FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 116
Offentligt

konomisk R

a 2015

gør s

konomisk R

a 2015

gør s

Økonomisk Redegørelse s

konomisk R

gør

Maj 2015 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Rosendahls – Schultz Distribution

Herstedvang 10,

2620 Albertslund

T 43 22 73 00

F 43 63 19 69

E [email protected]

www.rosendahls.dk

Henvendelse om publikationen

kan i øvrigt ske til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

T 72 28 24 00

Omslag:

Foto:

Tryk:

Oplag:

Pris:

ISBN:

Design Dialogue

Robin Skjoldborg

Rosendahls-Schultz Grafisk

1.200

150 kr. inkl. moms

978-87-92856-62-3

Elektronisk Publikation:

ISBN:

978-87-92856-63-0

Publikationen kan hentes på

Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Forord

Nyt kapitel

Det økonomiske opsving er i gang. Produktionen i de danske virksomheder er vokset uaf-

brudt siden sommeren 2013. Beskæftigelsen er steget, og ledigheden er faldet. De danske

familier og virksomheder har tillid til, at det går mod bedre tider. Det giver tryghed og mod på

at investere i fremtiden.

Det har været et langt sejt træk, men vi har nu omsider lagt krisen bag os, og vi er kommet

stærkere ud på den anden side. De danske virksomheder oplever tiltagende efterspørgsel –

både hjemmefra og fra udlandet. Virksomhederne har siden 2008 genvundet den konkurren-

ceevne, de tabte i første del af 00’erne, og de står nu godt rustet til at tage del i fremgangen i

den internationale økonomi.

Det er snart fire år siden, at regeringen tiltrådte. Dengang stod dansk økonomi i en meget

svær situation med lav aktivitet og stagnation på arbejdsmarkedet. De store offentlige under-

skud i årene forud førte i 2010 til en henstilling fra EU om vedvarende forbedringer i de of-

fentlige finanser. Regeringen har arbejdet hårdt og målrettet på at bringe økonomien tilbage

på sporet. Det er sket gennem en række reformer, der har rustet dansk økonomi til fremtiden

og bragt orden i de offentlige finanser, så vi nu er ude af EU-henstillingen. Samtidig har vi

gennem finanspolitikken holdt hånden mest muligt under økonomien i de svære år.

Vi kan nu se resultaterne af regeringens konsekvente og ansvarlige økonomiske politik. Si-

den vendingen i sommeren 2013 er beskæftigelsen steget med 32.000, og stigningen fort-

sætter – i år og næste år ventes flere end 50.000 at komme i arbejde.

Det går godt i dansk økonomi, men vores ambitioner rækker videre. Det er her i begyndelsen

af opsvinget, at vi skal tage initiativer, der sikrer, at fremgangen kan blive langvarig og hold-

bar – vi skal skabe rammerne for en solid vækst i mange år, uden at arbejdsmarkedet brin-

ges ud af balance. Det gør vi ved at bygge videre på de resultater, der er opnået, og fortsæt-

te ad de spor, der er lagt med de senere års reformer. Ikke for reformernes skyld, men fordi

det vil åbne nye muligheder – både for os som mennesker og for Danmark.

Morten Østergaard

Økonomi-

indenrigsminister

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Indhold

Sammenfatning .............................................................................................................

1.1 Det aktuelle konjunkturbillede...............................................................................

1.2 Prognosen i hovedtræk ........................................................................................

1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser ............................................................

1.4 Byggeriet tilbage i god gænge ..............................................................................

1.5 Flere i beskæftigelse.............................................................................................

1.6 Bilagstabel ............................................................................................................

International økonomi ...................................................................................................

2.1 Den internationale konjunktursituation .................................................................

2.2 Offentlige finanser.................................................................................................

2.3 Globale risici og ubalancer ...................................................................................

Finansielle markeder ....................................................................................................

3.1 Pengepolitik og finansielle markeder ....................................................................

3.2 Kreditudvikling ......................................................................................................

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel .............................................................

4.1 Indkomster og formue ...........................................................................................

4.2 Det private forbrug ................................................................................................

4.3 Boligmarkedet .......................................................................................................

4.4 Erhvervsinvesteringer ...........................................................................................

4.5 Udenrigshandel og betalingsbalance ...................................................................

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser.....................................................................

5.1 Produktion .............................................................................................................

5.2 Arbejdsmarkedet .................................................................................................

5.3 Løn .......................................................................................................................

5.4 Priser.....................................................................................................................

Offentlige finanser og finanspolitik................................................................................

6.1 Den offentlige saldo ..............................................................................................

6.2 Den strukturelle offentlige saldo ...........................................................................

6.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ......................................................................

6.4 De offentlige udgifter.............................................................................................

6.5 De offentlige indtægter .........................................................................................

6.6 Den offentlige gæld...............................................................................................

101

102

108

122

129

135

136

139

144

146

150

153

Bilagstabeller ................................................................................................................ 159

Redaktionen er afsluttet den 21. maj 2015.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Oversigt over bokse

1. Sammenfatning

Boks 1.1 Stabiliseringspolitik via de offentlige investeringer .....................................

Boks 1.2 Indtægter fra pensionsafkastskatten giver markante udsving

i den faktiske saldo .....................................................................................

2. International økonomi

Boks 2.1 Specifikke kilder til usikkerhed om olieprisen over prognoseperioden.......

4. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Boks 4.1 Danske husholdninger får begrænset direkte del i udbytterne fra de

store selskaber ...........................................................................................

Boks 4.2 Forbrug og nettoformue ............................................................................

Boks 4.3 Virksomhedernes finansieringsmønster afhænger af konjunkturerne .......

Boks 4.4 Stor fremgang i eksporten til Tyskland og de nye EU-lande i

Østeuropa over de seneste 10 år ...............................................................

Boks 4.5 Markant fremgang i basisvareeksporten i 1. kvartal...................................

Boks 4.6 Udlandet er glade for danske realkreditobligationer...................................

5. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Boks 5.1 Dansk økonomi er på vej ind i et opsving...................................................

Boks 5.2 Ingen generelle tegn på rekrutteringsvanskeligheder ................................

Boks 5.3 Flere unge under uddannelse.....................................................................

Boks 5.4 Stigende jobomsætning ..............................................................................

Boks 5.5 Færre langvarigt offentligt forsørgede ........................................................

Boks 5.6 Et fald i den effektive kronekurs holder inflationen oppe i 2015 trods

stort dyk i oliepriserne .................................................................................

107

113

115

118

121

131

6. Offentlige finanser og finanspolitik

Boks 6.1 Stop for udstedelse af statsobligationer ..................................................... 154

Boks 6.2 Centrale opgørelser af den offentlige gæld ................................................ 155

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Nyt kapitel

Sammenfatning

Det aktuelle konjunkturbillede

1.1

Dansk økonomi er i begyndelsen af et opsving med stigende vækst og beskæftigelse. I 2014

voksede økonomien med 1,1 pct. efter en årrække med svag vækst. Fremgangen på ar-

bejdsmarkedet har også været tydelig, og den private beskæftigelse er steget med næsten

40.000 personer siden midten af 2013,

jf. figur 1.1.

Det afspejler både et fald i ledigheden og

en voksende arbejdsstyrke. Særligt i andet halvår 2014 tog væksten til. Det ventes at fortsæt-

te, og den indenlandske efterspørgsel forventes nu at udgøre en væsentlig drivkraft bag

væksten,

jf. figur 1.2.

Det går også bedre i landene omkring os, og en række internationale organisationer har op-

justeret forventningerne til europæisk økonomi. Modsat er der tegn på en vis afdæmpning i

mange af de store vækstøkonomier, men samlet set går det bedre på de danske eksportmar-

keder. Fremgangen støttes blandt andet af ekspansive pengepolitiske tiltag fra Den Europæi-

ske Centralbank og lavere oliepriser. Samtidig giver svækkelsen af euroen bedre afsæt-

ningsmuligheder for både danske og europæiske virksomheder.

Fremgangen i dansk økonomi får også medvind fra faldet i oliepriserne, renterne og den ef-

fektive kronekurs. Blandt andet derfor er vækstskønnet for dansk økonomi opjusteret i nær-

værende prognose i forhold til vurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014. BNP-

væksten skønnes nu at tiltage fra 1,1 pct. i 2014 til 1,7 pct. i 2015 og 2 pct. i 2016.

Figur 1.1

Den private beskæftigelse er vokset seks kvar-

taler i træk

1.000 personer

1.970

1.960

1.950

1.940

1.930

1.920

1.910

1.900

13K1 13K2 13K3 13K4 14K1 14K2 14K3 14K4

1.000 personer

1.970

1.960

1.950

1.940

Figur 1.2

Væksten i BNP ventes at tage til, drevet af både

indenlandsk efterspørgsel og eksporten

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

1.930

1.920

1.910

1.900

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Eksport

Indenlandsk efterspørgsel

0,0

-0,5

-1,0

Anm.: Beskæftigelsen i figur 1.1 er opgjort inkl. orlov. I figur 1.2 er der korrigeret for importindholdet i

eksporten og den indenlandske efterspørgsel.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Det private forbrug ventes sammen med investeringerne at løfte den indenlandske efter-

spørgsel i de kommende år. De danske forbrugere er nået langt i den økonomiske tilpasning

efter overophedningen i 00’erne og tilbageslaget i 2008-09. De ser nu lysere på fremtiden, og

det private forbrug er på vej op – ikke lånefinansieret på samme måde som i 00’erne, men i

takt med indkomstfremgangen. Forbruget stimuleres blandt andet af reallønsfremgang og sti-

gende boligpriser.

Dansk økonomi vil også nyde godt af fremgangen i udlandet, der ventes at løfte eksporten.

Det skyldes i høj grad de senere års genopretning af konkurrenceevnen efter årene med

overophedning. Aktuelt drager danske virksomheder især fordel af svækkelsen af kronen

over for lande uden for euroområdet.

I takt med at eksporten tager til, virksomhederne investerer mere, og husholdningerne be-

gynder at bruge flere penge, vil der blive brug for flere hænder til at møde den voksende ef-

terspørgsel. Det styrker fremgangen på arbejdsmarkedet og bidrager til, at dansk økonomi

kommer ind i en positiv spiral med flere i arbejde, stigende indkomster og øget forbrug og in-

vesteringer.

De senere års reformer understøtter både familiernes og virksomhedernes økonomi, samtidig

med at de forbedrer Danmarks vækstpotentiale. Det er med til at sikre en holdbar fremgang

på arbejdsmarkedet, så et opsving ikke kvæles af flaskehalse og kapacitetspres.

Den økonomiske politik har i de senere år været tilrettelagt med henblik på at understøtte

økonomien mest muligt. I de kommende år vil den meget ekspansive pengepolitik stimulere

efterspørgslen, mens finanspolitikken gradvist rulles tilbage fra det hidtidige lempelige niveau.

Renterne forventes at forblive lave i en årrække – også efter 2016. Efterhånden som konjunk-

turerne bedres yderligere, skal tilpasningen af den økonomiske politik derfor blandt andet ske

ved en fortsat normalisering af den aktuelt lempelige finanspolitik. Det vil være med til at sik-

re, at de offentlige underskud gradvist mindskes frem mod målet om strukturel balance i

2020.

Risikobilledet vurderes generelt at være balanceret. Særligt udviklingen i udlandet har stor

betydning for, om dansk vækst viser sig højere eller lavere end ventet.

1.2

Prognosen i hovedtræk

Bedringen i Europa trækker eksporten op

Som en lille åben økonomi er Danmark stærkt afhængig af udviklingen i de lande, vi handler

mest med. Blandt andet derfor er den aktuelle bedring i de europæiske vækstudsigter vel-

kommen.

Genopretningen i euroområdet har været tøvende de seneste år, og også i efteråret var der

tegn på svaghed og vigende optimisme,

jf. figur 1.3.

Siden er billedet dog blevet noget lysere,

og over årsskiftet var der fremgang i de fleste lande, herunder særligt Tyskland, Spanien og

en række østeuropæiske lande. Væksten bliver styrket af, at mange lande nu er kommet så

langt med konsolideringen af de offentlige finanser og gennemførelsen af strukturreformer, at

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

konsolideringstempoet kan dæmpes. En bedring på arbejdsmarkedet og mere lempelige kre-

ditbetingelser er ligeledes med til at styrke væksten over prognoseperioden.

Det er i høj grad fremgangen på nærmarkederne i Europa, der ventes at drive dansk ek-

sportmarkedsvækst de kommende år,

jf. figur 1.4.

På de fjerne markeder er tempoet gået lidt

ned i de store vækstøkonomier, men her er svækkelsen af kronekursen med til at afbøde ef-

fekten af det lavere væksttempo.

Figur 1.3

Stigende vækst og optimisme i euroområdet

Figur 1.4

Eksportmarkedsvækst drives i stigende grad af

nærmarkederne

Pct.

-1

-2

USA

Øvrige

Indeks

BNP-vækst (h.akse)

Pct. (k/k)

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

Ervervstillid, PMI

-1

-2

Europæiske lande

Anm.: I figur 1.3 indikerer en PMI-værdi på over 50 tiltagende vækst. Eksportmarkedsvæksten er baseret

på skøn for væksten i BNP hos Danmarks primære samhandelspartnere samt landenes historiske

sammenhæng mellem BNP og importen af industrivarer. Landene er vægtet med, hvor meget de af-

tager af Danmarks samlede industrieksport. ”Øvrige” dækker over de af Danmarks største samhan-

delspartnere, der ikke er omfattet af de to andre kategorier.

Kilde: Reuters EconWin og egne beregninger.

Gabet mellem den pengepolitik, der bliver ført i euroområdet og i USA, er voksende. Det

skyldes primært, at den økonomiske genopretning i USA er væsentligt længere fremme end i

Europa. Mens amerikanerne lægger an til at hæve renterne, har ECB på den anden side

valgt at lempe pengepolitikken yderligere. Det er hoveddrivkraften bag svækkelsen af euro

over for dollar. Deprecieringen indebærer, som følge af fastkurspolitikken, en tilsvarende

svækkelse af kronen over for dollaren. Den svagere krone er med til at gøre danske varer bil-

ligere sammenlignet med varer fra lande uden for euroområdet, herunder USA og Storbritan-

nien. Denne styrkede konkurrenceposition understøtter dansk eksport.

De internationale organisationer har opjusteret vækstudsigterne for europæisk økonomi

sammenlignet med december. Der ventes vækst i samtlige eurolande i både 2015 og 2016

(undtagen Cypern i 2015).

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.5

Lønkonkurrenceevnen er forbedret betydeligt

siden overophedningen

Pct.

-2

-4

-6

-8

-10

-12

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Pct.

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Figur 1.6

Svækkelse af den effektive kronekurs understøt-

ter konkurrenceevnen i prognoseperioden

Indeks

110

108

106

104

102

100

Indeks

110

108

106

104

102

100

Anm.: Figur 1.5 viser ændringer i den relative lønkvote for hele den eksportorienterede private sektor ak-

kumuleret siden 2000. Konkurrenceevnen kan ligeledes opgøres som de relative enhedslønomkost-

ninger i industrien som beskrevet i afsnit 5.3 og i Økonomisk Analyse nr. 24,

Styrket lønkonkurrenceev-

ne gennem de senere år,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015. Begge metoder peger på en væsentligt

forbedret konkurrenceevne siden 2007-08. Den effektive kronekurs er et vægtet gennemsnit af valu-

takurserne for Danmarks største samhandelspartnere.

Kilde: Reuters EcoWin, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fremgangen i udlandet løfter dansk eksport, hvilket bidrager væsentligt til de kommende års

vækst i dansk økonomi. Fremgangen i euroområdet ventes især at skubbe på dansk eksport

af tjenester så som ingeniørrådgivning, konsulentbistand og finansielle ydelser mv. Denne ty-

pe tjenester oplever normalt større vækst, når det går godt på de danske nærmarkeder. Va-

reeksporten nyder også godt af fremgangen blandt vores tætteste samhandelspartnere, og

særligt eksporten af industrivarer ventes at tage til de kommende år.

Eksportvæksten hjælpes på vej af de seneste års betydelige genopretning af konkurrenceev-

nen,

jf. figur 1.5.

Det skyldes især, at de store ubalancer, der blev opbygget på det danske

arbejdsmarked frem mod det økonomiske tilbageslag i 2008-09, gradvist har fortaget sig.

Forbedringen af konkurrenceevnen er blandt andet et resultat af en årrække med afdæmpe-

de lønstigninger og en væsentlig styrkelse af produktiviteten i industrien. Over prognoseperi-

oden kan en fortsat behersket lønudvikling i kombination med den aktuelle svækkelse af kro-

nen medvirke til en yderligere forbedring af lønkonkurrenceevnen,

jf. figur 1.6.

Samtidig har

en række erhvervsrettede tiltag, blandt andet i forbindelse med aftalerne om

Vækstplan DK

Vækstpakke 2014,

bidraget til at styrke virksomhedernes vækstvilkår.

Selv om væksten tegner til at blive mere solid, er der stadig en række risikofaktorer til stede. I

euroområdet er der endnu usikkerhed om Grækenlands økonomiske fremtid, og selv om der

er tegn på fremgang, er ledigheden fortsat høj i mange europæiske lande. Risikoen for en

hårdere end ventet vækstopbremsning i kinesisk økonomi udgør ligeledes en kilde til usik-

kerhed.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Også styrket indenlandsk efterspørgsel

Efter en årrække med relativt beskeden vækst er der nu klare tegn på fremgang i det samle-

de private forbrug. Stigende detailsalg og dankortomsætning bekræfter det positive billede,

der er blevet tegnet af den stigende forbrugertillid over det seneste år,

jf. figur 1.7.

Væksten i det private forbrug afspejler, at der nu er langt bedre overensstemmelse mellem

indkomster og forbrug. Der er dermed kommet bedre balance i husholdningernes økonomi

efter den kraftige lånefinansierede forbrugsvækst under overophedningen i 00’erne og det ef-

terfølgende konsolideringsbehov i årene efter, at boligboblen brast. For nogle husholdninger

vil der fortsat være et behov for at nedbringe gæld, men samlet set er tilpasningen nået langt.

De danske renter ligger på et meget lavt niveau,

jf. figur 1.8.

Det er med til at forbedre hus-

holdningernes situation, og flere boligejere ser de meget lave renter som en lejlighed til at

begynde at afdrage og omlægge til fastforrentede lån.

Figur 1.7

Forbrugertilliden viser stigende optimisme

blandt danskerne

Nettotal

-5

-10

-15

-20

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Nettotal

-5

-10

-15

-20

Figur 1.8

Danske obligationsrenter ligger på et meget lavt

niveau

Pct.

-1

Kort realkreditrente

Lang realkreditrente

Pct.

-1

Anm.: I figur 1.8 er den korte og den lange realkreditrente baseret på den effektive rente på nyudstedte ob-

ligationer, der ligger til grund for hhv. helt korte rentetilpasningslån og 30-årige fastforrentede real-

kreditlån.

Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik og Reuters EcoWin.

Det danske boligmarked har oplevet en væsentlig fremgang, om end der fortsat er regionale

forskelle. Fremgangen ventes at tage til i de kommende år og drives både af den generelle

bedring i konjunkturerne herhjemme og de meget lave renter, som ventes at løfte huspriserne

til 4�½ pct. vækst både i år og til næste år,

jf. figur 1.9.

Mod slutningen af prognoseperioden

nærmer huspriserne på landsplan sig dermed niveauet fra før krisen.

Boligprisstigningerne bidrager til, at mange danske boligejere gradvist begynder at opbygge

friværdi, der kan omsættes til forbrug. Denne effekt vurderes dog først at slå igennem i slut-

ningen af prognoseperioden, hvor forbruget forventes at løbe lidt hurtigere end indkomsterne.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

I takt med at fremgangen på boligmarkedet slår rod, vil det blive mere attraktivt at opføre nye

boliger for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Også erhvervsinvesteringerne ventes

at tage til over prognoseperioden efter en årrække, hvor virksomhederne har været tilbage-

holdende. Investeringerne ventes at stige i takt med tiltagende efterspørgsel og øget kapaci-

tetsudnyttelse. Meget gunstige finansieringsvilkår trækker også i retning af højere erhvervsin-

vesteringer. Samlet set vurderes de private investeringer således at bidrage væsentligt til

dansk vækst de kommende år,

jf. figur 1.10.

Figur 1.9

Huspriserne er stigende på landsplan

Figur 1.10

Private investeringer bidrager væsentligt til

BNP-væksten

Pct.-point

2,0

1,5

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2013

2014

Privat forbrug

Eksport

Lagerinvesteringer

2015

2016

Offentlig efterspørgsel

Private investeringer

Indeks (2006=100)

110

Indeks (2006=100)

110

100

1,0

0,5

0,0

-0,5

Skøn

Månedsdata

Kvartalsdata

-1,0

Anm.: I figur 1.9 er der anvendt tal fra Danmarks Statistiks kontantprisindeks. Vækstbidragene i figur 1.10

er renset for importindhold og beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Flere i arbejde

Fremgangen på arbejdsmarkedet har bidt sig fast, og beskæftigelsen er steget uafbrudt siden

midten af 2013,

jf. figur 1.11.

Fra sommeren 2013 til udgangen af 2014 kom over 38.000 flere

i arbejde i den private sektor, og den positive udvikling ventes at fortsætte i de kommende år.

Beskæftigelsesfremgangen skal ses i lyset af voksende produktion i de mest arbejdskraftin-

tensive dele af den private sektor, der særligt nyder godt af den stigende indenlandske efter-

spørgsel. Den samlede beskæftigelse vurderes at stige med 23.000 personer i 2015 og

29.000 personer i 2016,

jf. figur 1.11.

Den private sektor ventes at stå for langt størstedelen

af beskæftigelsesfremgangen, svarende til 20.000 personer i 2015 og 28.000 personer i

2016.

Beskæftigelsesfremgangen har fundet sted på tværs af alder, uddannelsesniveau, herkomst

og geografi, som analysen i afsnit 1.5 viser. Det peger på, at genopretningen på det danske

arbejdsmarked er bredt funderet.

Beskæftigelsesfremgangen afspejler, at arbejdsstyrken er vokset med 20.000 personer siden

midten af 2013, og at ledigheden er faldet væsentligt over samme periode,

jf. figur 1.12.

Så-

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

ledes ligger ledigheden nu på 4,8 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsløshedsfaldet skal både ses i

lyset af kontanthjælpsreformen og øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Faldet i ledigheden

er især tydeligt for de faggrupper, der blev ramt relativt hårdt af krisen, herunder byggefage-

ne. Samtidig er både langtidsledigheden og ledigheden blandt unge faldet. Det bekræfter ind-

trykket af, at strukturerne på det danske arbejdsmarked er forblevet sunde, og at krisen ikke

har sat sig varige spor i den strukturelle beskæftigelse.

Figur 1.11

Beskæftigelsesfremgangen ventes at tage til

Figur 1.12

Arbejdsløsheden er faldet – det ventes at

fortsætte

1.000 personer

350

300

1.000 personer

350

300

250

200

150

100

1.000 personer

3.000

1.000 personer

3.000

2.900

250

200

2.800

150

2.700

100

2.600

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort inkl. orlov. Figur 1.10 viser udviklingen i bruttoledigheden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er fortsat ledige ressourcer i dansk økonomi, og væksten i beskæftigelsen vurderes der-

for ikke at give anledning til generelle flaskehalse på arbejdsmarkedet. Danske virksomheder

har således fortsat relativt få rekrutteringsproblemer sammenlignet med årene under overop-

hedningen,

jf. figur 1.13.

Samtidig indebærer de senere års reformer en stigende strukturel beskæftigelse, der kan un-

derstøtte en holdbar fremgang på arbejdsmarkedet,

jf. figur 1.14.

Det giver luft til, at den fak-

tiske beskæftigelse kan stige betydeligt uden at give anledning til flaskehalse og uholdbare

lønstigninger. Samlet ventes konjunkturnormaliseringen, den underliggende demografiske

udvikling samt reformer at hæve den private beskæftigelse med ca. 180.000 personer fra

2013 til 2020. Målt i fuldtidspersoner svarer det til, at knap 160.000 personer vil komme i pri-

vat beskæftigelse over perioden.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.13

Fortsat få forgæves rekrutteringer

Figur 1.14

Både faktisk og strukturel beskæftigelse vokser

frem mod 2020

1.000 stillinger

1.000 personer

3.000

1.000 personer

3.000

1.000 stillinger

2.900

2.800

2.700

2.600

Faktisk beskæftigelse

2.600

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Antallet af forgæves rekrutteringer er baseret på en rundspørge blandt ca. 14.000 virksomheder i

Danmark. Den strukturelle beskæftigelse i figur 1.14 stammer fra Danmarks Konvergensprogram

2015.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Usikkerhed og alternative scenarier for den økonomiske udvikling

Forventningen om en styrket fremgang i dansk økonomi skal blandt andet ses i lyset af, at

væksten er vendt tilbage i euroområdet, og at der er udsigt til øget udenlandsk efterspørgsel

fremadrettet.

Dansk økonomi er følsom over for udviklingen i udlandet, herunder især i euroområdet. Væk-

sten kan blive stærkere end forudsat. Det kan fx være en følge af et større gennemslag end

ventet af den lavere oliepris og ECB’s nye pengepolitiske tiltag, der giver udslag i en mere

positiv udvikling på de danske eksportmarkeder og i virksomhedernes investeringer. Samtidig

kan det medføre en stærkere fremgang på boligmarkedet og efterfølgende en højere for-

brugstilbøjelighed. Samlet kan det bidrage til, at økonomien vokser hurtigere end ventet.

Styrken af den europæiske genopretning kan dog også vise sig svagere end ventet, fx som

følge af mindre gennemslag af lavere oliepriser og ECB’s kvantitative lempelser. Det vil

svække væksten i dansk økonomi. Husholdningernes og virksomhedernes forventninger til

fremtiden må i denne situation ligeledes forventes at blive svækket, hvilket vil bremse væk-

sten i den indenlandske efterspørgsel. Usikkerheden er illustreret ved at sammenligne grund-

forløbet med to scenarier.

•

Et positivt forløb,

hvor udviklingen i udlandet løfter den danske eksportmarkeds-

vækst med yderligere 1 pct.-point i 2015. Samtidig øges danske virksomheders in-

vesteringsomfang med 1�½ pct.-point i både 2015 og 2016 for at kunne efterkomme

en forventet stigning i efterspørgslen. Det svarer til en lidt hurtigere genopretning af

investeringskvoten mod sit historiske niveau, som det er set under tidligere vendin-

ger. Væksten i det private forbrug forudsættes også løftet i 2016 med �½ pct.-point.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

•

Et negativt forløb,

hvor eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 1 pct.-point la-

vere i 2015 og 2016, fx som følge af mindre gennemslag af lavere oliepriser og

ECB’s kvantitative lempelser, hvilket også svækker væksten i den indenlandske ef-

terspørgsel som følge af svækket tillid. Væksten i erhvervsinvesteringerne forud-

sættes at blive 2 pct.-point lavere i begge år svarende til en langsommere genop-

retning af investeringskvoten mod det historiske niveau.

I det positive scenarie vil den større udlandsvækst og større investeringsomfang øge væk-

sten i dansk BNP med godt 0,3 pct.-point i både 2015 og 2016. Væksten vil samlet set blive

4¼ pct. over de to år, hvilket vil være den kraftigste fremgang siden 2006-07. Ledigheden vil

samtidig falde kraftigere igennem begge år. Den offentlige saldo forbedres som følge af stør-

re indtægter og færre udgifter afledt af højere aktivitet. I det negative scenarie vil BNP-

væksten i Danmark falde med omkring 0,3 pct.-point i både 2015 og 2016. Samtidig vil ledig-

heden være højere, og den offentlige saldo vil forværres,

jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1

Alternative forløb

Negativt forløb

2015

Vækst i real BNP (pct.)

Ledighed (pct.)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

1,4

4,7

-1,5

2016

1,7

4,6

-2,8

Hovedscenarie

2015

1,7

4,6

-1,3

2016

2,0

4,3

-2,5

Positivt forløb

2015

2,1

4,4

-1,2

2016

2,3

4,0

-2,1

Kilde: Egne beregninger.

Udviklingen på boligmarkedet kræver særlig bevågenhed. På den ene side er det naturligt

med stigende boligpriser, som også delvis omsættes i forbrug. Modsat rummer en længere

periode med prisstigninger og meget lempelige finansieringsvilkår imidlertid en risiko for, at

der fremadrettet kan opstå ubalancer på boligmarkedet – fx hvis forventninger om stadigt sti-

gende boligpriser bliver selvforstærkende, eller hvis kreditgivningen begynder at vokse for

hurtigt. Det kan have negative konsekvenser for den økonomiske stabilitet, hvis der efterføl-

gende kommer en brat korrektion af boligpriserne, jf. Økonomisk Analyse nr. 18,

Tilpasning af

gæld og forbrug,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014.

Udvalgte nøgletal for prognosen findes i tabel 1.2, mens bilagstabellerne indeholder en

sammenligning med skønnene i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Tabel 1.2

Udvalgte nøgletal

2013

Realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Erhvervsinvesteringer

Lagerændringer (pct. af BNP)

Eksport af varer og tjenester

Import af varer og tjenester

BNP

0,0

-0,5

0,3

-5,0

3,8

-0,2

0,8

1,5

-0,5

0,5

1,4

8,6

6,5

1,2

0,3

2,6

3,8

1,1

1,6

0,8

-1,9

4,0

3,5

0,1

4,2

4,1

1,7

0,4

-2,3

7,0

7,1

0,2

4,9

5,6

2,0

2014

2015

2016

Niveau, pct. af BNP

Offentlig saldo

Betalingsbalancen

-1,1

7,2

1,2

6,2

-1,3

7,1

-2,5

7,2

Niveau, 1.000 personer

Bruttoledighed (årsgennemsnit)

Beskæftigelse (inkl. orlov), i alt

Arbejdsstyrke, i alt

153

2.749

2.887

135

2.768

2.891

128

2.792

2.909

121

2.821

2.932

Stigning, pct.

Huspriser (enfamiliehuse)

Forbrugerprisindeks

Timefortjeneste i privat sektor (DA’s StrukturStatistik)

2,7

0,8

1,4

3,4

0,6

1,2

4,5

0,8

1,9

4,5

1,5

2,3

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

1.3

Finanspolitikken og de offentlige finanser

Dansk økonomi er i fremgang med tiltagende vækst og en mærkbar reduktion i omfanget af

ledige ressourcer. Der er påbegyndt en gradvis normalisering af finanspolitikken oven på kri-

seårene, hvor finanspolitikken var tilrettelagt med henblik på at understøtte økonomien mest

muligt. En særdeles lempelig pengepolitik også i 2015 og 2016 betyder imidlertid, at den

økonomiske politik samlet set fortsat vurderes at understøtte væksten i den indenlandske ef-

terspørgsel.

En mindre lempelig finanspolitik i de kommende år flugter med, at finanspolitikken skal være

symmetrisk henover konjunkturerne, så lempelser under lavkonjunkturer trækkes gradvist til-

bage, i takt med at væksten i økonomien genoprettes. Samtidig er det centralt, at de offentli-

ge underskud gradvist mindskes frem mod målet om balance mellem de offentlige indtægter

og udgifter i 2020, som er foreneligt med finanspolitisk holdbarhed.

For det kommende finansår – 2016 – skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP,

hvilket svarer til grænsen i budgetloven. Det er en lille reduktion i det strukturelle underskud

fra 0,6 pct. af BNP i 2015. Finanspolitikken for 2015 blev tilrettelagt inden for budgetlovens

rammer med et skønnet strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP ved fremlæggelsen af fi-

nanslovforslaget for 2015, men den strukturelle saldo er efterfølgende svækket, blandt andet

som følge af reducerede indtægter fra Nordsøen. Det strukturelle underskud i 2016 afspejler

blandt andet, at det offentlige investeringsomfang fortsat er højt, selvom der er forudsat en

begyndende tilpasning fra de senere års høje niveau. Det faktiske underskud skønnes at ud-

gøre 2,5 pct. af BNP i 2016, og der er således en vis margin til Stabilitets- og Vækstpagtens

grænse for faktiske underskud på 3 pct. af BNP.

Danmarks nettogæld ventes at holde sig på et moderat niveau svarende til ca. 7�½ pct.af BNP

ved udgangen af 2016. Den offentlige ØMU-gæld skønnes til ca. 39 pct. af BNP 2016 og hol-

der således en bred sikkerhedsafstand til EU’s gældsgrænse på 60 pct. af BNP.

De offentlige finanser i Danmark er grundlæggende sunde, hvilket bidrager til en høj grad af

tillid til dansk økonomi. Som et af kun ni lande i verden har Danmark den bedst mulige kredit-

vurdering hos de store internationale kreditvurderingsbureauer (AAA).

Finanspolitikken skal normaliseres i de kommende år

Finanspolitikken har under den økonomiske krise været tilrettelagt med henblik på at under-

støtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de ansvarlige finanspolitiske rammer, der

følger af budgetloven, 2020-planen og EU’s regler. Udgiftspolitikken har været lempelig med

navnlig høje offentlige investeringsniveauer,

jf. figur 1.15

Dansk økonomi står nu i begyndelsen af et opsving med et solidt grundlag for yderligere

fremgang i både BNP og beskæftigelse. Outputgabet – som er et mål for, hvor meget produk-

tionen afviger fra sit strukturelle niveau ved normal konjunktur – anslås reduceret fra knap -3

pct. af BNP i 2013 til godt -1 pct. af BNP i 2016,

jf. figur 1.16.

Udgiftspolitikken er stadig lem-

pelig, men der er forudsat en tilpasning af niveauet for de offentlige investeringer. I 2016 lig-

ger investeringsrammen således 0,3 pct. af BNP over det historiske gennemsnit for 1990-

2014, mens investeringerne i 2015 lå 0,4 pct. af BNP over det historiske gennemsnit.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.15

Niveaet for det offentlige forbrug og investerin-

ger er fortsat højt i et historisk perspektiv

Pct. af strukturelt BNP

Gennemsnit for offentlige investeringer 1990-2014

Gennemsnit for offentligt forbrug 1990-2014

Figur 1.16

Output- og beskæftigelsesgab indsnævres i de

kommende år

Pct.

-1

-2

-3

-4

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Outputgab

Beskæftigelsesgab

Pct.

-1

-2

-3

-4

Pct. af strukturelt BNP

Offentlige investeringer

Offentligt forbrug og udgifter til F&U (h. akse)

Anm.: Det offentlige forbrug er i figur 1.15 inkl. udgifterne til forskning og udvikling, som tilsvarende ikke

er inkluderet i den viste udvikling for de offentlige investeringer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den strukturelle saldo skønnes på baggrund af tekniske forudsætninger om finanspolitikken i

2016 at blive forbedret fra -0,6 pct. af BNP i 2015 til -0,5 pct. af BNP i 2016. Den økonomiske

politik for 2016 fastlægges endeligt i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regio-

nernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om fi-

nansloven.

Finanspolitikken for 2015 blev tilrettelagt inden for rammerne af budgetloven i forbindelse

med finanslovforslaget for 2015, hvor det strukturelle underskud blev skønnet til 0,5 pct. af

BNP.

Den efterfølgende svækkelse af det strukturelle underskud til 0,6 pct. af BNP afspejler

ændrede skøn, herunder lavere strukturelle provenuer forbundet med indvindingen af olie og

gas i Nordsøen.

Fra et skønnet strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2016 forbedres den strukturelle sal-

do gradvist frem mod målet om mindst strukturel balance i 2020,

jf. figur 1.17.

Danmarks

Konvergensprogram 2015

er det samtidig fortsat prioriteret, at ressourcerne til offentligt for-

brug samt forskning og udvikling kan vokse med i gennemsnit 3 mia. kr. årligt svarende til ca.

15 mia. kr. fra 2015 til 2020. Råderummet i finanspolitikken frem mod 2020 skal ses i lyset af

de gennemførte reformer, der øger beskæftigelsen og styrker rammevilkårene for den private

sektor,

jf. figur 1.18.

Budgetlovens strukturelle underskudsgrænse på �½ pct. af BNP gælder i udgangspunktet ved fremlæggelsen af

finanslovforslaget for et givet finansår. Det betyder dog ikke, at der i perioden efter fremlæggelsen af finanslov-

forslaget kan gennemføres politiske beslutninger, som svækker den strukturelle saldo ud over underskudsgræn-

sen.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.17

Gradvis tilpasning af den strukturelle saldo

frem mod balance i 2020

Pct. af strutkurelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Budgetlovens underskudsgrænse

Mål om mindst strukturel

balance i 2020

Figur 1.18

Stigningen i den strukturelle beskæftigelse

frem mod 2020 skyldes i høj grad reformer

1.000 personer

120

100

Reformer

1.000 personer

120

100

Pct. af strukturelt BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Demografi, mv.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2015 og egne beregninger.

Aktivitetsvirkninger er afstemt med konjunktursituationen

Fra et lempeligt udgangspunkt skønnes aktivitetsvirkningen af de finanspolitiske lempelser og

politisk initierede investeringer i den private sektor, som er gennemført fra og med 2012,

gradvist at aftage,

jf. figur 1.19.

Den samlede virkning på BNP-niveauet skønnes således at

være omtrent neutral i 2014 og dæmpende i 2015 og 2016.

Udviklingen i aktivitetsbidraget afspejler behovet for at sikre, at finanspolitikken er konjunk-

turmodløbende. De tiltagende vækstudsigter, der ligger i prognosen, tilsiger således, at fi-

nanspolitikken gradvist bliver mindre lempelig,

jf. figur 1.20.

I 2015 og 2016 ventes en frem-

gang i BNP på henholdsvis 1,7 og 2,0 pct. Den etårige finanseffekt – som er et beregnet mål

for, om finanspolitikken i et givet år lempes eller strammes i forhold til året før – er omtrent nul

i 2015 og opgjort til -0,1 pct. af BNP i 2016 svarende til en mindre stramning af finanspolitik-

ken fra 2015 til 2016. Pengepolitikken er desuden ekstraordinært lempelig, hvilket i høj grad

understøtter blandt andet den indenlandske efterspørgsel. Den lempelige pengepolitik øger

alt andet lige behovet for, at finanspolitikken gradvist strammes i de kommende år for at sik-

re, at den økonomiske politik under ét er afstemt med konjunktursituationen.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.19

Bidrag til BNP-niveauet fra finanspolitikken og

øvrige tiltag fra og med 2012

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Finanspolitik

Virkning i alt

Øvrige investeringer

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Figur 1.20

Stiliseret finanspolitisk reaktion med henblik på

konjunkturstabilisering

Anm.: I figur 1.19 dækker øvrige investeringer over politisk initierede investeringer, som i nationalregnska-

bet ligger uden for opgørelsen af offentlig service og forvaltning og derfor ikke indgår i opgørelsen

af finanspolitikken i snæver forstand.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De offentlige investeringsniveauer har været historisk høje i de senere år,

jf. også figur 1.15,

og der blev blandt andet besluttet fremrykninger af investeringer i forbindelse med kickstarten

for at holde hånden under dansk økonomi. Den forudsatte normalisering af de offentlige inve-

steringsniveauer i de kommende år er nødvendig i forhold til at gøre fremskridt mod målet om

mindst strukturel balance i 2020 og for at sikre, at finanspolitikken er afstemt med konjunktur-

situationen,

jf. boks 1.1.

Boks 1.1

Stabiliseringspolitik via de offentlige investeringer

Offentlige investeringer tjener grundlæggende det formål at udbygge og vedligeholde kapitalapparatet i den

offentlige sektor. Det primære hensyn er således at gennemføre sunde investeringer med et fornuftigt sam-

fundsmæssigt afkast, og investeringernes tidsmæssige placering bør derfor i udgangspunktet være afstemt

med behovet for det offentlige kapitalapparat. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med, at der kan være

samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at gennemføre anlægs- og renoveringsprojekter i perioder,

hvor der er ledige ressourcer i økonomien, og hvor pris- og lønpresset er lavt.

Såvel offentlige investeringer som offentligt initierede private investeringer har forholdsvist store akti-

vitetsvirkninger på kort sigt sammenlignet med andre finanspolitiske instrumenter og har isoleret bidraget

positivt til aktivitet og beskæftigelse i løbet af kriseårene. Det skal ses i lyset af, at det offentlige investe-

ringsniveau har været ekstraordinært højt i de senere år afledt både af politisk aftalte løft af investerings-

niveauet og fremrykninger af planlagte investeringer til 2012-14.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Boks 1.1 (fortsat)

Stabiliseringspolitik via de offentlige investeringer

Der kan imidlertid være en række udfordringer forbundet med at anvende de offentlige investeringer til kon-

junkturstabilisering. Risikoen for forsinkelser ved igangsættelse af store investeringsprojekter kan indebære,

at aktiviteten ender med at falde på et tidspunkt, hvor økonomien reelt er i fremgang. Der er forudsat en

normalisering af de offentlige investeringsniveauer i de kommende år, hvor fremgangen i væksten i dansk

økonomi ventes at tage yderligere til. Det er centralt, at denne tilbasning finder sted som forudsat både ud

fra hensynet til konjunkturstabiliseringen og med henblik på at sikre tilpasningen til strukturel balance i 2020.

Kilde:

Finansredegørelse 2014

En samlet strategi for offentlige investeringer

(2014).

Skøn for den faktiske offentlige saldo og afstand til EU’s underskudsgrænse

Finanspolitikken planlægges primært med afsæt i den

strukturelle

saldo, som er renset for

midlertidige udsving. Den strukturelle saldo er således det centrale styringsmål i budgetloven.

Budgetlovens grænse for det strukturelle underskud på �½ pct. af BNP er blandt andet fastlagt

ud fra, at underskudsgrænsen som udgangspunkt sikrer, at den faktiske saldo i en normal

lavkonjunktur med høj sandsynlighed kan overholde grænsen i EU's Stabilitets- og Vækst-

pagt på 3 pct. af BNP.

Den faktiske offentlige saldo skønnes aktuelt at udvise et underskud på 1,3 pct. af BNP i

2015, hvilket er noget mindre end det skønnede underskud i decembervurderingen på 2,5

pct. af BNP. Forbedringen af den faktiske saldo i 2015 afspejler overvejende højere midlerti-

dige indtægter fra pensionsafkastskatten afledt af renteudviklingen og stigningen i aktiekur-

serne. Det faktiske underskud i 2015 mindskes desuden af engangsindtægter, hvilket også

var tilfældet i 2013 og 2014,

jf. figur 1.21.

Trods fremgang i både BNP og beskæftigelse skønnes et faktisk underskud på 2,5 pct. af

BNP i 2016. Forøgelsen af det faktiske underskud fra 2015 til 2016 afspejler navnlig bortfald

af engangsindtægterne samt lavere forventede indtægter fra pensionsafkastskatten. De se-

nere års høje provenuer fra pensionsafkastskatten ventes som udgangspunkt at blive efter-

fulgt af en periode frem mod 2020, hvor provenuerne generelt vil ligge under det strukturelle

niveau, i takt med at renteniveauerne normaliseres. Dette vil isoleret set trække ned i den

faktiske saldo i forhold til det, som forbedringen af konjunktursituationen ellers tilsiger,

jf. boks

1.2.

Med de forudsatte underskud i 2015 og 2016 skønnes nettogælden at holde sig på et fortsat

moderat niveau på ca. 7�½ pct.af BNP ved udgangen af 2016,

jf. figur 1.22.

Den offentlige

ØMU-gæld skønnes at udgøre henholdsvis ca. 39¼ og 39 pct. af BNP i 2015 og 2016 sam-

menholdt med et niveau på 45¼ pct. af BNP i 2014 og holder således en bred sikkerhedsaf-

stand til gældsgrænsen på 60 pct. i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Faldet i ØMU-gælden fra

2014 til 2015-16 skal blandt andet ses i lyset af, at det pr. 31. januar 2015 er besluttet at

stoppe for udstedelse af statsobligationer indtil videre og i stedet nedbringe statens indestå-

ende i Nationalbanken.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.21

Faktisk saldo er inden for grænserne i Stabili-

tets- og Vækstpagten

Figur 1.22

Offentlig ØMU-gæld og nettogæld er fortsat på

lavt niveau

Pct. af BNP

-10

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Offentlig nettogæld

ØMU-gæld

Pct. af BNP

-10

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Faktisk saldo

Pct. af BNP

-1

-2

-3

Grænse for faktiske underskud i Stabilitets-og Vækstpagten

-4

-5

Faktisk saldo ekskl. særligere midlertidige indtægter

Anm.: I figur 1.21 er den faktiske saldo ekskl. særlige midlertidige indtægter korrigeret for engangsindtægter

fra omlægningen af kapitalpensioner, udbetaling og omlægning af opsparinger i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, omtegning af gennemsnitsrenteprodukter samt fremrykkede ordinære indtægter fra ka-

pitalpensioner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Boks 1.2

Indtægter fra pensionsafkastskatten giver markante udsving i den faktiske saldo

Det faktiske provenu fra pensionsafkastskatten afhænger blandt andet af udviklingen i aktiekurser og renter,

som er bestemmende for obligationskurserne samt afkastet af afledte aktiver. Da udsvingene på de finan-

sielle markeder generelt er markante, og da den samlede pensionsformue er meget betydelig, varierer pro-

venuet meget fra år til år. Indtægterne fra pensionsafkastskatten medvirker således til markante udsving i

den faktiske saldo fra år til år med udsving i indtægterne på op mod 2 pct. af BNP svarende til 35-40 mia.

kr.,

jf. figur a.

Samtidig er der stor usikkerhed forbundet med udviklingen på de finansielle markeder og der-

for også med skønnene for indtægterne fra pensionsafkastskatten. Ændringer i renter og aktiekurser mv.

kan således føre til markante revisioner af skønnet for den faktiske saldo fra en vurdering til den næste. Fi-

nanspolitikken tilrettelægges på baggrund af den strukturelle saldo, som blandt andet er renset for de bety-

delige midlertidige udsving i de faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten.

Beregninger i

Finansredegørelse 2014

peger på, at indtægterne fra pensionsafkastskatten har haft en vis

tendens til at være konjunkturmodløbende. I perioden 2010-15, hvor der har været betydelige negative out-

putgab, har indtægterne fra pensionsafkastskatten (bortset fra i 2013) ligget væsentligt over det strukturelle

niveau, fordi renten har været faldende gennem perioden. Det har medvirket til, at den faktiske saldo alt an-

det lige har været bedre, end hvis indtægterne fra pensionsafkastskatten havde svaret til det strukturelle ni-

veau,

jf. figur b.

Efter perioden med rentefald og ekstraordinært høje faktiske provenuer fra pensionsafkastskatten (navnlig i

2014) forventes det faktiske provenu at ligge under det strukturelle niveau i 2016 og navnlig i 2017-19. Det

afspejler blandt andet den forventede normalisering af renteniveauet. I disse år trækker de faktiske indtæg-

ter fra pensionsafkastskatten således i retning af større faktiske underskud end de strukturelle indtægter.

