FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 113
Offentligt

15/2014

Beretning om

politiets henlæggelse af straffe-

sager

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

15/2014

Beretning om

politiets henlæggelse af straffe-

sager

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i oktober 2015.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-464-3

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 20. maj 2015

BERETNING OM POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Politiet skal efterleve retsplejeloven og Rigsadvokatens retningslinjer ved henlæggel-

se af straffesager og skal bl.a. orientere den forurettede om henlæggelsen. Politiet

modtager årligt ca. 1 mio. anmeldelser. Politiet rejser sigtelse eller behandler årligt ca.

700.000 sager og henlægger ca. 300.000 sager. Andelen af henlagte straffesager af-

hænger af kriminalitetstypen. I 2014 blev der fx henlagt ca. 90 % af alle indbrudssa-

ger, ca. 75 % af alle tyverisager, ca. 20 % af sagerne om økonomisk kriminalitet og

ca. 16 % af sagerne om voldtægt.

Politiets retningslinjer for henlæggelse af en straffesag følger generelt retsplejelovens

bestemmelser og Rigsadvokatens retningslinjer. Politiet lever endvidere op til egne

servicedeklarationer om ensartet service for borgerne ved indbrud. Praksis for regi-

strering og henlæggelse af sager og orientering af den forurettede er imidlertid uens-

artet på tværs af de 12 politikredse. Det kan svække borgernes retssikkerhed.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Rigsadvokaten har haft

begrænset fokus på at sikre ensartet praksis på tværs af politikredsene for re-

gistrering af henlagte straffesager og orientering af de forurettede.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:



At der mangler landsdækkende retningslinjer for anvendelse af undersøgelsessa-

ger, dvs. sager, hvor der er tvivl om gerningsindholdet. Derfor er det uklart, hvor-

dan der sondres til de skarpe sager, som indgår i politiets opgørelse over straffe-

sager, og hvor der også kræves orientering af den forurettede, hvis sagen henlæg-

ges.

At der ikke eksisterer en fælles definition af begrebet efterforskning. De enkelte

politikredse registrerer forskelligt, hvorfor politiet ikke er klar over, hvor mange sa-

ger der henlægges uden indledt efterforskning og efter påbegyndt efterforskning.

At politiets anmeldelseskvittering til den forurettede indeholder modstridende op-

lysninger og er svær at forstå, ligesom den ikke indeholder en klagevejledning.

At politikredsene har forskellig praksis for eventuel yderligere orientering af den

forurettede om efterforskningen og begrundelsen for henlæggelse.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed



FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

Beretning til Statsrevisorerne om

politiets henlæggelse af straffe-

sager

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 11. Ju-

stitsministeriet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 4

Politiets henlæggelse af straffesager ............................................................................ 6

2.1.

Antallet af anmeldelser og henlæggelser af straffesager i de 12 politikredse....... 6

2.2.

Politikredsenes behandling af anmeldelser og henlæggelser af straffesager....... 9

2.3.

Bemyndigelse til at henlægge straffesager ......................................................... 17

2.4.

Orientering af den forurettede om henlæggelse af straffesagen ........................ 17

2.5.

Rigsadvokatens og de 2 regionale statsadvokaters tilsyn .................................. 21

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 24

Bilag 2. Andelen af straffesager henlagt uden indledt efterforskning (§ 749, stk. 1)

og efter påbegyndt efterforskning (§ 749, stk. 2) i 2014 ........................................ 26

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 27

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor be-

retningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Morten Bødskov: oktober 2011 - december 2013

Karen Hækkerup: december 2013 - oktober 2014

Mette Frederiksen: oktober 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis bemærkninger er

afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om politiets henlæggelse af straffesager, hvor der ikke er rejst

sigtelse.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet efterlever retsplejeloven og Rigsadvo-

katens retningslinjer, når politiet henlægger straffesager. Undersøgelsen udspringer af Rigs-

revisionens beretning om straffesagskæden, som bl.a. viste, at politiet i 2012 henlagde ca. ¼

af alle anmeldelser, og at det kunne være uklart for den forurettede, om sagen var blevet

henlagt. Rigsrevisionen har derfor valgt at udarbejde en undersøgelse, der udelukkende har

fokus på, hvordan politiet behandler straffesager, der bliver henlagt. Rigsrevisionen har selv

taget initiativ til undersøgelsen i december 2014.

KONKLUSION

Politiet kan henlægge en sag, hvis de vurderer, at der i den konkrete sag enten ikke

er grundlag for at indlede efterforskning eller at fortsætte en påbegyndt efterforskning.

I 2014 henlagde politiet ca. 274.000 straffesager, svarende til ca. 30 % af alle anmel-

delser. Politiet henlagde ca. 90 % af alle indbrudssager og ca. 75 % af alle tyverisa-

ger, mens politiet henlagde henholdsvis ca. 16 % af voldtægtssagerne og ca. 20 %

af sagerne om økonomisk kriminalitet. Alle 12 politikredse henlagde stort set den sam-

me andel af indbrudssager og tyverisager, mens andelen af henlagte voldtægtssager

og sager om økonomisk kriminalitet varierede mellem politikredsene.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de 12 politikredses retningslinjer for, hvornår

politiet kan henlægge en straffesag, følger retsplejelovens bestemmelser. Politiet prio-

riterer i den forbindelse sagerne ud fra, hvor alvorlige de er.

Rigsrevisionens gennemgang af 298 henlagte sager i 4 udvalgte politikredse inden

for 4 kriminalitetstyper viser, at politikredsene har efterforsket alle voldtægtssager, in-

den de blev henlagt, mens de i størstedelen af tyverisagerne ikke har fundet grund-

lag for at efterforske sagerne, inden de blev henlagt. For disse 2 kriminalitetstyper kan

der ikke konstateres forskelle på, hvor stor en andel af de henlagte sager politikred-

sene har efterforsket. I indbrudssager og i sager om økonomisk kriminalitet er der min-

dre forskelle mellem politikredsene.

Politikredsene har dog meget forskellig praksis for, hvornår de registrerer en sag som

henlagt uden indledt efterforskning eller efter påbegyndt efterforskning. Dette betyder,

at den forurettede ikke altid får en korrekt orientering om sagen, og at politiets egne

opgørelser ikke kan bruges til at belyse, om der er forskel på, hvor stor en andel af de

henlagte sager, politikredsene efterforsker, før de henlægger dem.

De 4 udvalgte politikredse



Københavns Politi

Nordsjællands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Po-

liti.

De 4 udvalgte kriminalitets-

typer



Indbrud

Tyveri

Voldtægt

Økonomisk kriminalitet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Undersøgelsessag

Politiet registrerer indlednings-

vist en anmeldelse med et un-

dersøgelsesnummer i POL-

SAS, hvis der på det forelig-

gende grundlag er tvivl om ger-

ningsindholdet. Er der fx tvivl

om, under hvilken bestemmel-

se i straffeloven forholdet skal

henføres, vil anmeldelsen såle-

des blive registreret som en un-

dersøgelsessag med et under-

søgelsesnummer. En konkret

vurdering af sagens omstæn-

digheder, herunder anmeldel-

sens troværdighed, tekniske

spor og beviser i øvrigt, kan til-

svarende føre til, at anmeldel-

sen indledningsvist registreres

som en undersøgelsessag.

Skarp sag

Politiet registrerer en meddelel-

se som en skarp sag, hvis der

er mistanke om, at et strafbart

forhold er begået, og der ikke

er tvivl om gerningsindholdet.

Orientering af forurettede

Efter retsplejelovens § 749,

stk. 3, skal politiet underrette

den forurettede og andre med

en rimelig interesse i sagen,

hvis sagen henlægges.

Politiet kan oprette undersøgelsessager, hvis der på det foreliggende grundlag er tvivl

om gerningsindholdet. Disse sager indgår kun i politiets opgørelser som en anmeldel-

se af et strafbart forhold, hvis sagerne efterfølgende oprettes som skarpe sager. Det

er ikke muligt at opgøre, hvor mange undersøgelsessager politiet opretter på straffe-

sagsområdet. Undersøgelsen viser, at politiet ikke har centrale retningslinjer for bru-

gen af undersøgelsessager, hvilket øger risikoen for, at politiet anvender undersøgel-

sessager forskelligt. Rigsrevisionen har i en mindre stikprøve fundet flere eksempler

på undersøgelsessager, der kunne have været henlagt som skarpe sager. Konsekven-

sen er, at disse sager ikke indgår i politiets opgørelser over anmeldte strafbare forhold.

Sagsgennemgangen viser, at sagernes status som undersøgelsessager ikke ser ud

til at have betydning for politiets efterforskning. Politiet har dog i ca. 30 % af de gen-

nemgåede undersøgelsessager ikke orienteret den forurettede i overensstemmelse

med retsplejeloven.

Undersøgelsen viser, at politiet i mindre alvorlige sager orienterer den forurettede med

en standardiseret kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen indeholder dog modstriden-

de oplysninger og er vanskelig at forstå, ligesom den ikke indeholder en klagevejled-

ning. Det fremgår desuden ikke af kvitteringen, om politiet henlægger sagen. Den for-

urettede får dermed ikke mulighed for at klage over, at politiet henlægger sagen.

Politiet har i sager, hvor der er indledt efterforskning, forskellig praksis for, om den for-

urettede skal orienteres yderligere om, at sagen henlægges. De forurettede får der-

med ikke altid en ensartet behandling. Sagsgennemgangen viser dog, at de 4 politi-

kredse i de mere alvorlige sager med få undtagelser orienterer den forurettede yder-

ligere. Denne orientering indeholder en begrundelse for, at politiet har henlagt sagen,

og en klagevejledning.

De 4 politikredse efterlever med få undtagelser Rigsadvokatens retningslinjer for, hvem

der kan henlægge en straffesag.

Det er Rigsadvokatens opgave at sikre, at politiet på landsplan behandler straffesager

ensartet. Undersøgelsen viser, at Rigsadvokaten og de 2 regionale statsadvokater har

ført tilsyn med de enkelte politikredse, men at tilsynet efter Rigsrevisionens vurdering

ikke har haft et tilstrækkeligt fokus på at sikre ensartethed mellem politikredsene i for-

hold til at henlægge straffesager.

For at sikre, at borgerne får en ensartet behandling, anbefaler Rigsrevisionen, at Rigs-

advokaten og Rigspolitiet:



opstiller klare retningslinjer for, hvornår politikredsene skal registrere en straffesag

som henlagt uden indledt efterforskning eller efter påbegyndt efterforskning

understøtter, at den forurettede altid bliver orienteret på en forståelig måde om, at

straffesagen er blevet henlagt, og sikrer, at politikredsene orienterer de forurettede

ensartet, særligt når de henlægger straffesager efter påbegyndt efterforskning

opstiller klare retningslinjer for, hvornår politiet skal registrere en straffesag som en

undersøgelsessag, og hvornår politiet skal konvertere en undersøgelsessag til en

straffesag.



