PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Færøudvalget 2014-15 (1. samling)
FÆU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 19. marts 2015

J.nr. 323-1 - dmk

Indberetning nr. 2/2015

Emner:

•

Ny meningsmåling bekræfter tendensen fra de seneste mange meningsmålinger. Det nuvæ-

rende landsstyre står til stor tilbagegang og til at miste flertallet, mens Socialdemokratiet står

til at blive den store sejrherre ved et kommende lagtingsvalg. Republikanerne står dog også til

en pæn fremgang i meningsmålingerne.

Socialdemokratiet står som den mest ombejlede samarbejdspartner i en ny koalition blandt

vælgerne fra de andre partier. Omvendt synes Folkeflokken ikke at være en ønskepartner for

de andre partiers vælgere.

Sambandspartiet afholdt landsmøde den 14. marts. Kaj Leo Holm Johannesen fortsætter som

formand for Sambandspartiet og tager også gerne en ny periode som lagmand, hvis mulighe-

den byder sig. Bárður Nielsen er ny næstformand for Sambandspartiet. Landsmødet gav an-

ledning for partiet til at markere sine resultater og sin politik op til det kommende lagtings-

valg, der skal afholdes senest til oktober. Kaj Leo Holm Johannesen fremhævede i sin for-

mandsredegørelse rigsfællesskabets betydning for velfærden på Færøerne og lagde samtidig

op til, at partiets valgprogram vil indeholde et ønske om nye forhandlinger med den danske

regering om en forhøjelse af bloktilskuddet. Han ønsker endvidere, at den danske regering

skal sikre, at sundhedsvæsenet på Færøerne er på samme niveau som i Danmark. Kaj Leo

Holm Johannesen kom endvidere ind på samarbejdsmulighederne efter et valg, hvor han ser

mange muligheder for en ny koalition.

På Sambandspartiets landsmøde annoncerede Edmund Joensen, at han gerne genopstiller til

det kommende folketingsvalg

Færøernes Økonomiske Råd har fremlagt deres forårsredegørelse. Ud over en konjunktur-

vurdering indeholder redegørelsen et afsnit om den langsigtede holdbarhed af den offentlige

sektors finanser. Ifølge Færøernes Økonomiske Råd vil der på lidt længere sigt være behov

for varige budgetforbedringer på 5 pct. af Færøernes BNP for at sikre balance mellem ind-

tægter og udgifter. I 2015-tal svarer det til 750 mio. kr. årligt.

I den såkaldte toldsag blev de fire anklagede journalister dømt for injurier mod landsstyre-

mand Jørgen Niclasen. Dommene er anket til Landsretten.

Bakkafrost, BankNordik og Eik Banki har præsenteres deres årsregnskaber for 2014.

Diverse statistiske opgørelser fra Færøernes Statistik.

•

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Endnu en meningsmåling viser stor tilbagegang for landsstyret

Den 6. marts 2015 bragte avisen Sosialurin en meningsmåling foretaget af Fynd, hvor tendensen er

den samme som i de seneste mange meningsmålinger: Landsstyret står samlet set til en stor tilbage-

gang og til at miste regeringsmagten. De to store partiet i landsstyret, Sambandspartiet og Folke-

flokken, står begge til at få seks mandater i forhold til otte hver ved valget i 2011, mens det tredje

parti i landsstyret, Centerpartiet, står at beholde sine to mandater. Ifølge meningsmålingen vil det

nuværende landsstyre dermed kun have 14 af Lagtingets 33 mandater bag sig efter et valg i dag, jf.

tabel 1.

Socialdemokratiet fra oppositionen står til stor fremgang og til at blive det største parti ved det

kommende lagtingsvalg, der skal afholdes senest 28. oktober 2015. Det andet store oppositionsparti,

Republikanerne, står også til fremgang. De to store oppositionspartier står således til samlet at få 16

af Lagtingets 33 mandater ved et valg i dag.

Tabel 1: Resultatet af lagtingsvalget oktober 2011 og de seneste fem meningsmålinger.

Antal mandater i parentes.

Parti

Lagtingsvalget

Meningsmåling Meningsmåling Meningsmåling Meningsmåling

Meningsmåling

Gallup maj

Lóður maj

Fynd nov.

