Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1434558_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir
Det talte ord gælder
Anledning:
Fælles samråd (”nationalt semester”) i FEU og
FIU om vækstundersøgelsen 2015
Tid og sted: Den 5. 12. 2014 kl. 11:00-12:00 2-133
Samrådsspørgsmål: Ministeren bedes redegøre for Kommissionens vækstanalyse for
2015 samt Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2015, herunder de
forhold der særligt gælder for Danmark.
Indledning
Dette er det første samråd under den hjemlige proces for det
europæiske
semester
for
2015.
Jeg
vil
redegøre
for
hovedindholdet af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og
varslingsrapporten under makroubalanceproceduren.
Vækstundersøgelsen 2015
Dette års semester blev skudt i gang for præcis en uge siden, da
Kommissionen præsenterede sin årlige vækstundersøgelse. Den
kommer med et bud på de overordnede økonomisk-politiske
udfordringer og prioriteter i Europa.
Kommissionen foreslår, at arbejdet i medlemslandene og i EU for
2015 koncentrerer sig om tre hovedprioriteter:
1. En koordineret indsats for fremme af investeringer
2. En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0002.png
3. Finanspolitisk ansvarlighed
Kommissionen lægger vægt på, at der er behov for en samtidig
indsats inden for alle tre områder. Det fremhæves blandt andet, at
gennemførelsen af ambitiøse strukturreformer på nationalt niveau
vil være helt centralt i forhold til at sikre holdbarheden af de
offentlige finanser og fremme investeringer.
De tre hovedprioriteter markerer en fokusering, men også en høj
grad af kontinuitet, i forhold til de seneste års anbefalinger.
De konkrete politikanbefalinger vil variere fra land til land
afhængig af landenes konkrete udfordringer.
Kommissionen ser det som en hovedprioritet at få øget
investeringsniveauet i Europa. Kommissionen opfordrer derfor de
medlemslande, der har finanspolitisk råderum, til at investere
mere. Og alle lande bør sikre en effektiv ressourceanvendelse og
prioritere investeringer og vækstfremmende offentlige udgifter.
Landene opfordres derudover til hurtigt at godkende forslaget til
en investeringsplan, der indebærer oprettelse af en ny fælles
europæisk fond for strategiske investeringer, EFSI (European
Fund for Strategic Investments), som potentielt skal kunne
mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer over de
kommende tre år (2015-17).
Kommissionen påpeger, at der er behov for fremskridt i forhold til
at
få
gennemført
strukturreformer,
der
sikrer
en
mere
konkurrencedygtig europæisk økonomi, styrker produktiviteten og
forbedrer rammebetingelserne for langsigtede investeringer.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0003.png
På EU-plan gælder det om at sikre gennemførelse
og
videreudvikling af det indre marked, herunder det digitale indre
marked. På nationalt plan gælder det om at gennemføre
ambitiøse strukturreformer med særlig fokus på arbejdsmarkedet,
pensions- og socialområdet, produktmarkederne, servicesektoren,
rammevilkår for private investeringer, forskning og innovation og
modernisering af den offentlige administration. De udpegede
reformområder er relevante for alle EU-lande, men vægtningen og
de konkrete initiativer vil variere fra land til land.
Endelig opfordrer Kommissionen landene til at holde fast i en
ansvarlig vækstvenlig finanspolitisk konsolidering og tænke i
effektive og vækstvenlige skattesystemer og konsolideringstiltag.
Kommissionen giver udtryk for, at Stabilitets- og Vækstpagten
udgør den rette og fleksible ramme for at sikre sunde offentlige
finanser i sammenhæng med holdbar vækst.
Kommissionen kommer desuden med forslag til forbedringer af
det europæiske semester. Det drejer sig for eksempel om at
styrke de multilaterale diskussioner om landenes reformindsats
hen over året samt i højere grad at involvere nationale
parlamenter og sociale parter i processen. Sidstnævnte er dette
samråd jo et godt eksempel på.
Regeringen støtter Kommissionens integrerede tilgang, de tre
overordnede prioriteter og de prioriterede strukturreformområder,
der
generelt
ligger
på
linje
med
regeringens
politik
og
reformdagsorden.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0004.png
Vi er åbne overfor initiativer, der kan øge effektiviteten af det
økonomiske
samarbejde
i
EU
og
bidrage
til
en
bedre
gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger.
Jeg
deler
Kommissionens
vurdering
af
de
overordnede
økonomisk-politiske udfordringer.
Landenes finanspolitiske konsolidering og reformer har sammen
med blandt andet tiltagene fra ECB bidraget til at håndtere den
mest akutte gældskrise, stabilisere markederne og nedbringe
rentespændene.
opsvinget.
