EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 569
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015-28594

8. juni 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

686/13

Titel og kort sagsresumé

Sagen vedrører:: Er artikel 49 TEUF og 63 TEUF til

hinder for en national lovgivning, hvorefter

hjemstedsstaten ikke tillader fradrag af valutakurstab,

som er integreret i et kapitaltab på erhvervsmæssige

andele i et selskab, som er hjemmehørende i en anden

medlemsstat, idet hjemstedsstaten anvender et system,

hvor kapitalgevinster og kapitaltab på sådanne andele

ikke tages i betragtning ved beregning af

beskatningsgrundlaget?

Baby Dan

Sagen vedrører: Skal spindlere med de konkrete

karakteristika henføres til KN position 7318 eller til KN

position 8302?

DSV Road

Sagen vedrører: l. Skal toldkodeksens artikel 203, stk. l,

fortolkes således, at der foreligger unddragelse fra

toldtilsyn i en situation som den i hovedsagen

foreliggende, hvis det lægges til grund, a) at hver af de to

oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008

vedrørte de samme varer, henholdsvis b) det ikke kan

dokumenteres, at der var tale om de samme varer? 2. Skal

toldkodeksens artikel 204 fortolkes således, at der opstår

toldskyld i en situation som den i hovedsagen

foreliggende, hvis det lægges til grund, a) at hver af de to

oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008

vedrørte de samme varer, henholdsvis b) det ikke kan

dokumenteres, at der var tale om de samme varer? 3. Skal

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Processkridt

Dom

Dato

10.06.15

C-

272/14

C-

187/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Dom

11.06.15

Dom

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

gennemførselsbestemmelsernes artikel 859 fortolkes

således, at der under de ihovedsagen foreliggende

omstændigheder er tale om en misligholdelse, der ikke

har haft reelle følger for det korrekte forløb af

toldproceduren, hvis det lægges til grund, a) at hver af de

to oprettede forsendelser i henholdsvis 2007 og 2008

vedrørte de samme varer, henholdsvis b) det ikke kan

dokumenteres, at der var tale om de samme varer? 4. Kan

en indførselsmedlemsstat nægte den af medlemsstaten

udpegede betalingspligtige person fradrag for

importmomsen efter momssystemdirektivets artikel 168,

litra e, når importmomsen opkræves hos en transportør

af de pågældende varer, som ikke er importør og ejer af

varerne, men alene har transporteret og foretaget den

toldmæssige ekspedition af forsendelsen af disse som led

i sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-1/14

Titel og kortsagsresumé

KPN Group Belgium et Mobistar

Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts

2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester

(forsyningspligtdirektivet), navnlig artikel

9 og 32 fortolkes således, at den sociale takst

for tjenester omfattet af forsyningspligten

samt den i forsyningspligtdirektivets artikel 13,

stk. 1, litra b), omhandlede

kompensationsmekanisme ikke alene gælder

for elektronisk kommunikation ved hjælp af

en telefontilslutning til et offentligt tilgængelig

kommunikationsnet på et fast sted men også

for elektronisk kommunikation ved hjælp af

mobile kommunikationstjenester og/eller

internetabonnementer? 2. Skal

forsyningspligtdirektivets artikel 9, stk. 3,

fortolkes således, at medlemsstaterne må lade

flere særlige takstvalgmuligheder end de i

forsyningspligtdirektivets artikel 9, stk. 2,

omhandlede være omfattet af

forsyningspligten? 3. Såfremt svaret på første

og andet spørgsmål er benægtende, er de

pågældende bestemmelser i

forsyningspligtdirektivet forenelige med

lighedsprincippet, således som det er affattet i

blandt andet artikel 20 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

