PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 35
Offentligt

3/2014

Beretning om

SKATs forvaltning af restancer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/2014

Beretning om

SKATs forvaltning af restancer

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i juni 2015.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i marts 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-450-6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 17. december 2014

BERETNING OM SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

For 2 måneder siden – i oktober 2014 – henledte Statsrevisorerne Folketingets op-

mærksomhed på, at Statsrevisorerne for 6. år i træk kritiserede SKATs forvaltning af

inddrivelsen af de offentlige restancer. Det skete i forbindelse med revisionen af stats-

regnskabet for 2013, hvor Statsrevisorerne også konstaterede, at det havde medført

et utilsigtet tab af indtægter for staten.

SKATs problemer med at løse inddrivelsesopgaverne skyldes bl.a. problemer med

den planlagte it-understøttelse ved ”Et Fælles Inddrivelsessystem” (EFI). Denne un-

dersøgelse viser, at SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 - november

2014 fortsat er utilfredsstillende, og at der er opstået yderligere problemer efter den

trinvise idriftsættelse af EFI, som har haft negativ effekt på SKATs inddrivelse af re-

stancer.

Selv om SKAT løbende har søgt at løse de mange problemer vedrørende idriftsæt-

telsen af EFI gennem planlægning og omdisponering af resurser, finder Statsreviso-

rerne det utilfredsstillende:



At SKAT ikke i tide har iværksat styringsegnede planer for at løse både kendte og

senere opståede problemer. Fx fik SKAT ikke rettet kendte problemer i gamle re-

stancedata, hvorfor fejl blev overført til EFI og måtte rettes manuelt.

At indfasningen af EFI har haft negative konsekvenser for SKATs aktiviteter på ind-

drivelsesområdet. SKAT har således gennemført færre lønindeholdelser, fogedfor-

retninger og RKI-registreringer.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed



Statsrevisorerne ser med stor alvor og bekymring på, at SKAT fortsat har sto-

re problemer med at inddrive restancer, og at restancemassen fortsætter med

at stige. Den samlede restancemasse udgør potentielt 86,8 mia. kr. ved udgan-

gen af 2013.

Statsrevisorerne kritiserer:



At SKAT forventer at afskrive restancer på 2,3 mia. kr. vedrørende regnska-

bet for 2013, bl.a. som følge af manglende rykning af skyldnere og efterpo-

stering af ikke-retskraftige krav.

At SKATs effektmål på finansloven – skattegab og inddrivelsesprocent for

øvrige restancer – er misvisende i forhold til SKATs fulde opgave med at ind-

drive restancer. Fx blev skattegabsmålet opfyldt i 2012, selv om de samlede

restancer steg.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretning til Statsrevisorerne om

SKATs forvaltning af restancer

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skat-

teministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 2

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 3

SKATs forvaltning af restancer ..................................................................................... 5

2.1.

Grundlaget for inddrivelse af restancer ................................................................. 6

2.2.

Effektmål for inddrivelsen af restancer................................................................ 13

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 16

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012

Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013

Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014

Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014

Benny Engelbrecht: september 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er

afspejlet i beretningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 – no-

vember 2014. I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2013 fremgår det, at de

offentlige restancer fortsat er stigende, at der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af

restancetallet, og at der i 2013 har været betydelige problemer med idriftsættelsen af it-sy-

stemet Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Første del af EFI blev idriftsat i september 2013.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2014.

2. Formålet med denne beretning er at vurdere, hvordan SKAT har arbejdet med restance-

inddrivelsen – primært i perioden efter den trinvise idriftsættelse af EFI, dvs. fra september

2013 til november 2014. Vi undersøger, om SKAT har et korrekt datagrundlag til at inddrive

restancer, SKATs håndtering af nogle af de problemer, som opstod efter den trinvise idrift-

sættelse af EFI, og vurderer SKATs anvendelse af udvalgte inddrivelsesmetoder. Endelig

undersøger vi, om Skatteministeriet har opstillet dækkende mål for inddrivelse af restancer

på finansloven. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 - november 2014 været tilfreds-

stillende?

smal beretning

byg-

ger på de samme revi-

sionsprincipper og kvali-

tetskrav som Rigsrevisio-

nens øvrige beretninger,

men undersøgelsen er

foretaget på et mere af-

grænset område.

Et Fælles Inddrivelsessystem

(EFI)

er SKATs nye it-system

til inddrivelse af restancer. EFI

får tilført data fra andre it-syste-

mer, bl.a. Digitalt Motorregister

(DMR).

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 - no-

vember 2014 har været utilfredsstillende. SKAT har ikke haft et korrekt datagrundlag

til at inddrive restancer, og problemer, der var kendt før den trinvise idriftsættelse af

Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), og problemer, der opstod efterfølgende vedrø-

rende inddrivelse af restancer, er ikke blevet håndteret tilfredsstillende. I september

2014 har SKAT prioriteret at bruge 80 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivel-

se til at løse problemerne, hvorfor der midlertidigt kun anvendes 20 % af resurserne

til inddrivelse af restancer. Rigsrevisionen konstaterer, at dette forventes at få en ne-

gativ indflydelse på størrelsen af restancemassen. Endelig finder Rigsrevisionen det

ikke tilfredsstillende, at Skatteministeriet ikke har sikret, at de mål, der er opstillet på

finansloven for restanceinddrivelsen, er tilstrækkeligt dækkende for SKATs inddrivel-

se af restancer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Digitalt Motorregister (DMR)

blev idriftsat i juni 2012. Regi-

stret håndterer bl.a. registrering

af køretøjer, tildeling af num-

merplade, forsikring, registre-

ringsattest, beregning og op-

krævning af afgifter samt ind-

kaldelse til syn.

Skattekontoen

blev idriftsat i

september 2013 og håndterer

virksomheders økonomiske

mellemværende med SKAT.

SKAT har oplyst, at der i sommeren 2013 blev truffet et valg om, at EFI skulle idrift-

sættes trinvist. Inden den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 havde SKAT

alene udarbejdet en såkaldt oprydningsliste. SKAT havde imidlertid ikke forud for den

trinvise idriftsættelse af EFI udarbejdet en plan for, hvordan og i hvilket omfang ma-

nuelle processer skulle kompensere funktionaliteter, som endnu ikke blev idriftsat, dvs.

hvor mange resurser der skulle anvendes og i hvilken periode. SKAT vidste forud for

den trinvise idriftsættelse, at der var fejl i de gamle restancedata, som blev overført

til EFI. Fejlene vedrørte bl.a. restancer med forkert forældelsesdato. Endvidere vid-

ste SKAT, at problemer i Digitalt Motorregister (DMR) og Skattekontoen ville medfø-

re problemer i forhold til driften af EFI og dermed inddrivelsen af restancer. SKAT hav-

de ligeledes ikke forud for den trinvise idriftsættelse af EFI en plan for, hvordan disse

problemer skulle håndteres.

Undersøgelsen viser, at der efter den trinvise idriftsættelse af EFI opstod nye proble-

mer, bl.a. funktionaliteter, der ikke virkede som forudsat, og yderligere problemer i

DMR og Skattekontoen, som betød, at data derfra ikke kunne overføres til EFI.