Gallup dec.

oktober 2011

Fynd marts

2014

2015

Folkeflokken

22,5 (8)

Sambandspartiet

24,7 (8)

Socialdemokratiet

17,8 (6)

Selvstyrepartiet

4,2 (1)

Republikanerne

18,3 (6)

Centerpartiet

6,3 (2)

Framsókn

6,2 (2)

I alt

100,0 (33)

17,8 (6)

15,7 (5)

25,1 (8)

4,1 (1)

23,0 (8)

7,7 (3)

6,5 (2)

100 (33)

17,4 (6)

20,5 (7)

25,6 (8)

3,4 (1)

20,8 (7)

4,6 (1)

7,7 (3)

100 (33)

21,1 (7)

22,4 (7)

25,8 (9)

2,4 (0)

21,1 (7)

4,8 (2)

3,3 (1)

100 (33)

18,9 (6)

17,4 (6)

28,3 (9)

3,2 (1)

21,3 (7)

5,5 (2)

5,4 (2)

100 (33)

18,9 (6)

18,1 (6)

26,6 (9)

3,2 (1)

21,3 (7)

5,8 (2)

6,1 (2)

100 (33)

For avisen Sosialurin er der ingen tvivl om, at Socialdemokratiets fremgang i de seneste menings-

målinger er så markant, at partiets formand, Aksel V. Johannesen, må forberede sig på at danne et

nyt landsstyre efter det kommende lagtingsvalg. I de seneste syv meningsmålinger, der går tilbage

til april/maj 2014, har Socialdemokratiet fået mellem 25,1 og 28,3 pct. af stemmerne.

Vælgernes bud på samarbejdspartnere i en ny koalition

I forbindelse med meningsmålingen blev vælgerne også spurgt om, hvilket parti de helst ser, at det

parti, som de stemmer på, går i koalition med efter et valg - og hvilket parti som ”deres” parti

ikke

bør gå i koalition med. Svarene fremgår af tabel 2 og tabel 3 nedenfor.

Når vælgerne bliver spurgt, hvem ”deres” parti skal samarbejde med efter et valg, er Socialdemo-

kratiet det parti, de fleste helst ser deres eget parti gå i koalition med. Af de fire store partier frem-

står Folkeflokken helt klart som det parti, der anses for det mindst ønskede som samarbejdspartner,

jf.

tabel 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Tabel 2.

Spørgsmål: Hvilket parti ser du helst, at det parti, du har tænkt dig at stemme på, går i koalition

med? (Der kan kun nævnes ét parti)

Parti

Folkeflokken

Sambandspartiet

Socialdemokratiet

Selvstyrepartiet

Republikanerne

Centerpartiet

Framsókn

Ved ikke/vil ikke svare

Uklart

I alt

Kilde: Sosialurin/Fynd

Andel i pct.

3,5

14,8

28,8

1,1

12,7

0,7

2,8

29,0

6,6

100,0

Når vælgerne bliver spurgt, hvilket parti, de

ikke

ønsker at ”deres” parti skal gå i koalition med, er

det Folkeflokken, som er den mindst ønskede samarbejdspartner, jf.

tabel 3.

Omvendt, er der kun

meget få der ønsker, at deres parti ikke skal indgå i en koalition med Socialdemokratiet efter et

valg.

Tabel 3:

Spørgsmål: Er der et bestemt parti, du ikke ønsker, at det parti, du har tænkt dig at stemme på,

skal gå i koalition med? (Der kan kun nævnes ét parti)

Parti

Folkeflokken

Sambandspartiet

Socialdemokratiet

Republikanerne

Centerpartiet

Framsókn

Nej

Ved ikke/vil ikke svare

Uklart

I alt

Kilde: Sosialurin/Fynd

Andel i pct.

38,9

6,1

1,9

17,0

5,9

0,6

19,3

10,2

100,0

Ovenstående resultat er landsresultatet på tværs af alle partier. Der er også lavet opgørelser for de

enkelte partier og hvem deres vælgere gerne ser/ikke ser som koalitionspartnere. Enkelte af disse

resultater gengives nedenfor.

Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, har tidligere udtalt, at det med ham som for-

mand for Socialdemokratiet ikke kan komme på tale, at Socialdemokratiet indgår i en koalition med

Folkeflokken. Af Socialdemokratiets vælgere ser ca. 70 pct. da også Folkeflokken som det mest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

uønskede parti som koalitionspartner. Under 5 pct. af Socialdemokratiets vælgere peger derimod på

Sambandspartiet som det parti, Socialdemokratiet ikke skal gå i koalition med.

Hvis man ser på, hvem der kan blive en mulig koalitionspartner med Socialdemokratiet efter et

valg, kan det med udgangspunkt undersøgelsen tyde på, at det kan blive Republikanerne. Republi-

kanernes vælgere ser meget gerne, at Republikanerne finder sammen med Socialdemokratiet, da

godt 66 pct. af Republikanernes vælgere helst ser Socialdemokratiet som koalitionspartner efter et

valg. Over 40 pct. af Socialdemokraternes vælgere har omvendt Republikanerne som deres første

ønske til en koalitionspartner, mens 27 pct. af Socialdemokratiets vælgere har Sambandspartiet som

deres bedste bud på en koalitionspartner. Omvendt ser over halvdelen af Sambandspartiets vælgere

Socialdemokratiet som deres første valg til en koalitionspartner, mens kun godt 10 pct. af Sam-

bandspartiets vælgere har den nuværende koalitionspartner Folkeflokken som deres bedste bud på

en koalitionspartner.

