Færøudvalget 2014-15 (1. samling)
FÆU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1439819_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 19. december 2014
J.nr. 323-1 - dmk
Indberetning nr. 7/2014
Emner:
Også den anden meningsmåling gennemført i november viser stor fremgang til Socialdemo-
kratiet, mens det nuværende landsstyre står til at miste flertallet ved et lagtingsvalg i dag.
Ifølge den seneste måling står Sambandspartiet til at miste tæt på hver tredje vælger i forhold
til valget i 2011, og samtidig får partiets formand, lagmand Kaj Leo Holm Johannesen, den
hidtil dårligste karakter af vælgerne.
Færøerne har indgået frihandelsaftale med Tyrkiet.
Færøerne har indgået aftale med EU om deltagelse i Horizon 2020, EU’s rammeprogram for
forskning og innovation.
Aftale om makrelfiskeriet for 2015 er indgået mellem Færøerne, Norge og EU. Der udestår
fortsat aftaler om blåhvilingen og nordhavssilden for 2015.
Lakseopdrætserhvervet på Færøerne fremviser det bedste resultat i en international sammen-
ligning.
En aftale mellem Færøerne og Danmark om arbejdsløshedsunderstøttelse sikrer, at nyud-
dannede færinger kan søge job på Færøerne med ret til dimittenddagpenge fra Danmark i op
til tre måneder. Dermed ligestilles færinger i Danmark med de regler, der gælder i forhold til
de øvrige nordiske unge.
Endnu en meningsmåling viser, at landsstyret står til at miste sit flertal. Stor fremgang til So-
cialdemokratiet
Avisen Dimmalætting har den 5. december 2014 offentliggjort en ny meningsmåling fra Gallup.
Meningsmålingen er gennemført sidst i november, og det er således den anden meningsmåling gen-
nemført i november. Se den foregående Indberetning nr. 6/2014 for den første meningsmåling i no-
vember.
Meningsmålingen viser, at Sambandspartiet står til en stor vælgerlussing, hvis der skulle være valg i
dag, men også de to andre partiet i landsstyret, Folkeflokken og Centerpartiet, står til tilbagegang i
forhold til valget i 2011. De tre partier står til en samlet tilbagegang på 11,8 pct. og 4 mandater i
forhold til valget, og vil kun få 41,8 pct. af stemmerne og 14 mandater i forhold til 53,6 pct. af
stemmerne og 18 mandater ved valget i 2011. De seneste syv meningsmålinger har alle vist, at det
nuværende landsstyre står til at miste flertallet.
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439819_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Tabel 1: Resultatet af lagtingsvalget oktober 2011 og de seneste fem meningsmålinger.
Antal mandater i parentes.
Parti
Lagtingsvalget
Meningsmåling Meningsmåling Meningsmåling Meningsmåling
Meningsmåling
Lóður nov.
Gallup maj
Lóður maj
Fynd nov.
oktober 2011
Gallup nov.
2013
2014
2014
2014
2014
Folkeflokken
22,5 (8)
Sambandspartiet
24,7 (8)
Socialdemokratiet
17,8 (6)
Selvstyrepartiet
4,2 (1)
Republikanerne
18,3 (6)
Centerpartiet
6,3 (2)
Framsókn
6,2 (2)
I alt
100,0 (33)
20,7 (7)
20,9 (7)
19,3 (6)
2,2 (0)
26,7 (9)
5,1 (2)
5,2 (2)
100 (33)
17,8 (6)
15,7 (5)
25,1 (8)
4,1 (1)
23,0 (8)
7,7 (3)
6,5 (2)
100 (33)
17,4 (6)
20,5 (7)
25,6 (8)
3,4 (1)
20,8 (7)
4,6 (1)
7,7 (3)
100 (33)
21,1 (7)
22,4 (7)
25,8 (9)
2,4 (0)
21,1 (7)
4,8 (2)
3,3 (1)
100 (33)
18,9 (6)
17,4 (6)
28,3 (9)
3,2 (1)
21,3 (7)
5,5 (2)
5,4 (2)
100 (33)
Socialdemokratiet fortsætter derimod den fremgang, som de seneste meningsmålinger har vist, og
står til at få 28,3 pct. af stemmerne og 9 mandater – en fremgang på 3 mandater i forhold til valget i
2011.
Ifølge Gallup vil Socialdemokratiet sammen med Republikanerne, der står til at få 7 mandater, få
49,6 pct. af stemmerne ved et valg i dag. De to partier vil derefter kunne mønstre 16 af 33 mandater
i Lagtinget.