Rigsadvokaten og Rigspolitiet er enige i Rigsrevisionens anbefalinger og vil udarbejde

retningslinjer på de nævnte områder.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2. Baggrund

2. En af politiets opgaver er ifølge lov om politiets virksomhed at efterforske og forfølge straf-

bare forhold. Det fremgår af retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet kan afvise en indgivet an-

meldelse, hvis der ikke er grundlag for at indlede efterforskning. Det fremgår endvidere af

§ 749, stk. 2, at hvis der ikke er grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan

beslutningen om at indstille efterforskningen træffes af politiet, hvis der ikke har været rejst

sigtelse. Politiet kan således henlægge en straffesag, hvor der ikke har været rejst sigtelse,

efter § 749, stk. 1, eller § 749, stk. 2.

3. Rigsrevisionens undersøgelse har fokus på borgernes retssikkerhed, når politiet henlæg-

ger sager om strafbare forhold – både i forhold til, om politiet efterforsker og forfølger straf-

bare forhold, og om den forurettede får en korrekt orientering om sagen.

4. Politiet består af en politisøjle og en anklagemyndighed. Figur 1 viser opgavefordelingen

i politiet mellem politisøjlen og anklagemyndigheden, når politikredsene henlægger straffe-

sager.

Figur 1. Politiets opgavefordeling mellem politisøjle og anklagemyndighed

Anklagemyndighedens orga-

nisering

Rigsadvokaten

er den øverste

myndighed inden for anklage-

myndigheden. Rigsadvokaten

fører bl.a. straffesager ved Hø-

jesteret og fører tilsyn med de

underliggende institutioner.

2 regionale statsadvoka-

ter

fører bl.a. ankesager ved

landsretterne og fører hver især

tilsyn med 6 politikredses be-

handling af straffesager.

12 politikredse

har hver

en anklagemyndighed. Det er

anklagemyndigheden, der fø-

rer sagerne i retten og som ud-

gangspunkt henlægger sager.

Anklagemyndigheden i den en-

kelte politikreds varetager des-

uden kvalitets- og legalitetssik-

ringen i politikredsen.

Politisøjle

Anmeldelse

Efterforskning

Sigtelse

Anklagemyndighed

Henlæggelse efter retsplejelovens § 749

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at det er politiet, der modtager anmeldelsen om et strafbart forhold. Det

er også politiet, der efterforsker sagen og rejser sigtelse mod den formodede gerningsmand,

hvis politiet vurderer, at der er tilstrækkelige beviser i sagen. Det er som udgangspunkt an-

klagemyndigheden i den enkelte politikreds, der henlægger straffesager, hvor der ikke er rejst

sigtelse.

5. Rigsadvokaten er overordnet de øvrige offentlige anklagere og fører tilsyn med disse. Rigs-

advokaten kan bl.a. fastsætte bestemmelser om de offentlige anklageres udførelse af opga-

ver. Rigsadvokaten har udarbejdet retningslinjer for bl.a. visitation, afgørelseskompetencer og

underretning af den forurettede, som også regulerer spørgsmålet om, hvem der har kompe-

tence til at henlægge sager, og på hvilken måde den forurettede skal orienteres (RM 4/2009,

rettet i juli 2014, og RM 8/2007, revideret i juli 2014).

Derudover er det bl.a. Rigsadvokatens opgave at sikre, at straffesager i hele landet behand-

les ensartet med den rette kvalitet og effektivitet. Under Rigsadvokaten hører bl.a. de 2 re-

gionale statsadvokater: Statsadvokaten i København og Statsadvokaten i Viborg. Statsad-

vokaterne fører tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

6. Rigsrevisionen vurderer i undersøgelsen, om politikredsene efterlever retsplejeloven og

Rigsadvokatens retningslinjer, når politikredsene henlægger straffesager. I den forbindelse

har Rigsrevisionen set på, om det er bemyndiget personale, som henlægger straffesager, om

politikredsene orienterer den forurettede klart og korrekt, og om Rigsadvokaten og statsad-

vokaterne fører tilsyn med området. Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om politikred-

sene har en ensartet praksis for at henlægge sager, så straffesager behandles ensartet i he-

le landet.

7. Undersøgelsens revisionskriterier baserer sig på bestemmelserne i retsplejelovens § 749

samt Rigsadvokatens meddelelse om vejledning om orientering af forurettede mv. (RM

8/2007, revideret i juli 2014) og Rigsadvokatens meddelelse om kvalitet og legalitet i straffe-

sagsbehandlingen (RM 4/2009, rettet i juli 2014). Rigsadvokatens meddelelser udmønter

bl.a. retsplejelovens § 749. Derudover anvender vi politiets servicedeklarationer som et re-

visionskriterium.

Metode

8. Vi har opgjort, hvor stor en andel af alle anmeldelser der blev henlagt i perioden 2012-2014

i de 12 politikredse. For 4 udvalgte politikredse har vi desuden opgjort andelen af anmeldel-

ser, der blev henlagt, på 4 forskellige kriminalitetstyper. Vi har derudover undersøgt, om de

12 politikredse har opstillet retningslinjer for, hvornår de henlægger straffesager, og om disse

er i overensstemmelse med retsplejeloven og Rigsadvokatens meddelelser. Denne del af un-

dersøgelsen er baseret på redegørelser fra alle landets politikredse og politikredsenes ret-

ningslinjer.

9. Vi har udvalgt 4 politikredse til en nærmere gennemgang af retningslinjer og praksis for

henlæggelse af sager efter bestemmelserne i retsplejeloven og Rigsadvokatens meddelel-

ser. De 4 politikredse er Københavns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi

og Syd- og Sønderjyllands Politi. Vi har valgt disse politikredse på baggrund af geografisk

placering og størrelse.

10. Vi har holdt møder med politikredsene og gennemgået 72-79 tilfældigt udvalgte straffe-

sager i hver politikreds. Sagsgennemgangen er afgrænset til 4 udvalgte kriminalitetstyper:

indbrud, tyveri, voldtægt og økonomisk kriminalitet. Disse er udvalgt for at afspejle både mere

og mindre alvorlige kriminalitetstyper og sager, som skal henlægges af henholdsvis juridisk

uddannet personale og politiuddannede. De 4 kriminalitetstyper udgør tilsammen ca. 30 %

af alle politiets anmeldelser og ca. 80 % af alle politiets henlæggelser.

Vi har herudover gennemgået yderligere 19-20 sager i hver politikreds, der er oprettet som

undersøgelsessager. De gennemgåede undersøgelsessager vedrører økonomisk kriminali-

tet og sædelighedskriminalitet, hvoraf en delmængde vedrører voldtægtssager. Vi har ikke

set på undersøgelsessager om indbrud og tyveri, da politiet ikke har specifikke undersøgel-

sesnumre for disse 2 kriminalitetstyper. Vi har medtaget undersøgelsessagerne for at kunne

give et fyldestgørende indblik i politiets behandling af anmeldelser og henlæggelser af straf-

fesager.

Vi har gennemgået i alt 377 sager, heraf 298 skarpe sager og 79 undersøgelsessager. Stik-

prøven er forbundet med en vis statistisk usikkerhed, hvilket vi har taget højde for i undersø-

gelsens resultater.

11. Vi har i forbindelse med undersøgelsen bedt Dansk Sprognævn gennemgå den kvitte-

ring for anmeldelsen, som politiet sender til den forurettede, for at få sprognævnets vurde-

ring af, om det er muligt for den forurettede at forstå informationerne i kvitteringen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

INTRODUKTION OG KONKLUSION

12. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.

BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

13. I undersøgelsen indgår ikke sager, hvor politiet har rejst sigtelse, men helt eller delvist

har opgivet at rejse tiltale (retsplejelovens § 721), eller hvor politiet eller anklagemyndigheden

har valgt helt eller delvist at frafalde tiltalen (retsplejelovens § 722). I undersøgelsen indgår

heller ikke de anmeldelser, som politiet afviser mundtligt, fordi politiet skønner, at de enten

er åbenbart grundløse, eller det anmeldte ikke er åbenbart strafbart.

Vores vurdering af, om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med § 749 i retsplejeloven,

er baseret på politikredsenes faglige vurderinger. Vi har afgrænset os til alene at vurdere, om

der ved de henlagte sager uden indledt efterforskning var åbenlyse efterforskningsmulighe-

der, og har herefter drøftet disse sager med politikredsene. Alle øvrige sager er ligeledes ble-

vet drøftet med politikredsene. I sager, hvor politiet ikke har været enig i vores vurdering, har

vi lagt politiets vurdering til grund.

Vi undersøger Rigsadvokatens og de 2 regionale statsadvokaters tilsyn med politikredsenes

henlæggelse af sager, men behandler ikke politikredsenes egen kvalitets- og legalitetssik-

ring, der bl.a. består af stikprøvekontroller af henlagte sager.

14. Bilag 1 indeholder en nærmere beskrivelse af de metoder, der er anvendt i denne under-

søgelse. Bilag 2 indeholder en oversigt over politikredsenes registrering af henlagte sager.

Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

2. Politiets henlæggelse af straffesager

15. Politikredsene skal ifølge Rigsadvokatens meddelelser udarbejde lokale retningslinjer

for straffesagsbehandlingen, herunder retningslinjer for, hvordan politikredsene henlægger

sager.

16. Figur 2 viser, hvordan politiet behandler straffesager, der henlægges.

Figur 2. Politiets behandling af straffesager, der henlægges

Anmeldelse

Sagen oprettes

• Skarp sag

• Undersøgelsessag

Henlæggelse

• Uden indledt efterforskning

• Efter påbegyndt efterforskning

Orientering

• Anmeldelseskvittering

• Brev

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at politiet, når de modtager en anmeldelse, opretter en sag. Det kan

enten ske som en skarp sag eller som en undersøgelsessag. Politiet kan efterfølgende hen-

lægge sagen på 2 måder – enten uden indledt efterforskning eller efter påbegyndt efterforsk-

ning. Politiet skal orientere den forurettede om henlæggelsen. Det sker i form af en kvittering,

som politiet automatisk sender i forbindelse med anmeldelsen, og eventuelt et efterfølgende

brev, der indeholder en yderligere orientering om sagen.

2.1. Antallet af anmeldelser og henlæggelser af straffesager i de 12 politikredse

17. Vi har undersøgt, hvor mange straffesager politiet opretter, og hvor mange af disse sa-

ger politiet efterfølgende henlægger. Vi har desuden undersøgt, hvordan politiet anvender

undersøgelsessager.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

18. Vi har opgjort antallet af anmeldelser og antallet af straffesager, som politiet henlagde i

perioden 2012-2014, jf. figur 3.