Pfeifer & Langen

Sagen vedrører: 1. Regulerer artikel 14, stk. 3, i

forordning (EØF) nr. 1998/78 for så vidt

angår refusion af lageromkostninger

ombytningen af sukker endeligt,

Interessent

Erhvervsstyrelse

Sagstype

Orienteringssag

Processk

ridt

Dom

Dato

11.06.15

C-51/14

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

11.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

C-

215/14

C-

266/14

og er det ifølge denne bestemmelse ikke en

forudsætning, at det sukker, der skal ombyttes,

skal være produceret af en anden producent,

som er etableret på den samme medlemsstats

område? 2. I bekræftende fald: Er det i

henhold til artikel 14, stk. 3, i forordning

(EØF) nr. 1998/78 en forudsætning for at

opnå refusion af lageromkostninger, at

erstatnings-C-sukkeret »erstattes konkret« hos

sukkerproducenten? 3. Hvis artikel 2, stk. 2, i

forordning (EØF) nr. 2670/81 finder

anvendelse på spørgsmålet om

sukkerombytning: Er det i henhold til artikel

2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2670/81 en

forudsætning for at opnå refusion af

lageromkost-ninger, at ombytnings-C-sukkeret

»ombyttes konkret« hos sukkerproducenten?

4. Subsidiært: Er bestemmelsen i artikel 2, stk.

2, i forordning (EØF) nr. 2670/81 ugyldig,

når den forlanger, at det sukker, der skal

ombyttes, skal være »fremstillet af en anden

fabrikant, etableret på samme medlemsstats

område«?

Nestlé

Sagen vedrører: 1) Er det for at fastslå, at et

varemærke har opnået fornødent særpræg som

følge af den brug, der gjort heraf, som

omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv

2008/95/EF, tilstrækkeligt, at ansøgeren

beviser, at en betydelig andel af den relevante

personkreds på den relevante dato genkender

varemærket og forbinder det med ansøgerens

varer i den forstand, at de vil identificere

ansøgeren, hvis de bliver bedt om at overveje

hvem, der markedsfører varer forsynet med

varemærket, eller skal ansøgeren bevise, at en

betydelig andel af den relevante personkreds

støtter sig til varemærket (i modsætning til

ethvert andet varemærke, som måtte være til

stede) som en angivelse af varernes

oprindelse? 2) Såfremt en udformning består

af tre væsentlige kendetegn, hvoraf det ene

følger af varens egen karakter, og hvoraf to er

nødvendige for at opnå et teknisk resultat, er

artikel 3, stk. 1, litra e), nr. i) og/eller nr. ii), i

direktiv 2008/95/EF da til hinder for

registrering af denne udformning som

varemærke? 3) Skal artikel 3, stk. 1, litra e), nr.

ii), i direktiv 2008/95/EF fortolkes således, at

den er til hinder for registrering af

udformninger, som er nødvendige for at opnå

et teknisk resultat, for så vidt angår den måde,

hvorpå varerne fremstilles, i modsætning til

den måde, hvorpå de fungerer?

Federación de Servicios Privados del

sindicato Comisiones obreras

Sagen vedrører: Skal artikel 2 i direktiv

2003/88/EF fortolkes således, at den tid, som

en arbejdstager, der ikke har noget fast

Patent- og

Varemærkestyrel

sen

Orienteringssag

11.06.15

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Orienteringssag

11.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

C-

408/14

C-

572/13

T-

296/12

arbejdssted, men hver dag skal begive sig fran

sit hjem til en af virksomhedens kunder, som

er forskellig hver dag, og tage hjem til sig selv

fra en anden kunde, som også er forskellig

(ifølge en rejserute eller en liste, som

virksomheden fremsender til ham dagen i

forvejen), inden for grænserne af en mere eller

mindre stor geografisk zone på de betingelser,

der er nævnt i tvisten i hovedsagen, bruger på

transport ved arbejdsdagens begyndelse og

afslutning, skal anses for »arbejdstid« som

omhandlet i den definition, der gives heraf i

direktivets artikel 2, eller skal den derimod

anses for en »hvileperiode«?

