PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Færøudvalget 2014-15 (1. samling)
FÆU Alm.del Bilag 1
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 21. november 2014

J.nr. 323-1 - dmk

Indberetning nr. 6/2014

Emner:

•

Ny meningsmåling viser samme tendens som de seneste par meningsmålinger: Stor fremgang

til Socialdemokratiet, mens det nuværende landsstyre står til at miste flertallet ved et lagtings-

valg i dag. De tre små partier i Lagtinget står alle til tilbagegang i forhold til valget i 2011,

men det ser værst ud for Selvstyrepartiet, der kan få svært ved at blive repræsenteret i Lagtin-

get efter næste valg, der skal afholdes senest 28. oktober 2015.

Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, er vælgernes bedste bud på en lagmand.

Selvstyrepartiet opstiller ikke til det kommende folketingsvalg, men det gør Republikanerne

derimod, selv om formanden Høgni Hoydal stemte imod, da partiet ved et ekstraordinært par-

timøde tog stilling til, om partiet skulle stille op til det kommende folketingsvalg.

Finanslovsforslaget for 2015 er fremsat med et DAU-underskud på 140 mio. kr. Det er dog

fortsat landsstyrets hensigt at have overskud i 2016.

Ny direktør for Lagtinget er Jonhard Klettheygj, der tiltræder i stillingen 1. januar 2015.

Avisen Dimmalætting udkommer nu igen, men med ny ejer og kun én gang om ugen.

Sea Shepherds kampagne ”Operation GrindStop 2014” er nu afsluttet. Over 350 aktivister fra

20 forskellige nationer har deltaget i kampagnen. Sea Shepherd vil formentlig vende tilbage

til Færøerne i 2015.

Diverse statistiske opgørelser fra Hagstova Føroya/Færøernes Statistik; bl.a. vedrørende den

samlede offentlige sektors økonomi, eksport/import, lønudbetalinger, ledigheden og befolk-

ningsudviklingen.

•

Meningsmåling: Landsstyret står til at miste sit flertal og stor fremgang til Socialdemokratiet

Avisen Sosialurin har den 7. november offentliggjort en ny meningsmåling lavet af Fynd. Me-

ningsmålingen viser samme tendens som de to foregående meningsmålinger, hvor det nuværende

landsstyre står til at miste sit flertal ved et valg i dag, mens Socialdemokratiet står til stor fremgang

og over 25 pct. af stemmerne. Der skal senest afholdes valg til Lagtinget den 28. oktober 2015.

Postboks 12

FO-110 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Tabel 1: Resultatet af lagtingsvalget oktober 2011 og de seneste fire meningsmålinger. Antal

mandater i parentes.

Parti

Folkeflokken

Sambandspartiet

Socialdemokratiet

Selvstyrepartiet

Republikanerne

Centerpartiet

Framsókn

I alt

Lagtingsvalget

Meningsmåling Meningsmåling Meningsmåling

Meningsmåling

oktober 2011

Lóður nov. 2013 Gallup maj 2014 Lóður maj 2014

Fynd nov. 2014

22,5 (8)

24,7 (8)

17,8 (6)

4,2 (1)

18,3 (6)

6,3 (2)

6,2 (2)

100,0 (33)

20,7 (7)

20,9 (7)

19,3 (6)

2,2 (0)

26,7 (9)

5,1 (2)

5,2 (2)

100 (33)

17,8 (6)

15,7 (5)

25,1 (8)

4,1 (1)

23,0 (8)

7,7 (3)

6,5 (2)

100 (33)

17,4 (6)

20,5 (7)

25,6 (8)

3,4 (1)

20,8 (7)

4,6 (1)

7,7 (3)

100 (33)

21,1 (7)

22,4 (7)

25,8 (9)

2,4 (0)

21,1 (7)

4,8 (2)

3,3 (1)

100 (33)

