PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om

det europæiske semester og den årlige vækstundersø-

gelse 2015

Indledning

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-

miske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af national

økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgen-

de budgetår i efteråret. Det fjerde europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse

af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 8. juli 2014.

Det europæiske semester 2015 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens

årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 28. november 2014. I de

kommende måneder vil vækstundersøgelsen blive drøftet i relevante rådsformationer

og Det Europæiske Råd (DER). På DER den 19.-20. marts 2015 forventes stats- og

regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a.

ECOFIN at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for EU-landene.

Den årlige vækstundersøgelse 2015

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og prioriteter for EU. Vækstundersøgelsen for 2015 består af en

overordnet rapport og en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Der-

til kommer Kommissionens varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer. Kom-

missionens forslag til investeringsplan, der blev offentliggjort den 26. november, skal

også ses i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen

udgør sammen med investeringsplanen således den ”job-, vækst- og investeringspak-

ke”, der er omtalt som en hovedprioritet i den nye Kommissions politiske retningslinjer.

Kommissionen foreslår en ny fælles, integreret tilgang til EU’s økonomiske og sociale

politik for 2015 baseret på tre søjler:

1) En koordineret indsats for fremme af investeringer

2) En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer

3) Finanspolitisk ansvarlighed

Kommissionen understreger, at en samtidig indsats inden for alle tre områder vil være

nødvendig for at genopbygge tilliden til den økonomiske politik. Kommissionen frem-

hæver, at særligt en fornyet forpligtelse til at få gennemført strukturreformer på natio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nalt niveau vil være afgørende i forhold til holdbarheden af de offentlige finanser og

mobilisering af investeringer.

Kommissionen nævner, at der er behov for, at offentlige myndigheder på alle niveauer

tager ansvar, men også at der er forskel på landene, og at den rigtige tilgang derfor vil

variere fra land til land.

1. En koordineret indsats for fremme af investeringer

Som følge af den økonomiske krise er investeringsniveauet i EU i dag 15 pct. lavere

end i 2007. Nogle særligt udfordrede medlemslande har oplevet endnu større tilbage-

slag i investeringsaktiviteten. I Danmark er de private investeringer også faldet siden

krisen, men i modsætning til EU som helhed er de offentlige investeringer i Danmark

øget fra 2008 til 2013.

I 2013, udgjorde investeringerne 19,3 pct. af BNP i EU, hvilket ifølge Kommissionen

svarer til omtrent 2 pct.point under et historisk gennemsnit, hvis man undtager eks-

treme observationer. Kommissionen vurderer således, at Europa står over for et inve-

steringsgab på mellem 230 og 370 mia. euro i forhold til den langsigtede trend. Kom-

missionen har på den baggrund gjort det til en topprioritet at fremme investeringer i

EU.

Kommissionen bemærker, at de nationale og regionale myndigheder har en central

rolle i forhold til at gennemføre de nødvendige strukturreformer, at føre sund finanspo-

litik og fremme investeringer mhp. at understøtte vækst og beskæftigelse. De EU-

lande, der har finanspolitisk råderum, bør ifølge Kommissionen investere mere. Alle

EU-lande bør sikre en effektiv ressourceanvendelse og prioritere investeringer og

vækstfremmende udgifter.

Kommissionen har derudover i sammenhæng med dette års vækstundersøgelse frem-

lagt forslag til en investeringsplan. Forslaget indebærer særligt følgende:



Oprettelsen af en ny fælles europæisk fond for strategiske investeringer (Eu-

ropean Fund for Strategic Investments – EFSI), som forudses potentielt at

kunne mobilisere op til 315 mia. euro i yderligere investeringer over de kom-

mende tre år (2015-17). Dette svarer til ca. 2,4 pct. af EU’s samlede årlige

BNP og dermed ca. 0,8 pct. af BNP for hvert af de tre år.

EU-midler og midler fra EIB på i alt 21 mia. euro (garantier på 16 mia. euro fra

EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB) skal geare 15 gange så meget privat ka-

pital (21 mia. euro x 15 = 315 mia. euro).

Der skal etableres en sund portefølje af projekter til udvikling og gennemførel-

se (project pipeline), som sammen med et program for teknisk assistance fra

Kommissionen og EIB skal føre investeringer til de områder, hvor der er størst

behov for dem.

En handlingsplan for at fjerne regulatoriske barrierer for investeringer og på

den måde gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere.



Den nye fælles europæiske fond for strategiske investeringer forudses etableret i

samarbejde med og indenfor EIB’s eksisterende strukturer.

Kommissionen forudsætter, at der vil kunne tiltrækkes betydelige mængder af privat

kapital til fonden (EFSI) på grundlag af offentlige garantier fra EU-budgettet, EIB og

evt. kapitalindskud fra EU-landene, hvis de måtte ønske det.

Kommissionen foreslår anvendelse af offentlige garantier på 21 mia. euro, hvoraf 16

mia. euro vil være garantier fra EU-budgettet, mens 5 mia. euro vil være tilsagn fra

EIB. Af de 16 mia. euro i form af garantier fra EU-budgettet forudser Kommissionen, at

8 mia. euro skal komme fra anvendelse af en margin i EU-budgettet (2 mia. euro),

samt fra allerede allokerede midler under EU-budgetprogrammerne Horizon 2020 (2,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (3,3 mia. euro). Kommissionen anviser

ikke umiddelbart finansiering for de resterende 8 mia. euro, men det må formodes, at

de skal finansieres gennem en form for national hæftelse.