Konsolideringen
understøtter
dermed
også
Nu handler det om, at EU-landene holder fast i en ambitiøs
reform- og konsolideringsdagsorden, differentieret på tværs af
landene i lyset af deres respektive udfordringer. Det er afgørende
for at få genetableret tilliden til de europæiske økonomier, at
fortsætte med at få de offentlige finanser tilbage på sporet med
faldende gældskvoter og at sikre holdbar vækst og jobskabelse.
Vi støtter også det øgede fokus på at fremme investeringer i EU.
Vi vil samtidig søge afklaring af en række forhold vedrørende
planen, herunder særligt finansieringen. Fremme af investeringer
handler først og fremmest om at skabe sunde rammebetingelser
for
at
mobilisere
private
investeringer
gennem
sund
makroøkonomisk politik og strukturreformer.
Vi skal have en første drøftelse af vækstundersøgelsen i ECOFIN
den
9.
december
og
vil
i
starten
af
2015
udarbejde
rådskonklusioner med input om de overordnende pejlemærker for
den økonomiske politik til brug for DER i marts 2015. Det er
tanken, at landene skal tage højde for ECOFIN’s og DER’s
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0005.png
konklusioner,
når
de
i
april
fremlægger
deres
konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer.
Makroøkonomiske ubalancer: varslingsrapporten 2015
Varslingsrapporten
indleder
makroubalanceproceduren.
Rapporten lægger op til dybdegående analyser af 16 lande.
Kommissionen bemærker i sin rapport, at det går fremad i EU-
landene med at rette op på tidligere års opbyggede ubalancer,
men at der stadig er arbejde at gøre.
Kommissionen
bemærker,
at
store
underskud
på
betalingsbalancen i nogle lande er reduceret eller vendt til
overskud de senere år. Der er forbedringer i landenes
konkurrenceevne, som ifølge Kommissionen vil være centrale at
holde fast i. Kommissionen peger også på, at høje niveauer af
privat og offentlig gæld fortsat udgør alvorlige sårbarheder for
vækst,
beskæftigelse
og
finansiel
stabilitet
i
landene.
Kommissionen bemærker, at ledighed og andre sociale indikatorer
fortsat befinder sig på bekymrende niveauer i flere lande.
Kommissionen vil ikke lave en ny dybdegående analyse af
Danmark. Kommissionen vurderer, at Danmark fortsat har
udfordringer,
men
at
de
ikke
udgør
ubalancer
i
makroubalanceprocedurens forstand. Kommissionen har tidligere
peget på den høje danske private gæld og den svækkede danske
konkurrenceevne som ubalancer. Kommissionen bemærker nu
også Danmarks overskud på betalingsbalancen, der har været
stigende de senere år.
Regeringen er tilfreds med, at Kommissionen ikke har til hensigt at
udarbejde en ny dybdegående analyse af Danmark. Vi vil dog
stadig være i arbejdstøjet. Det er fortsat regeringens ambition at
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0006.png
fastholde og styrke konkurrenceevnen samt sikre økonomisk
fremgang og finansiel stabilitet i Danmark.
ECOFIN skal drøfte rapporten og komme med input til
Kommissionens videre analyser af de 16 lande på det kommende
rådsmøde den 9. december. Vi vil som nævnt vende tilbage til
sagen i ECOFIN i foråret.
Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger for Danmark
Lad mig her afslutningsvis nævne, at regeringen er godt i gang
med følge op på de tre landespecifikke anbefalinger til Danmark.
Det
gælder
både
finanspolitikken,
arbejdsmarkeds-
og
uddannelsesreformer og initiativer til at styrke konkurrencen.
Jeg
har
givet
en
foreløbig
status
for
opfølgningen
på
anbefalingerne i det oversendte notat. Regeringens nationale
reformprogram for 2015 vil indeholde en mere detaljeret
gennemgang
anbefalinger.
af
opfølgningen
på
vores
landespecifikke
Jeg vender tilbage i denne kreds til foråret til næste skridt i den
hjemlige proces om det europæiske semester.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0007.png
Afslutning
Her afslutningsvis vil jeg – nu hvor vi sidder bag lukkede døre –
tage et helikopterperspektiv, reflektere over den overordnede
økonomisk-politiske kontekst i Europa og give jer min personlige
læsning heraf.
Min vurdering er, at der over de seneste år
er
sket fremkridt med
reformer i mange lande – og at vores fælles styrkede samarbejde i
EU har bidraget positivt. Men der er også stor forskel på landene.