Dermed er afstanden til EU’s 3 pct.-grænse for faktiske underskud også mindre, end konjunktursituationen

isoleret tilsiger.

Figur a

Faktiske og strukturelle indtægter fra pensi-

onsafkastskatten

Figur b

Betydning for faktisk saldo af midlertidige ud-

sving i indtægterne fra pensionsafkastskatten

Pct. af BNP

-2

-4

Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for faktiske underskud

Pct. af BNP

-1

Faktiske indtægter

Pct. af BNP

-1

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Strukturelle indtægter

Faktisk saldo

Faktisk saldo med strukturelt PAL-provenu

Anm.: Det strukturelle provenu fra pensionsafkastskatten, som indgår i beregningen af den strukturelle sal-

do, beregnes på baggrund af et forudsat normalafkast på 4�½ pct. af pensionsformuen (ekskl. friholdt

afkast) frem mod 2019. Fra 2020 og frem er forløbet strukturelt.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2015 og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

1.4

Byggeriet tilbage i god gænge

Byggeriet har været igennem en periode med store udsving det seneste årti. Aktiviteten nåe-

de op på et ekstraordinært og uholdbart højt niveau under overophedningen i midten af

00’erne. Det var derfor nødvendigt og naturligt med en efterfølgende tilpasning – selv i fravær

af det internationale tilbageslag. Tilpasningen blev forstærket af, at den faldt sammen med

det generelle tilbageslag i dansk og international økonomi.

Finanspolitikken har i forlængelse af den økonomiske krise været tilrettelagt med henblik på

at understøtte økonomien mest muligt, og høje offentlige investeringer sammen med en ræk-

ke initiativer har understøttet aktiviteten i byggebranchen. Der er nu tegn på, at tilpasningen

er ved at være tilendebragt efter den kraftige rutsjetur, og situationen i byggeriet adskiller sig

ikke længere fra det øvrige erhvervsliv. Både produktionen og beskæftigelsen i byggeriet er

nu stigende. Fremgang på boligmarkedet vil sammen med flere større anlægsinvesteringer

og vækst i de private erhvervsinvesteringer understøtte fortsat fremdrift i byggebranchen.

Under overophedningen i 00’erne steg aktiviteten i byggeriet på få år med næsten 25 pct., og

en stigende del af de beskæftigede blev ansat i byggeriet (byggeriet omfatter boligbyggeriet

samt bygge-og anlægsinvesteringerne i erhvervene og den offentlige sektor),

jf. figur 1.23.

2007 udgjorde byggebeskæftigelsen således godt 7 pct. af den samlede beskæftigelse, hvil-

ket er meget højt set i et historisk perspektiv. Stigningen i produktionen blev særligt trukket af

fremgang i nybyggeriet, hvor produktionen steg med ca. 45 pct. fra 2002 til 2006. Den vold-

somme stigning i aktiviteten inden for byggeriet skal ses i lyset af de prisstigninger, som fandt

sted på boligmarkedet i den samme periode, skabt af blandt andet lave realrenter, en real

lempelse af boligbeskatningen, udbredelsen af nye låneformer og forventninger om fortsatte

stigninger i boligpriserne.

Figur 1.23

Beskæftigelsen i byggeriet er tilbage på det

historiske niveau

Mia. kr (kædede 2000-priser)

260

240

220

200

180

160

140

120

Produktion

Beskæftigede (h. akse)

Gns. Beskæftigelser, 1980-2014 (h. akse)

1.000 personer

260

240

220

200

180

160

140

120

Figur 1.24

Udsving i de private boliginvesteringer for-

stærkede tilbageslaget

Pct. af BNP

Hovedreparationer

Nybyggeri

Boliginvesteringer

Anm.: Figur 1.23 viser udviklingen i bygge- og anlægserhvervet ifølge nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Ubalancerne i byggeriet blev så store under overophedningen, at erhvervet efterfølgende

skulle igennem en kraftig tilpasning – selv uden den internationale finanskrise. Aktiviteten var

således allerede på vej ned, da det globale tilbageslag ramte Danmark. Produktionen i byg-

geriet faldt med næsten 25 pct. fra toppen i 2006 til bunden i 2010, mens beskæftigelsen af-

tog med over 34.000 personer. Det var særligt drevet af faldende nybyggeri,

jf. figur 1.24.

Byggeriet af nye boliger faldt fra at udgøre 3 pct. af BNP i 2006 til 1 pct. i 2010, hvilket med-

virkede til, at Danmark blev ekstraordinært hårdt ramt under det internationale tilbageslag.

Tilbagegangen inden for byggeriet havde dog været endnu kraftigere, hvis ikke den økono-

miske politik havde understøttet aktiviteten og beskæftigelsen i erhvervet. De offentlige byg-

ge- og anlægsinvesteringer har ligget historisk højt,

jf. figur 1.25.

Samtidig er der blandt andet

fremrykket investeringer i almene boliger, renoveringspuljen og BoligJobordningen mv., hvil-

ket har bidraget til yderligere at understøtte aktiviteten i erhvervet. De mange initiativer har

sammen med den lave rente også bidraget til, at produktionen i byggeriet i det sidste par år

er vokset hurtigere end resten af økonomien. Byggebeskæftigelsen er ligeledes fulgt med op,

og den udgør aktuelt ca. 165.000 personer. Dermed ligger den nu på det gennemsnitlige ni-

veau fra 1980-2014,

jf. figur 1.23.

Tilpasningen gik særligt hårdt ud over nybyggeriet, selv om der også var klare tegn på over-

ophedning inden for reparation og vedligeholdelse. Efter et par år med vigende beskæftigelse

inden for reparation og vedligeholdelse er der nu igen fremgang. Det er sket, på trods af at

BoligJobordningen udløb 1. januar 2015,

jf. figur 1.26.

Figur 1.25

Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer er på

et højt niveau

Pct. af BNP

2,4

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer

Gennemsnit 1990-2014

Pct. af BNP

2,4

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

Figur 1.26

Beskæftigelsen i byggeriet er fortsat stigende

1.000 personer

100

1.000 personer

200

180

160

140

120

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Nybyggeri og tilbygning i alt

Reparation og vedligeholdelse

Anlægsvirksomhed i alt

Samlet byggebeskæftilgese ifølge nationalregnskabet (h.a.)

Anm.: I figur 1.26 er angivet den stikprøvebaserede fremskrevet med væksten ifølge den stikprøvebaserede

byggebeskæftigelse samt nationalregnskabets samlede byggebeskæftigelse. Underkomponenterne an-

givet i figur 1.26, som i øvrigt ikke udgør hele stikprøven, summer ikke til nationalregnskabets sam-

lede byggebeskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Beskæftigelsen inden for nybyggeri ventes at stige de kommende år. Den massive byggeak-

tivitet under overophedningen har i de seneste år reduceret behovet for at bygge nyt, men

med udsigt til fortsat stigende boligpriser, befolkningstilvækst og meget gunstige finansie-

ringsforhold forventes nybyggeriet at stige igen, jf. afsnit 4.3.2. Aktiviteten i det private er-

hvervsbyggeri forventes ligeledes at tiltage i takt med en ventet fremgang i produktionen, jf.

afsnit 4.4.

Fremgangen i byggeriet afspejles også i ledigheden (netto)

inden for byggefagene, som er

faldet betragteligt siden 2010. Ledigheden er således nu 4,4 pct., hvilket er lavt set i et histo-

risk perspektiv,

jf. figur 1.27.

Den merledighed, der var inden for byggefagene relativt til det

øvrige arbejdsmarked i årene efter krisen, er så godt som væk.

Figur 1.27

Merledigheden i de byggefaglige a-kasser er

næsten væk

Pct. af forsikrede

-2

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13

Merledighed (h. akse)

Byggefag samlet

Nettoledige i alt

Pct.-point

-2

Figur 1.28

Mangel på arbejdskraft som en produktionsbe-

grænsning i byggeriet er på normalt niveau

Nettotal

86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Nettotal

Anm.: Ledighedsprocenten afspejler det samlede antal nettoledige (ledige dagpenge- og kontanthjælpsmod-

tagere) i Byggefagenes a-kasse, El-faget, Blik og Rør (- dec. 2007) og Malerfaget og Maritime (- dec.

2007) i forhold til det samlede antal forsikrede i a-kasserne. Ledige i 3F’s byggegruppe indgår ikke.

Der findes ikke en samlet serie for nettoledigheden i byggefagene tilbage til 1991, og serien er dannet

via fire forskellige serier, jf. de tre lodrette streger, som indikerer databrud.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den faldende ledighed i byggefagene giver sig også udslag i mindre ledig kapacitet i bygge-

riet. Indikatoren for mangel på arbejdskraft befinder sig således på omtrent det niveau, der

observeredes i anden halvdel af 1990’erne, men stadig langt fra situationen op til finanskri-

sen,

jf. figur 1.28.

I nettoledigheden indregnes ikke ledige i aktivering (aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede arbejdsmar-

kedsparate kontanthjælpsmodtagere). Disse indgår i bruttoledigheden.

Merledigheden målt på antallet af bruttoledige var ligeledes stort set nul i 2014.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Med den aktuelle konjunktursituation og fremgang inden for byggeriet er der ikke længere

samme behov for at understøtte byggeriet som tidligere. Det var hensigtsmæssigt at under-

støtte byggeriet under krisen for at afbøde de negative konsekvenser af det særligt store til-

bageslag i dette erhverv. Erhvervet understøttes endvidere af en række store, planlagte inve-

steringer, herunder investeringer i Metro Cityringen, jernbaner, Femern Bælt-forbindelsen,

supersygehuse og almene boliger. Sammen med konjunkturgenopretningen er der dermed

udsigt til fortsat stigende aktivitet i byggeriet de kommende år, selv om den offentlige støtte

og de offentlige investeringer gradvist rulles tilbage.

1.5

Flere i beskæftigelse

Fremgangen i beskæftigelsen igennem det seneste år har været bredt funderet på tværs af

landet, uddannelser, alder og herkomst. Det viser analyser på Danmarks Statistiks register

over lønmodtagerbeskæftigede.

Arbejdsmarkedet har udviklet sig positivt i de seneste par år, med stigende beskæftigelse og

lavere ledighed. I perioden fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014 er den private beskæftigelse

ifølge nationalregnskabet steget med 38.000 personer, mens den samlede beskæftigelse

voksede med 32.600 personer. Antallet af beskæftigede lønmodtagere er fortsat med at stige

i de første måneder af 2015,

jf. figur 1.29.

Samtidig har beskæftigelsesfremgangen været

fulgt af en næsten parallel udvikling i antallet af præsterede arbejdstimer, hvilket tyder på, at

den gennemsnitlige arbejdstid næsten har været uændret, jf. afsnit 5.2.

Figur 1.29

Markant fremgang i beskæftigelsen

Figur 1.30

Beskæftigelsen stiger – især fordi en større

andel af befolkningen er i job

1.000 personer

-10

1.000 personer

I alt

Demografi

Øget

beskæftig-

elsesfrekvens

Ikke bopæl

i Danmark

1.000 personer

-10

Lønmodtagere i nationalregnskabet

Samlet beskæftigelse i nationalregnskabet

Lønmodtagerbeskæftigelse

Anm.: Figur 1.29 viser ændringen i den samlede beskæftigelse siden 2. kvartal 2013. Figur 1.30 viser stig-

ningen i beskæftigede lønmodtagere fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. Det demografiske bidrag

er beregnet ved fastholdte beskæftigelsesfrekvenser opdelt på køn, alder (1-årsintervaller) og her-

komst (dansk oprindelse, vestlige indvandrere, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Fremgangen i beskæftigelsen afspejler, at der er blevet flere lønmodtagere, mens antallet af

selvstændigt erhvervsdrivende mv. er faldet svagt. Den resterede del af dette afsnit belyser

fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelse med udgangspunkt i Danmarks Statistiks register

over beskæftigede lønmodtagere.

Beskæftigelsesfremgangen skyldes i høj grad, at en større andel af befolkningen er i job. Ud

af den samlede fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen på knap 29.000 personer fra 4. kvar-

tal 2013 til 4. kvartal 2014 er det 23.000 personer, der kan henføres til stigende beskæftigel-

sesfrekvenser,

jf. figur 1.30.

Resten af stigningen afspejler bidrag for befolkningsudviklingen

samt en beskeden stigning i antal lønmodtagere med bopæl i udlandet.

Bidraget fra befolk-

ningsudviklingen dækker blandt andet over en stigning i antal indvandrere og efterkommere i

den erhvervsaktive alder.

Beskæftigelsesfrekvensen er steget både for personer med dansk oprindelse, indvandrere og

efterkommere. Stigningen har været særlig stor blandt vestlige indvandrere,

jf. figur 1.31.

Figur 1.31

Beskæftigelsesfrekvensen er både steget for

indvandrere og danskfødte

Pct.-point

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Dansk

oprindelse

Vestlige

indvandrere

Ikke-vestlige Efterkommere

indvandrere

Figur 1.32

Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle

aldersgrupper – men især for 60-64-årige

Pct.-point

2,5

1,5

0,6

0,4

0,2

0,0

0,5

-0,5

0,5

0,0

-0,5

Pct.-point

2,5

2,0

1,5

1,0

Pct.-point

1,4

1,2

1,0

0,8

Under 18 år

Anm.: Figur 1.31 omfatter 18-64-årige. Vestlige indvandrere omfatter indvandrere fra EU, Island, Norge,

USA, Australien mv. Begge figurer viser ændringen fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. Der er ren-

set for bagvedliggende forskydninger i køns-, alders- og herkomstsammensætningen. Personer med

bopæl uden for Danmark er ikke medtaget.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De beregnede beskæftigelsesfrekvenser vedrører derfor kun lønmodtagere, idet der ikke foreligger detaljerede

oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivende efter 2013.

I analysen er bopælsoplysningerne baseret på oplysninger fra primo kvartalet. Personer, der er indvandret i løbet

af kvartalet, vil derfor i opgørelsen optræde med bopæl uden for Danmark i hele kvartalet. Det vurderes at have

relativt begrænset betydning for resultaterne. Selvom beskæftigelsen er steget siden foråret 2013, er der i analysen

set på ændringen i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. Det skyldes, at det ikke umiddelbart er

muligt at sæsonkorrigere de beregnede bidrag fra demografi og beskæftigelsesfrekvenser.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

Over 70 år

18-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Beskæftigelsesfremgangen er også bredt fordelt på aldersgrupper. Beskæftigelsesfrekven-

sen er således steget for alle aldersgrupper over 18 år,

jf. figur 1.32.

For de helt unge skal

nedgangen i beskæftigelsen ses i lyset af, at en stigende andel af de unge er i gang med en

uddannelse.

Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen har været klart størst blandt personer over 40 år, her-

under navnlig for aldersgruppen 60-64 år. Den forholdsvis store stigning i beskæftigelsesfre-

kvensen for 60-64-årige afspejler blandt andet, at tilbagetrækningsreformen er begyndt at

have effekt i 2014. De personer, der fyldte 60 år i 1. halvår 2014, fik som de første forhøjet ef-

terlønsalderen (med et halvt år).

Effekten af reformen kan tydeligt ses. For de årgange, der har en efterlønsalder på 60 år, er

der en klar tendens til, at beskæftigelsesfrekvensen falder forholdsvis meget i månederne

umiddelbart efter, at de er fyldt 60 år. De årgange, der i 2014 har en efterlønsalder på 60�½ år

(eller 61 år), fortsætter i beskæftigelse frem til den forhøjede efterlønsalder, og først efter

60�½ år falder beskæftigelsesfrekvensen. De foreløbige erfaringer tyder således på, at efter-

lønsberettigede altovervejende fortsætter i beskæftigelse frem til den forhøjede efterlønsal-

der,

jf. figur 1.33.

Figur 1.33

Tilbagetrækningsreform har udskudt overgang

fra beskæftigelse til efterløn…

Pct. af årgang

Figur 1.34

…og har foreløbig bidraget til markant højere

beskæftigelsesfrekvenser for 60-årige

Pct.point

Pct. point

55 år

56 år

57 år

58 år

59 år

60 år

61 år

62 år

63 år

64 år

59 år

59�½ år

60 år

60�½ år

61 år

61�½ år

Født januar 1953 (efterløn 60 år)

Født januar 1954 (efterløn 60�½ år)

Født juli 1954 (efterløn 61 år)

Anm.: Figur 1.34 viser ændringer i beskæftigelsesfrekvensen fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014, hvor der

er renset for bagvedliggende forskydninger i køns-, alders- og herkomstsammensætningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I 2014 har tilbagetrækningsreformen udelukkende haft effekt på 60-årige og har bidraget til,

at beskæftigelsesfrekvensen for 60-årige er steget med knap 7 pct.-point, jf.

figur 1.34.

I de

kommende år vil tilbagetrækningsreformen også bidrage til at øge beskæftigelsesfrekvenser-

ne for personer over 61 år, i takt med at forhøjelsen af efterlønsalderen indfases og får fuld

effekt. Ud over tilbagetrækningsreformen har de senere års generelt faldende tilgang til efter-

løn også bidraget til, at beskæftigelsesfrekvenserne er steget for 61-64-årige i løbet af 2014.

Det skal bl.a. ses i lyset af effekten af tidligere reformer, herunder efterlønsreformen fra 1998,

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

som blandt andet virker i kraft af større egenfinansiering og skærpet modregning af privat

pensionsopsparing.

Fremgangen i beskæftigelsen har ligeledes medført en stigende beskæftigelsesandel for alle

hoveduddannelsesgrupper,

jf. figur 1.35.

Det er navnlig blandt faglærte, at beskæftigelsesan-

delen er steget, hvilket til dels er spejlbilledet af, at faglærte havde et relativt større fald i be-

skæftigelsesfrekvensen under den økonomiske krise sammenlignet med personer med vide-

regående uddannelser.

Figur 1.35

Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle ud-

dannelsesgrupper – men mest for faglærte,

og…

Pct.-point

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Ufaglært

Faglært

KVU

MVU

LVU

Pct.-point

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Figur 1.36

… især blandt faglærte med en bygge- og

anlægsuddannelse

Pct.-point

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Handel og kontor

Bygge og anlæg

Jordbrug og fiskeri

Sundhed

Jern og metal

Service

Levnedsmiddel mv.

Teknik og industri

Pct.-point

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Øvrige

Anm.: Ændring i beskæftigelsesfrekvens blandt 18-64-årige fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. ”Ufaglært”

omfatter personer med uoplyst uddannelse og personer med grundskole eller en gymnasial uddannel-

se som højeste fuldførte uddannelse. Uddannelsesoplysninger er baseret på højeste fuldførte uddan-

nelse pr. 1. januar i året. Underliggende forskydninger i alders- og herkomstsammensætning kan på-

virke resultaterne. ”Øvrige” i figur 1.36 omfatter følgende faglærte uddannelsesretninger: pædagogisk,

grafisk, transport mv. samt sikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Blandt faglærte er beskæftigelsesfrekvensen navnlig steget for personer med bygge- og an-

lægsuddannelser,

jf. figur 1.36.

Det skal ses i sammenhæng med, at aktiviteten inden for

bygge- og anlægsvirksomhed har været stigende – bl.a. understøttet af et historisk lavt ren-

teniveau, stigende ejendomspriser og et højt niveau for de offentlige investeringer.

Beskæftigelsesfrekvensen er steget i alle dele af landet i løbet af 2014. De kommuner, der

har oplevet den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen for 18-64-årige (de mørkegrønne

kommuner på landkortet), er forholdsvist spredt fordelt over landet og ligger både i Syd-,

Vest- og Østjylland samt på Fyn og Sjælland,

jf. figur 1.37.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.37

Beskæftigelsesfrekvensen for 18-64-årige er

steget i langt de fleste kommuner…

(13)

(20)

(19)

(24)

(23)

-1,51-

0,00-

0,27-

0,47-

0,75-

-0,01 Pct

0,26 Pct

0,46 Pct

0,74 Pct

5,58 Pct

Figur 1.38

…og billedet er endnu tydeligere for 30-64-årige

(7)

(12)

(15)

(30)

(35)

-0,30-

0,00-

0,27-

0,47-

0,75-

-0,01 Pct

0,26 Pct

0,46 Pct

0,74 Pct

4,73 Pct

Anm.: Ændring i beskæftigelsesfrekvens blandt 18-64-årige fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. Fordelt ef-

ter bopælskommune primo kvartalet. Underliggende forskydninger i alders- og herkomstsammensæt-

ning kan påvirke resultaterne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det er relativt få kommuner i den nordlige del af Jylland, på Sydsjælland og i Storkøbenhavn,

der har oplevet et mindre fald i beskæftigelsesfrekvensen i løbet af 2014, og disse fald kan

muligvis afspejle ændringer i befolkningssammensætningen i kommunerne – fx i forhold til al-

ders- og herkomstsammensætning, men kan også være påvirket af ændringer i andel unge

under uddannelse. Ser man udelukkende på 30-64-årige, er det kun på Læsø og Ærø samt i

enkelte kommuner i Storkøbenhavn, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet lidt i løbet af 2014,

jf. figur 1.38.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

1.6

Tabel 1.3

Bilagstabel

Sammenligning med vurderingen i december af skønnene for 2015 og 2016 på udvalgte områder

2014

2015

Dec.

Realvækst, pct.

Privat forbrug

Samlet offentlig efterspørgsel

- heraf offentligt forbrug

- heraf offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Faste erhvervsinvesteringer

I alt endelig indenlandsk efterspørgsel

Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP

I alt indenlandsk efterspørgsel

Eksport

- heraf industrieksport

Samlet efterspørgsel

Import

- heraf vareimport

BNP

Bruttoværditilvækst

- heraf i private byerhverv

Ændring i 1.000 personer

Arbejdsstyrke, i alt

Beskæftigelse, i alt

- heraf i den private sektor

- heraf i offentlig forvaltning og service

Bruttoledighed

Nettoledighed

-4

-18

-11

-5

-3

-6

-7

-8

-7

-8

0,5

2,3

1,4

8,6

6,5

1,2

1,4

0,3

1,7

2,6

2,3

2,0

3,8

2,3

1,1

1,2

1,6

1,5

1,4

1,5

0,6

2,5

3,2

1,7

0,0

1,7

4,0

4,6

2,5

4,8

4,1

1,4

1,7

1,6

0,4

0,8

-1,9

4,0

3,5

1,5

0,1

1,6

4,2

4,8

2,5

4,1

3,3

1,7

1,8

2,6

1,6

-0,2

0,1

-2,5

5,5

6,8

1,9

0,2

2,1

4,7

5,3

3,1

5,3

4,9

2,0

2,1

2,9

1,7

0,1

0,4

-2,3

7,0

7,1

2,1

0,2

2,2

4,9

5,5

3,2

5,6

5,4

2,0

2,8

Maj

2016

Dec.

Maj

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Tabel 1.3 (fortsat)

Sammenligning med vurderingen i december af skønnene for 2015 og 2016 på udvalgte områder

2014

2015

Dec.

Stigning, pct.

Eksportpriser, varer

Importpriser, do.

Bytteforhold, do.

Huspriser (enfamiliehuse)

Forbrugerprisindeks

Timeløn i privat sektor (DA’s StrukturStatistik)

Real disponibel indkomst, privat sektor

Real disponibel indkomst, husholdninger

Timeproduktiviteten i private byerhverv

Pct. p.a.

Rente, 1-årigt flekslån

Rente, 10-årig statsobligation

Rente, 30-årig realkreditobligation

De centrale balancestørrelser

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Offentlig saldo (mia. kr.)

Bruttoledighed (årsgns., 1.000 personer)

Bruttoledighed (i pct. af arbejdsstyrken)

Nettoledighed (årsgns., 1.000 personer)

Nettoledighed (i pct. af arbejdsstyrken)

Eksterne forudsætninger

Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.

Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.

Dollarkurs (kr. pr. dollar)

Oliepris, USD pr. td.

Oliepris, kr. pr. td.

2,0

3,6

5,6

99,0

556,3

2,1

5,2

6,0

88,0

524,4

2,2

5,4

6,8

62,9

428,8

2,4

5,9

6,0

97,2

579,2

2,4

5,9

6,9

74,1

509,1

118,6

23,9

135

4,8

107

3,8

135,3

-49,7

130

4,5

103

3,6

139,3

-26,3

128

4,6

101

3,6

135,6

-52,7

123

4,2

3,3

147,7

-50,3

121

4,3

3,3

0,2

1,4

3,1

0,2

1,3

3,0

-0,1

0,5

2,2

0,3

1,6

3,2

0,0

0,7

2,4

-0,2

-0,6

0,4

3,4

0,6

1,2

-3,4

2,3

0,5

-0,3

0,0

3,5

0,8

1,9

8,6

2,4

0,8

-0,2

-1,3

1,1

4,5

0,8

1,9

7,6

2,2

1,2

1,7

2,2

-0,5

3,5

1,5

2,4

2,9

1,5

2,2

2,6

-0,4

4,5

1,5

2,3

4,6

1,5

1,4

Maj

2016

Dec.

Maj.

Den korrigerede indkomst, jf. afsnit 4.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

Nyt kapitel

International økonomi

Opsvinget er blevet mere solidt på Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Det afspejler, at

fremgangen har bidt sig fast i Europa, og at der fortsat er stærk vækst i USA.

Europæisk økonomi er grundlæggende i bedring. I 1. kvartal 2015 voksede BNP i euroområ-

det for ottende kvartal i træk, og der ventes tiltagende vækst de næste par år. Genopretnin-

gen understøttes af ECB’s meget lempelige pengepolitik, hvor renterne i hele euroområdet er

faldet betragteligt det seneste år.

På arbejdsmarkedet er der også fremgang at spore. Beskæftigelsen i euroområdet er steget

til samme niveau som i 2011, og ledigheden er faldende. Reformindsatsen i nogle af de tidli-

gere udsatte europæiske lande har bidraget til øget fleksibilitet på arbejdsmarkederne. Det

har hævet tempoet for tilpasningen i konkurrenceevnen, som er yderligere forbedret af et

kraftigt fald i den effektive eurokurs over vinteren. Der er dog fortsat usikkerhed forbundet

med den økonomiske udvikling i Grækenland.

På andre af Danmarks væsentlige eksportmarkeder har opsvinget været mere solidt i en

længere årrække. I USA er ledigheden næsten faldet tilbage til niveauet fra før tilbageslaget i

2008, og en gradvis normalisering af pengepolitikken i USA ventes derfor snart at begynde.

I mange af de nye vækstøkonomier er væksten aftaget. De faldende oliepriser har ramt Bra-

silien og Rusland hårdt, og økonomierne skrumper. I Kina er væksten aftagende fra et meget

højt niveau. I Indien er væksten derimod stigende, blandt andet som resultat af erhvervsven-

lige strukturreformer

Oliepriserne faldt kraftigt i slutningen af 2014. Det styrker husholdningernes købekraft. Pris-

faldet skal ses i lyset af både en relativt svag efterspørgsel hen over sommeren 2014 og en

kraftig vækst i olieudbuddet, specielt i Nordamerika. De næste par år ventes en gradvis stig-

ning i oliepriserne, men de vil fortsat være lavere end i starten af 2014. Forbliver oliepriserne

lave længere, end der er lagt til grund i den aktuelle prognose, kan væksten blive højere end

ventet.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

2.1

Den internationale konjunktursituation

I 2014 fortsatte opsvinget i verdensøkonomien. Specielt i Europa var der forbedringer, og den

tiltagende aktivitet medvirkede til at trække væksten i verdenshandlen op,

jf. figur 2.1.

Der-

imod går handelsaktiviteten langsommere frem i de nye vækstøkonomier end tidligere. Det

skal ses i lyset af en aftagende BNP-vækst i 2014, og de seneste nøgletal tyder på, at tem-

poet aftager yderligere i år.

Fremgangen har bidt sig fast i euroområdet i 2014. I 1. kvartal 2015 voksede BNP i euroom-

rådet for ottende kvartal i træk, og beskæftigelsen er nu tilbage på niveauet i 2011, før

gældskrisen satte ind. Tidligere var det kun eksporten, der understøttede væksten, men i takt

med at der er kommet mere stabilitet på de finansielle markeder, er den indenlandske efter-

spørgsel også tiltaget,

jf. figur 2.2.

Figur 2.1

Vækst i verdenshandel

Pct.

Figur 2.2

Indenlandsk efterspørgsel i udvalgte lande

Indeks (2010=100)

115

Indeks (2010=100)

115

110

105

100

-2

Verden

USA

2013

Euroomr.

Nye vækstøk.

2014

-2

USA

Euroområdet

Tyskland

Anm.: Handel i figur 2.1 er opgjort som gennemsnit af væksten i import og eksport.

Kilde: Reuters Ecowin.

Væksten understøttes yderligere af, at renterne i det meste af euroområdet er faldet betragte-

ligt siden andet halvår 2013. Det skal blandt andet ses i lyset af Den Europæiske Central-

banks (ECB) annoncerede program for kvantitative lempelser, jf. afsnit 3.1. De nye tiltag fra

ECB skyldes i høj grad, at inflationen i en længere periode har været under ECB’s inflations-

målsætning, og at forventningerne til den fremtidige inflation samtidig var begyndt at falde i

løbet af andet halvår 2014, jf. afsnit 3.1. Forventningerne er dog sidenhen steget lidt igen.

Den lave inflation afspejler i høj grad de faldende energipriser og det forhold, at der fortsat er

mange personer uden arbejde. Den nuværende lave inflation bidrager til vækst i husholdnin-

gernes reale indkomster og understøtter dermed fremgangen i det private forbrug. Samtidig

er der begyndende fremgang i bankernes udlån og tiltagende efterspørgsel efter nye lån.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Eksterne faktorer understøtter i høj grad også væksten i Europa. Det gælder i øjeblikket især

de lave oliepriser og den faldende effektive eurokurs. Hvor de lave oliepriser understøtter

husholdningernes købekraft og virksomhedernes indtjening, vil faldet i den effektive eurokurs

forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og dermed styrke eksporten.

Den forbedrede situation i Europa giver sig blandt andet udslag i, at de fleste europæiske

lande oplevede vækst i 2014 og ind i 2015,

jf. figur 2.3.

Væksten var specielt stærk i Polen,

Storbritannien, Spanien og Tyskland.

Figur 2.3

BNP-vækst i 2014 og 1. kvartal 2015, udvalgte lande

Pct

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

POL

USA SWE NOR DEU ESP EU28 BEL PRT EA18 NLD GRC AUT FRA

2014

1. kvartal 2015

FIN

JPN

ITA

Pct.

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

Anm.: 1. kvartal 2015 er den annualiserede vækst fra 4. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Der foreligger endnu

ikke oplysninger for 1. kvartal i Sverige. I Polen var væksten i 1. kvartal 1 pct.

Kilde: Reuters Ecowin og Eurostat.

Det er i høj grad Tyskland, der er lokomotivet for europæisk økonomi med fremgang i både

eksporten og den indenlandske efterspørgsel,

jf. figur 2.2.

Tysk økonomi er grundlæggende

stærk med fortsatte forbedringer på arbejdsmarkedet, stigende realindkomster, fremgang i

boligpriserne, stærk konkurrenceevne og ingen umiddelbare ubalancer, der hæmmer væk-

sten. Samtidig har den stigende kapacitetsudnyttelse medført, at der nu igen bliver investeret

i et større produktionsapparat efter et par års stilstand.

Den stærke vækst i Tyskland smitter af på naboerne, ikke mindst de nye EU-lande i Østeuro-

pa, hvor der igen er solid fremgang og stigende beskæftigelse,

jf. figur 2.4.

Udviklingen i Øst-

europa skal dog også ses i lyset af, at landene som udgangspunkt har et lavere niveau for

BNP pr. indbygger end i Vesteuropa og dermed har et større vækstpotentiale.

I en række af de tidligere meget udsatte lande er der også kommet gang i aktiviteten. Både

Spanien og Portugal har oplevet stigende aktivitet igennem de seneste to år og stigende be-

skæftigelse,

jf. figur 2.5.

Fælles for landene er, at væksten i høj grad er trukket af eksporten,

hjulpet af en forbedret lønkonkurrenceevne. Her har de seneste års arbejdsmarkedsreformer

bidraget til at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked og dermed hævet tempoet for tilpasnin-

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

gen i konkurrenceevnen. I takt med større optimisme, stigende beskæftigelse samt faldende

renter og inflation er der også kommet gang i den indenlandske efterspørgsel.

Italien og Frankrig mangler imidlertid at komme med op i gear, før der for alvor kommer gang

i den samlede aktivitet i hele euroområdet. I 2014 var væksten i Frankrig under 0,5 pct., og

den var negativ i Italien,

jf. figur 2.3.

På lige fod med resten af euroområdet vil de forbedrede

eksterne forhold understøtte væksten. Det afspejles også ved, at der i 1. kvartal 2015 var

vækst i begge lande. På trods af den manglende vækst i Frankrig og Italien er ledigheden i

euroområdet og EU faldet siden starten af 2013.

Figur 2.4

Beskæftigelse i Europa og USA

Indeks (2011=100)

108

106

104

102

100

Tyskland

Euroområdet

USA

Nye EU lande

Indeks (2011=100)

108

106

104

102

100

Figur 2.5

Beskæftigelse i udvalgte eurolande

Indeks (2011=100)

108

106

104

102

100

Spanien

Frankrig

Irland

Portugal

Italien

Indeks (2011=100)

108

106

104

102

100

Anm.: De nye EU-lande i figur 2.4 indeholder Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Slovakiet, Un-

garn, Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien.

Kilde: Eurostat og Reuters EcoWin.

De skandinaviske nabolande befinder sig aktuelt i forskellige situationer. Den kraftigt falden-

de oliepris i andet halvår 2014 påvirker den norske økonomi negativt igennem faldende ind-

tægter for husholdningerne. I Sverige er væksten derimod tiltaget som følge af stigende ek-

sport til de andre europæiske lande. I begge lande understøttes væksten dog af fremgang i

det private forbrug. Det skal ses i lyset af stigende beskæftigelse og boligpriser, jf. afsnit 2.1,

Økonomisk Redegørelse,

december 2014.

Det er ikke kun hos vores skandinaviske naboer, at den indenlandske efterspørgsel har spil-

let en vigtig rolle for genopretningen. Det gælder også i Storbritannien, hvor en faldende op-

sparingskvote for husholdningerne og et stigende udlån har medvirket til at trække en solid

fremgang i det private forbrug. Den længerevarende stærke vækst har medført et solidt fald i

ledigheden,

jf. figur 2.6.

Det forhold, at genopretningen i mindre grad har været trukket af ek-

sporten, betyder, at Storbritannien har oparbejdet et betydeligt underskud på betalingsbalan-

cen. Den solide vækst har medført, at økonomien er tættere på den potentielle produktion, og

i 2016 forventes begyndende opstramninger af pengepolitikken.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

I USA er det økonomiske opsving mere fremskredent, og en gradvis normalisering af penge-

politikken ventes snart at begynde, jf. afsnit 3.1. De seneste nøgletal indikerer således, at

den svage vækst i starten af 2015 formentlig var midlertidig. For eksempel er den lave ledig-

hed så småt ved at blive omsat i tiltagende vækst i lønningerne. Hermed bliver væksten i hø-

jere grad selvbærende. Sammen med fortsat stigende beskæftigelse vil det understøtte den

indenlandske efterspørgsel.

Hvor Storbritannien og USA nu er så langt inde i et opsving, at de står over for at stramme

pengepolitikken i prognoseperioden, er billedet anderledes i Japan. I 2014 stod økonomien

stille. En momsforhøjelse i 2. kvartal var blandt andet med til at sænke det private forbrug

kortvarigt, men stigningen i momsen skal ses som et initiativ til at mindske det betydelige

strukturelle offentlige underskud, jf. afsnit 2.2. Den svagere vækst i 2014 har dog ikke med-

ført forværringer på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden fortsat befinder sig på et lavt niveau.

Figur 2.6

Ledighed, udvalgte lande

Pct. af arbejdsstyrken

Euroområdet

Storbritanien

Tyskland

USA

Pct. af arbejdsstyrken

Figur 2.7

BNP-vækst i BRIK-landene

Pct. (å/å)

-5

-10

-15

Kina

Brasilien

Rusland

Indien

-5

-10

-15

Pct. (å/å)

Kilde: Eurostat og Reuters EcoWin.

Mens der generelt er fremgang i Europa og USA, lader det til, at nogle af de nye vækstøko-

nomier har mistet noget momentum. Situationen er værst i Brasilien og Rusland, hvor øko-

nomierne er i tilbagegang,

jf. figur 2.7.

Begge lande er hårdt ramt af den faldende oliepris, da

energi udgør en betydelig del af både eksporten og produktionen. De faldende indtægter fra

olie rammer desuden det indenlandske forbrug. For Rusland gælder det også, at den politi-

ske uro omkring konflikten med Ukraine, herunder sanktionerne fra EU og USA, hæmmer

økonomien.

Mens det halter i Brasilien og Rusland, er der fortsat solid fremgang i både Indien og Kina. I

Kina er tempoet i økonomien dog dalet som følge af en aftagende investeringsvækst. Det

skal ses i lyset af, at investeringerne i lang tid har været på et meget højt niveau. Samtidig

har et stort udbud af nybyggede boliger presset boligpriserne ned og mindsket behovet for

yderligere boliginvesteringer, jf. afsnit 2.3. Indien oplever derimod en stigende BNP-vækst,

blandt andet som resultat af erhvervsvenlige strukturreformer.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

2.1.1

Vækstudsigter

Den globale vækst ventes at tiltage i år og næste år, men tempoet vil stadig være moderat.

Det dækker over flere modsatrettede tendenser. Der er igen klare tegn på fremgang i det

meste af euroområdet, mens vækstudsigterne for de nye vækstøkonomier er mere brogede.

Hvor der ventes solid fremgang i Indien og Kina, er der udsigt til tilbagegang i både Rusland

og Brasilien.

Væksten er ved at opnå momentum i store dele af euroområdet. Økonomien er grundlæg-

gende i bedring, og væksten i BNP har været tiltagende de seneste fire kvartaler. Erhvervstil-

liden er også steget siden nytår, og den ligger nu igen på et niveau, som indikerer fremgang i

første halvdel af 2015,

jf. figur 2.8.

Dermed har den frygt for endnu en vækstopbremsning,

som prægede andet halvår af 2014, fortaget sig.

Samtidig ser husholdningerne i euroområdet stadig lysere på den økonomiske situation, og

forbrugertilliden ligger nu på et niveau, der indikerer et fortsat stigende privat forbrug,

jf. figur

2.9.

Figur 2.8

Erhvervstillid (PMI) og BNP-vækst,

euroområdet

Indeks

PMI

Figur 2.9

Forbrugertillid og privat forbrug, euroområdet

Pct. (k/k)

-1

Indeks

-6

-12

-18

-24

Pct. (år/år)

-1

-2

-3

Privatforbrug (h. akse)

Forbrugertillid

-2

-3

-30

-36

BNP-vækst (h. akse)

Kilde: Reuters EcoWin.

De tyske husholdninger er fortsat optimistiske, hvilket understøttes af stigende realindkom-

ster og højere boligpriser. Men der er også sket en markant forbedring i de lande i euroområ-

det, som blev hårdest ramt af gældskrisen,

jf. figur 2.10.

Der er således tegn på, at de euro-

pæiske husholdninger nyder godt af den økonomiske medvind. Det private forbrug forventes

derfor at være en vigtig drivkraft for væksten i euroområdet. Samtidig vil væksten uden for

euroområdet understøtte eksporten, og i takt med tiltagende produktion vil de europæiske

virksomheder atter øge investeringerne.

I USA forventes den svage vækst i 1. kvartal at være en enlig svale, og der er således udsigt

til en yderligere styrkelse af økonomien, hvilket blandt andet skal ses i lyset af en høj er-

hvervs- og forbrugertillid,

jf. figur 2.11.

Den indenlandske efterspørgsel understøttes også af

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

stigende indkomster og formuer hos husholdningerne, mens den højere kapacitetsudnyttelse

og de lave renter vil stimulere de private investeringer.

Figur 2.10

Forbrugertillid, udvalgte lande i euroområdet

Indeks (2005=100)

140

Indeks (2005=100)

140

Figur 2.11

Forbruger- og erhvervstillid, USA

Indeks

Erhvervstillid

Forbrugertillid (h. akse)

Indeks

120

110

100

120

100

Spanien

Italien

Irland

Portugal

Kilde: Reuters EcoWin, Eurostat og egne beregninger.

I Kina er væksten blevet mere behersket end tidligere, hvilket afspejler, at økonomien gen-

nemgår et strukturelt skifte fra en investeringsdrevet til en mere forbrugsdrevet økonomi. Der

ventes dog fortsat at være en solid fremgang, som vil understøtte de avancerede økonomier.

Samlet set vurderes væksten i det handelsvægtede BNP at blive stærkere i år end sidste år,

og den ventes at tiltage yderligere i 2016,

jf. tabel 2.1.

Eksportmarkedsvæksten for danske

industrivarer forventes at udgøre 5�½ pct. i år og 6 pct. næste år.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Tabel 2.1

Vækstskøn for udlandet og dansk eksportmarkedsvækst

2014

Dec.

Realvækst, pct.

Handelsvægtet BNP

USA

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Holland

Storbritannien

Polen

Sverige

Norge

Japan

Indien

Kina

Rusland

Brasilien

Eksportmarkedsvækst

2,0

2,4

0,1

-0,4

1,6

0,4

-0,4

1,4

0,9

2,8

3,4

2,1

2,2

0,0

7,2

7,4

0,6

0,2

3,6

2,2

3,1

1,6

1,2

1,1

1,0

0,6

1,7

1,4

2,7

3,2

2,4

2,2

0,9

6,4

7,1

0,3

1,4

5,2

2,2

3,1

1,8

1,5

2,0

1,1

0,6

2,8

1,6

2,6

3,3

2,5

1,5

1,0

7,5

6,8

-3,8

-1,0

5,4

2,4

3,2

1,9

1,7

1,8

1,5

1,1

2,2

1,7

2,5

3,3

2,7

2,3

1,0

6,9

1,2

2,6

5,9

2,4

3,1

2,1

1,9

2,1

1,7

1,4

2,6

1,7

2,4

3,4

2,8

1,6

1,2

7,5

6,3

-1,0

0,9

5,9

2015

Maj

Dec.

2016

Maj

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose, maj 2015, IMF World Economic Outlook, april 2015, egne be-

regninger og skøn.

2.1.2

Råvare- og valutamarkeder

Over det seneste halve år har der været et betydeligt fald i oliepriserne. Fra sommeren 2014

til januar i år faldt oliepriserne med 60 pct. til under 50 dollar pr. tønde nordsøolie,

jf. figur

2.12.

Siden bunden i januar er priserne steget noget igen og ligger nu på et leje på omkring

65 dollar pr. tønde.

Det store fald skal ses i lyset af, at det globale udbud af olie har oversteget efterspørgslen,

både som resultat af relativt svag efterspørgsel og en vækst i udbuddet. Prisen på olie er fal-

det væsentligt kraftigere end prisen på andre råvarer, hvilket kan indikere, at andre faktorer

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

end global efterspørgsel, navnlig på udbudssiden, kan have haft særlig betydning for olie-

prisudviklingen.

Udbudsvæksten har særligt fundet sted i Nordamerika, hvor blandt andet den teknologiske

udvikling inden for fracking har ledt til en forøgelse af olieproduktionen. Samtidig har sam-

menslutningen af olieproducerende lande, OPEC, øget deres produktion.

Oliepriserne ventes at stige gradvist over prognoseperioden. Det skal på den ene side ses i

lyset af stigende efterspørgsel i takt med en bedring i den globale økonomi, hvor særligt den

europæiske genopretning er blevet styrket. På den anden side vurderes det meget lave pris-

niveau gradvist at dæmpe væksten i olieproduktionen, da det gør olieproduktionen mindre fa-

vorabel. Der er blandt andet tegn på, at amerikansk olieproduktion er aftaget svagt siden

marts,

jf. figur 2.13.

En fortsat stigende produktion i Mellemøsten og boomende olielagre ventes imidlertid at bi-

drage til, at prisvæksten over prognoseperioden forbliver afdæmpet. De store lagre medfører,

at en stigende efterspørgsel på helt kort sigt vil kunne imødekommes, uden at det giver an-

ledning til kraftigt stigende priser.

Figur 2.12

Oliepris

USD pr. tønde

150

120

USD pr. tønde

150

120

Figur 2.13

Produktion af råolie, USA

Mio. tønder

Anm.: Figur 2.12 viser spotolieprisen for Nordsøolie. Figur 2.13 viser de amerikanske energimyndigheders

opgørelse af produktionen af råolie i USA.

Kilde: Reuters EcoWin og egne beregninger.

Se IMF,

World Economic Outlook,

april 2015.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

En række faktorer gør det i øjeblikket ekstra svært at vurdere udviklingen i olieprisen,

jf. boks

2.2.

Derfor baseres selve skønnet på en justeret metode, der i højere grad tager højde for

markedsforventningerne end hidtil,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2015.

Konkret er olie-

prisskønnet for prognoseperioden baseret på en kombination af priser på futures-kontrakter

(med information frem til den 1. maj) og en gradvis tilpasning hen mod Det Internationale

Energiagenturs skøn for olieprisen i 2020.

Boks 2.1

Specifikke kilder til usikkerhed om olieprisen over prognoseperioden

Det globale oliemarked er præget af en ekstraordinært høj grad af usikkerhed. En af de væsentligste fakto-

rer er, hvor stor effekten af de lave priser er på olieproduktionen. Særligt det amerikanske olieudbud vurde-

res at reagere relativt kraftigt på udsving i prisen. Det skyldes, at de enkelte brønde både er mindre og mere

kortsigtede end traditionelle oliefelter. Således kan de hurtigere tilpasse sig nye forhold. Selv om antallet af

nye boringer er aftagende, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at olieproduktionen vil falde tilbage,

blandt andet grundet teknologiske fremskridt i udvindingen fra både eksisterende og nye brønde.

Den globale politiske udvikling kan ligeledes have stor betydning for prisudviklingen. Der er fortsat urolighe-

der i forbindelse med konflikten mellem Rusland og Ukraine. Selv om den ikke har givet anledning til væ-

sentlige prisudsving, kan det ikke udelukkes, at en yderligere destabilisering kan give stigende oliepriser.

Samtidig udgør uroligheder i Mellemøsten fortsat en risiko for olieproduktionen i blandt andet Libyen, Irak,

Syrien og Yemen.

