Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt
1535129_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
9. juni 2015
Forslag om bedre lovgivning i EU
Europa-Kommissionen fremlagde den 19. maj 2015 en række forslag, som
skal forbedre kvaliteten af EU’s lovgivning. Forslagene skal bl.a.:
Styrke Europa-Parlamentets og Rådets rolle i forbindelse med Kom-
missionens forberedelse og planlægning af EU-lovforslag.
Forbedre høringen af interesseorganisationer i forbindelse med ved-
tagelsen af EU-lovgivning.
Skabe mere åbenhed omkring vedtagelsen af ”kommissionslovgiv-
ning”
Gøre det nemmere for borgerne at følge med i, hvordan EU-regler
indarbejdes i national lovgivning. Der skal især være mere åbenhed
om, hvornår de enkelte EU-lande går længere, end EU kræver, og
hvilke konsekvenser det har for borgere og virksomheder.
Oprette et europæisk virksomhedsforum.
Europa-Kommissionen fremsatte den 19. maj en større lovkvalitetspakke,
som skal forbedre kvaliteten af EU’s lovgivning og gøre den mere transparent
og lettere at forstå for EU-landenes borgere.
Kommissionen foreslår bl.a. en ny interinstitutionel aftale mellem EU-
institutionerne om bedre lovgivning i EU
1
, som fastsætter nye retningslinjer
1
Kom(2015) 216 af 19. maj 2015. Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 295, som gør det muligt
for Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen at indgå interinstitutionelle aftaler af bindende
karakter til at fastsætte formerne for deres samarbejde.
1/6
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU
1535129_0002.png
for, hvordan EU kan blive bedre til at
forberede
og
vedtage
lovgivning samt
implementere
den i EU-landene.
Kommissionen håber at kunne afslutte forhandlingerne om den interinstitutio-
nelle aftale med Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2015.
Baggrund
Den nye aftale skal erstatte den interinstitutionelle aftale, som de tre EU-
institutioner indgik i 2003. Allerede i kølvandet på Lissabontraktatens ikraft-
træden i 2009 forsøgte Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet at ind-
gå en ny aftale, men Rådet var dengang ret kritisk over for Kommissionens
forslag og mente, at det gav Europa-Parlamentet beføjelser, der ville forskyde
den institutionelle balance, som den var aftalt i EU-traktaterne
2
. Det blev der-
for kun til en rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen – uden Rå-
dets deltagelse
3
.
Det nye udspil
Kommissionen stiller med sit nye udspil til interinstitutionel aftale en række
forslag, som skal forbedre lovkvaliteten i EU på bl.a. følgende fire områder:
1. Bedre involvering af Parlamentet og Rådet i Kommissionens forbere-
delse og planlægning af EU-lovforslag.
2. Bedre høring af offentligheden i forbindelse med vedtagelsen af EU-
lovgivning.
3. Større åbenhed omkring ”Kommissionslovgivning”.
4. Det skal være nemmere at følge med i, hvordan EU-regler indarbej-
des i national lovgivning.
I.
Bedre involvering af Europa-Parlamentet og Rådet i Kom-
missionens forberedelse og planlægning af EU-lovforslag
Kommissionen foreslår, at Europa-Parlamentet og Rådet bliver inddraget
bedre i Kommissionens planlægning og forberedelse af ny EU-lovgivning.
Bl.a. vil Kommissionen konsultere både Rådet og Europa-Parlamentet, inden
den fremlægger det årlige arbejdsprogram, som fastsætter prioriteterne for
det kommende års EU-lovgivning. Høringen skal ske på baggrund af en skrift-
lig meddelelse fra Kommissionens formand, som fastlægger de væsentligste
elementer i Kommissionens forberedelser af arbejdsprogrammet. Kommissio-
2
3
Se erklæring fra Rådet, EUT 2010 C287/1.
Rammeaftale om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen – EFT
L304/47 af 20. november 2010.
2/6
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU
1535129_0003.png
nen vil derudover konsultere Rådet og Parlamentet i forbindelse med sin
fler-
årige
planlægning af lovgivningsarbejdet.
Endelig vil Kommissionen aflægge rapport over for både Europa-Parlamentet
og Rådet om, hvordan det går med fremlæggelsen af forslagene i det årlige
arbejdsprogram.
Kommissionen foreslår derudover, at den hvert år skal aftale en liste over
særligt prioriterede forslag med Rådet og Europa-Parlamentet. Listen skal
især indeholde forslag fra Kommissionens arbejdsprogram, som sigter på at
forenkle gældende lovgivning eller reducere administrative byrder for især
små og mellemstore virksomheder.
Endelig forpligter Kommissionen sig til ”seriøst at overveje”
4
at fremsætte EU-
lovforslag, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder Kommissionen om
det. Traktaterne giver allerede både Rådet og Europa-Parlamentet mulighed
for at anmode Kommissionen om at fremsætte et EU-lovforslag
5
. Men med
den interinstitutionelle aftale forpligtes Kommissionen til at tage anmodninger
seriøst. Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at følge opfordringen, skal
den meddele sin beslutning til forslagsstiller og begrunde afslaget.