Wojciechowski

Sagen vedrører: »Er princippet om loyalt

samarbejde og artikel 4, stk. 3, TEU, på den

ene side, og artikel 34, stk. 1, i chartret om

grundlæggende rettigheder, på den anden side,

til hinder for, at en medlemsstat kan nedsætte

eller afslå at tilkende alderspension til en

arbejdstager som følge af ydelser, der er erlagt

i henhold til denne medlemsstats lovgivning,

når det samlede antal beskæftigelsesår i denne

medlemsstat og ved Unionens institutioner

overstiger den beskæftigelsesperiode på 45 år,

der er nævnt i artikel 10a i kongelig anordning

nr. 50 af 24. oktober 1967 om alders- og

efterladtepension til arbejdstagere?«

Hewlett-Packard Belgium SPRL mod

Reprobel SCRL

Sagen vedrører: »Skal artikel 5, stk. 2, litra a),

og artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29

fortolkes således, at de tillader

medlemsstaterne at tildele halvdelen af den

rimelige kompensation, som tilkommer

rettighedshaverne, til redaktørerne for værker,

som ophavsmændene har skabt, [org. s. 17]

uden nogen som helst forpligtelse til, at

redaktørerne skal lade ophavsmændene drage

fordel, selv indirekte, af en del af den

kompensation, som de er blevet frataget?«

Health Food Manufacturer’s Association

m.fl. mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens forordning (EU)

nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse

af en liste over andre tilladte

sundhedsanprisninger af fødevarer end dem,

der henviser til en reduceret risiko for sygdom

og til børns udvikling og sundhed (EUT L

136, s. 1), annulleres. Kommissionens

beslutning af 16. maj 2012 om vedtagelse af

en liste over tilladte sundhedsanprisninger og

oprettelse af en liste over

sundhedsanprisninger i såkaldt venteposition,

som hverken er afvist eller godkendt af

Kommissionen, annulleres. Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Justitsministeriet

Orienteringssag

11.06.15

Kulturministeriet

Orienteringssag

11.06.15

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

12.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

C-62/14

T-3/11

C-

298/14

Gauweiler e.a.

Sagen vedrører: Den af Styrelsesrådet for Den

Europæiske Centralbank den 6 september

2012 trufne afgørelse om Technical features

of Outright Monetary Transactions forenelig

med artikel 119 og artikel 127, afsnit 1 og 2, i

traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde samt med artikel 17-24 i

protokollen om statutten for Det Europæiske

System af Centralbanker og Den Europæiske

Centralbank, idet den går ud over det mandat

vedrørende den monetære politik, som Den

Europæiske Centralbank har fået tildelt i

henhold til de anførte bestemmelser, og griber

ind i medlemsstaternes kompetence?

Portugal mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse K(2010)

7555 af 4. november 2010 om udelukkelse fra

EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt for Den

Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den

Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

annulleres for så vidt angår den del, som på

grund af »Svagheder i LPIS-GIS, udførelse af

kontroller på stedet og beregning af

sanktioner« pålægger finansielle korrektioner

på diverse foranstaltninger, idet et beløb på 40

690 655,11 EUR vedrørende udgifter, som

sagsøgeren har anmeldt for regnskabsårene

2005, 2006 og 2007, udelukkes fra EU-

finansiering. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger.

Brouillard

Sagen vedrører: »Skal artikel 45 og 49 TEUF

samt direktiv 2005/36 af 7. september 2005

om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer fortolkes således, at de finder