Figur 3. Det samlede antal anmeldelser og det samlede antal straffesager, som politiet henlagde

i perioden 2012-2014

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2012

Anmeldelser

Henlæggelser

2013

2014

Note: Der er ikke i alle tilfælde en direkte sammenhæng mellem antallet af anmeldelser og antallet

af henlæggelser i det angivne år. En del af de sager, politiet henlagde i 2014, kan således være

anmeldt i 2013 eller tidligere. Antallet af anmeldelser inkluderer også sager, som politiet har

igangsat på eget initiativ.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigsadvokaten.

Det fremgår af figur 3, at politiet modtager ca. 1 mio. anmeldelser hvert år, og at politiet hen-

lægger ca. 300.000 straffesager om året, hvilket svarer til ca. 30 %. De resterende ca. 70 %

omfatter sager, hvor politiet har rejst sigtelse, og sager, som politiet stadig behandler. I 2014

modtog politiet ca. 921.000 anmeldelser, mens ca. 274.000 straffesager blev henlagt.

Ifølge politiet henlægger de bl.a. sager, når der ikke er beviser eller en mistænkt gernings-

mand, eller fordi det anmeldte forhold ikke er strafbart eller er grundløst. Politiet har mulig-

hed for at genoptage en sag, selv om den er henlagt, hvis der kommer nye oplysninger i sa-

gen. Rigspolitiet oplyser, at politikredsene i 2014 genoptog ca. 32.000 henlagte straffe- og

undersøgelsessager.

Undersøgelsessager

19. Politiet kan oprette en sag som enten en undersøgelsessag eller en skarp sag. Justits-

ministeriet oplyser, at politiet anvender undersøgelsessager, hvis der er tvivl om gernings-

indholdet. Politiet kan også oprette en undersøgelsessag, når de selv igangsætter en under-

søgelse.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at op-

gøre, hvor mange af de oprettede undersøgelsessager der vedrører straffesagsområdet.

Undersøgelsessager registreres i politiets sagsbehandlingssystem POLSAS, men indgår

som udgangspunkt ikke i politiets offentlige opgørelser over anmeldte straffesager. Hvis po-

litiet efterfølgende vurderer, at der er tale om en straffesag, skal politiet konvertere undersø-

gelsessagen til en skarp sag, for at sagen indgår i politiets offentlige opgørelser over straffe-

sager.

Undersøgelsessager

Politiet registrer undersøgelses-

sager på en række undersøgel-

sesnumre, herunder:



socialrapport

sædelighed

økonomisk kriminalitet

hvidvaskning

prostitution

miljø

narko

andre undersøgelser.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

20. Rigspolitiet har oplyst, at der ikke er landsdækkende retningslinjer for politiets brug af

undersøgelsessager, herunder retningslinjer for, hvornår politiet skal konvertere en under-

søgelsessag til en skarp sag. Politiet skal dog som minimum konvertere undersøgelsessa-

gen til en skarp sag, når en person sigtes eller anholdes i forbindelse med en sag, da det ik-

ke er teknisk muligt at registrere en sigtet eller anholdt på en undersøgelsessag.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Københavns Politi har fastsat generelle retningslinjer

for brugen af undersøgelsessager, mens Midt- og Vestjyllands Politi har retningslinjer for bru-

gen af undersøgelsessager i sager om økonomisk kriminalitet. De 2 øvrige politikredse har

ikke udarbejdet retningslinjer for brugen af undersøgelsessager.

21. Ifølge Rigsadvokaten er undersøgelsessagerne af strafferetlig karakter – ligesom de skar-

pe sager – omfattet af retsplejelovens bestemmelser og Rigsadvokatens meddelelser, her-

under bestemmelserne om bemyndigelse til at henlægge en sag og om orientering af den

forurettede.

Sagsgennemgang

22. Rigsrevisionen har samlet set gennemgået 79 henlagte undersøgelsessager inden for

økonomisk kriminalitet og sædelighedskriminalitet i de 4 udvalgte politikredse. Rigsrevisio-

nens sagsgennemgang viser, at politiet kunne have konverteret en del af undersøgelsessa-

gerne til skarpe sager. De pågældende politikredse er enige med Rigsrevisionen i, at ca. 30 %

af sagerne kunne have været henlagt som skarpe sager. Disse sager kunne således indgå

i politiets offentlige statistikker over anmeldte straffesager. Sagsgennemgangen viser end-

videre, at politiet har behandlet undersøgelsessagerne og de skarpe sager ensartet i forbin-

delse med efterforskningen. Politiet har dog i en del af sagerne ikke orienteret den foruret-

tede om, at sagen henlægges, jf. beretningens pkt. 61.

23. Rigsrevisionen skal bemærke, at undersøgelsens resultater vedrørende økonomisk kri-

minalitet og sædelighedskriminalitet ikke kan bruges til at sige noget om det samlede antal

undersøgelsessager.

24. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de manglende retningslinjer på området gør det

uklart, hvordan politiet skal sondre mellem undersøgelsessager og skarpe sager, herunder

i hvilket omfang det skal være sandsynliggjort, at der er begået noget strafbart, før politiet

skal oprette eller konvertere en undersøgelsessag til en skarp sag.

25. Rigsadvokaten har oplyst, at de i samarbejde med Rigspolitiet vil udstede retningslinjer

for politiets brug af undersøgelsessager af strafferetlig karakter, herunder retningslinjer for,

hvornår politiet skal konvertere undersøgelsessager til skarpe sager. Statsadvokaten i Køben-

havn har endvidere oplyst, at de i 2015 vil have et særligt tilsynsmæssigt fokus på politikred-

senes praksis for at henlægge og registrere voldtægtssager. Rigsadvokaten har i forlængel-

se heraf oplyst, at de vil anmode Statsadvokaten i Viborg om at have et tilsvarende tilsyns-

mæssigt fokus.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

26. Boks 2 viser et eksempel på en undersøgelsessag og en skarp sag fra sagsgennemgan-

gen, hvor det efter Rigsrevisionens vurdering er vanskeligt at se forskel på sagerne.

BOKS 2. EKSEMPEL PÅ EN UNDERSØGELSESSAG OG EN SKARP SAG

Eksempel på en undersøgelsessag

En borger har mistet sin pung, og der bliver hævet 12.000 kr. på borgerens dankort. Politiet gennem-

går overvågningsbilleder, hvorefter politiet henlægger sagen som en undersøgelsessag.

Eksempel på en skarp sag

En borger har mistet sin pung på et apotek. Gerningsmanden hæver efterfølgende 17.000 kr. på bor-

gerens dankort. Politiet gennemgår overvågningsbilleder fra hæveautomaterne, og billederne bliver

gemt i politiets database. Politiet henlægger herefter sagen som en skarp sag.

27. Københavns Politi gennemførte i 2013 en stikprøveundersøgelse af politikredsens brug

af undersøgelsessager, som viste, at medarbejderne i politikredsen ikke i alle situationer var

opmærksomme på, hvordan registrering af sager skulle foretages. På den baggrund indskær-

pede politidirektøren, at journalisering skal foretages korrekt, både fordi politikredsen i bevil-

lingen får tildelt flere resurser til skarpe sager i forhold til undersøgelsessager og af hensyn

til en retvisende statistik.

Resultater

28. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politiet henlægger ca. 30 % af alle straffesager.

Undersøgelsen viser endvidere, at politiet også opretter og henlægger undersøgelsessager.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at opgøre antallet af undersøgelsessager, der

relaterer sig til straffesagsområdet.

Rigsrevisionens gennemgang af 79 henlagte undersøgelsessager inden for økonomisk kri-

minalitet og sædelighedskriminalitet viser, at politiet i ca. 30 % af sagerne kunne have hen-

lagt undersøgelsessagerne som skarpe sager. Konsekvensen er, at disse sager ikke indgår

i politiets offentlige opgørelser over anmeldte straffesager. Sagsgennemgangen viser, at po-

litiet har behandlet de gennemgåede undersøgelsessager og skarpe sager ensartet, bortset

fra at den forurettede i en del af undersøgelsessagerne ikke er blevet orienteret om henlæg-

gelsen.

29. Der er ikke fastsat landsdækkende retningslinjer for brugen af undersøgelsessager. Rigs-

advokaten har oplyst, at de i samarbejde med Rigspolitiet vil udstede retningslinjer for poli-

tiets brug af undersøgelsessager af strafferetlig karakter, herunder retningslinjer for, hvornår

politiet skal konvertere undersøgelsessager til skarpe sager. De 2 regionale statsadvokater

vil desuden i 2015 have et særligt tilsynsmæssigt fokus på politikredsenes praksis for at hen-

lægge og registrere voldtægtssager.

2.2. Politikredsenes behandling af anmeldelser og henlæggelser af straffesager

30. Vi har undersøgt, om kriterierne for at henlægge straffesager i landets 12 politikredse er

i overensstemmelse med retsplejelovens § 749. Folketingets Retsudvalg har bl.a. i et spørgs-

mål til justitsministeren spurgt ind til, om nogle politikredse straks henlægger anmeldelser

uden indledt efterforskning ud fra beløbsmæssige kriterier.

Vi har derudover med udgangspunkt i 4 udvalgte politikredse undersøgt, om politikredsenes

retningslinjer og praksis i forhold til at henlægge sager efter § 749 efterlever retsplejelovens

bestemmelser og Rigsadvokatens meddelelser.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Retningslinjer for behandling af anmeldelser og henlæggelser af straffesager

31. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ingen af de 12 politikredse har opstillet særlige

kriterier, fx beløbsmæssige grænser for, hvornår de henlægger straffesager. Politikredsene

har således ikke opstillet andre kriterier for, hvornår de kan henlægge straffesager, end dem,

der fremgår af retsplejelovens § 749. I forlængelse heraf oplyser flere politikredse, at de i for-

bindelse med behandlingen af anmeldelserne også prioriterer sagerne ud fra, hvor alvorlige

de er.

32. Politiet har udarbejdet en række servicedeklarationer for at sikre, at politiet leverer en

ensartet service til borgerne. Servicedeklarationerne er udtryk for politiets minimumskrav til

god borgerbetjening, som alle politikredse skal efterleve. Politiet har servicedeklarationer for

12 forskellige typer af anmeldelser, som bl.a. beskriver, hvad borgerne kan forvente af poli-

tiet, hvis de anmelder en forbrydelse. Servicedeklarationerne hindrer ikke, at den enkelte po-

litikreds yder en ekstra indsats på et givent område. For de 4 kriminalitetstyper, som Rigsre-

visionen har gennemgået, har politiet udarbejdet servicedeklarationer for indbrud og tyveri.