Tallene tyder på, at der i øjeblikket er stor fokus på venstre-højre aksen i færøsk politik, mens der

for år tilbage har været mere fokus på aksen for-imod rigsfællesskabet. Hvis man går 10 år tilbage i

tiden, ønskede Republikanernes vælgere ikke at indgå i et samarbejde med Socialdemokratiet, da

Republikanerne mente, at de ikke kunne komme ret langt med selvstændighedspolitikken sammen

med Socialdemokraterne.

Sambandspartiets landsmøde

Sambandspartiet afholdt landsmøde den 14. marts 2015, hvor Kaj Leo Holm Johannesen blev gen-

valgt som formand uden modkandidater. Kaj Leo Holm Johannesen har i den forbindelse udtalt, at

han gerne tager fire år mere som lagmand, hvis Sambandspartiet igen kommer med i landsstyret

efter valget og han får muligheden.

Johan Dahl, der er landsstyremand for erhvervsanliggender, ønskede derimod ikke at genopstille

som næstformand og han har meddelt, at han ikke stiller op som kandidat ved det kommende lag-

tingsvalg. Bárður Nielsen, som er formand for Lagtingets Finansudvalg og forhenværende landssty-

remedlem for finansanliggender, blev valgt som ny næstformand på landsmødet uden modkandida-

ter.

Sambandspartiet brugte landsmødet som oplæg til den kommende valgkamp og til at skærpe parti-

ets profil som et socialt-liberalt parti, der vil styrke rigsfællesskabet. I sin formandsredegørelse re-

degjorde Kaj Leo Holm Johannesen for de resultater, som partiet havde været med til at fremme -

især inden for velfærdsområdet. Han nævnte, at partiet var blevet kritiseret for at føre en meget høj-

redrejet politik, men at det ikke havde været tilfældet. Hvis han skulle tage i egen barm, så havde

partiet derimod ikke været gode nok til at kommunikere sandheden om deres resultater ud til væl-

gerne, og i den forbindelse refererede han til kritikken om, at Folkeflokken havde styret alt. Hvis

Folkeflokken havde styret alene, ville bloktilskuddet ikke have været reguleret med hidtil 40 mio.

kr. og der ville heller ikke have været taget en ressourceafgift på 500 mio. kr.

Vedrørende rigsfællesskabet nævnte Kaj Leo Holm Johannesen, at man skal udvikle og ikke afvikle

rigsfællesskabet. Han ser i den forbindelse gerne, at man i rigsfællesskabet arbejder mere med mu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

ligheder i stedet for hindringer, dvs. bruge de politiske muligheder i stedet for at hænge fast i de

juridiske hindringer.

I sin tale kom han også ind på bloktilskuddet. Det kommer ifølge Kaj Leo Holm Johannesen ikke på

tale at reducere bloktilskuddet i en ny koalitionsaftale, hvis det gode velfærdssamfund skal bevares.

Han er glad for, at bloktilskuddet nu PL-reguleres, men åbner samtidig op for, at der skal forhandles

med den danske regering om en yderligere forhøjelse af bloktilskuddet. Han stiller i den forbindelse

spørgsmål ved, om værdien af bloktilskuddet står mål med de udfordringer, som rigsfællesskabet

har på ikke-overtagne sagsområder, dvs. fællesanliggender. Her er sundhedsvæsenet tidligere nævnt

af Kaj Leo Holm Johannessen som et område, hvor man bør have samme standard på Færøerne som

i Danmark.

Forud for landsmødet udtalte Kaj Leo Holm Johannesen til nyhedsportalen In.fo (den 12. marts

2015), at det under alle omstændigheder bliver en del af Sambandspartiets valgoplæg, at man skal

optage forhandlinger med en ny dansk regering om at forhøje bloktilskuddet til den oprindelige

værdi, bloktilskuddet havde inden reduktionen i 2002

. I samtalen med In.fo nævner Kaj Leo Holm

Johannesen tillige, at der i den forbindelse også skal forhandles med den danske regering om, at den

skal være med til at sikre, at sundhedsvæsenet på Færøerne er på samme niveau som i Danmark.

”Den danske regering har helt bestemt ansvaret for, at sundhedsvæsenet i hele riget er på samme

niveau”, siger lagmanden, og derfor har han gode forventninger til forhandlingerne.

