EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 59
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 3. oktober 2014

Kl. 10:00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jeppe Bruus (S), Ida Auken (RV),

Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars

Barfoed (KF).

Justitsminister Karen Hækkerup og transportminister Magnus

Heunicke.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3336 (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014

Justitsministeren

orienterede om, at der den 9. og 10. oktober ville blive afholdt et

rådsmøde om retlige og indre anliggender i Luxembourg. Udvalget havde fået tilsendt et

samlenotat om sagerne på mødet, det var det første formelle rådsmøde under italiensk

formandskab. Ministeren ville koncentrere sig om dagsordenens punkt 1, 2, 5, 8 og 12,

der ligesom resten af sagerne i samlenotatet blev forelagt udvalget til orientering. For en

god ordens skyld bemærkede hun, at dagsordenens punkt 12 var ikke på rådsmøde-

dagsordenen, og at dagsordenspunktet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i

Bulgarien og Rumænien var taget af dagsordenen for rådsmødet. Udvalget var velkom-

ment til at spørge til de sager, som ministeren ikke nævnte.

1. Formandskabets nonpaper

”Taking action to better manage migratory flows”

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Justitsministeren:

På rådsmødet skal vi også drøfte et forslag fra det italienske for-

mandskab om en strategisk tilgang til håndtering af migrationsstrømmene mod EU. Med

udgangspunkt i Middelhavstaskforcens anbefalinger har formandskabet identificeret tre

fokusområder, hvor der bør sættes ind straks. Det drejer sig om øget samarbejde med

tredjelande, styrkelse af Frontex i Middelhavet og opretholdelse af det fælles europæiske

asylsystem.

Regeringen er enig med formandskabet i, at et styrket samarbejde med oprindelses- og

transitlandene er helt afgørende, hvis vi skal finde en effektiv og varig løsning på migra-

tionsstrømmene til EU. Sammen med myndighederne i disse tredjelande må vi således

gøre alt for at bekæmpe de netværk af menneskesmuglere, som på den mest kyniske vis

sætter tusindvis af menneskeliv på spil ved at sende migranter af sted i faldefærdige og

overfyldte både. Samtidig skal vi fokusere på at stabilisere oprindelses- og transitlandene,

så migranterne ikke føler sig nødsaget til at søge mod EU og derved bringer sig selv i

disse livsfarlige situationer.

1278

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Regeringen bakker også fuldt ud op om den styrkelse af Frontex’ koordinerende rolle i det

centrale Middelhav. Det lægges der op til bl.a. med etableringen af en ny Frontex-

koordineret operation i farvandet omkring det sydlige Italien. Den nye operation, Triton,

skal på sigt træde i stedet for den nuværende italienskledede operation, Mare Nostrum.

Det betyder, at vi fremover vil have en meget mere kystnær bevogtning på den italienske

kyst, og Triton skal primært have fokus på grænseovervågning. Efter Lampedusa og med

Mare Nostrum-operationen begyndte man at søge længere ud i Middelhavet for at hjælpe

og samle folk op, men konsekvensen har været, at folk bliver sendt af sted i mere og me-

re skrøbelige og ustabile fartøjer med en forventning om at blive samlet op. Derfor er det

samlede dødstal meget stort. Det er selvfølgelig den situation, vi prøver at finde løsninger

på ved også at ændre den måde, vi patruljerer i Middelhavet på, så folk ikke bliver sendt

af sted i fartøjer, der slet ikke kan holde.

Endelig er regeringen tilfreds med, at det italienske formandskab betoner vigtigheden af,

at alle medlemsstaterne anvender det fælles europæiske asylsystem på en korrekt og

fuldstændig måde. Det tror jeg godt man kan stille spørgsmål til i dag. I den forbindelse

er optagelse af fingeraftryk helt afgørende. Jeg vil derfor over for mine europæiske kolle-

gaer understrege vigtigheden af, at alle medlemsstater lever op til deres forpligtelse til at

sikre, at alle migranter registreres med fingeraftryk straks efter ankomsten til Europa. Det

er den danske regerings holdning

–

og det vil jeg også tage ordet og sige

–

at det om

nødvendigt må ske ved at frihedsberøve migranterne, indtil man kan optage deres finger-

aftryk. Situationen med en ydre grænse til Europa, som ikke fungerer, er jo fuldstændig

uacceptabel.

Formanden

fortalte, at en delegation fra udvalget havde været på Sicilien den foregåen-

de uge. I forlængelse heraf roste formanden ministerens kontante linje, med hensyn til at

alle lande skal overholde de aftalte regler. Det havde været en stærk oplevelse at se de

usikre både, flygtningene tager af sted i. De italienske myndigheder havde fortalt om

massiv tilstrømning af flygtninge, men også at der ikke bliver taget fingeraftryk af alle, der

kommer i land. Myndighederne hævdede, at når flygtningene gemmer hænderne nede

bag benene, kan de ikke gøre vold på dem for at få taget fingeraftryk. Den praksis, hvor

myndighederne tilsyneladende ser igennem fingre med reglerne, harmonerer ikke med, at

formandskabet samtidig lægger vægt på, at EU-landene

ved EU’s ydre grænse skal sikre

den fulde overholdelse. Det var formanden glad for at ministeren ville tage fat på, og hun

håbede på et åbent og konstruktivt forløb.

Lisbeth Bech Poulsen

sagde, at alle var enige i, at reglerne skal overholdes, men påpe-

gede, at der var massive problemer med presset

på EU’s sydlige yderområder og med

Dublinforordningen. Dem bad hun ministeren sætte lidt flere ord på. Medlemmer af ud-

valget havde tidligere besøgt de lejre i Grækenland, som der var grund til at kritisere.

Danmark er blandt de lande, der har givet flest penge til dette arbejde, og Socialistisk

Folkeparti vurderer ikke, at det kan ordnes bare ved at give lidt mere. Der er ekstremt stor

forskel på, hvor mange flygtninge de forskellige EU-lande modtager, og Socialistisk Fol-

keparti mener, man bliver nødt til at tage en grundlæggende diskussion om, hvordan man

1279

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

fordeler flygtninge mere solidarisk i Europa. Det betyder ikke nødvendigvis, at Danmark

skal tage flere. Så vidt hun vidste, ligger Danmark nogenlunde i midten, men der er lande,

der ikke løfter deres del af ansvaret. Derfor er der brug for at diskutere en slags forde-

lingsnøgle for en mere solidarisk fordeling af flygtninge i EU. Verden bliver kun mere

ustabil, og presset på grænserne øges. Fandt ministeren Dublinforordningen tilstrækkelig,

hvis bare den bliver overholdt, eller burde man se på de udfordringer, den giver, og ar-

bejde for at få den lavet om?

Jakob Ellemann-Jensen

var helt enig i formandens kommentarer og ministerens linje

–

ja tak til en styrkelse af Frontex og til dansk bidrag hertil. At man sidder et godt stykke fra

Lampedusa, var ingen undskyldning, selvfølgelig skal Danmark også styrke indsatsen

her.

Justitsministeren

delte formandens bekymring over, at den fælles asylpolitik ser ud til,

at være brudt mere eller mindre sammen, og at de ydre grænser stort set ingen værdi

har, fordi man kan krydse dem uden at blive mødt med et krav om at lade sig registrere.

Det var fuldstændig uholdbart ud fra mange forskellige hensyn, også fordi man så ikke

ved, hvem der krydser grænserne. Hun havde haft gode samtaler med ministerkolleger,

der delte synspunktet, og i forbindelse med rådsmødet havde hun udsendt en besked og

bedt om et personligt møde med den italienske minister, så hun kunne understrege, at

situationen er uacceptabel.

Der arbejdes også på at hjælpe de italienske myndigheder med opgaven. Som nogle af

udvalgets medlemmer havde nævnt, kan man ikke bare skubbe aben fra sig og overlade

arbejdet til andre. Man er fælles om det, og Danmark vil gerne hjælpe til, både i Frontex,

hvor man har hjulpet mere i år end tidligere, men også med at styrke italienernes mulig-

heder for at løse opgaven. Man kortlægger de ruter, som flygtningestrømmene kommer

ad, for at få en strategisk tilgang til at samarbejde med gennemgangslandene og imøde-

gå menneskesmugling.

Ministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at man skulle passe på ikke at have for snæ-

ver en solidaritetsopfattelse, og at Danmark som hovedbidragsyder i nærområderne ikke

behøver at skamme sig over sin indsats. Ministerens opfattelse var, også efter at have

besøgt nærområderne, at hvis man skal have folk til at tro på, at de kan have en fremtid

uden for Europa, skal nærområdeindsatsen fungere. Man kan hjælpe mange, mange fle-

re, hvis man sørger for, at flygtningene kan være trygge der. Antallet af asylansøgere pr.

capita i Danmark var heller ikke noget at skamme sig over. Tværtimod kunne man undre

sig over, at de kan komme igennem så mange europæiske lande, inden de når til Dan-

mark.

Formanden

spurgte, om ministeren forventede at få noget konkret ud af rådsmødet og

især det bilaterale møde med den italienske kollega, eller om det italienske system ville

være beskyttet af det italienske formandskab. Kontrasten mellem formandskabets udmel-

ding og de italienske myndigheders praksis var voldsom, og man måtte vel gå skarpere til

værks. Ministerens fokus på nærområdeindsatsen lød smukt og rigtigt, men det forudsæt-

1280

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

ter partnere, man kan lave aftaler med, og selv om der er gode samarbejder med nogle af

de nordafrikanske lande, er det ikke muligt alle steder. Det var måske lidt meget at for-

vente, at man kan stoppe flygtningestrømmen ved at indgå aftaler i nærområderne. Der

var behov for handling, når så mange mennesker strømmer til Europa uden at blive regi-

strerede og rimelig frit kan vælge, hvor de vil søge asyl.

