FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 112
Offentligt

14/2014

Beretning om

ministeriernes aktstykker om inve-

steringsprojekter til Folketingets

Finansudvalg

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

14/2014

Beretning om

ministeriernes aktstykker om inve-

steringsprojekter til Folketingets

Finansudvalg

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finansministeren, forsvarsministeren, transportministeren og klima-, energi- og bygningsministeren afgiver en redegørelse

til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i september 2015.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-463-6

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 20. maj 2015

BERETNING OM MINISTERIERNES AKTSTYKKER OM INVESTERINGSPROJEK-

TER TIL FOLKETINGETS FINANSUDVALG

Et ministerium kan få en bevilling i løbet af finansåret, ved at Folketingets Finansud-

valg tiltræder et aktstykke, fx en bevillingsansøgning om et investeringsprojekt.

Det er fagministeriets ansvar at udarbejde aktstykket, så det lever op til budgetvejled-

ningens krav om form og indhold, og så det udgør et fyldestgørende beslutningsgrund-

lag for Finansudvalget. Finansministeriet skal som led i den statslige budgetkoordina-

tion tilslutte sig aktstykket og vurderer i den forbindelse, om aktstykket kan gennem-

føres inden for de bevillingsretlige og budgettekniske rammer.

Rigsrevisionens gennemgang af 112 aktstykker om investeringsprojekter for i alt ca.

56 mia. kr. viser, at hovedparten af de krav, som budgetvejledningen stiller til aktstyk-

ker, er opfyldt. Gennemgangen viser dog også, at der har manglet oplysninger, som

Finansudvalget anser for væsentlige, og oplysninger om projekternes totaløkonomi,

pris, funktionalitet mv. mangler eller fremstår uensartede.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at sagsfremstillingen i ministeri-

ernes aktstykker ikke på alle punkter har haft den forudsatte kvalitet. Aktstyk-

kerne fremstår uensartede og mangelfulde, fx med hensyn til hvordan investe-

ringsprojekternes pris og risici er opgjort.

Det betyder, at grundlaget for Finansudvalgets beslutninger om investerings-

projekterne har været mindre fyldestgørende.

Statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet vil opdatere budgetvejled-

ningen med henblik på at skabe større overensstemmelse mellem kravene til og den

praktiske udformning af aktstykker. Statsrevisorerne skal i den forbindelse opfordre

Finansudvalget og Finansministeriet til dialog om, hvilke oplysninger der må anses

for relevante og nødvendige i aktstykker.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

Beretning til Statsrevisorerne om

ministeriernes aktstykker om inve-

steringsprojekter til Folketingets

Finansudvalg

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 7. Fi-

nansministeriet, § 12. Forsvarsministeriet, § 28.

Transportministeriet og § 29. Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5

Opfylder aktstykkerne budgetvejledningens krav? ....................................................... 7

2.1.

Aktstykkernes indledning ...................................................................................... 9

2.2.

Aktstykkernes sagsfremstilling ............................................................................ 13

2.3.

Aktstykkernes øvrige punkter.............................................................................. 19

Fagministeriernes udarbejdelse af aktstykker............................................................. 20

3.1.

Fagministerierne udarbejder aktstykkerne efter budgetvejledningen ................. 20

3.2.

Fagministerierne har procedurer til at sikre aktstykkeforelæggelse.................... 23

Finansministeriets behandling af aktstykker ............................................................... 25

4.1.

Finansministeriet har retningslinjer for kvalitetssikring........................................ 25

4.2.

Finansministeriet behandler aktstykkerne........................................................... 27

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 29

Bilag 2. Oversigt over de 112 aktstykker ............................................................................ 32

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 37

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet, § 12. Forsvarsministe-

riet, § 28. Transportministeriet og § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Finansministeriet:

Claus Hjort Frederiksen: april 2009 - oktober 2011

Bjarne Corydon: oktober 2011 -

Forsvarsministeriet:

Gitte Lillund Bech: februar 2010 - oktober 2011

Nick Hækkerup: oktober 2011 - august 2013

Nicolai Wammen: august 2013 -

Transportministeriet:

Hans Christian Schmidt: februar 2010 - oktober 2011

Henrik Dam Kristensen: oktober 2011 - august 2013

Pia Olsen Dyhr: august 2013 - februar 2014

Magnus Johannes Heunicke: februar 2014 -

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:

Lykke Friis: november 2009 - oktober 2011

Martin Lidegaard: oktober 2011 - februar 2014

Rasmus Helveg Petersen: februar 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Forsvarsministeriet,

Transportministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, hvis bemærknin-

ger er afspejlet i beretningen.

I beretningen har Rigsrevisionen også behandlet aktstykker fra Skatteministeriet,

Justitsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Undervisningsministe-

riet, Kulturministeriet og Miljøministeriet. Rigsrevisionen har forelagt resultaterne

af revisionen af aktstykkerne for de pågældende ministerier. Ministeriernes be-

mærkninger er ligeledes afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om aktstykker om investeringsprojekter. Rigsrevisionen har selv

taget initiativ til undersøgelsen i maj 2014, da vi i vores revisioner ofte inddrager aktstykker

og bl.a. har hæftet os ved, hvor forskellige de er.

2. Et aktstykke er en bevillingsansøgning fra et ministerium til Folketingets Finansudvalg i

løbet af finansåret. Finansudvalget træffer med aktstykkerne den endelige beslutning om,

hvorvidt staten skal investere penge og dermed igangsætte fx større projekter. Aktstykkerne

skal derfor redegøre for grundlaget for investeringsbeslutningen, bl.a. de økonomiske for-

hold.

3. Finansudvalget har i sin beretning om udvalgets arbejdsform mv. bl.a. skrevet, at sags-

fremstillingen i aktstykkerne skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for udvalget.

De konkrete krav til aktstykkernes form og indhold er fastsat i budgetvejledningen.

BOKS 1. BUDGETVEJLEDNINGEN

Budgetvejledningen er en vejledning i bevillingsregler på det statslige område. Budgetvejledningen

udarbejdes af Finansministeriet, og Finansudvalget godkender den.

Budgetvejledningen opdateres jævnligt og tiltrædes som aktstykke af Finansudvalget. Finansmini-

steren udsteder derefter et cirkulære om budgetvejledningen. Den nugældende version er Budget-

vejledning 2014, jf. cirkulære nr. 9802 af 10. december 2013.

4. Denne undersøgelse omfatter 112 aktstykker om investeringsprojekter såsom byggerier

(fx en universitetsbygning), anskaffelser (fx et tog eller en helikopter) og anlægsprojekter (fx

en bro, vej eller jernbane), som Finansudvalget godkendte i perioden januar 2011 - septem-

ber 2014. Finansudvalget godkendte ved de 112 aktstykker bevillinger til investeringspro-

jekter for i alt ca. 56 mia. kr.

5. De 112 aktstykker kommer fra 10 ministerier. Hertil kommer 3 tidligere ministerier. Ca. 80

af de 112 aktstykker, som vi har gennemgået, er fremsendt af enten Transportministeriet,

Forsvarsministeriet eller Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Vi har derfor undersøgt,

om disse 3 fagministerier udarbejder aktstykkerne i overensstemmelse med budgetvejled-

ningen. Vi har endvidere undersøgt Finansministeriets rolle i kvalitetssikringen af aktstyk-

kernes indhold over for budgetvejledningens krav.

De 10 ministerier er:



Finansministeriet

Transportministeriet

Forsvarsministeriet

Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet

Skatteministeriet

Justitsministeriet

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

Undervisningsministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

INTRODUKTION OG KONKLUSION

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om fagministerierne og Finansministeriet si-

krer, at aktstykkerne om investeringsprojekter opfylder budgetvejledningens krav. Vi besva-

rer følgende spørgsmål i beretningen:



Opfylder aktstykkerne om investeringsprojekter budgetvejledningens krav til, hvilke op-

lysninger der skal fremgå af aktstykkerne?

Udarbejder Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsmi-

nisteriet aktstykkerne i overensstemmelse med budgetvejledningens krav til oplysninger

om investeringsprojekter?

Gennemgår Finansministeriet, om aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav til op-

lysninger om investeringsprojekter?



KONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at budgetvejledningens krav til oplysninger om investeringspro-

jekter i aktstykkerne bør være klarere for at gøre aktstykkerne mere ensartede og gen-

nemsigtige. Dette vil tydeliggøre de bevillingsmæssige forudsætninger for projekterne

og dermed styrke aktstykkerne som beslutningsgrundlag for Finansudvalget.

Rigsrevisionen vurderer samlet, at fagministerierne og Finansministeriet ikke i tilstræk-

kelig grad sikrer, at aktstykker om investeringsprojekter opfylder budgetvejledningens

krav. Undersøgelsen viser, at de 112 gennemgåede aktstykker i vidt omfang indehol-

der de oplysninger, som budgetvejledningen stiller krav om. Dog mangler mange akt-

stykker centrale oplysninger om projekterne, mens andre centrale oplysninger frem-

står uensartede. Hverken de 3 fagministerier (Transportministeriet, Forsvarsministe-

riet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet) eller Finansministeriet har tilstrække-

ligt fokus på systematisk at sikre, at alle centrale oplysninger fremgår, når de udarbej-

der og behandler aktstykkerne. Rigsrevisionen finder, at det forhold, at centrale øko-

nomiske og ikke-økonomiske oplysninger enten ikke indgår i aktstykkerne eller frem-

står uensartede, svækker aktstykkerne som beslutningsgrundlag.

Særligt vil Rigsrevisionen fremhæve, at 2 væsentlige oplysninger generelt ikke indgår

i aktstykkerne. For det første indeholder de 112 aktstykker kun i meget få tilfælde op-

lysninger om totaløkonomiske vurderinger, herunder hvilket løsningsforslag der bedst

kan betale sig. For det andet indeholder ingen af aktstykkerne oplysninger om admi-

nistrative, erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle EU-retlige konsekvenser af de

foreslåede investeringsprojekter – til trods for at Finansudvalget har fremhævet

disse oplysninger som vigtige elementer i udvalgets beslutningsgrundlag.

Derudover vil Rigsrevisionen fremhæve, at prisen på projekterne fremstår uensartet

i aktstykkerne. De samlede udgifter til projekterne beskrives forskelligt i aktstyk-

kerne, og det er fx uklart, hvornår interne lønomkostninger og reserver indgår i akt-

stykkernes prisskøn. Dette gør prisoplysningerne ugennemsigtige og usammenligne-

lige. Endvidere betyder manglen på konkrete krav til oplysninger om selve projektet, at

oplysninger om fx risici, der kan fordyre det enkelte projekt, enten er beskrevet me-

get forskelligt eller slet ikke er beskrevet i aktstykkerne.

På den baggrund finder Rigsrevisionen, at Finansministeriet bør gennemgå budget-

vejledningens krav til oplysninger i aktstykkerne for at sikre, at disse fortsat er rele-

vante og i overensstemmelse med praksis. Samtidig bør Finansministeriet overveje,

om kravene bør være mere entydige, og om det også er relevant at redegøre for to-

taløkonomiske vurderinger i aktstykker om anskaffelser. Finansministeriet har tilken-

degivet, at ministeriet i forbindelse med næste opdatering af budgetvejledningen vil

skabe større overensstemmelse mellem kravene til og praksis for udformningen af

aktstykker.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2. Baggrund

7. Bevillinger gives almindeligvis på finansloven, men et ministerium kan også opnå en be-

villing i løbet af finansåret, ved at Finansudvalget tiltræder et aktstykke. Når Finansudvalget

tiltræder et aktstykke, er ministeren stillet, som om Folketinget har givet sit samtykke.

Ministerierne kan således sende et aktstykke til Finansudvalget, når der opstår et finansie-

ringsbehov i løbet af finansåret, som ikke kan vente med at blive godkendt på en senere fi-

nanslov. Derudover skal ministerierne have Finansudvalgets godkendelse til at anvende en

såkaldt betinget bevilling, selv om bevillingen allerede er tildelt på finansloven. Endelig skal

ministerierne forelægge visse projekter til godkendelse i Finansudvalget, hvis projekterne

overskrider nogle nærmere fastsatte beløbsgrænser.

8. Hovedparten af de større investeringsprojekter er rodfæstet i politiske aftaler, ligesom for-

slagene i de fleste aktstykker finansieres ved at bruge bevillinger, som ministerierne allere-

de har fået på finansloven. Der er derfor for mange af projekternes vedkommende allerede

taget politisk beslutning om at tildele pengene til områderne og projekterne. Aktstykkerne

udgør den endelige godkendelse af, at Folketinget er indstillet på at bruge statens penge

på projektet og dermed sætte anskaffelsen, byggeriet eller anlægget i gang. Oplysningerne

om investeringsprojekterne i aktstykkerne udgør derfor også de

endelige

bevillingsforudsæt-

ninger for investeringsprojektet.

9. Kravene til de oplysninger, som et aktstykke skal indeholde, findes i budgetvejledningens

afsnit 3.5 om udarbejdelse af aktstykker. Kravene er både af indholds- og formmæssig ka-

rakter. De centrale dele af aktstykket er rettet mod at beskrive projektet og dermed udforme

aktstykket som et fagligt grundlag for en endelig investeringsbeslutning. Mange af kravene

er også rettet mod, at ministerierne i aktstykkerne skal redegøre for det budgettekniske og

bevillingsretlige grundlag for det bevillingsforslag, som fremlægges i aktstykkerne. I under-

søgelsen har vi fokuseret på, om aktstykkerne opfylder den indholdsmæssige del af kra-

vene i budgetvejledningen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Udarbejdelse og godkendelse af aktstykker

10. Figur 1 viser processen for udarbejdelse og godkendelse af aktstykker.

Figur 1. Udarbejdelse og godkendelse af aktstykker

FOLKETINGETS

FINANSUDVALG

MINISTERIUM

FINANSMINISTERIET

arSpor

be -

jde

Kilde: Rigsrevisionen.

Figur 1 viser, hvordan aktstykkeprocessen generelt forløber. Arbejdet med aktstykket starter

med et udkast til aktstykke, som fagministeriet udfærdiger. Udkastet sendes til Finansmini-

steriet. Finansministeriet og fagministeriet har herefter en dialog om aktstykkets udformning

og indhold. Når Finansministeriet har tilsluttet sig aktstykket, forelægger fagministeriet det for

Finansudvalget. Når Finansudvalget har godkendt aktstykket, kan fagministeriet sætte pro-

jektet i gang.