Udviklingen i Iran er ligeledes med til at skabe usikkerhed. I slutningen af marts indgik Iran en foreløbig

rammeaftale med en række store lande (de fem permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd og Tysk-

land) vedrørende det iranske atomprogram, herunder muligheden for en ophævelse af sanktionerne mod

landets olieeksport. Løftes sanktionerne med en endelig aftale i slutningen af juni, kan det dæmpe oliepri-

serne yderligere på kort sigt. Ifølge de amerikanske energimyndigheder vil en endelig aftale isoleret set

kunne betyde en reduktion i olieprisen på 5-15 dollar pr. tønde.

Årsgennemsnittet ventes at være lidt over 60 USD pr. tønde i år og at stige til knap 75 USD

pr. tønde næste år. I lyset af de seneste måneders udvikling er olieprisskønnet nedjusteret

betydeligt sammenlignet med

Økonomisk Redegørelse,

december 2014,

jf. tabel 2.2.

Faldet i

olieprisen i danske kroner bliver imidlertid modgået noget af styrkelsen af dollar over for kro-

ner.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Tabel 2.2

Oliepris- og valutakursforudsætninger

2014

Dec.

Oliepris (pr. tønde)

USD

DKK

99,0

556,3

88,0

524,4

62,9

428,8

97,2

579,2

74,1

509,1

2015

Maj

Dec.

2016

Maj

Valutakurser

EUR/USD (pr. 100 EUR)

EUR/DKK (pr. 100 EUR)

USD/DKK (pr. 100 USD)

Eff. kronekurs (indeks, 1980=100)

132,7

745,5

561,8

103,3

124,9

744,2

595,9

102,3

109,4

745,9

681,7

98,2

124,9

744,2

595,9

102,2

108,5

746,1

687,5

97,7

Anm.: Skønnene er baseret på data frem til og med 1. maj 2015.

Kilde: Reuters EcoWin, IEA og egne skøn.

De globale valutamarkeder er ligeledes præget af store udsving. Euroen, og dermed kronen,

er faldet kraftigt over for den amerikanske dollar siden midten af 2014,

jf. figur 2.14.

Det skyl-

des især, at økonomierne befinder sig på to meget forskellige stadier af konjunkturcyklen på

hver side af Atlanten, hvilket blandt andet indebærer en meget forskelligartet udvikling i hen-

holdsvis amerikansk og europæisk pengepolitik, jf. afsnit 3.1. Mens amerikanerne lægger an

til en forhøjelse af renten, har ECB lempet pengepolitikken yderligere. Med udsigt til relativt

højere renter i USA end i Europa forskydes efterspørgslen mod dollar frem for euro.

Euroens svækkelse har resulteret i en betydelig svækkelse af den danske krone over for bå-

de dollar og en række andre valutaer og dermed et væsentligt fald i den effektive kronekurs,

jf. figur 2.15.

Det bidrager isoleret set til at styrke dansk konkurrenceevne, da det gør danske

varer relativt billigere på verdensmarkedet.

Beregningsteknisk antages valutakurserne at ligge stabilt over prognoseperioden på det

gennemsnitlige niveau fra starten af maj. Sammenlignet med skønnene i decemberredegø-

relsen indebærer det en væsentlig opjustering af dollarkursen over for danske kroner i både

2015 og 2016 til omkring 6,8 kroner pr. dollar.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Figur 2.14

USD-DKK

USD/DKK

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

4,5

USD/DKK

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

4,5

Figur 2.15

Effektiv kronekurs

Indeks (2010=100)

105

Indeks (2010=100)

105

100

Kilde: Reuters EcoWin.

2.2

Offentlige finanser

De offentlige finanser i de avancerede økonomier er generelt forbedret i de seneste år som

følge af både finanspolitiske stramninger, strukturreformer og tiltagende økonomisk vækst.

Fremadrettet ventes der lidt lavere tempo i de finanspolitiske stramninger i de avancerede

økonomier. I euroområdet ventes der samlet set ikke finanspolitiske stramninger i 2015 og

2016 målt ved ændringen i den strukturelle saldo. I USA forventes der aftagende underskud

på den offentlige saldo over prognoseperioden efter de store stramninger i 2012 og 2013,

mens konsolideringen modsat er tiltagende i Japan,

jf. figur 2.16.

Behovet for fortsatte finanspolitiske stramninger i Japan skal ses i lyset af, at den offentlige

gæld er vokset kraftigt siden 2007 til et meget højt niveau,

jf. figur 2.17.

I 2007 udgjorde den

offentlige bruttogæld 183 pct. af BNP, men den er siden vokset til 246 pct. af BNP. Den Inter-

nationale Valutafond (IMF) vurderer, at der er tale om finanspolitiske stramninger for omtrent

1 pct. i 2016, selv om den planlagte momsforhøjelse i oktober 2015 er udskudt til april 2017.

Der er ifølge IMF behov for yderligere finanspolitiske tiltag for at gøre de offentlige finanser

holdbare.

I marts udløb ophævelsen af det lovfastsatte loft for den samlede føderale gæld i USA. Det

indebærer, at den føderale regering ikke kan udstede yderligere gæld, indtil loftet forhøjes

ved lov. Den amerikanske kongres’ budgetkontor vurderer dog, at regeringen har mulighed

for at håndtere denne situation frem til efteråret ved at trække på diverse fonde mv., og situa-

tionen har derfor ikke skabt bekymring på de finansielle markeder.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Figur 2.16

Ændring i strukturel saldo

Pct. af BNP

2.0

1.5

1.0

0.5

0.0

-0.5

-1.0

2012

2013

2014

USA

2015

2016

Japan

Euroområdet

Pct. af BNP

2.0

1.5

1.0

0.5

0.0

-0.5

-1.0

Figur 2.17

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

300

250

200

150

100

2007

2010

2013

USA

2015

Japan

Pct. af BNP

300

250

200

150

100

Euroområdet

Anm.: Tallene for strukturel saldo i figur 2.16 for euroområdet er fra EU-Kommissionen.

Kilde: EU-Kommissionen,

Spring Economic Forecast,

maj 2015 og IMF,

World Economic Outlook,

april 2015.

Den offentlige gæld har været stigende i euroområdet, siden finanskrisen for alvor tog fat i

2008. Kombinationen af svag vækst, stigende renteudgifter og store offentlige underskud har

gjort gælden større. Men generelt er de offentlige finanser i Europa forbedret over de seneste

år, og i 2014 lå underskuddet i gennemsnit på omkring 3 pct. af BNP både i EU (EU28) og

euroområdet (EA19). Fremadrettet ventes en fortsat forbedring af de offentlige finanser dre-

vet primært af den tiltagende økonomiske aktivitet samt af lavere rentebetalinger som følge af

effekten af ECB’s pengepolitiske tiltag. Den aktuelt meget lave inflation indebærer, at der kun

sker en beskeden udhuling af gælden gennem priserne. Over prognoseperioden ventes stør-

stedelen af medlemslandene fortsat at have en bruttogæld over 60 pct.-grænsen fra Stabili-

tets- og Vækstpagten.

Der er betydelige forskelle blandt de europæiske lande med hensyn til tilpasningen af de of-

fentlige underskud,

jf. figur 2.18.

Der ventes betydelige forbedringer af den offentlige saldo i

blandt andet Spanien, Portugal og Storbritannien.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Figur 2.18

Offentlig saldo for 2014 og EU-Kommissionens maj-skøn for 2016, udvalgte lande

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

EU-Kommissionens

februarskøn for 2016.

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

POL

LTU

FIN

EU28

DEU

NLD

SWE

GRC

USA

LUX

FRA

EST

AUT

EA19

HUN

PRT

BEL

2014

SVK

2016

Anm.: Der er anvendt egne skøn for Danmark. Overskuddet på de offentlige finanser i 2014 i Danmark

skyldes store engangsindbetalinger af skat på eksisterende kapitalpensioner og et ekstraordinært stort

provenu fra pensionsafkastbeskatningen. Den stiplede linje angiver 3 pct.-grænsen i henhold til Sta-

bilitets- og Vækstpagten.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose, maj 2015.

Der er også fortsat væsentlige forskelle i finanspolitikken på tværs af lande i euroområdet.

Tyskland lemper finanspolitikken set over prognoseperioden, idet overskuddet på den struk-

turelle saldo mindskes fra 1,2 pct. af BNP i 2014 til 0,7 pct. af BNP i 2016.

Frankrig mindsker derimod underskuddet på den strukturelle saldo med 0,3 pct. af BNP fra

2014 til 2016, men underskuddet på den faktiske offentlige saldo ventes fortsat at overskride

3 pct.-grænsen i prognoseperioden. EU-Kommissionen venter i sin seneste prognose et un-

derskud på den offentlige saldo på 3,5 pct. af BNP i 2016. Frankrig fik i marts tildelt en revi-

deret henstilling, der forlænger fristen for at bringe det offentlige underskud under 3 pct. af

BNP med to år til 2017. Den reviderede henstilling indeholder krav om at forbedre den struk-

turelle saldo med yderligere 0,2 pct. af BNP i 2015, så der opnås en samlet stramning på 0,5

pct. af BNP. I 2016 og 2017 skal Frankrig i henhold til henstillingen forbedre den strukturelle

saldo med hhv. 0,8 og 0,9 pct. af BNP.

I Grækenland er de finanspolitiske udsigter forværret kraftigt siden slutningen af 2014, hvor et

nyt valg førte til et regeringsskifte i januar. EU-Kommissionen har fra februar til maj nedjuste-

ret vurderingen af det offentlige underskud i 2014 med 1 pct.-point til 3,5 pct. af BNP. Svig-

tende skatteindbetalinger, finanspolitiske lempelser, manglende gennemførelse af strukturelle

reformer samt den nye regerings tilbagerulning af nogle tidligere gennemførte reformer har

medført, at det strukturelle underskud i 2015 nu ventes at udgøre 1,4 pct. af BNP. Sammen-

lignet med Kommissionens prognose fra februar er der tale om en forværring på 3,1 pct.-

point af BNP. Der må forventes at blive behov for et nyt låneprogram til Grækenland efter det

snarlige udløb af det nuværende låneprogram.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

ESP

JPN

ITA

LVA

IRL

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Udbetalingerne under det eksisterende låneprogram afventer enighed mellem eurolandene

og den nye græske regering om den videre vej for de udestående tilpasninger under pro-

grammet. Programmet udløb oprindeligt ved udgangen af februar, men blev forlænget med fi-

re måneder indtil udgangen af juni. Forlængelsen skulle give mulighed for, at den græske re-

gering kan justere i de konkrete tiltag i programmet, forudsat at der fortsat leveres en til-

strækkelig finanspolitisk og strukturel tilpasning. Forhandlingerne er imidlertid gået meget

trægt, og den græske regering har gennemført en række tiltag, som trækker i den modsatte

retning af den aftalte tilpasning. Forværringen af de offentlige finanser og den manglede af-

klaring i forhold til programmet har medført, at Grækenland er ved at løbe tør for penge til si-

ne løbende udgifter samt forrentning og afdrag på udestående gæld. Det har givet anledning

til usikkerhed som følge af spekulationer om en mulig græsk betalingsstandsning mv.

2.3

Globale risici og ubalancer

Det globale risikobillede er generelt blevet mere balanceret over det seneste år med et no-

genlunde symmetrisk risikobillede. Det vil sige, at der er nogenlunde lige store muligheder

for, at væksten kan overraske positivt som negativt, når der ses på de faktorer, som er ind-

regnet i prognosen.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at væksten i europæisk økonomi er blevet mere fastfor-

ankret, og at der derfor skal mere til at slå økonomien ud af kurs. Derfor er usikkerheden pri-

mært knyttet til selve hastigheden af genopretningen.

Den økonomiske udvikling i Grækenland er en potentiel negativ risikofaktor for vækstudsig-

terne, da uro om græsk økonomi kan medføre finansiel uro og fornyet finansiel fragmentering

i euroområdet. Der har dog indtil videre ikke været en væsentlig afsmittende virkning fra

Grækenland på andre europæiske lande, hvilket står i kontrast til situationen i 2011 og 2012.

Det skyldes blandt andet en generel økonomisk fremgang, ikke mindst i de andre eurolande,

som tidligere havde behov for låneprogrammer. Hertil kommer strukturelle tiltag i euroområ-

det, der sikrer den finansielle stabilitet, herunder navnlig indførelsen af det styrkede bank-

samarbejde (”bankunionen”). Siden 2012 har ECB også indført en række tiltag, der mindsker

risikoen for, at usikkerhed spreder sig til andre eurolande. Det gælder fx det seneste opkøbs-

program af obligationer (QE) og mulighed for ubegrænsede opkøb af statsobligationer fra eu-

rolande, der er villige til at efterleve et tilpasningsprogram (OMT). Dertil kommer, at den di-

rekte økonomiske påvirkning gennem handel er meget begrænset,

jf. figur 2.19.

Grækenland

udgør ca. 1 pct. af den samlede vareeksport i euroområdet og aftager ca. �½ pct. af den dan-

ske vareeksport. De udenlandske bankers eksponering mod Grækenland er endvidere redu-

ceret betydeligt i de seneste fem år,

jf. figur 2.20.

Det skyldes navnlig nedskrivningen af pri-

vate kreditorers fordringer på den græske stat, der blev gennemført i 2012, samt at de uden-

landske banker har frasolgt aktiver i Grækenland.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 2

International økonomi

Figur 2.19

Andel af europæiske landes eksport til

Grækenland

Pct. af samlede eksport

CYP BGR MLT ROM HRV ITA ESP SVN DK FRA

Pct. af samlede eksport

Figur 2.20

Udenlandske bankers græske fordringer

Mia. euro

250

200

150

Mia. euro

250

200

150

100

2010

Resten af verden

Resten af Europa

Frankrig

2014

USA

Storbritannien

Tyskland

100

Kilde: Eurostat, Bank for International Settlements og Danmarks Statistik.

Olieprisen har udvist betydelige udsving siden efteråret og er også en usikkerhedsfaktor. På

den ene side udgør olieprisfaldet en kilde til indkomstfremgang hos de nettoolieimporterende

lande, som derved får mulighed for større fremgang i privat forbrug og investeringer. Denne

effekt kan blive større end ventet og dermed føre til højere vækst. Omvendt påvirkes de olie-

eksporterende landes indkomst negativt. Dertil kommer, at investeringer i efterforskning og

udvinding af råolie for tiden gennemgår en kraftig tilpasning som følge af det lavere prisni-

veau.

Et andet væsentligt usikkerhedselement er, hvordan de finansielle markeder reagerer på

pengepolitiske stramninger i USA, der ventes påbegyndt i anden halvdel af 2015, jf. afsnit

3.1. Ifølge markedsforventningerne vil der være en mere gradvis stramning af pengepolitik-

ken end forventet af medlemmerne af FOMC, den pengepolitiske komite i den amerikanske

centralbank. Hvis der bliver tale om en hurtigere stramning af pengepolitikken end forventet,

kan det medføre en pludselig tilpasning på de finansielle markeder, hvilket kan give anled-

ning til uro, herunder i vækstøkonomierne, hvor den amerikanske pengepolitik har stor be-

tydning for de finansielle forhold, jf. afsnit 2.3,

Økonomisk Redegørelse,

maj 2014.

Både IMF og OECD har endvidere påpeget, at der kan være risiko for en hårdere opbrems-

ning af væksten i Kina, end der er indregnet i vækstprognoserne. Den kinesiske BNP-vækst

har været svagere på det seneste, og korrektionen i ejendomspriserne fortsætter. Selvom Ki-

na på kort sigt har ressourcer til at iværksætte yderligere ekspansive tiltag og håndtere de

sårbarheder i den finansielle sektor, som en opbremsning i væksten måtte afdække, er der

risiko for, at en sådan opbremsning kan påvirke den globale økonomi gennem faldende er-

hvervs- og investortillid.

Geopolitisk uro, herunder konflikten mellem Rusland og Ukraine, udgør fortsat en risiko for

den globale økonomi.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Nyt kapitel

Finansielle markeder

Inflationen i euroområdet er faldet ganske betydeligt de seneste år, og den har nu i en læn-

gere periode ligget et godt stykke under Den Europæiske Centralbanks (ECB) inflationsmål-

sætning på under, men tæt på 2 pct. Det har løbende fået ECB til at lempe pengepolitikken

yderligere. Senest har centralbanken i starten af 2015 iværksat egentlige kvantitative lempel-

ser (QE) i form af opkøb af blandt andet statsobligationer.

ECB’s annoncering af QE har i kombination med den schweiziske centralbanks beslutning

om at droppe schweizerfrancens kursgulv over for euroen præget udviklingen på de finansiel-

le markeder i Danmark siden nytår. Disse to begivenheder medførte i anden halvdel af januar

og første halvdel af februar en betydelig tilstrømning af valuta fra udlandet til Danmark. Dan-

marks Nationalbank intervenerede derfor i valutamarkedet af hensyn til fastkurspolitikken og

foretog samtidig en række ensidige rentenedsættelser. Derudover besluttede Finansministe-

riet den 30. januar 2015 – efter indstilling fra Nationalbanken – at stoppe for udstedelsen af

statsobligationer indtil videre. Hensigten med at stoppe udstedelsen af statsobligationer var

at reducere de lange rentespænd for derved at begrænse valutaindstrømningen.

I USA er den realøkonomiske udvikling længere fremme end i Europa, og der er i stigende

grad fokus på, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil begynde at

stramme pengepolitikken. Pengepolitikken i USA bevæger sig dermed i en noget anden ret-

ning end i euroområdet og Danmark. Det har bidraget til at svække både euroen og kronen

over for den amerikanske dollar, men også over for en lang række andre valutaer. Det bidra-

ger isoleret set til at styrke euroområdets og Danmarks konkurrenceevne, da varer produce-

ret her bliver relativt billigere på verdensmarkedet.

Den lave inflation og den lempelige pengepolitik har smittet af på markedsrenterne i både eu-

roområdet og Danmark, herunder renterne på den private sektors obligationsudstedelser. På

det danske obligationsmarked kommer det især til udtryk ved, at renten på realkreditobligati-

oner med lidt længere løbetid, som faldt gennem 2014, tog yderligere et betydeligt dyk i star-

ten af 2015. Det har mange husholdninger udnyttet til at omlægge deres lån til obligationer

med længere rentebinding.

Den lempelige pengepolitik har sammen med styrket tillid til sundhedstilstanden i de europæ-

iske og danske banker og tiltagende optimisme i forhold til den realøkonomiske udvikling bi-

draget til at fremme kreditgivningen til husholdninger og virksomheder. Efter en årrække, hvor

både den finansielle og den ikke-finansielle private sektor har haft fokus på at konsolidere

sig, er der nu tegn på, at både udbuddet af og efterspørgslen efter kredit er stigende. Dermed

understøtter kreditgivningen nu det begyndende økonomiske opsving i euroområdet og

Danmark.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

3.1

Pengepolitik og finansielle markeder

Den Europæiske Centralbank (ECB) annoncerede i forbindelse med sit rentemøde i januar et

program for kvantitative lempelser (QE) i euroområdet i form af opkøb af blandt andet stats-

obligationer. Desuden blev lånevilkårene for ECB’s udlånsfacilitet TLTRO, som blev annon-

ceret i sommeren 2014, lempet yderligere. ECB vil i forbindelse med QE-programmet opkøbe

værdipapirer for 60 mia. euro pr. måned, og det vil som minimum køre til og med september

2016. Opkøbsprogrammet er kommet godt fra land siden starten i marts, og det er lykkedes

ECB at opfylde sin målsætning om at købe værdipapirer for 60 mia. euro i både marts og

april.

Introduktionen af opkøbsprogrammet skete blandt andet med henvisning til aftagende inflati-

on og kraftige fald i inflationsforventningerne,

jf. figur 3.1

3.2.

Selv om både inflation og in-

flationsforventninger siden hen er steget igen, så ligger begge mål fortsat betydeligt under

ECB’s målsætning på under, men tæt på 2 pct.

Figur 3.1

Inflation i euroområdet

Figur 3.2

Markedsbaserede inflationsforventninger i

euroområdet

Pct. (å/å)

Annoncering af QE

Pct. (å/å)

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

Annoncering af QE

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

1,0

0,5

0,0

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Inflation

Kerneinflation

ECB's inflationsmål

-0,5

2 år

5 år

10 år

ECB's inflationsmål

Anm.: I figur 3.2 er inflationsforventningerne baseret på nulkupons inflationsswaps, som er et afledt finan-

sielt instrument, der kan anvendes til at afdække inflationsrisici. Den ene part i kontrakten betaler en

fast rente, og den anden part betaler en variabel rente baseret på den faktiske inflation. Den faste

rente i inflationsswappen kan således tolkes som den forventede gennemsnitlige inflation over

swappens løbetid (break-even inflationen).

Kilde: Bloomberg, ECB, Reuters EcoWin og egne beregninger.

Opkøbsprogrammet har medvirket til at presse renterne i euroområdet endnu længere ned

og har samtidig bidraget til ganske betydelige kursstigninger på de europæiske aktiemarke-

der. ECB’s obligationsopkøb har i kombination med blandt andet TLTRO bidraget til at forøge

overskudslikviditeten i euroområdet. Det har fået pengemarkedsrenterne til at falde yderligere

i starten af 2015,

jf. figur 3.3.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

De lange statsobligationsrenter er faldet markant i det meste af euroområdet siden slutningen

af 2013,

jf. figur 3.4.

Statsobligationsrenterne faldt kraftigere i perioden forud for annoncerin-

gen af QE end umiddelbart efter, og det afspejler formentlig, at markedsdeltagerne allerede

havde indregnet denne begivenhed. Siden midten af april, hvor den 10-årige tyske statsobli-

gationsrente nåede sit hidtidige bundniveau på omtrent 0,05 pct., har obligationsmarkederne

været ganske volatile, og noget af det betydelige rentefald er blevet korrigeret.

Figur 3.3

Korte renter i euroområdet

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Refinansieringsrente

Udlånsrente

Indlånsrente

Eonia

Pct.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Figur 3.4

10-årige statsobligationsrenter i euroområdet

Pct.

Tyskland

Frankrig

Spanien

Italien

Pct.

Kilde: ECB, Reuters EcoWin og Bloomberg.

Umiddelbart forud for ECB’s annoncering af QE besluttede den schweiziske centralbank

(SNB) at droppe schweizerfrancens kursgulv over for euroen, som SNB indførte i 2011 som

en midlertidig foranstaltning med henblik på at begrænse francens styrke,

jf. figur 3.5.

Det

medførte øget interesse for danske kroner på de finansielle markeder og som følge deraf stor

valutatilstrømning fra udlandet i årets første måneder. Ifølge Nationalbanken stod udenland-

ske investorer for lige godt en tredjedel af tilstrømningen, mens indenlandske institutionelle

investorer, herunder forsikrings- og pensionsselskaber, stod for knap to tredjedele, jf. Kvar-

talsoversigten, 1. kvartal 2015. Nogle – herunder udenlandske investorer – spekulerede i,

hvorvidt Danmark også kunne finde på at droppe den faste kurs over for euroen, mens andre

forsøgte at forsikre sig mod risiko for tab.

Samlet set bidrog ECB’s annoncering af QE, de forudgående forventninger herom og SNB’s

beslutning til at styrke den danske krone over for euroen i anden halvdel af januar og første

halvdel af februar,

jf. figur 3.6.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

Figur 3.5

Kursen på schweizerfranc over for euro

Figur 3.6

Afvigelse fra DKK/EUR paritetskurs og Dan-

marks Nationalbanks nettointerventionskøb

DKK/EUR

0,04

0,03

0,02

0,01

0,00

-0,01

-0,02

-0,03

-0,04

Intervention (h. akse)

Mia. kr.

200

150

100

-50

-100

-150

-200

Afvigelse fra centralkurs

CHF per euro

1,6

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

Kursgulv etableres

CHF per euro

Kursgulv ophæves

1,6

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

CHF

Kursgulv

Anm.: I figur 3.5 er angivet to datoer. Den første er 6. september 2011, hvor SNB annoncerede et kursgulv

på 1,20 schweizerfranc (CHF) pr. euro efter en periode med massiv styrkelse af valutaen. Den anden

dato er den 15. januar 2015, hvor SNB ophævede det hidtidige kursgulv. Figur 3.6 viser afvigelsen af

den faktiske DKK/EUR-kurs fra den fastsatte centrale paritetskurs på 7,46038 kr. pr. euro og Dan-

marks Nationalbanks månedlige nettointerventionskøb af valuta. Et positivt (negativt) tal betyder

køb (salg) af valuta og salg (køb) af kroner.

Kilde: Bank of England, Danmarks Nationalbank, Reuters EcoWin og egne beregninger.

Danmarks Nationalbank intervenerede derfor i valutamarkedet af hensyn til fastkurspolitikken

og foretog en række ensidige rentenedsættelser med henblik på at lette apprecieringspresset

på kronen. Samlet set købte Nationalbanken for 275 mia. kr. valuta i løbet af januar og febru-

ar og foretog ensidige rentenedsættelser af udlånsrenten og renten på indskudsbeviser på

henholdsvis 0,15 og 0,70 pct.-point frem til dags dato. Det betyder, at det pengepolitiske ren-

tespænd til euroområdet igen er negativt,

jf. figur 3.7.

Desuden besluttede Finansministeriet –

efter indstilling fra Nationalbanken – i slutningen af januar at suspendere udstedelsen af

statsobligationer indtil videre, hvilket alt andet lige har bidraget til at reducere de lange rente-

spænd og dermed begrænse valutaindstrømningen. Det har også bidraget til at understøtte

fastkurspolitikken. Valutaindstrømningen aftog igen fra midten af februar, og i løbet af april

har der været en bevægelse den modsatte vej.

Den lave inflation, den lempelige pengepolitik og udviklingen på statsobligationsmarkederne

har også smittet af på renterne på den private sektors obligationsudstedelser. På de danske

obligationsmarkeder kommer det især til udtryk ved, at renten på realkreditobligationer med

lidt længere løbetid, som faldt gennem 2014, tog yderligere et dyk i starten af 2015,

jf. figur

3.8.

Renten på 30-årige realkreditobligationer var en overgang helt nede på lige godt 2 pct.,

hvilket er historisk lavt. I løbet af de seneste uger er den dog steget noget igen. Renten på

obligationerne bag realkreditlån med helt kort rentebinding faldt ligeledes i starten af året, så

den nu er negativ, men her har den seneste tids korrektion været knap så stor.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

Selvom der på det seneste er sket en vis korrektion i renteniveauet, så er det stadig lavere

end forudsat i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014. De meget lave renter har stor be-

tydning for den økonomiske udvikling, og de har bidraget til at understøtte efterspørgslen og

beskæftigelsen under de svage konjunkturer. Husholdningernes nettorenteudgifter er faldet,

og de lave renter understøtter boligmarkedet, hvor der har været store boligprisstigninger i

starten af 2015, jf. afsnit 4.3. De lave renter bidrager isoleret set også til at stimulere de priva-

te investeringer, som forventes at stige, i takt med at opsvinget styrkes, og kapacitetsudnyt-

telsen stiger, jf. afsnit 4.4.

Figur 3.7

Pengepolitisk rentespænd mellem Danmark og

euroområdet

Pct.-point

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Pengepolitiske indlån

Pengepolitiske udlån

Pct.-point

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

Figur 3.8

Danske obligationsrenter

Pct.

-1

Kort realkreditrente

Gns. obligationsrente

Lang realkreditrente

Pct.

-1

Anm.: I figur 3.7 er ”Pengepolitiske indlån” spændet mellem Nationalbankens indskudsbevisrente og ren-

ten på ECB’s stående indlånsfacilitet, mens ”Pengepolitiske udlån” er spændet mellem Nationalban-

kens udlånsrente og ECB’s refinansieringsrente. I figur 3.8 er den korte og den lange realkreditrente

baseret på den effektive rente på nyudstedte obligationer, der ligger til grund for hhv. helt korte ren-

tetilpasningslån og 30-årige fastforrentede realkreditlån. Den gennemsnitlige obligationsrente er et

vægtet gennemsnit af de effektive renter på et stort antal udestående obligationer med forskellige

restløbetider, der er noteret på Nasdaq OMX.

Kilde: Danmarks Nationalbank, ECB, Realkreditrådet, Nasdaq OMX og Reuters EcoWin.

I USA er man længere fremme i konjunkturturcyklen, end tilfældet er i Europa, jf. afsnit 2.1.

Det amerikanske arbejdsmarked er blevet styrket yderligere den seneste tid, og ledigheden

er nu nede på 5,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er ganske tæt på den amerikanske central-

banks, Federal Reserve (Fed), estimat for den strukturelle ledighed (NAIRU),

jf. figur 3.9.

På de finansielle markeder er der derfor stor fokus på, hvornår Fed vil påbegynde en serie af

stramninger af pengepolitikken i form af renteforhøjelser. Fed offentliggjorde i forbindelse

med rentemødet i marts de aktuelle forventninger blandt medlemmerne af den pengepolitiske

komité, Federal Open Markets Committee (FOMC), til niveauet for den pengepolitiske rente.

Medianen blandt disse forventninger er, at den pengepolitiske rente, Federal Funds Target

Rate, vil ligge på omkring 0,75 pct. ultimo 2015 og 2,0 pct. ultimo 2016,

jf. figur 3.10.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

Figur 3.9

Ledighed og Fed’s estimat for NAIRU

Figur 3.10

FOMC’s forventninger til Fed Funds Target

Rate

Pct.

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Arbejdsløshed

September 2014

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Lang

sigt

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Marts 2015

September 2014

December 2014

Marts 2015

Anm.: Serierne i figur 3.9 og 3.10 er baseret på Fed’s offentliggørelse “FOMC Projections Table” fra ren-

temødet den 17.-18. marts 2015, hvor bestyrelsesmedlemmerne og præsidenterne for de regionale

afdelinger af centralbankerne har givet udtryk for deres forventninger til udviklingen i blandt andet

ledigheden og den pengepolitiske rente, Fed Funds Target Rate. NAIRU-estimaterne er baseret på

den centrale tendens, hvor de tre øverste og tre nederste estimater er sorteret fra. Renteserierne er

baseret på median-medlemmets forventning til rentens niveau ultimo de respektive år.

Kilde: Bureau of Labour Statistics, Federal Reserve og Reuters EcoWin.

FOMC har i de seneste to prognoser nedjusteret forventningerne til det fremtidige renteni-

veau. Årsagen hertil skal findes i en række forskellige faktorer, herunder at inflationen i USA

fortsat er ganske lav og et stykke under Fed’s målsætning på 2 pct.,

jf. figur 3.11.

Det har bi-

draget til rentefald på amerikanske statsobligationer i anden halvdel af 2014 og i starten af

2015.

Pengepolitikken i USA bevæger sig dog stadig i en anden retning, end den gør i euroområ-

det. I USA er fokus rettet mod, hvornår Fed begynder at stramme pengepolitikken, mens det i

euroområdet er på de løbende lempelser af pengepolitikken i form af blandt andet QE. Det

har siden midten af 2014 bidraget til en kraftig styrkelse af dollaren over for euroen og der-

med også over for danske kroner,

jf. figur 3.12.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

Figur 3.11

Inflation i USA

Pct. (å/å)

-1

-2

-3

Pct. (å/å)

-1

-2

-3

Figur 3.12

Kursen på dollar over for euro

USD pr. euro

1,45

1,40

1,35

1,30

1,25

1,20

1,15

1,10

1,05

1,00

USD pr. euro

1,45

1,40

1,35

1,30

1,25

1,20

1,15

1,10

1,05

1,00

Inflation

Kerneinflation

Fed's inflationsmål

Kilde: Reuters EcoWin.

Inflationen i euroområdet er i øjeblikket et godt stykke under ECB’s inflationsmålsætning, og

centralbanken forventer, at inflationen vil forblive lav de kommende år. Det er på den bag-

grund lagt til grund, at de pengepolitiske renter i euroområdet forbliver på deres nuværende

lave niveau i hele prognoseperioden,

jf. tabel 3.1.

Fremadrettet er det lagt til grund, at Danmarks Nationalbank vil påbegynde en indsnævring af

det pengepolitiske rentespænd mellem Danmark og euroområdet i løbet af 2016. Der er der-

med stadig udsigt til lave renter i Danmark i hele prognoseperioden. Lempelserne i pengepo-

litikken i starten af året var ikke indregnet i decembervurderingen, og de vil isoleret set un-

derstøtte aktiviteten og beskæftigelsen i prognoseperioden gennem et lavere renteniveau.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

Tabel 3.1

Renteskøn Europa

2014

Årsgennemsnit (pct.)

ECB’s refinansieringsrente

Euroområdet

3-mdrs. pengemarkedsrente

10-årig statsobligation

Diskonto

Rente på indskudsbeviser

3-mdrs. pengemarkedsrente

1-årig rentetilpasningsobligation

Danmark

10-årig statsobligation

30-årig realkreditobligation

Gennemsnitlig obligationsrente

Bankernes indlånsrente

Bankernes udlånsrente

0,2

1,2

0,0

0,3

0,2

1,4

3,1

1,3

0,6

3,5

0,1

0,0

0,4

0,0

-0,7

-0,2

-0,1

0,5

2,2

0,8

0,3

3,0

0,1

0,0

0,6

0,0

-0,5

0,0

0,7

2,4

0,9

0,3

2,9

2015

2016

Kilde: Danmarks Nationalbank, ECB, Reuters EcoWin og egne beregninger.

I USA er der udsigt til pengepolitiske stramninger allerede i 2015, og der forventes løbende

stramninger frem mod udgangen af prognoseperioden. Markedsrenterne i USA forventes på

den baggrund at stige mere i USA end i Europa frem mod udgangen af 2016,

jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2

Renteskøn USA

2014

Årsgennemsnit (pct.)

Fed Funds Target Rate

3-mdrs. pengemarkedsrente

10-årig statsobligation

0,3

0,2

2,5

2015

2016

0,3

0,4

2,3

1,2

1,3

2,9

Kilde: Federal Reserve, Reuters EcoWin og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

3.2

Kreditudvikling

Kreditgivningen i euroområdet er så småt begyndt at tiltage,

jf. figur 3.13.

Det gælder både

for husholdningerne og for ikke-finansielle virksomheder og hænger sammen med, at ban-

kerne har brugt overskydende likviditet fra ECB’s kvantitative lempelser til at udstede flere

lån. Ligeledes har ECB’s

Comprehensive Assessment

styrket tilliden til europæiske banker,

hvilket har øget kreditgivningen.

Den seneste fremgang i udlånsvæksten kommer oven på en årrække, hvor kreditgivningen

har udviklet sig svagt – i tråd med konjunkturbilledet. Samtidig er der løbende sket en konso-

lidering af balancerne i såvel den finansielle som den ikke-finansielle del af den private sek-

tor. Konsolideringsprocessen har svækket både udbuddet af og efterspørgslen efter kredit.

Kreditudbuddet i euroområdet er nu på vej op igen. Gennem 2014 og ind i 2015 har banker-

ne således lempet deres kreditvilkår over for især virksomhederne, og de seneste lempelser

er bredt funderede i euroområdet,

jf. figur 3.14.

Bankerne angiver i ECB’s udlånsundersøgel-

se faldende låneomkostninger og øget konkurrence som årsager. Kreditvilkårene er imidlertid

endnu relativt stramme set i et historisk perspektiv.

Figur 3.13

Udlånsvækst i euroområdet

Pct. (å/å)

-1

-2

-3

-4

Alle

Husholdninger

Ikke-finansielle virksomheder

Pct. (å/å)

-1

-2

-3

-4

Figur 3.14

Ændring i kreditvilkår i euroområdet

Nettotal

-25

-50

-75

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Virksomheder

Hush. - boliglån

Hush. - forbrugslån

Strammere kreditpolitik

Lempeligere kreditpolitik

Nettotal

-25

-50

-75

Anm.: Figur 3.13 viser år-til-år vækstrater i MFI-sektorens udlån til den private sektor justeret for salg og

sekuritisering. Sidste observation er marts 2015. Figur 3.14 viser ændringen i kreditvilkår på lån til

virksomheder og husholdninger (opdelt på boliglån og forbrugslån). Den sidste observation viser in-

stitutternes forventning til udviklingen i 2. kvartal 2015.

Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin.

Efter nogle år med negativ udlånsvækst og en generelt svag efterspørgsel efter lån i euroom-

rådet, som skal ses i lyset af det lave niveau for både forbrug og investeringer, er efter-

spørgslen igen begyndt at tiltage,

jf. figur 3.15.

Der har især været en stigning i efterspørgs-

len på boliglån, hvor både de lave renter og de forbedrede udsigter på boligmarkedet spiller

en afgørende rolle. Virksomhedernes efterspørgsel har ligeledes været stigende på det se-

neste, og institutternes forventninger peger på en markant stigning i 2. kvartal. Der er således

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

tegn på, at kreditgivningen understøtter den igangværende økonomiske genopretning i Euro-

pa, jf. afsnit 2.1.

Figur 3.15

Efterspørgsel efter lån i euroområdet

Nettotal

-25

-50

-75

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Virksomheder

Hush. - boliglån

Hush. - forbrugslån

Større efterspørgsel

Nettotal

Figur 3.16

Udlånsvækst i Danmark

Pct. (å/å)

-5

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Husholdninger

Erhverv

-25

-50

-75

-5

Mindre efterspørgsel

Anm.: Figur 3.15 viser ændringen i kreditefterspørgsel på lån fra virksomheder og husholdninger (opdelt på

boliglån og forbrugslån). Den sidste observation viser institutternes forventning til udviklingen i 2.

kvartal 2015. I figur 3.16 dækker årsvækstraterne over udviklingen i det samlede udlån til hushold-

ninger og erhverv fra den konsoliderede MFI-sektor, der består af penge- og realkreditinstitutter.

Årsvækstraterne er beregnet på baggrund af

Indeks over nominelle beholdninger.

Indekset er et mål, der

viser bevægelser i balanceposterne som følge af faktiske transaktioner. Det giver således et bedre bil-

lede af bevægelser i udlånet på baggrund af aktive beslutninger, hvor valutakursændringer, lånover-

førsler til enheder uden for MFI-sektoren mv. ikke indgår.

Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin.

I Danmark er udlånet til den ikke-finansielle sektor også så småt begyndt at tiltage efter at

have udviklet sig svagt over en årrække,

jf. figur 3.16.

Udlånsvæksten til både husholdninger

og erhverv er dog stadig beskeden, ikke mindst, hvis man ser den i lyset af den aktuelle ud-

vikling på boligmarkedet, hvor priserne på enfamiliehuse er steget på det seneste, jf. afsnit

4.3.1.

Fremadrettet understøttes udlånsvæksten af lempeligere kreditvilkår for virksomhederne,

jf.

figur 3.17.

De lempeligere vilkår skyldes, ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse, pri-

mært øget konkurrence blandt institutterne. Efterspørgslen er også tiltaget igennem 2014 og

ind i 2015. Tidligere var det primært husholdningerne, der drev den stigende efterspørgsel,

men på det seneste er også virksomhedernes efterspørgsel tiltaget,

jf. figur 3.18.

Virksomhe-

dernes kreditefterspørgsel vurderes at tiltage, i takt med at et stigende investeringsomfang vil

øge finansieringsbehovet.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

Figur 3.17

Ændring i kreditvilkår i Danmark

Nettotal

-25

-50

-75

Erhverv

Husholdninger

Lempeligere vilkår

Nettotal

-25

-50

-75

Figur 3.18

Ændring i efterspørgsel efter lån i Danmark

Nettotal

-25

-50

-75

Erhverv

Husholdninger

Mindre efterspørgsel

Større

efterspørgsel

Nettotal

-25

-50

-75

Strammere vilkår

Anm.: Figur 3.17 og 3.18 viser ændringen i hhv. kreditvilkårene på lån og efterspørgslen efter lån (nye kun-

der) fra husholdninger og virksomheder. Der er tale om ændringer for den samlede MFI-sektor, der

består af både penge- og realkreditinstitutter. Den sidste observation viser institutternes forventning

til udviklingen i 2. kvartal 2015.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Det lave renteniveau virker stimulerende på låneefterspørgslen, og netop dykket i de lange

obligationsrenter i starten af året har gjort det særligt attraktivt at omlægge til fastforrentede

lån. Incitamentet til at omlægge forstærkes yderligere af, at bidragssatserne på variabelt for-

rentede lån er blevet markant højere end på fastforrentede lån de senere år. Ydermere har

flere realkreditinstitutter helt lukket for udstedelsen af nye korte variabelt forrentede lån i køl-

vandet på, at renten på dem blev negativ, da Nationalbanken satte indskudsbevisrenten ned

under nul. Det har ligeledes bidraget til den større efterspørgsel efter lån med længere rente-

binding. Det er særligt i starten af i år, at en stigende andel af husholdningerne har konverte-

ret til fastforrentede lån,

jf. figur 3.19.

Denne tendens reducerer, isoleret set, rentefølsomhe-

den af husholdningernes månedlige ydelse.

Historisk set har der været en god sammenhæng mellem udviklingen i et samlet indeks for fi-

nansielle forhold i Danmark (FCI) og outputgabet,

jf. figur 3.20.

Når indekset befinder sig over

nul, har de finansielle forhold typisk en ekspansiv effekt på realøkonomien. Med den seneste

stigning i huspriser, aktiekurser og udlån kombineret med en kraftigt deprecieret effektiv kro-

nekurs er indekset for finansielle forhold i Danmark blevet positivt i starten af 2015. Output-

gabet forudsættes også reduceret i løbet af prognoseperioden.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 3

Finansielle markeder

Figur 3.19

Nettoudlån

Figur 3.20

Samlet indeks for de finansielle forhold i Dan-

mark (FCI)

Mia. kr.

-10

-20

-30

Mia. kr.

-10

-20

-30

2013

Fastforrentet

2014

Nettotal

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

FCI

Pct.-point

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

Ændring i outputgab (h.a.)

2015

Variabelt forrentet

Anm.: I FCI indgår den korte pengemarkedsrente målt ved diskontoen, spændet mellem den 10-årige dan-

ske statsobligation og diskontoen, aktiemarkedet målt ved KAX-indekset, udlånsvæksten til hus-

holdningerne, kontantprisen på enfamiliehuse og den nominelle effektive kronekurs, jf. Finansmini-

steriet, working paper 23,

A Financial Conditions Index for Denmark,

2010.

Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik, Finansministeriet, Homes husprisindeks, Reuters

EcoWin og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Nyt kapitel

Indenlandsk efterspørgsel

og udenrigshandel

Der er klare tegn på, at dansk økonomi igen er kommet i bedre form. Såvel husholdningernes

økonomi som den danske konkurrenceevne er blevet genoprettet efter overophedningen i

midten af 00’erne. Der er igen udsigt til fremgang i både eksporten og i den indenlandske ef-

terspørgsel.

Husholdningerne har igen sat gang i forbruget. Efter flere år med stort set uændret forbrug er

der udsigt til fremgang i år og næste år. Forbrugsvæksten understøttes af stigende indkom-

ster, så udviklingen er fortsat sund, og en stigende andel af boligejerne har valgt mere sikre

lån med fast rente og afdrag.

Det kraftige rentefald i starten af året har reduceret husholdningernes renteudgifter og sat

gang i en konverteringsbølge, der er med til at skubbe lidt ekstra på forbruget. De lave renter

har også været med til at øge tempoet på boligmarkedet og boligpriserne. Det stimulerer ny-

byggeriet, som forventes at tiltage gennem prognoseperioden.

Eksporten drives af en hastigere fremgang på de danske nærmarkeder, specielt trukket af

stærk vækst i Tyskland og Østeuropa. På de fjerne markeder er tempoet gået lidt ned i de

store vækstøkonomier, men her er svækkelsen af kronekursen med til at afbøde effekten af

det lavere væksttempo. Samtidig medfører genopretningen af den danske lønkonkurrence-

evne, at tabet af markedsandele på eksportmarkederne tegner til at blive mindre end normalt.

Fremgangen i den indenlandsk- og udenlandske efterspørgsel medfører en gradvis stigning i

kapacitetsudnyttelsen i industrien og serviceerhvervene. Det giver behov for et større produk-

tionsapparat, hvilket øger investeringerne i først og fremmest produktionsudstyr.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

4.1

4.1.1

Indkomster og formue

Husholdningernes indkomster

Husholdningernes reale disponible indkomst stiger på ny, og det ventes at fortsætte i 2015 og

2016. I 2014 steg den nominelle indkomst med 3 pct., når der korrigeres for udsving i pensi-

onsbeskatningen, beskatning knyttet til omlægningen af kapitalpensioner og øvrige særlige

forhold.

Samtidig aftog prisstigningstakten yderligere fra et i forvejen lavt niveau, så realind-

komsterne atter gik frem i 2014 efter tre år med næsten uændrede realindkomster.

I 2015 og 2016 forventes ligeledes en nominel indkomstfremgang på omkring 3 pct., og med

den lave inflation i 2015 medfører det en fremgang i den reale disponible indkomst på om-

kring 2¼ pct., hvilket aftager til knap 1�½ pct. i 2016 som følge af tiltagende inflation,

jf. figur

4.1

tabel 4.1.

Figur 4.1

Udvikling i den nominelle og reale korrigerede disponible indkomst

Pct.

-1

-2

Inflation

Realindkomst

Pct.

-1

-2

Anm.: Inflationen er her defineret som udviklingen i deflatoren for det private forbrug i nationalregnska-

bet. For en definition af den korrigerede disponible indkomst, se anmærkning til tabel 4.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indkomstfremgangen trækkes særligt af en fremgang i kerneindkomsten (løn- og overførsels-

indkomster ekskl. pension), der i 2014-16 årligt bidrager med 1¼-1�½ pct.-point,

jf. figur 4.2.

Væksten i kerneindkomsten skal ses i lyset af, at de reale lønindkomster stiger i takt med den

ventede fremgang i beskæftigelsen og en stigende realløn. Overførselsindkomsterne bidra-

Hvis ikke andet er nævnt, fokuseres der i det følgende på udviklingen i husholdningernes

korrigerede

disponible

indkomst. Den korrigerede disponible indkomst vurderes at give et mere retvisende billede af udviklingen i hus-

holdningernes forbrugsmuligheder end indkomsten ifølge nationalregnskabet, jf. i øvrigt tabel 4.1 og boks 4.1 i

Økonomisk Redegørelse, december 2013.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

ger noget mindre til indkomstfremgangen, blandt andet som følge af en faldende ledighed

over perioden.

I 2015 øges væksten i de reale disponible indkomster ekstraordinært med omkring ¾ pct.-

point til 2¼ pct., da skatten på udbetaling af kapitalpensioner vil falde væsentligt som følge af

den igangværende omlægning fra kapitalpension til aldersopsparing. Vækstbidraget er inklu-

deret i posten ”andet” i

figur 4.2.

Figur 4.2

Bidrag til samlet vækst i den reale korrigerede disponible indkomst

Pct.

-2

-4

Andet

Nettopension

Renter

Ændret beskatning

Kerneindkomst

Vækst i korrigeret indkomst

Pct.