Lisbeth Bech Poulsen

havde ikke sagt noget om, at Danmark skal skamme sig over sin

flygtningeindsats, som ministeren insinuerede. Hun havde spurgt, om man ikke på længe-

re sigt skal diskutere, hvorvidt man kan fordele flygtninge mere solidarisk i EU. Danmark

lå som sagt cirka gennemsnitligt her, og det havde ikke med Danmark specifikt at gøre,

men derimod med den ekstreme skævvridning i EU. Alle er enige om, at Italien og de

andre grænselande skal overholde de eksisterende aftaler, men man må se i øjnene, at

det ikke fungerer i øjeblikket. Situationen fordrer en debat om, hvad man gør, hvis det

nuværende antal flygtninge fortsætter eller øges. Lisbeth Bech Poulsen anerkendte

Danmarks store indsats i nærområderne, men Syriens nabolande huser 1,5 million syre-

re, og nogle steder er i den grad overbebyrdede. Skulle man ikke derfor diskutere en me-

re ligelig fordeling af flygtninge i Europa

–

og ikke specifikt i Danmark?

Ministeren

svarede formanden, at hun havde bedt om at få et møde i stand med den

italienske minister, og at debatten allerede var ret højtflyvende på rådsmøderne, fordi

landene ikke deles ligeligt om belastningen. Hun kunne fortælle, at man har lavet aftaler

med Egypten og Tunesien, men ikke med Libyen, som mange flygtninge rejser fra, da det

ikke er et særligt stabilt land. Det er nok heller ikke muligt.

Ministeren syntes, hun havde svaret rimelig tydeligt på Lisbeth Bech Poulsen spørgsmål:

Solidaritet skal ikke ses så snævert, og Danmark løfter en rigtig stor del af opgaven, bl.a.

ved at modtage flere flygtninge end gennemsnittet. Det er tydeligt, når man ser på, hvor

mange der er kommet over sommeren. Man har som bekendt ikke tidligere været

forpligtet til at give asyl til mennesker, der kommer fra borgerkrigslignende tilstande, før

Menneskerettighedsdomstolen med Sufi Elmi-dommen i 2011, der handlede om Somalia,

sidestillede borgerkrigslignende tilstande med individuel og personlig forfølgelse. Derfor

havde ministeren annonceret et forslag til en udvidelse af asyllovgivningen, der kan give

en mere midlertidig beskyttelse, end hvis man er individuelt og personligt forfulgt.

Selvfølgelig skal man tage sig af flygtninge, der ikke kan vende hjem, men man skal også

se på, hvornår de kan komme hjem. Der er forskel på, om mennesker er personligt

forfulgt, eller om de er fordrevet på grund af ufred. Sådan en situation kan jo heldigvis

forandre sig. På et tidspunkt gav man stort set alle fra visse somaliske områder asyl.

Situationen i områderne er nu blevet bedre, men fordi man har givet asyl efter en

paragraf beregnet til individuelt og personligt forfulgte, kan man ikke sende folk tilbage.

Derfor vil man lave en ny paragraf om midlertidigt asyl, der følger op på den forandrede

retstilstand efter Sufi Elmi-dommen.

Ministeren havde selv besøgt den store Zata’arilejr i Jordan på grænsen til Syrien, som

Danmark har stået for at bygge op, få asfalteret vejene, sørge for infrastruktur osv. Man

lever ikke i sus og dus der, men man oplever alligevel en eller anden form for normalitet i

1281

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

alt det unormale. Der er telte, infrastruktur og lidt skolebygninger, man kan bestille en

pizza, man kan cykle rundt, der var ingen udpræget grad af kriminalitet

–

det oplyste

lejrchefen, at man havde fået styr på. Man kan være der, indtil der bliver stabilt i

hjemlandene. Hvis man skal forhindre, at folk sætter livet på spil, skal man fokusere på

mulighederne i nærområderne og støtte op med stabiliseringsinitiativer i nabolandene, så

de kan kapere de ekstreme mængder af flygtninge. Når man taler om solidaritet, har

Danmark ikke noget at skamme sig over, gentog hun.

Lisbeth Bech Poulsen

mente, at ministeren havde hørt galt: Hun talte ikke om

Danmarks flygtningeindsats, men om solidaritet på EU-plan. Hun anerkendte, at

Danmarks indsats ligger cirka på gennemsnittet, når det kommer til at modtage

flygtninge, og utrolig højt, hvad den økonomiske bistand angår. Hun spurgte om, hvorvidt

man i EU skal have en mere solidarisk ordning end den nuværende skæve fordeling af

flygtninge. Det er vigtigt at hjælpe i nærområderne, men man var nødt til at forholde sig til

de flygtninge, der kommer til Europa. Lisbeth Bech Poulsen havde spurgt, om man ville

diskutere, om Dublinforordningen på et tidspunkt skulle ændres eller erstattes, om

hvordan man får de lande, der ikke tager så mange flygtninge, til at aflaste de lande,

såsom Tyskland og Sverige, der tager utrolig mange.

Formanden

var kommet i tvivl, om ministerens linje på migrationsområdet egentlig var så

klar. Hun gentog sit spørgsmål om, hvad ministeren ville sige til sin italienske kollega, og

hvad hun forventede sig af rådsmødet. Ville ministeren kræve, at de italienske

myndigheder lever op til reglerne? Ville hun opfordre Kommissionen til at indlede en sag

mod Italien? Hvordan kommer der handling ud af møderne?

Justitsministeren

mente, hun havde gjort det meget klart, at den italienske håndtering af

migrationen og den ydre grænse var uacceptabel. Man kan de facto rejse ind i EU og blot

sige, at man er syrer, og derfra rejse frit og ukontrolleret videre ind i EU. Som hun havde

sagt i sin forelæggelse må de italienske myndigheder om nødvendigt frihedsberøve folk

for at kunne tage deres fingeraftryk, og det ville hun også sige til den italienske minister.

Det er nødvendigt, at de påtager sig det ansvar.

Ministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at det ikke handlede om indenrigspolitik, men

Danmark havde heldigvis et retsforbehold på området, og derfor var det også relevant at

afdække lovgivningen i Danmark. Danmark lå ikke omkring gennemsnittet for modtagelse

af flygtninge; siden sommeren havde billedet ændret sig, så tilstrømningen i f.eks.

Sverige falder, mens den stiger i Danmark. Og pr. capita lå Danmark langt over

gennemsnittet. Det var lidt bemærkelsesværdigt, at nord generelt tager langt flere

flygtninge end syd, når der ikke er nogen direkte indrejseruter til det nordlige Europa. Man

skulle støtte i nærområderne og Frontex, men tvangsfordeling af flygtninge ville hun ikke

støtte.

1282

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

2. Opfølgning på Middelhavstaskforcens anbefalinger

Orientering og udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0869

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 297, behandlet i EUU

29/11-13)

Justitsministeren:

Vi har i den senere tid set mange tragiske ulykker i Middelhavet, hvor

mennesker er omkommet, fordi de er sejlet af sted i små, usikre og overfyldte fartøjer i

forsøget på at nå Europa. Som opfølgning på ulykken ved Lampedusa i oktober sidste år,

hvor en båd med flere hundrede migranter ombord sank, nedsatte Kommissionen en ta-

skforce, som nu er kommet med en række anbefalinger til, hvordan sådanne tragiske

ulykker fremover kan forebygges. Det er nu 1 år siden, Middelhavstaskforcen blev ned-

sat, og mange af de foreslåede tiltag er blevet iværksat. Men det er stadig højaktuelt,

måske mere end nogensinde før, at have fokus på emnet, og at Rådet bevarer fokus på

taskforcens anbefalinger og drøfter, hvordan de bør prioriteres. Jeg ser derfor frem til, at

Kommissionen på det kommende rådsmøde vil orientere om status over gennemførelsen

af Middelhavstaskforcens anbefalinger.

3. Revideret græsk handlingsplan om asyl- og migrationshåndtering

Status

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12)

–

bilag 443 (side 1315, senest

behandlet i EUU 31/5-13)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Opfølgning på gennemførelsen af EU’s prioriteter

for bekæmpelse af grov og

organiseret kriminalitet

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 19)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1283

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

5. Udenlandske krigere og hjemvendte: Opfølgning på Det Europæiske Råds

konklusioner af 30. august 2014

Orienterende debat

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Justitsministeren:

Jeg vil nu vende mig mod dagsordenspunkt 5 om opfølgning på Det

Europæiske Råds konklusioner om udenlandske krigere. Som udvalgets medlemmer

formentlig er klar over, har udfordringerne med de udenlandske krigere længe været et

højt prioriteret emne i EU-samarbejdet. Senest har Det Europæiske Råd vedtaget en

række konklusioner om emnet. Konklusionerne handler bl.a. om at fremskynde imple-

menteringen af en række værktøjer, som kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere

udfordringerne på området. Det drejer sig bl.a. om at forebygge radikalisering og ekstre-

misme, udveksle oplysninger

–

også med tredjelande

–

opdage og forhindre mistænkeli-

ge rejser og efterforske og retsforfølge udenlandske krigere. Konklusionerne indeholder

også en opfordring til Rådet og Parlamentet om at fremlægge et forslag til et europæisk

PNR-system inden årets udgang.

På rådsmødet vil der være en drøftelse af, hvordan vi skal arbejde videre med Det Euro-

pæiske Råds konklusioner. Det italienske formandskab har for nylig udsendt et diskus-

sionspapir, som vil danne baggrund for drøftelserne. Diskussionspapiret blev udsendt så

sent, at det ikke er omtalt i det samlenotat, som blev sendt til udvalget forud for dette mø-

de. Derfor vil jeg nu kort gennemgå hovedtrækkene i diskussionspapiret.

