Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt
1419612_0001.png
Europaudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget og
Integrationsudvalget.
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
12. november 2014
EU-dom om begrænsning af sociale ydelser til EU-borgere
Sammenfatning
EU-Domstolen har givet Tyskland medhold i at afvise tysk grundsikrings-
ydelse til en rumænsk kvinde og hendes søn, der er bosat i Tyskland. Be-
grundelsen er, at kvinden ikke er erhvervsaktiv. Med dommen anerkender
Domstolen medlemsstaterne ret til at sikre, at EU-borgere fra andre lande
ikke udgør en urimelig byrde for værtslandet. Dommen forholder sig til en
konkret tysk ydelse, som tilhører en særlig kategori af ydelser.
Hvad går sagen ud på?
Elisabeta Dano er rumæner, født i 1989. Hun har en søn Florin, som er født i
Tyskland i 2009. De er begge rumænske statsborgere og rejste senest ind i
Tyskland den 10. november 2010. I juli 2011 fik Elisabeta Dano opholdstilla-
delse som EU-borger af byen Leipzig. Siden deres ankomst i Leipzig har Eli-
sabeta Dano og Florin boet hos hendes søster, som har forsørget dem. Elisa-
beta Dano er i stand til at arbejde, men hendes uddannelsesniveau (3 års
skole i Rumænien) og hendes begrænsede tyskkundskaber gør, at hun har
meget lille chance for at finde arbejde. Hun har ikke tidligere haft arbejde
1/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1419612_0002.png
hverken i Rumænien eller Tyskland, og hun er ikke rejst til Tyskland for at
søge arbejde. Hun anses derfor ikke for at være erhvervsaktiv.
Elisabeta Dano modtager børnepenge til Florin fra den tyske socialsikrings-
ordning og underholdsbidrag, da Florins far er ukendt. Dommen handler ikke
om disse to ydelser.
I januar 2012 anmodede Elisabeta Dano for anden gang om en grundsikrings-
ydelse fra den tyske socialsikringsordning. De tyske myndigheder afviste den-
ne anmodning under henvisning til, at sådanne ydelser ifølge tysk lovgivning
ikke gælder for udlændinge, hvis opholdsret i Tyskland alene bygger på deres
status som arbejdssøgende.
Elisabeta Dano har appelleret denne afvisning til Retten Sozialgericht Leipzig,
som i har spurgt Domstolen, om medlemslande må udelukke ikke-
beskæftigede EU-borgere fra sådanne bistandsydelser for ikke at belaste
socialsikringsordningen. Eller om det faktum, at sådanne ydelser gives til ty-
ske statsborgere i samme situation, betyder, at man ved at afvise andre EU-
borgere bryder reglen om ikke-forskelsbehandling, og derfor skal tildele alle
EU-borgere, som bor i landet, disse ydelser.
Hvad siger Domstolen?
Det grundlæggende spørgsmål er, om medlemsstaterne må udelukke dårligt
stillede personer fra andre medlemsstater fra at modtage såkaldt ikke-
bidragspligtige ydelser for at forhindre, at udbetaling af sådanne ydelser bliver
en urimelig byrde for medlemsstaten – til trods for at sådanne ydelser udbeta-
les til egne statsborgere i samme situation.
1
Domstolen svarer i sin præjudicielle afgørelse,
2
at statsborgere fra andre EU-
lande kun har krav på ret til samme behandling (herunder adgang til ydelser)
som værtslandets borgere, hvis de opfylder betingelserne i opholdsdirektivet,
det vil sige, at de enten er økonomisk aktive eller selvforsørgende. Opholdsdi-
rektivet og forordningen om koordinering af sociale sikringsordninger (se mere
om disse retsakter nedenfor) er ikke til hinder for nationale regler, der udeluk-
1
Den danske regering har afgivet mundtligt indlæg i sagen. Se regeringens notat til Europaudval-
get af 13. marts 2014 (EUU Alm. del Bilag 327)
2
Dom i sag C-333/13 afsagt 11. november 2014
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1419612_0003.png
ker statsborgere fra andre medlemsstater fra at modtage særlige, ikke-
bidragspligtige ydelser, som tildeles nationale borgere i samme situation.
