PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del Bilag 10
Offentligt

2/2014

Beretning om

finansieringsmodellen for forsikrede

lediges arbejdsløshedsdagpenge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/2014

Beretning om

finansieringsmodellen for forsikrede

lediges arbejdsløshedsdagpenge

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Økonomi- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i marts 2015.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i marts 2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-449-0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 12. november 2014

BERETNING OM FINANSIERINGSMODELLEN FOR FORSIKREDE LEDIGES

ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Finansieringen af lediges arbejdsløshedsdagpenge (herefter dagpenge) sker efter en

finansieringsmodel, der sammen med den øvrige beskæftigelseslovgivning skal tilgo-

dese flere formål. Formålene er fx at skabe økonomiske incitamenter i kommunerne

for at få ledige i job eller aktivering og at styrke samarbejdet mellem a-kasserne og

jobcentrene.

Finansieringsmodellen består af et

beskæftigelsestilskud,

som Økonomi- og Inden-

rigsministeriet yder kommunerne for deres medfinansiering af dagpengene, og et

medfinansieringsbidrag,

som kommunerne betaler til Beskæftigelsesministeriet for de-

res andel af de udbetalte dagpenge.

Finansieringsmodellen kompliceres af, at dagpengene udbetales af a-kasserne, som

modtager refusion fra Beskæftigelsesministeriet. Finansieringsmodellen er baseret på,

at alle data og informationer udveksles elektronisk. Kommunernes medfinansierings-

bidrag beregnes således på baggrund af a-kassernes data om dagpengemodtageren,

kommunernes data om aktivering og bopælsoplysninger fra CPR-registret.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der i 8 ud af 12 måneder i 2013 var en uover-

ensstemmelse på over 15 % mellem grundlaget for beregningen af medfinansierings-

bidraget og udgifterne til dagpenge. Den primære årsag er, at a-kasserne ikke i alle

tilfælde overholder lovkravet om månedlig indberetning af retvisende data.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet i sin

opfølgning og kontrol med a-kassernes indberetninger om de ledige ikke har

haft tilstrækkeligt fokus på fejl, mangler og forsinkelser i a-kassernes data.

Beskæftigelsestilskuddet udbetales forskudsvist på baggrund af kommunens udgif-

ter 2 år før tilskudssåret, en midtvejsregulering i tilskudsåret og en efterregulering på

baggrund af landsdelsmekanismen i året efter tilskudsåret.

Statsrevisorerne konstaterer, at beskæftigelsestilskuddets udbetalingsforløb og ud-

svingene i medfinansieringsbidraget giver likviditets-, budget- og økonomistyrings-

mæssige udfordringer i kommunerne.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretning til Statsrevisorerne om

finansieringsmodellen for forsikrede

lediges arbejdsløshedsdagpenge

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 10.

Økonomi- og Indenrigsministeriet og § 17. Beskæf-

tigelsesministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5

Grundlaget for afregning af det kommunale medfinansieringsbidrag mellem

stat og kommuner ......................................................................................................... 7

2.1.

Revision af medfinansieringsordningen ................................................................ 7

2.2.

Datagrundlaget for beregning af den kommunale medfinansiering .................... 10

Statens og kommunernes budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende

finansieringsmodellen for arbejdsløshedsdagpenge................................................... 16

3.1.

Kommunernes budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende den

kommunale medfinansiering ............................................................................... 16

3.2.

Statens budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende den kommunale

medfinansiering................................................................................................... 20

3.3.

Kommunernes budgettering og opfølgning vedrørende beskæftigelses-

tilskuddet ............................................................................................................. 22

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 26

Bilag 2. A-kasser ................................................................................................................. 28

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beretningen vedrører finanslovens § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet og

§ 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Margrethe Vestager: oktober 2011 - september 2014

Morten Østergaard: september 2014 -

Beskæftigelsesministeriet:

Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014

Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne og de besøgte kommuner,

hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløsheds-

dagpenge (herefter dagpenge). Modellen omfatter dels den kommunale medfinansiering af

dagpenge under Beskæftigelsesministeriet, dels beskæftigelsestilskuddet til kommunerne

under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersø-

gelsen i november 2013.

I perioden 2010-2013 blev der årligt udbetalt 20-22 mia. kr. i dagpenge til ledige. Størrelsen

på kommunernes bidrag til medfinansieringen af dagpenge afhænger af, om den ledige er

registreret hos kommunen som værende

aktiv

eller

passiv

i perioden. I den lediges aktive

perioder, fx under virksomhedspraktik, medfinansierer kommunen 50 % af dagpengene,

mens kommunen i passive perioder medfinansierer 70 % af dagpengene. I 2013 medfinan-

sierede kommunerne ca. 60 % eller 12 mia. kr. af de ca. 20 mia. kr., som blev udbetalt i

dagpenge til ledige. Det er derfor et økonomisk væsentligt område.

Staten kompenserer kommunerne for deres samlede udgifter til medfinansiering af dag-

penge gennem et beskæftigelsestilskud. Tilskuddets beløbsmæssige størrelse til den en-

kelte kommune afhænger bl.a. af udviklingen i ledigheden i den pågældende landsdel.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om finansieringsmodellen for forsikrede ledi-

ges dagpenge fungerer tilfredsstillende. For at kunne vurdere dette har vi bl.a. undersøgt,

om der er et tilfredsstillende grundlag for afregningen mellem stat og kommuner, herunder

om der er et tilfredsstillende tilsyn med modellen. Vi har også undersøgt, om modellen

medfører væsentlige negative konsekvenser for statens og kommunernes budgettering,

opfølgning og kontrol. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Sikrer finansieringsmodellen og Beskæftigelsesministeriets opgavevaretagelse et til-

fredsstillende grundlag for afregningen af det kommunale medfinansieringsbidrag mel-

lem stat og kommuner?

Medfører finansieringsmodellen uhensigtsmæssige konsekvenser for statens og kom-

munernes mulighed for budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende økonomien for

forsikrede ledige?

Kommunerne

medfinansierer

enten 50 % eller 70 % af udgif-

terne til lediges dagpenge.

Reglerne for forvaltningen og

opkrævningen af kommunernes

medfinansiering samt kommu-

nernes og a-kassernes opgaver

i forbindelse hermed fremgår af

bekendtgørelse nr. 123 af 29.

januar 2014 om kommunernes

medfinansiering af arbejdsløs-

hedsdagpenge, midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse og befor-

dringsgodtgørelse til de forsik-

rede ledige.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at finansieringsmodellen for forsikrede lediges dagpenge ikke

fungerer fuldt ud tilfredsstillende.

Undersøgelsen viser, at der i 8 ud af 12 måneder i 2013 var uoverensstemmelser på

over 15 % mellem grundlaget for beregningen af det kommunale medfinansierings-

bidrag og udgifterne til dagpenge. Dette medfører, at de enkelte måneders afregning

mellem staten og kommunerne ikke er retvisende. Den primære årsag til uoverens-

stemmelserne er, at a-kassernes data ikke er retvisende for perioden. I 2013 er grund-

laget for medfinansieringen akkumuleret set ca. 1,1 mia. kr. større end de udbetalte

dagpenge. En del af de 1,1 mia. kr. kan henføres til en korrektion for 2010 fra én a-

kasse. Når datagrundlaget ikke er retvisende for perioden, har det konsekvenser bå-

de for staten og for kommunerne i form af et forkert likviditetstræk i perioden, hvilket

vanskeliggør muligheden for en hensigtsmæssig økonomiopfølgning. Det finder Rigs-

revisionen ikke tilfredsstillende.

A-kasserne skal hver måned indberette data om de ledige til brug for beregningen af

medfinansieringen. Rigsrevisionen konstaterer, at a-kasserne i nogle måneder ikke

indberetter data og dermed ikke til fulde efterlever lovkravet om månedlig indberet-

ning.

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet er bekendt med omfanget af fejl

og mangler i datagrundlaget, herunder de manglende indberetninger fra a-kasserne.

Ministeriet har i hele 2013 og fra januar til juli 2014 kun i begrænset omfang forsøgt

at imødegå problemet. Rigsrevisionen konstaterer, at der ved udgangen af juli 2014

fortsat er væsentlige uoverensstemmelser mellem beregningsgrundlaget for medfi-

nansieringen og de udbetalte dagpenge. Rigsrevisionen anbefaler, at Beskæftigel-

sesministeriet gennem sin opfølgning og kontrol med a-kasserne øger fokus på, at

grundlaget for den kommunale medfinansiering af dagpenge bliver retvisende for de

enkelte måneder. Rigsrevisionen anbefaler i den sammenhæng, at Beskæftigelses-

ministeriet overvejer at fastsætte konkrete udsvingsbånd for hver a-kasse i forbin-

delse med ministeriets månedlige opfølgning. Udsvingsbåndene bør afspejle væsent-

ligheden af området for den statslige og kommunale økonomistyring.

Økonomi- og Indenrigsministeriet efterregulerer beskæftigelsestilskuddet i året efter

tilskudsåret. Kommunerne i Rigsrevisionens undersøgelse finder det vanskeligt at

budgettere efterreguleringen med tilstrækkelig sikkerhed. Det skyldes, at det ikke på

forhånd kan beregnes, i hvilket beløbsmæssigt omfang den enkelte kommune vil bli-

ve reguleret. Det skyldes også, at efterreguleringen vedrører kommunens aktivitet i

et tidligere regnskabsår. Rigsrevisionen konstaterer, at usikkerhed om den beløbs-

mæssige størrelse af særligt efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet svækker

kommunernes mulighed for en hensigtsmæssig budget- og likviditetsstyring og ud-

fordrer kommunernes mulighed for at koble indtægter og udgifter for de forsikrede

ledige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2. Baggrund

2. I november 2008 indgik VK-regeringen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2009 en af-

tale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af det daværende beskæftigel-

sessystem. Formålet med reformen var overordnet at få flere ledige i varigt job frem mod

2020, styrke samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre og skabe økonomiske incitamen-

ter i kommunerne for at få ledige i job eller aktivering. Reformen trådte i kraft den 1. august

2009.

Med reformen blev den statslige del af beskæftigelsesindsatsen overdraget til kommunerne

og deres jobcentre (det enstrengede beskæftigelsessystem). Kommunerne overtog ansvaret

for og udgifterne forbundet med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige, herunder med-

finansiering af udgifterne til dagpenge pr. 1. januar 2010.

