Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 563
Offentligt
1535206_0001.png
København, den 29. maj 2015
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens sag C-112/15, Århus Slagtehus m.fl.
1.
INDLEDNING
Østre Landsret har ved kendelse af 27. februar 2015 i retssagen mellem
Kødbranchens Fællesråd som mandatar for Århus Slagtehus m.fl. mod
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen besluttet at
forelægge EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af
artikel 27, stk. 4, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
882/2004 (EF) af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation
af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og
dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (herefter kontrolforordningen).
2.
SAGENS BAGGRUND
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004
om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af
animalske produkter til konsum indeholder regler om en række mindstekrav til
kompetencerne for personer, der ikke er embedsdyrlæger, og som udfører
offentlig kødkontrol ("officielle medhjælpere").
I Danmark har man valgt at opfylde de mindstekrav, som denne forordning
stiller til "officielle medhjælpere", ved at etablere en tilsynsteknikeruddannelse.
De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1455 af 13. december
2006 om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske
produkter (herefter tilsynsteknikeruddannelsesbekendtgørelsen).
Udgifterne til tilsynsteknikeruddannelsen, herunder løn til personale, der er
ansat af Fødevarestyrelsen som tilsynsassistenter med henblik på
gennemførelse af tilsynsteknikeruddannelsen, finansieres ved opkrævning af
gebyrer hos slagterivirksomhederne for kødkontrollen. Regler herom er fastsat i
bekendtgørelse nr. 1545 af 23. december 2014 om betaling for kontrol af
fødevarer, foder og levende dyr m.v. (herefter betalingsbekendtgørelsen).
Kontrolforordningen sætter visse grænser for medlemsstaternes mulighed for at
opkræve gebyrer for offentlige kontroller. Ifølge forordningens artikel 27, stk. 4,
litra a, må gebyrer der opkræves med henblik på offentlig kontrol ikke være
højere end de udgifter, der afholdes af myndighederne efter de kriterier, der
fremgår af bilag VI. Af bilag VI fremgår bl.a., at lønninger til personale, der
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 563: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-112/15, Århus slagtehus m.fl.
1535206_0002.png
udfører kontrol og personaleudgifter i forbindelse med offentlig kontrol kan
indregnes i gebyrerne.
Sagsøgerne har under sagen for Østre Landsret anført, at det er i strid med
kontrolforordningens artikel 27, stk. 4, litra a, jf. bilag VI, punkt 1 og 2, at det
gebyr for kødkontrol, som de danske fødevaremyndigheder opkræver hos bl.a.
sagsøgerne, omfatter udgifter til uddannelse af tilsynsteknikere, herunder løn til
personer, der ansættes med henblik på at gennemføre uddannelsen til
tilsynstekniker.
Sagsøgerne gør navnlig gældende, at personer, der er under uddannelse til
tilsynstekniker, endnu ikke "udfører" kødkontrol, og at udgifterne til deres
uddannelse, herunder deres løn under uddannelse, derfor ikke kan medregnes i
gebyret, idet disse udgifter ikke afholdes i forbindelse med den offentlige
kontrol.
Sagsøgerne har endvidere under retssagen rejst krav om, at allerede
opkrævede gebyrer skal tilbagebetales, såfremt landsretten måtte nå frem til, at
gebyrerne er opkrævet i strid med kontrolforordningen.
Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen gør heroverfor gældende, at
gebyrfinansiering
af
tilsynsteknikeruddannelsen
-
i
lyset
af
tilsynsteknikeruddannelsens særlige formål, indhold og funktion - har den
fornødne forbindelse med den offentlige kontrol og derfor er i overensstemmelse
med kontrolforordningens artikel 26 og artikel 27, stk. 1 og 4, jf. bilag VI, punkt
1 og 2.
Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen gør i den forbindelse gældende, at
personer, der uddanner sig til tilsynstekniker, også under uddannelsen har tæt
forbindelse med selve kødkontrollen. Dette er navnlig begrundet i,
at
uddannelsens
eneste
formål
ifølge
tilsynsteknikeruddannelsesbekendtgørelsens § 1 er at kvalificere den
uddannede til at udføre kødkontrolopgaver på slagterierne,
tilsynsteknikeruddannelsen i Danmark er forbeholdt personer, som allerede
har en relevant uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse inden for
fødevarebranchen, ligesom det er en forudsætning for indskrivning på
tilsynsteknikeruddannelsen, at der foreligger en praktikaftale, hvorved
personer ansættes i Fødevarestyrelsen med henblik på at gennemføre
uddannelsen, og
jobmulighederne for tilsynsteknikere er snævert begrænsede til arbejde i
kødkontrollen.
at
at
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 563: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-112/15, Århus slagtehus m.fl.
3.
SPØRGSMÅLET TIL EU-DOMSTOLEN OG REGERINGENS INTERESSE I
SAGEN
Det er Østre Landsrets opfattelse, at den nærmere forståelse af rækkevidden af
de relevante bestemmelser i kontrolforordningen giver anledning til
fortolkningstvivl.
På den baggrund har Østre Landsret besluttet at forelægge følgende spørgsmål
for EU-Domstolen:
”Skal artikel 27, stk. 4, litra a, jf. bilag VI, punkt 1 og 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 882/2004 af 29. april 2004 om
offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og
fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne
overholdes, fortolkes således, at medlemsstaterne ved fastsættelsen af det
gebyr, som opkræves fødevarevirksomhederne, er afskåret fra at
medregne udgifter til løn og uddannelse af offentligt ansatte personer, som
ansættes med henblik på at gennemføre en uddannelse, der opfylder
kravene til ”officiel medhjælper”, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser
for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til
konsum, men som ikke før deres optagelse på uddannelsen og heller ikke
under deres uddannelse udfører kødkontrol.”
EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgsmål kan få afgørende
betydning for, om de relevante bestemmelser i betalingsbekendtgørelsen er
forenelige med EU-retten og dermed, om fødevaremyndighederne har kunnet
medregne udgifter til løn og uddannelse af tilsynsteknikere i det gebyr, som
opkræves slagterivirksomhederne. Hertil kommer, at EU-Domstolens besvarelse
af de forelagte spørgsmål kan få betydning for, om sagsøgerne har ret til
tilbagebetaling af de opkrævede gebyrer.
Det er endvidere overordnet regeringens opfattelse, at udgifterne forbundet
med kødkontrol bør afholdes af erhvervet, og at kontrolforordningen ikke er til
hinder for, at tilsynsteknikeruddannelsen finansieres af erhvervet.
Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen, hvor der i overensstemmelse med det,
som Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har gjort gældende under sagen
for Østre Landsret, vil blive argumenteret for, at en ordning som den danske
ikke er i strid med kontrolforordningen.
Fristen for afgivelse af indlæg er fastsat til den 24. juni 2015.
3