FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 109
Offentligt

Familiernes økonomi

fordeling, fattigdom og incitamenter

2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Familiernes økonomi

fordeling, fattigdom og incitamenter

2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Familiernes økonomi

fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

T 72 28 24 00

Omslag:

Foto:

Design Dialogue

Robin Skjoldborg

Elektronisk Publikation:

ISSN:

2246-5723

ISBN:

978-87-92856-61-6

Publikationen kan hentes på

Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

www.oim.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Forord

Nyt kapitel

Danmark er et samfund uden store økonomiske skel. Indkomstforskellene er små i et interna-

tionalt perspektiv, der er stor social mobilitet, og lavindkomstgruppen er lille. Endnu færre le-

ver i økonomisk fattigdom, og fattigdommen er nedbragt siden 2011. Men de gode resultater

betyder ikke, at vi er i mål. Der ligger stadig en udfordring i at sikre reelt lige muligheder for

uddannelse og job.

De gode resultater hænger tæt sammen med grundlæggende styrker ved den danske vel-

færdsmodel, som bygger på, at man arbejder, hvis man kan, og modtager en hjælpende

hånd, hvis man ikke kan. Samtidig er uddannelse som udgangspunkt gratis, og der er gode

forsørgelsesmuligheder til studerende.

Indretningen af uddannelsessystemet betyder, at forældrenes uddannelsesmæssige bag-

grund og størrelsen af pengepungen ikke er afgørende. Karriere- og jobmuligheder afhænger

først og fremmest af den enkeltes evner, motivation og indsats. Analyserne i ”Familiernes

økonomi 2015” viser således, at langt de fleste får en uddannelse og efterfølgende en stærk

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men der er også unge, som kun langsomt eller aldrig kommer igennem uddannelsessystemet

og ud på arbejdsmarkedet. Nogle mangler motivationen, og nogle har brug for et fagligt løft,

fordi standpunktet efter grundskolen er for svagt. Andre igen oplever barrierer i form af socia-

le problemer eller en ressourcesvag opvækst, der kaster skygger ind i ungdommen. Det er

unge, som også oftere end andre oplever økonomisk fattigdom.

Det lykkes heldigvis at løfte mange ud af fattigdom og over i uddannelse og job. Det gælder

også unge, der har været anbragt som børn, været ude i kriminalitet eller på anden vis er ud-

fordret.

Men vi skal være endnu bedre til at bane vejen til uddannelse og job. Det er sigtet med man-

ge af regeringens reformer. Vi skal udvikle og forny det danske velfærdssamfunds fundamen-

tale styrker, så endnu flere får et aktivt liv med uddannelse og arbejde.

Derfor skal vi sikre, at regeringens reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne, beskæf-

tigelsessystemet, kontanthjælp, førtidspension og fleksjob bliver foldet helt ud, så de virker

efter hensigten ude på skolerne, i jobcentrene og på arbejdspladserne.

Og derfor skal vi arbejde målrettet for at indfri vores sociale 2020-mål, så vi får skabt reelt li-

ge muligheder for uddannelse og job.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Indhold

Sammenfatning .............................................................................................................

1.1 Indkomstmobilitet mellem generationer ...............................................................

1.2 Unges vej til uddannelse og job............................................................................

1.3 Økonomisk fattige .................................................................................................

1.4 Indkomstforskelle ..................................................................................................

1.5 Økonomisk tilskyndelse til at arbejde ...................................................................

Unges vej til uddannelse og job ....................................................................................

2.1 Uddannelse er en investering ...............................................................................

2.2 Veje gennem uddannelsessystemet til beskæftigelse .........................................

2.3 Betydningen af opvækstvilkår...............................................................................

2.4 Inaktive unge i dag................................................................................................

2.5 Stor mobilitet i uddannelse og indkomst...............................................................

Indkomstforskelle og -udvikling.....................................................................................

3.1 Indkomstudvikling .................................................................................................

3.2 Udvikling i indkomstfordelingen ............................................................................

3.3 Indkomstforskelle over flere år .............................................................................

3.4 Indkomstfordeling og individuelt offentligt forbrug ................................................

3.5 Udvikling i lavindkomstgruppen ............................................................................

Bilag 3.1 Bidrag til realvækst i disponibel indkomst....................................................

Bilag 3.2 Personer, der ikke indgår i analyserne ........................................................

Bilag 3.3 Udfordringer ved mål for indkomstforskelle .................................................

Bilag 3.4 Nøgletal for indkomstfordeling og opdeling af Gini-koefficient ...................

Bilag 3.5 Personer med ”ukendt forsørgelsesgrundlag” .............................................

Bilag 3.6 Over- og underrepræsentation i lavindkomstgruppen .................................

100

102

113

119

124

125

126

128

132

Redegørelse om fattigdom...................................................................................................

Status for økonomisk fattigdom ....................................................................................

4.1 Udvikling i økonomisk fattigdom ...........................................................................

4.2 Initiativer med betydning for økonomisk fattigdom ...............................................

4.3 Økonomisk fattige i 2013 ......................................................................................

4.4 Økonomisk fattige børn ........................................................................................

4.5 Hvordan klarer økonomisk fattige børn sig som unge?........................................

Bilag 4.1 Økonomisk fattige fra 1999 til 2013 .............................................................

Bilag 4.2 Socialpolitiske initiativer ...............................................................................

Bilag 4.3 Økonomisk fattige i 2012 og 2013 ...............................................................

Bilag 4.4 Økonomisk fattige opdelt på kommuner ......................................................

Bilag 4.5 Den 1-årige lavindkomstgruppe i 1997 til 2013 ...........................................

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Veje ind i økonomisk fattigdom .....................................................................................

5.1 Tilgang til økonomisk fattigdom ............................................................................

5.2 Nye økonomisk fattige ..........................................................................................

5.3 Nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år.............................................................

5.4 Aldersgruppen 30-64 år ........................................................................................

5.5 Nye økonomisk fattige over 65 år .........................................................................

Bilag 5.1 Dokumentation af sociale indikatorer...........................................................

Veje ud af økonomisk fattigdom ...................................................................................

6.1 Afgang fra økonomisk fattigdom ...........................................................................

6.2 Hændelser bag afgang fra økonomisk fattigdom .................................................

6.3 Aldersgruppen 21-29 år ........................................................................................

6.4 Aldersgruppen 30-64 år ........................................................................................

6.5 Aldersgruppen på 65 år og derover .....................................................................

135

136

139

143

150

154

156

169

170

174

179

183

188

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Nyt kapitel

Sammenfatning

De fleste unge får i dag en uddannelse efter grundskolen og efterfølgende en stærk tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Det gælder også unge fra familier, som ikke har haft de stærkeste

økonomiske og sociale ressourcer. Den familiemæssige baggrund spiller således for langt de

fleste kun en mindre rolle. Det var ikke tilfældet for få generationer siden, og i mange andre

lande har forældres uddannelse, indkomst og sociale situation stadig stor betydning.

Den store mobilitet mellem generationer er et resultat af det danske velfærdssystem, der

bygger på lige muligheder for uddannelse og et bredt socialt sikkerhedsnet, samt et fleksibelt

og dynamisk arbejdsmarked. Modellen har skabt grobund for et samfund, hvor den enkelte i

høj grad har mulighed for at udfolde sine evner på egne præmisser.

1.1

Indkomstmobilitet mellem generationer

Der er stor indkomstmobilitet mellem generationer. Når man ser på erhvervsindkomst, er der

kun en beskeden sammenhæng mellem forældres og børns placering i indkomstfordelingen

som voksne. Det gælder både for børn af velstillede og mindre velstillede forældre. To tredje-

dele af de børn, der er vokset op i en familie med indkomst i den nederste kvartil (laveste 25

pct.), tjener selv mere som voksne, jf. figur 1.1.

Figur 1.1

Placering i erhvervsindkomstfordeling for børn af forældre i henholdsvis 1. og 4. kvartil

1. kvartil

35 pct.

4. kvartil

37 pct.

Højere

kvartil end

forældre

65 pct.

Lavere

kvartil end

forældre

63 pct.

Børn af forældre i 1. kvartil (laveste 25 pct.)

Børn af forældre i 4. kvartil (højeste 25 pct.)

Anm.: Se kapitel 2 om unges vej til uddannelse og job.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Danmark og de øvrige nordiske lande adskiller sig fra andre OECD-lande ved at have en

stærk indkomstmobilitet mellem generationer. Omvendt er der i fx Storbritannien og USA en

meget tættere sammenhæng mellem børns og forældres placering i indkomstfordelingen, jf.

figur 1.2.

Figur 1.2

Sammenhæng mellem forældres og børns indkomst som voksne

Elasticitet

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

DNK

NOR

FIN

CAN

AUS

SWE

NZL

DEU

JPN

ESP

FRA

CHE

USA

ITA

GBR

Elasticitet

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Anm.: Tallene angiver, hvor meget en fars og søns indkomst afhænger af hinanden. Et lavt tal angiver, at

der er en lille sammenhæng. Se kapitel 2 om unges vej til uddannelse og job.

Kilde: Corak (2013).

Når Danmark har en stærk indkomstmobilitet mellem generationer, hænger det blandt andet

sammen med, at der er formelt fri og lige adgang til at få en uddannelse i Danmark. Mulighe-

den afhænger ikke af, om ens forældre kan betale for undervisningen, eller man kan få et lån

eller stipendier. Hertil kommer, at der i en international sammenligning er adgang til ekstraor-

dinært gode forsørgelsesmuligheder for studerende i form af statens uddannelsesstøtte.

1.2

Unges vej til uddannelse og job

Langt de fleste unge i Danmark griber mulighederne for at få en uddannelse og efterfølgende

et aktivt liv på arbejdsmarkedet.

Hvis man fx følger årgang 1983, har 63 pct. været i uddannelse og/eller beskæftigelse i næ-

sten alle ungdomsårene. De har højst haft ét år uden aktivitet i alderen fra 16 til 29 år. Cirka

24 pct. har været aktive i de fleste af årene, men haft længerevarende pauser (op til fire år i

alt). Der er imidlertid også 13 pct., der hverken har været under uddannelse eller i beskæfti-

gelse i mere end 4 år, jf. figur 1.3.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.3

Uddannelse og beskæftigelse i ungdomsårene (16-29 år) for årgang 1983

Mere end 4 år uden

for uddannelse og

beskæftigelse

13 pct.

Fra 1 til 4 år uden for

uddannelse og

beskæftigelse

24 pct.

Højst ét år uden for

uddannelse og

beskæftigelse i

ungdomsårene

63 pct.

Anm.: Se kapitel 2 om unges vej til uddannelse og job.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I gruppen af unge, der har været mest aktive i løbet af ungdomsårene, har 88 pct. opnået en

erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årige. Det gør sig kun gældende for 27 pct.

af dem, der har haft svag tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i ungdom-

men, jf. figur 1.4.

Figur 1.4

Uddannelse og beskæftigelse som 30-årig afhængigt af forløb i ungdomsårene

Pct.

100

Højst ét år uden for

uddannelse og beskæftigelse

i ungdomsårene

Fra 1 til 4 år uden for

uddannelse og beskæftigelse

i ungdomsårene

Mere end 4 år uden for

uddannelse og beskæftigelse

i ungdomsårene

Er i beskæftigelse som 30-årig

Pct.

100

Har erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årig

Anm.: Se kapitel 2 om unges vej til uddannelse og job.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Billedet er det samme, om end mere udtalt, når man ser på tilknytningen til arbejdsmarkedet

som 30-årig. Jo stærkere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet man har

haft i ungdommen, jo større er sandsynligheden for, at man er beskæftiget som 30-årig.

85 pct. af de 30-årige, der har været aktive i det meste af ungdommen, er i beskæftigelse,

mens det kun gør sig gældende for 20 pct. af de unge, hvor ungdommen har været præget af

inaktivitet.

Der er ovenfor set på årgang 1983, fordi det giver mulighed for at følge en årgang hele vejen

gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er selvfølgelig, om

udfordringerne med inaktivitet stadig er aktuelle, hvis man ser på nutidens unge. Svaret er, at

der også i dag er en væsentlig gruppe, som er inaktive.

Mange unge er kun inaktive i en kortere periode. Der kan fx være tale om perioder med le-

dighed, udlands- eller højskoleophold eller ventetid inden start på en ny uddannelse. Der er

imidlertid også en gruppe på 67.000 unge, hvor inaktiviteten har stået på i mindst 6 måneder i

træk. Nogle forlader gruppen, men 35.000 er fortsat i gruppen året efter, jf. figur 1.5.

Figur 1.5

Inaktive unge, det vil sige unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse

1.000 personer

140

120

100

Hverken under uddannelse

eller i beskæftigelse

(øjebliksbillede)

Længerevarende inaktivitet

(mindst 6 måneder)

Fortsat inaktiv et år efter

1.000 personer

140

120

100

Anm.: ”Fortsat inaktiv et år efter” er inkl. unge, som er vendt tilbage til længerevarende inaktivitet efter

kortvarigt at have været under uddannelse eller i beskæftigelse. Se kapitel 2 om unges vej til uddan-

nelse og job.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En af de ting, der særligt karakteriserer inaktive unge, er den manglende deltagelse i uddan-

nelsessystemet efter grundskolen. Det er således over 45 pct. af de unge, hvor inaktiviteten

har bidt sig fast, der aldrig har påbegyndt en uddannelse efter grundskolen. Til sammenlig-

ning er andelen under 5 pct. for alle unge, jf. figur 1.6.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.6

Unge, som aldrig har påbegyndt en uddannelse efter grundskolen

Andel af gruppen, pct.

Alle unge

Forladt gruppen

af inaktive

Unge, hvor inaktiviteten

har bidt sig fast

Anm.: Aldersgruppen 21-29 år i 2013. Unge, hvor inaktiviten har bidt sig fast, omfatter unge, der hverken

har været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst 6 sammenhængende måneder i hvert af

årene 2008-2013. Se kapitel 2 om unges vej til uddannelse og job.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For nogle inaktive unge er uddannelse det oplagte skridt videre til en aktiv tilværelse. Der er

en betydelig økonomisk tilskyndelse hertil, idet livsindkomsten er væsentligt højere for perso-

ner med uddannelse end for ufaglærte. Dels på grund af højere løn, dels på grund af bedre

jobmuligheder.

Den økonomiske tilskyndelse til at tage en uddannelse understøttes yderligere af, at de of-

fentlige overførsler i dag generelt er indrettet, så man ikke kan modtage en højere ydelse ved

at søge over i kontanthjælpssystemet frem for at gå i uddannelse. Unge, som er uddannel-

sesparate, modtager i dag uddannelseshjælp i kontanthjælpssystemet, som er på niveau

med SU, jf. figur 1.7.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.7

Offentlige overførser til unge under uddannelse, 2015-satser

Kr. pr. måned

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Uddannelses-

hjælp

Uddannelses-

hjælp

Skolepraktik-

ydelse

Uddannelses-

hjælp

Kr. pr. måned

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Hjemmeboende

Udeboende

Enlig forsørger

Anm.: Satser før skat. Uddannelseshjælp udbetales til personer under 30 år i kontanthjælpssystemet, som

ikke har en kompetencegivende uddannelse, og som vurderes at være uddannelsesparate. For hjem-

meboende er vist de maksimale SU-satser (forældres indkomst kan indebære modregning).

Kilde: Lovgrundlag.

Det er imidlertid ikke alle inaktive unge, der er parate til uddannelse. Nogle inaktive unge har

sociale og/eller psykiske problemer, som det er nødvendigt at tage hånd om, før et succes-

fuldt uddannelsesforløb er realistisk. Godt hver tiende af de langvarigt inaktive unge har fx

været indlagt med en psykisk lidelse inden for de seneste tre år. Der er også tegn på, at inak-

tive unge i langt højere grad har haft en ressourcesvag opvækst. Fx har en tredjedel af inak-

tive unge været anbragt som barn mod 5 pct. blandt alle unge, jf. figur 1.8.

Figur 1.8

Karakteristik af unge i alderen 21-29 år

Pct. af gruppen

Indlagt med psykisk lidelse

(seneste 3 år)

Anbragt som barn

Barn af forældre uden job

(3 år i træk samtidig)

Ingen af forældrene har en

erhvervskompetencegivende

uddannelse

Pct. af gruppen

Unge hvor inaktiviteten har bidt sig fast

Alle 21-29-årige

Anm.: Aldersgruppen 21-29 år i 2013. Unge, hvor inaktiviten har bidt sig fast, omfatter unge, der hverken

har været under uddannelse eller i beskæftigelse i mindst 6 sammenhængende måneder i hvert af

årene 2008-2013. Se kapitel 2 om unges vej til uddannelse og job.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Det er kommunerne, der vurderer, om unge i kontanthjælpssystemet er parate til at tage en

uddannelse eller ej. Kommunerne vurderede i 2014, at 60 pct. af de unge i kontanthjælpssy-

stemet uden en kompetencegivende uddannelse ikke var uddannelsesparate.

Børn og unge, der har indikationer på en ressourcesvag opvækst, løber oftere ind i sociale

problemer og har som voksne et lavere uddannelsesniveau og svagere tilknytning til ar-

bejdsmarkedet end andre. Navnlig ophobningen af indikationer på en ressourcesvag op-

vækst mv. kan øge risikoen for, at inaktiviteten bider sig fast.

1.3

Økonomisk fattige

Et velfærdssamfund med gode muligheder for at dygtiggøre sig og et fintmasket socialt sik-

kerhedsnet samt et dynamisk arbejdsmarked med mange jobåbninger betyder, at det er rela-

tivt få, der bliver berørt af økonomisk fattigdom.

Relativt lav indkomst kan fx hænge sammen med en social begivenhed eller udsving i ind-

komsten som selvstændig. Det kan også afspejle, at en familie har truffet nogle frivillige

valg, der betyder, at deres indkomst er lavere end andre sammenlignelige familiers, fx priori-

teret fritid højt. Relativt lav indkomst kan også afspejle begrænsede muligheder i forhold til

resten af befolkningen. Hvis situationen er ufrivillig og vedvarende, kan det være problema-

tisk og udtryk for fattigdom.

Omfanget af økonomisk fattige faldt betydeligt fra 2011 til 2012 – fra cirka 0,8 til 0,7 pct. af

befolkningen. Omfanget af økonomisk fattige i 2013 er stort set uændret i forhold til 2012, idet

der er tale om en marginal stigning, jf. figur 1.9.

Baseret på oplysninger fra Jobindsats.dk om antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp, der var visiteret

som uddannelsesparate henholdsvis aktivitetsparate i 2014.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.9

Økonomisk fattige, 1999-2013

Pct. af befolkning

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Alle

2005

2006

2007

2008

2009

Børn

2010

2011

2012

2013

Pct. af befolkning

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Se kapitel 4 om status for økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Faldet fra 2011 til 2012 skal især ses i lyset af såvel afskaffelsen af fattigdomsydelserne som

loftet over børnefamilieydelsen. Tilsammen skønnes de to initiativer (isoleret set) at ville re-

ducere antallet af økonomisk fattige med omkring 7.000 personer (strukturelt), jf. figur 1.10.

Figur 1.10

Færre fattige som følge af afskaffelsen af fattigdomsydelserne mv.

1.000 personer

I alt

Heraf børn

1.000 personer

Anm.: Se Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter 2014.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Der er især blevet færre økonomisk fattige børn fra 2011 til 2012, og faldet er fortsat fra 2012

til 2013, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at familier med indkomst fra selvstændig virk-

somhed har øget deres indkomst.

Økonomisk fattige er en meget sammensat gruppe. Blandt kontanthjælpsmodtagere, selv-

stændige og personer med ukendt forsørgelsesgrundlag udgør økonomisk fattige en relativt

større andel end i befolkningen som helhed, jf. figur 1.11.

Figur 1.11

Økonomisk fattige efter egen arbejdsmarkedsstatus mv. i 2013

Pct. af gruppen

Børn

Alle

Selvstændige Lønmodtagere

mv.

Dagpenge- Kontanthjælps-

Ukendt

modtagere modtagere mv. forsørgelses-

grundlag

Over 65 år

Pct. af gruppen

Anm.: ”Kontanthjælp mv.” omfatter kontanthjælp samt andre midlertidige ydelser ”Lønmodtagere mv.”

omfatter lønmodtagere, førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Se kapitel 4 om status for øko-

nomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Omvendt udgør økonomisk fattige en relativt lille andel af beskæftigede, folke- og førtidspen-

sionister samt efterlønsmodtagere.

De færreste er fastlåst i økonomisk fattigdom. Der er stor udskiftning i gruppen af økonomisk

fattige. Hvert år er der 30-40 pct., som forlader gruppen af økonomisk fattige, mens en tilsva-

rende andel kommer til, jf. figur 1.12.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.12

Tilgang til og afgang fra økonomisk fattigdom for personer på mindst 21 år

Pct.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Pct.

Afgangsrate

Tilgangsrate

Anm.: Andel af økonomisk fattige på mindst 21 år, som årligt afgår fra henholdsvis tilgår gruppen. Se kapi-

tel 6 om veje ud af økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Der er mange veje ud af økonomisk fattigdom, men de hyppigste er uddannelse for unge og

beskæftigelse for personer over 30 år. For selvstændige kan vejen ud af økonomisk fattig-

dom være, at deres virksomhed kommer til at køre bedre rundt, eller at de bliver lønmodtage-

re. For nogle personer med varigt nedsat arbejdsevne indebærer overgang til førtidspension

en højere indkomst, så de ikke længere indgår i gruppen af økonomisk fattige.

Risikoen for at blive berørt af økonomisk fattigdom er størst for personer, hvor der er indikati-

oner på, at de er socialt udsatte og sårbare eller på anden vis har få ressourcer. Der kan væ-

re tale om personer, der har været anbragt som barn, der har en psykisk lidelse, misbrugs-

problemer og/eller har fået en fængselsdom. Den større risiko hænger tæt sammen med, at

disse grupper ofte møder barrierer i bestræbelserne på at komme i gang med og gennemføre

en uddannelse eller at få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der er imidlertid også stor mobilitet ud af fattigdom for socialt udsatte. Unge med indikationer

på sociale problemer, vanskelige opvækstvilkår mv. har lidt sværere, men ikke markant svæ-

rere ved at forlade økonomisk fattigdom end økonomisk fattige unge, der ikke har disse indi-

kationer.

Unge i alderen 21-29 år, som afgår fra økonomisk fattigdom, har i gennemsnit været økono-

misk fattige i 1,9 år. Unge, som har indikationer på sociale problemer eller vanskelige op-

vækstvilkår, har været økonomisk fattige i lidt længere tid – ca. 2,3 år i gennemsnit. Det gæl-

der blandt andet de, der har været anbragt som barn, jf. figur 1.13.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.13

Gennemsnitlig varighed i økonomisk fattigdom for unge, som er afgået fra gruppen

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Over 2 i

karaktergennemsnit

i grundskolen

Alle

Mindst 4 indikatorer

Idømt

fængelsesstraf

(seneste 3 år)

Indlagt med psykisk Anbragt som barn

lidelse (seneste 3

år)

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: Gennemsnitlig varighed i økonomisk fattigdom for personer i alderen 21-29 år, som er afgået fra

økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013. Alderen vedrører afgangsåret. Forud for økonomisk

fattigdom har personerne været i den 1-årige lavindkomstgruppe i 2 år. Se kapitel 6 om veje ud af

økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De færreste vender tilbage til økonomisk fattigdom, når de først har forladt gruppen. Syv år

efter at have forladt økonomisk fattigdom har 13 pct. været i berøring med økonomisk fattig-

dom igen i den mellemliggende periode. 7 ud af 8 er altså ikke vendt tilbage, jf. figur 1.14.

Figur 1.14

Andel, der vender tilbage til økonomisk fattigdom efter at være afgået

Vender tilbage i flere år

7 pct.

Vender tilbage et enkelt

år

6 pct.

Vender ikke tilbage

87 pct.

Anm.: Personer i alderen 21-53 år, afgået fra økonomisk fattigdom i 2000-2007, fordelt på, om de er vendt

tilbage til økonomisk fattigdom eller ej i de efterfølgende 7 år. Se kapitel 6 om veje ud af økonomisk

fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Resultatet gælder også for unge. Blandt økonomisk fattige i alderen 21-29 år er det også cir-

ka 7 ud af 8, som ikke vender tilbage til økonomisk fattigdom, når de først har forladt grup-

pen. Kun 12 pct. i alderen 21-29 år, som afgår fra økonomisk fattigdom, bliver således berørt

af økonomisk fattigdom igen i løbet af de efterfølgende syv år, jf. figur 1.15.

Figur 1.15

Andel af unge, der bliver berørt af økonomisk fattigdom igen, afhængigt af afgangshændelse

Pct.

Påbegyndt og

afsluttet

uddannelse

Primært fremgang

Påbegyndt og

Primært fremgang

i lønindkomst

afbrudt uddannelse

i virksomheds-

indkomst

Øvrige

Alle

Pct.

Anm.: Vedrører aldersgruppen 21-29 år. Se kapitel 6 om Veje ud af økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For unge, der forlader økonomisk fattigdom, fordi de går frem i virksomhedsindkomst, er til-

bagefaldsraten noget højere. I den gruppe er det 19 pct., der bliver berørt af økonomisk fat-

tigdom igen i løbet af de efterfølgende syv år.

For økonomisk fattige unge, som påbegynder en uddannelse, afhænger tilbagefaldsraten af,

om de gennemfører eller falder fra uddannelsen. Tilbagefaldsraten er kun knap 7 pct., hvis

uddannelsen gennemføres, mens den er næsten 2�½ gange så høj, hvis uddannelsen ikke

gennemføres. Det lavere tilbagefald blandt de, som gennemfører, kan hænge sammen med,

at de opnår et kompetenceløft. Det tyder på, at succesfulde uddannelsesforløb kan være en

vej til at mindske tilbagefaldet til økonomisk fattigdom.

1.4

Indkomstforskelle

Der findes ikke internationale statistikker, der gør det muligt at foretage en sammenligning af

økonomisk fattigdom i Danmark og i andre lande. Internationale opgørelser viser imidlertid, at

indkomstforskellene er relativt små i Danmark. Det gør sig både gældende, hvis man ser på

opgørelser af lavindkomstgruppen og indkomstforskellene målt ved den såkaldte Gini-

koefficient.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

OECD’s seneste undersøgelse af indkomstfordelingen viser således, at Danmark er et af de

lande, hvor forskellene i den disponible indkomst er mindst målt ved Gini-koefficienten, jf. fi-

gur 1.16.

Figur 1.16

Indkomstforskelle for disponibel indkomst målt ved Gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande, 2011

Pct.

NOR

DNK

FIN

BEL

SWE

NLD

AUT

CHE

DEU

IRL

FRA

CAN

ITA

AUS

USA

Anm.: Se kapitel 3 om indkomstforskelle og -udvikling.

Kilde: OECD (2015): Income Distribution Database.

www.oecd.org/social/income-distribution-

database.htm

(ultimo april 2015).

I Danmark steg indkomstforskellene – målt ved Gini-koeffecienten – fra cirka 20 pct. i midten

af 90’erne til cirka 25 pct. i 2008. De større indkomstforskelle skyldes primært stigende for-

skelle i kapitalindkomster, herunder stigende boligpriser og faldende renteudgifter. Siden

2008 har indkomstforskellene været omtrent uændrede, jf. figur 1.17.

Figur 1.17

Forskelle i disponible indkomster målt ved Gini-koefficienten

Gini-koefficent, pct.

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst, uden nettokapitalindkomst (efter skat)

Anm.: Se kapitel 3 om indkomstforskelle og -udvikling.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

1.5

Økonomisk tilskyndelse til at arbejde

Danmark er kendetegnet ved stor dynamik på arbejdsmarkedet. Mange bliver berørt af ledig-

hed inden for et år, men det er kun de færreste, der er ledige hele året. I 2013 blev 427.400

berørt af ledighed. Heraf var det imidlertid kun 29.500 personer, der havde været ledige hele

året, jf. figur 1.18.

Figur 1.18

Ledighedsberørte i 2013

Ledig hele året

29.500

Både beskæftiget mv. og

ledig i løbet af året

427.400

Anm.: Vedrører personer berørt af bruttoledighed. ”Ledig hele året” har en ledighedsgrad på mindst 90 pct.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Dynamikken på arbejdsmarkedet understøttes blandt andet af økonomiske incitamenter. Bå-

de blandt beskæftigede og ledige har langt de fleste således en relativt stor gevinst ved at

være i arbejde frem for at modtage dagpenge, kontanthjælp eller lignende.

Der er imidlertid også personer med relativt svage økonomiske incitamenter til beskæftigelse.

Der findes ikke noget eksakt mål for, hvad et svagt økonomisk incitament til beskæftigelse er.

I sidste ende er det individuelt, hvad den enkelte person oplever som et svagt økonomisk in-

citament. I analytisk sammenhæng bruges derfor forskellige mål, der kan indkredse gruppen

af personer med et

relativt

svagt økonomisk incitament til beskæftigelse, herunder personer

med en nettokompensationsgrad over 80 pct. og over 90 pct. Disse grupper udgør særligt en

stor andel blandt ledighedsberørte, der er ledighedsforsikrede, hvor mere end hver tredje har

en nettokompensationsgrad over 80 pct, jf. figur 1.19.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.19

Andel med nettokompensationsgrad over 80 pct. i 2013

Pct.

Fuldt beskæftigede

Ledighedsberørte

Ledighedsberørte, forsikrede

Ledighedsberørte, ikke-

forsikrede

Pct.

Heraf nettokompensationsgrad over 90 pct.

Anm.: Ledighedsberørte er fuldt ledige mv. samt delårsbeskæftigede bortset fra personer, der har afsluttet

eller påbegyndt en uddannelse i året og personer, der alene har haft perioder med beskæftigelse og

barselsfravær i løbet af året.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Gennem de senere årtier er der gennemført en række initiativer, der styrker de økonomiske

incitamenter til at være i beskæftigelse. Skattereformen fra 2012 har allerede styrket det øko-

nomiske incitament til at arbejde, og bidraget vil stige, i takt med at reformen indfases fuldt

ud, jf. figur 1.20.

Figur 1.20

Alle fordelt på nettokompensationsgrad, når skattereform er fuldt indfaset

Pct.

< 50 pct.

50-60 pct.

2013

60-70 pct.

70-80 pct.

80-90 pct.

Nettokompensationsgrad

90-100 pct.

> 100 pct.

Pct.

Når skattereform er fuldt indfaset

Anm.: Vedrører aldersgruppen 25-59 år og omfatter fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige

m.fl. og efterlønsmodtagere (selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Ud over økonomiske incitamenter er der også andre forhold, der har betydning for, om den

enkelte er i beskæftigelse eller ej. Det gælder fx glæden ved at kunne bidrage aktivt på ar-

bejdsmarkedet, sammenholdet med kollegaer og muligheden for at kunne forsørge sig selv

og sin familie.

Der er desuden en række rådighedsregler, der betyder, at kontanthjælp og dagpenge ikke

kan vælges som alternativ til beskæftigelse, hvis den enkelte ikke mener, at den økonomiske

gevinst ved beskæftigelse er tilstrækkelig. Den aktive arbejdsmarkedspolitik betyder også, at

ledige m.fl. skal deltage i samtaler, forløb mv.

Skattereformen fra 2012 har ikke kun øget tilskyndelsen til at være i beskæftigelse frem for at

være ledig. Den har også øget tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats, herunder at gå op i

arbejdstid eller søge et nyt og bedre lønnet job. Når skattereformen er fuldt indfaset, vil ande-

len af fuldtidsbeskæftigede med en sammensat marginalprocent over 55 være reduceret

markant fra 30 pct. til 19 pct., jf. figur 1.21.

Figur 1.21

Fuldtidsbeskæftigede fordelt på sammensat marginalprocent

Pct.

< 40 pct.

40-45 pct.

Før skattereform

45-50 pct.

50-55 pct.

55-60 pct.

> 60 pct.

Sammensat marginalprocent

Når skattereform er fuldt indfaset

Pct.

Anm.: ”Før skattereform” er 2011. Det er ikke kun skattesystemet, men også ydelsessystemet, der spiller en

rolle for den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats. Den sammensatte marginalpro-

cent tager således højde for både skatten på den sidst tjente krone (marginalskatten) og aftrapningen

af offentlige ydelser, når indkomsten stiger. De indkomstafhængige ydelser omfatter blandt andet

boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution. Fuldtidsbeskæftigede omfatter fuldtidsbeskæfti-

gede lønmodtagere samt selvstændige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De følgende kapitler går i detaljer med de præsenterede hovedresultater samt en række an-

dre relaterede emner.

Kapitel 2 beskriver unges vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, her-

under om der er grupper, som har særligt vanskeligt ved at komme videre i uddannelsessy-

stemet efter grundskolen og ud på arbejdsmarkedet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

Sammenfatning

Kapitel 3 belyser udviklingen i indkomstforskellene, herunder betydningen af at inddrage indi-

viduelt offentligt forbrug i opgørelsen af indkomstforskelle i såvel et enkelt år som over livet.

Kapitel 4 giver en status for økonomisk fattigdom og belyser udviklingen fra 1999 til 2013.

Kapitel 5 belyser tilgangen til økonomisk fattigdom, mens kapitel 6 belyser afgangen fra øko-

nomisk fattigdom.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Nyt kapitel

Unges vej til uddannelse

og job

Hovedparten af en ungdomsårgang klarer sig godt igennem uddannelsessystemet og ud på

arbejdsmarkedet.

Selv om der i Danmark er fri adgang til uddannelse, er der imidlertid en gruppe, som kun

langsomt eller aldrig finder vej til uddannelse og job. Dette kapitel fokuserer blandt andet på,

hvilke barrierer der kan være for at komme succesfuldt igennem uddannelsessystemet, fx i

form af sociale problemer eller en ressourcesvag opvækst.

Kapitlet tegner et billede af et uddannelsessystem, der i høj grad formår at bryde den sociale

arv. Forældres indkomst og uddannelse har forholdsvis lille betydning for, hvilken uddannelse

– og i sidste ende indkomst – næste generation får. Men der er stadig grupper, som oplever

større udfordringer end andre. Kapitlets hovedbudskaber er sammenfattet i figur 2.1.

Figur 2.1

Unges vej til uddannelse og job

Danmark er kendetegnet ved stor mobili-

tet i uddannelse og indkomst mellem ge-

nerationer. Det er både indtrykket, når

man ser på danske data og internationa-

le undersøgelser, og skal blandt andet

ses i lyset af, at der er formelt fri og lige

adgang til uddannelse i Danmark, her-

under helt unikke forsørgelsesmulighe-

der i studietiden.



Danske unges uddannelsesniveau og ind-

komst afhænger kun i begrænset omfang

af forældrenes indkomst og uddannelse.

Over 2/3 af de 35-årige, hvor forældrene

højst har en grundskoleuddannelse, har

selv opnået en erhvervskompetencegiven-

de uddannelse.

De fleste unge bruger ungdommen på at

tage en uddannelse og kommer efterføl-

gende i beskæftigelse. Der er dog en

gruppe af unge, der hverken får en ud-

dannelse eller kommer i job.



Omkring 13 pct. af årgang 1983 har i en

meget stor del af deres ungdom hverken

været under uddannelse eller i beskæfti-

gelse. En stor andel af disse står som 30-

årige uden for arbejdsmarkedet og har ik-

ke færdiggjort anden uddannelse end

grundskolen.

Inaktive unge (unge, der i en periode

hverken er under uddannelse eller i be-

skæftigelse) er kendetegnet ved, at de

oftere har haft en ressourcesvag op-

vækst og i højere grad har sociale pro-

blemer end jævnaldrende, der er under

uddannelse eller i beskæftigelse.



Omkring 67.000 16-29-årige har i mindst

�½ år været inaktive i 2013. En stor andel

hænger fast i gruppen. Unge med eksem-

pelvis en psykisk lidelse, som har været

anbragt uden for hjemmet eller har fået en

social foranstaltning i barndommen, hæn-

ger oftere fast i gruppen end andre unge.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

2.1

Uddannelse er en investering

Dette kapitel sætter fokus på unges vej gennem uddannelsessystemet. Uddannelse har be-

tydning for den samfundsmæssige udvikling på flere forskellige måder. En veluddannet ar-

bejdsstyrke understøtter eksempelvis et højt produktivitets- og velstandsniveau og har betyd-

ning for den enkelte, herunder ikke mindst muligheden for arbejde og selvforsørgelse. Ud-

dannelse udvikler også den enkeltes evne til at forholde sig kritisk og nuanceret til det omgi-

vende samfund.

I Danmark er uddannelsessystemet indrettet på en måde, der understøtter, at unge, uanset

opvækstvilkår, har økonomisk mulighed for at tage en uddannelse. Det er som udgangspunkt

gratis at tage en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og der er i internatio-

nal sammenligning helt unikke forsørgelsesmuligheder i form af offentlige stipendier.

Mange unge griber de gode muligheder for uddannelse og job. Men der er også nogle, som

kun meget langsomt bevæger sig gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet,

og andre får aldrig et aktivt liv med uddannelse eller beskæftigelse.

Flere er under uddannelse i dag end for 20 år siden. Det gælder både for 18-23-årige og 24-

29-årige, jf. figur 2.2 og 2.3.

Figur 2.2

Arbejdsmarkedsstatus for de 18-23-årige, 1994

og 2013

Andel af de 18-23-årige, pct.

100

Andel af de 18-23-årige, pct.

100

Figur 2.3

Arbejdsmarkedsstatus for de 24-29-årige, 1994

og 2013

Andel af de 24-29-årige, pct.

100

Andel af de 24-29-årige, pct.

100

1994

Studerende

Beskæftigede

2013

Øvrige 18-23-årige

1994

Studerende

Beskæftigede

2013

Øvrige 24-29-årige

Anm.: Arbejdsmarkedsstatus er opdelt efter personens dominerende tilstand i løbet af året. Kategorien

Be-

skæftigede

indeholder fuldtids-, deltids- og delårsbeskæftigede samt selvstændige. Studerende med bi-

job indgår som studerende.

Øvrige

omfatter ledige, førtidspensionister og selvforsørgede.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Se bl.a. OECD (2012)

Education at a Glance,

der ud over sammenhængen mellem uddannelse, beskæftigelse og

indkomst også belyser sammenhængen mellem uddannelse og demokratisk deltagelse samt levetid.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Udviklingen dækker over, at en større andel tager en videregående uddannelse. Blandt 30-

årige er det omkring 40 pct., der i dag har en videregående uddannelse, mod kun omkring 20

pct. af de 30-årige i 1994, jf. figur 2.4.

Figur 2.4

Uddannelsesniveau som 30-årig, 1994 og 2013

Andel af de 30-årige, pct.

100

Andel af de 30-årige, pct.

100

1994

Grundskole, gymnasial eller uoplyst

Erhvervsuddannelse

2013

Videregående uddannelse

Anm.: Uddannelsesniveauet er opgjort som højeste fuldførte uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Udviklingen betyder, at mange i dag er længere tid i uddannelse og derfor kommer senere ud

på arbejdsmarkedet. Unge, der tager en videregående uddannelse, har i gennemsnit en lave-

re indkomst end andre unge, mens de er under uddannelse. Den lavere indkomst er dog mid-

lertidig. Allerede som 29-årige har personer med en videregående uddannelse i gennemsnit

en højere indkomst end andre unge. Og unge med en erhvervsfaglig uddannelse har en be-

tydelig højere indkomst end unge uden uddannelse, jf. figur 2.5.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.5

Udvikling i disponibel indkomst for årgang 1983, 2000-2013

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

300

250

200

150

100

Alder

Disponibel indkomst, 1.000 kr.

300

250

200

150

100

Grundskole, gymnasial eller uoplyst

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Anm.: Personlig disponibel indkomst opgjort i årets priser. Uddannelsesniveauet er opgjort som højeste

fuldførte uddannelse i 2013, hvor personerne er 30 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den højere indkomst afspejler både, at personer med en uddannelse har en stærkere ar-

bejdsmarkedstilknytning, og at timelønnen er højere (som følge af højere produktivitet). Set

over arbejdslivet stiger indkomsten også mere for personer med en videregående uddannel-

se, jf. figur 2.6.

Figur 2.6

Disponibel indkomst for årgang 1954 i hhv. 1994, 2004 og 2013 efter uddannelsesniveau

Indeks (Grundskole, gymnasial eller uoplyst = 100)

150

Indeks (Grundskole, gymnasial eller uoplyst = 100)

150

100

Indkomst som 40-årig i 1994

Indkomst som 50-årig i 2004

Erhvervsuddannelse

Indkomst som 59-årig i 2013

Videregående uddannelse

Grundskole, gymnasial eller uoplyst

Anm.: Højeste fuldførte uddannelse i 2013. Opgørelsen omfatter personer fra årgang 1954, der er i befolk-

ningsregisteret i 1994, 2004 og 2013. Indkomstbegrebet er personlig disponibel indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Sammenhængen i ovenstående figur er ikke en opgørelse af afkastet af uddannelse. Ved

opgørelsen af et afkast af uddannelse er man blandt andet nødt til at tage højde for, at den

stærkere arbejdsmarkedstilknytning og det højere lønniveau kan skyldes forhold, der ikke re-

laterer sig til det at have en uddannelse, men som karakteriserer dem, der har gennemført en

uddannelse. Det kan fx være, at personer, der som udgangspunkt har relativt høj produktivi-

tet i højere grad påbegynder og gennemfører en uddannelse. En række analyser viser dog,

at der kan identificeres en klar selvstændig effekt af uddannelse, jf. boks 2.1.

