Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 64
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMBBM
Sags nr.: 1404146
Dok. Nr.: 1557279
Dato:
30. oktober 2014
Notat til Folketingets Europaudvalg
Om Europa-Kommissionens stævning mod Danmark i sag C-
468/14 om manglende opfyldelse af forpligtelser efter tobaksva-
redirektivet (salg af løs snus i Danmark)
Kommissionen har den 13. oktober 2014 indgivet stævning ved EU-Domstolen
mod Danmark for tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af med-
lemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation
og salg af tobaksvarer (tobaksvaredirektivet). Sagen er indført i Domstolens regi-
ster under nummer C-468/14.
Stævningen er modtaget i Udenrigsministeriet den 15. oktober 2014.
I stævningen nedlægger Kommissionen påstand om, at det fastslås, at Danmark
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til tobaksvaredirektivet ved at opretholde
en retstilstand, hvor salg af løs snus er tilladt i strid med direktivets artikel 8, sam-
menholdt med artikel 2, nr.4. Kommissionen påstår desuden, at Danmark tilpligtes
at betale retssagens omkostninger.