PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 76
Offentligt

NOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG

29. oktober 2014

Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. …/.. af 10.10.2014

om supplerende regler til Europe-parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kre-

ditinstitutter, C(2014) 7232

Resumé

Kommissionen har den 10. oktober 2014 vedtaget en delegeret forord-

ning (delegeret retsakt) om supplerende regler til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2013/575/EU (Kapitalkravsforordningen – CRR),

for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for likviditets-

dækningskrav (LCR) for kreditinstitutter. Den delegerede forordning er

oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 10. oktober 2014.

Likviditetsdækningskravet indebærer, at kreditinstitutter skal holde en vis

mængde højlikvide aktiver af høj kvalitet, som kan anvendes til at modgå

kortsigtede perioder med likviditetsstress.

Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede forordning forløber

der en periode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret flertal) eller

Europa-Parlamentet (med simpelt flertal) kan blokere for vedtagelsen af

forordningen. Denne periode er som udgangspunkt fastsat til tre måneder

fra Kommissionens vedtagelse med mulighed for forlængelse med yderli-

gere tre måneder, såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet øn-

sker det. Fristen udløber den 10. januar 2015 i fravær af anmodning om

forlængelse.

Regeringen har gennem flere år arbejdet for at sikre, at danske realkre-

ditobligationers likviditet bliver anderkendt på linje med statsobligatio-

ners i forbindelse med LCR-kravet. I tæt dialog med Kommissionen er det

lykkedes at finde en løsning for Danmark, hvor realkreditobligationer

bliver anerkendt som højlikvide aktiver i LCR.

Den delegerede forordning vurderes generelt at understøtte en styrket li-

kviditetsstyring og likviditetsposition i danske kreditinstitutter og bidra-

ger dermed til den finansielle stabilitet. Klassificeringen af danske real-

kreditobligationer betyder, at de danske kreditinstitutter vil kunne holde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/9

stort set samme omfang af realkreditobligationer til likviditetsformål, som

de gør i dag.

Det er endvidere vurderingen, at den delegerede forordning er inden for

rammerne for bemyndigelsen, der er givet til Kommissionen i regi af

CRR. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod den delege-

rede forordning og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat

lægge dette til grund.

Baggrund

Likviditetsdækningskravet (LCR) blev først introduceret af Basel-Komitéen

i 2009 og revideret i 2013. LCR stiller krav om, at kreditinstitutter skal hol-

de en vis mængde højlikvide aktiver, som vil gøre dem i stand til at modgå

et 30 dages intensivt likviditetsstress, hvis forudsætninger er defineret af

Basel-Komitéen. Dette indebærer fx afløb af al markedsbaseret finansiering

og afløb af en andel af indlånsmassen. Kravet blev foreslået som en opfølg-

ning på erfaringerne fra den finansielle krise, hvor en række kreditinstitutter

oplevede væsentlige likviditetsproblemer som følge af bortfald af

finansieringskilder på kort sigt. Tidligere eksisterede der ikke

internationale standarder for likviditetskrav. Likviditetskravene blev

introduceret som en del af Basel III-standarderne i 2010.

Specifikke likviditetskrav har ligeledes ikke tidligere indgået i de europæ-

iske direktiver om kapitalkrav (senest ved direktiverne 2006/48/EF og

2006/49/EF), som blev erstattet ved vedtagelsen i juni 2013 af Kapital-

kravsdirektivet – CRD IV (direktiv 2013/36/EU) og Kapitalkravsforord-

ningen - CRR (forordning (EU) nr. 575/2013). Med CRR blev indført et

krav om, at alle kreditinstitutter skulle opfylde et generelt likviditetsdæk-

ningskrav og løbende indberette sammensætningen af de likvide aktiver i

deres likviditetsdækningsbuffer til deres kompetente myndigheder. CRR

delegerer imidlertid Kommissionen beføjelser til at præcisere det fastsatte

generelle likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter i en delegeret for-

ordning. Kommissionens delegerede beføjelser blev afgrænset til, at der

skulle tages udgangspunkt i de eksisterende internationale krav for likvi-

ditetsdækning, dvs. Basel-Komitéens LCR-krav, mens kravet også skulle

tilpasses særlige europæiske forhold.

