FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 115
Offentligt

Budgetoversigt 1

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Budgetoversigt 1

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Budgetoversigt 1

Maj 2015

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Rosendahls a/s

Herstedvang 10,

2620 Albertslund

T 43 22 73 00

F 43 63 19 69

E [email protected]

rosendahls.dk

Henvendelse om publikationen

kan i øvrigt ske til:

Finansministeriet

Center for udgiftspolitik og modernisering

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

T 33 92 33 33

Omslag:

Foto:

BGRAPHIC

Colourbox

Elektronik Publikation:

ISBN:

978-87- 87353-62-5

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside:

fm.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

1. Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser...........................................................

2. Offentlige finanser og finanspolitikken ...................................................................

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Offentlige finanser .........................................................................................

Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner ..................................................

Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ................................................................

Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ..........................................

Udvikling i udgifts- og indtægtstryk ................................................................

3. Statens finanser .....................................................................................................

3.1

3.2

3.3

3.4

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Oversigt over statens finanser .......................................................................

Statens indtægter ..........................................................................................

Statens udgifter .............................................................................................

Statens finansieringsbehov og gæld ..............................................................

Korrektioner af udgiftslofterne........................................................................

Offentlige finanser .........................................................................................

Ændring af skønnet for den offentlige saldo i 2015 og 2016 siden december

Statens finanser ............................................................................................

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

1. Vækst, velfærd og sunde

offentlige finanser

Nyt kapitel

Dansk økonomi er i fremgang. I forlængelse af den opgjorte BNP-vækst på 1,1 pct. i 2014

forventes der i den aktuelle prognose BNP-vækstrater på 1,7 pct. af BNP i 2015 og 2 pct. i

2016,

jf. figur 1.

Konjunkturudsigterne er styrket siden vurderingen i december. Det skal navnlig ses i lyset af

en forventet stærkere udvikling i den indenlandske efterspørgsel og bedre vækstudsigter i

Euroområdet.

Fremgangen ses på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er steget med næsten 20.000

personer i 2014. Yderligere 50-55.000 personer ventes at komme i beskæftigelse frem mod

2016,

jf. figur 2.

De aktuelle vækstudsigter er nærmere beskrevet i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2015.

Figur 1

BNP-vækst

Pct.

2,5

1,5

0,5

-0,5

-1

2013

2014

Maj 15

2015

2016

Dec 14

Pct.

2,5

1,5

0,5

-0,5

-1

Figur 2

Vækst i den samlede beskæftigelse

1.000 personer

2013

2014

2015

2016

1.000 personer

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

De senere års økonomiske politik har bidraget til at holde hånden under beskæftigelsen og

væksten. Det er blandt andet sket gennem historisk høje offentlige investeringer og de ind-

gåede vækstaftaler, der forbedrer danske virksomheders vilkår.

De nye vækstinitiativer i

Vækst 2015

viderefører regeringens balancerede økonomiske politik

med fokus på at skabe bedre velfærd, skabe og fastholde flere vellønnede job og sikre frem-

gang i dansk økonomi inden for rammerne af en ansvarlig økonomisk politik.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser

Nye vækstinitiativer

Regeringen har i maj fremlagt vækst- og udkantsudspil under overskriften

Vækst 2015.

Ud-

spillene indeholder mere end 50 nye tiltag, der forbedrer vilkårene for virksomheder og

iværksættere, hjælper yderkommunerne i Danmark og giver en håndsrækning til dansk land-

brug.

Initiativerne er fuldt finansieret og omfatter blandt andet en pulje på 200 mio. kr. til lavere

punktafgifter, et bredt løft til landdistrikterne, en jobbonus til langtidsledige kontanthjælpsmod-

tagere, etableringen af en investeringsfond, der skal øge investeringerne i danske landbrugs-

virksomheder, fremme af generationsskifte samt en styrkelse af forsknings- og innovations-

indsatsen. Initiativerne er nærmere beskrevet i boks 1 og på Finansministeriets hjemmeside

(www.fm.dk).

Regeringens udspil i forbindelse med

Vækst 2015

er i overensstemmelse med normal prak-

sis ikke indregnet i majvurderingen.

Vækstinitiativerne bidrager til at opfylde regeringens vækstmål, der sigter på at løfte BNP i

den private sektor 20 mia. kr. frem mod 2020. Det skal ske gennem tiltag, der forbedrer er-

hvervslivets rammevilkår på tværs af brancher med henblik på at begrænse virksomhedernes

omkostninger, styrke konkurrencen og løfte produktiviteten i den private sektor (reformspor 1

i regeringens 2020-plan).

De nye vækstinitiativer skal ses i forlængelse af tiltagene i

Aftaler om Vækstplan DK

(april

2013) og

Aftaler om en Vækstpakke 2014

(juni 2014). Her blev der blandt andet gennem

ændringer i reguleringen, en reduktion i selskabskatten fra 25 til 22 pct., øgede offentlige

investeringer og lavere energiafgifter skabt et styrket grundlag for øget vækst i Danmark.

Med tiltagene i

Aftaler om Vækstplan DK, Aftaler om en Vækstpakke 2014

og det seneste

udspil til

Vækst 2015

er der fremlagt initiativer, som løfter BNP med 12�½ mia. kr. i 2020.

Dermed er regeringen mere end halvvejs i forhold til at opfylde vækstmålsætningen i reform-

spor 1.

Vækstinitiativerne i

Vækst 2015

finansieres blandt andet af afsatte reserver i forbindelse med

tidligere vækstpakker. I udspillet indgår desuden finansieringsbidrag fra indeksering af to-

baksafgifter og øget moms på magasiner. Desuden bidrager en justeret pris- og lønudvikling i

staten i 2015 til finansieringen (dispositionsbegrænsning i staten).

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

Boks 1

Nye initiativer i vækst- og udkantsudspillet

Bedre vilkår for at bo og arbejde i yder- og landkommunerne

Initiativerne rettet mod yder- og landkommunerne omfatter blandt andet en styrkelse af flexboligordningen,

en styrket indsats for nedrivning og landsbyfornyelse, en pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder-

ne samt lavere færgetakster for passagerer og biler.

Bedre vilkår for at drive virksomhed i yder- og landkommunerne

Med udspillet lægges der blandt andet op til en styrkelse af mulighederne for etablering og udvidelse af er-

hverv i landzoner, øget fleksibilitet og kortere sagsbehandlingstid i kommunernes fysiske planlægning samt

endnu bedre bredbånds- og mobildækning i Danmark.

Bedre vilkår for dansk landbrug

Der etableres en investeringsfond, Dansk LandbrugsKapital (DLK), som skal øge investeringerne i danske

landbrugsvirksomheder. Fonden etableres som et samarbejde mellem staten og private investorer med en

kapital på mindst 2 mia. kr., hvoraf de 500 mio. kr. kommer fra staten. Herudover indeholder udspillet blandt

andet en midlertidig udvidelse af vækstlån til landbruget i regi af Vækstfonden samt støtte til nyinvesteringer

i stalde.

Mere effektivt byggeri og billigere forsyning

Der lægges blandt andet op til en afskaffelse af dobbeltregulering i fjernvarmesektoren, realisering af effek-

tiviseringer i forsyningssektoren for 3,3 mia. kr. samt en modernisering af den tekniske byggesagsbehand-

ling mv.

Bedre vilkår for investeringer og iværksættere

Tiltagene omfatter blandt andet smidigere afskrivningsregler for virksomhedernes omkostninger til forskning

og udvikling, styrket grundlag for avanceret produktion, en iværksætterpakke, styrket rådgivning til virksom-

heder og rebudgettering af pulje til erhvervsbeskatningsudvalget.

Bedre vilkår for danske virksomheder

Initiativerne omfatter blandt andet en pulje på 200 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til lavere punktafgifter,

øget mulighed for succession ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond, nedbringelse

af statslige sagsbehandlingstider samt en udvidelse af tonnageskatteordningen til også at omfatte mobile

borerigge mv.

Øvrige initiativer

Vækstudspillet indeholder desuden en jobbonus til langtidsledige, der kommer i job, 150 mio. kr. til bedre

udstyr på erhvervsskolerne samt en afskaffelse af reklameafgiften mv.

Finanspolitikken har under den økonomiske krise været tilrettelagt med henblik på at under-

støtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de ansvarlige finanspolitiske rammer, der

følger af budgetloven, 2020-planen og EU’s regler.

I takt med den forventede fremgang i økonomien vil der i mindre grad være behov for at

understøtte økonomien, og der er således påbegyndt en gradvis normalisering af finanspoli-

tikken oven på kriseårene. En mindre lempelig finanspolitik i de kommende år vil flugte med,

at finanspolitikken skal være symmetrisk henover konjunkturerne, således at lempelser under

lavkonjunkturer trækkes gradvist tilbage i takt med, at økonomien genoprettes. Den etårige

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser

finanseffekt skønnes således at være omtrent neutral i 2015 og svagt negativ, svarende til en

mindre stramning på 0,1 pct. af BNP i 2016.

De kommende års tilrettelæggelse af finanspolitikken skal blandt andet ses i lyset af den

forudsatte normalisering af de offentlige investeringer ovenpå det historisk høje offentlige

investeringsniveau under den økonomiske krise.

Økonomisk råderum til øget velfærd

Regeringens målrettede reformpolitik er med til at sikre økonomisk råderum til bedre velfærd i

fremtiden. Hvert år frem mod 2020 er der således plads til at øge det offentlige forbrug med i

gennemsnit 3 mia. kr. i forhold til året før – svarende til 0,6 pct. i gennemsnit om året. Det

offentlige forbrug vil dermed i 2020 være ca. 15 mia. kr. højere i 2020 end i 2015,

jf. figur 3.

Figur 3

Økonomisk råderum til bedre velfærd frem mod 2020

Mia. kr. (2015-priser)

2016

2017

2018

2019

2020

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2015

og egne beregninger på baggrund af

Økonomisk Redegørelse,

Maj

2015.

Råderummet frem mod 2020 giver mulighed for fortsat at udvikle velfærdssamfundet og

prioritere flere penge til blandt andet uddannelse, sundhed, ældre og grøn omstilling.

Det fremadrettede løft af velfærden kommer i forlængelse af regeringens hidtidige prioriterin-

ger på velfærdsområdet i forbindelse med de årlige finanslove mv.

Med Finansloven for 2014 blev der således afsat 1 mia. kr. årligt til at sikre en bedre ældre-

pleje samt yderligere midler til blandt andet psykiatrien og det sociale område.

Finansloven for 2015 indeholdte blandt andet et markant kvalitetsløft af sundhedsområdet

med 6�½ mia. kr. til sundhed og forebyggelse i 2015-18. Samtidig blev daginstitutionsområdet

tilført 1 mia. kr. i perioden 2015-18 til at løfte antallet af pædagoger i dagtilbud, og der blev

indført et klippekort til ekstra hjemmehjælp til de ældre. Med Finansloven for 2015 blev der

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

desuden oprettet en ny kontantydelse, som målrettet hjælper mennesker, der står til helt at

miste deres forsørgelsesgrundlag, når retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse er op-

brugt.

Prioriteringerne på velfærdsområdet er sket inden for ansvarlige økonomiske rammer i over-

ensstemmelse med de gældende underskudsgrænser i budgetloven og EU's Stabilitets- og

Vækstpagt,

jf. nedenfor.

Offentlige finanser inden for ansvarlige rammer

En ansvarlig tilrettelæggelse af den økonomiske politik bidrog til, at Danmarks EU-henstilling

blev ophævet i juni 2014. Det skete på baggrund af, at Danmark i overensstemmelse med

hovedkravet i EU-henstillingen havde nedbragt det offentlige underskud holdbart under 3 pct.

af BNP i 2013.

Danmarks Statistik har efterfølgende opgjort et overskud på den offentlige saldo på 1,2 pct.

af BNP i 2014. Det opgjorte overskud i 2014 er det første siden 2008, men er påvirket af

ekstraordinært store indtægter som følge af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapi-

talpensioner mv. Opgjort eksklusive virkningen af midlertidige bidrag skønnes et offentligt

underskud i 2014 på ca. 2 pct. af BNP.

Med finansloven for 2015 og de kommunale og regionale budgetter for 2015 er den økono-

miske politik i 2015 tilrettelagt inden for rammerne af underskudsgrænserne i budgetloven og

EU's Stabilitets- og Vækstpagt. Det strukturelle underskud i 2015 er efterfølgende øget som

følge af ændrede skøn, herunder lavere skønnede strukturelle provenuer forbundet med

indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Det strukturelle underskud i 2015 skønnes i den

aktuelle vurdering at udgøre 0,6 pct. af BNP,

jf. figur 4.

Budgetlovens strukturelle underskudsgrænse på �½ pct. af BNP skal være opfyldt ved frem-

læggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår. Der kan dog ikke i perioden efter frem-

læggelsen af finanslovforslaget gennemføres politiske beslutninger, herunder fx nye initiati-

ver, der svækker den strukturelle saldo ud over underskudsgrænsen.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser

Figur 4

Skøn for den faktiske og strukturelle

offentlige saldo i 2015

Pct. af BNP

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

-3,5

-4,0

Grænse ifølge EUs Stbilitets- og Vækstpagt

Strukturel saldo

Faktisk saldo

2015

Pct. af BNP

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

-3,5

-4,0

Figur 5

Skøn for den faktiske og strukturelle

offentlige saldo i 2016

Pct. af BNP

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

-3,5

-4,0

Grænse ifølge EUs Stbilitets- og Vækstpagt

Strukturel saldo

Faktisk saldo

2016

Pct. af BNP

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

-3,0

-3,5

-4,0

Grænse ifølge budgetloven

Kilde: Egne skøn baseret på konjunkturvurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2015. I forbindelse med

fremsættelsen af FFL15 blev underskuddet på den strukturelle saldo skønnet til 0,5 pct. af BNP,

mens underskuddet på den faktiske offentlige saldo blev skønnet til 3,0 pct. af BNP.

I 2016 skønnes underskuddet på den strukturelle saldo at udgøre 0,5 pct. af BNP svarende til

underskudsgrænsen i budgetloven,

jf. figur 5.

Den økonomiske politik i 2016 vil blive fastlagt

inden for rammerne af budgetloven i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regio-

nernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om

finansloven for 2016.

Faktaboks

Den faktiske og strukturelle saldo

•

Faktisk offentlig saldo:

Den faktiske offentlige saldo viser den offentlige sektors over- eller underskud

og defineres som forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen følger nationalregn-

skabets principper. Den offentlige sektor er afgrænset som stat, kommuner, regioner,

a-kasser og Lønmodtagernes Garantifond.

•

Strukturel offentlig saldo:

Den strukturelle offentlige saldo opgøres som den faktiske offentlige saldo

korrigeret for konjunkturernes påvirkning af de offentlige udgifter og indtægter og andre midlertidi-

ge/ekstraordinære forhold.

I de kommende år skønnes der et underskud på den faktiske offentlige saldo på 1¼ pct. af

BNP i 2015 og 2�½ pct. af BNP i 2016,

jf. figur 4-5.

Med de aktuelle skøn for 2015 og 2016 er

der således en vis margin til grænsen for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP i EU's

Stabilitets- og Vækstpagt.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

I EU-Kommissionens seneste forårsprognose 2015, der blev offentliggjort i starten af maj,

skønnes underskuddet på den offentlige saldo i 2015 og 2016 at ligge tæt op ad skønnene i

den aktuelle prognose og inden for EU's underskudsgrænse,

jf. figur 6.