Kommissionen lægger således til grund, at anvendelse af EU/EIB-midler på 21 mia.

euro i fonden potentielt via privat kapital vil kunne mobilisere op til 315 mia. euro i nye

investeringer. Dette svarer til et forhold, en såkaldt gearing, mellem private og offentli-

ge midler i fonden på 15. Kommissionen peger på, med henvisning til historiske erfa-

ringer, at et sådant gearingsomfang er opnåeligt.

Af det samlede investeringsomfang på 315 mia. euro forudser Kommissionen, at 240

mia. euro. målrettes langsigtede investeringer indenfor transport, energi og digital

infrastruktur, uddannelse, forskning, samt miljø. 75 mia. euro forudses allokeret til

investeringer i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og de større selskaber,

såkaldte mid-cap selskaber. Kommissionen foreslår, at fonden skal kunne finansiere

projekter med højere risiko end dem, EIB aktuelt finansierer.

Kommissionen foreslår desuden, at fonden suppleres med tiltag til en bedre udnyttel-

se (en højere gearing) af midler under EU’s struktur- og investeringsfonde vha. finan-

sielle instrumenter. Kommissionen forudser, at det vil kunne skabe 20-35 mia. euro i

yderligere nye investeringer i perioden 2015-17.

Frivillige bidrag fra EU-landene kan komme fra både private midler og offentlige mid-

ler, dvs. kapitalindskud i fonden. Det er uklart, hvordan nationale kapitalindskud vil

påvirke de offentlige finanser, herunder særligt den opgørelse af den offentlige saldo

(EDP-saldoen), som indgår i proceduren for uforholdsmæssige underskud.

Kommissionen foreslår også en handlingsplan for at fjerne barrierer for investeringer.

Planen vil fokusere på at forbedre rammevilkårerne for virksomheder og forbedre virk-

somheders adgang til finansiering.

Kommissionen peger desuden på, at prioritet bør gives til at fjerne de betydelige barri-

erer for investeringer, som ifølge Kommissionen fortsat findes indenfor alle vigtige

infrastruktursektorer, herunder sektorerne transport, energi, den digitale økonomi og

telesektoren. Kommissionen vil i den forbindelse i sit arbejdsprogram, som ventes

fremlagt i december 2014, komme med en prioriteret liste af initiativer.

2. En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer

En styrket indsats for at gennemføre strukturreformer, der sikrer en mere konkurren-

cedygtig europæisk økonomi, øget produktivitet og de rette rammebetingelser for

langsigtede investeringer, er afgørende i forhold til at kunne håndtere EU-landenes

gældsproblemer samt skabe vækst og flere og bedre job. Kommissionen fremhæver,

at der er behov for fremskridt både på EU-niveau og nationalt niveau.

På EU-niveau er det en prioritet at sikre gennemførelsen af det indre marked for varer

og tjenesteydelser, ligesom der er behov for videreudvikling af det indre marked, at

undgå administrative byrder, særligt for små- og mellemstore virksomheder, at forbed-

re adgang til finansiering samt sikre kvaliteten i investeringer i forskning og innovation.

Kommissionen fremhæver udviklingen af et indre digitalt marked som særlig vigtigt i

forhold til vækst, beskæftigelse og innovation. Derudover fremhæves strukturelle re-

former på energimarkederne som værende nødvendige ift. at få skabt en energiunion

samt behovet for en ambitiøs indsats ift. arbejdet med at sikre målrettet og smart regu-

lering i EU (REFIT).

Samtidig bør EU-landene sikre en ambitiøs implementering af nationale strukturelle

reformer af produktmarkederne, servicesektoren og arbejdsmarkederne. Det kræver

nationalt ejerskab og forpligtelse på højeste regeringsniveau og af nationale parla-

menter. Også de sociale parter spiller en vigtig rolle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen lægger op til, at man for 2015 på nationalt plan især har fokus på flg.

reformområder:

1. Forbedring af arbejdsmarkedsdynamikker og håndtering af de høje arbejds-

løshedsniveauer. Landene bør bl.a. prioritere reformer af jobbeskyttelseslov-

givning og -institutioner, reducere arbejdskraftsbeskatningen, forbedre uddan-

nelsessystemerne, herunder erhvervsuddannelser og livslang læring, samt

reducere arbejdsmarkedssegmentering. Der er også behov for en særlig ind-

sats over for unge og langtidsledige samt for reformer, der sikrer at lønudvik-

lingen flugter med produktivitetsudviklingen.

2. Pensionsreformer. Selvom størstedelen af EU-landene i de seneste år har

gennemført pensionsreformer, vil der i mange tilfælde være behov for yderli-

gere reformer for at sikre holdbarheden og tilstrækkeligheden af pensionssy-

stemerne. Det er afspejlet i de landespecifikke anbefalinger for 2014. I mange

lande er der bl.a. behov for et mere dynamisk syn på tilbagetrækning, herun-

der gennem et mere systematisk link mellem den lovbundne pensionsalder og

forventet levetid.