Da Elisabeta Dano ikke er rejst til Tyskland for at søge arbejde, er hun ikke
erhvervsaktiv og råder heller ikke over tilstrækkelige midler, som krævet i op-
holdsdirektivet. Derfor har hun og hendes søn heller ikke krav på opholdsret i
Tyskland. Og de kan ikke påberåbe sig princippet om forbud mod forskelsbe-
handling.
Domstolen anerkender medlemsstaternes ret til at afvise sociale ydelser til
borgere, der kommer alene for at opnå sociale ydelser:
”en
medlemsstat skal således i henhold til nævnte artikel 7 have mulighed for
at afslå at indrømme sociale ydelser til ikke-erhvervsaktive unionsborgere,
som udøver deres ret til fri bevægelighed alene med det formål at opnå social
bistand i en anden medlemsstat, selv om de ikke råder over tilstrækkelige
midler til at kunne gøre krav på en ret til ophold.”
Videre hedder det i dommen, at alternativet ville være, at en person, der ved
indrejsen i et andet land ikke råder over tilstrækkelige midler, automatisk ville
komme til at råde over sådanne midler, hvis personen havde ret til sociale
ydelser.
I Generaladvokatens forslag til afgørelse står der om samme problemstilling:
”I det foreliggende tilfælde er det min opfattelse, at den nationale lovgivning er i
overensstemmelse med EU-lovgivers ønske, for så vidt som de personer, der
indrejser i Tyskland alene med det formål at drage fordel af denne medlems-
stats sociale system, og som ikke på nogen måde ønsker at integrere sig på
arbejdsmarkedet, derved udelukkes fra at modtage grundsikringsydelser. Den
nævnte lovgivning gør det muligt at undgå, at personer, der gør brug af deres
ret til fri bevægelighed uden vilje til at integrere sig, bliver en byrde for det socia-
le system. Den nævnte lovgivning er desuden i overensstemmelse med det
råderum, der er overladt medlemsstaterne på området. Den gør det med andre
ord muligt at undgå misbrug og en vis form for »velfærdsturisme«.”
3
3
Forsag til afgørelse fra Generaladvokat M. Wathelet i sag C-333/13, fremsat 20. maj 2014
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvilke regler er i spil?
De relevante EU-regler er:
Forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsydelser
Opholdsdirektivet 2004/38/EF
Traktatens forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet
artikel 18, TEUF
Opholdsdirektivet skelner mellem:
Økonomisk aktive
(arbejdstagere, selvstændige) og deres familie-
medlemmer har samme rettigheder som hjemlandets egne borgere.
Det gælder bl.a. i forhold til modtagelse af sociale ydelser.
Ikke-erhvervsaktive
(f.eks. studerende, jobsøgende, pensionister og
selvforsørgende) må som udgangspunkt opholde sig i et andet EU-
land i op til 3 måneder, såfremt de kan vise deres pas. I de 3 måneder
er værtslandet ikke forpligtet til at udbetale sociale ydelser. Varer op-
holdet i mere end 3 måneder, skal den jobsøgende eller studerende
råde over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og evt. familie-
medlemmer. De må ikke udgøre en ”urimelig byrde” for værtslandet.
De skal desuden have en sygesikring.
Dommen forholder sig til den tyske grundsikringsydelse, der er en
særlig,
ikke-bidragspligtig ydelse,
hvilket vil sige, at:
den er erstatning for eller supplement til en social sikringsydelse
den har karakter af en socialhjælp
den er reguleret af objektivt fastsatte kriterier
modtageren ikke skal have indbetalt noget til ordningen for at modta-
ge ydelser fra den, den finansieres alene af offentlige midler.
Disse særlige, ikke bidragspligtige ydelser, kan ikke eksporteres til et andet
land, er opført i bilag X til forordning 883/2004. Den eneste danske ydelse på
listen er boligstøtte til pensionister.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
4/4