Som input til Kommissionens udformning af den delegerede forordning

gav CRR Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (European Banking

Authority - EBA) til opgave at udarbejde to rapporter vedrørende imple-

menteringen af LCR i EU; 1) en konsekvensanalyse af indførelsen af et li-

kviditetsdækningskrav i EU samt 2) en rapport med et empirisk grundlag

for definitionen af hvilke finansielle aktiver, der kan anses som værende af

tilstrækkeligt høj kreditkvalitet og likviditet til at kunne indgå i kreditinsti-

tutternes likviditetsbeholdning i LCR.

Konsekvensanalysen viste generelt, at indførelsen af LCR-kravet ville med-

føre et behov for, at visse kreditinstitutter skulle holde flere likvide aktiver,

end de gjorde ved udgangen af 2012, men også at den samlede negative ef-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/9

fekt på samfundsøkonomien som helhed vurderedes som begrænset. Rap-

porten om definition af likvide aktiver viste generelt, at statsobligationer i

bred forstand er de mest likvide finansielle aktiver, og at visse dækkede ob-

ligationer, så som visse realkreditobligationer, var næsten lige så likvide

som statsobligationer. Til trods for disse empiriske beviser valgte EBA dog

at anbefale, at kun statsobligationer blev defineret som de mest likvide akti-

ver i LCR. Dette var på linje med Basel-Komitéens LCR-definition. EBA

tillagde det således større vægt, at den europæiske standard var på linje med

Basel-Komitéens udspil, hvor der i mindre grad var taget højde for særlige

europæiske forhold, herunder fx likviditeten af danske realkreditobligatio-

ner.

Såfremt anbefalingen fra EBA var blevet fulgt i forbindelse med den dele-

gerede forordning, ville den i kombination med Basel-Komitéens udform-

ning af LCR medføre, at dækkede obligationer højst ville kunne udgøre 40

pct. af et kreditinstituts beholdning af likvide aktiver. Dette ville have med-

ført store udfordringer i Danmark. Dels da de danske kreditinstitutter ville

have været nødsaget til at nedbringe deres nuværende beholdninger af real-

kreditobligationer væsentligt, hvormed efterspørgslen efter danske realkre-

ditobligationer ville falde med faldende kurser og stigende renter til følge.

Dels da det kunne blive en udfordring for danske kreditinstitutter at skaffe

tilstrækkeligt mange andre højlikvide aktiver, fx statsobligationer, til at

dække deres behov for likvide aktiver.

På denne baggrund er Kommissionens forberedelse i forbindelse med ved-

tagelse af den delegerede forordning blevet fulgt tæt af regeringen, og der er

fra dansk side udført et omfattende arbejde med henblik på at sikre, at dæk-

kede obligationer i væsentligt større udstrækning end foreslået af Basel-

Komitéen og anbefalet af EBA kan indgå til opfyldelse af LCR-kravet.

Regeringen har aktivt arbejdet for at opnå en løsning, som sikrer, at utilsig-

tede negative konsekvenser af indførelsen af LCR for det danske finansielle

system undgås.

På baggrund af de delegerede beføjelser i CRR har Kommissionen nu ved-

taget dens delegerede forordning for LCR. Den delegerede forordning

skulle have været vedtaget senest 30. juni 2014, men blev forsinket på

grund af diskussioner mellem Kommissionen og eksperter fra medlems-

staterne om den nøjagtige udformning.

Efter Kommissionens vedtagelse af den delegerede forordning forløber

nu en periode med mulighed for, at Rådet (med kvalificeret flertal) eller

Europa-Parlamentet (med simpelt flertal) kan blokere for vedtagelsen af

forordningen. Denne periode er som udgangspunkt fastsat til tre måneder

fra Kommissionens vedtagelse med mulighed for forlængelse med yder-

ligere tre måneder, såfremt et flertal i Rådet eller Europa-Parlamentet øn-

sker det. Fristen udløber den 10. januar 2015 i fravær af anmodning om

forlængelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/9

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere informationer om, hvornår

offentliggørelse og dermed formel ikrafttrædelse vil finde sted. Det er

dog fastsat i den delegerede forordning, at den vil finde anvendelse fra

den 1. oktober 2015.