Ifølge den seneste måling vil alle de tre små partier være repræsenteret i Lagtinget efter et valg –
også Selvstyrepartiet, der har været under spærregrænsen på 3,03 pct. ved flere meningsmålinger.
Meningsmålingen indebærer så også, at Socialdemokratiet og Republikanerne med deres i alt 16
mandater kun behøver at få ét af de små partier med i en koalition for at kunne mønstre flertal i
Lagtinget.
Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen er naturligvis ikke tilfreds med Sambandspartiets tilslutning,
men undrer sig samtidig over de store udsving i de seneste meningsmålinger, og han forventer et
noget bedre resultat ved et kommende valg. Målet er at bibeholde de 8 mandater.
Folkeflokkens formand, Jørgen Niclasen, er rimelig tilfreds med sit partis tilslutning i de to seneste
meningsmålinger. Han henviser i den forbindelse til, at partiet sædvanligvis klarer sig en del bedre
på selve valgdagen end i meningsmålingerne.
Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, er meget tilfreds med partiets fortsatte fremgang
og at partiet nu over en længere periode har været det største parti. Ifølge Aksel V. Johannesen er
der ikke tvivl om, at vælgeren er utilfreds med den førte politik og ønsker et regeringsskifte. Væl-
gerne er ifølge formanden især utilfreds med, at de ikke har fået gavn af den store økonomiske
fremgang, der især er båret frem af det pelagiske fiskeri og opdrætserhvervet, der er koncentreret på
få hænder, og at landsstyret ikke har fået fjernet underskuddet på finansloven i økonomisk gode
tider.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Høgni Hoydal fra Republikanerne er glad for partiet står til fremgang, men er alligevel ikke helt
tilfreds. Han er af den opfattelse, at partiet skal vokse sig endnu større frem til valget, bl.a. ved at
have nogle konkrete bud på reformer af fiskeripolitikken, der skal sikre et mere solidarisk samfund.
På spørgsmålet, om det ikke ligger lige for at Republikanerne og Socialdemokratiet går i koalition
sammen efter et valg, svarer Høgni Hoydal, at det ikke er helt så enkelt, for Socialdemokratiet er
ikke helt så varm på at frigøre sig fra Danmark som Republikanerne er det. Ifølge Høgni Hoydal
bruger de to partier dog en del tid på at tale sammen om netop det emne.
Vælgernes vurdering af lagmanden
Vælgerne er i målingen også bedt om at give lagmanden karakter på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er
højeste og 1 laveste karakter. Lagmanden får denne gang den hidtil klart laveste karakter med en
bedømmelse på 3,6. I september blev lagmanden bedømt til 4,6. Bedømmelsen af ham har ellers
ligget mellem 4,9 og 6,2 siden april 2010.
Færøerne indgået frihandelsaftale med Tyrkiet
Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og Tyrkiets økonomiminister Nihat Zeybekçi underskrev den
16. december 2014 en frihandelsaftale imellem de to lande. Det skete under et møde i Tyrkiets ho-
vedstad, Ankara.
Aftalen har været 15 år undervejs og skal sikre Færøerne større eksport af fisk til de knap 80 mio.
tyrkere. Med aftalen er tolden på 20 til 40 pct. på de mest almindelige færøske eksportvarer væk, og
det vil ifølge lagmanden styrke den færøske konkurrenceevne og sikre, at Færøerne konkurrerer på
lige fod med Island, Norge og Skotland. I 2012 var Færøernes eksport til Tyrkiet på blot 591.200 kr.
ud af en samlet eksport på 5,5 mia. kr.
Færøerne og EU indgået aftale om Horizon 2020
Den 17. december 2015 indgik Færøerne og EU en aftale om Færøernes deltagelse i EU’s ramme-
program for forskning og innovation, Horizon 2010. Aftalen er gældende med tilbagevirkende kraft
fra 1. januar 2014.
Færøerne har i perioden 2010-2013 haft en aftale med EU om deltagelse i RP7, Det 7. Rammepro-
gram for Forskning og Teknologisk Udvikling. der nu er afløst af Horizon 2020.
Aftale indgået om makrelfiskeriet for 2015
Den 21. november 2014 indgik Færøerne, Norge og EU en aftale om totalkvoten (TAC) for makrel
i Nordatlanten for 2015 og en fordeling af denne. TAC blev aftalt til 1.054.000 tons, som blev for-
delt med knap 132.814 tons til Færøerne (12,6 %), 237.250 tons til Norge (22,5 %) og 519.512 tons
(49,3 %) til EU. Der er derudover afsat ca. 164.424 tons (15,6 %) til andre lande, der tilslutter sig
aftalen, hvilket primært vil sige Island, som tidligere ensidigt har forhøjet sin makrelkvote.