II.
Høring af offentligheden i forbindelse med vedtagelsen af
EU-lovgivning
Kommissionen foreslår også, at lovkvaliteten i EU kan forbedres ved at invol-
vere offentligheden og særligt interesserede parter mere i lovgivningsproces-
sen. Ifølge Kommissionen kan de især være med til at gøre Kommissionen
opmærksom på eventuelle problemer i forbindelse med forslag til EU-regler,
som den ellers ikke selv havde registreret.
Inddragelsen skal ske både forud for fremsættelsen af EU-lovgivningsforslag
og umiddelbart efter. Kommissionen foreslår f.eks. en 12-ugers høringsperio-
de forud for fremsættelsen af nye forslag, hvor interesserede parter, f.eks.
interesseorganisationer, har mulighed for både at bidrage til evalueringen af
gældende EU-lovgivning og komme med ideer til forberedelsen af den ny
lovgivning.
4
Ifølge Rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen fra 2010 har Kommissio-
nen over for Europa-Parlamentet forpligtet sig til inden for en frist på tre måneder at aflægge
rapport om den konkrete opfølgning på en eventuel anmodning fra Parlamentet om at fremsæt-
te et EU-lovforslag.
5
Den formelle initiativret i EU ligger ifølge EU-traktaterne hos Kommissionen (TEU artikel 17),
men både Rådet (TEUF art. 241) og Europa-Parlamentet (TEUF art. 225) kan ifølge traktaterne
anmode Kommissionen om at fremsætte et EU-lovforslag.
3/6
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU
1535129_0004.png
Derudover foreslår Kommissionen, at interesserede parter også høres i løbet
af de første otte uger efter et forslags fremsættelse. Høringen løber parallelt
med de nationale parlamenters nærhedstjek af EU-lovgivningsforslag.
Høringerne skal foregå på baggrund af bedre og flere konsekvensanalyser. I
maj 2015 besluttede Juncker-Kommisionen at styrke sine konsekvensanaly-
ser ved at forbedre kvalitetskontrollen. Det skete ved, at Kommissionens så-
kaldte ”Udvalg for Konsekvensanalyser”, som har fungeret siden 2006, blev
erstattet af et mere uafhængigt ”Udvalg for Forskriftskontrol”
6
. Det nye ”Ud-
valg for Forskriftskontrol” skal både kunne tjekke kvaliteten af Kommissionens
konsekvensanalyser og evaluere allerede gældende EU-lovgivning og politik-
ker.
Kommissionen opfordrer desuden både Rådet og Europa-Parlamentet til også
at gennemføre konsekvensanalyser af de mest indgribende ændringsforslag,
som de vedtager i lovgivningsprocessen
7
. Europa-Parlamentet og Rådet ved-
tager ofte betydelige ændringer af Kommissionens oprindelige forslag, hvor
der ikke foretages nogen analyse af, hvilke konsekvenser de vil få.
III.
Større åbenhed omkring ”Kommissionslovgivning”
Også kontrollen med ”kommissionslovgivning” skal gøres bedre og mere
transparent. Selv om ”kommissionslovgivning” er ikke-lovgivningsmæssig i
traktatens forstand, kan delegerede retsakter udbygge eller ændre visse
ikke-
væsentlige
elementer i de lovgivningsmæssige EU-retsakter. Spørgsmålet er
imidlertid, hvornår noget er ”ikke-væsentligt”. Dette spørgsmål har der ofte
været strid om under forhandlingerne om ny EU-lovgivning mellem Rådet,
Parlamentet og Kommissionen.
Kommissionen foreslår derfor, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal
vedtage en ny aftale om anvendelsen af delegerede retsakter, som kan er-
statte den eksisterende ”fælles forståelse”, som blev aftalt mellem de tre insti-
tutioner i 2011. Formålet med en ny aftale er bl.a. at fastsætte mere klare
kriterier for, hvornår Kommissionen skal anvende delegerede retsakter, og
hvornår den skal bruge gennemførelsesretsakter. Men aftalen skal dog samti-
6
Udvalget for Forskriftskontrol kommer til at bestå af en formand og seks medlemmer. Tre af
udvalget medlemmer vil blive fundet inden for Kommissionens tjenestegrene, mens de øvrige
tre rekrutteres udefra, så man får den bedst mulige ekspertise til rådighed. Sidstnævnte ansæt-
tes som midlertidige EU-tjenestemænd ved Kommissionen.
7
Kommissionen gennemførte i perioden 2007-2014 i alt 700 konsekvensanalyser af de EU-
lovgivningsforslag, som den fremsatte i perioden. Til gengæld udarbejdede Europa-Parlamentet
kun i 20 tilfælde konsekvensanalyser af sine ændringsforslag, mens Rådet slet ikke udarbejde-
de konsekvensanalyser af sine ændringer i denne periode.
4/6
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU
1535129_0005.png
dig sikre, at Kommissionen kan konsultere interesserede parter, før den frem-
sætter forslag til delegerede retsakter.