Med diskussionspapiret lægger formandskabet op til at drøfte behovet for et europæisk

PNR-system

og styrkelse af grænsekontrollen ved EU’s ydre

grænser. Papiret indeholder

også en række anbefalinger, som medlemsstaterne opfordres til at tilslutte sig. Forslaget

om et europæisk PNR-system er omfattet af det danske retsforbehold, og en eventuel

vedtagelse af forslaget vil derfor ikke være retligt bindende for Danmark. Af samme grund

er vores muligheder for fra dansk side at fremme sagen naturligvis også begrænsede.

Drøftelserne om at styrke grænsekontrollen

ved EU’s ydre grænser

vil bl.a. handle om,

hvorvidt de eksisterende muligheder for kontrol er tilstrækkelige i forhold til at opdage

udenlandske krigere. I den forbindelse vil det blive drøftet, om der er behov for at ændre

Schengengrænsekodekset, så det bliver muligt at foretage systematisk grænsekontrol af

EU-borgere

ved EU’s ydre grænser.

Fra dansk side er vi generelt positive over for forslaget om at se nærmere på behovet for

at styrke grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. Og vi vil deltage aktivt i det videre

arbejde med at finde de rigtige tekniske og ressourcemæssige løsninger. Jeg kan tilføje,

at vi også har drøftet dette emne i kredsen af såkaldt ligesindede lande, hvor jeg løbende

deltager. Den gruppe af lande, der har de her problemer tættere inde på livet end andre,

har mødtes flere gange for at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan finde frem til nogle

værktøjer, som kan imødegå problemet. Der er blandt disse lande enighed om, at vi bør

styrke grænsekontrollen for at lavet et endnu mere finmasket net for udenlandske krigere.

1284

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Som jeg var inde på, indeholder diskussionspapiret også en række anbefalinger, som

medlemsstaterne opfordres til at tilslutte sig. Hovedparten af anbefalingerne retter sig til

EU’s institutioner, herunder

Europol, Eurojust, Frontex og antiterrorkoordinatoren. Dog

retter visse anbefalinger sig mod medlemsstaterne. Det drejer sig bl.a. om, at medlems-

staterne skal arbejde videre med de konklusioner, som blev vedtaget i kredsen af såkaldt

ligesindede lande den 7. juli 2014, hvor jeg også deltog. Det nærmere indhold af disse

konklusioner er indtil videre klassificeret, men jeg kan dog oplyse, at de bl.a. indeholder

forslag om at forbedre brugen af Schengen Information System i relation til udenlandske

krigere.

Vi er fra dansk side generelt positivt indstillet over for EU’s tiltag på området, og

vi er derfor indstillet på at tilslutte os vedtagelsen af anbefalingerne.

Samlet set er vi fra dansk side positivt indstillet over for Det Europæiske Råds konklusio-

ner om udenlandske krigere. Vi vil derfor tage aktivt del i det videre arbejde med at gen-

nemføre konklusionerne.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at udenlandske krigere var endnu et område, hvor han

var enig med ministeren i, at retsforbeholdet skulle afskaffes. Der havde været en debat

om emnet i Folketingssalen og i forskellige udvalg om udsendelse af danske F-16-fly til

kampen mod ISIL og danske statsborgeres lyst til at bekæmpe vores forsvar. Det hjælper

ikke ligefrem, at man i dette regi står uden for det europæiske samarbejde for at dæmme

op om det.

Justitsministeren

svarede, at hun var glad for samarbejdet med de ligesindede lande,

som kom op at stå efter den meget tragiske katastrofe, hvor en udenlandsk kriger fra

Frankrig dræbte nogle folk på det jødiske museum i Belgien. Herefter har ministrene fra

en række lande mødtes nogle gange. Det, man skal præsentere, var stadig klassificeret,

men det handlede om at erkende, at en udenlandsk kriger fra Danmark også kan være til

fare i andre lande. Man må samarbejde mere og bedre inden for de regler, man har, og

oplyse hinanden om, hvad der foregår. Det var en dagsorden, man var meget optaget af,

og som der ville komme mere frem om.

1285

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Udg.

6. Den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og

Rumænien

Status og mulig vedtagelse

KOM (2014) 0036, KOM (2014) 0037

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (10)

–

bilag 416 (åbent brev til regeringen

fra danske MEP'er vedr. Rumæniens og Bulgariens

tiltrædelse af Schengensamarbejdet)

EUU alm. del (10)

–

bilag 421 (henvendelse af 20/5-11

fra det rumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12)

–

bilag 274 (side 816, behandlet i EUU

22/2-13)

EUU alm. del (11)

–

bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra

møde i Statsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev

forelagt til forhandlingsoplæg)

Punktet var udgået.

7. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed

(EPPO)*

Status og orienterende debat

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

1286

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om regeringen havde en holdning til, at Kommissionen

tilsyneladende ignorerer det gule kort, den har fået på dette område. Spiller

retsforbeholdet ind her?

Lars Barfoed

mente, at Kommissionen burde tage det alvorligt, når så mange

parlamenter har givet gult kort. Der var for ham at se intet, der tydede på europæisk

merværdi ved en europæisk anklagemyndighed vedrørende unionens finansielle

interesser. Man kunne frygte, at det ville brede sig til andre områder, og det var derfor

vigtigt, at Rådet får sat en stopper for det. Den nye Kommissions tilgang til

nærhedsprincippet, hvor man nu har en næstformand i Kommissionen, der skal fokusere

på nærhedsprincippet og relationen til de nationale parlamenter, burde få Kommissionen

til at erkende, at man ikke skal arbejde videre med sagen. Hvis ikke det bliver gjort klart i

starten af en proces, er det næsten umuligt at stoppe. Derfor ville det være rigtigt af

ministeren og hendes kolleger i Rådet at gøre det klart for Kommissionen, at man ikke vil

være med til det.

Justitsministeren

svarede, at Danmark ikke er omfattet af den europæiske

anklagemyndighed, men at Kommissionen har fastholdt forslaget. Nu forhandler man om

det i Rådet. Man vil bl.a. inddrage medlemsstaternes anklagemyndigheder i EU-

anklagemyndigheden, og man vil også der tage højde for det gule kort. Kommissionen

har tilkendegivet, at den vil tage højde for de nationale parlamenters holdninger. Nu

forhandles der i Rådet om ændringer af Kommissionens oprindelige forslag om den

europæiske anklagemyndighed, som nu er organiseret med en kollegial struktur, hvor alle

deltagende medlemsstater er repræsenteret i kollegiet. En anden væsentlig ændring er,

at den europæiske anklagemyndighed ikke har enekompetence til at efterforske og

retsforfølge strafbare handlinger, der skader unionens finansielle interesser, men at bl.a.

mindre sager kan behandles af de nationale anklagemyndigheder.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om ministeren mente, at den hellige gral var

velforvaret. Han forstod, at forslaget var i proces, men havde Kommissionen ikke

ignoreret det gule kort ganske eftertrykkeligt? Hvad var regeringens holdning til

Kommissionens håndtering af det gule kort? Det kunne udhule anvendelseskriterierne.

Justitsministeren

svarede, at situationen selvfølgelig skal tages alvorligt. Kommissionen

har ret til at fastholde sin mening, men det var vigtigt at lægge vægt på disse

indvendinger i de videre forhandlinger.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen havde en

holdning til måden, det er håndteret på indtil videre?

1287

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Justitsministeren

læste den tekst op, som Lars Barfoed og Jakob Ellemann-Jensen

efterlyste: ”Som bekendt har 14 parlamenter eller kamre i 11 medlemsstater

givet

Kommissionen et gult kort på forslaget, idet de ikke mener, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen har på den baggrund den 27.

november 2013 meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen vil

fastholde forslaget. Men Kommissionen har også tilkendegivet, at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget hensyn til de nationale parlamenters begrundede

udtalelser, og Kommissionen har overordnet set bl.a. henvist til, at nationale straffesager

om svig med EU-midler generelt ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange

sager er blevet afvist inden retssagen. Kommissionen anfører også, at en europæisk

anklagemyndighed vil tilføre bekæmpelsen af svig til skade for unionen en væsentlig

merværdi, idet den forhindrer såkaldt forumshopping, hvor man søger derhen, hvor der er

mindst risiko for at blive retsforfulgt.”

Regeringens holdning til det gule kort var som sagt,

at det skulle tages alvorligt og indgå i overvejelserne om en ny EU-anklagemyndighed.

Formanden

spurgte, om det betød, at regeringen var uenig i Kommissionens håndtering

af det gule kort

–

at den bare kører videre.

Lars Barfoed

sagde, at erfaringen viser, at hvis ikke Kommissionen meget klart og

tydeligt får at vide, at det er et no go, kører den bare videre. Nu kører de videre på trods

af et gult kort, og derfor mente han, der var behov for en meget klar tilkendegivelse fra

Rådet om, at det er i strid med nærhedsprincippet og ikke fører til nogen merværdi.

Danmarks position er svag på grund af retsforbeholdet, men hvis ikke den nye

Kommission kunne indtage en ny position her, så klingede Kommissionens nye

fokusering på nærhedsprincippet lidt hult. Derfor måtte regeringen sige, at forslaget skulle

af bordet.

Justitsministeren

svarede, at det ikke lader sig gøre at bede nogen tage noget af

bordet, når Danmark er forbeholdsramt. Sådan er det, når man ikke er en aktiv

medspiller. Regeringen er ikke enig i, at anklagemyndigheden er i modstrid med

nærhedsprincippet, om end den er enig i, at man skal tage bekymringerne alvorligt.