3. Kommunernes medfinansiering skal ifølge aftalen beregnes på baggrund af indberetnin-

ger fra a-kasser og jobcentre, og finansieringsmodellen er baseret på, at data og informatio-

ner er elektroniske. Det indgår yderligere i aftalen, at kommunerne har ansvaret for it-under-

støttelse af sagsbehandlingen i beskæftigelsesindsatsen.

Finansieringsmodellen består af 2 dele:



Medfinansieringsbidrag:

Det bidrag, som kommunerne betaler til staten til at medfinan-

siere dagpengene.

Beskæftigelsestilskud:

Det tilskud, som kommunerne får fra staten som kompensation

for deres udgifter forbundet med at medfinansiere dagpengene.

Lov nr. 478 af 12. juni 2009 om

ændring af lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. og

forskellige andre love.



Beskæftigelsestilskuddet kompenserer kommunernes udgifter samlet og er derfor ikke 1:1 i

forhold til den enkelte kommunes udgifter. Nogle kommuner modtager derfor et større tilskud

end deres udgifter til medfinansiering, mens andre kommuner ikke fuldt ud får dækket deres

udgifter.

4. Der er en række aktører involveret i et ledighedsforløb, hvor den ledige får udbetalt dag-

penge og får de tilbud om aktivering fra kommunen, som den ledige har krav på at modtage.

Aktørerne – staten, kommunerne og a-kasserne – skal sikre data om den ledige, og at pen-

gestrømmene er korrekte. Figur 1 viser sammenhængen mellem aktørerne i finansierings-

modellen vedrørende udbetaling af dagpenge til ledige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Figur 1. Aktører i finansieringsmodellen vedrørende udbetaling af dagpenge til ledige

Dagpengemodtager

Dagpenge

A-kasse

Tilbud om

aktivering

Kommune

Jobcenter

Refusion af

dagpenge

Medfinansieringsbidrag

Beskæftigelses-

ministeriet

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering (STAR)

Beskæftigelses-

tilskud

Økonomi- og

Indenrigsministeriet

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at der i finansieringsmodellen er en række aktører. Aktørerne har

hvert deres ansvar:



Økonomi- og Indenrigsministeriet forestår udregning og udbetaling af beskæftigelsestil-

skuddet til kommunerne.

Kommunerne har ansvaret for at beregne og opgøre medfinansieringsbidraget for de

forsikrede ledige. Det sker med udgangspunkt i jobcentrenes oplysninger om aktivering

og a-kassernes udbetalingsdata. Det er et lovkrav, at kommunerne skal kunne dokumen-

tere grundlaget for beregningen af medfinansieringen for hver enkelt ledig og sikre sig

adgang til data. Hver kommunes beregning af medfinansieringsbidrag sker via en it-løs-

ning, der er indkøbt hos en dataleverandør.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR) under Beskæftigelsesmi-

nisteriet udbetaler refusion til a-kasserne for deres udgifter til dagpenge og modtager

medfinansieringsbidrag fra kommunerne. STAR har desuden en tilsynsforpligtelse i for-

hold til medfinansieringen og ansvaret for tilsynet med a-kasserne.

A-kasserne er private virksomheder, der har ansvaret for at udbetale dagpenge til de le-

dige. A-kasserne modtager refusion fra STAR for deres udgifter til dagpenge og har an-

svaret for at indplacere de ledige i dagpengesystemet. A-kasserne skal levere udbeta-

lingsdata om de ledige, som er en del af de data, der danner grundlag for beregningen

af kommunernes medfinansieringsbidrag.



Den lediges indplacering i

dagpengesystemet

afhænger

bl.a. af antallet af arbejdstimer

i den seneste arbejdsperiode.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

5. Finansieringsmodellen omfatter et system til beregning af kommunernes medfinansiering,

hvor data skal være korrekte, for at afregningen med staten er korrekt, og for at grundlaget

for statens og kommunernes periodevise budgetopfølgning er retvisende. Vi har derfor lagt

vægt på, at aktørerne i modellen sikrer, at data er uden væsentlige fejl og mangler.

Beregning og afregning af medfinansieringsbidraget er fuldt it-understøttet. Dette gør og-

så, at datagrundlaget skal være uden væsentlige fejl og mangler. Det sikres bl.a. gennem

ekstern revision i kommuner og a-kasser og gennem it-revision af de 3 dataleverandørers

it-systemer. Vi har lagt vægt på, at Beskæftigelsesministeriet gennem sit tilsyn sikrer, at revi-

sionen af medfinansieringsordningen lever op til gældende regler, og at reglerne om revision

indeholder relevante krav.

Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets tidligere bekendtgørelse nr. 1317 af 14. decem-

ber 2012 og gældende bekendtgørelse nr. 123 af 29. januar 2014 om kommunernes med-

finansiering af dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til

de forsikrede ledige (herefter bekendtgørelsen om medfinansiering), at kommunen skal op-

gøre medfinansieringsbidraget ugentligt og afregne til staten månedligt. Vi har lagt vægt på,

om grundlaget for afregning mellem stat og kommuner er til stede, så bekendtgørelsen kan

overholdes. Herunder har vi lagt vægt på, at den månedlige afregning bør være retvisende

for perioden, da det har betydning for en retvisende budgetopfølgning.

Endelig har vi lagt vægt på kommunernes mulighed for en tilfredsstillende økonomistyring.

Forudsætningerne for dette fremgår af målbilledet for god kommunal økonomistyring, der

blev aftalt mellem KL og regeringen i økonomiaftalen for 2014. Målbilledet omhandler bl.a.

klare og realistiske budgetforudsætninger samt grundlag for hurtigt at reagere på mer- og

mindreforbrug. Økonomiaftalen var ikke trådt i kraft i 2013, som undersøgelsen omfatter. Det

er imidlertid vores opfattelse, at kommunerne også i 2013 og tidligere år havde behov for

god kommunal økonomistyring svarende til indholdet af målbilledet, herunder bl.a. mulighe-

den for en hensigtsmæssig opfølgning.

Metode

6. Vores undersøgelse af finansieringsmodellen er en systemrevision og bygger på inter-

views med Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og KL samt besøg i

8 udvalgte kommuner for at få eksempler på kommunernes erfaringer med modellen. Vi har

desuden gennemgået materiale og dokumenter fra ministerierne og kommunerne om mo-

dellen. Endelig har vi gennemgået revisionsberetninger fra 13 udvalgte a-kasser.

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.

I 2013 havde kommunerne 3

dataleverandører:



KMD



Medialogic



SKS Applikation Service.

KMD har opkøbt Medialogic i

2014.

Målbilledet

for god økonomi-

styring i kommunerne er et re-

sultat af en kortlægning af kom-

munernes økonomistyring. På

den baggrund er KL og rege-

ringen i økonomiaftalen for

2014 blevet enige om et mål-

billede, som skal sikre en ef-

fektiv resurseudnyttelse og un-

derstøtte det lokale styrings-

og beslutningsbehov med gen-

nemsigtighed.

De 8 udvalgte kommuner er:



Allerød

Frederikshavn

Herlev

Holstebro

Ishøj

Kolding

Lolland

Aalborg.

BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgrænsning

7. Undersøgelsen omfatter regnskabsåret 2013 og kommunale revisionsberetninger for 2012,

som var de senest tilgængelige på undersøgelsestidspunktet. I forhold til medfinansierings-

bidraget og STARs opfølgning herpå omfatter undersøgelsen data for hele 2013 og for pe-

rioden januar-juli 2014 for over en længere periode at vise udviklingen i forholdet mellem

beregningsgrundlaget for medfinansieringen og de udbetalte dagpenge.

Kommunernes medfinansieringsbidrag omfattede i 2013 dagpenge, uddannelsesydelse og

befordringsgodtgørelse, mens bidraget i 2014 omfatter dagpenge, midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse og befordringsgodtgørelse. Når vi i undersøgelsen taler om den kommunale

medfinansiering, vedrører det alene dagpenge, som i 2013 udgjorde 99,8 % af kommuner-

nes bidrag og i perioden januar-juli 2014 udgjorde 96,2 %. Undersøgelsen tager udgangs-

punkt i, at afregningen mellem staten og kommunerne af medfinansieringen er korrekt, og

at statens og kommunernes budgetopfølgning er retvisende.

Undersøgelsen omfatter også beskæftigelsestilskuddet, og om reguleringerne af tilskuddet

i forskellige budgetår har konsekvenser for den løbende økonomiske styring i kommunerne.

Den kommunale medfinansiering skal give kommunerne incitament til at få forsikrede ledige i

job, mens beskæftigelsestilskuddet skal understøtte den økonomiske bæredygtighed i kom-

munerne. Vi har ikke vurderet, om selve finansieringsmodellen er hensigtsmæssig, herunder

om modellen giver kommunerne incitament til at aktivere de forsikrede ledige, eller om den

understøtter den økonomiske bæredygtighed i kommunerne.

I undersøgelsen tager vi også udgangspunkt i, at data bør være uden fejl og mangler for at

kunne skabe sammenhæng i den løbende styring i kommunerne og sikre en korrekt afreg-

ning med staten. Når vi i undersøgelsen taler om fejl og mangler i data, er det ikke det sam-

me som, at den ledige ikke får aktiveringstilbud eller ikke får udbetalt dagpenge. I reglerne,

der regulerer området, er der mulighed for at korrigere data og dermed mulighed for at ef-

terregistrere data.

A-kasserne er medtaget i undersøgelsen med udgangspunkt i, at de skal indberette oplys-

ninger om den forsikrede ledige til beregning af medfinansieringen. Undersøgelsen omfat-

ter derudover ikke a-kasserne og deres ansvar for at udbetale dagpenge eller indplacere

de ledige i dagpengesystemet.

CPR-registret under Økonomi- og Indenrigsministeriet leverer bopælsdata til beregnings-

grundlaget for medfinansieringen. Undersøgelsen omfatter derudover ikke CPR-registret.

8. I kap. 2. Grundlaget for afregning af det kommunale medfinansieringsbidrag mellem stat

og kommuner behandler vi alene den kommunale medfinansiering. Vi har bl.a. undersøgt

Beskæftigelsesministeriets tilsyn med revisionen af ordningen om medfinansiering, om re-

visionen bliver udført, og hvilken revision ordningen er underlagt. Vi har også undersøgt, om

datagrundlaget for beregning og afregning af medfinansieringen er uden væsentlige fejl og

mangler.