Boks 2.1

Uddannelsesniveauet har stor betydning for den enkeltes indkomst over livet

Den positive sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst er veldokumenteret både i danske og

internationale analyser. Den primære forklaring, som kan genfindes på tværs af analyserne, er, at uddan-

nelse giver en række kompetencer, der øger produktiviteten og beskæftigelsesmulighederne for den enkel-

te, hvilket resulterer i en højere indkomst.

Analyserne i

Finansredegørelsen, 2014,

viser blandt andet, at unge ufaglærte kan opnå en væsentlig højere

produktivitet (timeløn) ved at gennemføre en erhvervsuddannelse, samt at unge, som tager en gymnasial

uddannelse, men ikke efterfølgende gennemfører en videregående uddannelse, typisk kun opnår en meget

begrænset produktivitetsgevinst.

De Økonomiske Råd – Dansk økonomi efterår 2003

viser, at livsindkomsten for personer med en erhvervs-

faglig uddannelse er omkring 20-40 pct. højere end for en ufaglært (alt efter, hvilken erhvervsfaglig uddan-

nelse der er tale om), samt at den højere livsindkomst (ud over en højere erhvervsindkomst) skyldes bedre

beskæftigelses- og lønmuligheder.

Unge på arbejdsmarkedet

Mange unge deltager på arbejdsmarkedet. Nogle unge starter arbejdslivet direkte efter

grundskolen eller en ungdomsuddannelse, nogle unge tager et job i forbindelse med sabbat-

år, inden de starter på en uddannelse, mens andre har et job ved siden af studiet.

Generelt gælder det, at beskæftigelsen blandt unge påvirkes mere af konjunkturerne, end til-

fældet er for ældre aldersgrupper. Det kan bl.a. hænge sammen med, at antallet af jobåbnin-

ger varierer med konjunkturerne, og at det især er jobåbninger rettet mod unge (og ufaglær-

te), der påvirkes i forbindelse med et konjunkturomslag.

Unge i aldersgruppen 18-24 år oplever således langt større udsving i beskæftigelsesfrekven-

sen på tværs af konjunkturerne, end tilfældet er for de ældre aldersgrupper, jf. figur 2.7.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.7

Beskæftigede som andel af befolkningen, 1981-

2012

Andel af gruppen, pct.

100

Andel af gruppen, pct.

100

Figur 2.8

Beskæftigede og studerende som andel af be-

folkningen, 1981-2012

Andel af gruppen, pct.

100

Andel af gruppen, pct.

100

1981

1986

1991

1996

2001

2006

2011

1981

1986

1991

1996

2001

2006

2011

18-23 årige

24-29 årige

35-49 årige

18-23 årige

24-29 årige

35-49 årige

Anm.: Beskæftigelsesfrekvens opgjort efter klas-

sisk RAS-metode. Der er databrud i serier-

ne i hhv. 2001/2002 samt i 2007/2008.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Beskæftigede og studerende jf. RAS som

andel af befolkningen. Der er databrud i se-

rierne i hhv. 2001/2002 samt i 2007/2008.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

En stor del af de unge, der berøres ved en konjunkturtilbagegang, er unge, der enten allere-

de er i gang med en uddannelse, eller som hurtigt starter på en uddannelse. Ser man på be-

skæftigede og studerende under ét, er udviklingen for unge meget mere stabil, jf. figur 2.8.

Unge (24-29-årige) har historisk set været kendetegnet ved at have en betydelig højere le-

dighed end resten af befolkningen. De seneste 10 år er denne merledighed dog faldet fra

omkring 4 pct.point til i dag at ligge på omkring 2 pct.point, jf. figur 2.9.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.9

Merledighed som 24-29-årig og merbeskæftigelsesgrad som 35-årig

Pct.point

1959

1960

1961

1962

1963

1964

1965

1966

1967

1968

1969

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

Pct.point.

Merledighed, nettoledighed

Årgang

Merledighed, Aktivering

Merbeskæftigelsesfrekvens som 35-årig

Anm.: Merledigheden angiver, hvor meget højere ledigheden var for en årgang, mens de var 24-29 år set i

forhold til ledigheden blandt alle 18-65-årige. Merledigheden for en årgang og den anvendte bench-

mark er et gennemsnit over 6 år. Nettoledigheden er opgjort for alle årgange. Fra og med årgang

1970 er det muligt at opgøre aktiverede via DREAM-registeret. Merbeskæftigelsesfrekvensen angi-

ver, hvor meget højere beskæftigelsen var for en årgang som 35-årig set i forhold til beskæftigelses-

frekvensen blandt alle 18-65-årige. Beskæftigelsesfrekvenserne er beregnet på RAS. 2012 er seneste

dataår (hvor årgang 1977 er 35 år).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Høj ledighed blandt unge kan navnlig være bekymrende, hvis ledigheden sætter sig varige

spor på beskæftigelsesmulighederne senere i livet.

Set på tværs af årgangene har merbeskæftigelsesfrekvensen (som 35-årig) ligget relativt

stabilt på omkring 9 pct.point. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem det ledig-

hedsniveau, en årgang oplever som ung, og årgangens muligheder for beskæftigelse senere

i livet.

2.2

Veje gennem uddannelsessystemet til

beskæftigelse

I dette afsnit følges vejen gennem uddannelsessystemet for årgang 1983. Der er valgt en år-

gang, hvor de fleste har haft mulighed for at færdiggøre en uddannelse og komme ud på ar-

bejdsmarkedet, med henblik på at hele vejen gennem uddannelsessystemet kan tegnes op.

Formålet er blandt andet at identificere grupper af unge, som har udfordringer med at opnå

en uddannelse og efterfølgende en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

83 pct. af årgangen har som 29-årige gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Der er

dog stadig en gruppe på 17 pct., der ikke har færdiggjort en uddannelse efter grundskolen.

Årgangens vej gennem uddannelsessystemet er desuden kendetegnet ved, at der stadig er

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

unge (især på de videregående uddannelser), der endnu ikke har færdiggjort deres endelige

uddannelse som 29-årige, jf. figur 2.10.

Figur 2.10

Højeste fuldførte uddannelse ved en given alder (årgang 1983)

Andel af årgang 1983, pct.

100

Andel af årgang 1983, pct.

100

Alder

Grundskole

Gymnasiale

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Anm.: Figuren viser personer fra årgang 1983, der indgår i befolkningen alle år (1999-2012). Se boks 2.2 for

en beskrivelse af analysepopulationen. Andelene afviger fra figur 2.4, der viser uddannelsesniveauet

for alle 30-årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Følges årgangens tilknytning til arbejdsmarkedet, bekræftes billedet af, at hovedparten har et

planmæssigt forløb fra uddannelse til beskæftigelse. Omkring 2/3 af årgangen er i beskæfti-

gelse som 29-årige, mens 13 pct. stadig er under uddannelse, jf. figur 2.11.

Figur 2.11

Tilknytning til arbejdsmarkedet ved en given alder (årgang 1983)

Andel af årgang 1983, pct.

100

Andel af årgang 1983, pct.

100

Alder

Uddannelse

Beskæftigelse

Hverken under uddannelse eller i beskæftigelse

Anm.: Se anmærkning til figur 2.10.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

De resterende 20 pct. af årgangen er dog hverken i gang med en uddannelse eller i beskæf-

tigelse som 29-årige. Billedet afspejler til dels den daværende konjunktursituation, der var

præget af det internationale konjunkturtilbageslag i kølvandet på finanskrisen, men skal også

ses i lyset af, at der er en væsentlig andel af årgangen, som ikke får fodfæste i uddannelses-

systemet eller på arbejdsmarkedet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Boks 2.2

Analysepopulation samt afgrænsning af arbejdsmarkedstilknytning

Årgang 1983 er i denne analyse personer, der var 29 år gamle pr. 31/12 2012. Populationen er desuden

beskåret, så personerne skal have været i befolkningen i alle ungdomsårene i perioden 1999 til 2012 (hvor

de var 16-29 år gamle).

Det betyder, at personer, der er indvandret efter 1999, ikke indgår i populationen. Personer, der er udvan-

dret eller døde i perioden 1999 til 2012, indgår heller ikke. Af de 58.700 29-årige, der var i befolkningen i

2012, indgår 41.600 i analysepopulationen. Tabellen viser sammensætningen af hhv. alle 29-årige i 2012,

personer i analysepopulationen samt gruppen af udeladte.

Udeladte

Udeladt af

med dansk

analysen oprindelse og

efterkommere

17.100

9.100

Alle 29-

årige

i 2012

Antal personer

58.700

Indgår

i analysen

41.600

--------------------------- Pct. --------------------------

Arbejdsmarkedstilknytning som 29-årig

Under uddannelse

I beskæftigelse

Hverken under uddannelse eller i beskæftigelse

Førtidspensionist

100

Oprindelse

Dansk

Efterkommere

Indvandrere

100

Uddannelsesniveau som 29-årig

Grundskole + uoplyst

Gymnasiale

Erhvervsuddannelser

Videregående uddannelse

100

Personens arbejdsmarkedstilknytning er opgjort som den dominerende tilknytning i året. En del personer vil

skifte mellem forskellige tilstande i løbet af året (fx fra ledighed til beskæftigelse), men vil indgå med den

dominerende tilknytning i opgørelserne.

Kategorien

beskæftigelse

omfatter fuld- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere samt selvstændige. Katego-

rien

under uddannelse

omfatter studerende (med og uden bijob). I kategorien

ikke under uddannelse eller i

beskæftigelse

indgår ledighedsberørte, herunder ledige, der både har været i støttet og ordinær beskæfti-

gelse i året, personer, der kun har været i støttet beskæftigelse, samt øvrige uden for arbejdsstyrken.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

For at optegne vejene gennem uddannelsessystemet er årgangen opdelt i forskellige grup-

per, alt efter hvor stor en andel af tiden de har været under uddannelse eller i beskæftigelse

frem til 30-års alderen.

Ser man på, hvordan den enkelte er kommet igennem ungdomsårene, er det 63 pct. af år-

gangen, der har haft forløb, hvor uddannelse er kombineret med en stærk tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Yderligere 24 pct. af årgangen har haft et lignende forløb, hvor der dog har

været pauser. Det vil sige, at 87 pct. højst har været inaktive i 4 år, jf. figur 2.12.

Figur 2.12

Årgang 1983 fordelt efter antal år i uddannelse eller beskæftigelse i løbet af de 14 ungdomsår

(16-29 år)

Uddannelse eller beskæftigelse

under 7 år

Uddannelse eller beskæftigelse

i 7-9 år

6 pct.

7 pct.

Uddannelse eller beskæftigelse

i 10-12 år

24 pct.

63 pct.

Uddannelse eller beskæftigelse

i 13-14 år

Anm.: Opgjort for perioden 1999 til 2012, hvor årgang 1983 er 16 til 29 år. Tilknytning til arbejdsmarkedet

opgøres hvert år på baggrund af den dominerende tilstand i året. Se desuden boks 2.2.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For de resterende 13 pct. af årgangen har ungdomsårene været præget af manglende ud-

dannelsesaktivitet og løs tilknytning til arbejdsmarkedet. 7 pct. har endda været uden uddan-

nelsesaktivitet eller beskæftigelse i mere end halvdelen af tiden. De efterfølgende analyser

viser, at der er tale om en gruppe, som i højere grad end andre er præget af blandt andet so-

ciale problemer, sygdom og udfordringer under opvæksten. Det kommer blandt andet til ud-

tryk ved, at forholdsvis mange i gruppen er på førtidspension som 30-årige, jf. figur 2.13.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.13

Arbejdsmarkedstilknytning i ungdommen for årgang 1983 efter aktivitetsniveau

År med tilknytning

Uddannelse eller

beskæftigelse i 13-14 år

Uddannelse

Uddannelse eller

beskæftigelse i 10-12 år

Uddannelse eller

beskæftigelse i 7-9 år

Uddannelse eller

beskæftigelse under 7 år

Førtidspension

År med tilknytning

Beskæftigelse

Hverken under udddannelse eller i beskæftigelse

Anm.: Se anmærkningen til figur 2.12.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Spejlbilledet af, at gruppen med lavest aktivitet har haft svag tilknytning til uddannelsessy-

stemet, er, at 87 pct. af gruppen ikke har opnået en uddannelse ud over grundskolen. Blandt

unge, der har haft en stærk tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, er det

over 90 pct., der har gennemført en uddannelse som 30-årige, og størstedelen har fået en vi-

deregående uddannelse, jf. figur 2.14.

Figur 2.14

Uddannelsesniveau for årgang 1983 som 30-årige efter aktivitetsniveau

Andel af gruppen, pct.

100

Uddannelse eller

beskæftigelse i 13-14 år

Grundskole

Uddannelse eller

beskæftigelse i 10-12 år

Gymnasiale

Uddannelse eller

beskæftigelse i 7-9 år

Uddannelse eller

beskæftigelse under 7 år

Andel af gruppen, pct.

100

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Anm.: Se anmærkningen til figur 2.12.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Vigtigheden af et aktivt forløb i de unge år viser sig også, når man holder det op mod perso-

nernes efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Her er det omkring 85 pct. af gruppen

med den højeste aktivitet, der er i beskæftigelse som 30-årige, jf. figur 2.15.

Figur 2.15

Tilknytning til arbejdsmarkedet for årgang 1983 som 30-årige efter aktivitetsniveau

Andel af gruppen, pct.

100

Uddannelse eller

beskæftigelse i 13-14 år

Uddannelse

Uddannelse eller

beskæftigelse i 10-12 år

Uddannelse eller

beskæftigelse i 7-9 år

Uddannelse eller

beskæftigelse under 7 år

Førtidspension

Andel af gruppen, pct.

100

Beskæftigelse

Hverken under udddannelse eller i beskæftigelse

Anm.: Se anmærkningen til figur 2.12.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I de andre grupper er billedet mere broget. Det kan afspejle, at der er nogle, som har forud-

sætningerne og mulighederne for et aktivt liv med uddannelse og beskæftigelse, men har pri-

oriteret anderledes. Mens andre som følge af sociale udfordringer af forskellig art eller syg-

dom kan have sværere ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og komme ud på arbejds-

markedet. Begge forhold vil komme til udtryk ved mange frafald fra uddannelser.

Det følgende afsnit ser nærmere på, i hvilket omfang opvækstvilkår kan være med til at for-

klare, hvorfor nogle er udfordret i bestræbelserne på at få en uddannelse.

2.3

Betydningen af opvækstvilkår

75 pct. af årgang 1983 har som 30-årige opnået en uddannelse ud over grundskolen med

højst ét frafald undervejs. De resterende 25 pct. har enten haft flere afbrudte uddannelsesfor-

løb undervejs eller har aldrig opnået en uddannelse ud over grundskolen, jf. figur 2.16.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.16

Uddannelsesstatus for årgang 1983 som 30-årige

Ikke påbegyndt uddannelse ud over

grundskolen

12 pct.

4 pct.

Påbegyndt ungdomsuddannelse,

men faldet fra

9 pct.

75 pct.

Afsluttet uddannelse ud over

grundskolen, højst et frafald

Afsluttet uddannelse ud over

grundskole, men mindst to frafald

Anm.: ”Ikke påbegyndt uddannelse ud over grundskole” dækker over i) personer, der har afsluttet grund-

skolen, men ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, ii) personer med uoplyst uddannelse samt iii)

personer, der ikke har afsluttet grundskolen.

Kilde: Lovmodellens datagrundlang samt egne beregninger.

Der er mange forhold, som har betydning for, hvordan den enkelte klarer sig i uddannelses-

systemet, fx fagligt standpunkt i grundskolen, motivation for videre uddannelse og kvaliteten

af uddannelsessystemet.

Opvækstvilkårene kan have betydning for, om man er motiveret for uddannelse og/eller ople-

ver udfordringer på sin vej gennem uddannelsesforløbet. Opvækstvilkårene kan blandt andet

spille en rolle, fordi forældrene kan være normskabende og tjene som rollemodeller i forhold

til uddannelse og arbejde, og fordi forældrenes kulturelle og sociale ressourcer allerede i den

helt tidlige barndom har stor betydning for barnets udvikling. Der kan også være hændelser

under opvæksten, der gør det sværere at komme godt igennem uddannelsessystemet og ud

på arbejdsmarkedet.

Det er vanskeligt at måle opvækstvilkårene med stor præcision. Det skyldes blandt andet, at

opvækstvilkårene kan have været stimulerende, selv om en familie har været socialt udsat,

En sådan positiv påvirkning kan fx komme fra bedsteforældre eller netværk, som har ydet

støtte og hjælp.

Opvækstvilkårene er i denne analyse indkredset via en række indikatorer, der knytter sig til

hændelser i barn- og ungdommen eller karakteristika for forældrene. Unge med indikationer

på ressourcesvag opvækst har oftere ikke påbegyndt en uddannelse efter grundskolen eller

har haft mange frafald fra uddannelse.

Eksempelvis har 27 pct. af de unge, der har været anbragt som børn, ikke påbegyndt en ud-

dannelse efter grundskolen som 30-årige. Det gør sig kun gældende for 4 pct. blandt alle 30-

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

årige i årgang 1983. Gruppen er også overrepræsenterede blandt unge med mange frafald i

uddannelsessystemet, jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1

Indikatorer for opvækstvilkår og uddannelsesstatus som 30-årig årgang 1983

Afslutter ud-

Falder fra

dannelse ud-

dannelse ud

ungdoms- over grundsko- over grundsko-

uddannelse len, mindst to

len, højst et

frafald

Pct.

-----------------------------

Ikke påbegyndt

Antal uddannelse ud

over grundskole

------------------------------

Alle i en årgang

Anbragt som barn

(under 18 år)

Forebyggende foranstalt-

ninger som barn

(under 18 år)

Barn af forældre uden job

(3 år i træk samtidig)

Forældre har højst en

grundskoleuddannelse

Mindst én forælder er

idømt en fængselsstraf

Mindst én forælder har

været indlagt med psy-

kisk lidelse

Mindst én forælder under

23 år ved fødsel

Har ikke boet med begge

forældre i alderen 10-17

år

Boet i almennyttig bolig

alle år i alderen 10-17 år

Mindst 2 flytninger i alde-

ren 10-17 år

41.600

1.400

1.800

4.100

7.300

2.300

1.700

6.700

9.300

4.300

1.200

Anm.: Se bilag 5.1 for nærmere beskrivelse af indikatorerne.

Kilde: Lovmodellens datagrundlag.

Der er også sammenhæng mellem andre indikatorer for en ressourcesvag opvækst, og hvor

mange der får en uddannelse ud over grundskolen og antallet af frafald. Eksempelvis er un-

ge, der har modtaget forebyggende foranstaltninger som børn, mindre tilbøjelige til at komme

videre i uddannelsessystemet efter grundskolen og falder oftere fra en uddannelse. Ser man

på unge, hvis forældre kun har/havde en grundskoleuddannelse, fik 69 pct. af de unge selv

en uddannelse ud over grundskolen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Der kan være et vist overlap mellem unge, der har oplevet forskellige hændelser, og i nogle

tilfælde kan samtidighed af hændelserne virke gensidigt forstærkende.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande er en anden gruppe, der kan opleve udfordringer i ud-

dannelsessystemet. Langt de fleste efterkommere fra ikke-vestlige lande i årgang 1983 har

som 30-årige en uddannelse ud over grundskolen. Men efterkommere fra ikke-vestlige lande

har haft flere frafald end årgang 1983 set under ét. Der er også flere, som ikke får afsluttet en

uddannelse ud over grundskolen, jf. figur 2.17.

Figur 2.17

Uddannelsesforløb for årgang 1983 som 30-årige, hhv. alle og ikke-vestlige efterkommere

Pct.

100

Alle 30-årige

Afsluttet uddannelse ud over grundskolen, højst et frafald

Påbegyndt ungdomsuddannelse, men faldet fra

ikke-vestlige efterkommere

Afsluttet uddannelse ud over grundskolen, mindst to frafald

Ikke påbegyndt uddannelse ud over grundskolen

Pct.

100

Anm.: Figuren er en underopdeling af figur 2.16.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

2.4

Inaktive unge i dag

Analyserne i de foregående afsnit peger på, at hovedparten af en årgang klarer sig godt

igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, men at der også er en gruppe,

som tilbringer mange af ungdomsårene uden for uddannelsessystemet og uden beskæftigel-

se.

Analyserne fokuserede ovenfor på en historisk ungdomsårgang for at kunne kortlægge hele

vejen gennem uddannelsessystemet. For at kunne sige noget om den nuværende adfærd fo-

kuserer dette afsnit på aktuelle ungdomsårgange (16-29-årige).

Andelen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, afhænger af konjunktu-

rerne. Fra oktober 2008 til oktober 2010 er gruppen steget fra omkring 13 pct. til cirka 16 pct.

af de 16-29-årige, og siden har andelen af inaktive unge ligget på samme niveau, jf. figur

2.18.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.18

Andel af unge, der hverken er under uddannel-

se eller i beskæftigelse (status i oktober)

Andel af gruppen, pct.

Andel af gruppen pct.

Figur 2.19

Unge, der hverken er under uddannelse eller i

beskæftigelse i mere end 6 måneder

1.000 personer

200

1.000 personer

200

150

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Mere end 6 måneder

Mindre end 6 måneder

Anm.: 16-29-årige. Se boks 2.3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: 16-29-årige. Se boks 2.3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Der kan være flere forklaringer på, at unge hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse

i en kortere periode. Det kan fx ske i forbindelse med ledighed, uddannelsesskift, udlandsrej-

ser mv. Bider inaktiviteten sig fast, kan det betyde færre muligheder videre frem i tilværelsen.

Ser man på de godt 159.000 unge, der var uden uddannelse eller beskæftigelse i 2013, er

det omkring 56 pct., eller hvad der svarer til 89.000 unge, der var inaktive i mere end 6 må-

neder af året, jf. figur 2.19.

En betydelig del af de inaktive unge har opholdt sig under 3 år i Danmark. Ser man bort fra

denne gruppe, der bl.a. indeholder au-pairs og udenlandske studerende, er antallet af inakti-

ve unge omkring 67.000 personer i 2013, jf. figur 2.20.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.20

Udvikling i antal inaktive unge opgjort efter,

hvor længe de har opholdt sig i Danmark

1.000 personer

100

1.000 personer

100

Figur 2.21

Inaktive unge, der er varigt i Danmark, fordelt

på undergrupper

1.000 personer

100

1.000 personer

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2008

Bruttoledige

2009

2010

2011

2012

2013

Øvrige overf.modtagere

Uden off. forsørgelse

Varigt i DNK

Midlertidigt i DNK

Anm.: Unge, der har opholdt sig mindre end 3 år i

Danmark, men har en almen dansk uddan-

nelse, indgår også i gruppen

varigt i DNK.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Se boks 2.3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Sammensætningen af gruppen har i det store hele være uændret i perioden 2011-2013. Den

største undergruppe,

øvrige overførselsmodtagere,

består primært af unge, der modtager en

form for overførsel, og som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 2.21. Det drejer

sig især om ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Boks 2.3

Opgørelse af inaktive unge

Opgørelsen af unge (16-29 år), som hverken er i ordinær uddannelse eller i beskæftigelse, er foretaget på

følgende måde. Fra befolkningen i alderen 16-29 år frasorteres først unge, som har haft lønindkomst i sep-

tember måned (oplysninger om e-Indkomst fra DREAM-registeret).

Dernæst frasorteres unge, som pr. 1. oktober er under uddannelse. Det gælder dog ikke unge, som pr. 1.

oktober (ugen, hvor 1. oktober indgår) modtager andre overførselsindkomster end SU eller SVU, samtidig

med at de er indskrevet på en uddannelse. Denne betingelse er indført for at sikre, at der er tale om ordi-

nær uddannelse. Begrebet ”ordinær uddannelse” i denne analyse inddrager en del af voksen- og efterud-

dannelserne. I andre sammenhænge bliver ordinær uddannelse afgrænset til de uddannelser, som indgår i

Danmarks Statistiks Elevregister. Oplysningerne om uddannelse hentes således fra tre kilder og udgør for-

eningsmængden heraf. Det drejer sig om Danmarks Statistiks Elevregister, Danmarks Statistiks Voksen- og

Efteruddannelsesregister samt modtagelse af SU eller SVU ifølge DREAM-registeret. Af voksen- og efter-

uddannelse ses der bort fra grupperne 1006 og 1512 (Danskundervisning ved Sprogcentre) og 39 (Efterud-

dannelse af specialarbejdere/faglærte), som typisk er korte kurser, der i mange tilfælde er målrettet overfør-

selsmodtagere.

Til sidst frasorteres selvstændige. Det er unge, som ikke modtager overførselsindkomst pr. 1. oktober, og

som har indkomst fra selvstændig virksomhed i løbet af året.

Tilbage er unge, som hverken er i beskæftigelse eller i ordinær uddannelse.

Der er stor mobilitet ind og ud af gruppen af inaktive, og det er omkring 40 pct., som forlader

gruppen fra år til år, fordi de enten får et job eller påbegynder en uddannelse.

Der er dog

også mange, som efterfølgende vender tilbage til gruppen. Hvis man tager udgangspunkt i

gruppen af inaktive unge i 2008, så er 44 pct. også at finde i gruppen af inaktive unge i 2013,

jf. figur 2.22.

Inaktive unge og uddannelse,

Økonomisk Analyse nr. 13, Økonomi- og Indenrigsministeriet, september 2013.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.22

Mobilitet ud af gruppen af inaktive unge (16-24-årige) i 2008

Andel, pct.

100

Andel, pct.

100

2008

2009

2010

2011

Vendt tilbage

2012

Afgået fra gruppen

2013

Fortsat i gruppen

Anm.: I figuren indgår inaktive, der var 16-24 år i 2008 (21-29 år i 2013). Aldersafgrænsningen tager højde

for, at man ikke kan forlade gruppen på grund af alder.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En af de ting, der karakteriserer gruppen, er den manglende deltagelse i uddannelsessyste-

met. Det er således over 47 pct. af de unge, hvor inaktiviteten har bidt sig fast, der aldrig har

påbegyndt en uddannelse efter grundskolen. Til sammenligning er andelen under 5 pct. for

alle unge, jf. figur 2.23.

Figur 2.23

Unge, som aldrig har påbegyndt en uddannelse efter grundskolen, 2013

Andel af gruppen, pct.

Alle 21-29-årige

Forladt gruppen

af inaktive

Fortsat i gruppen af inaktive

Andel af gruppen, pct.

Anm.: Om den unge har påbegyndt en uddannelse eller ej, er opgjort på baggrund af elevregisteret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

For nogle inaktive unge vil det at påbegynde en uddannelse være skridtet videre til en aktiv

tilværelse. Andre er endnu ikke parate til uddannelse, og det kan fx være nødvendigt at få ta-

get hånd om sociale problemer eller forhold, før uddannelse eller beskæftigelse er realistisk.

En markant større andel af de inaktive unge har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, væ-

ret i konflikt med loven eller i behandling for misbrug, jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2

Karakteristik af 21-29-årige, 2013

Alle 21- Forladt gruppen Fortsat i gruppen

29-årige

af inaktive

------------------------ pct. -------------------------

Sociale forhold

Overnattet på forsorgshjem (seneste 3 år)

Indlagt med psykisk lidelse (seneste 3 år)

Behandlet for stofmisbrug (i årene 2009-2011)

Behandlet for alkoholmisbrug (seneste 3 år)

Idømt en

betinget

fængselsstraf (seneste 3 år)

Idømt en

ubetinget

fængselsstraf (seneste 3 år)

Uddannelse

Ingen eller få prøveresultater fra grundskolen

Har aldrig påbegyndt en uddannelse efter grundskolen

Gennemført ungdomsuddannelse eller højere

Opvækstvilkår

Anbragt som barn (under 18 år)

Anbragt som ung (over 18 år)

Forebyggende foranstaltninger som barn (under 18 år)

Forebyggende foranstaltninger som ung (over 18 år)

Boet i almennyttig bolig alle år i alderen 10-17 år

Mindst 2 flytninger i alderen 10-17 år

Mindst én forælder under 23 år ved fødsel

Barn af forældre uden job (3 år i træk samtidig)

Ingen af forældrene har en erhvervskomp. uddannelse

Mindst én forælder er idømt en fængselsstraf

Mindst én forælder har været indlagt med psykisk lidel-

Anm.: Se bilag 5.1 for nærmere beskrivelse af indikatorerne. I tabellen indgår personer, der er 21-29 år i

2013. Aldersafgrænsningen følger figur 2.22, hvor man ikke kan forlade gruppen pga. alder.

Note: 1) Vedr. kun personer i alderen 21-26 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

De unge, hvor inaktiviteten har bidt sig fast, er også karakteriseret ved, at der i højere grad er

tegn på en ressourcesvag opvækst, end tilfældet er for deres jævnaldrende. Der findes selv-

følgelig ikke et præcist mål for, hvornår et barns opvækst har været ressourcesvag – men det

er muligt at opstille en række indikatorer, der kan være med til at belyse problematikken.

Det er fx over 1/3 af de unge, hvor inaktiviteten har bidt sig fast, der har været anbragt uden

for hjemmet i løbet af barndommen, hvilket er en langt større andel end den samlede gruppe

af 21-29-årige, hvor andelen er på 5 pct. Det samme billede gælder for inaktive unge, der i

løbet af barndommen har modtaget en forebyggende foranstaltning.

Sociale udfordringer, sygdom og en ressourcesvag opvækst er nogle af de forhold, der kan

gøre det vanskeligt at bryde social negativ arv, til trods for at der er formelt fri og lige adgang

til uddannelse i Danmark.

2.5

Stor mobilitet i uddannelse og indkomst

Der er stor mobilitet mellem generationer i Danmark. Det gælder både med hensyn til uddan-

nelse og indkomst.

Over to tredjedele af de 35-årige, hvor forældrene højst har en grundskoleuddannelse, har

opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Omkring 20 pct. af gruppen har fuldført

en videregående uddannelse, jf. figur 2.24.

Figur 2.24

35-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse givet forældres uddannelsesniveau, 2013

Pct.

100

Forældre med grundskole

Mindst én forælder med erhvervsfaglig Mindst én forælder med videregående

uddannelse

KVU, MVU

LVU

Pct.

100

Erhvervsfaglig uddannelse

Anm.: Der er set bort fra 35-årige, hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er en gymnasial uddannelse.

KVU: kort videregående uddannelse, MVU: mellemlang videregående uddannelse, LVU: lang vide-

regående uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Der er dog godt 30 pct. af gruppen, som endnu ikke har opnået en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse. Det er flere end blandt 35-årige, hvor forældrene har en erhvervsfaglig el-

ler videregående uddannelse. Her er det 15-20 pct., der ikke har fuldført en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse som 35-årige.

Der er også stor indkomstmobilitet på tværs af generationer. Børnenes placering (som 35-

årige) i erhvervsindkomstfordelingen afhænger således kun i begrænset omfang af, hvor

forældrene er placeret i indkomstfordelingen.

De 35-årige, hvor forældrene lå i den laveste erhvervsindkomstkvartil, er (i mindre grad) over-

repræsenterede i den nederste erhvervsindkomstkvartil. Omkring 35 pct. af de unge i denne

gruppe ligger i 1. kvartil. Omkring 20 pct. ligger dog i den øverste indkomstkvartil jf. figur 2.25.

Figur 2.25

35-åriges indkomstfordeling opdelt efter forældrenes indkomstplacering

Pct.

100

Pct.

100

Forældre i 1. kvartil

1. kvartil

Forældre i 2. kvartil

2. kvartil

Forældre i 3. kvartil

3. kvartil

Forældre i 4. kvartil

4. kvartil

Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i oplysninger om 35-årige i 2013. Deres gennemsnitlige erhvervs-

indkomst for perioden 2011-2013 er opdelt i indkomstkvartiler. Denne fordeling er sammenlignet

med fordelingen af deres forældres gennemsnitlige erhvervsindkomst i perioden 1996-1998 (15-17 år

tidligere). Der er set bort fra 35-årige, hvor en eller begge forældre var i) afdøde eller ikke-

registrerede, ii) ikke bosiddende i Danmark eller iii) var pensioneret ved erhvervsindkomstens opgø-

relsestidspunkt. Der ses bort fra cirka 30 pct. af de 35-årige.

Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En summarisk analyse på indkomstkvartiler vil ikke nødvendigvis kortlægge lav mobilitet helt i

toppen og bunden af indkomstfordelingen. En meget detaljeret fordeling af indkomsterne for

hhv. forældre og børn bekræfter imidlertid billedet af, at der er stor indkomstmobilitet. Det gør

sig også gældende for de 35-årige med forældre med relativt lave erhvervsindkomster og 35-

årige af forældre med topindkomster, jf. figur 2.26.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

Figur 2.26

35-åriges gns. erhvervsindkomstpercentil, fordelt efter forældrenes placering i indkomstfordelingen

Gennemsnitlig erhvervsindkomstpercentil

100

Gennemsnitlig erhvervsindkomstpercentil

100

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

Forældres erhvervsindkomstdecil

35-årige

Forældre

8. decil

9. decil

10. decil

Anm.: Se anmærkningen til figur 2.25. Figuren viser 35-åriges gennemsnitlige indkomstpercentil opdelt ef-

ter forældrenes placering i indkomstfordelingen (decil) gennemsnitligt over tre år 15-17 år tidligere.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Uddannelse spiller en stor rolle for indkomstmobiliteten. Stadig flere børn af forældre i den la-

vere del af indkomstfordelingen får en uddannelse. I starten af 00’erne var det omkring 77

pct. af de 35-årige med forældre i 1. indkomstkvartil, der fik en uddannelse ud over grundsko-

len. I 2013 er andelen øget til omkring 82 pct., jf. figur 2.27.

Figur 2.27

Andel af 35-årige med en uddannelse ud over grundskole efter forældrenes placering i indkomstfor-

delingen

Pct.

100

Pct.

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Forældre i 1.-25. indkomstpercentil

Forældre i 45.-54. indkomstpercentil

Forældre i 91.-100. indkomstpercentil

Anm.: Se anmærkning til figur 2.25. Forældrenes placering i indkomstfordelingen er beregnet ud fra et gen-

nemsnit af erhvervsindkomsten 15-17 år tidligere end den 35-åriges uddannelsesniveau.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

En større andel af de 35-årige, hvis forældre havde indkomster omkring medianen, opnår en

uddannelse ud over grundskolen. Her er andelen steget fra omkring 78 pct. i 2000 til 87 pct. i

2013.

Danmark er også i et internationalt perspektiv kendetegnet ved høj mobilitet på tværs af ge-

nerationer. Det gælder både med hensyn til uddannelse og indkomst.

Flere undersøgelser beskriver mobiliteten mellem generationer i forskellige lande. Undersø-

gelserne kan bruges til at beskrive omfanget af social arv i fx uddannelse og indtjeningsmu-

ligheder, der i sagens natur er stærkt korreleret.

Analyserne sammenligner typisk uddannelsesniveauet og placeringen i indkomstfordelingen

for to generationer. Dermed kan betydningen af forældrenes uddannelse/indkomst bestem-

mes og sammenlignes på tværs af lande. Analyserne kan benytte sig af forskellige datakilder

og metode, hvorfor de præcise estimater skal tolkes med varsomhed. De overordnede kon-

klusioner er imidlertid de samme, herunder at Danmark er kendetegnet ved en relativt stor

mobilitet i uddannelse og indkomst i et internationalt perspektiv.

En international sammenligning viser således, at Danmark er blandt de lande, hvor antal år i

uddannelse afhænger mindst af ens forældres uddannelseslængde. Forældres uddannelses-

længde har en forklaringskraft på omkring 30 pct. i Danmark, hvilket er lavere end andre

sammenlignelige lande, jf. figur 2.28.

Figur 2.28

Betydningen af forældres uddannelsesniveau for børnenes uddannelseslængde

Pct.

DNK

GBR

FIN

NOR

NLD

SWE

USA

HUN

ITA

Pct.

Anm.: Tallene viser korrelationen mellem forældre og børn i forhold til antal års uddannelse. OECD har

bl.a. benyttet tallene, jf. Intergenerational Social Mobility in OECD Countries (2010).

Kilde: Hertz, T. et al., 2007. The inheritance of educational inequality: International comparisons and fifty-

year trends.

En stor mobilitet i uddannelse kan bane vejen for mobilitet i indkomst. Et metastudie af ind-

komstmobiliteten i en række forskellige lande tegner billedet af, at mobiliteten på tværs af ge-

nerationer er relativt stærk i Danmark, Norge, Finland og Sverige, mens den er betydeligt

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 2

Unges vej til uddannelse og job

svagere i fx USA. Studiet undersøger, i hvor høj grad en søns indkomst afspejler faderens.

Blandt en række sammenlignelige lande er Danmark det land, hvor sammenhængen i ind-

komst på tværs af generationer er mindst, jf. figur 2.29.

Figur 2.29

Betydningen af faderens indkomst for sønnens indkomst som voksen

Elasticitet

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

DNK

NOR

FIN

CAN

AUS

SWE

NZL

DEU

JPN

ESP

FRA

CHE

USA

ITA

GBR

Elasticitet

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Anm.: Tallene angiver elasticiteten mellem fars og søns indkomst. Tallene vedrører et metastudie fra 2006,

jf. Corak, M. (2006), “Do Poor Children Become Poor Adults? Lessons from a Cross Country

Comparison of Generational Earnings Mobility”. OECD har bl.a. benyttet tal fra dette studie, jf.

anmærkning til figur 2.28.

Kilde: Corak M. (2013) University of Ottawa, “Inequality from generation to generation: the United states

in comparison”.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Nyt kapitel

Indkomstforskelle og -

udvikling

Dette kapitel omhandler udviklingen i danske familiers reale disponible indkomster med fokus

på perioden siden midten af 00’erne. Analyserne belyser indkomstfremgangen for forskellige

grupper og indkomstforskellene i befolkningen.

Analyserne tegner et billede af Danmark som et land med små indkomstforskelle og stor ind-

komstmobilitet. Der findes ikke ét mål, som giver et fuldt dækkende billede af indkomstudvik-

lingen og forskellene. Der benyttes derfor en række forskellige metoder og tilgange med hen-

blik på at give et nuanceret billede.

Der sættes fokus på fordelingsvirkningerne af det offentlige forbrug, herunder fordelingseffek-

terne i et livsindkomstperspektiv. Fordelingseffekterne af det offentlige forbrug er særligt cen-

tralt i Danmark, fordi det offentlige forbrug udgør en stor del af økonomien sammenlignet med

andre lande. Kapitlets hovedresultater er opsummeret i figur 3.1.

Figur 3.1

Indkomstforskelle og –udvikling

Gini-koefficienten for disponibel indkomst

er steget fra cirka 20 pct. i 1994 til cirka 26

pct. i 2013. Omkring 2/3 af denne stigning

kan henføres til udviklingen i kapitalind-

komsterne. Til trods for at indkomstforskel-

lene er steget, er Danmark blandt de lande

i verden med de laveste indkomstforskelle.

Indkomstforskellene er steget siden

midten af 90’erne, hvilket alt overvejen-

de skyldes udviklingen i kapitalindkom-

sterne, herunder renteudgifterne og im-

puteret lejeværdi af egen bolig.



Indkomstforskellene er steget svagt fra

2010 til 2013, der er det seneste år med

detaljerede indkomstoplysninger på in-

dividniveau. Forskellene mindskedes lidt

fra 2011 til 2012. Udviklingen skyldes

primært kapitalindkomster.



Gini-koefficienten er steget med knap 0,2

pct.point fra 2010 til 2013. Lavere skat på

arbejdsindkomst, herunder højere topskat-

tegrænse, kan forklare omkring ¼ af stig-

ningen i indkomstforskellene. Den reste-

rende del af stigningen skyldes primært

udviklingen i kapitalindkomsterne.

Skattefinansieret offentligt forbrug bi-

drager i stort omfang til at omfordele

forbrugsmuligheder i Danmark. Både i

et enkelt år og set over et livsforløb.



Indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten reduceres med omkring 40-

45 pct., når de opgøres i et livsindkomst-

perspektiv. Forskellene reduceres også,

når man ser på de samlede forbrugsmulig-

heder i stedet for at se på de disponible

indkomster.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

3.1

Indkomstudvikling

Husholdningernes gennemsnitlige reale disponible indkomster har været præget af den øko-

nomiske krise. Fra 2010 til 2012 faldt den gennemsnitlige reale disponible indkomst en smu-

le, men fra 2012 til 2013, der er det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger på indi-

vidniveau, steg den reale disponible indkomst med lidt over 2 pct., og dermed blev de fore-

gående års tendens til fald brudt, jf. figur 3.2.

Figur 3.2

Udviklingen i reale indkomster, 2000-2013

2000=100

130

120

110

100

2000=100

130

120

110

100

Reale disponible indkomster

Personlig indkomst før skat

Anm.:

Kilde:

Opgørelsen viser udviklingen i den reale disponible indkomst pr. person over årene 2000 til 2013,

det vil sige indkomstudviklingen korrigeret for prisudviklingen ved hjælp af forbrugerprisindekset.

Se bilag 3.1 for bidragene til den reale vækst i disponibel indkomst fra forskellige indkomstkompo-

nenter.

Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I forhold til 2000 er den gennemsnitlige reale disponible indkomst steget med ca. 20 pct. Det

svarer til, at de reale disponible realindkomster er steget med ca. 1�½ pct. p.a. Heraf er om-

kring halvdelen en direkte følge af fremgangen i den personlige indkomst før skat.

Resten af stigningen i de disponible indkomster kan forklares ved en stigning i kapitalindkom-

ster, især imputeret afkast af ejerboliger i den første del af perioden, samt af en lavere be-

skatning af personlig indkomst.

