PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Til

Finansudvalget

Europaudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

3. december 2014

EU-note

Europæiske semester og ”nationalt semester”: EU-Kommissionens årli-

ge vækstundersøgelse og rapport om varslingsmekanismen.

Sammenfatning

Kommissionen siger i sin

vækstplan,

at det er nødvendigt med flere

investeringer og lancerer selv en plan til 315 mia. euro. Derudover skal

der satses på strukturreformer og udbygning af det indre marked.

På den finansielle front er der ingen vej udenom en nedbringelse af

den offentlige gæld og kontrol med underskuddet på de offentlige fi-

nanser, hvis man skal sikre en bæredygtig vækst.

Angående

varslingsmekanismen

om de økonomiske ubalancer, lig-

ger Danmark lunt i svinget. Der er ingen ubalancer af betydning. Vi

skal dog holde øje med, at overskuddet på de løbende poster ikke bli-

ver for stort. Der har også været tab af eksportmarkedsandele, og den

private gæld er for høj.

Derimod er der problemer i de tre store lande Tyskland, Frankrig og

Italien. Og det kan få betydning for hele EU’s økonomiske udvikling.

Tysklands problem er dog af helt anden karakter end de to andre lan-

de. Tyskland har et alt for stort overskud på de løbende poster i sam-

handlen med udlandet.

1/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

EU-kommissionen har netop fremlagt sin rapport dels om den

årlige vækst-

undersøgelse

og dels om den

økonomiske varslingsmekanisme

. Det er

første led i starten på det Europæiske semester, hvor den økonomiske udvik-

ling i EU gennemgås nøje.

Det europæiske semester,

som blev indført i 2010, sikrer, at medlemssta-

terne drøfter deres budgetmæssige og økonomiske planer med deres EU-

partnere på bestemte tidspunkter i løbet af året. Det gør det muligt for dem at

kommentere på hinandens planer og sætter Kommissionen i stand til at give

politisk vejledning til medlemsstaterne i god tid, før der lægges sidste hånd

på afgørelser på nationalt plan.

Forløbet starter i november/december hvert år med Kommissionens

årlige

vækstundersøgelse

(generel politisk vejledning for EU), der giver medlems-

staterne politisk vejledning for det kommende år.

De landespecifikke hen-

stillinger

i forbindelse med vækstundersøgelsen, som offentliggøres i for-

året, giver medlemsstaterne skræddersyet

rådgivning om dybere struktur-

reformer,

som det ofte tager over et år at føre ud i livet.

I forbindelse med vækstundersøgelsen fremsendes også rapporten om

vars-

lingsmekanismen 2014,

der gennemgår EU’s økonomi på udvalgte indikato-

rer.

”Det nationale semester”

I Danmark har Europaudvalget og Finansudvalget afgivet en beretning den

21. juni 2013, om Folketingets behandling af det Europæiske semester .

Hovedidéen er her, at Folketinget i højere grad inddrages i det Europæiske

Semester bl.a. ved fælles samråd med regeringen. Det kaldes for ”Det natio-

nale semester”

Communication from the commission: Annual growth survey 2014. Com(2013) 800 final, 13/11-

2013:

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2014/ags2014_en.pdf

Rapport om varslingsmekanisme 2014:

Beretning om Folketingets behandling af det Europæiske semester:

http://www.eu-

oplysningen.dk/upload/application/pdf/ed59affc/Beretning%20nr.%205.2013.pdf?download=1

2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Hvad siger vækstundersøgelsen

Globale økonomiske forhold kan delvist forklare den aktuelle opbremsning,

men der findes også særlige indenlandske faktorer, der hæmmer en hurtigere

vækst i EU.

Væksten holdes stadig tilbage på grund af fragmenteringen på finansmarke-

derne, som skyldes

finans- og statsgældskrisen;

behovet for at nedbringe

virksomhedernes, husholdningernes og det offentliges gæld; en mangelfuld

tilpasning af de makroøkonomiske ubalancer; og en vaklende tillid, som skyl-

des de usikre økonomiske udsigter og manglende engagement i gennemfø-

relsen af strukturreformer.

Lave produktivitetsgevinster, lave investeringsniveauer og en høj strukturel

arbejdsløshed lægger også en dæmper på Europas vækstudsigter.