Tabel 1 viser eksempler på, hvad borgerne kan forvente, at politiet gør ved indbrud i bebo-

else, sommerhuse o.l.

Tabel 1. Eksempler på servicedeklarationer

Forbrydelse

Indbrud i beboelse

Hvad gør politiet, når de modtager en anmeldelse?

Politiet kommer så hurtigt som muligt, hvis gerningsmanden

er til stede. Er gerningsmanden ikke længere til stede, kom-

mer politiet normalt ikke med det samme, men vil komme

ud til gerningsstedet senere.

Politiet kommer så hurtigt som muligt, hvis gerningsmanden

er til stede. Er gerningsmanden ikke længere til stede, vil

politiet ikke nødvendigvis komme, men foretage en konkret

vurdering af sagen.

Indbrud i sommerhuse,

udhuse, forretninger,

virksomheder o.l.

Kilde: Rigspolitiet.

Det fremgår af tabel 1, at politiet ved indbrud i beboelse skal besøge gerningsstedet, mens

det ved andre indbrudstyper, fx indbrud i sommerhuse og forretninger, kommer an på poli-

tiets vurdering af sagen, om de kommer ud til gerningsstedet.

33. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de 4 udvalgte politikredse i de gennemgåede sa-

ger generelt lever op til servicedeklarationerne for indbrud, idet politiet kun i en enkelt af de

gennemgåede indbrudssager i beboelse ikke har været ude på gerningsstedet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Undersøgelsen viser endvidere, at politiet i de fleste sager om indbrud i sommerhuse mv. har

været ude på gerningsstedet, og at politiet i omkring halvdelen af sagerne om indbrud i virk-

somheder o.l. har været på gerningsstedet. I de undersøgte sager om indbrud i garager og

udhuse viser undersøgelsen, at politiet ikke har været ude på gerningsstedet.

Politibetjent foretager gerningsstedsundersøgelse i forbindelse med et indbrud.

Foto: Scanpix

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Praksis for behandling af anmeldelser og henlæggelser af straffesager

Andelen af straffesager, som politiet henlægger

34. Vi har undersøgt, hvor stor en andel af straffesagerne på de 4 udvalgte kriminalitetstyper

de 12 politikredse henlagde i 2014, jf. figur 4.

Figur 4. Andelen af straffesager, som politiet henlagde i 2014, på 4 kriminalitetstyper (henlæggelsesprocent)

Indbrud

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Tyveri

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Baseret på 73.206 anmeldelser

Baseret på 181.696 anmeldelser

Voldtægt

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Økonomisk kriminalitet

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Baseret på 498 anmeldelser

Baseret på 31.098 anmeldelser

Note: Den vandrette streg angiver gennemsnittet for alle politikredse. I opgørelsen over henlagte voldtægtssager bygger henlæggelses-

procenterne på et lavt antal sager, og tallene skal derfor tages med forbehold. I Bornholms Politi var der fx i 2014 kun én anmeldt

voldtægtssag. Da denne sag ikke er blevet henlagt, er henlæggelsesprocenten 0.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigsadvokaten.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Det fremgår af figur 4, at henlæggelsesprocenten for indbrud og tyveri er høj i alle politikred-

se. I indbrudssagerne er den gennemsnitlige henlæggelsesprocent på 90, mens den gen-

nemsnitlige henlæggelsesprocent i tyverisagerne er 75. Politiet henlægger en mindre andel

af voldtægtssagerne og sagerne om økonomisk kriminalitet. Politiet henlagde således i gen-

nemsnit 16 % af voldtægtssagerne og 20 % af sagerne om økonomisk kriminalitet i 2014.

De 12 politikredse henlægger nogenlunde den samme andel af indbrudssagerne. Alle poli-

tikredse har således en henlæggelsesprocent på ca. 90 for denne kriminalitetstype. I tyveri-

sagerne er der en lidt større variation. Københavns Politi har den højeste henlæggelsespro-

cent på 83, mens Bornholms Politi har den laveste henlæggelsesprocent på 66. I sager om

økonomisk kriminalitet er der større forskel på politikredsenes henlæggelsesprocent. Køben-

havns Politi og Københavns Vestegns Politi har den højeste henlæggelsesprocent på 30,

mens Sydøstjyllands Politi har den laveste henlæggelsesprocent på 9.

Rigsrevisionen skal bemærke, at henlæggelsesprocenten for voldtægtssager skal tages med

forbehold, da der er tale om få sager i de fleste politikredse. I Københavns Politi er der dog

relativt flere voldtægtssager. Det fremgår af figur 4, at Københavns Politi i voldtægtssager

har den højeste henlæggelsesprocent på 38. Københavns Politi oplyser, at der i politikred-

sen som følge af et øget fokus på datakvalitet er oprettet flere straffesager direkte som vold-

tægtssager i 2014. Dette medførte en højere henlæggelsesprocent.

Andelen af straffesager, som politiet henlægger uden indledt efterforskning og efter påbe-

gyndt efterforskning

35. Vi har undersøgt, hvor stor en andel af straffesagerne inden for de 4 udvalgte kriminali-

tetstyper politikredsene henlægger henholdsvis uden indledt efterforskning (§ 749, stk. 1)

og efter påbegyndt efterforskning (§ 749, stk. 2).

36. Rigsadvokaten har ikke opstillet retningslinjer for, hvornår politikredsene skal henlægge

en sag uden indledt efterforskning eller efter påbegyndt efterforskning. Rigsadvokaten har

heller ikke defineret, hvornår der er tale om efterforskning, hvilket afgør, om politiet skal hen-

lægge sagen efter § 749, stk. 1 eller stk. 2. Henlæggelse efter stk. 1 eller stk. 2 kan have be-

tydning for, hvilken orientering den forurettede skal have.

37. Statsadvokaten i København har som led i sit tilsyn udarbejdet et notat om brugen af rets-

plejelovens § 749, stk. 1 og stk. 2, som er sendt til de 6 politikredse, der hører under Stats-

advokaten i København. Det fremgår af notatet, at det at optage en anmeldelse ikke er det

samme som at indlede en efterforskning. Politiet skal således henlægge sagen efter stk. 1,

hvis de ikke foretager sig andet end at optage anmeldelsen. Statsadvokaten i København

fastslår ligeledes, at en henlæggelse efter stk. 2 forudsætter, at politiet har foretaget efter-

forskningsskridt. Rigsadvokaten har i høringen oplyst, at notatet nu også er videresendt til

Statsadvokaten i Viborg.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

38. Tabel 2 viser en opgørelse over alle henlagte sager i de 4 udvalgte politikredse i 2014.

Sagerne er fordelt efter politiets egen registrering af, om sagerne er henlagt efter retspleje-

lovens § 749, stk. 1 eller stk. 2.

Tabel 2. Andelen af sager i 4 politikredse i 2014, der er registreret som henlagt uden indledt efterforskning (§ 749, stk. 1)

eller efter påbegyndt efterforskning (§ 749, stk. 2)

Indbrud

Stk. 1

Københavns Politi

Nordsjællands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

39 %

95 %

Stk. 2

98 %

61 %

100 %

Tyveri

Stk. 1

87 %

95 %

Stk. 2

93 %

13 %

100 %

Voldtægt

Stk. 1

33 %

Stk. 2

97 %

100 %

67 %

Økonomisk

kriminalitet

Stk. 1

22 %

37 %

33 %

Stk. 2

78 %

63 %

97 %

67 %

Note: Tabellen er baseret på det totale antal henlagte sager for de 4 kriminalitetstyper i de 4 politikredse i 2014. Det svarer for

hver enkelt kriminalitetstype til 26.449 indbrudssager, 70.235 tyverisager, 53 voldtægtssager og 3.159 sager om økono-

misk kriminalitet.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigsadvokaten.

Det fremgår af tabel 2, at der er stor forskel på, hvor mange sager de 4 politikredse registre-

rer som henlagt uden indledt efterforskning og efter påbegyndt efterforskning. Samme for-

hold gør sig gældende for de øvrige 8 politikredse, hvilket fremgår af bilag 2. Det fremgår

bl.a. af tabellen, at Midt- og Vestjyllands Politi og Københavns Politi registrerer henholds-

vis 100 % og 98 % af de henlagte indbrudssager som sager med påbegyndt efterforskning

(stk. 2), mens Syd- og Sønderjyllands Politi registrerer 95 % af de henlagte indbrudssager

som henlagt uden indledt efterforskning (stk. 1).

39. Rigsrevisionens sagsgennemgang viser, at der i praksis ikke er så store forskelle på,

hvor stor en andel af de henlagte straffesager politikredsene indleder efterforskning. Sags-

gennemgangen indikerer, at forskellene mellem politikredsene i tabel 2 primært skyldes for-

skelle i politikredsenes registreringspraksis.

Rigsrevisionens sagsgennemgang viser således, at de udvalgte politikredse har meget for-

skellige fortolkninger og praksis for, hvornår de henlægger en sag henholdsvis uden indledt

efterforskning og efter påbegyndt efterforskning. Politikredsenes forskellige tolkninger og

praksis fremgår af boks 3.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

BOKS 3. EKSEMPLER PÅ FORSKELLE I POLITIKREDSENES PRAKSIS FOR AT HENLÆGGE

SAGER

Københavns Politi

fortolker opslag, søgning og registrering i politiets registre over stjålne genstan-

de, herunder cykelregistret, som efterforskning og henlægger således disse sager efter § 749, stk. 2,

mens de 3 øvrige politikredse henlægger disse sager efter § 749, stk. 1.

Midt- og Vestjyllands Politi

har fastlagt, at hvis der ud fra anmeldelsen ikke umiddelbart er efter-

forskningsmuligheder, skal efterforskningen snarest indstilles i henhold til § 749, stk. 2. Denne bestem-

melse anvendes, uanset om der er foretaget efterforskning eller ej, dvs. at selv om der ikke er ind-

ledt efterforskning, henlægger Midt- og Vestjyllands Politi ifølge sine retningslinjer sagen efter § 749,

stk. 2. Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at de nu har taget initiativ til at få ændret retningslinjer-

ne på dette område.

Syd- og Sønderjyllands Politi

henlægger kun en indbrudssag efter § 749, stk. 2, hvis der er fundet

brugbare spor i efterforskningen. Syd- og Sønderjyllands Politi har således henlagt flere sager efter

§ 749, stk. 1, selv om der har været sikret spor i sagen, og selv om der har været efterforskning. Rigs-

revisionens sagsgennemgang viser, at dette ikke er en praksis, som de 3 øvrige politikredse anven-

der. Her bliver indbrudssager som regel henlagt efter § 749, stk. 2, hvis politiet har foretaget en under-

søgelse af gerningsstedet og/eller sikret DNA-spor e.l., uanset om de er brugbare eller ej. Syd- og

Sønderjyllands Politi har oplyst, at de nu har besluttet at ændre denne praksis.