SKAT har forsøgt at håndtere problemerne ved at tilføre og omdisponere medarbej-

dere til kompenserende manuelle processer og ved at styre driften med udgangspunkt

i detaljerede planer, der løbende er blevet opdateret. Disse planer vurderer Rigsre-

visionen imidlertid ikke har været tilstrækkeligt styringsegnede, da de hverken har in-

deholdt en klar prioritering af problemer i forhold til SKATs arbejde med at inddrive

restancer eller en tidsfrist for løsning af problemerne. I september 2014 har SKAT

igangsat en konkret plan for at håndtere de mange problemer. SKAT har oplyst, at

dataoprydningen sammen med forbedring af funktionaliteterne i EFI er en forudsæt-

ning for, at inddrivelsesarbejdet kan komme i fuld drift. Planen betyder, at 80 % af re-

surserne i forretningsområdet Inddrivelse i perioden september-december 2014 skal

anvendes til at løse problemerne. Dermed har SKAT midlertidigt nedprioriteret driften,

så kun 20 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivelse anvendes til at inddrive re-

stancer. Rigsrevisionen finder, at SKAT langt tidligere burde have iværksat en lignen-

de plan for at håndtere de mange problemer.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de nuværende 2 effektmål på finansloven (skat-

tegab og inddrivelsesprocent for øvrige restancer) ikke i tilstrækkelig grad er dækken-

de for SKATs arbejde med at inddrive restancer. Dette understøttes af, at skattegabs-

målet for 2012 blev opfyldt, selv om de restancer, der vedrørte skattegabsmålet, sam-

let steg. Rigsrevisionen finder, at der bør fastsættes mere dækkende mål for SKATs

fulde opgave med restanceinddrivelsen.

Inddrivelse af restancer

vare-

tages i SKAT af forretningsom-

rådet Inddrivelse, der består af

5 enheder:



fogeder

erhvervsrestancer

personrestancer

betaling og regnskab

betaling og inddrivelse.

Overordnet er der ca. 1.200 års-

værk tilknyttet forretningsområ-

det Inddrivelse.

1.2. Baggrund

3. Restancer er personers og virksomheders gæld til det offentlige, og SKAT er ansvarlig for

at inddrive denne gæld. Ifølge finansloven er formålet for SKAT at sikre, at personer og virk-

somheder betaler de krav, som ikke er afregnet retmæssigt. Restancer kan fx vedrøre mang-

lende betaling af skat, men kan også omfatte krav fra andre myndigheder – de såkaldte eks-

terne fordringshavere. Der er i alt ca. 800 eksterne fordringshavere, fx kommuner, forsynings-

virksomheder, politiet, DR og offentlige virksomheder. En skyldner kan have flere gældskrav,

fx både en parkeringsbøde og manglende betaling af børnebidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

4. Før et gældskrav kan karakteriseres som en restance, skal det gennemgå en rykkerpro-

ces. Skyldneren rykkes pr. brev af SKAT eller af den eksterne fordringshaver med henblik

på at inddrive den gæld, som det offentlige har til gode. SKAT definerer først et gældskrav

som en restance, når der er sket en overdragelse fra fordringshaveren (heriblandt SKAT selv)

til forretningsområdet Inddrivelse.

5. Restancer kan inddrives på forskellige måder afhængigt af gældstypen og SKATs erfaring

med, om den pågældende person eller virksomhed har overholdt tidligere aftaler. Udgangs-

punktet for SKATs inddrivelse af personers og virksomheders gæld til det offentlige er, at

det skal ske på den mest omkostningseffektive måde. SKAT forsøger derfor at indgå en frivil-

lig aftale med skyldneren om betaling af gælden. Er det ikke muligt, anvender SKAT andre

inddrivelsesmetoder. Rigsrevisionen behandler i denne beretning følgende af SKATs meto-

der til inddrivelse af personers og virksomheders gæld til det offentlige:



Lønindeholdelse, dvs. opkrævning af gælden (ratevis) i skylderens indkomst, fx løn- og

pensionsudbetaling.

Fogedforretning, dvs. at SKAT beslutter, hvilke af skyldnerens værdier der kan gøres ud-

læg i (fx ejendom eller værdigenstande), enten ved et møde i SKAT eller ved en såkaldt

udkørende fogedforretning, hvor SKATs foged kører ud til skyldneren. De genstande, der

bliver gjort udlæg i, kan efterfølgende sælges på en offentlig auktion, og provenuet her-

fra fratrækkes skyldnerens gæld.

RKI-registrering, dvs. at SKAT kan anmelde skyldneren til Experians RKI-register, så

skyldnerens muligheder for at optage yderligere lån/gæld begrænses.



Experians RKI-register

er et

Hertil kommer, at SKAT kan modregne en skyldners gæld i en eventuel overskydende skat.

6. Som udgangspunkt forældes gældskrav efter 3 år i henhold til § 3, stk. 1, i forældelseslo-

ven. Forældelsesfristen kan dog også være længere, fx 5 eller 10 år, afhængigt af fordrings-

typen. Tager SKAT ikke aktive skridt til at inddrive en persons eller virksomheds gæld til det

offentlige inden fristens udløb, bortfalder kravet mod skyldneren. I praksis kan SKAT afbry-

de (udskyde) forældelsen af en restance, fx ved at igangsætte lønindeholdelse eller gennem-

føre fogedforretning, jf. forældelseslovens § 15. Nogle fordringstyper (fx bøder) har en abso-

lut forældelsesfrist, der betyder, at fristen ikke kan forlænges.

7. I de tilfælde, hvor en borger eller virksomhed klager over et beløb, som er fastsat af SKAT

i forbindelse med opgørelsen af skatten, kan sagen sættes i bero, indtil der sker en afklaring

heraf. Dette kaldes ligningsmæssig henstand, jf. § 51 i skatteforvaltningsloven. Ligningsmæs-

sig henstand udgjorde i 2013 ca. 14,3 mia. kr.

Lovbekendtgørelse nr. 1063 af

28. august 2013 af lov om for-

ældelse af fordringer (forældel-

sesloven).

Lovbekendtgørelse nr. 175 af

23. februar 2011 om bekendt-

gørelse af skatteforvaltningslo-

ven.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

8. Undersøgelsens revisionskriterier er primært baseret på reglerne vedrørende SKATs op-

gaver som inddrivelsesmyndighed, jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Ifølge bekendtgørelsens § 2 er told- og skatteforvaltnin-

gen (nu SKAT) restanceinddrivelsesmyndighed.

9. Vi har undersøgt, om SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 - november

2014 er tilfredsstillende. Med tilfredsstillende menes, at SKAT har sikret kvaliteten af data i

de it-systemer, som blev erstattet af EFI, dvs. at SKAT har sikret, at de data, der blev over-

flyttet til EFI, var korrekte. Ligeledes menes med tilfredsstillende, at SKAT har planlagt, hvor-

dan arbejdet med inddrivelse af restancer skulle håndteres efter den trinvise idriftsættelse

af EFI.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

10. Vi har undersøgt, hvilke tiltag SKAT har taget for at sikre driften fra den trinvise idriftsæt-

telse af EFI i september 2013 frem mod den forventede fulde idriftsættelse. Vi har undersøgt,

hvad SKAT har gjort for at håndtere nogle af de problemer, der er opstået efter den trinvise

idriftsættelse af EFI i september 2013 for at sikre, at gælden til det offentlige blev inddrevet.