11. Det er altså det enkelte fagministerium, der udfærdiger aktstykket, og det er fagministe-

riets ansvar at sikre, dels at aktstykkets oplysninger er rigtige og opfylder budgetvejlednin-

gens krav, dels at der udarbejdes og fremsendes et aktstykke i de tilfælde, hvor budgetvej-

ledningen, finansloven eller anden lovgivning stiller krav herom.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

INTRODUKTION OG KONKLUSION

12. Udgangspunktet for Finansministeriets rolle i behandlingen af aktstykkerne er kravet i

budgetvejledningen om, at Finansministeriet skal tilslutte sig aktstykkerne, inden de sendes

til Finansudvalget, jf. budgetvejledningens afsnit 3.4.1. Finansministeriets tilslutning til akt-

stykker skal ses i sammenhæng med ministeriets rolle i den statslige budgetkoordination.

Finansministeriet har i Økonomisk-Administrativ Vejledning (ØAV) beskrevet, at ministeriets

behandling af aktstykker omfatter en behandling af aktstykkerne ud fra en budgetteknisk og

bevillingsretlig synsvinkel. Finansministeriet påser, at forslagene er i overensstemmelse med

gældende regler og i øvrigt formelt og teknisk er i orden og forståelige. Ved sin gennemgang

søger Finansministeriet at sikre, at forslagene kan gennemføres inden for rammerne af de

bevillingsretlige regler og de budgettekniske retningslinjer, herunder budgetvejledningen.

Gennemgangen har ifølge ØAV til formål at sikre, at forskrifterne for den tekniske opbygning

af aktstykker er overholdt. Desuden vurderer Finansministeriet i den forbindelse, om dispo-

sitionen kan afvente bevilling på finansloven og derfor ikke skal lægges op som aktstykke.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

13. I vores undersøgelse af, om aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav til oplys-

ninger (kap. 2), gennemgår vi 112 aktstykker ud fra kravene i budgetvejledningens afsnit

3.5. Her anvender vi budgetvejledningens krav som kriterier for vores revision.

14. I kap. 3 og 4 har vi fokus på ministeriernes arbejdsgange i forbindelse med udarbejdel-

sen af aktstykker med særligt sigte på, hvordan ministerierne sikrer, at aktstykkerne opfyl-

der budgetvejledningens krav. Derfor er revisionskriterierne fastsat med henblik på at be-

lyse, om der i ministeriernes arbejde med aktstykkerne sker en sikring af, at oplysningerne

indgår i aktstykket.

Metode

15. I undersøgelsen har vi fokus på, om aktstykkerne udgør et tilstrækkeligt beslutnings-

grundlag for Finansudvalget. Det har vi dels vurderet ved at undersøge, om aktstykkerne

indeholder de oplysninger, som budgetvejledningen stiller krav om, dels ved at se på, om

Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt

Finansministeriet med sine processer sikrer, at aktstykkerne får den rette kvalitet.

16. Kap. 2 (undersøgelsens delmål 1) er baseret på en gennemgang af 112 aktstykker om

investeringsprojekter, som er godkendt af Finansudvalget i perioden januar 2011 - septem-

ber 2014. De 112 aktstykker udgør samtlige aktstykker om anlægsprojekter, anskaffelser

og byggerier i perioden og svarer til ca. 1/5 af i alt ca. 550 tiltrådte aktstykker. I bilag 2 er

der en liste over de 112 aktstykker fordelt på ministerier.

Som nævnt ovenfor har vi i undersøgelsen anvendt kravene i budgetvejledningens afsnit

3.5 om udarbejdelse af aktstykker som kriterier i vores gennemgang af de 112 aktstykker.

Budgetvejledningens krav til aktstykkernes form og indhold varierer med hensyn til krave-

nes præcision og entydighed. I nogle tilfælde kan det entydigt afgøres, om aktstykkerne op-

fylder kravene, mens andre af budgetvejledningens krav er formuleret mere åbent. Nogle

krav er desuden kun relevante i bestemte situationer. Forskellen i karakteren af budgetvej-

ledningens krav har betydning for vores vurdering af, om aktstykkerne opfylder kravene.

I budgetvejledningen er der flere krav til aktstykkerne, end vi har medtaget i denne under-

søgelse. De krav, som vi har valgt at udelade, er primært krav, der ikke vedrører aktstykker

om investeringsprojekter. Vi omtaler disse krav nærmere i vores metodebilag (bilag 1).

Aktstykker kan være både ori-

enterende og søgende. Hvis

der er tale om et søgende akt-

stykke, skal Finansudvalget til-

træde aktstykket, før ministe-

ren, der er afsender, kan af-

holde udgifter til projektet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

INTRODUKTION OG KONKLUSION

17. Kap. 3 og 4 (undersøgelsens delmål 2 og 3) omfatter dels en gennemgang af 3 fagmini-

steriers og Finansministeriets procedurer vedrørende aktstykker, dels en gennemgang af

15 udvalgte aktstykkesager som dokumentation for kvalitetssikringen af aktstykkerne. De 15

sager er udvalgt blandt undersøgelsesperiodens 3 største leverandører af aktstykker om in-

vesteringsprojekter: Transportministeriet (anlægsprojekter), Forsvarsministeriet (anskaffel-

ser) og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (byggerier). Vi har udvalgt aktstykker til vo-

res gennemgang, som er typiske for de 3 fagministerier og typer af investeringsprojekter.

Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

18. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 2.

BOKS 2. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

Afgrænsning

19. Vi har undersøgt 112 aktstykker om større investeringsprojekter (anlægsprojekter, an-

skaffelser og byggerier), som er tiltrådt af Finansudvalget i perioden januar 2011 - septem-

ber 2014.

20. Vi har ikke vurderet, om oplysningerne i aktstykkerne er korrekte, og i de tilfælde, hvor

der mangler oplysninger i aktstykkerne, har vi ikke undersøgt, hvorfor de ikke indgår.

21. Vi skal endelig bemærke, at vi kun koncentrerer os om aktstykkeprocessen, dvs. tids-

punktet, fra fagministeriet igangsætter arbejdet med at udarbejde et aktstykke om et projekt,

til aktstykket er tiltrådt af Finansudvalget. Vi har således hverken undersøgt den proces, der

går forud for beslutningen om at fremlægge et aktstykke, eller den periode, der følger, efter

at aktstykket godkendes af Finansudvalget.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

2. Opfylder aktstykkerne budgetvejledningens

krav?

Rigsrevisionen finder, at de 112 aktstykker om investeringsprojekter opfylder hoved-

parten af de krav, som budgetvejledningen stiller til aktstykker.

På flere punkter mangler der dog centrale oplysninger i aktstykkerne. De fleste akt-

stykker mangler således oplysninger om totaløkonomiske vurderinger, og derfor frem-

går det generelt ikke, hvordan aktstykkernes forslag tilgodeser hensynet til sparsom-

melighed. Herudover indeholder ingen af aktstykkerne oplysninger om administrative,

erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle EU-retlige konsekvenser, hvilket Finans-

udvalget ellers særligt har fremhævet som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget.

Rigsrevisionen finder det bemærkelsesværdigt, at så få aktstykker indeholder oplys-

ninger om totaløkonomi, og at ingen af aktstykkerne angiver de nævnte konsekven-

ser.

På et centralt punkt fremstår oplysningerne i aktstykkerne uensartede. Det gælder pri-

sen på projekterne. Den måde, som aktstykkernes oplysninger om de samlede udgif-

ter til projekterne fremstilles på, skaber uklarhed om, hvilke udgifter – fx lønomkost-

ninger og reserver – der indgår i prisskønnet. Det gør prisoplysningerne ugennemsig-

tige og usammenlignelige.

Der er generelt stor forskel på, hvordan projekterne beskrives i aktstykkerne. Fx er

risici ved projekterne beskrevet meget forskelligt eller slet ikke. Det kan skyldes, at

budgetvejledningen ikke stiller konkrete krav til oplysninger om fx projekternes tids-

ramme, funktionalitet/kvalitet og risici.

Efter Rigsrevisionens opfattelse har disse forhold negative konsekvenser for aktstyk-

kernes kvalitet og dermed for, hvordan aktstykkerne fremstår som beslutningsgrund-

lag. Finansministeriet bør derfor præcisere budgetvejledningens krav – særligt i for-

hold til aktstykkernes sagsfremstilling – og i den forbindelse overveje, om kravet om

at redegøre for totaløkonomiske vurderinger også skal omfatte aktstykker om anskaf-

felser. Dette kan samlet set gøre aktstykkernes indhold mere ensartet og styrke dem

som beslutningsgrundlag.

22. I dette kapitel undersøger vi, om de 112 aktstykker om investeringsprojekter opfylder

budgetvejledningens krav til de oplysninger, der skal fremgå af aktstykkerne.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

23. Kravene til aktstykkernes struktur og indhold fremgår af budgetvejledningens afsnit 3.5

om udarbejdelse af aktstykker. Boks 3 viser budgetvejledningens krav til aktstykkernes struk-

tur.

BOKS 3. BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV TIL AKTSTYKKERNES STRUKTUR

Aktstykker opstilles i følgende punkter:

Indledning

Sagsfremstilling

Motivering for forelæggelsen

Tilslutning fra andre myndigheder

Forslaget

Finansministeriets tilslutning.

De anvendte litra skal angives i aktstykkets venstre margin. Anvendes et punkt ikke, udelades det fuld-

stændigt.

Kilde: Budgetvejledningen, afsnit 3.5 om udarbejdelse af aktstykker.

Hvert punkt har en funktion i aktstykket. Budgetvejledningens krav til aktstykkernes opstilling

skal være opfyldt i alle aktstykker, hvor det er relevant. I aktstykkets 2 første afsnit –

indled-

ning (pkt. a)

sagsfremstilling (pkt. b) –

præsenteres og beskrives aktstykkets forslag. I

disse afsnit skal de projektspecifikke oplysninger fremgå, herunder bl.a. begrundelsen for

forslaget, detaljer om økonomi og finansiering samt konsekvenser af forslaget. Kravene i de

resterende afsnit i aktstykket (pkt. c-f) har karakter af budgettekniske og bevillingsretlige

krav.

24. Vi har behandlet de krav til aktstykkerne, som er relevante for aktstykker om anlægspro-

jekter, anskaffelser og byggerier. Vi har vurderet, om budgetvejledningens krav til aktstyk-

kerne er opfyldt. Kapitlet er bygget op, så de 2 første afsnit handler om henholdsvis aktstyk-

kernes

indledning

sagsfremstilling,

mens det sidste afsnit handler om aktstykkernes øv-

rige punkter.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

2.1. Aktstykkernes indledning

25. Vi har undersøgt, om de 112 aktstykker opfylder de krav, som budgetvejledningen stiller

til aktstykkernes indledning.

26. Tabel 1 viser resultaterne af vores gennemgang af indledningen i de 112 aktstykker.

Tabel 1. Aktstykkernes opfyldelse af budgetvejledningens krav til oplysninger i indledningen

Budgetvejledningens krav, som behandles

i denne beretning

Er det oplyst, hvilket ministerium der stiller

forslaget?

Er karakteren af den foreslåede disposition

oplyst?

Er de samlede udgifter ved dispositionen –

eller udgifterne på årsbasis – oplyst?

Er den eventuelle udgift i finansåret angivet?

Er der oplysninger om kontering eller om for-

delingen på finansår af eventuelle udgifter

ud over finansåret?

Er oplysningerne givet hver for sig, hvis akt-

stykket omfatter flere dispositioner?

Er det for forslag, der medfører en merudgift,

anført, om merudgiften afholdes af en reser-

ve eller modsvares af en kompenserende

budgetforbedring?

Er det for forslag, der ikke medfører en mer-

udgift, angivet, om udgiften afholdes inden

for en given bevilling, eller om forslaget ikke

medfører udgifter i finansåret?

Er det oplyst, om aktstykket ikke må offent-

liggøres?



≤50 %



50-99 %



100 %

Antal aktstykker,

hvor kravet

er relevant

112

Antal relevante

aktstykker, hvor

kravet er opfyldt

112

107

112

Opfyldelsesgrad

Uddybende

bemærkninger

til kravet



Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 1, at vi har vurderet 9 af budgetvejledningens krav til aktstykkernes ind-

ledning. De 112 aktstykker opfylder 6 af de 9 krav fuldt ud, mens 3 krav er opfyldt i over halv-

delen af aktstykkerne.

De 112 aktstykker opfylder dermed i høj grad budgetvejledningens krav til, hvilke oplysnin-

ger der skal fremgå af aktstykkernes indledning. Rigsrevisionen har dog bemærkninger til

2 forhold vedrørende kravene og aktstykkernes opfyldelse heraf. Det gælder de krav, hvor

der i tabellen er angivet et kryds.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

Oplysninger om de samlede udgifter eller udgiften på årsbasis

27. Det fremgår af budgetvejledningens

afsnit 3.5.1 Indledning (pkt. a),

at indledningen i kort-

fattet form skal indeholde oplysninger om bl.a. de samlede udgifter eller udgifterne på års-

basis ved dispositionen.

I 107 ud af 112 relevante akt-

stykker er de samlede udgifter

ved dispositionen – eller udgif-

terne på årsbasis – oplyst.

Vi har vurderet, at kravet er relevant for alle aktstykker og er opfyldt i 107 ud af 112 aktstyk-

ker. Opfyldelsesgraden er således høj. Vi har dog bemærkninger til den måde, som udgiften

præsenteres på, fordi aktstykkernes udgiftsskøn er uensartede på tværs af ministerier og be-

villingstyper.

28. Budgetvejledningen præciserer ikke, hvordan et projekts samlede udgift – eller udgiften

på årsbasis – skal fremstilles i aktstykkerne. Ifølge budgetvejledningens kap. 2 er der end-

videre forskel på, hvilke udgifter der skal medregnes i den samlede udgift. Det fremgår fx af

budgetvejledningen, at interne produktionsomkostninger, dvs. primært løn, skal medregnes,

hvis et investeringsprojekt finansieres via en driftsbevilling. Hvis projektet derimod finansie-

res via en anlægsbevilling, skal interne produktionsomkostninger ikke medregnes. Dog er

der undtagelser fra disse generelle bevillingsregler.

29. Vores gennemgang viser, at der er forskel på, hvordan de udgiftselementer, som indgår

i den samlede udgift i aktstykkernes indledning, beskrives. Boks 4 viser eksempler på op-

lysninger om den samlede udgift i 3 aktstykker.

107

Kilde: Rigsrevisionen.

BOKS 4. EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER OM DEN SAMLEDE UDGIFT I 3 AKTSTYKKER

Akt 123 19/6 2014 om anskaffelse af 9 pansrede køretøjer af typen MASTIFF III



Udgiftsskøn i aktstykkets indledning: ca. 284 mio. kr.



Ifølge aktstykket omfatter den samlede udgift på ca. 284 mio. kr. anskaffelsesomkostningen, og det

oplyses, at skønnet ikke indeholder interne lønudgifter. Desuden oplyses det, at der over en ca.