40. Konsekvensen af politikredsenes forskellige registreringspraksis er, at deres opgørelser

reelt ikke kan bruges til at sige noget om, hvor mange sager politiet henlægger uden indledt

efterforskning og efter påbegyndt efterforskning. En yderligere konsekvens er, at den foru-

rettede ikke i alle tilfælde orienteres korrekt.

Ifølge Statsadvokaten i København er det ikke tilstrækkeligt at sende en anmeldelseskvitte-

ring, hvis der er foretaget efterforskning, og sagen således henlægges efter stk. 2. I sager,

der fejlagtigt henlægges efter stk. 1, kan det fx betyde, at den forurettede ikke får yderlige-

re information om sagen ud over den kvittering for anmeldelsen, som den forurettede mod-

tager, når et strafbart forhold anmeldes.

Derudover nævner Statsadvokaten i København, at der ved ukorrekt henlæggelse af sager

efter § 749, stk. 2 i stedet for stk. 1 kan opstå klagesager, fordi den forurettede fejlagtigt mod-

tager en orientering om, at politiet indstiller efterforskningen, selv om der ikke har været en

efterforskning. Den forurettede kan således klage over, at politiet indstiller efterforskningen,

uden at politiet har foretaget sig noget i sagen.

Rigsadvokaten har i høringen oplyst, at de vil tage initiativ til at udstede retningslinjer, hvor

det præciseres, i hvilke tilfælde der er tale om påbegyndt efterforskning, så politikredsenes

praksis på området ensrettes, og borgerne får en ensartet behandling.

Rigsrevisionens opgørelse over sager henlagt uden indledt efterforskning og efter påbegyndt

efterforskning

41. Da politiet registrerer henlæggelser meget forskelligt, er det ud fra politiets egne data ik-

ke muligt at opgøre, hvor mange sager politiet henlægger uden indledt efterforskning og ef-

ter påbegyndt efterforskning på tværs af politikredsene. Rigsrevisionen har derfor i forbindel-

se med sagsgennemgangen af 298 skarpe sager i 4 udvalgte politikredse opdelt sagerne

ensartet på tværs af politikredsene. Hensigten har været at give en indikation af, i hvor stor

en andel af de henlagte sager politikredsene indleder efterforskning.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

42. Sagsgennemgangen viser, at de 4 politikredse i alle henlagte voldtægtssager har påbe-

gyndt efterforskning. I tyverisagerne har de 4 politikredse i størstedelen af sagerne ikke fun-

det grundlag for at indlede efterforskning. Tyverisager er typisk sager, hvor en person får

stjålet en pung eller telefon fra en lomme eller en taske. Der er i disse sager ofte ingen mis-

tænkte eller spor, og efterforskningsmulighederne er derfor begrænsede.

I indbrudssagerne har 3 af politikredsene i størstedelen af sagerne indledt efterforskning. Kø-

benhavns Politi afviger dog, idet politiet i under halvdelen af de 21 gennemgåede indbruds-

sager har indledt efterforskning.

Sagsgennemgang viser, at der i sager om økonomisk kriminalitet er en mindre forskel mel-

lem politikredsene på andelen af sager, hvor de har påbegyndt efterforskning. Midt- og Vest-

jyllands Politi henlagde således flere sager efter påbegyndt efterforskning end de øvrige poli-

tikredse. Sagsgennemgangen viser desuden, at sagerne om økonomisk kriminalitet er af me-

get forskellig karakter, hvilket kan være med til at forklare disse forskelle.

Sagsgennemgangen viser endvidere, at politiet generelt prioriterer at efterforske alvorlige sa-

ger som voldtægt, mens politiet ved mindre alvorlige sager som tyveri prioriterer en mindre

efterforskningsindsats og henlægger sagerne hurtigere.

43. Rigsrevisionen har for at afdække, om politikredsene efterlever retsplejeloven, undersøgt,

om der i de 4 politikredse var henlagte sager uden indledt efterforskning, hvor der var åben-

lyse spor, fx en mistænkt gerningsmand. Rigsrevisionen har gennemgået disse sager med

politiet. De berørte politikredse var i 7 sager enige med Rigsrevisionen i, at der var åbenlyse

efterforskningsspor, som politiet kunne havde efterforsket. Københavns Politi har på den bag-

grund valgt at genoptage de 6 sager, der vedrører politikredsen. Der er tale om mindre alvor-

lige sager.

Resultater

44. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politiet i 2014 henlagde ca. 90 % af alle indbruds-

sager og ca. 75 % af alle tyverisager, mens politiet henlagde en mindre andel af voldtægts-

sager og sager om økonomisk kriminalitet, svarende til henholdsvis ca. 16 % og ca. 20 %.

Undersøgelsen viser, at alle 12 politikredse stort set henlægger den samme andel af ind-

brudssager og tyverisager, mens henlæggelsesprocenten for voldtægtssager og sager om

økonomisk kriminalitet varierer mellem politikredsene.

45. Undersøgelsen viser, at de 12 politikredses retningslinjer for, hvornår de kan henlægge

en sag, følger retsplejelovens bestemmelser. Ingen af politikredsene har således opstillet

yderligere kriterier for at henlægge sager, herunder beløbsmæssige grænser. Politiet priori-

terer i den forbindelse sagerne ud fra deres alvor.

46. Sagsgennemgangen i de 4 udvalgte politikredse viser, at politikredsene i alle de gennem-

gåede voldtægtssager har påbegyndt efterforskning, mens de i størstedelen af tyverisager-

ne ikke har påbegyndt efterforskning. I indbrudssagerne og i sagerne om økonomisk krimi-

nalitet er der mindre forskelle mellem politikredsene på andelen af sager, hvor de har påbe-

gyndt efterforskning. Politikredsene lever generelt op til servicedeklarationerne for indbrud.

Sagsgennemgangen i de 4 politikredse viser desuden, at politikredsene kun i få mindre al-

vorlige sager har henlagt sagen, hvor der var åbenlyse efterforskningsmuligheder.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

47. Undersøgelsen viser, at politikredsene registrerer henlagte sager forskelligt. Det skyldes

bl.a., at der ikke eksisterer en fælles definition af, hvornår der er tale om efterforskning. Kon-

sekvenserne er bl.a., at de forurettede ikke altid modtager den orientering om sagen, som

de har krav på, og at de kan blive fejlinformeret om, at en efterforskning er indstillet, selv om

der ikke har været en efterforskning. Politikredsenes forskellige registreringspraksis betyder,

at politiet ikke ved, hvor mange sager de reelt henlægger uden indledt efterforskning og ef-

ter påbegyndt efterforskning.

Rigsadvokaten har oplyst, at de vil tage initiativ til at udstede retningslinjer, hvor det præcise-

res, i hvilke tilfælde der er tale om påbegyndt efterforskning.

2.3. Bemyndigelse til at henlægge straffesager

48. Vi har undersøgt, om retningslinjerne for bemyndigelse i de 4 udvalgte politikredse er i

overensstemmelse med Rigsadvokatens meddelelse om kvalitet og legalitet i straffesagsbe-

handlingen, og om straffesagerne er henlagt af bemyndiget personale i overensstemmelse

med Rigsadvokatens meddelelse. Det er centralt for borgernes retssikkerhed, at det er be-

myndigede personer med faglig indsigt, som godkender, at en straffesag henlægges.

49. Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse, at kompetencen til at henlægge sager som

hovedregel tilkommer anklagemyndighedens juridisk uddannede personale. Anklagemyndig-

heden kan dog uddelegere kompetencen til ikke-juridisk uddannet personale på enkelte om-

råder såsom åbenbart grundløse anmeldelser, anmeldelser, der ikke er åbenbart strafbare,

og mindre alvorlige straffesager, fx hærværk, brugstyveri og butikstyveri. Kompetencen kan

ikke uddelegeres i voldtægtssager, da politiet karakteriserer disse sager som alvorlige.

50. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at retningslinjerne for bemyndigelse i alle 4 politi-

kredse følger bestemmelserne i Rigsadvokatens meddelelse. I alle 4 politikredse har ankla-

gemyndigheden uddelegeret bemyndigelsen til ansatte i politiet.

51. Sagsgennemgangen viser, at stort set alle straffesager i Rigsrevisionens stikprøve er hen-

lagt enten af juridisk uddannet personale i anklagemyndigheden eller af politiuddannede med

bemyndigelse til at henlægge sager. Kun i enkelte sager har politiuddannede henlagt en sag,

der efter retningslinjerne skulle have været henlagt af juridisk uddannet personale. Det dre-

jer sig fx om en efterforsket voldtægtssag. Sagsgennemgangen viser desuden, at de gen-

nemgåede undersøgelsessager med en enkelt undtagelse ligeledes er henlagt af bemyndi-

get personale.

Resultater

52. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de 4 politikredses retningslinjer for bemyndigel-

se er i overensstemmelse med Rigsadvokatens retningslinjer. Rigsrevisionens sagsgennem-

gang viser, at det med få undtagelser er bemyndiget personale, som har henlagt de gennem-

gåede sager i de 4 politikredse.

2.4. Orientering af den forurettede om henlæggelse af straffesagen

53. Vi har undersøgt, om retningslinjer og praksis i de 4 udvalgte politikredse er i overens-

stemmelse med retsplejelovens § 749, stk. 3, om, at politiet skal underrette den forurettede

eller andre, der måtte antages at have en rimelig interesse i sagen, hvis anmeldelsen afvises

(dvs. henlægges uden indledt efterforskning), eller hvis efterforskningen indstilles. Bestem-

melsen i retsplejeloven er udmøntet i Rigsadvokatens meddelelse om orientering af foruret-

tede i straffesager mv., hvor det fremgår, at orienteringen skal ske skriftligt og indeholde en

begrundelse for afgørelsen og en klagevejledning.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Anmeldelseskvitteringen

be-

står af 3 dele:



en kvittering i brevform



en underretningsordning til

den forurettede i grove sa-

ger med personfarlig krimi-

nalitet



vejledningen ”Til dig, der

har været udsat for tyveri,

indbrud, hærværk eller lig-

nende”.

Anmeldelseskvittering

54. Politiet anvender en standardiseret orientering kaldet en anmeldelseskvittering, som au-

tomatisk sendes til den forurettede, umiddelbart efter at et strafbart forhold er blevet anmeldt.