Figur 6

Den offentlige saldo i maj-vurderingen og

i EU's forårsprognose

Figur 7

Den offentlige saldo med og uden

midlertidige bidrag fra særskilte tiltag

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Grænse ifg. Stabilitets- og Vækstpagten

2014

2015

2016

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Pct. af BNP

-1

-2

Grænse ifg Stabilitets- og Vækstpagten

2014

Maj 15

2015

2016

-3

-4

EU-Kommissionens forårsprognose 2015

Maj 15

Offentlig saldo ekskl. midlertidige bidrag fra særskilte tiltag

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens forårsprognose 2015 og egne skøn.

I 2015 mindskes det skønnede underskud på den faktiske saldo af store midlertidige indtæg-

ter fra omlægningen af kapitalpensioner, hvilket også var tilfældet i 2013 og 2014. Eksklusive

midlertidige forhold skønnes et offentligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i 2015,

jf. figur 7.

Den ansvarlige linje i den økonomiske politik er med til at fastholde tilliden til dansk økonomi

og bidrager til en positiv udvikling i økonomien.

Budgetloven bidrager til at styrke udgiftsstyringen, idet der med virkning fra 2014 er indført

bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Overholdelse af udgiftslofterne under-

støttes af økonomiske sanktioner.

Den efterfølgende udgiftskontrol i staten og en opgørelse af kommunernes og regionernes

regnskabsoplysninger for 2014 viser, at både de statslige og de kommunale og regionale

udgiftslofter er overholdt i 2014.

Udgiftsskred på det kommunale område var en af de væsentligste årsager til, at væksten i

det offentlige forbrug i 90’erne og 00’erne blev højere end planlagt. De seneste års brud med

tendensen til udgiftsskred i kommunerne tyder på, at de nye styringsmekanismer har haft en

understøttende effekt for budgetoverholdelsen.

Nøgletal for den offentlige økonomi

Skønnene for de offentlige og statslige finanser er beskrevet nærmere i de efterfølgende

kapitler. De væsentligste nøgletal for den offentlige økonomi fremgår af tabellen nedenfor.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 1

Vækst, velfærd og sunde offentlige finanser

Tabel 3

Offentlige nøgletal for 2013-16

2013

Offentlig saldo (mia. kr.)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Strukturel offentlig saldo (pct. af strukturelt BNP)

DAU-saldo (mia. kr.)

2014

23,9

1,2

-0,7

6,7

0,3

22,6

1,4

8,6

0,2

-0,1

-0,2

2015

-26,3

-1,3

-0,6

-5,0

-0,3

-23,3

0,8

-1,9

0,0

-0,4

-0,3

2016

-50,3

-2,5

-0,5

0,4

-2,3

-0,1

-0,6

-0,2

-20,0

-1,1

-0,3

5,8

0,3

-1,2

-0,5

0,3

-0,6

0,2

-0,3

DAU-saldo (pct. af BNP)

Statens nettokassesaldo (mia. kr.)

Realvækst i det offentlige forbrug (pct.)

Realvækst i de offentlige investeringer (pct.)

Etårig finanseffekt (pct. af BNP)

Aktivitetsvirkning af finanspolitik og øvrige økonomisk politiske initiativer

fra og med 2012 (BNP-niveau)

Aktivitetsvirkning af finanspolitik og øvrige økonomisk

politiske initiativer fra og med 2012 (vækstbidrag i pct. af BNP)

Omfatter stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde (A-kasser og Lønmodtagernes Garanti-

fond).

Den strukturelle saldo tager højde for konjunkturernes påvirkning af de offentlige finanser samt særlige

forhold, der blandt andet er afledt af udviklingen på de finansielle markeder.

DAU- saldoen er udtryk for over/underskuddet på statens finanser (statens drifts-, anlægs- og udlåns-

budget).

Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken og øvrige økonomisk politiske initiativer omfatter den ét-årige

finanseffekt, de flerårige virkninger af finanspolitikken samt effekten af øvrige økonomisk politiske

initiativer, som øger investeringer på klima- og energiområdet, i renoveringer af almene boliger samt

effekten af investeringsvinduet mv.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

2. Offentlige finanser og

finanspolitikken

Nyt kapitel

Resumé

•

Danmarks EU-henstilling blev ophævet i juni i 2014, da Danmark – i overensstemmelse med hoved-

kravet i EU-henstillingen – havde bragt det offentlige underskud holdbart under 3 pct. af BNP i 2013.

I 2014 er der opgjort et overskud på de offentlige finanser på 1,2 pct. af BNP. Eksklusive midlertidige

indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner mv. er der imidlertid tale om et underskud på ca. 2 pct.

af BNP i 2014.

Den offentlige saldo skønnes at udvise et underskud på ca. 26¼ mia. kr. (1,3 pct. af BNP) i 2015 og ca.

50¼ mia. kr. (2,5 pct. af BNP) i 2016. Eksklusive midlertidige indtægter fra omlægningen af kapital-

pensioner skønnes et offentligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i 2015.

Med de aktuelle skøn for de offentlige underskud er der således en vis margin til underskudsgrænsen

for den faktiske offentlige saldo på 3 pct. af BNP i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.

Underskuddet på den strukturelle saldo er beregnet til 0,6 pct. af BNP i 2015,og er dermed lidt større

end skønnet ved fremsættelsen af finanslovforslaget for 2015 i august 2014. Opjusteringen af det struk-

turelle underskud afspejler ændrede skøn og er således ikke en følge af ændrede regler eller politiske

beslutninger.

I 2016 skønnes der foreløbigt et underskud på den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP. Den økonomi-

ske politik i 2016 bliver fastlagt inden for budgetlovens rammer i forbindelse med aftalerne om kommu-

nernes og regionernes økonomi, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om

finansloven for 2016.

Den efterfølgende udgiftskontrol for statens udgifter og en opgørelse af kommunernes og regionernes

regnskaber viser, at udgiftslofterne i 2014 er overholdt i både stat, kommuner og regioner.

På baggrund af de kommunale budgetter for 2015 og de aktuelle skøn for de statslige udgifter, der er

omfattet af de to statslige dellofter, forventes de fastsatte udgiftslofter at kunne overholdes i 2015.

Den ansvarlige linje i den økonomiske politik bidrager til at fastholde tilliden til dansk økonomi og under-

støtter dermed det lave renteniveau.

I lyset af den forventede fremgang i økonomien er der påbegyndt en gradvis normalisering af finans-

politikken ovenpå kriseårene. Den etårige finanseffekt skønnes således at være omtrent neutral i 2015

og svagt negativ i 2016, svarende til en mindre stramning på 0,1 pct. af BNP.

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes til 0,8 pct. i 2015 og 0,4 pct. i 2016. De offentlige investe-

ringer fastholdes på et højt niveau i 2015-16, som ligger mærkbart over det historiske gennemsnit.

•

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

2.1 Offentlige finanser

Danmarks EU-henstilling blev ophævet i juni 2014, da underskuddet på den faktiske offentli-

ge saldo – i overensstemmelse med hovedkravet i EU-henstillingen – var bragt holdbart

under 3 pct. af BNP.

Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort et offentligt overskud på 1,2 pct.af BNP i 2014, og

dermed er der for første gang siden 2008 opgjort et overskud på de offentlige finanser. Over-

skuddet i 2014 er imidlertid påvirket af ekstraordinært store midlertidige indtægter på ca. 58�½

mia. kr. (ca. 3 pct. af BNP) som følge af rabatordningen knyttet til omlægningen af kapital-

pensioner mv., som med

Aftaler om Vækstplan DK (april 2013)

blev forlænget til også at

omfatte 2014. Ekskl. virkningen af de særlige midlertidige indtægter er der tale om et offent-

ligt underskud på ca. 2 pct. af BNP i 2014.

Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi i

Økonomisk Redegørelse,

maj

2015 skønnes et offentligt underskud på 1,3 pct. af BNP i 2015 og 2,5 pct. af BNP i 2016,

jf.

figur 2.1.

Med de aktuelle skøn for 2015 og 2016 er der således en vis margin til grænsen for

det faktiske underskud på 3 pct. af BNP i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.

Det skønnede offentlige underskud i 2015 mindskes ligeledes af store midlertidige indtægter

fra omlægningen af kapitalpensioner,

jf. boks 2.1.

Med Pensionspakken er muligheden for at

omlægge kapitalpensioner forlænget til 2015, og samtidig kan personer over 60 år få udbetalt

opsparede midler i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med en skatterabat. Eksklusive særlige

midlertidige bidrag skønnes et offentligt underskud på ca. 2,0 pct. af BNP i 2015.

Figur 2.1

Den offentlige saldo med og uden

midlertidige bidrag fra særskilte tiltag

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Grænse ifg. Stabilitets- og Vækstpagten

2014

2015

2016

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Figur 2.2

Den offentlige saldo i maj-vurderingen og

i EU-Kommissionens forårsprognose

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Grænse ifg Stabilitets- og Vækstpagten

2014

Maj 15

2015

2016

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

Maj 15

Offentlig saldo ekskl. midlertidige bidrag fra særskilte tiltag

EU-Kommissionens forårsprognose 2015

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

I EU-Kommissionens forårsprognose 2015, der blev offentliggjort i starten af maj, blev Dan-

marks offentlige underskud skønnet til 1,5 pct. af BNP og 2,6 pct. af BNP i 2016,

jf. figur 2.2.

EU-Kommissionens skøn ligger således tæt op ad skønnene i den aktuelle prognose og

skønnene i

Danmarks Konvergensprogram 2015

fra marts 2015.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Boks 2.1

Midlertidige forhold, der påvirker de offentlige finanser i 2013-2016

Den faktiske saldo er i 2013-15 påvirket af midlertidige indtægter fra omlægning af indestående

kapitalpensionsordninger til indeståender på den nye alderspensionsordning (29¼ mia. kr. i 2013, 58�½

mia. kr. i 2014 og forventet 6 mia. kr. i 2015) samt fremrykkede ordinære indtægter fra

kapitalpensionsafgiften (5¼ mia. kr. i 2013 og 2¼ mia. kr. i 2014) som følge af, at personer over 60 år i

højere grad vælger at få udbetalt kapitalpensionen i 2014 og 2015, hvor skattebetalingen er lavere.

Fremrykningen af de ordinære indtægter i 2013 og 2014 forudsættes at ske ligeligt fra perioden 2015-19.

En tredje midlertidig effekt på den faktiske saldo hidrører fra fremrykket beskatning af indestående i LD på

knap 9 mia. kr. i 2015. Indtægterne i 2013 og 2014 er desuden påvirket af midlertidige indtægter fra

pensionsafkastsskatten på 2 mia. kr. knyttet til omtegning af gennemsnitsrenteprodukter i

pensionsselskaberne.

Mia. kr.

2013

2014

2015

2016

Omlægning af kapitalpensionsordning

Fremrykkede ordinære indtægter fra

kapitalpensionsafgiften

Udbetalte midler fra LD

Omtegning af gennemsnitsrenteprodukter

29,2

5,3

58,6

2,3

-1,5

8,9

-1,5

Skønnet for den offentlige saldo i 2015 er baseret på finansloven for 2015, ministeriernes

udgiftsopfølgning for statens udgifter i 1. kvartal og kommunernes og regionernes budgetter

for 2015 samt den aktuelle konjunkturvurdering. Skønnene indregner således de budgettere-

de virkninger af

Pensionspakken, Aftaler om Vækstpakke 2014

Forlig om reform af be-

skæftigelsesindsatsen.

Finanspolitikken i 2015 er fastlagt inden for rammerne af budgetloven

og de fastsatte udgiftslofter,

jf. afsnit 2.2.

For 2016 er skønnene for de offentlige finanser blandt andet baseret på konjunkturvurderin-

gen og foreløbige beregningstekniske forudsætninger om udgangspunktet for det offentlige

forbrug og de offentlige investeringer mv. i 2016. Den økonomiske politik i 2016 fastlægges

inden for budgetlovens rammer i forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes

økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de efterfølgende forhandlinger om finansloven

for 2016.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Tabel 2.1

Faktisk og strukturel saldo, 2010-2016

Mia. kr., årets priser

Offentlig saldo i alt

Heraf stat

2010

-49,1

-47,4

-2,0

0,4

2011

-38,0

-40,7

2,1

0,7

2012

-68,4

-68,6

-0,3

0,4

2013

-20,0

-22,4

2,4

0,0

2014

23,9

25,1

-1,2

0,1

2015

-26,3

2016

-50,3

Heraf kommuner og regioner

Heraf sociale kasser og fonde

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Offentlig saldo ekskl. særlige

midlertidige forhold

Strukturel offentlig saldo

-2,7

-1,3

-2,1

-0,4

-3,7

-2,2

-0,8

-1,1

-3,0

-0,3

1,2

-2,0

-0,7

-1,3

-2,0

-0,6

-2,5

-2,4

-0,5

Opgørelsen af saldoen fordelt på stat, kommuner og regioner afspejler ikke fuldt ud, at det er staten,

der via overførsler til kommuner og regioner samt muligheden for statsgaranterede skattegrundlag i

vidt omfang bærer risikoen for konjunkturbetingede udsving i udgifter og indtægter.

A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

På baggrund af den nye prognose for dansk økonomi og opdaterede skøn for de offentlige

finanser er underskuddet på den strukturelle saldo beregnet til 0,6 pct. af BNP i 2015 og 0,5

pct. af BNP i 2016,

jf. figur 2.3.

Budgetlovens strukturelle underskudsgrænse på �½ pct. af BNP skal være opfyldt ved frem-

læggelsen af finanslovforslaget for et givet finansår. Der kan dog ikke i perioden efter frem-

læggelsen af finanslovforslaget gennemføres politiske beslutninger, herunder fx nye initiati-

ver, der svækker den strukturelle saldo ud over underskudsgrænsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at finanspolitikken for 2015 blev tilrettelagt inden for ram-

merne af budgetloven i forbindelse med finanslovforslaget for 2015. Den efterfølgende svæk-

kelse af det strukturelle underskud afspejler ændrede skøn, herunder lavere strukturelle

provenuer forbundet med indvindingen af olie og gas i Nordsøen.

For 2016 skønnes det strukturelle underskud til 0,5 pct. af BNP svarende til underskuds-

grænsen i budgetloven. Den økonomiske politik i 2016 vil blive fastlagt i forbindelse med

aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2016, finanslovforslaget for 2016 og de

efterfølgende forhandlinger om finansloven for 2016.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Figur 2.3

Skønnet udvikling i strukturel saldo

Pct. af strukturelt BNP

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Grænse ifg. budgetloven

Pct. af strukturelt BNP

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Strukturel saldo

Skøn for strukturel saldo ved fremsættelsen af FFL

Anm.: De finanslovforslag, der er fremlagt siden budgetloven trådte i kraft i 2014, har overholdt budgetlo-

vens underskudsgrænse på �½ pct. af BNP. Den efterfølgende svækkelse af den strukturelle saldo i

2014-15 afspejler skønsusikkerheden forbundet ikke mindst med indtægtssiden.

Kilde: Egne beregninger.

Ændring af skønnet for den faktiske saldo i 2015-16 siden december

I forhold til decembervurderingen er skønnene for den faktiske offentlige saldo forbedret med

ca. 23�½ mia. kr. i 2015 og ca. 2�½ mia. kr. i 2016,

jf. tabel 2.2.

Forbedringen af de offentlige

finanser skal navnlig ses i lyset af forventede merindtægter fra pensionsafkastskatten i 2015

og lavere skønnede offentlige udgifter i begge år.

På indtægtssiden er det skønnede provenu fra pensionsafkastskatten således opjusteret med

ca. 16¼ mia. kr. i 2015 i lyset af et lavere skønnet renteniveau ved udgangen af 2015 og

højere aktiekurser frem til maj end lagt til grund i december. I forlængelse heraf forventes en

større rentestigning gennem 2016, hvilket giver anledning til en nedjustering af de forventede

indtægter fra pensionsafkastskatten på ca. 2¾ mia. kr. i 2016.