20-årig periode ud over anskaffelsesomkostningen vil være omkostninger til drift, service og ved-

ligeholdelse samt til levetidsforlængelse på i alt ca. 170 mio. kr.

Akt 133 21/2 2013 om sporskifteudveksling på Fredericia Station



Udgiftsskøn i aktstykkets indledning: 79,6 mio. kr. (inkl. korrektionstillæg på 10 %).



Ifølge aktstykket er den samlede udgift (benævnt totaludgiften) på 79,6 mio. kr. baseret på erfa-

ringstal fra tidligere sporombygninger suppleret med en vurdering af særlige omkostninger i forbin-

delse med bl.a. sikringsarbejder. Skønnet indeholder også midler til tværgående omkostninger til

projektledelse og byggeplads. I udgiftsskønnet er indarbejdet et korrektionstillæg på 10 % i hen-

hold til principperne i ”Ny Anlægsbudgettering”.

Akt 84 31/5 2012 om laboratoriebygning til Roskilde Universitet



Udgiftsskøn i aktstykkets indledning: 115,8 mio. kr. ekskl. moms, men inkl. finansieringsudgifter,

forsikringsudgifter mv.



I aktstykket nedbrydes den samlede udgift på 115,8 mio. kr. i håndværkerudgifter, honorarer, om-

kostninger og uforudsete udgifter.

Det fremgår af boks 4, at der er forskel på, hvilke elementer der indgår i den samlede ud-

gift i de 3 aktstykker, dvs. projektets forventede samlede pris.

Der er bl.a. forskel på, om det fremgår, hvorvidt den samlede udgift indeholder en reserve

til uforudsete udgifter. I aktstykket om sporudskiftning nævnes eksplicit, at prisen indehol-

der et korrektionstillæg på 10 %. I aktstykket om Roskilde Universitet indgår tilsvarende et

beløb vedrørende uforudsete udgifter på 8,6 mio. kr. ud af i alt 115,8 mio. kr. (svarende til

ca. 8 %). I aktstykket om pansrede køretøjer oplyses det ikke, om den samlede udgift inde-

holder en reserve til uforudsete udgifter.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

30. En anden forskel handler om, hvorvidt de interne lønomkostninger/-udgifter er en del af

den samlede pris. I det første aktstykke om anskaffelse af 9 pansrede køretøjer oplyses det,

at interne lønudgifter ikke indgår i den samlede udgift. Dette fremgår derimod ikke af de 2

andre aktstykker i boks 4. Der er i alle 3 tilfælde tale om projekter, som er finansieret af an-

lægsbevillinger.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at der pr. definition ikke indregnes in-

terne lønudgifter i aktstykker om Bygningsstyrelsens statsbyggerier. I ministeriets aktstykke

om Roskilde Universitet nævnes det dog ikke, at interne lønudgifter ikke indgår i den sam-

lede udgift. Transportministeriet skal i modsætning til Forsvarsministeriet og Klima-, Ener-

gi- og Bygningsministeriet medregne interne lønudgifter (”anlægsløn”) i den samlede udgift

for ministeriets projekter, jf. anmærkningerne til ministeriets bevilling på finansloven. Det

fremgår imidlertid ikke af Transportministeriets aktstykke om sporskifteudveksling på Frede-

ricia Station, at interne lønudgifter indgår i udgiftsskønnet. Som de 3 eksempler i boks 4 vi-

ser, er der dermed forskel på, hvordan oplysningerne om de interne lønomkostninger/-ud-

gifter beskrives i aktstykkerne.

31. Vores gennemgang viser, at den samlede udgift beregnes forskelligt fra ministerium til

ministerium, bl.a. afhængigt af bevillingstype og eventuelle særregler. Aktstykkernes sam-

lede udgiftsskøn er således ikke direkte sammenlignelige, og det er ikke altid klart, om en

udgift, fx løn, indgår i skønnet.

32. Finansministeriet oplyser, at ministeriet generelt ikke finder, at forskelle i opgørelsesme-

toder skaber uklarhed eller forringer aktstykkernes kvalitet, men at de tværtimod understøt-

ter de disponeringsmæssige forskelle, der er mellem bevillingstyper og -formål.

Rigsrevisionen anerkender, at der kan være forskel på, hvordan et aktstykkes samlede ud-

gift skal opgøres, afhængigt af fx bevillingstype og typen af investeringsprojekt. Problemet

med den nuværende praksis er dog, at det i aktstykkerne er uklart, at der

disse forskelle

i opgørelsen af den samlede udgift, og denne forskel kan ikke alene forklares med forskelle

i bevillingstyper, jf. boks 4. Når den samlede udgift ikke beskrives på samme måde, finder

Rigsrevisionen, at oplysningerne om den samlede udgift i aktstykkerne ikke skaber tilstræk-

kelig gennemsigtighed om investeringsprojekternes pris.

Oplysninger om den eventuelle udgift i finansåret

33. Det fremgår af budgetvejledningens afsnit om aktstykkets indledning, at den i kortfattet

form skal indeholde oplysninger om den eventuelle udgift i finansåret.

34. Vi har vurderet, at kravet er relevant for de 81 aktstykker, hvor der er en udgift i finans-

året, og at kravet er opfyldt i 50 af aktstykkerne.

35. Efter Rigsrevisionens opfattelse af budgetvejledningens krav skal finansårets udgift op-

lyses i aktstykker, hvis forslaget medfører en udgift for staten i indeværende finansår.

Finansministeriet har dog oplyst, at kravet skal forstås således, at det skal fremgå af indled-

ningen, hvis det projekt, der søges om penge til, indebærer

udgifter

i finansåret, som kræ-

ver midler ud over det allerede bevilgede, dvs. at der optages en

merudgift

på tillægsbevil-

lingsloven i finansåret. Finansministeriet finder derfor, at kravet kun er relevant, når der op-

tages en udgift på tillægsbevillingsloven.

Det fremgår dog af budgetvejledningen, at der i aktstykkets indledning skal oplyses om

”den

eventuelle udgift i finansåret”.

Budgetvejledningen lægger således op til, at der skal oplyses

om statslige udgifter – ikke kun eventuelle merudgifter. Det betyder, at kravet ifølge Rigs-

revisionens opfattelse er relevant for 81 aktstykker. I henhold til Finansministeriets udlæg-

ning er kravet derimod kun relevant for 51 af aktstykkerne, hvoraf de 50 opfylder kravet.

I 50 ud af 81 relevante aktstyk-

ker er den eventuelle udgift i fi-

nansåret angivet.

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

Rigsrevisionen finder dermed, at der ikke er overensstemmelse mellem budgetvejledningens

krav om, at der skal oplyses om eventuelle udgifter i finansåret, og ministeriernes praksis

med kun at oplyse om finansårets udgift, hvis der er tale om en merudgift.

Resultater

36. Undersøgelsen viser, at de 112 aktstykker i vidt omfang lever op til budgetvejledningens

krav til indledningen. Aktstykkerne opfylder således fuldt ud 6 af budgetvejledningens 9 krav

til indledningen, mens 3 krav er opfyldt i over halvdelen af aktstykkerne.

Det er dog vanskeligt at gennemskue, hvad der indgår i investeringsprojekternes forven-

tede pris (den samlede udgift). I nogle aktstykker nævnes det fx, at prisskønnet indeholder

interne lønomkostninger/-udgifter og reserver. I andre aktstykker omtales disse udgifter

derimod slet ikke.

Budgetvejledningen beskriver ikke klart, hvilke udgifter der skal indgå i projekternes sam-

lede udgift i aktstykkerne, ligesom der er forskellige regler for, hvordan udgiften skal bereg-

nes, afhængigt af bl.a. bevillingstype og ministerium. Der er dermed efter Rigsrevisionens

opfattelse uklarhed om en meget central oplysning i aktstykkerne – nemlig størrelsen af

den udgift, der søges bevilling til.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

2.2. Aktstykkernes sagsfremstilling

37. Vi har undersøgt, om de 112 aktstykker opfylder de krav, som budgetvejledningen stiller

til aktstykkernes sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal bl.a. indeholde en begrundelse for

forslaget, detaljer om økonomi og finansiering samt konsekvenser af forslaget.

38. Tabel 2 viser resultaterne af vores gennemgang af sagsfremstillingen i de 112 aktstyk-

ker.

Tabel 2. Aktstykkernes opfyldelse af budgetvejledningens krav til oplysninger i sagsfremstillingen

Budgetvejledningens krav, som behandles i

denne beretning

Er begrundelsen for den foreslåede disposi-

tion angivet?

Er der redegjort for dispositionens enkelt-

heder?

Indeholder sagsfremstillingen de samme op-

lysninger som anmærkninger til et bevillings-

forslag på finansloven?

Er det anført, hvis sagen tidligere har været

forelagt for Finansudvalget?

Er der redegjort for fordelingen af udgiften,

hvis forslaget medfører udgifter i senere

finansår?

Er der redegjort for eventuelle kompense-

rende besparelser?

Er der en specifikation af udgifterne i finans-

året?

Er der redegjort for den totaløkonomiske

vurdering af projektet?

Er der et skøn over byggeriets virkninger

for den vedkommende institutions drift mv.?

Er der i relevant omfang redegjort for admi-

nistrative, erhvervs- og miljømæssige samt

eventuelle EU-retlige konsekvenser af for-

slaget?



≤50 %



50-99 %



100 %

Antal aktstykker,

hvor kravet

er relevant

112

Antal relevante

aktstykker, hvor

kravet er opfyldt

112

Opfyldelsesgrad

Uddybende

bemærkninger

til kravet



Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 2, at vi har vurderet 10 af budgetvejledningens krav til aktstykkernes

sagsfremstilling. De 112 aktstykker opfylder 4 af budgetvejledningens krav fuldt ud, mens

3 af kravene opfyldes i over halvdelen af aktstykkerne. Ét af kravene er kun opfyldt i meget

få aktstykker. Et andet krav har vi ikke kunnet vurdere, men vi har alligevel valgt at med-

tage det i tabellen, da vi vil knytte en bemærkning hertil.

Kravet om at redegøre for totaløkonomiske vurderinger er kun opfyldt i meget få aktstykker.

Der er ikke redegjort for administrative, erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle EU-ret-

lige konsekvenser i nogen af de 112 aktstykker. Vi har dog ikke kunnet bedømme, hvor man-

ge aktstykker dette krav er relevant for, da det er baseret på et fagligt skøn i den konkrete

sag. Der er således flere forhold vedrørende kravene og aktstykkernes opfyldelse heraf,

som vi vil gennemgå nærmere i det følgende. Disse krav er markeret med et kryds i tabel 2.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

Indeholder sagsfremstillingen samme oplysninger som finansloven?

39. Det fremgår af budgetvejledningens afsnit om aktstykkernes sagsfremstilling, at sags-

fremstillingen har samme funktion og betydning som anmærkningerne til et bevillingsforslag

på finansloven, og fremstillingen skal derfor indeholde de oplysninger, der skal fremgå af an-

mærkningerne, jf. ØAV.

40. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, om aktstykkerne indeholder de samme oplys-

ninger som bevillingsanmærkningerne, da budgetvejledningen ikke præciserer, hvilke oplys-

ninger aktstykkerne – i lighed med bevillingsanmærkninger – skal indeholde. Budgetvejled-

ningen henviser til ØAV, som fastsætter bestemmelser for bl.a. anmærkninger til hovedkonti

og til finanslovsforslaget for de enkelte bevillinger, jf. boks 5.

BOKS 5. ANMÆRKNINGER TIL BEVILLINGSFORSLAG

Anmærkninger til hovedkonti skal indeholde en generel beskrivelse af anvendelsen af de bevillinger,

der søges på hovedkontoen. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte disse forhold: bevillingens formål og even-

tuelle sammenhæng med andre bevillingsforslag, eventuelle større ændringer i arbejdsopgaverne,

standarden eller andre aktivitetsforudsætninger, der er gennemført eller forventes at ske, og hvilken

statslig myndighed der afholder/oppebærer de udgifter og indtægter, som søges på hovedkontoen.

Anmærkninger til de enkelte bevillinger kan fastsætte særlige bevillingsbestemmelser, der supplerer

eller fraviger de almindelige bevillingsbestemmelser i budgetvejledningen mv.

Kilde: Økonomisk-Administrativ Vejledning (ØAV).

Finansministeriet har hertil oplyst, at budgetvejledningen ikke stiller krav om, at fx budget-

oversigter og anlægsskemaer, der fremgår af anmærkninger til bevillingsforslag, tilsva-

rende skal fremgå af aktstykker. Ministeriet har derudover oplyst, at aktstykkerne indholds-

mæssigt, men ikke udformningsmæssigt, skal svare til bevillingsloven.

41. Efter Rigsrevisionens opfattelse er budgetvejledningens krav om, at sagsfremstillingen

skal indeholde de samme oplysninger som bevillingsanmærkninger, formuleret meget uklart.

Det betyder, at det ikke er muligt at vurdere, om kravet er opfyldt i det enkelte aktstykke. Akt-

stykkerne indeholder dog generelt flere og mere detaljerede oplysninger end anmærknin-

gerne til bevillingsforslag på finansloven, men der er samtidig stor forskel på, hvilke oplys-

ninger aktstykkerne medtager om projektet i sagsfremstillingen.

Som eksemplerne i boks 6 viser, er der således en væsentlig forskel på aktstykkernes be-

skrivelse af fx risici ved de berørte investeringsprojekter. Der er ikke krav om, at risici skal

fremgå af aktstykkerne, men vi har valgt at trække eksemplet frem her, da risikovurderin-

ger er særligt relevante for aktstykker om investeringsprojekter, fordi der er en stor risiko for

fordyrelser og forsinkelser af denne type projekter.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

BOKS 6. EKSEMPLER PÅ BESKRIVELSE AF RISICI I AKTSTYKKER

Akt 94 31/3 2011 om anskaffelse af beskyttelsespakke til pansret mandskabsvogn

Det nævnes, at der i forbindelse med tests kan forekomme en tidsmæssig forskydelse.

Akt 10 7/11 2013 om byggeri for Health ved Aarhus Universitet

Det nævnes, at byggeriet, som hovedsageligt finansieres ved låntagning, er baseret på en forventning

om stigende taxameterindtægter som følge af forventet meroptag af studerende. Hvis denne forud-

sætning ikke holder, har universitetet tilstrækkelig egenkapital til at kunne modstå et fald i taxameter-

indtægterne.