-2

-4

Anm.: ”Kerneindkomst” er løn og overførselsindkomst undtagen pension, ”nettopension” er bidraget fra

pensionsudbetalinger minus bidrag fra pensionsindbetalinger, ”ændret beskatning” er alene diskreti-

onære skatteændringer, ”andet” dækker alle andre udsving i indkomsten, blandt andet aktieudbytter,

indkomster som selvstændige, skattereduktionen som følge af overgang fra kapitalpensioner til al-

dersopsparing og automatiske opreguleringer på skatteskalaen. For en oversigt over samtlige under-

komponenter, se bilagstabel B.15.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Rentefaldet i starten af 2015 reducerer umiddelbart husholdningernes renteudgifter i 2015 og

2016, men effekten på nettorenteudgifterne bliver mindsket i forhold til tidligere perioder med

rentefald, da husholdningerne i forbindelse med konverteringsbølgen i foråret i vid udstræk-

ning har valgt at lægge lån med årlig rentetilpasning om til lån med længere løbetid og højere

rente. Det giver husholdningerne en større sikkerhed omkring de fremtidige renteudgifter.

Udviklingen i deres disponible indkomst bliver således mindre påvirket ved en rentestigning,

end det tidligere var tilfældet.

Samtidigt med rentefaldet på de korte realkreditlån har der i starten af 2015 været et stort set

tilsvarende fald i pengeinstitutternes indlånsrenter,

jf. figur 4.3.

De faldende indlånsrenter vil

mindske husholdningernes renteindtægter fremadrettet og opvejer derfor noget af gevinsten

ved de faldende renter på lån. Samlet set vurderes husholdningernes nettorenteudgifter at

blive reduceret med i alt godt 2�½ mia. kr. i løbet af 2015 og 2016, hvilket giver et bidrag til

indkomstfremgangen på samlet set ¼ pct.,

jf. figur 4.4.

Det er et væsentligt mindre bidrag til

husholdningernes indkomster end det, der fulgte med de store rentefald i 2009.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.3

Renter på indlån og 1-årige realkreditlån

Pct.

1,0

Pct.

1,0

Figur 4.4

Nettorenteudgifter for husholdningerne

Mia. kr.

Årets priser

Faste priser

0,5

0,0

-0,5

jan

mar

maj

jul

sep

nov

jan

Indlån

mar

-0,5

1 år flex

Anm.: I figur 4.4 er nettorenteudgifterne de nationalregnskabsmæssige renteudgifter i faste priser, deflateret

med deflatoren for det private forbrug i nationalregnskabet.

Kilde: Ecowin, Nationalbanken, Danmarks Statistik og egne beregninger.

De samlede udbytter fra de største danske selskaber er i år steget markant,

jf. boks 4.1.

Det

medfører, at husholdningernes aktieudbytter bliver ekstraordinært høje i år, hvilket dog i et

vist omfang er en engangseffekt båret af et enkelt selskab. Udbytterne ventes derfor at falde

lidt tilbage i løbet af 2016. Det vurderes, at husholdningerne vil være opmærksomme på, at

de høje udbytter i år er en engangshændelse, hvorfor de ventes ikke at få nævneværdig be-

tydning for væksten i forbruget.

Det særlige fokus på udviklingen i den korrigerede disponible indkomst skyldes, at denne gi-

ver den bedste vurdering af udviklingen i husholdningernes faktiske forbrugsmuligheder. Det

gælder i særlig høj grad i disse år, hvor der er en ekstraordinært stor forskel på udviklingen i

nationalregnskabets disponible indkomst og den korrigerede disponible indkomst.

De store forskelle skyldes skatten på pensioner, der bliver omlagt fra kapitalpensioner til al-

derspensioner. Det reducerer den disponible indkomst som opgjort i nationalregnskabet, når

husholdningerne vælger at omlægge fra en kapitalpension til en alderspension. Men hus-

holdningernes aktuelle forbrugsmuligheder bliver ikke reduceret.

I 2013 og 2014 medførte de store skattebetalinger knyttet til pensionsomlægningen, at den

reale disponible indkomst ifølge nationalregnskabet faldt i begge år. I de næste to år ventes

den disponible indkomst som opgjort i nationalregnskabet derimod at blive ekstraordinært

høj, da den midlertidige skat reduceres væsentligt i 2015 og helt forsvinder i 2016. Indkomst-

udviklingen i nationalregnskabet bør således ses over årene 2013 til 2016 under ét, eller der

bør fokuseres på den korrigerede indkomst, hvor skatter knyttet til omlægningen ikke har no-

gen effekt på indkomsten,

jf. tabel 4.1.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Boks 4.1

Danske husholdninger får begrænset direkte del i udbytterne fra de store selskaber

De samlede udbytter fra de største danske virksomheder, der udgør C20-indekset, er steget markant i år,

men stigningen er langt fra ligeligt fordelt. Langt hovedparten af stigningen stammer fra A.P. Møller –

Mærsk, der har valgt at udlodde hele det engangsprovenu, de fik fra salget af deres aktiebeholdning i Dan-

ske Bank. Udbytterne fra A.P. Møller – Mærsk udgør knap 60 pct. af de samlede udbytter, der er blevet an-

nonceret af C20-selskaber i første halvdel af 2014,

jf. figur a.

Den store fremgang i de samlede udbytter slår kun i begrænset omfang igennem på husholdningernes ud-

bytter, da langt hovedparten af aktierne i C20-selskaberne ejes af udlandet, fonde, pensionskasser og an-

dre institutionelle investorer. Af de godt 70 mia. kr., C20-selskaberne har annonceret i udbytte i første halvår

af 2015, skønnes husholdningerne blot at modtage 8¾ mia. kr., hvoraf hovedparten tilfalder aktionærer i

A.P. Møller – Mærsk,

jf. figur b.

Ud over C20-selskaberne er der også en markant fremgang i de annoncerede udbytter fra Auriga, som har

valgt at udlodde deres indtægt fra salget af Cheminova. Det vurderes at medføre en engangsudlodning til

de danske husholdninger på godt 1 mia. kr., som dog vil blive modsvaret af et tilsvarende fald i værdien af

husholdningernes beholdning af aktier i Auriga. Dermed er den samlede vurdering, at effekten af de ekstra-

ordinære udbytter i A.P. Møller – Mærsk og Auriga vil have en begrænset betydning for husholdningernes

forbrug.

Figur a

Udbytter annonceret til udbetaling i første

halvår fra C20-selskaber

Mia. kr.

APM

Novo

Danske

Nordea Carlsberg Pandora Øvrige

Figur b

Husholdningernes forventede andel af de

annoncerede C20-udbytter

Mia. kr.

2014

2015

APM

Novo

2014

Danske

2015

Andre

Mia. kr.

Anm.: I figur a vises de udbytter, der er annonceret i selskabernes regnskaber. De faktisk betalte udbytter

kan afvige fra de annoncerede, da selskaberne fx kan ændre deres beholdninger af egne aktier. Hus-

holdningernes udbytter er estimeret på baggrund af deres ejerandele ultimo marts, og de faktisk

modtagne udbytter vil således afvige lidt fra de estimerede.

Kilde: Danmarks Nationalbank, regnskaber fra C20 selskaber og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Tabel 4.1

Væksten i de disponible indkomster

Gns.

01-14

Vækst, pct.

Husholdningernes nominelle

disponible indkomst ifølge NR

Husholdningernes korrigerede

disponible indkomst

Privat forbrugsdeflator

Real disponibel indkomst:

Husholdninger ifølge NR

Husholdninger korrigeret

Samlet privat sektor

1)3)

1,3

1,7

1,0

3,3

2,7

3,7

0,7

0,2

-0,4

-0,1

-1,1

-1,3

0,7

0,6

-0,5

2,3

-3,4

6,3

2,2

7,5

3,2

1,5

4,7

3,2

3,5

1,8

5,9

5,2

2,5

3,1

2,5

2,4

2,2

2,5

2,6

-0,3

1,8

1,0

0,2

3,0

0,7

7,1

3,1

0,8

4,8

3,1

1,5

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Dvs. efter nationalregnskabets definition, jf. bilagstabel B.16.

Korrigeret for blandt andet skat knyttet til omlægning af kapitalpensioner til aldersopsparing, døds-

bobeskatning, skat på aktiekursgevinster og skat på private pensionsdepoter, samt skat vedrørende

SP-udbetalingerne i 2009 og 2010. Se også bilagstabel B.15.

Inkl. offentlige selskaber mv. Udviklingen i den private sektors indkomst i de enkelte år kan være

stærkt påvirket af udsving i pensionsafkastskatten som følge af kursændringer. Også selskabsskatten

kan variere betydeligt.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.1.2

Husholdningernes nettofordringserhvervelse og formuer

Husholdningernes finansielle nettoopsparing – betegnet nettofordringserhvervelse – har de

seneste år svinget omkring nul, når der korrigeres for beskatningen i forbindelse med om-

lægningen af kapitalpensioner til aldersopsparing. En nettofordringserhvervelse tæt ved nul

står i skarp kontrast til situationen i midten af 00’erne, hvor boligboblen gav anledning til et

lånefinansieret forbrugsløft.

Med den forventede indkomst-, forbrugs- og investeringsudvikling vil nettofordringserhvervel-

sen forblive svagt positiv i de kommende år,

jf. figur 4.5.

Den fortsat positive nettofordringser-

hvervelse skal ses i lyset af, at en del husholdninger ventes aktivt at nedbringe deres gæld.

Derudover forbliver husholdningernes investeringer fortsat lavere end deres historiske gen-

nemsnit på trods af den ventede fremgang i bygningen af nye boliger.

Rentefaldet i starten af året udløste en stor konverteringsbølge, hvor husholdninger i stigende

udstrækning vælger realkreditlån med afdrag. Det kan på kort sigt medføre en mindre stig-

ning i nettofordringserhvervelsen. Samtidig omlægger husholdningerne i retning af længere

løbetid, hvormed de får en større sikkerhed for deres ydelse på realkreditgælden i de kom-

mende år.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.5

Nettofordringserhvervelsen

Pct. af disponibel indkomst

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

Nettofordringserhvervelse

Korrigeret nettofordringserhvervelse

Gennemsnit 1995-2014

Pct. af disponibel indkomst

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

Anm.: Nettofordringserhvervelsen er korrigeret for effekten af udbetalingen af SP, efterlønstilbagebetaling

og omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner. Der er alene korrigeret for særlige forhold i pe-

rioden 2008-16, og der kan være andre særlige forhold, som har påvirket nettofordringserhvervelsen

i tidligere perioder. Se bilagstabel B.16 for nærmere detaljer. Gennemsnittet er for den korrigerede

nettofordringserhvervelse.

Kilde: Danmarks Statistik.

Siden september 2013 er andelen af realkreditlån med mindre end et år til næste rentetilpas-

ning således blevet reduceret med ca. 7 pct.-point af de samlede realkreditlån. De korte ren-

tetilpasningslån er i nogenlunde samme omfang blevet erstattet af fastforrentede lån og ren-

tetilpasningslån med længere tid mellem de enkelte rentetilpasninger,

jf. figur 4.6.

Fra september 2013 til marts 2015 er andelen af lån med afdrag øget med 2¾ pct.-point,

jf.

figur 4.7.

Det er særligt i de seneste måneder, at husholdningerne har øget andelen af lån,

der afdrages på. I de senere år har faldende renter kombineret med stigende bidrag og af-

drag gjort, at rentebetalingerne i starten af 2015 udgør mindre end halvdelen af de samlede

ydelser på realkreditlån.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.6

Ændring i fordelingen af husholdningernes

realkreditgæld siden september 2013

Pct.-point

-2

-4

-6

-8

13k3 13k4

Fast forrentet

14k1

14k2

14k3 14k4 15k1

Højest 1 år til ny rente

Pct.-point

Figur 4.7

Sammensætning af ydelse på realkreditlån

Pct.-point

-1

-2

-3

-2

-4

-6

-8

-1

-2

-3

13k3

13k4

14k1

14k2

14k3

14k4

15k1

Med afdrag

Uden afdrag

Mere end 1 år til ny rente

Anm.: I figur 4.6 og 4.7 er vist de akkumulerede ændringer i andelen af realkreditlån fra september 2013.

Kilde: Nationalbanken og egne beregninger.

4.2

Det private forbrug

Der er nu klare tegn på fremgang i forbruget. Det samlede forbrug voksede mod slutningen af

2014 og i starten af 2015, der har været fremgang i såvel detailomsætningen som anvendel-

sen af dankort. Forbruget er blevet styrket af faldet i benzinprisen i slutningen af 2014, hvilket

frigav købekraft til andet forbrug. Rentefaldet i starten af 2015 har sat gang i den største bøl-

ge af konverteringer af realkreditlån i 10 år, hvilket yderligere bidrager til forbrugsvæksten.

Genopretningen af husholdningernes økonomi er langt fremme, og forbruget ventes i løbet af

2016 at kunne vokse lidt hurtigere end indkomsterne, understøttet af stigende formuer – sær-

ligt i form af stigende friværdier. Samlet set ventes væksten i det private forbrug at tiltage fra

0,5 pct. i 2014 til 1,6 i 2015 og 1,7 pct. i 2016.

Den fremgang, der ventes i de næste par år, er noget mere afdæmpet end forbrugsvæksten i

midten af 00’erne,

jf. figur 4.8.

Det skal ses i lyset af, at forbruget i midten af 00’erne var

uholdbart højt og baseret på overdrevne forventninger til boligpriserne. Det skyldes dog også,

at den bristede boligboble har efterladt nogle husholdninger med en forholdsvis høj netto-

gæld i forhold til deres indkomst og dermed et behov for konsolidering.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.8

Udviklingen i det private forbrug

Pct.

-2

-4

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Pct.

-2

-4

Figur 4.9

Realvækst i dankortomsætningen

Pct.

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

Dankort i alt

Dankort uden pengeoverførsler

Pct.

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

Anm.: Dankortomsætningen i figur 4.9 er deflateret med udviklingen i forbrugerprisindekset, og der er fo-

retaget egen sæsonkorrektion af serierne.

Kilde: Danmarks Statistik, Nets og egne beregninger.

Der er stadig mere solide tegn på, at den høje forbrugertillid er ved at forplante sig i faktisk

fremgang i det private forbrug. Detailomsætningen steg med 0,2 pct. i første kvartal, og den

mere omfattende dankortomsætning peger på en noget hastigere vækst i det samlede for-

brug i starten af året. Det gælder også, når der tages højde for, at kontantoverførsler i de se-

neste par år har medført en ekstraordinært kraftig vækst i dankortomsætningen. Korrigeres

dankortomsætningen for kontantoverførsler, var fremgangen på omkring 1�½ pct. i kvartalerne

hen over nytår,

jf. figur 4.9.

Det er en kraftigere fremgang, end hvad der kan tilskrives den

stadig større udbredelse af dankortet som betalingsmiddel. Udviklingen indikerer dermed

fremgang i forbruget i 1. kvartal.

I første halvdel af 2015 vil en ekstraordinært høj aktivitet inden for omlægning af realkreditlån

skubbe lidt på det private forbrug,

jf. figur 4.10.

Der er en umiddelbar effekt, da gebyrer knyt-

tet til omlægningen af realkreditlån indgår i det private forbrug. Disse gebyrer vil typisk blive

finansieret ved at øge den samlede restgæld til realkreditinstituttet, og de vil dermed ikke

umiddelbart reducere husholdningernes købekraft og forbrugsmuligheder.

En del af de husholdninger, der omlægger lån, vil desuden opnå en rentebesparelse, hvilket

vil understøtte forbruget i 2016. Effekten på forbruget i 2016 vurderes dog umiddelbart at bli-

ve mindre, end det har været tilfældet i forbindelse med andre konverteringsbølger. Det skyl-

des, at der i forbindelse med den aktuelle omlægning af lån er en tendens til, at mange hus-

holdninger vælger at gå fra lån med løbende rentetilpasning til 30-årige lån, og samtidig væl-

ger flere at afdrage på deres lån end tidligere, jf. afsnit 3.2 og 4.1. De husholdninger, der har

fastholdt deres korte rentetilpasningslån, vil få en mindre rentebesparelse, i takt med at de får

rentetilpasset deres lån, begyndende med den rentetilpasning, der finder sted i april. Det kan

give et beskedent bidrag til forbrugsvæksten.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.10

Lånetilbud fra realkredit

Figur 4.11

Vurdering af familiernes egen økonomi sam-

menlignet med for et år siden

1.000 tilbud

300

250

200

150

100

Nettotal

-2

-4

-6

Boligejere i Region Hovedstaden

Boligejere i de øvrige regioner

Ikke-boligejere

1.000 tilbud

300

250

200

150

100

-2

-4

-6

Anm.: Lovmodellen har tilknyttet data fra Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikatorer. Det muliggør en

undersøgelse af udviklingen i enkelte indikatorer for personer i ejerbolig i Region Hovedstaden som

i figur 4.11. Familiernes egen økonomiske situation er sammenlignet med situationen for et år siden.

Et positivt tal betyder, at flertallet af de adspurgte vurderer, at deres økonomi er bedre end for et år

siden. Der er benyttet et 2 kvartalers glidende gennemsnit.

Kilde: Realkreditrådet, Danmarks Statistik og egne beregninger på Lovmodellen.

Forbrugertilliden har det seneste halve år ligget på et højt niveau, og særligt vurderingen af

familiernes egen økonomi er gået frem. Den positive vurdering af egen økonomi er nu bredt

funderet på tværs af regioner og boligformer. Stigningen blev i første omgang drevet af en

styrket vurdering af familiernes økonomi blandt boligejere i hovedstaden,

jf. figur 4.11.

Det

var også disse grupper, der først så deres ejendomspriser gå op, men efterhånden som stig-

ningerne i boligpriserne bredte sig ud i landet, steg tilliden også blandt boligejere i resten af

landet. Og i de seneste kvartaler er der tegn på, at optimismen har bredt sig til også at omfat-

te personer i leje- og andelsboliger.

Siden 2008 er husholdningernes forbrug vokset langsommere end indkomsterne. Forbruget

som andel af den disponible indkomst (forbrugskvoten) er således faldet fra det uholdbart hø-

je niveau, den var nået op på i 2008,

jf. figur 4.12.

De senere års fald i forbrugskvoten skal

ses i lyset af, at nogle husholdninger har haft begrænsede friværdier og en forholdsvis høj

gæld,

jf. boks 4.2.

Mange husholdninger har således ikke haft rum til at optage yderligere

gæld til finansiering af forbrug og investeringer i boligen.

I takt med at boligpriserne ventes at stige i løbet af prognoseperioden, vil friværdierne grad-

vist blive genopbygget. Det vil give et stigende antal husholdninger adgang til billig realkredit-

finansiering. Det kan i løbet af 2016 give en stigende tendens i forbrugskvoten. Der er dog en

betydelig usikkerhed knyttet til den præcise timing af en stigning i forbrugskvoten, og det er

lagt til grund, at den først vil stige mod slutningen af 2016.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.12

Forbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

106

Pct. af disponibel indkomst

106

103

100

Anm.: Forbrugskvoten er forbrug i forhold til den korrigerede disponible indkomst. For en definition af

den korrigerede disponible indkomst, se boks 4.1 i

Økonomisk Redegørelse,

december 2013.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For de enkelte delkomponenter af det private forbrug ventes særligt energiforbruget at udvise

store udsving hen over prognoseperioden. Det hænger sammen med, at der i 2014 var et

ekstraordinært fald i forbruget af energi som følge af det rekordvarme vejr. Den svage udvik-

ling i energiforbruget holdt den samlede forbrugsvækst i 2014 lidt nede. Det forudsættes, at

energiforbruget vil blive normaliseret frem mod 2016. Den forløbne del af 2015 har dog været

varmere end normalt, hvorfor normaliseringen af energiforbruget ventes at ske gradvist i lø-

bet af 2015 og 2016 med en vækst i forbruget af brændsel på 4 pct. i år og 3 pct. næste år,

jf.

tabel 4.2.

De betydelige gebyrer knyttet til den igangværende konverteringsbølge af realkreditlån med-

fører en lidt højere vækst i forbruget af øvrig service i år, der skønnes at stige med 2,1 pct. I

løbet af 2016 vurderes aktiviteten inden for realkreditsektorer at falde lidt tilbage og reducere

væksten i øvrig service til 1,9 pct.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Boks 4.2

Forbrug og nettoformue

Der har i de seneste år været betydelige udsving i den andel af indkomsten, husholdningerne har valgt at

anvende til forbrug og investeringer i boligen. Tilbage i starten af 00’erne brugte hovedparten af de hus-

holdninger, der bor i ejerbolig, lidt mere end deres indkomst (ekskl. pension) på forbrug og investeringer i

boligen,

jf. figur a.

Boligejere kunne bruge lidt mere, end de tjente, da deres bolig gradvist steg i værdi, og

de sparede op til pension.

I forbindelse med boligboblen udnyttede et bredt udsnit af boligejerne de stigende boligpriser til at optage til-

lægslån i boligen, hvilket skubbede på forbrug og boliginvesteringer i disse år. Låntagning foregik i højt

tempo, så boligejere typisk brugte 110 kr. på forbrug og investeringer, hver gang de tjente 100 kr. (ekskl.

pension). Ved slutningen af opturen var der opbygget en langt højere gæld, end det historisk har været til-

fældet. Da boligpriserne efterfølgende faldt, var der for mange husholdninger et behov for en tilpasning af

forbrug og gæld fra de uholdbare niveauer.

Det er særligt personer med en gæld, der overstiger værdien af deres aktiver, som er begyndt aktivt at ned-

bringe deres gæld. Disse personer er blevet hjulpet af det meget lave renteniveau, der har mindsket om-

kostningerne ved at servicere deres gæld. I takt med at boligpriserne stiger i de kommende år, vil stadig fle-

re personer opleve, at deres aktiver igen overstiger deres gæld, og de vil igen have et vist rum til at øge de-

res forbrug og investeringer.

Figur a

Forbrugskvote ved forskellige nettoformuer før, under og efter boligboblen

Pct. af disponibel indkomst

115

110

105

100

<-500

-500

-400

2010-13

-300

-200

-100

Nettoformue

2006-08

2001-03

500

1000

1500

>2000

Pct. af disponibel indkomst

115

110

105

100

Boligboble

Tilpasning af forbrug og

gæld

Anm.: Forbrugskvoterne er regnet som simple gennemsnit af de respektive års gennemsnitlige kvoter for

personer i de i figuren angivne intervaller af nettoformue. Forbruget dækker både forbrug og bolig-

renoveringer i nationalregnskabet. Det er beregnet som den disponible lønindkomst og engangs-

overførsler plus differencen mellem de årlige ændringer i henholdsvis boligejernes ejendomsaktiver

og nettoformuer, jf. Økonomisk Analyse nr. 18,

Tilpasning af forbrug og gæld,

Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet, 2014. Nettoformuen er i faste 2013-priser på baggrund af forbrugerprisindekset. For

hvert enkelt års kvoter indgår der alene personer, der bor i samme bolig som året før, og hvis aktie-

aktiver er mindre end 20.000 kr. i begge år. Selvstændige er udeladt.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Tabel 4.2

Det private forbrugs underkomponenter

1991-

2014

Andel

31,5

14,7

16,9

3,5

8,4

5,8

2,6

22,4

34,4

100,0

1,5

0,4

2,7

2,9

0,2

0,1

0,2

0,9

1,6

1,4

99,6

2014

Mia. kr.

Detailomsætning

- Fødevarer mv.

- Øvrige varer

Bilkøb

Energi

- Brændsel m.m.

- Benzin og lignende

Boligbenyttelse

Øvrig service

Forbrug i alt

Forbrugskvote

, pct.

294

137

157

209

320

932

2013

2014

2015

2016

Realvækst i pct.

0,5

0,3

0,7

8,8

-0,8

0,2

-3,0

0,8

-1,3

0,0

96,5

2,5

2,2

2,8

1,9

-8,9

-11,4

-2,8

0,3

1,4

0,5

94,9

1,5

0,8

2,1

-1,5

2,8

4,0

0,2

0,8

2,1

1,6

94,3

1,9

1,6

2,1

1,5

2,0

3,0

-0,2

1,0

1,9

1,7

94,5

Gennemsnitlig stigning i årene 1991-2014. Forbrugskvoten er gennemsnittet af årene 2000-14.

Forbrugskvoten er som andel af den korrigerede disponible indkomst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

4.3

4.3.1

Boligmarkedet

Boligpriser

Huspriserne har været stigende gennem hele sidste år, og tendensen er fortsat ind i 2015,

jf.

figur 4.13.

Fremgangen understøttes af stigende indkomster og beskæftigelse kombineret

med meget lave finansieringsomkostninger. Det skubber alt sammen i retning af en stigende

boligefterspørgsel. Det højere tempo på boligmarkedet slår også ud i indikationer på lavere

prisnedslag ifølge Realkreditrådet.

Priserne på ejerlejligheder er steget en del mere end huspriserne de seneste år, hvilket skal

ses i lyset af, at markedet for ejerlejligheder i høj grad er domineret af de store byer. Her har

en markant befolkningstilvækst bidraget til den stigende efterspørgsel efter boliger.

Fremgangen ses imidlertid ikke længere kun i hovedstaden. Huspriserne steg således i alle

regioner igennem 2014,

jf. figur 4.14.

Det kan blandt andet dække over, at stigende priser i

de store byer smitter af på omegnskommunerne.

Figur 4.13

Boligpriser, månedsindeks

Indeks (2006=100)

120

110

100

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Indeks (2006=100)

120

110

100

Figur 4.14

Huspriser fordelt på regioner

Indeks (2006=100)

120

110

100

04 05 06 07 08 09

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Nordjylland

11 12 13 14

Region Sjælland

Region Midtjylland

Indeks (2006=100)

120

110

100

Anm.: Danmarks Statistiks boligpriser på månedsbasis opgøres kun fra og med 2006 og er ikke sæsonkorri-

gerede. Tal for 2004-05 i figur 4.13 er derfor baseret på kvartalsdata.

Kilde: Danmarks Statistik.

Selv om boligpriserne er steget gennem det sidste par år, har det dog hvilet på et lavt antal

handler. Antallet af tinglyste salg har imidlertid været stigende gennem 2014, samtidig med at

udbuddet af boliger til salg er faldet,

jf. figur 4.15.

Den stigende aktivitet er sammen med det

begrænsede udbud med til at tippe vægtskålen mere i retning af sælgers marked, hvilket

yderligere understreges af, at prisnedslagene er aftaget i starten af året. Den stigende aktivi-

tet skyldes dog fortsat primært en øget aktivitet omkring hovedstaden. Liggetiderne i landet

som helhed er således fortsat høje, mens de i København by gennem det seneste år er faldet

til 2004-niveau,

jf. figur 4.16.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.15

Boligsalg og udbud

Antal (1.000)

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Antal tinglyste salg

Boliger til salg (h. akse)

Antal (1.000)

Figur 4.16

Liggetider

Antal dage

350

300

250

200

150

100

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Hele landet

København by

Antal dage

350

300

250

200

150

100

Anm.: I figur 4.15 er begge serier sæsonkorrigeret. Seneste observation for boliger til salg er givet alene ved

april. I figur 4.16 omfatter København by kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dra-

gør. Seneste observation er april.

Kilde: Danmarks Statistik og Realkreditrådet.

De stigende boligpriser skal i høj grad ses i lyset af de lave realkreditrenter. De lave renter

har trykket boligbyrden (beregnet med fastforrentet lån) ned til det laveste niveau siden 2000,

jf. figur 4.17.

Trods de seneste års husprisstigninger udgør boligudgifterne således fortsat en

mindre post på standardboligejerens (LO-par med to børn) budget, end de har gjort det se-

neste årti. I prognoseperioden forventes boligbyrden at forblive lav og dermed bidrage til en

styrket boligefterspørgsel.

I kombination med forventningen om fortsat stigende indkomster og beskæftigelse gennem

prognoseperioden giver den lave boligbyrde grundlag for boligpriser, der stiger hurtigere end

i de seneste år. Huspriserne forventes at stige med 4�½ pct. i både 2015 og 2016, hvilket, set i

et historisk lys (også hvis man korrigerer for den generelle prisudvikling), dog ikke er specielt

store prisstigninger,

jf. figur 4.18.

I 1990’erne steg boligpriserne eksempelvis gennem en år-

række markant uden at føre til opbygning af ubalancer på boligmarkedet.

Forventningen om stigende boligpriser afspejler et boligmarked i højere tempo. Det giver po-

tentiale for at sætte yderligere skub i dansk økonomi, såfremt noget af den stigende friværdi

omsættes i forbrug og boliginvesteringer. De stigende boligpriser har dog endnu ikke givet sig

udslag i væsentlig nettolåntagning i husholdningerne, jf. afsnit 3.2.

Udsigten til en længere periode med prisstigninger og meget lempelige finansieringsvilkår

rummer imidlertid en risiko for, at der fremadrettet kan opstå ubalancer på boligmarkedet – fx

hvis forventninger om stadigt stigende boligpriser bliver selvforstærkende, eller hvis kreditud-

viklingen begynder at vokse for hurtigt. Det kan have negative konsekvenser for den økono-

miske stabilitet, hvis der efterfølgende kommer en brat korrektion af boligpriserne, jf. Økono-

misk Analyse nr. 18,

Tilpasning af gæld og forbrug,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014. I

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

den nuværende konjunktursituation med en meget lempelig pengepolitik er det således vig-

tigt at følge udviklingen på boligmarkedet tæt.

Figur 4.17

Boligbyrden

Pct. af disp. indkomst

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Rentetilpasning

Fastforrentet

Pct. af disp. indkomst

Figur 4.18

Prisstigninger på enfamiliehuse og skøn

Pct.

-5

-10

-15

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Pct.

-5

-10

-15

Anm.: Beregningerne i figur 4.17 tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemo-

del. Boligbyrden er her opgjort som førsteårsydelsen (med afdrag) ved huskøb som andel af den di-

sponible indkomst for en familie bestående af et LO-par med to børn og knap 670.000 kr. i lønind-

komst i 2014. For nærmere detaljer, se anmærkningen til figur 4.19 i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2013.

Kilde: Danmarks Statistik, og egne beregninger.

4.3.2

Boliginvesteringer

De samlede boliginvesteringer tiltog med 6�½ pct. i 2014. Det dækker over en stigning i ho-

vedreparationerne på knap 12 pct., hvilket i udpræget grad skyldes høj aktivitet i første halvår

2014. Det skal blandt andet ses på baggrund af ekstraordinære reparationer oven på efter-

årsstormene i 2013,

jf. figur 4.19.

Beskæftigelsen i reparation og vedligehold steg også i 2014, og den positive udvikling synes

at være fortsat ind i 2015, også selv om BoligJobordningen er udløbet. Beskæftigelsen steg

således i 1. kvartal og ligger over niveauet i 1. kvartal 2014, hvor vejret ligesom i starten af i

år var relativt mildt.

Nybyggeriet aftog lidt sidste år og ligger fortsat på et meget lavt niveau,

jf. figur 4.20.

Det

skyldes dels en tendens til i højere grad at renovere eksisterende boliger frem for at bygge

nyt og dels det høje niveau for nybyggeriet under boomårene i 00’erne, som har bidraget til at

mætte en stor del af efterspørgslen efter nybyggeri i de senere år. Der er imidlertid begyn-

dende tegn på øget aktivitet i nybyggeriet i form af en markant vækst i beskæftigelsen i 1.

kvartal,

jf. figur 4.20.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.19

Hovedreparationer

Mia. kr. (kædede priser)

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Investeringer - hovedreparationer

Beskæftigelse - reparation og vedligehold (h. akse)

1.000 personer

Figur 4.20

Nybyggeri

Mia. kr. (kædede priser)

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Investeringer - nybyggeri

Beskæftigelse - nybyggeri og tilbygning (h. akse)

1.000 personer

Anm.: Figur 4.19 og figur 4.20 viser udviklingen i den stikprøvebaserede byggebeskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik.

På langt sigt følger boliginvesteringerne udviklingen i den relative pris på eksisterende huse

(købsprisen i forhold til byggeprisen på et nyt hus),

jf. figur 4.21.

Sammenhængen for landet

som helhed kan dog være påvirket af betydelige forskelle i jordpriserne, der kan udvikle sig

meget forskelligt på tværs af landet. Antallet af byggegrunde i hovedstaden er for eksempel

begrænset, hvilket kan give et ekstra underliggende pres på jordpriserne.

Siden 2008 har niveauet for boliginvesteringerne ligget relativt lavt, til trods for at faldende

priser på byggegrunde har holdt den relative huspris oppe. Det skyldes i høj grad byggeboo-

met i 00’erne. Det private nybyggeri forventes at tiltage igennem prognoseperioden, i takt

med at stigende boligpriser og meget billig finansiering gør det mere attraktivt at bygge nyt.

Ydermere ventes det støttede boligbyggeri også at bidrage til en markant fremgang i det

samlede nybyggeri til næste år.

Boliginvesteringerne forventes under ét at vokse med 4 pct. i år og 7 pct. næste år, hvormed

deres andel af BNP i år ligger på omtrent gennemsnittet for årene op til byggeboomet, 1990-

2004,

jf. figur 4.22.

Det skal ses på baggrund af, at hovedreparationerne ikke længere løftes

af de tidligere års udvidelse af Landsbyggefondens renoveringsramme.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.21

Boliginvesteringer og den relative pris for en-

familiehuse

Indeks (2001=100)

170

150

130

110

80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16

Relativ huspris

Boliginvesteringer

Figur 4.22

Boliginvesteringer

Indeks (2001=100)

170

150

130

Pct. af BNP

110

Boliginvesteringskvote

Gns.1990-2004

Gns. 1990-2014

Anm.: Den relative huspris er opgjort som forholdet mellem prisindekset for enfamiliehuse og et vægtet in-

deks for prisen på boliginvesteringer og prisen på byggegrunde.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.4

Erhvervsinvesteringer

Erhvervsinvesteringerne voksede med 1¼ pct. i 2014. Det skyldes i høj grad en stor import af

skibe. Investeringsvinduet, som fremrykkede planlagte investeringer fra 2014 til 2013, trak

isoleret set de samlede investeringer ned i 2014, og når der ses bort fra import af skibe, faldt

de samlede erhvervsinvesteringer fra 2013 til 2014. I det seneste halve år har der dog været

en vis fremgang i erhvervsinvesteringerne, også ekskl. skibe mv., drevet af blandt andet en

øget kapacitetsudnyttelse.

Investeringerne understøttes af det begyndende opsving i såvel Danmark som på flere vigti-

ge eksportmarkeder, mens meget gunstige finansieringsvilkår kan skubbe yderligere på inve-

steringerne. I 2015 og 2016 ventes erhvervsinvesteringerne især at blive ansporet af en øget

kapacitetsudnyttelse i de private erhverv som følge af stigende efterspørgsel. Erhvervsinve-

steringerne skønnes at vokse 3�½ pct. i år og 7 pct. næste år,

jf. tabel 4.3.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Tabel 4.3

Erhvervsmæssige investeringer

Gns.

1995-2014

2014

Mia. kr.

Samlede erhvervsinvesteringer

Materiel

- ekskl. boreplatforme, skibe og fly

Bygninger og anlæg

207,5

168,0

153,7

40,2

2013

2014

2015

2016

Årlig realvækst i pct.

2,1

3,3

3,8

4,7

1,3

-1,4

2,3

1,2

2,0

-1,7

-1,9

3,5

3,4

7,0

3,9

7,1

6,7

7,5

8,5

Anm.: De samlede erhvervsinvesteringer svarer til de faste bruttoinvesteringer ekskl. offentlige (ikke-

erhvervsmæssige investeringer) investeringer og boliginvesteringer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigende kapacitetsudnyttelse og et stadig mindre negativt outputgab – forskellen mellem

den faktiske og potentielle produktion - ventes at øge virksomhedernes investeringer relativt

til fx deres kapitalapparat (et mål for investeringskvoten). Trods fremgangen i investeringerne

ventes investeringskvoten i 2016 fortsat at være lav i forhold til det historiske gennemsnit,

jf.

figur 4.23.

Det afspejler blandt andet, at der også i 2016 ventes at være ledige produktions-

ressourcer i økonomien.

Virksomhedernes investeringsomfang afhænger ud over kapacitetsudnyttelsen også i høj

grad af finansieringsomkostningerne. Det er dog sandsynligt, at finansieringsomkostninger-

nes niveau ikke har samme betydning i starten af opsvinget, som de vil have i en senere fase

af opsvinget, hvor der er mindre ledig kapacitet i økonomien. Det hænger sammen med, at

behovet for ekstern finansiering er begrænset i starten af et opsving,

jf. boks 4.3.

Uanset valg

af finansieringskilde vil lave renter dog altid øge incitamentet til at investere, blandt andet for-

di afkastet ved alternativ placering også vil være lavt.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Figur 4.23

Investeringer som andel af samlet kapital-

apparat og outputgab

Pct. af kapitalapparatet

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Investeringskvote

Gennemsnit for kvoten (1990-2014)

Outputgab (h. akse)

Pct. af potentielt BNP

-1

-2

-3

-4

Figur 4.24

Nettoinvesteringskvote i private byerhverv

Pct. af BVT

-2

Pct. af BVT

-2

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

I alt

Materiel

Bygninger og anlæg

Anm.: For begge figurer vedrører investeringerne de private erhverv (ekskl. boligbenyttelse). Figur 4.24 an-

giver nettoinvesteringerne i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) i private byerhverv. Nettoinve-

steringer udgør forskellen mellem de samlede (brutto)investeringer og nedslidningen af kapitalappara-

tet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Produktionsapparatet er stagneret i de seneste år, idet investeringerne har været mindre end

nedslidningen af produktionsapparatet. Først i 2016 ventes de samlede investeringer igen at

nå et niveau, hvor de mere end modsvarer den løbende nedslidning af produktionsapparatet,

jf. figur 4.24.

Den svage udvikling i produktionsapparatet og en

stigende

produktion indebærer, at virksom-

hederne i 2016 har et lidt mindre produktionsapparat til rådighed per produceret enhed, end

der i gennemsnit har været i de seneste årtier. Det skyldes primært stagnation i beholdningen

af virksomhedernes bygninger og anlæg. Disse har i en længere årrække udgjort en stadig

mindre del af virksomhedernes værditilvækst, og denne generelle trend fortsætter gennem

prognoseårene.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Boks 4.3

Virksomhedernes finansieringsmønster afhænger af konjunkturerne

Erhvervsinvesteringernes finansieringsmønster ændres over konjunkturcyklen. Det skyldes blandt andet, at

bankernes kreditvurdering afhænger af konjunkturerne, da virksomhedernes nøgletal afhænger af disse.

Udviklingen i ekstern finansiering tenderer således at følge outputgabet,

jf. figur a.

Virksomhedernes an-

vendelse af ekstern finansiering i forhold til intern finansiering er også større i en højkonjunktur end i en lav-

konjunktur,

jf. figur b.

Konjunkturafhængigheden i finansieringsmønstret viser sig ved, at virksomhederne er-

faringsmæssigt anvender intern finansiering først i et opsving, og derefter, når investeringerne senere øges,

benytter virksomhederne sig af den relativt dyrere lånefinansiering,

jf. Danmarks Nationalbank

2009.

Studier fra blandt andet Federal Reserve (2014) peger samtidig på, at rentens gennemslag på erhvervsin-

vesteringer i USA under lavkonjunkturen kan have været lavt. En spørgeskemaundersøgelse i 2012 blandt

virksomheder viste, at hvis renten faldt 1 pct.-point, ville kun 5 pct. af virksomhederne ændre deres investe-

ringsplaner, mens 10 pct. af virksomhederne ville ændre deres investeringsplaner, hvis renten steg. Under-

søgelsen viste omtrent det samme et år senere, hvor renten var steget ca. 1 pct.-point. Grunden til, at virk-

somhederne ikke ville ændre deres investeringsplaner, var typisk, at gæld og ekstern finansiering ikke var

den marginale finansieringskilde for investeringer, fordi virksomhederne aktuelt var i stand til at finansiere

sig internt. De øvrige forklaringer var, at renteniveauet i forvejen var lavt, eller at investeringerne var be-

stemt af efterspørgslen, herunder efterspørgslen på langt sigt. Tilsvarende undersøgelser findes ikke for

Danmark. Men selvom finansieringsmønstrene i Danmark og USA naturligvis er forskellige, så varierer de

begge over konjunkturcyklen. Det indikerer, at rentegennemslaget på de danske erhvervsinvesteringer lige-

ledes dæmpes, når anvendelsen og af muligheden for ekstern finansiering er relativt lav.

Figur a

Ændring i ekstern finansiering og outputgab

Pct. af BVT

-20

-40

-60

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Ekstern finansiering

Outputgab (h. akse)

Pct. af potentiel BNP

-2

-4

-6

Figur b

Virksomheders investering og finansiering

Pct. af BVT

100

-25

-50

-75

-100

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Finansielle investeringer

Reale investeringer

Ekstern fin. (h. akse)

Intern fin. (h. akse)

Pct. af BVT

-100

Investering

-75

-50

-25

Finansiering

100

Anm.: Intern finansiering er bruttoopsparing, ekstern finansiering og finansielle investeringer er nettotrans-

aktioner i hhv. passiver og aktiver ekskl. handelskreditter. Reale investeringer er bruttoinvesteringer.

Kilde: Danmarks Statistik, ”The insensitivity of investments to interest rates”, Finance and Economics

Discussion Series, Federal Reserve 2014 og “Danske virksomheders finansiering i et makroøkono-

misk perspektiv”, Working paper no. 62, Danmarks Nationalbank, 2009.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Materielinvesteringerne steg med 2 pct. i 2014, hvor de blev trukket op af store investeringer i

transportmidler, herunder særligt import af skibe. Den ventede fremgang i økonomien øger

også efterspørgslen efter andre typer materielinvesteringer som maskiner, software eller in-

vesteringer i forskning og udvikling (FoU). Til gengæld ventes importen af skibe at falde tilba-

ge fra det høje niveau i 2014, hvilket lægger en dæmper på væksten i de samlede materielin-

vesteringer.

Den øgede indenlandske efterspørgsel vil understøtte investeringerne i servicesektoren,

mens investeringerne i industrien blandt andet øges som følge af den ventede fremgang på

eksportmarkederne. I 2015 og 2016 skønnes på den baggrund en stigning i materielinveste-

ringerne på henholdsvis 3�½ pct. og 6¾ pct.

Den ventede fremgang i industrien, herunder medicinalindustrien, er også med til at trække

FoU-investeringerne op i prognoseårene. FoU-investeringerne vurderes at være lidt mindre

konjunkturfølsomme end de øvrige materielinvesteringer. De har over de seneste årtier ud-

gjort en stadig større andel af virksomhedernes samlede investeringer,

jf. figur 4.25.

Det af-

spejler blandt andet, at FoU-investeringer er løntunge, hvormed deres pris relativt til fx ma-

skiner og software stiger over tid. Under opsvinget ventes FoU-investeringerne også i et vist

omfang at medvirke til at trække den samlede investeringskvote for materielinvesteringerne

op.

Figur 4.25

Investeringskvoter i FoU og materielinveste-

ringer

Pct. af privat BVT

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

Materiel

Materiel ekskl. FoU

FoU (højre akse)

Pct. af privat BVT

Figur 4.26

Ledige erhvervslokaler

Pct.

Ledige lejemål, kontor

Ledige lejemål, i alt

Pct.

Anm.: Figur 4.25 er i løbende priser, og BVT er for den private sektor ekskl. boligbenyttelse. Figur 4.26 vi-

ser ledige lokaler i pct. af skønnet bygningsmasse.

Kilde: Danmarks Statistik og Online-ED Statistikken.

Antallet af ledige erhvervslokaler er stadig højt, og påbegyndelsen af nyt erhvervsbyggeri er

fortsat på et lavt niveau. Den ledige bygningskapacitet var medvirkende til, at bygge- og an-

lægsinvesteringerne faldt med knap 2 pct. i 2014. Aktiviteten i det private erhvervsbyggeri har

samtidig været påvirket af strukturtilpasninger i forskellige erhverv, fx finansielle tjenester,

hvor investeringerne har været faldende over en årrække.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Den ventede fremgang i produktionen vil gradvist øge behovet for nye bygninger og anlæg.

Forventningerne til øget aktivitet i det private erhvervsbyggeri understøttes af, at den ledige

bygningskapacitet de seneste kvartaler har vist en vis nedadgående tendens,

jf. figur 4.26.

Samtidig er der udsigt til fremgang i de offentlige erhvervsmæssige anlægsinvesteringer sær-

ligt i 2016. De samlede bygge- og anlægsinvesteringer ventes på den baggrund at stige med

4 pct. i 2015 og 8�½ pct. i 2016.

4.5

Udenrigshandel og betalingsbalance

I 2014 fortsatte dansk eksport den fremgang, som satte ind, da gældskrisen i euroområdet af-

tog i slutningen af 2012. Det var i høj grad tjenesteeksporten, som trak fremgangen i 2014.

Vareeksporten var derimod omtrent uændret, idet energieksporten faldt kraftigt, mens indu-

strieksporten fortsatte med at stige.

I både 2015 og 2016 ventes væksten i eksporten at tiltage yderligere i takt med stærkere

vækst i den europæiske økonomi. Det giver sig både udslag i tiltagende vækst i industriek-

sporten og i eksporten af tjenester (ekskl. søtransport og turisme), som er meget afhængig af

nærmarkederne som Tyskland, Skandinavien og Storbritannien. Den højere eksportvækst i

2015 og 2016 skal også ses i lyset af, at energieksporten ikke længere ventes at trække be-

tydeligt ned. Ligesom i 2014 forventes der også en solid vækst i søtransporten som følge af

tiltagende verdenshandel og en fortsat udvidelse af den danske handelsflåde.

Den samlede eksport forventes således at stige med 4 pct. i år og 5 pct. i 2016. Eksporten

bidrager samlet set med henholdsvis ¾ og 1 pct.-point til væksten i BNP i 2015 og 2016,

jf.

tabel 4.4.

I takt med at den samlede efterspørgsel stiger, forventes væksten i den samlede import også

at øges til 4¼ pct. i 2015 og 5�½ pct. i 2016.

Tabel 4.4

Hovedtal for eksporten og importen

Gns. årlig

realvækst

2000-14

Pct.

Eksport

Import

3,2

4,2

2,6

3,8

-0,2

4,0

4,8

0,7

4,1

4,2

0,8

4,7

5,3

1,0

4,9

5,5

1,0

2014

2015

Dec.

Maj

2016

Dec.

Maj

Eksportens bidrag til BNP-væksten (pct.-point)

Anm.: Vækstbidragene er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode, dvs. vækstbidraget fra

eksporten er korrigeret for importindhold.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

4.5.1

Eksporten af varer

I 2014 var vareeksporten omtrent uændret,

jf. figur 4.27.