De tre partier i landsstyret (Sambandspartiet, Folkeflokken og Centerpartiet) står ifølge den seneste

meningsmåling alle til tilbagegang i forhold til valget i 2011 og samlet set til at miste flertallet. De

tre partier står til en samlet tilbagegang på 7,9 procentpoint og to mandater. Både Sambandspartiet

og Folkeflokken er dog i den situation, at de begge har fået tilført et ekstra mandat efter valget i

2011, efter at Janus Rein er skiftede fra Framsókn til Folkeflokken og Gerhard Lognberg fra Soci-

aldemokratiet til Sambandspartiet. Så set ud fra den nuværende mandatfordeling i Lagtinget, står

både Folkeflokken og Sambandspartiet til at miste to mandater. I forhold til de to foregående me-

ningsmålinger er tilbagegangen denne gang dog ikke så stor for Sambandspartiet og Folkeflokken.

Folkeflokkens formand, Jørgen Niclasen er meget tilfreds med resultatet af den seneste meningsmå-

ling, især set ud fra, at partiet normalt klarer sig bedre til valget end i meningsmålingerne. Han me-

ner ikke, at forskellen mellem koalitionen og oppositionen er større end ”at dagsformen på valgda-

gen kan afgøre valgresultatet”.

Socialdemokratiet står endnu engang til stor fremgang i forhold til valget i 2011 og til mere end 25

pct. af stemmerne. Det vil give partiet i alt ni mandater og en fremgang på tre mandater i forhold til

valget i 2011 – men en fremgang på fire mandater i forhold til de nuværende fem mandater i Lag-

tinget, efter at Gerhard Lognberg blev ekskluderet fra partiet og meldte sig ind i Sambandspartiet.

Socialdemokratiet henter især vælgere fra Sambandspartiet, viser vandringsmatricen lavet i forbin-

delse med meningsmålingen, idet 15 pct. af dem, som stemte på Sambandspartiet ved seneste valg,

nu vil stemme på Socialdemokratiet. Socialdemokratiet henter dog også vælgere fra de øvrige fem

partier, idet der er en vandring på mellem 7 og 10 pct. fra de øvrige partier til Socialdemokratiet.

Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, mener, at meningsmålingen viser, at befolknin-

gen i bund og grund er trættet af den førte politik, fordi den er så mislykket. Han referer her til, at

der har været flere sager, som landsstyret ikke har tacklet på tillidsvækkende vis, fordi de ikke har

fået de nødvendige konsekvenser (bl.a. sagerne om Østerøtunnelen og toldsagen vedr. Jørgen Nicla-

sen), men han siger også, ”at sandheden også er den, at selv om vi har haft en historisk og uhørt

økonomisk fremgang på 2,5 mia. kr., bare i indeværende valgperiode, så er det ikke lykkedes koali-

tionen at få fjernet underskuddet på finansloven”. Samtidig er klasseforskellen øget de senere år,

ifølge Aksel V. Johannesen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Det fjerde store parti, Republikanerne, står ifølge meningsmålingen til en fremgang på et enkelt

mandat i forhold til valget i 2011. Ifølge partiets formand, Høgni Hoydal, viser både denne og de

foregående meningsmålinger, at man kan forvente et politisk magtskifte efter næste valg. Ifølge

Høgni Hoydal har landsstyret mistet opbakning, fordi den snarere spreder færingerne end samler

dem. Høgni Hoydal nævner, at den røde tråd i landsstyrets politik har været, at det arbejder for ud-

valgte grupper i samfundet og henviser i den forbindelse til fiskeripolitikken.

De tre små partiet i Lagtinget står til tilbagegang i meningsmålingen, men værst ser det ud for Selv-

styrepartiet, der ifølge meningsmålingen ikke vil opnå repræsentation i Lagtinget ved et valg i dag.