Akt 91 13/5 2014 om forstærkning af den gamle Lillebæltsbro

Det fremgår af aktstykkets sagsfremstilling, at der er foretaget en vurdering af de væsentligste risici

i projektet. Disse risici vurderes at være af tidsmæssig og økonomisk karakter og skyldes, at der

ikke er tidligere erfaringer med lignende projekter. Der vil derfor skulle foretages de nødvendige for-

anstaltninger i form af lukning og evakuering af broen, hvis forstærkningen af broen mod forventning

påvirker bropillerne væsentligt. Risiciene imødekommes ved, at der i projektets totaludgift er indar-

bejdet et korrektionstillæg på 10 %.

Det fremgår af boks 6, at de 2 førstnævnte aktstykker ikke omtaler en risikovurdering, men

dog nævner, at der kan forekomme forsinkelser og et fald i de forventede indtægter i forhold

til det oplyste. I det tredje aktstykke vedrørende Lillebæltsbroen omtales en risikovurdering,

og de væsentligste identificerede risici nævnes. I dette aktstykke nævnes det således, at det

kan komme på tale at lukke og evakuere Lillebæltsbroen, hvis de omtalte risici indtræffer, og

at eventuelle fordyrelser hermed kan håndteres inden for korrektionstillægget.

Eksemplerne viser altså, at aktstykkerne på forskellig vis og i forskelligt omfang beskriver ri-

sici ved projekterne. Vores gennemgang af de 112 aktstykker viser desuden, at der i

mange aktstykker slet ikke omtales risici ved projekterne.

En beskrivelse af risici, sandsynligheden for, at risiciene indtræffer, og konsekvensen heraf

er efter Rigsrevisionens opfattelse et væsentlig element i et beslutningsgrundlag. Kvaliteten

af beslutningsgrundlaget varierer betydeligt, alt efter hvad ministerierne oplyser om risici i

aktstykkerne.

42. Netop manglen på konkrete krav om fx oplysninger om projekternes tidsramme, funktio-

nalitet/kvalitet og risici i sagsfremstillingen betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at der

bliver forskel på projekternes bevillingsforudsætninger, afhængigt af hvad ministeriet har

oplyst om projektet i sagsfremstillingen i aktstykket. Dette har også betydning for mulighe-

derne for efterfølgende at følge op på konkrete forhold i projektet.

Redegørelse for totaløkonomiske vurderinger

43. Budgetvejledningen stiller krav om, at der ved forslag om anlægsprojekter og byggerier

skal redegøres for den gennemførte totaløkonomiske vurdering, herunder alternative mulig-

heder for organiseringen af projektet. Budgetvejledningen præciserer dog ikke, hvilke oplys-

ninger redegørelsen for den totaløkonomiske vurdering skal indeholde.

44. En totaløkonomisk vurdering omfatter en analyse af udgifterne til anlæg og alle fremti-

dige udgifter til drift og vedligeholdelse. Vurderinger og beregninger af totaløkonomi kan

anvendes til at sammenligne alternative projektløsninger med henblik på at vælge den øko-

nomisk mest hensigtsmæssige løsning. Udgifterne i et byggeprojekts driftsfase svarer fx til

ca. 60-80 % af projektets samlede økonomi set over en 30-årig periode, jf. den daværen-

de Erhvervs- og Byggestyrelses publikation ”Bedste Praksis-manual om totaløkonomi” fra

2009. Totaløkonomiske vurderinger skal således sikre, at der tages hensyn til sparsommelig-

hed.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

45. Efter Rigsrevisionens opfattelse forudsætter budgetvejledningen, at der skal redegøres

for, om der er gennemført en totaløkonomisk vurdering af anlægsprojekter og byggerier, før

aktstykket forelægges. Det betyder samtidig, at det skal fremgå af aktstykket, hvis der ikke

på det tidspunkt, hvor aktstykket forelægges, er foretaget en totaløkonomisk vurdering af pro-

jektet.

I beretning nr. 17/2013 om Byg-

ningsstyrelsens anvendelse af

totaløkonomi i statslige bygge-

projekter bemærkede Rigsrevi-

sionen, at Finansministeriet og

Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet bør skabe overens-

stemmelse mellem budgetvej-

ledningens bestemmelser og

Bygningsstyrelsens bekendt-

gørelse og vejledning om total-

økonomi i byggerier. Begge mi-

nisterier har tilkendegivet, at de

vil skabe denne sammenhæng.

Finansministeriet vil derudover

i 2015 udarbejde en vejledning

om byggeaktstykker, hvor bl.a.

totaløkonomi adresseres.

46. Finansministeriet har dog oplyst, at ministeriet mener, at kravet skal forstås på den må-

de, at der kun skal redegøres for totaløkonomiske vurderinger i anlægsprojekter og bygge-

rier, hvis en sådan vurdering er gennemført. Her refererer Finansministeriet til budgetvejled-

ningens afsnit 2.8.3, hvoraf det fremgår, at der

i relevant omfang

skal gennemføres en total-

økonomisk vurdering af projektets drifts- og anlægsøkonomi, dvs. at der som udgangspunkt

skal vælges de anlægsløsninger, som giver den bedste samlede anlægs- og driftsøkonomi.

Ifølge Finansministeriet vedrører kravet om at gengive totaløkonomiske vurderinger derfor i

sagens natur alene de tilfælde, hvor ministerierne har vurderet, at det er relevant at foreta-

ge totaløkonomiske vurderinger.

47. Rigsrevisionen finder dog, at der ifølge budgetvejledningen altid skal redegøres for den

gennemførte totaløkonomiske vurdering, herunder også hvis der ikke er foretaget en sådan

vurdering. Efter Rigsrevisionens opfattelse er totaløkonomiske vurderinger vigtige, fordi de

kan være med til at sikre, at projekterne gennemføres på den økonomisk mest fordelagtige

måde. Rigsrevisionen finder, at hensynet til sparsommelighed som udgangspunkt altid er re-

levant i offentlige investeringsprojekter.

48. Rigsrevisionen vurderer, at kravet om at redegøre for den totaløkonomiske vurdering af

projektet er relevant for 82 aktstykker, der omhandler anlægsprojekter og byggerier. End-

videre har vi vurderet, at kravet ikke er relevant i forhold til aktstykker om projekter, som al-

lerede er langt inde i gennemførelsesprocessen, og hvor der fx er sket en fordyrelse af pro-

jektet, som skal godkendes af Finansudvalget. Vores gennemgang viser, at kun 6 aktstyk-

ker indeholder en redegørelse for den gennemførte totaløkonomiske vurdering og dermed

opfylder budgetvejledningens krav. I ét af de 6 aktstykker nævnes det, at der ikke er fore-

taget en totaløkonomisk vurdering af projektet, men at det vil ske senere.

Rigsrevisionen finder det uklart, om der i aktstykker om anskaffelser skal redegøres for total-

økonomiske vurderinger. Finansministeriet har oplyst, at kravet ikke omfatter investerings-

projekter generelt, men kun anlægsprojekter og byggerier, dvs. at kravet om totaløkonomi-

ske vurderinger ifølge Finansministeriet ikke omfatter anskaffelsesprojekter. Rigsrevisionens

gennemgang af aktstykkerne viser da også, at ingen aktstykker om anskaffelsesprojekter

indeholder en redegørelse for totaløkonomiske vurderinger.

49. Boks 7 viser et eksempel på, hvordan oplysninger om totaløkonomi kan fremgå af et

aktstykke.

6 ud af 82 relevante aktstykker

indeholder oplysninger om to-

taløkonomiske vurderinger.

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

BOKS 7. EKSEMPEL PÅ OPLYSNINGER OM TOTALØKONOMI

”Københavns Politigård er en fredet bygning, og langt hovedparten af projektets totaludgift skal dæk-

ke udgifter til udskiftning og genskabelse af eksisterende bygningsdele (genopretning) samt vedlige-

hold. Disse udskiftninger samt vedligehold indebærer som følge af fredningen og de dermed for-

bundne restriktioner fra Kulturstyrelsen, at der for størstedelens vedkommende ikke kan vælges

mellem flere løsninger.

Bygningsstyrelsen har gennemført totaløkonomiske beregninger og vurderinger for øvrige dele af pro-

jektet. Bygningsstyrelsen har valgt at foretage totaløkonomiske beregninger for ventilation, da dette

system har mange konsekvenser for de efterfølgende prioriteringer og valg af indsatser.

I projektet er der gennemført totaløkonomiske beregninger vedrørende tre ventilationsprincipper: hy-

bridventilation (udsugning), ventilation med mekanisk udsugning og indblæsning og naturlig ventila-

tion (Politigården har oprindeligt haft et naturligt ventilationssystem). Beregningerne har vist, at re-

etableringen af den naturlige ventilation er den bedste, billigste og mest energirigtige løsning, hvor-

for denne løsning er valgt. Valget har indebåret en skønnet besparelse på i størrelsesordenen 25 mio.

kr. i forhold til den oprindeligt foreslåede mekaniske ventilationsløsning. I forbindelse med energimo-

derniseringer er flere alternativer vurderet og beregnet i forhold til rentabilitet. De valgte løsninger er

alle rentable i forhold til investeringens levetid”.

Kilde: Uddrag fra klima-, energi- og bygningsministerens Akt 115 4/6 2014 om genopretnings-, re-

noverings- og energioptimeringsarbejder på Københavns Politigård.

Det fremgår af boks 7, at oplysninger om totaløkonomi indgår i aktstykkets sagsfremstilling.

Der er gennemført en totaløkonomisk vurdering på en del af byggeriet, og eksemplet viser

samtidig, at der er overvejet flere alternative løsningsforslag.

Redegørelse for administrative, erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle EU-ret-

lige konsekvenser

50. Det fremgår af budgetvejledningens afsnit om aktstykkernes sagsfremstilling, at der i re-

levant omfang – ud over de økonomiske konsekvenser – skal redegøres for administrative,

erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle EU-retlige konsekvenser af forslaget.

51. Ingen af de 112 aktstykker indeholder oplysninger om denne type konsekvenser.

52. Kravet om, at aktstykkerne i relevant omfang skal angive administrative, erhvervs- og

miljømæssige samt eventuelle EU-retlige konsekvenser, er formuleret åbent. Det er såle-

des vanskeligt at afgøre præcist, hvornår det er relevant at redegøre for denne type konse-

kvenser, idet der ikke er angivet nogen relevanskriterier i budgetvejledningen. Budgetvej-

ledningen stiller heller ingen formkrav til disse oplysninger, fx at de skal svare til bemærk-

ningerne til lovforslag.

53. Finansministeriet har oplyst, at kravet skal forstås på den måde, at der redegøres for

administrative, erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle EU-retlige konsekvenser, hvis

ministerierne skønner, at forslaget i aktstykket har sådanne konsekvenser.

54. Transportministeriet har oplyst, at der forud for udarbejdelsen af ministeriets aktstykker

typisk er gennemført en forundersøgelse og en VVM-undersøgelse, og at der eventuelt er

vedtaget en anlægslov i Folketinget. Heri indgår overvejelser om bl.a. miljømæssige konse-

kvenser. Transportministeriet har oplyst, at der er tale om meget omfattende redegørelser,

som det vil være uhensigtsmæssigt at indarbejde i et aktstykke, fordi aktstykkerne enten vil

blive meget omfangsrige, hvorved beslutningsgrundlaget vil blive mudret til, eller og-

så må redegørelserne forkortes så meget, at de reelt bliver intetsigende. Endvidere har

Transportministeriet oplyst, at der i ministeriets aktstykker er oplysninger om trafikale konse-

kvenser og sporspærringer.

I ingen af de 112 aktstykker er

der redegjort for administra-

tive, erhvervs- og miljømæssi-

ge samt eventuelle EU-retlige

konsekvenser af forslaget

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

55. Finansudvalget har fremhævet kravet om at beskrive konsekvenser ud over de økono-

miske som et vigtigt element i beslutningsgrundlaget for udvalget, jf. boks 8.

BOKS 8. CITAT FRA FINANSUDVALGET OM SAGSFREMSTILLINGEN I AKTSTYKKERNE

”Udvalget er opmærksomt på, at det i den gældende Budgetvejlednings punkt 3.5.2 om sagsfremstil-

lingen i aktstykker er anført, at sagsfremstillingen har samme funktion og betydning som anmærknin-

gerne til et bevillingsforslag på finansloven. Det indebærer efter Finansudvalgets opfattelse, at sags-

fremstillingen i aktstykker skal udgøre et fyldestgørende beslutningsgrundlag for Finansudvalget, her-

under at der ud over de økonomiske konsekvenser i relevant omfang skal redegøres for administra-

tive, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser og eventuelt forholdet til EU-retten m.v.”

Kilde: Beretning om Finansudvalgets arbejdsform m.v. af 27. oktober 2005 og gentaget i beretning af

7. april 2011.

56. Rigsrevisionen kan konstatere, at kravet om at oplyse om denne type af ikke-økonomi-

ske konsekvenser ikke er opfyldt i nogen af de 112 gennemgåede aktstykker.

Efter Rigsrevisionens opfattelse kan det være relevant at angive et projekts konsekvenser

ud over de økonomiske. Desuden kan vi konstatere, at oplysninger om ikke-økonomiske

konsekvenser, fx i Transportministeriets tilfælde, allerede er tilvejebragt i forbindelse med

projektforberedelsen. Det vil derfor ikke medføre væsentligt merarbejde kort at beskrive dis-

se konsekvenser i aktstykkerne.

Resultater

57. Undersøgelsen viser, at de 112 aktstykker fuldt ud opfylder 4 af budgetvejledningens

10 krav til sagsfremstillingen. 3 krav vurderes at være opfyldt i overvejende grad, mens ét

krav er opfyldt i meget få aktstykker. Vi har ikke kunnet vurdere opfyldelsesgraden af 2 af

budgetvejledningens krav.

Der er stor forskel på detaljeringsgraden i aktstykkernes sagsfremstilling. Efter Rigsrevisio-

nens opfattelse betyder manglen på konkrete krav om fx oplysninger om projekternes tids-

ramme, funktionalitet/kvalitet og risici, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget varierer bety-

deligt, alt efter om ministerierne oplyser om disse forhold i aktstykkerne.

Rigsrevisionen konstaterer, at kun 6 aktstykker indeholder oplysninger om den totaløkono-

miske vurdering af aktstykkernes forslag, selv om kravet er relevant for hovedparten af de

gennemgåede aktstykker. At så få aktstykker indeholder oplysninger om totaløkonomi un-

drer Rigsrevisionen, da totaløkonomiske vurderinger efter Rigsrevisionens opfattelse er vig-

tige, fordi de kan være med til at sikre, at projekterne gennemføres på den økonomisk mest

fordelagtige måde. Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at anskaffelsesprojekter, fx køb

af tog eller større anskaffelser til Forsvaret, ikke er omfattet af dette krav. Rigsrevisionen

finder det dog ligeså relevant at oplyse om totaløkonomiske vurderinger i aktstykker om an-

skaffelsesprojekter som i aktstykker om anlægsprojekter og byggerier, da hensynet til spar-

sommelighed er relevant for alle offentlige investeringsprojekter.