Som følge af disse forhold henstiller Kommissionen i sin årlige vækstunder-

søgelse for 2015 til, at der føres en økonomisk og social politik baseret på

tre

hovedsøjler:



Nyt skub i investeringerne

Fornyet tilsagn om strukturreformer

Fortsat finanspolitisk ansvarlighed.

a. Skub i investeringerne

Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt

investeringsniveau. Det kræver en fælles og koordineret indsats på EU-plan

at vende denne nedadgående tendens og få Europa på rette kurs mod øko-

nomisk genopretning. Der er behov for investeringer, at modernisere vel-

færdssystemerne, finansiere uddannelse, forskning og innovation, for at ud-

vikle grønnere og mere effektiv energi, for at modernisere transportinfrastruk-

turen og udrulle et mere vidtrækkende og hurtigere bredbånd.

Europa-Kommissionen er parat til at gøre sin del: For nylig lancerede Kom-

missionen en

investeringsplan på 315 mia. EUR

for de kommende tre år.

Denne "investeringsoffensiv" er baseret på

tre dele,

som er gensidigt forstær-

kende: 1) mobilisering af investeringsmidler, uden at der skabes ny gæld, 2)

støtte til projekter og investeringer på nøgleområder såsom infrastruktur, ud-

dannelse, forskning og innovation og 3) fjernelse af sektorspecifikke og andre

finansielle og ikke-finansielle hindringer for investeringer.

3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b. Fornyet tilsagn om strukturreformer

I takt med at der skiftes fokus fra at tackle nødsituationer på grund af krisen til

at skabe et solidt grundlag for beskæftigelse og vækst, er det nødvendigt med

et fornyet tilsagn om strukturreformer.

På

EU-plan

er udbygningen af det indre marked indbegrebet af en strukturre-

form, der bidrager til en modernisering af vores økonomier og gør Europa

mere konkurrencedygtig såvel som attraktiv for investorer.

Blandt prioriteterne er en fjernelse af de resterende lovgivningsmæssige og

ikke-lovgivningsmæssige hindringer på tværs af sektorer såsom energi, tele-

kommunikation, transport og det indre marked for varer og tjenesteydelser.

På

medlemsstatsniveau

henstiller Kommissionen til, at der fokuseres på en

række centrale reformer: at gøre arbejdsmarkederne mere dynamiske og

bekæmpe den høje arbejdsløshed, sikre effektiviteten af pensionssystemerne

og de sociale sikringssystemer, forbedre virksomhedernes investeringsvilkår

og gøre den offentlige administration mere effektiv i hele EU.

Fortsat finanspolitisk ansvarlighed

Der er allerede sket væsentlige fremskridt i retning mod finanspolitisk konsoli-

dering: Det gennemsnitlige budgetunderskud i EU er

reduceret

på blot tre år

fra 4,5 % af BNP i 2011 til ca. 3,0 % af BNP i 2014. Nedgangen i antallet af

lande, der er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt

store underskud er faldet fra

i 2011 til

i 2014. Det afspejler de finanspo-

litiske forbedringer.

Det er et centralt element for bæredygtig vækst at sikre langsigtet kontrol over

underskuddet og reducere de høje gældsniveauer.

Lande med større finanspolitiske råderum har bedre mulighed for at fremme

indenlandsk efterspørgsel og investeringer. Det er endvidere nødvendigt at

gøre skattesystemerne mere retfærdige og effektive, og skattesvig og skatte-

unddragelse skal bekæmpes målrettet.

3. Hvad siger Varslingsrapporten

a. Danmark

I marts 2014 konkluderede Kommissionen, at de makroøkonomiske ubalancer

i Danmark ikke udgjorde en betydelig makroøkonomisk risiko. I resultattavlen

4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligger nogle indikatorer dog stadig over de vejledende grænseværdier, nemlig

overskuddet på de løbende poster,

tab af

eksportmarkedsandele

gæl-

den

i den private

sektor. Disse tre forhold bør der stadig holdes øje med.

Overskuddet på de

løbende poster

har fulgt en stigende trend i en række år

og har overskredet grænseværdien i resultattavlen. Det afspejler delvist den

svage vækst i den indenlandske efterspørgsel sammenlignet med landets

vigtigste handelspartnere. Overskuddet forventes at falde, efterhånden som

opsvinget får bedre fat.

Eksporten vandt markedsandele i 2013, hvilket letter lidt på de tidligere års

fald, og indikatorerne for

omkostningskonkurrenceevnen

peger

ikke

i ret-

ning af yderligere tab.

Gælden i den private sektor

er fortsat høj og ligger over grænseværdien,

selv om den har været nedadgående siden 2009. Husholdningernes store

gæld er et særligt kendetegn ved den danske økonomi og er forbundet med

det danske realkreditsystem. Husholdningsgælden opvejes således af store

aktiver, f.eks. fast ejendom og store pensionsopsparinger.

Husholdningerne har desuden været i stand til at håndtere den justering af

boligpriserne, der fandt sted i 2012, uden betydelige stigninger i restancen (jf.

figur 1).