Opgørelsen af den disponible indkomst, der er det centrale begreb i dette kapitel, er doku-

menteret i boks 3.1.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 3.1

Indkomstelementer i den disponible indkomst

De disponible indkomster er baseret på detaljerede indkomstoplysninger, som hovedsagelig stammer fra

SKAT’s slutligning. Disse indkomstelementer kan aggregeres på forskellig vis:

Erhvervsindkomsten

består hovedsagelig af lønindkomst og virksomhedsindkomst. Til lønindkomst med-

regnes honorarer, sygedagpenge og udenlandske personlige indkomster mv. Lønindkomsten er opgjort

ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger, herunder ATP. Det gælder, uanset hvem der for-

melt betaler bidragene.

Den

personlige indkomst

opgøres som summen af erhvervsindkomsten, private pensionsudbetalinger, an-

den privat indkomst og offentlige overførselsindkomster. I offentlige overførsler indgår fx førtids- og folke-

pension, dagpenge, SU, kontanthjælp, boligstøtte, børnefamilieydelse, ungeydelse og børnetilskud.

Bruttoindkomsten

udgør summen af den personlige indkomst og kapitalindkomst, herunder nettorenteudgif-

ter, aktieindkomst, et ”imputeret afkast af ejerbolig” på 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering samt øv-

rige kapitalindkomster. Den

disponible indkomst

dannes som bruttoindkomsten fratrukket personlige skatter

samt fradrag for pensionsindbetalinger.

De disponible indkomster er opgjort på familieniveau og derefter fordelt ligeligt på alle medlemmer af famili-

en, herunder børn. Indkomsterhvervelsesenheden er altså familien, mens analyseenheden er personer.

Familiens faktiske indkomst korrigeres, så der tages højde for forskelle i familiernes størrelse. Hertil anven-

des et såkaldt ækvivalensmål givet ved (antal voksne + antal børn)

0,6

. Ækvivalensmålet indebærer dels en

antagelse om stordriftsfordele inden for familien, dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighe-

derne for familiens voksne medlemmer. De ækvivalerede indkomster for gruppen af børn under 18 år af-

spejler derfor forældrenes indkomster. Det samme er typisk tilfældet for de hjemmeboende børn over 18 år.

Man skal være opmærksom på, at den opgjorte disponible indkomst ikke er et fuldstændigt mål for de priva-

te forbrugsmuligheder. Forbrugsmulighederne er også afhængige af andre forhold, fx brug af opsparet for-

mue, eventuel låntagning, afdrag på gæld, forbrug, som stilles til rådighed af venner og familie, og indkomst

fra ”sort arbejde”.

Omkring 100.000 personer indgår ikke i analyserne. Det drejer sig primært om personer, hvor der ikke fore-

ligger fuldt dækkende indkomstoplysninger, fx fordi personerne ikke er fuldt skattepligtige til Danmark hele

året, eller fordi personernes årsopgørelse ikke er godkendt. Desuden drejer det sig om børn under 18 år,

der ikke bor hos forældre, og familier, der får beregnet en disponibel indkomst på 0 kr. Se bilag 3.2 for en

uddybende beskrivelse.

I forhold til tidligere inkluderer analyserne af indkomstforskelle nu personer med meget høje og med meget

lave indkomster. Det betyder, at Gini-koefficienten er ca. 0,2-0,4 pct.point højere end i opgørelser foretaget

i fx

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014.

Betydningen for opgørelsen af år-til-år

ændringer i Gini-koefficienten er dog noget mindre. De historiske data er justeret. Inkluderingen af disse

personer kan medføre, at niveauerne i de enkelte år påvirkes kraftigere af stikprøveusikkerhed end før,

men samlet set vurderes det (nu) at give et lidt mere retvisende billede af niveauet for og udvikling i ind-

komstfordelingen.

Fra 2013 medregnes renteudgifter af gæld til det offentlige generelt, da disse nu bliver indberettet. Det på-

virker de opgjorte niveauer for disponibel indkomst (og fordelingen af disse) marginalt.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

3.2

Udvikling i indkomstfordelingen

Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle i et internationalt perspektiv. Det gælder

blandt andet, når man ser på lønforskellene mellem lavt- og højtuddannede og på lønforskel-

len mellem mænd og kvinder. Det gælder også forskellene i markedsindkomst og på forskel-

lene i den disponible indkomst, der analyseres nærmere i dette afsnit.

Der er flere metoder til at opgøre indkomstforskelle. En af de mest anvendte er Gini-

koefficienten, der koger indkomstfordelingen ned til et enkelt tal, jf. bilag 3.3. Det gør det

nemt at sammenligne indkomstforskellene i forskellige lande og følge udviklingen over tid,

men det betyder også, at der uundgåeligt går nuancer tabt.

Markedsindkomsten består af erhvervsindkomst og nettokapitalindkomst. Danmark er blandt

OECD-landene med de mindste forskelle i markedsindkomst. Gini-koefficienten er ca. 43

pct., hvilket svarer til niveauet i Norge og Nederlandene, jf. figur 3.3.

Figur 3.3

Indkomstforskelle for ”markedsindkomst” målt ved Gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande om-

kring 2011

Pct.

CHE

NOR

NLD

DNK

SWE

CAN

AUS

BEL

FIN

AUT

ITA

DEU

USA

FRA

IRL

Pct.

Anm.: Gini-koefficienten for fordelingen af de ækvivalerede markedsindkomster, jf. boks 3.1 om opgørel-

sesmetoder. Dertil er en række mindre, tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne. Figuren indehol-

der kun udvalgte lande. BEL er 2010-tal. AUS, USA, NLD og FIN er 2012-tal.

Kilde: OECD (2015): Income Distribution Database. www.oecd.org/social/income-distribution-

database.htm (ultimo april 2015).

I Danmark faldt forskellene i markedsindkomster gennem den sidste del af 1990’erne og lå

herefter forholdsvis stabilt frem til midten af 00’erne, jf. figur 3.4. Herefter faldt de frem mod

2007 og steg herefter, især fra 2009 til 2010. Markedsindkomsten er her opgjort tilnærmel-

sesvis som af OECD, dvs. kun positiv nettokapitalindkomst indgår, og imputeret lejeværdi og

pensionsbidrag indgår ikke.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Udviklingen afspejler blandt andet den demografiske forskydning i retning af, at der i den sid-

ste del af perioden bliver flere ældre – som generelt har lav markedsindkomst. Udviklingen

afspejler også udviklingen i beskæftigelse, idet Gini-koefficienten for markedsindkomst gene-

relt vil falde, når flere er i beskæftigelse (og færre er uden markedsindkomst).

Figur 3.4

Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten for markedsindkomst (hele befolkningen)

Gini-koefficent, pct.

Uden pensionsindbetalinger

Med pensionsindbetalinger

Anm.: Der er nogle opgørelsesmæssige forskelle mellem denne opgørelse og OECD’s opgørelse, der med-

fører, at niveauet for Gini-koefficienten ikke er helt det samme som i figur 3.3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Stigningen fra 2009 til 2010 beror til dels på, at der blev indført et loft over indbetalinger til ra-

tepensionsordninger. Opgøres Gini-koefficienten på markedsindkomst inklusiv pensionsbi-

drag, er udviklingen lidt mere jævn, idet der derved korrigeres for det forhold, at nogle perso-

ner med høj ”reel” markedsindkomst fremstår med en væsentlig lavere indkomst som følge af

meget store indbetalinger til ratepension.

Gini-koefficienten stiger dog forholdsvis kraftigt fra

2009 til 2010, også for den ”justerede” markedsindkomst.

Gini-koefficienten for markedsindkomst er her (og i OECD-opgørelsen) opgjort for hele be-

folkningen, inklusive børn og pensionister, og markedsindkomsten er fordelt med samme be-

løb til alle i familien, uanset om disse har en egen markedsindkomst eller ej. Det afdæmper

udsvingene i Gini-koefficienten, i forhold til hvad en opgørelse af indkomstforskelle på per-

sonniveau ville vise.

Fordelingen af markedsindkomsterne siger noget om, hvordan værdiskabelsen er fordelt på

befolkningen - eller måske rettere på familierne i befolkningen, da fordelingen opgøres, efter

at markedsindkomsten i familierne er fordelt ud på alle familiemedlemmer. Markedsindkom-

sten tager imidlertid ikke højde for den omfordeling, der sker via skatter og offentlige over-

Indbetalinger til pensionsordninger er reelt en del af aflønningen, så umiddelbart betragtet burde disse inklude-

res i markedsindkomsten. Imidlertid indgår udbetalinger fra pensionsordninger i markedsindkomsten, så på den-

ne måde vil indkomstbegrebet så at sige medtage pensionsbidragene to gange (både når de bliver indbetalt, og når

de bliver udbetalt).

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

førsler. Hvis man vil have et billede af forskellene i forbrugsmuligheder, er det derfor mere re-

levant at se på fordelingen af den disponible indkomst.

Forskellene i markedsindkomster er væsentlig større end forskellene for disponible indkom-

ster. Gini-koefficienten for markedsindkomster udgør knap 45 pct., mens den for de disponib-

le indkomster kun udgør omkring 26 pct. Det afspejler, at skattesystemet og offentlige over-

førsler i høj grad bidrager til omfordeling, og at en stor del af befolkningen kun har en beske-

den eller ingen markedsindkomst.

I Danmark steg Gini-koefficienten for

disponibel indkomst

hvert år fra 1994 til 2008. I de efter-

følgende år har niveauet været stabilt med visse mindre udsving. Stigningen er især trukket

af stigende forskelle i kapitalindkomster (efter skat), herunder imputeret afkast af ejerbolig,

aktieindkomster og faldende renteudgifter. Hvis man ser bort fra kapitalindkomster er ind-

komstforskellene omtrent uændrede siden midten af 90’erne, jf. figur 3.5.

Figur 3.5

Fordelingen af disponible indkomster målt ved Gini-koefficienten

Gini-koefficent, pct.

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst, uden nettokapitalindkomst (efter skat)

Anm.: Se boks 3.1. Se bilag 3.4 for mere detaljerede oplysninger om niveauer for Gini-koefficienten og op-

gørelser af, hvordan forskellige indkomstkomponenter påvirker denne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Danmark har gennem årtier været blandt de lande, der har de laveste indkomstforskelle målt

ved de disponible indkomster. Sådan er det fortsat, selv om indkomstforskellene i Danmark

er steget. Det skal ses i lyset af, at stigningen i indkomstforskellene har været forholdsvist

moderat, og at indkomstforskellene også er steget i mange andre lande, herunder Sverige.

OECD’s seneste undersøgelse af indkomstfordelingen viser således, at Danmark fortsat er et

af de lande, hvor forskellene i den disponible indkomst er mindst, jf. figur 3.6.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.6

Indkomstforskelle for disponibel indkomst målt ved Gini-koefficienten i udvalgte OECD-lande om-

kring 2011

Pct.

NOR

DNK

FIN

BEL

SWE

NLD

AUT

CHE

DEU

IRL

FRA

CAN

ITA

AUS

USA

Anm.: Gini-koefficienten for fordelingen af de ækvivalerede disponible indkomster. I OECD’s opgørelse af

disponibel indkomst indregnes der ikke et ”imputeret afkast af ejerbolig” og negativ nettokapitalind-

komst, hvilket indebærer en forskel i forhold til de danske lovmodelberegninger. Dertil kommer en

række mindre, tekniske forskelle i opgørelsesmetoderne. Figuren indeholder kun udvalgte lande.

Kilde: OECD (2015): Income Distribution Database.

www.oecd.org/social/income-distribution-

database.htm

(ultimo april 2015).

Der er en række faldgruber forbundet med opgørelser af indkomstforskelle på internationale

data. Det skyldes bl.a., at der kan være forskelle på de grundlæggende data, der anvendes til

analyserne, og på de konkrete definitioner af indkomstbegreberne, der benyttes. I dette kapi-

tel bruges oplysninger fra OECD, da kvaliteten af disse vurderes at være bedre end EURO-

STATs vedrørende indkomstforskelle, jf. også kapitel 5 i

Familiernes økonomi – fordeling, fat-

tigdom og incitamenter 2014.

Fra 2010 til 2013 er Gini-koefficienten samlet steget med ca. 0,16 pct.point. Gini-koefficienten

faldt isoleret set lidt fra 2011 til 2012 (med ca. 0,37 pct.point), men er fra 2012 til 2013 steget

lidt igen (med omkring 0,46 pct.point).

Stigningen fra 2012 til 2013 kan til dels henføres til fastfrysningen af blandt andet personfra-

draget (Genopretningsaftalen) og forhøjelsen af topskattegrænsen (Skattereform 2012).

Samlet set bidrager udviklingen i de personlige indkomster (efter skat) med ca. halvdelen af

stigningen i indkomstforskellene fra 2012 til 2013, mens udviklingen i kapitalindkomsterne bi-

drager med den anden halvdel, jf. tabel 3.1.

Forhøjelsen af topskattegrænsen bidrog isoleret set til at øge Gini-koefficienten med omkring

0,1 pct.point fra 2012 til 2013. En del af denne stigning kan siges at være effekten af den for-

højelse af topskattegrænsen, der skulle have fundet sted i 2014, men som blev ”fremrykket”

med skattereformen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 3.1

Udviklingen i indkomstforskellene fra 2012 til 2013

Pct.

Gini-koefficient 2012

Gini-koefficient 2013

25,75

26,21

Pct. point

Stigning i Gini-koefficient fra 2012 til 2013

Bidrag fra personlig indkomst efter skat

Personlig indkomst før skat

Skat af personlig indkomst

0,46

0,20

0,09

0,11

0,18

0,08

Bidrag fra kapitalindkomst efter skat

Bidrag fra (mindre) pensionsindbetalinger

Anm.: Gini-koefficienter for disponible indkomster. Danmarks Statistik opgør stigningen fra 2012 til 2013

til 0,5 pct. point. (fra 27,4 til 27,9 pct.). De målte ændringer er således af samme størrelsesorden,

men niveauerne afviger lidt. Det afspejler små forskelle i populationsafgrænsningen, indkomstdefini-

tionen, familiedefinitionen og ækvivaleringen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den primære baggrund for bidraget fra kapitalindkomsterne til stigningen i indkomstforskelle-

ne fra 2012 til 2013 er stigende udbytteindkomst – som generelt udviser store udsving fra år

til år – og faldende renteudgifter.

Indkomstforskellene er helt generelt påvirket af konjunkturelt betingede indkomstudsving,

som udsving i boligpriser og udbytteindkomst. Selvstændiges indkomstforhold er også i høj

grad konjunkturafhængige, jf.

Fordeling og incitamenter 2013.

Ved opgørelsen af disponibel indkomst ses der bort fra forskellige former for engangsbetalin-

ger, fx hævede kapitalpensioner og efterlønspræmie. Hvis sådanne betalinger blev medreg-

net i indkomsten i det år, de finder sted, ville det påvirke opgørelsen af Gini-koefficienten

mærkbart. I praksis er det formentlig mere retvisende at opfatte udbetalingerne som en ind-

komst, der anvendes over en længere tidshorisont. Hvis engangsbetalingerne medregnes

som en periodiseret indkomst – opgjort ved de gennemsnitlige udbetalinger over en 10-

årsperiode – er effekterne på indkomstfordelingen dog forholdsvis beskedne, jf. boks 3.2.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 3.2

Analyse af engangsindtægter

En del af befolkningen har i de enkelte år modtaget indkomster, der har karakter af en engangsindkomst,

som ikke medregnes i de disponible indkomster i udbetalingsåret. Det drejer sig om udbetalinger fra Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, hævede kapitalpensioner, supplerende engangsydelser mv., små pensionsord-

ninger (der kan udbetales på én gang), efterlønspræmie, tilbagebetaling af efterlønsbidrag i forbindelse

med overgang til førtidspension, udbetalinger af SP-pension samt udbetaling af skattenedslag for seniorer.

Sådanne udbetalinger er – for den enkelte modtager – typisk forholdsvis store. Udbetalingerne bør dog

normalt ses som udbetalinger, der er tænkt at skulle dække en længere periode. Virkningen er derfor her

opgjort ved at opgøre, hvor store beløb der er udbetalt i hvert af de seneste 10 år, og indregne 1/10 af hvert

af disse års udbetaling i modtagerens disponible indkomst.

De nævnte engangsbeløb udgør ca. 4.000 kr. i gennemsnit i 2013. I 1. decil er beløbet omkring 1.000 kr.,

mens det i 10. decil udgør ca. 8.000 kr., jf. figur A.

Figur A

Gennemsnitlig indkomst i form af engangsud-

betalinger over de sidste 10 år (udglattet)

Kr.

8.000

Kr.

8.000

Figur B

Gns. indkomst i form af engangsudbetalinger

over de sidste 10 år (udglattet) i pct. af disp.

indkomst

Pct.

2,5

Pct.

2,5

6.000

2,0

1,5

4.000

1,5

1,0

2.000

1,0

0,5

0,0

Anm.: Fordelt på indkomstdeciler (2013).

Kilde: Lovmodelberegninger.

Anm.: Fordelt på indkomstdeciler (2013).

Kilde: Lovmodelberegninger.

Udbetalingerne svarer i gennemsnit til omkring 1,7 pct. af den disponible indkomst. Procentandelen af di-

sponibel indkomst er højest i 3-4. decil (omkring 2 pct.), men varierer i øvrigt forholdsvis svagt med ind-

komstniveauet, dog undtaget 1. decil, hvor engangsbeløbene udgør knap 1 pct. af de disponible indkom-

ster, jf. figur B. Det beror til dels på, at forholdsvis mange i 1. decil er studerende. Effekten af engangsudbe-

talinger på Gini-koefficienten er således begrænset.

Lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed kan også inkludere beløb, der har karakter af en en-

gangsindkomst. For selvstændig virksomhed er der en særskilt, definitorisk udfordring, der relaterer sig til

håndtering af virksomhedsopsparing og hævning af denne. For lønmodtagere, især de, der skifter job, kan

feriepenge være en beregningsmæssig udfordring, om end beløbene for den enkelte er relativt små.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

3.3

Indkomstforskelle over flere år

Det gælder for alle metoder, der anvendes til at følge udviklingen i indkomstfordelingen, at de

ikke bør stå alene, hvis man ønsker et nuanceret billede af indkomstfordelingen.

En udfordring, der knytter sig specifikt til analyser af indkomstfordelingen i et enkelt år, er, at

en del af indkomstforskellene skyldes midlertidige eller rent aldersbetingede forhold. Fx får en

studerende typisk en væsentlig stigning i den disponible indkomst senere i livet. Tilsvarende

har mange pensionister oplevet en nedgang i den disponible indkomst ved overgangen til

pension. Og arbejdsløse har på andre tidspunkter af livet en større disponibel indkomst end

den, de aktuelt har med (midlertidig) ledighed.

Betydningen af disse forhold kan belyses ved at se på den enkelte persons disponible ind-

komst over en længere periode, og opgøre indkomstforskellene med udgangspunkt i gen-

nemsnittene af de disponible indkomster (for de enkelte personer) over opgørelsesperioden.

Med denne metode vil effekten af midlertidige udsving i indkomsterne blive mindsket eller helt

elimineret, hvis ”gennemsnitsindkomsten” betragtes som det retvisende indkomstniveau.

Jo længere periode, man betragter, jo mindre er indkomstforskellene. Hvis man ser på en 2-

årig periode (fx oplysninger for 2012 og 2013) er indkomstforskellene knap 25 pct. mod godt

26 pct. i 2013, jf. figur 3.7. Og over en 21-årig periode (1993-2013) er indkomstforskellene

omkring 17 pct.

Figur 3.7

Indkomstforskelle givet ved Gini-koefficienten efter længde af opgørelsesperiode (antal år)

Gini-koefficient, pct.

1 år

5 år

10 år

15 år

20 år

Disponibel indkomst

Markedsindkomst

Livsforløb

Anm.: Figuren viser indkomstforskellene (Gini-koefficienten) for hhv. markedsindkomst og disponibel

indkomst opgjort ud fra personernes gennemsnitlige indkomst over perioder på 2-21 år (ekskl. ny-

fødte og nyindvandrede) og for et helt livsforløb. Livsforløbet er beregnet på baggrund af ”fiktive”

livsforløb, se boks 3.3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Hvis man ser på et helt livsforløb, er forskellene i disponibel indkomst kun ca. 14 pct., dvs.

knap det halve af indkomstforskellene i 2013. I denne beregning tages der så vidt muligt høj-

de for nulevende personers placering i livsforløbet.

Indkomstforskellene set i et livsperspektiv kan i vid udstrækning tilskrives forskelle i perso-

ners evner og muligheder samt valg i forbindelse med uddannelse, karriere, arbejdstid, tilba-

getrækning mv. Indkomsten vil fx (isoleret set) være lavere for personer, der vælger at arbej-

de mindre eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end for andre personer.

Der findes ikke historiske indkomstoplysninger, der dækker hele livsforløb. Og selv om så-

danne oplysninger var tilgængelige, ville de ikke nødvendigvis være repræsentative, hverken

i et samtidigt eller i et fremadrettet perspektiv. De observerede indkomstforskelle ville afspejle

samfundsmæssige forhold, der ikke længere er gældende, som lovgivning, arbejdsmarkeds-

tilknytning mv.

For at kunne vurdere betydningen af aktuelle regler og økonomiske forhold samt ændringer

heri er det derfor nødvendigt at sammensætte ”fiktive” livsforløb. Sådanne livsforløb dannes

her ved at tage udgangspunkt i oplysninger om de samme personer i 2 år i træk. Oplysnin-

gerne sammensættes ved for hver alder at forlænge det pågældende livsforløb med oplys-

ninger om en person med samme karakteristika, jf. boks 3.3.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 3.3

Indkomster over livet kan opgøres ved at anvende fiktive livsforløb

Indkomstforskelle set over livet er beregnet ud fra såkaldt fiktive livsforløb, som er dannet ved hjælp af stati-

stisk match med udgangspunkt i et 2-årigt panel. Indkomsten repræsenterer de samfundsmæssige forhold i

2011 og 2012. Der dannes i alt ca. 22.000 fiktive livsforløb.

De sammensatte livsforløb dækker livsforløbet fra det 18. til det 90. år. Hvert livsforløb består af oplysninger

fra en repræsentativ gruppe af personer, der matches ud fra 7 kriterier: Køn, antal voksne i familien, antal

børn i familien, uddannelsesniveau, boligtype, kapitalindkomstkategorier og disponibel indkomst.

Livsindkomsten dannes ved for hvert livsforløb at beregne gennemsnittet af de årlige indkomster for de per-

soner, som livsforløbet er sammensat af, jf. eksempel nedenfor.

1.000 kr.

150

Årlig indkomst

150

100

Livsindkomst

Studerende

Erhvervsaktiv

Pensionist

Udgangspunktet for det statistiske match er personer i alderen 50 år i 2012. Uddannelsesniveauet er højest

blandt de yngre aldersklasser i befolkningen og lavest i den ældre del af befolkningen. Ved at tage ud-

gangspunkt omtrent i midten af aldersfordelingen bliver det gennemsnitlige uddannelsesniveau for livsforlø-

bene repræsentativt for den midaldrende del af befolkningen, og dermed lidt højere end de faktiske for de

ældste og lidt mindre end for de yngste. Ud fra samme tankegang kan de fiktive livsforløb også anvendes til

at illustrere en persons offentlige forbrug set over livet.

Det er umiddelbart en fordel at optjene indkomsten så tidligt som muligt i livsforløbet, da eventuel opsparing

kan forrentes, og forbrugsmuligheder nemmere kan fordeles frit over livsforløbet. Dette taler for at diskonte-

re de årlige indkomster med realrenten efter skat, hvilket vil betyde, at indkomster optjent tidligt i livsforløbet

indgår med større vægt i livsindkomsten end indkomster optjent sent i livsforløbet. Omvendt betyder tekno-

logiske fremskridt mv., at realindkomsterne vokser år for år. Hvis denne vækst indbygges i livsforløbene, vil

det indebære, at indkomster optjent sent i livsforløbet vil indgå med størst vægt i livsindkomsten. Det anta-

ges i beregningen, at væksten svarer til realrenten. Det betyder, at de to modsatrettede effekter ”går ud”, og

indkomst uanset optjeningstidspunkt har samme vægt. Hele livsforløbet regnes således i 2012 pris- og ind-

komstniveau. I datagrundlaget korrigeres indkomsterne for perioden 2011 (fordelt på aldersklasser) til 2012-

niveau.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

3.4

Indkomstfordeling og individuelt offentligt for-

brug

Den traditionelle opgørelse af indkomstforskelle, hvor man ser på forskellene i disponibel ind-

komst i et enkelt år, giver ikke et fuldt dækkende billede af fordelingen af forbrugsmuligheder.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at forbrugsmulighederne også påvirkes af serviceydelser

tilvejebragt af det offentlige, brug af opsparet formue, eventuel låntagning, afdrag på gæld,

forbrug, som stilles til rådighed af venner og familier, indkomst fra ”sort arbejde” mv.

I Danmark er der i høj grad fri og lige adgang til fx kompetencegivende uddannelse, sundhed

og pleje, der stilles til rådighed som individuelt offentligt forbrug. Andre offentlige serviceydel-

ser er forbundet med en forholdsvis beskeden egenbetaling, der i nogle tilfælde er indkomst-

afhængig. Det gælder fx daginstitutionspasning, hvor det offentlige tilskud understøtter foræl-

drenes deltagelse på arbejdsmarkedet.

Det relativt høje individuelle offentlige forbrug kombineret med fri og lige adgang i Danmark

betyder, at forskellene i forbrugsmuligheder reelt er mindre, end forskellene i den disponible

indkomst indikerer. Det er derfor vigtigt at inddrage det individuelle offentlige forbrug, når man

skal have et nuanceret billede af fordelingen i Danmark.

Dette afsnit belyser fordelingsvirkningerne, når det offentlige forbrug inddrages (udvidede

forbrugsmuligheder). Meget af det offentlige forbrug er typisk for bestemte aldersgrupper.

Derfor vises fordelingsberegninger både på alderstrin og efter den disponible indkomst.

Opgørelsen af det offentlige forbrug er beskrevet i boks 3.4.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 3.4

Opgørelse af individualiserbart offentligt forbrug

Det offentlige forbrug er sammensat af individuelt offentligt forbrug og kollektivt offentligt forbrug. Det kollek-

tive offentlige forbrug består bl.a. af udgifter til forsvar, vejnet og kollektiv trafik mv. Det individuelle forbrug

kan opdeles i hhv. individualiserbart offentligt forbrug, der kan fordeles på individer, samt forbrug, som ikke

kan fordeles på individer.

Det individualiserbare offentlige forbrug kan opdeles i 4 hovedområder: daginstitutionsbenyttelse, uddan-

nelse, sundhed (hospitalsbenyttelse, medicintilskud og sygesikring) og pleje (hjemmehjælp og plejehjem).

Daginstitutionsområdet

For hvert barn, der er indskrevet i en daginstitution, kendes det beløb, forældrene som udgangspunkt skal

betale (bruttotaksten). Herudover kendes den gennemsnitlige forældrebetalingsandel for daginstitutionsty-

pen i kommunen. Ud fra disse oplysninger er det muligt at estimere den offentlige enhedsudgift til det på-

gældende barn. Udgifter til søskenderabat, økonomisk-, og pædagogisk friplads betragtes som overførsler

og indgår ikke i det offentlige forbrug på daginstitutionsområdet.

Uddannelsesområdet

For de ordinære uddannelser beregnes udgifterne på bagrund af enhedsudgifterne, der er opgjort for ca. 40

uddannelsesretninger. Ud over enhedsudgifterne hentes antallet af dage, den enkelte elev har været ind-

skrevet på uddannelsen, fra elevregisteret.

For voksenuddannelserne beregnes udgifterne på bagrund af de gennemsnitlige enhedsudgifter fordelt på 4

typer af uddannelse (VUC, folkehøjskoler, AMU og åbne uddannelser på videregående niveau). Enheds-

udgifterne justeres efter kursets aktivitetsomfang, samt hvor stor en del af kurset der er foretaget i året.

Sundhedsområdet

Udgifterne til hospitalsbenyttelse individualiseres med udgangspunkt i Landspatientregistret, der indeholder

oplysninger om takster for ambulante og stationære behandlinger. Udgifter, der er 100 pct. egenfinansieret

eller forsikringsfinansieret, udelades af opgørelsen.

De offentlige udgifter til medicintilskud fordeles på individer med udgangspunkt i register over medicintilskud

udbetalt via sygesikringen. Registret indeholder oplysninger om alle personens medicintilskud i løbet af

året.

Udgifterne til sygesikring fordeles med udgangspunkt i registeroplysninger om benyttelse af almen læge,

speciallæge, tandlæge og øvrige sygesikringsydelser. Derimod findes ikke oplysninger om brug af kommu-

nal børnetandpleje, hvorfor udgifterne hertil fordeles ligeligt på alle 1-17-årige, dog korrigeres for indvan-

dringstidspunkt, fødselskvartal for 1-årige og 18-årige samt udvandrings-/dødstidspunkt.

Plejeområdet

Der tages udgangspunkt i registeroplysninger om plejehjemsbenyttelse i slutningen af året for personer, der

modtager socialpension. For personer over 40 år suppleres denne afgrænsning med oplysninger om boli-

gens anvendelse (institution), som ligeledes vedrører slutningen af året. For personer, der er udvandrede

eller døde i løbet af det aktuelle år, er det ikke muligt at afgøre, om de er flyttet på plejehjem i løbet af det

aktuelle år. Disse personer antages derfor kun at være på plejehjem, hvis de var på plejehjem året før. An-

delen af året fastsættes som den del af året frem til udvandring eller død (for personer uden hændelsesdato

for udvandring eller død fastsættes denne andel beregningsteknisk til 50 pct.).

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 3.4 (fortsat)

Opgørelse af individualiserbart offentligt forbrug

Der findes ikke direkte ”beløbsoplysninger” på individniveau, der kan knytte udgifter til hjemmehjælp til den

enkelte person. Fordelingen af de offentlige udgifter til hjemmehjælp tager i stedet udgangspunkt i register-

oplysninger på månedsbasis om, hvilke personer der er visiteret til hjemmehjælp, samt hvor meget tid den

enkelte er tildelt pr. uge. For kommuner uden indberetning imputeres et antal modtagere af hjemmehjælp

svarende til den aldersfordelte gennemsnitlige andel modtagere i kommuner, der indberetter.

Det

faktiske

individualiserbare offentlige forbrug opgøres som summen af udgifterne på de 4 hovedområder

for hver enkelt person. Ved at tillægge det

faktiske

individualiserbare offentlige forbrug til en persons dispo-

nible indkomst fås et mål for personens ”samlede” forbrugsmuligheder.

En alternativ måde at opgøre det individualiserbare offentlige forbrug på er ved at anvende et forsikrings-

princip for den del af forbruget, der ikke er udtryk for en reel forbrugsbeslutning, men snarere er udtryk for

en forsikringslignende ydelse, som tilfældet kan være på sundheds- og plejeområdet.

Ved at opdele det faktiske individualiserbare offentlige forbrug i reelt forbrug (daginstitutions- og uddannel-

sesområdet) og forbrug, der har karakter af forsikringslignende ydelser (sundheds- og plejeområdet), tages

der højde for, at nogle former for offentligt forbrug har en værdi, uanset om der gøres brug af muligheden.

Beregningsteknisk antages det, at eksempelvis hospitalsbenyttelse har samme værdi for alle 80-årige. Der

tages således ikke højde for, at nogle grupper kan have større eller mindre sandsynlighed for at gøre brug

af de pågældende ydelser som følge af forskellig levevis mv.

Forsikringsværdien for den enkelte person eller familie er i denne analyse opgjort som den gennemsnitlige

værdi af det faktiske forbrug for alle i aldersgruppen. Metodevalget ændrer dog ikke ved hovedkonklusio-

nen: Det er den nedre halvdel af indkomstfordelingen, der har det største træk på de offentlige serviceydel-

ser, uanset om udgifterne til sundhed og pleje fordeles med udgangspunkt i det faktiske forbrug eller forsik-

ringsværdien, jf. figur.

1.000 kr.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

1.000 kr.

Offentligt forbrug - forsikringsværdi af sundhed og pleje

Offentligt forbrug - faktisk forbrug

Anm.: Forsikringsværdien af sundhed og pleje er beregningsteknisk opgjort ved aldersopdelt gennemsnitligt for-

brug. Personerne er ordnet efter disponibel indkomst. Disponibel indkomst og individualiserbart offentligt

forbrug er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Langt de fleste børn i Danmark er på et tidspunkt i vuggestue, dagpleje, børnehave, SFO el-

ler lignende. Det individualiserbare offentlige forbrug afhænger af typen af pasningstilbud,

den enkelte deltager i. De dyreste pasningstilbud vedrører 0-2-årige (fx vuggestue og dagple-

je), hvor gennemsnitsudgiften er omkring 90.000 kr. pr. barn i årgangen. Udgifterne til børn i

3-5-års alderen (fx børnehave) ligger i omegnen af 60.000 kr. pr. barn i årgangen, mens sko-

lefritidsordning for børn over 6 år er omkring 20.000 kr. pr. barn i årgang, jf. figur 3.8.

Figur 3.8

Gennemsnitligt individualiserbart offentligt

forbrug på daginstitutionsområdet opdelt efter

alder, 2012

1.000 kr. pr. person

Alder

Daginstitution

1.000 kr. pr. person

Figur 3.9

Gennemsnitligt individualiserbart offentligt

forbrug på uddannelsesområdet opdelt efter

alder, 2012

1.000 kr. pr. person

Alder

Voksenuddannelse

1.000 kr. pr. person

Uddannelse

Anm.: Forbruget er pr. person i årgangen. Se boks

3.4.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Forbruget er pr. person i årgangen. Se boks

3.4.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Grundskolen er ligeledes et af de områder, hvor stort set alle børn indgår, og udgifterne til

denne post udgør den klart største udgift på uddannelsesområdet. I gennemsnit er udgiften

lige under 90.000 kr. pr. barn i årgangen.

De lavere gennemsnitlige udgifter til ungdomsuddannelserne afspejler dels, at enhedsudgif-

ten er lavere, dels at det ikke er alle unge i årgangen, der tager en ungdomsuddannelse. Det

samme gør sig gældende for de videregående uddannelser, jf. figur 3.9. De offentlige udgifter

til voksenuddannelserne er relativt beskedne pr. person på et givet alderstrin, til trods for at

Danmark er et af de lande, hvor der investeres flest midler i voksen- og efteruddannelse. Det

afspejler blandt andet, at det i sagens natur er et mindretal, der deltager i voksen- og efterud-

dannelse i et bestemt år, samt at der ofte er tale om korterevarende kurser.

På sundhedsområdet er det udgifter til hospitalsbenyttelse, der udgør den største post. De

gennemsnitlige udgifter stiger markant fra 60-årsalderen og forbliver relativt høje op igennem

alderdommen, hvilket afspejler, at forbruget på dette område er helbredsrelateret, jf. figur

3.10.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.10

Gennemsnitligt individualiserbart offentligt

forbrug på sundhedsområdet opdelt efter alder,

2012

1.000 kr. pr. person

250

1.000 kr. pr. person

250

Figur 3.11

Gennemsnitligt individualiserbart offentligt

forbrug på plejeområdet opdelt efter alder,

2012

1.000 kr. pr. person

250

1.000 kr. pr. person

250

200

150

100

50 60 70 80 90 100

Alder

Medicin

Sygesikring

50 60 70 80

Alder

Hjemmehjælp

Plejehjem

90 100

Hospital

Anm.: Forbruget er pr. person i årgangen. Figuren

viser forbruget frem til 100-års alderen. Ef-

ter 100-års alderen er det gennemsnitlige

forbrug faldende. Se desuden boks 3.4.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Forbruget er pr. person i årgangen. Figuren

viser forbruget frem til 100-års alderen.

Personer, der er ældre end 100 år, har et

højere gennemsnitligt forbrug end 250.000

kr., men der er i sagens natur tale om rela-

tivt få personer. Se desuden boks 3.4.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

På plejeområdet, der dækker over hjemmehjælp og plejehjemsbenyttelse, stiger de gennem-

snitlige udgifter markant efter 70-årsalderen. Det afspejler et øget plejebehov, der i høj grad

er aldersbetinget, jf. figur 3.11.

Ved at inddrage det individualiserbare offentlige forbrug fås et mere nuanceret billede af ind-

komstforskellene i samfundet, idet der også tages højde for den omfordeling, der sker via det

offentlige forbrug. Ligesom ved traditionelle indkomstfordelingsanalyser er det relevant at de-

le (ækvivalere) det individualiserbare offentlige forbrug ud på medlemmerne i familierne, da

forbruget påvirker familiens forbrugsmuligheder.

Figur 3.12 og 3.13 viser hhv. den traditionelle indkomstfordeling samt fordelingseffekten af

det (ækvivalerede) individualiserbare offentlige forbrug. Fordelingsvirkningen af det offentlige

forbrug er størst i bunden af indkomstfordelingen, hvilket skal ses i lyset af, at serviceydel-

serne er med til at understøtte formelt lige muligheder i form af fri adgang til sundhed og ud-

dannelse uanset indkomstniveau. Værdien af det offentlige servicetræk udgør op mod halv-

delen af de udvidede forbrugsmuligheder i den nederste del af indkomstfordelingen.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.12

Disponibel indkomst opdelt efter deciler, 2012

Figur 3.13

Individualiserbart offentligt forbrug opdelt efter

deciler, 2012

1.000 kr.

500

1.000 kr.

500

1.000 kr.

500

1.000 kr.

500

400

300

200

100

10.

Indkomstdecil

10.

Indkomstdecil

Anm.: Disponibel indkomst er ækvivaleret for at

tage højde for stordriftsfordele i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Decilerne er baseret på ækvivaleret dispo-

nibel indkomst. Personerne er ordnet efter

disponibel indkomst. Forsikringsværdien af

sundhed og pleje er beregningsteknisk op-

gjort ved aldersopdelt gennemsnitligt for-

brug.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Forskellene i disponibel indkomst er som nævnt mindre i et livsindkomstperspektiv. Det

kommer også til udtryk ved, at der er mindre forskel på den gennemsnitlige årlige disponible

livsindkomst, end når man ser på den disponible indkomst i et enkelt år. Eksempelvis er den

disponible indkomst væsentlig mindre for 10. indkomstdecil i et livsindkomstperspektiv, jf. fi-

gur 3.14.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.14

Disponibel indkomst set over livet opdelt efter

indkomstdeciler

1.000 kr. pr. år

500

1.000 kr. pr. år

500

Figur 3.15

Individualiserbart offentligt forbrug set over li-

vet opdelt efter indkomstdeciler

1.000 kr. pr. år

500

1.000 kr. pr. år

500

400

300

200

100

10.

Indkomstdecil

10.

Indkomstdecil

Anm.: Disponibel indkomst er ækvivaleret for at

tage højde for stordriftsfordele i familien.

Decilerne er beregnet pba. livsindkomsten

og er opgjort som gns. pr. år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Personerne er ordnet efter disponibel ind-

komst. Forsikringsværdien af sundhed og

pleje er beregningsteknisk opgjort ved al-

dersopdelt gennemsnitligt forbrug. Indivi-

dualiserbart offentligt forbrug er ækvivale-

ret for at tage højde for stordriftsfordele i

familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Det offentlige servicetræk er allerede i det enkelte år forholdsvist jævnt fordelt. Når man går

fra at se på fordelingen i et enkelt år til at se på fordelingen i et livsindkomstperspektiv, har

det ikke stor betydning for fordelingseffekterne. Det offentlige forbrug – i kroner og øre – er

fortsat relativt jævnt fordelt. Der er endda en lille tendens til, at forbruget øges i de øvre livs-

indkomstdeciler, jf. figur 3.15.

Resultatet skal ses i lyset af, at de offentlige serviceydelser ikke er målrettet personer med en

relativt lav livsindkomst. Det er især på sundheds- og plejeområdet, at personer med en rela-

tivt høj livsindkomst har et større forbrug end øvrige, jf. figur 3.16.

Det kan blandt andet skyldes en højere forventet levetid blandt personer med relativt højere

indkomster. Der er også en tendens til, at personer med en relativt høj livsindkomst har et lidt

større offentligt forbrug på uddannelsesområdet (ekskl. voksenuddannelse). Det opvejes dog

i betydeligt omfang af, at personer i den nederste del af indkomstfordelingen (set over et livs-

forløb) har et større forbrug af voksen- og efteruddannelse.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.16

Offentligt forbrug set over livet efter indkomstdecil (livsforløb)

Daginstitutionsområdet

1.000 kr. pr. år

Uddannelsesområdet

1.000 kr. pr. år

Indkomstdecil

Daginstitution

10.

Indkomstdecil

10.

Uddannelse

Voksenuddannelse

Sundhedsområdet

1.000 kr. pr. år

Plejeområdet

1.000 kr. pr. år

Indkomstdecil

Hospital

Medicin

Sygesikring

10.

Indkomstdecil

Hjemmehjælp

Plejehjem

10.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det offentlige forbrug bidrager også til at mindske indkomstforskellene, hvis fordelingen af de

udvidede forbrugsmuligheder (disponibel indkomst tillagt forbrug af offentlig service) belyses

ved den såkaldte Gini-koefficient. Det gælder både, hvis man ser på indkomsterne i et enkelt

år, og hvis man ser på indkomsterne og det offentlige forbrug over et livsforløb, jf. tabel 3.2.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 3.2

Indkomstforskelle og forskelle i udvidede forbrugsmuligheder set over livet i 2012

Gini-koefficient, pct.

Disponibel indkomst

Udvidede forbrugsmuligheder

Livsforløb, disponibel indkomst

Udvidede forbrugsmuligheder set over livet

25,5

20,3

13,6

11,6

Anm.: Gini-koefficienten for udvidede forbrugsmuligheder er opgjort efter forsikringsprincippet.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Når det offentlige forbrug bidrager til at reducere Gini-koefficienten – til trods for at forbruget

er nogenlunde jævnt fordelt på tværs af indkomstdeciler – skyldes det, at det offentlige for-

brug er relativt stort sammenholdt med niveauet for den disponible indkomst i bunden af ind-

komstfordelingen.