Lars Barfoed

spurgte, om regeringen syntes, at den europæiske anklagemyndighed var

en god idé.

Justitsministeren

svarede, at regeringen nærer en generel skepsis, fordi det danske

system med politi og anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning er indrettet

anderledes end i mange andre lande, og det vil man gerne opretholde, fordi det giver

nogle synergieffekter. Regeringen ønsker ikke en europæisk anklagemyndighed, der kan

efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.

Formanden

spurgte, om det skulle forstås sådan, at regeringen ikke ønsker en fælles

europæisk anklagemyndighed, men stadig ikke mener, den er i strid med

nærhedsprincippet.

1288

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Justitsministeren

bekræftede dette.

8. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)

Delvis generel indstilling

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

KOM (2012) 0011

–

bilag 11 (henvendelse fra

Forbrugerrådet Tænk m.fl. vedr. EU’s

persondataforordning)

KOM (2012) 0011

–

bilag 10 (henvendelse fra DI og DI

ITEK vedr. persondataforordningen)

KOM (2012) 0011

–

bilag 9 (henvendelse af 22/11-13 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2012) 0011

–

bilag 8 (henvendelse af 29/4-13 fra

KL)

KOM (2012) 0011

–

bilag 7 (henvendelse af 14/3-13 fra

Forbrugerrådet og DI)

KOM (2012) 0011

–

bilag 6 (henvendelse af 14/3-13 fra

Dansk Arbejdsgiverforening)

KOM (2012) 0011

–

bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra

KL vedr. KL generelle holdning til forordningen)

KOM (2012) 0011

–

bilag 1 (henvendelse fra FEDMA

(Den Europæiske forening for direkte og interaktiv

markedsføring) vedr. Kommissionsforslaget)

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 3

EU-note (11)

–

E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for

databeskyttelse i EU)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 513 (side 1023, senest

behandlet i EUU 28/5-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 305 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 29/11-13)

Justitsministeren:

Forslaget til en generel persondataforordning er en vigtig sag, som

har været forelagt her i udvalget ret ofte, og som udvalget derfor kender ganske godt.

Efter at der blev opnået enighed om teksten i forslagets kapitel 5 i juni måned, har man i

forhandlingerne fokuseret på forslagets kapitel 4, som handler om den dataansvarlige og

databehandleren og deres respektive forpligtelser.

1289

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Det er hensigten, at der skal opnås enighed om kapitel 4 på rådsmødet. Dette er dog

med følgende forbehold:

Enigheden om kapitel 4 foregriber ikke udestående horisontale spørgsmål, så-

som valget af retsakt og antallet af delegerede retsakter,

enigheden udelukker ikke, at man på et senere tidspunkt vender tilbage til de re-

levante bestemmelser, såfremt der skulle vise sig at være behov for dette,

og en eventuel enighed bemyndiger ikke formandskabet til at indlede trilog-

forhandlinger med EU-Parlamentet og Kommissionen.

Det er de samme forbehold, som blev taget i forbindelse med enigheden om kapitel 5 i

juni måned.

Kapitel 4 er et centralt kapitel i forordningen. Det vedrører den dataansvarlige og databe-

handleren og deres respektive forpligtelser og indeholder derudover bl.a. bestemmelser

om datasikkerhed. Kapitlet bygger helt overordnet på en såkaldt risikobaseret tilgang. Det

betyder, at risikoen ved en given behandling af personoplysninger er bestemmende for,

hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal iværksættes af den dataansvarlige eller data-

behandleren. Jo højere risiko for den registreredes rettigheder, jo højere krav til sikkerhe-

den og dermed til den dataansvarlige og databehandleren. Det gælder eksempelvis i re-

lation til artikel 34, der vedrører spørgsmålet om pligt til at konsultere med tilsynsmyndig-

hederne i forbindelse med visse behandlinger af persondata. Pligten til at konsultere er

således afgrænset til tilfælde, hvor en risikovurdering af behandlingen indikerer, at be-

handlingen indebærer en høj grad af risiko for de registreredes rettigheder. Det er såle-

des den gennemgående struktur i kapitlet

–

jo højere grad af risiko en behandling inde-

bærer for de registrerede, jo højere krav stilles der til den ansvarlige for behandlingen af

dataene.

Jeg er opmærksom på, at når man lægger op til, at graden af risiko skal være afgørende

for, hvilke regler der finder anvendelse, vil retstilstanden umiddelbart forekomme mere

kompliceret, end hvis de samme regler fandt anvendelse i alle tilfælde. Men det er jo så-

dan, at vi er nødt til at forhandle os frem, og det er samtidig klart, at vi fra regeringens

side vil gøre vores til at oplyse og vejlede om reglerne, når de til sin tid måtte træde i

kraft. Som jeg vil vende tilbage til, er jeg af den opfattelse, at vi samlet set kan være til-

fredse med den balance, der er fundet i kapitel 4.

Den risikobaserede tilgang er bl.a. fastslået i forslagets artikel 22. Det fremgår heraf, at

den dataansvarlige bl.a. under hensyntagen til behandlingens karakter og graden af risiko

for den registreredes rettigheder, skal gennemføre passende foranstaltninger og kunne

demonstrere, at behandlingen er i overensstemmelse med forordningen. Endvidere fast-

sættes i artikel 23 som noget nyt et krav om såkaldt indbygget databeskyttelse. Det inde-

bærer, at dataansvarlige skal indbygge databeskyttelse i deres behandlingssystemer.

Den dataansvarlige skal også gennem systemernes indstillinger sikre, at det alene er

nødvendige personoplysninger, som bliver behandlet. Artikel 23 indebærer således, at

der på sigt vil være flere databehandlingssystemer, som helt automatisk som udgangs-

1290

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

punkt vil sikre en tilstrækkelig databeskyttelse, fordi databeskyttelsen er indbygget. Også

på dette punkt skal der tages hensyn til risikoen forbundet med behandlingen af data på

det enkelte område.

Artikel 28 indeholder en nyskabelse i forhold til gældende ret. Denne bestemmelse inde-

bærer, at den dataansvarlige skal opbevare optegnelser over alle kategorier af behand-

linger af personoplysninger, som foregår under den pågældendes ansvar. Disse opteg-

nelser skal bl.a. indeholde oplysning om navn og kontaktoplysninger for den dataansvar-

lige og formålet med behandlingen. Bestemmelsen indeholder også et opbevaringskrav

for databehandlere, som er mindre omfattende end pligten for den dataansvarlige. Artikel

28 var en af de bestemmelser, som vi fra regeringens side var mest skeptiske over for i

Kommissionens oprindelige forslag. Grunden var, at bestemmelsen efter vores opfattelse

ville medføre en væsentlig administrativ byrde for alle dataansvarlige og databehandlere,

uden at vi umiddelbart kunne få øje på tilstrækkelige fordele for de registrerede. Der er

imidlertid i forhandlingerne fundet en bedre balance mellem den byrde, der bliver pålagt

den dataansvarlige og databehandleren, og den fordel, som opnås for både den registre-

rede og for de myndigheder, som skal føre tilsyn med, at forordningens bestemmelser

bliver fulgt. Og det er også her en balance, der baserer sig på graden af risiko forbundet

med behandlingen.

Artikel 30 indeholder de helt grundlæggende regler om behandlingssikkerhed. Ifølge

denne bestemmelse skal den dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til

bl.a. den tilgængelige teknologi og risikoen for den registreredes rettigheder gennemføre

tekniske og organisatoriske foranstaltninger for derved at sikre et sikkerhedsniveau, som

er passende til at imødegå disse risici.

Som et nyt sikkerhedstiltag foreslås i artikel 31 et krav om, at den dataansvarlige uden

unødig forsinkelse, efter at den dataansvarlige er blevet bekendt et brud på persondata-

sikkerheden, skal anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden. I tillæg hertil skal den dataan-

svarlige efter artikel 32 uden unødig forsinkelse i visse tilfælde underrette den registrere-

de om bruddet. Fra regeringens side var vi skeptiske i forhold til kravet om anmeldelse af

brud til tilsynsmyndigheden, som det så ud i Kommissionens oprindelige forslag. Kom-

missionen havde lagt op til, at alle brud på persondatasikkerheden skulle anmeldes. En

sådan generel forpligtelse ville efter regeringens opfattelse medføre en uforholdsmæssig

byrde for både den dataansvarlige og databehandleren og tilsynsmyndigheden, uden at

dette nødvendigvis kom den registrerede til gode. Regeringens holdning har således væ-

ret, at den dataansvarliges ressourcer skulle anvendes til at stoppe eller afhjælpe brud på

persondatasikkerheden, snarere end til at opfylde formelle krav om orientering af tilsyns-

myndigheden inden for meget korte frister.

Også omkring disse bestemmelser er der nu, bl.a. ved udmøntningen af den risikobase-

rede tilgang, fundet en bedre balance. Det fremgår af bestemmelsen, at alvorlige brud på

datasikkerheden skal anmeldes til tilsynsmyndigheden. Den dataansvarlige vil derfor nu i

højere grad kunne koncentrere sig om at afhjælpe brud, som jo må anses for at være i

1291

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

den registreredes interesse. Samtidig risikerer tilsynsmyndigheden ikke at blive over-

svømmet med anmeldelse af mindre og uvæsentlige brud.

Som en ny forpligtelse for den dataansvarlige følger det endvidere af artikel 33, at den

dataansvarlige i visse tilfælde skal udarbejde en analyse af konsekvenserne for beskyt-

telsen af personoplysninger ved en given behandling

–

en såkaldt konsekvensanalyse.