3. Modernisering af de sociale beskyttelsessystemer. Der er behov for simplere

og mere målrettede socialpolitikker, suppleret med bl.a. børnepleje og uddan-

nelse af høj kvalitet og til en overkommelig pris, boligstøtte og adgang til

sundhedsvæsenet. Sundhedssystemerne bør moderniseres, bl.a. ved brug af

digitale løsninger.

4. Øget fleksibilitet på produktmarkederne og i servicesektoren. Som afspejlet i

de landespecifikke anbefalinger for 2014 er det fortsat en udfordring for de

fleste EU-lande at sikre mere velfungerende netværksindustrier, at få opgra-

deret infrastrukturkapaciteten samt at sikre øget konkurrence på produktmar-

kederne og i servicesektoren, herunder i de lovregulerede erhverv. Effektiv

håndhævelse af forbrugerlovgivning vil også øge tilliden og efterspørgslen på

det indre marked. Der er i landene gennemført flere reformer i servicesektoren

efter EU’s servicedirektiv trådte i kraft i 2006, men på det seneste har der væ-

ret mere varierende fremskridt. Der er behov for en styrket reformindsats på

nationalt niveau for at sikre servicedirektivets fulde implementering.

5. Forbedring af rammevilkårene for private investeringer. Det er afgørende at

styrke rammevilkårene for erhvervslivet mhp. at fremme private investeringer,

særligt i de EU-lande, der har begrænset råderum til offentlige investeringer.

Offentlige-Private-Partnerskaber og styring af statsejede virksomheder skal

designes på en måde, så man sikrer den bedste udnyttelse af offentlige udgif-

ter og private investeringer. Der bør ligeledes sikres mere åbenhed om offent-

lige udbudskontrakter. Endelig er det vigtigt med velfungerende konkurslov-

givninger for at sikre en effektiv ressourceallokering.

6. Forbedring af kvaliteten af investeringer i forskning og innovation. Landene

bør fortsat prioritere offentlige investeringer i forskning og innovation og sikre

at investeringerne er effektive og bidrager til gearing af private investeringer.

Der bør også fokuseres på kvaliteten af forsknings- og innovationssystemer-

ne, på institutionernes strategiske udvikling og på forskningsprogrammerne.

Reformer der sikrer gode investeringsvilkår er en nødvendig betingelse for at

erhvervslivet vil investere i forskning og innovation og for hurtigt voksende in-

novative SMV’er.

7. Øget effektivitet i den offentlige administration. Det er fortsat en udfordring for

størstedelen af landene at få de offentlige administrationer moderniseret mhp.

at levere ”bedre med mindre”, bl.a. gennem simplificering, en mere digital til-

gang i det offentlige samt reduktion af unødigt bureaukrati og lovgivnings-

mæssige barrierer. Der er et stort behov for at håndtere bl.a. for lange sags-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandlingstider og utilstrækkelig brug af IT samt sikre effektive og uafhængi-

ge retssystemer.

Kommissionen nævner, at de udpegede reformområder er relevante for alle EU-

landene, men at de konkrete initiativer vil variere fra land til land. Inden for euroområ-

det bør sikres en bedre koordinering af de nationale reformer.

3. Finanspolitisk ansvarlighed

I forbindelse med den finansielle krise var der behov for en omfattende finanspolitisk

konsolidering for at genskabe tilliden til EU-landenes offentlige finanser. Med de sene-

ste års tilpasning er det lykkedes at reducere de offentlige underskud og stabilisere

gældsniveauerne i EU. Antallet af lande under proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud er blevet reduceret fra 24 i 2011 til 11 i 2014.

Kommissionen bemærker, at det fortsat høje offentlige gældsniveau sammenholdt

med høj ekstern gæld, gør økonomierne mere sårbare overfor negative chok og er en

hindring for vækst. Der er derfor behov for at reducere den offentlige gældskvote i de

kommende år i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Det kan opnås

gennem en kombination af ansvarlig finanspolitik og økonomisk vækst. For det første

bør hastigheden af den finanspolitiske tilpasning differentieres i tråd med landenes

finanspolitiske udfordringer. De lande, der fortsat har holdbarhedsudfordringer, bør

fortsætte konsolideringen, mens lande med finanspolitisk råderum bør anvende det til

at fremme væksten. Landene bør også udnytte de styrkede nationale budgetmæssige

rammer fuldt ud for at blive på det rette spor. For det andet bør konsolideringsstrategi-

en være vækstvenlig. Kommissionen opfordrer i den forbindelse til, at flere lande prio-

riterer konsolidering på udgiftssiden, eventuelt kombineret med reduktion af de mest

forvridende skatter, med henblik på at øge vækst og investeringer.

For så vidt angår indtægtssiden er det vigtigt at sikre effektive og vækstvenlige skatte-

systemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejde til forbrug, bolig og miljø, ved at

udvide skattebaserne og forbedre skatteopkrævningen, gennem simplificering og øget

transparens samt ved at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning. For så vidt angår

udgiftssiden bør produktive offentlige investeringer og øvrige vækstvenlige udgifter

prioriteres. Hurtige beslutninger om Kommissionens forslag til investeringsplan vil

bidrage til at understøtte disse prioriteter. Landene bør ligeledes øge effektiviteten af

deres eksisterende udgiftsprogrammer.

