Færøudvalget 2014-15 (1. samling)
FÆU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 19. marts 2015
J.nr. 323-1 - dmk
Indberetning nr. 2/2015
Emner:
•
Ny meningsmåling bekræfter tendensen fra de seneste mange meningsmålinger. Det nuvæ-
rende landsstyre står til stor tilbagegang og til at miste flertallet, mens Socialdemokratiet står
til at blive den store sejrherre ved et kommende lagtingsvalg. Republikanerne står dog også til
en pæn fremgang i meningsmålingerne.
Socialdemokratiet står som den mest ombejlede samarbejdspartner i en ny koalition blandt
vælgerne fra de andre partier. Omvendt synes Folkeflokken ikke at være en ønskepartner for
de andre partiers vælgere.
Sambandspartiet afholdt landsmøde den 14. marts. Kaj Leo Holm Johannesen fortsætter som
formand for Sambandspartiet og tager også gerne en ny periode som lagmand, hvis mulighe-
den byder sig. Bárður Nielsen er ny næstformand for Sambandspartiet. Landsmødet gav an-
ledning for partiet til at markere sine resultater og sin politik op til det kommende lagtings-
valg, der skal afholdes senest til oktober. Kaj Leo Holm Johannesen fremhævede i sin for-
mandsredegørelse rigsfællesskabets betydning for velfærden på Færøerne og lagde samtidig
op til, at partiets valgprogram vil indeholde et ønske om nye forhandlinger med den danske
regering om en forhøjelse af bloktilskuddet. Han ønsker endvidere, at den danske regering
skal sikre, at sundhedsvæsenet på Færøerne er på samme niveau som i Danmark. Kaj Leo
Holm Johannesen kom endvidere ind på samarbejdsmulighederne efter et valg, hvor han ser
mange muligheder for en ny koalition.
På Sambandspartiets landsmøde annoncerede Edmund Joensen, at han gerne genopstiller til
det kommende folketingsvalg
Færøernes Økonomiske Råd har fremlagt deres forårsredegørelse. Ud over en konjunktur-
vurdering indeholder redegørelsen et afsnit om den langsigtede holdbarhed af den offentlige
sektors finanser. Ifølge Færøernes Økonomiske Råd vil der på lidt længere sigt være behov
for varige budgetforbedringer på 5 pct. af Færøernes BNP for at sikre balance mellem ind-
tægter og udgifter. I 2015-tal svarer det til 750 mio. kr. årligt.
I den såkaldte toldsag blev de fire anklagede journalister dømt for injurier mod landsstyre-
mand Jørgen Niclasen. Dommene er anket til Landsretten.
Bakkafrost, BankNordik og Eik Banki har præsenteres deres årsregnskaber for 2014.
Diverse statistiske opgørelser fra Færøernes Statistik.
•
•
•
•
•
•
•
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8