Indtægterne fra personskatter mv. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) er opjusteret med ca. 2�½

mia. kr. i 2015 og �½ mia. kr. i 2016. Opjusteringen afspejler blandt andet et højere niveau for

bruttolønindkomsterne. Virkningen heraf modsvares delvist af lavere skatteindtægter som

følge af lavere skønnede udgifter til skattepligtige indkomstoverførsler i begge år.

Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. kulbrintevirksomhed) er opjusteret med ca. 1 mia. kr. i

både 2015 og 2016 sammenlignet med skønnet i december. Opjusteringen skal ses i lyset af

et forventet højere aktivitetsniveau og forbedrede udsigter i den finansielle sektor.

Mens de forventede indtægter fra personskatter og selskabsskat er opjusteret i forhold til

december, er skønnet for de forventede indtægter fra Nordsøen til gengæld nedjusteret med

ca. 4�½ mia. kr. i 2015 og ca. 3¼ mia. kr. i 2016. Nedjusteringen skal ses i lyset af en lavere

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

forventet oliepris (opgjort i danske kroner) i lyset af et markant fald i verdensmarkedsprisen

på olie siden december.

Tabel 2.2

Ændring af skøn for den offentlige saldo i forhold til december

Mia. kr.

Ændring af skøn for den offentlige saldo

Heraf:

- Pensionsafkastskat

- Nordsø-indtægter (inkl. udbytter fra Nordsø-fonden)

- Personskatter mv. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag)

- Selskabsskat (ikke-kulbrinteskattepligtige)

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer (inkl. forskning og udvikling)

- Offenltige indkomstoverførsler

- Øvrige udgifter og indtægter (residual)

-2,8

-1,6

-0,8

0,0

-1,0

-2,6

0,9

-1,3

16,3

-4,4

2,6

1,0

3,3

-0,7

4,4

0,9

-2,8

-3,2

0,6

1,0

3,5

-0,8

1,4

2,7

2014

-10,2

2015

23,4

2016

2,4

Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.

Kilde: Egne skøn.

På udgiftssiden er det offentlige forbrug nedjusteret med ca. 3¼ mia. kr. i 2015 og 3�½ mia. kr.

i 2016 i forhold til december. Nedjusteringen afspejler virkningen af lavere skøn for pris- og

lønudviklingen på det offentlige område. Den skønnede pris- og lønudvikling skal ses i lyset

af den generelle udvikling i forbrugerpriserne samt de indgåede offentlige overenskomster –

herunder indarbejdelsen af et lavere offentligt lønskøn i 2016 i forhold til hvad der bereg-

ningsteknisk var lagt til grund i december. I 2015 tilpasses de offentlige budgetter til en lavere

forventet pris- og lønudvikling i forbindelse med pris- og lønreguleringen af de kommunale og

regionale budgetter og den udmeldte dispositionsbegrænsning på statens område.

De skønnede udgifter til offentlige investeringer (inkl. udgifter til forskning og udvikling) er

opjusteret med ca. ¾ mia. kr. i både 2015 og 2016 sammenlignet med skønnet i december.

Opjusteringen skal ses i lyset af en række tekniske justeringer afledt af nationalregnskabsre-

visionen, og at de planlagte og igangsatte letbaneprojekter fremover indgår i de offentlige

investeringer i nationalregnskabet. Der er således ikke foretaget nye finanspolitiske priorite-

ringer i 2015 i forhold til initiativerne på FL15, der øger de offentlige investeringer. I forbindel-

se med KP15 er rammen for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2016 hævet

fuldt finansieret med �½ mia. kr.

Sammenlignet med vurderingen i december er der desuden indregnet mindreudgifter til ind-

komstoverførsler på ca. 4�½ mia. kr. i 2015 og 1�½ mia. kr. i 2016. Mindreudgifterne afspejler

blandt andet lavere forventede udgifter til folke- og førtidspension som følge af en lavere

forventet gennemsnitlig ydelse til folkepension og færre modtagere af førtidspension. Hertil

kommer en nedjustering af udgifterne til ressourceforløbsydelse, der skal ses i lyset af en

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

langsommere indfasning af de nye ressourceforløb i kommunerne. I modsat retning trækker

højere forventede udgifter til sygedagpenge i begge år i lyset af flere sygedagpengemodtage-

re og højere udgifter på asylområdet i 2016 i forhold til den tekniske indbudgettering på Fi-

nansloven for 2015.

Ændringerne i skønnene for den offentlige saldo i 2015-16 i forhold til decembervurderingen

er beskrevet nærmere i bilag 3.

2.2 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Med budgetloven er der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner. Udgiftslofterne fastsættes løbende for en 4-årige periode på baggrund af de mel-

lemfristede fremskrivninger. Finanspolitikken i 2014 og 2015 er fastsat i overensstemmelse

med de gældende udgiftslofter.

Den efterfølgende udgiftskontrol i staten og en opgørelse af kommunernes og regionernes

regnskaber for 2014 viser, at udgiftslofterne er overholdt i 2014,

jf. tabel 2.3.

For det statslige delloft for driftsudgifter er de opgjorte udgifter i 2014 ca. 6�½ mia. kr. lavere

end det gældende udgiftsloft. Mindreudgifterne under det statslige delloft for driftsudgifter kan

primært henføres til en reduktion i det danske EU-bidrag som følge af tilbagebetalinger fra

EU samt mindreudgifter på Transportministeriets og Forsvarsministeriets områder.

Tabel 2.3

Loftbelagte udgifter i 2014

Statslige dellofter

Mia. kr. (2014-priser)

Loft

Regnskab

Driftudgifter

185,3

178,8

Indkomst-

overførsler

252,3

247,8

Kommunalt loft

Driftsudgifter

230,2

227,8

Regionale dellofter

Sundheds-

udgifter

102,6

102,3

Udviklings-

opgaver

2,9

Kilde: Statsregnskabet for 2014, Danmarks Statistik og Finansministeriets meropgaveopgørelse.

For det statslige delloft for indkomstoverførsler viser den efterfølgende udgiftskontrol samlede

mindreudgifter på 4�½ mia. kr. i forhold til det gældende udgiftsloft i 2014. Mindreudgifterne

knytter sig blandt andet til lavere udgifter til folke- og førtidspension, sygedagpenge, efterløn

og VEU-godtgørelse.

I henhold til budgetlovens § 8 og Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for finansårene 2014-2017/18 § 5 er der foretaget en række administrative korrekti-

oner af udgiftslofterne for 2014. En nærmere gennemgang af justeringerne af de gældende

lofter for 2014 fremgår af bilag 1.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Finanspolitikken i 2015 er med finansloven for 2015 og de kommunale og regionale budget-

ter for 2015 i overensstemmelse med de fastsatte udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

i 2015, jf. tabel 2.4 samt beskrivelsen i Budgetoversigt 3, december 2014.

Tabel 2.4

Loftbelagte udgifter i 2015

Statslige dellofter

Mia. kr. (2015-priser)

Loft

FL15 og kommunale og

regionale budgetter

Skøn, maj 2015

Driftudgifter

190,1

189,8

187,7

Indkomst-

overførsler

257,6

254,1

252,8

Kommunalt loft

Driftsudgifter

234,7

234,5

Regionale dellofter

Sundheds-

udgifter

104,7

104,9

Udviklings-

opgaver

3,0

De budgetterede udgifter under det regionale delloft for sundhedsudgifter inkluderer godt 200 mio.

kr. til løft af psykiatrien med Satspuljeaftalen for 2015-2018, der blev indgået i juni 2015 efter indgåel-

se af økonomiaftalen for 2015. Det regionale delloft for sundhedsudgifter vil som følge heraf blive

korrigeret i lyset af en ændret opgavefordeling mellem stat og regioner, og opfølgningen på udgifterne

under det regionale delloft for sundhedsudgifter vil tage udgangspunkt i det korrigerede udgiftsloft.

I forbindelse med den statslige udgiftsopfølgning 1 for 1. kvartal 2015 vurderes begge de

statslige udgiftslofter fortsat at være overholdt. For både det statslige delloft for driftsudgifter

og det statslige delloft for indkomstoverførsler viser udgiftsopfølgning 1 således mindreudgif-

ter i forhold til budgetteringen på FL15 og de fastsatte udgiftslofter,

jf. også kapitel 3.

2.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Som følge af tilbageslaget i 2008-09, har finanspolitikken været tilrettelagt med henblik på at

understøtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de finanspolitiske rammer. Samlet

set har udgiftspolitikken været lempelig og det høje forbrugs- og investeringsniveau har isole-

ret set været med til at understøtte økonomien. Det skal blandt andet ses i lyset af fremryk-

ningen af en række investeringer til perioden 2012-14.

I takt med at den økonomiske vækst tager til i indeværende og kommende år, vil der være

behov for, at den lempelige finanspolitik gradvist trækkes tilbage, så udgifterne nærmer sig

det niveau, der er i overensstemmelse med finanspolitisk holdbarhed. Samlet set skønnes

finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske initiativer (målt i forholdt til det lempelige ni-

veau i 2011) derfor at være omtrent neutral i 2014 og herefter dæmpende i 2015 og 2016,

jf.

tabel 2.5.

Finanspolitikken vurderes således overordnet at være tilrettelagt i overensstemmelse med

konjunktursituationen.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Tabel 2.5

Aktivitetsvirkning af finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske initiativer fra og med

2012

Pct. af BNP

BNP-niveau

Finanspolitik og øvrige initiativer fra og med 2012

- heraf flerårig finanseffekt

- heraf øvrig finanspolitik

2013

2014

2015

2016

0,2

-0,4

0,3

-0,1

-0,5

0,0

0,4

-0,4

-0,6

-0,1

0,3

-0,6

-0,9

-0,1

0,3

- heraf øvrige investeringer

Vækstbidrag

Finanspolitik og øvrige initiativer (vækstbidrag)

- heraf etårig finanseffekt

-0,3

-0,6

-0,2

0,2

-0,3

0,0

-0,2

-0,1

Anm.: De flerårige effekter er opgjort som aktivitetsvirkningen af finanspolitikken mv. fra og med 2012.

Afrunding kan betyde, at totalen kan afvige fra summen af de enkelte aktivitetsbidrag i tabellen.

I øvrig finanspolitik indregnes et merbidrag fra BoligJobordningen, investeringsvinduet og selskabs-

skattelettelsen i forbindelse med Vækstplan DK, som ligger udover den direkte provenuvirkning af

ordninger, der indgår i finanseffektberegningen.

Øvrige investeringer dækker over investeringer, som følger af energiaftalen, boligaftalen, investerin-

ger i Landsbyggefonden, klimainvesteringer på spildevandsområdet (jf.

aftalen om kommunernes økono-

mi for 2013)

samt fremrykning af aktiviteter i Femern-Bælt forbindelsen, som det er aftalt i forbin-

delse med Vækstplan DK.

Kilde: Egne beregninger.

I forhold til vurderingen i december, er bidraget fra finanspolitikken og øvrige tiltag mere

dæmpende i både 2015 og 2016. Det afspejler blandt andet, at den etårige finanseffekt - som

udtrykker virkningen af ændringen af finanspolitikken fra et år til et andet – skønnes at være

omtrent neutral i 2015, mens der i december blev skønnet et lempeligt bidrag på 0,2 pct. af

BNP,

jf. nedenfor.

Det medfører ligeledes et mere negativt flerårigt bidrag fra finanspolitikken

i 2016.

Finanspolitikken i 2016 fastlægges i forbindelse med økonomiaftalerne med kommuner og

regioner i juni 2015 og finansloven for 2016.

Den etårige finanseffekt skønnes som nævnt at indebære et neutralt bidrag til den økonomi-

ske vækst i 2015,

jf. tabel 2.6.

Finanseffekten i 2015 afspejler et svagt positivt bidrag fra

væksten i det offentlige forbrug, som modsvares af et negativt bidrag fra det forudsatte reale

fald i de offentlige investeringer.

Etårig finanseffekt

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Tabel 2.6

Etårig finanseffekt, 2012-2016

2012

Aktivitetsvirkning, pct. af BNP

Udgifter i alt

Indtægter i alt

Etårig finanseffekt, i alt

0,1

0,2

2013

2014

2015

2016

-0,4

-0,3

-0,6

0,1

0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

Inkl. udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og bortfaldet af efterlønsudbetalingerne i 2013.

Kilde: Egne beregninger.

I 2016 skønnes den etårige finanseffekt til -0,1 pct. af BNP, hvilket primært skal ses i lyset af

den forudsatte tilpasning af de offentlige investeringer i takt med at den tiltagende økonomi-

ske vækst. Skønnet for den etårige finanseffekt i 2016 er opjusteret fra -0,2 pct. af BNP i

december til -0,1 pct. af BNP, hvilket blandt andet afspejler opjusteringen af den offentlige

forbrugsvækst i 2016 som følge af merudgifterne på asylområdet.

2.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer

Det offentlige forbrug

I Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse af det offentlige forbrug, der er baseret på stats-

regnskabet og foreløbige regnskabstal i kommuner og regioner, er de nominelle offentlige

forbrugsudgifter opgjort til ca. 513�½ mia. kr. i 2014,

jf. tabel 2.7.

Det er ca. 1 mia. kr. højere

end skønnet i decembervurderingen, hvor skønnet for de offentlige forbrugsudgifter samlet

set lå ca. 4 mia. kr. lavere end de offentlige budgetter.

Ifølge Danmarks Statistik er realvæksten i det offentlige forbrug målt ved den hidtidige input-

baserede metode foreløbigt opgjort til ca.1,3 pct. i 2014.

I forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 har Danmarks

Statistik implementeret en ny såkaldt output-metode til beregning af det offentlige forbrug i

faste priser i nationalregnskabet for perioden 2008 og frem. Ifølge output-metoden var real-

væksten i det offentlige forbrug ca. 1,4 pct. i 2014.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Tabel 2.7

Skøn for det offentlige forbrug, 2014-2016

2014

Niveau, mia. kr., årets priser

Majvurdering

Realvækst, pct.

Decembervurdering

- Input-baseret (hidtidig metode)

- Output-baseret

Majvurdering

- Input-baseret (hidtidig metode)

- Output-baseret (ny metode)

2015

2016

513,4

523,2

533,1

0,9

1,5

0,1

(ny metode)

1,3

1,4

0,8

0,4

Input-metoden måler, hvor mange ressourcer (input) som anvendes til offentligt forbrug. Det vil fx

sige ressourceforbruget - korrigeret for pris- og lønudviklingen - til offentligt ansattes arbejdstimer

og køb af varer og tjenester fra den private sektor.

Realvæksten i det offentlige forbrug bliver i det nye nationalregnskab opgjort ud fra en såkaldt out-

put-baseret metode, som tager afsæt i den mængde serviceydelser, der bliver produceret i offentlig

forvaltning og service. Der henvises til boks 2.3 i

Budgetoversigt 3,

december 2014 for yderligere in-

formation om den nye output-baserede opgørelse af realvæksten.

Danmarks Statistik har endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer for det offentlige produktion i

2014. Realvæksten i det offentlige forbrug er derfor baseret på udviklingen i omkostningerne korri-

geret for løn- og prisudvikling (input-metoden).

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Realvæksten i det offentlige forbrug er således ca. �½ pct.-point højere i 2014 end skønnet i

decembervurderingen. Dette skyldes blandt andet et højere nominelt offentligt forbrugsniveau

i 2014, jf. ovenfor, samt en lavere prisudvikling end forudsat i december.