Kommissionen konkluderer, at Stabilitets- og Vækstpagten udgør den rette og fleksi-

ble ramme for at sikre langsigtet vækst i sammenhæng med holdbare offentlige finan-

ser. Hvert land vurderes individuelt på basis af reglerne, og der tages højde for den

særlige økonomiske situation og de nationale udfordringer, som følger af den aldrende

befolkning, herunder pensions- og sundhedspolitikker, og det offentlige gældsniveau.

Strømlining af det europæiske semester

Kommissionen kommer også i vækstundersøgelsen med forslag til at strømline og

styrke det europæiske semester mhp. at understøtte de tre søjler.

Det europæiske semester er blevet en central ramme for koordineringen af EU-

landenes økonomiske politik og i forhold til at fremme reformindsatsen nationalt og på

EU-niveau. Kommissionens overvågning under det europæiske semester har imidler-

tid vist, at manglende ejerskab har resulteret i et utilfredsstillende niveau for imple-

mentering af de landespecifikke anbefalinger, særligt når det gælder strukturreformer.

Målet med et reformeret europæisk semester er at øge effektiviteten af det økonomi-

ske samarbejde i EU og bidrage til en bedre gennemførelse af de landespecifikke

anbefalinger gennem øget politisk ejerskab, ansvarlighed og opbakning til processen

samt styrket troværdighed og sammenlignelighed på tværs af medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mere konkret foreslår Kommissionen 1) at simplificere nogle af de eksisterende faser

og udspil fra Kommissionen og give mere tid til at kommentere på Kommissionens

analyser. Det overvejes f.eks. at offentliggøre en analyse om opfølgningen på de lan-

despecifikke anbefalinger og den dybdegående analyse vedr. makroubalancer i ét

samlet dokument per land allerede i marts 2) at strømline afrapporteringskrav til lan-

dene 3) at styrke den multilaterale dimension, bl.a. gennem flere multilaterale temati-

ske diskussioner hen over året med styrket tværgående eksamination af landenes

reformindsatser, ligesom forbedret sammenlignelighed af reformindsats og resultater

også vil kunne bidrage til øget kollegialt pres og 4) at styrke engagementet med andre

aktører, bl.a. ved at nationale parlamenter, sociale parter og civilsamfundet involveres

mere i implementeringen af de politikker, der bliver besluttet i EU og på nationalt ni-

veau. Kommissionen lægger også op til en bredere dialog med de europæiske sociale

parter og Europa-Parlamentet.

Nogle af Kommissionens første ideer vil blive testet og gennemført for det europæiske

semester 2015, mens andre forslag ventes uddybet i de kommende måneder.

Varslingsrapporten 2015

Kommissionens varslingsrapport (Alert Mechanism Report – AMR) som led i makro-

ubalanceproceduren for det europæiske semester for 2015 er offentliggjort den 28.

november 2014. Varslingsrapporten indeholder et ’scoreboard’ bestående af et be-

grænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer, som skal give en indleden-

de indikation på ubalancer i EU-landene.

På basis af dette års scoreboard med 2013-værdier for scoreboardets indikatorer

lægger Kommissionen op til dybdegående analyser af i alt 16 EU-lande: For Kroatien,

Italien og Slovenien vil Kommissionen vurdere, om tidligere identificerede uforholds-

mæssigt store makroøkonomiske ubalancer er reduceret, varer ved eller forværres.

Det vil ske under hensyntagen til de politiktiltag, som landene tager for at imødegå

ubalancerne. For Irland, Spanien, Frankrig og Ungarn, hvor Kommissionen tidligere

har identificeret ubalancer og peget på behovet for beslutsomme politiktiltag, vil Kom-

missionen vurdere fortsatte risici forbundet med disse ubalancer. For Belgien, Bulgari-

en, Tyskland, Nederlandene, Finland, Sverige og UK, hvor Kommissionen tidligere har

identificeret ubalancer, vil Kommissionen vurdere, om ubalancer fortsat gør sig gæl-

dende. Kommissionen vil også forberede dybdegående analyser af Portugal og Ru-

mænien, som har afsluttet deres respektive økonomiske tilpasningsprogrammer me-

dio 2014, og derfor nu indgår i overvågningen under makroubalanceproceduren.

Kommissionen bemærker i sin varslingsrapport, at der er fremskridt i EU-landene med

at korrigere ubalancer. Kommissionen peger samtidig på, at ubalancer i landene fort-

sat er en alvorlig bekymring, hvilket understreger behovet for beslutsomme, tilstrække-

lige og koordinerede politiktiltag i landene. Kommissionen bemærker, at høje beta-

lingsbalanceunderskud i nogle medlemslande er reduceret eller vendt til betalingsba-

lanceoverskud samt at processen med at afhjælpe sårbarheder på balancerne fort-

sætter i alle sektorer i de fleste lande. Kommissionen bemærker, at den generelle

forbedring af landenes konkurrenceevne er opløftende, og skyldes både tilpasninger i

økonomierne og reformtiltag. Sikring af landenes konkurrenceevne vil ifølge Kommis-

sionen være en udfordring, særligt for lande med store eksterne ubalancer. Kommis-

sionen peger på, at høje niveauer af privat og offentlig gæld i mange lande fortsat

udgør alvorlige sårbarheder for vækst, beskæftigelse og finansiel stabilitet. Kommissi-

onen bemærker, at ledighed og en række andre sociale indikatorer fortsat befinder sig

på bekymrende høje niveauer i flere lande.