I sin formandsredegørelse kom Kaj Leo Holm Johannesen også ind på samarbejdsmulighederne

efter et valg. Han nævnte i sin redegørelse, at Sambandspartiet stiler efter en social-liberal koalition

eller en borgerlig koalition, som vil udvikle og ikke afvikle rigsfællesskabet. Der er ifølge Kaj Leo

Holm Johannesen flere samarbejdsmuligheder i en ny koalition efter et valg. Han benyttede i den

forbindelse sin formandsredegørelse til at advare imod, at der efter de seneste meningsmålinger er

mulighed for at få en venstreorienteret selvstændighedskoalition. Det ses bl.a. ved, at den nuværen-

de koalition ofte arbejder sammen som en blok og siges at være et alternativ til den nuværende koa-

lition. Sådan en koalition vil sætte gang i en langsom afvikling af rigsfællesskabet og påvirke vel-

færdsniveauet, siger Kaj Leo Holm Johannesen i sin redegørelse.

Edmund Joensen genopstiller til det kommende folketingsvalg

På Sambandspartiets landsmøde annoncerede Edmund Joensen, at han har besluttet sig til at genop-

stille ved det kommende folketingsvalg. Han sagde på landsmødet, at han længe havde overvejet,

om han ”skulle afmønstre eller tage en tørn til”, men nu havde han så besluttet, at han ville byde sig

frem til at tage ”en sidste tørn for Sambandspartiet og Færøerne i Folketinget".

Forårsredegørelsen fra Færøernes Økonomiske Råd

Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) fremlagde den 6. marts 2015 deres ”Forårsredegørelse

2015”, der indeholder to afsnit:

A) Udsigterne for konjunkturudviklingen

B) Beregninger angående den langsigtede holdbarhed af den offentlige sektors finanser

Efter aftale mellem regeringen og landsstyret overtog hjemmestyret sagsområderne den offentlige forsorg og skolevæ-

senet som særanliggender pr. 1. januar 2002. I overensstemmelse hermed overtog Færøernes hjemmestyre de hermed

forbundne udgifter og bloktilskuddet blev hermed reduceret med 366,4 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Nedenfor er der en kort sammenfatning af de to afsnit, mens hele redegørelsen kan læses her i en

færøsk udgave:

http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSS/PDF-

filur/Buskaparadid/Fragreidingar/Buskaparfragreidingvarid2015_11_3_2015_FINAL_FINAL.pdf,

Redegørelsens sammenfatning på engelsk af de to ovenfor nævnte afsnit er vedlagt denne Indberet-

ning som bilag.

A) Vedr. konjunkturudviklingen

Der var betydelig økonomisk fremgang på Færøerne i 2013. Væksten i nominel BNP er foreløbig

opgjort til 7,5 pct., hvilket er noget højere end tidligere skønnet (5,1 pct.). Samme år faldt forbru-

gerpristallet med 0,6 pct. Nationalregnskabet opgøres kun i løbende priser og med periodemæssig

forsinkelse.

Den økonomiske aktivitet var i 2013 især drevet af fiskeeksporten, der steg som følge af øgede

fangster af makrel og sild samt højere priser på laks. Omtrent halvdelen af væksten i nominel BNP i

2013 skyldes stigende priser på laks, men også den øvrige eksport, herunder især af pelagiske fiske-

arter, samt investeringer og det private forbrug har bidraget til væksten.

Færøernes Økonomiske Råd skønner en stigning i det nominelle offentlige forbrug på 2,3 pct. i

2014 og 1,9 pct. i 2015. Rådet redegør for, at ændringerne i det offentlige forbrug og i de offentlige

investeringer historisk har været konjunkturmedløbende og således bidraget til at øge konjunkturud-

svingene på Færøerne. Rådet advarer mod at gentage dette.

Rådet nævner, at den offentlige sektor samlet set har haft store underskud de seneste år, som dog

næsten udelukkende kan henføres til landskassen. For 2015 forventer Rådet, at landskassens DAU-

resultat ender med et underskud på ca. 230 mio. kr. Den offentlige sektors nettotilgodehavende, der

var ca. 2,5 mia. kr. i 2007, nærmer sig nu 0 i 2014.

Der er overordnet set udsigt til pæn økonomisk fremgang på Færøerne. For 2014 forventer Rådet en

vækst i nominel BNP på 4,1 pct., hvor især stigende eksport af fiskeprodukter og øget privatforbrug

ventes at bidrage til aktiviteten, mens der for 2015 og 2016 regnes med en vækst i nominel BNP på

henholdsvis 2,5 og 2,2 pct.

B) Vedr. finanspolitisk holdbarhed

Færøernes Økonomiske Råd har i deres Forårsredegørelse offentliggjort de første finanspolitiske

holdbarhedsberegninger, der er gennemført for Færøerne. Beregningerne viser, at de offentlige ud-

gifter – med den nuværende finansiering og indretning af det færøske velfærdssamfund – vil være

stigende frem mod 2045, mens de offentlige indtægter ikke vil følge med, målt som andel af brutto-

nationalproduktet, jf.

figur 1

nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Figur 1. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP, 2010-2050. Pct.