anvendelse i en situation, hvor en belgisk

statsborger, der er bosat i Belgien, og som

ikke har udøvet erhvervsmæssig virksomhed i

en anden medlemsstat, til støtte for sin

ansøgning om at få adgang til en

udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse

af referendarer ved Cour de cassation i

Belgien påberåber sig et eksamensbevis, der er

udstedt af et fransk universitet, nemlig en

erhvervsfaglig mastergrad inden for privatret,

økonomi og forvaltning med speciale som

juristlingvist udstedt den 22. november 2010

af Poitiers universitet? Skal stillingen som

referendar ved Cour de cassation i Belgien,

hvis besættelse ifølge artikel 259k i code

judicaire er betinget af, at den pågældende har

erhvervet en juridisk doktor- eller

kandidatgrad, anses for et lovreguleret erhverv

som omhandlet i artikel 3 i direktiv 2005/36

Udenrigsminister

iet

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

16.06.15

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

16.06.15

Justitsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsminist

eriet

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

18.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

C-

586/13

af 7. september 2005? Skal stillingen som

referendar ved Cour de cassation, der

indebærer varetagelsen af opgaver som fastsat

i artikel 135a i code judiciaire, anses som en

ansættelse i den offentlige administration som

omhandlet i artikel 45, stk. 4, TEUF, med den

virkning, at artikel 45 og 49 TEUF samt

direktiv 2005/36 om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer ikke finder

anvendelse i henhold til artikel 45, stk. 4?

Såfremt artikel 45 og 49 TEUF samt direktiv

2005/36 af 7. september 2005 finder

anvendelse i det foreliggende tilfælde, skal

disse bestemmelser da fortolkes således, at de

er til hinder for, at udvælgelseskomitéen for

den udvælgelsesprøve, der gennemføres med

henblik på ansættelse af referendarer ved Cour

de cassation, gør adgangen til deltagelse i

udvælgelsesprøven betinget af, at den

pågældende har erhvervet en juridisk doktor-

eller kandidatgrad ved et belgisk universitet,

eller af, at det franske fællesskab [org. s. 17],

der er kompetent inden for

uddannelsesområdet, har anerkendt, at den

mastergrad, som sagsøgeren har erhvervet ved

Poitiers universitet i Frankrig, kan ligestilles

med en juridisk doktor-, kandidat- eller

mastergrad, der er erhvervet ved et belgisk

universitet? Såfremt artikel 45 og 49 TEUF

samt direktiv 2005/36 af 7. september 2005

finder anvendelse i det foreliggende tilfælde,

skal disse bestemmelser da fortolkes således,

at udvælgelseskomitéen for den

udvælgelsesprøve, der gennemføres med

henblik på at ansætte referendarer ved Cour

de cassation, har pligt til at sammenligne de

kvalifikationer, som sagsøgeren har opnået på

grundlag af sine eksamensbeviser samt hans

erhvervserfaring, med de kvalifikationer, der

opnås som følge af erhvervelsen af en juridisk

doktor- eller kandidatgrad udstedt af et belgisk

universitet, og i givet fald til at pålægge ham

en udligningsforanstaltning som omhandlet i

artikel 14 i direktiv 2005/36?«

Martin Meat

Sagen vedrører: 1) Er der tale om

»tilrådighedsstillelse af arbejdskraft« i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i EU-

retten, navnlig i definitionen i henhold til dom

af 10. februar 2011, Vicoplus m.fl. (forenede

sager C-307/09 – C-309/09, Sml. I, s. 453),

når en tjenesteyder påtager sig at forarbejde

halve okseslagtekroppe og pakke dem i

salgsklar emballage ved hjælp af sine egne

arbejdstagere i opdragsgivers slagteri i et

lokale, som tjenesteyderen har lejet af

opdragsgiver, når tjenesteyderen modtager

vederlag pr. kilo forarbejdet kød, hvorved det

aftalte vederlag reduceres, såfremt kødet

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Orienteringssag

Dom

18.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

T-

358/11

forarbejdes mangelfuldt, henset til den

omstændighed, at tjenesteyderen udelukkende

udfører tjenesteydelser for den samme

opdragsgiver i værtsmedlemsstaten, og at

opdragsgiveren udfører kvalitetskontrollen af

kødforarbejd-ningen? 2) Finder det

grundlæggende princip, som blev fastslået i

dommen i sagen Vicoplus m.fl., hvorefter

tilrådighedsstillelse af arbejdskraft må

undergives restriktioner i den periode, hvor

overgangsbestemmelserne vedrørende

arbejdskraftens frie bevægelighed i

tiltrædelsestraktaterne for de medlemsstater,

der tiltrådte Den Europæiske Union den 1.

maj 2004, er gældende, også anvendelse på

udstationering af arbejdstagere til Østrig inden

for rammerne af tilrådighedsstillelse af

arbejdskraft, der foretages af en virksomhed,

som har hjemsted i en medlemsstat, der er

tiltrådt Den Europæiske Union den 1. maj

2004, når denne udstationering foretages i en

sektor, der ikke er beskyttet ved

tiltrædelsestraktaterne?