Selvstyrepartiet har dermed været under spærregrænsen i seks af de seneste 10 meningsmålinger, og

det ser umiddelbart ud til, at Selvstyrepartiet kan få svært ved at opnå repræsentation i Lagtinget

efter næste valg. Sosialurin gør i den forbindelse opmærksom på, at partiets fremtidshåb og nuvæ-

rende borgmester i Klaksvík, Jogvan Skorheim, der opnåede næst flest stemmer for partiet ved se-

neste valg, har meddelt, at han ikke stiller op til næste lagtingsvalg. Det er endvidere tvivlsomt, om

Kristianna Winther Poulsen, der opnåede tredje flest stemmer for Selvstyrepartiet ved seneste valg,

stiller op igen. Selvstyrepartiet, som blev stiftet i 1906, er det ældste parti i Lagtinget.

Selv om det lille oppositionsparti Framsókn ifølge meningsmålingen står til kun at få et enkelt man-

dat, vil de tre nuværende oppositionspartier (Socialdemokratiet, Republikanerne og Framsókn)

kunne mønstre et flertal på 17 mandater i Lagtinget. Både Aksel V. Johannesen og Høgni Hoydal

vil ikke udelukke, at den konstellation kan være et bud på en koalition efter et valg, men at den sto-

re udfordring bliver at finde en løsning på forholdet til Danmark og rigsfællesskabet, hvor de to

store partier er meget uenige. Aksel V. Johannesen påpeger dog også, at der kan blive tale om en

koalition bestående af Sambandspartiet, Republikanerne og Socialdemokratiet, selv om det selvføl-

gelig kan blive vanskeligt for Sambandspartiet og Republikanerne at blive enige om rigsfællesska-

bet, men at den løsning også kræver, at Sambandspartiet skal trækkes længere ind mod midten, efter

at det har drejet helt til højre under den nuværende koalition. Aksel V. Johannesen har tidligere

meldt ud, at han på forhånd vil udelukke, at Socialdemokratiet går i en koalition med Folkeflokken,

og det er en afgørelse, han holder fast i.

Aksel V. Johannesen er vælgernes bedste bud på en lagmand efter næste valg

I forbindelse med ovennævnte meningsmåling blev respondenterne også spurgt om, hvilken person

de ønsker som lagmand. Fynd, der stod for undersøgelsen, havde ikke på forhånd udpeget bestemte

kandidater, så det var op til respondenterne selv at komme med et bud på en kommende lagmand.

Godt halvdelen kom med et bud på en lagmand, mens knap halvdelen ikke kom med noget bud på,

hvem de ønsker som lagmand.

Socialdemokratiets formand, Aksel V. Johannesen, fik den største tilslutning som lagmand, idet

17,5 pct. af de adspurgte nævnte ham, mens 11 pct. nævnte Høgni Hoydal fra Republikanerne som

deres bud på en lagmand. Den nuværende lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen, blev nr. tre på li-

sten, da 8,8 pct. af respondenterne nævnte ham som deres lagmandskandidat, mens Folkeflokkens

Jacob Vestergaard, der er landsstyremedlem for fiskerianliggender, blev nævnt af 3,6 pct. af de ad-

spurgte. Alle øvrige nævnte fik opbakning fra 2,7 pct. eller mindre af de adspurgte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Republikanerne stiller op til det kommende folketingsvalg, men ikke Selvstyrepartiet

Republikanerne har på et ekstraordinært partimøde besluttet, at partiet stiller op til det kommende

folketingsvalg. Det var dog ikke en beslutning, som alle i partiet var enige i. Partiets formand,

Høgni Hoydal, stemte imod, men han mener dog, at et folketingsmedlem fra Republikanerne er

bedre end et folketingsmedlem fra Sambandspartiet, og han accepterer beslutningen om at partiet

stiller op og gør opmærksom på sig selv, hvor færøsk politik er til behandling. Høgni Hoydal udtal-

te også til færøsk radio, at det selvfølgelig er vigtigt for et politisk parti at være på alle scener, hvor

budskabet kan bringes ud. Derfor forstår han godt flertallets beslutning.

Selvstyrepartiet her derimod besluttet, at partiet ikke stiller op til det kommende folketingsvalg.