Formål og indhold

CRR indfører et krav om, at alle kreditinstitutter skal opfylde et likvidi-

tetsdækningskrav. Dette sker for at sikre, at kreditinstitutter har tilstræk-

kelige beholdninger af højlikvide aktiver af høj kvalitet til at kunne mod-

gå perioder af kortsigtede intensive likviditetsstress. Dette kan for ek-

sempel være i form af frafald af indlån eller bortfald af visse kortsigtede

markedsbaserede finansieringskilder. Likviditetsdækningskravet søger

desuden generelt at gøre institutterne mindre afhængige af kortsigtede fi-

nansieringskilder.

CRR delegerer beføjelser til Kommissionen til i en delegeret retsakt at

specificere nøjagtigt, hvilke likviditetsstress et kreditinstitut skal modgå.

Konkret skal det specificere, hvilke betalingsstrømme instituttet skal

kunne dække i en periode på 30 dage. Derudover gives Kommissionen

beføjelse til at definere, hvilke finansielle aktiver som er tilstrækkeligt li-

kvide til, at disse kan medregnes i institutternes beholdning af likvide ak-

tiver, samt eventuelle begrænsninger på hvor stor andel enkelte aktivklas-

ser kan udgøre af likviditetsbeholdningen. Den delegerede forordnings

formål er således at specificere de generelle regler for likviditetsdæk-

ningskravet.

Den delegerede forordning finder anvendelse for kreditinstitutter, som er

omfattet af CRD IV, på koncern-, moderselskabs- og datterselskabsni-

veau, dvs. på alle niveauer i et selskab. CRR indeholder dog mulighed

for, at de kompetente myndigheder kan undtage institutter fra overholdel-

se af kravet på individuelt niveau og i stedet føre tilsyn med de undtagne

institutter som en samlet enhed – en såkaldt likviditetsundergruppe. Så-

fremt en koncern foretager al likviditetsstyring centralt, så kan tilsynet så-

ledes give dispensation fra kravet på institutniveau og udelukkende gøre

det gældende på konsolideret koncernniveau. Ligeledes kan man vælge at

behandle to enkelte enheder, som er en del af samme koncern, som en li-

kviditetsundergruppe og kun gøre kravet gældende for denne gruppe sam-

let.

Den delegerede forordning specificerer, hvilke finansielle aktiver et kre-

ditinstitut kan medregne i sin beholdning af likvide aktiver, hvilken værdi

aktiverne skal gives, når det medregnes, og hvor stor en andel enkelte ak-

tivklasser, fx dækkede obligationer eller erhvervsobligationer, må udgøre

af den samlede beholdning af likvide aktiver.

Den delegerede forordning kategoriserer de likvide aktiver på niveauer,

der er fastsat efter graden af likviditet og kreditkvalitet. Aktiver, som an-

ses som havende den højeste grad af likviditet og kreditkvalitet, klassifi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/9

ceres som niveau 1-aktiver, og de næstmest likvide aktiver som niveau 2,

der er underopdelt i niveau 2A og 2B.

Den delegerede forordning anfører, at statsobligationer udstedt af EU

medlemsstater kan klassificeres som niveau 1-aktiver og kan indregnes

fuldt ud i beholdningen af likvide aktiver. Desuden skal disse sammen

med beholdninger af kontanter og indeståender i centralbanker udgøre

minimum 30 pct. af den samlede beholdning af likvide aktiver.

Dækkede obligationer, såsom realkreditobligationer, kan udgøre op til 70

pct. af beholdningen af likvide aktiver og medregnes med en værdi sva-

rende til 93 pct. af deres markedsværdi, hvis de defineres som niveau 1-

aktiver, eller 85 pct. af deres markedsværdi, såfremt de defineres som ni-

veau 2A-aktiver.