Italien mod Kommissionen

Påstand: Følgende retsakter annulleres:

Europa-Kommissionens

gennemførelsesafgørelse K(2011) 2517 af 15.

april 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering

af visse udgifter, som Italien har afholdt for

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond

for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen

Offentlig oplagring — sukker for

regnskabsåret 2006 (korrektion af fast sats på

10 % svarende til 171 418,00 EUR), 2007

(korrektion af fast sats på 10 % svarende til

182 006,00 EUR), 2008 (korrektion af fast sats

på 10 % svarende til 111 062,00 EUR), 2009

(korrektion af fast sats på 10 % svarende til 34

547,00 EUR) på grund af en »35 % stigning i

lageromkostninger«), regnskabsåret 2006

(korrektion af fast sats på 5 % svarende til 781

044,00 EUR) på grund af »sene

lagerkontroller« som angivet i bilaget til artikel

1 i samme afgørelse, idet de ikke er i

overensstemmelse med EU-retten; skrivelse

fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat

for Landbrug og Udvikling af landdistrikter

(direktorat J. Revision af landbrugsudgifter nr.

ARES (2011) 2287 af 3.1.2011, og punkt 2 i

bilaget hertil, som redegør for baggrunden for

den endelige stillingtagen efter redegørelsen

fra forligsorganet i sag 10/IT/435, hvilke

udgør et sine qua non for afgørelse K(2011)

2517; skrivelse fra Europa-Kommissionens

Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling

af landdistrikter (direktorat J.Revision af

landbrugsudgifter nr. ARES (2010) 57525 af

3.3.2010 og bilaget hertil, som angiver

årsagerne til udelukkelsen fra EU-finansiering,

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

19.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

hvilke udgør et sine qua non for afgørelsen.

Som et led i hovedpåstanden: Det fastslås, at

forordning (EF) nr. 915/2006 er ugyldig.

C-

207/14

Hotel Sava Rogaška

Sagen vedrører: 1) Skal bestemmelserne i

direktiv 2009/54/EF’s artikel 8, stk. 2,

fortolkes således, at der ved »naturligt

mineralvand fra én og samme kilde« skal

forstås: a) vand ved ét og samme udspring, og

derimod ikke vand ved forskellige udspring,

selv om der er tale om vand fra en kilde inden

for samme grundvandsmagasin i samme

grundvandsforekomst ifølge definitionen af

begreberne »grundvandsmagasin« og

»grundvandsforekomst« i direktiv

2000/60/EF? b) vand ved ét og samme

udspring, og derimod ikke vand ved andre

udspring, selv om der er tale om vand fra en

kilde inden for samme grundvandsmagasin i

samme grundvandsforekomst ifølge

definitionen af begreberne

»grundvandsmagasin« og

»grundvandsforekomst« i direktiv

2000/60/EF, idet denne definition også skal

tage højde for omstændigheder såsom

afstanden mellem udspringene, deres dybde,

den specifikke vandkvalitet ved det enkelte

udspring (eksempelvis den kemiske og

mikrobiologiske sammensætning), den

hydrauliske forbindelse mellem udspringene,

åbningen eller lukningen af

grundvandsmagasinet?