3.5

Udvikling i lavindkomstgruppen

Danmark er som nævnt et af de OECD-lande, hvor indkomstforskellene er mindst. Men også

i lande, der som Danmark kombinerer høj velstand med små indkomstforskelle, vil nogle per-

soner i befolkningen have færre økonomiske midler end andre.

Lavindkomstgruppen betegner den del af befolkningen, som i et enkelt år har en relativt lav

indkomst. Opgørelsen af lavindkomstgruppen tager her udgangspunkt i personer, hvis dispo-

nible indkomst er under 50 pct. (eller, i enkelte eksempler, 60 pct.) af indkomsten for den per-

son i befolkningen, som ligger i midten af indkomstfordelingen (medianindkomsten).

Medianindkomsten (i fordelingen af de ækvivalerede disponible indkomster) udgjorde ca.

206.600 kr. i 2013. Personer med en årlig ækvivaleret disponibel indkomst under halvdelen af

dette beløb, dvs. under en grænse på ca. 104.300 kr. – var således i lavindkomstgruppen.

Opgjort på denne måde var der i 2013 ca. 349.000 personer i lavindkomstgruppen, jf. figur

3.17. Det er en stigning på ca. 15.000 personer i forhold til 2012. Det svarer til, at lidt over 6

pct. af befolkningen er placeret i lavindkomstgruppen, jf. figur 3.18. Tilsvarende har ca. 12

pct. af befolkningen en ækvivaleret disponibel indkomst på under 60 pct. af medianindkom-

sten. En afgrænsning ved 60 pct. benyttes ofte i opgørelser fra EUROSTAT og OECD, jf. og-

så nedenfor.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.17

Personer med relativt lav indkomst, 1984-2013

1.000 personer

700

600

500

400

300

200

100

84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Indkomst under 50 pct. af medianen

Indkomst under 60 pct. af medianen

1.000 personer

700

600

500

400

Figur 3.18

Andel af befolkningen med relativt lav ind-

komst, 1984-2013

Pct.

300

200

100

84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Indkomst under 50 pct. af medianen

Indkomst under 60 pct. af medianen

Anm.: Fra 2013 indberettes renter af gæld til det

offentlige, jf. boks 3.1. Det øger antallet af

personer i lavindkomstgruppen med om-

kring 2.000 personer.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: Se anm. til figur 3.17.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Lavindkomstgruppen er ikke en opgørelse af, hvilke danskere der er fattige – fx i den for-

stand, at de ikke har råd til basale fornødenheder som mad, tøj og husleje. Der er således ik-

ke tale om et fattigdomsmål, men en opgørelse af personer med relativt lave indkomster i et

givet år. Kapitel 4 belyser økonomisk fattigdom i Danmark.

Der sker en forholdsvis stor udskiftning i lavindkomstgruppen fra år til år. Således var der ca.

185.000 personer i lavindkomstgruppen i både 2013 og 2012 (den 2-årige lavindkomstgrup-

pe), og ca. 113.000 personer var i lavindkomstgruppen i alle år i perioden 2011-2013 (den 3-

årige lavindkomstgruppe), jf. figur 3.19, og heraf var en stor del studerende. Antallet af per-

soner i lavindkomstgruppen i tre år i træk er således omkring 1/3 af antallet i den 1-årige lav-

indkomstgruppe.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.19

Personer med indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i forskellige perioder

1.000 personer

400

1.000 personer

400

300

200

100

2013

Hele befolkningen

2012-2013

2011-2013

Ekskl. studerende

Anm.: Figuren viser hvor mange personer, der har indkomst under den nævnte grænse i hvert af årene i pe-

rioden.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Siden midten af 1990’erne er antallet i lavindkomstgruppen steget. Der er både blevet flere

personer i den 1-årige lavindkomstgruppe og flere med længerevarende lavindkomst (perso-

ner, som er i lavindkomstgruppen 3 år i træk), jf. figur 3.2. Ses der bort fra studerende, er

stigningen i den 1-årige lavindkomstgruppe noget mindre, og andelen af personer i lavind-

komstgruppen opgjort på denne måde har været svagt faldende siden slutningen af 00’erne

og frem mod 2012.

En forholdsvis stor del af personerne i den 3-årige lavindkomstgruppe (personer med længe-

revarende lavindkomst) er studerende. Andelen af personer i den 3-årige lavindkomstgruppe

ligger på et væsentlig lavere niveau end andelen i den 1-årige. Der har for denne gruppe væ-

ret en ret jævn stigning over hele perioden fra midten af 1990’erne til nu. Opgøres den 3-

årige lavindkomstgruppe eksklusive studerende, har andelen dog været stabil fra slutningen

af 00’erne.

Uddannelsessøgende er således overrepræsenterede blandt personer med længerevarende

lavindkomst. Det samme gælder for selvstændige, kontanthjælpsmodtagere og indvandrere.

Førtidspensionister og personer over folkepensionsalderen er derimod underrepræsenterede,

jf. bilag 3.6.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Figur 3.20

Personer med relativ lavindkomst, 1993-2013

Pct.

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Lavindkomstgruppe (1-årig)

Vedvarende lavindkomst (3 år i træk)

Lavindkomstgruppe (1-årig) ekskl. studerende

Vedvarende lavindkomst ekskl. studerende

Pct.

Anm.: Figuren viser, hvor mange der har indkomst under den nævnte grænse i hvert af årene i perioden.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I et internationalt perspektiv er Danmark kendetegnet ved, at der er relativt få personer i lav-

indkomstgruppen. Både med en grænse på 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten har

Danmark en af de laveste andele, jf. figur 3.21.

Figur 3.21

Andele af personer i lavindkomstgrupper i udvalgte OECD-lande omkring 2011

Pct.

DNK

FIN

NOR

NLD

FRA

DEU

AUT

BEL

IRL

SWE

CHE

CAN

ITA

AUS

USA

Pct.

<50 pct. af medianindkomst

<60 pct. af medianindkomst

Anm.: Jf. anmærkning til figur 3.6.

Kilde: OECD, se figur 3.6.

Der er i disse år også fokus på indkomstudviklingen i toppen af indkomstfordelingen, de så-

kaldte topindkomster. Topindkomsternes andel af den samlede indkomst er steget markant i

blandt andet USA, men fænomenet kan ikke genfindes i Danmark, jf. boks 3.5.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Boks 3.5

Analyse af topindkomster i Danmark

Thomas Piketty har med bogen ’Capital in the Twenty-First Century’ sat fokus på udviklingen i toppen af indkomst-

fordelingen i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA, og at velstandsfremgan-

gen især er tilfaldet den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster.

Fænomenet genfindes ikke i Danmark. I Danmark er indkomstforskellene relativt små sammenlignet med andre

lande, og de højeste indkomster udgør i dag omtrent den samme andel af de samlede indkomster som for 30 år si-

den, jf. figur.

Andel af den samlede indkomst, pct.

1980

1985

1990

1995

USA

2000

Danmark

2005

2010

Den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen er kendetegnet ved en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten alle

er således lønmodtagere eller selvstændige. Topindkomstgruppen er desuden karakteriseret ved et højt uddannel-

sesniveau, ved en høj ugentlig arbejdstid og ved i højere grad at have påtaget sig ledelsesansvar end beskæftigede

længere nede i indkomstfordelingen.

Læs mere i

Økonomisk Analyse nr. 23, december 2014. Topindkomster i Danmark

(www.oim.dk).

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 3.1 Bidrag til realvækst i disponibel indkomst

Tabel 1

Bidrag til realvækst i disponibel indkomst

2000-2006

2006-2013

------------------------ Pct. p.a. -----------------------

Personlig indkomst efter skat

- Personlig indkomst før skat

Heraf markedsindkomst, der er per-

sonlig indkomst

Heraf overførselsindkomst

1,5

1,8

0,7

0,4

0,0

-0,4

0,8

0,7

0,0

0,2

0,1

-0,2

2,1

0,4

0,3

0,0

-0,1

0,3

-0,1

0,0

0,2

0,9

- Skat af personlig indkomst

Kapitalindkomst efter skat

- Afkast af ejerbolig (imputeret)

- Nettorenteudgifter

- Aktieindkomst

- Anden kapitalindkomst

- Skat af kapitalindkomst

Indbetalinger til pensionsordninger

Disponibel indkomst

Anm.: Skat af personlig indkomst og kapitalindkomst samt pensionsindbetalinger reducerer isoleret set den

disponible indkomst i de enkelte år. Hvis den personlige indkomst stiger over en periode, hvor skat-

tereglerne ikke ændres, vil skat af personlig indkomst isoleret set bidrage til at reducere væksten i den

disponible indkomst.

Note: 1) Erhvervsindkomst, overførselsindkomst og privat pensionsindkomst mv. Ophør af SP-bidrag bi-

drog med 0,2 pct.point til vækst i perioden 2000-2006.

2) Anden kapitalindkomst inkluderer blandt andet afkast fra investeringsforeninger (der beskattes

som kapitalindkomst) og indkomst fra skibsanparter samt kapitalindkomster, der ikke kan specifice-

res nærmere ud fra ligningsoplysningerne, idet de er rubriceret som

anden kapitalindkomst

eller som

anden kapitalindkomst i virksomhed.

De to sidstnævnte typer, der beløbsmæssigt er størst, inkluderer

blandt andet kursgevinster eller kurstab ved salg af forskellige typer af værdipapirer samt fortjeneste

opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 3.2 Personer, der ikke indgår i analyserne

Kernen i analyserne er et udtræk fra SKATs edb-systemer om indkomster på individniveau til

Danmarks Statistik, der udtages medio november (i året efter indkomståret).

Analyserne af de disponible indkomster omfatter som udgangspunkt hele befolkningen. Der

er dog undtaget en række grupper, hvor det er vurderet, at de ikke meningsfuldt kan indgå i

opgørelserne.

Følgende grupper indgår ikke:

•

Personer, hvor ligningsmyndighederne ikke har godkendt indkomstoplysningerne i

årsopgørelsen (samt børn og andre familiemedlemmer til sådanne)

•

Børn under 18 år, der ikke bor hos forældrene

Personer, der ikke er fuldt skattepligtige, men ”kun” begrænset skattepligtige til

Danmark (primært udenlandske statsborgere midlertidigt i Danmark)

•

Personer, der har været (fuldt) skattepligtige til Danmark i mindre end 3 måneder

(fuldt skattepligtige i mindre end et år, men mere end 3 måneder opregnes for-

holdsmæssigt til et fuldt år)

•

Familier, der får beregnet en disponibel indkomst på 0 kr.

For sidstnævnte gruppe vurderes det, at der enten er tale om personer, der reelt er forsørget

af andre eller anbragt i institutioner, fængsel eller lignende, eller hvor ligningsoplysningerne

reelt er mangelfulde (således, at den de facto godkendte årsopgørelse uden indkomster vil

blive ændret senere). Oplysninger om indkomstforhold for personen (familien) er formentlig

så mangelfulde, at de ikke meningsfuldt kan indgå i beregningsgrundlaget. Fra 2010 og frem

foretages afgrænsningen eksklusive grøn check.

I 2013 er der lidt over 100.000 personer, der af ovennævnte grunde ikke indgår i beregnings-

grundlaget, jf. tabel 1. Antallet er noget lavere end i 2010, hvor der var omkring 140.000 per-

soner, der ikke indgik. De skyldes til dels, at antallet af personer, der i 2010 ikke var lignet på

udtrækstidspunktet, var forholdsvis højt.

Det har også betydning, at personer, der er blevet enker eller enkemænd i løbet af året (og

deres eventuelle børn) til og med 2011 ikke er indgået i beregningsgrundlaget medregnet, da

registreringen af skatten for den efterlevende (og afdøde) indtil da ikke gjorde det muligt at

opgøre en disponibel indkomst for den efterlevende.

Opgørelse af forældres indkomst er ikke mulig. Hvis barnet bor hos plejeforældre, dvs. i en hus-

stand med kun én (anden) familie, vil det være muligt at opgøre en disponibel indkomst for den ”ud-

videde” familie, om end denne indkomst nok næppe er helt retvisende for plejebarnet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 1

Antal personer, for hvem der ikke kan beregnes en disponibel indkomst

Årsag til manglende opgørelse

Ikke skattepligtig eller begrænset

skattepligtig

Ikke lignet

Efterlevende

Anbragt barn under 18 år

Skattepligtig < 90 dage

Person i familie med person fra

ovennævnte grupper

Familieindkomst=0 kr.

I alt

Heraf børn

2006

4.200

24.800

13.700

16.600

5.400

22.100

11.000

97.700

29.500

2010

12.900

36.200

13.400

16.800

7.700

32.700

22.400

142.000

35.800

2012

15.600

17.900

16.400

7.900

20.200

23.200

101.100

27.100

2013

11.300

22.200

15.900

9.300

21.900

22.700

103.300

27.900

Kilde: Lovmodelberegninger.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 3.3 Udfordringer ved mål for indkomstforskelle

Hvis indkomstfordelingen var helt lige, ville enhver person i befolkningen have den samme

andel af de samlede indkomster. Denne situation svarer til den diagonale blå linje i figuren,

hvor den lige indkomstfordeling er illustreret ved, at de første 20 pct. af befolkningen har 20

pct. af indkomsterne.

Den røde kurve angiver derimod en indkomstfordeling, der ikke er fuldstændig lige. Dette kan

ses ved, at de første 20 pct. af befolkningen ikke har 20 pct. af indkomsterne, men derimod

kun 10 pct., jf. punkt A. Samtidig har de sidste 20 pct. af befolkningen ikke blot 20 pct. af ind-

komsterne, men næsten 40 pct., jf. punkt B. Denne kurve kaldes Lorenz-kurven. Gini-

koefficienten kan beregnes som arealet mellem Lorenz-kurven og den diagonale linje divide-

ret med arealet af hele trekanten under den diagonale linje. Gini-koefficienten er 0, hvis ind-

komstfordelingen er helt lige, og 1, hvis én person modtager al disponibel indkomst.

Figur

Gini-koefficient

Pct. af indkomstmasse

100

Helt lige indkomstfordeling

Pct. af indkomstmasse

100

Ulige indkomstfordeling

Pct. af befolkningen

Gini-koefficienten, men også andre mål for indkomstfordelingen, der baserer sig på den di-

sponible indkomst, lider af flere svagheder. Det er i sig selv en svaghed at måle på årets (el-

ler en given periodes) indkomster, da nogle familier med lav disponibel indkomst kan bruge af

en opsparet formue. Et sådant formueforbrug burde i et eller andet omfang indgå i det benyt-

tede indkomstbegreb. Men der er generelt ikke præcise data om formue, dels er det ikke en-

tydigt, hvor meget af formuen der i givet fald skulle indregnes.

I denne forbindelse skal det også nævnes, at de opgjorte indkomster inkluderer (skattepligti-

ge) kapitalgevinster ved salg af fx aktier. Sådanne indkomster registreres som indkomst i ét

enkelt år, uagtet at de reelt er optjent over en længere periode og derfor principielt skulle pe-

riodiseres.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

En anden svaghed ved mål for indkomstfordeling baseret på disponible indkomster er, at der

fokuseres på en relativt kort periode, og at der derved sker en sammenligning af personer i

forskellige stadier af livet – fx af personer under uddannelse, personer i den erhvervsaktive

alder (i beskæftigelse) og personer, der har nået tilbagetrækningsalderen.

Det er endvidere et generelt kendetegn ved mål for indkomstfordelingen, at der måles for-

skelle i resultater – ikke forskelle i muligheder. Der måles forskelle i de erhvervede disponible

indkomster, men en del af disse forskelle beror på forskelle i arbejdsindsats (både kvantitativt

og kvalitativt). Nogle personer kan vælge (eventuelt i en periode) at arbejde på nedsat tid og

får dermed en lavere disponibel indkomst. Det kan føre til, at målet for indkomstforskellene

øges over en periode, men det vil ikke være en afspejling af, at regler er ændret – eller at

muligheder for at erhverve sig indkomster er ændret.

De enkelte personers valg af uddannelse – og dermed muligheder for at optjene indkomster

– er også i nogen grad et udtryk for et valg. Nogle personer med et lavt uddannelsesniveau

og deraf følgende lave indkomster har måske haft mulighed for at vælge et højere uddannel-

sesniveau – og dermed bedre indtægter.

Ved sammenligning af Gini-koefficienten (eller lignende mål for indkomstfordelingen) over tid,

skal man desuden være opmærksom på, at målene ikke siger noget om ændringer i ind-

komstniveauet. Der er tale om relative mål. Hvis fx indkomsterne for alle personer fordobles

fra det ene år til det næste, ændres Gini-koefficienten ikke.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Bilag 3.4 Nøgletal for indkomstfordeling og opdeling

af Gini-koefficient

Tabel 1

Nøgletal for indkomstfordeling, 1994, 1997, 2000 og 2003-2013

1994

Indkomstforskelle

Gini-koefficient, pct.

Disponibel indkomst

- Alle

- 30-64-årige

Markedsindkomst

- Alle

- 30-64-årige

Lavindkomstgruppe

Antal, 1.000

personer

- 50 pct. af

medianindkomst

- 60 pct. af

medianindkomst

Andel pct.

- 50 pct. af

medianindkomst

- 60 pct. af

medianindkomst

3,6

6,7

3,5

7,3

4,0

8,4

4,5

8,9

4,9

9,8

4,9

10,1

5,0

10,2

5,7

11,0

6,0

11,3

6,1

11,0

6,1

11,2

6,3

11,4

6,1

11,2

6,3

11,6

186

345

184

379

210

441

240

475

259

521

263

538

268

544

305

589

326

609

328

595

333

607

346

621

334

615

349

638

42,5

37,1

42,0

36,8

42,5

37,0

42,2

36,4

42,4

36,5

42,3

36,5

42,0

36,2

42,0

36,2

41,6

35,7

41,8

35,7

43,5

37,3

43,8

37,3

44,0

37,3

44,4

37,7

20,1

19,2

21,2

20,2

22,5

21,6

22,5

21,5

22,8

21,6

23,5

22,2

24,0

22,6

25,4

24,0

26,0

24,7

23,3

26,0

24,6

26,1

24,7

25,7

24,3

26,2

24,9

1997

2000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Medianindkomst

1000 Kr. (2013-

niveau)

161,3

167,9

177,6

184,0

192,5

197,2

200,2

206,9

206,0

203,6

211,4

208,1

206,3

208,6

Indkomstforskelle og -udvikling

Anm.: Flere af nøgletallene – især Gini-koefficienterne – er ændret en smule i forhold til opgørelserne i tidligere publikationer, som følge af beregningstekniske justeringer. Det har

navnlig betydning, at personer med meget høje og meget lave indkomster nu indgår i beregningsgrundlagene (i alle år). Forskellen i Gini-koefficienten for markedsindkomst for

hele befolkningen og for de 30-64-årige afspejler blandt andet, at relativt mange personer uden for aldersgruppen 30-64 år har lav eller ingen markedsindkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Tabel 2

Opdeling af Gini-koefficient. Alle. 1994, 1997, 2000 og 2003-2013

1994

Indkomstforskelle

Gini-koefficient, pct.

Disponibel indkomst

Personlig indkomst

efter skat

- Personlig indk. før

skat

-- Markedsindkomst

(ekskl.

kapitalindkomst)

-- Overførsels-

indkomst

Skat af personlig.

Indkomst

Kapitalindkomst

efter skat

- Kapitalindkomst.

før skat

- Imp. Lejeværdi

- Aktieindkomst

- Renteindkomst

(netto)

- Anden kapital-

indkomst.

Skat af

kapitalindkomst

Pensionsindbetaling

er (netto)

20,1

20,6

40,2

21,2

20,4

39,8

22,5

20,7

39,7

22,5

20,8

39,3

22,8

21,2

38,9

23,5

20,6

37,9

24,0

20,4

37,7

25,4

20,2

37,0

26,0

21,0

38,6

24,7

22,2

39,3

26,0

22,5

39,0

26,1

22,5

38,8

25,7

22,2

38,5

26,2

22,4

38,6

1997

2000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

47,7

47,3

46,5

45,9

44,6

44,1

42,7

44,2

45,5

45,2

45,0

44,9

45,1

-7,5

-19,5

0,9

(1,8)

0,8

-2,1

0,4

-0,0

-1,4

-7,5

-19,4

2,2

2,8

(2,5)

1,9

-2,3

0,7

-0,6

-1,5

-7,1

-19,0

3,1

4,5

3,1

2,8

-2,1

0,7

-1,4

-1,2

-6,8

-18,5

2,9

4,0

3,6

1,9

-2,0

0,6

-1,1

-1,2

-7,0

-17,7

3,0

4,2

3,5

2,2

-2,0

0,5

-1,2

-1,4

-6,7

-17,3

4,4

5,9

4,4

2,5

-2,0

1,0

-1,5

-6,4

-17,3

5,1

6,9

4,6

3,4

-2,0

0,9

-1,8

-1,6

-5,8

-16,9

6,9

9,0

5,9

4,4

-2,2

0,9

-2,1

-1,5

-5,6

-17,6

6,3

7,7

5,7

2,8

-2,2

1,3

-1,4

-1,3

-6,2

-17,1

3,7

4,6

4,1

2,2

-2,1

0,4

-0,8

-1,3

-6,2

-16,5

4,5

5,7

4,0

2,8

-1,8

0,8

-1,2

-1,0

-6,2

-16,3

4,7

5,9

4,2

3,0

-1,9

0,5

-1,3

-1,0

-6,3

-16,3

4,5

5,7

4,2

2,7

-1,6

0,4

-1,3

-0,9

-6,5

-16,2

4,6

6,2

4,0

2,9

-1,3

0,6

-1,5

Indkomstforskelle og -udvikling

-0,8

Anm.: Beregning af imputeret lejeværdi sker fra og med 2000 på basis af oplysninger om beregning af ejendomsværdiskat. Før 2000 er opgørelsen baseret på register om ejendoms-

værdier, og der er derfor et mindre databrud på dette punkt. Det bemærkes, at ejendomsvurderingerne steg kraftigt i denne periode. Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede

pensionsordninger er ikke inkluderet i nogen af de overordnede indkomstbegreber, jf. boks 3.1. Oplysninger om sådanne indbetalinger foreligger ikke før 1995. Der er ikke

medregnet imputerede pensionsbidrag vedrørende tjenestemandspension og lignende tilsagnsordninger. Gini-koefficienten for de viste komponenter er beregnet med

udgangspunkt i fordelingen efter disponibel indkomst. Markedsindkomst er i denne tabel opgjort eksklusiv kapitalindkomst.

Kilde: Lovmodelberegninger.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 3.5 Personer med ”ukendt forsørgelsesgrundlag”

I en række af kapitlerne sker der en opdeling af befolkningen efter ”beskæftigelsesstatus”.

Opdelingen grupperer blandt andet personerne uden tilknytning til arbejdsmarkedet i forskel-

lige delgrupper, fx studerende, førtidspensionister og personer, der har modtaget dagpenge,

kontanthjælp e.l. hele året.

Ved denne opdeling er der dog nogle personer, der af forskellige grunde ikke kan indplaceres

i en af ”hovedgrupperne”. Dette bilag giver en nærmere beskrivelse af disse personer, der i

forbindelse med fattigdomsredegørelsen (kapitel 5-7) er benævnt ”personer med ukendt for-

sørgelsesgrundlag”. Der er i realiteten tale om en restgruppe, der kan have en række forskel-

lige typer af forsørgelsesgrundlag – i forbindelse med økonomisk fattige gælder der dog som

hovedregel, at forsørgelsesgrundlaget ikke umiddelbart kan identificeres i form af en offentlig

ydelse.

Indledningsvis skal det understreges, at opdelingen efter beskæftigelsesstatus er baseret på

personlige

karakteristika. En del af personerne i denne gruppe kan således under alle

omstændigheder siges reelt ikke at have et

eget

forsørgelsesgrundlag og således være for-

sørget af vedkommendes ægtefælle, samlever, forældre eller evt. børn. Nogle af disse per-

soner har ikke selv nogen form for indkomst.

I 2013 er der lidt over 200.000 personer med ”ukendt forsørgelsesgrundlag”, jf. tabel 1. Antal-

let har været svagt stigende i de senere år. Således var antallet i 2006 ca. 175.000. Gruppen

kan underopdeles i følgende overordnede ”delgrupper”:

Personer, der modtager udenlandsk indkomst (evt. lønindkomst, der beskattes efter

særlige regler) eller løn efter reglerne på forskerskatteordningen i mere end et mar-

ginalt omfang (mange er i realiteten fuldt beskæftigede).

Personer i fleksjob. Nogle af disse kan i perioder af året modtage ledighedsydelse.

Personer, der modtager ledighedsydelse hele året, er inkluderet i gruppen ”fuldt le-

dige mv.”

Personer, der modtager revalideringsydelse. Gruppen inkluderer personer, der har

haft beskæftigelse i større eller mindre grad. Personer, der er under uddannelse og

modtager revalideringsydelse, indgår i gruppen ”uddannelsessøgende”.

Personer, der har haft beskæftigelse i et omfang, så der betales ATP-bidrag, men i

et meget lille omfang. Personerne modtager ikke eller stort set ikke overførselsind-

komst i den resterende del af året (fx sæsonarbejdere).

Personer indvandret i løbet af året. Disse placeres altid i denne gruppe.

Personer helt uden ”personlig indkomst” eller med en meget lav indkomst. Der kan

være tale om personer, der kan betegnes som ”hjemmegående ægtefæller”, unge

hjemmeboende (uden arbejde eller SU-berettiget studieaktivitet). Egentlige ”medar-

bejdende ægtefæller”, hvor ægtefællens virksomhed giver underskud, kan også

være placeret her.

En (lille) ”restgruppe” af personer med indkomstniveauer, der mindst er ”moderate”,

men som ved den overordnede gruppering ikke kunne placeres klart.

Tabellen viser opdelingen i undergrupper.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 1

Personer i gruppe ”ukendt forsørgelsesgrundlag” opdelt på delgrupper

Antal personer

Delgruppe

Personer med udenlandsk

(løn)indkomst mv.

Personer i fleksjob (i året)

Personer med revalideringsydelse

”Sæsonarbejdere”

Personer indvandret i året

”Hjemmegående” mv.

Blandet restgruppe

I alt

2006

11.300

42.200

14.800

36.400

19.600

45.600

5.000

175.100

2010

11.500

54.000

10.100

36.600

20.800

54.000

4.300

193.300

2012

14.900

53.700

7.800

37.100

21.400

59.600

4.700

199.200

2013

15.500

55.000

7.000

39.500

25.200

62.700

4.100

209.000

Anm.: Kun personer med indkomstoplysninger og som indgår i analyserne.

Nogle af personerne i den samlede ”restgruppe” kan have en så stor formue, at de ville kun-

ne leve af formueafkast og formue alene, evt. suppleret af en smule beskæftigelse e.l.

I tabel 2 vises den gennemsnitlige disponible indkomst (opgjort på familieniveau) og andelen

af gruppen, der indgår i lavindkomstgruppen, for de forskellige delgrupper. Blandt personerne

med udenlandsk indkomst og fleksjob er andelen i lavindkomstgruppen relativt lille (�½-1�½

pct.) Omvendt er over 40 pct. af personerne, der er indvandret i året, eller som er ”hjemme-

gående”, placeret i lavindkomstgruppen.

Den gennemsnitlige disponible indkomst er markant højere end det samlede gennemsnit for

personer med udenlandsk indkomst, men niveauet for personer i fleksjob er omkring det

samlede gennemsnit. For de andre grupper er gennemsnitsindkomsten typisk en del lavere

end gennemsnitsindkomsten for befolkningen som helhed.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Tabel 2

Gns. disponibel indkomst og andel i lavindkomsten for delgrupper af personer

med ”ukendt forsørgelsesgrundlag”. 2013.

Antal personer

Delgruppe

Personer med udenlandsk

(løn)indkomst mv.

Personer i fleksjob (i året)

Personer med revalideringsydelse

”Sæsonarbejdere”

Personer indvandret i året

”Hjemmegående” mv.

Blandet restgruppe

I alt

15.500

55.000

7.000

39.500

25.200

62.700

4.100

209.000

Gns. disponibel

indkomst

(kr.)

476.000

236.000

186.100

198.800

132.700

158.400

242.100

Andel i lavind-

komstgruppen

(pct.)

1,6

0,6

4,6

29,7

46,8

42,9

13,0

Anm.: Kun personer med indkomstoplysninger og som indgår i analyserne.

Kilde: Lovmodelberegninger.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 3

Indkomstforskelle og -udvikling

Bilag 3.6 Over- og underrepræsentation i lavindkomst-

gruppen

Tabel 1

Personer i den 3-årige lavindkomstgruppe (2011-2013)

Andel af

Andel, som er i

Andel af lavind- Indeks

befolkningen lavindkomstgruppe komstgruppen (overrepræsentation)

Pct.

Befolkningen i alt

Herkomst:

Dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere

Familiekategori:

Enlige under 65 uden børn

Enlige forsørgere

Enlige over 64 år

Par med børn

Under 65 år i par uden børn

Over 64 år i par uden børn

Aldersgruppe, år:

Under 18

18-24

25-29

30-59

60-64

Over 64

Beskæftigelsesstatus (18-64-årige):

Fuldtidsbeskæftigede

Selvstændige og lign.

Deltidsbeskæftigede

Delårsbeskæftigede

Dagpenge/kthjælpsmodtagere

Uddannelsessøgende

Førtidspensionister

Efterløn mv.

Ukendt forsørgelsesgrundlag

30,2

2,7

5,0

3,5

7,9

4,5

1,9

3,1

0,1

4,6

1,8

1,1

10,8

11,2

0,4

0,1

8,2

1,4

5,7

2,2

2,6

17,8

41,1

0,9

0,1

12,0

215

501

520

380

19,3

8,9

5,6

40,8

9,0

16,5

1,3

9,0

7,4

1,3

0,7

0,5

11,9

37,0

19,1

25,4

2,8

3,9

415

342

16,0

3,6

7,0

22,4

17,9

9,1

8,5

1,8

0,8

1,0

0,3

63,3

3,0

2,6

8,6

8,2

1,1

395

90,9

9,1

1,6

7,3

69,3

30,7

337

100

2,2

100

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Redegørelse om fattigdom

Nyt kapitel

I år er det anden gang, at regeringen offentliggør sin fattigdomsredegørelse.

Analyserne af økonomisk fattigdom skal bruges som udgangspunkt for at debattere fattigdom

i Danmark på et fælles grundlag. De årlige opgørelser af udviklingen i den økonomiske fat-

tigdom styrker vidensgrundlaget for prioriteringer på relevante indsatsområder.

Redegørelsen belyser blandt andet

Udviklingen i økonomisk fattigdom

Betydningen af gennemførte initiativer

Gruppens sammensætning med hensyn til arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse

og sociale indikatorer mv.

Redegørelsen omfatter også to temakapitler om veje henholdsvis ind og ud af økonomisk fat-

tigdom.

Redegørelsens nye analyser er blandt andet inspireret af den debat om fattigdom og sidste

års redegørelse, som ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold var vært

for i Folketinget d. 25. september 2014.

Kapital 5 belyser økonomisk fattigdom i 2013, der er det seneste år med detaljerede ind-

komstoplysninger, og analyserer udviklingen siden 2012 og sammensætningen på en række

forskellige karakteristika.

Kapitel 6 omhandler de personer, der tilgår økonomisk fattigdom. Hvem er de, og hvilke

hændelser kan have givet anledning til økonomisk fattigdom? Kapital 7 beskriver afgangen

fra økonomisk fattigdom, herunder hvilke barrierer der kan være for hurtigt at forlade grup-

pen.

Der er i tråd med ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger igangsat et arbejde med at ud-

føre den første afsavnsundersøgelse, der kan bidrage til at beskrive konsekvenserne af øko-

nomisk fattigdom. Undersøgelsen er tilrettelagt i samarbejde med relevante fagpersoner og

med inddragelse af forskellige organisationer. Når afsavnsundersøgelsen foreligger, vil resul-

taterne blive præsenteret og fremadrettet indarbejdet i kommende fattigdomsredegørelser.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Nyt kapitel

Status for økonomisk

fattigdom

I 2013 er 40.000 personer i Danmark økonomisk fattige, heraf er 7.300 børn. Fra 2012 til

2013 er andelen af økonomisk fattige omtrent uændret, mens andelen af økonomisk fattige

børn er reduceret.

Gruppen af økonomisk fattige er forholdsvis lille og sammensat. Nogle karakteristika er dog

relativt udbredte. Økonomisk fattige er fx ofte kontanthjælpsmodtagere eller selvstændigt er-

hvervsdrivende. Unge og indvandrere er også overrepræsenterede.

Kapitlet sætter særskilt fokus på økonomisk fattige børn. Hvem er de, og hvordan klarer de

sig som unge? I den forbindelse inddrages indikatorer for blandt andet en ressourcesvag op-

vækst. Kapitlet redegør også for, hvordan politiske initiativer, der er gennemført siden sidste

års fattigdomsredegørelse, påvirker gruppen.

Figur 4.1 sammenfatter hovedbudskaberne i kapitlet.

Figur 4.1

Økonomisk fattigdom

Andelen af befolkningen, der er økono-

misk fattige, faldt fra 2011 til 2012 og er i

2013 omtrent den samme som i 2012.

Der er blevet færre økonomisk fattige

børn.

Andelen af befolkningen, der er økonomisk

fattige, udgør godt 0,7 pct. i 2013. Det sva-

rer til niveauet i 2012. Der er imidlertid fær-

re økonomisk fattige børn i 2013 end i

2012.



Der er generelt få økonomisk fattige

børn i 2013. Børn i familier med selv-

stændige erhvervsdrivende og kontant-

hjælpsmodtagere er oftere økonomisk

fattige end andre børn. Det samme gæl-

der børn i familier med lavt uddannel-

sesniveau og børn af indvandrere.



Cirka 3 pct. af børnene i familier med selv-

stændige og kontanthjælpsmodtagere er

økonomisk fattige i 2013, og ca. 0,1 pct. af

børnene i familier med dagpengemodtage-

re, beskæftigede og førtidspensionister er

økonomisk fattige.

Økonomisk fattige børn af selvstændige

klarer sig næsten lige så godt i uddan-

nelsessystemet som børn, der ikke har

været berørt af økonomisk fattigdom.

Økonomisk fattige børn af kontant-

hjælpsmodtagere klarer sig derimod dår-

ligere i uddannelsessystemet.



Økonomisk fattige børn af selvstændige har

næsten lige så gode folkeskolekaraktererer

som børn, der ikke har været berørt af fat-

tigdom. Og i begge grupper har 70 pct.

færdiggjort eller er i gang med en ung-

domsuddannelse som 16-20-årige. Blandt

økonomisk fattige børn af andre, herunder

kontanthjælpsmodtagere, gør det sig kun

gældende for 55 pct.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

4.1

Udvikling i økonomisk fattigdom

Relativt lav indkomst kan fx hænge sammen med igangværende uddannelse, en social begi-

venhed eller udsving i indkomsten som selvstændig. Det kan også afspejle, at en familie har

truffet nogle frivillige valg, der betyder, at deres indkomst er lavere end andre sammenligneli-

ge familiers, fx prioriteret fritid højere end indkomst. Relativt lav indkomst kan også afspejle

begrænsede muligheder i forhold til resten af befolkningen. Hvis situationen er ufrivillig og

vedvarende, kan det være problematisk og udtryk for fattigdom.

Der er en række udfordringer knyttet til at definere og måle økonomisk fattigdom. I velståen-

de lande med veludbyggede velfærdssamfund, som det danske, giver det ikke mening at be-

nytte sig af en absolut fattigdomsgrænse. Det hænger blandt andet sammen med opfattelsen

af, at økonomisk fattigdom afhænger af de typiske livsvilkår i befolkningen på et givet tids-

punkt.

Regeringen nedsatte i maj 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til en

mulig dansk fattigdomsgrænse. Arbejdet skulle forbedre grundlaget for at følge udviklingen i

antallet af økonomisk fattige og styrke muligheden for at målrette politiske initiativer mod sær-

ligt udsatte grupper. Boks 4.1 beskriver den økonomiske afgrænsning, som ekspertudvalget

anbefalede i juni 2013.

Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle i et internationalt perspektiv, jf. kapitel 3.

En sammenligning af niveauet for økonomisk fattigdom efter den danske afgrænsning på

tværs af lande kræver adgang til mere detaljerede oplysninger end de, der er tilgængelige og

ligger til grund for internationale sammenligninger af indkomstforskelle.

Opgørelserne af økonomisk fattigdom er i ekspertudvalgets rapport og i denne redegørelse

alene baseret på analyser af danske data. Ekspertudvalget fandt heller ikke eksempler på

sammenlignelige højindkomstlande med veludbyggede velfærdssamfund, der opererer med

en egen officiel fattigdomsgrænse. Andre velstående lande med veludbyggede velfærdssam-

fund har således ikke officielle fattigdomsgrænser, men laver i stedet typisk årlige opgørelser,

der følger udviklingen i en række indikatorer for fattigdom.

Opgørelsen af økonomisk fattigdom kan derimod bruges til at følge den overordnede udvik-

ling i Danmark i antallet af personer med begrænsede økonomiske ressourcer, styrke vi-

densgrundlaget og identificere særligt udsatte grupper og dermed bidrage til at målrette poli-

tiske tiltag, som kan afhjælpe en situation med manglende ressourcer.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Boks 4.1

Definition og afgrænsning af økonomisk fattigdom

Regeringen nedsatte i 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse metoder til opgørelse af fattigdom

og udarbejde en række forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse, jf. kommissoriet i

Familiernes økonomi

– fordeling, fattigdom og incitamenter, 2014.

Formålet var at opnå et bedre grundlag for at følge den fakti-

ske udvikling i antallet af fattige, herunder antallet af børn, der lever i fattigdom.

Fattigdom kan defineres som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livs-

vilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation:

- skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske

- er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for-

ved egen drift at ændre situationen

Økonomisk fattigdom kan ikke defineres objektivt og entydigt, ligesom der er udfordringer forbundet med at

foretage en præcis opgørelse på statistiske data, som afspejler den formelle definition. Der er tale om en

statistisk afgrænsning, som blandt andet fastsættes ud fra den disponible indkomst på årsbasis, jf. kapitel 3.

Økonomisk fattige opgøres som personer, der tre år i træk opfylder følgende betingelser:

- Den disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten*)

- Familiens formue er under 100.000 kr. (2010-niveau) pr. voksen i familien**)

- Personen er ikke studerende eller bor i familie med en studerende over 17 år

Indkomstgrænsen suppleres med en formuegrænse, da formue (ligesom indkomst) giver forbrugsmulighe-

der. Formue er aldersafhængig, idet den typisk øges med alderen. Sammenligninger alene på baggrund af

disponibel indkomst på tværs af aldersgrupper kan dermed give et forvrænget billede af de reelle forbrugs-

muligheder.

Der ses bort fra studerende, idet studerende ifølge definitionen ikke er fattige. Studerende har typisk en re-

lativt lav indkomst i en begrænset periode. Situationen er desuden som udgangspunkt kendetegnet ved at

være selvvalgt og har som formål at forbedre mulighederne for job og løn senere i livet. Situationen kan

dermed hverken betragtes som værende ufrivillig eller vedvarende. Da indkomsten er opgjort på

familieniveau, ses der bort fra de studerende og de familiemedlemmer, de bor sammen med.

Med den metodemæssige afgrænsning kan der være økonomisk fattige personer, der falder uden for den

formelle definition. Der kan altså være personer uden for gruppen med lavere forbrugsmuligheder, end den

formelle indkomst signalerer, og ligeledes kan der være personer i gruppen af økonomisk fattige, som har

større forbrugsmuligheder, end deres formelle indkomst afspejler.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Boks 4.1 (fortsat)

Definition og afgrænsning af økonomisk fattigdom

Usikkerheden afspejler blandt andet, at det ikke er muligt med fuldstændig sikkerhed at afgøre, hvilke per-

soner der konkret deler husholdning. Der findes desuden ikke oplysninger om alle kilder til forbrug, som

fx bytteøkonomi, hjælp fra familie og venner og ikke-registreret indkomst. Det er heller ikke muligt objektivt

at afgøre, om situationen er selvvalgt. Afgrænsningen af økonomisk fattige vil dog efter ekspertudvalgets

vurdering primært omfatte personer, som ufrivilligt og vedvarende er i en meget vanskellig

økonomisk situation.

Noter: *) Der tages i det enkelte år udgangspunkt i et 3-årigt glidende gennemsnit af medianindkomsten

korrigeret for lønudviklingen med henblik på at reducere virkningen af årlige udsving i medianind-

komsten.

**) Formuegrænsen på 100.000 kr. pr. voksen i familien reguleres med udviklingen i den kritiske

indkomstgrænse. Der tages udgangspunkt i familiens nettoformue delt med antallet af voksne i fami-

lien. Nettoformuen er sammensat af ejendomsaktiver og finansiel formue (eksklusive pensionsfor-

mue) fratrukket gæld.

Kilde: Ekspertudvalg om fattigdom,

En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder,

juni 2013.

I 2013 er det 40.000 personer, svarende til 0,7 pct. af befolkningen, der er økonomisk fattige

efter denne afgrænsning. Heraf er 7.300 børn, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1

Økonomisk fattige i 2013

Antal

Andel af befolkning

Pct.

