Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1415774_0001.png
Statsrevisorerne 2013-14
Beretning nr. 23 Fødevareministerens redegørelse af 29. oktober 2014
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
København, 29. oktober 2014
Sagsnr.: 26669
Dok.nr.: 738372
Statsrevisorerne har den 29. august 2014 anmodet om et svar på Statsrevisorernes
bemærkning til
Rigsrevisionens Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse
af tilskud fra EU´s fonde.
Jeg skal i denne besvarelse alene forholde mig til de konklusioner og anbefalinger, som
retter sig mod Fødevareministeriets administration og hjemtagning af midler fra Landdi-
striktsfonden og Fiskerifonden.
Rigsrevisionen konkluderer bl.a. i undersøgelsen, at NaturErhvervstyrelsen har identifi-
ceret sit risikobillede i forhold til at udnytte rammen i de to fonde, ligesom Rigsrevisio-
nen ikke har grund til at konkludere, at risikovurderingen er utilstrækkelig, eller at
NaturErhvervstyrelsens forvaltning i forhold til disse risici er uhensigtsmæssig.
Rigsrevisionen har generelt fokus på at belyse, hvordan der kan sikres størst mulig
hjemtagning af midlerne fra EU's fonde. Jeg vil nedenfor adressere de to anbefalinger
fra Rigsrevisionens hovedkonklusion, der begge har til hensigt at styrke grundlaget for
at sikre fuld hjemtagning fra EU's fonde.
Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at hjemtagning af EU-midler altid skal ses
i sammenhæng med de effekter og prioriteter, som de hjemtagne midler vil kunne
understøtte. Jeg vil i den forbindelse gerne bemærke, at hjemtagning af EU-midler også
er forbundet med nationale udgifter, dels til medfinansiering af tilskud dels til admini-
stration. Disse nationale udgifter skal prioriteres inden for råderummet i overensstem-
melse med budgetloven.
I praksis har der efter en konkret vurdering af udgiftsbehovet til natur- og miljøforplig-
telser og andre prioriteter inden for landbrug og landdistrikter været planlagt fuld udnyt-
telse af EU-rammerne inden for begge programmer i perioden 2007-2013. Ligeledes
forventer jeg en fuld udnyttelse i den netop påbegyndte programperiode.
Anbefaling 1: Fastsættelse af klare mål og milepæle for den finansielle gen-
nemførelse
Fødevareministeriet har betydeligt fokus på at sikre en klar og målrettet styring samt
følge afløb på både Landdistriktsfonden og Fiskerifonden.
Fødevareministeriet vil først og fremmest understøtte den finansielle gennemførelse af
programmerne gennem en konkret hjemtagningsplan for EU-midlerne i programperio-
den 2014-2020. Det vil bl.a. ske gennem anvendelse af programmernes finansieringsta-
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bel, hvor EU-fastsatte mål for både udnyttelsen og hjemtagningen medvirker til at sikre
den løbende opfølgning på relevante mål og milepæle lige fra programmernes start. Der
foretages således løbende halvårligt afrapportering til de to overvågningsudvalg for
henholdsvis landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet. Udvalgene, der er bredt
sammensatte af relevante ministerier, regioner og kommuner, erhverv og organisatio-
ner, varetager de af EU fastlagte opgaver vedr. godkendelse, overvågning, evaluering
og tilsyn med programmerne.
Opfølgningen på programmerne bygger på en klar styring af udnyttelsen og hjemtag-
ningen af programmidlerne internt i ministeriet, herunder styring af tilsagnsvolumen.
Det sker bl.a. gennem månedlig ledelsesinformation i NaturErhvervstyrelsen og den
kvartalsvise udgiftsopfølgning til departementet samt i forbindelse med årsafslutninger.
Endvidere er der også ad hoc statusmøder med bl.a. Miljøministeriet og Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter, som varetager ressortopgaver inden for konkrete støtteord-
ninger under programmerne.
For at gøre risikostyringen klarere vil Fødevareministeriet endvidere bestræbe sig på at
definere og indarbejde risici ved programmernes start for derved at skabe bevidsthed
om, hvilke risici, der potentielt er ved fremtidige dispositioner.
Anbefaling 2: Overvejelser vedr. fordele og ulemper ved at give tilsagn for flere
EU-midler, end rammen forudsætter (overbooke)
Rigsrevisionen anfører, at hjemtagningen kan øges ved brug af overbooking, det vil sige
ved at give tilsagn for flere EU-midler, end der indgår i rammen.
Fødevareministeriet vurderer, at overbooking efter den model, som Rigsrevisionen
foreslår, indebærer risiko for ufinansierede statsfinansielle udgifter. Det vurderes van-
skeligt at tilrettelægge en model, som ikke indebærer denne risiko, og hvor der samtidig
sikres en retvisende budgettering af programmerne. Det vil endvidere skulle sikres, at
der kan findes en model, der er i overensstemmelse med forordningsgrundlag og stats-
støtteregler.
Landdistriktsprogrammet
Der er for programperioden 2014-2020 alene indgået aftale om udmøntning for perioden
2014 og 2015. Der udestår således stillingtagen til den samlede tilsagnsvolumen for
perioden herefter og frem til 2020.
Generelt og i forhold til det videre arbejde vil jeg gerne bemærke følgende:
Med Aftale om udmøntning af landdistriktsprogrammet for 2014 og 2015 mellem
regeringen (S - SF og R) og V og K er det vurderingen, at hjemtagningen af EU-
midlerne er godt understøttet ved en solid tilsagnsvolumen i begyndelsen af pro-
gramperioden for landdistriktsprogrammet.
Hertil kommer det ændrede regelsæt fra EU om, at udbetalinger på tilsagn frem
til 2023 kan indgå i hjemtagningen for perioden 2014-2020, hvilket betyder, at
medlemsstaterne nu har ét år mere end tidligere til at sikre fuld hjemtagning.
Det vil også være en medvirkende faktor til at sikre hjemtagningen af EU-
rammen, som planlagt.
Så vidt muligt og inden for det udgiftspolitiske råderum kan der løbende ske
genanvendelse af annullerede tilsagn i det pågældende finansår som tilsagn på
ny enten via senere ansøgningsrunder, ekstraordinære ansøgningsrunder eller
omprioritering af midler til ordninger, der har efterspørgsel og behov. Samtidig
indgår ikke-forbrugte EU-midler fra tidligere år altid som mulig finansieringskilde,
der kan være relevant at anvende i de løbende prioriteringer.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU-reglernes kompleksitet udfordrer generelt en enkel og effektiv forvaltning af EU-
midlerne. Jeg vil derfor arbejde for forenklinger såvel nationalt som på EU-plan. Jeg
lægger stor vægt på, at Fødevareministeriet løbende søger at sikre, at tilskudsadmini-
strationen bliver så enkel som mulig, herunder at administrationen af programmerne
gøres mere ensartet. Dette vil medvirke til at reducere antallet af annullerede tilsagn og
dermed understøtte, at der sker gennemførelse af den planlagte hjemtagning af EU-
midler.
Fiskeriudviklingsprogrammet
Fiskerifondsprogrammet 2014-2020 er endnu ikke fastlagt. Jeg vil have anbefalingerne
fra Statsrevisorerne i erindring i den forbindelse og generelt følge de instrumenter, som
er nævnt vedrørende Landdistriktsprogrammet, som reglerne giver mulighed for.
Kopi af denne redegørelse er fremsendt elektronisk til Rigsrevisionen, [email protected].
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
3