Analysen skal udarbejdes, inden behandlingen iværksættes, hvis der må antages, at be-

handlingen vil medføre en høj risiko for dem, behandlingen vedrører. Såfremt en konse-

kvensanalyse viser, at en behandling af personoplysninger vil medføre en høj grad af

risiko for den registrerede, som ikke kan afhjælpes af den dataansvarlige, følger det af

artikel 34, at den dataansvarlige skal høre tilsynsmyndigheden, inden behandlingen

iværksættes. Tilsynsmyndigheden vil i disse tilfælde bl.a. have mulighed for at forbyde en

behandling. Derimod lægges der med forordningen ikke op til at fastholde den generelle

anmeldelsespligt af behandlinger, som i dag følger af direktivet.

Artikel 35 til 37 vedrører den såkaldte databeskyttelsesansvarlige. Den dataansvarlige

eller databehandleren kan udpege en databeskyttelsesansvarlig. Hvis en sådan udpeges,

skal den databeskyttelsesansvarlige inddrages i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse

af personoplysninger. Den databeskyttelsesansvarlige skal bl.a. oplyse og rådgive den

dataansvarlige eller databehandleren om deres forpligtelser i henhold til forordningen og

overvåge overholdelsen af forordningen. Kommissionens oprindelige forslag lagde op til,

at virksomheder m.v. skulle være forpligtede til at udpege en databeskyttelsesansvarlig,

som skulle sikres en meget god ansættelsesretlig beskyttelse. Dette rejste bl.a. spørgs-

målet om den danske arbejdsretlige model. Ordningen er nu blevet frivillig, og det kan vi

fra regeringens side støtte. Kapitel 4 indeholder endelig bestemmelser om adfærdsko-

dekser og certificeringsordninger, som kan anvendes til at bidrage til en korrekt anven-

delse af forordningen.

Da min forgænger i november sidste år indhentede mandat til forhandlingerne af forord-

ningsforslaget her i udvalget, blev der bl.a. redegjort for, at regeringen i forhandlingerne

bl.a. ville arbejde for, at beskyttelsen af de registrerede ikke sænkes, og at der ikke på-

lægges virksomheder og offentlige myndigheder for store byrder i forhold til nytteværdien

for den registrerede. Regeringen ville bl.a. lægge vægt på, at omkostningerne skulle stå

mål med nytteværdien. Som det fremgår af bl.a. det samlenotat, som I har modtaget, har

vi fra regeringens side støttet arbejdet med at gennemføre en risikobaseret tilgang i for-

slaget. Denne tilgang har været med til at skabe en meget bedre balance mellem den

dataansvarliges og databehandlerens forpligtelser på den ene side og den registreredes

rettigheder og behandlingssikkerheden på den anden side.

Jeg mener, at vi i forhandlingerne har opnået et resultat, som vi kan være tilfredse med,

og som ligger inden for det mandat, som regeringen har fået her i udvalget. Jeg vil derfor

på rådsmødet støtte, at der opnås enighed om kapitel 4 med de forbehold, som jeg var

inde på lige før.

1292

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om regeringen var enig i, at databeskyttelses-

forordningen i stedet skulle være et direktiv. Han bad om at få opdateret notatet om

databeskyttelsesforordningen, så de seneste forhandlinger kommer med. Der verserede

nogle rygter om en mere omfattende pakke, der også omfatter ophavsret. Kendte

ministeren noget til det? Det ville nok ikke gøre forhandlingerne nemmere at smide den

granat ind. Jakob Ellemann-Jensen havde også lovet at gøre opmærksom på, at artikel

83, der begrænser, hvem der kan indsamle data til brug for statistik, til offentlige

myndigheder, var en udfordring i forbindelse med udarbejdelse af lønstatistikker, som

bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening var ked af. Stred det ikke mod den danske

foreningstradition, og ville ministeren forsøge at gøre noget ved det? Hvis man retter sig

efter den kommentar, der er kommet fra Europa-Parlamentet, kan man lave en model,

hvor det ikke er afgørende, at det er offentlige myndigheder, der indsamler data.

Lars Barfoed

bad ministeren bekræfte, at det alene var kapitel 4, der var på tapetet nu,

og at man herefter ville arbejde sig igennem de øvrige kapitler rådsmøde for rådsmøde.

Justitsministeren

svarede

Jakob

Ellemann-Jensen,

notatet

databeskyttelsesforordningen allerede var blevet opdateret. Hun bekræftede, at det alene

var kapitel 4, der var på rådsmødet.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvad regeringen mente ville være den mest

hensigtsmæssige retsakt for databeskyttelse. Han var klar over, at der endnu ikke var

indhentet mandat.

Lisbeth Bech Poulsen

bad ministeren kommentere høringssvarene fra Forbrugerrådet,

som taler for en forordning og påpeger det kritisable i, at den offentlige sektor ikke er med

–

det giver et lavere beskyttelsesniveau end direktiv 9546. Havde regeringen planer om

at imødekomme Parlamentets indvendinger?

Justitsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen var i dialog med

organisationerne om mulighederne for at anvende data til statistik og helt opmærksom på

problemstillingen. Hun svarede Lisbeth Bech Poulsen, at den offentlige sektor var

medtaget. Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen hele tiden har

været mest stemt for et direktiv, men at man bliver nødt til at lytte til, hvad der foregår.

Regeringen havde som bekendt endnu ikke indhentet mandat, for så vidt angår

spørgsmålet om valget af retsakt, så det ville man få lejlighed til at drøfte grundigt i

udvalget på et senere tidspunkt. Som hun havde nævnt, berører en evt. enighed om

kapitel 4 ikke dette spørgsmål.

1293

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af visse

aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under sagen i

straffesager*

Orienterende debat

KOM (2013) 0821

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 153)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Forslag til forordning om fremme af den frie bevægelighed for

borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten

af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og

om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

Orienterende debat

KOM (2013) 0228

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 167)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne

af Haagerkonventionen af 30. juni 2014 2005 om værnetingsaftaler

Vedtagelse

KOM (2014) 0046

Rådsmøde 3336

–

bilag 1 (samlenotat side 176)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1294

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

12. Dansk deltagelse i Rådets og Europa-Parlamentets forordning om et instrument

for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik

som en del af Fonden for Intern Sikkerhed

Uden for rådsmødedagsorden

KOM (2011) 0750

–

bilag 2 (samlenotat)

Justitsministeren:

Jeg vil nu gerne benytte lejligheden til kort at orientere udvalget om

dagsordenens punkt 12. Det drejer sig om dansk deltagelse i forordningen om et instru-

ment for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik. Sa-

gen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men jeg nævner den i dag for at orientere

udvalget om, at regeringen agter at meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark vil

gennemføre forordningen i dansk ret. Det finansielle instrument er en del af EU’s nye

fond for intern sikkerhed.

Forordningen, som er vedtaget inden for rammerne af EU’s fler-

årige finansielle program for retlige og indre anliggender for perioden 2014-2020, er om-

fattet af det danske retsforbehold. Forordningen udgør imidlertid en udbygning af Schen-

genreglerne. Det betyder, at Danmark kan tilslutte sig forordningen om det nye finansielle

instrument på mellemstatsligt grundlag.

Det nye finansielle instrument udgør en videreførelse af EU’s Grænsefond, som Danmark

har deltaget i under det seneste flerårige finansielle program for perioden 2007-2013.

Regeringen finder, at den finansielle støtte til forvaltningen af de ydre grænser og den

fælles visumpolitik er et særdeles vigtigt bidrag til at sikre et højt sikkerhedsniveau i

Schengenområdet og til at bekæmpe ulovlig indvandring. Det gælder ikke mindst ved

EU’s grænser i syd og øst.

Regeringen vil på den baggrund meddele Kommissionen, at

man vil gennemføre forordningen i dansk ret.

13. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1295

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

14. Siden sidst

Justitsministeren:

Selv om Europol-forslaget ikke er på dagsordenen for rådsmødet

denne gang, vil jeg alligevel kort orientere om status for forslaget. Som jeg orienterede jer

om i forbindelse med min forelæggelse forud for rådsmødet i juni, havde formandskabet

lagt op til en generel indstilling på rådsmødet. Og det lykkedes formandskabet at opnå en

generel indstilling. Forhandlingerne af forslaget er derfor nu foreløbigt afsluttet i rådsregi.

Det, der herefter udestår, er trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet og så natur-

ligvis den endelige vedtagelse i både Parlamentet og Rådet. På grund af Europa-

Parlamentsvalget har det italienske formandskab endnu ikke kunnet påbegynde trilogfor-

handlingerne med Parlamentet. Forhandlingerne om forslaget har derfor ligget stille siden

rådsmødet i juni. Det italienske formandskab har dog oplyst, at man forventer at påbe-

gynde trilogforhandlingerne med Parlamentet i slutningen af denne måned. Formandska-

bet vil efter det oplyste allerede i næste uge have et første møde med Parlamentet på

teknisk niveau.

Det er stadig svært at sige noget mere præcist om, hvornår forhandlingerne vil blive af-

sluttet. Men det kan ikke udelukkes, at forhandlingerne kan blive afsluttet relativt hurtigt,

og at forslaget kan vedtages i starten af 2015. Derefter vil der formentlig være en over-

gangsperiode, indtil det nye Europol er oppe at køre. Hvornår det nye Europol skal være

oppe at køre, er fortsat uklart. Det er noget, som hverken medlemsstaterne eller Parla-

mentet har drøftet endnu.

Som vi alle sammen ved, er forordningsforslaget om Europol omfattet af retsforbeholdet.