Det er en betingelse for, at dækkede obligationer kan indgå i definitionen

af niveau 1-aktiver, at de opfylder kravene til dækkede obligationer i

CRR artikel 129 eller artikel 52(4) i direktiv 2009/65/EF (UCITS V). Det

er fx krav til hvilke aktiver, der kan indgå som sikkerhed for obligatio-

nerne. I Danmark omfatter disse definitioner både realkreditobligationer,

særligt sækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer

(ROer, SDROer og SDOer). Yderligere skal obligationerne som mini-

mum have en kreditvurdering svarende til AA-, og der skal være solgt ob-

ligationer med en nominel værdi svarende til mindst EUR 500 millioner i

den pågældende obligationsserie. Ca. 80 pct. af den udestående mængde

danske dækkede obligationer opfylder denne definition. Herudover kan

dækkede obligationer med en minimum kreditvurdering på A- og en ude-

stående mængde svarende til EUR 250 millioner i den pågældende obli-

gationsserie medregnes som niveau 2A-aktiver, svarende til yderligere ca.

10 pct. af den udestående mængde danske dækkede obligationer.

Den delegerede forordning specificerer hvilke betalingsudstrømninger,

dvs. træk af likvide midler, et kreditinstitut skal antage under et 30 dages

likviditetsstress. Det fastsættes således, hvor stor en andel af de forskelli-

ge komponenter i et kreditinstituts passiver og ikke balanceførte poster,

det skal antages forfalder eller bliver trukket. Dette kan fx være en anta-

gelse om, at 5 pct. af et instituts stabile indlån forsvinder, således at insti-

tuttet skal have likvide midler til at dække dette udtræk. Den delegerede

forordning specificerer ligeledes, hvilke betalingsindstrømninger et kre-

ditinstitut skal antage finder sted under et 30 dages likviditetsstress. En-

delig fastsætter den delegerede forordning, hvorledes disse indgående og

udgående betalingsstrømninger skal modregnes hinanden for at frem-

komme til en nettobetalingsudstrømning, som udgør størrelsen af likvidi-

tetsdækningskravet. Dvs. den del af de antagne betalingsudstrømninger,

som ikke dækkes af antagne betalingsindstrømninger, og som derfor i

stedet skal dækkes af en beholdning af likvide aktiver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/9

Den delegerede forordning specificerer endelig, hvordan likviditetsdæk-

ningskravet skal beregnes på basis af den definerede beholdning af likvi-

de aktiver og nettobetalingsudstrømninger.

CRR fastslår, at LCR skal indføres gennem en gradvis indfasning, så der i

2015 gælder et krav om, at LCR-kravet skal overholdes med 60 pct., fra

1. januar 2016 er kravet på 70 pct., og fra 1. januar 2017 hæves til 80 pct.,

inden den endeligt indfases til 100 pct. fra 1. januar 2018. CRR fastslår

dog også, at medlemsstater kan vælge at indføre kravet hurtigere end det-

te, såfremt det ønskes. Dvs. at medlemsstaten kan vælge at indføre kravet

med 100 pct. allerede fra 2015. Den delegerede forordning præciserer

endvidere, at LCR-kravet skal indføres fra 1. oktober 2015.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den delegerede forord-

ning. Fristen for eventuelt indsigelse i forhold til den delegerede forord-

ning udløber den 10. januar 2015 i fravær af anmodning om forlængelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at den delegerede forordning indfører harmonisere-

de regler for udformningen af et likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter

i EU.

Det er regeringens vurdering, at den delegerede forordning er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Det er regeringens vurdering, at en ens-

artet udformning af likviditetsdækningskravet for kreditinstitutter er væsent-

lig for at sikre en stærk finansiel sektor i EU, og at dette ikke er muligt at

opnå alene gennem national lovgivning.

Gældende dansk ret

Der eksisterer i dag et kortsigtet likviditetskrav i dansk ret, som dog på en

række punkter adskiller sig fra likviditetsdækningskravet i den delegerede

forordning. Det danske likviditetskrav er indeholdt i lov om finansiel virk-

somhed og medfører, at alle danske pengeinstitutter skal have en behold-

ning af likvide aktiver svarende til minimum 10 pct. af instituttets samlede

passiver eller 15 pct. af instituttets kortsigtede passiver.