Endelig har vi undersøgt, om SKAT har opfyldt de effektmål, der blev opstillet på finanslove-

ne for 2012 og 2013 for området, og om målene er dækkende.

Metode

11. Undersøgelsen er baseret på møder med Skatteministeriet og SKAT og på gennemgang

af skriftligt materiale. Derudover har SKAT demonstreret EFI på konkrete sager. Vi har end-

videre benyttet professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet til at vurdere den systemtekni-

ske del af konverteringen af gamle data til EFI.

I bilag 1 redegør vi for de metoder, der er anvendt i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder en

ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

12. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.

BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

13. Vi har undersøgt udvalgte metoder til inddrivelse af restancer, dvs. lønindeholdelse, fo-

gedforretning og RKI-registrering.

14. Vi har kun undersøgt nogle af de problemer, der opstod efter den trinvise idriftsættelse

af EFI. Vi har valgt problemerne ud fra en betragtning om væsentlighed.

15. Undersøgelsen vedrører perioden april 2013 - november 2014. I få tilfælde har vi inklu-

deret data fra 2012, særligt i relation til vurderingen af SKATs anvendelse af inddrivelses-

metoder (fogedforretninger og RKI-registreringer). I enkelte tilfælde har det ikke været mu-

ligt for SKAT at fremskaffe datagrundlag helt frem til november 2014.

16. Rigsrevisionen kan konstatere, at EFI primo december 2014 ikke er blevet fuldt idriftsat

som planlagt. Skatteministeriet har oplyst, at udskydelsens omfang er underlagt fortrolighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

2. SKATs forvaltning af restancer

17. Dette kapitel handler om SKATs forvaltning af restancer, herunder SKATs sikring af, at

gamle restancedata var korrekte. Kapitlet handler desuden om SKATs arbejde med inddri-

velse af restancer efter den trinvise idriftsættelse af EFI og SKATs håndtering af de proble-

mer, der var kendt, og de problemer, der opstod efter den trinvise idriftsættelse. Endelig

handler kapitlet om SKATs anvendelse af inddrivelsesmetoder og effektmålene på finanslo-

ven for inddrivelse af restancer.

18. Forvaltningen af restancer sker med udgangspunkt i en it-understøttelse. SKAT har op-

lyst, at der i sommeren 2013 blev truffet et valg om, at EFI skulle idriftsættes delvist, hvor-

ved it-understøttelsen blev ændret i september 2013. Tidligere havde SKAT flere systemer,

som sammen udgjorde it-understøttelsen af inddrivelsen af restancer. Med den trinvise idrift-

sættelse af EFI er der nu kun ét it-system, som understøtter inddrivelsen af restancer. EFI

er et komplekst system, bl.a. fordi det får data fra flere interne og eksterne kilder, herunder

800 eksterne fordringshavere. Hertil kommer, at en stor mængde gamle restancedata blev

overført (konverteret) fra de tidligere it-systemer til EFI. Overførslen af de gamle data til EFI

fandt sted i august 2013, dvs. i perioden op til den trinvise idriftsættelse af EFI.

19. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI har SKAT varetaget inddrivelsen af restancer med

en delvis automatisk proces understøttet af EFI og manuelle processer, som forventes au-

tomatiseret med den fulde idriftsættelse af EFI. Hertil kommer manuelle processer, som og-

så vil fortsætte efter den fulde idriftsættelse af EFI. Forløbet for idriftsættelsen af EFI er vist

i figur 1.

Figur 1. Forløbet for idriftsættelsen af EFI

Neddrosling af

inddrivelsesaktiviteter

April 2013

August 2013

Trinvis idriftsættelse

af EFI påbegyndes

September 2013

Fuld idriftsættelse

af EFI

December 2014

Lukkeperiode

(konvertering af gamle data til EFI)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af figur 1, at SKAT neddroslede inddrivelsesaktiviteterne fra april 2013. Neddros-

lingen fortsatte frem til påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI, hvor SKAT fuld-

stændigt lukkede aktiviteterne i august 2013. Efter september 2013, hvor første del af EFI

blev idriftsat, forventede SKAT at idriftsætte de resterende funktionaliteter i 2 trin (EFI 1.0

og EFI 1.2) forholdsvist hurtigt. Ultimo 2013 blev planen for idriftsættelsen af EFI 1.0 og EFI

1.2 ændret. Ifølge den reviderede plan skulle EFI 1.0 idriftsættes i april 2014, mens EFI 1.2

skulle idriftsættes i juli 2014. I løbet af foråret 2014 stod det imidlertid klart, at den fulde idrift-

sættelse af både EFI 1.0 og EFI 1.2 måtte udskydes til henholdsvis oktober og december

2014. Årsagen var tekniske og forretningsmæssige udfordringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

20. SKAT opgør løbende restancemassen og rapporterer herom til Skatteudvalget. Tabel 1

viser udviklingen i restancemassen i perioden 2012-2014.

Tabel 1. Udviklingen i restancemassen i perioden 2012-2014 i løbende priser

(Mia. kr.)

2012

Restancer i alt

Konstaterede usikkerheder (potentiel forøgelse af restancemassen)

Ligningsmæssig henstand

Afskrivninger

Restancer i alt, inkl. potentielle forøgelser

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

81,1

79,1

ca. 2,0

2013

64,5

ca. 10,3

ca. 14,3

÷2,3

86,8

2014

2. kvartal

68,5

Bobehandling

Inddrivelse af gæld gennem

skifteretten fra en insolvent

skyldner (dvs. at skylderen ik-

ke kan betale sin gæld), hvor

alle kreditorer i en bestemt ræk-

kefølge skal dele formuen.

Det fremgår af tabel 1, at udviklingen i ”restancer i alt” umiddelbart har været faldende fra

2012 til 2013. I 2013 ændrede SKAT opgørelsesmetoden for restancemassen, idet lignings-

mæssig henstand ikke længere blev medregnet. Vi har i forbindelse med revisionen af stats-

regnskabet for 2012 og 2013 konstateret usikkerheder ved SKATs opgørelse af restance-

massen. I 2013 oplyste Skatteministeriet, at restancemassen for 2012 potentielt kunne sti-

ge til 81,1 mia. kr. I 2014 oplyste Skatteministeriet endvidere, at restancemassen for 2013

potentielt kunne stige fra 64,5 mia. kr. til ca. 75 mia. kr. Stigningen på ca. 10,3 mia. kr. knyt-

ter sig til flere forskellige forhold, bl.a. manglende rykning af skyldnere, der har resulteret i

en ophobning af gældskrav i SKATs opkrævningssystemer. SKAT forventer at afskrive re-

stancer på 2,3 mia. kr. relateret til regnskabet for 2013. Afskrivningerne vedrører manglen-

de efterpostering af ikke-retskraftige krav (bobehandlingssager og forældede krav).