c) alt vand fra en kilde inden for samme

grundvandsmagasin i samme

grundvandsforekomst ifølge definitionen af

begreberne »grundvandsmagasin« og

»grundvandsforekomst« i direktiv

2000/60/EF, uanset om vandet når

overfladen ved flere udspring? d) alt vand fra

en kilde i samme grundvandsmagasin i samme

grundvandsforekomst ifølge definitionen af

begreberne »grundvandsmagasin« og

»grundvandsforekomst« i direktiv

2000/60/EF, uanset om vandet når

overfladen ved flere udspring, idet denne

definition også skal tage højde for

omstændigheder såsom afstanden mellem

udspringene, deres dybde, den specifikke

vandkvalitet ved det enkelte udspring

(eksempelvis den kemiske og mikrobiologiske

sammensætning), den hydrauliske forbindelse

mellem udspringene, åbningen eller lukningen

af grundvandsmagasinet? 2) Såfremt ingen af

delspørgsmålene i det første spørgsmål kan

besvares bekræftende, skal fortolkningen af

udtrykket »naturligt mineralvand fra én

og samme kilde« da baseres på

omstændigheder såsom afstanden mellem

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

24.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

C-

362/14

T-

847/14

T-18/14

udspringene, deres dybde, den specifikke

vandkvalitet ved det enkelte udspring, den

hydrauliske forbindelse mellem udspringene,

åbningen eller lukningen af

grundvandsmagasinet?

Schrems

Sagen vedrører: »Er en uafhængig person –

der ved lov er tillagt opgaven med

administration og håndhævelse af

databeskyttelseslovgivningen – ved

vurderingen af en klage, der er blevet indgivet

til den pågældende, over, at personoplysninger

overføres til et tredjeand (i dette tilfælde

USA), hvis lovgivning og praksis det påstås

ikke indeholder tilstrækkelig beskyttelse for

datasubjektet, fuldstændig bundet af

konklusionen i en fælleskabsundersøgelse,

hvori der konkluderes det modsatte og som er

indeholdt i Kommissionens beslutning af 26.

juli 2000 (2000/520/EF), henset til artikel 7,

artikel 8 og artikel 47 4 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder

(2000/C 364/01), og dette trods

bestemmelserne i artikel 25, stk. 6, i direktiv

95/46/EF? Eller alternativt kan og/eller skal

5 den person, der varetager hvervet, foretage

en egen undersøgelse af forholdet i lyset af

den mellemliggende udvikling i de faktiske

omstændigheder, der har fundet sted, siden

Kommissionens beslutning blev

offentliggjort?«

GHC mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens

gennemførelsesafgørelse af 31. oktober 2014

C(2014) 7920 og den kvote for markedsføring

af hydrofluorcarboner, der er blevet tildelt

sagsøgeren for 2015, annulleres, for så vidt

som de for sagsøgeren fastlægger en for lav

referenceværdi og tildeler en for lav kvote for

2015. Europa-Kommissionen tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

CO Sociedad de Gestion y Participación

e.a.

Sagen vedrører: 1) Må den kompetente

myndighed, såfremt den udtrykkeligt tillader

en påtænkt erhvervelse som omhandlet i

artikel 15a i direktiv 2007/44/EF, i henhold til

national lovgivning knytte begrænsninger eller

betingelser til denne tilladelse? Har det herved

nogen betydning, om disse begrænsninger

eller betingelser er baseret på tilsagn fra den

potentielle erhverver som omhandlet i tredje

betragtning til direktivet? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal de

begrænsninger og betingelser, som den

kompetente myndighed har fastsat, være

nødvendige i den forstand, at uden disse

begrænsninger og betingelser havde den

kompetente myndighed set sig nødsaget til at

Justitsministeriet

Orienteringssag

24.06.15

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

24.06.15

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

Forenede

sager C-

132/14,

C-

133/14,

C-

134/14,

C-

135/14,

C-

136/14

C-

230/14

gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse

på grundlag af vurderingen ud fra de i artikel

15b i direktiv 2007/44/EF omhandlede

kriterier? 3) Såfremt det er tilladt at fastsætte

begrænsninger og betingelser, er der da i

direktivets artikel 15b, stk. 1, hjemmel til, at

den kompetente myndighed i forbindelse med

erhvervelsen må stille krav med hensyn til

»corporate governance« i det selskab, der

ønskes erhvervet, såsom krav med hensyn til

bestyrelsens sammensætning i et »two tier

board«?