Kap. 3. Statens og kommunernes budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende finansie-

ringsmodellen for dagpenge handler både om den kommunale medfinansiering og om be-

skæftigelsestilskuddet. Først har vi for medfinansieringsbidraget undersøgt konsekvenser-

ne af datagrundlagets kvalitet for staten og for kommunerne i relation til budgettering, op-

følgning og kontrol. Dernæst har vi undersøgt, hvordan beskæftigelsestilskuddet håndteres

i kommunerne.

9. Bilag 1 indeholder en uddybende beskrivelse af undersøgelsens metode. Bilag 2 inde-

holder en oversigt over a-kasser. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord

og begreber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

2. Grundlaget for afregning af det kommunale

medfinansieringsbidrag mellem stat og kommu-

ner

Undersøgelsen viser, at grundlaget for afregning af det kommunale medfinansierings-

bidrag mellem stat og kommuner ikke er helt tilfredsstillende.

Beregningen af den kommunale medfinansiering af dagpenge er fuldt it-understøt-

tet. En korrekt afregning forudsætter derfor, dels at it-systemerne fungerer korrekt,

dels at dataene, der ligger til grund for beregningen, er uden fejl og mangler.

Regelgrundlaget for revisionen af a-kasserne indeholder ikke krav om revision af a-

kassernes it-systemer, hvilket Rigsrevisionen ikke finder hensigtsmæssigt. Beskæf-

tigelsesministeriet er enig med Rigsrevisionen, og ministeriet vil indarbejde krav om

it-revision af a-kassernes systemer i den relevante bekendtgørelse med virkning fra

regnskabsåret 2015.

I 2013 er der foretaget en større korrektion i én a-kasses indberettede data til bereg-

ningsgrundlaget for 2010. Denne korrektion medvirker til, at beregningsgrundlaget

for kommunernes medfinansiering i 2013 er ca. 1,1 mia. kr. større end de udbetalte

dagpenge i 2013.

Derudover er der mangler i grundlaget for den månedlige beregning af medfinansie-

ringsbidraget i 2013. De udbetalte dagpenge afviger med mere end 15 % i 8 ud af

12 måneder i 2013 på grund af mangler i data fra a-kasserne. STAR har oplyst, at

de manglende data indlæses med forsinkelse. Rigsrevisionen konstaterer, at a-kas-

serne ikke til fulde efterlever lovkravet om månedligt at indberette data om de ledige.

Endvidere medfører det mangelfulde datagrundlag fra a-kasserne, at beregningen

af den enkelte måneds medfinansieringsbidrag ikke er retvisende, når der sammen-

holdes med periodens aktivitet. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

2.1. Revision af medfinansieringsordningen

10. Vi har undersøgt revisionen af medfinansieringsordningen, og om STAR fører et tilfreds-

stillende tilsyn med revisorerne i relation til ordningen.

Beregningen af det kommunale medfinansieringsbidrag er fuldt it-understøttet. Tilsynet med

og kontrollen – herunder revisionen – af aktørerne, der har ansvaret for datagrundlaget i mo-

dellen, og deres systemer er derfor væsentligt for at imødegå fejl i datagrundlaget. Revisio-

nen af medfinansieringsordningen skal leve op til gældende regler, og reglerne for revisionen

skal indeholde relevante krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

Reglerne for revision i kommu-

nerne er fastsat i bekendtgørel-

se nr. 868 af 3. juli 2014 om

kommunernes budget- og regn-

skabsvæsen, revision mv.

Revision af medfinansieringen i kommunerne

11. Det fremgår af bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revi-

sion mv., at kommunens regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret

revisor. Rigsrevisionen fører i henhold til rigsrevisorloven tilsyn med, om revisionen af kom-

munerne sker på betryggende vis og i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.

12. I relation til medfinansieringen skal kommunens revisor undersøge, om kommunens

sagsbehandling har en tilfredsstillende kvalitet. Revisionen skal derigennem bidrage til at

sikre, at kommunens data til beregning af medfinansieringsbidraget (kommunens registre-

ringer om aktivering af de ledige) er uden væsentlige fejl og mangler.

Fejl i kommunernes sagsbehandling kan være med eller uden refusionsmæssig betydning

(enten for meget eller for lidt modtaget refusion). Hvis kommunens revisor eller kommunen

selv finder fejl, der har betydning for kommunens refusion, skal beløbet berigtiges over for

staten. Fejl med refusionsmæssig betydning påvirker beregningsgrundlaget for den kommu-

nale medfinansiering.

13. De kommunale revisorer afrapporterer hvert år de væsentligste resultater fra deres re-

vision i en revisionsberetning. Vores gennemgang af de 8 besøgte kommuners revisions-

beretninger om regnskabsåret 2012 viste, at 7 af de 8 kommuners revisorer havde udvalgt

området til revision. I det ene tilfælde, hvor revision af området var fravalgt, begrundede

kommunens revisor det med, at der ikke blev konstateret fejl i forbindelse med gennem-

gangen af personsager ved revisionen året før, og at der ikke var sket væsentlige ændrin-

ger i hverken lovgivningen eller kommunens forretningsgange på området.

I 3 kommuner fandt kommunernes revisorer ingen fejl i sagsbehandlingen af forsikrede le-

dige, og i 2 kommuner fandt revisorerne kun fejl uden refusionsmæssig betydning. I de 2

sidste kommuner fandt den ene kommunes revisor 6 fejl med refusionsmæssig betydning i

30 udtagne sager, og den anden kommunes revisor fandt 2 tilsvarende fejl i 3 udtagne sa-

ger. I begge kommuner var fejlene rettet i henhold til reglerne.

Vores gennemgang af revisionsberetningerne viste, at 1 kommunes revisor konkluderede,

at området generelt ikke blev administreret i overensstemmelse med reglerne. Revisions-

bemærkningen skyldtes bl.a. 6 fundne fejl med refusionsmæssig betydning, der alle ved-

rørte manglende overholdelse af rettidighed.

I de 2 kommuner, hvor revisor fandt fejl med refusionsmæssig betydning, vedrørte alle fej-

lene manglende overholdelse af rettidighed, fx at kommunen ikke inden for en regelsat frist

havde tilbudt den ledige aktivering. Undersøgelsen har dog vist, at manglende overholdel-

se af rettidighed fra og med regnskabsåret 2013 ikke medfører en økonomisk sanktion for

kommunen. Denne type fejl har dermed ikke længere refusionsmæssig betydning og med-

fører derfor ikke længere fejl i datagrundlaget for beregning af medfinansieringen.

14. STAR følger op på revisionen i kommunerne som et led i sit tilsyn. Undersøgelsen har

vist, at styrelsen har faste procedurer for tilsynet og – som påkrævet – følger op på revisio-

nen af hver kommune. Derudover udarbejder styrelsen årligt en samlet rapport om resulta-

ter fra sin gennemgang af de kommunale revisionsberetninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

Revision af dataleverandørernes it-systemer

15. Bekendtgørelsen om medfinansiering stiller krav om, at der skal foreligge en revisorer-

klæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende sy-

stem- og datasikkerhed. Revisorerklæringen skal også omfatte, at de interne kontroller i

systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner og be-

regning af medfinansieringsbidraget i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

Den uafhængige revisorerklæring skal udarbejdes hvert år og i forbindelse med væsentlige

ændringer af den digitale løsning eller i kravene til behandling af oplysninger.

Der skal dermed foreligge en it-erklæring for hvert af de 3 dataleverandørers it-system. Un-

dersøgelsen har vist, at der foreligger erklæringer om it-revision af de 3 dataleverandørers

it-systemer. Erklæringerne er i overensstemmelse med gældende standarder og er afgivet

uden forbehold. De kommunale revisorer indhenter disse erklæringer som revisionsbevis.

Revision i a-kasserne

16. A-kasserne er underlagt ekstern revision, herunder kontrol af registreringer på baggrund

af sagsbehandlingen og en vurdering af forretningsgangene. Revisionen af a-kasserne skal

udføres af en statsautoriseret revisor og indbefatte selve a-kassens virksomhed og sags-

behandling i forbindelse med udbetaling af dagpenge.

17. STAR har ansvaret for tilsynet med revisionen af a-kasserne. Vi konstaterede ved vo-

res revision, at styrelsen har faste og kendte procedurer for tilsynet, og at styrelsen årligt

gennemgår og behandler revisionsberetningerne for hver a-kasse. STARs gennemgang af

a-kassernes revisionsberetninger for 2012 viste, at alle a-kassers regnskaber var afgivet

uden forbehold eller supplerende oplysninger.

18. Det er en forudsætning for en korrekt beregning af kommunernes medfinansieringsbi-

drag, at it-systemerne fungerer korrekt. Bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a-

kasser indeholder krav om revision af it-sikkerhed, men ikke krav om it-revision af a-kas-

sernes egne systemer. STAR har ved revisionen oplyst, at bekendtgørelsen er under op-

datering, og at styrelsen i den forbindelse vil indarbejde et krav om it-revision af a-kasser-

nes egne it-systemer. Styrelsen forventer, at kravet vil gælde fra og med regnskabsåret

2015.

Resultater

19. Undersøgelsen viser, at revisor i 7 ud af de 8 kommuner ikke havde bemærkninger til

kommunens administration af området forsikrede ledige. 1 kommunes revisor vurderede,

at området generelt ikke blev administreret efter gældende regler, bl.a. på grund af mang-

lende rettidighed i kommunens sagsbehandling. De kommunale revisorer fandt fejl med re-

fusionsmæssig betydning i 2 kommuners sagsbehandling på området. Alle fejlene vedrørte

manglende overholdelse af rettidighed. Denne type fejl har fra regnskabsåret 2013 ikke læn-

gere refusionsmæssig betydning og dermed heller ikke betydning for beregningsgrundla-

get for den kommunale medfinansiering.

Undersøgelsen viser også, at STAR fører tilsyn med revisionen af kommunerne og a-kas-

serne i relation til medfinansieringsordningen, og at styrelsens generelle tilsyn er tilrettelagt

og udføres efter faste procedurer.

Endelig viser undersøgelsen, at der ikke er krav om it-revision af a-kassernes egne syste-

mer. STAR har oplyst, at styrelsen vil stille krav om it-revision af a-kassernes egne it-syste-

mer i den relevante bekendtgørelse, og at kravet forventes at gælde fra 2015.

