PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 14
Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2012-13

FIU Alm.del Bilag 191, EUU Alm.del Bilag 473

Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2012-13

Beretning afgivet af Europaudvalget og Finansudvalget den 21. juni 2013

Beretning

Folketingets behandling af det europæiske semester

Indledning

Det europæiske semester, der nu er i sin tredje cyklus,

handler om centrale emner i nationalt parlamentarisk demo-

krati – nemlig vedtagelse af de økonomiske rammer for de

nationale budgetter. Spørgsmålet om at sikre den demokrati-

ske legitimitet og kontrol med processen er derfor presseren-

de. Denne beretning sigter på at tilpasse Folketingets proce-

durer, så Folketinget kan sikre en parlamentarisk kontrol

med det europæiske semester.

Det europæiske semester

Det europæiske semester refererer til forårshalvåret i hvert

kalenderår, hvor der sker en europæisk koordinering af EU-

medlemslandenes økonomiske politikker. Ideen med et

europæisk semester er, at EU tidligt giver politiske retnings-

linjer, som medlemsstaterne tager i betragtning, når de ud-

former økonomiske politikker, reformer og budgetter. Seme-

steret skal sikre en forudgående drøftelse på europæisk ni-

veau af de finanspolitiske dispositioner inden vedtagelsen af

de nationale budgetter.

Semesteret begynder med Europa-Kommissionens årlige

vækstundersøgelse i december, der drøftes i forskellige råds-

formationer i januar-februar og tiltrædes af Det Europæiske

Råd (DER) på topmødet i marts. I april indsender eurolande-

stabilitetsprogrammer,

og lande uden for eurosamarbej-

det, herunder Danmark, indsender

konvergensprogrammer

til Europa-Kommissionen. Programmerne, der indeholder

data og fremskrivninger af forskellige økonomiske variable,

skal tage hensyn til prioriteterne i vækstundersøgelsen og

fungerer som udgangspunkt for Kommissionens vurdering

af medlemslandenes overholdelse af stabilitets- og vækst-

pagten, specielt kravet om, at offentlige budgetunderskud

ikke må overstige 3 pct. af BNP.

Parallelt hermed skal medlemslandene i april også indsen-

nationale reformprogrammer,

der indeholder nationale

strukturelle tiltag på områder som beskæftigelse, forskning,

innovation, energi og social inklusion. Kommissionen eva-

luerer de nationale programmer og offentliggør i maj anbe-

falinger for euroområdet samt

landespecifikke anbefalinger

til hvert enkelt medlemsland, som vedtages af Rådet og

DER i juni-juli.

Endelig er det europæiske semester også rammen om gen-

nemførelsen af de nye regler for overvågning af

makroøko-

nomiske ubalancer

i de enkelte medlemslande.

Kommissionens rolle er med det europæiske semester

styrket i forhold til Rådet. Da semesteret handler om centra-

le elementer i nationalt parlamentarisk demokrati som ved-

tagelse af budgetter og økonomiske reformer, er spørgsmålet

om at sikre den demokratiske legitimitet og kontrol med

processen afgørende.

AX015293

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Tidslinje for det europæiske semester

Folketingets kontrol med det europæiske semester

Formålet med Folketingets overvågning af det europæiske

semester er at gøre Folketinget i stand til at kontrollere den

danske regerings ageren. Det er dog fortsat regeringens an-

svar og prærogativ at udarbejde og fastlægge indholdet i det

nationale reformprogram og konvergensprogrammet.

I dag inddrages Folketinget i det europæiske semester ved,

at regeringen på åbne samråd forelægger Kommissionens

årlige vækstundersøgelse til Europaudvalgets orientering

forud for drøftelserne i Rådet i januar-februar. Derefter fore-

lægger og afrapporterer statsministeren på åbne samråd i

Europaudvalget fra DER’s forårstopmøde i marts, hvor

vækstundersøgelsens prioriteter tiltrædes. Tilsvarende fore-

lægger regeringen de landespecifikke anbefalinger forud for

drøftelser og vedtagelse i Rådet og DER i juni-juli. Derud-

over sendes både regeringens årlige konvergensprogrammer

og regeringens nationale reformprogrammer til Europaud-

valget til orientering. Med til billedet hører naturligvis også,

at en del af oplysningerne i Danmarks nationale reformpro-

grammer er resultater af forhandlinger og forlig mellem Fol-

ketingets partier.