21. Indregnes ”konstaterede usikkerheder” (fratrukket afskrivningerne) i ”restancer i alt”, og

tillægges hertil ”ligningsmæssig henstand” (for at kunne sammenligne med 2012), er der sket

en stigning fra 2012 til 2013 fra 81,1 mia. kr. til 86,8 mia. kr. Rigsrevisionen kan desuden kon-

statere, at ”restancer i alt” er steget 4 mia. kr. fra ultimo 2013 til 2. kvartal 2014.

22. Den samlede restancemasse forøges hvert år automatisk gennem rentetilskrivning på

gælden. Hvis der ikke foreligger en aftalt rente i et lånedokument i et mellemværende mel-

lem en borger og fx en kommune, bliver den enkelte restance forrentet med 8,2 %. Rente-

tilskrivningen medfører ifølge SKAT en nettoforøgelse af de samlede restancer på omkring

0,5 mia. kr. årligt.

2.1. Grundlaget for inddrivelse af restancer

23. Vi har vurderet, i hvilket omfang SKAT har sikret, at restancedata var korrekte og kunne

danne grundlag for inddrivelse. Vi har endvidere undersøgt SKATs håndtering af kendte og

senere opståede problemer og arbejdet med inddrivelsen af restancer frem mod den forven-

tede fulde idriftsættelse af EFI. Endelig har vi undersøgt, hvilke konsekvenser de kendte og

opståede problemer og håndteringen heraf har haft for anvendelsen af inddrivelsesmetoder-

ne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

Problemer før den trinvise idriftsættelse af EFI

Gamle data

24. Forberedelsen af konverteringen, som skulle foregå i august 2013, begyndte allerede til-

bage i 2009 med en analyse af datagrundlaget i de eksisterende it-systemer. Analysen tog

ca. 1-1�½ år, men var ikke en fuldstændig analyse af datakvaliteten. SKAT forudsatte, at da-

ta var korrekte og fordringerne legale (dvs. retskraftige). Analysen var fokuseret på, om da-

ta var flytbare og fuldstændige og resulterede i, at SKAT udarbejdede en oprydningsliste

over de fejl, der skulle rettes, inden konverteringen blev startet i august 2013. Vores under-

søgelse har imidlertid vist, at SKAT ikke fik rettet alle de kendte problemer på oprydningsli-

sten, hvorfor datagrundlaget forud for konverteringen ikke var korrekt, og fejl blev overført til

EFI, jf. boks 2.

BOKS 2. EKSEMPLER PÅ KENDTE FEJL I GAMLE DATA, SOM IKKE BLEV RETTET

Forældelsesdato

En række fordringer manglede eller havde usikre forældelsesdatoer. SKAT indsatte på disse fordrin-

ger – forud for konverteringen – en fiktiv forældelsesdato (30. april 2014). Hensigten var, at EFI på

det tidspunkt ville være fuldt idriftsat, og fordringer med en fiktiv forældelsesdato ville blive omfattet

af den automatiske forældelseshåndtering i EFI. EFI var imidlertid ikke fuldt idriftsat i april 2014, og

den automatiske forældelseshåndtering fungerede ikke som planlagt. SKAT måtte derfor iværksæt-

te manuel forældelseshåndtering i stedet.

Manglende oplysninger

I de gamle data var der ufuldstændige udlæg, dvs. udlæg med mangelfulde oplysninger og mang-

lende fogedbøger. Disse problemer opstod ikke som en konsekvens af konverteringen, men blev

mere synlige herefter. SKAT måtte derfor iværksætte manuel oprydning heraf.

fogedbogen

skal fogeden no-

tere alle relevante oplysninger

om udlægsforretningen. Det

kan være oplysninger om, hvil-

ke aktiver der foretages udlæg

i, skyldnerens indsigelser mv.

25. Rigsrevisionen finder, at opgaven med at rydde op i de gamle restancedata burde have

været afsluttet inden konverteringen til EFI, så restancedata i EFI var korrekte fra start.

26. Konverteringen af gamle restancedata blev igangsat den 2. august 2013 og blev teknisk

afsluttet den 24. august 2013. Konverteringsopgaven var kompleks og omfattende, da der

blev konverteret data svarende til 19,1 mio. fordringer fordelt på 600.000 skyldnere. SKAT

gennemførte efter konverteringen en validering af de konverterede restancedata frem til den

1. september 2013. Valideringen konstaterede en række fejl såsom dobbelt overførsel af

nogle fordringer, indsendelse af fordringens oprindelige hovedstol i stedet for den aktuelle

restance og nogle tilfælde med uoverensstemmelse mellem indsats (inddrivelsesaktiviteter)

og fordring, dvs. nye fejl, som opstod på baggrund af konverteringen.

Systemtekniske afhængigheder

27. Inddrivelse af restancer i EFI er baseret på informationer fra andre systemer. Inden en

restance kan overgå til og behandles i EFI, er det en forudsætning, at skyldneren er blevet

opkrævet (rykket for) gælden. SKAT havde imidlertid ikke fra tidspunktet for påbegyndelsen

af den trinvise idriftsættelse af EFI sikret, at de tilknyttede it-systemer, bl.a. DMR og Skatte-

kontoen, var i stand til at udsende rykkere til skyldnerne og derefter automatisk sende de

restancer, som ikke var blevet betalt, til EFI med henblik på inddrivelse. Problemerne i de

systemer, som EFI var afhængig af, påvirkede restanceinddrivelsen negativt. På trods af at

SKAT var bekendt med, at der var systemtekniske afhængigheder, der ville skabe problemer

i forhold til at inddrive restancer i EFI, udarbejdede SKAT ikke forud for den trinvise idriftsæt-

telse af EFI en plan for, hvordan disse problemer skulle håndteres. Der var således ikke en

plan for resursetrækket eller for, hvornår problemet skulle være løst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

Planlagt delvis idriftsættelse af EFI og kompenserende manuelle processer

28. Den planlagte trinvise idriftsættelse af EFI bevirkede, at SKAT var nødsaget til at iværk-

sætte kompenserende manuelle processer. Inden den trinvise idriftsættelse af EFI i septem-

ber 2013 havde SKAT ligeledes ikke udarbejdet en plan for, hvordan og i hvilket omfang de

manuelle processer skulle kompensere de funktionaliteter, som ikke blev idriftsat. Desuden

havde SKAT ikke opgjort, hvor mange resurser der skulle anvendes og i hvilken periode.

Problemer efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI

29. Det ukorrekte datagrundlag, afhængigheder til andre systemer og kompenserende ma-

nuelle processer har bevirket, at der efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af

EFI er tilstødt yderligere problemer, som har haft en negativ effekt på SKATs inddrivelse af

restancer. Boks 3 lister udvalgte problemer, der er opstået efter den trinvise idriftsættelse

af EFI.

BOKS 3. EKSEMPLER PÅ PROBLEMER, DER ER OPSTÅET EFTER DEN TRINVISE IDRIFTSÆT-

TELSE AF EFI



Udsendelse af rykkere i DMR,

så krav kan oversendes som restancer til EFI. Der har været pro-

blemer med at udsende rykkere fra DMR vedrørende manglende afregning af vægtafgift/grønne

afgifter. Det skyldes ifølge SKAT primært manglende ”oprydning” i data. SKAT begyndte i efteråret

2013 at udsende rykkere, og i september 2014 udsendte SKAT ca. 10.000 rykkere om dagen til bil-

ejere med relaterende krav tilbage fra medio 2012. Medio september 2014 var der udsendt 280.000

rykkere, som resulterede i indbetalinger på 250 mio. kr. fra 100.000 skyldnere. Problemerne med

at udsende rykkere er imidlertid ikke løst, da SKAT i august 2014 havde 160.000 sager, der skul-

le gennemgås manuelt for at afgøre, om der skulle udsendes rykkere.