Selvstyrepartiets formand, Kári P. Højgaard, ser således på situationen, at partiet alligevel ikke har

nogen chance for at få valgt en kandidat i Folketinget, så derfor er der bedre at samle alle kræfter

for at sikre et godt lagtingsvalg.

Finanslovsforslaget for 2015 fremsat med et underskud på 140 mio. kr.

Landsstyremanden for finansanliggender, Jørgen Niclasen fra Folkeflokken, fremsatte den 30. sep-

tember et forslag til finanslov 2015, hvor DAU-underskuddet er budgetteret til 140 mio. kr., hvilket

svarer til ca. 1 pct. af det færøske BNP. I forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget for

2015 kom det frem, at der for 2014 forventes et underskud på 308 mio. kr. Der var for 2014 oprin-

delig budgetteret med et underskud på 219 mio. kr. At underskuddet for 2014 bliver større end bud-

getteret kan primært henføres til, at udgifterne til anlægsinvesteringer på 119 mio. kr., der har været

bevilget tidligere år, men ikke er blevet afholdt, nu afholdes i 2014.

Fra 1. januar 2015 overgår administrationen og finansieringen af ældreområdet fra landet til kom-

munerne. Det er primært udlægningen af ældreområdet til kommunerne, der forklarer ændringerne

på både indtægts- og udgiftssiden i 2015 i forhold til 2014.

Tabel 2: Landskassens drifts- og anlægsudgifter 2010-2014

2011

2012

2013

2014

2015

Regnskab

Skøn

FFL

---------------------------- Mio. kr. --------------------------

4.433

4.268

4.381

4.716

4.545

2.126

1.937

1.976

2.107

1.965

1.579

1.673

1.710

1.914

1.850

616

624

632

635

642

113

4.756

4.541

150

-322

-312

4.602

4.375

182

-335

303

-31

4.794

4.463

237

-413

175

-238

5.026

4.598

396

-308

4.685

4.324

276

-140

-135

Indtægter i alt:

...................

Indkomstskatter ..................

Afgifter og told ..................

Overførsler fra staten .........

Andre indt., ekskl. renter ....

Udgifter i alt:

.....................

Driftsudgifter......................

Anlægsinvesteringer...........

Renteudgifter, netto ............

DAU-saldo

.........................

Ekstraordinære indtæg-

ter/udgifter i alt

................

DAU-saldo inklusiv

ekstraordinære indtægter

...

Heraf vedrører 119 mio. kr. ikke anvendte anlægsbevillinger fra tidligere år. Uden disse ville DAU-saldoen være 189 mio. kr. i 2014.

Opgørelse i forbindelse med nedkapitalisering af Vinnuframi (Erhvervsfremmefonden), Búnaðargruunirin (Landbrugsfonden) og nedlæggelse

af Landsbanken.

Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender og FFL15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Ved præsentationen af finanslovsforslaget lagde Jørgen Niclasen vægt på den positive økonomiske

udvikling med stigende lønudbetalinger, flere lønmodtagere, lav arbejdsløshed og øget eksport

m.m. Med den positive udvikling forventer han, at landsstyret når sit mål om overskud på landskas-

sens budget i 2016. Finanslovsforslaget indeholder udover udlægningen af ældreområdet til kom-

munerne ikke større reformtiltag, men er især baseret på, at den gunstige økonomiske udvikling

fortsætter med en årlig vækst i nominel BNP på 3-4 pct.

Ved præsentationen af finanslovsforslaget blev der fremlagt en økonomisk redegørelse, hvori det

meget kort nævnes, at man er opmærksom på, at den demografiske udvikling i fremtiden vil lægge

pres på landskassens budget, og at man derfor må være opmærksom på finanspolitikkens holdbar-

hed. Bortset fra pensionsreformen, som man har taget hul på og arbejder videre med, tages emnet

ikke op, og der er ikke konkrete bud på større reformer med henblik på at sikre finanspolitikkens

holdbarhed på længere sigt.