Kommissionen foreslår f.eks. øget åbenhed, hvor alle forslag til delegerede
retsakter samt vigtige forslag til gennemførelsesretsakter gøres tilgængelige
for offentligheden på Kommissionens hjemmeside fire uger, før de vedtages
af Kommissionen
8
. I dag offentliggør Kommissionen som hovedregel først
delegerede retsakter efter, at de er vedtaget
9
. Høringen kommer således til at
ske parallelt med den konsultation, der i dag finder sted af EU-landenes ek-
sperter.
IV.
Nemmere at følge med i, hvordan EU-regler indarbejdes i na-
tional lovgivning
EU får nogle gange skylden for forringelser i EU-landene, som ikke altid
stammer fra den europæiske lovgivning, men som er et resultat af nationale
regler. Kommissionen mener, at det er med til at svække borgerne tillid til EU.
Kommissionen foreslår derfor, at borgerne fremover tydeligere skal kunne se,
hvilke regler der stammer fra EU, og hvilke regler de nationale regeringer og
parlamenter er ansvarlige for. Der skal især være mere åbenhed om, hvornår
de enkelte EU-lande går længere, end EU kræver, og hvilke konsekvenser
det har for borgere og virksomheder.
Kommissionen foreslår derfor, at EU-landene, når de implementerer EU-
lovgivning, skal gøre det klart, hvilke elementer i den vedtagne nationale lov-
givning der stammer fra EU, og hvilke elementer der eventuelt er tilføjet fra
national lovgivers side. EU-landene opfordres samtidig til at foretage konse-
kvensanalyser af, om eventuelle nationale bestemmelser medfører admini-
strative byrder for virksomheder, offentlige myndigheder eller borgere.
Endelig foreslår Kommissionen, at EU-landene leverer en ”begrundet udtalel-
se”, som specifikt begrunder sådanne nationale tiltag. EU-landene opfordres
til i deres notifikation om gennemførelsen af direktivet at skelne mellem de
regler og procedurer, som sigter på at implementere direktivet, og evt. yderli-
ge nationale regler og procedurer.
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter er ”bindende EU-retsakter”, som Kommissio-
nen vedtager på baggrund af bemyndigelser fra EU-lovgiverne i Rådet og Parlamentet jf. TEUF
artikel 290 og 291. Delegerede retsakter er ikke lovgivningsmæssige i traktatens forstand, men
de kan udbygge eller ændre visse ikke væsentlige elementer i de lovgivningsmæssige retsak-
ter.
9
De enkelte generaldirektorater i Kommissionen kan dog i dag vælge at offentliggøre udkast. Det
har f.eks. DG FISMA valgt at benytte sig af i visse tilfælde.
8
5/6
EU-note - 2014-15 (1. samling) - E 29: Forslag om bedre lovgivning i EU
1535129_0006.png
V.
Oprettelsen af et europæisk virksomhedsforum
Næstformanden i Kommissionen, Frans Timmermans, har sagt, at Kommissi-
onen ikke automatisk skal foreslå ny europæisk lovgivning hver gang, der er
et fælles europæisk problem, der skal løses. Den skal også være villig til at
gennemgå eksisterende lovgivning og se på, om der er noget som kan enten
forbedres eller helt undværes.
Kommissionen etablerede bl.a. derfor i 2012 det såkaldte REFIT-program
med henblik på at forenkle EU-lovgivningen og nedbringe de administrative
byrder for europæiske virksomheder, så deres omkostninger kunne reduce-
res. Næsten 200 tiltag er det hidtil blevet til inden for rammerne af REFIT og
yderligere næsten 80 REFIT-lovgivningsinitiativer er planlagt i 2015.
Kommissionen foreslår som led i sin lovkvalitetspakke at styrke REFIT-
programmet ved bl.a. at inddrage interesserede parter fra erhvervslivet, civil-
samfundet og arbejdsmarkedets parter på en mere systematisk måde.
Kommissionen foreslår at etablere et europæisk virksomhedsforum, som kan
rådgive Kommissionen om hvordan man kan reducere de administrative byr-
der for virksomhederne i EU. Kommissionen kalder forummet for ”REFIT Plat-
form”
10
.
Forslaget er inspireret af det danske virksomhedsforum, som regeringen etab-
lerede i foråret 2012 samt af det britiske ”Red Tape Challenge”. Folketingets
Europaudvalg opfordrede på denne baggrund i januar 2015 Kommissionen til
at arbejde for et etablere et sådant virksomhedsforum på europæisk niveau
11
.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen (3695)
10
Kom(2015)0215 af 19. maj 2015.
Forslaget om at opfordre Kommissionen til at arbejde for oprettelsen af et europæisk virksom-
11
hedsforum skulle have været drøftet på et møde i COSAC mellem de nationale parlamenters
Europaudvalg i Riga den 31. maj-2. juni. Forslaget var led i drøftelserne om, hvorvidt nationale
parlamenter skal have en slags initiativret over for Kommissionen, hvor de ligesom Europa-
Parlamentet og Rådet skal kunne anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til fælles
europæisk lovgivning. Ideen er også kendt som det ”grønne kort”.
6/6