Europa-Parlamentet mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets forordning (EU) nr.

1385/2013 af 17. december 2013 om ændring

af Rådets forordning (EF) nr. 850/98 og (EF)

nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, (EU)

nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 som

følge af ændringen af Mayottes status i

forhold til Den Europæiske Union (1),

annulleres. Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Weltimmo

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 28, stk. 1, i

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (herefter

»databeskyttelsesdirektivet«) fortolkes således,

at en medlemsstats nationale bestemmelser

inden for medlemsstatens område kan finde

anvendelse på en ansvarlig for behandling af

oplysninger, som udelukkende er etableret i en

anden medlemsstat, og som driver en webside

med formidling af fast ejendom, hvor der bl.a.

annonceres for ejendomme beliggende på den

førstnævnte medlemsstats område, når

indehaverne af ejendommene har videregivet

deres personlige oplysninger til et medie

(server), hvor oplysningerne opbevares og

bearbejdes, og som tilhører websidens

administrator og er placeret i en anden

medlemsstat? 2) Skal artikel 4, stk. 1, litra a), i

databeskyttelsesdirektivet, sammenholdt med

direktivets 18.-20. betragtning samt artikel 1,

stk. 2, og artikel 28, stk. 1, fortolkes således, at

Magyar Adatvédelmi és Információszabadság

Hatóság (herefter

»databeskyttelsesmyndigheden«) ikke kan

anvende den ungarske databeskyttelseslov

som national ret på en administrator af en

webside med formidling af fast ejendom, som

udelukkende er etableret i en anden

medlemsstat, selv om der på websiden bl.a.

annonceres for ungarske ejendomme, hvis

indehavere – formentlig fra ungarsk område –

Udenrigsminister

iet

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Sundhedsstyrelse

Orienteringssag

25.06.15

Erhvervsstyrelse

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

C-

242/14

har videregivet oplysninger om deres

ejendomme til et medie (server), hvor

oplysningerne opbevares og bearbejdes, og

som tilhører websidens administrator og er

placeret i en anden medlemsstat? 3) Har det

betydning for fortolkningen, om den

tjenesteydelse, der leveres af den

databehandlingsansvarlige person, som

administrerer websiden, er rettet mod en

anden medlemsstats område? 4) Har det

betydning for fortolkningen, om

oplysningerne vedrørende de ejendomme, der

befinder sig på den anden medlemsstats

område, samt indehavernes personlige

oplysninger faktisk er indsamlet på denne

anden medlemsstats område? 5) Har det

betydning for fortolkningen, om de personlige

oplysninger i forbindelse med de pågældende

ejendomme er personlige oplysninger om en

anden medlemsstats borgere? 6) Har det

betydning for fortolkningen, om indehaverne

af den i Slovakiet etablerede virksomhed har

bopæl i Ungarn? 7) Såfremt det ud fra

besvarelsen af ovenstående spørgsmål viser

sig, at den ungarske

databeskyttelsesmyndighed kan behandle en

sag, men ikke kan anvende national ret, idet

den derimod skal anvende

etableringsmedlemsstatens ret, skal

databeskyttelsesdirektivets artikel 28, stk. 6, da

fortolkes således, at den ungarske

databeskyttelsesmyndighed alene kan udøve

de beføjelser, der er fastsat i

databeskyttelsesdirektivets artikel 28, stk. 3, i

overensstemmelse med bestemmelserne i

etableringsmedlemsstatens lovgivning, og at

den derfor ikke har beføjelse til at pålægge en

bøde? 8) Skal begrebet »adatfeldolgozás«

[bearbejdning af oplysninger], der anvendes i

såvel artikel 4, stk. 1, litra a), som artikel 28,

stk. 6, i [den ungarske version af]

databeskyttelsesdirektivet, anses for at være

identisk med begrebet »adatkezelés«

[behandling af oplysninger], som anvendes i

det pågældende direktivs terminologi?