2010

2015

2020

2025

Indtægter

2030

2035

2040

2045

2050

Udgifter

Kilde: Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið), Forårsredegørelsen, marts 2015

Den nuværende finanspolitik er således ikke holdbar. Færøernes Økonomiske Råds beregninger

viser, at der på lidt længere sigt er behov for varige budgetforbedringer på 5 pct. af BNP for at sikre

balance mellem indtægter og udgifter. I 2015-tal svarer det til ca. 750 mio. kr. (5 pct. af 15 mia.

kr.). Til sammenligning har Grønlands Økonomiske Råd i 2013 beregnet, at der for Grønland er

behov for varige budgetforbedringer på 5,75 pct. af det grønlandske BNP.

Med henblik på at forbedre den finanspolitiske holdbarhed nævner Færøernes Økonomiske Råd, at

der kan foretages rationaliseringstiltag inden for den offentlige økonomi. Store og omfattende re-

duktioner af de offentlige udgifter kan dog medføre, at niveauet for offentlige ydelser og tjenester

falder under niveauet i Færøernes nabolande. Det kan samtidig påvirke økonomien i nedadgående

retning og øge fraflytningen, påpeger Færøernes Økonomiske Råd. Forhøjelser af skatter og afgifter

og en udvidelse af indkomstgrundlaget er også en mulighed Rådet nævner. Det er Færøernes Øko-

nomiske Råds vurdering, at Færøerne kan sikres finanspolitisk holdbarhed, som dog afhænger af

politisk vilje og politiske valg

Færøernes Økonomiske Råd kommer ikke med specifikke rekommandationer i deres redegørelse,

hvilket blev kritiseret. Rådets formand, Sverri Hansen, siger, at man var vidende om denne kritik

mod redegørelsen, men at det var et bevidst valg, som Rådet havde truffet. Rådet ønsker først og

fremmest, at redegørelsen skal belyse de demografiske ændringer, og at man fra politisk side gør sig

bevidst om problemet. Hvis Rådet havde fremlagt forslag til tiltag, ville Rådet være bange for, at

fokus ville blive flyttet fra de demografiske udfordringer til en politisk debat om de fremsatte for-

slag, og at et enkelt forslag ville have fyldt for meget. Ifølge Sverri Hansen selv, er det dog især

indkomstsiden, man må kigge nærmere på, og i den sammenhæng nævner han, at skattegrundlaget

er meget smalt på Færøerne. I den forbindelse påpeger han, at en øget beskatning af ressourceren-

ten, som Rådet tidligere har beskæftiget sig med, er noget, man bør se nærmere på.

Landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen (Folkeflokken), nævner i en kommentar

(Sosialurin fra den 9. marts 2015), at han er klar over de demografiske udfordringer og at man må i

gang med reformer, bl.a. en pensionsreform. Han mener dog ikke, at det mangler 750 mio. kr., som

Færøernes Økonomiske Råd når frem til, men snarere 300 mio. kr. Der har i den seneste tid været

en stigning i befolkningstallet, og det er den mere positive udvikling, som de anvender i Landssty-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

reområdet for finansanliggender.

Han ser selv sådan på det, at man først og fremmest må se på den

offentlige sektors udgiftsside, men erkender samtidig, at man nok også må se på indtægtssiden.

Samtidig må man sætte fokus på befolkningstilvækst, og der nytter det ifølge Jørgen Niclasen ikke

med tiltag for 750 mio. kr. som foreslået af Færøernes Økonomiske Råd, for så vil befolkningstallet

falde meget mere end befolkningsfremskrivningen i Rådets redegørelse.

Journalister straffet for injurier i den såkaldte toldsag, men har anket dommen til landsretten

Den såkaldte toldsag, der involverer landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen, nåe-

de sin foreløbige afslutning ved Retten på Færøerne den 25. februar 2015. Toldsagen er tidligere

omtalt i Indberetning nr. 1/2014 og 3/2014 og vedrører nogle forhold om udlevering om ikke for-

toldede varer fra et lager i Sørvág til virksomheden P/F Niclasen, som Jørgen Niclasen var direktør

for i perioden 1989 og frem til selskabets konkurs i 1997. Ved Retten på Færøerne blev tre af de fire

journalister, som Jørgen Niclasen havde rejst sag imod for injurier, idømt 20 dagbøder a 1.000 kr.,

mens den fjerde blev idømt 10 dagbøder a 1.000 kr. De sagsøgte skal endvidere betale sagsomkost-

ninger til sagsøger, Jørgen Niclasen, med 75.000 kr. og torterstatning på 50.000 kr. De fire journali-

ster har efterfølgende besluttet at anke dommen til Østre Landsret.