Renteberegning i Skattekontoen:

Der har været problemer med beregning af renter i Skattekonto-

en siden august 2013. SKAT har imidlertid siden årsskiftet 2013/14 gennemført renteberegning for

virksomheder med undtagelse af 60.000 virksomheder. SKAT arbejder på at rette fejl i datagrund-

laget, så der kan ske renteberegning for de sidste 60.000 virksomheder.



Fortsat problemer vedrørende forkerte forældelsesdatoer på restancer,

idet der primo november

2014 udestår en gennemgang – i samarbejde med eksterne fordringshavere – af 552.000 fordrin-

ger (boliglånssager) med forældelsesdato i 2015 og tidligere og en gennemgang af yderligere

220.000 andre fordringer med forældelsesdato i 2013 eller 2014. Gennemgangen vil foregå ved ma-

nuelle processer.



Afbrydelse af forældelse af restancer:

Så længe funktionaliteten ”erkend fordring” ikke fungerer

som forventet, skal SKAT manuelt kompensere for denne funktionalitet for at sikre, at restancer ikke

forældes. SKAT har oplyst, at den fuldt automatiserede idriftsættelse af ”erkend fordring” først kan

ske, når oprydningsarbejdet i datagrundlaget er færdigt, og alle skyldnernes fordringer er medta-

get, dvs. er i systemet. SKAT har således ved kompenserende manuelle processer skullet sikre

919.000 fordringer mod forældelse i 2. halvår 2014 og skal i 1. halvår 2015 sikre 1.327.000 fordrin-

ger mod forældelse.

Håndteringen af problemer

30. SKAT nedsatte i april 2013 en gruppe (Produktionsgruppen), der skulle sikre produktio-

nen frem til den trinvise idriftsættelse af EFI og derefter. Produktionsgruppen bestod af che-

ferne for de 5 enheder i forretningsområdet Inddrivelse. Vores undersøgelse har vist, at der

som grundlag for Produktionsgruppens arbejde efter den trinvise idriftsættelse af EFI har væ-

ret udarbejdet flere detaljerede planer for håndtering af problemerne og arbejdet med ind-

drivelse af restancer. Figur 2 viser en oversigt over planerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

Figur 2. Planer for håndtering af problemer og arbejdet med inddrivelse af restancer

Opgaveoverblik

EFI Go-Live-planen

Milepælsplanen

Oprydningslisten

Juli 2013

September 2013

Juni 2014

September 2014

December 2014

Trinvis idriftsættelse af

EFI påbegyndes

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

SKAT har løbende iværksat initiativer for at håndtere de mange problemer, både de kendte

og de senere opståede. Dette er bl.a. sket med udgangspunkt i forskellige detaljerede pla-

ner og med udgangspunkt i tilførsel og omdisponering af resurser. En række af de konkrete

initiativer er gennemgået i de følgende afsnit.

31. I forbindelse med den trinvise idriftsættelse af EFI udarbejdede SKAT en såkaldt EFI-Go-

Live-plan, som løbende blev opdateret. Planen var et styringsredskab med en oversigt over

de opgaver, som skulle løses, indtil EFI blev fuldt idriftsat. Rigsrevisionen vurderer, at pla-

nen ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet anvendes som et egnet styringsredskab, da den

hverken indeholdt en klar prioritering af problemerne eller en deadline for, hvornår de enkel-

te problemer ville være løst.

32. I efteråret 2013 – kort tid efter den trinvise idriftsættelse af EFI – gennemførte SKAT en

afskedigelsesrunde, hvor 329 medarbejdere blev afskediget, mens 100 medarbejdere fra-

trådte frivilligt. Det svarer til en reduktion på i alt 360 årsværk, hvoraf 99 årsværk (105 med-

arbejdere) kom fra forretningsområdet Inddrivelse. Allerede i januar 2014 besluttede SKAT

imidlertid at tilføre 60 medarbejdere, svarende til 15 årsværk, til forretningsområdet Inddri-

velse fra andre dele af SKAT i en periode på 3 måneder. SKAT har endvidere periodevist

omdisponeret 320 medarbejdere inden for forretningsområdet Inddrivelse for at håndtere

de manuelle processer, bl.a. til afbrydelse af forældelse og beregning af renter i Skattekon-

toen.

33. I juni 2014 udarbejdede SKAT en omfattende plan over udestående opgaver i forretnings-

området Inddrivelse, herunder de identificerede problemer – den såkaldte opgaveoverbliks-

liste, som løbende er blevet opdateret. Planen blev primært anvendt som et resursestyrings-

værktøj. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at planen ikke kunne anvendes som styringsred-

skab, da den hverken indeholdt en klar prioritering af problemerne i forhold til SKATs arbej-

de med inddrivelse af restancer, en deadline for, hvornår de enkelte problemer ville være

løst, eller angav, hvem der var ansvarlig for at løse et givent problem.

34. Parallelt med opgaveoverblikslisten udarbejdede SKAT en milepælsplan for perioden

september-december 2014. Milepælsplanen omfatter kendte og opståede problemer og an-

vendes ifølge SKAT som styringsværktøj for at nedbringe den store pukkel af problemer, som

ifølge SKAT var større end forventet. SKAT har med iværksættelse af milepælsplanen prio-

riteret at løse problemerne med 80 % af resurserne i forretningsområdet Inddrivelse, hvorfor

kun 20 % af resurserne midlertidigt anvendes til driften, dvs. inddrivelsen af restancer. SKAT

har oplyst, at dataoprydningen sammen med forbedring af funktionaliteterne i EFI er en for-

udsætning for, at inddrivelsesarbejdet kan komme i fuld drift. Vi kan konstatere, at SKATs

iværksættelse af milepælsplanen viser, at SKAT står over for en meget omfattende opgave,

og at resurseprioriteringen må forventes at have en negativ indflydelse på størrelsen af re-

stancemassen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

35. Vores undersøgelse har vist, at Produktionsgruppen med udgangspunkt i de detaljerede

planer og gennem omdisponering af resurser har søgt at finde løsninger på problemerne.

Produktionsgruppen har imidlertid ikke haft en styret tilgang, hvor både kendte og efterføl-

gende opståede problemer er blevet prioriteret i forhold til væsentlighed og konsekvens. Rigs-

revisionen finder, at flere af de problemer, som er opstået efter påbegyndelsen af den trin-

vise idriftsættelse, og som nu indgår i milepælsplanen, var kendt forud for den trinvise idrift-

sættelse af EFI, hvorfor SKAT langt tidligere burde have iværksat en plan for håndteringen

af problemerne.

Konsekvenserne af de kendte og opståede problemer

36. Indfasningen af EFI har haft konsekvenser for SKATs inddrivelse af gæld til det offentli-

ge. Det ses bl.a. i et faldende aktivitetsniveau for nogle af SKATs inddrivelsesmetoder. Vi har

undersøgt følgende inddrivelsesmetoder:



lønindeholdelser

fogedforretninger

RKI-registreringer.