Der er dog, efter at både Færøernes Økonomiske Råd og Danmarks Nationalbank i deres seneste

redegørelser har påpeget problemer med finanspolitikkens holdbarhed, kommet fokus på problem-

stillingen, og emnet er ved at blive en del af den økonomiske debat på Færøerne. I en tv-debat om

finanslovsforslaget for 2015 den 2. oktober, med deltagelse af to færøske økonomer og partilederne,

blev emnet således taget op og sat på dagsordenen, dog uden at der kom nye konkrete bud på hvor-

dan den finanspolitiske holdbarhed skal sikres. Når Færøernes Økonomiske Råd fremlægger deres

redegørelse om finanspolitisk holdbarhed, formentlig i starten af 2015, og der således foreligger

noget mere konkret om udfordringernes størrelse, kan man forvente, at debatten bliver mere kon-

kret.

Ny direktør for Lagtinget

Det er nu afgjort, at det bliver den 44 år gamle Jonhard Klettheygj, der skal afløse Súsanna Daniel-

sen som Lagtingets direktør. Súsanna Danielsen fratrådte ved udgangen af oktober efter 18 år i stil-

lingen.

Jónhard Klettheygj, der tiltræder i stillingen den 1. januar 2015, blev færdig som jurist fra Køben-

havns Universitet i 1999. Herefter arbejdede han to år som fuldmægtig for Landsstyreområdet for

sociale anliggender og sundhed. Fra 2001 til 2008 var han ansat som konsulent hos Lagtingets Om-

budsmand, hvorefter han har arbejdet som chefjurist og juridisk konsulent for landsstyreområderne

for sociale anliggender og sundhed, som for nogle år siden blev delt op i to landsstyreområder. Han

har i to omgange været konstitueret som departementschef ved Landsstyreområdet for sociale an-

liggender.

Dimmalætting udkommer nu igen

Dimmalætting, der blev erklæret konkurs i oktober 2013, udkommer nu igen, men ikke som almin-

delig avis. Dimmalætting, som nu ejes af advokaten og erhvervsmanden Poul Hansen, udkommer

nu kun en gang om ugen som en weekendavis ud fra et ønske om, at avisen skal lave dybdegående

og kritisk journalistik. Poul Hansen har sat penge i virksomheden, men avisen er i øvrigt uafhængig

af politiske, erhvervsmæssige og økonomiske interesser mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Sea Shepherds kampagne ”Operation GrindStop 2014” er afsluttet

Der blev i den foregående Indberetning redegjort for, at Sea Shepherds kampagne mod grindedrab

på Færøerne, OperationGrind Stop 2014, lakkede mod enden. Kampagnen er nu afsluttet for i år,

men det formodes, at Sea Shepherd vender tilbage til Færøerne igen næste år, men nok i et andet

set-up og med en anden strategi. I 2014 har Sea Shepherds aktion på Færøerne været bygget op om-

kring landbaserede grupper, der har dækket alle grindepladserne på Færøerne, og en gruppe til havs

med mindre både/fartøjer, der hurtigt kunne indsættes forskellige steder på Færøerne ved observati-

on af en grindeflok.

Sea Shepherd har i løbet af kampagnen haft 350 aktivister på Færøerne, fordelt på 20 forskellige

nationer, der har haft 27 køretøjer, 9 både/fartøjer og 4 droner til deres disposition. Der har under

kampagnen altid været mellem 60 og 100 aktivister til stede til lands eller til havs.

Diverse opgørelser fra Hagstova Føroya/Færøernes Statistik

Flere nylige opgørelser fra Hagstova Føroya giver et indtryk af den samfundsmæssige udvikling på

Færøerne.

Den offentlige sektor har samlet set underskud

Det fremgår af

Tabel 3

nedenfor, at den offentlige sektor på Færøerne havde et samlet underskud på

367 mio. kr. i 2013, hvilket er en stigning på 85 mio. kr. i forhold til året før.

Tabel 3: Offentlige udgifter og indtægter 2009-2013, mio. kr.