Jørgen Niclasen havde anlagt sag ved retten mod fire journalister, herunder både direktøren og ny-

hedschefen for Kringvarp Føroya (Færøernes TV og Radio) med påstand om, at de skulle straffes

for injurier vedrørende en række udtalelser, der er bragt i færøsk TV og på en nyhedsportal på in-

ternettet, herunder beskyldninger mod Jørgen Niclasen om at han bl.a. skulle have snydt landskas-

sen for told, bevidst have brudt toldloven og bevidst have påført landskassen tab. Det blev under

sagen erkendt, at virksomheden i Jørgen Niclasens periode som direktør fik udleveret varer fra lage-

ret, uanset den dagældende toldlovgivningsvilkår herfor ikke var opfyldt, men selve tvistens kerne

var, hvorvidt det passerede har kunnet begrunde de udsagn om sig og bevidst snyd, som de sagsøgte

har fremsat mod Jørgen Niclasen, og i benægtende fald, om pressens udvidede ytringsfrihed har

kunnet medføre, at udsagnene kunne fremsættes straffrit.

Ved rettens vurdering af bevisførelsen blev det som nævnt ovenfor erkendt, er der i Jørgen Nicla-

sens direktørtid var sket udlevering af varer fra lageret i Sørvág til selskabet P/F Niclasen, selv om

betingelserne i toldloven ikke var opfyldt, men retten vurderede, at Jørgen Niclasens ansvar for den

uhjemlede fremgangsmåde ikke kan tilregnes ham som mere end simpelt uagtsomt. Ifølge retten

havde politimesteren i 1993 ikke fundet det muligt at godtgøre noget strafbart forhold, bl.a. fordi

toldvæsnet ikke havde fulgt op med tiltag til sikring en effektiv udlevering af varerne efter reglerne

og dermed stiltiende havde accepteret forholdet. Advokaten Jógvan Páll Lassen sagde i en kom-

mentar til dommen, som han finder meget klar og frikender Jørgen Niclasen for snyd, svig og be-

vidst at have påført landskassen tab, at man ikke kan snyde en, som ved han bliver snydt. Ifølge

Jógvan Páll Lassen vidste man både på lokalt plan og på landsplan, hvad der foregik, så der var og-

så tale om dårlig forvaltning.

Efter at dommen blev offentliggjort, blev der i medierne bl.a. rettet fokus på det forhold, at domme-

ren som en af sine præmisser vedr. pressens udvidede ytringsfrihed havde inddraget de politiske

forhold på Færøerne. I dommen anføres det bl.a., at ”Det er ligeledes væsentligt, at det i et lille sam-

Færøernes Økonomiske Råd anvender en demografisk fremskrivning udarbejdet af Hagstova Føroya (Færøernes Stati-

stik).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

fund som det færøske er en demokratisk nødvendighed, at folkevalgte politikere ikke forsvarsløst

skal kunne udsættes for dækningsløse sigtelser for strafbare forhold i de lokale massemedier, da

man i modsat fald kan risikere, at den nødvendige minimumsrekruttering af opstillede til politiske

valg trues.” De anklagedes forsvarer, advokaten Bjørn á Heygum, var meget utilfreds med denne

præmis, for ”dette er politisk, og en dommer skal ikke blande politiske forhold ind i en dom, der bør

være juridisk og saglig”, udtalte han til pressen.

Bestyrelsesformanden for Kringvarp Føroya udtalte straks efter dommen, at dommen naturligvis er

uheldig for Kringvarp Føroyas troværdighed. Bestyrelsen blev straks indkaldt for at drøfte sagen,

som ikke har fået personalemæssige konsekvenser for de dømte. Det er besluttet, at direktøren for

Kringvarp Føroya snarest muligt skal udarbejde en redegørelse til bestyrelsen med en handlings-

plan, der skal bidrage til at opbygge og bevare Public Service institutionens troværdighed

Bakkafrost rekordoverskud i 2014

Bakkafrost, der er Færøernes største lakseopdrætsproducent, har fremlagt årsregnskabet for 2014

med et rekordstort overskud. Selskabet præsterede et overskud i 2014 på 899 mio. kr. før skat. Efter

skat blev overskuddet 647 mio. kr. Der udbetales 293 mio. kr. i udbytte til aktionærerne.

Bakkafrost, der har op mod 1.000 ansatte og farme i 14 fjorde, præsterede i 2014 en omsætning på

2,7 milliarder kr. og er dermed klart Færøernes største virksomhed. I 2014 lå en tredjedel af omsæt-

ningen i Rusland, hvor selskabet i anden halvdel af året fik meget gode priser for laksen efter det

russiske importforbud mod laks fra Norge og EU.

Markedsværdien på Bakkafrost er siden introduktionen på børsen i Oslo i foråret 2010 vokset med

godt 500 pct. til 6,8 mia. danske kr.

BankNordiks årsregnskab 2014

BankNordik har præsenteret årsregnskabet for 2014. Årets resultat før nedskrivninger, engangspo-

ster, kursreguleringer og skat blev 242 mio. kr. mod 255 mio. kr. i 2013, hvilker er lidt bedre end

forventet ved årets begyndelse, hvor man havde regnet med at lande et sted mellem 200 og 240 mio.

kr.