Alle

Heraf børn

40.000

7.300

0,72

0,71

Anm.: Antal økonomisk fattige er som hovedregel angivet i hele 100. Børn kan ifølge definitionen først væ-

re økonomisk fattige, når de fylder 2 år. Andelen for børn er i forhold til alle 2-17-årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Afgrænsningen af økonomisk fattigdom baserer sig blandt andet på oplysninger om formue

og renteudgifter. Fra 2013 er der nye tilgængelige oplysninger om gæld til det offentlige og

renteudgifter forbundet hermed, jf. kapitel 3. Oplysningerne er relevante, når økonomisk fat-

tigdom skal måles, men indebærer, at opgørelsen for 2013 ikke er fuldt sammenlignelig med

2012, idet der metodemæssigt bliver flere fattige, når de nye oplysninger medtages.

Antallet af økonomisk fattige personer steg gradvist med 26.000 personer fra 1999 til 2009,

hvorefter udviklingen stagnerede frem mod 2011, jf. bilag 4.1. Antallet af økonomisk fattige

faldt med knap 4.000 personer fra 2011 til 2012.

Stigningen i antallet af økonomisk fattige siden 1999 afspejler blandt andet, at indkomstfrem-

gangen for personer med indkomster omkring den kritiske indkomstgrænse har været mindre

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

end udviklingen i medianindkomsten. Den relativt kraftige stigning i medianindkomsten hæn-

ger sammen med udviklingen i kapitalindkomsterne i 00’erne, blandt andet som følge af store

prisstigninger på fast ejendom og generelt stigende aktie- og obligationskurser. Stigningen i

medianindkomsten skal også ses i sammenhæng med ændringer i skattepolitikken, som iso-

leret set har bidraget til at øge den disponible indkomst for personer i beskæftigelse.

Faldet fra 2011 til 2012 kan i høj grad henføres til afskaffelsen af de såkaldte ”fattigdoms-

ydelser” og loftet over børne- og ungeydelsen.

Fra 2012 til 2013 er antallet af økonomisk fattige steget med 800 personer. En del af denne

stigning, svarende til 500 personer, kan henføres til øget indregning af gæld til det offentlige

og renteudgifter heraf.

Hvis udviklingen i økonomisk fattigdom tager udgangspunkt i et konsistent sammenlignings-

grundlag, er antallet af økonomisk fattige omtrent uændret fra 2012 til 2013. Økonomisk fatti-

ge udgør omkring 39.600 personer, svarende til 0,7 pct. af befolkningen i begge år, jf. figur

4.2 og 4.3.

Figur 4.2

Antal økonomisk fattige, 1999-2013

1.000 personer

1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013

Alle, sammenligneligt grundlag

Alle

1.000 personer

Figur 4.3

Andel økonomisk fattige, 1999-2013

Pct. af befolkningen

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013

Alle, sammenligneligt grundlag

Alle

Pct. af befolkningen

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Økonomisk fattige for 2013 er opgjort eksklusive øget indregning af gæld til det offentlige og rente-

udgifter heraf, hvormed opgørelsen er sammenlignelig over tid, jf. boks 4.2. Økonomisk fattigdom

kan først opgøres fra 1999.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Afskaffelsen af ”fattigdomsydelserne” og loftet over børne- og ungeydelsen betød især, at der

blev færre økonomisk fattige børn fra 2011 til 2012, og faldet er fortsat fra 2012 til 2013, jf. fi-

gur 4.4.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.4

Økonomisk fattige for forskellige aldersgrupper, 1999-2013

1.000 personer

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

18-29 år

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

60+ år

2013

1.000 personer

Under 18 år

30-59 år

Anm.: Blandt de 18-29-årige er relativt mange studerende, som der ses bort fra i afgrænsningen af økono-

misk fattige. Se i øvrigt anmærkning til figur 4.2.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

4.2

Initiativer med betydning for økonomisk

fattigdom

Dette afsnit belyser de isolerede strukturelle virkninger af politiske initiativer, der er besluttet

siden sidste års redegørelse, og som vurderes at kunne have en direkte virkning på de di-

sponible indkomster og dermed antallet af økonomisk fattige.

Finanslovsaftalen for 2015 indeholder en række initiativer, der øger de disponible indkomster

for personer i par, der modtager kontanthjælp. Det gælder afskaffelse af fælles forsørgerpligt

for samlevende, afskaffelse af lave forsørgerydelser og øget boligsikring til unge forsørgere.

Initiativerne reducerer skønsmæssigt antallet af økonomisk fattige med 900 personer, hvoraf

knap halvdelen er børn, jf. tabel 4.2.

100

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Tabel 4.2

Langtsigtsvirkning på økonomisk fattigdom af politiske initiativer

Samlet virkning

Alle

Heraf børn

Finansiering af tilbagerulning af

forsyningssikkerhedsafgift

Øget loft over fradrag for fag-

foreningskontingent

Afskaffelse af fælles forsørger-

pligt for samlevende

Afskaffelse af lave forsørger-

ydelser

Øget boligsikring til unge for-

sørgere

200

-300

-600

-100

-300

Anm.: Afgrænset til initiativer besluttet siden offentliggørelsen af

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og

incitamenter 2014.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Finansiering af tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) og øget loft over fradrag

for fagforeningskontingent øger antallet af økonomisk fattige med ca. 400 personer. Virknin-

gen på antallet af økonomisk fattige børn skønnes at være ubetydelig. Det skal samtidig be-

mærkes, at tilbagerulningen af FSA isoleret set øger husholdningernes indkomster opgjort ef-

ter betaling af skatter og afgifter. Samlet set er tilbagerulningen af FSA og finansieringen her-

af via personskatterne således fordelingsmæssigt neutral. Beslutningen om ikke længere at

modregne lejeindtægter i kontanthjælp og uddannelsesstøtte vil også få betydning for den di-

sponible indkomst for et mindre antal personer, herunder personer berørt af økonomisk fat-

tigdom.

Ud over de nævnte initiativer, som må forventes at have en væsentlig direkte og umiddelbar

betydning for familiernes disponible indkomst, har regeringen taget en række initiativer, der

sigter på at forbedre forholdene for udsatte grupper, jf. boks 4.2. Disse initiativer kan - selvom

det ikke nødvendigvis kan aflæses umiddelbart i statistikken – have betydning for antallet af

fattige på længere sigt.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

101

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Boks 4.2

Socialpolitiske initiativer, der kan have betydning for antallet af økonomisk fattige

Der er det seneste år iværksat en række initiativer, som adresserer fattigdom. Nedenfor er en ikke udtøm-

mende liste med initiativer. Selvom virkningerne af initiativerne ikke alle sammen kan aflæses i statistikken,

kan de alligevel have en indirekte og/eller langsigtet betydning for antallet af fattige.

•

Midlertidige overgangsboliger til de mest udsatte unge hjemløse

Styrket indsats for voldsramte i nære relationer

Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge

Initiativerne er uddybet i bilag 4.2.

4.3

Økonomisk fattige i 2013

Gruppen af økonomisk fattige er ikke kun en relativt lille, men også en meget sammensat

gruppe målt på fx familiesammensætning og indkomstgrundlag. Der er imidlertid en række

forhold, der i særlig grad karakteriserer gruppen af økonomisk fattige.

Forsørgelsesgrundlaget er en af de faktorer, som har forholdsvis stor betydning for, om den

enkelte er økonomisk fattig eller ej. En relativt lille del af personerne mellem 18 og 64 år, som

er i beskæftigelse, førtidspensionister eller efterlønsmodtagere, er økonomisk fattige. Om-

vendt er en relativt stor del af personerne mellem 18 og 64 år, som er kontanthjælpsmodta-

gere, selvstændige og personer med ukendt forsørgelsesgrundlag, økonomisk fattige.

Godt halvdelen af de økonomisk fattige er enten kontanthjælpsmodtagere eller personer med

ukendt forsørgelsesgrundlag, jf. figur 4.5.

102

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.5

Økonomisk fattigdom for personer med forskellig arbejdsmarkedsstatus mv. i 2013

1.000 personer

Børn

Selvstændige

Kontanthjælp mv.

Ukendt

Lønmodtagere mv.

forsørgelsesgrundlag

65+-årige

1.000 personer

Anm.: ’Kontanthjælp mv.’ omfatter kontanthjælp, dagpenge mv. ’Lønmodtagere mv.’ omfatter lønmodta-

gere, førtidspensionister og efterlønsmodtagere.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Personer med ukendt forsørgelsesgrundlag er kendetegnet ved at have lav eller ingen til-

knytning til arbejdsmarkedet. Forsørgelsesgrundlaget for disse personer kan blandt andet

stamme fra familie og venner eller ophold på institutioner med kost og logi, som fx højskoler.

Manglende eller sparsomme oplysninger om forsørgelsesgrundlag kan også hænge sammen

med ophold i udlandet en del af året. Denne gruppe er i redegørelsen benævnt ’Ukendt for-

sørgelsesgrundlag’, jf. boks 4.3.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

103

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Boks 4.3

Økonomisk fattige med ukendt forsørgelsesgrundlag

Der kan være en række forklaringer på, at en person har en lav registreret disponibel indkomst. Det kan

blandt andet hænge sammen med anden studieaktivitet, afsoning mv. Denne boks giver en række eksem-

pler på, hvad ”ukendt forsørgelsesgrundlag” kan dække over for økonomisk fattige.

Økonomisk fattige med ukendt forsørgelsesgrundlag består hovedsageligt af personer, som kan karakteri-

seres som hjemmegående, der kan være forsørget af partneren, og sæsonarbejdere, jf. tabel.

Tabel

Økonomisk fattige med ukendt forsørgelsesgrundlag for forskellige karakteristika i 2013

18-24 år

25-29 år

Antal

Alle

Arbejdsmarkedstilknytning (opdelt):

Hjemmegående

Sæsonarbejdere

Fleksjob

Udenlandsk lønindkomst

Revalidender

Skattepligtig i mindre end et år

700

390

920

200

3.520

710

5.130

1.300

1.140

1.160

4.310

6.610

Over 29 år

Alle

Mulige årsager til lav indkomst:

På højskole i året

Indsat/afsoner i året

På produktionsskole i året

190

120

250

560

Anm.: ’Hjemmegående’ omfatter personer med personlig indkomst på 0 kr. mv. ’Sæsonarbejdere’ omfatter

personer med ATP-indbetaling under en fjerdedel af fuldtidsbidraget, der ikke har modtaget offent-

lige ydelser i væsentligt omfang. ’Indsat/afsoner’ omfatter personer i fængsel, arresthus, el.lign. Op-

gørelsen af indsatte stemmer ikke helt overens med tal fra Kriminalforsorgen, blandt andet på grund

af løbende revision af registre mv.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Definitionen af økonomisk fattigdom tager højde for, at uddannelsesaktivitet på det kompetencegivende om-

råde er selvvalgt og udtryk for relativt stærke ressourcer. Der eksisterer en række andre uddannelsestilbud,

som produktionsskoler og højskoler, som ikke er omfattet af undtagelsen i definitionen af økonomisk fattig-

dom.

104

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Boks 4.3 (fortsat)

Økonomisk fattige med ukendt forsørgelsesgrundlag

Produktionsskoler bidrager til at forberede eleverne på videre faglig uddannelse og indtræden på arbejds-

markedet, men er ikke formelt kompetencegivende. Under forløbet på en produktionsskole vil eleverne ty-

pisk kunne modtage skoleydelse, der ikke i sig selv overstiger den kritiske indkomstgrænse for økonomisk

fattigdom. Det er imidlertid kun omkring 30 af de godt 1.000 økonomisk fattige i alderen 18-24 år med

ukendt forsørgelsesgrundlag, som har været på produktionsskole i løbet af året.

Ophold på højskole vil i mange tilfælde være kendetegnet ved relativt lav indkomst. Ophold på højskole er

dog typisk udtryk for elevens egne interesser og egne valg. Der er ikke tegn på, at en stor del af gruppen

har været på højskole i løbet af året.

Afsoning i fænglser, arresthuse mv. er typisk kendetegnet ved manglende (registreret) indkomst. I 2012

havde knap 600 af de økonomisk fattige med ukendt forsørgelsesgrundlag afsonet i løbet af året.

Kontanthjælpsmodtagere er markant overrepræsenterede blandt økonomisk fattige i 2013,

idet op mod 12 pct. af gruppen er økonomisk fattige, jf. figur 4.6. Men også modtagere af an-

dre midlertidige offentlige ydelser, personer med ukendt forsørgelsesgrundlag og selvstændi-

ge er overrepræsenterede i gruppen.

Figur 4.6

Økonomisk fattigdom for personer med forskellig arbejdsmarkedsstatus mv. i 2013

Pct. af gruppen

Hele befolkningen

Pct. af gruppen

Kontant-

hjælp

Ukendt

Andre

forsørgelses- midlertidige

offentlige

grundlag

ydelser

Selv-

stændig

Børn

Delårs-

beskæf-

tiget

Dagpenge

65+-årige

Førtids-

pension

Lønmod-

tagere

Efterløn

Anm.: ’Andre midlertidige offentlige ydelser’ omfatter blandt andet SU, sygedagpenge, revalidering mv.

Den anvendte definition af, hvornår man regnes for at være studerende, indebærer, at personerne i

gruppen af økonomisk fattige kan have modtaget SU i et begrænset omfang.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Modsat er dagpengemodtagere, førtidspensionister, folkepensionister, lønmodtagere og ef-

terlønsmodtagere underrepræsenterede blandt økonomisk fattige.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

105

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Overrepræsentationen blandt kontanthjælpsmodtagere dækker over en betydelig variation.

Blandt kontanthjælpsmodtagere

uden

børn er det knap 17 pct., der er økonomisk fattige, hvil-

ket er markant mere end for ikke-forsørgere i befolkningen som helhed, hvor knap 1 pct. er

økonomisk fattige. Til sammenligning er godt 2 pct. af kontanthjælpsmodtagerne med børn

økonomisk fattige, mens det gælder for 0,4 pct. af forsørgere i befolkningen som helhed, jf.

figur 4.7. Det skal ses i lyset af, at kontanthjælpsmodtagere med børn modtager en højere

kontanthjælpssats, højere boligstøtte og en række ydelser, som knytter sig til det at være for-

sørger.

Figur 4.7

Økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere i familier med forskellig forsørgerstatus i 2013

Pct. af gruppen

Ikke-forsørger

Kontanthjælpsmodtagere

Forsørger

Alle

Pct. af gruppen

Anm.: Kontanthjælpsmodtagere henholdsvis i familier med og uden børn.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Mænd er overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige, mens kvinder er underrepræsen-

terede, jf. bilag 4.3.

Et andet karakteristika, der kendetegner økonomisk fattige, er, at der især er tale om yngre

voksne i 20’erne til midten af 30’erne, jf. figur 4.8.

106

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.8

Økonomisk fattige for forskellig alder i 2013

Pct. af gruppe

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct. af gruppe

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Børn under 2 år kan ikke være omfattet af afgrænsningen af økonomisk fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den disponible indkomst for børn afspejler forældrenes indkomstforhold. Det faktum, at ande-

len af økonomisk fattige børn er faldende med barnets alder, kan derfor ses i sammenhæng

med den tilsvarende profil for forældregenerationen.

Særligt personer i 20’erne er overrepræsenterede, hvilket kan hænge sammen med, at man-

ge endnu ikke har fået fast fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det

kan også afspejle, at der ikke findes oplysninger om de forbrugsmuligheder, som nogle unge

har i form af økonomisk støtte fra forældre eller anden familie.

De lavere indkomster for unge skal også ses i sammenhæng med ungeydelser i kontant-

hjælpssystemet for personer under 25 år (under 30 år med kontanthjælpsreformen, der trådte

i kraft d. 1. januar 2014). Yngre voksne er desuden oftere enlige og har sjældnere børn.

Andelen af aldersgrupperne, der er økonomisk fattige, falder fra slutningen af 20’erne. Det

hænger blandt andet sammen med, at flere i disse aldersgrupper har færdiggjort en kompe-

tencegivende uddannelse og opnået en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Personer i familier med kontanthjælpsmodtagere udgør den dominerende del af de økono-

misk fattige i alle aldersgrupper fra 18 til 64 år, men er klart mest dominerende for personer i

20’erne, jf. figur 4.9.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

107

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.9

Økonomisk fattige 18-64-årige i familier med forskellig arbejdsmarkedstilknytning og for egen alder i

2013

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Pct.

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Selvstændige

Kontanthjælp mv.

Ukendt forsørgelsesgrundlag

Lønmodtagere mv.

Anm.: Andel af 18-64-årige i befolkningen. Personens egen alder. ’Kontanthjælp mv.’ omfatter kontant-

hjælp, dagpenge mv. ’Lønmodtagere mv.’ omfatter personer i familie med lønmodtagere, førtidspen-

sionister og efterlønnere. Arbejdsmarkedsstatus for familien er prioriteret i denne rækkefølge: 1.

Selvstændige, 2. Kontanthjælpsmodtagere, 3. Andre midlertidige offentlige ydelser, 4. Dagpenge-

modtagere, 5. Ukendt forsørgelsesgrundlag, 6. Deltidsbeskæftigede, 7. Delårsbeskæftigede, 8. Før-

tidspensionister, 9. Fuldtidsbeskæftigede, 10. Efterlønnere. Den prioriterede rækkefølge har betyd-

ning for resultatet, men hovedtrækkene er robuste, jf.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incita-

menter 2014.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Andelen af økonomisk fattige i familier med selvstændige er størst blandt 30-50-årige. Det

kan hænge sammen med, at flere starter selvstændig virksomhed efter endt uddannelse eller

efter en periode som lønmodtager.

Det kendetegner også økonomisk fattige, at uddannelsesniveauet er lavere end i befolknin-

gen set under et. Blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau

eller uoplyst uddannelsesniveau er det hhv. 1¼ pct. og 3¼ pct., der i 2013 er økonomisk fat-

tige, jf. figur 4.10.

108

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.10

Økonomisk fattige for forskellige uddannelsesgrupper i 2013

Pct. af gruppen

Indvandrere

Hele befolkningen

Uoplyst

Grundskole

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

Anm.: Over 17-årige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Når personer med uoplyst uddannelsesniveau oftere er økonomisk fattige end andre, skal det

ses i lyset af, at indvandrere er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige, og at der ikke

findes uddannelsesoplysninger om alle indvandrere.

Modsat er personer med en kompetencegivende uddannelse underrepræsenterede. Det skal

ses i sammenhæng med, at personer med kompetencegivende uddannelser har stærkere til-

knytning til arbejdsmarkedet.

Blandt økonomisk fattige voksne er gruppen af selvstændige mere ressourcestærk målt på

uddannelsesniveau end øvrige økonomisk fattige. Næsten 60 pct. af økonomisk fattige selv-

stændige har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det samme kun er tilfældet

for 18 pct. af økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 4.11.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

109

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.11

Økonomisk fattige for forskelligt uddannelsesniveau og egen arbejdsmarkedstilknytning i 2013

Pct.

100

Selvstændige

Uoplyst

Kontanthjælp mv.

Grundskole

Ukendt forsørgelsesgrundlag

Gymnasial

Faglært

Lønmodtagere mv.

Pct.

100

Videregående

Anm.: Økonomisk fattige over 17 år. ’Videregående’ omfatter personer med korte, mellem og lange videre-

gående uddannelser. ’Kontanthjælp mv.’ omfatter kontanthjælp, dagpenge og andre midlertidige of-

fentlige ydelser. ’Lønmodtagere mv.’ omfatter lønmodtagere, førtidspensionister og efterlønnere.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Personer med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræsenterede blandt økonomisk

fattige i 2013, jf. figur 4.12. Det gælder især for indvandrere fra ikke-vestlige lande, og i større

grad for indvandrere end for efterkommere.

Figur 4.12

Økonomisk fattige med forskellig herkomst og indvandringsbaggrund i 2013

Pct. af gruppen

Hele befolkningen

Indvandrere,

ikke-vestlige

lande

Efterkommere,

ikke-vestlige

lande

Indvandrere,

vestlige

lande

Efterkommere,

vestlige

lande

Danmark

Anm.: Nyindvandrede (i løbet af de seneste 2 år) indgår per definition ikke i opgørelsen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Overrepræsentationen blandt personer med anden etnisk baggrund end dansk kan hænge

sammen med en række faktorer, der ikke er direkte knyttet til herkomsten. Det gælder relativt

110

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

svage danskkundskaber, lavt uddannelsesniveau og andre familiemønstre. Hertil kommer, at

andelen af brøkpensionister er højere blandt indvandrere end andre (fuld pension kræver 40

års ophold i Danmark).

Langt de fleste indvandrere er ikke berørt af økonomisk fattigdom. Indvandrere, hvor op-

holdsgrundlaget er asyl og det øvrige opholdsområde, er imidlertid oftere økonomisk fattige

end indvandrere med andre typer af opholdsgrundlag, jf. figur 4.13.

Figur 4.13

Økonomisk fattige indvandrere med forskellige opholdsgrundlag, 2013

Pct. af gruppen

Asyl

Det øvrige

opholdsområde

Familie-

sammenføring

EU/EØS

Ukendt

opholdsgrundlag

Studie

Erhverv

Pct. af gruppen

Hele befolkningen

Anm.: Opholdsgrundlag for personer indvandret i 1997-2013. Figuren omfatter 12.700 økonomisk fattige

indvandrere, heraf findes oplysninger om opholdsgrundlag for 5.600 personer. ’Ukendt opholds-

grundlag’ omfatter personer indvandret før 1997, danske eller nordiske statsborgere samt indvandre-

re uden CPR-nummer, for hvem der kun findes et imputeret opholdsgrundlag. Billedet er det sam-

me, hvis indvandrere uden CPR-nummer opdeles efter imputeret opholdsgrundlag.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det kan i nogen grad hænge sammen med, at asylansøgere oftere kommer fra ikke-vestlige

lande end fra vestlige lande og derfor oplever større kulturelle forskelle mv. Det kan også

hænge sammen med, at asylansøgere oftere har psykiske problemer som følge af krig og

forfølgelse, der kan gøre det sværere at integrere sig og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Der er generelt ikke store regionale forskelle på andelen af økonomisk fattige i de enkelte

kommuner, jf. bilag 4.4. Andelen af økonomisk fattige udgør mellem 0,2 og 1 pct. i alle kom-

muner uden for Københavnsområdet, jf. figur 4.14. I Københavns Kommune og nogle af om-

egnskommunerne udgør andelen af økonomisk fattige modsat over 1 pct.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

111

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.14

Økonomisk fattige i forskellige kommuner i 2013

Anm.: Økonomisk fattige som andel af alle i kommunen. Opgjort på en fuldtælling af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det er ikke i alle kommuner med en stor andel økonomisk fattige, at gruppen også udgør et

stort absolut antal. De økonomisk fattige bor typisk i de større byer, jf. tabel 4.2. Det kan

blandt andet hænge sammen med, at antallet af kontanthjælpsmodtagere mv. er større i by-

erne.

112

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Tabel 4.3

Økonomisk fattige i de 10 kommuner med flest økonomisk fattige i 2013

Antal

Heraf

Kontanthjælp

mv.

Kommune

København

Århus

Odense

Aalborg

Frederiksberg

Esbjerg

Randers

Vejle

Slagelse

Herning

8.800

2.400

1.700

1.300

900

700

600

500

2.900

1.000

800

600

200

400

200

600

200

100

Selvstændige

Pct.

1,6

0,8

0,9

0,6

0,9

0,8

0,7

0,6

0,8

0,6

Andel

Anm.: Opgjort på en fuldtælling af befolkningen. ’Kontanthjælp mv.’ omfatter kontanthjælp, dagpenge og

andre midlertidige offentlige ydelser.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

4.4

Økonomisk fattige børn

Børns opvækstforhold og mulighed for at klare sig godt senere i livet med hensyn til fx ud-

dannelse og indkomstmuligheder er påvirket af en række faktorer, herunder

blandt andet forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus samt omsorg og del-

tagelse i sociale sammenhænge med jævnaldrende.

Det er svært at afgøre, hvor meget et konkret barn påvirkes af økonomisk fattigdom. Økono-

misk fattige forældre kan i nogle tilfælde vælge at prioritere barnets behov over egne, ligesom

der kan være eksempler på bedrestillede forældre, der ikke vælger at prioritere barnets be-

hov og udvikling.

Forbrugsmulighederne for børn afhænger typisk af indkomstforholdene for de voksne i famili-

en, idet de færreste børn har egen indkomst af betydning. Omkring 7.300 børn er berørt af

økonomisk fattigdom, svarende til 0,7 pct. af børnene i 2013.

Personer i børnefamilier er sjældnere berørt af økonomisk fattigdom end andre personer i be-

folkningen. Det gælder både for personer i familier med enlige forsørgere og par, jf. figur

4.15.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

113

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.15

Økonomisk fattige for forskellige familietyper i 2013

Pct. af gruppe

2,0

Pct. af gruppe

2,0

1,5

1,0

Hele befolkningen

1,0

0,5

0,0

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par med børn

Par uden børn

0,0

Anm.: Omfatter både børn og voksne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Børn i familier med selvstændige, kontanthjælpsmodtagere og personer med ukendt forsør-

gelsesgrundlag er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige børn i 2013. Omvendt er

børn i familier med førtidspensionister og lønmodtagere underrepræsenterede blandt øko-

nomisk fattige, jf. figur 4.16.

Figur 4.16

Økonomisk fattige børn for familier med forskellig arbejdsmarkedsstatus i 2013

Pct. af gruppe

3,5

3,0

2,5

2,0

Hele befolkningen

Pct. af gruppe

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Selvstændige

Kontanthjælp

Ukendt

forsørgelse

Dagpenge

Øvrige

Førtidspension

midlertidige

offentlige ydelser

Beskæftigede

Anm.: 2-17-årige. Arbejdsmarkedsstatus for de voksne i prioriteret rækkefølge, jf. anmærkning til figur 4.9.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

114

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Det er som nævnt ikke kun økonomiske forhold, der påvirker børns opvækst. Mange andre

faktorer kan have betydning for børns trivsel og muligheder for at klare sig godt senere i livet,

fx med hensyn til uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

Det gælder en række forskellige faktorer, som forældrenes ressourcer, herunder uddannel-

sesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet, børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter og sociale

sammenhænge med jævnaldrende mv. samt institutionelle forhold som kvaliteten af dag-,

undervisnings- og sundhedstilbud.

Knap halvdelen af økonomisk fattige børn har forældre, der er selvstændige, beskæftigede

eller dagpengemodtagere, og som derfor har tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur 4.17.

Figur 4.17

Økonomisk fattige børn opdelt efter familiens arbejdsmarkedsstatus i 2013

Pct.

Selvstændige

Ukendt

forsørgelse

Kontanthjælp

Beskæftigede

Øvrige

midlertidige

offentlige ydelser

Dagpenge

Førtidspension

Pct.

Anm.: 2-17-årige. Se i øvrigt anmærkning til figur 4.9.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Hovedparten af økonomisk fattige børns forældre har et relativt lavt uddannelsesniveau. Godt

70 pct. af økonomisk fattige børn bor således i familier, hvor de voksne ikke har registreret

uddannelse ud over grundskole, jf. figur 4.18. Det relativt lave uddannelsesniveau kan hæn-

ge sammen med, at nogle af forældrene er relativt unge og først på et senere tidspunkt vil

gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

115

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.18

Økonomisk fattige børn opdelt efter forældrenes højeste uddannelse i 2013

Pct.

Uoplyst

Grundskole

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

Pct.

Anm.: 2-17-årige. Uddannelse for de voksne i familien i prioriteret rækkefølge: 1. LVU, 2. MVU, 3. KVU,

4. Faglært, 5. Gymnasial, 6. Grundskole og 7. Uoplyst. Den prioriterede rækkefølge har betydning

for resultatet, men hovedtrækkene er robuste, jf.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter

2014.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Omkring 3-4 pct. af børnene med anden oprindelse end dansk er økonomisk fattige i 2013,

mens det kun gør sig gældende for 0,7 pct. af alle børn, jf. figur 4.19.

Figur 4.19

Økonomisk fattige børn for forskellig herkomst

i 2013

Pct. af gruppe

Figur 4.20

Økonomisk fattige børn med forældrene i for-

skellige aldersgrupper i 2013

Pct. af gruppe

Hele befolkningen

Efterkommere, Efterkommere, Indvandrere, Indvandrere,

ikke-vestlige vestlige lande ikke-vestlige vestlige lande

lande

Dansk

Under

25 år

25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år

Over

49 år

Anm.: 2-17-årige. Børnenes egen herkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

Anm.: 2-17-årige børn. Gennemsnitlig alder for de

voksne i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens data-

grundlag.

116

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Børn i familie med voksne under 25 år er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige, jf. fi-

gur 4.20. Børn i familie med enlige voksne er imidlertid ikke oftere økonomisk fattige end an-

dre, hvis den voksne i familien er over 25 år, jf. figur 4.21.

Figur 4.21

Økonomisk fattige børn efter forældres alder og familietype i 2013

Pct. af gruppe

Hele befolkningen

Enlige under 25 år

Enlige 25+-årige

Par

Anm.: 2-17-årige. Gennemsnitlig alder for de voksne i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk fattigdom er defineret som en længerevarende tilstand, som konkret afgrænses

ved mindst 3 år i træk med relativt lav indkomst mv. Det betyder, at børn per definition ikke

karakteriseres som økonomisk fattige, før de fylder 2 år. For nogle børn kan kortere perioder i

økonomisk fattigdom muligvis have betydning for barnets sociale udvikling eller indlæring, og

det kan derfor være relevant at se på indkomstforholdene i de første leveår, selv om barnet

ifølge definitionen ikke er økonomisk fattig.

Hvis man beregningsteknisk lemper varighedskravet for børn ved afgrænsning af økonomisk

fattigdom, har det dog ikke væsentlig betydning for opgørelsen af antallet af økonomisk fatti-

ge børn, jf. boks 4.4.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

117

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Boks 4.4

Børn i familier med økonomisk fattige voksne

Ekspertudvalget definerede økonomisk fattigdom som en situation, der ”er vedvarende, og hvor personen el-

ler familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen”, jf.

boks 4.1. Ekspertudvalget anbefalede derfor, at økonomisk fattige afgrænses som personer, der opfylder de

opstillede kriterier tre år i træk.

Varighedsbetingelsen medfører, at 0- og 1-årige børn ikke kan optræde som økonomisk fattige, heller ikke

selvom forældrene er økonomisk fattige. Børn over 1 år, der ikke selv er økonomisk fattige, kan ligesom ikke-

fattige voksne indgå i familier med økonomisk fattige personer, hvis familiesammensætningen er ændret i de

seneste tre år. Det kan fx dreje sig om en enlig mor med et barn, der er flyttet sammen med en mand i 2013.

Har mor og barn ikke været omfattet af afgrænsningen i 2011 og 2012, så er de ikke økonomisk fattige i

2013, uanset at det kan være tilfældet for manden.

Børn, der ikke selv er økonomisk fattige, men indgår i familier med økonomisk fattige voksne, er en forholds-

vis lille gruppe og udgør mellem 15 og 30 børn i aldersgrupperne 2-17 år. Cirka 1.000 0-1-årige bor i familier

med økonomisk fattige voksne, jf. figur.

Figur

Økonomisk fattige børn opdelt på alder i 2013

Antal

700

600

500

400

300

200

100

Antal

700

600

500

400

300

200

100

Økonomisk fattige børn

Inklusive børn i familier med økonomisk fattige voksne

Anm.: ’Børn i familier med økonomisk fattige voksne’ omfatter børn, der ikke selv er økonomisk fattige,

men indgår i familie med mindst én økonomisk fattig voksen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Opgørelsen undervurderer isoleret set den disponible indkomst for familier med børn født i året. Det hænger

sammen med, at oplysningerne, der ligger til grund for opgørelsen af den disponible indkomst, vedrører hele

året, mens familiesammensætningen er baseret på situationen ultimo året. Den disponible indkomst reduce-

res således, som havde den nyfødte været en del af familien hele året, mens øgede offentlige ydelser som fx

børne- og ungeydelse, børnetilskud, boligsikring samt højere kontanthjælpssatser mv. til forsørgere først

indgår i opgørelsen fra barnets fødsel.

118

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

4.5

Hvordan klarer økonomisk fattige børn sig som

unge?

De færreste børn oplever økonomisk fattigdom, og for de berørte er der typisk tale om en ik-

ke-permanent situation. Det er velkendt, at forældrenes sociale og kulturelle ressourcer har

stor betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Dette afsnit analyserer, om økono-

misk fattigdom sætter sig spor i forhold til børnenes muligheder i uddannelsessystemet.

Børn, der har oplevet økonomisk fattigdom, har i gennemsnit et dårligere fagligt standpunkt,

når de forlader folkeskolen sammenlignet med børn, der ikke har levet i fattigdom. Men der er

tegn på, at sammenhængen ikke primært kan henføres til manglende økonomiske ressour-

cer.

Børn af selvstændige, der var berørt af økonomisk fattigdom under opvæksten (6-15-

årsalderen), opnår næsten lige så gode resultater ved folkeskolens afgangseksamen som

børn, der ikke er berørt af økonomisk fatttigdom under opvæksten. Det er således i højere

grad økonomisk fattige børn med andre typer forældre, herunder kontanthjælpsmodtagere,

der opnår dårligere resultater, jf. figur 4.22.

Figur 4.22

Karaktergennemsnit i dansk i folkeskolen for 16-20-årige i 2013 med status som økonomisk fattig

under opvækst

Karakter

Ikke berørt af fattigdom

Gennemsnit

Berørt - barn af selvstændig

75 pct. fraktil

Berørt - øvrige

25 pct. fraktil

Karakter

Anm.: Karaktergennemsnit fra folkeskolen for personer, der har taget minimum 4 af 8 bundne prøver (4 af

7 bundne prøver før 2007). Opvækst er afgrænset til 6-15 års alderen. ’Berørt – barn af selvstændig’:

økonomisk fattig og i familie med selvstændig i mindst ét år (samtidig) under opvækst. ’Berørt - øv-

rige’: økonomisk fattig mindst ét år under opvækst, men ikke i familie med selvstændig.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Personer, der har været berørt af økonomisk fattigdom under opvæksten og er børn af selv-

stændige, klarer sig også godt videre i uddannelsessystemet. Cirka 72 pct. er i gang med el-

ler har færdiggjort en ungdomsuddannelse i 16-20-årsalderen, hvilket omtrent svarer til ande-

len for unge, der ikke var berørt af økonomisk fattigdom under opvæksten. For berørte, der

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

119

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

ikke er i familie med en selvstændig, er det 55 pct., der er i gang med eller har færdiggjort en

uddannelse ud over grundskolen, jf. figur 4.23.

Figur 4.23

16-20-årige i 2013 i gang med eller færdig med en ungdomsuddannelse med status som økonomisk

fattig under opvækst

Pct.

Ikke berørt af fattigdom

Berørt - barn af selvstændig

Berørt - øvrige

Pct.

Anm.: Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Opvækst er afgrænset til

6-15-års alderen. ’Berørt’: økonomisk fattig mindst ét år under opvækst. ’Berørt – barn af selvstæn-

dig’: økonomisk fattig og i familie med selvstændig i mindst ét år (samtidig) under opvækst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Når økonomisk fattige børn af selvstændige klarer sig forholdsvist godt i uddannelsessyste-

met, skal det blandt andet ses i lyset af, at de er mindre socialt udsatte end andre økonomisk

fattige børn målt ved en række sociale indikatorer for forældrenes uddannelsesniveau og ar-

bejdsmarkedstilknytning, jf. figur 4.24.

120

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.24

Økonomisk fattige børn opdelt på antal sociale indikatorer for familier med forskellig arbejdsmar-

kedsstatus i 2013

Pct. af gruppe

100

Selvstændige

Kontanthjælp mv.

Ingen

Øvrige

2-3

Alle

Pct. af gruppe

100

Anm.: Sociale indikatorer: Mindst én voksen i familien er langvarigt offentligt forsørget, alle voksne er uden

erhvervskompetencegivende uddannelse, alle voksne i familien har været under offentlig forsørgelse

i året, og mindst én voksen i familien har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. For en do-

kumentation af de sociale indikatorer se bilag 5.1. Familiens arbejdsmarkedsstatus er opgjort efter

følgende prioritering: 1) Selvstændige, 2) Kontanthjælp, dagpenge mv. 3) Øvrige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Blandt økonomisk fattige børn med forældre, der modtager kontanthjælp mv., er det væsent-

ligt flere, som har indikatorer på en ressourcesvag opvækst end blandt børn af selvstændige.

Det peger på, at økonomisk fattige børn af selvstændige i mange tilfælde har en mere res-

sourcestærk familie end øvrige økonomisk fattige børn.

De sociale indikatorer knytter sig til uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale ressourcer,

der kan have mindst lige så stor betydning for et barns udviklingsmuligheder som økonomi-

ske ressourcer.

Sociale indikatorer under opvæksten har en forholdsvis stærk gennemslagskraft på risikoen

for at placere sig i gruppen af økonomisk fattige som ung, men langt de fleste unge, der har

indikatorer på en ressourcesvag opvækst, er ikke økonomisk fattige som unge. Blandt unge i

alderen 18-25 år, som har været anbragt uden for hjemmet under opvæksten, er godt 7 pct.

økonomisk fattige, jf. figur 4.25.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

121

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.25

Andel økonomisk fattige 18-25-årige med forskellige sociale foranstaltninger og boligforhold under

opvækst i 2008 og 2013

Pct. af gruppe

Anbragt som barn

2008

Forebyggende

foranstaltninger som barn

2013

Boet i almennyttig bolig i alle Mindst to flytninger i alderen

år i alderen 10-17 år

10-17 år

Alle 18-25-årige i 2013

Pct. af gruppe

Alle 18-25-årige i 2008

Anm.: Andel af 18-25-årige med den pågældende indikator, som er økonomisk fattige i året. For nogle

økonomisk fattige unge findes ikke oplysninger om opvækstforhold. Det gælder særligt for unge

indvandrere. Antal med de enkelte indikatorer kan således være undervurderet. For en dokumentati-

on af de sociale indikatorer se bilag 5.1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Der er en svag tendens til, at en stigende andel med indikationer på en ressourcesvag op-

vækst bliver berørt af økonomisk fattigdom som unge. Det gælder for alle de viste indikatorer

for sociale foranstaltninger og boligforhold.

Sociale indikatorer på svage forældreressourcer under opvæksten har en mindre gennem-

slagskraft på risikoen for at være placeret i gruppen af økonomisk fattige som 18-25-årig, jf.

figur 4.26.

122

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Figur 4.26

Andel økonomisk fattige 18-25-årige med forskellige forældreressourcer under opvækst i 2008 og

2013

Pct. af gruppe

Mindst én forælder

Forældre har højst Forældre samtidig uden

under 23 år ved fødsel grundskoleuddannelse

arbejde i 3 år i træk

2008

2013

Mindst én forælder

idømt fængselsstraf

Mindst én forælder

indlagt med psykisk

lidelse

Alle 18-25-årige i 2008

Alle 18-25-årige i 2013

Anm.: Andel af 18-25-årige med den pågældende indikator, som er økonomisk fattige i året. For nogle

økonomisk fattige unge findes ikke oplysninger om opvækstforhold. Det gælder særligt for unge

indvandrere. Antal med de enkelte indikatorer kan således være undervurderet. For en dokumentati-

on af de sociale indikatorer se bilag 5.1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

123

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Bilag 4.1

Tabel

Økonomisk fattige fra 1999 til 2013

Alle

År

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2013*

16.242

17.376

20.223

21.564

23.541

25.605

27.348

28.137

31.608

36.000

42.156

41.889

43.116

39.270

40.041

39.564

3.684

3.660

4.095

4.632

5.229

5.526

6.279

6.639

7.740

8.850

11.022

10.536

10.509

7.887

7.320

7.272

Heraf børn

Anm.: Se boks 4.1 for definition af økonomisk fattigdom.

Note: *) Eksklusive øget indregning af gæld til det offentlige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

124

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Bilag 4.2

Socialpolitiske initiativer

Midlertidige overgangsboliger til de mest udsatte unge hjemløse

Regeringen indgik i oktober 2014 aftale med satspuljepartierne om at afsætte 18,4 mio. kr. til

oprettelse af midlertidige overgangsboliger til de mest udsatte unge hjemløse i kommuner

med betydelige udfordringer på hjemløseområdet. De midlertidige overgangsboliger er et

supplerende arbejdsredskab for kommunerne, som skal danne rammen om den nødvendige

sociale indsats til nogle af de mest udsatte unge hjemløse.

Styrket indsats for voldsramte i nære relationer

I satspuljeaftalen for 2015 er der afsat i alt 87,6 mio. kr. til en styrket indsats for voldsramte i

nære relationer. På baggrund af aftalen har regeringen fremsat et lovforslag om en udvidet

og styrket indsats for kvinder på krisecentre, der blev vedtaget i maj 2015. Formålet er at

støtte den enkelte kvinde i overgangen fra kvindekrisecenter til selvstændig tilværelse, her-

under støtte vedr. bolig, økonomi, sundhedsvæsen, uddannelse eller beskæftigelse samt

skole eller dagtilbud. Derudover etableres blandt andet forsøg med ambulante tilbud til både

voldsudsatte og voldsudøvere.

Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for

flygtninge

Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 omfattes alle udlændinge, der har fået

opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, af lempeligere regler for op-

tjening af folkepension. Dermed genindføres reglerne for flygtninges optjening af ret til folke-

pension, som gjaldt indtil den 1. januar 2011. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2015 og

har til formål at sikre udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven,

og som har nået folkepensionsalderen, en mere ligelig behandling sammenlignet med andre,

da disse flygtninge ikke kan antages at have supplerende pension fra hjemlandet.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

125

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Bilag 4.3

Tabel

Økonomisk fattige i 2012 og 2013

Økonomisk fattige i 2012 og 2013 opdelt på karakteristika

Økonomisk fattigdom

2012

Antal

Alle

39.270

Pct. af gruppe

0,7

Antal

40.041

2013

Pct. af gruppe

0,7

Arbejdsmarkedsstatus (18-

64-årige):

Fuldtidsbeskæftigede

Selvstændige

Deltidsbeskæftigede

Delårsbeskæftigede

Dagpenge

Kontanthjælp

Andre midlertidige offentlige

ydelser

Førtidspensionister

Efterlønsmodtagere

Ukendt forsørgelsesgrundlag

Uddannelse (over 17-årige):

Uoplyst

Grundskole

Gymnasial

Faglært

KVU

MVU

LVU

4.914

14.880

2.460

5.922

666

1.563

978

3,1

1,2

0,7

0,4

0,2

0,3

5.628

15.537

2.556

5.658

822

1.515

1.005

3,3

1,3

0,7

0,4

0,2

0,3

1.287

4.143

1.425

1.176

192

11.694

1.086

978

5.898

0,1

2,8

1,0

0,4

11,3

2,3

0,4

0,1

3,0

1.131

3.507

1.428

1.323

168

13.005

1.179

777

6.606

0,1

2,4

1,0

0,5

11,5

2,5

0,3

0,1

3,2

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

126

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Tabel (fortsat)

Økonomisk fattige i 2012 og 2013 opdelt på karakteristika

Økonomisk fattigdom

2012

Antal

Alle

39.270

Pct. af gruppe

0,7

Antal

40.041

2013

Pct. af gruppe

0,7

Alder (over 1-årige):

2-17-årige

18-29-årige

30-64-årige

Over 64-årige

Oprindelse:

Dansk

Efterkommere, vestlige lande

Efterkommere, ikke-vestlige

lande

Indvandrere, vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lan-

Forsørgerstatus for familien:

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Ejer/lejer:

Lejer

Ejer

Køn (over 17-årige):

Mand

Kvinde

19.398

11.985

0,9

0,5

20.349

12.372

0,9

0,6

32.415

6.855

1,6

0,2

34.389

5.652

1,6

0,2

21.465

3.348

2.781

11.676

1,7

0,7

0,2

0,5

23.559

3.354

2.598

10.530

1,8

0,7

0,2

0,5

23.229

432

3.465

3.132

9.012

0,5

2,2

2,8

2,0

3,6

23.325

423

3.618

3.528

9.147

0,5

2,0

2,9

2,1

3,6

7.887

9.567

18.372

3.444

0,8

1,2

0,7

0,3

7.320

10.311

18.891

3.519

0,7

1,3

0,7

0,3

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

127

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Bilag 4.4

Tabel

Økonomisk fattige opdelt på kommuner

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2013

Antal

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

8.800

900

400

500

200

100

400

500

200

300

200

300

100

200

100

200

500

200

100

200

100

200

Andel, pct.

1,6

0,9

0,8

1,1

0,3

0,6

0,7

0,5

1,4

0,7

1,1

0,4

0,8

1,1

0,6

0,8

0,4

0,2

0,6

0,8

0,5

0,4

0,2

0,5

128

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Tabel (fortsat)

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2013

Antal

Greve

Køge

Halsnæs

Roskilde

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholm

Middelfart

Christiansø

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

200

300

200

500

100

200

400

200

300

200

600

100

400

500

400

300

200

100

200

100

1.700

400

100

Andel, pct.

0,5

0,6

0,5

0,3

0,5

0,7

0,6

0,5

0,6

0,8

0,4

0,5

0,4

0,9

0,6

0,7

0,6

0,5

0,3

0,0

0,4

0,5

0,4

0,9

0,6

0,4

0,8

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

129

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Tabel (fortsat)

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2013

Antal

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Århus

Ikast-Brande

Ringkøbing-Skjern

400

100

500

400

900

300

200

500

400

500

700

500

400

100

200

300

100

700

400

200

2.400

200

300

Andel, pct.

0,6

0,8

0,5

0,6

1,0

0,8

0,7

0,6

0,8

0,7

0,6

0,8

0,5

0,7

0,3

0,5

0,7

0,4

0,7

0,3

0,8

0,6

130

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Tabel (fortsat)

Økonomisk fattige opdelt på kommuner i 2013

Antal

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev

Frederikshavn

Vesthimmerlands

Læsø

Rebild

Mariagerfjord

Jammerbugt

Aalborg

Hjørring

200

300

500

200

400

200

100

300

200

1.300

400

Andel, pct.

0,4

0,8

0,5

0,7

0,5

0,6

0,7

0,4

0,7

0,6

0,7

Anm.: Opgjort på en fuldtælling af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

131

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 4

Status for økonomisk fattigdom

Bilag 4.5

Den 1-årige lavindkomstgruppe fra 1997 til

2013

Tabel

Den 1-årige lavindkomstgruppe fra 1997 til 2013

Disponibel indkomst

under kritisk grænse

Og ikke betydelig

formue

Og ikke i familie med

studerende over 17 år

(1-årig lavindkomst-

gruppe)

År

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2013*

179

192

203

204

212

225

235

239

246

260

292

328

342

320

339

337

349

344

Antal personer

151

163

171

172

180

189

200

205

211

222

258

271

288

280

300

299

312

307

101

104

110

118

120

124

133

164

174

180

164

168

158

163

159

Anm.: Se boks 4.1 for definition af den 1-årige lavindkomstgruppe.

Note: *) Eksklusive øget indregning af gæld til det offentlige.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

132

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Nyt kapitel

Veje ind i økonomisk

fattigdom

Dette kapitel ser på, hvad der kendetegner personer, som tilgår gruppen af økonomisk fatti-

ge. Hvad er de typiske veje ind i økonomisk fattigdom, og er der karakteristka, som i højere

grad gør sig gældende for personer, der berøres af økonomisk fattigdom end for personer,

der ikke gør.

Kapitlet er med til at understrege, at økonomisk fattige er en meget sammensat gruppe, som

samtidig er præget af stor dynamik. Omkring 30-40 pct. af de økonomisk fattige er nye i

gruppen hvert år. Og for 85 pct. af de nye fattige er det første gang, de er berørt.

Heterogniteten gør det vanskeligt at tegne et klart og enkelt billede af vejene ind i økonomisk

fattigdom. På baggrund af tilgangsmønsteret kan der imidlertid udledes nogle hovedtræk.

Kapitlets hovedbudskaber er sammenfattet i figur 5.1.

Figur 5.1

Veje ind i økonomisk fattigdom

Mange unge har forud for tilgangen til

økonomisk fattigdom været under ud-

dannelse, men har afbrudt eller afsluttet

uddannelsen. En anden stor gruppe af

nye økonomisk fattige er unge, som flyt-

ter hjemmefra. I begge grupper modta-

ger de fleste kontanthjælp.



31 pct. af de 21-29-årige, der tilgår øko-

nomisk fattigdom, har været i uddannelse

inden, mens ca. 19 pct. er tilgået efter at

være flyttet hjemmefra. I begge grupper

har 6 ud af 10 modtaget kontanthjælp over

halvdelen af tiden de seneste tre år.

21-29-årige, der tilgår økonomisk fattig-

dom, er betydeligt lavere uddannet og

har i højere grad indikationer på psyki-

ske og sociale problemer end unge ge-

nerelt. Der er også tegn på, at gruppen

under ét har haft en mere problemfyldt

og ressourcesvag opvækst end andre

unge.



80 pct. af nye økonomisk fattige i alderen

21-29 år har højst en grundskoleuddannel-

se (inkl. uoplyst uddannelse). Inden for de

seneste tre år har 26 pct. af gruppen været

i kontakt med det psykiatriske system, 15

pct. er idømt en fængselsstraf, mens 18

pct. har været anbragt som barn.

I alderen 30-64 år er nedgang i erhvervs-

indkomst den væsentligste hændelse

forud for tilgang til økonomisk fattigdom.

For mange falder erhvervsindkomsten

helt bort, men nogle bevarer en tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.



44 pct. i aldersgruppen 30-64 år tilgår

økonomisk fattigdom i forbindelse med

nedgang i den årlige erhvervsindkomst. 5

ud af 10 i denne gruppe har dog stadig en

vis erhvervsindkomst.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

135

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

5.1

Tilgang til økonomisk fattigdom

En analyse af tilgangen til økonomisk fattigdom kan blandt andet være med til at kaste lys

over de typiske veje ind i økonomisk fattigdom og dermed bidrage med ny viden om, hvor der

kan sættes ind for at mindske tilgangen. Det gælder både fra centralt hold og særligt ude i

kommunerne, som ofte har direkte kontakt med borgerne.

Mange har i løbet af livet en eller flere korte perioder med lavere indkomst end normalt, fx i

forbindelse med orlov eller ledighed. Økonomisk fattigdom er derimod en længerevarende

periode med relativt lav indkomst. Økonomisk fattige er metodemæssigt afgrænset til perso-

ner, hvis disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. I

opgørelsen af den disponible indkomst bliver der taget højde for andre familiemedlemmers

indkomst samt antallet af personer i familien (såkaldt ækvivaleret indkomst). Personer, der er

under uddannelse eller i familie med en studerende (i samme husstand), indgår ikke i grup-

pen af økonomisk fattige. Den præcise definition af økonomisk fattige fremgår af kapitel 4.

I nærværende kapitel er det valgt at se bort fra børn i fattigdom, idet de (indirekte) er repræ-

senteret ved de voksne i familien. Kapitlet er således afgrænset til nye økonomisk fattige, der

er voksne (mindst 21 år).

Fra år til år er der stor udskiftning i gruppen af økonomisk fattige. Hvert år er der 30-40 pct.,

som forlader gruppen af økonomisk fattige, mens en tilsvarende andel tilgår gruppen. Af de

knap 32.000 økonomisk fattige på mindst 21 år i 2013 var 11.500 nye i gruppen i forhold til

året før, jf. figur 5.2.

Figur 5.2

Tilgang til og afgang fra gruppen af økonomisk fattige

Personer

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Afgang

2009

2010

2011

2012

2013

Personer

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Antal økonomisk fattige

Tilgang

Anm.: Vedrører økonomisk fattige på mindst 21 år. ”Tilgang” er nye i året. ”Afgang” er personer, som var i

gruppen året før, og som ikke er der i året.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

136

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Blandt nye økonomisk fattige er omkring en tredjedel i alderen 21-29 år. Godt 60 pct. er i al-

deren 30-64 år, mens knap 5 pct. er mindst 65 år, jf. figur 5.3.

Når man tager højde for aldersgruppernes størrelse, er unge klart overrepræsenterede blandt

nye økonomisk fattige. Den årlige tilgang af økonomisk fattige i alderen 21-29 år udgør ca.

0,65 pct. af aldersgruppen mod ca. 0,28 pct. i aldersgruppen på 21 år og derover set under

et. I aldersgruppen 30-64 år udgør nye økonomisk fattige ca. 0,27 pct. Blandt personer på

mindst 65 år udgør nye økonomisk fattige kun 0,06 pct., jf. figur 5.4.

Figur 5.3

Nye økonomisk fattige fordelt på alder

Pct.

21-29 år

30-64 år

65 år+

Pct.

Figur 5.4

Nye økonomisk fattige i pct. af aldersgruppe

Pct. af gruppe

0,7

0,6

0,5

0,4

Alle på mindst 21 år

Pct. af gruppe

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

0,3

0,2

0,1

0,0

21-29 år

30-64 år

65 år+

Anm.: Figurerne vedrører nye økonomisk fattige på mindst 21 år i perioden 2009-2013. Alderen vedrører

tilgangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Uddannelsesniveauet blandt nye økonomisk fattige er relativt lavt. Næsten 7 ud af 10 har ik-

ke en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannel-

se), jf. figur 5.5.

Når der tages højde for uddannelsesgruppernes størrelse, er personer med uoplyst uddan-

nelse og grundskoleuddannelse klart overrepræsenterede blandt nye økonomisk fattige. Nye

økonomisk fattige med uoplyst uddannelse udgør godt 1,4 pct. af alle 21-64-årige med uop-

lyst uddannelse, mens nye økonomisk fattige med en grundskoleuddanelse udgør 0,7 pct. af

alle 21-64-årige med en grundskoleuddannelse, jf. figur 5.6.

Den relativt høje andel blandt personer med uoplyst uddannelse skal ses i sammenhæng

med, at indvandrere er overrepræsenterede blandt økonomisk fattige, jf. kapitel 4.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

137

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Figur 5.5

Nye økonomisk fattige fordelt på højeste fuld-

førte uddannelse

Pct.

Uoplyst

Grund-

skole

Gymnasial Erhvervs-

faglig

Videre-

gående

Pct.

Figur 5.6

Nye økonomisk fattige i pct. af uddannelses-

gruppe

Pct. af gruppe

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Uoplyst

Grund- Gymnasial Erhvervs-

skole

faglig

Videre-

gående

Alle 21-64-årige

Pct. af gruppe

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Anm.: Figurerne vedrører nye økonomisk fattige i perioden 2009-2013 i alderen 21-64 år. Alderen vedrører

tilgangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De fleste voksne, der tilgår økonomisk fattigdom, har ikke tidligere været økonomisk fattige.

For 85 pct. af de nye økonomisk fattige i 2013 var det første gang, de blev berørt af økono-

misk fattigdom, jf. figur 5.7.

Figur 5.7

Nye økonomisk fattige i 2013 fordelt på, om de tidligere har eller ikke har været økonomisk fattige

Har været økonomisk

fattig før

15 pct.

Har ikke tidligere været

økonomisk fattig

85 pct.

Anm.: Figuren vedrører nye økonomisk fattige i 2013 på mindst 21 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

138

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Billedet understøtter, at tilbagefaldsraten er beskeden. Det vil sige, at der er få, som vender

tilbage til økonomisk fattigdom efter at være afgået. Kapitel 6 ser nærmere på andelen, der

falder tilbage i økonomisk fattigdom.

5.2

Nye økonomisk fattige

Det er nedgang i indkomst, der er den typiske vej ind i økonomisk fattigdom. Indkomstned-

gangen kan være en følge af, at man mister sit arbejde, eller ens partner gør det, går ned i

arbejdstid eller har svært ved at få sin virksomhed til at løbe rundt.

Økonomisk fattigdom kan også hænge sammen med, at man har svært ved at få fodfæste på

arbejdsmarkedet. Det kan fx være efter endt eller afbrudt uddannelse eller som nyindvandret.

Når man tilgår fra uddannelse, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ens økonomi-

ske situation er blevet forværret.

Ved at se på arbejdsmarkedsstatus tre år tidligere (tre år før tilgangsåret) kan man få en idé

om de hændelser, der kan ligge bag tilgangen til økonomisk fattigdom. Nye økonomisk fattige

har haft relativt lav indkomst i netop tre år i træk, og derfor er man nødt til at se på arbejds-

markedsstatus tre år tidligere.

Fordelingen på arbejdsmarkedsstatus tre år tidligere indikerer, at der er flere forskellige hæn-

delser, der kan føre til økonomisk fattigdom. Godt hver fjerde var lønmodtager, knap hver

femte overførselsmodtager, hver ottende studerende og hver tiende selvstændig. Der er også

en stor del, som ikke havde bopæl i Danmark tre år tidligere, jf. figur 5.8.

Figur 5.8

Nye økonomisk fattige fordelt på status tre år tidligere

Pct.

Løn-

modtagere

Ukendt

forsørgelses-

grundlag, ikke-

lignede mv.

Overførsels-

modtagere

Studerende

Selvstændige

Ikke

bosiddende

i Danmark

Over 65 år

Pct.

Heraf hjemmeboende børn over 18 år

Anm.: Figurerne vedrører nye økonomisk fattige på mindst 21 år i perioden 2009-2013. Alderen vedrører

tilgangsåret. Tre år tidligere (på statustidspunktet) er personerne mindst 18 år. Der er tale om domi-

nerende status i løbet af året. Der er ikke oplysninger om civilstand for personer, der ikke er bosid-

dende i Danmark.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

139

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

En anden stor gruppe blandt nye økonomisk fattige er personer, som havde ukendt forsør-

gelsesgrundlag mv. tre år tidligere.

Ukendt forsørgelsesgrundlag omfatter blandt andet hjemmeboende unge, som er forsørget af

deres forældre. Det understøttes blandt andet af, at hver femte af nye økonomisk fattige med

ukendt forsørgelsesgrundlag tre år tidligere var hjemmeboende børn over 18 år. Gruppen

omfatter også personer, som ikke havde fået godkendt deres indkomstoplysninger af skatte-

myndighederne, og personer i familier uden nogen indkomst. Se kapitel 3 for en nærmere

beskrivelse af personer med ukendt forsørgelsesgrundlag mv.

Billedet af vejene ind i økonomisk fattigdom bliver klarere, hvis man ser på forskellige alders-

grupper. Blandt nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år var knap en tredjedel studerende tre

år tidligere, mens godt hver femte havde ukendt forsørgelsesgrundlag mv. Blandt nye øko-

nomisk fattige i alderen 30-64 år var tæt på halvdelen i beskæftigelse tre år tidligere, enten

som lønmodtagere eller selvstændige, jf. figur 5.9.

Figur 5.9

Nye økonomisk fattige i aldersgrupperne 21-29 år og 30-64 år fordelt på status tre år tidligere

Pct.

Studerende

Løn-

modtagere

Ukendt

forsørgelses-

grundlag, ikke-

lignede mv.

21-29 år

Ikke bosiddende

i Danmark

Overførsels-

modtagere

Selvstændige

Pct.

30-64 år

Anm.: Se anmærkning til figur 5.8.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

På baggrund af blandt andet arbejdsmarkedsstatus tre år tidligere og ændringer heri er det

muligt at inddele nye økonomisk fattige efter de hændelser, der kan ligge til grund for tilgan-

gen til økonomisk fattigdom. Inddelingen er nærmere beskrevet i boks 5.1.

140

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Boks 5.1

Nye økonomisk fattige

Nye økonomisk fattige er som udgangspunkt personer, hvis ækvivalerede disponible indkomst tre år tidlige-

re var over lavindkomstgrænsen (1-årige lavindkomstgruppe), men under grænsen de tre efterfølgende år.

Der gælder dog nogle undtagelser. Indkomsten tre år tidligere kan godt være under lavindkomstgrænsen,

hvis personer selv eller et familiemedlem (i samme husstand) var under uddannelse og ophørte året efter,

eller hvis familien havde nettoformue over 100.000 kr. (2001-niveau), og nettoformuen året efter var under.

Endvidere kan det være, at man ikke har kendskab til indkomsten tre år tidligere på grund af ukendt forsør-

gelsesgrundlag mv. (herunder at ens indkomstoplysninger ikke var godkendt af skattemyndighederne) eller

på grund af, at personen ikke havde bopæl i Danmark.

På den baggrund kan der foretages en inddeling af nye økonomisk fattige i syv hovedgrupper baseret på de

ændringer, der sker fra tre år før tilgangsåret til det første år i den 1-årige lavindkomstgruppe. Ændringerne

vedrører bl.a. indvandring (bopæl), studieaktivitet, formue, civilstand og ækvivaleret disponibel indkomst.

•

I uddannelse tre år tidligere, inklusive familiemedlem

Nedgang i indkomst, primært erhvervsindkomst

Nedgang i indkomst, primært overførsler

Nedgang i indkomst som følge af skift i civilstand, jf. boks 5.2

Nedgang i formue

Indvandret for 3 år siden (havde ikke bopæl i Danmark tre år før tilgangsåret)

Ukendt forsørgelsesgrundlag, ikke-lignede mv. tre år tidligere, jf. bilag 3.2 for en nærmere beskrivelse

For nogle af hovedgrupperne er der foretaget en underdeling. For aldersgruppen 21-29 år skelnes der

blandt andet mellem, om studerende har afsluttet eller afbrudt deres uddannelse, samt om civilstandsskift er

unge, der flytter hjemmefra eller andre skift.

Nedgang i indkomst kan også ske i forbindelse med skift i civilstand. Fx har personer i par en

række stordriftsfordele (større forbrugsmuligheder for given indkomst pr. person) i forhold til

enlige. Samlivsophør kan derfor føre til en nedgang i indkomsten opgjort i ækvivalerede en-

heder. Den samme argumentation gælder for unge, der flytter hjemmefra, og skal stå på eg-

ne ben.

Skift i civilstand er 3 gange hyppigere blandt personer, der tilgår økonomisk fattigdom end

blandt personer, der ikke gør. Boks 5.2 redegør for den anvendte metode til at belyse betyd-

ningen af skift i civilstand for tilgangen til økonomisk fattigdom.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

141

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Boks 5.2

Skift i civilstand som forklaring på tilgang til økonomisk fattigdom

Næsten 30 pct. i alderen 21-64 år, der tilgår økonomisk fattigdom, skifter samtidig civilstand. Blandt øvrige i

alderen 21-64 år er det 10 pct., der skifter civilstand fra et år til det næste. Skift i civilstand er med andre ord

3 gange hyppigere blandt personer, der tilgår økonomisk fattigdom end øvrige i alderen 21-64 år.

Opgørelsen af økonomisk fattige tager udgangspunkt i den ækvivalerede disponible indkomst, som er en

gennemsnitlig indkomst pr. person i familien, hvor der er taget højde for stordriftsfordele. Det vil sige, at det

ikke kun er ens egen, men også andre familiemedlemmers indkomst (i samme husstand), der har betydning

for ens økonomiske situation. Derudover tager man højde for, at familier med mere end én person har stor-

driftsfordele, fx i forhold til bolig- og energiudgifter.

Skift i civilstand kan være med til at reducere den ækvivalerede indkomst. Det vil typisk være tilfældet, hvis

et par, hvor begge har nogenlunde samme indkomst, skilles. Den i parret med lavest indkomst kan også op-

leve lavere ækvivaleret indkomst, fordi vedkommende ikke længere får del i partnerens indkomst og de for-

brugsmuligheder, der følger med. For personer, der får børn, er der modsatrettede effekter. På den ene

side falder den gennemsnitlige indkomst pr. person i familien. På den anden side er der stordriftsfordele

forbundet med at blive flere, samtidig med at en række offentlige ydelser er målrettet børnefamilier, fx bør-

nefamilieydelse og højere kontanthjælpssatser til forsørgere.

I forbindelse med skift i civilstand vil der ofte også ske andre ændringer, som kan påvirke den disponible

indkomst. Det kan fx være ny bolig, ledighed, nyt job, ændringer i arbejdstid mv. Ændringerne kan også

vedrøre ens partner. Det er derfor vanskeligt at isolere de indkomstændringer, der alene skyldes skift i civil-

stand. Derfor er det valgt at afgrænse de civilstandsskift, hvor den relative risiko for, at skiftet er forbundet

med tilgang til økonomisk fattigdom, er særlig stor. Blandt personer i alderen 21-64 år, som skifter civil-

stand, er det 0,84 pct., som tilgår økonomisk fattigdom. Blandt 21-64-årige, som ikke skifter civilstand, er

det 0,23 pct. Det svarer til en relativ risiko på 3,6 for alle civilstandsskift under ét.

For nogle skift er den relative risiko betydeligt større end for andre, jf. nedenstående tabel. Det gælder

blandt andet skift fra familiekategorien ”par uden børn” til familiekategorien ”enlig uden børn”, hvor skiftet

indebærer bortfald af stordriftsfordele. Ligeledes er den relative risiko særskilt høj, for de som skifter fra at

være hjemmeboende (bor med forældre) til at være udeboende uden en partner. For de civilstandsskift, der

er fremhævet med fed, er det antaget, at skiftet med stor sandsynlighed har bidraget til, at man er tilgået

økonomisk fattigdom. Disse skift står for 79 pct. af det samlede antal skift i civilstand blandt personer, der

tilgår økonomisk fattigdom.

Tabel. Relativ risiko for tilgang til økonomisk fattigdom i forbindelse med skift i civilstand

Fra

→

til

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Hjemmeboende

3,9

8,0

5,2

13,4

3,0

32,3

0,6

1,7

Enlig uden børn Enlig med børn

2,0

Par uden børn

0,6

Par med børn Hjemmeboende

1,8

1,5

0,8

Anm.: Beregningen af den relative risiko tager udgangspunkt i nye økonomisk fattige i 2009-2013 i alderen

21-64 år samt 21-64-årige i 2009-2013, der ikke var økonomisk fattige. Den relative risiko kan højst

antage værdien 429,1 i den konkrete beregning, svarende til at alle, der har foretaget et givet skift i

civilstand, er tilgået økonomisk fattigdom.”-” angiver, at der er for få skift til en beregning.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

142

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

5.3

Nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år

Unge, der har været under uddannelse, er den største enkeltstående gruppe blandt nye øko-

nomisk fattige i alderen 21-29 år. Gruppen udgør knap en tredjedel af nye økonomisk fattige

unge. Godt halvdelen heraf afbryder uddannelsen uden at fuldføre den, jf. 5.10.

Figur 5.10

Nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år fordelt på status/hændelser tre år tidligere

Nedgang i indkomst,

primært overførsler

3 pct.

Nedgang i indkomst,

primært

erhvervsindkomst

18 pct.

Nedgang i indkomst som

følge af andre skift i

civilstand

4 pct.

Indvandret for 3 år siden

12 pct.

Ukendt

forsørgelsesgrundlag,

ikke-lignede mv.

7 pct.

Afbrudt uddannelse

17 pct.

Nedgang i indkomst som

følge af, at personen

flytter hjemmefra

19 pct.

Nedgang i formue

1 pct.

Afsluttet uddannelse

14 pct.

Familiemedlem

afsluttet/afbrudt

uddannelse

5 pct.

Anm.: Figuren vedrører nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år i perioden 2009-2013. Alderen er i til-

gangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Knap halvdelen af de unge tilgår økonomisk fattigdom, fordi de er gået ned i indkomst.

Unge, som flytter hjemmefra, udgør en stor del af denne gruppe. Når de er flyttet hjemmefra,

bliver deres forældres økonomiske forhold ikke længere taget i betragtning ved opgørelsen af

deres indkomst. Nogle vil dog formentlig stadig modtage økonomisk støtte mv. fra deres for-

ældre, jf. nedenfor.

En tredje forholdsvis stor gruppe er nyindvandrede unge. Det er unge, som har boet i Dan-

mark i 3 år. De udgør 14 pct. af nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år. Gruppen har sand-

synligvis vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet af

forskellige årsager. Det kan fx være på grund af sprogbarrierer, lavt uddannelsesniveau,

traumer mv. Hovedparten er indvandrere fra ikke-vestlige lande.

For unge går vejen til økonomisk fattigdom ofte via inaktivitet. Unge, som bliver økonomisk

fattige, er i langt højere grad uden registreret beskæftigelse eller uddannelse end andre un-

ge. I gennemsnit har nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år været inaktive i godt halvdelen

af tiden i de seneste tre år (de tre år, hvor de har tilhørt den 1-årige lavindkomstgruppe).

Samtidig har de kun været i berøring med det ordinære arbejdsmarked og det ordinære ud-

dannelsessystem i en fjerdedel af tiden. Andre i alderen 21-29 år har – i gennemsnit – været i

ordinær uddannelse eller beskæftigelse i tre fjerdedele af tiden, jf. figur 5.11.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

143

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Figur 5.11

De seneste tre år fordelt på uddannelse, beskæftigelse, aktivering og inaktivitet for nye økonomisk

fattige og andre i aldersgruppen 21-29 år

Pct.

100

Pct.

100

Nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år

Ordinær uddannelse

Øvrige i alderen 21-29 år

Aktivering

Inaktiv

Ordinær beskæftigelse som lønmodtager

Anm.: ”Nye økonomisk fattige” er unge, som er tilgået økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013. ”Øvri-

ge” er unge, som ikke har været berørt af økonomisk fattigdom i den pågældende periode. Figuren

viser den gennemsnitlige fordeling af, hvad unge i aldersgruppen 21-29 år har brugt tiden på i de se-

neste tre år. Den 3-årige periode er det år, de er tilgået økonomisk fattigdom, samt de to foregående

år, fx 2011-2013 for unge, der tilgik økonomisk fattigdom i 2013. Perioder med ordinær beskæftigel-

se kan være undervurderet, idet der ikke er detaljerede registeroplysninger om perioder med selv-

stændig virksomhed. Opgørelsen af økonomisk fattige er baseret på dominerende tilstand i det en-

kelte år. Personer, der tilgår økonomisk fattigdom, kan derfor godt have været i uddannelse i korte

perioder inden for de seneste tre år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag og Beskæftigelsesministeriets forløbsregister

(DREAM).

Billedet er det samme, hvis man udelukkende ser på nye økonomisk fattige, som enten har

afbrudt en uddannelse eller er flyttet hjemmefra. Også disse grupper har været inaktive

(hverken i beskæftigelse eller under uddannelse) i omtrent halvdelen af tiden de seneste tre

år, jf. figur 5.12.

144

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Figur 5.12

De seneste tre år fordelt på uddannelse, beskæftigelse, aktivering og inaktivitet for udvalgte grupper

af nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år

Pct.

100

Afbrudt uddannelse

Flyttet hjemmefra

Øvrige nye økonomisk fattige i alderen

21-29 år

Aktivering

Inaktiv

Pct.

100

Ordinær uddannelse

Ordinær beskæftigelse som lønmodtager

Anm.: Se anmærkning til figur 5.11.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag og Beskæftigelsesministeriets forløbsregister

(DREAM).

Den betydelige inaktivitet blandt unge, som tilgår økonomisk fattigdom, skal ses i sammen-

hæng med, at mange har været kontanthjælpsmodtagere gennem en længere periode. Om-

trent halvdelen af nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år har modtaget kontanthjælp i

mindst halvdelen af tiden i løbet af de seneste tre år. Det er hovedsagligt unge kontant-

hjælpsmodtagere, som ikke er jobparate, jf. figur 5.13.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

145

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Figur 5.13

Nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år fordelt på forsørgelsesgrundlag de seneste tre år

Alle

Pct.

Har modtaget

kontanthjælp

mindst 50 pct.

af tiden

Ukendt

forsørgelses-

grundlag

mindst 50 pct.

af tiden

Blandet

forsørgelses-

grundlag

Pct.

Afbrudt uddannelse

Pct.

Har modtaget

kontanthjælp

mindst 50 pct.

af tiden

Ukendt

forsørgelses-

grundlag

mindst 50 pct.

af tiden

Blandet

forsørgelses-

grundlag

Pct.

heraf ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere

Flyttet hjemmefra

Pct.

Har modtaget

kontanthjælp

mindst 50 pct.

af tiden

Ukendt

forsørgelses-

grundlag

mindst 50 pct.

af tiden

Blandet

forsørgelses-

grundlag

Pct.

Øvrige nye økonomisk fattige

Pct.

Har modtaget

kontanthjælp

mindst 50 pct.

af tiden

Ukendt

forsørgelses-

grundlag

mindst 50 pct.

af tiden

Blandet

forsørgelses-

grundlag

Pct.

heraf ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere

Anm.: Figuren vedrører personer i alderen 21-29 år, der tilgik økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013.

Den tre-årige periode for forsørgelsesgrundlaget er det år, de er tilgået økonomisk fattigdom, samt

de to foregående år, fx perioden 2011-2013 for unge, der tilgik økonomisk fattigdom i 2013.

”Ukendt forsørgelsesgrundlag” dækker over perioder, hvor en person hverken har modtaget offent-

lige overførsler eller lønindkomst. Perioder med erhvervsindkomst kan være undervurderet, idet der

ikke er detaljerede registeroplysninger om perioder med indkomst fra selvstændig virksomhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag og Beskæftigelsesministeriets forløbsregister,

DREAM.

Blandt unge, som er tilgået økonomisk fattigdom efter at være flyttet hjemmefra eller have af-

brudt en uddannelse, har en lidt større andel været langvarige kontanthjælpsmodtagere end

øvrige unge, der er tilgået økonomisk fattigdom.

146

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Det er som hovedregel de unges egen økonomi, der er afgørende for, at de tilgår gruppen af

økonomisk fattige. Kun ca. 1 pct. af de økonomisk fattige i alderen 21-29 år var således

hjemmeboende i det år, de tilgik økonomisk fattigdom.

Nogle af de udeboende unge, der tilgår økonomisk fattigdom, vil formentlig stadig blive støttet

økonomisk af deres forældre. Forældre til udeboende unge, der bliver berørt af økonomisk

fattigdom, har typisk lavere indkomst end forældre til andre udeboende unge. 45 pct. af for-

ældrene til unge, der tilgår økonomisk fattigdom, ligger imidlertid i den øverste halvdel af ind-

komstfordelingen og kun 9 pct. i 1. decil, jf. figur 5.14.

Figur 5.14

Indkomstfordeling for forældre til udeboende unge i alderen 21-29 år

Pct.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

Forældre til udeboende unge, der tilgår økonomisk fattigdom

Forældre til øvrige udeboende unge

Anm.: Figuren vedrører forældrene til udeboende unge i alderen 21-29 år, der er tilgået økonomisk fattig-

dom i perioden 2011-2013 samt øvrige udeboende unge, der ikke var berørt af økonomisk fattigdom

i den pågældende periode. Alderen er i tilgangsåret. Indkomstfordelingen vedrører forældrenes gen-

nemsnitlige disponible indkomst (ækvivaleret).

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

5.3.1

Sociale indikatorer mv. for aldersgruppen 21-29 år

Ovenstående gennemgang peger på, at unges vej ind i økonomisk fattigdom som hovedregel

kan kædes sammen med en svag tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

De bagvedliggende omstændigheder er vanskelige at indkredse med stor præcision. Man

kan imidlertid få et indtryk heraf ved at se nærmere på forskellige indikatorer, herunder indi-

katorer vedrørende uddannelse, sociale forhold og opvækstvilkår.

Som analysen viser, er der ingen direkte sammenhæng mellem de enkelte indikatorer og til-

gangen til økonomisk fattigdom. Men de kan være med til at øge sandsynligheden for øko-

nomisk fattigdom. Man kan tale om medvirkende omstændigheder.

Unge, der tilgår økonomisk fattigdom, har betydeligt svagere faglige kompetencer end andre i

aldersgruppen 21-29 år.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

147

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

80 pct. har højst en grundskoleuddannelse (inkl. uoplyst uddannelse) mod 30 pct. blandt alle

i aldersgruppen. Ser man isoleret på unge, der tilgår økonomisk fattigdom efter at have af-

brudt en uddannelse eller være flyttet hjemmefra, er det omkring 90 pct., der højst har en

grundskoleuddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), jf. tabel 5.1.

Unge, der bliver økonomisk fattige, har også været mindre tilbøjelige til at påbegynde en ud-

dannelse efter grundskolen end andre unge. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, at

30 pct. ikke er gået op til afgangsprøverne i grundskolen eller kun en del af dem.

Økonomisk fattige unge har desuden været mere tilbøjelige til at afbryde uddannelsesforløb.

Blandt alle nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år er det 28 pct., som har afbrudt mindst to

uddannelser efter grundskolen. Til sammenligning gælder det kun for 12 pct. af alle i alderen

21-29 år.

Der er endvidere tegn på, at unge, der tilgår økonomisk fattigdom, i højere grad har sociale

og psykiske problemer end andre unge. Inden for de seneste tre år har 26 pct. af nye øko-

nomisk fattige unge været i kontakt med det psykiatriske system, 15 pct. har fået en fæng-

selsdom, og 9 pct. har været i behandling for stofmisbrug. Andelene er ca. 5-9 gange højere

end blandt alle unge.

Den større udbredelse af sociale og psykiske problemer blandt økonomisk fattige unge skal

sandsynligvis ses i sammenhæng med, at de i højere grad har haft vanskelige opvækstvilkår

end andre unge. Blandt 21-29-årige, der tilgår økonomisk fattigdom, har 18 pct. været an-

bragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af barndommen. Til sammenligning gælder det

kun 5 pct. af alle i aldersgruppen. De vanskeligere opvækstvilkår understøttes også af, at

forældre til unge, der bliver berørt af økonomisk fattigdom, i højere grad end forældre til alle

unge har haft sociale og psykiske problemer samt en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, da

personen var mellem 0 og 17 år.

148

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Tabel 5.1

Karakteristika af nye økonomisk fattige i alderen 21-29 år

Nye økonomisk fattige

Afbrudt ud-

dannelse

Flyttet

hjemmefra

Alle

Alle i alderen

21-29 år

--------------------------- pct. ----------------------------

Uddannelse

Uoplyst uddannelse

Grundskolen som højeste fuldførte uddannelse

Ingen eller få prøveresultater fra grundskolen

Lavt karaktergennemsnit i grundskolen

Ikke påbegyndt uddannelse efter grundskolen

Mindst to afbrudte uddannelser efter grundskolen

Sociale forhold mv.

Kontakt med psykiatriske system (seneste 3 år)

Indlagt med psykisk lidelse (seneste 3 år)

Ophold på forsorgshjem (seneste 3 år)

Behandlet for stofmisbrug (seneste 3 år)

Behandlet for alkoholmisbrug (seneste 3 år)

Idømt fængselsstraf (seneste 3 år)

Yngre end 23 år ved første barn

Renteudgifter udgør mindst 20 pct. af indkomst

Opvækstvilkår (0-17 år)

Anbragt som barn

Forebyggende foranstaltninger som barn

Mindst én forælder under 23 år ved fødsel

Har i alderen 10-17 år ikke boet med begge forældre

Mindst 2 flytninger i alderen 10-17 år

Boet i almennyttig bolig alle år i alderen 10-17 år

Mindst én forælder idømt fængselsstraf

Mindst én forælder indlagt med psykisk lidelse

Forældre samtidig uden arbejde i mindst 3 år i træk

Forældre har højst grundskoleuddannelse

Antal indikatorer

Ingen indikatorer

Mindst 4 indikatorer

<�½

<¼

<�½

”Alle” er ekskl. nye økonomisk fattige, som er nyindvandret.

Anm.: Vedrører personer i alderen 21-29 år, der er tilgået økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013. Se

bilag 5.1 for en nærmere beskrivelse af indikatorerne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

149

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

5.4

Aldersgruppen 30-64 år

I aldersgruppen 30-64 år er der også tegn på, at det kan være flere forskellige hændelser,

der ligger forud for tilgangen til økonomisk fattigdom. Den klart største gruppe blandt nye

økonomisk fattige i alderen 30-64 år er personer, hvis indkomst er faldet på grund af reduce-

ret erhvervsindkomst, hvilket kan hænge sammen med konjunktursituationen i den betragte-

de periode. Denne gruppe udgør næsten halvdelen af nye økonomisk fattige i aldersgruppen,

jf. figur 5.15.

Figur 5.15

Nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år fordelt på status/hændelser tre år tidligere

Indvandret for 3 år siden

Ukendt

9 pct.

forsørgelsesgrundlag,

ikke-lignede mv.

10 pct.

Afbrudt/afsluttet

uddannelse

5 pct.

Familiemedlem

afbrudt/afsluttet

uddannelse

4 pct.

Nedgang i formue

5 pct.

Nedgang i indkomst som

følge af skift i civilstand

8 pct.

Nedgang i indkomst,

primært overførsler

15 pct.

Nedgang i indkomst,

primært

erhvervsindkomst

44 pct.

Anm.: Figuren vedrører nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år i perioden 2009-2013. Alderen vedrører

tilgangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Blandt nye økonomisk fattige, som primært er gået ned i erhvervsindkomst, er halvdelen ble-

vet fuldt ledige i den forstand, at de gået fra en situation med erhvervsindkomst til en situation

uden erhvervsindkomst (bortfald af al erhvervsindkomst). De resterende 50 pct. har stadig en

vis erhvervsindkomst som lønmodtager eller selvstændig, jf. figur 5.16.

150

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Figur 5.16

Nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år, som primært har haft nedgang i erhvervsindkomst (44 pct.

af nye økonomisk fattige i aldersgruppen)

Primært nedgang i

lønindkomst

29 pct.

Bortfald af al

erhvervsindkomst

50 pct.

Primært nedgang i

virksomhedsindkomst

21 pct.

Anm.: Figuren vedrører nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år i perioden 2011-2013, hvis indkomstned-

gang primært skyldes nedgang i erhvervsindkomst. ”Bortfald af al erhvervsindkomst” vedrører per-

soner, som er gået fra en situation med erhvervsindkomst i familien tre år før tilgangsåret til en situa-

tion uden erhvervsindkomst et år før tilgangsåret. Dvs. ændringen fra 2010 til 2012 for nye økno-

misk fattige i 2013. De to øvrige grupper havde stadig erhvervsindkomst i 2012 og var primært gået

ned i enten lønindkomst eller virksomhedsindkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

En anden forholdsvis stor gruppe blandt nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år er perso-

ner, hvis indkomst primært er faldet på grund af reduceret overførselsindkomst. Gruppen ud-

gør 15 pct. af nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år.

Nedgangen i overførselsindkomst skyldes som hovedregel ikke skift i type af overførselsind-

komst. 70 pct. har således samme dominerende overførsel i de to år, hvor deres indkomst

går fra at ligge over til at ligge under lavindkomstgrænsen, jf. figur 5.17. Nedgangen i kon-

tanthjælp kan blandt andet skyldes 300-timers reglen og 6-måneders reglen i den betragtede

periode.

Samtidig er det kun 11 pct. i gruppen, svarende til ca. 1�½ pct. af alle nye økonomisk fattige i

alderen 30-64 år, hvis indkomst falder under lavindkomstgrænsen, fordi de ikke længere

modtager arbejdsløshedsdagpenge. Det tyder på, at tab af dagpengeret i perioden kun har

haft meget begrænset betydning for tilgangen til økonomisk fattigdom.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

151

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Figur 5.17

Nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år, som primært har haft nedgang i overførselsindkomst (14

pct. af nye økonomisk fattige i aldersgruppen)

Øvrige skift

9 pct.

Fra kontanthjælp til andre

overførsler

10 pct.