Figur 1.

Husholdningsgæld og boligprisindeks

Kilde: EU-kommissionen, 28.11.2014

5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Risiciene for realøkonomien og den finansielle stabilitet synes derfor

be-

grænsede,

siger Kommissionen. Den finansielle sektor er desuden blevet

styrket gennem regulerings- og overvågningsforanstaltninger.

Overordnet set vil Kommissionen derfor på nuværende tidspunkt ikke foretage

en yderligere dybdegående undersøgelse inden for rammerne af proceduren i

forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.

b. Hvad siger Kommissionen om ubalancer for de tre store lande Tysk-

land, Frankrig og Italien?

Tyskland

I marts 2014 konkluderede Kommissionen, at Tyskland befandt sig i en situa-

tion med makroøkonomiske ubalancer. Disse omfatter navnlig de store og

vedvarende

overskud

på de løbende poster, som skyldes en lav indenlandsk

efterspørgsel, herunder manglende investeringer, og en stærk konkurrence-

evne. I betragtning af betydningen af den tyske økonomi og de mulige spill-

overs til EU og euroområdet er det særlig vigtigt at rette op på den svage

efterspørgsel og de manglende investeringer, som bremser den økonomiske

vækst i Tyskland.

Dynamikken i

boligpriserne

og udviklingen på boligmarkedet i visse segmen-

ter og regioner kan kræve en nærmere overvågning. Den

offentlige gælds-

kvote faldt i 2013

og forventes fortsat at falde, men er stadig på ca. 76 pct. af

BNP. Arbejdsmarkedet er stadig robust, og arbejdsløsheden er på en nedad-

gående kurs.

Samlet set finder Kommissionen dog, at det også under hensyntagen til kon-

stateringen af en ubalance i marts 2014 er hensigtsmæssigt at foretage en

yderligere undersøgelse af, om der består eller afvikles ubalancer.

Frankrig

I marts 2014 konkluderede Kommissionen, at Frankrig befandt sig i en situati-

on med makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig overvågning og

stærke politiske tiltag.

Ubalancerne omfatter en forværring af handelsbalancen og konkurrenceev-

nen samt følgerne af den

store gæld

i den offentlige sektor. Som annonceret

i maj 2014 og i overensstemmelse med henstillingen vedrørende euroområdet

6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har Kommissionen påbegyndt en

særlig

overvågning af politikgennemførel-

sen i Frankrig.

En række indikatorer i resultattavlen overskrider stadig de vejledende græn-

seværdier, nemlig tab i eksportmarkedsandele, gælden i den private sektor og

den offentlige gæld.

Der er ingen tegn på en forbedring af handelsbalancen eller af konkurrence-

evnen. De løbende poster viser et stabilt

underskud,

samtidigt med at den

internationale nettoinvesteringsposition er forholdsvis negativ.

Eksportresul-

taterne

er fortsat ringe med betydelige akkumulerede tab af markedsandele.

Enhedslønomkostningerne er relativt kontrollerede, men medfører

ingen

for-

bedring af omkostningskonkurrenceevnen. De private virksomheder har fort-

sat en lav indtjening, hvilket begrænser mulighederne for gældsnedbringelse

og investeringer. Gælden i den private sektor ligger over grænseværdien og

ligger side om side med den høje og

stigende offentlige gældskvote,

som

nærmer sig 100 % af BNP.

Situationen på arbejdsmarkedet er forværret, og

arbejdsløsheden

er steget.

Ungdomsarbejdsløsheden er også høj og stigende. I en situation med lav

vækst og inflation er det på grund af størrelsen af den franske økonomi og

potentialet for spill-overs til euroområdet,

især vigtigt at rette op på Frank-

rigs makroøkonomiske ubalancer.

Samlet set finder Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstate-

ringen af en ubalance i marts 2014 er hensigtsmæssigt yderligere at under-

søge risiciene relateret til de vedvarende ubalancer.

Italien

I marts 2014 konkluderede Kommissionen, at Italien befandt sig i en situation

med makroøkonomiske ubalancer, som kræver særlig overvågning og stærke

politiske tiltag.

Ubalancerne omfatter navnlig den

høje offentlige

gæld og den

svage eks-

terne konkurrenceevne,

som begge kan tilskrives en svag produktivitets-

vækst. Som annonceret i maj 2014 og i overensstemmelse med henstillingen

vedrørende euroområdet har Kommissionen påbegyndt en særlig overvåg-

ning af politikgennemførelsen i Italien. Enkelte indikatorer i resultattavlen lig-

ger over de vejledende grænseværdier, nemlig tab af eksportmarkedsandele,

den offentlige gældskvote og arbejdsløsheden.