Efter de store rentefald blev den regnskabsmæssige goodwill nedskrevet med 250 mio. kr. Årets

resultat for 2014 blev efter nedskrivninger, engangsposter, kursreguleringer og skat et underskud på

127 mio. kr. mod et overskud på 92 mio. kr. i 2013. Bankens egenkapital er ultimo 2014 på knap

2,0 mia. kr., udlånene beløber sig til 10,5 mia. kr. og indlån 12,6 mia. Egenkapitalen udgør 16,5

mia. kr. og solvensen var ultimo 2014 14,8 pct. Bankens forslår, at der udloddes 20 mio. kr. i udbyt-

te til aktionærerne.

Eik Bankis årsregnskab 2014

Regnskabet for 2014 viser et overskud før skat i 2014 på 123 mio. kr. (101 mio. kr. efter skat), hvil-

ket et lidt mindre end i 2013, hvor resultatet var et overskud før skat på 133 mio. kr. (110 mio. kr.

efter skat). Banken udlodder 60 mio. kr. i udbytte. TF Holding købte 70 pct. af aktierne i Eik Banki

i april 2011. Egenkapitalen er ultimo 2014 på 1,3 mia. kr., mens indlån er 6,0 mia. kr. og udlån 5,8

mia. kr. Solvensen er 23,6 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Diverse opgørelser fra Færøernes Statistik

Der foreligger nu en del årsstatistik for 2014 fra Hagstova Føroya (Færøernes Statistik).

Stigende befolkningstal

Den 31. december 2014 var befolkningstallet på Færøerne 48.724. Dermed er befolkningstallet ste-

get med 540 personer i løbet af det seneste år. Stigningen er sammensat af et fødselsoverskud på

246 personer og en nettotilflytning på 294 personer.

Figur 2: Fødselsoverskud, nettoflytning og ændring i befolkningstallet, 12 måneders periode

sept.-aug. 2005/06 – 2013/14

800

600

400

200

-200

-400

-600

Fødselsoverskud

Nettoflytning

Ændring i befolkningstal

2005/06

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10 20010/11 2011/12

2012/13

2013/14

Kilde: Hagstova Føroya

Der har således de seneste par år været øget tilflytning og mindre fraflytning. I 2014 er tilflytningen

steget med 76 personer i forhold til året før, mens fraflytningen i samme periode er faldet med hele

361 personer. Økonomisk gunstige tider på Færøerne og bedre uddannelsesmuligheder er sandsyn-

lige forklaringer på udviklingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Figur 3: Tilflytning, fraflytning og nettoflytning, perioden sept.–aug. 2005/06 – 2013/14

2000

1500

1000

500

-500

-1000

-1500

-2000

Tilflyting

Fráflyting

Nettoflyting

2005/06

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10 20010/11 2011/12

2012/13

2013/14

Kilde: Hagstova Føroya

Befolkningstilvæksten er størst i den centrale del af Færøerne – i Tórshavns-området og på Østerø.

Alene i Tórshavn Kommune er befolkningstallet steget med 310 personer.

Lønudbetalingerne

Lønudbetalingerne er en god indikator til belysning af den aktuelle økonomiske udvikling. Lønud-

betalinger på Færøerne er de seneste 12 måneder steget med 5,6 pct., og kan især henføres til fiske-

rierhvervet og byggeri- og anlægssektoren. Lønudbetalingerne underbygger således, at der er pæn

økonomisk fremgang på Færøerne. Det tyder dog på, jf. trenden i

figur 4

nedenfor, at væksten i løn-

udbetalingerne er aftagende.

Figur 4: Lønudbetalingerne, trend og sæsonkorrigeret, feb. 2010 – feb. 2015

662

650

630

610

590

570

550

530

560

Trend

Sæsonkorrigerede lønudbetalinger i alt

618

589

562

539

Kilde: Hagstova Føroya

feb-10

apr-10

jun-10

aug-10

okt-10

des-10

feb-11

apr-11

jun-11

aug-11

okt-11

des-11

feb-12

apr-12

jun-12

aug-12

okt-12

des-12

feb-13

apr-13

jun-13

aug-13

okt-13

des-13

feb-14

apr-14

jun-14

aug-14

okt-14

des-14

feb-15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

Bruttonationalproduktet

Hagstova Føroya har opgjort Færøernes BNP (bruttonationalprodukt) for 2013. BNP i årets priser er

for 2013 opgjort til 14,7 mia. kr. Det er knap en hel mia. kr. mere end i 2012, en stigning på 7,5 pct.

Heraf kan alene 510 mio. kr. henføres til fiskeopdrætsindustrien.

Fig. 5: BNP i årets priser, mia. kr.