Rapportens analyse af Danmark

Kommissionen bemærker om Danmark, at Kommissionen ikke på nuværende tids-

punkt vil udarbejde en dybdegående analyse af Danmark. Kommissionen vurderer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således, at Danmark ikke længere er påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedu-

rens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering i sin dybdegående ana-

lyse af Danmark fra marts 2014 som led i sidste års makroubalanceprocedure. Kom-

missionen har udarbejdet en dybdegående analyse af Danmark som led i de tre fore-

gående gennemførelser af makroubalanceproceduren, hvor Kommissionen har peget

på udfordringer vedr. den høje danske private bruttogæld og den danske konkurren-

ceevne.

Kommissionen peger i sin varslingsrapport for 2015 på, at nogle indikatorer på

makroøkonomiske ubalancer overskrider indikatorernes grænseværdier, jf. bilag 1.

Det gælder indikatorerne vedrørende betalingsbalancen, eksportmarkedsandele og

den private gæld. Kommissionen bemærker, at Danmarks overskud på betalingsba-

lancen har været stigende de senere år, hvilket ifølge Kommissionen afspejler en svag

indenlandsk efterspørgsel ift. Danmarks primære handelspartnere. Kommissionen

vurderer, at betalingsbalanceoverskuddet vil reduceres efterhånden som den økono-

miske genopretning finder fodfæste. Kommissionen peger på, at Danmarks eksport-

markedsandele har udviklet sig positivt i 2013, og at omkostningsrelaterede indikato-

rer heller ikke peger på en forringelse af den danske konkurrenceevne. Kommissionen

peger desuden på, at en høj privat gæld er et særkende ved den danske økonomi, og

modsvares af høje aktiver såsom pensionsopsparinger og boliger. Kommissionen

vurderer overordnet, at risici for finansiel og økonomisk stabilitet forbundet med det

høje private gældsniveau er under kontrol.

Den videre proces

ECOFIN ventes på mødet den 9. december 2014 at have en drøftelse af varslingsrap-

porten mhp. input til Kommissionens videre dybdegående analyser. Kommissionens

dybdegående analyser forventes at foreligge i foråret 2015. På den baggrund vil

Kommissionen og ECOFIN drøfte og tage stilling til den videre håndtering af lande

under makroubalanceproceduren. ECOFIN vil kunne vedtage mulige anbefalinger

som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger under makro-

ubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efter ubalancernes karakter.

Ingen lande har aktuelt henstillinger under proceduren.

Regeringens holdning til vækstundersøgelsen og varslingsrapporten 2015

Regeringen er generelt enig i Kommissionens forslag til en integreret tilgang til den

økonomiske politik i EU, baseret på de tre hovedprioritetsområder, der er fremlagt i

vækstundersøgelsen for 2015. Regeringens politik og reformdagsorden er generelt i

overensstemmelse med Kommissionens prioriteter.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsoliderings-

dagsorden, differentieret på tværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer.

Regeringen støtter også et øget fokus på at fremme investeringer i EU og vil som

udgangspunkt gå positivt og konstruktivt ind i drøftelserne om Kommissionens forslag

til en investeringsplan. Regeringen vil se nærmere på investeringsplanen og søge

afklaring af en række forhold vedrørende planen, herunder særligt finansieringen.

Regeringen finder, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe

sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen kan generelt støtte forslag, der sikrer en mere effektiv overvågning af

implementeringen af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.

Det er generelt vigtigt, at overvågningen og eventuelt nye initiativer forankres i de

allerede eksisterende rammer og processer for koordinering af medlemslandenes

økonomiske politik, herunder særligt i det europæiske semester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-

ceproceduren som led i det europæiske semester for 2015.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny dyb-

degående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren. Det er fortsat rege-

ringens ambition at fastholde og styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere

produktivitet, samt økonomisk og finansiel stabilitet i Danmark.

Regeringen vurderer, på linje med Kommissionen, at de senere års store overskud på

vare- og tjenestebalancen bl.a. skal ses i lyset af en relativt svagere udvikling i den

indenlandske efterspørgsel i Danmark – og dermed importen – sammenlignet med

udviklingen i udlandet. Tager man højde for konjunktursituationen og eksporten af

energi, vurderes handelsoverskuddet i Danmark således at blive noget mindre på

længere sigt.

Den seneste økonomiske udvikling

I Kommissionens efterårsprognose fra den 4. november 2014 skønnes fremgangen i

EU at fortsætte og langsomt tiltage de næste år. I kølvandet på krisen er det private

forbrug og (især) investeringer i EU blevet holdt tilbage af et behov for konsolidering

hos husholdninger, virksomheder og banker. Udviklingen ser dog ud til at vende de

kommende år, hvor fremgang i den private efterspørgsel ventes at udgøre en stor del

af den samlede økonomiske vækst. De finanspolitiske stramninger har været mindre i

2014 end de tidligere år og ventes at blive endnu mindre fremadrettet. Samlet er der

udsigt til afdæmpede vækstrater i EU på 1,3 pct. i år, 1,5 pct. i 2015 og 2,0 pct. i 2016.