7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvom overskuddet på de løbende poster i 2013 forventes at stige yderlige-

re, skyldes denne udvikling hovedsageligt en svag indenlandsk efterspørgsel

og en svag vækst i eksporten. Der er stadig store akkumulerede tab af

eks-

portmarkedsandele

over fem år, og eksportresultaterne er også svage

sammenlignet med andre udviklede økonomier.

Væksten i nominelle enhedslønomkostninger tog af i 2013 delvist takket være

en stabilisering af arbejdsproduktiviteten, som faldt kraftigt i det foregående

år. Gælden i den private sektor er moderat, hvorimod den

offentlige gælds-

kvote fortsat er steget som følge af den negative realvækst og svage

inflation.

Gældskvoten var i 2013 på ikke mindre end 128 pct. af BNP. Ar-

bejdsløsheden steg yderligere i Italien i 2013, men blev stabiliseret i første

halvdel af 2014.

Ungdomsarbejdsløsheden er steget markant til et meget højt niveau, og lang-

tidsledigheden er fortsat også meget høj. Erhvervsfrekvensen er den laveste i

EU. Selv om indikatorerne for fattigdom og de sociale indikatorer overvejende

var stabile i 2013, er de stadig bekymrende høje og risikerer at påvirke

vækstudsigterne negativt.

I en situation med lav vækst og inflation er det, på grund af størrelsen af den

italienske økonomi og

potentialet for spill-overs,

vigtigt at rette op på de

uforholdsmæssigt store ubalancer i Italien.

Samlet set finder Kommissionen, at det også under hensyntagen til konstate-

ringen af uforholdsmæssigt store ubalancer i marts 2014 er hensigtsmæssigt

at foretage en yderligere undersøgelse af de makroøkonomiske risici samt

overvåge fremskridtene med afviklingen af de uforholdsmæssigt store uba-

lancer.

Samlet overblik over landene

Efter en økonomisk analyse af ubalancerne bør der ifølge Kommissionens

opfattelse foretages en dybdegående undersøgelse af

medlemsstater med

det formål at få foretaget en mere detaljeret gennemgang af de økonomiske

problemer og de tilhørende risici.

For flere af landene vil de dybdegående undersøgelser tage udgangspunkt i

resultaterne fra den foregående overvågningscyklus, mens det for andre lan-

de vil være første gang, at Kommissionen udarbejder en dybdegående under-

søgelse.

8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det gælder navnlig de medlemsstater, der for nylig har afsluttet eller står over

for at skulle afslutte de økonomiske tilpasningsprogrammer med tilhørende

finansiel bistand. Det drejer sig om Grækenland og Cypern.

De 16 medlemsstater nævnt ovenfor er:



For

Kroatiens, Italiens og Sloveniens

vedkommende vil de dybde-

gående undersøgelser vurdere, om de tidligere afdækkede

ufor-

holdsmæssigt store ubalancer

er under afvikling, stadig består eller er

forværrede.

For

Irland, Spanien, Frankrig

Ungarn,

som er medlemsstater

med

ubalancer,

der kræver

afgørende politiske

tiltag, vil den dybde-

gående undersøgelse vurdere risiciene relateret til de vedvarende

ubalancer.

For de øvrige medlemsstater, der tidligere har fået konstateret

uba-

lancer

(Belgien,

Bulgarien, Tyskland, Nederlandene, Finland,

Sverige

Storbritannien),

vil den dybdegående undersøgelse se

på, hvilke medlemsstater der stadig oplever problemer, og hvilke

medlemsstater der har afviklet dem.

For første gang vil der også blive foretaget en dybdegående under-

søgelse af

Portugal

Rumænien.

Efter at Portugal gennemførte sit

økonomiske tilpasningsprogram i midten af 2014, er landet underlagt

de almindelige overvågningsprocedurer. For Rumæniens vedkom-

mende er overvågningen af ubalancerne og de forskellige politikker

foregået som led i tilpasningsprogrammet, som understøttes af fore-

byggende finansiel bistand. Selv om programmet stadig er gældende,

betyder forsinkelserne i gennemførelsen af de halvårlige evalueringer,

at Rumænien atter bør være underlagt makroøkonomisk overvågning.



Følgende

lande har ingen økonomiske ubalancer af betydning:

Danmark,

Tjekkiet, Polen, Østrig, Estland, Litauen, Letland, Slovakiet, Luxembourg og

Malta.

Med venlig hilsen

Ask Lund Jakobsen / Niels Hoffmeyer (3602)

9/9