Spanien er et godt eksempel på et land, der har taget skeen i den
anden hånd og i løbet af få år har sikret væsentlige strukturelle
forbedringer af sin økonomi og nu er godt i gang med at reducere
ubalancerne som følge af en ambitiøs reformimplementering.
Der er desværre også mindre gode eksempler. Et af efterårets
helt store har jo været håndteringen af situationen i Frankrig.
Frankrig er ikke på sporet, når det gælder efterlevelse af
henstillingen under Stabilitets- og Vækstpagten. Det skyldes, at
Frankrig i de senere år generelt ikke har gennemført de
strukturelle
budgetforbedringer,
som
deres
finanspolitiske
udfordringer og EU’s regler tilsiger. Stort set alle andre lande har
strammet op efter behov. Frankrig er også sat under særlig
overvågning
under
makroubalanceproceduren.
Og
selvom
Kommissionens seneste vurdering anerkender nogle fremskridt på
reformsiden, er konklusionen, at Frankrig fortsat står overfor store
konsoliderings-
og
reformbehov,
især
reformer
af
den
finanspolitiske styring, skattesystemet og sikring af et mere
fleksibelt arbejdsmarked.
Kommissionen kom i sidste uge i forbindelse med vurderingerne
af eurolandenes budgetplaner med sin vurdering og forslag til
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0008.png
håndtering af Frankrigs henstilling. Frankrig får yderligere tid frem
til marts til at fremlægge nye finanspolitiske stramninger for 2015.
Der er ikke tale om en fristforlængelse, men blot mere tid til at
gennemføre stramninger.
At Frankrig nu får mere tid til at gennemføre tiltag inden man tager
stilling til sagens videre forløb er efter min opfattelse en
pragmatisk løsning i den aktuelle situation, hvor der på den ene
side ikke er politisk vilje i Kommissionen til at foreslå pålæg og
sanktioner, og på den anden side ikke er et sagligt grundlag for at
konkludere, at Frankrig har gjort nok og derfor kan få forlænget
fristen.
Kommissionens kritik af Frankrig er forholdsvis alvorlig relativt til
tidligere sager og den samlede politiske kontekst, hvor Frankrig
for præcist en måned siden reagerede på Kommissionens krav
om at levere større stramninger end indeholdt i budgetplanen og
sagde ’ikke mere’ og altså nu bliver bedt om netop at levere
endnu mere.
Frankrig kommer nu sandsynligvis til at levere nye finanspolitiske
stramninger – og det er set med mine øjne positivt: Stabilitets- og
vækstpagten er fleksibel og den virker.
Det skal vi have i baghovedet, når vi går i gang med evalueringen
af EU’s økonomiske regelsæt – de såkaldte ”six-pack” og ”two-
pack”. Kommissionen kom i sidste uge med en deres overordnede
vurdering af reglerne, og vi skal have en første drøftelse på det
kommende ECOFIN.
Jeg er åben overfor at drøfte, hvad der har fungeret godt, og hvad
der har fungeret mindre godt med hensyn til EU’s finanspolitiske
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1434558_0009.png
spilleregler. Kommissionen er overvejende positiv i sin vurdering,
men har en pointe i, at reglerne er blevet meget komplicerede.
Kompleksiteten afspejler efter min mening det dilemma, at vi på
den ene side skal sikre et stærkt fælles regelsæt, hvor reglerne
overholdes, og på den andens side skal tage højde for
landespecifikke situationer og sikre politisk ejerskab på nationalt
niveau.
Grundlæggende er min vurdering, at de nuværende regler er gode
og understøtter finanspolitisk holdbarhed og stabilitet. Og det er
fundamentet for at få skabt den vækst og de arbejdspladser, som
vi alle sammen ønsker.
Der er en risiko for, at nogle lande vil arbejde for, at reglerne
lempes. Men jeg ser ikke på samme måde som tidligere en klar
opdeling mellem nord og syd, når det gælder holdningen til den
finanspolitiske linje i EU. Nogle lande i ”syd” har svært ved at
forstå, hvorfor Frankrig ikke kan få gennemført de nødvendige
budgetforbedringer, som de selv har været nødt til at gennemføre.
For mig er det vigtigt, at eventuelle ændringer skal være
balancerede, så man ikke samlet set slækker på reglernes
ambitionsniveau og krav til landenes finanspolitik.
Min bekymring er, at vi nu, hvor den værste krisestemning har lagt
sig, vil se en reformtræthed i Europa. Vi skal derfor sikre, at
arbejdet føres videre, ved at holde fast i den ambitiøse reform- og
konsolideringsdagsorden, så vi sikrer en ansvarlig finanspolitik og
skaber det bedst mulige grundlag for vækst. Det bliver, som jeg
ser det, den helt store udfordring i de kommende år.
9