Reglerne for revision af a-kas-

serne er fastsat i bekendtgørel-

se nr. 1142 af 3. september

2010 om revision af de aner-

kendte a-kasser og bekendtgø-

relse nr. 370 af 28. april 2011

om tilsynet med de anerkendte

arbejdsløshedskassers admini-

stration.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

2.2. Datagrundlaget for beregning af den kommunale medfinansiering

20. Vi har undersøgt, om der indgår korrekte data i beregningen af den kommunale medfi-

nansiering. Beregningen er fuldt ud it-understøttet, og det er derfor en forudsætning for en

korrekt beregning, at datagrundlaget er korrekt. I processen indgår mange aktører og for-

skellige it-systemer, der tilsammen skal sikre et korrekt grundlag for beregningen.

Mange aktører bidrager til beregning af kommunernes medfinansiering af dagpenge

21. Beregningen af den kommunale medfinansiering sker med udgangspunkt i en række

data fra stat, kommuner og a-kasser. Figur 2 viser, hvilke informationer der samles for at

kunne beregne medfinansieringen, og hvilke aktører der er ansvarlige for at indsamle og

registrere informationerne.

Figur 2. Dataflowet for den kommunale medfinansiering af dagpenge

A-kasser

Data om dagpenge-

modtager (a-kassernes

it-systemer)

Kommuner

Data om aktivering

(kommunale it-systemer)

CPR-registret

Bopælsoplysninger

Beregning af medfinansiering

(data til kommunale dataleverandører)

Bogføringsdata til

kommuner

Bogføringsdata til STAR

Betalingsdata til

Socialministeriet/

OBS-konti

OBS-konti er de enkelte kommuners separate afregningskonto i Offentlig BetalingsSystem (OBS),

der anvendes som platform under StatensKoncernBetalinger (SKB), når staten foretager afregninger

mellem stat og kommuner.

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at beregningsgrundlaget for kommunernes medfinansieringsbidrag

er data fra a-kasser og kommuner med hver deres it-systemer og data fra CPR-registret.

Bidragets størrelse afhænger dels af de lediges aktivering, som fremgår af kommunernes

egne data, dels af de lediges indplacering i dagpengesystemet i den pågældende måned,

som fremgår af a-kassernes data, og endelig af bopælsoplysninger, der leveres af CPR-

registret.

Det fremgår også af figuren, at resultatet af beregningen sendes til henholdsvis kommuner-

ne, STAR og Socialministeriet. Kommunerne og STAR modtager bogføringsdata til brug

for regnskabet, mens Socialministeriet modtager betalingsdata om det beløb, som trækkes

på kommunens bankkonto (OBS-konto).

I den gældende bekendtgørel-

se om medfinansiering fra den

29. januar 2014 har a-kasser-

ne og kommunerne mulighed

for at efterregulere data i 3 år. I

bekendtgørelsen gældende for

regnskabsåret 2013 havde a-

kasserne og kommunerne mu-

lighed for at efterregulere data

i 5 år.

Fejl og mangler i datagrundlaget for beregning af medfinansiering

22. En korrekt månedlig beregning af kommunernes medfinansieringsbidrag forudsætter,

at beregningen i den pågældende periode er baseret på data uden fejl og mangler fra a-

kasser, kommuner og CPR-registret. Fejl forstås som ukorrekte data, der bliver indlæst, og

som i udgangspunktet skal genindlæses i it-systemerne efter fejlretning. Mangler forstås

som ufuldstændige oplysninger, hvor dele af datagrundlaget for beregningen ikke er ind-

læst i it-systemerne. Såvel fejl som mangler ved data kan indberettes og korrigeres efter-

følgende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

23. Undersøgelsen har vist, at der kan opstå fejl i datagrundlaget som følge af forkerte re-

gistreringer i forbindelse med kommunernes og a-kassernes sagsbehandling af dagpenge-

modtageren. Både kommunerne og a-kasserne er underlagt ekstern revision, herunder re-

vision af kvaliteten af sagsbehandlingen. Kommunernes eksterne revisorer vurderede ge-

nerelt, at området forsikrede ledige blev administreret i overensstemmelse med reglerne.

24. Ud over fejl som følge af forkerte registreringer i sagsbehandlingssystemerne, som leve-

rer data til beregning af medfinansieringen, kan der være fejl i behandlingen af data i syste-

merne. Rigsrevisionen fandt i 3 tilfælde fejl i datagrundlaget for beregning af medfinansie-

ringsbidraget.

I det ene tilfælde blev der i perioden medio november 2012 - medio marts 2013 i et vist om-

fang på grund af systemfejl fremsendt fejlbehæftede data til a-kasserne om lediges rådig-

hed. Fejlen berørte 57 kommuner. Sagen er omtalt i beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2013 (nr. 28/2013), jf. pkt. 169.

I det andet tilfælde blev der i juli 2013 foretaget en større korrektion end normalt af data-

grundlaget for den kommunale medfinansiering. En af de kommunale dataleverandører op-

lyste i et servicebrev til kommunerne, at korrektionen vedrørte a-kasse-transaktioner fra

2010. Det beløbsmæssige omfang fremgår ikke, men fejlen har medvirket til, at det sam-

lede beregningsgrundlag for kommunernes medfinansiering i 2013 er ca. 1,1 mia. kr. stør-

re end udbetalingerne af dagpenge i 2013.

I det tredje tilfælde blev der i maj 2014 konstateret fejl i beregningsgrundlaget for den kom-

munale medfinansiering for april måned samme år. STAR har oplyst, at beregningen var

forkert i en beløbsmæssig størrelse af ca. 800-900 mio. kr., og at fejlen opstod hos en kom-

munal dataleverandør og kunne henføres til overførslen af data mellem a-kasserne og job-

centrene. STAR meddelte på den baggrund kommunerne, at alle kommuners medfinansie-

ringsbidrag for april måned 2014 ville blive genberegnet. Både fejlretning og genberegning

af medfinansieringen blev udført hurtigt primo maj 2014.

25. Undersøgelsen har vist, at både kommunerne og STAR jævnligt konstaterer mangler i

indlæsningen af data fra én eller flere af de i alt 27 a-kasser til beregningen af medfinansie-

ringen. Beregningen sker på månedsbasis, og figur 3 viser forskellen mellem det indberet-

tede beregningsgrundlag for kommunernes medfinansieringsbidrag og de dagpenge, som

er blevet udbetalt af a-kasserne i den pågældende måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

Figur 3. Udbetalte dagpenge og beregningsgrundlaget for medfinansieringen i perioden januar 2013 - juli 2014

(Mio. kr.)

2.750

2.500

2.250

2.000

1.750

1.500

1.250

1.000

750

500

250

942

1.242

2.412

2.580

Udbetalte dagpenge

Beregningsgrundlag for medfinansiering

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af figur 3, at der i perioden januar 2013 - juli 2014 løbende var differencer mel-

lem de udbetalte dagpenge og beregningsgrundlaget for medfinansieringen. Differencerne

betyder, at beløbet, der lægges til grund for beregningen af kommunernes medfinansiering,

er højere eller lavere end de dagpenge, a-kasserne udbetaler. Dermed er afregningen mel-

lem staten og kommunerne ikke retvisende for perioden.

Det fremgår videre af figuren, at beregningsgrundlaget for medfinansieringsbidraget svinger

fra ca. 2.580 mio. kr. i februar 2013 til ca. 942 mio. kr. i juni 2013. Det fremgår også, at a-kas-

sernes udbetalinger af dagpenge svinger fra ca. 2.412 mio. kr. i januar 2013 til ca. 1.242 mio.

kr. i maj 2014.

26. Undersøgelsen har vist, at beregningsgrundlaget for medfinansieringsbidraget afveg

mere end 15 % i 8 ud af 12 måneder i 2013 i forhold til de udbetalte dagpenge. I perioden

januar-juli 2014 afveg beregningsgrundlaget for medfinansieringsbidraget mere end 15 % i

2 ud af 7 måneder.

27. Undersøgelsen har vist, at a-kassernes udbetalinger af dagpenge og det beløb, som ind-

gik i medfinansieringsberegningen, i maj 2013 ikke stemte overens hos 23 ud af 27 a-kas-

ser. Endvidere er beregningsgrundlaget for det kommunale medfinansieringsbidrag i nogle

måneder af 2013 og 2014 tæt på nul for en række af a-kasserne. Det kan skyldes, at disse

a-kasser ikke har indberettet data om de ledige i de pågældende måneder, hvilket imidlertid

er et krav ifølge bekendtgørelsen om medfinansiering. Det kan også skyldes, at a-kassernes

indberetninger er blevet afvist som følge af fx forkert formatering.

28. STAR har oplyst, at a-kasserne indberetter de manglende data i de efterfølgende måne-

der. Ifølge STAR betyder det, at forskellen mellem a-kassernes udbetalinger af dagpenge og

beløbet, der lægges til grund for beregningen af medfinansieringsbidraget, vil blive udlignet

over en længere periode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

Figur 4 sammenholder de akkumulerede udbetalinger fra a-kasserne med det akkumulerede

beløb, som indgår i beregningen af medfinansieringsbidrag for hele 2013 og de 7 første må-

neder af 2014 for alle a-kasser.

Figur 4. Akkumulerede beløb i perioden januar 2013 - juli 2014

(Mio. kr.)

22.500

20.000

17.500

15.000

12.500

10.000

10.027

10.629

19.574

20.668

7.500

5.000

2.500

Udbetalte dagpenge i 2013

Beregningsgrundlag for medfinansiering i 2013

Udbetalte dagpenge i 2014

Beregningsgrundlag for medfinansiering i 2014

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af figur 4, at der er en vis grad af overensstemmelse mellem de akkumulerede

udbetalinger af dagpenge og det akkumulerede beregningsgrundlag for medfinansierings-

bidraget. Undersøgelsen viser imidlertid, at der er en tydelig difference mellem de akkumu-

lerede udbetalinger og det akkumulerede beregningsgrundlag for medfinansieringen fra juli

2013 til december 2013. Denne difference kan delvist tilskrives den nævnte korrektion af da-

ta fra 2010, som medfører, at beregningsgrundlaget for det kommunale medfinansieringsbi-

drag er 1.094 mio. kr. større end de akkumulerede udbetalinger fra a-kasserne i december

2013.