Det afspejler dog et kraftigt fald i

energieksporten, blandt andet på grund af et produktionsstop i Nordsøen, som medførte et

fald i udvindingen af olie og gas. Der var derimod fremgang i industrieksporten. I takt med at

fremgangen i den europæiske økonomi har opnået mere momentum, er eksportmarkeds-

væksten for industrivarer også blevet stærkere,

jf. figur 4.28.

De næste par år vurderes væk-

sten i europæisk økonomi at tiltage yderligere,

jf. afsnit 2.1.

Det er i høj grad også europæi-

ske lande, som har trukket den største fremgang i vareeksporten de seneste 10 år,

jf. boks

4.4.

Figur 4.27

Bidrag til vareeksporten

Pct.-point

-1

-2

-3

Øvrige

Energi

Industri

Samlet

Landbrug

Pct.

-1

-2

-3

Figur 4.28

Bidrag til eksportmarkedsvækst

Pct.

-1

-2

-3

USA

Øvrige

Pct.

-1

-2

-3

Europæiske lande

Anm.: Eksportmarkedsvæksten er baseret på skøn for væksten i BNP hos Danmarks primære samhandels-

partnere samt landenes historiske sammenhæng mellem BNP og importen af industrivarer. Landene

er vægtet med, hvor meget de aftager af Danmarks samlede industrieksport.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionens efterårsprognose og egne beregninger.

Vareeksporten skønnes at vokse med 3�½ pct. i år og knap 4�½ pct. i 2016. Det afspejler næ-

sten udelukkende udviklingen i industrieksporten, som ventes at stige med henholdsvis 4¾

pct. og 5�½ pct. i 2015 og 2016. Det indebærer et tab af markedsandele på knap �½ pct.-point

om året, hvilket er mindre end gennemsnittet siden 1995,

jf. tabel 4.2.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Boks 4.4

Stor fremgang i eksporten til Tyskland og de nye EU-lande i Østeuropa over de seneste 10 år

Fra 2004 til 2014 steg den samlede danske vareeksport, målt i løbende priser, ifølge nationalregnskabet

med ca. 190 mia. kr. Det skyldes primært en stigende eksport til de mere traditionelle eksportmarkeder,

men særligt eksporten til Tyskland har bidraget til fremgangen,

jf. figur a.

Derudover har der været en kraftig

fremgang i eksporten til de ti østeuropæiske lande, der i løbet af 00’erne blev medlemmer af EU.

Stigningen i vareeksporten til de nye EU-lande er især trukket af øget eksport til Polen, der over perioden er

vokset godt 9 mia. kr., men også eksporten til Tjekkiet og Rumænien har bidraget betragteligt. Det er ho-

vedsageligt varegrupperne

næringsmidler og levende dyr, maskiner og transportmidler

kemikalier og

kemiske produkter,

der har bidraget til væksten i eksporten til de nye EU-lande.

Den procentuelle vækst til de nye EU-lande i Østeuropa har været ca. 120 pct. over den 10-årige periode.

Til sammenligning voksede vareeksporten til Tyskland med 40 pct. over samme periode. Stigningen i ek-

sporten har dog været markant højere til Kina, hvor vareeksporten er steget med 225 pct.

Figur a

Vækst i vareeksporten fra 2004 til 2014

Mia. kr.

Tyskland

Nye EU-lande

(Østeuropa)

Norge

Sverige

Kina

USA

Finland

118

223

Procentuel vækst i vareeksporten fra 2004 til 2014

Mia. kr.

Anm.: De nye EU-lande indeholder Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Slovakiet, Ungarn, Tjekki-

et, Rumænien og Bulgarien.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det relativt lave tab af markedsandele i prognoseårene skal ses i lyset af flere forhold. For

det

første

er Danmarks lønkonkurrenceevne forbedret betydeligt i de seneste år, jf. afsnit 5.3.

Det kraftige fald i den effektive kronekurs i slutningen af 2014 og ind i 2015 indebærer også

en forventet forbedring af lønkonkurrenceevnen i 2015. Det vil yderligere bidrage til at gøre

danske varer billigere i udlandet. For det

andet

er der en tendens til, at Danmark taber flere

markedsandele, når væksten i udlandet i høj grad er trukket af høj investeringsvækst, hvilket

ikke vurderes at være tilfældet på kort sigt. For det

tredje

ventes der en stærkere vækst i me-

dicinaleksporten i 2015 og 2016. Medicinaleksporten er ikke lige så følsom over for eksport-

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

markedsvæksten som den resterende industrieksport, men afhænger mere af udvikling af

nye produkter og patenter.

Generelt har de vestlige lande tabt markedsandele de seneste årtier. Det skal blandt andet

ses i lyset af, at lande med et lavere BNP-niveau har større potentiale for vækst og øget han-

del. Det er fx tilfældet med Kina i de seneste årtier. Dermed vinder disse lande markedsande-

le, mens velstående lande som Danmark overordnet set taber markedsandele. Til gengæld

har Danmark i høj grad opnået et markant forbedret bytteforhold de seneste årtier modsat

mange andre lande,

jf. Økonomisk Redegørelse,

december 2014,

boks 4.6.

En forbedring i

bytteforholdet betyder, at eksportpriserne er steget kraftigere end importpriserne over en pe-

riode. Hermed opnås en velstandsgevinst, da en given mængde eksportvarer nu svarer til fle-

re importerede varer, end de gjorde tidligere.

Tabel 4.5

Industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne

1995-

2014

Pct.

Eksportmarkedsvækst

Industrieksport

Markedsandele

Arb.omk. pr. time

- Danmark

- Udlandet

Effektiv kronekurs

Relativ lønudvikling

korrigeret for valutakurs

Lønkonkurrenceevne

3,5

3,0

0,2

0,6

…

3,4

3,0

0,2

0,3

-0,8

3,1

1,6

-3,6

-2,4

0,4

1,9

2,9

-0,3

-1,9

2,7

2,5

-2,9

-3,1

9,3

1,8

2,2

1,8

1,2

1,6

1,8

2,3

0,9

0,3

-1,7

1,9

2,5

-4,9

-5,5

...

2,3

2,9

-0,5

-1,1

…

5,4

3,9

-1,5

4,2

3,3

-0,9

13,0

7,8

-5,2

7,5

7,0

-0,5

-0,6

0,4

1,0

1,2

2,6

1,4

3,6

2,3

-1,3

5,2

4,8

-0,4

5,9

5,5

-0,4

2000-

2014

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Markedsandele måler væksten i industriekspor-

ten i forhold til eksportmarkedsvæksten og er et udtryk for udviklingen målt i mængder. Der er an-

vendt vægte fra den effektive kronekurs til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der udgøres

af 21 OECD-lande. I prognoseperioden er det antaget, at væksten i de samlede arbejdsomkostninger

for industrien er de samme som lønstigningstakten i det respektive land. For Danmark er skønnene

for udviklingen i arbejdsomkostninger for DA-området, mens de historiske tal kun dækker fremstil-

lingsindustrien. Lønkonkurrenceevnen angiver udviklingen i de relative enhedslønomkostninger kor-

rigeret for valutakursudviklingen.

Kilde: EU-kommissionens efterårsprognose, OECD,

Economic Outlook 96,

november 2014, Eurostat, Reu-

ters EcoWin, DA, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2015 ventes de russiske sanktioner ikke længere at trække ned i eksporten af landbrugsva-

rer. Samtidig vil landbrugseksporten blive understøttet af liberaliseringer inden for landbruget

på EU-niveau, hvor mælkekvoterne bortfalder. På den baggrund ventes en vækst i land-

brugseksporten på 2 pct. i 2015 og 1�½ pct. i 2016.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Energieksporten følger normalt udviklingen i råstofudvindingen, hvilket også ventes at blive

tilfældet i 2015 og 2016. Derfor vil der forekomme et mindre fald i 2015, mens energiekspor-

ten vurderes at være omtrent uændret i 2016.

Boks 4.5

Markant fremgang i basisvareeksporten i 1. kvartal

Værdien af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv. (den såkaldte basisvareeksport) voksede med godt

2 pct. i 2014. Set i et historisk perspektiv er det en relativt beskeden vækst, som blandt andet skyldes en lil-

le tilbagegang i eksporten til landene uden for EU,

jf. figur a.

Især basisvareeksporten til BRIK-landene svig-

tede. Det skyldes et fald i eksporten til Rusland og Brasilien. Nedgangen i eksporten til Rusland skal blandt

andet ses i lyset af Ruslands sanktioner over for vestlige landbrugsprodukter, mens en træg udvikling i bra-

siliansk økonomi medførte en nedgang i eksporten til Brasilien.

Værdien af basisvareeksporten ud af EU er imidlertid tiltaget markant i starten af året. Det skyldes i høj grad

den seneste svækkelse af den effektive kronekurs, som medvirker til at hæve værdien af eksporten opgjort i

danske kroner. Det er især eksporten af

kemikalier og kemiske produkter

til USA og Kina, som har trukket

udviklingen,

jf. figur b.

I 1. kvartal har der også været en stigning i basisvareeksporten til lande i euroområ-

det. Det gælder fx i eksporten til Finland, Holland og Italien.

I 2015 og 2016 ventes væksten at stige til henholdsvis knap 5¾ og knap 6 pct., i takt med at der kommer

mere fart på europæisk økonomi.

Figur a

Basisvareeksporten til EU og uden for EU

Figur b

Væksten i basisvareeksporten til udvalgte lan-

de, 1. kvartal 2015 i forhold til 1. kvartal 2014

Pct.

-5

Pct.

-5

Indeks (2007=100)

160

150

140

130

120

110

100

Indeks (2007=100)

160

150

140

130

120

110

100

Ikke EU

BRIK

SWE

NOR

POL

CHN

FIN

ITA

DEU

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.5.2

Eksporten af tjenester

I 2014 var der en solid fremgang i tjenesteeksporten, herunder specielt søtransporten. Udvik-

lingen skal ses i lyset af en udvidelse af den danske handelsflåde, men skyldes især, at den

Ikke-EU

USA

FRA

I alt

NLD

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

tiltagende verdenshandel har ført til en fremgang i containertransport,

jf. figur 4.29.

En gene-

rel bedring af de internationale konjunkturer ventes at understøtte verdenshandlen yderligere

og dermed også fremgangen i søtransporten i de næste par år.

I takt med at væksten er blevet stærkere i Europa og specielt på Danmarks nærmarkeder

som Tyskland, Storbritannien og Sverige, er der også kommet mere gang i eksporten af øvri-

ge tjenester ekskl. turisme, såsom ingeniørrådgivning, konsulentbistand og finansielle ydel-

ser, mv. Over 75 pct. af Danmarks eksport af disse tjenesteydelser går til lande i Europa,

jf.

figur 4.30.

I løbet af prognoseperioden ventes tiltagende vækst i Europa derfor at trække en

tiltagende fremgang i eksporten af øvrige tjenester.

På denne baggrund skønnes dansk tjenesteeksport at vokse henholdsvis 5 pct. og 5¾ pct. i

2015 og 2016.

Figur 4.29

Verdenshandel og global containereksport

Mio. TEU

12,0

Indeks, 2012m1=100

112

110

11,5

108

106

11,0

104

Figur 4.30

Eksport af tjenester ekskl. søtransport 2014

23%

30%

15%

10,5

102

100

10,0

Global containerhandel

Verdenshandel (mængder)

Tyskland

18%

Øvrig Europa

Norge

Resten af verden

Sverige

14%

Anm.: I figur 4.29 er global containerhandel et 12 måneders glidende gennemsnit. Det skyldes, at tidsserien

ikke er lang nok til sæsonkorrektion og at der er store sæsonudsving. Eksport af øvrige tjenester i fi-

gur 4.4 er den samlede tjenesteeksport eksklusive søtransport.

Kilde: Container Trades Statistics Ltd, Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.5.3

Importen af varer og tjenester

I takt med at den samlede efterspørgsel stiger, forventes væksten i den samlede import også

at tiltage. Det gælder både vare- og tjenesteimporten. Tjenesteimporten vokser typisk med

nogenlunde samme hastighed som tjenesteeksporten. Det følger af søtransportens høje im-

portindhold af tjenester såsom chartring af skibe og havnebetjening. På den baggrund ventes

tjenesteimporten at vokse med henholdsvis 5¾ og 6 pct. i 2015 og 2016. I år ventes et bety-

deligt fald i importen af skibe og fly, hvilket vil trække ned i væksten i vareimporten relativt til

udviklingen i den samlede efterspørgsel. Samlet ventes en vækst i vareimporten på 3¼ pct.

og 5�½ pct. i 2015 og 2016.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

4.5.4

Betalingsbalancens løbende poster og Danmarks nettoaktiver

over for udlandet

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster vurderes at tiltage, så det igen kommer

op over 7 pct. af BNP i 2015 og 2016,

jf. tabel 4.6.

Det afspejler et stigende overskud på va-

re- og tjenestebalancen (handelsbalancen) til 115 mia. kr., mens overførsler trækker ned. Ef-

ter et mindre fald i 2014 ventes nettoformueindkomsten igen at stige til godt 70 mia. kr. i

2015.

Den betydelige nettoformueindkomst skyldes to forhold. For det

første

er nettoformuen over

for udlandet stor. For det

andet

er sammensætningen af udlandets tilgodehavender i Dan-

mark anderledes end de danske borgeres tilgodehavenderne i udlandet. En stor del af Dan-

marks tilgodehavender i udlandet er nemlig placeret i direkte investeringer i form af ejerskab

af udenlandske virksomheder mv., hvor udbyttet generelt er relativt højt. Modsat ejer udlan-

det relativt mange og et stigende antal danske obligationer, herunder realkreditobligationer,

jf. boks 4.6.

De meget lave obligationsrenter indebærer dermed et forholdsvist lavt afkast til

udlandet i prognoseårene. I år vil et betydeligt ekstraordinært udbytte fra A. P. Møller –

Mærsk aktierne dog indebære et større udbytte på de udenlandsk ejede danske aktier i 2015,

jf. boks 4.1.

Men samlet set ventes de faldende renter at trække op i nettoformueindkomsten i

forhold til 2014.

Da de eksisterende overskud på betalingsbalancen bliver geninvestereret i udlandet, vil net-

toformueindkomsten stige. Samtidig vil det ekstraordinære udbytte fra A. P. Møller – Mærsk

falde bort. Derfor ventes nettoformueindkomsten at stige til 81 mia. kr. i 2016.

Overskuddene på betalingsbalancen vil medvirke til, at Danmarks formue over for udlandet

vil stige til ca. 53 pct. af BNP i 2016.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Tabel 4.6

Betalingsbalancens løbende poster

2008

Mia. kr.

Varebalancen

Do. i pct. af BNP

- Landbrugsvarer

- Energivarer

- Industrivarer

- Andre varer

Tjenestebalancen

- Turister

- Øvrige tjenester

Vare- og tjenestebalancen

Do. i pct. af BNP

Formueindkomst, netto

Lønindkomst, netto

EU-betalinger, netto

Andre løbende overførsler

Løbende poster, i alt

Do. i pct. af BNP

Nettoaktiver, ultimo

Do. i pct. af BNP

Værdiregulering

3,3

0,2

36,2

-15,4

12,8

-30,2

55,6

1,0

54,5

58,9

3,3

31,1

-15,1

-10,0

-16,9

48,0

2,7

-91

-5,1

-40

48,8

2,8

38,0

-7,4

43,9

-25,8

25,9

-2,8

28,8

74,7

4,4

24,0

-12,7

-9,7

-19,3

56,9

3,3

58,8

3,3

39,2

-12,7

53,0

-20,7

51,1

-1,6

52,8

110,0

6,1

36,2

-10,7

-21,7

103,0

5,7

233

13,0

56,1

3,1

40,2

-27,0

55,1

-12,2

45,6

0,4

45,3

101,7

5,5

45,6

-10,7

-11,0

-20,3

105,3

5,7

502

27,4

158

52,2

2,8

40,3

-28,2

52,0

-12,0

47,8

0,2

47,6

100,0

5,4

48,9

-10,3

-12,7

-20,9

105,0

5,6

677

36,3

52,1

2,8

40,2

-35,2

64,9

-17,9

56,2

1,5

54,7

108,3

5,7

73,5

-10,3

-14,0

-21,5

136,0

7,2

725

38,5

-88

39,3

2,0

38,7

-37,5

69,7

-31,7

62,0

2,3

59,7

101,3

5,3

61,1

-9,9

-11,4

-22,4

118,6

6,2

790

41,2

-54

49,0

2,5

38,8

-35,3

77,0

-31,5

64,5

2,3

62,2

113,5

5,8

71,0

-11,0

-13,0

-21,7

138,8

7,0

930

47,1

43,8

2,1

39,3

-43,3

82,8

-35,0

69,4

2,7

66,7

113,2

5,5

81,5

-11,5

-12,4

-23,6

147,2

7,2

1079

52,8

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Betalingsbalancens underposter er opgjort på nationalregnskabsform. Opdelingen på varegrupper

svarer til ADAM-definitioner og kan afvige fra varegrupperingen i udenrigshandelsstatistikken. In-

dustrivarer er ekskl. skibe og fly mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 4

Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Boks 4.6

Udlandet er glade for danske realkreditobligationer

Udlandets beholdning af danske realkreditobligationer er steget med knap 400 mia. kroner siden 2008,

jf.

figur a.

Samtidig er udlandets ejerandel af alle udstedte realkreditobligationer steget med omkring 10 pct.-

point, så udlandet nu ejer ca. 20 pct.,

jf. figur b.

Udlandets stigende appetit efter danske realkreditobligatio-

ner har medvirket til at presse boligrenterne ned. Det er særligt beholdningen af korte realkreditobligationer

med en restløbetid under 5 år, der har stået for stigningen i udlandets beholdning, mens beholdningen af

obligationer med en løbetid over 10 år har været forholdsvis konstant. Realkreditobligationer udgør omkring

60 pct. af udlandets beholdning af danske obligationer (resten udgøres hovedsageligt af statsobligationer).

Der er særligt to forhold, som gør, at de danske realkreditobligationer har klaret sig godt gennem krisen. For

det

første

har realkreditobligationerne bevaret deres gode kreditvurdering, hvilket blandt andet skyldes, at

det danske realkreditsystem er forholdsvist robust over for udsving på boligmarkedet. Samtidig betragtes

Danmark generelt som en sikker havn for internationale investorer, blandt andet som følge af holdbare of-

fentlige finanser, en veludviklet økonomi, lav offentlig gæld og en stor nettoformue over for udlandet. For

det

andet

har realkreditobligationerne bevaret deres omsættelighed gennem krisen. Det har specielt været

en vigtig egenskab i en periode, hvor de finansielle markeder har været fokuserede på aktivers likviditet.

Figur a

Udlandets beholdning af danske realkreditobli-

gationer fordelt på restløbetid

Mia. kr.

700

600

500

400

300

200

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Over 5 år

1 til 5 år

Mindre end 1 år

Mia. kr.

700

600

500

400

300

200

100

Figur b

Udlandets ejerandel af danske realkreditobliga-

tioner

Pct.

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Nyt kapitel

Produktion, arbejds-

marked, løn og priser

Der har nu været fremgang i dansk økonomi siden midten af 2013, og BNP steg med 1,1 pct.

i 2014. Alle efterspørgselskomponenter voksede i 2014, og især den indenlandske efter-

spørgsel steg i slutningen af året. Fremgangen i dansk økonomi er derved blevet mere bredt

funderet efter i overvejende grad at have været drevet af efterspørgsel fra eksportmarkeder-

ne.

Udbudsforholdene i økonomien muliggør, at produktionen kan øges mærkbart, uden at der

opstår generelle kapacitetsproblemer, herunder mangel på arbejdskraft. Der er fortsat ledig

produktionskapacitet, hvilket blandt andet afspejles i et negativt outputgab på godt 2 pct. i

2014.

BNP skønnes at vokse med 1,7 pct. i 2015 og 2,0 pct. i 2016. Væksten vil både være trukket

af eksporten og den private indenlandske efterspørgsel, og den offentlige efterspørgsel giver

også et mindre vækstbidrag i 2015 og 2016.

Fremgangen i dansk økonomi kommer klarest til udtryk på arbejdsmarkedet, hvor beskæfti-

gelsen er vokset uafbrudt siden midten af 2013. Den private beskæftigelse var ved udgangen

af 2014 steget med 38.000 personer siden vendepunktet, heraf alene 29.000 personer igen-

nem 2014. Indikatorer peger på, at beskæftigelsesfremgangen er fortsat ind i 2015.

I takt med at konjunkturerne forbedres, ventes fremgangen på arbejdsmarkedet at fortsætte.

Det skønnes, at den samlede beskæftigelse vokser med henholdsvis 23.000 og 29.000 per-

soner i 2015 og 2016. Der er fortsat ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, og fremgangen i

beskæftigelsen vurderes at kunne finde sted uden at give anledning til generelle flaskehalse

på arbejdsmarkedet. Samtidig indebærer de senere års reformer en stigende strukturel be-

skæftigelse, der kan understøtte en holdbar udvikling på arbejdsmarkedet.

Den stigende beskæftigelse ventes at medføre en gradvis reduktion af bruttoledigheden.

Bruttoledigheden har generelt været aftagende siden midten af 2012. I marts var der knap

7.000 færre ledige end 12 måneder forinden. Bruttoledigheden ventes at falde yderligere

med 6.000 personer i år og 7.000 personer i 2016.

Lønningerne udvikler sig fortsat afdæmpet. Udviklingen afspejler en vis løntilbageholdenhed,

der skal ses i sammenhæng med, at der fortsat er ledige ressourcer på arbejdsmarkedet.

Prisudviklingen er ligeledes afdæmpet, sådan at der forventes en reallønsfremgang i progno-

seperioden.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

101

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

5.1

Produktion

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter, og der har nu været ubrudt vækst i BNP i hvert

kvartal siden vendepunktet i midten af 2013,

jf. figur 5.1.

I hvert af de to seneste kvartaler har

væksten i BNP været større end 0,5 pct. BNP voksede med 1,1 pct. i 2014 som helhed og

dermed noget hurtigere end forventet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014. Alle efter-

spørgselskomponenter voksede i 2014. Især steg den indenlandske efterspørgsel i slutnin-

gen af året, og fremgangen i dansk økonomi er derved på vej til at blive mere bredt funderet

efter overvejende at have været drevet af efterspørgsel fra eksportmarkederne.

Der var i 4. kvartal 2014 fremgang i stort set alle private byerhverv samt råstofudvindingen,

mens kun landbruget og transporterhvervet gik tilbage. Samlet steg BVT i den private sektor

ekskl. råstof med 1,2 pct. sidste år, og aktiviteten er godt på vej til at være genoprettet i for-

hold til situationen før krisen, idet den nu er tilbage på niveauet fra 2006,

jf. figur 5.2.

Figur 5.1

BNP-vækst

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

Figur 5.2

BNP, BVT i privat sektor ekskl. råstof og BNI

Indeks (2009K2=100)

110

108

106

104

Indeks (2009K2=100)

110

108

106

104

102

100

BNP

BNI

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

102

100

Kvartalsvækst

Årlig vækst

Privat sektor ekskl. råstof

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

102

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Ses der på indkomster, ligger bruttonationalindkomsten (BNI)

nu højere end før krisen. Ud-

viklingen skal ses i sammenhæng med, at Danmark nu har et stort tilgodehavende i udlandet,

mens der før krisen stadig var en stor udlandsgæld. Det betyder, at Danmark netto modtager

rente- og formueindkomst fra udlandet, hvilket bidrager til en højere dansk velstand målt ved

BNI.

Mulighederne for fortsat fremgang og tiltagende vækst skal ses i sammenhæng med, at der

fortsat er ledig produktionskapacitet, hvilket også afspejles i et negativt outputgab på ca. 2¼

pct. i 2014. Produktionen kan altså øges mærkbart, uden at der opstår generelle kapacitets-

problemer, herunder mangel på arbejdskraft.

Indikatorer for udviklingen ind i 2015 omfatter blandt andet tal for industriproduktionen og fir-

maernes køb og salg (momsstatistikken), der rækker frem til marts. Der er traditionelt store

udsving i disse månedstal, men de peger generelt på fortsat fremgang i produktion og om-

sætning på tværs af brancher.

Forventningerne til den fremtidige produktion og omsætning er helt overvejende positive. Et

flertal af virksomhederne inden for industri, byggeri og service forventer stigende produktion

og omsætning i de kommende måneder,

jf. figur 5.3

5.4.

Der er dog også en del virksom-

heder, som melder om for store færdigvarelagre og lav ordrebeholdning.

Figur 5.3

Forventninger til fremtidig produktion

Nettotal

-10

-20

-30

-40

Industri

Byggeri

Nettotal

Figur 5.4

Forventninger til fremtidig omsætning

Nettotal

-10

-20

-30

-40

-10

-20

Service

Detailhandel

-10

-20

Nettotal

Anm.: Der er i figur 5.3 og 5.4 anvendt tre måneders glidende gennemsnit. Serien i figur 5.3 er sæsonkorri-

geret. Da serierne i figur 5.4 kun findes kortere tid tilbage, kan disse ikke sæsonkorrigeres.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

BNI er et mål for et lands samlede indkomster og opgøres som BNP fratrukket aflønning af ansatte og formue-

indkomst fra udlandet (netto) samt produktions- og importskatter minus subsider fra udlandet.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

103

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

BNP skønnes at vokse med 1,7 pct. i 2015 og 2,0 pct. i 2016. Væksten vil både være trukket

af eksporten og den private indenlandske efterspørgsel, og den offentlige efterspørgsel giver

også et mindre vækstbidrag i 2015 og 2016,

jf. figur 5.5.

Figur 5.5

Bidrag til BNP-væksten (ekskl. importindhold)

Pct.-point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2013

2014

Privatforbrug

Eksport

Lagerinvesteringer

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2015

2016

Offentlig efterspørgsel

Private investeringer

BNP-vækst (h. akse)

Figur 5.6

Vækstbidrag fra Nordsøen

Pct.-point

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

Pct.-point

0,1

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

-0,7

Anm.: Vækstbidragene i figur 5.5 er beregnet ved den såkaldte input-output-baserede metode. De beregne-

de vækstbidrag fra den offentlige efterspørgsel afviger fra aktivitetsvirkningen opgjort med finansef-

fekten, jf. kapitel 6. Det skyldes, at finanseffekten beregner virkningen af offentligt forbrug og inve-

steringer i forhold til en situation med neutral finanspolitik, defineret ved såkaldte nulpunkter, jf.

Økonomisk Redegørelse,

december 2011.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigende efterspørgsel som følge af øget privat forbrug, boligbyggeri og bygge- og anlægsin-

vesteringer vil trække en fremgang i de private serviceerhverv og i bygge- og anlægssekto-

ren. Samtidig vil efterspørgslen fra udlandet bidrage til fortsat fremgang i de eksportoriente-

rede erhverv i industrien. BVT i den private sektor skønnes på den baggrund øget med hen-

holdsvis 2,2 pct. og 2,6 pct. i 2015 og 2016,

jf. tabel 5.1.

104

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Tabel 5.1

Vækst i BVT i udvalgte erhverv

Andel

2014

Gns.

95-08

95-14

2012

2013

2014

2015

2016

Realvækst i pct.

BVT i alt

Offentlig sektor

Privat sektor

Privat sektor ekskl. råstof

Private byerhverv

100

2,0

1,2

2,2

2,1

2,4

1,3

1,0

1,4

1,8

1,6

-0,6

-1,3

-0,4

-0,1

0,3

-0,6

0,1

-0,8

-0,2

0,9

1,2

1,7

1,0

1,2

1,6

1,8

0,5

2,2

2,3

2,6

2,0

0,2

2,6

2,8

Anm.: Private byerhverv er fremstilling, bygge og anlæg samt serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den faldende produktion i Nordsøen har siden 2006 trukket den samlede vækst i BNP ned

med i gennemsnit 0,3 pct.-point om året,

jf. figur 5.6.

I 2015 ventes et lille fald i udvindingen

af olie og gas i Nordsøen efterfulgt af en lille stigning i 2016 ifølge Energistyrelsens seneste

prognose fra juni 2014. Der er tale om begrænsede ændringer, sådan at det skønnede

vækstbidrag fra produktionen i Nordsøen vurderes at blive tæt på nul i begge år.

I forhold til tidligere vendinger er opsvinget kun kommet langsomt i gang,

jf. figur 5.7.

Frem-

gangen har dog fået betydeligt mere momentum de seneste to kvartaler, og styrken i frem-

gangen understreges af, at BNP er steget de seneste seks kvartaler i træk. Normalt ses lan-

ge perioder med uafbrudt kvartalsvækst kun under konjunkturopgange, og i forhold til et nor-

malt konjunkturforløb er dansk økonomi nu inde i et opsving forstået som en periode, hvor

BNP-væksten overstiger den potentielle vækst, og outputgabet gradvist bliver indsnævret,

jf.

boks 5.1.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

105

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.7

BNP-vækst i forhold til tidligere vendinger

Indeks (bund=100)

114

112

110

108

106

104

102

100

-3 -2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

1993K2

2003K2

2013K2

Indeks (bund=100)

114

112

110

108

106

104

102

100

Figur 5.8

BNP og potentielt BNP

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

BNP

Potentielt BNP

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

1.950

1.900

1.850

1.800

1.750

1.700

Anm.: Figur 5.7 viser antal kvartaler siden vendepunktet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Styrken af den forventede fremgang i 2015 og 2016 betyder, at outputgabet forventes at blive

indsnævret fra godt 2 pct. i 2014 til knap 1¼ pct. i 2016. Der vil således stadig være ledig

produktionskapacitet i 2016. Det skyldes ikke alene den langstrakte konjunkturnormalisering

efter det internationale tilbageslag i 2008-09, men er også en konsekvens af en underliggen-

de stigning i den potentielle produktion, som blandt andet er et resultat af en stigende struktu-

rel beskæftigelse,

jf. figur 5.8.

Konjunkturfremgangen kan derved forløbe med en stabil pris-

og lønudvikling, og dansk økonomi ventes ikke at støde ind i generelle kapacitetsbegræns-

ninger. Uden den underliggende stigning i den potentielle produktion ville outputgabet allere-

de blive lukket i prognoseperioden med risiko for et stigende kapacitetspres og afdæmpning

af væksten. De seneste års reformer giver således mulighed for et holdbart opsving.

106

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Boks 5.1

Dansk økonomi er på vej ind i et opsving

BNP er vokset de seneste seks kvartaler i træk. Det er en forholdsvis lang periode med uafbrudt vækst, som

tidligere kun er set i perioder, hvor økonomien har været inde i en konjunkturopgang. Væksten har dog indtil

midten af 2014 været forholdsvis moderat, og i forhold til tidligere vendinger har den samlede stigning i BNP

været lavere.

Den seneste udvikling i BNP peger på, at dansk økonomi nu er inde i et opsving, hvor væksten i en længere

periode kan overstige væksten i potentielt BNP,

jf. figur a.

Derved indsnævres det negative outputgab grad-

vist. I den seneste mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi i Konvergensprogram 2015 (KP15) luk-

kes outputgabet omkring 2019. Den forholdsvis lange periode, som konjunkturnormaliseringen forløber over,

skal ses i sammenhæng med dybden af de forudgående års tilbageslag, og at genopretningen efter et tilba-

geslag forbundet med en finansiel krise normalt kræver længere tid.

Væksten i BNP kan svinge forholdsvis meget fra kvartal til kvartal, og selv inde i et klart opsving kan der fo-

rekomme kvartaler med tilbagegang, uden at det nødvendigvis afbryder konjunkturopgangen.

Figur a

Sammenhæng mellem BNP-vækst og outputgab over et konjunkturforløb

BNP-vækst, pct.

-2

-4

-6

-4

-3

1983-93

-2

-1

Outputgab, pct.

2003-13

2013-16

1993

2013

2016

2003

BNP-vækst, pct.

Opsving

1983

Ekspansion

-2

-4

-6

Afmatning

Afdæmpning

1993-2003

Anm.: Den stiplede linje i figur a angiver den gennemsnitlige vækst i potentielt BNP i perioden 1983-2014. I

perioder, hvor væksten i BNP overstiger den potentielle vækst i BNP, bliver outputgabet mindre nega-

tivt eller mere positivt. Omvendt bliver outputgabet mindre positivt eller mere negativt i perioder med

en vækst i BNP, der er mindre end den potentielle.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

107

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Den forventede stigning i produktionen i 2015 og 2016 ventes også at komme til udtryk i pro-

duktivitetsudviklingen. I de første år af krisen gennemgik beskæftigelsen en stor tilpasning.

Beskæftigelsen er nu støt stigende igen, men da produktionen ventes at vokse endnu hurti-

gere, er der samlet set udsigt til en produktivitetsudvikling på linje med den historiske udvik-

ling efter flere år med svag produktivitetsvækst,

jf. tabel 5.2.

Produktivitetsudviklingen har i de seneste år været betydeligt bedre i industrien end i de pri-

vate serviceerhverv. Den bedre udvikling hænger sammen med, at fremgangen i industrien

især har fundet sted i brancher, der er kendetegnet ved høj produktivitet. Det gælder ikke

mindst medicinalindustrien, der på en lang række områder har præsteret bedre end de øvrige

industrierhverv. Desuden kan det have betydning, at industrien i højere grad er konkurrence-

udsat sammenlignet med fx privat service.

Industrien skønnes fortsat at have en bedre produktivitetsudvikling end de øvrige erhverv i de

kommende år, uden dog at nå op på sin historiske tendens.

Tabel 5.2

Timeproduktiviteten i udvalgte erhverv

Gns.

Realvækst i pct.

Samlet

Bygge og anlæg

Industri

Private serviceerhverv

Private byerhverv

95-08

1,0

0,3

2,4

0,8

0,9

95-14

0,9

0,1

3,0

0,8

1,0

2012

0,5

-0,9

7,1

0,1

1,7

2013

-0,2

-1,1

4,4

0,7

1,2

2014

0,3

0,2

0,1

1,3

0,5

2015

0,8

0,1

2,0

1,2

2016

1,0

1,1

2,3

1,6

1,4

Anm.: Private byerhverv er fremstilling, bygge og anlæg samt serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5.2

Arbejdsmarkedet

Den positive udvikling på arbejdsmarkedet fortsætter. Beskæftigelsen har været stigende si-

den midten af 2013 som følge af fremgang i den private sektor, og ledigheden er faldet. Den

private beskæftigelse var ved udgangen af 2014 steget med 38.000 personer siden vende-

punktet, heraf alene 29.000 personer igennem 2014. Indikatorer peger på, at beskæftigelses-

fremgangen er fortsat ind i 2015.

I takt med at konjunkturerne forbedres, ventes fremgangen på arbejdsmarkedet at fortsætte,

jf. figur 5.9.

Der er fortsat ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, og fremgangen i beskæfti-

gelsen vurderes at kunne finde sted uden at give anledning til generelle flaskehalse på ar-

bejdsmarkedet. Samtidig indebærer de senere års reformer en stigende strukturel beskæfti-

gelse, der understøtter en holdbar fremgang på arbejdsmarkedet.

108

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.9

Samlet beskæftigelse

1.000 personer

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

1.000 personer

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

Figur 5.10

Bruttoledighed

1.000 personer

350

300

250

200

150

100

1.000 personer

350

300

250

200

150

100

Anm.: Figur 5.9 viser beskæftigelsen inkl. orlov.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den stigende beskæftigelse ventes at medføre en gradvis reduktion af bruttoledigheden, som

generelt har været aftagende siden midten af 2012. I marts var der knap 10.000 færre ledige

end 12 måneder forinden. Bruttoledigheden ventes at falde yderligere med 6.000 personer i

år og 7.000 personer i 2016,

jf. figur 5.10.

5.2.1

Beskæftigelse og arbejdsstyrke

Fremgangen i beskæftigelsen har fundet sted i den private sektor. Den private beskæftigelse

er steget med mere end 2 pct. siden foråret 2013,

jf. figur 5.11.

Beskæftigelsen er nu vokset

til næsten 2,8 mio. personer ved udgangen af 2014, svarende til beskæftigelsesniveauet ved

udgangen af 2005. De seneste år har udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid været no-

genlunde konstant, så stigningen i beskæftigelsen har været fulgt af en næsten parallel stig-

ning i antallet af præsterede timer.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

109

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.11

Udvikling i privat beskæftigelse og antal

præsterede timer

Indeks (13K2=100)

102,5

102,0

101,5

101,0

100,5

100,0

99,5

13K1 13K2 13K3 13K4 14K1 14K2 14K3 14K4

Beskæftigelse

Timer

Indeks (13K2=100)

102,5

102,0

101,5

Figur 5.12

Gennemsnitligt antal præsterede timer pr.

beskæftiget

Timer

1.575

1.550

1.525

Timer

1.575

1.550

1.525

1.500

1.475

1.450

101,0

1.500

100,5

100,0

99,5

1.475

1.450

Anm.: Beskæftigelsen i figur 5.11 er inkl. orlov. Figur 5.12 viser antallet af præsterede timer i forhold til den

samlede beskæftigelse ekskl. orlov.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indikatorer for beskæftigelsen, herunder lønmodtagerbeskæftigelsen og byggebeskæftigel-

sen, peger på, at den positive udvikling i den private beskæftigelse er fortsat ind i 2015. De

kommende år vurderes den øgede aktivitet i dansk økonomi at føre til en yderligere stigning i

beskæftigelsen, og det skønnes, at den samlede beskæftigelse vil vokse med 23.000 perso-

ner i 2015 og 29.000 personer i 2016.

På baggrund af den forventede udvikling i det offentlige forbrug skønnes den offentlige be-

skæftigelse at stige med 3.000 personer i 2015 og 1.000 i 2016. Dermed vil størstedelen af

stigningen i beskæftigelsen ske i den private sektor med henholdsvis 20.000 personer i 2015

og 28.000 personer i 2016.

Det gennemsnitlige antal præsterede timer pr. beskæftiget forventes at være uændret over

prognoseperioden. Historisk har den gennemsnitlige arbejdstid været aftagende, mens den i

de seneste år har været omtrent uændret,

jf. figur 5.12.

Det vurderes, at en del af beskæfti-

gelsesstigningen i de kommende år består af personer over 60 år, som ellers ville være gået

på efterløn, og af studerende med deltidsjob. Det trækker i retning af en lavere gennemsnitlig

arbejdstid. Dette opvejes af, at den stigende økonomiske aktivitet og forhøjelsen af topskat-

tegrænsen ventes at trække op i den gennemsnitlige arbejdstid.

110

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.13

Bidrag til vækst i beskæftigelsen

1.000 personer

-20

-40

-60

-80

-100

-120

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Service

Bygge og anlæg

Industri

Øvrige

I alt

1.000 personer

-20

-40

-60

-80

-100

-120

Figur 5.14

Beskæftigelsesfrekvens for 15-64 årige

Pct. af befolkningen

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Pct. af befolkningen

Anm.: Øvrige erhverv i figur 5.13 udgøres af offentlige tjenester, landbrug, råstofindvinding, forsynings-

virksomhed og boligbenyttelse. Beskæftigelsen i figur 5.13 og 5.14 er inkl. orlovspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

En væsentlig del af den øgede beskæftigelse siden midten af 2013 har fundet sted i de priva-

te serviceerhverv, ligesom værditilvæksten (BVT) i serviceerhvervene er gået frem,

jf. figur

5.13.

Der var også en udtalt fremgang i aktiviteten og beskæftigelsen i de private serviceer-

hverv før krisen i 2008-09, og tendensen ventes at fortsætte i prognoseperioden. Beskæfti-

gelsen ventes ligeledes at stige i industrien og byggeriet som følge af den øgede økonomiske

aktivitet, hvilket understøttes af den seneste udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen.

Den skønnede udvikling i beskæftigelsen medfører en stigning i beskæftigelsesfrekvensen

for 15-64-årige,

jf. figur 5.14.

Stigningen i beskæftigelsen afspejler i første omgang en større

efterspørgsel efter arbejdskraft som følge af konjunkturudviklingen. Samtidig bidrager de se-

neste års reformer til en stigende strukturel beskæftigelse,

jf. figur 5.15.

Derved kan beskæf-

tigelsen vokse i de kommende år, uden at der opstår generelle flaskehalse på arbejdsmarke-

det,

jf. boks 5.2.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

111

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.15

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Faktisk beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.000

2.900

2.800

Figur 5.16

Lønmodtagerandele for udvalgte årgange

Pct.

2.700

2.600

2.500

59 år

59�½ år

60 år

60�½ år

61 år

61�½ år

Født januar 1953 (efterløn 60 år)

Født januar 1954 (efterløn 60�½ år)

Født juli 1954 (efterløn 61 år)

Anm.: Figur 5.15 viser beskæftigelsen inkl. orlov. Alle personer med lønindkomst i måneden er registreret

som lønmodtagere uanset arbejdsomfanget i figur 5.16.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Lovmodellens datagrundlag, jobindsats.dk og egne beregnin-

ger.

En del af stigningen i den strukturelle beskæftigelse skyldes tilbagetrækningsreformen, som

forhøjer efterlønsalderen med et halvt år om året fra 60 år til 62 år i perioden 2014-17. Re-

formen har bevirket, at personer, der tidligere kunne gå på efterløn, forbliver længere tid i ar-

bejde,

jf. figur 5.16.

Reformen øger på den måde meget direkte beskæftigelsesfrekvensen,

som før reformen faldt ca. 10 pct.-point omkring det alderstrin, hvor det bliver muligt at gå på

efterløn. Den strukturelle beskæftigelse øges ligeledes af reformerne af førtidspension og

fleksjob samt kontanthjælpsreformen.

112

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Boks 5.2

Ingen generelle tegn på rekrutteringsvanskeligheder

Fremgangen i dansk økonomi kommer klarest til udtryk ved udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor beskæfti-

gelsen er vokset uafbrudt siden midten af 2013. Stigende aktivitet vil efterhånden kunne give anledning til

kapacitetsproblemer, hvis der fx opstår mangel på arbejdskraft. En egentlig overophedning af arbejdsmar-

kedet opstår, når mangel på arbejdskraft fører til uholdbare lønstigninger, der forværrer konkurrenceevnen

og dermed før eller siden fører til en tilpasning med højere ledighed.

Den forbedrede situation på arbejdsmarkedet har endnu ikke medført generel mangel på arbejdskraft. Løn-

stigningstakterne i økonomien er fortsat moderate og lavere end i udlandet. Virksomhederne har generelt

heller ingen vanskeligheder med at rekruttere nye medarbejdere. Antallet af forgæves rekrutteringer har

været svagt stigende siden 2010, men er fortsat langt under niveauet i 2006 og 2007, hvor dansk økonomi

var inde i en overophedning,

jf. figur a.

Det gælder både, når man måler det i forhold til den samlede be-

skæftigelse og i forhold til antallet af virksomheder,

jf. figur b.

Billedet er det samme i alle brancher.

Samme indtryk kommer fra Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. I den opgørelse er det fortsat et lavt

antal virksomheder, der beretter om manglende arbejdskraft som en produktionsbegrænsning,

jf. figur a.

Det er i tråd med vurderingen af, at beskæftigelsen fortsat er under det strukturelle niveau.

Selvom der overordet set i hele økonomien ikke er tegn på manglende arbejdskraft, kan der altid forekom-

me vanskeligheder med at rekruttere specialiserede medarbejdere.

Figur a

Antal forgæves rekrutteringer og konjunktur-

barometer for mangel på arbejdskraft

1.000 stillinger

Nettotal

Figur b

Andel forgæves rekrutteringer i forhold til sam-

let beskæftigelse og samlet antal virksomheder

Pct.

Antal forgæves rekrutteringer

Mangel på arbejdskraft (h. akse)

Beskæftigede Virksomheder Beskæftigede Virksomheder Beskæftigede Virksomheder

Bygge og anlæg

Transport

I alt

2006

2014

Anm.: Antallet af forgæves rekrutteringer er baseret på en rundspørge blandt 14.004 virksomheder i Dan-

mark.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, efteråret 2007, foråret 2014 og efteråret 2014, Dan-

marks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

113

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Et mål for den aktuelle konjunktursituation er beskæftigelsesgabet, som måler forskellen mel-

lem den strukturelle og faktiske beskæftigelse. I den nuværende situation skønnes den fakti-

ske beskæftigelse at være lavere end den strukturelle beskæftigelse, hvilket viser, at der fort-

sat er ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Det samlede beskæftigelsesgab skønnes i

2015 at udgøre 59.000 personer og 48.000 personer i 2016,

jf. figur 5.17.

Det vurderes, at

godt halvdelen af beskæftigelsesgabet udgøres af ledige ressourcer uden for arbejdsstyrken,

og at den resterende del udgøres af arbejdsmarkedsparate ledige. Indsnævringen af beskæf-

tigelsesgabet i prognoseperioden skal både tilskrives, at ledigheden falder, og at flere uden

for arbejdsstyrken kommer i beskæftigelse.

Figur 5.17

Beskæftigelsesgab

1.000 personer

100

-20

-40

-60

-80

-100

Arbejdsstyrkegab

Ledighedsgab

1.000 personer

100

-20

-40

-60

-80

-100

Figur 5.18

Bruttoarbejdsstyrke

1.000 personer

3.000

2.975

2.950

2.925

2.900

2.875

2.850

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

1.000 personer

3.000

2.975

2.950

2.925

2.900

2.875

2.850

Anm.: Bruttoarbejdsstyrken er opgjort som beskæftigelsen i nationalregnskabet inkl. orlov tillagt bruttole-

digheden fratrukket de bruttoledige i støttet beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bruttoarbejdsstyrken skønnes at stige med 19.000 personer i 2015 og 23.000 personer i

2016,

jf. figur 5.18.

Stigningen vurderes fortrinsvis at komme fra et stigende antal personer

over 60, som udskyder deres tilbagetrækningstidspunkt, studerende, der i højere grad finder

bijob, og unge, som færdiggør en uddannelse. En del af faldet i arbejdsstyrken i årene 2008

til 2013 skyldes, at tilgangen til uddannelse i perioden har været relativt høj,

jf. boks 5.3.

114

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Boks 5.3

Flere unge under uddannelse

Danmarks Statistik har d. 30. april offentliggjort en ny statistik kaldet arbejdsmarkedsregnskabet (AMR).

AMR udarbejdes på baggrund af en række registre, hvor al databearbejdning er harmoniseret efter samme

principper. Det giver mulighed for at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtids-

personer.

Siden 2008 er erhvervsfrekvensen aftaget for de 16-24-årige,

jf. figur a.

Samlet set faldt antallet af fuldtids-

beskæftigede med 52.000, og arbejdsstyrken er stort set faldet parallelt med beskæftigelsen.