2009

Indtægter i alt

Udgifter i alt

Overskud i alt

Landet

Kommunerne

Sociale fonde

Overskud i % af BNP

Kilde: Hagstova Føroya

2010

6.829

7.280

-452

-441

-50

-3,5

2011

7.156

7.432

-275

-203

-112

-2,1

2012

7.264

7.546

-283

-281

-34

-2,1

2013

7.371

7.738

-367

-341

-45

-2,6

Ændring

2012-13

107

192

-85

-60

-78

6.677

7.246

-570

-506

-142

-4,8

Den største del af underskuddet kan henføres til landet, der i 2013 havde et underskud på 341 mio.

kr. De seneste fem år har landet haft en samlet underskud på knap 1,8 mia. kr.

Kommunerne havde også et samlet underskud i 2013, men har hver af de tre foregående år haft

overskud. Kommunerne er gået fra et overskud i 2012 på 33 mio. kr. til et underskud i 2013 på 45

mio. kr., og dermed en forringelse af resultatet med 78 mio. kr.

De sociale fonde, dvs. Arbejdsmarkedspensionsfonden (AMEG), Arbejdsløshedsordningen (ALS),

Sundhedsforsikringen og Barselsordningen m.v., har de seneste par år vendt et underskud til et

overskud i 2013 på 19 mio. kr. Det er den faldende arbejdsløshed, der forklarer den positive udvik-

ling for de sociale fonde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Som det fremgår af

Fig. 1,

er det sjette år i træk, at den offentlige sektor på Færøerne har haft

underskud.

Figur 1: Offentlige indtægter og udgifter 2009-2013, mio. kr.

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

-1.000

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Overskud

Indtægter

Udgifter

Kilde: Hagstova Føroya

Færøernes eksport og import

Færøernes samlede eksport udgjorde knap 4,4 mia. kr. de første ni måneder af 2014. Det er 200

mio. kr. mindre end i samme periode sidste år. jf.

Tabel 4.

Tabel 4: Eksporten jan.-sep. fordelt på hovedgrupper, mio. kr. og ændring pct

2013

Bundfisk

Fladfisk

Opdrætsfisk

Pelagiske fisk

Skaldyr

Andre fisk og fiskeprodukter

Andre varer

Skibe

Eksporten i alt

Fiskeeksporten i alt

Kilde: Hagstova Føroya

2014

930.120

111.931

2.018.788

733.926

100.659

350.124

136.777

5.449

4.387.773

4.245.547

Ændring

-16.876

10.652

221.848

-314.464

30.750

-49.279

-25.752

-56.008

-199.129

-117.369

946.995

101.279

1.796.940

1.048.390

69.909

399.403

162.529

61.457

4.586.901

4.362.916

Ændring

i pct.

-2

-30

-12

-16

-91

-4

-3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Eksporten af laks fortsætter med at stige, mens eksporten af de pelagiske fiskearter, især makrel, er

faldende.

Der er i år hidtil eksporteret laks for 2 mia. kr., hvilket er godt 200 mio. kr. mere end sidste år. I

værdi er stigningen 12 pct., mens mængden er steget 6 pct. Næsten halvdelen af den samlede ek-

sport udgøres nu af laks, hvor andelen sidste år udgjorde knap 40 pct.

For de pelagiske fiskearter som makrel, sild og blåhvilling m.fl. er der tale om en markant tilbage-

gang i eksporten. I værdi er eksporen faldet med 30 pct. og i mængde med 25 pct. I år fiskes ma-

krellen dog senere på året end sidste år, da det i år har været muligt at fiske i EU-farvand, efter at

EU og Færøerne har indgået en aftale for fiskeriet efter makrel. Man skal derfor være forsigtig med

at sammenligne eksporten af de pelagiske fiskearter, nu hvor makrelfiskeriet endnu ikke er overstå-

et for i år.