Anmeldelseskvitteringen sendes imidlertid ikke automatisk til den forurettede, hvis politiet op-

retter en undersøgelsessag. I Rigsadvokatens meddelelse er det præciseret, at det i mindre

alvorlige sager som fx hærværk, brugstyveri og butikstyveri, hvor der ikke er rejst sigtelse, of-

te er tilstrækkeligt at orientere den forurettede med en anmeldelseskvittering, hvis politiet hen-

lægger sagen.

Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse, at anmeldelseskvitteringen ikke er en tilstrække-

lig orientering af den forurettede i mere alvorlige sager.

55. Statsadvokaten i København har præciseret Rigsadvokatens meddelelse om orientering

af den forurettede ved at oplyse til politikredsene, at det ikke er tilstrækkeligt at sende en an-

meldelseskvittering, hvis politiet har efterforsket sagen. En sådan præcisering har Statsadvo-

katen i Viborg ikke foretaget, da der ifølge Statsadvokaten i Viborg ofte er sammenfald mel-

lem mere alvorlige sager og sager, der er blevet efterforsket.

56. Det fremgår af anmeldelseskvitteringen, at sagen vil blive undersøgt af politiet, og at den

forurettede ikke hører mere fra politiet, hvis det ikke er muligt at finde en gerningsmand. Den

forurettede får dermed ikke en yderligere orientering om, hvad der sker i sagen, herunder om

politiet eventuelt henlægger sagen. Det fremgår videre, at den forurettede kan klage over po-

litiets afgørelse om ikke at efterforske sagen eller at standse efterforskningen, men da det

ikke fremgår, om politiet efterforsker sagen eller ej, har den forurettede reelt ikke mulighed

for at klage over, at sagen er henlagt.

Anmeldelseskvitteringen indeholder desuden ikke en klagevejledning, men kun en oriente-

ring om, at den forurettede kan klage.

En politikreds har i den forbindelse oplyst, at politikredsen modtager en del anmodninger om

aktindsigt fra borgere, der ønsker at vide, hvad der er sket i deres sag. Behandlingen af disse

anmodninger medfører en ikke ubetydelig sagsbehandlingstid for politikredsen, som kunne

være undgået, hvis den forurettede var blevet oplyst om, at sagen var henlagt.

En anden politikreds har oplyst, at politikredsen selv vedlægger en klagevejledning til anmel-

delseskvitteringen, der informerer om borgerens klageadgang.

57. Rigsrevisionen har bedt Dansk Sprognævn vurdere politiets anmeldelseskvittering. Dansk

Sprognævn har bl.a. set på sammenhængen mellem de 3 dokumenter i anmeldelseskvitte-

ringen og vurderet, i hvor høj grad det vil være muligt for den forurettede at forstå indholdet

i kvitteringen.

Dansk Sprognævn finder samlet set, at dokumenterne i anmeldelseskvitteringen er uhomo-

gene og præget af modstridende og overflødig information, hvor det er op til den forurettede

selv at vurdere, hvilke dele af informationen der er relevant. Den forurettede præsenteres

for en række aspekter og muligheder, som tilsyneladende ikke alle sammen er relevante for

den konkrete sag. Rigsrevisionen har i boks 4 sammenfattet hovedresultaterne af Dansk

Sprognævns analyse.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

BOKS 4. UDDRAG AF DANSK SPROGNÆVNS ANALYSE AF POLITIETS ANMELDELSES-

KVITTERING

De 3 dokumenter er meget forskellige med hensyn til udformning, indhold og sværhedsgrad. Dele af

teksterne er ikke umiddelbart let forståelige og vil måske ikke blive forstået af borgeren.

Teksterne forsøger at tage højde for et meget stort spænd af begivenheder – fra simpelt tyveri til grov

vold i forbindelse med indbrud og røveri. Den megen information fremstår overflødig og alt for vold-

som i mere simple sager, ligesom der gives informationer om regler for underretning af borgeren i gro-

ve sager om vold, som først er relevante, hvis der er faldet dom i en sag. Det stiller store krav til bor-

geren om at kunne sortere, hvilke dele af informationerne der er relevante i den aktuelle situation.

På de områder, hvor informationerne i de 3 dokumenter behandler det samme forhold, er oplysnin-

gerne flere steder i modstrid med hinanden. Dette gælder fx imellem kvitteringsbrevet og vejlednin-

gen, når det forklares, hvad der sker, hvis politiet ikke kan finde gerningsmanden:

”Er det ikke muligt at finde en gerningsmand, vil sagen kun blive behandlet igen, hvis politiet modta-

ger nye oplysninger. Hvis de nye oplysninger gør det nødvendigt, vil politiet kontakte Dem.”

(kvitte-

ringen).

”Er det ikke muligt at finde gerningsmanden, hører De ikke mere fra politiet.”

(kvitteringen).

”Politiet kan også beslutte at standse efterforskningen. Det sker f.eks., hvis det viser sig at være umu-

ligt at finde gerningsmanden. Du kan klage over politiets afgørelse om ikke at efterforske sagen eller

at standse efterforskningen.”

(vejledningen).

Dansk Sprognævn anbefaler bl.a., at det i højere grad vurderes, hvilke informationer der er relevan-

te for den aktuelle situation. Fx kunne politiet skelne mellem simpelt tyveri og grov vold i forbindelse

med røveri. I simple sager kunne mængden af information begrænses væsentligt.

Kilde: Dansk Sprognævn (Rigsrevisionens sammenfatning).

58. Rigspolitiet er enig med Rigsrevisionen i, at anmeldelseskvitteringen er vanskelig at for-

stå. Rigsadvokaten har oplyst, at de i samarbejde med Rigspolitiet vil tage initiativ til at æn-

dre indholdet af anmeldelseskvitteringen.

Sagsgennemgang

59. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de 4 politikredses retningslinjer følger Rigsadvo-

katens overordnede bestemmelse om, at den forurettede skal orienteres skriftligt. Undersø-

gelsen viser dog, at politikredsene har forskellige lokale retningslinjer for, hvornår den foru-

rettede (eller andre med rimelig interesse i sagen) skal orienteres yderligere ud over anmel-

delseskvitteringen, når der er påbegyndt efterforskning. Alle 4 politikredse har fastsat krav

om, at politiet i sager, der har en mere alvorlig karakter, skal orientere den forurettede skrift-

ligt om, at sagen er henlagt.

60. Rigsrevisionens sagsgennemgang viser, at politikredsene i straffesager af mindre alvor-

lig karakter med få undtagelser har sendt en anmeldelseskvittering til den forurettede.

Sagsgennemgangen viser videre, at den forurettede – ud over anmeldelseskvitteringen – i

hovedparten af de gennemgåede sager i Midt- og Vestjyllands Politi og Syd- og Sønderjyl-

lands Politi har modtaget en yderligere skriftlig orientering med begrundelse for henlæggel-

sen og en klagevejledning i de sager, hvor politiet har indledt efterforskning. Københavns

Politi og Nordsjællands Politi sender derimod kun i begrænset omfang en yderligere skrift-

lig orientering med begrundelse og klagevejledning til den forurettede i disse sager. Køben-

havns Politi og Nordsjællands Politi følger således ikke Statsadvokaten i Københavns udmel-

ding om, at det ikke er tilstrækkeligt at udsende en anmeldelseskvittering, hvis politiet har

efterforsket sagen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Sagsgennemgangen i alle 4 politikredse viser, at den forurettede i hovedparten af de mere

alvorlige sager har fået en yderligere skriftlig orientering med tilhørende klagevejledning. I

de gennemgåede voldtægtssager har den forurettede stort set altid fået en yderligere skrift-

lig orientering med begrundelse for, at sagen er henlagt, og en klagevejledning. Der er dog

enkelte sager, hvor politiet kun har givet den forurettede en mundtlig orientering. I disse sa-

ger følger politiet dermed ikke Rigsadvokatens meddelelse. I hovedparten af sagerne om

økonomisk kriminalitet har den forurettede fået en yderligere skriftlig orientering, mens den

forurettede ikke har modtaget en yderligere orientering i de få alvorlige indbrudssager, der

har været i sagsgennemgangen.

61. Rigsrevisionens gennemgang af de henlagte undersøgelsessager om økonomisk krimi-

nalitet og sædelighedskriminalitet viser, at den forurettede i ca. 30 % af sagerne ikke er ble-

vet orienteret om, at politiet har henlagt sagen. I lidt over halvdelen af sagerne er den foru-

rettede blevet orienteret skriftligt om, at sagen er blevet henlagt. I de resterende sager har

den forurettede kun fået en mundtlig orientering.

62. Rigsadvokaten har oplyst, at de i samarbejde med Rigspolitiet vil udarbejde retningslin-

jer for, i hvilke tilfælde anmeldelseskvitteringen skal følges op af en yderligere orientering til

den forurettede, som indeholder en nærmere begrundelse for, at sagen er henlagt, så der si-

kres en ensartethed mellem politikredsene. Retningslinjerne vil også omfatte orienteringen

af den forurettede i undersøgelsessager.

Resultater

63. Undersøgelsen viser, at de 4 politikredse overordnet set følger Rigsadvokatens medde-

lelse om, at den forurettede skal orienteres skriftligt, når politiet henlægger straffesager. I al-

le de undersøgte politikredse modtager den forurettede i mindre alvorlige sager med få und-

tagelser en anmeldelseskvittering i overensstemmelse med Rigsadvokatens retningslinjer.

64. Rigsrevisionen finder dog, at politiets anmeldelseskvittering til den forurettede indeholder

modstridende oplysninger og er svær at forstå. Endvidere får den forurettede ingen informa-

tion om, hvorvidt politiet efterforsker sagen, eller om politiet henlægger sagen. Den foruret-

tede får dermed ikke mulighed for at klage over, at politiet ikke efterforsker sagen eller stand-

ser en påbegyndt efterforskning. Anmeldelseskvitteringen indeholder endvidere ikke en kla-

gevejledning.

65. Politikredsene har forskellige retningslinjer og praksis for, om den forurettede skal orien-

teres yderligere om sagen, når politiet har foretaget efterforskning. I 2 af de 4 politikredse gi-

ver politiet en yderligere skriftlig orientering til den forurettede om, at sagen henlægges, når

politiet har foretaget efterforskning, mens de 2 øvrige politikredse kun giver en yderligere ori-

entering i de mere alvorlige sager.

66. Sagsgennemgangen viser, at den forurettede i de fleste sager af mere alvorlig karakter

ud over anmeldelseskvitteringen har modtaget en yderligere skriftlig orientering med begrun-

delse og klagevejledning. Der er dog også enkelte sager, hvor den forurettede ikke er blevet

orienteret yderligere. De pågældende politikredse er enige med Rigsrevisionen i, at den for-

urettede i ca. 30 % af de gennemgåede undersøgelsessager ikke har fået en orientering om

sagen, som de har krav på i henhold til retsplejeloven.