Kilde: Hagstova Føroya

Siden 1998 er BNP i årets priser steget fra 7,4 mia. kr. til 14,7 mia. kr., men som

fig. 5

viser, har

udviklingen været skiftende. Udsvingene kan især henføres til udviklingen i fiskerierhvervet og

fiskeopdrætsindustrien, men også til udsving i byggeri- og anlægssektoren og til finanskrisen i

2008.

Eksporten, importen og handelsbalancen

Den samlede eksport udgjorde lidt over 6 mia. kr. i 2014, jf.

tabel 4.

Heraf tegnede eksporten af

laks sig for knap halvdelen. Der blev eksporteret for knap �½ mia. kr. mere laks i 2014 end i 2013 –

en stigning på 20 pct.

Tabel 4: Eksporten 2013-2014 fordelt på hovedgrupper, mio. kr. og ændring i pct.

2013

Bundfisk

Fladfisk

Opdrætsfisk

Pelagiske fisk

Skaldyr

Andre fisk og fiskeprodukter

Andre varer

Skibe og fly

Eksporten i alt

Fiskeeksporten i alt

Kilde: Hagstova Føroya

2014

1.199

145

2.940

1.247

140

399

176

6.258

6.071

Ændring Ændring

481

-168

-80

-23

-92

174

288

-12

-17

-12

-88

1.197

132

2.459

1.414

100

480

198

104

6.085

5.782

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 13

Bundfisk (torsk, kuller og sej m.fl.) samt pelagiske fisk tegner sig hver især for ca. 20 pct. af

eksporten.

I 2001 blev der eksporteret laks for godt 900 mio. kr., jf.

fig. 6,

men efter at sygdom ramte opdræts-

erhvervet faldt eksporten helt ned til 374 mio. kr. i 2006. Siden da er eksporten steget hvert år og

udgør nu knap 3 mia. kr.

Fig. 6: Eksport af opdrætsfisk 1994-2014, tons og mio. kr.

Kilde: Hagstova Føroya

Eksporten af laks har dermed været en væsentlig faktor i færøsk økonomi i en periode, hvor ekspor-

ten af andre fiskevarer stort set har været uændret målt i både værdi og mængder, jf.

fig. 7.

Fig. 7: Eksport af opdrætsfisk og andre fiskevarer, 1994-2014, værdi i mio. kr. og mængde i

tons

Mio. kr.

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

19941996199820002002200420062008201020122014

Opdrætsfisk

Andre

fiskevarer

Tons

400

350

300

250

200

150

100

1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Opdrætsfisk

Andre

fiskevarer

Kilde: Hagstova Føroya

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 14

Den samlede import faldt i 2014 med 7 pct. i forhold til 2013, jf.

tabel 5,

men det skyldes især et

stort fald i importen af skibe og fly. I 2012 udgjorde importen af skibe og fly 1,3 mia. kr., så over de

seneste to år er importen heraf faldet med over 1 mia. kr.

Importen, ekskl. skibe og fly, er steget med 3 pct. fra 2013 til 2014. Især importen af maskiner og

redskaber er steget, hvilket skyldes import af vindmøller til en ny vindmøllepark ved Tórshavn. Den

faldende oliepris på verdensmarkedet ses igen ved en faldende import af olie og benzin. At der er

økonomisk fremgang på Færøerne ses igen i stigende import til bygge- og anlægssektoren og til

øget privatforbrug. At importen af råvarer til fiskeopdræt er faldende kan skyldes, at en større andel

af fiskefoderet produceres på Færøerne – Koncernen Bakkafrost omfatter således også virksomhe-

den Havsbrun i Fuglefjord, der producerer fiskemel og fiskefoder.

Tabel 5: Importen 2013- 2014, mio. kr. og ændring i pct.

2013

Til fiskeopdræt og landbrug

Råvarer til fiskeopdræt

Bygge- og anlægsvirksomhed

Produktion i øvrigt

Maskiner og redskaber

Olie, benzin mv.

Biler

Direkte forbrug

Skibe og fly

Import i alt

Import i alt, ekskl. skibe og fly

Kilde: Hagstova Føroya

2014 Ændring Ændring

346

480

1.374

615

1.133

303

1.288

224

5.856

5.633

-35

-75

208

-116

-602

-414

187

-9

-44

-9

-73

-7

381

168

427

1.313

408

1.249

279

1.221

825

6.271

5.446

En stigning i eksporten kombineret med et fald i importen sikrer, at handelsbalancen for 2014 viser

et overskud på 400 mio. kr. mod et underskud på 186 mio. kr. året før. De seneste 10 år har der el-

lers kun været overskud på handelsbalancen i 2010 og 2011, jf. figur 8 på næste side. Underskuddet

på over 1 mia. kr. i 2012 skyldes især ekstraordinær stor import af skibe og fly.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 15

Figur 8

Handelsbalancen 1988 - 2014, mio. kr.

Balance

Import

Eksport

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

-1.000

-2.000

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Hagstova Føroya

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen