Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 15
Offentligt
1503017_0001.png
Europaudvalget og Udenrigspolitisk Nævn
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
4. marts 2015
Fjerde og sidste runde i den britiske kompetenceundersøgelse
Sammenfatning
To års omfattende undersøgelser har nu resulteret i 2900 siders rapporter
om kompetencefordelingen mellem EU og UK på 32 politikområder. Den
britiske regering har endnu ikke draget sine konklusioner af rapporterne.
Denne note ser på, hvad kan man lære af undersøgelsen.
Indledning
Den omfattende britiske undersøgelse af kompetencefordelingen mellem EU og
UK er afsluttet. De sidste syv rapporter blev offentliggjort umiddelbart før jul.
1
Det blev til knap 2900 sider, der systematisk gennemgår udviklingen i EU’s
kompetencer på 32 politikområder og ser på, om den er i britisk interesse. Un-
1
Undersøgelsens baggrund og opbygning er beskrevet i EU note 24 af 3. april 2013:
http://www.eu.dk/samling/20121/almdel/EUU/eu-note/24/index.htm
Resultaterne af første runde er beskrevet i EU note 45 af 24. juli 2013:
http://www.eu.dk/samling/20121/almdel/EUU/eu-note/45/index.htm
Resultaterne af anden runde er beskrevet i EU note 14 af 10. marts 2012:
http://www.eu.dk/samling/20131/almdel/EUU/eu-note/14/index.htm
Resultaterne af tredje runde er beskrevet i EU note 31 af 27. august 2014:
http://www.eu.dk/samling/20131/almdel/EUU/eu-note/31/index.htm
1/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503017_0002.png
dersøgelsen er baseret på bidrag fra erhvervsliv, ngo’er, eksperter, tænketanke,
politikere og borgere.
2
Denne note ser først på om, kompetencefordelingen mellem EU og UK er i bri-
tisk interesse. Dernæst ser vi på, hvad man kan lære af selve øvelsen. En pixi-
udgave af de seneste rapporters hovedpointer findes i bilaget.
Hvad fortæller undersøgelsen om EU’s kompetencer og na-
tional interesse?
Kompetencer
Samlet tegner rapporterne et billede af, at fordelingen af kompetencer mellem
EU og UK er passende og i britisk interesse. Ingen af rapporterne peger på
områder, hvor det vil være entydigt i britisk interesse at hente kompetencer
hjem fra Bruxelles.
Storbritannien har et fleksibelt medlemskab med en rabat på budgettet og for-
behold (opt-out) på euroen, Schengen og det retlige område. På retsområdet
har UK endog mulighed for at tilvælge lovgivning via en tilvalgsordning. Dette
fleksible medlemskab ses generelt som en fordel for UK.
Reformer og politisk indhold
Det spørgsmål, der diskuteres gennem de 32 rapporter, er, hvordan EU udøver
sine kompetencer samt behovet for reformer. Der er et gennemgående ønske
om en mere liberal tilgang til regulering i EU-regi. Ifølge rapporterne er der be-
hov for ændringer inden for: social og arbejdsmarkedspolitik, arbejdstidsdirekti-
vet, implementering af servicedirektivet, finansielle ydelser, liberaliseringer på
energimarkedet, et digitalt indre marked, landbrugspolitikken og budgettet.
Interessenterne finder, der er problemer med uensartet og mangelfuld imple-
mentering af EU-lovgivning, ligeså vel som med håndhævelse af fælles regler.
Særlig erhvervslivet fremhæver, at UK har en tendens til at overimplementere,
mens andre lande ikke implementerer godt nok. Der er behov for at reducere
administrative byrder og forenkle lovgivningen. Endelig fremhæver mange, at
Kommissionens konsekvensanalyser er for dårlige.
Britisk indflydelse
Rapporterne fastslår, at Storbritannien generelt har stor indflydelse på udviklin-
gen, særligt inden for udvidelse, indre marked, fødevaresikkerhed og dyrevel-
færd, reform af landbrugspolitikken og transport.
2
Rapporterne kan findes her:
https://www.gov.uk/review-of-the-balance-of-
competences#semester-3
2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503017_0003.png
Man kunne tilføje, at den britiske EU-debat også har haft betydelig indflydelse
på den nye Kommission, som har lagt en linje, der flugter fint med de ønsker,
rapporterne giver udtryk for. Først skrottede den nye Kommission 80 lovgiv-
ningsforslag og lancerede derpå en dagsorden om bedre regulering, frihandels-
aftale med USA, indre marked for energi og den digitale sektor samt mantraet
om, at EU skal være ”big on big things, small on small things” og gøre en reel
forskel for små og mellemstore virksomheder. Med Carl Bildts ord: Man skulle
tro, det var skrevet i London.
Konklusioner
Embedsværket, der har stået for indsamling og sammenskrivning af bidrag, har
ikke haft mandat til at fremlægge egentlige konklusioner, blot sammenfatninger.
Det er således nu op til regeringen – og alle andre - at drage konklusioner af de
mange siders undersøgelse.
David Cameron holdte den 28. november 2014 en tale om det mest kontrover-
sielle emne – nemlig migration. Her lovede Cameron, at EU-borgeres adgang til
sociale ydelser i UK skal begrænses på en række områder.
3
Derudover har den
britiske regering indtil videre været tavs.
Oppositionsleder Ed Miliband fra Labour efterspurgte den 20. februar en deltal-
jeret reformplan fra Cameron samt en strategi for at opbygge alliancer. Selv har
Miliband også talt om et ”reformeret Europa” – uden at være al for specifik. Mili-
band vil arbejde for en reform af budgettet, så landbrugsudgifter fylder mindre til
fordel for forskning og innovation. Han vil også reducere de administrative byr-
der for små og mellemstore virksomheder. Han støtter TTIP og vil gerne ændre
EU’s statsstøtteregler. Endelig har Labours ordfører, Yvette Cooper, erklæret
sig delvist enig i nogle af Camerons forslag til begrænsning af EU-migranters
adgang til velfærdsydelser i UK.
4
Det EU-skeptiske parti UKIP’s leder kaldte allerede i sommeren 2013 hele øvel-
sen for et kynisk og nytteløst PR-stunt, mens de pro-europæiske liberaldemo-
krater føler sig bestyrket i, at der ikke skal flyttes på kompetencerne.
Netop fraværet af politiske konklusioner gør det relevant at holde øje med andre
aktører. Eksempelvis:
3
Camerons løsning på migrationsproblemet: EU-borgere, der uden held har søgt job i UK i seks
måneder, skal rejse hjem; de ikke skal kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse de første fire
år i landet, og der skal være en fire års karensperiode på bolighjælp, skattefradrag og børnepen-
ge. Børnepenge skal heller ikke kunne sendes ud af landet. Det skal være lettere at udvise krimi-
nelle, tiggere og svindlere og forhindre, at de rejser ind i landet igen. Endelig skal kommende med-
lemslande økonomisk være på højde med resten af EU, før deres borgere må rejse frit rundt i EU.
Se hele talen på BBC, 28. februar 2014
4
Se bl.a. Open Europes gennemgang 20. februar 2015.
3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503017_0004.png
House of Lords EU-udvalg har lanceret en høring om kompetenceun-
dersøgelsen. Den 10. marts skal udvalget diskutere undersøgelsens
resultater med Europaminister David Lidington.
5
Centre for European Policy Studies udgiver 12. marts en bog, der lover
at drage de konklusioner på baggrund af kompetenceundersøgelsen,
som den britiske regering ikke har villet drage.
6
Hvad kan man lære af den omfattende øvelse?
Generelt har der været stor interesse for at deltage i undersøgelsen blandt or-
ganisationer, tænketanke, forskere, erhvervsliv m.fl. i Storbritannien. Der er
derimod kommet meget få bidrag fra andre medlemslande, EU-institutioner eller
internationale organisationer. Med andre ord har der været en vis tilbagehol-
denhed med at blande sig udefra i den yderst følsomme britiske EU-debat.
De 2900 siders rapporter udgør et godt formidlet overblik med megen nyttig
baggrundsviden. I medierne har der uundgåeligt været spørgsmål fremme om,
hvorvidt det ene eller andet synspunkt har fået for meget vægt. Ikke desto min-
dre forsøger rapporterne at være afbalancerede og tro mod de mange kilder.
Kompetenceundersøgelsen er del af en trend, der i den ophedede britiske EU-
debat forsøger at levere en evidensbaseret vurdering af britisk EU-medlemskab
ved at fremstille såkaldt objektive data, kvantificerbare argumenter og faktuelle
vurderinger. Andre eksempler på denne trend er:
Det proeuropæiske netærk British Influence producerer et
Scorecard,
der vurderer, om Storbritannien har succes med at opfylde sine politi-
ske målsætninger og dermed vurderer britisk indflydelse i EU ved
hjælp af en trafiklysordning. Resultatet i 2014 var, at UK havde haft
succes (grønt lys) på 44 ud af 48 områder.