Efter et realt fald i 1. kvartal 2013 har det offentlige forbrug siden været stigende,

jf. figur 2.4.

Der er for nuværende ikke et entydigt billede af, om realvæksten i det offentlige forbrug givet

ved output-metoden generelt er større eller mindre end opgjort ved input-metoden. Indtil

videre forudsættes det derfor i forbindelse med skøn for realvæksten i det offentlige forbrug i

2015 og 2016, at der ikke er nogen forskel på opgørelsen ifølge de to metoder. Denne prak-

sis vil kunne ændre sig i takt med, at der opnås større viden om forskelle mellem de to opgø-

relsesmetoder.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Figur 2.4

Udvikling i det offentlige forbrug

(inputmetode), 2007-2016

Mia. kr., 2015-priser

550

530

510

490

470

450

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Offentligt forbrug

Mia. kr., 2015-priser

550

530

510

490

470

450

Figur 2.5

Realvækst i det offentlige forbrug

(inputmetode), 2012-2016

Pct.

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

Pct.

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

0,0

2012

2013

2014

2015

2016

Skøn, maj 2015

Maj 2015

Dec. 2014

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

I 2015 udgør skønnet for det nominelle offentlige forbrug knap 523¼ mia. kr., hvilket i ud-

gangspunktet er baseret på en nationalregnskabsmæssig opgørelse af finansloven for 2015

samt af de kommunale- og regionale budgetter for 2015.

Sammenlignet med decembervurderingen og de offentlige budgetter for 2015 er det offentli-

ge forbrug nedjusteret med godt 3¼ mia. kr. i 2015. Det skyldes en væsentlig lavere forventet

pris- og lønudvikling i 2015 sammenlignet med pris- og lønopregning af de offentlige budget-

ter for 2015. Dermed er den offentlige lønregulering i 2015 alt andet lige lavere end oprinde-

ligt forudsat, og det offentliges køb af varer og tjenester skønnes ligeledes at være blevet

billigere.

De statslige budgetter bliver derfor korrigeret i 2015 via en dispositionsbegrænsning. De

kommunale og regionale budgetter for 2015 bliver ligeldes efter vanlig praksis korrigeret i

indeværende år som følge af ændrede pris- og lønforudsætninger.

I decembervurderingen var den offentlige lønudvikling i 2015 og 2016 baseret på beregnings-

tekniske forudsætninger, idet overenskomsterne fra foråret 2013 (OK13) kun dækkede perio-

den frem til og med 1. kvartal af 2015. Resultaterne af de offentlige overenskomstaftaler på

det statslige, kommunale og regionale område (OK15), som er lagt til grund i den aktuelle

prognose, er beskrevet nærmere i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2015.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Med afsæt i de ændrede skøn for offentlige driftsudgifter i 2015 og oprevisionen af niveauet

for det offentlige forbrug i 2014 er skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug i 2015

nedjusteret fra 1,5 pct. i december til 0,8 pct

jf. figur 2.5.

Det beregningstekniske skøn for det offentlige forbrug i 2016 udgør godt 533 mia. kr., hvilket

er en nedjustering på ca. 3�½ mia. kr. i forhold til december. Det lavere nominelle forbrugsni-

veau afspejler blandt andet pris- og lønkorrektionen af de offentlige budgetter i 2015, der

efter vanlig praksis bærer med over i budgetterne for 2016. Hertil kommer indarbejdelse af

lavere skøn for den offentlige lønudvikling i 2016, i lyset af af de indgåede overenskomstafta-

ler (OK15), som indebærer en nominel nedjustering af det offentlige forbrug på i omegnen af

1�½ mia. kr.

I modsat retning trækker en opjusering af det offentlige forbrug på ca. 1�½ mia. kr. i 2016 som

følge af højere udgifter på asylområdet i forhold til den tekniske indbudgettering på finanslo-

ven for 2015. Der er tale om en foreløbig og beregningsteknisk forudsætning, idet det ikke er

muligt at udarbejde en præcis prognose for antallet af asylansøgere mv. i 2016 på nuværen-

de tidspunkt. En væsentlig del af merudgifterne på asylområdet er omfattet af det statslige

delloft for driftsudgifter og forudsættes – i overensstemmelse med normal praksis – i vid

udstrækning at kunne finansieres via omprioriteringer inden for den samlede udviklingsbi-

stand.

Med afsæt i ovenstående er skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug opjusteret med

ca. 0,3 pct.-point til 0,4 pct. i 2016.

Den offentlige beskæftigelse

Den offentlige beskæftigelse (inkl. orlov) er foreløbigt opgjort til ca. 816.500 personer i 2014,

jf. figur 2.6.

Det er omtrent på linje med det gennemsnitlige niveau fra 2001 til 2008.

Siden den offentlige beskæftigelse toppede på et historisk højt niveau på ca. 850.000 perso-

ner i 2. kvartal 2010, har den offentlige beskæftigelse således tilnærmet sig et historisk set

mere normalt niveau. Stigningen forud for det rekordhøje offentlige beskæftigelsesniveau i

2010 afspejlede blandt andet store budgetoverskridelser i kommunerne og regionerne.

Den lavere pris- og lønudvikling i 2015 var delvist indarbejdet i prisskønnet for det offentlige forbrug i

decembervurderingen, mens de offentlige forbrugsudgifter først er korrigeret i forhold til de offentlige budget-

ter i forbindelse med

Konvergensprogram 2015

og majvurderingen.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Figur 2.6

Offentlig beskæftigelse (NR), 2007-2016

Figur 2.7

Beskæftigelsesstatistik for lønmodtagere,

2008-2014

1.000 fuldtidsbeskæftigede

240

220

200

180

160

140

120

100

Stat

Kommuner (h. akse)

Regioner

1.000 fuldtidsbeskæftigede

480

460

440

420

400

380

360

340

1.000 personer

860

840

820

800

780

760

740

1.000 personer

860

840

820

800

780

760

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Ekskl. orlov

Inkl. orlov

Skøn, maj 2015

740

Anm.: I figur 2.7 er fuldtidsbeskæftigelsen i kommunerne korrigeret (stiplet linje) for det midlertidige fald i

2. kvartal 2013, der vedrører lærerkonflikten. Beskæftigelsen i regionerneer ikke korrigeret for syge-

plejerskekonflikten i 2. kvartal 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Faldet i den offentlige beskæftigelse de senere år kan henføres til kommunerne og staten,

jf.

figur 2.7.

Omvendt har den offentlige beskæftigelse i regionerne været stigende siden starten

af 2012, hvilket primært afspejler en stigning i beskæftigelsen på sundhedsområdet.

Med afsæt i realvæksten i det offentlige forbrug på 0,8 pct. i 2015 skønnes den offentlige

beskæftigelse at stige med 3.000 personer fra 2014 til 2015,

jf. tabel 2.8.

Tabel 2.8

Skøn for den offentlige beskæftigelse (inkl. orlov) i nationalregnskabet, 2014-2016

1.000 personer

Offentlig beskæftigelse, ændring

Offentlig beskæftigelse, niveau

2014

Dec.

-3,0

817,3

Maj

-3,8

816,5

2015

Dec.

4,0

821,3

Maj

3,0

819,5

2016

Dec.

0,0

821,3

Maj

1,0

820,5

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Skønnet for den offentlige beskæftigelse er dermed nedjusteret med 1.000 personer i forhold

til decembervurderingen. Det skal særligt ses i sammenhæng med en nedjustering af real-

væksten i det offentlige forbrug i 2015 sammenlignet med december.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Der skønnes en stigning i den offentlige beskæftigelse på 1.000 personer fra 2015 til 2016.

Skønnet er opjusteret med 1.000 personer i forhold til decembervurderingen, hvilket blandt

andet skal ses i sammenhæng med, at den skønnede realvækst i det offentlige forbrug er

opjusteret fra 0,1 pct. til 0,4 pct. i 2016.

Der bemærkes, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem udviklingen i det offentlige

forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse, da det blandt andet afhænger af forde-

lingen mellem udgifter til offentligt løn og varekøb, omfanget af støttet offentlig beskæftigelse,

udlicitering af opgaver mv.

Offentlige investeringer

Danmarks Statistik har foreløbigt opgjort de offentlige investeringer til 74,5 mia. kr. i 2014,

jf.

tabel 2.9.

Det indebærer en realvækst på 8,6 pct. i 2014 ift. et ellers historisk højt niveau i

2013. Den høje realvækst skal bl.a. ses i lyset af en negativ prisudvikling i 2014.

Det opgjorte offentlige investeringsniveau i 2014 er højere end skønnet i december, hvilket

både afspejler højere udgifter til forskning og udvikling og højere investeringer i bygge- og

anlæg end planlagt.

Tabel 2.9

Offentlige investeringer, 2014-2016

2013

Nominelt investeringsniveau (mia. kr., årets priser)

- heraf bygninger og anlæg mv.

- heraf forskning og udvikling mv.

Realvækst i offentlige investeringer (pct.)

- heraf bygninger og anlæg mv.

- heraf forskning og udvikling mv.

Offentlige investeringer i pct. af BNP

- heraf bygninger og anlæg mv.

- heraf forskning og udvikling mv.

69,3

50,0

19,4

0,3

-1,1

4,5

3,7

2,6

1,0

2014

74,5

54,5

20,0

8,6

10,8

2,7

3,9

2,8

1,0

2015

73,8

54,5

19,4

-1,9

-1,1

-4,0

3,7

2,8

1,0

2016

73,2

53,1

20,1

-2,3

-3,9

2,0

3,6

2,6

1,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen

er dermed ikke direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget, der udgør grundlaget for forsk-

ningsmålsætningen på 1 pct. af BNP.

Fra og med 2015 planlægges en gradvis tilpasning af de offentlige investeringer fra de sene-

re års historisk høje niveauer. Således planlægges der efter et niveau for de offentlige inve-

steringer i 2015 på omkring 74 mia. kr., svarende til et realt fald på knap 2 pct. Det skønnede

reale fald i udgifterne til forskning og udvikling i 2015 skal ses i lyset af det højere opgjorte

nominelle niveau i 2014,

jf. ovenfor.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Investeringsniveauet på 3,7 pct. af BNP i 2015 er dog stadig væsentligt over investeringsni-

veauet i både 1990’erne og 2000’erne, som i perioden 1990-2014 gennemsnitligt lå på ca. 3

pct. af BNP,

jf. figur 2.8.

Figur 2.8

Offentlige investeringer fordelt på område,

2007-2016

Mia. kr., 2015-priser

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Bygninger og anlæg m.m.

Forskning og udvikling

Mia. kr., 2015-priser

Figur 2.9

Offentlige investeringer, pct. af BNP,

1990-2016

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Offentlige investeringer

Gennemsnit i perioden 1990-2014

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

I de kommende år er der forudsat en yderligere tilpasning af de offentlige investeringer fra de

senere års historisk set høje niveau, som bl.a. følger af fremrykninger og forøgelser, der har

været med til at understøtte aktiviteten og beskæftigelsen. Forudsætningen for disse frem-

rykninger og forøgelser har netop været, at der skulle ske en tilpasning af de offentlige inve-

steringer i de efterfølgende år i takt med at den økonomiske vækst tager til. I 2016 er der

forudsat en yderligere tilpasning af de offentlige investeringer til omkring 73 mia. kr., hvilket

indebærer et realt fald på godt 2 pct.

De offentlige investeringer i 2016 ventes dog fortsat at ligge et stykke over gennemsnittet i

perioden 1990-2014,

jf. figur 2.9.

Der er planlagt et fortsat højt investeringsniveau frem mod 2020, selvom dette gradvist redu-

ceres i takt med, at den økonomiske vækst tager til,

jf. Danmarks Konvergensprogram 2015.

Investeringsniveauet følger blandt andet af politiske beslutninger om at fremrykke og øge de

offentlige investeringer, blandt andet som følge af Vækstplan DK i foråret 2013.

I forbindelse med

Danmarks Konvergensprogram 2015

blev det beskrevet, at niveauet for de

offentlige investeringer i 2016 skal tilpasses med i størrelsesordenen 1 mia. kr. i 2016 i for-

bindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitikken for 2016.

Udover de offentlige investeringer som opgjort i nationalregnskabet ventes der i de kommen-

de år også markante investeringer i offentlige virksomheder og selskaber, almene boliger mv.

Disse investeringer afspejler politisk initierede beslutninger, selvom de indgår i de private

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

investeringer i nationalregnskabet. Det drejer sig bl.a. investeringerne i metroen i køben-

havnsområdet samt investeringer i energiinfrastruktur i regi af Energinet.dk,

jf. figur 2.10.

Derudover ventes der et fortsat højt, men gradvist aftagende niveau for renoveringer af al-

mene boliger. Det skal ses i lyset af fremrykninger og forøgelse af Landsbyggefondens reno-

veringsramme de senere år. Som følge af Boligaftalen fra november 2014 er Landsbygge-

fondens investeringsramme til renovering af almene boliger udvidet frem til og med 2020.

Figur 2.10

Investeringer I Metro City-ringen, Femern

Bælt-forbindelsen og Energinet.dk,

2010-2020

Mia. kr., 2015-priser

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Metro

Femern

Energinet.dk

Mia. kr., 2015-prise

Figur 2.11

Landsbyggefondens investeringsramme til

renovering og investeringsafløb,

2010-2020

Mia. kr., 2015-priser

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Ramme fra tidligere aftaler

Investeringsramme/tilsagn

Investeringsafløb (gældende rammer)

Nyt afløb (inkl. Boligaftalen)

Mia. kr., 2015-prise

Kilde: Transportministeriet og Klima, Energi og

Bygningsministeriet.

Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

2.5 Udvikling i udgifts- og indtægtstryk

De samlede offentlige indtægter er opgjort til 57¼ pct. af BNP i 2014 og skønnes at blive

reduceret til ca. 51¼ pct. af BNP frem mod 2016,

jf. tabel 2.10.

Udviklingen skal overvejende

ses i lyset af den skønnede udvikling i skattetrykket.

Skattetrykket skønnes således at falde fra 50¾ pct. af BNP i 2014 til ca. 45�½ pct. af BNP i

2016.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Tabel 2.10

Udgifts-, indtægts- og skattetryk, 2010-2016

2010

Pct. af BNP

Forbrug

Indkomstoverførsler

Investeringer (inkl. forskning og

udvikling)

Subsidier

Renteudgifter

Øvrige udgifter

Udgiftstryk

2011

2012

2013

2014

2015

2016

27,6

17,7

3,3

2,0

1,9

3,4

55,9

26,8

17,7

3,5

2,1

2,0

3,6

55,6

26,9

17,9

3,8

2,2

1,8

5,0

57,6

26,7

18,1

3,7

2,2

1,7

3,4

55,9

26,8

18,1

3,9

2,2

1,6

3,4

56,0

26,5

17,8

3,7

2,1

1,4

3,2

54,8

26,1

17,7

3,6

1,9

1,2

3,1

53,7

Personskatter mv.

19,9

4,5

2,0

2,7

9,5

6,9

0,3

45,5

1,3

6,5

-0,2

53,2

20,0

4,4

2,1

2,8

9,6

7,0

0,3

45,6

1,4

6,8

-0,2

53,6

20,2

4,4

2,3

3,2

9,7

7,0

0,3

46,6

1,3

6,1

-0,2

53,9

22,5

4,4

1,1

3,3

9,6

7,3

0,3

47,8

1,3

5,8

-0,2

54,8

23,9

4,3

2,8

3,2

9,7

7,1

0,3

50,8

1,1

5,5

-0,2

57,2

21,6

4,5

1,9

2,7

9,6

7,2

0,3

47,5

0,8

5,4

-0,2

53,5

20,8

4,4

0,9

2,7

9,7

7,1

0,3

45,6

0,7

5,0

-0,2

51,2

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU6)

Indtægtstryk

Opgørelsen af de offentlige udgifter og indtægter (som andel af BNP) afviger fra Danmarks Stati-

stiks opgørelse. Udgifts- og indtægtstrykket er således beregnet inklusive afskrivninger og med ud-

gifterne til det offentlige forbrug (netto) henført til udgiftssiden. På den baggrund afviger udgifts- og

indtægtstrykket definitorisk fra Danmarks Statistiks opgørelse.