Det fremgår også af figuren, at der er en vis grad af overensstemmelse mellem de akkumu-

lerede beløb i 2014. Undersøgelsen viser dog, at det akkumulerede beløb for udbetalte dag-

penge er 602 mio. kr. større end beregningsgrundlaget for medfinansieringen i juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

29. Figur 5 viser de akkumulerede differencer mellem a-kassernes udbetalinger af dagpen-

ge og beregningsgrundlaget for den kommunale medfinansiering.

Figur 5. Akkumulerede differencer mellem a-kassernes udbetalinger og beregningsgrundlaget for medfinansieringen i perioden

januar 2013 - juli 2014

(Mio. kr.)

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

-200

-400

-600

-800

÷335

÷278

÷255

379

316

÷75

÷200

÷302

÷549

÷602

437

833

1.182

1.094

786

824

841

2013

2014

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af figur 5, at differencen mellem a-kassernes udbetalinger og beregningsgrund-

laget for medfinansieringen i januar 2013 var ÷335 mio. kr. Dvs. at kommunernes medfinan-

siering var 335 mio. kr. lavere, end den skulle have været ud fra udbetalingerne af dagpenge.

I resten af 2013 – bortset fra april og juni – viser den akkumulerede difference, at beregnings-

grundlaget for medfinansieringen var større end a-kassernes udbetalinger af dagpenge. Ved

udgangen af december 2013 var der en akkumuleret difference på 1.094 mio. kr.

Det fremgår også af figuren, at differencen i juli 2014 mellem de akkumulerede beløb var

÷602 mio. kr. Det betyder, at de akkumulerede udbetalinger af dagpenge er højere end be-

regningsgrundlaget for medfinansieringen, hvilket er tilfældet i 6 ud af de 7 undersøgte må-

neder af 2014.

Resultater

30. Undersøgelsen viser, at beregningen af kommunernes medfinansieringsbidrag er et kom-

plekst system, der inkluderer flere aktører og forskellige it-systemer.

Undersøgelsen viser videre, at der hver måned er uoverensstemmelse mellem a-kasser-

nes dagpengeudbetalinger og de data fra a-kasserne, der lægges til grund for beregningen

af medfinansieringen. Uoverensstemmelserne skyldes fejl og mangler i de data, der ligger

til grund for beregningen af medfinansieringsbidraget. STAR har hertil oplyst, at fejl og mang-

ler ved data korrigeres og indlæses med forsinkelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDLAGET FOR AFREGNING AF DET KOMMUNALE MEDFINANSIERINGSBIDRAG MELLEM STAT OG

KOMMUNER

Bekendtgørelsen om medfinansiering indeholder krav om månedligt at indberette data om de

ledige. Undersøgelsen har vist, at a-kasserne ikke fuldt ud efterlever dette krav, idet grund-

laget for den månedlige beregning af medfinansieringsbidraget i 2013 afviger fra de udbe-

talte dagpenge med mere end 15 % i 8 ud af 12 måneder på grund af mangler i data fra a-

kasserne.

Endelig viser undersøgelsen, at det akkumulerede beregningsgrundlag for medfinansierin-

gen i 2013 er 1.094 mio. kr. højere end de udbetalinger af dagpenge, som a-kasserne søg-

te refusion for i 2013. Afvigelsen skyldes i nogen grad en fejl i datagrundlaget fra 2010, som

blev rettet med virkning i juli 2013. Udbetalingerne af dagpenge fra januar 2014 til og med

juli 2014 er 662 mio. kr. større end det beregningsgrundlag, der lægges til grund for kommu-

nernes medfinansiering i samme periode.

Disse uoverensstemmelser betyder, at beregningsgrundlaget for medfinansiering for de en-

kelte måneder ikke modsvarer det, a-kasserne udbetaler i dagpenge til de ledige. Dermed

er afregningen mellem staten og kommunerne ikke retvisende for perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

3. Statens og kommunernes budgettering,

opfølgning og kontrol vedrørende finansierings-

modellen for arbejdsløshedsdagpenge

Undersøgelsen viser, at finansieringsmodellen medfører uhensigtsmæssige konse-

kvenser for statens og særligt kommunernes mulighed for budgettering, opfølgning

og kontrol vedrørende økonomien for forsikrede ledige.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der er store udsving i den periode-

vise afregning af medfinansieringen mellem stat og kommuner. Det medfører bl.a.

tilsvarende udsving i likviditetsvirkningen for stat og kommuner i perioden. Konse-

kvensen for kommunerne er, at deres mulighed for at foretage en hensigtsmæssig

økonomiopfølgning på medfinansieringen vanskeliggøres.

Beskæftigelsesministeriet overvåger den løbende udvikling i a-kassernes udbetalte

dagpenge og beregningsgrundlaget for den kommunale medfinansiering af dagpen-

ge. Ministeriet har dermed viden om de væsentlige differencer mellem det månedlige

udbetalte dagpengebeløb og beregningsgrundlaget for medfinansieringen. På trods

af dette henvendte ministeriet sig først i december 2013 til 3 af de 27 a-kasser og

henstillede dem om at indlæse data til medfinansieringsberegningen for at opnå et

retvisende årsregnskab for medfinansieringen. I perioden januar-juli 2014 kontakte-

de ministeriet 2 a-kasser på baggrund af manglende data til medfinansieringsbereg-

ningen af dagpenge. Rigsrevisionen finder, at Beskæftigelsesministeriets opfølgning

ikke har været tilstrækkelig.

Undersøgelsen viser, at kommunerne har udfordringer med at budgettere det ende-

lige beskæftigelsestilskud med en tilstrækkelig sikkerhed. Det skyldes primært efterre-

guleringen af tilskuddet fra året før. En kommune kan ikke beregne, i hvilket beløbs-

mæssigt omfang den vil blive reguleret positivt eller negativt. Rigsrevisionen konsta-

terer videre, at beskæftigelsestilskuddet – herunder tidsmæssige forskydninger og

usikkerhed om beskæftigelsestilskuddets endelige størrelse – udfordrer kommuner-

nes mulighed for en tæt kobling mellem indtægter og udgifter for de forsikrede ledige.

Det påvirker kommunens økonomistyring uhensigtsmæssigt.

3.1. Kommunernes budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende den kom-

munale medfinansiering

31. Med udgangspunkt i kommunebesøgene har vi undersøgt, hvordan budgetlægningen,

opfølgningen og kontrollen vedrørende medfinansieringen af dagpenge er tilrettelagt. På

denne baggrund har vi vurderet, om finansieringsmodellen har uhensigtsmæssige konse-

kvenser for budgettering, opfølgning og kontrol i kommunerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

KL og regeringens målbillede for god økonomistyring omfatter bl.a., at kommunernes bud-

getter skal indeholde klare og realistiske budgetforudsætninger inden for de definerede øko-

nomiske rammer, og med afsæt i områdets styringsbehov periodiseres budgetterne med sty-

ringsrelevant frekvens og detaljeringsniveau. Målbilledet omfatter desuden, at kommuner-

nes opfølgning indeholder viden om udviklingen i økonomi og aktivitet, så der er grundlag

for at opdage og reagere hurtigt på mer- og mindreforbrug.

Kommunernes budgettering af medfinansieringsbidraget

32. Kommunerne i undersøgelsen har oplyst, at budgetteringen for medfinansieringen af

dagpenge sker med udgangspunkt i jobcentrets lokale skøn. Til grund for jobcentrets skøn

ligger historiske data, forventninger til den lokale ledighedsudvikling, et skøn over antallet

af forsikrede ledige og brug af aktivering.

Til at understøtte jobcentrets budgetskøn anvender kommunerne en række værktøjer, og

undersøgelsen har vist, at kommunerne bl.a. bruger Beskæftigelsesministeriets portaler

effektivindsats.dk og jobindsats.dk samt oplysninger fra beskæftigelsesregionen

KL’s

budgetvejledningsmaterialer. Fastlæggelse af budgettet for de lediges dagpenge har på

denne baggrund udgangspunkt i antallet af forsikrede ledige og fordelingen på de forskel-

lige satser for den kommunale medfinansiering.

De besøgte kommuner har oplyst, at budgetteringen af medfinansieringsbidraget for de

forsikrede ledige ikke adskiller sig fra det øvrige beskæftigelsesområde i kompleksitet.

Kommunernes opfølgning på og kontrol af medfinansieringsbidraget

33. Med reformen af beskæftigelsesindsatsen har kommunerne fået ansvaret for de forsik-

rede lediges aktivering. Med dette ansvar følger opgaven med at sikre beregningsgrundla-

get for medfinansieringsbidraget og ansvaret for, at medfinansieringsbidraget afregnes over

for staten.

34. Medfinansieringsordningen adskiller sig fra de øvrige ansvarsområder i kommunerne

ved, at opgaverne med at indplacere de ledige i dagpengesystemet og med at udbetale dag-

pengene er placeret hos a-kasserne. Kommunerne har brug for retvisende data for perioden

fra a-kasserne for at kunne få et samlet overblik over udgifterne og afregne medfinansierings-

bidraget korrekt med staten. Derfor er det vigtigt, at data fra a-kasserne er uden væsent-

lige fejl og mangler, og at kommunerne har indsigt i a-kassernes data, der ligger til grund for

beregningen af medfinansieringen.

Opfølgning

35. Undersøgelsen har vist, at det mangelfulde datagrundlag for beregningen af medfinan-

sieringsbidraget betyder, at der ikke kan foretages korrekt afregning af medfinansieringsbi-

draget for den pågældende periode. Desuden kan der opstå betydelige periodemæssige for-

skydninger, når de manglende data indlæses efterfølgende. Boks 2 viser et eksempel på

en kommune, som oplevede periodemæssige forskydninger.

Effektivindsats.dk

er en it-

service, der giver kommunerne

et overblik over økonomien på

beskæftigelsesområdet. Hjem-

mesiden henvender sig til kom-

munernes økonomimedarbej-

dere og jobcentermedarbejdere,

der arbejder med planlægning

og budgettering på beskæfti-

gelsesområdet.

Jobindsats.dk

er en internet-

portal, som løbende bliver op-

dateret med de nyeste tal for

beskæftigelsesindsatsen, her-

under også med data om dag-

pengemodtagere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

BOKS 2. EKSEMPEL PÅ PERIODEMÆSSIGE FORSKYDNINGER I EN KOMMUNE

Alle kommuner modtager månedligt en oversigt fordelt på a-kasser over den beløbsmæssige afregning af medfinansiering pr. måned.