Ledigheden ventes kun langsomt at falde over de kommende år.

I Kommissionens prognose for Danmark ventes en BNP-vækst på 0,8 pct. i 2014,

drevet af en stigende privat efterspørgsel, mens eksporten holdes tilbage af en svag

udvikling på eksportmarkederne. Genopretningen tager til i fart i 2015 og 2016 med en

vækst på henholdsvis 1,7 pct. og 2,0 pct. I 2015 og 2016 ventes fremgangen primært

drevet af den private efterspørgsel, som understøttes af de lave renter og den lave

inflation. Eksporten ventes at tiltage i 2015 i takt med en forbedret udvikling på ek-

sportmarkederne.

Kommissionen venter, at underskuddet på den offentlige saldo for Danmark bliver på

1,0 pct. af BNP i 2014, 2,3 pct. af BNP i 2015 og 2,0 pct. af BNP i 2016. Der skønnes

dermed en vis margin til EU’s 3 pct.-grænse i alle årene.

OECD tegner et omtrent tilsvarende konjunkturbillede af Danmark, men venter en lidt

langsommere genopretning i

Economic Outlook

af 25. november 2014. Konkret regner

OECD med en vækst på 0,8 pct. i 2014, 1,4 pct. i 2015 og 1,8 pct. i 2016. Regeringen

vil fremlægge en ny prognose for dansk og international økonomi i

Økonomisk Rede-

gørelse

i december 2014.

Status for opfølgning på de landespecifikke anbefalinger for Danmark

Som afslutning på det europæiske semester 2014 vedtog Rådet den 8. juli 2014 et

sæt landespecifikke anbefalinger, som indebærer at Danmark anbefales:

1. efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud, at fort-

sætte en vækstvenlig finanspolitisk strategi og bevare en sund finanspoli-

tisk position, der sikrer at det mellemfristede mål (MTO) for den strukturel-

le saldo fortsat efterleves gennem hele konvergensprogramperioden.

2. at tage yderligere tiltag for at fremme beskæftigelsesegnetheden for per-

soner, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet; at forbedre de ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dannelsesmæssige resultater, særlig for unge med indvandrerbaggrund,

og effektiviteten i erhvervsuddannelserne; at lette overgangen fra uddan-

nelse til arbejdsmarkedet, herunder gennem en mere udbredt brug af ar-

bejdspladslæring og praktikpladser.

3. at øge indsatsen for at fjerne adgangsbarrierer og reducere lovgivnings-

mæssige barrierer mhp. at øge konkurrencen i den indenlandske service-

sektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlægssektoren, som

anbefalet af Produktivitetskommissionen.

Nedenfor følger en foreløbig status for regeringens opfølgning på anbefalingerne for

Danmark. Regeringen har generelt samme syn som Kommissionen på behovet for

reformer og en ansvarlig økonomisk politik, fordi det er den bedste vej til at sikre ar-

bejdspladser, vækst, lavere gæld og høj velfærd for alle borgere i Danmark.

1. Finanspolitik

Regeringen har planlagt den økonomiske politik, så den overholder Budgetloven samt

EU’s finanspolitiske regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten. En

ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til dansk finanspolitik

og dansk økonomi og understøtte et fortsat lavt renteniveau.

Finanspolitikken skønnes at overholde Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.-grænsen

for det offentlige underskud. De seneste nationale skøn (fra Økonomisk Redegørelse i

august) for underskuddet lyder på 1,2 pct. af BNP i 2014 og 3,0 pct. af BNP i 2015.

Regeringen har i oktober indgået en politisk forståelse om en pensionspakke, som

isoleret set skønnes at reducere underskuddet med ca. ¾ pct. af BNP i 2015 og der-

med skabe en vis margin ift. 3 pct.-grænsen. Opdaterede skøn for de offentlige finan-

ser ventes offentliggjort i Økonomisk Redegørelse i december.

Budgetloven implementerer bl.a. Finanspagtens budgetbalanceregel, således, at det

årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP – svarende til

Danmarks nationalt fastsatte mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO) med

mindre, der foreligger exceptionelle omstændigheder. Med budgetloven følger ligele-

des et nyt udgiftspolitisk styringssystem med bindende udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner. Det er hensigten, at udgiftslofterne sammen med økonomiske sanktions-

muligheder skal forhindre overskridelse af budgetterne. Det strukturelle offentlige un-

derskud forventes at blive på �½ pct. af BNP i 2015, hvilket svarer til budgetlovens

grænse.

2. Beskæftigelse og uddannelse

Det er regeringens ambition at fastholde en høj beskæftigelse og forbedre mulighe-

derne for, at personer på offentlig forsørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i

uddannelse. Der er over de seneste tre år gennemført flere arbejdsmarkeds- og be-

skæftigelsesreformer, herunder reform af førtidspension og fleksjob (juni 2012), skat-

tereform (juni 2012), SU-reform (april 2013), kontanthjælpsreform (april 2013), syge-

dagpengereform (december 2013) og reform af beskæftigelsesindsatsen (juni 2014).