I ingen af de 112 aktstykker oplyses der om administrative, erhvervs- og miljømæssige samt

eventuelle EU-retlige konsekvenser. Da Finansudvalget flere gange særligt har fremhævet

dette krav som væsentligt i forhold til at give udvalget et fyldestgørende beslutningsgrund-

lag, finder Rigsrevisionen det bemærkelsesværdigt, at ingen aktstykker angiver disse kon-

sekvenser.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OPFYLDER AKTSTYKKERNE BUDGETVEJLEDNINGENS KRAV?

2.3. Aktstykkernes øvrige punkter

58. Budgetvejledningens krav til aktstykkernes afsnit om motivering af forslaget (pkt. c),

tilslutning fra andre myndigheder (pkt. d), formalisering af forslaget (pkt. e) og Finansmini-

steriets tilslutning (pkt. f) er af mere budgetteknisk og bevillingsretlig karakter. Vi har under-

søgt, om de 112 aktstykker opfylder kravene til disse afsnit.

59. I afsnittet om motivering af forslaget skal ministeriet begrunde, hvorfor ministeriet frem-

lægger et aktstykke om det pågældende projekt. Ministeriet skal bl.a. redegøre for, hvorfor

forslaget ikke kan afvente en bevilling på finansloven for et senere år, ligesom der skal oply-

ses, hvis aktstykket forelægges i henhold til en bestemmelse i en lov eller tekstanmærkning.

Kravene til pkt. c er formuleret som krav, der skal opfyldes i alle aktstykker. Vores gennem-

gang viser, at langt hovedparten af aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav om at

angive en begrundelse for, at forslaget ikke kan afvente bevilling i et senere finansår.

60. I afsnittet om tilslutning fra andre myndigheder skal ministeriet redegøre for andre myn-

digheders godkendelse af forslaget i aktstykket. Dette krav er dog kun relevant i nogle få af

aktstykkerne.

61. I afsnittet om formalisering af forslaget skal ministeriet bl.a. beskrive, om forslaget i akt-

stykket skal optages på lov om tillægsbevilling, om udgiften afholdes af en eksisterende be-

villing eller vil blive søgt dækket på en senere finanslov. Pkt. e indeholder således primært

budgettekniske krav, der skal sikre, at bevillingen optræder rigtigt i statens budget. Vores

gennemgang viser, at aktstykkerne opfylder kravene vedrørende formalisering af forslaget.

62. Budgetvejledningen stiller også krav om, at det skal fremgå af aktstykkerne, at Finans-

ministeriets tilslutning foreligger. Dette krav er opfyldt i alle aktstykkerne.

Resultater

63. Undersøgelsen viser, at de 112 aktstykker i langt de fleste tilfælde medtager de oplys-

ninger, som budgetvejledningen stiller krav om i forhold til aktstykkernes pkt. c, d, e og f.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FAGMINISTERIERNES UDARBEJDELSE AF AKTSTYKKER

3. Fagministeriernes udarbejdelse af aktstykker

Rigsrevisionen vurderer, at Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-, Ener-

gi- og Bygningsministeriet i overvejende grad udarbejder aktstykkerne i overensstem-

melse med budgetvejledningen.

De 3 ministerier har interne retningslinjer med en fast procedure for, hvordan udarbej-

delsen af aktstykkerne skal foregå, og her står budgetvejledningen centralt. Ingen af

ministerierne kan dog dokumentere, hvorfor deres aktstykker mangler centrale oplys-

ninger om fx totaløkonomi og administrative, erhvervs- og miljømæssige samt even-

tuelle EU-retlige konsekvenser af projekterne og dermed afviger fra budgetvejlednin-

gen.

Alle 3 ministerier har procedurer, der sigter mod, at ministerierne forelægger aktstyk-

ker om relevante investeringsprojekter for Finansudvalget. I procedurerne indgår og-

så krav til opfølgning på projekterne. På baggrund heraf kan ministerierne tage stilling

til, om der er behov for at forelægge aktstykker for Finansudvalget.

MINISTERIUM

64. I dette kapitel undersøger vi, om Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet udarbejder aktstykkerne i overensstemmelse med budget-

vejledningens krav til oplysninger om investeringsprojekter. Vi undersøger også, om mini-

sterierne har procedurer, der skal sikre, at de forelægger aktstykker om alle relevante in-

vesteringsprojekter for Finansudvalget.

3.1. Fagministerierne udarbejder aktstykkerne efter budgetvejledningen

65. Vi har vurderet, om Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-, Energi- og Byg-

ningsministeriet udarbejder aktstykkerne om investeringsprojekter, så oplysningerne i akt-

stykkerne opfylder budgetvejledningens krav hertil. Det har vi gjort ved at undersøge, om

de 3 ministerier har retningslinjer på både departementsniveau og styrelsesniveau, der skal

sikre, at aktstykkerne er i overensstemmelse med budgetvejledningens krav. Dernæst har

vi gennemgået 5 udvalgte aktstykker på hvert ministerområde for at undersøge, om departe-

mentet i de 3 ministerier har sikret, at de oplysninger om investeringsprojekter, som budget-

vejledningen stiller krav om, fremgår af aktstykket, inden det sendes til Finansministeriet.

66. De 3 ministerier har organiseret deres arbejde med aktstykkerne lidt forskelligt, men

som hovedregel udarbejder styrelser mv. selve aktstykkeudkastet, og departementet be-

handler aktstykkeudkastet og er koordinator i forbindelse med Finansministeriets behand-

ling af aktstykket.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FAGMINISTERIERNES UDARBEJDELSE AF AKTSTYKKER

Retningslinjer for udarbejdelse af aktstykker i fagministerierne

67. Vi har undersøgt, om ministerierne har udarbejdet retningslinjer for aktstykkeudarbejdel-

sen på både departementsniveau og styrelsesniveau, hvoraf det fremgår, at aktstykkerne

skal udarbejdes i overensstemmelse med budgetvejledningen.

68. Alle 3 ministerier har retningslinjer på enten departementsniveau eller styrelsesniveau,

og alle 3 ministerier henviser til budgetvejledningen i retningslinjerne og benytter budget-

vejledningen som en del af deres retningslinjer for udarbejdelse af aktstykker.

I de 3 ministerier har man på forskellig vis suppleret retningslinjerne med standardaktstyk-

ker (skabeloner). I

Transportministeriet

har Banedanmark et standardaktstykke til fornyel-

sesprojekterne, der er aftalt med departementet og Finansministeriet. I

Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet

arbejder Bygningsstyrelsen med et standardaktstykke, mens Forsvars-

ministeriet tager udgangspunkt i det senest godkendte aktstykke.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er det en udmærket måde at understøtte en effektiv udar-

bejdelse og behandling af aktstykker på, der er tilpasset det enkelte ministerområdes typi-

ske projekter, og metoden kan også understøtte en vis konsistens i den måde, som projek-

terne præsenteres på over for Finansudvalget. Der bør dog efter Rigsrevisionens opfat-

telse altid ske et tjek af, om der er krav i budgetvejledningen, som er relevante i de enkelte

tilfælde. Dette tjek understøtter ministeriernes retningslinjer.

Fagministeriernes gennemgang af aktstykkerne

69. Vi har undersøgt, om departementerne i Transportministeriet, Forsvarsministeriet og

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har gennemgået 5 udvalgte aktstykker om investe-

ringsprojekter, inden aktstykket blev sendt til Finansministeriet. Vi har set på, om departe-

menterne i deres gennemgang kontrollerer, at de oplysninger om projekterne, som budget-

vejledningen i afsnit 3.5 stiller krav om, fremgår af aktstykket.

Vi har i denne gennemgang kun undersøgt, om det fremgår klart af sagen ud fra korrespon-

dance mellem sagsbehandlere i ministerierne, at departementerne har gennemgået, om

budgetvejledningens krav er opfyldt.

Departementernes gennemgang af aktstykkerne i forhold til budgetvejledningen

70. Vores gennemgang af de 15 aktstykkesager viser, at departementerne i Transportmini-

steriet og Forsvarsministeriet har gennemgået sagerne og i den forbindelse forholdt sig til

kravene i budgetvejledningen. Vi kan kun i én af sagerne fra Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet se, at departementet har behandlet aktstykket, inden aktstykket blev sendt til Fi-

nansministeriet.

71. Departementerne i

Transportministeriet

Forsvarsministeriet

har afgivet en række be-

mærkninger til aktstykkeudkastene og har afklaret forhold omkring aktstykkerne med fx sty-

relserne, inden aktstykkeudkastene blev sendt til Finansministeriet. Begge ministerier har

oplyst, at departementerne foretager en gennemgang af aktstykkerne med udgangspunkt i

budgetvejledningens afsnit 3.5, inden aktstykkerne sendes til behandling i Finansministe-

riet.

72. I forhold til

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

fremgår det som nævnt ovenfor kun

af én sag, at der er korrespondance mellem departementet og Bygningsstyrelsen om akt-

stykkets indhold. I de andre sager er det ikke tydeligt, hvilken rolle departementet har haft i

behandlingen af aktstykkerne, inden de blev sendt til Finansministeriet.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FAGMINISTERIERNES UDARBEJDELSE AF AKTSTYKKER

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement har oplyst, at departementet kvalitets-

sikrer aktstykkerne og bl.a. tjekker, om aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav. De-

partementet gennemgår således de relevante krav i budgetvejledningen, herunder afsnit

3.5 i forhold til aktstykkerne, og beder Bygningsstyrelsen om supplerende oplysninger, hvis

departementet vurderer, at der er mangler i aktstykkerne. Det er således departementets

vurdering, at departementet foretager en systematisk gennemgang i forhold til budgetvej-

ledningens krav. For at kunne dokumentere denne gennemgang fremadrettet vil departe-

mentet udarbejde en vejledning til gennemgangen og dokumentationen heraf.

Bygningsstyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen ved oversendelsen til departementet

sjældent gør opmærksom på, hvis der er særlige forhold, som kræver andre oplysninger

end dem, standardaktstykket lægger op til (fx en yderligere specificering af udgifter). Så-

danne drøftelser vil typisk ske i forbindelse med selve sagsbehandlingen af aktstykket.

73. Rigsrevisionens gennemgang af de 15 aktstykker viser, at de i vid udstrækning opfyl-

der de krav, som budgetvejledningen stiller til oplysninger i aktstykker. Men som vi også

har vist i kap. 2, så mangler disse aktstykker centrale oplysninger om fx totaløkonomiske

vurderinger og angivelser af administrative, erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle

EU-retlige konsekvenser.

I ingen af sagerne kan vi se, på hvilket grundlag ministerierne er kommet frem til, at disse

oplysninger ikke skal tages med i aktstykket. Der er således ikke i sagerne dokumentation

for, at departementerne i nogen af sagerne har taget stilling til, om der er afvigelser fra bud-

getvejledningens krav og i så fald hvorfor.

74. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at Bygningsstyrelsen efter Rigsrevisi-

onens beretning om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggepro-

jekter har ændret standardaktstykket, så det nu indeholder krav om totaløkonomisk vurde-

ring, og at aktstykker afgivet efter maj 2014 indeholder totaløkonomiske vurderinger.

Resultater

75. Undersøgelsen viser, at de 3 ministerier i overvejende grad udarbejder aktstykkerne

om investeringsprojekter, så oplysningerne i aktstykkerne opfylder budgetvejledningens

krav hertil. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at ministerierne ikke forholder sig til, at

budgetvejledningens krav til oplysninger ikke imødekommes/ikke findes relevante i den

enkelte sag.

De 3 ministerier har retningslinjer for udarbejdelse af aktstykker på departementsniveau

og/eller styrelsesniveau. I alle 3 ministerier er budgetvejledningen ifølge retningslinjerne

central i den måde, som aktstykkerne udarbejdes på, da det indgår i retningslinjerne i alle

3 ministerier, at aktstykkerne skal udarbejdes i overensstemmelse med budgetvejlednin-

gen.

De 15 aktstykker, som Rigsrevisionen har gennemgået ministeriernes sagsbehandling af,

mangler generelt de samme centrale oplysninger vedrørende fx totaløkonomi og admini-

strative, erhvervs- og miljømæssige samt eventuelle EU-retlige konsekvenser, som vi har

fundet gælder for de fleste af de 112 aktstykker i kap. 2. I ingen af sagerne er der doku-

mentation for, at departementerne har taget stilling til, om der er krav i budgetvejlednin-

gen, som ikke opfyldes i aktstykkerne og i givet fald hvorfor.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FAGMINISTERIERNES UDARBEJDELSE AF AKTSTYKKER

3.2. Fagministerierne har procedurer til at sikre aktstykkeforelæggelse

76. Vi har undersøgt, om Transportministeriet, Forsvarsministeriet og Klima-, Energi- og Byg-

ningsministeriet har procedurer, der skal sikre, at de forelægger aktstykker om relevante

investeringsprojekter for Finansudvalget i henhold til forelæggelsesgrænserne.

Det har vi gjort ved at se på, om ministerierne har procedurer til at følge op på investerings-

projekterne med henblik på at sikre, at ministerierne forelægger aktstykker for de relevante

projekter på ministerområdet for Finansudvalget. Vi har i den forbindelse kun undersøgt, om

der er procedurer for opfølgning på projekterne.

77. De mest almindelige forlæggelsesgrænser er 60 mio. kr. og 100 mio. kr. for de 3 typer

projekter og de ministerier/institutioner, som vi beskæftiger os med i denne undersøgelse.

Ved væsentlige ændringer, fx hvis totaludgiften stiger med 10 % og minimum 6 og 10 mio.

kr., skal ministerierne søge om fornyet tilslutning hos Finansudvalget. Det gælder for alle

ministerierne, at forelæggelse skal ske snarest og senest 3 måneder efter, at institutionen

får kendskab til en væsentlig ændring, jf. budgetvejledningens afsnit 3.3.1. Dermed er tids-

fristen skærpet i forhold til tidligere budgetvejledninger, hvor der ikke var nogen frist.

Fagministeriernes procedurer til at følge op på investeringsprojekter

78. Alle 3 ministerier har procedurer, der skal sikre, at der følges op på investeringsprojek-

ter – både de projekter, som er godkendt ved aktstykke, og de projekter, som ligger under

forelæggelsesgrænserne, men hvor det er sandsynligt, at de på et tidspunkt kan komme til

at koste så meget, at projekterne skal godkendes ved aktstykke.

79.

Transportministeriet

har oplyst, at departementet månedligt udarbejder en liste med

igangværende sager med udgiftsvirkning samt igangværende aktstykker og sager til rege-

ringens Økonomiudvalg (det såkaldte udgiftsprogram). I udgiftsprogrammerne anføres det,

hvad den forventede udgift er, hvilken bevillingslov projektet optræder i, og hvem projektets

sagsbehandler er.

Transportministeriets institutioner/selskaber har også pligt til straks at orientere departemen-

tet, hvis de får kendskab til en mulig overskridelse af den bevillingsmæssige hjemmel givet

på et aktstykke eller øvrige forudsætninger for aktstykket. Ifølge proceduren gælder det alle

aktstykker, men vil typisk vise sig for aktstykker om anlægsprojekter og transportpuljepro-

jekter, hvor der er væsentlige ændringer af tid, funktionalitet og/eller økonomi. Opfølgnin-

gen sker bl.a. i henhold til principperne i ”Ny Anlægsbudgettering”.

Departementet skal 2 gange årligt sende en liste med institutionernes aktive aktstykker til

institutionerne for at sikre en systematisk opfølgning på tiltrådte aktstykker. Formålet er at

identificere behov for handling i forhold til forpligtelser i aktstykker, fx med hensyn til væ-

sentlige ændringer i et projekts tidsplan og økonomi eller bevillingssituation i øvrigt. Opfølg-

ningen skal give Transportministeriet overblik over, hvornår ministeriet har behov for at

agere. I forbindelse med aktstykkeopfølgningen skal institutionen forholde sig til aktstykkeli-

stens opfølgningspunkter og angive, hvis det enkelte aktstykke kan afstedkomme, at der

skal foretages en opfølgende handling – særligt i forhold til Finansudvalget.

80. I

Forsvarsministeriet

sker der som led i Forsvarsministeriets tilsyn med materielområ-

det en kvartalsvis statusrapportering. Her følger man ifølge bestemmelsen om materielsta-

tusrapportering, om alle større igangværende materielanskaffelser forløber planmæssigt,

herunder at disse gennemføres i overensstemmelse med fx godkendte aktstykker. Formå-

let er endvidere at kunne orientere om, hvilke korrigerende tiltag der er i værksat, hvis en

materielanskaffelse ikke er forløbet planmæssigt.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FAGMINISTERIERNES UDARBEJDELSE AF AKTSTYKKER

Forsvarsministeriets materielstatusrapportering følger anskaffelser over 100 mio. kr. og alle

anskaffelsesprojekter, der er bevilget ved aktstykke, dvs. også hvis anskaffelsen er på un-

der 100 mio. kr. Anskaffelsesprojekter under 60 mio. kr. følges desuden i materielstatusrap-

porteringen, hvis de opfylder bestemte kriterier. Herudover følges de gennem øvrige opfølg-

ningsaktiviteter som fx de løbende budgetkonsolideringsrunder, fx den månedlige bevillings-

kontrol, hvor alle projekter bevilget på aktstykker indgår.

Departementet registrerer fremover aktstykket i aktstykkeoversigten med henblik på løben-

de tilsyn og overblik. Forsvarsministeriet har i den forbindelse oplyst, at der dermed er ud-

arbejdet en ny, styrket opfølgning på aktstykkeprojekter, som skal bygge oven på de øvrige

opfølgningsaktiviteter, der allerede sker i ministeriet. Ifølge ministeriet vil det styrkede tilsyn

bidrage til, at der hurtigt kan igangsættes korrigerende tiltag, eller der kan ske en tidlig fore-

læggelse for Finansudvalget ved væsentlige ændringer i aktstykkeprojekterne.

81. I

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

står Bygningsstyrelsen for den løbende opfølg-

ning på byggeprojekterne. Bygningsstyrelsen har oplyst, at styrelsen sikrer sig overblik over

byggeprojekter via den månedlige byggesagsopfølgning, som omfatter igangværende byg-

geprojekter over 50 mio. kr. og kommende byggesager over 50 mio. kr. og dermed også

eventuelt kommende aktstykkesager.

Når aktstykket er tiltrådt, skal Bygningsstyrelsen levere det i aktstykket beskrevne projekt til

den pris, som aktstykket er tiltrådt på. Ved efterfølgende ændringer – såvel indholdsmæs-

sigt som økonomisk – skal der hele tiden tages stilling til, om disse ændringer indebærer be-

hov for fornyet forelæggelse for Finansudvalget. Styrelsens vejledning indeholder retnings-

linjer for forståelsen af ”væsentlige ændringer” ud fra parametrene tid, pris og kvalitet/funk-

tion.

Bygningsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har en række fast definerede kontrolpunkter i for-

hold til opfølgning på overholdelse af aktstykkeøkonomien og i forhold til vurdering af be-

hov for genforelæggelse eller orientering om væsentlige ændringer i allerede tiltrådte akt-

stykkeprojekter. Styrelsen sikrer sig et overblik over projektporteføljen via de obligatoriske

direktionsforelæggelser om byggesager og drøftelse af potentielle aktstykkesager på må-

nedlige projektmøder. Der er en række faste mødefora, hvor byggeprojekter og aktstykker

er faste punkter på dagsordenen.

Resultater

82. Undersøgelsen viser, at de 3 ministerier har procedurer til at sikre, at de forelægger akt-

stykker om relevante igangværende investeringsprojekter for Finansudvalget i henhold til

budgetvejledningens forelæggelsesgrænser.

De 3 ministerier har alle procedurer, der omfatter en opfølgning på både projekter, der er

godkendt på aktstykke, og på projekter, der eventuelt kan komme over forelæggelsesgræn-

serne og dermed udløse en forelæggelse for Finansudvalget.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FINANSMINISTERIETS BEHANDLING AF AKTSTYKKER

4. Finansministeriets behandling af aktstykker

Finansministeriet gennemgår, om aktstykkernes oplysninger om investeringsprojekter

opfylder budgetvejledningens krav hertil. Rigsrevisionen finder dog, at Finansministe-

riet i kraft af sin centrale rolle i udarbejdelsen af aktstykker i højere grad kunne under-

støtte, at de centrale oplysninger om projekterne indgår.

Finansministeriet har bemærket, at ministeriet på baggrund af en mangeårig praksis

ikke foretager en systematisk gennemgang af, om alle aktstykker lever op til samtlige

forskrifter i budgetvejledningen, da ministeriet lægger vægt på helheden frem for for-

malia. Rigsrevisionen skal i den forbindelse understrege, at vi ikke finder, at budget-

vejledningens krav til aktstykkernes udformning alene kan betragtes som formkrav,

men som vigtige oplysninger om projekterne, der skaber de forudsætninger, som Fi-

nansudvalget godkender bevillingen til projekterne på baggrund af.

83. Det er Finansministeriets rolle i aktstykkeprocessen at tilslutte sig aktstykkerne, inden

fagministerierne kan sende dem til Finansudvalget.

I dette kapitel vurderer vi, om Finansministeriet i den forbindelse gennemgår, om aktstyk-

kerne opfylder kravene i budgetvejledningen til oplysninger om investeringsprojekterne. Det

undersøger vi ved at se nærmere på, om Finansministeriet har retningslinjer for kvalitets-

sikringen af fagministeriernes aktstykker, og om Finansministeriet gennemgår aktstykkerne

inden tilslutning.

FINANSMINISTERIET

4.1. Finansministeriet har retningslinjer for kvalitetssikring

84. Vi har undersøgt, om Finansministeriet har interne retningslinjer for kvalitetssikringen

af aktstykker frem mod ministeriets godkendelse, der understøtter en systematisk gennem-

gang af aktstykker i forhold til kravene i budgetvejledningens afsnit 3.5.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FINANSMINISTERIETS BEHANDLING AF AKTSTYKKER

Fast procedure for kvalitetssikring af aktstykker

85. Vores undersøgelse af Finansministeriets materiale viser, at alle aktstykker kommer

igennem mindst 3 trin i Finansministeriet, jf. figur 2.

Figur 2. Proces for behandling af aktstykker i Finansministeriet

Aktstykket gennemgås i

Center for udgiftspolitik og

modernisering for at ens-

rette alle aktstykker på

tværs af ministerområder

Finansministeriet tilslutter

sig aktstykket efter godken-

delse af afdelingschef og

i nogle tilfælde også af

ledelsesniveauer herover

Aktstykket behandles af

fagministeriets paragraf-

redaktør i Finansministeriet

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Finansministeriet.

Som det fremgår af figur 2, er der flere led i behandlingen af aktstykker i Finansministeriet.

86. Det fremgår af Finansministeriets interne materiale om aktstykkebehandling (kursusma-

teriale), at sagsbehandlingen af aktstykkerne i første trin skal have fokus på:



identifikation af aktstykkets karakter, dvs. hvilken type aktstykke der er tale om (søgende/

orienterende)

den formelle begrundelse for forelæggelsen

sagens indhold, som indebærer en kritisk gennemgang af sagens forudsætninger, her-

under økonomi, tidsplaner og risici, fokus på finansieringen og den videre proces.

den tekniske udformning af aktstykket, jf. budgetvejledningens afsnit 3.5.

87. I Finansministeriets materiale er der en tjekliste over forhold, som sagsbehandlingen skal

omfatte, inden et aktstykke sendes videre, jf. boks 9.

BOKS 9. TJEKLISTE OVER FORHOLD, SOM SKAL AFDÆKKES I BEHANDLINGEN AF ET

AKTSTYKKE



Den formelle begrundelse for forelæggelsen.

Aktstykket er udformet i overensstemmelse med de formelle krav, jf. budgetvejledningen.

Konteringen er korrekt, og beløbene stemmer.

Aktstykket er udformet med øje for modtageren (Finansudvalget).

Budgetkontoret er enig i indholdet i aktstykket.

Aktstykket er koordineret med eventuelt øvrige relevante paragrafredaktører.

Det fremgår, hvilke særlige problemstillinger og/eller opmærksomhedspunkter, der søges om

Center for udgiftspolitik og moderniserings og Finansministeriets ledelsessekretariats hjælp til.

Kilde: Finansministeriet, ”Behandling af aktstykker i FM”, april 2014.

Som det fremgår af boks 9, skal Center for udgiftspolitik og modernisering også involveres

i aktstykkebehandlingen. Finansministeriet beskriver i sit materiale, at Center for udgiftspoli-

tik og modernisering har et generelt fokus på at ensrette aktstykkerne på tværs af minister-

områderne og et særligt fokus på styringsmæssige konsekvenser, finansiering og eventuelle

afvigelser fra budgetvejledningen.

88. Indholdet af tjeklisten i boks 9 og særligt Center for udgiftspolitik og moderniserings fo-

kus på styringsmæssige konsekvenser, finansiering og eventuelle afvigelser fra budgetvej-

ledningen viser, at Finansministeriet har kriterier for, hvilke dele af aktstykkerne der altid skal

kvalitetssikres.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FINANSMINISTERIETS BEHANDLING AF AKTSTYKKER

Punktet om, at det skal tjekkes, om aktstykket er udformet i overensstemmelse med de for-

melle krav, jf. budgetvejledningen, er overordnet defineret. I materialet er en række af krave-

ne i budgetvejledningen gengivet, men der er kun i meget lille omfang yderligere forklaringer

eller fortolkninger af kravene, og hvordan de skal honoreres i aktstykkerne.

Finansministeriet har hertil oplyst, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at have interne ge-

nerelle regler, der supplerer budgetvejledningen i et videre omfang. Hvis der er punkter i bud-

getvejledningen, der giver anledning til at afklare mere generelle fortolkningsspørgsmål, bør

dette i stedet ske ved en præcisering af budgetvejledningen. Finansministeriet har endvi-

dere oplyst, at alle aktstykker bliver konkret gennemgået i forhold til budgetvejledningen, hvil-

ket på den baggrund giver en konsistens og kvalitet på tværs af ministerområder, i det om-

fang budgetvejledningen foreskriver.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er det dog ikke klart, hvordan paragrafredaktørerne forven-

tes at forholde sig til sagens indhold.

Resultater

89. Undersøgelsen viser, at Finansministeriet har interne retningslinjer for den kvalitetssikring

af aktstykkerne, der sker, inden ministeriet tilslutter sig aktstykkerne. Finansministeriet kun-

ne dog efter Rigsrevisionens vurdering sikre et bedre grundlag for en systematisk og ensar-

tet gennemgang af aktstykkerne, hvis der fx var krav om en begrundelse i de tilfælde, hvor

et aktstykke ikke indeholder de oplysninger, som budgetvejledningen stiller krav om.

4.2. Finansministeriet behandler aktstykkerne

90. Vi har undersøgt, om Finansministeriet i en række udvalgte sager har gennemgået, om

aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav til oplysninger, der skal fremgå af aktstyk-

kerne.

91. Som led i sin behandling af aktstykkerne om investeringsprojekter gennemgår og kon-

trollerer Finansministeriet oplysninger af budgetteknisk og bevillingsretlig karakter, og om

forskrifterne for den tekniske opbygning af aktstykket er overholdt, jf. pkt. 12 i kap. 1.

92. Vi har gennemgået udvalgte aktstykkesager fra Finansministeriet for at undersøge, om

ministeriet har behandlet aktstykkerne og kontrolleret, at budgetvejledningens krav til akt-

stykkerne er opfyldt. Vi vurderer, at Finansministeriet i alle aktstykkesager har gennemgået

aktstykket og kontrolleret oplysninger af budgetteknisk og bevillingsretlig karakter, og om

forskrifterne for den tekniske opbygning af aktstykkerne er overholdt.

Af sagerne kan vi se, at Finansministeriet foretager tekstnære rettelser i og stiller spørgs-

mål til udkastene til aktstykker. Mange af tekstrettelserne og spørgsmålene handler om af-

klaring af forhold, der relaterer sig til krav i budgetvejledningen om oplysninger i aktstyk-

kerne og forelæggelsesreglerne. Det gælder både begrundelse for og timingen af forelæg-

gelsen i forhold til forelæggelse af projekt på aktstykke frem for på finansloven.

Som vi har vist ved vores gennemgang af de 112 aktstykker i kap. 2, mangler der dog ge-

nerelt oplysninger om totaløkonomiske vurderinger og administrative, erhvervs- og miljø-

mæssige samt eventuelle EU-retlige konsekvenser i aktstykkerne. Dette gør sig også gæl-

dende for de aktstykker, hvor vi har gennemgået Finansministeriets sagsbehandling.