Personskatter mv. omfatter indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og

arveafgift samt andre personlige skatter.

Medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selskaber mv.

Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.

Overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sekto-

rer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til

tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i

forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen, rørledningsafgift samt kulbrinteskat.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i

skattetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

Udviklingen i skattetrykket skal blandt andet ses i lyset af, at de midlertidige personskatte-

indtægter afledt af omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen og udbetalinger fra opspa-

rede midler i LD falder bort i 2016. De ekstraordinære indtægter fra kapitalpensionsomlæg-

ningen er af Skatteministeriet opgjort til ca. 58�½ mia. kr. i 2014. Hertil kommer øgede indtæg-

ter i 2014 fra ordinære indfrielser af eksisterende kapitalpensioner på skønsmæssigt 2¼ mia.

kr. I forlængelse af den indgåede Pensionspakke skønnes der midlertidige indtægter på ca.

15 mia. kr. i 2015 (¾ pct. af BNP) som følge af de forudsatte udbetalinger fra LD og forlæn-

gelsen af muligheden for at omlægge kapitalpensioner til 2015.

Udviklingen i skattetrykket skal desuden ses i lyset af et ekstraordinært højt provenu fra

pensionsafkastskat på 2¾ pct. af BNP i 2014, der frem mod 2016 forventes reduceret til et

niveau svarende til det forudsatte strukturelle niveau på omkring 1 pct. af BNP.

De offentlige renteindtægter skønnes at blive reduceret fra 1,1 pct. af BNP i 2014 til 0,7 pct.

af BNP i 2016. Udviklingen i de offentlige renteindtægter (inklusive udbytter) kan blandt andet

henføres til et forventet fald i Den Sociale Pensionsfonds renteindtægter samt lavere udbytte

fra Nordsøen.

Det bemærkes, at udviklingen i skatte- og indtægtstrykket generelt ikke er et velegnet mål for

den økonomiske politiks bidrag til ændringer i skattebelastningen. Det skyldes først og frem-

mest, at konjunkturudviklingen samt udsving i oliepriser, aktiekurser og renter mv. ofte vil

medføre, at væksten i beskatningsgrundlaget for en række skatter og afgifter afviger fra

væksten i BNP. Provenuvirkninger af diskretionært besluttede ændringer i skatte- og afgifts-

regler giver derimod et mere retvisende billede.

Det samlede offentlige udgiftstryk skønnes at blive reduceret fra ca. 56 pct. af BNP i 2014 til

ca. 53¾ pct. af BNP i 2016,

jf. tabel 2.11.

Det offentlige forbrugstryk

udgjorde ca. 26¾ pct. af BNP i 2014 og forventes at blive reduce-

ret til ca. 26 pct. af BNP frem mod 2016. Det afspejler primært den forventede stigning i no-

minelt BNP og en afdæmpet udvikling i de nominelle offentlige forbrugsudgifter.Realvæksten

i det offentlige forbrug skønnes aktuelt til 0,8 pct. i 2015 og 0,4 pct. i 2016,

jf. afsnit 2.4.

De offentlige investeringers andel af BNP

skønnes gradvist at aftage fra 3,9 pct. af BNP i

2014 til 3,6 pct. af BNP i 2016. Med det planlagte og forudsatte offentlige investeringsniveau i

2015-16 fastholdes de offentlige investeringer på et højt niveau, som ligger væsentligt over

det historiske gennemsnit for perioden 1995-2011. I forlængelse af det ekstraordinært høje

niveau i de foregående år er der forudsat en vis tilpasning af de offentlige investeringer i

2015 og 2016. Det samlede investeringsniveau understøttes af markante investeringer i

offentlige virksomheder og selskaber mv., som er politisk initierede, men som i nationalregn-

skabet indgår i de private investeringer.

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler

udgjorde godt 18 pct. af BNP i 2014 og skønnes

at blive reduceret til et niveau på ca. 17¾ pct. af BNP i 2016. Udviklingen afspejler blandt

andet faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge i lyset af den forudsatte gradvise bedring

af konjunkturerne og faldende udgifter til efterløn i takt med gradvise forhøjelse af efterløns-

alderen. I modsat retning trækker blandt andet stigende udgifter til folkepension i lyset af den

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 2

Offentlige finanser og finanspolitikken

demografiske udvikling. De skønnede udgifter til indkomstoverførsler afspejler desuden den

mindreregulering på 0,3 pct.-point i 2016, som indgår i

Aftale om en skattereform

fra juni

2012.

Subsidierne

forventes at blive svagt reduceret fra 2¼ pct. af BNP i 2014 til knap 2 pct. af BNP

i 2016. Udviklingen i udgifterne til subsidier afspejler blandt andet udfasningen af den gamle

fleksjobordning

De offentlige renteudgifter

skønnes at blive reduceret fra godt 1�½ pct. af BNP i 2014 til ca.

1¼ pct. af BNP i 2016. Udviklingen i de offentlige renteudgifter skal blandt andet ses i sam-

menhæng med det lave renteniveau og beslutningen fra 30. januar 2015 om at stoppe for

udstedelse af statsobligationer indtil videre.

Med hovedrevisionen af nationalregnskabet henregnes udgifterne på den nye fleksjobordning til de offentlige

indkomstoverførsler, mens udgifterne på den gamle fleksjobordning fortsat kategoriseres som offentlige subsidi-

er.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

3. Statens finanser

Nyt kapitel

Resumé

•

På statsregnskabet for 2014 er der realiseret et overskud på statens finanser – DAU-saldoen – på 6,7

mia. kr. svarende til 0,3 pct. af BNP. Sammenlignet med decembervurderingen er DAU-saldoen opju-

steret med ca. 9 mia. kr. i 2014, hvilket både kan henføres til højere indtægter og lavere udgifter.

•

I 2015 skønnes et underskud på DAU-saldoen på 5,0 mia. kr. svarende til 0,3 pct. af BNP. I forhold til

budgetteringen på finansloven for 2015 er det skønnede DAU-underskud i 2015 reduceret med 8,6

mia. kr. som følge af både højere indtægter og lavere udgifter.

•

De statslige indtægter er budgetteret til 692,5 mia. kr. på finansloven for 2015. Med afsæt i seneste

skøn for konjunkturudviklingen mv. skønnes de statslige indtægter aktuelt til 694,5 mia. kr. i 2015. De

skønnede merindtægter kan primært henføres til ekstraordinær udbyttebetaling til staten som led i at

Finansiel Stabilitet A/S omdannes til et SOV i 2015.

•

Statens udgifter er budgetteret til 706,2 mia. kr. i 2015. På baggrund af ministeriernes Udgiftsopfølg-

ning 1 for 2015 skønnes der statslige mindreudgifter på 6,7 mia. kr. i 2015. Mindreudgifterne kan pri-

mært henføres til Danmarks bidrag til EU samt udlændingeområdet og undervisningsområdet.

•

Statens nettokassesaldo, der er central for udviklingen i statsgælden, udviste et overskud på omtrent

22�½ mia. kr. i 2014, mens der skønnes et nettokasseunderskud på 23¼ mia. kr. i 2015.

Statsgælden skønnes at falde med knap 6 mia. kr. fra ca. 487 mia. kr. i 2013 til godt 481 mia. kr. i

2015. Målt som andel af BNP skønnes statsgælden i samme periode at falde fra ca. 25¾ pct. i 2013 til

knap 24�½ pct. i 2015.

•

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

3.1 Oversigt over statens finanser

På statsregnskabet for 2014 er der realiseret et overskud på statens drifts-, anlægs-, og

udlånsbudget (DAU-saldoen) på knap 6¾ mia. kr. svarende til 0,3 pct. af BNP,

jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1

Statens finanser 2014-2015

2014

December

Mia. kr., årets priser

Indtægter

Udgifter

686,0

688,1

690,4

683,7

4,4

-4,4

692,5

706,2

694,5

699,5

2,0

-6,7

Regnskab

Ændring

FL15

Maj

2015

Ændring

DAU-saldo

-2,1

6,7

8,8

-13,6

-5,0

8,6

DAU-saldo (pct. af BNP)

-0,1

0,3

0,4

-0,7

-0,3

0,4

Modsat skønnet i december er der realiseret et overskud på DAU-saldoen i 2014. Justerin-

gen siden december kan henføres til højere indtægter og lavere udgifter.

Opjusteringen af indtægterne kan primært henføres til højere renteindtægter vedr. skattere-

stancer end skønnet ved decembervurderingen. Hertil kommer en opjustering af momsind-

tægterne, der primært kan henføres til en opjustering af væksten i det nominelle privatfor-

brug i 2014.

Nedjusteringen af de statslige udgifter i 2014 ift. skønnet i decembervurderingen kan pri-

mært henføres til en reduktion i det danske EU-bidrag i 2014, lavere udgifter på uddannel-

sesområdet og udgifter på asylanområdet.

På finansloven for 2015 er der budgetteret med et DAU-underskud på 13�½ mia. kr. svaren-

de til 0,7 pct. af BNP. Med udgangspunkt i de seneste indtægtsskøn og ministeriernes

Udgiftsopfølgning 1 for 2015 forventes der et DAU-underskud på 5 mia. kr. svarende til 0,3

pct. af BNP.

Det skønnede DAU-underskud i 2015 er nedjusteret med 8�½ mia. kr. sammenlignet med

decembervurderingen, hvilket dækker over højere indtægter og lavere udgifter. De højere

indtægter kan primært henføres til forventet ekstraordinær udbyttebetaling til staten ifm.

Finansiel Stabilitet A/S’ overgang til et SOV samt erhvervsskatter til staten, mens de lavere

udgifter kan henføres til både de loftsbelagte udgifter og de ikke-loftsbelagte udgifter.

Udviklingen i statens indtægter og udgifter i 2014 og 2015 uddybes i

afsnit 3.2 og 3.3.

Budgetoversigt 3 · December 2014

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Statens finanser

3.2 Statens indtægter

Ifølge statsregnskabet for 2014 udgjorde statens samlede indtægter godt 690�½ mia. kr. i

2014. Statens indtægter blev dermed godt 4�½ mia. kr. højere end skønnet i december,

jf.

tabel 3.2.

Merindtægterne dækker primært over højere momsindtægter og øvrige indtægter. I

modsat retning trækker lavere indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv.

samt energi- og miljøafgifter.

Tabel 3.2

Statens indtægter i 2014 og 2015

2014

Dec.

Mia. kr., årets priser

Personskatter og

arbejdsmarkedsbidrag mv.

Erhvervsskatter til staten, netto

Moms

Registreringsafgift

Benzin-, vægt- og ansvarsafgift mv.

Energi- og miljøafgifter

Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter

Pensionsafkastskat

Tinglysningsafgift mv.

Skatter og sociale bidrag i alt

329,7

66,3

171,7

15,8

21,9

36,5

16,2

20,3

5,9

684,2

328,2

66,4

174,6

15,9

21,9

35,6

15,8

20,0

6,0

684,3

-1,5

0,1

2,9

0,1

0,0

-0,9

-0,4

-0,3

0,1

295,1

50,6

187,4

16,3

23,1

38,2

16,4

57,7

6,1

691,0

295,4

52,8

186,7

17,1

22,7

36,1

16,0

54,6

6,4

687,9

0,4

2,2

-0,7

0,8

-0,5

-2,0

-0,4

-3,1

0,3

-3,1

Regnskab

Ændr.

FL15

2015

Maj

Ændr.

Øvrige indtægter

1,8

6,3

4,5

1,6

6,6

5,0

Indtægter i alt

686,0

690,6

4,6

692,5

694,5

2,0

I 2015 skønnes statens indtægter til 694�½ mia. kr., svarende til en opjustering på 2 mia. kr.

siden december. Opjusteringen kan hovedsageligt tilskrives en opjustering af de øvrige

indtægter, indtægter fra erhvervsskatter til staten og indtægter fra registreringsafgiften.

Modsat forventes indtægter fra pensionsafkastskatten, indtægter fra energi- og miljøafgifter

og momsindtægterne at blive lavere end skønnet i december.

Statens indtægter i 2014

De væsentligste ændringer i statens indtægter i 2014 siden decembervurderingen er beskre-

vet nedenfor.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Øvrige indtægter (6,3 mia. kr.)

blev 4�½ mia. kr. højere på statsregnskabet end skønnet i

december. De højere indtægter kan primært henføres til et højere regnskabstal for renteind-

tægter vedr. skatterestancer ift. hvad der blev skønnet ved decembervurderingen.

Momsindtægterne (174,6 mia. kr.)

blev knap 3 mia. kr. højere på statsregnskabet end skøn-

net i december. Det kan primært henføres til en opjustering af væksten i det nominelle privat-

forbrug i 2014 i forhold til skønnet i december, som medførte højere momsindtægter i de

sidste tre måneder af 2014 end ventet. Endvidere indebar de ændrede regler for momsafreg-

ning af små og mellemstore virksomheder som følge af

Aftaler om Vækstplan DK

Aftale

om Finansloven for 2014,

at skønnet for momsindtægterne på DAU-form i 2014 var forbundet

med usikkerhed i decembervurderingen.

Personskatter og arbejdsmarkedsbidrag mv. (328,2 mia. kr.)

blev 1�½ mia. kr. lavere end

skønnet i december. De lavere indtægter kan primært henføres til et lavere niveau for ind-

komstskat fra personer mv. ift. skønnet i december.

Indtægter fra energi- og miljøafgifter (35,6 mia. kr.)

blev knap 1 mia. kr. mindre end skønnet i

december. Det kan primært henføres til lavere indtægter fra naturgasafgiften, kuldioxidafgif-

ten samt afgiften af stenkul mv. i de sidste tre måneder af 2014 end ventet ved december-

vurderingen.

Statens indtægter i 2015

De væsentligste ændringer i statens indtægter i 2015 siden decembervurderingen er beskre-

vet nedenfor.

Øvrige indtægter (6,6 mia. kr.)

er opjusteret med ca. 5 mia. kr. De højere indtægter skal ses i

lyset af at Finansiel Stabilitet A/S pr. 1. juni 2015 omdannes til et SOV. I den forbindelse

ventes der en ekstraordinær udbyttebetaling til staten på godt 5 mia. kr.

Pensionsafkastskatten (54,6 mia. kr.)

er nedjusteret med godt 3 mia. kr. Pensionsafkastskat-

ten indgår forskudt i nationalregnskabet og statsregnskabet. Provenuet fra pensionsafkast-

skatten på DAU-form i 2015 vedrører således indkomståret 2014

. Den lille nedjustering af

provenuet afspejler en foreløbig opgørelse af provenuet vedrørende indkomståret 2014 og

kan henføres til et lidt lavere afkast af pensionssektorens aktiver end tidligere skønnet.

Skønnet for provenuet fra pensionsafkastskatten afhænger af udviklingen på de finansielle

markeder og er derfor generelt forbundet med betydelig usikkerhed.

Erhvervsskatter til staten, netto (52,8 mia. kr.)

er opjusteret med godt 2 mia. kr. Opjusteringen

kan dels henføres til en forventet forbedring af rentabiliteten særligt inden for den finansielle

sektor dels et lidt højere forventet generelt aktivitetsniveau.