Disse reformer ventes at bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet frem mod 2020.

Førtidspension- og fleksjobreformen trådte i kraft den 1. januar 2013. Målet med re-

formen er at fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension

begrænses for personer under 40 år, som i stedet tilbydes nyoprettede ressourcefor-

løb. Reformen medfører endvidere, at fleksjobordningen målrettes personer med lille

arbejdsevne, samt at tilskuddet omlægges. De organisatoriske strukturer er på plads

og reformen er nu under gennemførelse i de enkelte kommuner. Antallet af tilkendel-

ser af førtidspension er faldet med 50 pct. fra 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2014. Siden

januar 2013 er der etableret 5.000 nye fleksjobs og 8.000 nye minifleksjobs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, har fokus på at få unge

under 30 år i uddannelse, og derigennem få bedre mulighed for en stabil tilknytning til

arbejdsmarkedet, og på at få voksne over 30 år i arbejde. Reformen har resulteret i et

væsentligt fald i antallet af unge, der modtager kontanthjælp, og en samtidig øget

indstrømning i uddannelsessystemet.

Sygedagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2014. Reformen sikrer, at sygemeldte

personer kan modtage offentlig forsørgelse i hele deres sygdomsforløb, idet varig-

hedsbegrænsningen afskaffes. Personer, der mister retten til sygedagpenge, og som

fortsat vurderes uarbejdsdygtige på grund af sygdom, vil overgå til et jobafklaringsfor-

løb.

Regeringen har senest i juni 2014 indgået en aftale om en reform af beskæftigelses-

indsatsen. Det overordnede mål er, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal un-

derstøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav struk-

turel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. Reformen skal sikre, at ressourcerne bruges

på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job.

Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomheder-

nes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får

flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige. Der

bliver også med reformen taget en række initiativer med henblik på at styrke uddan-

nelsesindsatsen for de ledige.

De gennemførte og planlagte arbejdsmarkedsreformer forventes både at styrke til-

skyndelsen til at arbejde og at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for bl.a. unge, seni-

orer, etniske minoriteter, personer med nedsat arbejdsevne, langtidsledige og lavtud-

dannede.

Regeringen har endvidere nedsat Carsten Koch-udvalget, som har til formål at gen-

nemføre en udredning af beskæftigelsesindsatsen i Danmark, bl.a. med henblik på at

sikre en beskæftigelsesindsats der bringer den enkelte ledige i varig beskæftigelse

hurtigst muligt. Udvalgets anden fase omfatter beskæftigelsesindsatsen for de ikke-

arbejdsmarkedsparate, herunder kontanthjælpsmodtagere samt personer på syge-

dagpenge, ledighedsydelse og revalidering. Udvalget forventes at fremsætte sine

anbefalinger primo 2015.

Foruden arbejdsmarkedsreformerne, har regeringen gennemført en række reformer

på uddannelsesområdet.

Reformen af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse fra april 2013 har til

formål at sikre et fortsat velfungerende og effektivt SU-system, der understøtter hurti-

gere studiegennemførelse og målretter SU’en. De enkelte initiativer i reformen træder

løbende i kraft begyndende 1. januar 2014.

I juni 2014 blev reformen af erhvervsuddannelserne vedtaget i Folketinget. Reformen

træder i kraft i august 2015. Målet er at øge kvaliteten i erhvervsuddannelserne, at

sikre at flere unge vælger og færdiggør en erhvervsuddannelse samt at sikre bedre

muligheder for, at eleverne opnår et højere fagligt niveau. Reformen indebærer bl.a.

en fortsat indsats for flere praktikpladser, som bygger videre på den politiske aftale

indgået i forbindelse med finansloven for 2013 om en styrkelse af uddannelsesgaran-

tien og indsatsen for praktikpladser. De konkrete elementer i reformen forventes at få

fuld effekt over de kommende år.

Folkeskolereformen, der skal sikre, at alle elever uanset social baggrund trives og

bliver så dygtige, de kan, er trådt i kraft fra skoleåret 2014/2015.

Med disse reformer og initiativer på hhv. beskæftigelses- og uddannelsesområdet er

regeringen godt i gang med at med at imødegå de udfordringer, som den landespeci-

fikke anbefaling peger på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Konkurrence

Flere af initiativerne i regeringens konkurrencepolitiske udspil (oktober 2012) er nu

gennemført, bl.a. med henblik på at styrke konkurrencelovgivningen og øge konkur-

rencen i hjemmemarkedsorienterede erhverv. Den styrkede konkurrencelov og straffe-

lov, der bl.a. skærper sanktionerne for at overtræde konkurrenceloven, trådte i kraft

den 1. januar 2013. Den nye lov om fremme af konkurrence på elmarkedet, vedtaget i

juni 2012, ventes fuldt implementeret i 2015. Der er ligeledes vedtaget en ny, mere

fleksibel autorisationslov, der trådte i kraft den 2. juni 2014. Formålet er bl.a. at øge

konkurrencen og reducere de administrative byrder for virksomhederne på el-, vvs- og

kloakinstallationsområdet.