Mere end halvdelen af Færøernes eksport går til de fem lande i

Tabel 5

nedenfor. Rusland og USA

er de største aftagerlande med 12 pct. hver, mens Storbritannien og Tyskland hver aftager 11 pct. af

Færøernes eksport. Danmarks andel er 7 pct. Færøernes eksport til USA består næsten udelukkende

af laks, idet andelen heraf udgør 99 pct.

Tabel 5: Eksporten fordelt på fiskearter jan.-sep. 2013-2014, mio. kr. og andel i pct.

2013

USA

Laks

Rusland

Laks

Sild

Makrel

Storbritannien

Laks

Torsk

Tyskland

Laks

Danmark

Laks

Kilde: Hagstova Føroya

2014 Andel i pct. 2013

517

512

510

224

142

501

227

137

464

368

329

Andel i pct. 2014

485

479

405

129

127

535

259

162

417

282

325

Den største stigning i eksporten tegner Rusland sig for. Eksporten til Rusland er det seneste år ste-

get med 21 pct. Sidste år blev der især eksporteret sild og makrel til Rusland, mens laksen tegnede

sig for 10 pct. af eksporten. I år tegner laksen sig hidtil for 44 pct., hvilket især kan henføres til Fæ-

røernes mulighed for at eksportere laks til Rusland, nu hvor EU med flere han indført handelsem-

bargo mod Rusland som følge af situationen omkring Ukraine-Rusland.

Færøernes import, eksl. skibe og fly, ligger for årets første ni måneder 3 pct. over importen i samme

periode sidste år. Der er især en stigning i importen af maskiner og udstyr og til bygge- og anlægs-

virksomhed, men der er også en stigning i importen af biler mv. og til direkte forbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

Tabel 6: Importen jan.-sep. 2013-2014, mio. kr. og ændring i pct.

2013

Til landbrug og fiskeopdræt

Råvarer til fiskeindustrien

Bygge- og anlægsvirksomhed

Produktion i øvrigt

Maskiner og udstyr

Brændsel mv.

Biler mv.

Til direkte forbrug

Skibe og fly

I alt

I alt ekskl. skibe og fly

Kilde: Hagstova Føroya

2014 Ændring Ændring

i pct.

272

363

1.018

477

899

233

939

4.318

4.262

-15

-55

175

-97

-761

-621

140

-5

-48

-10

-93

-13

286

116

328

980

303

996

204

909

818

4.939

4.122

Antallet af lønmodtagere og de samlde lønudbetalinger er stigende, mens ledigheden er faldende

Importtalene tyder på en øget aktivitet indenfor byggeri og anlæg, samt en øget optimisme blandt

forbrugerne. At der er tale om en øget aktivitet understøttes af beskæftigelsestallene. For anden

måned i træk var der i august måned over 24.000 lønmodtagere

Figur 2: Antal lønmodtagere, sæsonkorrigeret og trend jan. 2010 – aug. 2014

24.200

24.000

23.800

23.600

23.400

23.200

23.000

22.800

Jul

Nov

Mar

Maj

Mar

Maj

Mar

Maj

Mar

Maj

Sep

Jan

Jul

Trend

Sæsonkorrigeret

2011

2012

2013

2014

Kilde: Hagstova Føroya

Der har også været en stigning i de samlede lønudbetalinger de seneste to måneder. Der blev i okto-

ber udbetalt 665 mio. kr. i løn mod 650 mio. kr. i september. Det sæsonkorrigerede gennemsnit for i

år er hidtil 630 mio. kr. pr. måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Figur 3: Lønudbetalingerne, sæsonkorrigeret og trend, august 2012 – oktober 2014, mio. kr.

680

660

640

620

600

580

560

540

Okt

Aug

Nov

Apr

Jun

Jul

Okt

Aug

Nov

Apr

Jun

Jul

Aug

Mar

Maj

Mar

Maj

Des

Okt

Sep

Feb

Sep

Feb

Sep

Jan

2013

2014

Kilde: Hagstova Føroya

Tallene for lønudbetalingerne fordelt på hovederhverv i

Tabel 7

nedenfor er ikke sæsonkorrigeret,

så der sammenlignes året hidtil med samme periode året før. Målt i kr. er det de private tjenesteer-

hverv, der hidtil i år har haft den største stigning i lønudbetalingerne, mens den største relative stig-

ning findes inden for byggeriet og anden produktion.