Antallet af 16-24-årige under uddannelse er i samme periode steget med 93.000 fuldtidspersoner. Det sva-

rer til, at andelen af 16-24-årige under uddannelse er steget med 13 pct.-point i perioden,

jf. figur b.

Samti-

dig med stigningen i uddannelsesfrekvensen har andelen af unge i ledighed og på kontanthjælp været stort

set uændret.

Den faldende beskæftigelse for de 16-24-årige afspejler en stor tilgang til uddannelse, og antallet af ledige

unge og unge på kontanthjælp har været stort set uændret. På længere sigt vil det højere uddannelsesni-

veau både øge erhvervsdeltagelsen for de mange unge, der har valgt at tage en uddannelse, og samtidig vil

opkvalificeringen af arbejdskraften medføre en produktivitetsfremgang,

jf. Finansredegørelse 2014.

Figur a

Arbejdsmarkedstilknytning for unge

Figur b

Ændringer i uddannelses- og erhvervsfrekven-

ser for unge fra 2008 til 2013

Pct.-point

-5

-10

-15

Pct. af befolkningen

-5

-10

-15

Studerende

Arbejdsstyrken

Ledige

Arbejdsstyrken

Studerende

Beskæftigede

Anm.: Figurerne viser foreløbige resultater, som kan blive revideret. Unge i figur a og b er personer mellem

16 og 24 år. Figur b viser ændringerne i andelen af de unge i de forskellige grupper i forhold til den

samlede befolkning af 16-24-årige. Kontanthjælpsmodtagere er her defineret som ikke-

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke indgår i bruttoledigheden.

Kilde: Danmarks Statistik.

Beskæftigede

Kontanthjælp

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

115

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

5.2.2

Ledighed

Ledigheden har generelt været aftagende siden midten af 2012 og er faldet med 37.000 per-

soner siden juli 2012,

jf. figur 5.19.

En del af faldet i bruttoledigheden i starten af 2014 skyl-

des kontanthjælpsreformen, der rent teknisk reducerer antallet af kontanthjælpsmodtagere

som følge af en ændret statistisk afgrænsning.

Figur 5.19

Bruttoledige dagpenge- og kontanthjælpsmod-

tagere

1.000 personer

180

160

140

120

100

Dagpengemodtagere

Bruttoledige i alt

1.000 personer

180

160

140

120

100

Kontanthjælpsmodtagere

Figur 5.20

Dagpengeledighed for udvalgte faggrupper

Pct. af forsikrede

Dagpengeledighed

Byggefag

Akademikere

Metalarbejdere

Anm.: Modtagere af midlertidige ydelser som erstatning for tabt dagpengeret, arbejdsmarkeds- og kontant-

ydelse, indgår i bruttoledigheden. Bruttoledigheden er i 2014 påvirket af kontanthjælpsreformen,

som sænker antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, da en del af disse overgår til uddannelsesydel-

se.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldet i bruttoledigheden siden vendepunktet i 2012 er drevet af et fald i antallet af dagpen-

gemodtagere. Faldet er især tydeligt hos de faggrupper, som oplevede en stor stigning efter

finanskrisen. A-kasseledigheden er de seneste år faldet markant for 3F’ere, metalarbejdere

og inden for byggefagene, mens a-kasseledigheden for akademikere har været stort set

uændret siden udgangen af 2009,

jf. figur 5.20.

Antallet af ledige stillinger i forhold til antallet af bruttoledige har generelt været stigende si-

den starten af 2012,

jf. figur 5.21.

Bedringen på arbejdsmarkedet har medført, at antallet af

bruttoledige pr. ledig stilling er det laveste siden starten af 2009. Det øger sandsynligheden

for, at de ledige finder beskæftigelse, og den positive udvikling ventes at fortsætte i takt med

den forventede stigning i beskæftigelsen og det dertilhørende fald i ledigheden. Kurven er

rykket indad, således at antallet af bruttoledige pr. ledig stilling generelt er faldet. Det indad-

gående skift er et udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mere effektivt ved, at de ledige hur-

tigere finder beskæftigelse. Udviklingen vidner om strukturelle forbedringer på det danske ar-

bejdsmarked og viser, at arbejdsmarkedet er kommet godt igennem krisen.

116

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.21

Ledige stillinger og antal bruttoledige

1.000 stillinger

100

150

200

Bruttoledighed, 1.000 personer

250

1.000 stillinger

Figur 5.22

AKU-ledighed

1.000 personer

250

1.000 personer

250

200

150

100

Dagpenge eller kontanthj.

Aktiverede

Studerende

Jan. 2004 til dec. 2007

Jan. 2010 til dec. 2012

Jan. 2008 til dec. 2009

Jan. 2013 til mar. 2015

Øvrige AKU-ledige

Anm.: Egen sæsonkorrektion af antallet af ledige stillinger og AKU-ledighed. På grund af problemer med

indberetninger af aktiveringsomfanget hos jobcentrene kan AKU-ledigheden ikke dekomponeres i 1.

kvartal 2015. Det samlede niveau for AKU-ledigheden i 1. kvartal 2015 er korrekt.

Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger.

Som supplement til den registerbaserede bruttoledighed kan man anvende den stikprøveba-

serede AKU-ledighed, hvor deltagerne interviewes, om de ønsker, søger og kan tiltræde job.

AKU-ledigheden er mere usikker end bruttoledigheden, som er baseret på en totaltælling,

men er egnet til at sammenligne ledighed på tværs af lande, da AKU-ledigheden beregnes

efter EU-harmoniserede principper.

Ligesom bruttoledigheden har AKU-ledigheden været aftagende siden midten af 2012, og si-

den vendepunktet er AKU-ledigheden aftaget med 52.000 personer. Det afspejler især et fald

blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, studerende og aktiverede,

jf. figur 5.22.

Fal-

det i både bruttoledigheden og AKU-ledigheden skal ses i lyset af en stigende beskæftigelse

og jobomsætning,

jf. boks 5.4.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

117

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Boks 5.4

Stigende jobomsætning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort en ny statistik for jobomsætningen i

Danmark på baggrund af eIndkomstregisteret. Jobomsætningen måles som antallet af jobskifter og over-

gange til beskæftigelse i en given periode. Jobomsætningen kan ligeledes belyses ved AKU-statistikken,

som er baseret på en stikprøve, hvor deltagerne spørges, om de er tiltrådt deres nuværende job inden for

de seneste 12 måneder. Jobomsætningen fra STAR er baseret på en totaltælling, hvor antallet af jobskifter

er baseret på kilden til lønudbetaling. Samme person kan skifte job flere gange på et år, og niveauerne i

STAR- og AKU-jobomsætningen kan derfor ikke sammenlignes.

Antallet af jobskifter i Danmark har været stigende siden 2009,

jf. figur a.

I 2014 steg antallet af jobskifter

med ca. 40.000. Den seneste stigning i jobomsætningen kommer dels fra, at en del beskæftigede personer

skifter job, dels fra, at en del ledige og andre uden for arbejdsstyrken finder beskæftigelse.

Jobomsætningen i Danmark er stor i forhold til ledigheden. Målt på OECD’s jobvarighed har Danmark en re-

lativt høj andel personer, der er tiltrådt deres nuværende job inden for et år. Samtidig er beskæftigelsen re-

lativt høj og ledigheden forholdsvis beskeden. Det vidner om et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked, hvor

virksomhederne hurtigt kan tilpasse deres behov for ny arbejdskraft. Selv i årene 2009 og 2010, hvor ledig-

heden steg kraftigt, var der fortsat over 650.000 jobskifter om året. I takt med den tiltagende økonomiske

aktivitet forventes det, at jobomsætningen vil tiltage yderligere.

Figur a

Jobomsætning

1.000 jobskifter

800

750

700

650

600

550

500

450

400

1.000 jobskifter

800

750

700

650

600

550

500

450

400

Jobomsætning (STAR)

AKU-jobomsætning

Anm.: Egen sæsonkorrektion. Der er databrud i AKU-jobomsætningen mellem 2007 og 2008. Hos STAR

vil en lønudbetaling fra en anden afdeling i den ansattes virksomhed som udgangspunkt tælle som et

jobskifte, men STAR korrigerer for omlægninger i større virksomheder, såfremt der er tale om

sammenlægninger eller lignende administrative omrokeringer.

Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger.

118

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Målt på AKU-ledigheden ligger den danske ledighed på et relativt lavt niveau i forhold til re-

sten af Europa,

jf. figur 5.23.

Ungdomsledigheden i Danmark er ligeledes relativt lav i en in-

ternational sammenligning,

jf. figur 5.24.

Opgørelsen er inkl. studerende, og ses der kun på

ledige, som ikke er studerende, ligger niveauet for ungdomsledigheden væsentligt lavere, jf.

Økonomisk Redegørelse,

december 2014.

Figur 5.23

AKU-ledighed i EU15, Norge og Island, 2014

Figur 5.24

AKU-ungdomsledighed i EU15, Norge og

Island, 2014

Pct. af arbejdsstyrken

DEU

NOR

ISL

AUT

NLD

FIN

LUX

SWE

BEL

FRA

IRL

PRT

ITA

GRC

ESP

Pct. af arbejdsstyrken

EU15

Pct. af arbejdsstyrken

EU15

Anm.: Ungdomsledigheden er inkl. studerende.

Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.

Den øgede økonomiske aktivitet og den stigende jobomsætning har været med til at nedbrin-

ge langtidsledigheden,

jf. figur 5.25.

Langtidsledigheden har generelt været aftagende siden star-

ten af 2011.

Den aftagende langtidsledighed er et positivt tegn, da lange ledighedsforløb kan

medføre permanent tab af arbejdsevne og medføre længere forløb på passive ydelser (hyste-

resis). Udviklingen i langtidsledigheden viser, at denne effekt i dag synes at være beskeden.

Faldet i langtidsledigheden er sket samtidig med et fald i antallet af langvarigt offentligt for-

sørgede,

jf. boks 5.5.

NOR

ISL

DEU

AUT

LUX

NLD

SWE

BEL

FIN

FRA

IRL

ITA

PRT

ESP

GRC

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

119

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.25

Langtidsledige

1.000 personer

160

140

120

100

Økonomisk Redegørelse

Danmarks Statistik

1.000 personer

160

140

120

100

Figur 5.26

Faktisk og strukturel bruttoledighed

Pct. af arbejdsstyrken

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Faktisk bruttoledighed

Strukturel bruttoledighed

Pct. af arbejdsstyrken

Anm.: Langtidsledigheden i Økonomisk Redegørelse er opgjort som personer, der har modtaget kontant-

hjælp, feriedagpenge eller deltaget i aktivering i mindst 80 pct. af tiden de seneste 12 måneder. Dan-

marks Statistik anvender en anden definition, jf.

Økonomisk Redegørelse,

maj 2014.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger.

Faldet i bruttoledigheden er ikke alene et udtryk for en forbedret konjunktursituation, men og-

så for et fald i den strukturelle bruttoledighed,

jf. figur 5.26.

Faldet siden 1990’erne afspejler

blandt andet, at de gennemførte skatte- og arbejdsmarkedsreformer har haft til formål at øge

den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse. Den strukturelle ledighed ventes at fal-

de yderligere de kommende år som følge af effekterne fra tilbagetræknings-, dagpenge- og

kontanthjælpsreformerne.

Den positive udvikling i bruttoledigheden ventes at fortsætte over prognoseperioden. Det

skønnes at bruttoledigheden falder med 6.000 fuldtidspersoner i 2015 og 7.000 fuldtidsper-

soner i 2016.

Nettoledigheden var knap 107.000 fuldtidspersoner i 2014 og ventes at blive knap 101.000

fuldtidspersoner i 2015 og godt 93.000 fuldtidspersoner i 2016. Det giver et aktiveringsom-

fang på 28.000 personer i både 2015 og i 2016. Aktiveringsomfanget er usikkert for 2015 på

grund af dataproblemer hos jobcentrene. Dette påvirker nettoledigheden, men ikke bruttole-

digheden.

Den skønnede udvikling i bruttoledigheden indsnævrer ledighedsgabet i 2015 og 2016. Den

strukturelle ledighed er det niveau for ledigheden, som er foreneligt med en stabil pris- og

lønudvikling på nogle års sigt. Ledighedsgabet skønnes at være godt 1 pct. af arbejdsstyrken

i 2015 og vil falde til ca. ¾ pct. i 2016.

120

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Boks 5.5

Færre langvarigt offentligt forsørgede

Antallet af offentligt forsørgede i alderen 16-64 år (ekskl. SU-modtagere) var i 2014 775.000 fuldtidsperso-

ner. Antallet af offentligt forsørgede er dermed noget under niveauet fra før krisen i 2008. Faldet skyldes

primært fald i bruttoledigheden og et fald i antallet af efterlønsmodtagere,

jf. figur a.

Opgørelsen over offent-

ligt forsørgede målt i fuldtidspersoner dækker både over personer med langvarig offentlig forsørgelse bag

sig og personer, der kun modtog offentlig forsørgelse i kort tid. I løbet af 2013 var der samlet set næsten 1,4

mio. 16-64-årige, som modtog offentlig forsørgelse (ekskl. SU) i kortere eller længere tid.

Antallet af langvarigt offentligt forsørgede afgrænses her som personer, der i mindst 80 pct. af tiden i de fo-

regående tre år har været offentligt forsørget (ekskl. SU). Gruppen består fortrinsvis af førtidspensionister,

efterlønsmodtagere, langtidsledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt personer, der er i fleksjob.

Antallet af langvarigt offentligt forsørgede har været aftagende siden starten af 2013, og ved udgangen af

2014 var der 470.000 langvarigt offentligt forsørgede. Det er det laveste antal siden midten af 2011,

jf. figur

Fremgangen på arbejdsmarkedet kombineret med de forventede effekter af tilbagetrækningsaftalen og re-

formerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob ventes at bidrage til et fortsat fald i antallet af offentligt

forsørgede. Over prognoseperioden skønnes antallet af offentligt forsørgede at falde med 25.000. Udviklin-

gen ventes ligeledes at reducere antallet af langvarigt offentligt forsørgede.

Figur a

Offentligt forsørgede 16-64-årige ekskl. SU-

modtagere, fuldtidspersoner

1.000 personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Bruttoledige

Førtidspension

Øvrige

Støttet beskæftigelse

Efterløn

1.000 personer

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Figur b

Langvarigt offentligt forsørgede

1.000 personer

540

520

500

480

460

440

1.000 personer

540

520

500

480

460

440

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: I opgørelsen af antallet af langvarigt offentligt forsørgede er personer på fleksjob medregnet. Hvis

personer i fleksjob, der ofte har længevarende beskæftigelse, ikke medregnes, ville faldet i antallet af

langvarigt offentligt forsørgede over de seneste knap 10 år have været større.

Kilde: Danmarks Statistik, lovmodellens datagrundlag og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

121

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

5.3

Løn

Den årlige lønstigningstakt på DA-området var i gennemsnit 1,7 pct. i 2014, og udviklingen

har været relativt ensartet for de forskellige brancher,

jf. figur 5.27.

Niveauet er lavt i et histo-

risk perspektiv, og det vidner om en fortsat løntilbageholdenhed under indtryk af konjunktursi-

tuationen, hvor der stadig er ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, og at inflationen har væ-

ret lav.

Figur 5.27

Lønstigningstakter på DA-området

Pct.

06 07

DA-området

Bygge og anlæg

11 12 13

Fremstilling

Service

Pct.

Figur 5.28

Udvikling i nominel og real løn

Pct.

-1

-2

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Nominel løn

Realløn

Realløn, gns. 2000-14

Pct.

-1

-2

Anm.: Figur 5.27 viser årsstigningstakterne i timefortjenesten ekskl. genetillæg fra DA’s kvartalsvise Kon-

junkturStatistik. Figur 5.28 viser udviklingen i den nominelle løn (målt ved timefortjenesten ekskl.

genetillæg fra DA’s StrukturStatistik), og reallønnen er dannet ved at deflatere den nominelle løn

med udviklingen i forbrugerprisindekset. For 2015 og 2016 anvendes skønnene for timefortjenesten

ekskl. genetillæg og skønnet for forbrugerprisinflationen, jf. afsnit 5.4.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik og StrukturStatistik, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den skønnede udvikling i den nominelle løn og priserne medfører en reallønsfremgang,

jf. fi-

gur 5.28.

Stigningstakten i reallønnen ventes at falde lidt i 2016, da forbrugerpriserne ventes

at stige mere end de senere år, jf. afsnit 5.4. Over prognoseperioden skønnes fremgangen i

reallønnen at være omtrent på niveau med den gennemsnitlige årlige vækst fra 2000 og

frem.

Overenskomstaftalerne på det private arbejdsmarked fra foråret 2014 tyder på fortsat af-

dæmpede, men svagt tiltagende lønstigningstakter de kommende år. På hovedparten af

overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt,

mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. De faktiske lønstigninger er ikke kun på-

virket af konjunktur- og konkurrencesituationen, men også af virksomhedernes muligheder for

at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft på den enkelte arbejdsplads. Disse er nogle

af de væsentligste årsager til afvigelser mellem de overenskomstbaserede referenceforløb og

de faktiske lønstigningstakter på DA-området,

jf. figur 5.29.

122

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.29

Overenskomstmæssigt referenceforløb og faktisk lønstigning (ekskl. genetillæg) på DA-området

Pct. (å/å)

Satser

Pension

Andet

Faktisk (KS)

Faktisk (SS)

Anm.: De kvartalsvise stigninger i referenceforløbet er baseret på den midterste månedsobservation i kvar-

talet, hvilket omtrent svarer til måleperioden i KonjunkturStatistikken. Referenceforløbet består af

satser, pension og andet og er opgjort ekskl. genetillæg.

Kilde: DA’s KonjunkturStatistik (KS) og StrukturStatistik (SS), Danmarks Statistik og egne beregninger.

På den baggrund forventes lønstigningstakterne fortsat at være afdæmpede de kommende

år. Trods den ventede fremgang i beskæftigelsen og fald i ledigheden vil der således stadig

være ledige arbejdskraftressourcer i prognoseperioden. Den nominelle lønstigningstakt

skønnes på denne baggrund at stige til 1,9 pct. i 2015 og 2,3 pct. i 2016,

jf. tabel 5.3.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

123

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Tabel 5.3

Lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger

2012

Stigning i pct.

Privat sektor

- StrukturStatistikken, samlede medarbejderomkostninger

pr. time

- StrukturStatistikken, timefortjeneste ekskl. genetillæg

- Arbejdere, årsløn

- Funktionærer, årsløn

Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning

Timefortjeneste for offentligt ansatte

Satsreguleringsprocent

2,3

2,0

1,4

2,3

1,7

2,1

2,9

1,6

1,4

1,1

1,7

0,5

1,6

1,2

0,9

1,7

0,9

…

1,8

1,9

1,2

…

1,5

2,3

1,5

…

1,7

2013

2014

2015

2016

Anm.: For den offentlige sektor er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra re-

guleringsordningen, men ekskl. reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan

derfor ikke sammenlignes. Årsløn ekskl. reststigning for offentligt ansatte er den sammenvejede for-

tjeneste i stat, regioner og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Timefortje-

nesten for offentligt ansatte er et sammenvejet gennemsnit af timefortjenesterne for ansatte i stat,

regioner og kommuner ifølge Danmarks Statistiks lønindeks for den offentlige sektor. For satsregu-

leringsprocenten er der for 2016 tale om et skøn.

Kilde: DA, Danmarks Statistik og egne beregninger.

En fortsat afdæmpet lønudvikling vil isoleret set være til gavn for danske virksomheders løn-

konkurrenceevne. Lønudviklingen i Danmark har i de seneste år været forholdsvis afdæmpet

i forhold til udlandet,

jf. figur 5.30.

Det kommer dog efter en årrække, hvor de danske lønstig-

ningstakter har været relativt højere end i udlandet. Produktivitetsudviklingen i Danmark har

de senere år været forholdsvist gunstig og har dermed også været med til at forbedre løn-

konkurrenceevnen,

jf. figur 5.31.

124

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.30

Lønudvikling i Danmark og udlandet inden for

fremstilling

Pct.

-1

-2

Forskel

Danmark

Udlandet

Pct.

-1

-2

Figur 5.31

Timeproduktivitet i Danmark og i udlandet

inden for fremstilling

Indeks (2000=100)

160

150

140

130

120

110

100

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Danmark

Udlandet

Indeks (2000=100)

160

150

140

130

120

110

100

Anm.: Figur 5.30 viser udviklingen i timefortjenesten inkl. genetillæg og er baseret på DA’s internationale

lønstatistik. Udlandet er beregnet som et handelsvægtet gennemsnit af 13 lande, der til sammen ud-

gør godt 80 pct. af det handelssammenvejede kronekursindeks. Figur 5.31 viser udviklingen i time-

produktiviteten inden for fremstillingserhvervet, hvor udlandet er sammenvejet på baggrund af lan-

de, der hen over årene vægter 86-94 pct. i det effektive kronekursindeks (dog kun 79 pct. i 2013 og

2014, da der ikke foreligger tal for Japan mfl.). For lande, hvor beskæftigelsen ikke er tilgængelig på

timebasis, er produktiviteten opgjort på personer. Der er korrigeret for selvstændiges bidrag til BVT.

Kilde: DA, Danmarks Statistik, Eurostat, OECD, BEA og egne beregninger.

Op gennem 00’erne oplevede Danmark en væsentlig forringelse af lønkonkurrenceevnen i

industrien, målt på de relative enhedslønomkostninger,

jf. figur 5.32.

De relative enhedsløn-

omkostninger viser lønsummens andel af bruttoværditilvæksten (BVT) i faste priser. Lønkon-

kurrenceevnen blev dog kraftigt forbedret i årene 2009-12, hvilket både skyldes afdæmpede

lønstigningstakter og en gunstig produktivitetsudvikling i Danmark. Den opnåede forbedring

gennem 2009-12 er omtrent blevet fastholdt i 2013 og 2014.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

125

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.32

Relative enhedslønomkostninger i industrien

(akkumuleret siden 2000)

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

-30

Pct.

-5

-10

Figur 5.33

Relativ lønkvote i den eksportorienterede

private sektor (akkumuleret siden 2000)

Pct.

-5

-15

-20

-25

-30

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Kronekurs

Enhedslønomkostninger

Lønkonkurrenceevne

-5

-10

-15

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

-15

Anm.: Se anmærkning til figur 5.31 for så vidt angår sammenvejningen af udlandet. Et fald i de akkumule-

rede relative enhedslønomkostninger fra et år til et andet afspejler, at de danske enhedslønomkost-

ninger stiger i forhold til udlandets, hvorved lønkonkurrenceevnen forværres. Et fald i den akkumu-

lerede relative lønkvote viser, at den samlede nominelle i lønsum i forhold til nominelt BVT stiger

relativt hurtigere end udlandets, hvorved lønkonkurrenceevnen forværres. Der er i begge figurer

korrigeret for det forhold, at selvstændige bidrager til BVT, men ikke aflønnes af lønsummen.

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat, OECD, BEA og egne beregninger.

Traditionelt opgøres lønkonkurrenceevnen kun for industrien, da denne er stærkt internatio-

nalt konkurrenceudsat og står for en stor del af den samlede eksport. En ny opgørelsesme-

tode gør det muligt at måle udviklingen i hele den eksportorienterede private sektor.

Opgjort

på den relative lønkvote, hvor der tages højde for bytteforholdsforbedringer, er Danmarks

lønkonkurrenceevne for den eksportorienterede private sektor omtrent tilbage på niveauet fra

2000,

jf. figur 5.33.

Den relative lønkvote tager højde for, at danske virksomheder har kunnet

drage nytte af højere afsætningspriser i forhold til udenlandske virksomheder, hvilket de rela-

tive enhedslønomkostninger ikke tager højde for.

Udviklingen i lønkonkurrenceevnen har været positiv de seneste år. Det gælder både udvik-

lingen i de relative enhedslønomkostninger og i den relative lønkvote, og billedet er det sam-

me i både industrien og den eksportorienterede private sektor.

Se Økonomisk Analyse nr. 24,

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de senere år,

Økonomi- og Indenrigsministe-

riet, 2015.

126

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

5.3.1

Offentlig lønudvikling

De offentlige lønstigningstakter lå samlet set på linje med de private lønstigninger,

jf. figur

5.34.

I perioden siden 2008 har lønudviklingen samlet set dog været højere i den offentlige

end i den private sektor.

De faktiske offentlige lønstigninger er i 2014 øget i forhold til året før, hvilket blandt andet skal

ses i lyset af profilen i overenskomsterne fra 2013 (OK13),

jf. figur 5.35-5.37.

Figur 5.34

Faktiske lønstigninger i stat, kommuner,

regioner og privat sektor

Pct.

-1

Privat

Stat

Kommuner

Regioner

Pct.

-1

Figur 5.35

Faktiske lønstigninger og referenceforløb i

staten

Pct.

-1

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Referenceforløb

Faktisk

Pct.

-1

Anm.: Referenceforløbet er baseret på overenskomstaftalerne mellem finansministeren/CFU i staten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er i foråret 2015 indgået nye 3-årige overenskomster (OK15) på det offentlige område,

som dækker perioden fra 1. april 2015 til 31. marts 2018. Med afsæt i de indgåede overens-

komster, herunder skøn for udmøntninger fra reguleringsordningen og privatlønsværnet, kan

budgetvirkningen af offentlige lønstigninger (ekskl. reststigninger) opgøres til ca. 1,2 pct. i

2015 og ca. 1,5 pct. i 2016. Det bemærkes, at det i OK15-forligene på det offentlige område

er aftalt at suspendere udmøntningen fra reguleringsordningen i 2016.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

127

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Figur 5.36

Faktiske lønstigninger og referenceforløb i

kommunerne

Pct.

-1

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Faktisk

Referenceforløb

Pct.

-1

Figur 5.37

Faktiske lønstigninger og referenceforløb i

regionerne

Pct.

-1

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Faktisk

Referenceforløb

Pct.

-1

Anm.: Referenceforløbet er baseret på overenskomstaftalerne mellem KL/KTO for kommuner og

RLTN/KTO/AC/FOA samt RLTN/Sundhedskartellet for regioner. Faldet i den regionale lønud-

vikling i 3. kvartal 2013 skal ses i lyset af en ekstraordinær høj lønstigning i 3. kvartal 2012 på 3,6

pct., som blandt andet kan henføres til udbetaling af 5 ugers genebetalinger mod normalt kun 4 uger

i august måned i 2012. Som følge af lærerkonflikten i foråret 2013 blev den aftalte lønstigning pr. 1.

april 2013 udmøntet pr. 1. juni 2013 med tilbagevirkende kraft, hvilket for kommunerne og regio-

nerne medfører et teknisk fald i reststigningen på 0,5 pct. i 2. kvartal 2013. Tilsvarende er der en

teknisk betinget stigning i reststigningen på 0,5 pct. i 2. kvartal 2014.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den skønnede budgetvirkning af de offentlige lønstigninger i 2015 og 2016 er nedjusteret i

forhold til de beregningstekniske forudsatte skøn i decembervurderingen. Det hænger blandt

andet sammen med profilen i de offentlige overenskomster, hvor der især på det statslige

område er aftalt højere lønstigninger i slutningen af perioden.

128

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

5.4

Priser

Forbrugerprisinflationen ligger aktuelt på samme lave niveau som i 2014,

jf. figur 5.38.

Den

dæmpede prisudvikling skyldes både faldende globale råvarepriser – herunder det markante

fald i olieprisen - og ledig kapacitet i dansk økonomi. Modsat trækker det seneste fald i den

effektive kronekurs forbrugerpriserne op, da det fører til højere priser på udenlandske varer

opgjort i kroner.

Figur 5.38

Forbruger-, import- og oliepriser

Pct. å/å

-2

-4

-6

-8

-10

Pct. å/å

-20

-40

-60

-80

Forbrugerpriser

Importpriser

Råolie i DKK. (h. akse)

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank.

I januar 2015 faldt forbrugerprisinflationen under nul, hvorefter den vendte tilbage til det svagt

positive niveau fra 2014. Det enkeltstående prisfald kan i høj grad tilskrives den direkte effekt

af lavere oliepriser på de priser, forbrugerne betaler for brændstof til fx biler. Derudover på-

virker olieprisen produktionsomkostningerne, hvilket trækker i retning af lavere priser på an-

dre varer. Faldet i oliepriserne har ikke længerevarende indflydelse på inflationen og dermed

ingen nævneværdig påvirkning på inflationsforventninger og lønudviklingen.

Importpriserne faldt i 2013 og 2014, hvilket bidrog til den svage stigning i forbrugerpriserne i

disse år. Den effektive kronekurs er imidlertid svækket med 6¼ pct. siden den toppede i april

2014, hvilket har trukket importpriserne op, og siden januar 2015 har importprisernes bidrag

til forbrugerpriserne igen været positivt. Svækkelsen af kronen medfører, at importpriserne

forventes at bidrage til en øget stigningstakt i forbrugerpriserne i år, jf. boks 5.6.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

129

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Outputgabet og den indenlandske prisdannelse har historisk set haft en positiv sammen-

hæng. Ledig kapacitet har således bidraget til at holde det underliggende prispres lavt de se-

neste år. Igennem 2014 er den underliggende inflation steget, og i takt med den gradvise

lukning af outputgabet, kan det forventes, at den underliggende inflation gradvist tiltager,

jf.

figur 5.39.

Inflationsforventningerne har haft en vigende tendens i de seneste år, og break-even-

inflationen ligger på et niveau tæt på 1 pct. Det indikerer, at de finansielle markeder er præ-

get af forholdsvis lave forventninger til den fremtidige inflation,

jf. figur 5.40.

Inflationsforvent-

ningerne er lave, men dog klart positive. Dansk økonomi er dermed langt fra en situation,

hvor pris- og lønudviklingen kommer ind i en selvforstærkende negativ spiral, der kan lede til

deflation. Dette understøttes af, at der på arbejdsmarkedet er udsigt til fremgang i både no-

minelle og reale lønninger i prognoseårene, jf. afsnit 5.3.

Figur 5.39

Underliggende inflation og outputgab

Figur 5.40

Inflationsforventninger og forbrugerpris-

inflation

Pct.

-1

-2

-3

-4

-5

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Inflationsforventninger

Forbrugerprisinflation

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Pct.

3,0

2,5

2,0

Pct.

3,0

2,5

2,0

Pct.

-1

-2

-3

-4

-5

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15

Outputgab (et år tidligere)

Underliggende inflation

Anm.: I figur 5.39 er den underliggende inflation vist som et tremåneders glidende gennemsnit. Den under-

liggende inflation er beregnet ud fra nettoprisindekset, hvorfra der trækkes prisudvikling på energi

(direkte og indirekte), husleje, visse fødevarer, offentligt administrerede priser (fx børnepasning og

uddannelse) samt importpriseffekter. Figur 5.40 viser inflationsforventningerne angivet ved break-

even-inflationen beregnet som forskellen mellem den nominelle og den reale rente på henholdsvis

en statsobligation og en inflationsindekseret statsobligation med udløb i 2023. Seneste observation

er 20. maj 2015.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger.

130

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Boks 5.6

Et fald i den effektive kronekurs holder inflationen oppe i 2015 trods stort dyk i oliepriserne

Olieprisen (i USD) faldt meget kraftigt i slutningen af sidste år og i starten af i år,

jf. figur a.

Det trykkede i ja-

nuar 2015 forbrugerprisinflationen under nul for første gang siden 1954. Siden er olieprisen tiltaget lidt igen,

men faldet i olieprisen vurderes isoleret set at trykke inflationen ned med knap 0,6 pct.-point i år i forhold til

2014, dels gennem lavere energipriser til forbrugerne og dels gennem lavere produktionsomkostninger til

virksomhederne

jf. figur b.

De faldende energiprisers effekt på forbrugerpriserne bliver imidlertid modvirket af den seneste svækkelse

af kronen. Den effektive kronekurs tog i 1. kvartal det største enkeltstående fald siden 1993,

jf. figur a.

Det

skal ses i lyset af ECB’s kvantitative lempelser, som har givet mere og billigere likviditet i euroområdet, hvil-

ket har bidraget til at svække euroen (og dermed kronen) betydeligt over for dollaren og det britiske pund i

starten af året.

Den seneste svækkelse af kronen trækker forbrugerprisinflationen op, dels direkte gennem dyrere forbrugs-

varer importeret fra USA, Asien og andre samhandelspartnere uden for euroområdet og dels indirekte gen-

nem stigende producentpriser. Den svækkede kronekurs i 2015 i forhold til 2014 vurderes isoleret set at

trække inflationen op med mellem 0,8 og 1,2 pct.-point i år.

Nettoeffekten på inflationsskønnet for 2015 af faldende oliepriser (i USD) og svækket kronekurs er således

positiv,

jf. figur b.

Figur a

Oliepris og kronekurs

Figur b

Skønnet bidrag til forbrugerprisinflationen i

2015 fra henholdsvis oliepris og kronekurs

Indeks (2008=100)

106

104

102

100

Pct.-point

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Skøn

Oliepris

Kronekurs

Pct.-point

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

USD pr. tønde

160

140

120

100

Oliepris

Nominel effektiv kronekurs (h.akse)

Anm.: Den indirekte effekt fra olieprisen er beregnet vha. input-output tabeller. Herefter er den samlede

vurderede effekt på forbrugerpriserne antaget parallel på importpriserne. Effekten af faldende im-

portpriser er efterfølgende beregnet i ADAM. Kronekursberegningerne er foretaget i ADAM, og der

er antaget et gennemslag på - fra den effektive kronekurs til importpriserne. Figur b viser et an-

taget gennemslag fra den effektive kronekurs til importpriserne på en halv.

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

131

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Forbrugerprisinflationen forventes at blive 0,8 pct. i gennemsnit for 2015. Den forventede lave

inflation for 2015 dækker primært over fald i energipriserne. Effekten fra lavere energipriser

bliver dog modvirket af højere priser på fødevarer og øvrige varer, som følger af, at den sva-

gere krone gør importerede varer dyrere. Yderligere forventes prisen på øvrige tjenester at

vokse moderat,

jf. figur 5.41.

Figur 5.41

Forbrugerprisinflation fordelt på hovedgrupper

Pct.

-1

Øvrige tjenester

Fødevarer

Boligbenyttelse

Øvrige varer

Energi

Forbrugerprisinflation

Pct.

-1

Anm.: Forbrugerprisinflationen fordelt på bidrag fra hovedgrupper ifølge definitionen i ADAM. Fødevarer

indeholder derfor også alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer samt tobak. Øvrige varer omfat-

ter alle varer undtagen fødevarer og energi.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugerprisinflationen skønnes at stige til 1,5 pct. i 2016. Det skyldes blandt andet, at det

aktuelle fald i energipriserne ikke længere vil trække inflationen ned. Det større bidrag i star-

ten af 2016 skal ses i lyset af det markante dyk i energipriserne i begyndelsen af 2015.

Svækkelsen af den danske krone forventes fortsat at slå ud i importpriserne, og blandt andet

fødevarepriserne ventes derfor at forøges gennem hele året. Stigningen i den økonomiske

aktivitet vil ligeledes medføre mindre ledig kapacitet og dermed bidrage til et øget inflations-

pres.

132

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 5

Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Tabel 5.4

Prisudvikling og forklarende faktorer

2014

Dec.

Stigning i pct.

Forbrugerprisindeks

Forbrugerprisindeks ekskl. energi

Nettoprisindeks

Afgifter og boligstøtte, bidrag

HICP

Vækstbidrag til nettopriser,

pct.-point

Fødevarer

Energi

Bolig

Importvarer, ekskl. energi

Underliggende inflation

0,0

-0,1

0,7

0,1

-0,1

0,5

-0,1

0,2

-0,3

0,6

0,3

-0,1

0,5

0,2

0,4

0,2

0,4

0,5

0,2

0,3

0,6

0,7

-0,1

0,4

0,8

1,2

0,9

-0,1

0,7

0,8

1,5

1,0

-0,1

0,7

1,5

1,3

1,5

0,0

1,5

1,3

1,6

-0,1

1,4

2015

Maj

Dec.

2016

Maj

Anm.: Afgiftsbidraget opgøres som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udviklingen i pri-

sen på afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgifts-

niveauet er uændret. Bidraget fra den underliggende inflation i tabellen opgøres som nettoprisinflati-

onen fratrukket bidrag fra fødevarer, energi, boligbenyttelse samt importerede varer ekskl. energi.

Afrunding kan betyde, at bidragene ikke summer til den samlede nettoprisinflation. Forskellen på

nettoprisen og forbrugerprisen på boligbenyttelse består af boligstøtten. Forbrugerprisen på bolig

angiver således prisen på den faktisk opkrævede husleje, mens nettoprisen angiver prisen på den be-

talte husleje (dvs. ekskl. boligstøtte).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

133

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Nyt kapitel

Offentlige finanser og

finanspolitik

Finanspolitikken har i løbet af den økonomiske krise været tilrettelagt med henblik på at un-

derstøtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de ansvarlige rammer, som følger af

budgetloven, 2020-planen og EU’s regler. Dansk økonomi er nu i fremgang, og der er påbe-

gyndt en gradvis normalisering af finanspolitikken, som vil fortsætte i de kommende år.

Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort et offentligt overskud på ca. 24 mia. kr. svarende til

1,2 pct. af BNP i 2014. Det er det første overskud siden 2008. De offentlige finanser i 2014

og 2015 er påvirket af ekstraordinært store midlertidige indtægter fra omlægningen af kapi-

talpensioner mv. For 2015 og 2016 skønnes aktuelt offentlige underskud på henholdsvis 1,3

og 2,5 pct. af BNP. Det indebærer en vis margin til underskudsgrænsen for den faktiske of-

fentlige saldo på 3 pct. af BNP, der følger af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt.

For det kommende finansår – 2016 – skønnes et strukturelt offentligt underskud på 0,5 pct. af

BNP, hvilket svarer til grænsen i budgetloven. Det indebærer en lille reduktion af det struktu-

relle underskud fra 0,6 pct. af BNP i 2015 og 0,7 pct. af BNP i 2014. Det skønnede strukturel-

le underskud i 2016 er baseret på tekniske forudsætninger om finanspolitikken. Den økono-

miske politik for 2016 fastlægges i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regioner-

nes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende finanslovsforhandlinger.

Finanspolitikken er fortsat lempelig med forholdsvis høje niveauer for udgifterne til forbrug og

navnlig de offentlige investeringer. Finanspolitikken normaliseres gradvist i de kommende år,

hvor fremgangen i BNP og beskæftigelse ventes at tage til. Det er centralt både i forhold til at

sikre, at finanspolitikken er afstemt med konjunkturerne, og at der gøres fremskridt mod må-

let om strukturel balance i 2020. Samtidig er pengepolitikken ekstraordinært lempelig, og den

økonomiske politik under ét vurderes fortsat at understøtte aktiviteten i dansk økonomi.

Det offentlige udgiftstryk ventes at falde fra 56 pct. af BNP i 2014 til ca.53¾ pct. af BNP i

2016. Det faldende udgiftstryk skal blandt andet ses i lyset af afdæmpet offentlig forbrugs-

vækst og bedre konjunkturer, der reducerer udgifterne som andel af BNP og mindsker udgif-

terne til indkomstoverførsler. De samlede offentlige indtægter ventes at falde fra 57¼ pct. af

BNP i 2014 til ca. 51¼ pct. af BNP i 2016. Faldet afspejler, at indtægterne i 2013-15 er påvir-

ket af midlertidige provenuer fra omlægningen af kapitalpensioner mv.

Den offentlige nettogæld skønnes at blive forøget fra 4 pct. af BNP ved udgangen af 2014 til

omtrent 7�½ pct. af BNP i 2016. ØMU-gælden skønnes modsat at falde fra 45¼ pct. af BNP i

2014 til ca. 39 pct. af BNP i 2015 og 2016 og holder dermed en bred sikkerhedsafstand til

EU’s gældsgrænse på 60 pct. af BNP. Faldet i ØMU-gælden skal blandt andet ses i lyset af

beslutningen fra 30. januar 2015 om at stoppe for udstedelse af statsobligationer indtil videre.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

135

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

6.1

Den offentlige saldo

Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort et offentligt overskud på knap 24 mia. kr. i 2014 sva-

rende til 1,2 pct.af BNP,

jf. tabel 6.1.

Dermed er der for første gang siden 2008 et overskud

på de samlede offentlige finanser.

Overskuddet i 2014 er imidlertid påvirket af ekstraordinært store midlertidige indtægter, især

foranlediget af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapitalpensioner, hvor provenuet

udgjorde ca. 58�½ mia. kr. svarende til godt 3 pct. af BNP i 2014. Eksklusive virkningen af de

særlige midlertidige indtægter er der tale om et offentligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i

2014.

Tabel 6.1

Oversigt over offentlige finanser

2011

Mia. kr.

Offentlig saldo

Pct. af BNP

Offentlig saldo

-2,1

-3,7

-1,1

1,2

-1,3

-2,5

-38,0

-68,4

-20,0

23,9

-26,3

-50,3

2012

2013

2014

2015

2016

Udgifter i alt

- primære udgifter

- renteudgifter

Indtægter i alt

- skatter og afgifter

- andre indtægter

55,6

53,6

2,0

53,6

45,6

8,0

57,6

55,7

1,8

53,9

46,6

7,3

55,9

54,1

1,7

54,8

47,8

7,0

56,0

54,4

1,6

57,2

50,8

6,4

54,8

53,4

1,4

53,5

47,5

6,0

53,7

52,4

1,2

51,2

45,6

5,6

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi skønnes et offentligt under-

skud på 1,3 pct. af BNP i 2015 og 2,5 pct. af BNP i 2016,

jf. tabel 6.1.

Dermed er der for nu-

værende en vis margin til EU’s grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP, der følger

af Stabilitets- og Vækstpagten.

I 2015 er den offentlige saldo også påvirket af mærkbare midlertidige indtægter, om end dis-

se ventes at blive noget mindre end i 2013 og 2014. Med Pensionspakken blev muligheden

for at omlægge kapitalpensioner således forlænget til 2015, og samtidig kan personer over

60 år få udbetalt opsparede midler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med en skatterabat.

De samlede indtægter herfra skønnes til 15 mia. kr. svarende til ca. ¾ pct. af BNP.

136

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Eksklusive disse midlertidige indtægter skønnes et offentligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i

2015. Afledt af den usikkerhed, som knytter sig til de forudsatte provenuer fra kapitalpensi-

onsomlægningen og udbetalingerne fra LD, er der særlig stor usikkerhed forbundet med

skønnet for den faktiske offentlige saldo i 2015.

Der er generelt ret store udsving i den faktiske saldo over tid. Samtidig er der ofte betydelige

ændringer i skønnene for den faktiske saldo i et givet år fra én prognose og til den næste.

Det er blandt andet derfor, at finanspolitikken primært tilrettelægges med baggrund i vurde-

ringen af den strukturelle saldo, jf. afsnit 6.2.

Skønnet for den offentlige saldo i 2015 er baseret på finansloven for 2015, ministeriernes ud-

giftsopfølgning for statens udgifter i 1. kvartal og kommunernes og regionernes budgetter for

2015. Skønnene indregner således de budgetterede virkninger af

Pensionspakken, Aftaler

om Vækstpakke 2014

Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen.

Finanspolitikken i

2015 er fastlagt inden for rammerne af budgetloven og de fastsatte udgiftslofter.

For 2016 er skønnene for de offentlige finanser blandt andet baseret på konjunkturvurderin-

gen og foreløbige beregningstekniske forudsætninger om udgangspunktet for det offentlige

forbrug og de offentlige investeringer mv. Den økonomiske politik i 2016 fastlægges i forbin-

delse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for

2016 og de efterfølgende forhandlinger om finansloven for 2016.

I EU-Kommissionens forårsprognose 2015, der blev offentliggjort i starten af maj, blev de of-

fentlige underskud i Danmark skønnet til 1,5 pct. af BNP i 2015 og 2,6 pct. af BNP i 2016.

EU-Kommissionens skøn ligger således tæt op ad skønnene i den aktuelle prognose.

6.1.1

Ændring af skønnene for den faktiske saldo

I forhold til decembervurderingen er skønnene for den faktiske offentlige saldo forbedret med

ca. 23�½ mia. kr. i 2015 og ca. 2�½ mia. kr. i 2016,

jf. tabel 6.2.

Forbedringen af de offentlige

finanser skal navnlig ses i lyset af forventede merindtægter fra pensionsafkastskatten i 2015

og lavere skønnede offentlige udgifter i begge år.

På indtægtssiden er det skønnede provenu fra pensionsafkastskatten således opjusteret med

ca. 16¼ mia. kr. i 2015 i lyset af et lavere skønnet renteniveau ved udgangen af 2015 og hø-

jere aktiekurser frem til maj end lagt til grund i december. I forlængelse heraf forventes en lidt

større rentestigning gennem 2016, hvilket giver anledning til en nedjustering af de forventede

indtægter fra pensionsafkastskatten på ca. 2¾ mia. kr. i 2016.

Indtægterne fra personskatter mv. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) er opjusteret med ca. 2�½

mia. kr. i 2015 og �½ mia. kr. i 2016. Opjusteringen afspejler blandt andet et højere niveau for

bruttolønindkomsterne. Virkningen heraf modsvares delvist af lavere indtægter som følge af

lavere skønnede udgifter til skattepligtige indkomstoverførsler i begge år.

Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. kulbrintevirksomhed) er opjusteret med ca. 1 mia. kr. i

både 2015 og 2016 sammenlignet med skønnet i december. Opjusteringen skal ses i lyset af

et forventet højere aktivitetsniveau og forbedrede udsigter i den finansielle sektor.

Mens de forventede indtægter fra personskatter og selskabsskat således er opjusteret i for-

hold til december, er skønnet for de forventede Nordsø-indtægter til gengæld nedjusteret

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

137

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

med ca. 4�½ mia. kr. i 2015 og ca. 3¼ mia. kr. i 2016. Nedjusteringen skal ses i lyset af en la-

vere forventet oliepris (opgjort i danske kroner) i lyset af et markant fald i verdensmarkedspri-

sen på olie siden december.

Tabel 6.2

Ændring af skøn for den offentlige saldo i forhold til decembervurderingen

Mia. kr.

Ændring af skøn for den offentlige saldo, mia. kr.

Heraf

- Pensionsafkastskat

- Nordsø-indtægter (inkl. udbytter fra Nordsø-fonden)

- Personskatter mv. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag)

- Selskabsskat (ekskl. kulbrintevirksomhed)

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer (inkl. udgifter til forskning og udvikling)

- Offentlige indkomstoverførsler

- Øvrige udgifter og indtægter (residual)

-2,8

-1,6

-0,8

0,0

-1,0

-2,6

0,9

-1,3

16,3

-4,4

2,6

1,0

3,3

-0,7

4,4

0,9

-2,8

-3,2

0,6

1,0

3,5

-0,8

1,4

2,7

2014

-10,2

2015

23,4

2016

2,4

Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den offentlige saldo enten i form af højere offentlige indtægter

eller lavere offentlige udgifter. Negative tal indikerer en forværring af den offentlige saldo enten i

form af lavere indtægter eller højere udgifter.