Det danske likviditetskrav vil kunne fastholdes indtil, at det harmoniserede

likviditetsdækningskrav er fuldt indfaset i 2018. Herefter vil det ikke længe-

re være muligt at opretholde nationale likviditetskrav.

Som følge af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige

finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/9

om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) er det af rege-

ringen og forligskredsen bag Bankpakke 6 i Danmark aftalt, at der, når

Kommissionens delegerede forordning foreligger, skal tages stilling til den

mere præcise indfasning af LCR-kravet i Danmark. Det fremgår, at ud-

gangspunktet er, at danske SIFIer skal opfylde LCR-kravet fra 2015. Så-

fremt danske realkreditobligationer ikke i tilstrækkeligt omfang kan med-

regnes som likvide papirer i LCR, eller Kommissionens beslutning på an-

den vis vanskeliggør, at danske SIFIer fuldt ud kan leve op til LCR-kravet,

skal LCR-kravet indfases gradvist frem til 2018. Det fremgår endvidere, at

for andre penge- og realkreditinstitutter end SIFIer bevares det eksisterende

danske likviditetskrav som et gulv (dvs. et minimumskrav) til og med

2016, såfremt den endelige definition af LCR indebærer, at nogle institut-

ter kan få lempelse i forhold til deres nuværende likviditetskrav, samt at

institutter, der forpligter sig til at leve fuldt op til LCR allerede fra 2015,

undtages fra gulvkravet.

Den nærmere udmøntning af aftaleteksten vil ske i foråret 2015.

Konsekvenser

Administrative konsekvenser for offentlige myndigheder

Ikrafttræden af den delegerede forordning vil ikke medføre behov for til-

pasning af dansk lovgivning på nuværende tidspunkt, idet den finder direkte

anvendelse for kreditinstitutter omfattet af CRD IV. Der vil dog være behov

for ændringer af lov om finansiel virksomhed, da det gældende danske li-

kviditetskrav vil skulle fjernes senest i 2018, hvor likviditetsdækningskravet

som opgjort i den delegerede forordning er fuldt indfaset.

Samfundsmæssige konsekvenser

Den delegerede forordning skønnes ikke at have negative samfundsøkono-

miske konsekvenser. Definitionen af visse dækkede obligationer, herunder

danske realkreditobligationer, som niveau 1-aktiver og grænsen for inklu-

sion af dækkede obligationer i kreditinstitutters beholdninger af likvide

aktiver på 70 pct., vurderes at indebære, at der er tilstrækkelige mængder

likvide aktiver i Danmark til, at danske kreditinstitutter vil kunne opfylde

likviditetsdækningskravet. Der vurderes at være et behov for, at visse

kreditinstitutter omlægger dele af deres nuværende beholdninger af real-

kreditobligationer til andre likvide aktiver, men for sektoren som helhed

vurderes Kommissionens udformning af LCR i den delegerede forord-

ning ikke at indebære lavere efterspørgsel efter realkreditobligationer i

Danmark. Dermed vurderes det heller ikke at få negative samfundsøko-

nomiske konsekvenser.

Det skønnes, at den delegerede forordning kan have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser for den finansielle sektor, idet at likviditetsdæk-

ningskravet vil sikre en større fokus på risikostyring af kreditinstitutternes

kortsigtede likviditetsrisici, hvormed sandsynligheden for likviditetsstress

mindskes. Det understøtter den finansielle stabilitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/9

Administrative konsekvenser for kreditinstitutter

Det vurderes, at den delegerede forordning vil medføre en administrativ

omstillingsbyrde for institutter omfattet af den delegerede forordning, idet

de skal omstille sig fra overholdelse af gældende danske likviditetskrav

til at tilpasse deres likviditetsrisikostyringsinstrumenter til overholdelse af

likviditetsdækningskravet. Denne omstillingsbyrde forventes at variere

afhængigt af institutternes størrelse og forretningsmodel. Det vurderes

dog samlet set, at denne omstillingsbyrde ikke vil udgøre en væsentlig

byrde på sektoren som helhed.