I sagerne er der ikke dokumentation for, hvilke krav der er tjekket, og hvorfor der fx gene-

relt ikke er oplysninger om totaløkonomi og administrative, erhvervs- og miljømæssige samt

eventuelle EU-retlige konsekvenser. Vi kan derfor ikke i gennemgangen af de udvalgte sa-

ger se, at der er sket en egentlig systematisk gennemgang af, om aktstykkerne lever op til

kravene i budgetvejledningen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

FINANSMINISTERIETS BEHANDLING AF AKTSTYKKER

93. Finansministeriet har hertil anført, at ministeriet har en rolle i forbindelse med at gen-

nemgå, om aktstykkerne bevillingsmæssigt er i orden og udgør et egnet beslutningsgrund-

lag, men at ministeriet ikke foretager en systematisk gennemgang af, om alle aktstykker le-

ver op til samtlige forskrifter i budgetvejledningen. Ifølge Finansministeriet skal det ses på

baggrund af en mangeårig praksis både i Finansministeriet og i fagministerierne. I aktstyk-

kernes udformning lægges her vægt på helheden frem for formalia, og den intensitet, som

Finansministeriet behandler aktstykkerne med, afhænger dels af den enkelte sags karak-

ter, herunder om der er tale om en indholdsmæssigt og/eller teknisk kompliceret sag, dels

af, om der er behov for drøftelser med det pågældende ministerium om finansiering o.l.

Rigsrevisionen finder ikke, at budgetvejledningens krav til aktstykkernes udformning alene

kan betragtes som formkrav. Rigsrevisionen finder derimod, at opfyldelsen af budgetvej-

ledningens krav til oplysninger om projekterne er en forudsætning for, at Finansudvalget

med aktstykket får så dækkende et beslutningsgrundlag som muligt.

Resultater

94. Undersøgelsen viser, at Finansministeriet i en række udvalgte sager har gennemgået,

om aktstykkerne opfylder budgetvejledningens krav til oplysninger, der skal fremgå af akt-

stykkerne.

Finansministeriet har en indgående behandling af de enkelte sager og har fokus på bud-

getvejledningens krav i denne behandling. I de udvalgte aktstykker mangler der generelt

oplysninger om totaløkonomi og administrative, erhvervs- og miljømæssige samt eventuel-

le EU-retlige konsekvenser af projektforslagene, men det fremgår ikke af Finansministeri-

ets dokumentation på aktstykkesagerne, hvilke overvejelser der ligger bag, at disse oplys-

ninger ikke indgår i aktstykket.

Finansministeriet har bemærket, at ministeriet på baggrund af en mangeårig praksis ikke

foretager en systematisk gennemgang af, om alle aktstykker lever op til samtlige forskrifter

i budgetvejledningen, da ministeriet lægger vægt på helheden frem for formalia. Rigsrevisio-

nen skal i den forbindelse understrege, at vi ikke finder, at budgetvejledningens krav til akt-

stykkernes udformning alene kan betragtes som formkrav, men som vigtige oplysninger om

projekterne, der skaber de forudsætninger, som Finansudvalget godkender bevillingen

til projekterne på baggrund af.

Rigsrevisionen, den 12. maj 2015

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

METODE

Bilag 1. Metode

I dette bilag redegør vi for udvælgelsen af de 112 aktstykker, der indgår i beretningens kap. 2.

Vi begrunder desuden, hvorfor nogle af budgetvejledningens krav ikke er vurderet.

Udvælgelse af aktstykker til gennemgang

Vi har udvalgt 112 aktstykker om anlægsprojekter, anskaffelser og byggerier (investerings-

projekter) ud af i alt ca. 550 aktstykker i perioden 1. januar 2011 - september 2014. Krave-

ne til aktstykkernes indhold i den undersøgte periode findes i Budgetvejledning 2011 og Bud-

getvejledning 2014.

Vi er nået frem til de 112 aktstykker ved at foretage en række fravalg.

For det første har vi frasorteret alle orienterende aktstykker. Dette skal ses på baggrund af

undersøgelsens formål om at vurdere, om fagministerierne og Finansministeriet sikrer et til-

strækkeligt beslutningsgrundlag i aktstykker om investeringsprojekter. Da Folketingets Fi-

nansudvalg ikke tiltræder orienterende aktstykker – fx om at igangsætte eller stoppe inve-

steringsprojekter – og dermed ikke træffer beslutninger herom, udgør disse aktstykker efter

Rigsrevisionens opfattelse ikke et beslutningsgrundlag for Finansudvalget.

For det andet har vi frasorteret aktstykker, der ikke omhandler investeringsprojekter. Vi har

herunder i enkelte tilfælde frasorteret aktstykker, der ikke entydigt vedrører et investerings-

projekt. Fx har vi frasorteret 2 aktstykker om dekommissionering (nedrivning) af atomare

forsøgsreaktorer på Forskningscenter Risø, da vi har vurderet, at forslagene i aktstykkerne

hverken kan betegnes som anlægsprojekter eller byggerier. Tilsvarende har vi frasorteret

aktstykker, der kun handler om udmøntningen af politiske aftaler, som fordeler puljemidler

til trafikløsninger mv.

Endelig har vi frasorteret it-aktstykker. Det skyldes, at budgetvejledningens krav til it-aktstyk-

ker er væsentligt mere omfattende end de tilsvarende krav til aktstykker om anlægsprojek-

ter, anskaffelser og byggerier. Vi har derfor vurderet, at det ville være uhensigtsmæssigt at

medtage it-aktstykkerne, fordi revisionskriterierne for denne gruppe aktstykker dermed ville

afvige meget fra kriterierne, som de øvrige aktstykker vurderes op imod.

Vurdering af, om aktstykkerne lever op til budgetvejledningens krav

Ved gennemgangen af de 112 aktstykker har vi taget udgangspunkt i budgetvejledningens

krav til aktstykkernes oplysninger. Budgetvejledningen opstiller i afsnit 3.5 en lang række

krav til aktstykkernes opbygning og til, hvilke oplysninger aktstykkernes afsnit skal inde-

holde. I undersøgelsen har vi fokuseret på, om aktstykkerne opfylder den indholdsmæssige

del af kravene i budgetvejledningen.

Vi har gennemgået, om de udvalgte aktstykker lever op til budgetvejledningens krav. I nog-

le tilfælde har vi dog ikke medtaget kravene. Nedenfor gennemgår vi de enkelte krav, som

vi ikke har medtaget i kap. 2, og begrunder disse fravalg.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

METODE

Krav til aktstykkernes indledning

5 af budgetvejledningens krav til indledningen er ikke behandlet i beretningen. Det fremgår

af tabellen nedenfor, hvorfor de 5 krav ikke er behandlet.

Udeladte krav til aktstykkernes indledning

Budgetvejledningens krav

Eventuelle forslag til ny låneramme er oplyst.

I aktstykker, der medfører en ændret låneramme, er det an-

ført, hvor meget lånerammen skal forhøjes med.

De eventuelle samlede indtægter ved forslaget er oplyst.

Hvis der ikke er sammenhæng mellem dispositionerne, bør

der udarbejdes et aktstykke for hver disposition.

Ved salg af fast ejendom skal det fremgå af aktstykket, at

nettoindtægten fra salget fratrukket salgsomkostninger tilgår

statskassen.

Kilde: Rigsrevisionen.

Begrundelse for udeladelse

Ingen af de gennemgåede aktstykker medfører ændret eller

forhøjet låneramme.

Samme begrundelse som den ovennævnte.

Kun få af de gennemgåede aktstykker om investeringsprojek-

ter medfører indtægter, fx fra salg af eksisterende bygninger.

Ingen af de gennemgående aktstykker omhandler dispositio-

ner, hvor der ikke er sammenhæng.

Aktstykker, der handler om salg af fast ejendom, er frasorte-

ret i udvælgelsen af aktstykker om investeringsprojekter.

Krav til aktstykkernes sagsfremstilling

6 af budgetvejledningens krav til sagsfremstillingen er ikke behandlet i beretningen. Det frem-

går af tabellen nedenfor, hvorfor de 6 krav ikke er behandlet.

Udeladte krav til aktstykkernes sagsfremstilling

Budgetvejledningens krav

Der er medtaget oplysninger om det resterende beløb, hvis

udgiften afholdes af en betinget bevilling, som ikke udnyttes

fuldt ud ved dispositionen.

Det er angivet, om det forslag, aktstykket handler om, inden

for de seneste 3 år har været tilgodeset gennem bevillinger

på finansloven, og som søges finansieret af andre kilder.

De særlige krav vedrørende it-projekter er opfyldt.

En tabel med en oversigt over investeringens totale omkost-

ninger mv. fremgår i aktstykker om bygge- og anlægsprojek-

ter, der er finansieret via en bevilling af typen driftsbevilling

eller statsvirksomhed.

Begrundelse for udeladelse

Ingen af de gennemgåede aktstykker er afholdt af en betinget

bevilling.

Nogle få forslag i de gennemgåede aktstykker har inden for

de seneste 3 år været tilgodeset gennem bevillinger på fi-

nansloven, men ingen af disse søges finansieret via andre

kilder.

Aktstykker om it-projekter er udeladt af gennemgangen.

Oplysninger om bevillingstype fremgår ikke af alle aktstykker,

og derfor kan det ikke fastslås, hvor mange aktstykker kra-

vet er relevant for. Da vi ikke kan vurdere, hvor mange akt-

stykker kravet er relevant for, er opfyldelsesgraden ikke vur-

deret. Ingen af de gennemgåede aktstykker indeholder en ta-

bel som den beskrevne.

Aktstykker, der handler om ejendomsoverdragelser, er frasor-

teret i udvælgelsen af aktstykker om investeringsprojekter.

Ingen af de gennemgåede aktstykker indeholder oplysninger

om, at forslagene heri er af principiel juridisk karakter. Da vi

ikke kan vurdere, hvor mange aktstykker kravet er relevant

for, er opfyldelsesgraden ikke vurderet.

Kravene i forbindelse med ejendomsoverdragelser er opfyldt.

Kravene til aktstykker af principiel juridisk karakter er opfyldt.

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

METODE

Krav til aktstykkernes motivering

2 af budgetvejledningens krav til motivering er ikke behandlet i beretningen. Det fremgår af

tabellen nedenfor, hvorfor de 2 krav ikke er behandlet.

Udeladte krav til aktstykkernes motivering

Budgetvejledningens krav

Det er angivet i aktstykket, hvis der er givet en bevilling på fi-

nansloven vedrørende dispositionen, hvor anvendelsen af

bevillingen er betinget af særskilt forelæggelse for Finans-

udvalget.

Hvis forelæggelsen sker i henhold til en bestemmelse i lov

eller tekstanmærkning, er der henvist hertil.

Begrundelse for udeladelse

Det fremgår ikke af aktstykkerne, om anvendelsen af de be-

villinger, aktstykkernes forslag finansieres fra, er betinget af

særskilt forelæggelse. Da vi ikke kan vurdere, hvor mange

aktstykker kravet er relevant for, er opfyldelsesgraden ikke

vurderet.

Det fremgår ikke af aktstykkerne, om anvendelsen af de be-

villinger, aktstykkernes forslag finansieres fra, sker i henhold

til lov eller tekstanmærkning. Da vi ikke kan vurdere, hvor

mange aktstykker kravet er relevant for, er opfyldelsesgra-

den ikke vurderet.

Kilde: Rigsrevisionen.

Krav til aktstykkernes forslag og krav om tilslutning fra Finansministeriet og andre myndig-

heder

Budgetvejledningens krav til aktstykkernes forslag og budgetvejledningens krav om Finans-

ministeriets og andre myndigheders tilslutning til aktstykkerne er omtalt i beretningens af-

snit 2.3.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OVERSIGT OVER DE 112 AKTSTYKKER

Bilag 2. Oversigt over de 112 aktstykker

§ 7. Finansministeriet

Akt 122 19/5 2011

Akt 142 1/6 2011

Akt 151 23/6 2011

§ 9. Skatteministeriet

Akt 128 1/7 2011

§ 11. Justitsministeriet

Akt 109 7/6 2012

Akt 74 4/4 2013

Akt 4 10/10 2013

Akt 13 7/11 2013

§ 12. Forsvarsministeriet

Akt 94 31/3 2011 (*)

Akt L 1/6 2011

Akt M 1/6 2011

Akt 159 23/6 2011

Akt 118 8/12 2011

Akt 36 8/12 2011

Akt 40 12/1 2012

Anskaffelse af beskyttelsespakke til pansret mandskabsvogn af typen M113 G3 til hæren

(anskaffelse).

Fortroligt aktstykke.

Tilpasning af forholdene på Korsør Flådestation, herunder til modtagelse af 3 nye fregatter

(anlægsprojekt).

Helikoptere til taktisk troppetransport (anskaffelse).

Forbedring af faciliteterne på Antvorskov Kaserne (byggeri).

Dansk deltagelse i Wideband Global Satellite Communications-programmet samt etablering

af bygningsmæssige forhold til forsvarets jordstation for satellitkommunikation i Karup (an-

skaffelse).

Fortroligt aktstykke.

Merudgifter til en konstateret fordyrelse af fregatprogrammet (anskaffelse).

Anskaffelse af personlige radioer (Personale Role Radio) (anskaffelse).

Forsvarets supplerende anskaffelse af taktiske radioer (Taktisk Voice Radio) (anskaffelse).

Anskaffelse af 12 ”Advanced Targeting Pods” til forsvarets F-16 fly (anskaffelse).

Anskaffelse af skibsbaserede helikoptere (anskaffelse).

Danmarks genindtræden i NATO’s Alliance Ground Surveillance (AGS) program (anskaffelse).

Forventet fordyrelse af pilotprojektet for renovering og modernisering af De Gule Stokke i

Nyboder (byggeri).

Anskaffelse af inspektionsfartøj af Knud Rasmussen-klassen til erstatning af inspektionskut-

teren Tulugaq (anskaffelse).

Fortroligt aktstykke.

Etablering af radiodækning i Storebæltsforbindelsen (anlægsprojekt).

Etablering af nye fængselspladser (byggeri).

Udskydelse af nyt statsfængsel på Nordfalster (byggeri).

Etablering af radiodækning i Københavns Metro (anlægsprojekt).

Udmøntning af aftale om permanent toldkontrol i Danmark (anlægsprojekt).

Restaurerings- og genopretningsarbejder på Eremitageslottet (byggeri).

Tilskud til projekt salt (byggeri).

Genopretnings- og renoveringsprojekter mv. i Søndermarken (anlægsprojekt).

Akt J 29/3 2012

Akt 64 11/4 2012 (*)

Akt 62 7/6 2012

Akt 99 7/6 2012

Akt 112 7/6 2012

Akt 102 6/12 2012

Akt 61 13/12 2012 (*)

Akt 61 7/2 2013

Akt 34 12/12 2013 (*)

Akt B 12/12 2013

Note: Aktstykker gennemgået i kap. 3 og 4 er markeret med (*).