Det betyder, at Danmark står til at måtte forlade Europol-samarbejdet med den nye for-

ordning. Danmark har meget stor gavn af at være en del af samarbejdet, derfor skal alle

muligheder for dansk deltagelse i Europol selvfølgelig forfølges. En mulighed er omdan-

nelse af forbeholdet ved en folkeafstemning, således at vi får en tilvalgsordning. Den an-

den mulighed er at indgå en parallelaftale.

Regeringen ønsker, at Danmark omdanner forbeholdet til en tilvalgsordning. Men

–

som

jeg også har sagt tidligere

–

skal en folkeafstemning tages på det rigtige tidspunkt. En

eventuel parallelaftale om Europol vil under alle omstændigheder først kunne indgås, når

forhandlingerne om forordningen er afsluttet. Det er endnu ikke tilfældet, da trilog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet som nævnt stadig udestår. Vi er i dialog med

Kommissionen om de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale. Der blev senest

afholdt et møde med Kommissionen på embedsmandsniveau inden sommerferien. På

mødet blev det aftalt at fastholde den tætte kontakt, og jeg forventer, at de tekniske drøf-

telser fortsætter i den kommende tid.

Formanden

takkede for orienteringen om Europol, som fylder meget i udvalgets arbejde.

Lars Barfoed

spurgte til tidsperspektiverne. Han forstod, at det måske ville blive vedtaget

i det første halvår af 2015, og så vil der være en periode, frem til det træder i kræft. Det er

1296

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

først da, at Danmark ikke længere er omfattet af samarbejdet. Ville ikrafttrædelsen ske

inden for �½, 1 eller 2 år? De nuværende regeringspartier havde tidligere bebrejdet den

tidligere regering, at den ikke satte retsforbeholdet til afstemning, og ville sandelig selv

sørge for at gøre det i denne valgperiode. Nu ville ministeren se tiden an, men det går jo

ikke at vente, til Danmark nærmer sig udtrædelsen af Europol.

Justitsministeren

troede ikke, at nogen af de tilstedeværende var uenige i, at det ville

være en katastrofe, hvis Danmark kom til at stå uden for det europæiske

politisamarbejde. Derfor skal man finde en måde at være med på. Man ved ikke, hvor

længe der vil gå, fordi det endelige arbejde i det nye Europa-Parlament og i

Kommissionen endnu ikke er afsluttet. Regeringen holder tingene i kog og finder ud af,

hvilke muligheder der er. Regeringen har også hele tiden tilkendegivet, at en

folkeafstemning skal tages på det rigtige tidspunkt. Man undersøger mulighederne, men

der var endnu ingen endelig udløbsdato på det nuværende Europol-samarbejde.

1297

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3335 (transport, telekommunikation og energi

–

transport-

delen) den 8. oktober 2014

Justitsministeren forelagde punkt 1, og transportministeren forelagde punkt 2-6.

1. Forslag til direktiv om fremme af grænseoverskridende udveksling af op-

lysninger om færdselslovsovertrædelser (CBE-direktivet)

Generel indstilling

KOM (2014) 0476

Rådsmøde 3335

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10)

–

bilag 157 (side 380 FO, forhandlingsoplæg forelagt

26/11-11)

Justitsministeren:

Denne sag skal behandles på rådsmødet for transport, telekommuni-

kation og energi den 8. oktober 2014, hvor transportministeren deltager. Det drejer sig om

direktivforslaget om fremme af grænseoverskridende oplysninger om trafiksikkerhedsrela-

terede færdselslovsovertrædelser, det såkaldte CBE-direktiv. Sagen forelægges for ud-

valget til forhandlingsoplæg.

Forslaget er fremsat som opfølgning på Domstolens afgørelse fra maj måned i år, hvor

Domstolen annullerede det tidligere CBE-direktiv med den begrundelse, at direktivet skul-

le have været vedtaget med hjemmel i traktatens bestemmelse om transportpolitik i ste-

det for

–

som det var tilfældet

–

i bestemmelsen om politisamarbejde.

Danmark var på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af CBE-direktivet og deltog derfor

heller ikke i vedtagelsen af direktivet. Danmark vil til gengæld være omfattet af det nye

direktiv, der som følge af Domstolens afgørelse har hjemmel i traktatens bestemmelse

om transportpolitik. Direktivforslaget er sat på dagsordenen til generel indstilling med

henblik på at opnå Rådets mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Ifølge Domstolens afgørelse skal det nye direktiv være vedtaget senest den 6. maj 2015,

og formandskabet og Kommissionen presser derfor på for at nå til hurtig enighed i Rådet.

Om direktivforslaget kan jeg oplyse, at det har til formål at forbedre færdselssikkerheden i

EU ved at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om færdselslovsover-

trædelser og dermed gøre det lettere at finde identiteten på de personer, der begår færd-

selslovsovertrædelser i andre medlemslande. Udvekslingen af oplysninger skal ifølge

forslaget ske ved, at medlemslandene får adgang til at foretage elektroniske søgninger i

hinandens motorregistre og dermed til oplysninger om indregistreringen af køretøjer og

om ejere og brugere af de pågældende køretøjer. Det er hensigten med forslaget, at op-

lysningerne fra motorregistrene skal bruges til at informere den pågældende ejer eller

bruger af køretøjet om overtrædelsen.

1298

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Direktivet indeholder i den forbindelse en standardskrivelse, som kan anvendes til at in-

formere den pågældende om overtrædelsen. Det er fortsat frivilligt for medlemslandene,

om de vil forfølge overtrædelser, der er begået med udenlandsk registrerede køretøjer.

Håndhævelsen af overtrædelserne vil i øvrigt i alle tilfælde skulle ske efter reglerne i det

land, hvor forseelsen er begået.

Regeringen er ligesom de øvrige medlemslande positive over for forslaget, som må for-

ventes at forbedre mulighederne for at håndhæve færdselslovsovertrædelser over for

personer, som er bosiddende i en anden medlemsstat. I Danmark vil direktivet navnlig

kunne anvendes i forhold til håndhævelsen af hastighedsovertrædelser, som er målt med

politiets automatiske trafikkontrol (ATK), og hvor politiet derfor ikke umiddelbart har op-

lysninger om ejeren eller føreren af køretøjet. Fra dansk side er der under forhandlinger-

ne lagt vægt på, at direktivets implementeringsfrist skulle forlænges for de lande

–

Stor-

britannien, Irland og Danmark

–

som ikke var omfattet af det tidligere direktiv.

Jeg er derfor også tilfreds med, at formandskabet nu har fremlagt et forslag, som helt

undtagelsesvis forlænger implementeringsfristen i 2 år for disse lande. Det forventes, at

der på rådsmødet kan opnås en generel indstilling til forslaget. Sagen er undergivet den

almindelige beslutningsprocedure, og den skal derfor forhandles på plads med Europa-

Parlamentet.

Lars Barfoed

tilsluttede sig regeringens forhandlingsoplæg. Han mente, det vil være en

kolossal fordel for trafiksikkerheden i Danmark, at man med det rette retsgrundlag kan

retsforfølge udenlandske bilister, der overskrider de danske hastighedsbegrænsninger og

andre færdselsregler. Det gælder ikke mindst de udenlandske lastvognschauffører. Inden

for transport er det vigtigt med lige konkurrencevilkår, og de udenlandske chauffører skal

ikke have de fordele, der kan være ved eksempelvis at overtræde hastighedsbegræns-

ningerne i Danmark. Han fandt det dog problematisk, at der tilsyneladende ikke var over-

blik over de omkostninger, der kan være forbundet med de omfattende systemændringer,

der skal til. Og kunne man overholde den planlagte implementeringsfrist på 2 år?

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre også støttede forhandlingsoplægget, idet

partiet mener, at det vil gavne trafiksikkerheden og i den grad opveje brok over at modta-

ge breve med billeder fra den tyske autobahn.

Formanden

havde nogle bemærkninger på vegne af fraværende udvalgsmedlemmer.

Dansk Folkeparti støttede regeringens forhandlingsoplæg, men undrede sig over valget

af hjemmel til initiativet. Det overgik partiets forstand. Liberal Alliance ønskede derimod

ikke at støtte mandatet, idet partiet mener, at der ikke er tilstrækkelig beskyttelse af data-

sikkerheden til at forsvare, at landene får adgang til hinandens motorregistre. Der vil være

øget risiko for, at oplysningerne bliver misbrugt. Partiet vægter datasikkerheden højt og

mener, at efterforskningsmyndighederne må rette henvendelse til det relevante medlems-

land for at få de nødvendige oplysninger.

1299

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Justitsministeren

bekræftede Lars Barfoed i, at der vil være merudgifter forbundet med

de systemændringer, som er nødvendige for at kunne give andre landes myndigheder

adgang til motorregistre. Det hang også sammen med databeskyttelsesreglerne som

nævnt af Liberal Alliance. Forslaget ville blive en overbygning på allerede eksisterende

systemer, men ministeren måtte vende tilbage med detaljerne om økonomien. Hun var

enig med Dansk Folkeparti

–

regeringen havde også forventet, at hjemmelen ville ligge i

politisamarbejdet, men Domstolen havde afgjort, at den hørte under transportområdet.

Det ændrede dog ikke ved regeringens støtte til forslaget.

Lars Barfoed

forstod ikke den position. Var det ikke netop hjemmelskiftet, der gjorde det

muligt for Danmark at være omfattet af det?

Justitsministeren

bemærkede, at man fra dansk side var enig i indholdet i forslaget,

men havde bedt om, at de lande, der står uden for retssamarbejdet, med den nye imple-

menteringsfase kunne få 2 år mere. Det var rigtigt, at Danmark har et forbehold på politi-

området, men regeringen syntes alligevel, det var der, hjemmelsgrundlaget burde ligge.

Men nu kunne Danmark være med og endda få en implementeringsfase, så fra dansk

side var man tilfreds med udfaldet.

Lars Barfoed

pointerede, at det da netop måtte være det, at Domstolen havde besluttet

et andet hjemmelsgrundlag, der gjorde, at Danmark nu kunne være omfattet. Derfor var

det godt, at der var skiftet hjemmelsgrundlag, selv om ministeren var uenig i det. Alt var

dermed godt, bortset fra at det ville koste penge.

Justitsministeren

fremhævede, at regeringen formelt og juridisk set syntes, at den an-

den hjemmel i princippet var rigtigst. Men nu gik tingene alligevel op i en højere enhed,

og regeringen var meget tilfreds med udfaldet.

2. Forslag til forordning om gennemførelsen af det fælleseuropæiske luftrum

(omarbejdning) ( SES II+)

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0410

Rådsmøde 3335

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 338 FO, forhandlingsoplæg forelagt

29/11-13

Transportministeren:

Jeg vil gennemgå dagsordenen for rådsmødet

for EU’s transport-

ministre, som finder sted den 8. oktober 2014 i Luxembourg. Der er i alt fem sager på

dagsordenen. Det første er forordningen om det fælleseuropæiske luftrum

–

den såkaldte

SES II+ - altså anden +-version af Single European Sky. Forslaget er sat på til frem-

skridtsrapport på Rådets dagsorden. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i novem-

ber 2013 og forelægges nu alene til orientering. Forslaget indebærer en overordnet styr-

1300

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

kelse af implementeringen af det fælles europæiske luftrum, der blev lanceret af EU i

2004 og 2009 med lovpakkerne SES I og II. Med denne +-pakke foreslås det bl.a., at de

nationale tilsynsmyndigheder skal være fuldt institutionelt adskilt og finansielt uafhængige

af luftartstjenesteudbyderne. Herudover foreslås det, at visse støttetjenester til lufttrafik-

styring skal være omfattet af de almindelige bestemmelser for markedsindkøb. En lang

række lande - heriblandt Danmark - har givet udtryk for, at fokus bør være på fortsat im-

plementering af eksisterende SES-lovgivning (SES II-pakken fra 2009) frem for vedtagel-

se af nye regler på området.

Danmark støtter generelt SES-initiativet, men mener altså også, at der i første omgang

bør være fokus på implementeringen af SES II. Det er dog vigtigt, at det fremadrettet er

muligt at opretholde den eksisterende nationale danske myndighedsstruktur. Endvidere

bør en adskillelse af støttetjenester fra kernetjenester i givet fald sker gennem etablerin-

gen af særskilte costbaser

–

og ikke via en obligatorisk outsourcing af tjenesterne. Kom-

missionen har udvist høj grad af fleksibilitet under forhandlingerne, hvilket man da også

vurderer nødvendigt, hvis forslaget skal kunne vedtages under det italienske formand-

skab.

En vigtig sag for Danmark under forhandlingerne har

–

som det må være udvalget be-

kendt - været anvendelsesområdet for forordningen. Både af Europa-Parlamentets be-

slutning og i formandskabets nuværende kompromisforslag fremgår det, at udvidelsen af

anvendelsesområdet til også at omfatte Nordatlanten er taget ud, hvilket har været et vig-

tigt punkt for Danmark.

Samlet set er jeg tilfreds med fremgangen i forhandlingerne.

Lars Barfoed

ville gerne høre mere om Kommissionens tanker bag det nye regelsæt.

Den går hurtigt frem og er meget ambitiøs. Man er dårligt blevet færdig med en retsakt

om det europæiske luftrum, før man er i gang med det næste

–

og inden man er færdig

med at implementere det første. Der var tilsyneladende planer om at intervenere i lande-

nes måde at strukturere og organisere deres luftfartsmyndigheder på. Danmark modsatte

sig dette, men var der bred tilslutning til det? Det forekom ham vidtgående, at Kommissi-

onen skal intervenere i landenes myndighedsudøvelse. Han var klar over, at der ikke var

forhandlingsoplæg i sagen, men ville på dette tidlige tidspunkt at give udtryk for, at Dan-

mark bør sætte hælene i over for denne form for intervention fra Kommissionens side.

Han kunne ikke forestille sig, at Danmark kommer med et forhandlingsmandat, der åbner

op for den intervention.

Transportministeren

var helt enig. Han havde forhørt sig hos sine embedsfolk, og der

var endnu ikke overblik over, hvor mange lande der har samme holdning som Danmark,

men det ville ministeren komme tilbage til. Regeringen havde fået et forhandlingsmandat

og kunne arbejde aktivt for danske synspunkter.

1301

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Meddelelse om ”En ny

æra for luftfarten

–

Luftfartsmarkedets åbnes for civil anvendelse

af fjernstyrede luftfartøjssystemer

på en sikker og holdbar måde” (droner)

Politisk drøftelse

KOM (2014) 0207

Rådsmøde 3335

–

bilag 2 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 150 (om det danske forbehold og

EU’s droneprogram, RPAS)

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 133 (om EU bruger penge på

investering i droner)

Transportministeren:

Sagen er en meddelelse om civile droner. Forslaget er sat på til

politisk drøftelse på dagordenen på rådsmødet og fremlægges Europaudvalget til oriente-

ring. Sagen har ikke været tidligere været forelagt Europaudvalget.

Kommissionen skriver i sin meddelelse, at tiden er moden til at åbne et marked for civile

droner på EU-plan. Civile droner er ved at blive en realitet, og de vil snart blive kommer-

cielt tilgængelige på europæisk plan. Et marked for civile droner udgør en reel mulighed

for at skabe nye arbejdspladser og for at være en kilde til innovation og økonomisk vækst

i de kommende år.

I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at fremkomsten af civile droner også kan med-

føre nye udfordringer, når det gælder sikkerhed, sikkerhedsbeskyttelse og naturligvis og-

så beskyttelse af borgernes rettigheder. Dette er vigtige hensyn, der skal tages højde for,

før droner kan anvendes i større skala i et civilt miljø. Meddelelsen har som udgangs-

punkt ingen retlige konsekvenser endnu, da der ikke er tale om forslag af bindende ka-

rakter. Meddelelsen er blevet positivt modtaget af medlemsstaterne. Dog har enkelte

medlemsstater påpeget vigtigheden af, at man ikke skaber unødige administrative og

økonomiske byrder for medlemsstaterne eller virksomhederne.

Fra dansk side er vi positive over for meddelelsen. Vi lægger vægt på, at EU-reguleringen

skal bidrage til, at civile droners store erhvervspotentiale udnyttes til at skabe vækst og

arbejdspladser, samtidig med at der tages hensyn til flyvesikkerhed, privatlivets fred og

beskyttelse mod ulovlig brug af droner. I en lille personlig bemærkning kan jeg sige, at da

vi undersøgte denne sag om droner, opdagede vi, at kaffemaskiner faktisk er mere regu-

lerede end droner. Hvis man vil producere kaffemaskiner er der masser af regulering; der

er ingen, hvad droner angår. Så det er måske en meget god idé at tage fat på regulerin-

gen af dem.

Formanden

indskød, at man alternativt kunne afregulere kaffemaskiner.

Trafikministeren

sagde, at de mange regler vedrørende kaffemaskiner formentlig hand-

lede om at sikre forbrugerne, men da han ikke var minister for kaffemaskiner, kunne have

ikke svare uddybende på det. Han havde dog haft samme tanke som formanden. Ministe-

ren tilføjede, at der er i hvert fald er en dansk droneproducent, der gerne vil have fælles

regler, så det bliver nemmere at eksportere.

1302

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

4. Forslag til ændring af direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde, for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk

passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen

(markedsåbningsdirektivet)

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0029

Rådsmøde 3335

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 513 (side 1007 FO, forhandlingsoplæg forelagt

28/5-14

Transportministeren:

Forslaget er en del af den politiske del af fjerde jernbanepakke og

er sat på Rådets dagsorden til politisk drøftelse. Sagen blev forelagt udvalget til forhand-

lingsoplæg i maj 2014 og forelægges nu alene til orientering. Det overordnede formål

med forslaget er for det første at sikre lige adgang til infrastrukturen gennem en styrkelse

af infrastrukturforvalterens uafhængighed og for det andet at åbne markedet for inden-

landsk passagertransport.

Kommissionen foreslår imidlertid en adskillelse mellem infrastrukturforvalter og jernbane-

virksomhed, som går for vidt. Danmark støtter generelt op om en juridisk og økonomisk

adskillelse mellem infrastrukturforvalteren og operatøren. Det er dog vigtigt i forhold til at

opnå transportpolitiske mål, at den danske model kan opretholdes. Det vil sige, at Ba-

nedanmark som en styrelse administrerer infrastrukturen, og at DSB arbejder som selv-

stændig offentlig virksomhed under Transportministeriet med bl.a. at drive jernbanevirk-

somhed. De to elementer er dermed fuldkomment adskilt. En række andre medlemslande

støtter også dette synspunkt.

Som bekendt er det danske marked for national passagertransport allerede åbent, og

enhver operatør

–

med de rette tilladelser, naturligvis

–

har siden 2000 kunnet drive per-

sontogstrafik i Danmark. Det har vi haft eksempler på. Under forhandlingerne arbejder

Danmark for, at den danske model kan opretholdes, og for at forslaget ikke kommer til at

medføre unødig bureaukratisering og administrative byrder. Samlet set er jeg tilfreds med

fremgangen i de politiske drøftelser af forslaget.

