Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 570
Offentligt
r
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Komitésag vedr. Kommissionens gennemførelsesforordning 2015/787
af 19. maj 2015 om midlertidig antidumpingtold på import af
acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og
acesulfamkalium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som
indgår i visse præparater og/eller blandinger.
Dette notat sendes ligeledes til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalg.
1.
Resumé
Kommissionen indførte den 19. maj 2015 en midlertidig antidumpingtold
på import af acesulfamkalium fra Kina (et kunstigt sødestof også kaldt
Ace K). Toldsatserne varierer for kinesiske eksportører fra 1,23 EUR pr.
kg. til 3,19 EUR. pr. kg. Medlemslandene skal senest den 5. juni 2015
tilkendegive deres holdning til Kommissionens forordning. Afstemningen
er vejledende.
Tolden gælder mens Kommissionen færdiggør sine undersøgelser.
Beslutter Kommissionen inden den 21. november 2015 at pålægge en
endelig antidumpingtold, skal medlemslandene stemme herom i den
såkaldte undersøgelsesprocedure, hvor der skal et kvalificeret flertal til
at standse Kommissionens beslutning.
Regeringen agter at stemme imod den midlertidige told, idet kriterierne
for indførelse af en midlertidig antidumpingtold på import af Ace K ikke
vurderes at være opfyldt. Regeringen agter også at stemme imod en
endelig antidumpingtold, hvis Kommissionen fremsætter et forslag
herom.
2.
Baggrund
Kommissionen indledte den 4. september 2014 en antidumping-
undersøgelse rettet mod import af Ace K fra Kina, som er et kunstigt
sødestof, der anvendes i en lang række produkter, herunder fødevarer og
drikkevarer.
Formålet med undersøgelsen er at afprøve den enlige europæiske
producents påstand om, at kinesiske eksporterende producenter dumper
priserne på deres varer i EU til skade for klageren (den europæiske
industri).