Samme dominerede overførsel i begge år

Skift i dominerende overførsel

Fra A-dagpenge til andre

overførsler

11 pct.

Kontanthjælp

50 pct.

Andre overførsler

20 pct.

Anm.: Figuren viser fordelingen på dominerende overførsel i første år i lavindkomstgruppen og året før for

nye økonomisk fattige i perioden 2009-2013. Dvs. dominerende overførsel i 2009 og 2010 for nye

øknomisk fattige i 2012. 70 pct. har samme dominerende overførsel i begge år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I aldersgruppen 30-64 år har skift i civilstand kun begrænset betydning for tilgangen til øko-

nomisk fattigdom. Af nye økonomisk fattige i aldersgruppen vurderes det kun at være 8 pct.,

som kan være tilgået på grund af skift i civilstand, fx personer, der er blevet skilt.

5.4.1

Sociale indikatorer mv. for aldersgruppen 30-64 år

Ligesom det er tilfældet i aldersgruppen 21-29 år, er der også en række karakteristika, som i

højere grad kendetegner personer i alderen 30-64 år, der tilgår økonomisk fattigdom, end alle

i aldersgruppen. Forskellen til alle i aldersgruppen er imidlertid betydeligt mindre end forskel-

len blandt unge.

Nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år har samlet set et lavere uddannelsesniveau end

aldersgruppen generelt. Blandt nye økonomisk fattige har 44 pct. højst en grundskoleuddan-

nelse (inkl. uoplyst uddannelse), mens det kun gælder ca. en fjerdedel af alle i alderen 30-64

år, jf. tabel 5.2.

Der er også tegn på, at sociale og psykiske problemer er mere udbredt blandt nye økonomisk

fattige i alderen 30-64 år end i aldersgruppen under ét. Det er dog stadig en relativt lille del af

nye økonomisk fattige i aldersgruppen, som har indikationer på sociale og psykiske proble-

mer. Eksempelvis er 7 pct. idømt en fængselsstraf inden for de seneste 3 år, 3 pct. har haft

ophold på forsorgshjem, og 3 pct. har været i behandling for stofmisbrug. I samme periode

har 9 pct. været i kontakt med det psykiatriske system.

152

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Tabel 5.2

Karakteristika af nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år

Nye økonomisk fattige i alderen

30-64 år

Primært ned-

gang i over-

førselsind-

komst

Primært ned-

gang i virk-

somhedsind-

komst

Alle 30-64

år

Alle

------------------------------pct.-----------------------------

Uddannelse

Uoplyst uddannelse

Grundskole som højeste fuldførte uddannelse

Har ikke påbegyndt uddannelse efter grundskolen

Mindst to afbrudte uddannelser efter grundskolen

Sociale forhold mv.

Ophold på forsorgshjem (seneste 3 år)

Kontakt med psykiatriske system (seneste 3 år)

Indlagt med psykisk lidelse (seneste 3 år)

Behandlet for stofmisbrug (seneste 3 år)

Anbragt som ung

(18-22 år)

Forebyggende foranstaltninger som ung (18-22 år)

Behandlet for alkoholmisbrug (seneste 3 år)

Idømt fængselsstraf (seneste 3 år)

Yngre end 23 år ved første barn

Renteudgifter udgør mindst 20 pct. af indkomst

Antal indikatorer

Ingen indikatorer

Mindst 3 indikatorer

<¼

<�½

�½

”Alle” er ekskl. nye økonomisk fattige, som er nyindvandret.

Vedrører kun aldersgruppen 30-49 år. Man kan kun være anbragt som ung hhv. omfattet af en fore-

byggende foranstaltning, hvis anbringelsen eller foranstaltningen er iværksat før det fyldte 18. år.

Anm.: Vedrører personer i alderen 30-64 år, der er tilgået økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013. Al-

deren vedrører tilgangsåret. Se bilag 5.1 for en nærmere beskrivelse af indikatorerne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Endelig er gældsproblemer mere udbredt blandt nye økonomisk fattige i alderen 30-64 år end

i aldersgruppen under ét. Det gør sig især gældende for nye økonomisk fattige, som er selv-

stændige (primært nedgang i virksomhedsindkomst). I denne gruppe har 37 pct. en relativt

høj rentebyrde mod 1 pct. blandt alle i aldersgruppen. Selvstændige i alderen 30-64 år, der

tilgår økonomisk fattigdom, adskiller sig til gengæld ikke nævneværdigt fra aldersgruppen

generelt, når det gælder uddannelsesniveau og indikationer på sociale og psykiske proble-

mer.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

153

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

5.5

Nye økonomisk fattige over 65 år

Personer over 65 år bliver yderst sjældent berørt af økonomisk fattigdom. Det skyldes, at fol-

kepensionen og andre offentlige ydelser til ældre som udgangspunkt sikrer dem en disponi-

bel indkomst over lavindkomstgrænsen. Det gælder både for enlige pensionister og pensioni-

ster i par, der ikke har anden indkomst end folkepension, supplerende pensionsydelse, per-

sonlige tillæg og boligstøtte. Og selv uden boligstøtte ville den disponible indkomst for de to

familietyper stadig ligge over lavindkomstgrænsen, jf. figur 5.18.

I dag har mange pensionister desuden supplerende indkomster, herunder ATP, kapitalind-

komst og private pensionsudbetalinger, som betyder, at deres disponible indkomst er højere

end den for de to familietyper uden supplerende indkomst, der er vist i figur 5.18.

Figur 5.18

Lavindkomstgrænse og disponibel indkomst for folkepensionister uden supplerende indkomst

1.000 kr.

160

140

120

100

1-årige lavindkomstgrænse

Enlig pensionist i lejebolig

Folkepension mv.

Boligstøtte

Pensionistpar i lejebolig

1.000 kr.

160

140

120

100

Anm.: Ækvivaleret disponibel indkomst, 2013-niveau. ”Folkepension mv,” dækker over folkepension, sup-

plerende pensionsydelse og personlige tillæg.

Kilde: Egne beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel mv.

I løbet af et år er det derfor kun ganske få personer over 65 år, der tilgår økonomisk fattig-

dom. I perioden 2009-2013 er der i gennemsnit tilgået ca. 550 personer over 65 år om året til

økonomisk fattigdom, jf. figur 1.19. Tilgangen udgør en meget lille andel af de ældre. 0,09

pct. i aldersgruppen 65-69 år, mens andelen er endnu lavere for ældre aldersgrupper, jf. figur

1.20.

154

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Figur 5.19

Nye økonomisk fattige over 65 år fordelt på al-

dersgrupper

Antal

350

300

250

200

150

100

65-69 år

70-74 år

75 år +

Antal

350

300

250

200

150

100

Figur 5.20

Nye økonomisk fattige over 65 år i pct. af al-

dersgruppe

Pct. af gruppe

0,14

0,12

0,10

0,08

0,06

0,04

0,02

0,00

65-69 år

70-74 år

Heraf brøkpensionister

75 år +

Pct. af gruppe

0,14

0,12

0,10

0,08

0,06

0,04

0,02

0,00

Anm.: Figurerne vedrører personer på 65 år og derover, som er tilgået økonomisk fattigdom i perioden

2009-2013. Alderen vedrører tilgangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den beskedne tilgang afspejler, at der skal være helt særlige omstændigheder til stede, hvis

personer over 65 år skal blive berørt af økonomisk fattigdom. Det kan fx være tilfældet for

personer over 65 år, som ikke har haft bopæl i Danmark i mindst 40 år, og derfor ikke har op-

tjent retten til fuld folkepension, såkaldte brøkpensionister. Brøkpensionister udgør omkring

halvdelen af nye økonomisk fattige over 65 år. Af andre grupper kan peges på ældre med hø-

je renteudgifter og ældre, der stadig driver selvstændig virksomhed.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

155

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Bilag 5.1

Dokumentation af sociale indikatorer

Dette bilag er en dokumentation af de indikatorer, der er anvendt i flere af kapitlerne i redegø-

relsen. Indikatorerne er inddelt i følgende fire grupper: opvækstvilkår, uddannelse, sociale

forhold mv. samt uddannelse og offentlig forsørgelse i familien.

Ekspertudvalget for fattigdom pegede på en række konkrete indikatorer, der kan påvirke risi-

koen for økonomisk fattigdom. Dette blev belyst i Familiernes økonomi 2014 (kapitel 9: Socia-

le indikatorer og økonomisk fattigdom). Indikatorerne i dette års redegørelse omfatter både

de, som indgik i sidste års redegørelse, samt en række nye indikatorer, herunder vedrørende

opvækstvilkår.

Indikatorerne bygger hovedsagligt på registerdata fra Danmarks Statistik. Det gælder dels de

registerdata, der indgår i lovmodellens datagrundlag, som starter i 1993 (flerårig modelbe-

folkning). Dels udtræk fra Danmarks Statistiks registre til forskningsformål (Forskningsser-

vices grundregistre). Nogle af disse registre går tilbage til 1980, mens andre begynder sene-

re. Danmarks Statistisk registre til forskningsformål bygger på forskellige grundregistre i

Danmarks Statistik, fx befolkningsstatistikregisteret.

Bilagstabel 1

nedenfor giver en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer, herunder defi-

nition, datakilde, dataperiode/aldersgruppe samt særlige bemærkninger. Yderligere beskri-

velse og dokumentation af de enkelte kilder findes i mange tilfælde på Danmarks Statistiks

hjemmeside på følgende link: http://dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/

hoejkvalitetsvariable.asp.

Nogle af indikatorerne bygger på andre kilder. Det gælder bl.a. oplysninger om kontakt til det

psykiatriske behandlingssystem, som stammer fra Det Psykiatriske Centralregister. Nærmere

oplysninger om dette register findes på følgende link: http://www.kea.au.dk/da/forskning/

forskningsprogrammer/Det-psykiatriske-centralregister2.html.

Bilagstabel 2

viser, hvor stor en andel i forskellige aldersgrupper, der er berørt af de enkelte

indikatorer. Fx har 5 pct. af de 25-29-årige i 2013 været anbragt uden for hjemmet på et tids-

punkt i løbet af deres barndom (0-17 år), mens 2 pct. af de 18-24-årige i 2013 har fået en

fængselsdom inden for de seneste tre år.

Bilagstabel 3

viser, hvor stor en andel i forskellige uddannelsesgrupper, der er berørt af de

enkelte indikatorer. For de indikatorer, der vedrører opvækstvilkår, er tabellen afgrænset til

aldersgruppen 25-29 år, mens den for de øvrige indikatorer er afgrænset til aldersgruppen

25-49 år. Fx har 1 pct. i alderen 25-49 år med højst en grundskoleuddannelse været i be-

handling for alkoholmisbrug inden for de seneste tre år, mens 17 pct. i alderen 25-29 år med

højst en grundskoleuddannelse har været anbragt som barn.

Særligt for indvandrere mangler der oplysninger om indikatorerne. Mange af indikatorerne vil

derfor undervurdere andelen, der er berørt.

156

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Tabel 1

Sociale indikatorer

Definition

Datakilde

Dataperiode/aldersgruppe

Bemærkninger

Opvækstvilkår

Anbragt som barn

Angiver om personen har

været anbragt uden for

hjemmet på et tidspunkt i

alderen 0-17 år.

Angiver om man har

modtaget forebyggende

foranstaltninger på et

tidspunkt i alderen 0-17

år.

Angiver om personen har

flyttet kommune to eller

flere gange i løbet af

alderen 10-17 år.

Angiver om personen har

boet i almennyttigt

boligbyggeri i alle år i

alderen 10-17 år.

Angiver om personen

ikke har boet med begge

sine forældre i alle år i

alderen 10-17 år.

Angiver om mindst én af

personens forældre var

under 23 år, da den

pågældende blev født.

Danmarks Statistiks register for udsatte

børn og unge (B&U-register), som bygger

på indberetninger fra kommunerne samt

Ankestyrelsens anbringelsesregister.

Danmarks Statistiks register for udsatte

børn og unge (B&U-register), som bygger

på indberetninger fra kommunerne.

Der er oplysninger om anbringelser for

1980 og frem. Indikatoren kan dermed

opgøres for personer i alderen 18-33

år i 2013.

Der er oplysninger om forebyggende

foranstaltninger for 1980 og frem.

Indikatoren kan dermed opgøres for

personer i alderen 18-33 år i 2013.

Lovmodellens datagrundlag (flerårig

modelbefolkning) starter i 1993.

Indikatoren kan dermed opgøres for

personer i alderen 18-30 år i 2013.

Do.

Anbringelser følger af Serviceloven og tidligere Bistandsloven.

Anbringelser er typisk i plejefamilie eller på døgninstitution.

Anbringelser kan også dække over afsoninger, surrogater for

varetægtsfængsling samt såkaldte ungdomssanktioner.

Forebyggende foranstaltninger følger af Serviceloven og

tidligere Bistandsloven. Foranstaltningerne omfatter blandt

andet aflastningsophold, personlig rådgiver/fast

kontaktperson.

Flytninger til og fra udlandet tælles ikke med.

Kommunalreformen i 2007 reducerede antallet af kommuner,

hvilket – isoleret set – har reduceret omfanget af

kommuneflytninger.

Indikatoren omfatter personer, der i alderen 10-17 år har boet

til leje i en ejendom ejet af et almennyttigt boligselskab.

Forebyggende

foranstaltninger som barn

Mindst to flytninger i

alderen 10-17 år

Danmarks Statistiks

befolkningsstatistikregister, baseret på

CPR-registeret, til brug for lovmodellens

datagrundlag. Registeret omfatter personer

med bopæl i Danmark.

Registerdata fra Danmarks Statistik

(Boligopgørelsen), baseret på BBR-

registeret og CPR-registeret, til brug for

lovmodellens datagrundlag.

Danmarks Statistiks

befolkningsstatistikregister baseret på

oplysninger fra CPR-registeret. Registeret

omfatter personer med bopæl i Danmark.

Danmarks Statistiks

befolkningsstatistikregister baseret på

oplysninger fra CPR-registeret. Registeret

omfatter personer med bopæl i Danmark.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

157

Boet i almennyttig bolig i

alle år i alderen 10-17 år

Har i alderen 10-17 år ikke

boet med begge forældre

Indikatoren er opgjort for personer i

alderen 18-33 år i 2013, idet den tager

udgangspunkt i personer født i 1980

eller senere.

Indikatoren er baseret på, om man bor på samme adresse

som sine forældre. Kun perioder, hvor personen har boet i

Danmark i alderen 10-17 år, indgår i opgørelsen af

indikatoren.

Mindst én forælder under

23 år ved fødsel

Til brug for indikatoren benyttes

Der er ikke oplysninger om forældrenes alder, hvis forældrene

oplysninger om forældrene til personer, ikke har eller har haft bopæl i Danmark.

der er født i 1980 eller senere.

Indikatoren kan dermed opgøres for

personer, der er 33 år eller yngre i

2013.

Veje ind i økonomisk fattigdom

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

158

Kapitel 5

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Tabel 1 (fortsat)

Sociale indikatorer

Definition

Datakilde

Dataperiode/aldersgruppe

Bemærkninger

Opvækstvilkår

Forældre har højst

grundskoleuddannelse (inkl.

uoplyst)

Angiver om begge

personens forældre højst

havde fuldført

grundskolen (inkl. uoplyst

uddannelse), da

personen var 17 år.

Danmarks Statistiks register over højeste

fuldførte uddannelse. Der er

registeroplysninger om højeste fuldførte

uddannelse fra 1973 og frem. Registeret er

baseret på oplysninger fra Danmarks

Statistiks elevregister samt Danmarks

Statistiks kvalifikationsregister.

Sidstnævnte samler data fra flere

forskellige kilder.

I 2013 er indikatoren opgjort for

personer i alderen 18-33 år.

Indikatoren er baseret på begge forældres højeste fuldførte

uddannelse, da personen var 17 år. Hvis forældrene var døde

eller udvandret på det tidspunkt, anvendes seneste

oplysninger. Højeste fuldførte uddannelse er den højeste

uddannelse, som en person på et givet tidspunkt har fuldført.

Registeret omfatter personer, som er registreret med en

kompetencegivende uddannelse i Danmarks Statistiks

elevregister eller kvalifikationsregister. Indvandreres

uddannelse er baseret på oplysninger om medbragt

uddannelse, som har været indsamlet via spørgeskema siden

1999. Personer, der er indvandret efter 2006, er dog

registreret med uoplyst uddannelse, medmindre de

efterfølgende har taget en uddannelse i Danmark. Det

skyldes, at undersøgelsen om indvandreres medbragte

uddannelse ikke er gennemført siden 2006.

Do.

Ingen forældre har en

erhvervskompetencegivend

e uddannelse

Angiver om begge

personens forældre højst

havde fuldført en

gymnasial uddannelse

(inkl. uoplyst

uddannelse), da

personen var 17 år.

Angiver om personens

forældre samtidigt har

været uden

beskæftigelse i mindst 3

år i træk, da personen

var i alderen 0-17 år.

Angiver om mindst en af

personens forældre er

blevet idømt en

fængselsstraf (betinget

eller ubetinget), da

personen var i alderen 0-

17 år.

Angiver om mindst en af

personens forældre var

indlagt med en psykisk

lidelse, da personen var i

alderen 0-17 år

Do.

Forældre samtidig uden

arbejde i mindst 3 år i træk

Danmarks Statistiks register for

befolkningens tilknytning til

arbejdsmarkedet (Registerbaseret

arbejdsstyrkestatistik: RAS). Grunddata

stammer fra en række andre kilder.

Registeret har oplysninger fra 1980 og

frem.

Danmarks Statistiks register for afgørelser

(del af kriminalstatistikken), som er baseret

på Rigspolitiets centrale kriminalregister.

Registeret har oplysninger fra 1980 og

frem.

Do.

Registeret opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet

på den sidste arbejdsdag i november. Hvis den ene af

personens forældre er død eller bosat i udlandet, vil den

tilbageværende forælder definere indikatoren.

Mindst én forælder idømt

fængselsstraf

Do.

Kun domme afsagt af danske domstole indgår i

datagrundlaget. Både betingede og ubetingede

fængselsdomme tæller med i indikatoren.

Veje ind i økonomisk fattigdom

Mindst én forælder indlagt

med psykisk lidelse

Det Psykiatriske Centralregister. Registeret Do.

omfatter oplysninger om indlæggelser fra

1969 og frem.

I indikatoren indgår heldøgnsindlæggelser i det regionale

psykiatriske behandlingssystem.

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Tabel 1 (fortsat)

Sociale indikatorer

Definition

Datakilde

Dataperiode/aldersgruppe

Bemærkninger

Uddannelse

Lavt karaktergennemsnit i

grundskolen

Angiver om personen

højst har fået under 2 i

gennemsnit i de bundne

afgangsprøver i

grundskolens 9. og/eller

10. klasse.

Danmarks Statistiks

grundskolekarakterregister baseret på

oplysninger fra Styrelsen for It og Læring.

Registeret omfatter oplysninger for

2002 og frem. Indikatoren kan dermed

opgøres for personer i alderen 17-26 år

i 2013 (dvs. født i 1987 eller senere).

Personer, som har aflagt færre end 4 ud af de 8 bundne

afgangsprøver, indgår ikke i indikatoren.

Ingen eller få

prøveresultater fra

grundskolen

Angiver om personen har Do.

prøveresultater fra færre

end 4 af de 8 bundne

afgangsprøver i

grundskolen.

Do.

I indikatoren indgår personer med grundskolen som højeste

fuldførte uddannelse, som har aflagt færre end 4 af de bundne

afgangsprøver i grundskolen. Manglende prøveresultater kan

dække over flere forhold. Nogle gennemfører ikke 9. eller 10.

klasse (man bliver registreret med grundskolen som højeste

fuldførte uddannelse, hvis man som minimum har gennemført 6.

klassetrin). Nogle elever bliver fritaget fra afgangsprøverne på

baggrund af en vurdering af den enkelte elevs psykiske og/eller

fysiske tilstand. Endelig kan der være tale om manglende

indberetninger af prøveresultater.

Højeste fuldførte uddannelse er den højeste uddannelse, som

en person på et givet tidspunkt har fuldført. Registeret omfatter

personer, som er registreret med en kompetencegivende

uddannelse i Danmarks Statistiks elevregister eller

kvalifikationsregister. Indvandreres uddannelse er baseret på

oplysninger om medbragt uddannelse, som har været indsamlet

via spørgeskema siden 1999. Personer, der er indvandret efter

2006, er dog registreret med uoplyst uddannelse, medmindre de

efterfølgende har taget en uddannelse i Danmark. Det skyldes,

at undersøgelsen om indvandreres medbragte uddannelse ikke

er gennemført siden 2006.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

159

Grundskolen som højeste

fuldførte uddannelse

Angiver om personens

højeste fuldførte

uddannelse er

grundskoleniveau (inkl.

uoplyst uddannelse)

Danmarks Statistiks register over højeste

fuldførte uddannelse til brug for

lovmodellens datagrundlag. Der er

registeroplysninger om højeste fuldførte

uddannelse fra 1973 og frem. Registeret er

baseret på oplysninger fra Danmarks

Statistiks elevregister samt Danmarks

Statistiks kvalifikationsregister.

Sidstnævnte samler data fra flere

forskellige kilder.

Lovmodellens datagrundlag (flerårig

modelbefolkning) starter i 1993.

Indikatoren er således opgjort for alle i

perioden 1993-2013.

Veje ind i økonomisk fattigdom

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

160

Kapitel 5

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Tabel 1 (fortsat)

Sociale indikatorer

Definition

Datakilde

Dataperiode/aldersgruppe

Bemærkninger

Uddannelse

Har ikke påbegyndt

uddannelse efter

grundskolen

Angiver om personen har Danmarks Statistiks elevregister

påbegyndt en

uddannelse efter

grundskolen

Elevregisteret er et forløbsregister, der

rækker tilbage til 1973. Det er således

muligt at opgøre indikatoren for

personer, der er født i 1958 (15 år i

1973) eller senere. Indikatoren er

opgjort for perioden 2008-2013. I 2013

for personer født i 1958 eller senere.

Do.

Indikatoren omfatter kun de personer, der ifølge elevregisteret

ikke har påbegyndt en uddannelse efter grundskolen. Dermed

undervurderer indikatoren andelen, der er berørt, idet der bl.a.

mangler oplysninger om indvandrere.

Mindst to afbrudte

uddannelser efter

grundskolen

Angiver om personen har Do.

afbrudt mindst to

uddannelser efter

grundskolen

Indikatoren omfatter kun de personer, der ifølge elevregisteret har

afbrudt uddannelser efter grundskolen. Dermed undervurderer

indikatoren andelen, der er berørt, idet der bl.a. mangler

oplysninger om indvandrere. Det samme gælder for personer, der

har afbrudt uddannelser højere end grundskoleniveau, der ikke

indgår i elevregisteret. Det drejer sig bl.a. om uddannelser i

voksen- og efteruddannelsessystemet.

Sociale forhold mv.

Anbragt som ung

Angiver om personen har

været anbragt på et

tidspunkt i alderen 18-22

år.

Danmarks Statistiks register for udsatte

børn og unge (B&U-register), som bygger

på indberetninger fra kommunerne samt

Ankestyrelsens anbringelsesregister.

Der er oplysninger om anbringelser for

1980 og frem. Indikatoren kan dermed

opgøres for personer i alderen 23-51 år

i 2013.

Der er oplysninger om forebyggende

foranstaltninger for 1980 og frem.

Indikatoren kan dermed opgøres for

personer i alderen 23-51 år i 2013.

Registeret dækker over ophold på

forsorgshjem og herberger mv. fra 1999

og frem. Indikatoren kan dermed

opgøres fra 2001 og frem.

Anbringelser følger af Serviceloven og tidligere Bistandsloven.

Anbringelser er typisk i plejefamilie eller på døgninstitution.

Anbringelser kan også dække over afsoninger, surrogater for

varetægtsfængsling samt såkaldte ungdomssanktioner.

Forebyggende foranstaltninger følger af Serviceloven og tidligere

Bistandsloven. Foranstaltningerne omfatter blandt andet

aflastningsophold, personlig rådgiver/fast kontaktperson.

Forebyggende

foranstaltninger som ung

Angiver om personen har Danmarks Statistiks register for udsatte

modtaget forebyggende

børn og unge (B&U-register), som bygger

foranstaltninger på et

på indberetninger fra kommunerne.

tidspunkt i alderen 18-22

år.

Angiver om personen har Oplysninger fra Ankestyrelsen

haft ophold på et

(Boformstatistikken)

forsorgshjem inden for de

seneste tre år.

Ophold på forsorgshjem

(seneste 3 år)

Ophold på forsorgshjem og herberger mv. dækker over boformer

efter servicelovens § 110. Beboerne på forsorgshjem udgør en

delmængde af de hjemløse. Til forskel fra indikatoren i sidste års

redegørelse ses her kun på personer, der inden for de seneste tre

år har opholdt sig på forsorgshjem.

Veje ind i økonomisk fattigdom

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Tabel 1 (fortsat)

Sociale indikatorer

Definition

Datakilde

Dataperiode/aldersgruppe

Bemærkninger

Sociale forhold mv.

Indlagt med psykisk lidelse

(seneste tre år)

Angiver om personen har Det Psykiatriske Centralregister.

været indlagt med en

Registeret omfatter oplysninger om

psykisk lidelse inden for

indlæggelser fra 1969 og frem.

de seneste tre år.

Angiver om den

pågældende har haft

kontakt med det

regionale psykiatriske

behandlingssystem inden

for de seneste tre år.

Angiver om personen er

visiteret til et

behandlingsforløb for

stofmisbrug inden for de

seneste tre år.

Angiver om personen er

blevet visiteret til et

behandlingsforløb for

alkoholmisbrug inden for

de seneste tre år.

Angiver om personen er

blevet idømt en

fængselsstraf (betinget

eller ubetinget) inden for

de seneste tre år.

Indikatoren er opgjort for alle i perioden

1993-2013.

I indikatoren indgår heldøgnsindlæggelser i det regionale

psykiatriske behandlingssystem.

Kontakt med psykiatriske

system (seneste tre år)

Det Psykiatriske centralregister. Registeret Indikatoren er opgjort for alle for 1997-

omfatter oplysninger om indlæggelser fra

2013.

1969 og frem samt ambulante

behandlingsforløb og skadestuebesøg fra

1995.

Oplysninger fra Statens Serum Instituts

(SIB-registeret)

Registeret omfatter oplysninger for

1996-2011. Indikatoren kan dermed

opgøres for alle i perioden 1998-2011.

I indikatoren indgår heldøgnsindlæggelser, deldøgnsindlæggelser,

ambulante behandlingsforløb samt skadestuebesøg i det regionale

psykiatriske behandlingssystem. Til forskel fra indikatoren i sidste

års redegørelse ses her kun på personer, der har været i kontakt

med psykiatrien inden for de seneste tre år.

Registeret omfatter personer, der er visiteret til behandling for

stofmisbrug af deres kommune. I forbindelse med en

registeromlægning i 2007 (ansvaret overgik fra amter til

kommuner) har der været databrud. De første par år efter

omlægningen er derfor præget af en ringere dækningsgrad

sammenlignet med tidligere år.

Registreret omfatter personer, der visiteres til alkoholbehandling af

deres kommune – dvs. personer i offentlig finansieret

alkoholbehandling. Desuden indeholder registeret personer i privat

finansieret alkoholbehandling, idet indberetningen dog er frivillig.

Indikatoren vil derfor formentlig undervurdere omfanget af personer

i behandling for alkoholmisbrug.

Kun domme afsagt af danske domstole indgår i datagrundlaget.

Både betingede og ubetingede fængselsdomme tæller med i

indikatoren.

Behandlet for stofmisbrug

(seneste 3 år)

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

161

Behandlet for

alkoholmisbrug (seneste 3

år)

Oplysninger fra Statens Serum Institut

baseret på Det Nationale

Alkoholbehandlingsregister (NAB-

registeret)

Registeret indeholder oplysninger for

2006-2013. Indikatoren kan dermed

opgøres for alle i perioden 2008-2013.

Idømt en fængselsstraf

(seneste 3 år)

Danmarks Statistiks register for afgørelser Indikatoren er opgjort for alle i perioden

(del af kriminalstatistikken) til brug for

1997-2013.

lovmodellens datagrundlag. Registeret er

baseret på Rigspolitiets centrale

kriminalregister. Registeret har oplysninger

fra 1980 og frem.

Indikatoren er opgjort for

perioden 2008-2013.

Ung forælder

Angiver om personen

Danmarks Statistiks

blev forælder første gang befolkningsstatistikregister baseret på

før sit fyldte 23. år

oplysninger fra CPR-registeret. Registeret

omfatter personer med bopæl i Danmark.

Hvis personen har fået børn før det fyldte 23. år, som ikke har boet

i Danmark, tæller de ikke med indikatoren.

Veje ind i økonomisk fattigdom

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

162

Kapitel 5

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Tabel 1 (fortsat)

Sociale indikatorer

Definition

Datakilde

Dataperiode/aldersgruppe

Bemærkninger

Sociale forhold mv.

Langvarigt offentligt

forsørget

Angiver om personen har Beskæftigelsesministeriets DREAM-

modtaget offentlige

overførsler (ekskl. SU) i

mindst 80 pct. af tiden de

seneste tre år.

Angiver om personen bor Lovmodellens datagrundlag

i en husstand, hvis

renteudgifter har udgjort

mindst 20 pct. af

indkomsten set over 3 år.

Registeret inkluderer først alle ydelser

fra 1999. Indikatoren er således opgjort

i perioden 2001-2013 for personer i

alderen 21-64 år.

Indikatoren tager udgangspunkt i personer i alderen 21-64 år, der

modtog overførselsindkomst (ekskl. SU) den sidste uge i året. I

indikatoren indgår personer fra denne gruppe, som har modtaget

overførselsindkomst i mindst 80 pct. tiden de seneste tre år (156

uger). Pauser fra offentlig forsørgelse på 3 højst uger tælles stadig

som perioder, hvor den pågældende modtager ydelser.

Rentebyrdebegrebet er defineret som hustandens renteudgifter de

seneste tre år sat i forhold til husstandens bruttoindkomst i samme

periode. Bruttoindkomsten omfatter erhvervsindkomst,

overførselsindkomst, pensioner og positiv kapitalindkomst. Både

renteudgifter og bruttoindkomst er før skat og ækvivaleret.

Renteudgifter udgør mindst

20 pct. af indkomst

Der er data for 1993 og frem.

Indikatoren er således opgjort i

perioden 1995-2013.

Uddannelse og offentlig forsørgelse i familien

Alle voksne i familien har

været under offentlig

forsørgelse i året

Angiver om personen er i Danmarks Statistiks register over offentligt

en familie (i samme

forsørgede

husstand), hvor de

voksne har været

offentligt forsørget i

mindst 25 pct. af året.

Angiver om personen er i Beskæftigelsesministeriets DREAM-

en familie (i samme

husstand), hvor mindst

én voksen har modtaget

offentlige overførsler

(ekskl. SU) i mindst 80

pct. af tiden de seneste

tre år.

Angiver om personen er i

en familie (i samme

husstand), hvor ingen af

de voksne har en

erhvervskompetencegive

nde uddannelse som

højeste fuldførte

uddannelse.

Danmarks Statistiks register over højeste

fuldførte uddannelse til brug for

lovmodellens datagrundlag. Der er

registeroplysninger om højeste fuldførte

uddannelse fra 1973 og frem. Registeret

er baseret på oplysninger fra Danmarks

Statistiks elevregister samt Danmarks

Statistiks kvalifikationsregister.

Sidstnævnte samler data fra flere

forskellige kilder.

Registeret har oplysninger for 2007 og

frem. Indikatoren er således opgjort for

perioden 2007-2013.

Indikatoren er baseret på et fuldtidsbegreb. Alle forsørgelsesydelser

til personer i alderen 18-64 år, der indgår i Danmarks Statistiks

kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og efterløn. SU er dog

ikke medtaget.

Indikatoren tager udgangspunkt i de voksne i familien (inden for

samme husstand) i alderen 21-64 år (ekskl. hjemmeboende børn),

der modtog overførselsindkomst (ekskl. SU) den sidste uge i året. I

indikatoren indgår personer fra denne gruppe, som har modtaget

overførselsindkomst i mindst 80 pct. tiden de seneste tre år (156

uger). Pauser fra offentlig forsørgelse på 3 højst uger tælles stadig

som perioder, hvor den pågældende modtager ydelser.

Indikatoren vedrører de voksne i familien (inden for samme

husstand), ekskl. hjemmeboende børn på 18 år og derover. En

erhvervskompetencegivende uddannelse er enten en erhvervsfaglig

uddannelse eller en videregående uddannelse. Højeste fuldførte

uddannelse er den højeste uddannelse, som en person på et givet

tidspunkt har fuldført. Registeret omfatter personer, som er

registreret med en kompetencegivende uddannelse i Danmarks

Statistiks elevregister eller kvalifikationsregister. Indvandreres

uddannelse er baseret på oplysninger om medbragt uddannelse,

som har været indsamlet via spørgeskema siden 1999. Personer,

der er indvandret efter 2006, er dog registreret med uoplyst

uddannelse, medmindre de efterfølgende har taget en uddannelse i

Danmark. Det skyldes, at undersøgelsen om indvandreres

medbragte uddannelse ikke er gennemført siden 2006.

Mindst én voksen i familien

er langvarigt offentligt

forsørget

Registeret inkluderer først alle ydelser i

1999. Indikatoren er således opgjort i

perioden 2001-2013.

Alle voksne i familien er

uden

erhvervskompetencegivend

e uddannelse

Lovmodellens datagrundlag (flerårig

modelbefolkning) starter i 1993.

Indikatoren er således opgjort for

perioden 1993-2013.

Veje ind i økonomisk fattigdom

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Tabel 1 (fortsat)

Sociale indikatorer

Definition

Datakilde

Dataperiode/aldersgruppe

Bemærkninger

Uddannelse og offentlig forsørgelse i familien

Mindst én voksen i familien

har grundskolen som

højeste fuldførte

uddannelse

Angiver om personen er i Do.

en familie (i samme

husstand), hvor mindst

én voksen har

grundskole (inkl. uoplyst)

som højeste fuldførte

uddannelse.

Do.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

163

Veje ind i økonomisk fattigdom

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Tabel 2

Andel, der er berørt af de enkelte indikatorer i forskellige aldersgrupper, 2013

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64r

--------------------------------- Pct.-------------------------------------

Opvækstvilkår

Anbragt som barn

Forebyggende foranstaltninger som barn

Mindst to flytninger i alderen 10-17 år

Boet i almennyttig bolig i alle år i alderen 10-

17 år

Har i alderen 10-17 år ikke boet med begge

forældre

Mindst én forælder under 23 år ved fødsel

Forældre har højst grundskoleuddannelse

(inkl. uoplyst)

Ingen forældre har en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse

Forældre samtidig uden arbejde i mindst 3 år i

træk

Mindst én forælder idømt fængselsstraf

Mindst én forælder indlagt med psykisk lidelse

Uddannelse

Lavt karaktergennemsnit i grundskolen

Ingen eller få prøveresultater fra grundskolen

Grundskolen som højeste fuldførte uddannel-

Har ikke påbegyndt uddannelse efter grund-

skolen

Mindst to afbrudte uddannelser efter grund-

skolen

Sociale forhold mv.

Anbragt som ung

Forebyggende foranstaltninger som ung

Ophold på forsorgshjem (seneste 3 år)

0,3

0,8

0,3

0,6

0,4

0,3

164

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Tabel 2 (fortsat)

Andel, der er berørt af de enkelte indikatorer i forskellige aldersgrupper, 2013

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

--------------------------------- Pct.------------------------------------

Sociale forhold mv.

Indlagt med psykisk lidelse (seneste tre år)

Kontakt med psykiatriske system (seneste tre

år)

Behandlet for stofmisbrug (seneste 3 år)****

Behandlet for alkoholmisbrug (seneste 3 år)

Idømt en fængselsstraf (seneste 3 år)

Ung forælder

Langvarigt offentligt forsørget

Renteudgifter udgør mindst 20 af indkomst

Uddannelse og offentlig forsørgelse i familien

Alle voksne i familien har været under offentlig

forsørgelse i året

Mindst én voksen i familien er langvarigt of-

fentligt forsørget

Alle voksne i familien er uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse

Mindst én voksen i familien har grundskolen

som højeste fuldførte uddannelse

0,1

0,3

0,8

0,2

0,4

0,6

0,4

0,3

0,7

0,4

0,1

0,7

0,5

0,3

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

165

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Tabel 2 (fortsat)

Andel, der er berørt af de enkelte indikatorer i forskellige uddannelsesgrupper, 2013

Grund-

skole

Gymnasial

Erhvervs-

komp.

Videre-

gående

Alle

---------------------------------- Pct.--------------------------------------

Opvækstvilkår

Anbragt som barn*

Forebyggende foranstaltninger som

barn*

Mindst to flytninger i alderen 10-17

år*

Boet i almennyttig bolig i alle år i al-

deren 10-17 år*

Har i alderen 10-17 år ikke boet

med begge forældre*

Mindst én forælder under 23 år ved

fødsel*

Forældre har højst grundskoleud-

dannelse*

Ingen forældre har en erhvervskom-

petencegivende uddannelse*

Forældre samtidig uden arbejde i

mindst 3 år i træk*

Mindst én forælder idømt fængsels-

straf*

Mindst én forælder indlagt med psy-

kisk lidelse*

Mindst én forælder har været i kon-

takt med det psykiatriske system**

Uddannelse

Lavt karaktergennemsnit i grundsko-

len***

Ingen eller få prøveresultater fra

grundskolen

Har ikke påbegyndt uddannelse ef-

ter grundskolen

Mindst to afbrudte uddannelser efter

grundskolen

Sociale forhold mv.

Anbragt som ung

Forebyggende foranstaltninger som

ung

Ophold på forsorgshjem (seneste 3

år)

0,5

0,2

0,7

0,2

0,7

0,2

0,4

0,2

166

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 5

Veje ind i økonomisk fattigdom

Tabel 2 (fortsat)

Andel, der er berørt af de enkelte indikatorer i forskellige uddannelsesgrupper, 2013

Grund-

skole

Erhvervs-

komp.

Videre-

gående

Gymnasial

Alle

----------------------------------------- Pct.--------------------------------------------

Sociale forhold mv.

Indlagt med psykisk lidelse

(seneste tre år)

Kontakt med psykiatriske sy-

stem (seneste tre år)

Behandlet for stofmisbrug

(seneste 3 år)****

Behandlet for alkoholmisbrug

(seneste 3 år)

Idømt en fængselsstraf (se-

neste 3 år)

Ung forælder

Langvarigt offentligt forsørget

Renteudgifter udgør mindst

20 af indkomst

0,4

0,3

0,4

0,7

0,5

0,3

0,6

0,3

0,6

0,1

0,2

0,5

0,4

Uddannelse og offentlig forsørgelse i familien

Alle voksne i familien har væ-

ret under offentlig forsørgelse

i året

Mindst én voksen i familien

er langvarigt offentligt forsør-

get

Alle voksne i familien er uden

erhvervskompetencegivende

uddannelse

Mindst én voksen i familien

har grundskolen som højeste

fuldførte uddannelse

0,5

0,3

Noter: Indikatorerne er som udgangspunkt opgjort for 25-49-årige i 2013. ”Alle” er inkl. personer med uop-

lyst uddannelse. * Opgjort for 25-29-årige i 2013. ** Opgjort for 25-28-årige i 2013. *** Opgjort for

25-26-årige i 2013. **** Opgjort for 2011.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

167

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Nyt kapitel

Veje ud af økonomisk

fattigdom

Dette kapitel belyser afgangsmønsteret fra økonomisk fattigdom. Hvad er de hyppigste veje

ud af økonomisk fattigdom, og er der barrierer, som gør det vanskeligere at forlade økono-

misk fattigdom, herunder sociale forhold og opvækstvilkår?

Analyserne viser, at økonomisk fattigdom som hovedregel ikke er en permanent situation, og

at de færreste vender tilbage, når de første er afgået.

Der er mange veje ud af økonomisk fattigdom, men de hyppigste er uddannelse og beskæfti-

gelse. For selvstændige kan vejen ud af økonomisk fattigdom være, at deres virksomhed

kommer til at køre bedre rundt, eller at de bliver lønmodtagere. For nogle personer med va-

rigt nedsat arbejdsevne indebærer overgang til førtidspension en højere indkomst, så de ikke

længere indgår i gruppen af økonomisk fattige.

Figur 6.1 sammenfatter hovedbudskaberne i kapitlet.

Figur 6.1

Veje ud af økonomisk fattigdom

Hvert år afgår 30-40 pct. fra gruppen af

økonomisk fattige, og 87 pct. er ikke vendt

tilbage til økonomisk fattigdom syv år efter

at være afgået.

Mange økonomisk fattige afgår fra grup-

pen hvert år, og de færreste vender til-

bage til økonomisk fattigdom.



Personer, som afgår fra økonomisk fat-

tigdom, fordeler sig bredt på forskellige

afgangshændelser. De hyppigste veje ud

af økonomisk fattigdom er uddannelse

for unge og beskæftigelse for personer

over 30 år.



28 pct. af de økonomisk fattige i alderen

21-29 år, der afgår, påbegynder en ud-

dannelse. 32 pct. af de økonomisk fattige i

alderen 30-64 år, der afgår, går frem i er-

hvervsindkomst.

Økonomisk fattige med indikationer på

psykiske problemer eller en ressource-

svag opvækst afgår lidt langsommere

end andre økonomisk fattige.