Rigsadvokaten har oplyst, at de i samarbejde med Rigspolitiet vil tage initiativ til at ændre

indholdet af anmeldelseskvitteringen, ligesom der vil blive udarbejdet retningslinjer for, i hvil-

ke tilfælde anmeldelseskvitteringen skal følges op af en yderligere orientering, der indehol-

der en nærmere begrundelse for, at sagen er henlagt, så der sikres en ensartethed mellem

politikredsene. Retningslinjerne vil også omfatte orienteringen af den forurettede i undersø-

gelsessager.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

2.5. Rigsadvokatens og de 2 regionale statsadvokaters tilsyn

67. Vi har undersøgt, hvordan Rigsadvokaten og de 2 regionale statsadvokater fører tilsyn

med politikredsenes henlæggelse af straffesager, da de har mulighed for at have et tvær-

gående tilsyn med politikredsenes henlæggelse af sager og dermed sikre, at borgerne får

en ensartet behandling. Figur 5 viser Rigsadvokatens og de 2 regionale statsadvokaters til-

syn med de underliggende politikredse.

Figur 5. Tilsyn med behandling af straffesager

Rigsadvokaten

foretager

mindst ét tilsynsbesøg årligt

hos hver af de 2 statsadvoka-

ter.

2 regionale statsadvoka-

ter

foretager mindst ét tilsyns-

besøg årligt i hver af de 6 un-

derliggende politikredse.

Rigsadvokaten

Statsadvokaten i Viborg

Årlig rapportering

Statsadvokaten i København

Årlig rapportering

6 politikredse

Halvårlige rapporteringer

6 politikredse

Halvårlige rapporteringer

Kilde: Rigsrevisionen.

De 2 regionale statsadvokaters tilsyn

68. Det følger af retsplejelovens § 101, stk. 2, at statsadvokaterne skal føre tilsyn med politi-

direktørernes (politikredsenes) behandling af straffesager. Politikredsenes henlæggelse af

sager indgår i dette tilsyn.

69. Statsadvokaternes tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager er til dels base-

ret på politikredsenes egen kvalitets- og legalitetssikring. Politikredsene udarbejder således

halvårlige rapporter til statsadvokaterne om deres kvalitets- og legalitetssikring af straffesa-

ger. Her indgår politikredsenes henlæggelse af sager ikke som et særskilt emne, men politi-

kredsene afrapporterer bl.a. om deres skriftlige kommunikation til forurettede.

70. Begge statsadvokater foretager mindst én gang årligt et tilsynsbesøg i hver politikreds,

hvor de bl.a. drøfter sagsbehandlingen af konkrete sager, brugen af undersøgelsessager,

statsadvokatens tilbagemelding på klagesager og udviklingen i antallet af henlæggelser og

undersøgelsessager.

71. Statsadvokaten i København har desuden ved sit tilsyn i 2013 og 2014 haft særligt fokus

på politikredsenes henlæggelse af sager, bl.a. ved en stikprøvekontrol af en række henlag-

te sager i hver politikreds. Stikprøvekontrollen viste bl.a., at en række sager i Nordsjællands

Politi burde have været henlagt efter § 749, stk. 1 frem for stk. 2, og at en del sager i Køben-

havns Politi var henlagt af personale, som ikke var bemyndiget. Stikprøvekontrollen i politi-

kredsene medførte, at Statsadvokaten i København udarbejdede et notat om brugen af rets-

plejelovens § 749, stk. 1 og stk. 2, der blev sendt til alle 6 kredse, jf. pkt. 37. Herudover har

Statsadvokaten i København udbudt undervisning, bl.a. målrettet de politiuddannede sags-

behandlere, der henlægger sager efter § 749, for at fremme en mere ensartet registrerings-

praksis. Rigsrevisionens undersøgelse viser dog som tidligere beskrevet, at der stadig er be-

tydelige forskelle i politikredsenes praksis i forhold til, hvornår de henlægger en sag efter stk. 1

eller stk. 2.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

72. På baggrund af politikredsenes indrapporteringer til statsadvokaterne og tilsynsbesøge-

ne i politikredsene udarbejder statsadvokaterne en årlig afrapportering til Rigsadvokaten om

status for kvalitets- og legalitetssikringen i den enkelte politikreds.

Klager over politiets efterforsk-

ning og sagsbehandling i straf-

fesager skal i første omgang

rettes til politidirektøren. En

eventuel klage over politidirek-

tørens afgørelse indgives til

den regionale statsadvokat.

73. De 2 regionale statsadvokater behandler også klager over sager, der er blevet henlagt.

Statsadvokaterne oplyser, at behandlingen af klagesager er en del af tilsynet med behand-

lingen af straffesager. Begge statsadvokater oplyser endvidere, at de drøfter klagesagerne

kvartalsvist med chefanklagerene i politikredsene for at samle op på gennemgående fejl og

mangler. Statsadvokaterne har vurderet, at de i 2014 modtog i alt ca. 800 klager over sager,

der var blevet henlagt efter retsplejelovens § 749.

Rigsadvokatens tilsyn

74. Rigsadvokaten har det overordnede ansvar for kvaliteten og legaliteten i straffesagsbe-

handlingen. Rigsadvokaten skal bl.a. sikre, at straffesager på landsplan behandles ensartet

med den rette kvalitet og effektivitet. Eksempler på Rigsadvokatens arbejde hermed frem-

går af boks 5.

BOKS 5. RIGSADVOKATENS ARBEJDE MED AT SIKRE ENSARTETHED

Rigsadvokatens arbejde med at sikre ensartethed på tværs af politikredsene udmøntes bl.a. ved:



fastsættelse af retningslinjer og procedurer for straffesagsbehandlingen via meddelelser



fastsættelse af retningslinjer for visse særligt vanskelige sagstyper, der skal forelægges Rigsadvo-

katen eller statsadvokaterne, inden der træffes afgørelse



igangsættelse af landsdækkende projekter og særlige indsatser for at styrke kvalitet, legalitet og

effektivitet.

Kilde: Rigsadvokaten.

75. Rigsadvokaten fører ikke et særskilt tilsyn med henlæggelse af sager efter § 749 i rets-

plejeloven. Rigsadvokaten baserer primært sit tilsyn med politikredsene på de 2 regionale

statsadvokaters årlige afrapporteringer om status for kvalitets- og legalitetssikringen i de en-

kelte politikredse. Rigsadvokaten har i 2014 sammenskrevet de regionale statsadvokaters

årsrapporter om kvalitets- og legalitetssikringen i politikredsene og vil gøre dette fremover.

Rigsadvokaten har oplyst, at statsadvokaternes årsrapporter bl.a. anvendes til at identifice-

re eventuelle problemstillinger i de enkelte politikredse, som kræver omgående reaktion fra

Rigsadvokatens side over for statsadvokaterne. Rigsrevisionen skal bemærke, at Rigsadvo-

katen ikke har taget initiativ til at sikre, at alle politikredse har en ensartet registreringsprak-

sis for, hvilke sager de henlægger uden indledt efterforskning og efter påbegyndt efterforsk-

ning, selv om denne problemstilling blev påpeget af Statsadvokaten i København i 2014.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Rigsadvokaten i sit tilsyn ikke har haft et tilstrækkeligt fo-

kus på at sikre en ensartet behandling på tvær af politikredsene, når politiet henlægger straf-

fesager.

76. Rigsadvokaten iværksætter dog landsdækkende projekter og særlige indsatser for at styr-

ke kvalitet, legalitet og effektivitet i politikredsenes behandling af straffesager. Rigsadvokaten

har fx i 2014 pålagt alle politikredse at indføre tværfaglige visitatorteams til visitation af sager

om økonomisk kriminalitet for at fremme en mere ensartet praksis i politikredsene og højne

kvaliteten af straffesagsbehandlingen. Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at de har nedsat

en arbejdsgruppe, som skal se på behovet for at opdatere formen på statsadvokaternes års-

rapporter med det formål at gøre det nemmere for Rigsadvokaten at føre et mere tværgåen-

de tilsyn.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

POLITIETS HENLÆGGELSE AF STRAFFESAGER

Resultater

77. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de regionale statsadvokater fører tilsyn med straf-

fesagsbehandlingen, men at tilsynet med henlæggelser efter § 749 i retsplejeloven sker i va-

rierende omfang. Statsadvokaten i København har dog taget forskellige initiativer for at frem-

me en mere ensartet praksis for at henlægge sager.

78. Rigsadvokaten fører et overordnet tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager

på baggrund af statsadvokaternes tilsyn. Undersøgelsen viser dog, at Rigsadvokaten har be-

grænset fokus på at sikre ensartetheden mellem politikredsene, når politiet henlægger sager

efter retsplejelovens § 749. Rigsadvokaten har oplyst, at de har nedsat en arbejdsgruppe,

som skal se på behovet for at opdatere formen på statsadvokaternes årsrapporter, bl.a. med

det formål at gøre det nemmere for Rigsadvokaten at føre et mere tværgående tilsyn.

Rigsrevisionen, den 12. maj 2015

Lone Strøm

/Lene Schmidt

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

METODE

Bilag 1. Metode

Dataanalyse

Vi har i forbindelse med undersøgelsen bedt Rigsadvokaten opgøre antallet af anmeldelser

og antallet af henlæggelser efter retsplejelovens § 749 for perioden 2012-2014. For 2014 er

antallet af henlagte sager yderligere opdelt efter § 749, stk. 1 og stk. 2 på de 12 politikredse.

Hensigten er at sammenligne, hvor mange sager der henlægges i de forskellige politikredse

på 4 kriminalitetstyper.

Vi har beregnet henlæggelsesprocenten som forholdet mellem antallet af anmeldelser og an-

tallet af henlæggelser i det pågældende år. De 2 tal er dog ikke direkte sammenlignelige, da

sager henlagt i 2014 kan være anmeldt i 2013 eller tidligere. Det samme gør sig gældende

for 2012 og 2013. Fremgangsmåden er valgt for ikke at udelukke sager af længerevarende

karakter, idet en afgrænsning udelukkende til sager anmeldt og afsluttet i et enkelt år vil re-

ducere antallet af mere komplicerede sager, da det ofte er disse sager, der strækker sig over

længere perioder.

Vi har desuden bedt Rigspolitiet opgøre antallet af undersøgelsessager, der er oprettet i 2014,

og som er relateret til straffesagsområdet. Da det ikke har været muligt at isolere sager knyt-

tet til straffesagsområdet fra andre undersøgelsessager, fx administrative sager, vil en opgø-

relse heraf være forbundet med stor usikkerhed. Det har derfor ikke været muligt at opgøre

antallet af undersøgelsessager, der relaterer sig til straffesagsområdet.