Jakob Ellemann-Jensen

forstod, at adskillelsen mellem infrastrukturforvalteren og jern-

baneforvalteren var en udfordring. Venstre havde udtrykt sin støtte til forhandlingsoplæg-

get. Han ville gerne for en god ordens skyld gentage, at den logiske løsning ville være at

privatisere DSB.

Transportministeren

bemærkede, at den retoriske bemærkning om privatiseringen af

DSB kunne tages op i andre spændende fora. Det afhang af, hvilken del af DSB man i

givet fald vil privatisere. I et rent tankeeksperiment kunne man gøre DSB til et rent drifts-

selskab, men det krævede en større strategisk debat.

1303

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

5. Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår de nationale

markeder for personbefordring med jernbane (PSO-forordningen)

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0028

Rådsmøde 3335

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 301 (side 883, fjerde jernbanepakke præsenteret i

EUU 1/3-13)

Transportministeren:

Forslaget er også en del af den politiske del af fjerde jernbane-

pakke og er sat på Rådets dagsorden til politisk drøftelse. Sagen har ikke tidligere været

forelagt separat for Europaudvalget, men blev nævnt i forbindelse med orienteringen om

hele fjerde jernbanepakke i marts 2013. Sagen forelægges nu til orientering.

Forslaget handler om de nationale markeder for personbefordring med jernbane. Jeg vil

nævne tre vigtige elementer i forslaget: For det første forslaget om fælles regler for tilde-

ling af kontrakter om offentlig personbefordring, herunder at kontrakter fra december

2019 skal sendes i udbud. Som jeg har sagt mange gange

–

og primært hos jeres kolle-

ger i Transportudvalget - er regeringen overordnet set ikke modstander af konkurrence

eller af udbud. Vi har konstateret flere fordele ved udbud, og først og fremmest har vi

konstateret, at konkurrencen fremmer effektiviteten hos togoperatørerne. Det er dog også

åbenlyst, at der ved udbud kan være problemer med at sikre netværksfordele, sikkerhed

for uforstyrret opretholdelse af trafikbetjeningen og kontinuitet i den langsigtede udvikling

af sektoren. Dette er særligt vigtigt i perioder med store infrastrukturinvesteringer, hvor

man samtidig skal skifte f.eks. fra diesel- til eltog. I den situation skal man have en meget

praktisk tilgang til spørgsmålet, og det er præcis det, vi står over for her i Danmark.

Forhandlingerne om forslaget er endnu ikke begyndt, men det har været drøftet indled-

ningsvis, og mange medlemsstater har udtrykt stor skepsis over for Kommissionens for-

slag om obligatoriske udbud. Regeringen er som nævnt opmærksom på, at der kan være

både fordele og praktiske ulemper

–

ikke mindst timingsmæssigt

–

ved udbud, og derfor

er vi fortsat ved at analysere, hvad Kommissionens forslag indeholder, og vi spørger ind

til, hvad Kommissionen rent faktisk mener om vigtige dele af forslaget.

Det andet af de tre elementer er forslaget om planer for offentlig personbefordring. Det er

Kommissionens tanke, at der i disse planer skal fastsættes mål for den offentlige trans-

portpolitik og udbud. Dette mener regeringen bør være frivilligt.

Det tredje element er forslaget om, at medlemsstater skal sikre adgang til rullende mate-

riel for interesserede operatører, hvor der ikke findes et velfungerende leasingmarked.

Danmark har allerede ved udbud af togtrafik anvendt vilkår om adgang til rullende materi-

el, der i høj grad svarer til det foreslåede.

1304

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det glædeligt, at ministeren ikke var modstander af hver-

ken udbud eller konkurrence og nævnte de gode eksempler på udbud i Midt- og Vestjyl-

land. Han ville gerne vide, om ministeren ville arbejde for at sikre udbud på et bredere

europæisk niveau. På et møde i Transportudvalget havde ministeren ytret, at det var af-

gørende for et effektivt DSB, at der var konkurrenceudsættelse.

Transportministeren

svarede, at man i Danmark ganske rigtigt havde haft succes med

udbud i Midt- og Vestjyllland, men at der også var mange problemer, såsom i forbindelse

med kystbaneudbuddet. Udbud kan være en rigtig god idé, men man skal huske, at det

handler om, at lave udbud af jernbanen i en form, hvor markedet agerer god tjener, men

ikke bliver en herre. Det var det udgangspunkt, ministeren arbejdede med.

1305

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

6. Forslag til forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for

havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne (førstebehandling)

(havnepakken)

Generel indstilling

KOM (2013) 0296

Rådsmøde 3335

–

bilag 2 (samlenotat side 38)

KOM (2013) 0296

–

bilag 1 (begrundet udtalelse af 14/6-13 fra den franske

nationalforsamling - fransk)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 513 (side 1003, senest behandlet i EUU 28/5-13)

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 37 FO, forhandlingsoplæg forelagt 4/10-

13)

Transportministeren:

Sidste sag er den såkaldte havnepakke. Forslaget blev forelagt

Europaudvalget til forhandlingsoplæg i oktober 2013 og forelægges denne gang til orien-

tering. Forslaget er sat på til generel indstilling på dagsordenen for rådsmødet.

Formålet med forslaget er at skabe bedre vækst- og investeringsvilkår for havnene og

dermed skabe bedre rammer for økonomisk vækst. Dette skal sikres ved fælles europæi-

ske regler, der skal modernisere og forbedre de konkurrencemæssige og administrative

forhold på markedet for havnetjenester. Samtidig skal der skabes større gennemsigtighed

i havnenes organisation, drift og økonomi.

Forslagets opbygning og formål om åben og fair konkurrence er i god tråd med de hen-

syn, der blev varetaget i forbindelse med den seneste ændring af havneloven i 2012. Ho-

vedparten af medlemslandene støtter generelt forslagets målsætning om at skabe åben,

gennemsigtig og fair konkurrence i de europæiske havne. Flere lande er dog kritiske over

for, om det foreliggende forslag opfylder denne målsætning. Derudover har mange med-

lemslande givet udtryk for, at forslaget generelt mangler fleksibilitet således, at reglerne

meningsfyldt kan implementeres i de forskellige havnesystemer i Europa.

Regeringen støtter overordnet forordningens hensigt om at skabe bedre betingelser for

vækst i havnesektoren, men lægger dog vægt på, at dette ikke skal medføre nye admini-

strative byrder for erhvervslivet.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at der var bekymringer over, at reglerne for statsstøtte

ikke er præcise nok, og at de dermed giver for brede muligheder til at lave forskellige

statsstøtteordninger på havneområdet. Ville man arbejde på at få nogle strammere regler

og dermed lige konkurrencevilkår for havnene i Europa?

Transportministeren

sagde, at det ikke var en del af forslaget, men at man fra dansk

side havde fået en betragtning ind i teksten, hvor Kommissionen opfordrer Danmark til at

fremkomme med de regler.

1306

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

7. Eventuelt

Transportministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1307

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

8. Siden sidst

Transportministeren:

Under punktet siden sidst vil jeg kort orientere om, at Rådet den 5.

juni 2014 vedtog politisk enighed om tre forslag, der er en del af den tekniske del af fjerde

jernbanepakke. Det vedrører således agenturforordningen, jernbanesikkerhedsdirektivet

og interoperabilitetsdirektivet. Samtidig blev der opnået politisk enighed om forslaget om

vægt og dimensioner.

Som en del af den samlede pakke kunne Danmark støtte formandskabets kompromisfor-

slag vedrørende grænseoverskridende kørsel med modulvogntog. Kompromisforslaget

består i, at man beholder ordlyden af artikel 4, der indeholder bestemmelserne om græn-

seoverskridende kørsel med bl.a. modulvogntog, som den lyder i den gældende version

af direktivet. På den måde kan den praksis, der føres i Danmark i dag, fortsætte. Rege-

ringen kan støtte denne løsning i de forestående forhandlinger med Europa-Parlamentet,

der har foreslået samme løsning i sin betænkning.

Herudover orienterede jeg om den danske holdning til social dumping inden for luftfart,

hvor emnet er højt prioriteret. Jeg fortalte, at den danske regering har nedsat en arbejds-

gruppe, der skulle se på social dumping inden for luftfarten, og som nu har afgivet sin

rapport. Det blev i den forbindelse klart, at det i højere grad drejer sig om regelshopping,

hvor luftfartsselskaber kan udnytte forskelle i regelsæt på området i de forskellige lande.

Reglerne på luftfartsområdet er ikke umiddelbart fulgt med tiden og ikke opdaterede til at

imødegå de nye udfordringer, som følger af den ændrede organisering af luftfartsselska-

berne.

Danmark er enig med en række medlemsstater i, at disse udfordringer skal håndteres på

fællesskabsniveau. Jeg foreslog derfor, at der i det videre arbejde inkluderes følgende tre

anbefalinger fra den danske nedsatte arbejdsgruppe:

At sikre ensartet implementering, administration og fortolkning af EU-regler,

At undersøge om der er nationale regler, som understøtter og fremmer regel-

shopping,

At sikre, at der ikke sker bevidst omgåelse af regler.

Danmark støttede dermed op om opfordringen til en øget diskussion af dette område på

fællesskabsniveau med henblik på at opnå konkurrence på ens vilkår. Endelig opfordrede

jeg Kommissionen til at foretage en nærmere analyse af reglerne.

1308

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 59: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 3/10-14

40. Europaudvalgsmøde 3/10 2014

Til slut kan jeg oplyse, at det italienske formandskab på arbejdsgruppeniveau har til hen-

sigt at arbejde videre med både den tekniske og politiske del af fjerde jernbanepakke,

havnepakken og forslagene i SES II+-pakken.

Mødet sluttede kl. 11.43.

1309