Saatgut-Treuhandverwaltung

Sagen vedrører: a) Er en landbruger, som har

benyttet formeringsmateriale af en beskyttet

sort, der er tilvejebragt ved dyrkning, uden at

have indgået kontraktlig aftale herom med

indehaveren af sortsbeskyttelsen, forpligtet til

at betale et rimeligt vederlag i henhold til

artikel 94, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.

2100/94 af 27. juli 1994 om EF-

sortsbeskyttelse og hvis den pågældende har

handlet forsætligt eller uagtsomt at betale

erstatning for enyderligere opstået skade som

følge af krænkelsen af sortsbeskyttelsen i

henhold til forordningens artikel 94, stk. 2,

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

Forenede

sager C-

340/14

og C-

341/14

C-

671/13

hvis han på tidspunktet for den faktiske

anvendelse af høstudbyttet med henblik på

formering på marken endnu ikke har opfyldt

de forpligtelser til at betale et rimeligt vederlag

(dyrkningsvederlag), som påhviler ham i

henhold til denne forordnings artikel 14, stk.

3, fjerde led, jf. artikel 5 ff. i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995

om gennemførelsesbestemmelser vedrørende

landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i

Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-

sortsbeskyttelse?« b) Hvis det første spørgsmål

skal besvares således, at landbrugeren også

kan opfylde sin forpligtelse til at betale et

rimeligt vederlag for dyrkningen efter den

faktiske anvendelse af høstudbyttet med

henblik på formering på marken: Skal de

nævnte bestemmelser fortolkes således, at de

fastsætter en frist, inden for hvilken

landbrugeren, som har anvendt

formeringsmateriale tilvejebragt ved dyrkning

af en beskyttet sort, skal opfylde den ham

påhvilende forpligtelse til at betale et rimeligt

vederlag for dyrkningen, for at dyrkningen i

henhold til artikel 94, stk. 1, i forordning (EF)

nr. 2100/94 jf. artikel 14 i samme forordning

kan betragtes som »berettiget«?

Trijber m.fl.

Sagen vedrører: De præjudicielle spørgsmål

vedrører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006

om tjenesteydelser i det indre marked.

Indėlių ir investicijų draudimas et

Nemaniūnas

Sagen vedrører: 1) kan artikel 7, stk. 2, i

direktiv 94/19, sammenholdt med punkt 12 i

bilag I hertil, fortolkes således, at såfremt en

medlemsstat fastsætter bestemmelse om, at de

indskydere, der er indehavere af værdipapirer

(indskudsbeviser) udstedt af et kreditinstitut,

ikke er omfattet af en garantiordnings

dækning, omfatter denne udelukkelse kun de

indskudsbeviser, der har (udviser) samtlige de

egenskaber, der kendetegner et finansielt

instrument i henhold til direktiv 2004/39 (når

der samtidig henses til eksistensen af andre

EUretsakter, eksempelvis Den Europæiske

Centralbanks forordning 25/2009), herunder

omsætningsmuligheden på sekundære

markeder?

PT Musim Mas mod Rådet

Påstande: Artikel 1 og 2 i Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr.

1138/2011 af 8. november 2011 om

indførelse af en endelig antidumpingtold og

endelig opkrævning af den midlertidige told på

importen af visse fedtalkoholer og blandinger

heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og

Erhvervsstyrelse

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

25.06.15

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

25.06.15

T-26/12

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

Dom

25.06.15

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 569: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juni 2015

T-95/14

Malaysia (herefter »den anfægtede

forordning«) annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Iranian Offshore Engineering &

Construction mod Rådet

Påstande: Artikel 1 i Rådets afgørelse

2013/661/FUSP annulleres, for så vidt som

den angår sagsøgeren, og sagsøgerens navn

fjernes fra bilaget til afgørelsen. Artikel 1 i

Rådets gennemførelses-forordning (EU) nr.

1154/2013 annulleres, for så vidt som den

angår sagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes

fra bilaget til forordningen. Rådet tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Udenrigsminister

iet

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

Dom

25.06.15