Fordelingen af kvoterne var en opfølgning på den aftale for 2014-2018, der blev indgået i marts, og
som afsluttede den såkaldte makrelkrig mellem EU, Færøerne og Norge. EU-Kommissionen bekal-
ger, at ICES ikke var i stand til at levere videnskabelig rådgivning for makrel sidste år, som det el-
lers var meningen i den femårsaftale, som parterne indgik. I stedet for en langsigtet forvaltningsplan
har man baseret 2015-fangsten på et forsigtighedsprincip ud fra den seneste vurdering af bestandens
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439819_0004.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4
størrelse i februar 2014. Ifølge EU-Kommissionen betyder kvotefordelingen, at makrelfiskeriet er
bæredygtigt.
Færøerne har sidst i november og starten af december indgået separate fiskeriaftaler for 2015 med
Rusland, Norge og EU om fiskeri i hinandens farvande, men endnu udestår en aftale mellem kyst-
staterne om totalkvoten for blåhvilling og nordhavssild samt fordelingen heraf. Ifølge fiskeribiolo-
gerne bør der være tale om mindre kvoter for begge fiskearter, som det også var tilfældet med ma-
krellen, så der kan forudses vanskelige forhandlinger.
Færøske lakseopdræt de bedste resultater
Det er velkendt, at de senere år har været meget gunstige for færøsk lakseopdræt, jf. bl.a. tidligere
afsnit i Indberetningerne om virksomheden Bakkafrost. En opgørelse på portal.fo den 23. november
2014 viser, at lakseopdrætserhvervet på Færøerne klarer sig rigtig godt i sammenligning med uden-
landske opdrætsvirksomheder, når det drejer sig om resultatet pr. produceret kilo laks. Her ligger
Bakkafrost i en klasse for sig, som det fremgår af nedenstående opgørelse, der er baseret på en op-
gørelse for 3. kvartal 2014. Marine Harvest’s færøske datterselskab Marine Harvest Faroes er nr. to
på listen. Opgørelsen her viser de 10 bedste resultater ud af 33 selskaber.
EBIT
(norske kr./kilo)
19,73
13,48
12,09
12,01
11,49
9,95
9,94
9,80
9,76
9,71
SELSKAB
Bakkafrost
Marine Harvest Faroes
Salmar Rauma
Salmar
Marine Harvest Midt-Norge
Marine Harvest Skotland
Salmar Midt-Norge
Marine Harvest Vest-Norge
Marine Harvest Nord-Norge
Marine Harvest
For de syv selskaber, der er registreret på Oslo Børs, herunder Bakkafrost, var det gennemsnitlige
EBIT 4,86 norske kr.
Aftale mellem Danmark og Færøerne om arbejdsløshedsforsikring
Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre har den 20. november 2014 indgået en aftale
med virkning fra 1. januar 2015, der regulerer koordinationen af arbejdsløshedsforsikring mellem
Danmark og Færøerne. Koordinationen sker som udgangspunkt efter reglerne i Nordisk Konvention
om social sikring af 12. juni 2012.
Med den nye aftale vil dagpengeberettigede ledige fra første ledighedsdag kunne medtage deres
dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark for at søge arbejde. Retten om-
fatter dermed også personer, der har ret til dansk dimittenddagpenge, uanset der ikke er ret til dimit-
tenddagpenge i det færøske arbejdsløshedsforsikringssystem. Dagpengene kan som udgangspunkt
eksporteres i tre måneder. Efter udløbet af de tre måneder, indtræder den ledige i arbejdsløshedsfor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 5
sikringen i det land, hvor pågældende søger beskæftigelse, og modtager dagpenge der, hvis betin-
gelserne herfor er opfyldt. Da der ikke er dagpengeret for dimittender i den færøske arbejdsløsheds-
forsikring, har personer, der har eksporteret deres danske dimittenddagpenge til Færøerne, ikke
umiddelbar ret til færøske dagpenge efter udløbet af de tre måneder.
Aftalen har bl.a. den fordel for de færøske studerende, at de umiddelbart efter afsluttet uddannelse i
Danmark nu kan rejse til Færøerne og søge arbejde derfra med ret til dimittenddagpenge i tre måne-
der. Det har i et stykke tid været et færøsk ønske at få sådan en ordning på plads, bl.a. af hensyn til
forbedrede muligheder for de færøske studerende at vende tilbage til Færøerne og finde arbejde der.
Med venlig hilsen
Dan M. Knudsen