Lov nr. 1333 af 19. december

2008 om inddrivelse af gæld til

det offentlige (inddrivelseslo-

ven).

Lønindeholdelse

37. Lønindeholdelse efter inddrivelseslovens § 10 kan fastsættes som en fast procentdel af

en skyldners nettoindkomst. Lønindeholdelse er en enkel inddrivelsesmetode, da den kan

iværksættes automatisk. Skyldneren skal – ud over rykker og tilbud om en frivillig betalings-

ordning – varsles 4 uger før, lønindeholdelsen iværksættes. Lønindeholdelse er en billig ind-

drivelsesmetode for SKAT sammenlignet med fx fogedforretninger. Figur 3 viser udviklingen

i antallet af personer, hvor SKAT har iværksat lønindeholdelse, samt inddrevne beløb i pe-

rioden april 2013 - maj 2014.

Figur 3. Udviklingen i antal personer, hvor SKAT har iværksat lønindeholdelse efter inddrivelseslovens § 10, samt inddrevne

beløb i 1.000 kr. i perioden april 2013 - maj 2014

110.000

105.000

100.000

95.000

90.000

85.000

80.000

75.000

70.000

65.000

60.000

55.000

50.000

Antal lønindeholdelser (antal personer)

Inddrevne beløb (1.000 kr.)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

Det fremgår af figur 3, at der i april 2013, hvor SKAT neddroslede lønindeholdelsen, var knap

90.000 personer, der fik foretaget lønindeholdelse. I januar 2014 var der kun godt 72.000

personer, der fik foretaget lønindeholdelse, hvorefter antallet af personer steg frem til maj

2014, hvor SKAT havde iværksat lønindeholdelse for godt 81.000 personer. Vi kan konsta-

tere, at idriftsættelsen af EFI har medført et fald i antallet af personer med lønindeholdelse.

Udviklingen i inddrevne beløb har vist samme tendens som udviklingen i antallet af perso-

ner med lønindeholdelse. Det inddrevne beløb fra lønindeholdelse er faldet i den undersøg-

te periode og ligger en del under det beløb, som SKAT inddrev i april 2013. SKAT har op-

lyst, at SKAT i forbindelse med idriftsættelsen af EFI i september 2013 i begrænset, men

dog stigende omfang har iværksat lønindeholdelser på restancer opstået før og efter sep-

tember 2013. For 2014 indgår kun tal til og med maj.

Fogedforretning

38. Fogedforretninger kan enten udføres ved at indkalde skyldner til et møde hos SKAT el-

ler – hvis skyldner udebliver – ved at foretage en udkørende fogedforretning, dvs. at foge-

den møder op på skyldnerens bopæl. En fogedforretning er mere tidskrævende og dermed

dyrere for SKAT at iværksætte end en lønindeholdelse. Fogedforretninger anvendes derfor

ifølge SKAT ikke, hvor det i stedet er muligt at iværksætte en lønindeholdelse. Lønindehol-

delse kan ikke iværksættes i forhold til virksomheder, og SKAT må derfor iværksætte foged-

forretning over for de virksomheder, der ikke indgår aftale med SKAT om afdragsordninger.

Figur 4 viser udviklingen i SKATs fogedforretninger for virksomheder og personer i perioden

januar 2012 - juli 2014.

Figur 4. Fogedforretninger i SKAT i perioden januar 2012 - juli 2014

(Antal)

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2012

2013

1. halvår 2014

Note: Tallene for 2014 er opgjort frem til juli 2014.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af figur 4, at det samlede antal fogedforretninger er faldet fra ca. 38.000 i 2012

til ca. 27.000 i 2013, svarende til et fald på 28 %. SKAT har oplyst, at mere detaljerede data

ikke er tilgængelige, dvs. data over, hvor meget fogedforretninger pr. måned har resulteret

i målt i kr. SKAT har i forbindelse med den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 i be-

grænset omfang iværksat fogedforretninger for restancer opstået efter idriftsættelsen af EFI.

For 2014 indgår kun tal frem til juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

RKI-register

39. SKAT anvender

trusler om anmeldelse

anmeldelse

til Experians RKI-register som en

inddrivelsesmetode. En registrering i RKI-registret gør det vanskeligt for en person eller en

virksomhed at optage lån eller opnå kredit. SKAT opgør ikke antallet af tilfælde, hvor en

skyldner bliver truet med anmeldelse eller effekten heraf, men alene de faktiske RKI-registre-

ringer. Tabel 2 viser antallet af indberetninger til Experians RKI-register foretaget af SKAT i

perioden 2012-2014.

Tabel 2. Experians RKI-registreringer af personer og virksomheder foretaget på foran-

ledning af SKAT i perioden 2012-2014

(Antal)

2012

Experians RKI-registreringer

2013

2.638

2014

5.283

2013 dækker fra januar til ultimo juli, hvor RKI-aftalen ophørte.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af tabel 2, at SKATs brug af RKI-registrering af personer og virksomheder er fal-

det fra 5.283 registreringer i 2012 til 2.638 registreringer for de første 7 måneder af 2013.

Der er ingen registreringer i 2014. Det skyldes, at SKAT ikke forlængede aftalen med Expe-

rian vedrørende RKI-registret, da aftalen udløb ved udgangen af juli 2013. SKATs begrun-

delse var, at udløbet af aftalen faldt sammen med konverteringen af data til EFI. Ifølge SKAT

vil en eventuel ny aftale med Experian afvente den fulde idriftsættelse af EFI.

Resultater

40. SKAT fik ikke rettet alle kendte problemer i datagrundlaget forud for konverteringen, fx

problemer med korrekt forældelsesdato. Derfor blev fejl i gamle restancedata overført til EFI,

og datagrundlaget for inddrivelse af restancer var ikke korrekt. Rigsrevisionen finder, at SKAT

burde have sikret kvaliteten af gamle data forud for konverteringen til EFI. Efter konverterin-

gen af data opstod der yderligere problemer i datagrundlaget som fx dobbelt overførsel af

nogle fordringer, indsendelse af fordringens oprindelige hovedstol frem for den aktuelle re-

stance og nogle tilfælde med uoverensstemmelse mellem indsats og fordring.

41. På trods af at SKAT vidste, at der var problemer med datagrundlaget, og at der var sy-

stemtekniske afhængigheder, der ville skabe problemer i forhold til at inddrive restancer i EFI,

udarbejdede SKAT ikke forud for påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI en plan

for, hvordan disse problemer skulle håndteres.

42. SKAT har oplyst, at der i sommeren 2013 blev truffet et valg om, at EFI skulle idriftsæt-

tes delvist. Forud for den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 havde SKAT ligele-

des ikke udarbejdet en plan for, hvordan og i hvilket omfang de manuelle processer skulle

kompensere de funktionaliteter, som ikke blev idriftsat. SKAT havde heller ikke opgjort, hvor

mange resurser der skulle anvendes og i hvilken periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

43. Efter påbegyndelsen af den trinvise idriftsættelse af EFI har SKAT iværksat flere tiltag

for at håndtere problemerne og styre arbejdet med inddrivelse af restancer. SKAT har bl.a.

tilført og omdisponeret resurser til forretningsområdet Inddrivelse og har styret efter forskel-

lige detaljerede planer, som løbende er blevet opdateret. Disse planer er efter Rigsrevisio-

nens vurdering imidlertid ikke styringsegnede, da de hverken prioriterer problemerne eller

angiver resursetræk og deadline for håndtering. SKAT har senest i september 2014 udar-

bejdet en milepælsplan, der med en resurseindsats i forretningsområdet Inddrivelse på 80 %

skal nedbringe de mange problemer. Derved anvendes midlertidigt kun 20 % af resurserne i

forretningsområdet Inddrivelse frem til december 2014 til driften, dvs. inddrivelse af restan-

cer. Rigsrevisionen konstaterer, at dette må forventes at have en negativ effekt på størrel-

sen af restancemassen. SKAT har oplyst, at dataoprydningen sammen med forbedring af

funktionaliteterne i EFI er en forudsætning for, at inddrivelsesarbejdet kan komme i fuld drift.

44. Produktionsgruppen har med udgangspunkt i de detaljerede planer søgt at finde løsnin-

ger på kendte og senere opståede problemer. Produktionsgruppen har imidlertid ikke haft

en styret tilgang, hvor problemerne er blevet prioriteret i forhold til betydningen for SKATs

inddrivelsesarbejde. Rigsrevisionen finder, at SKAT langt tidligere end i september 2014 bur-

de have iværksat en plan for håndteringen af de mange problemer.

45. Den trinvise idriftsættelse af EFI, kompenserende manuelle processer og håndteringen

af opståede problemer frem til den fulde idriftsættelse af EFI har haft konsekvenser for SKATs

anvendelse af inddrivelsesmetoder og for SKATs inddrivelse af gæld til det offentlige. Rigs-

revisionen kan konstatere, at der er sket et fald i SKATs anvendelse af de undersøgte ind-

drivelsesmetoder. Forklaringen på faldet er, at SKAT fra april 2013 og frem til konverteringen

i august 2013 neddroslede inddrivelsestiltag på nye restancer opstået efter den trinvise idrift-

sættelse af EFI for at undgå at have delvist igangsatte inddrivelsessager, når EFI blev idrift-

sat. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI blev der endvidere kun i begrænset omfang igang-

sat lønindeholdelser og fogedforretninger for restancer opstået efter idriftsættelsen, og RKI-

registreringer blev ligeledes stoppet ultimo juli 2013, da kontrakten med Experian udløb.

2.2. Effektmål for inddrivelsen af restancer

46. Vi har undersøgt de effektmål, som Skatteministeriet har opstillet på finanslovene for

2012, 2013 og 2014, og om målene understøtter SKATs arbejde med at inddrive restancer.

Det fremgår af finansloven, at formålet med inddrivelsen er at sikre, at kunderne (dvs. skyld-

nerne) betaler de krav, som ikke er afregnet retmæssigt.

47. Skatteministeriet har fra finansloven for 2012 ændret de effektmål, som er optaget på fi-

nanslovene for udviklingen i restancerne. Effektmålene er skattegab og inddrivelsesprocent

for øvrige restancer.

48. Ifølge Skatteministeriet er skattegabsmålet et operationelt effektmål, der forbedrer SKATs

styring af SKATs samlede opgave. Skattegabsmålingen baserer sig på de faktiske skatte-

indbetalinger. Hertil kommer en vurdering af den manglende skattebetaling med udgangs-

punkt i ministeriets compliancemålinger, der foreligger ca. 2 år efter det år, som målingerne

vedrører. Den seneste compliancemåling vedrørte indkomståret 2010, og resultatet af må-

lingen blev offentliggjort ultimo 2013. Desuden omfatter målingerne ikke alle skatter/afgifter,

idet hverken told, punktafgifter, store virksomheder med mere end 250 ansatte eller sort ar-

bejde indgår i målingerne. SKAT har i 2010 oplyst, at disse mangler bliver kompenseret ved

at fremskrive de forventede indtægter fra skatter og afgifter, der indgår i compliancemålin-

gerne, og beregne estimater for skatter og afgifter, der ikke indgår i compliancemålingerne.

49. Skatteministeriet har ligeledes begrundet anvendelsen af effektmålet om en inddrivelses-

procent for øvrige restancer med, at det i højere grad ville afspejle SKATs arbejde med at

inddrive disse restancer. Hvis inddrivelsesprocenten hvert år ligger over 100 %, vil SKAT

kunne knække restancekurven for så vidt angår de øvrige restancer, da det betyder, at af-

gangen af restancer er større end tilgangen af restancer.

Skattegabet

er et beregnet tal

for de skatter og afgifter, som

skulle være indbetalt, hvis alle

skatteydere betalte deres skat-

ter og afgifter, sat i forhold til de

faktiske indbetalinger.

Inddrivelsesprocenten for øv-

rige restancer,

dvs. restancer

fra eksterne fordringshavere, er

forskellen mellem afgang og til-

gang af restancer i procent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

50. Tabel 3 viser effektmål og resultater for restancer på finanslovene for 2012, 2013 og

2014.

Tabel 3. Effektmålet og resultater for restancer i perioden 2012-2014

Mål

2012

Skattegab

Inddrivelsesprocent for øvrige restancer

Note: Resultater for 2014 foreligger endnu ikke.

Kilde: Rigsrevisionen.

102 %

Resultat

2012

1,6 %

84,9 %

Mål

2013

105 %

Resultat

2013

1,2 %

79,7 %

Mål

2014

110 %

Resultat

2014

Det fremgår af tabel 3, at effektmålet vedrørende skattegabet var uforandret i perioden 2012-

2014. SKAT opfyldte målet på finanslovene, da resultatet lå under den fastsatte grænse på

2 %, idet skattegabet blev henholdsvis 1,6 % og 1,2 % i 2012 og 2013. Effektmålet vedrø-

rende inddrivelsesprocenten for øvrige restancer steg fra 102 % i 2012 til 105 % i 2013, mens

resultatet faldt fra 84,9 % i 2012 til 79,7 % i 2013. Effektmålet for øvrige restancer er forhø-

jet til 110 % på finansloven for 2014. Opgørelsen af effektmålet på finansloven for 2014 fore-

tages af SKAT i foråret 2015, når de relevante data foreligger.

51. Vi har tidligere i et notat af 4. december 2012 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

kommenteret skiftet i effektmålene. Vi gav i notatet udtryk for, at de 2 effektmål (skattegab

og inddrivelsesprocent for øvrige restancer) ikke gav bedre oplysninger om resultatet af for-

valtningen af restancer på finansloven end tidligere mål. Det indgik i vores vurdering, at skat-

tegabsmålet er et samlet tal for manglende skatteindtægter, der kan skyldes mange forskel-

lige årsager, ligesom skattegabet ikke omfatter alle skatteindtægter og i øvrigt forudsætter

fremskrivninger som følge af tidsmæssige forsinkelser i talmaterialet. I inddrivelsesprocen-

ten for øvrige restancer indgår også afskrevne restancer, således at afskrivninger forøger

inddrivelsesprocenten. Vi anbefalede derfor, at Skatteministeriet overvejede, hvordan oplys-

ningerne på finansloven kunne blive mere informative i forhold til restancerne og udviklingen

heri.