Oversigten her viser udsving i den summerede afregning mellem månederne i 2013. Eksemplet er fra Kolding Kommune.

Beløbsmæssig afregning af medfinansiering fordelt på a-kasser i 2013 for Kolding Kommune

(1.000 kr.)

A-kasse 1

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

I alt

247

167

175

158

164

169

106

163

214

175

183

2.017

A-kasse 2

175

235

171

207

185

117

177

155

233

227

157

2.135

A-kasse 3

13.075

3.794

247

12.828

2.294

2.485

2.875

4.374

41.972

A-kasse 4

1.364

746

941

788

674

851

633

598

801

662

560

715

9.333

A-kasse 5

547

271

474

268

288

236

395

351

292

192

190

3.504

A-kasse 6

1.167

937

864

980

934

1.027

728

702

1.669

794

784

10.586

A-kasse 7

1.014

823

769

926

786

753

547

566

671

571

518

395

8.339

A-kasse 8-27

I alt

15.960

26.492

16.929

16.515

12.298

8.112

27.011

12.537

11.013

14.381

13.097

15.352

189.697

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Kolding Kommune.

Det fremgår af eksemplet, at Kolding Kommune oplevede udsving, fx mellem januar, hvor der blev afregnet ca. 16 mio. kr., og februar,

hvor der blev afregnet ca. 26,5 mio. kr. Det fremgår også af oversigten, at der er udsving mellem maj, juni og juli måned.

Oversigten viser også, at der i nogle måneder slet ikke er indberettet data fra en række a-kasser. Fx er der for a-kasse 3 ikke indberet-

tet data i januar, maj, juni og september 2013.

36. Bekendtgørelsen om medfinansiering fastlægger, at kommunerne skal opgøre bidraget

ugentligt og afregne til staten månedligt. Finansieringsmodellens opbygning betyder, at sta-

ten automatisk hæver medfinansieringsbidraget på kommunens konto. Mangler ved data fra

a-kasserne bevirker imidlertid, at medfinansieringsbidraget for den pågældende måned ikke

svarer til kommunens egne registreringer af periodens aktivitet (antal forsikrede ledige og

aktiveringsindsatsen).

Det mangelfulde datagrundlag har for det første den konsekvens, at kommunens afregning

med staten ikke er korrekt for perioden. For det andet vanskeliggør manglende data i bereg-

ningsgrundlaget kommunernes mulighed for god økonomistyring på området, herunder at

kunne foretage en hensigtsmæssig budgetopfølgning på økonomien for medfinansieringen

af dagpenge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Kontrol

37. Kommunerne har ansvaret for at dokumentere beregningsgrundlaget for medfinansierin-

gen, jf. bekendtgørelsen om medfinansiering.

38. Undersøgelsen har vist, at de 8 besøgte kommuner modtager a-kassernes udbetalings-

data via kommunens dataleverandør. Undersøgelsen har også vist, at kommunernes mulig-

hed for at føre direkte kontrol varierer afhængigt af den valgte dataleverandør og det indkøb-

te it-system. 4 af de 8 kommuner har oplyst, at de har vanskeligt ved at kontrollere medfi-

nansieringsberegningen på baggrund af de oplysninger, de modtager fra deres dataleve-

randør. Der er her tale om den samme dataleverandør. Dataleverandøren sender hver må-

ned periodeoplysninger om de enkelte dagpengemodtagere i billedfiler på op mod 1.000 si-

der, hvor en dagpengemodtager kan fremgå flere gange af det samme datasæt. Store da-

tasæt sendt som billedfiler kan i praksis ikke anvendes til at foretage kontrol, fx vil en stik-

prøvevis efterprøvning af, om beregningsgrundlaget for medfinansieringen er korrekt, kræ-

ve en manuel gennemgang af datasættet pr. dagpengemodtager.

Undersøgelsen har dog vist, at de pågældende kommuner har mulighed for at tilkøbe op-

lysninger i et format, hvor a-kassernes udbetalingsoplysninger om de enkelte dagpenge-

modtagere kan søges og findes elektronisk. Frederikshavn Kommune har foretaget et så-

dant tilkøb og har dermed adgang til det datagrundlag, a-kasserne indberetter til bereg-

ning af medfinansieringen. Ikke alle de besøgte kommuner havde kendskab til denne mu-

lighed.

39. Ved revisionen i STAR konstaterede vi, at STAR hver måned til udgangen af 2013 mod-

tog oplysninger på registrantniveau om det datagrundlag (herunder oplysninger om udbe-

talte dagpenge), som medgik i kommunernes beregning af medfinansieringsbidrag. STAR

var ikke forpligtet til at stille dette datagrundlag til rådighed for kommunerne, fordi kommu-

nerne har ansvaret for dokumentation af beregningsgrundlaget for medfinansieringsbidra-

get. I henhold til den nugældende bekendtgørelse om medfinansiering modtager STAR ik-

ke længere data på registrantniveau.

Resultater

40. Undersøgelsen viser, at finansieringsmodellen ikke har utilsigtede, negative konsekven-

ser for kommunernes mulighed for at budgettere medfinansieringsbidraget. Derimod har

kommunerne udfordringer i deres budgetopfølgning.

Kommunerne skal ifølge bekendtgørelsen afregne medfinansieringsbidraget til staten må-

nedligt. Manglerne ved datagrundlaget for beregning af kommunernes medfinansieringsbi-

drag betyder, at kommunernes afregning med staten ikke er retvisende for perioden. Sam-

tidig vanskeliggør manglerne kommunernes mulighed for at foretage en tilstrækkelig bud-

getopfølgning for perioden, idet medfinansieringsbidraget for den pågældende måned ikke

svarer til kommunens egne registreringer af månedens aktivitet. Endelig kan der opstå be-

tydelige periodemæssige forskydninger, når manglende data indlæses med forsinkelse.

Endelig viser undersøgelsen, at kommunernes mulighed for at føre direkte kontrol med da-

ta fra medfinansieringsberegningen bl.a. afhænger af den enkelte kommunes valg af data-

leverandør og det indkøbte system. Ikke alle kommuner i undersøgelsen havde kendskab

til, hvilke muligheder de har for at få indsigt i datagrundlaget for a-kassernes indberetning

til beregning af medfinansieringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

3.2. Statens budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende den kommunale

medfinansiering

41. Vi har undersøgt, om finansieringsmodellen har konsekvenser for STARs mulighed for

budgettering, opfølgning og kontrol vedrørende den kommunale medfinansiering.

STARs budgettering

42. STAR har oplyst, at styrelsen budgetterer medfinansieringen med udgangspunkt i et

skøn over den forventede ledighed og antallet af aktiverede dagpengemodtagere. Skønnet

over den forventede ledighed baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomi-

ske redegørelser. STARs budgettering er videre baseret på styrelsens skøn over antallet

af aktiverede ledige på baggrund af data indsamlet via Jobindsats.dk, regnskabstal fra kom-

munerne, data for refusion til a-kasserne og ledighedsdata fra a-kasserne.

STARs opfølgning og kontrol

43. STAR overvåger de beløb, der lægges til grund for den månedlige udbetaling af refusion

til a-kasserne, og styrelsen modtager alle oplysninger om de beløb, der lægges til grund for

beregningen af kommunernes medfinansieringsbidrag. STAR sammenholder de 2 datasæt

for at kontrollere sammenhængen mellem a-kassernes refusionsberettigede udbetalinger af

dagpenge og beregningsgrundlaget for medfinansieringsbidraget.

44. Afvigelserne for de månedlige totaler overskred 15 % i 8 ud af 12 måneder i 2013. De-

suden var der blandt de enkelte a-kasser dels perioder med afvigelser, der markant over-

skrider 15 %, dels perioder uden indlæste data til beregningsgrundlaget for medfinansierin-

gen.

STAR vurderer, at disse afvigelser primært skyldes, at a-kasserne ofte indlæser data for

sent, men at det også kan ske, at data bliver afvist af den kommunale dataleverandør, hvor-

med data ikke indgår i beregningsgrundlaget for medfinansieringen.

STAR har oplyst, at styrelsen har fokus på de periodevise afvigelser mellem a-kassernes

refusionsberettigede udbetalingsgrundlag og beregningsgrundlaget for medfinansieringsbi-

draget. Styrelsen anvender 15 % som pejlemærke for afvigelserne til at bidrage til at skabe

et hurtigt overblik over månedsopgørelsen. Pejlemærket er ikke en fast udsvingsgrænse.

Styrelsen sammenligner ud fra en konkret væsentlighedsvurdering hver måned, om a-kas-

sernes indberetninger af udgifter til dagpenge svarer til beregningsgrundlaget for medfinan-

siering. Endelig oplyser STAR, at styrelsen på den baggrund vurderer, om afvigelser eller

eventuelle udestående data giver anledning til at kontakte de pågældende a-kasser.

STAR henstillede i december 2013 3 a-kasser om at levere korrekte data, så styrelsen kun-

ne opnå et retvisende årsregnskab for kommunernes medfinansiering af lediges dagpenge.

I perioden januar-juli 2014 har STAR kontaktet 2 a-kasser om periodekørslerne for januar

og februar og henstillet, at de sikrer korrekt indberetning af data om de lediges dagpenge.

Foruden STARs egen opfølgning samarbejder styrelsen med de kommunale dataleveran-

dører, som følger op over for de a-kasser, der på grund af tekniske forhold ikke har indbe-

rettet data.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Konsekvens af mangelfuld afregning af medfinansieringsbidraget

45. I de perioder, hvor der er fejl og mangler i data til beregning af kommunernes medfinan-

sieringsbidrag, vil der være afledte konsekvenser for staten og kommunerne.

Kommunernes opgjorte medfinansiering udgør ca. 60 % af beregningsgrundlaget. Dvs. at

der på baggrund af det beregningsgrundlag, der lægges til grund for beregningen af medfi-

nansieringen den pågældende måned, overføres ca. 60 % af beløbet fra kommunerne til

STAR den pågældende måned. Det fremgik tidligere, at der er betydelige udsving i bereg-

ningsgrundlaget mellem månederne. Tabel 1 viser den kommunale andel af de likviditets-

mæssige differencer i perioden januar 2013 - juli 2014.