I nationalregnskabet indgår provenuet (og dermed de samlede offentlige indtægter) for indkomståret 2014

altovervejende i 2014, mens det i statsregnskabet (DAU-form) indgår på betalingstidspunktet, dvs. i 2015.

Budgetoversigt 3 · December 2014

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Statens finanser

Indtægter fra energi- og miljøafgifter (36,1 mia. kr.)

skønnes at indbringe 2 mia. kr. mindre

end skønnet i december. Nedjusteringen skyldes primært en nedjustering af indtægter fra

naturgasafgiften, svarende til ca. 1 mia. kr. Det lavere provenu fra naturgasafgiften kan pri-

mært henføres til at de provenumæssige konsekvenser af tilbagerulningen af forsyningssik-

kerhedsafgiften som følger af, at

Aftaler om Vækstpakke 2014

er indbudgetteret i det nyeste

skøn, men ikke i decemberskønnet. Dertil følger en nedjustering af indtægter fra afgiften af

elektricitet på ca. 0,3 mia. kr. samt en nedjustering af indtægter fra kuldioxidafgiften på knap

0,3 mia. kr., primært som følge af lavere indtægter for første kvartal af 2015 end i 2014.

Indtægter fra registreringsafgift (17,1 mia. kr.)

skønnes at indbringe ca. ¾ mia. kr. mere end

skønnet i december. Opjusteringen skal ses i lyset af et højere niveau for indtægterne fra

registreringsafgiften i 2014 samt en opjustering af den gennemsnitlige afgift pr. personbil som

følge af et skifte i salget af bilerne i mikroklassen over mod biler i den lille klasse og mellem-

klassen i første kvartal af 2015.

Momsindtægterne (186,7 mia. kr.)

er nedjusteret med knap ¾ mia. kr. Nedjusteringen skyl-

des primært, at Skatteministeriet har indgået forlig med ATP Pensionsservice i en retssag om

tilbagebetaling af moms til ATP af for meget opkrævet moms. Endvidere er momsprovenuet

nedjusteret som følge af at visse administrationsydelser bliver momsfritaget fra og med 2015

på baggrund af retssagen mod ATP Pensionsservice.

3.3 Statens udgifter

De statslige udgifter er på statsregnskabet for 2014 opgjort til 683¾ mia. kr. Det indebærer

mindreudgifter ift. budgetteringen på finansloven for 2014 på 10¾ mia. kr.

Med afsæt i ministeriernes Udgiftsopfølgning 1 skønnes der samlede statslige udgifter på ca.

699�½ mia. kr. i 2015. Det er ca. 6¾ mia. kr. lavere end budgettet på finansloven for 2015.

Statens udgifter i 2014

På finansloven for 2014 blev der budgetteret med statslige udgifter på 694�½ mia. kr. I de-

cember blev de statslige udgifter skønnet til godt 688 mia. kr. Udgifterne på statsregnskabet

for 2014 er opgjort til 683¾ mia. kr.

jf. tabel 3.3.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Tabel 3.3

Statens udgifter i 2014

FL14

Mia. kr., årets priser

Udgifter under delloft for driftsudgifter

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler

Loftsbelagte statslige udgifter i alt

Anlægsudgifter

Ledighedsrelaterede udgifter

Tilskud mv. til kommuner og regioner

Renter af statsgæld mv.

Øvrige udgifter uden for loft

Ikke-loftsbelagte statslige udgifter i alt

185,8

250,4

436,2

17,6

16,2

196,5

21,6

6,4

258,3

181,8

248,4

430,2

13,9

16,6

197,0

20,5

9,8

257,8

178,8

247,8

426,6

13,8

17,2

196,9

20,9

8,2

257,1

-3,0

-0,6

-3,6

-0,1

0,6

-0,1

0,4

-1,6

-0,8

-7,0

-2,6

-9,6

-3,8

1,0

0,5

-0,7

1,8

-1,2

December Regnskab

(dec)

(RS)

Ændring

RS-dec

Ændring

RS-FL14

Statens udgifter i alt

694,5

688,1

683,7

-4,4

-10,8

Udgifter under delloftet for driftsudgifter udgjorde 178¾ mia. kr., mens udgifter under delloftet

for indkomstoverførsler udgjorde 247¾ mia. kr. i 2014. Der er dermed realiseret mindreudgif-

ter på hhv. 6�½ mia. kr. og 4�½ mia. kr. under delloft for driftsudgifter og delloft for indkomst-

overførsler

. De statslige udgiftslofter er dermed overholdt i 2014.

Mindreudgifterne under delloftet for driftsudgifter i 2014 kan blandt andet henføres til Dan-

marks EU-bidrag, og skyldes større tilbagebetalinger fra EU end budgetteret.

Desuden er det realiseret mindreudgifter på Transportministeriets område, der primært kan

henføres til en langsommere udbredelse af rejsekortet end forudsat på finansloven for 2014.

Rabatten på kollektiv trafik uden for myldretiden er knyttet til rejsekortet. Hertil kommer en

omdisponering af midler fra 2014 til 2017 som led i politisk aftale om køb af dobbeltdækker-

vogne.

Der er derudover mindreudgifter på Forsvarsministeriets område, hvilket primært kan henfø-

res til en mindre anvendelse af Forsvarskommandoens reserver end forudsat på finansloven

for 2014.

Lofterne er administrativt korrigeret,

jf. aktstykke nr. 107 af 19. marts 2015.

Budgetoversigt 3 · December 2014

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Statens finanser

Endvidere er der realiseret mindreudgifter på Udenrigsministeriets område, der primært kan

henføres til annullerede tilsagn vedr. udviklingsbistanden, samt på Undervisningsministeriets

område, der primært vedfører lavere aktivitetsniveau end forventet på bl.a. erhvervsuddan-

nelserne og de almene voksenuddannelser.

Mindreudgifterne under delloftet for indkomstoverførsler i 2014 kan bl.a. henføres til folke- og

førtidspension. Mindreudgifterne til folkepension kan henføres til et fald i gennemsnitsydel-

sen, hvilket afspejler en ændret sammensætning af familie-, indtægts- og formueforhold.

Mindreudgifterne til førtidspension kan henføres til et lavere aktivitetsniveau end forudsat ved

budgetteringen på finansloven for 2014.

Hertil kommer mindreudgifter på Beskæftigelsesministeriets område, hvilket primært kan

henføres til sygedagpenge og efterløn sfa. lavere aktivitetsniveau end skønnet ved budgette-

ringen.

Endvidere er der mindreudgifter på Undervisningsministeriets område, hvilket primært vedrø-

rer VEU-godtgørelse, hvor aktivitetsniveauet var lavere end skønnet ved budgetteringen.

For udgifter budgetteret uden for de statslige udgiftslofter er der realiseret mindreudgifter på

1,2 mia. kr. i 2014.

Mindreudgifterne kan primært henføres til det statslige anlægsbudget og vedrører primært

ændrede udgiftsafløb på store statslige infrastrukturprojekter samt Forsvarsministeriets mate-

rielanskaffelser i forhold til budgetteringen på finansloven for 2014.

I modsat retning trækker merudgifter til ledighedsrelaterede udgifter, herunder til arbejdsløs-

hedsdagpenge, hvilket følger af en lavere kommunal medfinansiering end budgetteret ved

finansloven for 2014. Det kan henføres til, at flere modtagere end budgetteret ved finanslo-

ven for 2014 har befundet sig i dagpengeperiodens første fire uger, hvor kommunerne ikke

medfinansierer dagpenge. Dermed stiger den statslige andel af de samlede udgifter.

I forhold til skønnet i december er der realiseret mindreudgifter på 3 mia. kr. under delloftet

for driftsudgifter. Mindreudgifterne i forhold til vurderingen i december kan primært henføres

til en reduktion i det danske EU-bidrag i 2014, lavere udgifter på uddannelsesområdet og

lavere indrejsetal for asylansøgere end skønnet i decembervurderingen. Derudover er der

siden decembervurderingen identificeret et generelt mindreforbrug på en række øvrige mini-

sterområder.

For udgifter under delloftet for indkomstoverførsler er der realiseret mindreudgifter på godt �½

mia. kr. i forhold til decembervurderingen. Det kan primært henføres til lavere udgifter til

blandt andet ressourceforløbsydelse, efterløn og dagpenge ved sygdom.

Sammenlignet med skønnet i december er der realiseret mindreudgifter for udgifter budgette-

ret uden for udgiftslofterne på ¾ mia. kr., hvilket dækker over en række modsatrettede be-

vægelser.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Der er realiseret lavere udgifter til hensættelser vedrørende ungdomsboligbidrag og ydelses-

støtte på det almene boligområde. I modsat retning trækker de ledighedsrelaterede udgifter,

hvor statens udgifter til dagpenge ved arbejdsløshed er højere end skønnet i december. Det

kan henføres til, at flere modtagere end budgetteret har befundet sig i dagpengeperiodens

første fire uger, hvor kommunerne ikke medfinansierer dagpenge. Dermed stiger den statsli-

ge andel af de samlede udgifter.

På finansloven for 2015 er de samlede statslige udgifter budgetteret til 706¼ mia. kr. Med

afsæt i ministeriernes Udgiftsopfølgning 1 skønnes der samlede statslige udgifter i 2015 på

699�½ mia. kr.,

jf. tabel 3.4.

Statens udgifter i 2015

Tabel 3.4

Statens udgifter i 2015

FL15

Mia. kr., årets priser

Udgifter under delloft for driftsudgifter

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler

Loftsbelagte statslige udgifter i alt

Anlægsudgifter

Ledighedsrelaterede udgifter

Renter af statsgæld mv.

Øvrige udgifter uden for loft

Ikke-loftsbelagte statslige udgifter i alt

189,8

254,1

444,0

16,0

15,8

21,7

208,8

262,2

187,7

252,8

440,5

16,7

15,6

20,7

205,9

259,0

-2,1

-1,3

-3,4

0,7

-0,2

-1,0

-2,9

-3,2

190,1

257,6

Maj

Ændring

Udgiftsloft

Statens udgifter i alt

706,2

699,5

-6,7

Der skønnes mindreudgifter på godt 2 mia. kr. ift. budgetteringen på finansloven for 2015 for

udgifter under delloftet for driftsudgifter. Mindreudgifterne kan primært henføres til udlændin-

geområdet, undervisningsområdet samt Danmarks bidrag til EU.

Mindreudgifter på udlændingeområdet vedrører primært et lavere realiseret indrejsetal fsva.

asylansøgere end forudsat ved budgetteringen af finansloven for 2015. Mindreudgifter til

undervisningsområdet følger primært af lavere aktivitet på erhvervsuddannelserne og ar-

bejdsmarkedsuddannelserne. Mindreudgifter vedrørende Danmarks EU-bidrag kan primært

henføres til lavere bidrag til EU end forudsat på finansloven for 2015, hvilket skal ses i sam-

menhæng med, at Danmarks EU-bidrag bl.a. fastlægges ud fra udviklingen i medlemslande-

nes økonomier.

Budgetoversigt 3 · December 2014

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Statens finanser

Der skønnes mindreudgifter på 1�½ mia. kr. for udgifter budgetteret under det statslige delloft

for indkomstoverførsler. Mindreudgifterne kan primært henføres til VEU-godtgørelse, folke-

pension og SU.

Mindreudgifter til VEU-godtgørelse vedrører primært lavere aktivitet end forudsat på finanslo-

ven for 2015. Mindreudgifter til folkepension kan primært henføres til ændringer i gennem-

snitsydelsen, der følger af ændringer i målgruppens familie-, indtægts- og formueforhold,

herunder at flere pensionister er samlevende end forudsat ved budgetteringen af finansloven

for 2015.

Mindreudgifter til SU følger primært af en nedjustering af de udgifter, der følger af EU-

dommene vedr. EU-arbejdstagere samt et lavere antal støttemodtagere på voksen- og ung-

domsuddannelserne.

I modsat retning trækker merudgifter på Beskæftigelsesministeriets område, hvilket primært

følger af merudgifter til sygedagpenge.

For de ikke-loftsbelagte udgifter (inklusiv renteudgifter) skønnes der mindreudgifter på 3¼

mia. kr. i forhold til budgetteringen på finansloven for 2015. De samlede mindreudgifter dæk-

ker over en række modsatrettede bevægelser. Der skønnes mindreudgifter til refusion af

kommunernes og regionernes udgifter til merværdiafgift samt mindreudgifter sfa. en endnu

ikke udmøntet reserve vedr. midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud.

I modsat retning trækker forventede merudgifter på det statslige anlægsbudget. Det kan

primært henføres til transportområdet, hvor der forventes merudgifter til blandt andet igang-

værende anlægsprojekter på jernbanen, der følger af en ændret afløbsprofil ift. det budgette-

rede på finansloven for 2015.

3.4 Statens finansieringsbehov og gæld

Statsgælden i 2014 og 2015

Statsgælden skønnes at falde fra knap 26 pct. af BNP i 2013 til ca. 24�½ pct. af BNP i 2015.

Opgjort nominelt skønnes statsgælden at falde fra 487 mia. kr. i 2013 til 481 mia. kr. i 2015,

dvs. samlet set med ca. 5¾ mia. kr. i løbet af de to år,

jf. tabel 3.5.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Tabel 3.5

Statsgælden 2013-2015

2013

Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser

Indenlandsk gæld

Udenlandsk gæld

Statens konto i Nationalbanken

Fondes formue

2014

2015

Ændr. 2013-15

667,8

75,9

-156,7

-100,1

702,0

59,0

-213,1

-90,1

627,6

36,5

-103,5

-79,5

-40,2

-39,4

53,2

20,6

Samlet statsgæld

Samlet statsgæld i pct. af BNP

486,9

25,8

457,8

23,9

481,1

24,4

-5,8

-1,4

Fondene omfatter Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyg-

gelse og Fastholdelse. Formuen inkluderer fondenes obligationsbeholdning og kontoindestående i

Nationalbanken.

Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – til

den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget,

jf. figur 3.1.

Nettokassesaldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgifter

mv., som staten modtager, og de konkrete udbetalinger af lønninger, indkomstoverførsler og

tilskud mv., som staten foretager i løbet af et givet år.

Nettokassesaldoen afviger dermed fra DAU-saldoen, der afspejler forskellen mellem statens

indtægter og udgifter opgjort efter statsregnskabets principper for periodisering mv. Det bety-

der, at DAU-saldoen ikke nødvendigvis er sammenfaldende med de faktiske ind- og udbeta-

linger for staten i et givet år.

Forskellen mellem nettokassesaldoen og DAU-saldoen kan henføres til beholdningsbevæ-

gelser, periodiseringer og statslige genudlån.

Budgetoversigt 3 · December 2014

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Statens finanser

Figur 3.1

Nettokassesaldoen og statsgælden 2000-2015

Mia. kr.

600

Mia. kr.

150

400

100

200

-200

-50

-400

-100

-600

Statsgæld

-150

Nettokassesaldo (h.akse)

Overskuddet på nettokassesaldoen blev godt 22�½ mia. kr. i 2014. Det er højere end skønnet

i december, hvilket primært kan henføres til et større overskud på DAU-saldoen end skønnet

i december,

jf. tabel 3.6.

Genudlån bidrog positivt til nettokassesaldoen i 2014 med 24¼ mia.

kr., hvilket primært skyldes tilbagebetalingen af kapitalindskud afledt af kreditpakken (Bank-

pakke II).

Som følge af overskuddet på nettokassesaldoen – og kurseffekter ved lånoptagelse mv. –

faldt statsgælden med 29 mia. kr. fra 2013 til 2014.