Herudover vil institutternes indrapportering til Finanstilsynet af overhol-

delse af likviditetsdækningskravet medføre administrative byrder. En del

af disse byrder følger dog allerede af CRR, da rapporteringskravet for li-

kviditetsdækningskravet følger heraf og ikke af den delegerede forord-

ning. Selve det at skulle overholde et likviditetsdækningskrav følger lige-

ledes af CRR, og den delegerede forordning udfylder således blot detal-

jerne i denne allerede fastlagte forpligtigelse.

Dertil kommer, at selve metoden for indrapportering af overholdelse af

likviditetsdækningskravet ikke er omfattet af den delegerede forordning,

men følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

680/2014.

De løbende administrative byrder, som følger direkte af den delegerede

forordning, forventes at variere afhængig af selskabernes størrelse og for-

retningsmodel. De administrative byrder for et mindre selskab med en

simpel finansieringsstruktur og lave likviditetsrisici vurderes at være be-

grænsede, hvorimod de administrative byrder for et større selskab med en

kompleks likviditets- og finansieringsstruktur kan være betydeligt større.

Hovedparten af de danske kreditinstitutter har en relativt simpel finansie-

ringsstruktur.

De løbende administrative byrder som følge af den delgerede forordning

vurderes således at være begrænsede for sektoren som helhed.

Høring

Den delegerede forordning er sendt i høring til EU-Specialudvalget for

den finansielle sektor frem til den 23. oktober 2014.

Dansk Aktionærforening finder, at det forhandlingsresultat, der er opnået

med Kommissionens forslag til supplerende regler for så vidt angår likvidi-

tetsdækningskrav for kreditinstitutter, er tilfredsstillende for Danmark.

Der er ikke yderligere medlemmer af EU-specialudvalget, som har givet

bemærkninger til den delegerede forordning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/9

Det forventes, at de øvrige lande kan støtte den delegerede forordning.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt tiltag, der har til formål at understøtte en stabil

finansiel sektor. Den delegerede forordning er på linje med beføjelserne,

der er givet til Kommissionen i CRR. Det er regeringens vurdering, at den

delegerede forordnings formål om at præcisere udformningen af likviditets-

dækningskravet på tværs af EU er vigtigt.

Danske realkreditobligationer er værdipapirer med en høj kreditkvalitet

og særdeles høj likviditet. Derfor har regeringen gennem flere år arbejdet

for at sikre, at danske realkreditobligationers likviditet bliver anerkendt

på linje med statsobligationers i forbindelse med LCR-kravet. Formålet

har været at opnå en løsning, som sikrer, at utilsigtede negative konsekven-

ser af indførelsen af likviditetsdækningskravet for det danske finansielle sy-

stem undgås. I tæt dialog med Kommissionen er det lykkedes at finde en

løsning for Danmark, hvor realkreditobligationer bliver anerkendt som

højt likvide aktiver. Det er derfor regeringens vurdering, at det af Kommis-

sionen udformede kompromis er tilstrækkeligt til at sikre, at danske realkre-

ditobligationer kommer til at rangere på det højeste niveau i LCR-reglerne.

Den høje klassificering af danske realkreditobligationer betyder, at danske

kreditinstitutter vil kunne holde stort set samme omfang af realkreditobliga-

tioner til likviditetsformål, som de gør i dag.

Regeringen kan på den baggrund støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod

udstedelsen af den delegerede forordning og vil 8 dage fra oversendelsen af

nærværende notat lægge dette til grund.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sagen i forbin-

delse med drøftelserne med Kommissionen om definitionen af likvide akti-

ver og behandlingen af dækkede obligationer, herunder ved lukket samråd

med økonomi- og indenrigsministeren 6. december 2013.

Folketingets Europaudvalg er blevet forelagt sagen om kapitalkravsdirek-

tivet og – forordningen, hvoraf delegationen vedr. likviditetsdæknings-

kravet følger, ved flere lejligheder, herunder 11. maj 2012 forud for den

generelle indstilling i Rådet om sagen, og 1. marts 2013 forud for den po-

litiske aftale med Europa-Parlamentet om sagen.