PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sagsnr.: 25682

Den 3. november 2014

FVM 336

RIENTERENDE

OTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om hektarstøttesagen og EU-rettens endelige dom

På baggrund af to revisionsbesøg i efteråret 2004 traf Kommissionen i foråret 2009 be-

slutning om at pålægge Danmark en underkendelse på knap 750 mio. kr. vedrørende den

hektarstøtte, der blev udbetalt i Danmark i årene 2002-2004, herunder støtte til braklag-

te arealer. Underkendelsen svarer beløbsmæssigt til ca. 5 % af den udbetalte hektarstøt-

te i Danmark i perioden. De 750 mio. kr. blev tilbagebetalt i efteråret 2009 via modreg-

ning i de refusioner af udbetalt landbrugsstøtte, som Danmark løbende modtager.

I henhold til EU-reglerne for hektarstøtteordningen, som var gældende i perioden 1993-

2004, skulle landbrugere med et støtteberettiget areal over 17,6 ha udtage af produktio-

nen (braklægge) en del af det areal, der blev søgt hektarstøtte til. Det braklagte areal

måtte hverken direkte eller indirekte anvendes til produktion af landbrugsvarer. Samti-

digt skulle de braklagte arealer bevares som potentielle produktionsarealer.

Kommissionens begrundelse for underkendelsen var primært, at de i Danmark fastsatte

nationale regler om plejen af de braklagte arealer ikke var i overensstemmelse med EU-

reglerne, fordi de ikke sikrede, at der blev opretholdt gode agronomiske forhold på area-

lerne. I realiteten drejede dette sig om, at Danmark i perioden ikke havde fastsat regler

om regelmæssig slåning af de braklagte arealer. Dette indebar, at selvsåede buske og

småtræer samt forskelligt ukrudt kunne vokse op på arealerne. Kommissionen mente, at

arealerne på denne måde ”var givet tilbage til naturen” og altså ikke længere var støtte-

berettiget landbrugsjord. Danmarks begrundelse for ikke at foreskrive pligtig slåning af

de braklagte arealer var, at det udtrykkelige krav om ”opretholdelse af gode agronomi-

ske forhold” var gledet ud af EU-regelsættet med virkning fra 2000, og at det var bedre

for miljøet og naturen, at der ikke blev stillet et slåningskrav, bl.a. fordi det afslåede

plantemateriale frigiver det kvælstof, som planterne har optaget.

Herudover mente Kommissionen, at der var svagheder ved dele af den udførte kontrol

med de marker, som blev anmeldt til støtte. Det drejede sig nærmere om telemålings-

kontrollen, hvor Kommissionen mente, at de satellitbilleder, Danmark anvendte til kon-

trollen, var af en så ringe kvalitet, at Danmark i større omfang end gjort skulle have sup-

pleret telemålingskontrollen med fysiske inspektioner. Danmark gjorde under drøftelser-

ne med Kommissionen gældende, at satellitbillederne var stillet til rådighed af Kommissi-

onen, og at Danmark i ca. 30 % af de telemålingssager, hvor Kommissionen alene havde

stillet satellitbilleder af den ringere kvalitet til rådighed, havde suppleret telemålingskon-

trollen med fysiske inspektioner. Kommissionen mente imidlertid, at dette ikke var til-

strækkeligt.

1/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen ved revisionsbesøgene i efteråret 2004

havde konstateret nogle få og omfangsmæssigt små tilfælde, hvor en mindre del af en

mark blev anvendt til opbevaring af halmballer, hvor der var sort plastic eller hvor der

var anbragt byggeaffald.

De nævnte forhold brugte Kommissionen til i marts 2009 at pålægge Danmark en under-

kendelse på knap 750 mio. kr. for de tre år 2002, 2003 og 2004. Danmark var grund-

læggende uenig i Kommissionens synspunkter og regeringen besluttede derfor at anlæg-

ge sag ved EU-Domstolssystemet med påstand om, at Kommissionens beslutning om un-

derkendelsen blev annulleret, helt eller delvist. Ved Rettens dom af 3. juli 2012 blev

Kommissionen i det hele frifundet, hvilket betød, at underkendelsen på de knap 750 mio.

kr. blev opretholdt.

På baggrund af et notat fra Kammeradvokaten og efter indstilling fra Juridisk Specialud-

valg besluttede regeringen at appellere dommen til EU-Domstolen, som er anden - og

endelig - instans i sådanne sager.

Generaladvokaten indstillede den 30. april 2014 til EU-Domstolen, at den danske appel i

det hele blev forkastet. EU-Domstolen valgte i sin dom af 15. oktober 2014 at følge ge-

neraladvokatens indstilling, og i sin dom forkastede EU-Domstolen Danmarks appel i sin

helhed. EU-Domstolen var således enig med Kommissionen, Retten og generaladvokaten

i, at de danske regler om pleje af plantedækket på de braklagte arealer ikke havde været

tilstrækkelige, og at den danske telemålingskontrol ikke havde været af den krævede

kvalitet. Underkendelsen på 750 mio. kr. står således ved magt, og det endelige punk-

tum i sagen er sat.

Dommen viser også, at der er meget strenge krav til den bevisbyrde, som en medlems-

stat skal løfte for at anfægte Kommissionens fastsættelse af de finansielle konsekvenser

af begåede fejl.

Da underkendelsen var begrundet med, at de danske nationale regler om plejen af de

braklagte arealer ikke var tilstrækkelige og at den danske nationale telemålingskontrol

ikke var af den krævede kvalitet, kunne landbrugerne ikke bebrejdes noget og under-

kendelsen kunne dermed ikke føres tilbage til enkelte ansøgere. De 750 mio. kr. måtte

derfor i 2009 betales af statskassen. En yderligere begrundelse for, at beløbet måtte af-

holdes af statskassen, var, at underkendelsen ikke er en sammentælling af enkelte over-

trædelser, men derimod beregnet som en procentdel af den udbetalte støtte (en såkaldt

flat rate underkendelse).

Hvis Danmark havde fået helt eller delvist ret i sagen, ville beløbet skulle være tilfaldet

statskassen.

Det bemærkes afslutningsvist, at reglerne om vedligeholdelsen af udyrkede/braklagte

arealer som led i enkeltbetalingsstøtteordningen, som fra 2005 afløste hektarstøtteord-

ningen, er blevet strammet op, og at der nu i telemålingskontrollen udelukkende anven-

des satellitbilleder af den krævede højere kvalitet.

2/2