Kilde: Egne skøn og beregninger.

På udgiftssiden er det offentlige forbrug nedjusteret med ca. 3¼ mia. kr. i 2015 og 3�½ mia. kr.

i 2016 sammenlignet med december. Nedjusteringen afspejler virkningen af lavere skøn for

pris- og lønudviklingen på det offentlige område – herunder i lyset af den generelle udvikling i

forbrugerpriserne og de indgåede offentlige overenskomster.

De skønnede udgifter til offentlige investeringer (inkl. forskning og udvikling) er opjusteret

med ca. ¾ mia. kr. i både 2015 og 2016 sammenlignet med december. Opjusteringen skal

ses i lyset af en række tekniske justeringer afledt af hovedrevisionen af nationalregnskabet,

og at de planlagte og igangsatte letbaneprojekter fremover indgår i de offentlige investeringer

i nationalregnskabet. Der er således ikke foretaget nye finanspolitiske prioriteringer i 2015 i

forhold til initiativerne på Finansloven for 2015, som øger de offentlige investeringer. I forbin-

delse med Danmarks Konvergensprogram for 2015 er rammen for de offentlige investeringer

i bygninger og anlæg i 2016 hævet fuldt finansieret med �½ mia. kr.

Sammenlignet med vurderingen i december er der desuden indregnet mindreudgifter til ind-

komstoverførsler på ca. 4�½ mia. kr. i 2015 og 1�½ mia. kr. i 2016. Mindreudgifterne afspejler

blandt andet lavere forventede udgifter til folke- og førtidspension som følge af en lavere for-

ventet gennemsnitlig ydelse til folkepension og færre modtagere af førtidspension. Hertil

kommer en nedjustering af udgifterne til ressourceforløbsydelse, der skal ses i lyset af en

langsommere indfasning af de nye ressourceforløb i kommunerne. I modsat retning trækker

højere forventede udgifter til sygedagpenge i begge år i lyset af flere sygedagpengemodtage-

138

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

re og højere udgifter på asylområdet i 2016 i forhold til den tekniske indbudgettering på Fi-

nansloven for 2015.

6.2

Den strukturelle offentlige saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finan-

ser ved den givne finanspolitik og har gennem en årrække været det centrale styringsinstru-

ment i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Med budgetloven er den strukturelle saldos rolle i

planlægningen af finanspolitikken formaliseret.

Balancekravet i budgetloven indebærer, at den strukturelle saldo ved fremsættelsen af fi-

nanslovforslaget for et givet finansår højst må udvise et underskud på �½ pct. af BNP – med-

mindre der foreligger exceptionelle omstændigheder. De hensyn, der ligger bag bestemmel-

serne i budgetloven, tilsiger, at der i perioden efter fremsættelsen af finanslovforslaget ikke

kan gennemføres tiltag med væsentlige negative konsekvenser for den strukturelle saldo for

det pågældende finansår i forhold til underskudsgrænsen på �½ pct. af BNP.

Det strukturelle underskud i 2015 skønnes aktuelt til 0,6 pct. af BNP, hvilket er et uændret

skøn i forhold til decembervurderingen. Finanspolitikken for 2015 blev tilrettelagt inden for

rammerne af budgetloven i forbindelse med finanslovforslaget for 2015, hvor det strukturelle

underskud for 2015 blev skønnet til 0,5 pct. af BNP. Den efterfølgende svækkelse af det

strukturelle underskud afspejler ændrede skøn, herunder lavere strukturelle provenuer for-

bundet med indvindingen af olie og gas i Nordsøen.

Fra 2015 til 2016 skønnes den strukturelle saldo forbedret med 0,1 pct. af BNP svarende til et

skønnet underskud på 0,5 pct. af BNP i 2016, hvilket svarer til grænsen i budgetloven. Det

skønnede strukturelle underskud i 2016 er baseret på tekniske forudsætninger om finanspoli-

tikken. Den økonomiske politik for 2016 fastlægges først endeligt i forbindelse med aftalerne

om kommunernes og regionernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterføl-

gende forhandlinger om finansloven.

6.2.1

Strukturel versus faktisk offentlig saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages, ved at den faktiske offentlige saldo korrige-

res for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige

forhold, herunder de ofte store fluktuationer i indtægterne fra pensionsafkastskatten og Nord-

søen.

Det strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP i 2016 beregnes eksempelvis med udgangs-

punkt i det skønnede faktiske underskud på 2,5 pct. af BNP,

jf. tabel 6.3

(pkt. 1). Da de aktu-

elle konjunkturer er svagere end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for

den svækkelse, som de svagere konjunkturer medfører. Den beregnede svækkelse af saldo-

en som følge af svagere konjunkturer udgør ca. 1,2 pct. af BNP (pkt. 2). Den negative effekt

fra konjunkturerne er lavere i 2016 end i 2015, hvilket skyldes, at både beskæftigelse og pro-

duktion er i fremgang og dermed bidrager mindre negativt til de offentlige finanser. Herudover

er den faktiske offentlige saldo korrigeret for udsving i en række særlige poster (pkt. 3-8),

hvor Nordsø-indtægterne, pensionsafkastskatten, provenuet fra selskabsskat og registre-

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

139

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

ringsafgift mv. samlet set vurderes at ligge ca. 0,8 pct. af BNP under det strukturelle niveau i

2016,

jf. figur 6.1-6.6.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 9), som navnlig skal ses i lyset af, at der i

nogle år kan være engangsforhold, dvs. særlige forhold af ikke-tilbagevendende karakter,

som påvirker den faktiske saldo uden at have særlig betydning for det finanspolitiske råde-

rum.

Det kan bemærkes, at EU-Kommissionens beregninger af den strukturelle saldo blandt andet

ikke tager højde for de ofte ret store fluktuationer i de offentlige indtægter fra pensionsafkast-

skatten og Nordsø-aktiviteterne. Det bidrager til, at Kommissionens opgørelse af den struktu-

relle saldo er mærkbart mindre robust sammenlignet med Finansministeriets skøn.

140

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 6.3

Fra faktisk til strukturel saldo

2014

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

2015

2016

1,2

-1,3

-2,5

-2,0

-0,1

1,7

-0,3

0,1

-0,4

2,9

-1,5

0,0

-0,1

0,8

-0,6

-0,1

0,2

0,6

-0,6

-1,2

0,0

-0,2

-0,5

0,0

-0,1

0,0

-0,5

4. Registreringsafgift

5. Pensionsafkastskat

6. Nordsø-indtægter

7. Nettorentebetalinger og udbytter

8. Specielle budgetposter

9. Øvrige forhold

10. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9)

-0,7

Eksklusive indtægter vedr. Nordsø-aktiviteter.

Det strukturelle niveau for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne er beregnet som et 7-års glidende

gennemsnit af faktiske og skønnede provenuer. Gennemsnittet er aktuelt baseret på de forudsatte

indtægter i 2020-planen (beskrevet i

Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport)

justeret for holdbar-

hedsvirkningen af ændringer i de fremtidige provenuer. Den varige virkning af de opdaterede prove-

nuskøn er negativ svarende til 0,15 pct. af BNP frem til 2015 i forhold til 2020-forløbet. For 2016 er

den varige virkning negativ svarende til 0,08 pct. af BNP i forhold til decembervurderingen, hvor det

strukturelle provenu blev genberegnet som følge af, at 2016 overgik fra at være mellemfristet år til

konjunkturår. De negative varige virkninger kan navnlig henføres til olieprisfaldet i 2. halvår 2014,

jf.

også boks 2.2 i Danmarks Konvergensprogram 2015.

Indeholder diverse drifts- og kapitaloverførsler (netto). Det strukturelle niveau er i 2012 korrigeret

for virkningen af tilbagebetalingen af efterlønsbidrag.

Indeholder korrektion for PSO-afgiften, forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden.

Herudover korrigeres der for følgende engangsforhold: Engangsindtægter på hhv. 29¼ mia. kr. i

2013 og 58�½ mia. kr. i 2014 afledt af muligheden for at omlægge eksisterende kapitalpensioner. En-

gangsindtægter på 15 mia. kr. i 2015 afledt af pensionspakken fra oktober 2014. Afledt af skattera-

batten vedrørende omlægning af eksisterende kapitalpensioner anslås de ordinære indtægter at være

fremrykket med henholdsvis godt 5 mia. kr. i 2013 og godt 2 mia. kr. i 2014 fra perioden 2015-19.

Herudover korrigeres der for ændret indfasning af EU-rabatten mellem 2015 og 2016 svarende til

korrektionen af udgiftslofterne. Øvrige forhold indeholder også en omregning af strukturel saldo i

pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

141

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 6.1

Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Faktisk

Figur 6.2

Registreringsafgift

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Pct. af BNP

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Faktisk

Pct. af BNP

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Strukturelt

Figur 6.3

Pensionsafkastskat

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Faktisk

Figur 6.4

Nordsø-indtægter

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1,0

0,5

0,0

Faktisk

Pct. af BNP

2,5

2,0

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Strukturelt

Figur 6.5

Nettorenter og udbytter (ekskl. udbytter fra

Nordsø-fonden)

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Faktisk

Figur 6.6

Specielle budgetposter

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Faktisk

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Strukturelt

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Strukturelt

Kilde: Egne beregninger.

142

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

6.2.2

År til år-ændring i den strukturelle saldo

Finanspolitikken tilrettelægges som nævnt primært med afsæt i den strukturelle saldo, som

er behæftet med betydeligt mindre skønsusikkerhed end den faktiske saldo. Det skyldes, at

den faktiske saldo påvirkes af en række midlertidige udsving, hvilket kan give betydelige re-

visioner af skønnet for den faktiske saldo fra én prognose og til den næste,

jf. også afsnit

6.1.1.

Den strukturelle saldo renses for de midlertidige forhold, der vurderes at påvirke den

faktiske saldo, og er derfor et mere robust mål for den underliggende stilling på de offentlige

finanser.

Der er dog fortsat en vis usikkerhed forbundet med både niveauet for den strukturelle saldo i

et givet år og ændringen i den strukturelle saldo fra år til år. For yderligere at understøtte be-

regningerne af den strukturelle saldo udarbejdes der en skønsmæssig dekomponering af år

til år-ændringerne i den strukturelle saldo baseret på separate ”bottom-up”-bidrag til udvik-

lingen i den strukturelle saldo. De beregnede bottom-up-bidrag omfatter navnlig bidrag fra

ændringer i finanspolitikken (baseret på de direkte provenuer, der indgår i beregningen af fi-

nanseffekten) og ændringer i de strukturelle provenuer fra de særlige poster.

Den strukturelle saldo blev forværret med 0,4 pct. af BNP fra 2013 til 2014,

jf. tabel 6.4.

Det

kan primært henføres til en lempelse af finanspolitikken efter konsolideringen i 2011-13 i

henhold til EU-henstillingen. Den strukturelle saldo forbedres i både 2015 og 2016, hvilket

blandt andet afspejler en gradvis normalisering af den lempelige finanspolitik og fremgang i

den strukturelle beskæftigelse, mens lavere strukturelle indtægter fra Nordsøen isoleret

trækker i retning af en svækkelse af den strukturelle saldo.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

143

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 6.4

År til år-ændring i den strukturelle offentlige saldo

Pct. af BNP

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

2013

-0,3

2014

-0,7

-0,4

2015

-0,6

0,1

2016

-0,5

0,1

Bidrag til ændring:

Provenuer fra finanspolitikken

Strukturel beskæftigelse

Registreringsafgift

Pensionsafkastskat

Nordsø-indtægter

Nettorentebetalinger

Specielle budgetposter

Strukturel produktivitetsvækst

Andre forhold (residual)

-0,3

0,2

0,0

0,1

0,0

-0,2

0,3

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,1

Baseret på de direkte provenuer til finanseffektberegningen, dog er de skattepligtige indkomstover-

førsler her opgjort

efter

skat.

Provenuerne fra finanspolitikken er blandt andet opgjort i forhold til en forudsat produktivitets-

vækst på 1¼ pct. af BNP årligt. I 2014-16 er den underliggende produktivitetsvækst imidlertid lave-

re. Opgjort i forhold til den underliggende produktivitetsvækst svarer provenuvirkningerne af fi-

nanspolitikken til -0,5 pct. af BNP i 2014, 0,2 pct. af BNP i 2015 og 0,0 pct. af BNP i 2016.

Kan blandt andet afspejle ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind-

og udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv.

Kilde: Egne beregninger.

6.3

Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikken har i forlængelse af tilbageslaget i 2008-09 været tilrettelagt med henblik på

at understøtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de finanspolitiske rammer. Ud-

giftspolitikken har været lempelig i et historisk perspektiv,

jf. figur 6.7,

og det høje forbrugs-

og investeringsniveau har isoleret set været med til at understøtte den økonomiske aktivitet.

Det skyldes blandt andet, at der er fremrykket en række investeringer til perioden 2012-14.

144

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 6.7

Udgifter til offentligt forbrug og offentlige inve-

steringer, 2000-16

Pct. af strukturelt BNP

Gennemsnit for offentlige investeringer 1990-2014

Gennemsnit for offentligt forbrug 1990-2014

Figur 6.8

Bidrag til BNP-niveauet fra finanspolitikken og

øvrige tiltag fra og med 2012

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

2012

Finanspolitik

2013

2014

2015

2016

Øvrige investeringer

Virkning i alt

Pct. af BNP

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Pct. af strukturelt BNP

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

Offentlige investeringer

Offentligt forbrug og udgifter til F&U (h. akse)

Anm.: I figur 6.7 viser den røde kurve de offentlige investeringer i bygninger og anlæg, mens den blå kurve

viser summen af udgifter til offentligt forbrug samt forskning og udvikling målt som andel af struk-

turelt BNP. I figur 6.8 dækker øvrige investeringer over investeringer som følge af energiaftalen, po-

litisk aftalte stigninger samt fremrykninger af renovering af almene boliger i regi af Landsbyggefon-

den, et løft af klimainvesteringer på spildevandsområdet afledt af aftalen om kommunernes økonomi

for 2013 mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Finanspolitikken vurderes overordnet at være tilrettelagt i overensstemmelse med konjunk-

tursituationen. Målt i forhold til et allerede lempeligt udgangspunkt i 2011 understøttede fi-

nanspolitikken og øvrige tiltag siden 2012 den økonomiske aktivitet yderligere i 2012 og

2013,

jf. figur 6.8.

I takt med at konjunkturerne bedres, og væksten tager til i de kommende år, vil der være be-

hov for gradvist at trække den lempelige politik tilbage. Det samlede aktivitetsbidrag (målt i

forhold til 2011) er således omtrent neutralt i 2014 og herefter dæmpende i 2015 og 2016,

hvor væksten i BNP (inkl. virkningerne af finanspolitikken) ventes at stige til 1¾ pct. i 2015 og

2 pct. i 2016.

De samlede aktivitetsvirkninger dækker over et bidrag fra finanspolitikken i snæver forstand,

som er aftagende fra 2012 og negativt fra 2013, hvilket blandt andet afspejler behovet for at

konsolidere finanspolitikken i perioden i 2011-13 i lyset af Danmarks EU-henstilling. For at

modgå det negative bidrag fra finanspolitikken i en periode, hvor konjunkturerne fortsat var

svage, er der blevet gennemført en række øvrige politiske initiativer, som understøtter aktivi-

teten uden at påvirke de offentlige finanser. Disse afspejler navnlig politisk initierede renove-

ringer i regi af Landsbyggefonden og private investeringer afledt af energiaftalen.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

145

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 6.5

Aktivitetsvirkning af finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske tiltag fra og med 2012

2014

Pct. af BNP

Bidrag til BNP-niveau fra finanspolitik og øvrige tiltag i alt

Finanspolitik

- heraf finanseffekt inkl. flerårige virkninger

- heraf øvrig finanspolitik

Øvrige investeringer

Dec

0,0

-0,5

0,0

0,4

Maj

-0,1

-0,5

0,0

0,4

2015

Dec

-0,1

-0,4

-0,3

-0,1

0,3

Maj

-0,4

-0,7

-0,6

-0,1

0,3

2016

Dec

-0,3

-0,7

-0,5

-0,1

0,4

Maj

-0,6

-1,0

-0,9

-0,1

0,3

Bidrag til BNP-vækst fra finanspolitik og øvrige tiltag i alt

heraf etårig finanseffekt

-0,2

0,2

-0,2

0,2

0,0

0,2

-0,3

0,0

-0,2

-0,1

Anm.: De flerårige effekter er opgjort som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv. fra og med 2012.

Afrunding kan betyde, at totalen kan afvige fra summen af de enkelte aktivitetsbidrag i tabellen.

I øvrig finanspolitik indregnes et merbidrag fra investeringsvinduet, BoligJobordningen og selskabs-

skattelettelsen i forbindelse med Vækstplan DK, som ligger udover den direkte provenuvirkning af

ordningerne, der indgår i finanseffektberegningen. Der henvises til Vækstplan DK – Teknisk bag-

grundsrapport for beregningsforudsætningerne vedrørende aktivitetsvirkninger af BoligJobordnin-

gen og selskabsskattelettelsen.

Øvrige investeringer dækker over investeringer som følge af energiaftalen, boligaftalen, investeringer

i Landsbyggefonden, klimainvesteringer på spildevandsområdet (jf. aftalen om kommunernes øko-

nomi for 2013) mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I forhold til vurderingen i december vurderes bidraget fra finanspolitikken og øvrige tiltag me-

re dæmpende i 2015 og 2016,

jf. tabel 6.5.

Den etårige finanseffekt – som er et mål for, om

finanspolitikken lempes eller strammes fra et år til det næste – er fx nedjusteret fra 0,2 pct. af

BNP til at være omtrent neutral i 2015. Det afspejler blandt andet en nedjustering af det of-

fentlige forbrug i 2015, som også medfører et mere negativt flerårigt bidrag fra finanspolitik-

ken i 2016.

6.4

De offentlige udgifter

Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at blive reduceret fra 56 pct. af BNP i 2014 til ca.

53¾ pct. af BNP i 2016,

jf. tabel 6.6.

146

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 6.6

De offentlige udgifters sammensætning

2010

Pct. af BNP

Offentlige udgifter (udgiftstryk)

Primære udgifter

- offentligt forbrug

- offentlige investeringer

- indkomstoverførsler

- subsidier

- øvrige primære udgifter

Renteudgifter

55,9

54,0

27,6

3,3

17,7

2,0

3,4

1,9

55,6

53,6

26,8

3,5

17,7

2,1

3,6

2,0

57,6

55,7

26,9

3,8

17,9

2,2

5,0

1,8

55,9

54,1

26,7

3,7

18,1

2,2

3,4

1,7

56,0

54,4

26,8

3,9

18,1

2,2

3,4

1,6

54,8

53,4

26,5

3,7

17,8

2,1

3,2

1,4

53,7

52,4

26,1

3,6

17,7

1,9

3,1

1,2

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: De samlede offentlige udgifter og de enkelte udgiftsposters andel af BNP er påvirket af Danmarks

Statistiks nationalregnskabsrevision i september og kan dermed ikke sammenlignes med udgiftspo-

sternes andel af BNP i augustvurderingen. Nationalregnskabsrevisionens betydning for de offentlige

udgifter og BNP er beskrevet nærmere i appendiks 5.4.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørel-

se. Udgiftstrykket er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delele-

menter af det offentlige forbrug – herunder f.eks. imputerede udgifter i form af afskrivninger og ind-

tægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

De offentlige investeringer er opgjort eksklusive nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Stati-

stiks revision af nationalregnskabet omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og

udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6.4.1

Det offentlige forbrug

Det offentlige forbrugstryk

skønnes reduceret fra 26¾ pct. af BNP i 2014 til ca. 26 pct. af BNP

i 2016,

jf. figur 6.9.

Det afspejler den forventede stigning i nominelt BNP og en afdæmpet ud-

vikling i de nominelle offentlige forbrugsudgifter.

De skønnede nominelle udgifter til offentligt forbrug er nedjusteret med ca. 3¼ mia. kr. i 2015

og 3�½ mia. kr. i 2016 i forhold til december. Nedjusteringen afspejler virkningen af lavere

skøn for pris- og lønudviklingen på det offentlige område afledt af den generelle udvikling i

forbrugerpriserne og de indgåede offentlige overenskomster – herunder indarbejdelsen af et

lavere offentligt lønskøn i 2016 i forhold til, hvad der beregningsteknisk blev lagt til grund i

december.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

147

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 6.9

Udvikling i det offentlige forbrug, 1990-2016

Figur 6.10

Realvækst i det offentlige forbrug sammen-

lignet med december, 2013-16

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2013

2014

Dec 2014

Pct. af BNP

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2015

2016

Maj 2015

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Offentligt forbrug

Gennemsnit i perioden 1990-2014

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2015 tilpasses de offentlige budgetter til den lavere forventede pris- og lønudvikling i forbin-

delse med pris- og lønreguleringen af de kommunale og regionale budgetter og den udmeld-

te dispositionsbegrænsning på statens område.

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes aktuelt til 0,8 pct. i 2015 og 0,4 pct. i 2016,

jf. fi-

gur 6.10.

I 2015 er realvæksten i det offentlige forbrug nedjusteret i forhold til december-

skønnet på 1,5 pct. Det skal ses i lyset af tilpasningen af de offentlige budgetter i 2015 til en

lavere forventet pris- og lønudvikling. Idet forventningen om en lavere pris- og lønudvikling al-

lerede delvist var indregnet i forbindelse med vurderingen i december, giver tilpasningen af

de offentlige budgetter anledning til en lavere realvækst i det offentlige forbrug end skønnet i

december.

I 2016 er den skønnede realvækst i det offentlige forbrug opjusteret med 0,3 pct.-point i for-

hold til december-skønnet. Den lidt højere forbrugsvækst i 2016 kan blandt andet henføres til

højere udgifter på asylområdet i forhold til den tekniske indbudgettering på Finansloven for

2015. Der er tale om en foreløbig og beregningsteknisk forudsætning, idet det ikke er muligt

at udarbejde en præcis prognose for antallet af asylansøgere mv. i 2016 på nuværende tids-

punkt. En væsentlig del af merudgifterne på asylområdet vil være omfattet af det statslige

delloft for driftsudgifter og forudsættes – i overensstemmelse med normal praksis – i vid ud-

strækning at kunne finansieres via omprioriteringer inden for den samlede udviklingsbistand.

6.4.2

De offentlige investeringer

De offentlige investeringers

andel af BNP skønnes gradvist at aftage fra 3,9 pct. i 2014 til 3,6

pct. i 2016,

jf. figur 6.11.

Med det planlagte og forudsatte offentlige investeringsniveau i 2015-

16 fastholdes de offentlige investeringer på et højt niveau, som ligger mærkbart over det hi-

storiske gennemsnit for perioden 1990-2014. I forlængelse af det ekstraordinært høje niveau i

de foregående år er der forudsat en vis tilpasning af de offentlige investeringer i 2015 og

2016.

148

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 6.11

Udvikling i offentlige investeringer, 1990-2016

Figur 6.12

Realvækst i de offentlige investeringer sam-

menlignet med december, 2013-16

Pct.

10,0

8,0

Pct.

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

-2,0

-4,0

2013

2014

Dec 2014

Pct. af BNP

6,0

4,0

2,0

0,0

-2,0

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Offentlige investeringer

-4,0

2015

2016

Maj 2015

Gennemsnit i perioden 1990-2014

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De offentlige investeringer er opjusteret med ca. ¾ mia. kr. i både 2015 og 2016 sammenlig-

net med skønnet i december. Opjusteringen skal ses i lyset af en række tekniske justeringer

afledt af hovedrevisionen af nationalregnskabet, og at de planlagte og igangsatte letbanepro-

jekter fremover indgår i de offentlige investeringer i nationalregnskabet. I forbindelse med

Danmarks Konvergensprogram for 2015 er rammen for de offentlige investeringer i bygninger

og anlæg i 2016 desuden hævet fuldt finansieret med �½ mia. kr.

Der er planlagt et fortsat højt investeringsniveau frem mod 2020, selvom dette gradvist redu-

ceres, i takt med at den økonomiske vækst tager til,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2015.

Investeringsniveauet følger blandt andet af politiske beslutninger om at fremrykke og øge de

offentlige investeringer, blandt andet som følge af Vækstplan DK i foråret 2013.

Der udestår på det foreliggende grundlag en tilpasning af de offentlige investeringer i 2016

på i størrelsesordenen 1 mia. kr. Tilpasningen af det offentlige investeringsniveau vil ske i

forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitikken for 2016.

Som følge af et højere investeringsniveau i 2014 skønnes et realt fald i de offentlige investe-

ringer på 1,9 pct. i 2015 mod en skønnet real stigning på 0,6 pct. i december. I 2016 er der

aktuelt forudsat et realt fald i de offentlige investeringer på 2,3 pct., hvilket er omtrent på linje

med skønnet i december.

6.4.3

Øvrige offentlige udgifter

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler

udgjorde godt 18 pct. af BNP i 2014 og skønnes

at blive reduceret til et niveau på ca. 17¾ pct. af BNP i 2016. Udviklingen afspejler blandt an-

det faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge i lyset af den gradvise fremgang i konjunk-

turerne og faldende udgifter til efterløn i takt med den gradvise forhøjelse af efterlønsalderen,

der blev påbegyndt i 2014. I modsat retning trækker blandt andet stigende udgifter til folke-

pension i lyset af den demografiske udvikling. De skønnede udgifter til indkomstoverførsler

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

149

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

afspejler tillige den mindreregulering på 0,3 pct.-point i 2016, som indgår i

Aftale om skattere-

form

fra juni 2012.

Subsidierne

forventes at blive svagt reduceret fra 2¼ pct. af BNP i 2014 til knap 2 pct. af BNP

i 2016. Udviklingen i udgifterne til subsidier afspejler blandt andet udfasningen af den gamle

fleksjobordning

De øvrige primære udgifter

ventes at udgøre ca. 3-3¼ pct. af BNP i 2015-

16, hvilket er en smule lavere end disse udgifters andel af BNP i 2014.

De offentlige renteudgifter

skønnes at blive reduceret fra godt 1�½ pct. af BNP i 2014 til ca.

1¼ pct. af BNP i 2016. Udviklingen i de offentlige renteudgifter skal blandt andet ses i sam-

menhæng med det lave renteniveau og beslutningen fra 30. januar 2015 om at stoppe for

udstedelse af statsobligationer indtil videre.

6.5

De offentlige indtægter

Det offentlige indtægtstryk skønnes at falde fra ca. 57¼ pct. af BNP i 2014 til ca. 51¼ pct. af

BNP i 2016,

jf. tabel 6.7.

Udviklingen i det samlede indtægtstryk dækker navnlig over et fald i

det målte skattetryk afledt af en forventet normalisering af indtægterne fra personskatterne,

der er påvirket af ekstraordinære provenuer i årene 2013-15 især på grund af omlægningen

af kapitalpensionsbeskatningen mv. Hertil kommer, at der blandt andet også er udsigt til fal-

dende offentlige renteindtægter.

Personskatteindtægterne

er særligt i 2013 og 2014 påvirket af midlertidige provenuer fra om-

lægningen af eksisterende kapitalpensioner til alderspensionsordningen. De ekstraordinære

indtægter er af Skatteministeriet opgjort til 29,2 mia. kr. i 2013 og 58,6 mia. kr. i 2014. Hertil

kommer yderligere midlertidige indtægter fra fremrykning af ordinære indfrielser af kapital-

pensioner på skønsmæssigt henholdsvis godt 5 mia. kr. i 2013 og godt 2 mia. kr. i 2014. Per-

sonskatteindtægterne er således midlertidigt forøget med ca. 1,8 pct. af BNP i 2013 og skøn-

nes øget med ca. 3,2 pct. af BNP i 2014.

Provenuet fra personskatterne i 2015 er ligeledes påvirket af midlertidige forhold – om end i

noget mindre omfang end i 2013 og 2014. Det følger af pensionspakken fra oktober 2014,

der indebærer en forlængelse af rabatordningen ved omlægning af kapitalpensioner til også

at dække 2015 samt en rabatordning ved udbetaling og omlægning af midler fra Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond (LD). Pensionspakken skønnes samlet set at øge de personlige ind-

komstskatter med ca. 15 mia. kr. i 2015 svarende til ca. ¾ pct. af BNP. Heraf skønnes rabat-

ordningen knyttet til midler i LD at bidrage med knap 9 mia. kr., mens forlængelsen af rabat-

ordningen for omlægning af kapitalpensioner med betydelig usikkerhed skønnes at bidrage

med 6 mia. kr.

I 2016 ventes personskatteindtægterne normaliseret som følge af bortfald af de midlertidige

forhold. Det samlede personskatteprovenu skønnes at udgøre 20,7 pct. af BNP i 2016.

Med hovedrevisionen af nationalregnskabet henregnes udgifterne på den nye fleksjobordning til de offentlige

indkomstoverførsler, mens udgifterne på den gamle fleksjobordning fortsat kategoriseres som offentlige subsidi-

er.

150

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 6.7

De offentlige indtægters sammensætning

2011

Pct. af BNP

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

- selskabsskat af kulbrintevirksomhed

- øvrig selskabsskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægtstryk

2012

2013

2014

2015

2016

20,0

4,4

2,1

2,2

0,5

1,7

9,6

7,0

0,3

45,6

1,4

6,8

-0,2

53,6

1,6

20,2

4,4

2,3

2,6

0,4

2,2

9,7

7,0

0,3

46,6

1,3

6,1

-0,2

53,9

1,4

22,5

4,4

1,1

2,7

0,5

2,2

9,6

7,3

0,3

47,8

1,3

5,8

-0,2

54,8

1,1

23,9

4,3

2,8

2,7

0,3

2,4

9,7

7,1

0,3

50,8

1,1

5,5

-0,2

57,2

0,8

21,5

4,5

1,9

2,5

0,2

2,3

9,6

7,2

0,3

47,5

0,8

5,4

-0,2

53,5

0,4

20,7

4,4

0,9

2,4

0,2

2,2

9,7

7,1

0,3

45,6

0,7

5,0

-0,2

51,2

0,5

Memopost: Nordsø-indtægter

Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.18.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo-

og gaveafgift samt andre personlige skatter (herunder blandt andet ekstraordinære indtægter fra ra-

batordningerne vedrørende kapitalpensionsomlægninger og LD-udbetalinger i 2013-15).

Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjene-

stemænd i offentlige selskaber mv.

Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapi-

taloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form

af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter

fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen, rørled-

ningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i

skattetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt

andet henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgifts-

siden som en del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl.

bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørel-

sen af det offentlige forbrug. Der henvises i øvrigt til anmærkningerne til tabel 6.6.

De samlede Nordsø-indtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed, rør-

ledningsafgift mv. (til og med 2013), overskudsdeling (til og med 2012) og udbytter fra Nordsøfon-

den (fra og med 2012). Nordsø-indtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter (fra og med

2012) og øvrige indtægter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

151

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Provenuet fra

pensionsafkastskatten

skønnes fra et historisk højt niveau i 2014 på ca. 2,8

pct. af BNP at falde til henholdsvis 1,9 af BNP i 2015 og 0,9 pct. af BNP i 2016. Renterne for-

ventes gennemsnitligt at falde gennem 2015 på baggrund af udviklingen hidtil og markeds-

forventninger for resten af året, mens der er forudsat en begrænset rentestigning gennem

2016,

jf. kapitel 3.

Afkastet af pensionsselskabernes obligationer og afledte aktiver skønnes

på denne baggrund at blive relativt højt i 2015 og modsat relativt lavt i 2016. Yderligere skal

det bemærkes, at afkastet af aktier indtil videre i 2015 har været højere, end hvad kan forven-

tes i et ”normalår”. Udviklingen på kapitalmarkederne peger således i retning af et relativt højt

provenu fra pensionsafkastskatten i 2015

En del af de senere års relativt høje provenuer fra pensionsafkastskatten er afledt af, at ren-

terne er faldet til det nuværende historisk lave niveau. I takt med at renterne gradvist forud-

sættes normaliseret i de kommende år, vil der modsat være en periode med relativt lave pro-

venuer fra pensionsafkastskatten,

jf. også boks 1.3.

Udsving i renterne flytter så at sige pro-

venu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for det målte skattetryk (og den fak-

tiske offentlige saldo) i enkeltår, mens de realøkonomiske konsekvenser er meget begræn-

sede.

Provenuet fra

øvrige selskabsskatter

(dvs. eksklusive selskabsskat af kulbrintevirksomhed og

kulbrinteskat, som indgår i Nordsø-indtægterne) skønnes med betydelig usikkerhed at falde

fra ca. 2,4 til 2,2 pct. af BNP fra 2014 til 2016. Det forventede fald skal primært ses i lyset af

nedsættelsen af selskabsskattesatsen i forbindelse med Vækstplan DK.

Momsindtægterne

skønnes at ligge ret stabilt på ca. 9,7 pct. af BNP i årene 2014-16, mens

det årlige provenu fra

de øvrige indirekte skatter

udgør ca. 7,1 pct. af BNP i samme periode.

øvrige indirekte skatter

omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og

miljøafgifter, afgifter på nydelsesmidler, cigaretter og spiritus samt PSO-indtægter

. Hertil

kommer blandt andet indtægterne fra registreringsafgiften, de kommunale ejendomsskatter

(grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter og lønsumsafgiften.

Nordsø-indtægterne

skønnes med betydelig usikkerhed at falde fra 0,8 pct. af BNP i 2014 til

ca. 0,5 pct. af BNP i 2016. Udviklingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj

grad påvirket af ændringer i produktionen og i olieprisen (opgjort i kroner)

. Et forventet fald i

olieproduktionen fra 2014 til 2015 og i gasproduktionen i 2014-16 reducerer isoleret set sta-

tens indtægter. Fra 2014 til 2015 skønnes et forventet fald i olieprisen (opgjort i kroner) og en

forventet stigning i produktionsomkostningerne også at føre til et fald i indtægterne. Modsat

øges statens indtægter isoleret set fra 2015 til 2016 som følge af en skønnet stigning i olie-

Provenuet fra pensionsafkastskatten kan variere meget fra år til år og afhænger blandt andet af udviklingen i ak-

tiekurser og renter, der er bestemmende for obligationskurserne samt afkastet på de afledte aktiver (derivater).

Grundlaget for pensionsafkastskatten opgøres efter et lagerprincip. Det betyder, at urealiserede kapitalgevinster i

pensionskasserne også beskattes, ligesom skatteværdien af urealiserede tab kan trækkes fra. Da udsvingene på de

finansielle markeder generelt er store, og den samlede pensionsformue er betydelig, vil provenuskønnet for pen-

sionsafkastskatten være behæftet med markant usikkerhed.

PSO-indtægterne følger til dels udviklingen i elpriserne, idet PSO-tariffen justeres kvartalsvist for at svare til

PSO-støtteudgifterne. Det indebærer, at skønnet for PSO-indtægterne er behæftet med betydelig usikkerhed og

kan variere fra år til år.

Som en tommelfingerregel vil en stigning eller et fald i olieprisen på 10 dollar pr. tønde (svarende til knap 70 kr.

med den forventede gennemsnitlige dollarkurs i 2016) isoleret set indebære henholdsvis en stigning og et fald i

statens indtægter fra Nordsøen på i størrelsesordenen 3 mia. kr.

152

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

produktionen, en forventet stigning i olieprisen (opgjort i kroner) samt et forventet fald i pro-

duktionsomkostningerne.

De offentlige renteindtægter

skønnes at blive reduceret fra 1,1 pct. af BNP i 2014 til 0,7 pct.

af BNP i 2016. Udviklingen i de offentlige renteindtægter (inklusive udbytter) kan blandt andet

henføres til et forventet fald i Den Sociale Pensionsfonds renteindtægter samt lavere udbytte

fra Nordsøen.

6.6

Den offentlige gæld

Den offentlige ØMU-gæld udgjorde 45¼ pct. af BNP ved udgangen af 2014 og ventes at fal-

de til omtrent 39 pct. af BNP i 2015 og 2016,

jf. tabel 6.8.

Faldet i ØMU-gælden i 2015 afspej-

ler blandt andet beslutningen fra 30. januar 2015 om at stoppe for udstedelse af statsobliga-

tioner indtil videre,

jf. boks 6.2.

I hele prognoseperioden holder den offentlige ØMU-gæld en

bred sikkerhedsafstand til kravet i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor grænsen for ØMU-

gældskvoten er 60 pct. af BNP.

Som udgangspunkt gælder det, at et overskud på den offentlige saldo – alt andet lige – fører

til en nedbringelse af ØMU-gælden. Store forskydninger i statens indestående i Nationalban-

ken samt ændringer i de statslige fondes beholdning af statsobligationer kan imidlertid med-

føre, at ØMU-gælden stiger på trods af et offentligt overskud. Det skyldes, at statens konto i

Nationalbanken ikke modregnes i opgørelsen af ØMU-gælden, mens fondenes beholdning af

statsobligationer bliver modregnet. I 2014 steg den nominelle ØMU-gæld (dvs. gælden op-

gjort i kroner) således på trods af et offentligt overskud i samme år. Det omvendte gør sig

gældende i 2015, hvor ØMU-gælden forventes reduceret på trods af et ventet underskud på

den offentlige saldo.

Tabel 6.8

Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året

2011

Pct. af BNP

Offentlig nettogæld

ØMU-gæld

1,1

46,4

5,4

45,6

2,7

45,1

4,0

45,2

5,2

39,2

7,5

39,1

2012

2013

2014

2015

2016

Mia. kr.

Offentlig nettogæld

ØMU-gæld

20,7

850,9

100,4

850,6

50,9

851,1

76,0

867,9

102,3

773,4

152,7

799,0

Beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i den offentlige saldo.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

153

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Den offentlige nettogæld udgjorde 4 pct. af BNP ved udgangen af 2014,

jf. tabel 6.8.

Med af-

sæt i de skønnede offentlige underskud i prognoseperioden forventes nettogælden at vokse

til ca. 7�½ pct. af BNP frem mod udgangen af 2016. Skønnene for nettogælden i 2014-16 er

usikre, idet udviklingen i nettogælden ud over stillingen på den offentlige saldo også afhæn-

ger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver. Den offentlige nettogæld opgø-

res således til markedsværdi, mens ØMU-gælden (og statsgælden) opgøres til nominel vær-

di.

Boks 6.1

Stop for udstedelse af statsobligationer

Den 30. januar 2015 besluttede Finansministeriet – efter indstilling fra Nationalbanken – at stoppe for ud-

stedelsen af statsobligationer indtil videre. I lyset af valutasituationen blev det ikke længere vurderet hen-

sigtsmæssigt at foretage en flerårig aftrapning af de senere års oversalg. Hensigten med at indstille udste-

delsen af statsobligationer var at reducere de lange rentespænd for at begrænse valutaindstrømningen. Der

udmeldes en ny strategi for salget af statsobligationer, når det besluttes at genoptage udstedelserne.

Stoppet for udstedelse af statsobligationer kan ses som en variant af det program for kvantitative lempelser

(QE), som ECB ligeledes annoncerede i januar 2015, og som forventes at fortsætte indtil september 2016.

Det relativt store indestående på statens konto i Nationalbanken gør det således muligt at dække statens fi-

nansieringsbehov frem til udgangen af 2015 uden at udstede statsobligationer. Dermed opnås i vidt omfang

samme effekt på renteniveauet, som hvis Nationalbanken havde opkøbt statsobligationer i markedet.

154

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Kapitel 6

Offentlige finanser og finanspolitik

Boks 6.2

Centrale opgørelser af den offentlige gæld

Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, statsgælden og den of-

fentlige nettogæld. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og

afgrænsningen af den offentlige sektor.

ØMU-gælden – der dækker stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og fonde – bruges i forbindelse

med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Gældskriteriet indebærer, at ØMU-gældens andel af BNP som ud-

gangspunkt ikke må overstige 60 pct. Danmark overholder aktuelt dette mål med en bred sikkerhedsaf-

stand, idet ØMU-gælden ligger nogenlunde stabilt i omegnen af 45 pct. af BNP i disse år. ØMU-gælden om-

fatter primært den udestående obligationsgæld. Det indebærer, at den del af de offentlige underskud, som

dækkes ved træk på statens indestående i Nationalbanken i stedet for ved obligationsudstedelse, ikke på-

virker ØMU-gælden.

Statsgælden omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.

Forvaltningen af statens gæld varetages af Danmarks Nationalbank. Ændringer i statens indestående i Na-

tionalbanken indgår direkte i opgørelsen af statsgælden. Det betyder – i modsætning til ØMU-gælden – at

uanset om statens underskud finansieres via obligationsudstedelse eller træk på statens konto i National-

banken, så påvirkes statsgælden. Udviklingen i statsgælden er beskrevet i Budgetoversigt 3, december

2014.

ØMU-gælden (og i et vist omfang også statsgælden) er såkaldte bruttogældsstørrelser, der primært omfat-

ter den finansielle passivside. Nettogælden inddrager derimod både finansielle aktiver og passiver. Netto-

gælden i stat, kommuner og regioner er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers lang-

sigtede holdbarhed.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

155

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Oversigt over bilagstabeller

B.1

B.2

B.3

B.4

B.5

B.6

B.7

B.8

B.9

B.10

B.11

B.12

B.13

B.14

B.15

B.16

B.17

B.18

B.19

B. 20

B. 21

B. 22

B. 23

B. 24

B. 25

Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................

Nøgletal for den internationale økonomi – BNP og forbrugerpriser .....................

Nøgletal for den internationale økonomi – løn og betalingsbalance. ...................

Nøgletal for den internationale økonomi – ledighed og beskæftigelse ................

Nøgletal for den internationale økonomi – offentlig saldo ....................................

Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................

Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................

De samlede medarbejderomkostninger ...............................................................

Bruttoinvesteringer................................................................................................

Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................

Eksport og import..................................................................................................

Eksport- og importpriser .......................................................................................

Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst .....................

Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................

Disponibel indkomst, privatforbrug og bruttoopsparing ........................................

Husholdningernes formue ....................................................................................

Forbrugs- og bruttoopsparingskvoter ...................................................................

Lønkvoter ..............................................................................................................

Ejendomsmarked og byggeri ................................................................................

Skatter og skattetryk .............................................................................................

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................

Indkomstoverførsler ..............................................................................................

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

174

175

176

177

178

179

180

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Nyt kapitel

Tabel B.1

Efterspørgsel, import og produktion

2014

Privat forbrug

Offentligt forbrug

2015

Mia. kr.

954,0

523,2

73,8

80,0

212,2

1.846,3

14,0

1.860,3

1.084,9

2.945,2

971,4

1.973,8

267,6

1.706,2

1.114,4

2.037,8

2016

985,3

533,1

73,2

87,1

229,5

1.911,1

18,8

1.930,0

1.160,3

3.090,3

1.047,1

2.043,2

277,5

1.765,7

1.161,7

2.117,2

2014

0,5

1,4

8,6

6,5

1,2

1,4

0,3

1,7

2,6

2,0

3,8

1,1

1,2

1,6

2015 2016

1,6

0,8

-1,9

4,0

3,5

1,5

0,1

1,6

4,2

2,5

4,1

1,7

1,8

2,6

1,7

0,4

-2,3

7,0

7,1

2,0

0,2

2,2

4,9

3,2

5,6

2,0

2,8

2014

0,7

0,4

-1,0

0,7

0,2

0,5

-1,9

-0,4

-2,3

0,6

0,8

0,4

2015

0,8

1,1

1,4

-1,2

0,7

1,1

0,9

0,4

1,1

0,6

2016

1,5

1,8

1,0

1,5

1,9

1,7

2,1

1,4

Mængder, pct.

Priser, pct.

931,7

513,4

74,5

75,8

207,5

1.806,7

11,2

1.817,9

1.030,2

2.848,1

928,9

1.919,2

261,1

1.658,1

Offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Faste erhvervsinvesteringer

I alt indenlandsk efterspørgsel

ekskl. lagerændringer

Lagerændringer

I alt indenlandsk efterspørgsel

Eksport af varer og tjenester

Samlet efterspørgsel

Import af varer og tjenester

Bruttonationalprodukt

Produktskatter, netto

Bruttoværditilvækst

Heraf i private byerhverv

Bruttonationalindkomst

1.079,6

1.974,6

Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en fastprisberegning i forud-

gående års priser. Tallene angiver den procentvise stigning i forhold til året før.

I den mængdemæssige opgørelse af det offentlige forbrug er beskæftigelsen baseret på antallet af

udførte arbejdstimer.

De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra

opgørelsen af de offentlige investeringer i tabel B.9.

Heri indgår også investeringer i værdigenstande samt det offentlige nettokøb af bygninger.

Mængdestørrelserne angiver ændringerne i lagerinvesteringerne i forhold til BNP.

Private byerhverv er fremstilling, bygge og anlæg samt privat service ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

159

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.2

Nøgletal for den internationale økonomi – BNP og forbrugerpriser

2010

BNP, realvækst, pct.

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Finland

Danmark

Sverige

Storbritannien

USA

Japan

Norge

Verden

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2,1

2,0

4,1

2,0

1,7

0,0

1,1

2,5

1,9

3,0

1,6

1,7

1,6

3,6

2,1

0,6

-0,6

1,7

1,6

3,1

2,6

1,2

-0,5

-0,8

0,4

0,3

-2,8

-2,1

-1,6

0,1

0,9

-1,4

-0,7

0,0

-0,4

0,1

0,3

-1,7

-1,2

-0,7

0,3

0,2

-1,3

-0,5

1,4

0,9

1,6

0,4

-0,4

1,4

0,9

1,0

0,3

-0,1

1,1

1,8

1,5

1,9

1,1

0,6

2,8

1,6

1,1

0,8

0,3

1,7

2,1

1,9

2,0

1,7

1,4

2,6

1,7

1,5

1,0

2,0

6,0

1,9

2,5

4,7

0,6

6,2

2,7

1,6

-0,5

1,0

4,0

-0,3

0,7

2,3

1,8

2,7

3,2

1,3

1,7

2,2

1,6

0,7

3,3

2,1

2,8

2,4

0,0

2,2

3,4

2,5

2,6

3,1

1,1

1,5

3,5

2,8

2,4

3,0

1,4

1,6

3,9

Forbrugerpriser

, vækst, pct.