7
Regent University og Senior European Experts (SEE) group har i janu-
ar 2015 analyseret alternativerne til britisk EU-medlemskab.
8
Centre for European Reform har i sommeren 2014 opgjort de økono-
miske omkostninger for UK ved at træde ud af EU. Se EU-Note nr. E32
af 27. august 2014.
9
5
Se :
http://www.parliament.uk/business/committees/committees-a-z/lords-select/eu-select-
committee-/inquiries/parliament-2010/review-of-the-balance-of-competences/
6
Se :
http://www.ceps.eu/book/britain%E2%80%99s-future-europe-reform-renegotiation-
repatriation-or-secession
7
Se :
http://www.britishinfluence.org/scorecard
8
Se:
http://www.regents.ac.uk/news/eu-membership-only-option-for-britains-global-influence.aspx
9
Se:
http://www.eu.dk/samling/20131/almdel/EUU/eu-note/32/1394064.pdf
4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1503017_0005.png
Londons borgmester, Boris Johnson, har regnet på forskellige scenari-
er for UK’s fremtidige tilknytning til EU (se fodnote 8).
Spørgsmålet er, om denne evidensbaserede tilgang bidrager med løsninger til
det vanskelige spørgsmål om fremtidig britisk EU-medlemskab. Den har i hvert
fald ikke bragt de to regeringspartnere tættere på hinanden. Debatten raser
ufortrødent videre i de britiske medier. De 32 rapporter plus de mange andre
undersøgelser bliver formentlig ikke nærlæst af den almindelige britiske borger,
der placerer EU på en 10. plads over emner, der relevante i valgkampen.
10
Og
det magiske ord
reformer
er man ikke for alvor blevet klogere på. Til gengæld
gør rapporterne os meget klogere på EU’s kompetencer og politikker, og på
hvordan EU-politikkerne opleves af det brede britiske civilsamfund og erhvervs-
liv. Og noget tyder på, at de løbende er blevet nærlæst i Bruxelles.
MENINGSMÅLINGER
Institut
Spørgsmål
Ja
(forbli-
ve i EU)
45%
Nej (UK
ud af
EU)
35%
YouGov
WIN/Gallup
Ipsos MORI
Hvis der var en folke-
afstemning om britisk
EU-medlemskab,
hvordan ville du så
stemme?
Hvis der var en folke-
afstemning om britisk
EU-medlemskab i
morgen, hvordan ville
du så stemme?
Hvis der var en folke-
afstemning om britisk
medlemskab, hvordan
ville du så stemme?
Ved
ikke/ vil
ikke
stemme
20%
Dato
22.-23.
februar
2015
49%
51%
Ikke
inklude-
ret
22.-25.
novem-
ber
2014
11.-14.
oktober
2014
56%
36%
8%
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen
(3330)
10
Hør bl.a. P1 Europa Lige nu 1. marts 2015.
5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
BILAG: Hovedpointer i fjerde rundes rapporter
Økonomisk og monetær union
Rapporten forudsætter, at det britiske forbehold i fht. euro-samarbejdet fortsæt-
ter og finder på den baggrund, at kompetencefordelingen er i overensstemmel-
se med britisk interesse. Særligt fordi eurozonens mekanismer tjener til at koor-
dinere politikker og dermed sikre stabilitet, mens UK fastholder sin mulighed for
at tilpasse sine politikker til den økonomiske udvikling. Samtidig ser høringsbi-
dragene forskellige risici, f.eks. at det indre markeds opsplittes i forhold til lande
inden for og uden for eurozonen. Øget integration i eurozonen er i britisk inte-
resse, hvis det fremmer finansiel stabilitet i eurozonen og vel at mærke ikke
skader andre britiske interesser. Der rejses en principiel bekymring for, hvorvidt
øget koordinering af økonomiske politikker udvisker grænsen mellem EU og
national kompetence og reducerer nationalt ejerskab til reformer. Samtidig kon-
stateres det, at reformer og øget koordinering er nødvendigt for eurozonen.
Politi og strafferet
Høringsbidragende viser, at der er betydelige fordele forbundet med praktisk
samarbejde inden for politi, efterforskning og strafferetligt samarbejde. Det briti-
ske forbehold og mulighed for at tilvælge dele af samarbejdet (opt-in) ses som
en fordel, men der er uenighed om, hvordan og hvornår opt-in-muligheden skal
bruges. Nogle fandt det problematisk, når UK ikke tilvælger nye forslag og der-
for står uden for indflydelse i forhandlingerne. Der var støtte til at forbedre pro-
cessuelle standarder, men uenighed om EU’s rolle. Der var opbakning til en
tilgang, hvor man arbejder med gensidig anerkendelse, men ikke appetit på
eventuel fælles strafferet. Mange fandt, at der skulle fokus på at få allerede
vedtagne mekanismer til at fungere bedre - frem for at vedtage ny lovgivning.