SKAT har oplyst, at det er SKATs vurdering, at de nuværende effektmål er mere styringsre-

levante end de tidligere mål. Det er ligeledes SKATs vurdering, at de 2 effektmål på nuvæ-

rende tidspunkt udgør de bedst mulige effektmål, men muligheden for at ændre effektmåle-

ne overvejes løbende.

52. Vi kan i forlængelse heraf oplyse, at Skatteministeriet i bemærkningerne til effektmålene

i Anmærkninger II til finansloven for 2012 oplyste, at ministeriet ville revurdere målformule-

ringer og ambitionsniveauer, herunder muligheden for at opstille minimumsskøn for øvrige

restancer og en særskilt inddrivelsesprocent for skatter og afgifter. Undersøgelsen har vist,

at de 2 effektmål ikke er blevet ændret på efterfølgende finanslove.

SKAT har oplyst, at det blev vurderet, at der i efteråret 2011 ikke var tilstrækkeligt grundlag

for at foretage en ændring af effektmålene i forbindelse med ændringsforslag til finanslovs-

forslag for 2012. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT heller ikke efterfølgende har fun-

det grundlag for at ændre effektmålene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKATS FORVALTNING AF RESTANCER

53. Rigsrevisionen finder ikke, at de 2 effektmål er tilstrækkelig dækkende for SKATs arbej-

de med at inddrive restancer. Dette understøttes af, at denne undersøgelse har vist, at selv

om SKAT opfyldte skattegabsmålet for skatter og afgifter i 2012, steg restancerne for skat-

ter og afgifter med knap 1 mia. kr. i 2012. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skattemini-

steriet med fordel kunne opstille mål på finansloven, der i højere grad informerede om re-

stancerne og udviklingen heri. Fx kunne ministeriet opstille et særskilt mål vedrørende ind-

drivelsesprocent for skatter og afgifter i lighed med målet for øvrige restancer.

54. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at SKAT ikke ud over de 2 effektmål, som Rigs-

revisionen vurderer er overordnede, har opstillet mål på finansloven for den inddrivelsesop-

gave, som SKAT alene er ansvarlig for.

Resultater

55. Rigsrevisionen vurderer, at de nuværende 2 effektmål vedrørende skattegab og inddri-

velsesprocent for øvrige restancer ikke i tilstrækkeligt omfang er dækkende for SKATs ar-

bejde med restanceinddrivelse, idet Rigsrevisionen fortsat vurderer, at målene ikke giver en

tilstrækkelig information i forhold til restancerne og udviklingen heri.

56. Rigsrevisionen kan konstatere, at selv om SKAT opfyldte effektmålet om skattegabet,

steg restancerne for skatter og afgifter i 2012. SKAT opfyldte ikke effektmålet for inddrivel-

sesprocenten for øvrige restancer i hverken 2012 eller 2013.

Rigsrevisionen, den 10. december 2014

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

METODE

Bilag 1. Metode

Vores undersøgelse af SKATs forvaltning af restancer er baseret på møder med Skattemi-

nisteriet og SKAT. SKAT har endvidere afholdt præsentationer om EFI, hvor SKAT har op-

lyst om systemets forskellige funktionaliteter, når det er fuldt idriftsat, ligesom vi i september

2014 har fået forevist EFI på forskellige sagstyper. Vi har også fået adgang til en demover-

sion af EFI-systemet. Endelig har vi gennemgået relevant skriftligt materiale.

Undersøgelsen har forløbet samtidig med den trinvise idriftsættelse af EFI.

Vi har i forbindelse med undersøgelsen modtaget konsulentbistand fra professor Søren Laue-

sen fra IT-Universitetet i København til at vurdere dele af materialet, særligt i relation til kon-

verteringen af gamle data.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Bobehandling

Digitalt Motorregister (DMR)

Et Fælles Inddrivelsessystem

(EFI)

Experians RKI-register

Fogedbog

Inddrivelse af gæld gennem skifteretten fra en insolvent skyldner (dvs. at skylderen ikke

kan betale sin gæld), hvor alle kreditorer i en bestemt rækkefølge skal dele formuen.

Et it-system, der håndterer motorregistreringsopgaver, fx opkrævning af vægtafgift, num-

merpladeekspedition og registrering af ejerskifte.

SKATs nye it-system til inddrivelse af restancer. EFI får tilført data fra andre it-systemer,

bl.a. Digitalt Motorregister (DMR).

En database, hvori virksomheder kan registrere og søge efter dårlige betalere.

I fogedbogen skal fogeden notere alle relevante oplysninger om udlægsforretningen. Det

kan være oplysninger om, hvilke aktiver der foretages udlæg i, skyldnerens indsigelser

mv.

De krav, som en myndighed (fordringshaveren) forsøger at opkræve, og som myndighe-

den herefter sender til inddrivelse i SKAT, fordi de hidtil ikke kunne opkræves.

SKATs forskellige metoder til at inddrive gæld fra skyldnere. Valg af metode afhænger

af, om skyldneren er en person eller en virksomhed, da lønindeholdelse kun kan iværk-

sættes over for personer. Metoderne kan være betalingsaftaler, lønindeholdelse, mod-

regning, udlæg ved en foged og anmeldelse til Experians RKI-register. SKAT anvender

som udgangspunkt de mindst indgribende og mest omkostningseffektive metoder.

SKAT definerer inddrivelsesprocenten som forholdet mellem inddrevne restancer og til-

gåede restancer i et givent tidsrum, fx et finansår.

I de tilfælde, hvor en borger eller virksomhed klager over et beløb, som er fastsat af SKAT

i forbindelse med opgørelsen af skatten, kan sagen sættes i bero, indtil der sker en af-

klaring heraf.

Opkrævning af gæld (ratevis) i skyldnerens indkomst, fx løn- og pensionsudbetaling.

SKAT kan modregne restancer i overskydende skat mv., inden beløbet udbetales til en

skyldner.

Restancerne bliver forrentet, indtil skyldnerne har betalt gælden. Rentetilskrivningen sker i

udgangspunktet med en årlig rente på 8,2 %.

Et beregnet tal for de skatter og afgifter, som skulle være indbetalt, hvis alle skatteydere

betalte deres skatter og afgifter, sat i forhold til de faktiske indbetalinger.

Et it-system, som er blevet udviklet i forbindelse med SKATs systemmodernisering. Skat-

tekontoen håndterer virksomheders økonomiske mellemværende med SKAT og sender

meddelelse til EFI om restancer til inddrivelse.

Ved udlægsforretninger undersøger SKAT, om en skyldner har aktiver, fx varelager, bil

og bankindeståender. Hvis det er tilfældet, kan SKAT foretage udlæg i aktivet for at sikre

det offentliges krav.

Restancer fra eksterne fordringshavere som fx kommuner.

Fordringer

Inddrivelsesmetoder

Inddrivelsesprocent

Ligningsmæssig henstand

Lønindeholdelse

Modregning

Rentetilskrivning

Skattegab

Skattekontoen

Udlæg/udlægsforretning

Øvrige restancer