Med henblik på at Folketinget i højere grad inddrages i det

europæiske semester, foreslår et flertal i udvalgene, at denne

praksis bliver suppleret, ved at Europaudvalget etablerer en

fælles procedure med Finansudvalget – et såkaldt »nationalt

semester«. Det består af

tre årlige fælles samråd med rege-

ringen

på følgende tidspunkter:

I december orienteres om Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse, der eventuelt kan sammenholdes med regerin-

gens økonomiske redegørelse inklusive en status på foregå-

ende års landespecifikke anbefalinger. (Regeringen udarbej-

der notat til udvalgene før samrådet).

I marts orienterer regeringen overordnet om, hvordan den

generelt forventer at afspejle de overordnede økonomisk-po-

litiske retningslinjer, som DER har udstukket i forbindelse

med forårstopmødet, i det nationale reformprogram og kon-

vergensprogrammet.

I slutningen af maj orienteres om Kommissionens udkast

til landespecifikke anbefalinger til medlemslandene, før an-

befalingerne skal drøftes på diverse rådsmøder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2: »Det nationale semester«

Derudover kan de to udvalg invitere de økonomiske vis-

mænd og/eller repræsentanter for Nationalbanken m.fl. til at

redegøre for deres økonomiske vurderinger.

En sådan model vil sætte fokus på EU’s prognoser for

europæisk og dansk økonomi, sikre parlamentarisk medejer-

skab til det europæiske semester og synliggøre for offentlig-

heden processen omkring det europæiske semester.

Samarbejde med andre EU-landes parlamenter

Endelig finder Europaudvalget og Finansudvalget det af-

gørende for effektiviteten af kontrollen med det europæiske

semester, at der udvikles et tæt samarbejde mellem EU-lan-

denes nationale parlamenter om dette spørgsmål. Europaud-

valget vil derfor arbejde aktivt for at styrke samarbejdet

mellem de nationale parlamenter i EU om den parlamentari-

ske kontrol.

Europaudvalget og Finansudvalget beder regeringen tage

stilling til denne procedure og tidsrammen for Folketingets

behandling af det europæiske semester.

Mindretalsudtalelse

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance synes,

det er godt, der bliver fastere rammer for Folketingets ind-

dragelse i regeringens arbejde med den økonomiske politik.

Det er nødvendigt i en tid, hvor tyngden i fastlæggelsen af

den økonomiske politik flytter fra Folketing/regering til re-

gering/EU. Risikoen er åbenlyst, at Folketinget mister ind-

flydelse på den økonomiske politik, og at det danske demo-

krati dermed lider større skade.

Beretningen er derimod klart utilstrækkelig. Den sikrer ik-

ke, at Folketinget fastholder sin position. Der er flere uhen-

sigtsmæssigheder, men specielt på ét punkt er beretningen

ikke god nok.

I foråret arbejder regeringen med sin redegørelse til Euro-

pa-Kommissionen om, hvordan den vil håndtere de økono-

miske udfordringer, som EU tidligere har beskrevet. Men

med beretningen vil regeringen først drøfte denne med Fol-

ketinget, efter redegørelsen er sendt af sted til EU.

Mindretallet finder, at det er helt afgørende, at regeringen

forpligtes til at drøfte sin redegørelse med Folketinget, inden

denne afsendes til Europa-Kommissionen. Bliver det alene

en efterrationalisering, bliver det svært for Folketinget at

sikre sin indflydelse.

Med beretningen vil regeringen alene helt uforpligtende

skulle drøfte sine overordnede tanker om den økonomiske

situation med Folketinget. Når det bliver konkret i redegø-

relsen til EU, vil Folketinget først komme med efterfølgen-

de. Dette er helt utilstrækkeligt og betyder, at man med be-

retningen risikerer at give befolkningen et indtryk af Folke-

tingets indflydelse, som ikke er reelt.

P.u.v.

Eva Kjer Hansen/Sofie Carsten Nielsen

formænd