Analyse af politiets anmeldelseskvittering

Vi har i forbindelse med undersøgelsen bedt Dansk Sprognævn gennemgå den anmeldel-

seskvittering, som politiet sender til de forurettede, når de anmelder et strafbart forhold, for

at få sprognævnets vurdering af, i hvor høj grad det er muligt for de forurettede at forstå in-

formationerne i brevet.

Sagsgennemgang i 4 udvalgte politikredse

Vi har udvalgt 4 politikredse til sagsgennemgang. Politikredsene er udvalgt efter variation i

størrelse og geografisk placering. De 4 politikredse er Københavns Politi, Midt- og Vestjyl-

lands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Nordsjællands Politi. Sagsgennemgangen ved-

rører udelukkende sager, der er henlagt i 2014.

Sagsgennemgangen er afgrænset til 4 kriminalitetstyper. Disse er udvalgt for at afspejle for-

skelligartede kriminalitetstyper, herunder mere eller mindre alvorlige sagstyper, og sager,

som henlægges af henholdsvis juridisk uddannet personale og politiuddannede. De 4 krimi-

nalitetstyper udgør tilsammen ca. 30 % af alle anmeldelser og ca. 80 % af alle henlæggelser.

Vi har ved tilfældig udvælgelse udtrukket i alt 100 sager i hver politikreds, herunder 80 skar-

pe sager og 20 undersøgelsessager. De skarpe sager er som udgangspunkt udtrukket ud

fra følgende fordeling i hver enkelt politikreds:



20 indbrudssager

20 tyverisager

20 voldtægtssager

20 sager om økonomisk kriminalitet.

Rigsadvokatens datatræk

in-

deholder følgende oplysninger:



anmeldelsesdato

henlæggelsesdato

gerningskode

om sagen er henlagt efter

retsplejelovens § 749, stk. 1

eller stk. 2.

Fravalgte kriminalitetstyper

Drab, brandstiftelse mv.

Vold

Våben

Røveri

Hærværk

Narkotika og smugling

Brugstyveri af bil, cykler mv.

Særlove, herunder skatte-

og afgiftslove og miljølove



Færdselsloven, herunder

automatisk trafikkontrol

(ATK).



Da der ikke i alle politikredse har været 20 voldtægtssager, har vi i de pågældende politikred-

se gennemgået færre voldtægtssager og tilsvarende flere sager inden for de andre kriminali-

tetstyper.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

METODE

Undersøgelsessagerne er udtrukket ud fra følgende fordeling i hver enkelt politikreds:



10 sager inden for sædelighedskriminalitet, herunder voldtægtssager

10 sager om økonomisk kriminalitet.

Samlet set er 6 % af den oprindelige stikprøve udgået. Det skyldes bl.a., at enkelte sager er

blevet genoptaget af politiet eller er videresendt til andre politikredse. I forhold til undersø-

gelsessager findes der ikke en særskilt kategori for voldtægt, men kun den mere brede be-

tegnelse ”sædelighed”. Vi har derfor ved vores gennemgang af undersøgelsessagerne og-

så inkluderet sædelighedssager, der ikke vedrører voldtægt. Den endelige stikprøve har be-

stået af 377 sager, hvoraf 298 er skarpe sager, og 79 er undersøgelsessager.

Rigsrevisionens opgørelse over sager henlagt uden indledt efterforskning og efter påbegyndt

efterforskning

Vi har i forbindelse med sagsgennemgangen af 298 skarpe sager i de 4 politikredse opdelt

sagerne efter en ensartet metode på tværs af politikredsene. Sammenligningen inden for de

enkelte kriminalitetstyper på tværs af politikredsene baserer sig på relativt få sager, og der

er derfor en vis statistisk usikkerhed forbundet med opgørelserne. Vi har taget højde for den-

ne statistiske usikkerhed i vurderingen af, om der er forskel på, i hvilket omfang de forskel-

lige politikredse indleder efterforskning, inden de henlægger sager.

Vores beregninger viser, at Københavns Politi afviger fra de 3 andre politikredse, når det dre-

jer sig om henlæggelse af indbrudssager. Det betyder, at man med 95 % sikkerhed kan fast-

slå, at Købehavns Politi henlægger flere sager uden indledt efterforskning end de 3 andre

politikredse. Endvidere kan man med 95 % sikkerhed fastslå, at Midt- og Vestjyllands Politi

henlægger flere sager om økonomisk kriminalitet efter påbegyndt efterforskning end de an-

dre politikredse. Inden for tyveri og voldtægt kan der ikke fastslås forskelle mellem de forskel-

lige politikredse, hvilket kan skyldes, at der enten ikke er forskelle, eller at stikprøven er lille,

og at den statistiske usikkerhed dermed er høj.

Møder og interviews

Vi har besøgt 3 af de 4 udvalgte politikredse, hvor vi bl.a. har interviewet anklagemyndighe-

den og andre med særlig indsigt i henlæggelse af straffesager. I forbindelse med møderne

har vi gennemgået de sager, der er udvalgt til stikprøven. For en enkelt politikreds har vi haft

sagerne til gennemgang i Rigsrevisionen. Vi har efterfølgende drøftet tvivlsspørgsmål med

de enkelte politikredse.

Skriftligt materiale

Vi har indhentet skriftligt materiale og redegørelser fra Rigsadvokaten, de 2 regionale stats-

advokater og Rigspolitiet. Alle 12 politikredse har endvidere udarbejdet en skriftlig redegø-

relse for den pågældende politikreds’ proces for henlæggelse af sager samt kvalitets- og le-

galitetssikring, ligesom politikredsene har sendt eventuelle retningslinjer for straffesagsbe-

handlingen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

ANDELEN AF STRAFFESAGER HENLAGT UDEN INDLEDT EFTERFORSKNING (§ 749, STK. 1)

OG EFTER PÅBEGYNDT EFTERFORSKNING (§ 749, STK. 2) I 2014

Bilag 2. Andelen af straffesager henlagt uden indledt efterforskning (§ 749, stk. 1)

og efter påbegyndt efterforskning (§ 749, stk. 2) i 2014

Indbrud

Stk. 1

Bornholms Politi

Fyns Politi

Københavns Politi

Københavns Vestegns Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordjyllands Politi

Nordsjællands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi

Sydøstjyllands Politi

Østjyllands Politi

14 %

45 %

39 %

95 %

35 %

21 %

Stk. 2

100 %

98 %

86 %

100 %

55 %

100 %

61 %

65 %

79 %

100 %

Tyveri

Stk. 1

83 %

87 %

95 %

74 %

65 %

Stk. 2

99 %

93 %

97 %

100 %

17 %

100 %

13 %

26 %

35 %

100 %

Voldtægt

Stk. 1

13 %

33 %

13 %

Stk. 2

100 %

97 %

100 %

88 %

100 %

67 %

100 %

88 %

Økonomisk

kriminalitet

Stk. 1

22 %

17 %

12 %

37 %

33 %

23 %

26 %

16 %

Stk. 2

100 %

98 %

78 %

83 %

97 %

88 %

91 %

63 %

67 %

77 %

74 %

84 %

Note: En streg (-) betyder, at der ikke har været nogen sager inden for den pågældende kriminalitetstype i 2014. Tabellen er

baseret på det totale antal henlagte sager for de 4 kriminalitetstyper i alle politikredse i 2014. Det svarer til 65.574 ind-

brudssager, 141.273 tyverisager, 98 voldtægtssager og 6.407 sager om økonomisk kriminalitet. På grund af afrunding

giver tallene ikke altid 100 %.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Rigsadvokaten.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 113: Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af anmeldte straffesager

ORDLISTE

Bilag 3. Ordliste

Anmelder

Den person, som anmelder et strafbart forhold til politiet. Anmelder og den forurettede i

sagen er ikke nødvendigvis den samme person, da en forbrydelse godt kan anmeldes

af andre end den forurettede.

En lovovertrædelse o.l., der er anmeldt til eller på anden måde er kommet til politiets

kendskab, fx hvis politiet af egen drift får kendskab til et strafbart forhold.

En kvittering, som politiet sender til den forurettede (eller andre med rimelig interesse i

sagen), når en borger har anmeldt et strafbart forhold.

Den person, som har været offer for en strafbar handling.

Politiet registrerer en straffesag i sagsbehandlingssystemet POLSAS på en gernings-

kode, fx ”75211 Indbrud i villa og lignende”.

En sag, hvor politiet vurderer, at der ikke er (flere) efterforskningsmuligheder, henlæg-

ges. Politiet henlægger bl.a. sager, når der ikke er beviser eller en mistænkt gernings-

mand, eller fordi det anmeldte forhold ikke er strafbart eller er grundløst.

Den procentdel af alle anmeldelser, som politiet henlægger.

Inddeling af lovovertrædelser på straffesagsområdet i kriminalitetstyper ud fra den ger-

ningskode, som lovovertrædelsen registres under i politiet, fx indbrud, tyveri, og vold-

tægt.

Den kontrol, politikredsen fører med behandlingen af straffesager for at påse, at sags-

behandlingen er i overensstemmelse med gældende love og Rigsadvokatens krav til

kvalitet.

Politiets system til sags- og dokumenthåndtering.

Stk. 1. Politiet afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at ind-

lede efterforskning.

Stk. 2. Er der ikke grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutnin-

gen om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst

sigtelse.

Stk. 3. Afvises anmeldelsen, eller indstilles efterforskningen, underrettes den forurette-

de eller, hvis den forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende.

Det samme gælder andre, der må antages at have en rimelig interesse heri. Afgørelsen

kan påklages til den overordnede anklagemyndighed.

Politiets servicedeklarationer beskriver, hvilken service borgeren som minimum kan for-

vente, at politiet leverer, når borgeren har anmeldt en forbrydelse.

Politiet registrerer en anmeldelse som en skarp sag, hvis der er mistanke om, at et straf-

bart forhold er begået, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet.

Politiet registrerer indledningsvist en anmeldelse med et undersøgelsesnummer i POL-

SAS, hvis der på det foreliggende grundlag er tvivl om gerningsindholdet. Er der fx tvivl

om, under hvilken bestemmelse i straffeloven forholdet skal henføres, vil anmeldelsen

således blive registreret som en undersøgelsessag med et undersøgelsesnummer. En

konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder anmeldelsens troværdighed, tek-

niske spor og beviser i øvrigt, kan tilsvarende føre til, at anmeldelsen indledningsvist re-

gistreres som en undersøgelsessag.

Anmeldelse

Anmeldelseskvittering

Forurettede

Gerningskode

Henlæggelse

Henlæggelsesprocent

Kriminalitetstyper

Kvalitets- og legalitetssikring

POLSAS

Retsplejelovens § 749

Servicedeklarationer

Skarp sag

Undersøgelsessager