2010

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Finland

Danmark

Sverige

Storbritannien

USA

Japan

Norge

2011

3,1

2,7

2,5

2,3

2,9

3,1

2,5

3,4

3,6

3,3

2,7

2012

2,6

2,5

2,1

2,2

3,3

2,4

2,8

2,6

3,2

2,4

2013

1,5

1,4

1,6

1,0

1,3

1,5

2,6

1,2

2,1

2,2

0,5

2014

0,6

0,4

0,8

0,6

0,2

-0,2

0,3

0,5

1,5

1,2

0,4

2015

0,1

0,3

0,0

0,2

-0,6

0,2

0,3

0,8

0,2

0,7

2016

1,5

1,8

1,0

1,8

1,1

1,3

1,9

1,3

1,5

2,1

1,6

1,2

1,7

1,6

2,0

0,9

2,3

1,7

2,2

1,9

3,3

1,6

-0,7

2,3

1,4

4,5

3,1

-0,3

1,2

0,9

2,8

2,1

0,0

0,4

2,6

1,5

0,4

2,0

0,2

1,5

1,6

2,7

1,9

0,7

0,4

0,5

2,1

1,6

2,2

0,9

2,1

Egne beregninger.

For landene benyttes det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP).

Kilde: EU-kommissionens forårsprognose, maj 2015 samt egne beregninger.

160

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.3

Nøgletal for den internationale økonomi – løn og betalingsbalance

2010

Lønudvikling

Vækst, pct.

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Finland

Danmark

Sverige

Storbritannien

USA

Japan

Norge

2011

2012

2013

2014

2015

2016

3,9

2,2

2,6

3,1

2,7

1,1

0,6

1,3

1,1

2,2

3,1

13,8

7,4

8,8

12,5

2,0

2,2

2,9

2,5

1,1

0,9

2,4

3,0

2,4

3,6

1,9

9,0

-0,1

-2,3

5,4

7,6

3,1

1,8

2,5

2,3

0,4

-0,6

2,6

3,4

2,6

2,8

2,5

6,9

9,1

10,7

8,1

9,0

0,9

1,7

1,9

1,6

0,9

1,7

2,3

2,6

2,1

2,0

1,8

2,3

-2,7

-2,6

-20,8

0,0

1,8

1,3

2,5

1,2

0,6

-0,2

1,2

0,8

1,8

1,4

1,8

-2,8

6,9

1,5

-7,3

-3,3

3,5

1,3

3,0

0,5

0,3

0,7

0,5

1,5

1,0

1,9

-0,3

13,3

25,7

8,9

0,6

2,0

1,5

2,7

0,9

0,6

0,4

1,5

0,5

1,4

0,9

2,3

2,6

3,5

5,0

2,1

4,0

Betalingsbalance

Pct. af BNP

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Finland

Danmark

Sverige

Storbritannien

USA

Japan

Norge

0,0

0,4

5,9

-1,7

-3,5

-3,9

7,5

2,4

3,1

1,4

5,7

0,2

0,5

6,2

-2,2

-3,1

-3,3

7,1

0,3

2,1

-1,5

5,7

1,0

1,9

7,2

-2,5

-0,4

8,8

0,6

2,6

-1,9

5,6

1,5

2,5

6,9

-2,0

0,9

1,5

8,5

-1,5

2,3

-1,9

7,2

1,6

3,0

7,6

-1,7

2,0

0,6

9,9

0,4

2,3

-1,8

6,2

1,9

3,5

7,9

-0,9

2,2

1,2

9,0

2,1

2,4

-0,7

7,1

1,9

3,4

7,7

-1,2

2,2

1,0

9,4

2,2

2,4

-0,4

7,2

6,5

-2,6

-3,0

3,7

11,2

5,9

-1,7

-3,1

2,0

12,7

6,3

-3,7

-3,0

1,0

13,9

6,9

-4,5

-2,5

0,7

10,5

5,8

-5,5

-2,6

0,6

8,9

5,8

-4,9

-2,2

1,4

9,2

5,6

-4,1

-2,4

1,7

9,3

Lønbegrebet anvendt i tabellen er de samlede lønomkostninger pr. beskæftiget for hele økonomien.

For Danmark anvendes stigningen i arbejderomkostningerne ekskl. genetillæg. Tal for 2010-2012 er

for fremstillingsvirksomhed, mens tal for 2013-14 og skønnene for 2015-16 er for hele økonomien.

For historiske år anvendes tal fra DA’s internationale lønstatistik for fremstillingsvirksomhed. Skøn

for 2015-16 er for timefortjenesten ekskl. genetillæg for hele økonomien.

Egne beregninger.

Kilde: EU-kommissionens forårsprognose, maj 2015, DA’s internationale lønstatistik samt egne beregnin-

ger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

161

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.4

Nøgletal for den internationale økonomi – ledighed og beskæftigelse

2010

Pct. af arbejdsstyrken

Ledighed

EU28

9,6

Euroområdet

10,2

Tyskland

7,0

Frankrig

9,3

Italien

8,4

Spanien

19,9

Nederlandene

5,0

Belgien

8,3

Østrig

4,8

Finland

8,4

2),3)

Danmark

4,1

Danmark

3),4)

5,9

Danmark

7,6

Sverige

8,6

Storbritannien

7,8

USA

9,6

Japan

5,0

Norge

3,6

Beskæftigelse

Vækst, pct.

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Finland

Danmark

Sverige

Storbritannien

USA

Japan

Norge

2011

2012

2013

2014

2015

2016

9,7

10,1

5,8

9,2

8,4

21,4

5,0

7,2

4,6

7,8

3,9

5,8

7,7

7,8

8,1

8,9

4,6

3,3

10,5

11,4

5,4

9,8

10,7

24,8

5,8

7,6

4,9

7,7

4,3

5,8

7,7

8,0

7,9

8,1

4,3

3,2

10,9

12,0

5,2

10,3

12,1

26,1

7,3

8,4

5,4

8,2

4,2

5,5

7,1

8,0

7,6

7,4

4,0

3,5

10,2

11,6

5,0

10,3

12,7

24,5

7,4

8,5

5,6

8,7

3,8

4,8

6,8

7,9

6,1

6,2

3,6

3,5

9,6

11,0

4,6

10,3

12,4

22,4

7,1

8,4

5,8

9,1

3,6

4,6

6,2

7,7

5,4

3,6

3,8

9,2

10,5

4,4

10,0

12,4

20,5

6,9

8,1

5,7

9,0

3,3

4,3

5,9

7,6

5,3

5,0

3,5

4,3

-0,8

0,3

-0,2

0,4

-2,6

-0,6

0,7

0,6

-0,7

-2,3

1,0

0,2

-1,2

-0,4

-0,5

0,1

0,0

1,3

0,5

0,1

-2,6

0,6

1,4

1,3

0,2

2,1

0,5

1,0

-0,2

1,5

-0,6

-0,8

1,1

-0,1

-1,4

-4,4

-0,6

0,3

1,3

0,9

0,0

0,7

1,1

1,8

0,0

2,1

-0,4

-0,8

0,6

-0,2

-1,9

-3,3

-1,4

-0,3

0,7

-1,5

-0,1

1,0

1,2

1,9

0,6

1,2

1,0

0,6

0,9

0,2

1,2

-0,2

0,3

0,9

-0,3

0,9

1,4

2,3

0,4

1,1

0,9

0,7

0,5

0,6

2,7

0,9

0,4

0,6

0,2

1,1

1,2

2,5

0,2

0,6

1,0

1,1

0,7

1,0

0,8

2,5

1,1

0,7

0,8

0,4

1,0

1,2

0,8

1,9

0,1

0,6

Ledighedsbegrebet er sammenligneligt på tværs af lande, men afviger fra den danske registrerede le-

dighed. Opgørelsen er interviewbaseret og laves på baggrund af en stikprøve. Ledigheden inkluderer

en række andre grupper ud over dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, hvis de svarer, at de ønsker

og kan tiltræde et job. Metoden svarer til den danske AKU-opgørelse.

Opgjort efter dansk definition, den registrerede nettoledighed.

Egne beregninger.

Opgjort efter dansk definition, den registrerede bruttoledighed.

Kilde: EU-kommissionens forårsprognose, maj 2015 samt egne beregninger.

162

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.5

Nøgletal for den internationale økonomi – offentlig saldo

2010

Samlet offentlig saldo

Pct. af BNP

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Finland

Danmark

Sverige

Storbritannien

USA

Japan

Norge

2011

2012

2013

2014

2015

2016

-6,1

-4,1

-6,8

-4,2

-9,4

-5,0

-4,0

-4,5

-2,6

-2,7

-4,5

-4,1

-0,9

-5,1

-3,5

-9,4

-4,3

-4,1

-2,6

-1,0

-2,1

-4,2

-3,6

0,1

-4,8

-3,0

-10,3

-4,0

-4,1

-2,2

-2,1

-3,7

-3,2

-2,9

0,1

-4,1

-2,9

-6,8

-2,3

-2,9

-1,3

-2,5

-1,1

-2,9

-2,4

0,7

-4,0

-3,0

-5,8

-2,3

-3,2

-2,4

-3,2

1,2

-2,5

-2,0

0,6

-3,8

-2,6

-4,5

-1,7

-2,6

-2,0

-3,3

-1,3

-2,0

-1,7

0,5

-3,5

-2,0

-3,5

-1,2

-2,4

-2,0

-3,2

-2,5

0,0

-9,7

-12,0

-8,3

11,0

-0,1

-7,6

-10,6

-8,8

13,4

-0,9

-8,3

-8,9

-8,7

13,8

-1,4

-5,7

-5,6

-8,5

11,3

-1,9

-5,7

-4,9

-7,8

9,1

-1,5

-4,5

-4,2

-7,1

9,4

-1,0

-3,1

-3,8

-6,5

8,3

Samlet strukturel offentlig saldo

Pct. af BNP

EU28

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Belgien

Østrig

Finland

Danmark

Sverige

Storbritannien

USA

-4,2

-2,0

-5,8

-3,3

-6,9

-3,8

-3,7

-3,0

-1,1

-1,3

0,8

-7,5

-10,0

-7,9

0,0

2)3)

-3,8

-3,5

-1,2

-5,0

-3,3

-6,1

-3,8

-3,6

-2,4

-0,8

-0,4

0,0

-5,9

-8,7

-7,8

0,3

-2,6

-2,0

0,2

-4,2

-1,3

-3,4

-2,2

-3,1

-1,7

-1,1

-0,8

0,1

-6,5

-7,3

-7,9

0,3

-1,6

-1,1

0,8

-3,2

-0,8

-2,1

-0,6

-2,6

-1,1

-0,8

-0,3

-4,3

-4,5

-8,3

0,1

-1,6

-0,8

1,2

-2,6

-0,9

-2,0

-0,2

-2,8

-0,4

-1,6

-0,7

-1,1

-5,3

-4,0

-7,7

-0,5

-1,6

-0,9

1,0

-2,3

-0,7

-2,4

-0,3

-2,3

-0,8

-1,8

-0,6

-1,0

-4,5

-3,5

-6,8

-0,9

-1,6

-1,1

0,7

-2,3

-0,8

-2,6

-0,4

-2,1

-1,4

-2,2

-0,5

-0,9

-3,5

-6,1

-1,1

Japan

Norge

Egne beregninger.

Skøn fra OECD.

Kun Norges fastland, dvs. ekskl. aktiviteter direkte relateret til olieudvinding i Nordsøen.

Den strukturelle saldo er den underlæggende offentlige saldo, korrigeret for konjunktur og

engangsudgifter.

Kilde: OECD, Economic Outlook 96, EU-kommissionens forårsprognose, maj 2015 samt egne beregnin-

ger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

163

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.6

Befolkning og arbejdsmarked

2011

1.000 personer

Samlet befolkning

I arbejdsstyrken

Samlet beskæftigelse

- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked

- Støttet beskæftigelse

Nettoledige

Bruttoledige (inkl. aktivering)

Uden for arbejdsstyrken

Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmod-

tagere

Førtidspensionister uden for

arbejdsstyrken

Efterlønsmodtagere

Personer under 15 år

Folkepensionister uden for arbejdsstyrken

Øvrige uden for arbejdsstyrken

2012

5.592

2.891

2.748

2.578

118

162

2.701

217

104

982

864

490

2013

5.615

2.887

2.749

2.580

118

153

2.728

213

973

884

525

2014

5.643

2.891

2.768

2.602

107

135

2.753

204

966

906

559

2015

5.674

2.909

2.792

2.626

101

128

2.765

200

959

926

573

2016

5.700

2.932

2.821

2.651

121

2.768

198

952

945

576

5.571

2.894

2.756

2.576

108

160

2.676

218

114

991

840

462

Anm.: I opgørelsen af dagpengemodtagere inkluderes modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere samt modtagere af den særlige uddannelsesydelse og kontantydelse in-

kluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.

Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen, som opgjort i nationalregnskabet, og den støttede

beskæftigelse, hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen

i de to kilder er opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktiverede

kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.

Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er op-

gjort inkl. personer i støttet beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

164

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.7

Personer på indkomstoverførsler mv.

2011

1.000 helårspersoner

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)

Aktiverede dagpenge- og kontant-

hjælpsmodtagere

Feriedagpenge

Førtidspension

Efterløn

Fleksydelse

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

2012

105

237

104

779

288

1.067

1.006

2.073

2.153

2013

119

233

761

308

1.069

1.034

2.103

2.181

2014

114

223

734

308

1.042

1.061

2.103

2.182

2015

109

219

719

337

1.057

1.086

2.142

2.225

2016

104

216

713

334

1.047

1.108

2.155

2.239

239

114

789

267

1.055

Ressourceforløbsydelse

Barselsdagpenge

Ledighedsydelse

I alt

I alt, inkl. SU

Folkepensionister

972

2.027

2.111

I alt, inkl. SU og folkepensionister

Støttet beskæftigelse

I alt, inkl. SU, folkepensionister og

støttet beskæftigelse

Anm.: I opgørelsen af dagpengemodtagere inkluderes modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Modtagere af uddannelseshjælp samt personer på den særlige uddannelsesordning og kontantydelse

inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.

I 2015 indgår ledige, der som led i beskæftigelsesreformen er i uddannelsesforløb, som dagpenge-

modtagere.

Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.6, da personer i støttet beskæfti-

gelse ikke er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-

arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktiverede dagpenge- og kontant-

hjælpsmodtagere.

Førtids- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i beskæftigel-

se.

Inkl. personer i jobafklaringsforløb.

Ekskl. revalidering med løntilskud.

Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den

del af sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes

sygdomsforløb, der er længere end 30 dage (dog 21 dage i 2010-11) samt sygdomsforløb blandt ledi-

ge (dog kun sygdomsforløb, der er længere end 14 dage i 2015).

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktiverede

kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

165

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.8

De samlede medarbejderomkostninger

2014

Vækst, pct.

Direkte lønomkostninger

Samlede medarbejderomkostninger

Heraf bidrag (pct.-point) fra:

Lovpligtige omkostninger

- Arbejdsskadeafgift

- Meromkostninger til arbejdsskadeområdet som følge af før-

tidspensions- og fleksjobreform

I alt øvrige medarbejderomkostninger

0,0

1,2

1,9

2,3

2015

2016

Kilde: Finanslov for finansåret 2015, ATP og egne beregninger.

Tabel B.9

Bruttoinvesteringer

2014

Mia. kr.

Faste bruttoinvesteringer

Heraf:

- Bygge og anlæg

- Maskiner og transport

Heraf:

- Boliginvesteringer

- Offentlige investeringer

- Samlede erhvervsinvesteringer

Heraf:

- Bygge- og anlægsinvesteringer

- Materielinvesteringer

40,2

168,0

5,4

-7,5

-22,0

6,6

2,3

4,7

-1,9

2,0

3,9

3,4

8,5

6,7

75,8

75,4

207,5

15,8

-0,3

-4,6

-8,2

16,8

-0,9

-5,0

-0,7

3,8

6,5

8,1

1,2

4,0

-2,8

3,5

7,0

-2,5

7,1

154,2

205,3

8,0

-5,4

-6,8

7,2

-1,8

3,5

4,5

3,2

1,5

2,9

4,8

5,3

358,7

0,3

0,6

2011

2012

2013

0,9

2014

3,7

2015

2,3

2016

5,1

Realvækst, pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

166

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.10

Betalingsbalancens løbende poster

2012

Mia. kr.

Industrieksport ekskl. skibe mv.

Landbrugseksport mv.

Øvrig vareeksport, ekskl. energi

Vareeksport ekskl. energi og skibe mv.

Vareimport ekskl. energi og skibe mv.

Nettoeksport af energi

Varebalance ekskl. skibe mv.

Nettoeksport af skibe mv.

Varebalance, i alt

Turistindtægter, netto

Øvrige tjenester inkl. søtransport

Tjenestebalance, i alt

Vare- og tjenestebalance

Do. i pct. af BNP

Formueindkomst fra udlandet, netto

Lønindkomst fra udlandet, netto

EU-betalinger til Danmark, netto

Andre løb. overførsler fra udl. netto

Nettooverførsler fra udlandet, i alt

Løbende poster, i alt

Do. i pct. af BNP

Danmarks nettoaktiver over for udlandet

Do. i pct. af BNP

405,4

106,4

34,9

544,2

460,9

-28,2

55,1

-2,9

52,2

0,2

47,6

47,8

100,0

5,4

48,9

-10,3

-12,7

-20,9

5,0

105,0

5,6

677,2

36,3

414,6

110,4

37,7

559,2

463,7

-35,2

60,4

-8,3

52,1

1,5

54,7

56,2

108,3

5,7

73,5

-10,3

-14,0

-21,5

27,7

136,0

7,2

725,5

38,5

430,2

110,3

34,5

571,2

480,1

-37,5

53,7

-14,4

39,3

2,3

59,7

62,0

101,3

5,3

61,1

-9,9

-11,4

-22,4

17,4

118,6

6,2

790,5

41,2

459,8

113,0

34,5

603,4

510,7

-35,3

57,4

-8,4

49,0

2,3

62,2

64,5

113,5

5,8

71,0

-11,0

-13,0

-21,7

25,8

138,8

7,0

929,7

47,1

492,4

115,7

35,1

639,4

544,0

-43,3

52,2

-8,3

43,8

2,7

66,7

69,4

113,2

5,5

81,5

-11,5

-12,4

-23,6

34,5

147,2

7,2

1079,3

52,8

2013

2014

2015

2016

Inkl. bunkring.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

167

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.11

Eksport og import

2014

Mia. kr.

Eksport af:

Varer i alt

Landbrugsvarer mv.

Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

Øvrige varer

I alt

Import af:

Varer i alt

Landbrugsvarer mv.

Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

Øvrige varer

I alt

2013

2014

2015

2016

Realvækst, pct.

1,8

2,8

2,6

-2,3

-0,8

0,8

3,6

5,3

0,6

10,1

-2,0

1,5

-0,3

-2,4

2,3

-8,9

7,1

2,6

2,3

1,5

2,6

1,9

6,4

3,8

3,5

1,9

4,8

-0,9

5,1

4,2

3,3

2,7

3,9

2,0

5,6

4,1

4,4

1,4

5,5

1,8

5,7

4,9

5,4

2,8

5,9

5,2

6,0

5,6

623,7

110,3

430,2

83,2

406,5

1.030,2

584,4

71,5

360,5

152,4

344,5

928,9

Tjenester i alt

Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.

Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.12

Eksport- og importpriser

2014

Mia. kr.

Eksportpriser for:

Varer i alt

Landbrugsvarer mv.

Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

Øvrige varer

I alt

Importpriser for:

Varer i alt

Landbrugsvarer mv.

Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

Øvrige varer

Tjenester i alt

I alt

584,4

71,5

360,5

152,4

344,5

928,9

-2,1

0,8

-1,7

-4,3

2,0

-0,6

0,5

-3,5

-5,0

-2,3

-1,3

1,0

2,2

-10,7

3,2

0,4

2,6

0,2

1,0

8,4

1,2

2,1

2013

2014

Ændring, pct.

2015

2016

623,7

110,3

430,2

83,2

406,5

1.030,2

-0,5

0,9

-0,3

-2,4

2,9

0,8

-0,2

2,3

1,4

-10,4

-4,3

-1,9

-0,2

0,5

2,0

-12,8

3,0

1,1

2,2

1,0

1,5

9,0

1,5

1,9

Tjenester i alt

Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.

Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

168

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.13

Det private forbrug fordelt på undergrupper

2014

Mia. kr.

Forbrug i alt

Detailomsætning

Heraf:

- Fødevarer m.m.

- Øvrige varer

Bilkøb

Brændsel m.m.

Benzin og lignende

Boligbenyttelse

Øvrige tjenester

Turistudgifter

Turistindtægter

2014

0,5

2,5

2,2

2,8

1,9

-11,4

-2,8

0,3

1,4

2,5

3,6

2015

1,6

1,5

0,8

2,1

-1,5

4,0

0,2

0,8

2,1

2,0

1,8

2016

1,7

1,9

1,6

2,1

1,5

3,0

-0,2

1,0

1,9

2,2

2014

0,5

0,8

0,3

0,5

0,1

-0,7

-0,1

0,1

0,5

0,1

-0,2

2015

1,6

0,5

0,1

0,4

-0,1

0,2

0,0

0,2

0,7

0,1

-0,1

2016

1,7

0,6

0,2

0,4

0,1

0,2

0,0

0,2

0,7

0,1

-0,1

Realvækst, pct.

Bidrag, pct.-point

932

294

137

157

209

320

Når en stigning (et fald) i turistindtægterne angives at yde et negativt (positivt) bidrag til ændringen

af det samlede private forbrug, skyldes det, at turistindtægterne – udlændinges forbrug i Danmark –

indgår i detailomsætningen mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.14

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer

2011

Mia. kr.

Privat sektor i alt

- Husholdninger

- Selskaber

- Ikke finansielle selskaber

- Finansielle selskaber

Offentlig forvaltning og service

I alt

149

-11

160

-38

111

174

162

-68

105

156

-16

172

100

-20

136

-65

160

131

119

166

-7

173

137

-26

139

200

177

134

-50

150

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. ”I alt”

svarer (bortset fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalan-

cens løbende poster,

jf. tabel B.10.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

169

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.15

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst

2010

Realindkomst før afgiftsbidrag

Afgiftsbidrag

2011

0,4

-0,2

0,2

2012

0,4

-0,6

-0,1

2013

0,7

0,1

0,7

2014

2,1

0,2

2,3

2015

2,0

0,2

2,2

2016

1,4

0,1

1,5

3,0

-0,3

2,7

Vækst i real disponibel indkomst i alt

Bidrag (pct.-point)

- Lønsum

- Pensionsbidrag

-1,0

0,1

-0,9

1,5

0,6

1,6

-0,5

-0,6

2,3

-0,7

0,2

-0,5

-0,1

-0,6

0,4

0,2

-0,1

-0,2

0,3

0,1

-0,3

-0,9

0,2

-0,6

0,1

-0,5

0,5

-0,1

-0,4

0,2

0,4

3,0

0,2

-0,2

0,0

0,3

0,2

0,1

0,3

0,2

1,1

-0,9

-0,1

-0,2

-3,0

1,4

0,0

1,4

0,2

1,6

0,3

0,2

0,1

0,2

0,0

0,2

0,1

-0,2

0,0

1,1

0,2

1,3

0,1

1,4

0,2

0,4

0,1

-0,5

-0,1

-0,4

0,1

0,6

0,0

0,9

0,0

0,9

0,3

1,3

0,1

-0,2

0,1

-0,1

0,0

-0,1

0,1

0,2

0,0

Lønsum ekskl. pensionsbidrag

Samlede offentlige indkomstoverførsler

I alt lønindkomst (ekskl. pensionsbidrag)

og overførsler

Nettorenteindkomst

Aktieudbytter mv.

Udbetalinger fra pensionsordninger

Ændret beskatning

- Skattereformen (2012) og Vækstplan DK

- Andre skatteændringer

I øvrigt

2,3

0,1

-1,0

-2,7

Selvstændige og ejerboliger

Udbetalinger fra SP og af efterlønsbidrag

10)

I alt inkl. SP og udbetalinger af efter-

lønsbidrag

-0,1

-0,2

2,9

-2,3

2,3

2,2

1,5

Husholdninger er i

Økonomisk Redegørelse

opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Afgiftsbidrag er defineret som forskellen på udviklingen i forbruger- og nettoprisindekset.

Den korrigerede indkomst,

jf. tabel 4.1.

Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.

Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).

Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.

Dækker alene over diskretionære personskatteændringer.

Forårspakke 2.0, Genopretning af dansk økonomi, FL12 skattepakke, FL13 skattepakke, FL14 skat-

tepakke, FL15 skattepakke og Vækstpakke 2014 mv.

Vedrører blandt andet den automatiske opregulering af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til

den nominelle indkomstudvikling samt strejkeunderstøttelse og -bidrag.

10)

”SP” er udbetalingerne fra Særlig Pensionsopsparing (i 2009 og 2010). ”Efterlønsbidrag” er tilbagebe-

taling af efterlønsbidrag i 2012 fratrukket en anslået stigning i bidrag til individuelle pensionsordnin-

ger. I 2010 er inkluderet skattefri udbetalinger fra pensionsopsparingskonti for personer under 60 år.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

170

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.16

Husholdningernes nettofordringserhvervelse

2010

Mia. kr.

Disponibel bruttoindkomst

Privatforbrug

Bruttoinvesteringer

2011

902

884

-69

-11

-7,6

-1,2

2012

922

911

-46

-16

-5,0

1,3

-1,7

2013

919

920

-84

-16

-9,1

-1,7

1,9

2014

921

932

-1

-95

-65

-4

-10,4

-7,1

-0,4

2015

988

954

-5

-64

-7

-6,5

-0,8

0,8

2016

1.035

985

103

-4

-57

-5,5

2,2

875

862

-62

Nettokapitaloverførsler

Formuetilvækst i l&p

”Direkte” nettofordringserhvervelse

Nettofordringerhvervelse

-7,1

1,2

Nettofordringserhvervelse (korrigeret)

Pct. af disponibel bruttoindkomst

”Direkte” nettofordringserhvervelse

Nettofordringserhvervelse

Nettofordringserhvervelse (korrigeret)

1,4

Husholdninger er i

Økonomisk Redegørelse

opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger

og materiel mv. i enkeltmandsvirksomheder.

Nettokapitaloverførslerne i 2010 indeholder engangsoverførsler fra staten som følge af ændring af

pensionsafkastskatten. I 2012 inkluderer beløbet tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livs-

forsikringsselskaber og pensionskasser (l&p).

Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.

Nettofordringserhvervelsen er korrigeret for udbetaling af SP, efterlønstilbagebetalingen og skat

knyttet til kapitalpensionsomlægning.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

171

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.17

Disponibel indkomst, privatforbrug og bruttoopsparing

2011

Mia. kr.

Husholdninger

Bruttooverskud

Lønsum

Nettoformueindk. (inkl. bruttoafk. i l&p)

Primær bruttoindkomst

Indk.overførsler og pens.udb. fra l&p

- Indk.skatter mv. (inkl. pens.afkastskat)

- Sociale bidrag (inkl. nettoafkast i l&p)

Disponibel bruttoindkomst

- Privat forbrug

Formuetilvækst i l&p

Bruttoopsparing

- Bruttoinvesteringer

Nettokapitaloverførsler

Nettofordringserhvervelse

Selskaber

Bruttooverskud

Nettoformueindkomst

Primær bruttoindkomst

Pens.bidrag (inkl. nettoafkast i l&p) mv.

- Indkomstskatter mv.

- Pensionsudbetalinger

Disponibel bruttoindkomst

- Formuetilvækst i l&p

- Bruttoinvesteringer

Nettokapitaloverførsler

Nettofordringserhvervelse

Privat sektor (inkl. off. selskaber)

Bruttooverskud

Lønsum

Nettoformueindkomst

Primær bruttoindkomst

Indk.overførsler fra det offentlige mv.

- Indkomstskatter mv.

- Sociale bidrag

554

956

1.544

318

521

567

969

1.575

332

548

567

981

1.616

337

573

571

1.008

1.638

347

643

588

1.033

1.699

349

594

614

1.063

1.762

359

579

408

413

204

160

415

418

413

198

162

415

441

113

438

203

172

418

431

399

216

160

432

454

102

444

220

173

452

478

126

486

238

177

146

956

1.130

386

481

133

902

884

-11

152

969

1.158

396

499

133

922

911

152

981

1.175

424

523

157

919

920

-16

154

1.008

1.207

427

591

121

921

932

-1

-65

157

1.033

1.245

416

539

135

988

954

-5

-7

161

1.063

1.285

427

518

159

1.035

985

130

103

-4

2012

2013

2014

2015

2016

172

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.17 (fortsat)

Disponibel indkomst, privatforbrug og bruttoopsparing

2011

Mia. kr.

Disponibel bruttoindkomst

- Privat forbrug

Bruttoopsparing

- Bruttoinvesteringer

Nettokapitaloverførsler

Nettofordringserhvervelse

1.315

884

431

297

149

1.335

911

424

283

174

1.357

920

437

286

156

1.320

932

388

300

1.432

954

478

312

166

1.520

985

535

341

200

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Opstillingen svarer overordnet til nationalregnskabets opstilling (NR). Visse af overførslerne er dog

nettoficerede i forhold til NR. Husholdningernes nettoformueindkomst er inkl. bruttoafkast af pen-

sionsformuer og aktieudbytter (der indgår negativt i selskabernes formueindkomst). Nettoformueaf-

kastet i kollektive ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p) trækkes ud igen under

husholdningernes sociale bidrag (hvorunder også pensionsbidragene fragår), og pensionsafkastskat-

ten fragår under indkomstskatterne. Nettobidrag til og afkast af kollektive ordninger i l&p er ind-

komst for selskaberne. Formuetilvæksten i l&p indgår i husholdningernes opsparing og ikke i selska-

bernes.

Husholdninger er i

Økonomisk Redegørelse

opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

173

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.18

Husholdningernes formue

Niveau Gns.

ultimo 95-14

2014

Husholdninger

Boliger

Biler

Finansiel formue ”direkte ejet”

Heraf: Gæld i realkredit mv.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Mia. kr.

3.052

252

-143

-1.785

1.641

3.161

2.006

5.167

1.862

4,2

1,3

4,7

5,1

4,3

5,7

4,8

1,1

-2,7

0,2

9,6

6,4

7,6

6,4

-7,9

-1,1

0,5

-14,2

-15,4

5,8

-15,4

Realvækst, pct.

-1,3

-1,0

0,3

10,3

6,2

6,9

6,2

2,5

2,0

-1,1

4,9

9,2

1,3

9,2

3,5

2,2

-0,8

10,0

10,9

8,9

10,9

4,0

0,1

21,8

14,2

14,9

14,2

2,9

1,1

-1,0

6,8

5,6

4,6

5,6

Aktier mv. og obligationer

I alt ”direkte ejet” nettoformue

Pensionsformuer

I alt nettoformue

Heraf finansiel nettoformue

Anm.: De finansielle størrelser er opgjort på grundlag af nationalregnskabets finansielle konti. Opgørelsen

er til kursværdi. Fastprisberegningen bruger deflatoren for det private forbrug i nationalregnskabet.

Husholdninger er i

Økonomisk Redegørelse

opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Boligformuen er inkl. grundværdier og omfatter alle boliger ejet af husholdningerne inkl. udlejnings-

ejendomme. Stigningsprocenterne vedrører (som for de øvrige poster) boligformuens vækst gennem

årene.

Husholdningernes mellemværende med pengeinstitutter er regnet netto.

Inkl. investeringsforeningsbeviser og unoterede aktier.

Opgørelsen er ikke total. Der mangler blandt andet husholdningernes andel af virksomhedernes ka-

pital (i enkeltmandsvirksomheder, ekskl. privatejede lejeboliger som indgår i boligformuen).

Såvel kollektive som individuelle pensionsformuer (i fx pengeinstitutter). Skønsmæssigt korrigeret

for udskudt skat.

Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken og egne beregninger.

174

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.19

Forbrugs- og bruttoopsparingskvoter

2011

Pct.

Husholdninger

Forbrugskvote (iht. NR)

Forbrugskvote (iht. korrigeret)

Opsparingskvote (iht. NR)

Do. korrigeret for afkast i l&p

2012

2013

2014

2015

2016

98,1

96,7

8,4

6,3

98,8

97,3

7,6

5,8

100,1

96,5

7,3

4,0

101,1

94,9

2,2

4,1

96,6

94,3

9,1

7,1

95,2

94,5

12,5

8,5

Hele den private sektor (iht. NR)

Forbrugskvote

Opsparingskvote

67,3

32,7

68,3

31,7

67,8

32,2

70,6

29,4

66,6

33,4

64,8

35,2

Husholdninger er i

Økonomisk Redegørelse

opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Husholdningernes forbrugskvote ifølge nationalregnskabet (NR) er forbrugsudgift i forhold til hus-

holdningernes disponible indkomst, mens opsparingskvoten er bruttoopsparing i forhold til hus-

holdningernes disponible indkomst.. Da husholdningernes bruttoopsparing, men ikke deres dispo-

nible bruttoindkomst, inkluderer tilvæksten i pensionsformuerne, er summen af husholdningernes

forbrugs- og opsparingskvote større end 100 pct.

Forbrugskvote (iht. korrigeret) er forbruget i forhold til den korrigerede disponible indkomst. Se ta-

bel 4.1.

Opsparingen er fratrukket afkastet (efter pensionsafkastskat) af husholdningernes pensionsformuer i

livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p), der indgår i nationalregnskabets opgørelse af hus-

holdningernes opsparing (men ikke indkomst), jf. note 1. Pensionsbidragene til l&p, netto for pensi-

onsudbetalingerne, indgår her i såvel opsparingen som indkomsten. I 2012 er tilbagebetalingerne af

efterlønsbidrag inkluderet i indkomsten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.20

Lønkvoter

2011

Pct.

Private erhverv

Hele økonomien

Husholdningernes andel af den private

disponible indkomst

59,9

65,7

68,6

59,5

65,4

69,1

59,7

65,5

67,7

60,0

65,8

69,8

59,9

65,6

69,0

59,6

65,2

68,1

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal

selvstændige.

Husholdninger er i

Økonomisk Redegørelse

opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

175

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.21

Ejendomsmarked og byggeri

2011

Ejendomsmarked

Stigning (pct.) i prisen for omsatte enfamiliehuse

Antal tinglyste salg af enfamiliehuse (1.000)

2012

-3,4

32,6

0,3

13,0

2013

2,7

32,9

8,4

13,6

2014

3,4

35,4

8,6

16,0

2015

4,5

2016

4,5

-2,7

32,2

-0,1

11,9

Stigning (pct.) i prisen for omsatte ejerlejligheder

Antal tinglyste salg af ejerlejligheder (1.000)

Boligbyggeri

Bruttoinvesteringer (realvækst, pct.)

Påbegyndt (mio. kvadratmeter)

Fuldført (mio. kvadratmeter)

Erhvervsbyggeri

Påbegyndt (mio. kvadratmeter)

15,8

2,3

2,0

-8,2

1,9

2,2

-5,0

1,5

2,1

6,5

1,6

1,9

4,0

7,0

2,6

2,4

2,1

1,6

Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.

Danmarks Statistik offentliggør ikke antallet af salg, men i stedet antal tinglyste salg.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

176

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.22

Skatter og skattetryk

2011

Mia. kr.

Indirekte skatter

- Moms

- Registreringsafgift

- Punktafgifter

- Energi

- Miljø

- Nydelsesmidler

- Øvrige

- Ejendomsskatter

- Vægtafgift på erhverv

- Øvrige indirekte skatter

Direkte skatter

- Kildeskatter

- Statsskat

- Bundskat

- Topskat

- Sundhedsbidrag

- Begrænset skattepligtige

- Kommuneskat i alt

- Ejendomsværdiskat

- Øvrige kildeskatter

- Pensionsafkastbeskatning

- Selskabsskat

- Andre personlige skatter

- Medielicens

- Vægtafgifter fra husholdninger

- Arbejdsmarkedsbidrag

Obl. bidrag til sociale ordninger

Kapitalskatter

Told og importafgifter (EU-ordninger)

Samtlige skatter

BNP

Samtlige skatter, pct. af BNP

2012

309,5

181,6

13,1

75,2

40,2

4,2

11,9

19,0

24,8

3,0

11,7

551,7

354,9

122,0

44,5

17,8

57,6

2,1

203,1

13,0

16,8

43,6

49,1

10,8

4,3

7,6

81,5

1,8

4,0

3,0

870,0

1.866,8

46,6

2013

316,1

181,8

15,2

75,7

40,7

4,8

12,3

18,0

26,4

3,6

13,4

577,3

367,8

126,3

57,6

15,8

50,9

2,0

209,3

13,2

19,0

20,0

50,4

44,4

4,4

7,9

82,4

1,6

3,9

3,0

901,9

1.886,4

47,8

2014

318,8

185,6

16,0

73,2

38,6

4,1

11,0

19,5

27,2

3,2

13,7

647,4

373,7

129,8

69,2

15,1

43,5

2,1

214,4

13,4

16,1

54,5

51,9

72,3

4,4

8,0

82,6

1,5

3,9

3,0

974,5

1.919,2

50,8

2015

327,6

189,6

17,3

75,1

39,4

4,6

11,0

20,1

28,0

3,3

14,2

598,5

390,4

136,1

82,6

15,5

36,0

2,0

221,8

13,6

18,9

37,4

49,4

20,4

4,5

8,3

88,1

1,2

6,2

3,1

936,6

1.973,8

47,5

2016

338,9

197,5

18,1

75,5

40,9

4,6

11,1

19,0

29,4

3,4

15,0

582,9

404,7

142,5

95,7

16,8

28,0

2,1

229,9

13,7

18,6

19,2

49,5

5,8

4,6

8,3

90,7

1,2

4,7

3,3

931,0

2.043,2

45,6

301,0

176,4

13,6

72,3

41,8

3,6

10,6

16,2

25,0

2,9

10,7

524,8

343,8

116,8

34,4

16,5

63,8

2,0

196,8

12,8

17,4

38,0

40,3

10,7

4,2

7,5

80,4

2,0

4,8

3,2

835,8

1.833,4

45,6

Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er for 2011-2014 fra Danmarks Stati-

stik. For 2015 og frem er der benyttet en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrund-

lag.

Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.

Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

177

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.23

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

2011

Kommunalt skattegrundlag

Augustvurdering 2010 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Decembervurdering 2010 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Majvurdering 2011 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Revideret majvurdering 2011 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Augustvurdering 2011 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Decembervurdering 2011 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Majvurdering 2012 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Revideret majvurdering 2012 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Augustvurdering 2012 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Decembervurdering 2012 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Majvurdering 2013 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Revideret majvurdering 2013 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Augustvurdering 2013 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Decembervurdering 2013 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Majvurdering 2014 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Augustvurdering 2014 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Decembervurdering 2014 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

Majvurdering 2015 (mia. kr.)

Vækst (pct.)

808,8

5,2

810,9

4,6

814,3

4,7

810,0

4,1

811,6

4,5

800,1

3,1

809,2

4,0

809,2

4,0

794,6

2,1

794,1

2,1

794,2

2,1

794,2

2,1

794,2

2,1

794,2

2,1

794,2

2,1

794,2

2,1

794,2

2,1

794,2

2,1

826,6

1,9

829,3

1,9

820,8

1,3

827,7

2,0

821,9

2,7

829,1

2,5

829,1

2,5

820,3

3,2

812,1

2,3

810,5

2,1

810,5

2,0

820,8

3,3

822,2

3,5

823,5

3,7

823,5

3,7

823,5

3,7

823,5

3,7

867,7

5,6

876,7

5,7

875,3

5,6

886,9

8,1

872,6

7,5

861,8

6,3

861,8

6,3

865,1

5,4

862,6

4,9

851,0

3,3

845,1

2,6

849,7

3,2

848,6

3,0

895,8

2,7

889,7

3,2

890,2

3,3

891,0

3,0

887,3

2,9

877,0

3,1

869,7

2,9

868,9

2,3

867,1

2,2

919,1

3,6

906,5

3,4

896,6

3,1

896,3

3,1

897,7

3,5

930,5

3,8

930,5

3,6

2012

2013

2014

2015

2016

Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag angivet i mia. kr.

samt vækstrater. Søjlerne angiver det pågældende års skattegrundlag.

178

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.24

Indkomstoverførsler

2011

Mia. kr.

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)

Feriedagpenge

Førtidspension

Efterløn

2012

18,8

16,8

1,3

42,3

0,0

17,9

2,0

14,0

9,2

13,2

14,5

33,3

17,3

108,8

26,7

334,5

200,6

183,3

2013

18,1

19,5

1,0

42,8

0,1

17,0

1,8

12,8

9,2

13,3

14,5

33,6

18,8

114,0

27,5

342,3

202,6

183,8

2014

15,4

20,4

0,9

42,0

0,9

16,1

1,7

12,3

9,5

13,8

14,5

33,9

20,2

119,4

28,4

347,8

201,8

181,6

2015

14,2

21,8

0,9

41,9

3,0

14,2

1,5

11,2

9,8

14,2

14,5

33,5

21,0

124,0

28,3

352,2

201,9

180,9

2016

13,9

26,2

0,8

41,6

4,1

12,6

1,5

11,4

10,1

14,8

14,7

33,8

21,1

129,1

28,8

362,5

206,7

185,6

17,6

15,0

1,3

41,5

0,0

19,2

2,3

14,7

9,9

12,7

14,5

32,7

15,7

103,2

Ressourceforløb

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Boligydelse og boligsikring

Børne- og ungeydelse

Øvrige overførsler

Folkepension

I alt

I alt, ekskl. folkepension og øvrige

pensioner

I alt, ekskl. SU, folkepension og

øvrige pensioner

Øvrige pensioner

25,8

324,6

197,2

181,4

Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser.

Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.

Inkl. fleksydelse.

Arbejdsmarkedsydelse, aktiveringsydelse, børnetilskud, tilskud til friplads i daginstitutioner, ledig-

hedsydelse, særlig uddannelsesydelse, grøn check og fleksydelse mv.

Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister. Inkl. pensioner til pensionister i udlandet.

Tjenestemandspensioner, indekstillæg, delpension mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

179

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

Bilagstabeller

Tabel B.25

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser

Dec.

2012

BNP (realvækst, pct.)

Nettoledighed (1.000 personer)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (pct. stigning)

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

BNP i EU28 (procentvis stigning)

2013

BNP (realvækst, pct.)

Nettoledighed (1.000 personer)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (pct. stigning)

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

BNP i EU28 (procentvis stigning)

2014

BNP (realvækst, pct.)

Nettoledighed (1.000 personer)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (pct. stigning)

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

BNP i EU28 (procentvis stigning)

2015

BNP (realvækst, pct.)

Nettoledighed (1.000 personer)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (pct. stigning)

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

BNP i EU28 (procentvis stigning)

2016

BNP (realvækst, pct.)

Nettoledighed (1.000 personer)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (pct. stigning)

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

BNP i EU28 (procentvis stigning)

Maj

2013

-0,5

118

162

2,4

95,4

-75,4

-0,3

0,5

124

154

1,1

85,2

-23,0

-0,1

1,6

119

145

1,5

93,0

-31,1

1,4

Aug.

2013

-0,4

118

162

2,4

105,0

-77,5

-0,4

0,2

116

154

1,0

100,4

-31,2

-0,2

1,6

115

148

1,5

108,4

-38,5

1,3

Dec.

2013

-0,4

118

162

2,4

109,2

-71,9

-0,4

0,4

117

153

0,8

116,1

-3,0

0,0

1,6

115

147

1,2

125,5

-22,8

1,4

1,9

108

139

1,8

136,0

-57,7

1,9

Maj

2014

-0,4

118

162

2,4

109,2

-71,9

-0,4

0,4

118

153

0,8

135,4

-17,2

0,1

1,4

102

137

0,9

134,5

-26,7

1,6

2,0

130

1,6

143,0

-58,4

2,0

Aug.

2014

-0,4

118

162

2,4

109,2

-71,9

-0,4

0,4

118

153

0,8

136,0

-15,8

0,1

1,4

104

135

0,8

136,2

-22,1

1,5

2,0

126

1,2

140,2

-59,9

2,0

Dec.

2014

-0,7

118

162

2,4

102,7

-68,4

-0,4

-0,5

118

153

0,8

134,7

-20,0

0,1

0,7

106

135

0,6

131,2

34,2

1,3

1,4

103

130

0,8

135,3

-49,7

1,6

2,0

123

1,5

135,6

-52,7

1,9

Maj

2015

-0,7

118

162

2,4

105,0

-68,4

-0,5

118

153

0,8

136,0

-20,0

0,0

1,1

107

135

0,6

118,6

23,9

1,4

1,7

101

128

0,8

139,3

-26,3

1,8

2,0

121

1,5

147,7

-50,3

2,1

-0,4

120

164

2,5

100,0

-71,7

-0,3

1,2

133

165

1,5

85,3

-46,4

0,4

1,6

128

155

1,6

94,1

-54,0

1,6

EU27 til og med

Økonomisk Redegørelse,

maj 2013.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.

180

Økonomisk Redegørelse

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Økonomisk Redegørelse, maj 2015

konomisk R

a 2015

gør s

konomisk R

a 2015

gør s

Økonomi- og indenrigsminister

Morten Østergaard

Det økonomiske opsving er i gang. Produktionen

i de danske virksomheder er vokset uafbrudt siden

sommeren 2013. Beskæftigelsen er steget,

og ledigheden er faldet. De danske familier og

virksomheder har tillid til, at det går mod bedre tider.

Det giver tryghed og mod på at investere i fremtiden.

Det har været et langt sejt træk, men vi har nu

omsider lagt krisen bag os, og vi er kommet stærkere

ud på den anden side. Nu kan vi se resultaterne af

regeringens konsekvente og ansvarlige økonomiske

politik. Siden vendingen i sommeren 2013 er

beskæftigelsen steget med 32.000, og stigningen

fortsætter – i år og næste år ventes flere end

50.000 at komme i arbejde.

Det går godt i dansk økonomi, men vores ambitioner

rækker videre. Det er her i begyndelsen af opsvinget,

at vi skal tage initiativer, der sikrer, at fremgangen

kan blive langvarig og holdbar – vi skal skabe

rammerne for en solid vækst i mange år, uden at

arbejdsmarkedet bringes ud af balance. Det gør vi

ved at bygge videre på de resultater, der er opnået,

og fortsætte ad de spor, der er lagt med de senere

års reformer. Ikke for reformernes skyld, men fordi

det vil åbne nye muligheder – både for os som

mennesker og for Danmark.

Pe d k

s de dt s de

uaf

r s ege ,

am er og

e tide

m d bed e tide

m ede i f em de

en vi har n

æ ke e s æ ke e

mmet

e af a e e af

lm øk

ge ke

m ke

2013 e

, og s g ge

fe ee d

es am

venge o v ge ,

af ,

t f emga ge

kal skabe

e å , uden a

nce De gør v

ør v

, der , o åe ,

åe er

med de se e e

k d, men f d

f d

m r os s m

m.dk