Tabel 1. Kommunal andel af differencerne mellem medfinansieringsgrundlag og refu-

sion til a-kasserne opgjort pr. måned i perioden januar 2013 - juli 2014

(Mio. kr.)

Kommunal andel 60 %

2013

2014

÷201

÷153

428

÷38

÷190

262

÷429

666

210

÷238

152

655

163

÷89

÷ 136

÷148

÷32

÷362

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

I alt

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at den kommunale andel af differencerne mellem medfinansierings-

grundlaget og den udbetalte refusion til a-kasserne svinger mellem 666 mio. kr. og ÷429

mio. kr. i perioden januar 2013 - juli 2014. Når der er forskel mellem udbetalinger af refu-

sion til a-kasserne og beregningsgrundlaget for den kommunale medfinansiering, har kom-

munerne og STAR en likviditetsmæssig afvigelse for perioden. I januar 2013 medførte for-

skellen, at STAR ikke modtog 201 mio. kr. fra kommunerne til dækning af styrelsens udbe-

talinger til a-kasserne. I februar modtog STAR 428 mio. kr. mere i medfinansiering fra kom-

munerne, end kommunernes andel af dagpengeudbetalingerne udgjorde. Det fremgår og-

så af tabellen, at STAR i 2013 modtog 655 mio. kr. mere i medfinansiering fra kommuner-

ne, end kommunernes andel af de udbetalte dagpenge i 2013 udgjorde. Det skyldes i et

vist omfang en korrektion af data fra 2010.

I januar 2014 modtog STAR 153 mio. kr. mindre fra kommunerne i medfinansiering, end

kommunernes andel af STARs udbetalinger til a-kasserne i samme måned udgjorde. Mod-

sat blev kommunerne i marts 2014 afregnet 163 mio. kr. mere i medfinansiering end kom-

munernes rette andel af dagpengeudbetalingerne i samme måned. Det fremgår ligeledes

af tabellen, at STAR ved udgangen af juli 2014 akkumuleret set mangler at modtage 362

mio. kr. svarende til den retvisende andel af kommunernes medfinansiering af de udbetalte

dagpenge for samme periode 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Resultater

46. Undersøgelsen viser, at STAR har et grundlag for og data til at budgettere kommunal

medfinansiering samt mulighed for at foretage kontrol af området på baggrund af de data,

styrelsen har til rådighed. Styrelsen konstaterer løbende, at der er differencer mellem grund-

laget for udbetaling af refusion til a-kasserne og beregningsgrundlaget for kommunernes

medfinansieringsbidrag. Differencerne medfører likviditetsmæssige afvigelser for kommu-

nerne og STAR, idet likviditetstrækket ikke svarer til periodens aktivitet.

Undersøgelsen viser videre, at STAR først i december 2013 har henstillet 3 a-kasser om at

indberette data, for at styrelsen kunne opnå et retvisende regnskab for den kommunale med-

finansiering. STAR har sendt henstillinger til 2 a-kasser for perioden januar-juli 2014.

Beregningsgrundlaget for den kommunale medfinansiering og udbetalingen af refusion til

a-kasserne svinger fra måned til måned. Det betyder, at der ikke sker en retvisende afreg-

ning af kommunernes medfinansiering til STAR set i forhold til udbetalingerne af dagpenge i

samme periode. Kommunernes andel af udgifterne til dagpenge udgør ca. 60 %.

3.3. Kommunernes budgettering og opfølgning vedrørende beskæftigelsestil-

skuddet

47. Vi har undersøgt, hvordan beskæftigelsestilskuddet påvirker kommunernes muligheder

for at budgettere og følge op på økonomien vedrørende forsikrede ledige i kommunen.

Beskæftigelsestilskuddets sammensætning

48. Kommunerne bliver kompenseret gennem beskæftigelsestilskuddet for deres udgifter

til medfinansiering af dagpenge.

49. Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner beskæftigelsestilskuddet på baggrund af op-

lysninger om bruttoledigheden og de kommunale udgifter til medfinansiering. Tilskuddet

udbetales løbende i 12-dels rater.

Undersøgelsen har vist, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har nedskrevne, faste proce-

durer for beregning af tilskuddet, herunder midtvejs- og efterreguleringen. Ministeriet har

desuden nedskrevne, faste procedurer med STAR, der leverer en del af data til brug for

beregningsgrundlaget, og med SKAT, der forestår udbetalingen til kommunerne.

50. I 2012 blev beskæftigelsestilskuddet justeret, så kommunerne bliver kompenseret for

udgifterne på landsdelsniveau mod tidligere, hvor kommunerne blev kompenseret for ud-

gifterne under ét.

Beskæftigelsestilskuddet består af 2 elementer:



grundtilskud,

som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i henhold til kom-

munens regnskab 2 år tidligere. Grundtilskuddet opreguleres til tilskudsårets forventede

pris- og lønniveau og reguleres for ændringer i love og regler på beskæftigelsesområdet.

merudgiftsbehov,

der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kom-

munernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Mer-

udgiftsbehovet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel

af bruttoledigheden for dagpengemodtagere 2 år tidligere.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Figur 6 viser processen for Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldinger af beskæftigel-

sestilskuddet for tilskudsåret 2013.

Figur 6. Udmeldinger til kommunerne om beskæftigelsestilskuddet med eksempel i tilskudsåret

2013

Foreløbigt tilskud

(udmeldes året før tilskudsåret

–

dvs. i 2012)

Udmelding af grundtilskud – estimeret på baggrund af kommunernes faktiske

nettoudgifter i 2011.

Foreløbig opgørelse og fordeling af merudgiftsbehov.

Midtvejsregulering

(udmeldes midt i tilskudsåret

–

dvs. i 2013)

Opdateret opgørelse og fordeling af merudgiftsbehov (nyt ledighedsskøn).

Efterregulering

(udmeldes midt i året efter tilskudsåret

–

dvs. i 2014)

Endelig opgørelse og fordeling af merudgiftsbehov (faktisk samlet ledighed).

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af betænkning nr. 1533. Kommunale udgiftsbehov og andre udlig-

ningsspørgsmål, marts 2012.

Det fremgår af figur 6, at Økonomi- og Indenrigsministeriet foretager 1 udmelding og 2 regu-

leringer af beskæftigelsestilskuddet for et tilskudsår.

Tilskuddet opgøres og udmeldes foreløbigt i året før tilskudsåret. I budgetåret midtvejsregule-

res tilskuddet på baggrund af et nyt ledighedsskøn, så det i højere grad svarer til kommuner-

nes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i budgetåret efter tilskudsåret på

baggrund af en opgørelse af det faktiske merudgiftsbehov for hele landet baseret på de kom-

munale regnskaber.

Kommunernes budgettering af beskæftigelsestilskuddet

51. Undersøgelsen har vist, at kommunerne kan budgettere de foreløbige indtægter for be-

skæftigelsestilskuddet med udgangspunkt i udmeldingen fra Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet om tilskuddet, der udgives i juni året før budgetåret.

Undersøgelsen har også vist, at kommunerne har en udfordring med at budgettere efterre-

guleringen af beskæftigelsestilskuddet. Det beløbsmæssige omfang er vanskeligt at bud-

gettere præcist, da efterreguleringen beregnes ud fra de samlede udgifter i landsdelen og

afhænger af den faktiske ledighed 2 år tidligere og udviklingen i ledigheden inden for lands-

delen. Kommunerne har ikke datagrundlaget til at budgettere, hvordan udgifterne og ledig-

heden har udviklet sig i deres kommune sammenlignet med landsdelen, hvorfor det er svært

for kommunerne med tilstrækkelig sikkerhed at forudsige det endelige beskæftigelsestil-

skud.

KL har udviklet en prognosemodel som afsæt for at vurdere, hvordan beskæftigelsestilskud-

det udvikler sig for en kommune. Allerød, Ishøj, Kolding, Lolland og Aalborg Kommuner har

oplyst, at de anvender prognosemodellen. Kommunerne anvender dog modellen med for-

behold, da det er deres erfaring, at modellen ikke er tilstrækkeligt nøjagtig som følge af den

generelle usikkerhed i de bagvedliggende tal.

KL stiller løbende en opdateret

prognosemodel

til rådighed

for kommunerne. Modellen gi-

ver et bud på resultatet af be-

skæftigelsestilskuddets regule-

ringer for de enkelte kommu-

ner. KL oplyser, at prognosen

er forbundet med samme ge-

nerelle usikkerhed som tallene

for den forventede udvikling i

ledigheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

52. Tabel 2 viser reguleringerne af beskæftigelsestilskuddet foretaget i budgetåret 2013 i

de 8 kommuner, dvs. midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2013 og efterre-

guleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2012. Desuden viser tabellen det foreløbige til-

skud for 2013, som er udmeldt i juni 2012, og efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet

for 2013, som er udmeldt i juni 2014.

Tabel 2. Beskæftigelsestilskud 2013 og regulering i budgetårene 2013 og 2014 i de 8 kommuner

(1.000 kr.)

Udmeldt foreløbigt

tilskud for 2013

(juni 2012)

(1)

Allerød

Frederikshavn

Herlev

Holstebro

Ishøj

Kolding

Lolland

Aalborg

I alt

36.396

213.792

62.928

139.680

95.880

238.020

172.452

574.944

1.534.092

Midtvejsregulering

for 2013

(juni 2013)

(2)

÷2.532

÷13.932

÷4.334

÷10.032

÷5.844

÷16.008

÷10.068

÷41.244

÷103.994

Efterregulering

for 2013

(juni 2014)

(3)

÷1.464

÷22.092

1.116

÷13.428

1.476

÷852

÷10.932

÷65.712

÷111.888

Endeligt opgjort

tilskud for 2013

(juni 2014)

(1+2+3)

32.400

177.768

59.700

116.220

91.512

221.160

151.452

467.988

1.318.200

Efterregulering

for 2012

(juni 2013)

÷684

÷37.836

2.040

÷29.982

2.712

÷27.984

÷10.320

÷101.220

÷203.274

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at kommunerne i juni 2012 samlet set fik udmeldt foreløbigt beskæfti-

gelsestilskud på ca. 1,5 mia. kr. for budgetåret 2013. Det fremgår desuden, at beskæftigel-

sestilskuddet for 2013 er reguleret med ca. ÷104 mio. kr. (midtvejsregulering) og ca. ÷112

mio. kr. (efterregulering), dvs. i alt ca. ÷216 mio. kr. Det endeligt opgjorte beskæftigelsestil-

skud for 2013 udgjorde dermed ca. 1,3 mia. kr. for de 8 kommuner. Denne nedregulering

er sket på baggrund af dels et skøn over faldende ledighed midtvejs i budgetåret 2013, dels

de faktiske kommunale udgifter for tilskudsåret opgjort efter landsdelsmekanismen ved ef-

terreguleringen i juni 2014.