Cyberkriminalitet, terrorisme og ”foreign fighters” blev nævnt som udfordringer,
hvor fokus på praktisk samarbejde er vigtigt.
Databeskyttelse og adgang til information
En lang række høringssvar finder, at EU-kompetencen på dette område har
været til britisk fordel. Gennemsigtigheden i EU-institutionernes arbejde er for-
bedret, hvilket fremmer britiske virksomheders muligheder for at holde instituti-
onerne til ansvar samt for at forudsige og påvirke EU-beslutninger. Det nuvæ-
rende databeskyttelsesdirektiv havde en rigtig balance, men er nu forældet. Der
var ikke enighed om, hvor balancen mellem national fleksibilitet og ensartede
EU-standarder skulle gå – og dermed spørgsmålet om, hvorvidt den kommende
databeskyttelseslovgivning skal være et direktiv eller en forordning.
Subsidaiaritet og propotionalitet
Nærheds- og proportionalitetsprincipperne har deres egen rapport. Der kom
mange høringssvar om nationale parlamenters rolle. Parlamenternes mulighed
for at kommentere på lovforslag gennem politisk dialog med Kommissionen blev
fremhævet positivt. Dialogen bør styrkes yderligere for at forbedre beslutninger-
6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ne og EU’s demokratiske legitimitet. Der var forslag om, at nationale parlamen-
ter skal have mulighed for at stille forslag, at rejse andre bekymringer end nær-
hedsproblematikken, at blokere forslag mv. Der var også forslag fremme om at
lave en ny EU-institution bestående af repræsentanter fra de nationale parla-
menter. Der var generelt enighed om, at der er rum for forbedringer.
Udvidelse
Rapporten konstaterer, at EU’s udvidelsespolitik har været en stor succes i den
forstand, at de lande og de befolkninger, der har tilsluttet sig EU, har haft store
fordele af medlemskabet både økonomisk og i forhold til politisk stabilitet. Sam-
tidig har det bidraget positivt til EU’s udvikling ved at sikre stabilitet og ved at
give EU en volumen, der gør, at EU bedre kan matche USA, Kina og Indien –
f.eks. på international handel. Rapporten understreger, at udvidelse altid har
været en britisk prioritet og at Storbritannien har haft stor indflydelse på dette
område. Mange nye medlemslande deler politiske prioriteter med UK. Samtidig
er det blevet sværere at bygge alliancer. Enkelte fandt, at udvidelse havde ført
til mere kriminalitet i UK, men meninger herom var delte. Samlet set finder rap-
porten, at kompetencefordelingen er i orden, idet medlemsstaterne har en le-
dende rolle med enstemmighed i Rådet og ratifikation i nationale parlamenter.
Ungdom og uddannelse
Overordnet var der tilfredshed med EU’s kompetence, der er ret begrænset på
ungdom og uddannelse. Effekten af EU’s indsatser har været god i forhold til at
øge studentermobilitet, hvor EU’s ERASMUS-programmer giver en klar mer-
værdi; men begrænset i forhold til at udvikle UK’s uddannelsespolitik gennem
erfaringsudveksling i Bruxelles. Uddannelsespolitiske anbefalinger fra EU ses af
nogle som et forsøg på at skubbe kompetencebalance til EU’s fordel.
A) Konsulære aktiviteter, B) Afstemninger og valg og C) statistik
A) EU’s kompetence begrænser sig til at koordinere medlemsstaternes indsats
og sikre borgernes ret til at gå til en anden medlemsstats konsulat, hvis deres
eget land ikke har et konsulat det pågældende sted. Denne kompetenceforde-
ling blev i det store hele anset for passende, dog med enkelte bekymringer om,
at britiske borgere bliver nedprioriteret.
B) Kompetencefordelingen omkring afstemninger er OK, idet EU ikke har kom-
petence i forhold til nationale valg. Der er behov for samarbejde mellem med-
lemsstaterne i forhold til europaparlamentsvalg, f.eks. for at forhindre, at borge-
re stiller op i flere lande samtidigt. Der var uenighed om, hvorvidt europa-
parlamentsvalget burde ligge på samme dag i alle EU-lande.
C) Der var utilfredshed med de administrative byrder, der følger af indsamling af
data til statistiske formål, men også en erkendelse af nødvendigheden af data
og statistik uanset EU-medlemskab.
7/7