Fra 2014 til 2015 ventes statsgælden at stige med 23¼ mia. kr. Det kan henføres til forventet

underskud på nettokassesaldoen i 2015, der følger af et forventet underskud på DAU-

saldoen samt et øget omfang af genudlån,

jf. tabel 3.6.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Tabel 3.6

DAU-saldo, nettokassesaldo og ændring i statsgæld 2014-2015

2014

Dec.

Mia. kr., årets priser

1. DAU-saldo

-2,1

6,7

-13,6

-5,0

Regn-

skab

2015

FL15

Maj

2. Genudlån mv. (§ 40)

- heraf kapitalindskud afledt af kreditpakken

- heraf udlån til Metroselskabet

- heraf udlån til Energinet.dk

- heraf eksportlån i regi af Eksport Kredit Fonden

- heraf Finansiel Stabilitet A/S

21,1

28,1

-1,8

-3,7

-5,2

7,2

24,2

28,3

-2,0

-3,9

-1,9

7,5

-17,2

0,3

-4,5

-2,9

-3,7

1,8

-16,2

0,3

-5,4

-2,0

-3,5

2,6

3. Beholdningsbevægelser og periodisering mv. (§ 41)

Nettokassesaldo (1+2+3)

Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)

Kurseffekter ved lånoptagelse/nettokøb af obligationer i

Den Social Pensionsfond mv.

-4,6

14,4

-14,4

2,6

-8,4

22,6

-22,6

-6,4

-1,7

-32,5

32,5

-3,8

-2,1

-23,3

23,3

-0,1

Ændringer i statsgæld (år til år)

-11,8

-29,0

28,7

23,2

Kurseffekter ved lånoptagelse afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved udstedelse af statsobligatio-

ner og nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond m.fl.

Udviklingen i statsgælden i 2014 og 2015 afspejles ikke fuldt ud i udviklingen i ØMU-gælden,

jf. tabel 3.7.

ØMU-gælden omfatter primært statens, kommunernes og regionernes obligati-

onsgæld. Statens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i ØMU-gælden, hvilket er

tilfældet i forbindelse med opgørelsen af statsgælden. Desuden modregnes fondenes formue

i statsgælden, mens der alene korrigeres for deres beholdning af statsobligationer i ØMU-

gældsopgørelsen.

På trods af en positiv nettokassesaldo i 2014 steg ØMU-gælden med 16¾ mia. kr. fra 2013 til

2014, hvilket primært skyldes et øget indestående på statens konto i Nationalbanken. I 2015

ventes ØMU-gælden at falde med 94�½ mia. kr. på trods af et forventet nettokasseunderskud i

samme år. Det afspejler primært, at indeståendet på statens konto i Nationalbanken forven-

tes reduceret betragteligt i løbet af 2015, bl.a. som følge af beslutningen af 30. januar 2015,

om at stoppe udstedelsen af statsgældspapirer indtil videre. Reduktionen i indeståendet på

statens konto mere end opvejer det skønnede underskud på nettokassesaldoen, hvorved

ØMU-gælden reduceres. Målt som andel af BNP forventes ØMU-gælden at være stort set

Budgetoversigt 3 · December 2014

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Statens finanser

uændret på 45,1 og 45,2 pct. i hhv. 2013 og 2014, mens ØMU-gældskvoten ventes nedbragt

til 39¼ pct. i 2015.

Tabel 3.7

ØMU-gælden 2013-2015

Ændring

2013-15

2013

Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser

Staten:

Indenlandsk gæld

Udenlandsk gæld

Den Social Pensionsfonds statsobligationsbeholdning

Øvrige fondes statsobligationsbeholdning

Øvrige poster

2014

2015

667,8

75,9

-50,1

-14,4

37,6

702,0

59,0

-49,6

-16,3

38,8

627,6

36,5

-47,5

-15,9

38,7

-40,2

-39,4

2,6

-1,5

1,1

Kommuner og regioner:

Samlet gæld

Beholdning af statsobligationer

136,2

-2,3

136,2

-2,6

136,2

-2,6

0,0

-0,3

Sociale kasser og fonde

Gæld

0,4

0,0

Samlet ØMU-gæld

Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP

851,1

45,1

867,9

45,2

773,4

39,2

-77,7

-5,9

Indeholder blandt andet andre typer kort og langfristede lån til eksempelvis byfornyelse mv.

De sociale kasser og fonde omfatter arbejdsløshedskasserne og Lønmodtagernes Garantifond. Gælden i

kommunerne, regionerne og fondene i 2014 og 2015 er forudsat uændret i forhold til de seneste regn-

skabstal for 2014.

Der skønnes aktuelt en offentlig nettogæld på knap 5¼ pct. af BNP i 2015

jf. tabel 3.8.

Skøn-

net for nettogælden i 2015 er usikkert, idet udviklingen i nettogælden ud over underskuddene

på den offentlige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passi-

ver. Det er den offentlige nettogæld, som er det centrale gældsbegreb i forbindelse med

opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Tabel 3.8

Den offentlige nettogæld 2013-2015

Ændring

2013-15

2013

Mia. kr., årets priser

Offentlig nettogæld

Offentlig nettogæld i pct. af BNP

50,9

2,7

2014

2015

76,0

4,0

102,3

5,2

51,5

2,5

Statens samlede finansieringsbehov svarer til nettofinansieringsbehovet samt afdrag på kort

og lang gæld. Finansieringsbehovet kan dækkes ved at optage lån eller ved at trække på

statens indestående i Nationalbanken.

Statens indenlandske finansieringsbehov skønnes til 125 mia. kr. i 2015, hvilket er en nedju-

stering på 9 mia. kr. i forhold til skønnet, der ligger til grund for finansloven 2015,

jf. tabel 3.9.

Nedjusteringen afspejler forventningen om et mindre DAU-underskud i 2015 end budgetteret

på finansloven for 2015.

Tabel 3.9

Indenlandsk finansieringsbehov 2015

2015

FL15

Mia. kr.

Indenlandsk nettofinansieringsbehov

Afdrag langfristet gæld mv.

Afdrag skatkammerbeviser

Maj

Indenlandsk finansieringsbehov

135

125

Afdrag langfristet gæld er inklusive fondenes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps og

opkøb uden for året.

Afdrag skatkammerbeviser svarer til udestående skatkammerbeviser ultimo året inden.

Skønnet for det udenlandske finansieringsbehov i 2015 på 24 mia. kr. er uændret i forhold til

skønnet i finansloven for 2015,

jf. tabel 3.10.

Budgetoversigt 3 · December 2014

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel 3

Statens finanser

Tabel 3.10

Udenlandsk finansieringsbehov 2015

2015

FL15

Mia. kr.

Udenlandsk nettofinansieringsbehov

Afdrag langfristet gæld mv.

Maj

-1

Afdrag commercial paper (CP)

Udenlandsk finansieringsbehov

Afdrag langfristet gæld er inklusive nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb uden for året.

Afdrag commercial paper svarer til udeståendet i commercial paper ultimo året inden.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 1

Bilag 1. Korrektioner af

udgiftslofterne

Nyt kapitel

Der er foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2014 i medfør af

budgetlovens § 8 og Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for

finansårene 2014-2018 § 5.

Korrektionerne indebærer samlet set en nedjustering af det statslige delloft for driftsudgifter,

det statslige delloft for indkomstoverførsler og de regionale udgiftslofter i forhold til de

gældende udgiftslofter for 2014. Korrektionerne indebærer en opjustering af det kommunale

udgiftsloft,

jf. bilagstabel 1.1.

Bilagstabel 1.1

Korrektioner af udgiftslofter for 2014

2014-pl

2014

Delloft for driftsudgifter i alt (mia. kr.)

Korrektioner af delloft for driftsudgifter i alt (mio. kr.)

Korrektioner som følge af Sygedagpengereformen

Korrektioner som følge af EUD-reformen

Korrektioner som følge af udmøntning af reserver til DUT

Korrektioner som følge af Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Delloft for driftsudgifter i alt (mia. kr.)

185,8

-534

-90

-30

-397

-17

185,3

Delloft for indkomstoverførsler i alt (mia. kr.)

Korrektioner af delloft for indkomstoverførsler i alt (mio. kr.)

Korrektioner som følge af Sygedagpengereformen

Korrektioner som følge af EUD-reformen

Korrektioner som følge af Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Delloft for indkomstoverførsler i alt (mia. kr.)

252,4

-70

-117

252,3

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 1

Bilagstabel 1.1 (fortsat)

Korrektioner af udgiftslofter for 2014

2014-pl

2014

Det kommunale udgiftsloft (mia. kr.)

Korrektioner i alt (mio. kr.)

Korrektion sfa. DUT (mio. kr.)

Korrektion sfa. ændrede PL-forudsætninger (mio. kr.)

Korrigeret kommunalt udgiftsloft (mia. kr.)

230,1

323

-227

230,2

Det regionale delloft for sundhedsudgifter (mia. kr.)

Korrektioner i alt (mio. kr.)

Korrektion sfa. DUT (mio. kr.)

Korrektion sfa. ændrede PL-forudsætninger (mio. kr.)

Korrigeret delloft for sundhed (mia. kr.)

102,6

-38

-96

102,6

Det regionale delloft for udviklingsopgaver (mia. kr.)

Korrektioner i alt (mio. kr.)

Korrektion sfa. DUT (mio. kr.)

Korrektion sfa. ændrede PL-forudsætninger (mio. kr.)

Korrigeret delloft for udviklingsopgaver (mia. kr.)

2,9

-11

-17

2,9

Korrektionerne af udgiftslofterne for 2014 gennemgås nærmere nedenfor.

Principper for korrektioner

Korrektionerne af udgiftslofterne tager udgangspunkt i de indbudgetterede udgifter, dog

således at der tages højde for virkninger af tilbageløb, jf. offentliggjort notat om principper for

loftskorrektioner. I den udstrækning der er indregnet adfærdsvirkninger, er dette afspejlet i

bevillingsmæssige konsekvenser.

Korrektioner som følge af Sygedagpengereformen

Med

Forlig om en reform af sygedagpengesystemet af 18. december 2013

er der gennemført

tiltag, der indebærer en omfordeling af midler fra delloftet for indkomstoverførsler og delloftet

for driftsudgifter til udgifter udenfor loft.

Delloftet for indkomstoverførsler er nedjusteret med 117 mio. kr., og delloftet for driftsudgifter

er nedjusteret med 90 mio. kr. i 2014, svarende til de samlede udgifter udenfor loft,

jf. budg-

etlovens § 8, stk. 2.

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 1

Der er i justeringen taget højde for virkningen af tilbageløb, således at den samlede nedjust-

ering af de statslige udgiftslofter overstiger de umiddelbare merudgifter udenfor loft,

jf. bilag-

stabel 1.2.

Bilagstabel 1.2

Loftskorrektioner som følge af sygedagpengereformen

2014

Mio. kr., 2014-PL

Korrektion af delloft for driftsudgifter

Korrektion af delloft for indkomstoverførsler

Merudgifter uden for loft

-90

-117

159

Nedjusteringen af delloftet for indkomstoverførsler svarer til merudgifterne på følgende konti:

§ 15.89.01, § 15.89.03, § 17.38.01,§ 17.35.06, § 17.46.07, § 17.46.04, § 17.46.28, §

17.54.01, § 17.54.02, § 17.54.03, § 17.56.01, § 17.56.02 og § 17.56.03,

jf. aktstykke 117 af

4. juni 2014.

Nedjusteringen af delloftet for driftsudgifter svarer til finansieringsbidraget fra driftsudgifter i

den samlede reformøkonomi, hvor der er taget højde for virkningen af tilbageløb.

Korrektioner som følge af EUD-reformen

Med gennemførslen af EUD-reformen er der sket en omprioritering fra det statslige delloft for

driftsudgifter til det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Delloftet for indkomstoverførsler er opjusteret med 30 mio. kr., svarende til de samlede

merudgifter under delloftet for indkomstoverførsler, og delloftet for driftsudgifter er nedjusteret

med 30 mio. kr. i 2014,

jf. Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

for finansårene 2014-2017,

§ 5 stk., 1.

Opjusteringen af delloftet for indkomstoverførsler svarer til merudgifterne på kontiene §

20.31.13 og § 20.51.12. Delloftet for driftsudgifter nedjusteres tilsvarende.

Med

Aftale om ungdomskort og fjernbusser af februar 2014

er der sket en omprioritering fra

det statslige delloft for driftsudgifter til det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2014.

Delloftet for indkomstoverførsler er opjusteret med 17 mio. kr., svarende til de samlede

merudgifter indenfor delloftet for indkomstoverførsler, og delloftet for driftsudgifter er ne-

djusteret med 17 mio. kr. i 2014,

jf. Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for finansårene 2014-2017,

§ 5 stk., 1.

Opjusteringen af delloftet for indkomstoverførsler svarer til de konkrete TB-optag på §

19.82.02. Nedjusteringen af delloftet for drift svarer til de konkrete TB-optag på § 28.53.01.

Korrektioner som følge af Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 1

Korrektioner som følge af DUT

Som følge af DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip) er der sket en omprioritering fra det

statslige delloft for driftsudgifter til de kommunale og regionale udgiftslofter.

Korrektionerne indebærer en nedjustering af det statslige delloft for driftsudgifter med 397

mio. kr. i 2014. Det kommunale udgiftsloft er opjusteret med 323 mio. kr. i 2014. Det region-

ale delloft for sundhedsudgifter er opjusteret med 58 mio. kr., mens det regionale delloft for

regional udvikling er opjusteret med 6 mio. kr. i 2014,

jf. budgetlovens § 8, stk. 4.

Ændringerne

af udgiftslofterne som følge af DUT (lov- og cirkulæreprogram for 2013/2014) er

sammenfattet i bilagstabel 1.3. Som det fremgår heraf går korrektionerne som følge af DUT i

nul.

I opjusteringen af det kommunale udgiftsloft er der taget højde for, at 362 mio. kr. i 2014

vedrører mindreudgifter udenfor udgiftslofterne. Dette beløb er beregnet som den del af

justeringen af kommunernes bloktilskud som følge af DUT, der vedrører lovbundne over-

førselsudgifter.

Bilagstabel 1.3

Ændring af udgiftslofter i medfør af DUT (LCP 2014/2015)

Mio. kr., 2014-pl

Stat

Delloft for driftsudgifter

Delloft for indkomstoverførsler

Uden for loft

Kommuner

Delloft for serviceudgifter

Uden for loft

Regioner

Delloft for sundhedsudgifter

Delloft for regional udvikling

Uden for loft

323

-362

-397

372

2014

Det bemærkes, at en eventuel sanktion af kommunernes regnskaber vil tage afsæt i det kor-

rigerede budgetterede udgiftsniveau.

Korrektioner som følge af ændrede PL-forudsætninger

Ændrede pris- og lønforudsætninger har givet anledning til en nedjustering af de kommunale

og de regionale udgiftslofter.

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 1

Det kommunale udgiftsloft er nedjusteret med 227 mio. kr. i 2014. Det regionale delloft for

sundhedsudgifter er nedjusteret med 96 mio. kr., mens det regionale delloft for regional udvi-

kling er nedjusteret med 17 mio. kr. i 2014,

jf. budgetlovens § 8, stk. 4.

Forudsætninger for ændringerne i pris- og lønforudsætningerne for 2014 for kommuner og

regioner fremgår af

Bilag 2

i notat om

Korrektioner af de gældende udgiftslofter på FFL15

26. august 2014 på fm.dk.