Likviditetseffekten af beskæftigelsestilskuddet for budgetåret 2013 fremgår ligeledes af tabel-

len. Fx blev Aalborg Kommune korrigeret ved midtvejsreguleringen i budgetåret 2013 med

÷41 mio. kr. på baggrund af et nyt lavere ledighedsskøn end ved udmelding af tilskuddet. På

samme tidspunkt blev kommunen korrigeret med ca. ÷101 mio. kr. for det endeligt opgjorte

beskæftigelsestilskud for 2012 på bagrund af landsdelsfordelingen i Nordjylland. Efterregu-

leringen af beskæftigelsestilskuddet for 2012 påvirker dermed budgetåret 2013 med ÷101

mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STATENS OG KOMMUNERNES BUDGETTERING, OPFØLGNING OG KONTROL VEDRØRENDE

FINANSIERINGSMODELLEN FOR ARBEJDSLØSHEDSDAGPENGE

Kommunerne budgetterer beskæftigelsestilskuddet neutralt

53. Alle 8 kommuner har oplyst, at de i udgangspunktet budgetterer beskæftigelsestilskud-

det neutralt. Hermed lægger kommunerne til grund, at de forventede udgifter til medfinan-

siering af dagpenge til de ledige nogenlunde modsvares af den endelige indtægt fra beskæf-

tigelsestilskuddet.

Kommunerne har oplyst, at årsagen til at budgettere neutralt er, at de beløbsmæssige re-

guleringer af beskæftigelsestilskuddet – i praksis efterreguleringen – ikke kan prognostice-

res tilstrækkeligt præcist. Eventuelle over- eller underskud tilfalder i udgangspunktet kom-

munens samlede økonomiske ramme, hvilket ifølge kommunerne sker for at friholde be-

skæftigelsesområdet i kommunen.

54. Undersøgelsen har vist, at kommunernes opfølgning på beskæftigelsestilskuddet over-

vejende er rettet mod at opnå et billede af, i hvilken retning reguleringerne af det udmeldte

beskæftigelsestilskud forventes at udvikle sig, for at kunne vurdere, i hvilket omfang der vil

være afvigelser i forhold til den neutrale budgettering.

Resultater

55. Undersøgelsen viser, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har nedskrevne, faste proce-

durer for ministeriets administration af beskæftigelsestilskuddet.

Undersøgelsen viser videre, at de besøgte kommuner har udfordringer ved med tilstrække-

lig sikkerhed at budgettere beskæftigelsestilskuddet. Det skyldes primært usikkerhederne

omkring efterreguleringen.

Endelig viser undersøgelsen, at kommunerne grundet udfordringerne med budgetteringen af

beskæftigelsestilskuddet, særligt efterreguleringen, i deres budgetlægning lægger til grund,

at beskæftigelsestilskuddet nogenlunde svarer til udgifterne til medfinansiering forbundet

med området.

Rigsrevisionen, den 5. november 2014

Lone Strøm

/Karsten Lund Jørgensen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

METODE

Bilag 1. Metode

Vores undersøgelse af finansieringsmodellen for forsikrede lediges dagpenge er i udgangs-

punktet en systemanalyse. For beskæftigelsestilskuddet er vores fokus på, hvilken virkning

modellen har på kommunernes økonomistyring. Selve beregningen af beskæftigelsestil-

skuddet og præmisserne for udmøntningen af tilskuddet er dermed ikke omfattet af under-

søgelsen.

Undersøgelsen bygger på interviews med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering un-

der Beskæftigelsesministeriet og med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Formålet med in-

terviewene har været at klarlægge: 1) hvordan STAR har tilrettelagt styrelsens tilsyn med

og overvågning af medfinansieringsordningen, herunder i forhold til kommuner og a-kas-

ser, og 2) Økonomi- og Indenrigsministeriets procedurer og forretningsgange for admini-

stration af beskæftigelsestilskuddet. Vi har desuden gennemgået relevante dokumenter fra

de 2 ministerier.

Undersøgelsen bygger også på besøg i 8 udvalgte kommuner. Formålet med vores besøg i

kommunerne har været 2-delt, idet dataindsamlingen og revisionen har omfattet både un-

dersøgelsen af finansieringsmodellen for dagpenge og kommunernes generelle refusions-

hjemtagelse. Sidstnævnte er led i Rigsrevisionens årlige revision af statens overførsler til

kommunerne generelt og er afrapporteret i beretning om revisionen af statsregnskabet for

2013 (nr. 28/2013).

Vi har gennemgået de 8 kommuners administration af ordninger med statsrefusion i regn-

skabsåret 2013, herunder den kommunale medfinansiering af dagpenge til ledige. Gennem-

gangen har omfattet kommunens budgettering, administration og it-understøttelse i forbin-

delse med refusionshjemtagelsen for at vurdere, om kommunen har etableret en forvaltning,

der er med til at sikre en tilfredsstillende administration og understøttende it-funktioner af

ordninger med statsrefusion. Gennemgangen har også omfattet procedurer og dokumenta-

tion for kommunernes administration i relation til finansieringsmodellen.

I udvælgelsen af kommunerne har vi lagt vægt på generelle kriterier som fx andel af ledige

dagpengemodtagere, geografisk beliggenhed og demografi.

De 8 udvalgte kommuner

Kommune

Region

Indbyggertal 2012

Bruttoledighed

dagpengemodtagere

2012

2,1 %

4,1 %

3,4 %

3,2 %

5,2 %

3,5 %

4,5 %

3,8 %

Allerød

Frederikshavn

Herlev

Holstebro

Ishøj

Kolding

Lolland

Aalborg

Hovedstaden

Nordjylland

Hovedstaden

Midtjylland

Hovedstaden

Syddanmark

Sjælland

Nordjylland

24.043

61.158

26.608

57.153

21.087

89.412

45.241

201.142

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra www.nogletal.dk og www.jobindsats.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

METODE

Endelig har vi udtaget en stikprøve på 13 a-kasser og gennemgået deres revisionsberetnin-

ger for 2012. A-kasserne er valgt på baggrund af størrelse og spredning af faggrupper. For-

målet med denne gennemgang har været at undersøge, om der er foretaget it-revision, og

om det fremgår af beretningerne, om der er foretaget revision efter gældende standard. De

13 a-kasser er ikke nævnt ved navn, da de ikke indgår yderligere i undersøgelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A-KASSER

Bilag 2. A-kasser

Akademikernes Arbejdsløshedskasse (er fusioneret med IAK fra juli 2013)

Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog

Arbejdsløshedskassen STA

ASE

Business Danmarks A-kasse

Byggefagenes Arbejdsløshedskasse

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse (BUPL-A)

CA a-kasse

DANA

Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse (DLA)

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

El-Fagets Arbejdsløshedskasse

Faglig Fælles Akasse

FOA – Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse

Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse – Tværfaglig

Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse – FTF-A

Fødevareforbundet NNF’s Arbejdsløshedskasse

HK/Danmark

Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK)

Kristelig a-kasse

Ledernes Arbejdsløshedskasse

Lærernes a-kasse – dlf/a

Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA)

Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse

Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse

Teknikernes Arbejdsløshedskasse

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORDLISTE

Bilag 3. Ordliste

Beregningsgrundlag for den

kommunale medfinansiering

Data, som kommuner og a-kasser indberetter til brug for beregningen af den kommu-

nale medfinansiering. Hver kommune leverer data om aktivering af den ledige, mens

hver a-kasse leverer udbetalingsdata om den ledige på baggrund af dennes indplace-

ring i dagpengesystemet.

Statens kompensation til kommunerne for at finansiere kommunernes udgifter til forsikre-

de ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov.

Tilskuddet opgøres og udmeldes foreløbigt året før tilskudsåret. I budgetåret midtvejs-

reguleres tilskuddet på baggrund af et nyt ledighedsskøn, så det i højere grad svarer til

kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i budgetåret efter til-

skudsåret på baggrund af en opgørelse af det faktiske merudgiftsbehov for hele landet

på grundlag af de kommunale regnskaber. Efterreguleringen fordeles på landsdelsniveau

på baggrund af kommunernes andel af ledighed i landsdelen 2 år tidligere.

Ydelse, som kan udbetales til ledige medlemmer af en a-kasse. Et ledigt medlem af en

a-kasse kan søge om at få udbetalt dagpenge.

Den samlede model for økonomien for kommunernes ansvar vedrørende de forsikrede

ledige. Beskæftigelsestilskuddet udgør kommunernes indtægter, og medfinansierings-

bidraget udgør kommunernes udgifter til forsikrede lediges dagpenge.

Gruppen af ledige, der er berettiget til at modtage dagpenge. Udbetaling af dagpenge

forudsætter medlemskab af en anerkendt a-kasse.

Den lediges indplacering afhænger bl.a. af antallet af arbejdstimer i den lediges sene-

ste arbejdsperiode. A-kasserne har ansvaret for at indplacere den ledige.

Omfatter revision af it-sikkerhed, it-kontroller og revision af it-systemer.

Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet foretages på baggrund af de faktiske kom-

munale nettoudgifter, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, opgjort i den enkelte

landsdel i tilskudsåret. Efterreguleringen fordeles til kommunerne i landsdelen på bag-

grund af kommunernes andel af ledigheden i landsdelen 2 år tidligere. Der er i alt 8

landsdele: København og Østsjælland, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Born-

holm, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland og Nordjylland.

Kommunens andel af medfinansieringen udgør enten 50 % eller 70 % af de udbetalte

dagpenge. Det er den lediges aktiveringsstatus, der afgør, om kommunen medfinansie-

rer 50 % eller 70 %.

Beskæftigelsestilskud

Dagpenge

(forsikrede lediges arbejdsløs-

hedsdagpenge)

Finansieringsmodellen for forsik-

rede lediges arbejdsløshedsdag-

penge

Forsikrede ledige

Indplacering i dagpengesystemet

It-revision

Landsdelsmekanisme

Medfinansiering af dagpenge