Personer, som afgår fra økonomisk fattig-

dom, har i gennemsnit været i gruppen 2-

2�½ år. Økonomisk fattige med indikationer

på psykiske problemer eller en ressource-

svag opvækst er i gennemsnit i gruppen

op til et �½ år mere.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

169

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

6.1

Afgang fra økonomisk fattigdom

En analyse af afgangsmønsteret fra økonomisk fattigdom kan kaste lys over årsagerne til at

nogle forbliver i økonomisk fattigdom. Det gælder både i forhold til grupper, som har størst ri-

siko for at være økonomisk fattige i længere tid, og grupper, som har størst risiko for at vende

tilbage til økonomisk fattigdom.

Mange har i løbet af livet en eller flere korte perioder med lavere indkomst end normalt, fx i

forbindelse med orlov eller ledighed. Økonomisk fattigdom er derimod en længerevarende

periode med relativt lav indkomst. Økonomisk fattige er metodemæssigt afgrænset til perso-

ner, hvis disponible indkomst er under 50 pct. af medianindkomsten i mindst tre år i træk. I

opgørelsen af den disponible indkomst bliver der taget højde for andre familiemedlemmers

indkomst samt antallet af personer i familien (såkaldt ækvivaleret indkomst). Personer, der er

under uddannelse eller i familie med en studerende (i samme husstand), indgår ikke i grup-

pen af økonomisk fattige. Den præcise definition af økonomisk fattige fremgår af kapitel 5.

Fra år til år er der stor udskiftning i gruppen af økonomisk fattige. Hvert år er der ca. 30-40

pct., som afgår fra gruppen af økonomisk fattige, mens en omtrent tilsvarende andel er nye,

jf. figur 6.2. Af de godt 30.000 økonomisk fattige over 21 år i 2012 havde 10.500 forladt grup-

pen året efter.

Figur 6.2

Andel, der årligt tilgår og afgår gruppen af økonomisk fattige

Pct.

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Pct.

Afgangsrate

Tilgangsrate

Anm.: Vedrører økonomisk fattige på mindst 21 år. 20-årige, som er økonomisk fattige, indgår ikke i tilgan-

gen året efter, hvis de stadig er økonomisk fattige. Der er i denne analyse set bort fra børn i fattig-

dom, idet de (indirekte) er repræsenteret ved de voksne i familien.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk fattigdom er for hovedparten ikke en permanent situation. 80 pct. af økonomisk

fattige har været i gruppen i mindre end 5 år. Og ser man på de, som afgår fra økonomisk fat-

tigdom, har knap 90 pct. været økonomisk fattige i mindre end 5 år, jf. figur 6.3.

170

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.3

Økonomisk fattige fordelt på antal år som økonomisk fattig

Pct.

1 år

2 år

Alle økonomisk fattige

3 år

4 år

Mindst 5 år

Pct.

Personer afgået fra økonomisk fattigdom

Anm.: ”Alle økonomisk fattige” vedrører personer på mindst 21 år, som var økonomisk fattige i mindst et

af årene i perioden 2009-2013. ”Personer afgået fra økonomisk fattigdom” vedrører personer på

mindst 21 år, som er afgået fra økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013. Personer, der tilgår øko-

nomisk fattigdom, har de to foregående år været i den 1-årige lavindkomstgruppe (jf. kapitel 4 for

definition), men indgik ikke i gruppen af økonomisk fattige i de to år, hvorfor de ikke tæller med i

varigheden som økonomisk fattig.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Afgangsraten er generelt højere, jo kortere tid man har været økonomisk fattig. Men også

personer, som har været økonomisk fattige igennem længere tid, afgår i væsentligt omfang.

Hvert år afgår mellem 20 og 30 pct. fra gruppen, der har været økonomisk fattige i mindst 3

år, jf. figur 6.4.

Figur 6.4

Afgangsrate givet antal år som økonomisk fattig

Pct.

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Pct.

Økonomisk fattig i 1 år

Økonomisk fattig i 2 år

Økonomisk fattig i mindst 3 år

Anm.: Figuren vedrører økonomisk fattige på mindst 21 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

171

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

De færreste vender tilbage til økonomisk fattigdom, når de først har forladt gruppen. Syv år

efter at have forladt økonomisk fattigdom har 13 pct. været i berøring med økonomisk fattig-

dom igen i den mellemliggende periode. Næsten 7 ud af 8 er altså ikke vendt tilbage, jf. figur

6.5.

Figur 6.5

Personer, afgået fra økonomisk fattigdom i perioden 2000-2007, fordelt på, om de er vendt tilbage til

økonomisk fattigdom eller ej i de efterfølgende syv år

Vender tilbage i flere år

7 pct.

Vender tilbage et enkelt

år

6 pct.

Vender ikke tilbage

87 pct.

Anm.: Figuren vedrører personer afgået i perioden 2000-2007 i alderen 21-53 år (alder i afgangsåret). Al-

dersafgrænsningen skal ses i lyset af, at efterlønsalderen (60 år) og folkepensionsalderen (65 år) ikke

nås i de efterfølgende syv år (inkl. afgangsåret), idet relativt få over 60 år bliver berørt af økonomisk

fattigdom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Næsten halvdelen af personerne, som afgår fra økonomisk fattigdom, er i beskæftigelse syv

år senere. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er dog betydeligt lavere end blandt personer, der

ikke var berørt af økonomisk fattigdom på samme tidspunkt, hvor 80 pct. er i beskæftigelse

syv år senere, jf. figur 6.6.

172

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.6

Beskæftigelsesfrekvens syv år efter afgang fra økonomisk fattigdom sammenlignet med personer,

som ikke var berørt af økonomisk fattigdom

Pct.

Ikke berørt af økonomisk fattigdom

Ikke berørt af økonomisk fattigdom,

standardiseret

Afgået fra økonomisk fattigdom

Pct.

Anm.: ”Afgået fra økonomisk fattigdom” vedrører personer i aldersgruppen 21-53 år, som afgik fra øko-

nomisk fattigdom i perioden 2000-2007. Alderen vedrører afgangsåret. Tilknytningen til arbejdsmar-

kedet er opgjort 7 år efter sidste år i økonomisk fattigdom, dvs. i perioden 2006-2013. Gruppen ”Ik-

ke berørt af økonomisk fattigdom” vedrører aldersgruppen 21-53 år i 2000-2007, som ikke var be-

rørt af økonomisk fattigdom. Deres beskæftigelsesfrekvens er ligeledes opgjort syv år senere. Stan-

dardberegningen korrigerer for, at personer, som ikke var berørt af økonomisk fattigdom, har en

anden sammensætning på alder, uddannelse og herkomst end de, som afgik fra økonomisk fattig-

dom.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Forskellen i arbejdsmarkedstilknytningen skyldes delvist, at økonomisk fattige blandt andet

adskiller sig med hensyn til alder, uddannelse og herkomst. Hvis man korrigerer for disse for-

hold, indsnævres forskellen i beskæftigelsesfrekvensen med 9 pct. point (bevægelsen fra den

mørkeblå til lyseblå søjle i figur 6.6).

Der er dog stadig en betydelig forskel, som blandt andet skal ses i sammenhæng med, at

nogle økonomisk fattige har lange perioder uden beskæftigelse bag sig, hvilket kan svække

mulighederne for at få solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Et lignende billede tegner sig, hvis man ser på placeringen i indkomstfordelingen fem år efter

afgangen fra økonomisk fattigdom. Knap to tredjedele er ikke længere i 1. indkomstdecil og

har dermed bevæget sig et stykke væk fra lavindkomstgrænsen. Og godt hver sjette har

endda indkomst i den øverste halvdel af indkomstfordelingen. Personer, der har været berørt

af økonomisk fattigdom, er dog – i gennemsnit – lavere placeret i indkomstfordelingen end

personer, der ikke har været berørt af økonomisk fattigdom. Det gælder også, når man korri-

gerer for forskel i aldersammensætning, uddannelse og herkomst, jf. figur 6.7.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

173

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.7

Indkomstfordeling syv år efter afgang fra økonomisk fattigdom sammenlignet med personer, som

ikke var berørt af økonomisk fattigdom

Pct.

1. decil,

lavindkomst øvrige

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

Pct.

Ikke berørt af økonomisk fattigdom

Ikke berørt af økonomisk fattigdom, standardiseret

Afgået fra økonomisk fattigdom

Anm.: Indkomstbegrebet er ækvivaleret disponibel indkomst. ”Afgået fra økonomisk fattigdom” vedrører

personer i aldersgruppen 21-53 år, som afgik fra økonomisk fattigdom i perioden 2000-2007. Alde-

ren vedrører afgangsåret. Placeringen i indkomstfordelingen (for hele befolkningen) er opgjort syv år

efter sidste år i økonomisk fattigdom, dvs. i perioden 2006-2013. Gruppen ”Ikke berørt af økono-

misk fattigdom” vedrører aldersgruppen 21-53 år i 2000-2007, som ikke var berørt af økonomisk

fattigdom. Deres indkomstfordeling er ligeledes opgjort syv år senere. Se i øvrigt anmærkningen til

figur 6.6.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De efterfølgende afsnit ser nærmere på afgangen fra økonomisk fattigdom, herunder hvilke

hændelser der kan ligge bag, samt om nogle personer har sværere ved at vriste sig fri af

økonomisk fattigdom end andre på grund af forskellige barrierer vedrørende uddannelse, so-

ciale forhold og opvækstvilkår.

6.2

Hændelser bag afgang fra økonomisk fattigdom

De fleste forlader økonomisk fattigdom, fordi de går frem i indkomst. Indkomstfremgangen

kan fx afspejle, at man kommer i arbejde, går op i arbejdstid eller får sin virksomhed til at lø-

be bedre rundt. Afgang fra økonomisk fattigdom kan også hænge sammen med, at man fx

påbegynder en uddannelse eller udvandrer.

For økonomisk fattige, som af forskellige årsager ikke er i stand til at varetage et job på ordi-

nære vilkår eller et fleksjob, og hvor der ikke er udsigt til, at de kommer til at kunne det, vil

overgang til førtidspension indebære en højere indkomst, så de ikke længere indgår i grup-

pen af økonomisk fattige.

174

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Andre overførselsmodtagere kan også forlade økonomisk fattigdom, fordi de stiger i overfør-

selsindkomst. Det drejer sig især om kontanthjælpsmodtagere. Der kan fx være tale om kon-

tanthjælpsmodtagere, der får børn eller bliver 25 år

og dermed modtager højere ydelser.

Ved at se på arbejdsmarkedsstatus året efter, at man ikke længere er berørt af økonomisk

fattigdom, kan man få et indtryk af de hændelser, der kan føre til afgang fra økonomisk fattig-

dom. Fx er godt hver fjerde i beskæftigelse – enten som lønmodtager eller selvstændig –

mens hver tiende er studerende. Det er ligeledes hver tiende, som er førtidspensionist i af-

gangsåret, jf. figur 6.8.

Figur 6.8

Personer, som forlader økonomisk fattigdom, fordelt på arbejdsmarkedsstatus mv. året efter

Pct.

Studerende

Overførsels-

Løn-

Ukendt

modtagere, modtagere forsørgelses-

grundlag,

ekskl. førtids-

ikke-lignede

pensionister

mv.

Selv-

stændige

Førtids-

pensionister

Udvandret

Over 65 år

Død

Pct.

Anm.: Personer på mindst 21 år, som er afgået fra økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013. Alderen er i

afgangsåret. Ukendt forsørgelsesgrundlag, ikke-lignende mv. dækker blandt andet over hjemmebo-

ende børn, personer, der ikke har fået godkendt deres indkomstoplysninger af skattemyndighederne,

samt personer i familier uden indkomst. Gruppen er nærmere beskrevet i kapitel 3.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Billedet af vejene ud af økonomisk fattigdom bliver tydeligere, hvis man ser på forskellige al-

dersgrupper. Godt hver fjerde i aldersgruppen 21-29 år er i uddannelse året efter at have for-

ladt økonomisk fattigdom og knap hver femte i beskæftigelse. Blandt personer i alderen 30-

64 år er næsten 4 ud af 10 i beskæftigelse, og navnlig andelen af selvstændige er væsentligt

højere end i aldersgruppen 21-29 år, jf. figur 6.9.

Med kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. juli 2014, er aldersgrænsen for ungesatserne sat op til 30 år.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

175

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.9

Personer, som forlader økonomisk fattigdom, i aldersgrupperne 21-29 år og 30-64 år fordelt på ar-

bejdsmarkedsstatus mv. året efter

Pct.

Studerende

Overførsels-

modtagere,

ekskl. førtids-

pensionister

Løn-

modtagere

Førtids-

Ukendt

forsørgelses- pensionister

grundlag, ikke-

lignede mv.

Udvandret

Selvstændige

Død

Pct.

21-29 år

30-64 år

Anm.: Afgået fra økonomisk fattigdom i perioden 2009-2013. Alderen er i afgangsåret. Se i øvrigt anmærk-

ning til figur 6.8.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

På baggrund af blandt andet arbejdsmarkedsstatus i afgangsåret og ændringer heri i forhold

til året før er det muligt at inddele personer, som afgår fra økonomisk fattigdom, efter forskel-

lige hændelser, der kan ligge til grund for afgangen. For nogle er arbejdsmarkedsstatus den

samme i årene som økonomisk fattig og i afgangsåret. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at

se på arbedsmarkedsstatus. Det er også nødvendigt at inddrage andre oplysninger, herunder

ændringer i erhvervsindkomst, overførselsindkomst og formue. Inddelingen er beskrevet i

boks 6.1.

176

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Boks 6.1

Hændelser i forbindelse med afgang fra økonomisk fattigdom

Personer, der forlader økonomisk fattigdom, har som udgangspunkt en fremgang i deres ækvivalerede di-

sponible indkomst – fra at ligge under til at ligge over den 1-årige lavindkomstgrænse – fx på grund af be-

skæftigelse eller tilkendelse af førtidspension. Afgangen kan imidlertid også skyldes andre hændel-

ser/forhold. Fx at man påbegynder en uddannelse, udvandrer, dør eller har ukendt forsørgelsesgrundlag

mv., herunder ikke-lignede. På baggrund af de ændringer, der sker fra året før til afgangsåret, er det såle-

des muligt at inddele de personer, som afgår fra økonomisk fattigdom, efter forskellige afgangshændelser:

•

Primært fremgang i erhvervsindkomst

Påbegynder uddannelse, inkl. familiemedlem

Tilkendelse af førtidspension, inkl. eventuel partner

Primært fremgang i overførselsindkomst, ekskl. førtidspension

Fremgang i husstandsindkomst som følge af skift i civilstand, jf. boks 6.2

Fremgang i formue

Ukendt forsørgelsesgrundlag, ikke-lignede mv. (jf. bilag 3.2 for en nærmere beskrivelse af gruppen)

Udvandret

Død

Afgang fra økonomisk fattigdom kan også hænge sammen med skift i civilstand, som øger

den ækvivalerede indkomst, dvs. ”den gennemsnitlige korrigerede husstandsindkomst”. Det

gælder fx skift fra familier med en til flere personer, fordi det giver en række stordriftsfordele i

forhold til at bo alene. Stordriftsfordelene vedrører blandt andet bolig- og energiudgifter, idet

de sjældent vokser proportionalt med antal personer i familien. Personer, der får børn, kan

også opleve en fremgang i deres ækvivalerede indkomst, blandt andet på grund af offentlige

ydelser målrettet børnefamilier. I modsat retning trækker dog, at familieforøgelsen isoleret set

reducerer gennemsnitsindkomsten per person i familien.

At skift i civilstand har betydning for afgangen fra økonomisk fattigdom, understøttes af, at det

sker fem gange hyppigere blandt personer, der afgår fra økonomisk fattigdom, end blandt

personer, der fortsætter med at være økonomisk fattige. I praksis er det dog vanskeligt at iso-

lere de indkomstændringer, som udelukkende er knyttet til ændringer i civilstand. I stedet er

det valgt at afgrænse de civilstandsskift, som med stor sandsynlighed er den hændelse, som

ligger bag afgangen fra økonomisk fattigdom, jf. boks 6.2.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

177

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Boks 6.2

Skift i civilstand som forklaring på afgang fra økonomisk fattigdom

Hver femte i alderen 21-64 år, der afgår fra økonomisk fattigdom, skifter samtidig civilstand. Blandt perso-

ner, der fortsætter med at være økonomisk fattige, er det kun 4 pct., der skifter civilstand fra et år til det næ-

ste. Skift i civilstand er altså 5 gange så hyppigt blandt personer, der afgår fra økonomisk fattigdom.

Opgørelsen af økonomisk fattige tager udgangspunkt i den ækvivalerede disponible indkomst, som er en

gennemsnitlig indkomst pr. person i familien, hvor der er taget højde for stordriftsfordele. Det vil sige, at det

ikke kun er ens egen, men også andre familiemedlemmers indkomst (i samme husstand), der har betydning

for ens økonomiske situation. Derudover tager man højde for, at familier med mere end én person har stor-

driftsfordele, fx i forhold til bolig- og energiudgifter.

Skift i civilstand kan være med til at øge den ækvivalerede indkomst. Det vil typisk være tilfældet, hvis to

personer, der har nogenlunde samme indkomst, flytter sammen. Den i parret med lavest indkomst kan også

opleve højere ækvivaleret indkomst, fordi vedkommende nu får del i partnerens indkomst og de forbrugs-

muligheder, der følger med. For personer, der får børn, er der modsatrettede effekter. På den ene side fal-

der den gennemsnitlige indkomst pr. person i familien alt andet lige. På den anden side er der stordriftsfor-

dele forbundet med at blive flere, samtidig med at en række offentlige ydelser er målrettet børnefamilier, fx

børnefamilieydelse og højere kontanthjælpssatser til forsørgere.

I forbindelse med skift i civilstand vil der ofte også ske andre ændringer, som kan påvirke den disponible

indkomst. Det kan fx være ny bolig, ledighed, nyt job, ændringer i arbejdstid mv. Ændringerne kan også

vedrøre ens partner. Det er derfor vanskeligt at isolere de indkomstændringer, der alene skyldes skift i civil-

stand. Derfor er det valgt at afgrænse de civilstandsskift, hvor den relative risiko for, at skiftet er forbundet

med afgang fra økonomisk fattigdom, er særlig stor. Blandt økonomisk fattige i alderen 21-64 år, som skifter

civilstand, er det 71 pct., som afgår. Blandt økonomisk fattige i alderen 21-64 år, som ikke skifter civilstand,

er det 30 pct. Det svarer til en relativ risiko på knap 2,4 for alle skift under ét.

Den relative risiko er større end 1 for alle typer af skift, men for nogle skift er den betydeligt større end an-

dre, jf. nedenstående tabel. Det gælder især skift fra familier med én voksen til flere, hvor ækvivaleringen –

alt andet lige – øger indkomsten, herunder skift fra at være udeboende til at være hjemmeboende (flytte

hjem til forældre). For de civilstandsskift, der er fremhævet med fed i tabellen, er det antaget, at skiftet med

stor sandsynlighed har bidraget til, at man har forladt økonomisk fattigdom. Disse skift står for 78 pct. af det

samlede antal skift i civilstand blandt personer, der afgår fra økonomisk fattigdom.

Tabel. Relativ risiko for afgang fra økonomisk fattigdom i forbindelse med skift i civilstand

Fra

→

til

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Hjemmeboende

1,8

1,1

1,7

1,8

Enlig uden

Enlig med børn

børn

1,4

Par uden børn

2,8

Par med børn

2,7

2,4

1,7

Hjemmeboen-

3,1

Anm.: Beregningen af den relative risiko tager udgangspunkt i økonomisk fattige på 21-64 år i perioden 2008-2011. Den-

ne gruppe er opdelt i to, hhv. de som afgår, og de som fortsat er økonomisk fattige året efter. Alderen vedrører af-

gangsåret. Den relative risiko kan højst antage værdien 3,3 i de konkrete beregninger. ”-” angiver, at der er for få

skift til at foretage en beregning.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

178

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

I den videre analyse skelnes der mellem aldersgrupperne 21-29 år, 30-64 år og 65 år og der-

over for at få et så klart billede som muligt af afgangshændelser og mulige barrierer.

6.3

Aldersgruppen 21-29 år

Afgangsmønsteret for aldersgruppen 21-29 år viser, at unge, der forlader økonomisk fattig-

dom, fordeler sig bredt på de forskellige afgangshændelser. Unge, som påbegynder en ud-

dannelse, er dog den største gruppe, der forlader økonomisk fattigdom. Gruppen udgør 28

pct., jf. figur 6.10.

Figur 6.10

Personer i alderen 21-29 år, som afgår fra økonomisk fattigdom, fordelt på afgangshændelser

Udvandret

7 pct.

Død

0 pct.

Ukendt

forsørgelsesgrundlag,

ikke-lignede mv.

6 pct.

Primært fremgang i

erhvervsindkomst

16 pct.

Primært fremgang i

overførselsindkomst,

ekskl. førtidspension

14 pct.

Påbegyndt uddannelse

28 pct.

Tilkendelse af

førtidspension

8 pct.

Skift i civilstand

15 pct.

Fremgang i formue

1 pct.

Familiemedlem

påbegyndt uddannelse

6 pct.

Anm.: Figuren vedrører økonomisk fattige i alderen 21-29 år, der er afgået fra gruppen i perioden 2009-

2013. Alderen vedrører afgangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Knap en fjerdedel af de unge forlader økonomisk fattigdom, fordi de går frem i overførsels-

indkomst. Det er dels unge, som får tilkendt førtidspension. Dels unge kontanthjælpsmodta-

gere, som af forskellige årsager stiger i overførselsindkomst. Stigningen kan blandt andet

hænge sammen højere ydelse, fordi de får børn eller fylder 25 år.

En tredje forholdsvis stor gruppe af unge, der forlader økonomisk fattigdom, er personer, som

stiger i ækvivaleret indkomst som følge af skift i civilstand. Det gælder for 15 pct. Det er dels

unge, som flytter hjem til deres forældre, dels unge, som flytter sammen med en partner.

Generelt er det relativt få unge, som vender tilbage til økonomisk fattigdom, når de først har

forladt gruppen. Kun knap hver niende i alderen 21-29 år, som afgår fra økonomisk fattigdom,

bliver berørt af økonomisk fattigdom igen i løbet af de efterfølgende syv år. For unge selv-

stændige, der forlader økonomisk fattigdom, er tilbagefaldsraten noget højere. I den gruppe

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

179

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

er det næsten hver femte, der bliver berørt af økonomisk fattigdom igen i løbet af de efterføl-

gende syv år, jf. figur 6.11.

Figur 6.11

Andelen, der bliver berørt af økonomisk fattigdom igen, afhængigt af afgangshændelse

Pct.

Påbegyndt og

afsluttet

uddannelse

Primært fremgang

Påbegyndt og

Primært fremgang

i lønindkomst

afbrudt uddannelse

i virksomheds-

indkomst

Øvrige

Alle

Pct.

Anm.: Tilbagefaldsraten viser andelen af personer i alderen 21-29 år, der er afgået fra økonomisk fattigdom

i perioden 2000-2007, som i løbet af de efterfølgende syv år (inkl. afgangsåret) er blevet berørt af

økonomisk fattigdom igen. Alderen vedrører afgangsåret. Opgørelsen er ekskl. personer, der er afgå-

et som følge af død eller udvandring.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

For unge, som påbegynder en uddannelse, afhænger tilbagefaldsraten af, om de gennemfø-

rer eller falder fra uddannelsen. Tilbagefaldsraten er knap 7 pct., hvis uddannelsen gennem-

føres, mens den er næsten 2�½ gange så høj, hvis uddannelsen ikke gennemføres. Det lave-

re tilbagefald blandt de, som gennemfører, kan hænge sammen med, at de opnår et kompe-

tenceløft. Det tyder på, at succesfulde uddannelsesforløb kan være en vej til at mindske til-

bagefaldet til økonomisk fattigdom. Resultatet kan også afspejle, at økonomisk fattige unge,

der påbegynder og gennemfører en uddannelse, generelt er mere ressourcestærke.

6.3.1

Barrierer for mobilitet ud af gruppen

En række indikatorer for uddannelse, sociale forhold og opvækstvilkår tyder på, at økonomisk

fattige unge i gennemsnit er mindre ressourcestærke end andre i alderen 21-29 år, jf. tabel

6.1.

180

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Tabel 6.1

Karakteristik af økonomisk fattige og alle 21-29-årige

Økonomisk fattige

Afgår fra

økonmisk

fattigdom

Stadig

økonmisk

fattig

Alle øko-

nomisk

fattige

Alle 21-

29 år

-------------------------------pct.-------------------------

Uddannelse

Uoplyst uddannelse

Grundskolen som højeste fuldførte uddannelse

Ingen eller få prøveresultater i grundskolen

Lavt karaktergennemsnit i grundskolen

Ikke påbegyndt en uddannelse efter grundskolen

Mindst to uafsluttede uddannelser efter grundskolen

Sociale forhold

Kontakt med det psykiatriske system (seneste 3 år)

Indlagt med psykisk lidelse (seneste 3 år)

Ophold på forsorgshjem (seneste 3 år)

Behandlet for stofmisbrug (seneste 3 år)

Behandlet for alkoholmisbrug (seneste 3 år)

Idømt fængselsstraf (seneste 3 år)

Yngre end 23 år ved første barn

Renteudgifter udgør mindst 20 pct. af indkomst

Opvækstvilkår (0-17 år)

Anbragt som barn

Forebyggende foranstaltninger som barn

Mindst én forælder under 23 år ved fødsel

Har i alderen 10-17 år ikke boet med begge forældre

Mindst to flytninger i alderen 10-17 år

Boet i almen bolig i alle år i alderen 10-17 år

Mindst én forælder idømt fængselsstraf

Mindst én forælder har været indlagt med psykisk lidelse

Forældre samtidig uden arbejde i mindst 3 år i træk

Forældre har højst grundskoleuddannelse

Antal indikatorer

Ingen indikatorer

Mindst 4 indikatorer

<�½

<¼

<�½

Anm.: Vedrører økonomisk fattige i 2008-2012, opdelt på, om de afgår eller stadig er økonomisk fattige

året efter. Alderen vedrører afgangsåret. Se bilag 5.1 for en nærmere beskrivelse af indikatorerne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

181

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Fx har 87 pct. af økonomisk fattige unge højst en grundskoleuddannelse (inkl. uoplyst ud-

dannelse). Til sammenligning gælder det kun 30 pct. af alle i alderen 21-29 år. Blandt øko-

nomisk fattige unge har 17 pct. været idømt en fængselsstraf inden for de seneste 3 år, mens

det kun er tilfældet for 2 pct. af alle unge. Og ser man på anbringelser som barn, har 28 pct.

af økonomisk fattige unge været berørt mod 5 pct. af alle i alderen 21-29 år.

Endvidere er indikatorerne gensidigt afhængige og sandsynligvis problemforstærkende. Fx

har unge med stofmisbrug oftere psykiske problemer end unge, som ikke er stofmisbrugere.

En større del af økonomisk fattige unge vil derfor være omfattet af flere indikatorer samtidig,

end tilfældet er for alle unge. 65 pct. af økonomisk fattige unge er således omfattet af mindst

fire ud af de 21 betragtede indikatorer. Det gælder kun for 16 pct. af alle i aldersgruppen.

Sammenligner man unge, der forlader økonomisk fattigdom, med unge, der fortsætter med at

være økonomisk fattige, er der til gengæld ikke stor forskel. Indikatorerne tyder dog på, at

unge, der forlader økonomisk fattigdom, i gennemsnit er lidt mindre ressourcesvage end un-

ge, der fortsætter med at være økonomisk fattige. Fx er andelen, der har været i kontakt med

det psykiatriske system inden for de seneste tre år, anbragt som barn eller med mindst 4 in-

dikatorer, lidt lavere blandt unge, der forlader økonomisk fattigdom, end blandt unge, der fort-

sætter med at være økonomisk fattige.

Karakteristikken af de to grupper peger umiddelbart på, at unge med indikationer på sociale

eller psykiske problemer, vanskelige opvækstvilkår og/eller et lavt uddannelseniveau har

sværere, men ikke markant sværere, ved at forlade økonomisk fattigdom end økonomisk fat-

tige unge, der ikke har disse indikationer.

Dette billede understøttes også, hvis man ser på den gennemsnitlige varighed i økonomisk

fattigdom for udvalgte grupper af unge, der afgår. Unge, som afgår fra økonomisk fattigdom,

har i gennemsnit været økonomisk fattige i 1,9 år. De i gruppen, som har fået over 2 i gen-

nemsnit ved afgangsprøverne i grundskolen, har i gennemsnit været økonomisk fattige i lidt

kortere tid. Modsat har de i gruppen, der har indikationer på sociale/psykiske problemer eller

vanskelige opvækstvilkår, været økonomisk fattige i lidt længere tid, men forskellen er ikke

ret stor. Det gælder blandt andet de i gruppen, som har været anbragt som børn, samt de,

som har været indlagt med en psykisk lidelse inden for de seneste tre år, jf. figur 6.12.

182

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.12

Gennemsnitlig varighed i økonomisk fattigdom for unge, som er afgået fra gruppen

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Over 2 i

karaktergennemsnit

i grundskolen

Alle

Mindst 4 indikatorer

Idømt

fængelsesstraf

(seneste 3 år)

Indlagt med psykisk Anbragt som barn

lidelse (seneste 3

år)

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: Gennemsnitlig varighed for økonomisk fattige i alderen 21-29 år, som er afgået i perioden 2009-

2013. Alderen vedrører afgangsåret. Før økonomisk fattigdom har personerne været to år i den 1-

årige lavindkomstgruppe (jf. kapitel 4 for definition). De to år tæller ikke med i varigheden, idet per-

sonerne ikke indgik i gruppen af økonomisk fattige i de år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Karakteristikken af økonomisk fattige unge tyder således på, at unge med problemer af for-

skellig art, herunder en ressourcesvag opvækst, har risiko for at blive hængende i økonomisk

fattigdom lidt længere end andre, men at de – i gennemsnit – også forlader økonomisk fattig-

dom relativt hurtigt. Det kan være et tegn på, at velfærdssamfundet som hovedregel sikrer, at

økonomisk fattigdom ikke forbliver en permanent situation, også for unge med vanskelige op-

vækstvilkår.

6.4

Aldersgruppen 30-64 år

Afgangen for aldersgruppen 30-64 år fordeler sig ligeledes bredt på afgangshændelser. Den

største gruppe blandt 30-64-årige, der forlader økonomisk fattigdom, er personer, som går

frem i erhvervsindkomst. Det gælder for næsten en tredjedel af de, som afgår, jf. figur 6.13.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

183

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.13

Personer i alderen 30-64 år, der forlader økonomisk fattigdom, fordelt på afgangshændelser

Udvandret

6 pct.

Død

Ukendt

forsørgelsesgrundlag,

ikke-lignede mv.

10 pct.

Primært fremgang i

overførselsindkomst,

ekskl. førtidspension

20 pct.

Påbegyndt uddannelse

(inkl. familiemedlem)

11 pct.

Fremgang i formue

2 pct.

Primært fremgang i

erhvervsindkomst

32 pct.

Skift i civilstand

7 pct.

Tilkendelse af

førtidspension

10 pct.

Anm.: Figuren vedrører økonomisk fattige i alderen 30-64 år, der er afgået fra gruppen i perioden 2009-

2013. Alderen vedrører afgangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Ser man nærmere på denne gruppe, er det en fjerdedel, der forlader økonomisk fattigdom,

fordi de selv eller et familiemedlem er kommet i arbejde, jf. figur 6.14. Det er personer, som

har fået erhvervsindkomst/ er kommet i beskæftigelse i afgangsåret. De resterende tre fjer-

dedele er steget i erhvervsindkomst. Det kan blandt andet være selvstændige, der får deres

virksomhed til at løbe bedre rundt. Det kan også være personer, der er gået op i arbejdstid el-

ler har skiftet arbejde eller er kommet i arbejde i slutningen af året før, de afgik. Fremgangen i

erhvervsindkomsten kan også stamme fra en partner eller andre familiemedlemmer.

184

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.14

Personer i alderen 30-64 år, der afgår fra økonomisk fattigdom som følge af fremgang i erhvervsind-

komst

Kommet i arbejde

24 pct.

Fremgang i

virksomhedsindkomst

41 pct.

Fremgang i lønindkomst

35 pct.

Anm.: Figuren vedrører økonomisk fattige i alderen 30-64 år, der er afgået fra gruppen i 2010-2013 som

følge af fremgang i erhvervsindkomst (ækvivaleret). Alderen vedrører afgangsåret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den næststørste gruppe blandt 30-64-årige, der forlader økonomisk fattigdom, er personer,

hvis overførselsindkomst stiger (ekskl. førtidspensionister). Det drejer sig om hver femte, jf.

figur 6.13 ovenfor. Gruppen omfatter hovedsageligt kontanthjælpsmodtagere.

10 pct. af økonomisk fattige i alderen 30-64 år forlader økonomisk fattigdom efter at have fået

tilkendt førtidspension. Det er personer, som af forskellige årsager ikke er i stand til at vare-

tage et job på ordinære vilkår eller et fleksjob, og hvor der ikke er udsigt til, at de kommer til

at kunne det.

Økonomisk fattige, som får tilkendt førtidspension, har en relativt lille sandsynlighed for at

vende tilbage til en situation med økonomisk fattigdom. Efter at være afgået bliver kun 3 pct.

berørt af økonomisk fattigdom igen i de efterfølgende syv år, jf. figur 6.15. Det beskedne til-

bagefald skal ses i sammenhæng med, at førtidspensionssatserne ligger væsentlig over

grænsen for lavindkomst. Hvis førtidspensionister bliver berørt af økonomisk fattigdom, vil det

derfor typisk være en konsekvens af deres partners økonomiske situation.

Til sammenligning er tilbagefaldsraten 14 pct. for alle 30-64-årige under ét, som afgår fra

økonomisk fattigdom. Som i tilfældet med unge er det dog stadig en begrænset andel, der

falder tilbage i økonomisk fattigdom, når de først har forladt gruppen.

[

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

185

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.15

Andelen, der bliver berørt af økonomisk fattigdom igen, afhængigt af afgangshændelse

Pct.

Tilkendelse af

førtidspension

Primært fremgang

i lønindkomst

Primært fremgang Primært fremgang

i virksomheds- i overførselsindkomst,

indkomst

ekskl. førtidspension

Øvrige

Alle

Pct.

Anm.: Tilbagefaldsraten viser andelen af personer i alderen 30-64 år, der er afgået fra økonomisk fattigdom

i perioden 2000-2007, som i løbet af de efterfølgende syv år (inkl. afgangsåret) bliver berørt af øko-

nomisk fattigdom igen. Alderen vedrører afgangsåret. Opgørelsen er ekskl. personer, der er afgået

som følge af død eller udvandring.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

6.4.1

Barrierer for mobilitet ud af gruppen

Forskellige indikatorer tyder på, at økonomisk fattige i alderen 30-64 år generelt er lidt mindre

ressourcestærke end alle i aldersgruppen under ét. Dels har økonomisk fattige i gennemsnit

et lidt lavere uddannelsesniveau, dels har en lidt større andel indikationer på sociale eller

psykiske problemer, jf. tabel 6.2.

Som det er tilfældet for økonomisk fattige unge, er der ikke stor forskel på de, som afgår fra

økonomisk fattigdom, og de, som fortsætter med at være økonomisk fattige i aldersgruppen

30-64 år. Uddannelsesniveuaet og andelene med indikationer på sociale eller psykiske pro-

blemer er omtrent ens.

Det tyder således på, at de mest ressourcesvage ikke har meget sværere ved at forlade øko-

nomisk fattigdom end økonomisk fattige i alderen 30-64 år, der er mindre ressourcesvage.

186

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Tabel 6.2

Karakteristik af økonomisk fattige og alle 30-64-årige

Økonomisk fattige

Afgået fra

økono-

misk fat-

tigdom

Stadig

økonomisk

fattige i

2012

Alle 30-

64 år

Alle øko-

nomisk

fattige

------------------------------pct.------------------------------

Uddannelse

Uoplyst uddannelse

Grundskolen som højeste fuldførte uddannelse

Har ikke påbegyndt en uddannelse efter grundsko-

len

Mindst to uafsluttede uddannelser efter grundskolen

Sociale forhold mv.

Ophold på forsorgshjem (seneste 3 år)

Kontakt med psykiatriske system (seneste 3 år)

Indlagt med psykisk lidelse (seneste 3 år)

Behandlet for stofmisbrug (seneste 3 år)

Anbragt som ung (18-22 år)

Forebyggende foranstaltninger som ung (18-22 år)

Behandlet for alkoholmisbrug (seneste 3 år)

Idømt fængselsstraf (seneste 3 år)

Yngre end 23 år ved første barn

Renteudgifter udgør mindst 20 pct.

Antal indikatorer

Ingen indikatorer

Mindst 3 indikatorer

<�½

�½

Vedrører kun aldersgruppen 30-49 år. Man kan kun være anbragt som ung hhv. omfattet af en fore-

byggende foranstaltning, hvis anbringelsen eller foranstaltningen blev iværksat før det fyldte 18. år.

Anm.: Vedrører personer i alderen 30-64 år, der er afgået fra økonomisk fattigdom i 2009-2013. Se bilag 5.1

for en nærmere beskrivelse af indikatorerne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Dette billede bekræftes også, hvis man ser på den gennemsnitlige varighed i økonomisk fat-

tigdom. Undet ét har 30-64-årige, der forlader økonomisk fattigdom, i gennemsnit været i

gruppen i knap 2�½ år. Den gennemsnitlige varighed er også ca. 2�½ år for gruppen, som in-

den for de seneste tre år har været i kontakt med det psykiatriske system, jf. figur 6.16.

Der er altså ikke tegn på, at 30-64-årige med indikationer på psykiske problemer generelt har

større risiko for at sidde fast i økonomisk fattigdom end økonomisk fattige i aldersgruppen,

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

187

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

som ikke har disse indikationer. Den gennemsnitlige varighed er til gengæld lidt højere for

økonomisk fattige, der har været anbragt som ung.

[

Figur 6.16

Gennemsnitlig varighed i økonomisk fattigdom for 30-64-årige, som er afgået fra gruppen

År

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Høje renteudgifter

Alle

Mindst

3 indikatorer

Indlagt med psykisk

lidelse (seneste 3

år)

Idømt

fængelsesstraf

(seneste 3 år)

Anbragt som ung

År

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: Gennemsnitlig varighed for økonomisk fattige i alderen 30-64 år, som er afgået i perioden 2009-

2013. Før økonomisk fattigdom har personerne været to år i den 1-årige lavindkomstgruppe (jf. ka-

pitel 4 for definition). De to år tæller ikke med i varigheden, idet personerne ikke indgik i gruppen af

økonomisk fattige i de år. ”Anbragt som ung” og ”Mindst 3 indikatorer” vedrører aldersgruppen 30-

49 år.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

6.5

Aldersgruppen på 65 år og derover

I aldersgruppen 65 år og derover er der i gennemsnit afgået ca. 850 personer fra økonomisk

fattigdom om året i perioden 2009-2013. Heraf en fjerdedel som følge af død eller udvan-

dring. Afgangen fordeler sig på alle alderstrin, men er klart størst blandt 65-66-årige, jf. figur

6.17.

188

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 6

Veje ud af økonomisk fattigdom

Figur 6.17

Aldersfordeling for personer på mindst 65 år, som årligt afgår fra økonomisk fattigdom

Antal

140

120

100

65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90+

Alder i afgangsåret

Antal

140

120

100

Anm.: Årligt gennemsnit baseret på afgangen i perioden 2009-2013. En fjerdeldel af de, som afgår, er døde

eller udvandret.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Aldersfordelingen skal først og fremmest ses i sammenhæng med, at folkepensionen ligger

væsentlig over grænsen for lavindkomst (50 pct. af medianindkomsten), jf. kapitel 5. Økono-

misk fattige vil derfor som hovedregel afgå fra økonomisk fattigdom, når de når folkepensi-

onsalderen.

Afgangen ved de øvrige alderstrin kan blandt andet afspejle, at nogle går på folkepension

senere end 65 år samt ældre økonomisk fattige, fx brøkpensionister, der udvandrer. Det kan

også afspejle, at en eventuel partners økonomiske situation ændrer sig. Det kan fx være, at

partneren tidligere var selvstændig, men nu er gået på folkepension.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

189

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Kapitel 1

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 109: Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2015

Økonomi- og indenrigsminister

Morten Østergaard

Danmark er et samfund uden store økonomiske

skel. Indkomstforskellene er små i et internationalt

perspektiv, der er stor social mobilitet, lavindkomst-

gruppen er lille, og endnu færre lever i økonomisk

fattigdom. Men de gode resultater betyder ikke,

at vi er i mål. Der ligger stadig en udfordring i at

sikre reelt lige muligheder for uddannelse og job.

De gode resultater hænger tæt sammen med

grundlæggende styrker ved den danske velfærds-

model, som bygger på, at man arbejder, hvis man

kan, og modtager en hjælpende hånd, hvis man ikke

kan. Samtidig er uddannelse som udgangspunkt

gratis, og der er gode forsørgelsesmuligheder

til studerende.

Men der er unge, som kun langsomt eller aldrig

kommer igennem uddannelsessystemet og ud på

arbejdsmarkedet. Nogle mangler motivationen,

og nogle har brug for et fagligt løft, fordi standpunktet

efter grundskolen er for svagt. Andre igen oplever

barrierer i form af sociale problemer eller en

ressourcesvag opvækst, der kaster skygger ind i

ungdommen. Det er unge, som også oftere end

andre oplever økonomisk fattigdom.

Vi skal være endnu bedre til at bane vejen til

uddannelse og job. Det er sigtet med mange af

regeringens reformer. Vi skal bruge den viden,

vi har om fattigdom og ledighedens årsager, til at

sætte tidligt ind, så alle børn får reelt lige muligheder.