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 2

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 2

Bilag 2. Offentlige finanser

Bilagstabel 2.1

Offentlige finanser, 2010-2016

Mia. kr., løbende priser

Forbrug

Overførsler

Investeringer

Renteudgifter

Subsidier

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

2010

495,6

318,5

59,8

34,4

36,7

60,4

1005,5

2011

490,6

324,6

63,6

36,4

39,0

65,7

1019,8

2012

502,0

334,5

70,1

34,3

40,9

92,8

1074,6

2013

504,0

342,3

69,3

32,8

41,1

64,1

1053,6

2014

513,4

347,8

74,5

29,9

42,6

66,0

1074,1

2015

523,2

352,2

73,8

28,2

41,1

63,8

1082,3

2016

533,1

362,5

73,2

25,2

39,6

62,6

1096,2

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægter i alt

357,8

80,9

36,5

41,1

171,6

125,0

5,9

23,6

117,3

-3,3

956,4

366,8

80,4

38,0

40,3

176,4

127,7

6,2

25,1

124,1

-3,2

981,8

377,3

81,5

43,6

49,1

181,6

130,8

6,1

24,5

114,6

-3,0

1006,1

424,0

82,4

20,0

50,4

181,8

137,3

6,1

24,3

110,4

-3,0

1033,6

457,9

82,6

54,5

51,9

185,6

136,2

5,8

21,7

104,9

-3,0

1098,1

425,2

88,1

37,4

49,4

189,6

141,2

5,7

16,4

105,7

-3,1

1055,5

423,5

90,7

19,2

49,5

197,5

144,8

5,8

14,7

102,9

-3,3

1045,4

Offentlig saldo

Renter, netto

Offentlig primær saldo

-49,1

10,8

-38,3

-38,0

11,3

-26,7

-68,4

9,8

-58,6

-20,0

8,5

-11,5

23,9

8,2

32,1

-26,3

11,8

-14,5

-50,3

10,4

-39,9

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 2

Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samt

bidrag til EU’s budget.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er

her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige for-

brug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tje-

nesteydelser – henføres til udgiftssiden.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og

gaveafgift samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige sel-

skaber mv.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapital-

overførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både

bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra over-

skudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i Nordsøen, rørledningsafgiften

samt kulbrinteskatten.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet

henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en

del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestind-

komst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige

forbrug.

Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 2

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 3

Bilag 3. Ændring af skønnet

for den offentlige saldo i 2015

og 2016 siden december

Nyt kapitel

I forhold til skønnet i december er det offentlige underskud reduceret med ca. 23�½ mia. kr. i

2015 og ca. 2�½ mia. kr. i 2016,

jf. bilagstabel 3.1.

Nordsø-indtægterne

er nedjusteret med ca. 4�½ mia. kr. i 2015 og ca. 3¼ mia. kr. i 2016. Ned-

justeringen skal ses i lyset af en lavere forventet oliepris (opgjort i danske kroner) i lyset af et

markant fald i verdensmarkedsprisen på olie siden december.

Indtægterne fra

selskabsskat

(ekskl. kulbrintevirksomhed) er opjusteret med ca. 1 mia. kr. i

både 2015 og 2016. Opjusteringen skal ses i lyset af et forventet højere aktivitetsniveau og

forbedrede udsigter i den finansielle sektor.

Indtægterne fra

pensionsafkastskatten

er opjusteret med ca. 16¼ mia. kr. i 2015 i lyset af et

lavere skønnet renteniveau ved udgangen af 2015 og højere aktiekurser frem til maj end lagt

til grund i december. I forlængelse heraf forventes en større rentestigning gennem 2016, hvil-

ket giver anledning til en nedjustering af de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten

på ca. 2¾ mia. kr. i 2016.

Indtægterne fra

personskatter mv. (inkl. arbejdsmarkedsbidrag)

er opjusteret med ca. 2�½

mia. kr. i 2015 og �½ mia. kr. i 2016. Opjusteringen afspejler blandt andet et højere niveau for

bruttolønindkomsterne. Virkningen heraf modsvares delvist af lavere skatteindtægter som

følge af lavere skønnede udgifter til skattepligtige indkomstoverførsler i begge år.

Momsindtægterne

er omtrent uændrede i 2015 og opjusteret med knap 1�½ mia. kr. i 2016.

Opjusteringen af momsindtægterne i 2016 skal blandt andet ses i lyset af en højere skønnet

nominel vækst i privatforbruget samt højere momsindtægter fra erhvervenes samlede vare-

forbrug og fra investeringer.

Indtægterne fra

registreringsafgiften

er opjusteret med ca. �½ mia. kr. i 2015 og omtrent uæn-

drede i 2016. Opjusteringen i 2015 skal ses i lyset af et højere niveau for indtægterne fra re-

gistreringsafgiften i 2014 samt en opjustering af den gennemsnitlige afgift pr. personbil som

følge af et skifte i sammensætningen af bilsalget i 1. kvartal 2015.

Indtægterne fra

øvrige skatter og afgifter

er nedjusteret med ca. �½ mia. kr. i 2015 og omtrent

uændrede i 2016.

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 3

Bilagstabel 3.1

Ændring af den offentlige saldo i 2014-2016 siden december

2014

Mia. kr., årets priser

Nordsø-indtægter

Selskabsskatter (ekskl. kulbrintevirksomhed)

Pensionsafkastskat

Arbejdsmarkedsbidrag

Personskatter mv.

Moms

Registreringsafgift

Øvrige skatter og afgifter

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Overførselsudgifter

Nettorenteudgifter og udbytter (ekskl. udbytter fra Nordsøen)

Andre udgifts- og indtægtsposter

Ændring i den offentlige saldo, i alt

-1,6

0,0

-2,8

-2,4

1,6

-0,5

-0,3

-1,4

-1,0

-2,6

0,9

4,9

-5,0

-10,2

-4,4

1,0

16,3

0,8

1,8

-0,2

0,4

-0,6

3,3

-0,7

4,4

0,5

0,9

23,4

-3,2

1,0

-2,8

0,5

0,2

1,4

-0,2

-0,1

3,5

-0,8

1,4

2,2

-0,5

2,4

2015

2016

Det

offentlige forbrug

er nedjusteret med ca. 3¼ mia. kr. i 2015 og 3�½ mia. kr. i 2016. Nedju-

steringen afspejler virkningen af lavere skøn for pris- og lønudviklingen på det offentlige om-

råde. Den skønnede pris- og lønudvikling skal ses i lyset af den generelle udvikling i forbru-

gerpriserne samt de indgåede offentlige overenskomster – herunder indarbejdelsen af et la-

vere offentligt lønskøn i 2016 i forhold til hvad der beregningsteknisk var lagt til grund i de-

cember.

offentlige investeringer

(inkl. udgifter til forskning og udvikling) er opjusteret med ca. ¾

mia. kr. i både 2015 og 2016. Opjusteringen skal ses i lyset af en række tekniske justeringer

afledt af nationalregnskabsrevisionen, og at de planlagte og igangsatte letbaneprojekter

fremover indgår i de offentlige investeringer i nationalregnskabet. Der er således ikke foreta-

get nye finanspolitiske prioriteringer i 2015 i forhold til initiativerne på FL15, der øger de of-

fentlige investeringer. I forbindelse med KP15 er rammen for de offentlige investeringer i

bygninger og anlæg i 2016 hævet fuldt finansieret med �½ mia. kr.

Overførselsudgifterne

er nedjusteret med ca. 4�½ mia. kr. i 2015 og 1�½ mia. kr. i 2016. Min-

dreudgifterne afspejler blandt andet lavere forventede udgifter til folke- og førtidspension som

følge af en lavere forventet gennemsnitlig ydelse til folkepension og færre modtagere af før-

tidspension. Hertil kommer en nedjustering af udgifterne til ressourceforløbsydelse, der skal

ses i lyset af en langsommere indfasning af de nye ressourceforløb i kommunerne. I modsat

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 3

retning trækker højere forventede udgifter til sygedagpenge i begge år i lyset af flere syge-

dagpengemodtagere og forventede højere udgifter på asylområdet i 2016 afledt af et større

forventet antal asylansøgere end forudsat i forbindelse med den tekniske budgettering på Fi-

nansloven for 2015.

Nettorenteudgifterne

(ekskl. udbytter fra Nordsøen) er nedjusteret med ca. �½ mia. kr. i 2015

og 2¼ mia. kr. i 2016. Nedjusteringen skal blandt andet ses i lyset af et lavere renteniveau og

beslutningen fra 30. januar 2015 om at stoppe for udstedelse af statsobligationer indtil videre.

Ændrede skøn for en række

andre udgifts- og indtægtsposter

forbedrer de offentlige finanser

med ca. 1 mia. kr. i 2015 og svækker de offentlige finanser med ca. �½ mia. kr. i 2016. De

ændrede skøn afspejler flere modsatrettede bevægelser, men skal blandt andet ses i lyset af

indregningen af forventede kapitalindtægter i 2015 i form af udbytter fra Finansiel Stabilitet og

et provenutab i 2015 og 2016 i forlængelse af en forventet tilbagebetaling af moms til ATP

mv.

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 2

Budgetoversigt 1 · Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 4

Bilag 4. Statens finanser

Nyt kapitel

4.1

Statens indtægter

Af bilagstabel 4.1 fremgår de budgetteringsforudsætninger, der ligger til grund for de skønne-

de indtægter i 2014 og 2015. I forhold til vurderingen i december er skønnet for realvæksten i

BNP opjusteret med 0,4 pct.-point i 2014. Væksten i privatforbruget i 2015 er tilsvarende op-

justeret med 0,4 pct.-point.

I 2015 er skønnet for væksten i BNP opjusteret i forhold til decembervurderingen med 0,3

pct.-point, mens skønnet for væksten i privatforbruget er opjusteret med 0,1 pct.-point.

Bilagstabel 4.1

Budgetteringsforudsætninger 2014-2015

2014

Dec.

BNP, realvækst i pct.

Privatforbrug, realvækst i pct.

Heraf bilkøb

Forbrugerpriser, vækst i pct.

Momsgrundlag, vækst i pct.

Nettoledighed, 1.000 personer

Beskæftigelse, 1.000 personer

Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr.

Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag,

mia. kr.

Oliepris, kroner pr. tønde

0,7

0,1

0,9

0,6

2,4

106,4

2.767

1.013

1.080

567

Regn-

skab

1,1

0,5

1,9

0,6

2,1

106,5

2.681

1.015

1.087

556

Ændr.

0,4

1,0

0,0

-0,3

0,1

-86,2

2,3

7,5

-11,0

FL15

1,4

1,5

-0,5

0,8

2,0

103,2

2.786

1.043

1.109

524

2015

Maj

1,7

1,6

-1,5

0,8

2,1

100,7

2.709

1.046

1.117

429

Ændr.

0,3

0,1

-1,0

0,0

0,2

-2,5

-77,0

3,3

8,5

-95,6

4.2

Statens udgifter

Statens udgifter i 2014

Af bilagstabel 4.2 fremgår en detaljeret oversigt over forskellen mellem de opgjorte udgifter i

statsregnskabet og decemberskønnet for statens udgifter i 2014.

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 4

Bilagstabel 4.2

Ændringer i statens udgifter i 2014 siden december

Mia. kr., årets priser

Moms- og BNI-bidrag til EU

Videregående uddannelser og forskning

Social-, Børne- og Integrationsområdet samt sundhedsområdet

Transportområdet

Skatteområdet

Klima- og energiområdet

Undervisningsområdet

Forsvarsområdet

Justitsområdet (inkl. udlændingeområdet)

Øvrige loftsbelagte driftsudgifter, tilskud og overførsler til udlandet

Regnskab Ændring fra de-

cember

15,0

28,4

6,7

8,2

5,5

1,2

29,9

19,3

17,6

47,0

-2,2

0,0

-0,1

-0,2

0,0

-0,2

0,1

-0,3

-0,1

Førtidspension

Efterløn

Sygedagpenge

Folkepension

Boligydelse til pensionister og boligsikring

Barselsdagpenge

Jobrotation

SU-stipendier

Øvrige loftsbelagte indkomstoverførsler

20,2

18,4

4,9

118,0

9,7

9,4

2,0

20,0

45,3

-0,1

0,1

0,3

0,0

0,1

0,0

-0,3

0,0

-0,6

Banedanmarks anlægsprojekter

Forsvarets materielanskaffelser

Anlægsprojekter på vejområdet

Øvrige udgifter på anlægsbudgettet

6,1

1,1

3,8

2,4

-0,2

0,1

-0,1

-0,3

Indskud i metroselskabet A/S

Aktiedispositioner

Aftale om udvidelse af stormflodsordning

Øvrige ikke-loftsbelagte udgifter

0,6

1,5

0,4

241,2

0,0

-0,2

Statens udgifter i alt

683,7

-4,4

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 4

Statens udgifter i 2015

Af bilagstabel 4.3 fremgår en detaljeret oversigt over ændringer i skønnene for statens udgif-

ter under delloft for driftsudgifter siden finansloven for 2015 (FL15).

Bilagstabel 4.3

Statens driftsudgifter, tilskud og overførsler til udlandet i 2015 (loftsbelagte)

Maj

Mia. kr., årets priser

Undervisning og folkeoplysning

Videregående uddannelser, forskning mv.

Forsvaret, hjemmeværnet og beredskab

Moms- og BNI-bidrag til EU

Justitsområdet

Udviklingsbistand (jf. Finanslovens § 6.3)

Transportområdet, herunder veje, jernbaner og kollektiv trafik

Socialområdet, udlændinge og integration

Købsmomsreserve

Miljø, natur, klima, energi og fødevarer

Kulturområdet samt kirke

Skatteområdet

Tilskud til Grønland og Færøerne

Sundhedsområdet

Udenrigstjenesten, internationale organisationer mv.

Beskæftigelsesområdet

Erhvervs- og vækstområdet

Indsatser vedr. by, bolig og landdistrikter

Resterende driftsudgifter, tilskud og overførsler til udlandet

31,2

29,6

18,9

18,1

16,3

12,1

8,5

7,4

7,2

6,5

5,8

5,6

4,4

3,0

2,6

2,0

1,6

0,7

6,3

-0,4

-0,1

0,1

-0,2

0,2

-0,2

-0,0

-1,3

0,0

-0,3

0,0

-0,1

0,0

0,1

-0,0

-0,1

-0,2

-0,1

0,8

Ændring fra

FL15

Udgifter under delloftet for driftsudgifter i alt

187,7

-1,8

Af bilagstabel 4.4 fremgår en detaljeret oversigt over ændringer i skønnene for statens udgif-

ter under delloft for indkomstoverførsler siden finansloven for 2015 (FL15).

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Bilag 4

Bilagstabel 4.4

Statens udgifter til indkomstoverførsler 2015 (loftsbelagte)

Maj

Mia. kr., årets priser

Folkepension

Tjenestemandspensioner

SU-stipendier

Førtidspension

Efterløn

Børnefamilieydelse

Boligstøtte

Barselsdagpenge

Fleksjob

Sygedagpenge

Børnetilskud mv.

Jobrotation

Driftsudgifter ved aktivering

Fleksydelse

Personlige tillæg og varmetillæg

Revalidering

Seniorjob

Ledighedsydelse

Elevstøtte/skoleydelse mv.

Godtgørelse til voksen- og efteruddannelse, herunder SVU

Overførsel fra den sociale pensionsfond

Resterende indkomstoverførsler under delloftet for indkomstoverførsler

122,6

23,1

21,3

20,1

16,4

14,5

9,9

9,8

6,9

4,5

3,0

1,2

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

-0,4

-12,3

7,4

-0,5

0,2

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,3

0,0

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,6

0,0

Ændring fra

FL15

Udgifter under delloftet for indkomstoverførsler i alt

252,8

-0,9

Budgetoversigt 1

∙

Maj 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 115: Budgetoversigt 1 maj 2015

Budgetoversigt 1

Maj 2015

fm.dk