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OVERSIGT OVER DE 112 AKTSTYKKER

§ 12. Forsvarsministeriet

Akt J 30/4 2014

Akt 123 19/6 2014 (*)

Fortroligt aktstykke.

Anskaffelse af 9 pansrede MASTIFF III-mandskabsvogne til minerydning (anskaffelse).

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

Akt 35 27/2 2014

Akt I 26/3 2014

Akt 90 15/5 2014

Akt N 28/5 2014

Akt O 28/5 2014

Opførelse af byggeri på Wittenborg-grunden i Odense (byggeri).

Fortroligt aktstykke.

Martec Frederikshavns maritime udviklingscenter igangsætter renovering og opfører ny til-

bygning (byggeri).

Fortroligt aktstykke.

§ 20. Undervisningsministeriet

Akt 88 23/3 2011

Akt 112 5/5 2011

Akt 114 5/5 2011

Akt 131 26/5 2011

§ 21. Kulturministeriet

Akt 82 24/2 2011

Akt 76 10/5 2012

Akt 92 7/6 2012

Akt 128 4/9 2013

Akt 47 12/12 2013

Akt 116 4/6 2014

§ 23. Miljøministeriet

Akt 112 4/6 2014

§ 28. Transportministeriet

Akt 158 3/3 2011 (*)

Akt 180 3/3 2011

Akt 45 7/4 2011

Akt 106 28/4 2011

Akt J 19/5 2011

Sporombytning Bramming-Esbjerg samt ved Lunderskov (anlægsprojekt).

Sporombygning på Ringsted Station (anlægsprojekt).

Sporfornyelse på strækningen mellem Skanderborg og Herning (anlægsprojekt).

Statslig medfinansiering af letbanesekretariat i Århus (anlægsprojekt).

Fortroligt aktstykke (anlægsprojekt).

Genskabelse af vådområder i klitlandskaber på Skagens Odde.

Partnerskabsaftale med Realdania om etablering af parkeringskælder, pladsanlæg mv. på

Kvæsthusgrunden (byggeri).

Indvendige restaureringsarbejder i Audienshuset på Frederiksborg Slot (byggeri).

Istandsættelse af nordre bagbygning til Det Gule Palæ, Amalienborg (byggeri).

Istandsættelse af voldgravsmure og balustrader på Frederiksborg Slot (byggeri).

Fordyrelse af projekt vedrørende genskabelse af Brede Allé i Fredensborg Slotshave (an-

lægsprojekt).

Indgåelse af tillægsaftale til partnerskabsaftale om parkeringsanlæg og pladsanlæg på

Kvæsthusgrunden (byggeri).

Nybyggeri i Odense til VUC Fyn (byggeri).

VUC Sønderjylland opfører nybyggeri på havnen i Haderslev (byggeri).

Ingeniørhøjskolen i Århus University College opfører nybyggeri på Aarhus Havn og sælger

eksisterende bygninger (byggeri).

Tilbygning til Marselisborg Gymnasium (byggeri).

Note: Aktstykker gennemgået i kap. 3 og 4 er markeret med (*).

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OVERSIGT OVER DE 112 AKTSTYKKER

§ 28. Transportministeriet

Akt 113 26/5 2011

Akt 149 23/6 201

Akt 170 1/9 2011

Akt 5 17/11 2011

Akt 15 17/11 2011

Akt 68 21/11 2011

Akt 73 8/12 2011

Akt E 8/12 2011

Akt 48 2/2 2012

Akt 50 9/2 2012

Akt 97 7/6 2012

Akt 115 16/8 2012

Akt 116 16/8 2012

Akt 67 29/11 2012

Akt 68 5/12 2012

Akt 132 13/12 2012

Akt 133 13/12 2012 (*)

Akt 62 7/2 2013 (*)

Akt 97 20/3 2013

Akt 79 11/4 2013

Akt 81 25/4 2013 (*)

Akt 83 25/4 2013

Akt 85 2/5 2013

Akt 90 16/5 2013

Akt N 30/5 2013

Akt 108 20/6 2013

Akt 130 22/8 2013

Sporfornyelse mv. på Østerport Station (anlægsprojekt).

Udvidelse af budgettet for projektering af den faste forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark (anlægsprojekt).

Ændring af vejanlægsprojektet ”Holbæk-Vig, 2. og 3. etape” (anlægsprojekt).

Staten yder bidrag til udarbejdelse af beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3-korridoren

(anlægsprojekt).

Igangsætning af sporfornyelse på strækningen Langå-Struer og Hastighedsopgradering på

strækningen Langå-Struer som ét samlet projekt (anlægsprojekt).

Mønbroen (anlægsprojekt).

Sporfornyelse mv. for strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn (anlægsprojekt).

Fortroligt aktstykke.

Medfinansiering af sekretariat for letbanen i Aarhus (anlægsprojekt).

Afgrening fra Cityringen til Nordhavnen (anlægsprojekt).

Forhøjelse af totaludgift vedrørende Nykøbing Falster Omfartsvej (anlægsprojekt).

Metroafgrening til Nordhavnen (anlægsprojekt).

Uddybning og sikring af uddybninger i Thyborøn Havn (anlægsprojekt).

Sporfornyelse på strækningen Esbjerg-Skjern og Herning-Skjern (anlægsprojekt).

Anskaffelse af 46 dobbeltdækkertog (anskaffelse).

Banedanmark igangsætter sporfornyelse på strækningen Roskilde-Køge-Næstved (anlægs-

projekt).

Banedanmark igangsætter sporskifteudveksling på Fredericia Station (anlægsprojekt).

Forlængelse af eksisterende transfertunnel og etablering af trappeforbindelse til Nørreport

Station (anlægsprojekt).

Femern Bælt (anlægsprojekt).

Forberedelse af hastighedsopgradering af strækningen Hobro-Aalborg (anlægsprojekt).

Nyt tilslutningsanlæg ved det kommende nye universitetshospital i Odense (anlægsprojekt).

Anlæg af 2. etape af Køge Bugt-motorvejen fra Solrød S til Køge (anlægsprojekt).

Projektforberedende aktiviteter for anlægsprojektet ”Holstebromotorvejen” (anlægsprojekt).

Projektering af en ny kombineret vej- og jernbanebro inkl. cykel- og gangsti over Storstrøm-

men mv. (anlægsprojekt).

Fortroligt aktstykke.

Staten køber 4 Desiro-togsæt af DSB (anskaffelse).

Forberedelse af letbane på Ring 3 (anlægsprojekt).

Note: Aktstykker gennemgået i kap. 3 og 4 er markeret med (*).

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OVERSIGT OVER DE 112 AKTSTYKKER

§ 28. Transportministeriet

Akt 67 22/8 2013

Akt D 16/1 2014

Akt 74 27/2 2014

Akt 91 13/3 2014

Akt 84 10/4 2014

Akt 139 28/8 2014 (*)

Akt 149 4/9 2014

Forstærkning af spunsvægge langs Lyngbyvejen (anlægsprojekt).

Fortroligt aktstykke.

VVM-undersøgelse vedrørende Ny Ellebjerg og Fredericia-Aalborg (anlægsprojekt).

Forstærkning af funderingen rundt om den gamle Lillebæltsbros piller (anlægsprojekt).

DSB’s indkøb af 67 dobbeltdækkervogne (anskaffelse).

Statslig medfinansiering af fordyrelse af Aarhus Letbane samt elektrificering af Grenaabanen

(anlægsprojekt).

Afgreningskammer til den kommende Sydhavnsmetro (anlægsprojekt).

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Akt 55 1/3 2012

Akt 83 31/5 2012

Akt 84 31/5 2012 (*)

Akt 90 31/5 2012 (*)

Akt 91 7/6 2012 (*)

Akt 98 7/6 2012

OPS-aftale om ny retsbygning i Roskilde (byggeri).

Færdigprojektering og igangsættelse af en laboratoriebygning på Panum (byggeri).

Færdigprojektering og igangsættelse af en laboratoriebygning på Roskilde Universitet (byg-

geri).

OPP-projekt vedrørende nye bygninger til Vestre Landsret i Viborg (byggeri).

Øgning af totaludgiften i forbindelse med samlingen af biologisk instituts bygninger på Køben-

havns Universitets Nørre Campus (byggeri).

Igangsættelse af 3. byggeafsnit af udbygningen og moderniseringen af Københavns Univer-

sitet på Amager til brug for Humanistisk Fakultet, Informationsvidenskabelige Akademi og KU

(byggeri).

Nybyggeri af laboratorielokaler mv. ”Copenhagen Plant Science Center” til Københavns Uni-

versitet.

Færdigprojektering og igangsættelse af nybyggeriet ”Pharma Science Building”.

Nybyggeriet ”Niels Bohr Bygningen” til Københavns Universitet (byggeri).

Nybyggeri af laboratorium samt modernisering af laboratorier til Aalborg Universitet i Esbjerg

(byggeri).

Nybyggeri til Institut for Byggeri og Anlæg på Campus Vest på Aalborg Universitet samt byg-

gemodning af området (byggeri).

Færdiggørelse, igangsættelse og opførelse af nybyggeri samt ombygning af eksisterende

bygninger for Health ved Aarhus Universitet (byggeri).

OPP-aftale om magasin til Landsarkivet i Viborg (byggeri).

OPP-aftale om ny hovedpolitistation i Holstebro (byggeri).

Genopretnings-, renoverings-, og energioptimeringsarbejder på Københavns Politigård (byg-

geri).

Opførelse af ny undervisningsbygning til Syddansk Universitet (SDU) (byggeri).

Akt 47 13/12 2012

Akt 91 16/5 2013

Akt 109 30/5 2013

Akt 129 22/8 2013

Akt 138 4/9 2013

Akt 10 7/11 2013 (*)

Akt 110 4/6 2014

Akt 111 4/6 2014

Akt 115 4/6 2014 (*)

Akt 122 19/6 2014

Aktstykker fra det tidligere Økonomi- og Erhvervsministerium (§ 8)

Akt 132 26/5 2011

Århus Maskinmesterskoles deltagelse i byggeriet Navitas (byggeri).

Note: Aktstykker gennemgået i kap. 3 og 4 er markeret med (*).

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

OVERSIGT OVER DE 112 AKTSTYKKER

Aktstykker fra det tidligere Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling (§ 19)

Akt 75 27/1 2011

Akt 81 3/3 2011

Akt 119 12/5 2011

Akt 133 26/5 2011

Færdigprojektering og igangsætning af opførelsen af nybyggeri til Aalborg Universitet (byg-

geri).

Færdigprojektering og igangsætning af opførelsen af en samlet bygning til Syddansk Univer-

sitet på campus Kolding (byggeri).

Nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet (byggeri).

Nybyggeri til Teknisk Fakultet ved Syddansk Universitet (byggeri).

Aktstykker fra det tidligere Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (§ 19)

Akt 108 13/6 2012

Akt 34 6/12 2012

Akt 42 18/12 2012

Akt 77 25/4 2013

Akt 111 30/5 2013

Akt 29 12/12 2013

UC Via køber nybyggeri på Ceres-grunden i Aarhus (byggeri).

Leasingaftale mellem Professions-højskolen University College og Carlsberg Byen.

Samling af DTU’s aktiviteter i nybyggerier samt eksisterende bygninger på Campus i Lyngby

(byggeri).

DTU 3. etape af Life Science-byggeriet (byggeri).

Etablering af en ny kemilaboratoriebygning på Danmarks Tekniske Universitet (byggeri).

UC VIA’s udnyttelse af option på at købe tilbygning på Ceres-grunden i Aarhus (byggeri).

Aktstykker fra det tidligere Ministerium for Børn og Undervisning (§ 20)

Akt 3 3/11 2011

Akt 87 8/5 2013

Akt 105 30/5 2013

Tilbygning på 2.700 m2 til Midtsjællands Gymnasieskoler i Ringsted (byggeri).

Herning Gymnasium udvider sit domicil med 5.500 m2 (byggeri).

Kolding HF og VUC opfører et domicil i Kolding (byggeri).

Note: Aktstykker gennemgået i kap. 3 og 4 er markeret med (*).

Kilde: Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 112: Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets Finansudvalg

ORDLISTE

Bilag 3. Ordliste

Aktstykke

Anlægsprojekter

Anskaffelsesprojekter

Bevilling

Bevillingsanmærkning

Bevillingsansøgning

Bevillingsretlige regler

Budgetvejledningen

En bevillingsansøgning fra et ministerium til Folketingets Finansudvalg, som fremsendes i

løbet af finansåret, dvs. i perioden mellem 2 finansloves vedtagelse.

Primært større infrastrukturprojekter, fx broer, veje eller jernbaner.

Primært indkøb af større materiel, fx tog eller helikoptere.

En bemyndigelse til en minister til at afholde udgifter til et bestemt formål og i overens-

stemmelse med bevillingens forudsætninger, jf. budgetvejledningens afsnit 2.2.1.

I anmærkningerne til den enkelte bevilling på finansloven skal der redegøres nærmere

for anvendelsen af bevillingen og eksisterende hjemler mv.

Se ”Aktstykke”.

Regler for anvendelse af bevillinger.

En vejledning i bevillingsregler på det statslige område. Budgetvejledningen opdateres

jævnligt og tiltrædes som aktstykke af Finansudvalget. Finansministeren udsteder der-

efter et cirkulære om brugen af budgetvejledningen. Den nugældende version er Bud-

getvejledning 2014, jf. cirkulære nr. 9802 af 10. december 2013.

Tal, der er baseret på priser fra tidligere gennemførte projekter.

1. januar - 31. december.

Finansudvalget behandler finansloven og tillægsbevillingsloven samt Statsrevisorernes

Endelig betænkning over statsregnskabet. Udvalget behandler herudover et stort antal

bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre. Når Finansudvalget tiltræder bevillings-

ansøgningen, er ministeren stillet, som om Folketinget har givet sit samtykke.

Anvendes i denne beretning som en samlet betegnelse for anlægsprojekter, anskaffel-

ser og byggerier.

En form for reserve/risikotillæg baseret på erfaringstal. Anvendes som led i ”Ny Anlægs-

budgettering” i Transportministeriet.

En medarbejder i Finansministeriet, der har ansvaret for et ministerium som bevillings-

område.

Bruges synonymt med investeringsprojektets samlede udgift i visse aktstykker.

Er en vurdering af virkninger på miljøet og beskriver dermed projektets forventede og

samlede miljøpåvirkninger.

Erfaringstal

Finansår

Folketingets Finansudvalg

Investeringsprojekter

Korrektionstillæg

Paragrafredaktør

Totaludgift

VVM-undersøgelse