Tabel 7: Lønudbetalinger fordelt på hovederhverv januar-oktober 2011-2014, mio. kr.

2011

Fiskeri, fiskeriopdræt,

råstoffer

Byggeri og anden

produktion

Private tjenesteerhverv

Offentlig adm. og tjenester

Lønudbetalinger i alt

Kilde: Hagstova Føroya

2012

1.098

694

1.928

2.120

5.840

2013

1.112

687

1.954

2.183

5.936

2014

1.178

771

2.052

2.230

6.231

Ændring 2013-2014

i mio. kr.

í%

294

5,9

12,2

5,0

2,2

5,0

1.032

680

1.833

2.095

5.640

Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet kan også aflæses i ledighedsstatistikken, jf.

Figur 4

på

næste side.

Der var i september 871 fuldtidsledige personer, hvilket svarer til en sæsonkorrigeret ledighed på

3,2 pct. Ledigheden var højest for kvinder med 4,4 pct., mens den for mænd var 2,2 pct.

Der er store regionale forskelle. Ledigheden er højest på Sandø (8,3 pct.) og på Suderø (4,1), mens

den er lavest på Østerø (2,2 pct.). De øvrige regioner har en ledighed på mellem 2,8 og 3,4 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Figur 4: Antal registrerede ledige, antal fuldtidsledige og sæsonkorrigeret ledighed, 2009-2014

2.500

2.250

2.000

1.750

1.500

1.250

1.000

Fuldtidsledige

750

500

250

Jul

Jan

2009

2010

2011

2012

2013

Jan

2014

Jul

Sæsonkorrigeret

fuldtidsledige

Registrerede

Kilde: Hagstova Føroya

Stigende befolkningstal på Færøerne

Den 31. august 2014 var befolkningstallet på Færøerne 48.605, hvilket er 555 personer eller 1,2 pct.

flere end på samme tidspunkt sidste år. Som det fremgår af

Figur 5

nedenfor, kan stigningen i be-

folkningstallet henføres til, at der i løbet af perioden september 2013 – august 2014 har været tale

om et fødselsoverskud og at tidligere års nettofraflytning er vendt til en nettotilflytning. Der har det

seneste år været tale om en nettotilflytning på 331 personer.

Figur 5: Fødselsoverskud, nettotilflytning og ændring i befolkningstallet, 12 måneders periode

sept.-aug. 2005/2006 – 2013-14

800

600

400

200

-200

-400

-600

2005/06

Kilde: Hagstova Føroya

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10

20010/11

2011/12

2012/13

2013/14

Fødselsoverskud

Nettotilflytning

Befolkningsvækst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

Den samlede nettotilflytning dækker over et meget stort antal til- og fraflyttere, jf.

Figur 6.

Figur 6: Tilflytning, fraflytning og nettotilflytning, 12 måneders periode sept.-aug. 2005/06 –

2013/14

2000

Tilflytning

1500

1000

500

-500

-1000

-1500

-2000

2005/06

Kilde: Hagstova Føroya

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10 20010/11 2011/12

2012/13

2013/14

Fraflytning

I perioden september 2013 – august 2014 flyttede 1.530 personer til Færøerne, mens 1.119 personer

flyttede fra Færøerne. I forhold til det foregående år er der tale om, at tilflytningen er øget med 119

personer og fraflytningen reduceret med 358 personer. Færøernes Statistik kommer ikke med bud

på forklaringer på den nye udvikling, men en positiv økonomisk udvikling og især forbedrede ud-

dannelsesmuligheder på Færøerne er væsentlige forklaringsfaktorer.

Med venlig hilsen

Dan M. Knudsen