Fra det konkurrencepolitiske udspil er ligeledes gennemført initiativer mhp. at øge

konkurrencen om de offentlige opgaver. Der er vedtaget forenklede regler for levering

af hjemmehjælp og oprettet et mere effektivt klagesystem ved udbud, som er med til

at give kortere sagsbehandlingstid. Der er ligeledes iværksat en forstærket vejled-

ningsindsats om udbudsreglerne. Rådet for Offentligt-Privat samarbejde, som regerin-

gen nedsatte i april 2013, igangsætter løbende nye initiativer, der skal styrke samar-

bejdet om de offentlige opgaver. Regeringen har endvidere nedsat et udvalg, der ven-

tes at komme med forslag ultimo 2014 til implementering af EU’s udbudsdirektiv. Et

forslag til en dansk udbudslov ventes fremsat i Folketingsåret 2014-2015.

Vækstpakke 2014

er den første opfølgning på Produktivitetskommissionens anbefa-

linger. Aftalen om vækstpakken fra juni 2014 indeholder mere end 90 initiativer, der

skal styrke produktivitet og konkurrencekraft i Danmark. Kombineret med

Vækstplan

fra 2013, skønnes initiativerne at løfte velstanden i Danmark med omkring 11,5

mia.kr. i 2020. Initiativerne skal bidrage til at gøre det nemmere og billigere at være

virksomhed; styrke virksomhedernes adgang til finansiering; sikre lavere priser for

forbrugere og virksomheder; og sikre flere dygtige medarbejde og mere avanceret

produktion. Nogle af initiativerne handler om at sikre højere produktivitet og billigere

produkter i byggebranchen og mere effektive serviceerhverv.

Som opfølgning på produktivitetskommission, følger regeringen op med yderligere

analytisk arbejde mhp. at identificere mulige initiativer, der kan reducere de økonomi-

ske byrder for virksomhederne og styrke konkurrencen.

Regeringen fremlagde senest i november 2014 en byggepolitisk strategi med 34 kon-

krete initiativer, der skal bidrage til at håndtere konkrete udfordringer inden for bygge-

riet. Strategien sætter fokus på regelforenkling, konkurrenceforbedringer og omkost-

ningseffektivitet. Strategien har fem indsatsområder: 1) kvaliteten i reguleringen af

byggeriet 2) styrket konkurrence i byggeriet 3) effektivt offentligt byggeri 4) vækst på

tværs af værdikæden og 5) bæredygtigt byggeri.

En mere detaljeret gennemgang af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger

for Danmark vil fremgå af regeringens nationale reformprogram for 2015, der forven-

tes offentliggjort i april 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 – udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2003-2013

Figur 1

Eksportmarkedsandele

Pct.

Figur 2

Nominelle enhedslønomkostninger

Pct.

-5

-10

-15

-5

-10

-15

-20

-25

-20

-25

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 5 år. En positiv

værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-

tive eksportandel ift. den samlede globale ek-

sport. En negativ værdi udtrykker en redukti-

on i Danmarks relative eksportandel. Tær-

skelværdi på -6 pct. En grøn markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år ikke over-

skrider tærskelværdien. En rød markering er

udtryk for, at værdien for det givne år over-

skrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi

på 9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-

eurolande. En grøn markering er udtryk for,

at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider

tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat



Figur 3

Reale effektive valutakurs

Pct.

Figur 4

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

275

250

225

200

175

150

Pct. af BNP

275

250

225

200

175

150

-4

-8

-12

-4

-8

-12

125

100

125

100

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over 3 år. En positiv værdi ud-

trykker en styrkelse (appreciering) af kronens

effektive værdi ift. 35 andre industrialiserede

lande, dvs. kronekursen, når der tages højde

Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Det bemærkes, at makroubalanceproceduren blev gennemført første gang som led i det europæiske

semester for 2012, hvor scoreboardet var baseret på 2010-landeværdier for de respektive lande. De re-

spektive tærskelværdier for de enkelte indikatorer er derfor vist i en periode fra 2003-09, hvor makroubalan-

ceproceduren ikke var etableret.

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 10. december 2014

for en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer i scoreboardet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for den relative prisudvikling overfor andre

lande. En negativ værdi udtrykker en forrin-

gelse (depreciering) af kronens effektive vær-

di. Tærskelværdi på +/-11 pct. En grøn mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne

år ikke overskrider tærskelværdien. En rød

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen



Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 5

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 6

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-10

-2

-4

-6

-20

-30

-40

-10

-20

-30

-40

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud. En grøn markering er udtryk for, at

værdien for det givne år ikke overskrider tær-

skelværdien. En rød markering er udtryk for,

at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat



Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Boligpriser

Pct.

Figur 8

Vækst i privat kreditgivning

Pct. af BNP

-5

-10

-15

-5

-10

-15

-5

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat



Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9

Ledighed

Pct.

Figur 10

Vækst i den finansielle sektors forpligtigelser

Pct.

-5

Pct.

-5

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk

for, at værdien for det givne år ikke overskri-

der tærskelværdien. En rød markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år overskri-

der tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat



Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat