Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 559
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2015-29-35-00158 / 30635
Den 28. maj 2015
FVM 399
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne abamec-
tin, desmedipham, dichlorprop-P, haloxyfop-P, oryzalin og phenmedipham i eller
på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II og III til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for seks aktivstoffer i en
række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører
ændringer af maksimalgrænseværdier på baggrund af revurderinger af stofferne
abamectin, desmedipham, dichlorprop-P, haloxyfop-P, oryzalin og phenmedipham på
visse afgrøder. Revurderingerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes
op, maksimalgrænseværdier der sættes ned, nye maksimalgrænseværdier der etableres,
og maksimalgrænseværdier der fastsættes på detektionsgrænsen. Der er gennemført
risikovurderinger for de anførte stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier vurderes
at være sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering
af eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til sundhedsmæssige
betænkeligheder. Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 11.- 12. juni 2015. En vedtagelse af
forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan
derfor støtte forslaget. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden
for de retningslinjer, regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for
behandling af komité-sager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om æn-
dring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidramme¬forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a, artikel 18, stk. 1, litra b og
artikel 49, stk. 2 i pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i forskriftsprocedure med kontrol i den Stående Komité for Planter,
Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelæg-
ger Kom¬missionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-
holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager for-
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 559: Grund- og nærhedsnotat om komitésag om maksimalgrænseværdier for en række pesticider, abamectin m.v.
1534890_0002.png
2
slaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget, eller ikke har udtalt
sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående Komité for Plan-
ter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden
for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fø-
devarer og Foder (SCoPAFF) den 11.- 12. juni 2015.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (Europa Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i
bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn
til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig
vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens bi-
lag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er fast-
lagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid, gæl-
der den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid.
anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden.
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi.
implementering af Codex Alimentarius (FAO/WHO) grænseværdier i EU.
nye oplysninger om for eksempel toksikologi.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 559: Grund- og nærhedsnotat om komitésag om maksimalgrænseværdier for en række pesticider, abamectin m.v.
1534890_0003.png
3
planlagt revurdering af pesticidet.
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag
II og III ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier (MRL) for stofferne abamectin,
desmedipham, dichlorprop-P, haloxyfop-P, oryzalin og phenmedipham. For disse stoffer
foreslås maksimalgrænseværdierne ændret som konsekvens af revurdering af stofferne.
Ved revurderingen sættes maksimalgrænseværdien til detektionsgrænsen, hvis der hver-
ken er en relevant godkendelse i EU, en importtolerance eller en Codex Alimentarius-
grænseværdi.
Nedenfor er angivet hvilke maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra den analyti-
ske detektionsgrænse (ny maksimalgrænseværdi), og hvilke maksimalgrænseværdier,
der foreslås sat op fra en værdi højere end den analytiske detektionsgrænse (maksimal-
grænseværdien sættes op), hvilke maksimalgrænseværdier, der sættes ned samt mak-
simalgrænseværdier, som fastsættes til detektionsgrænsen.
Grænseværdier, der ændres som følge af revurdering af stofferne:
For abamectin sættes maksimalgrænseværdien ned for brombær, hindbær, papa-
ja, havesalat og salatsennep samt for blade af selleri og andet i undergruppen ur-
ter.
For abamectin sættes maksimalgrænseværdien op for jordbær, tomater, peber-
frugter og auberginer, for undergruppen cucurbitae med spiselig skræl, for vårsa-
lat, blade og skud af Brassica spp., for hele undergruppen urter undtagen blade af
selleri og andet, for friske bønner og friske ærter med bælg og for tørret humle.
For abamectin sættes ny maksimalgrænseværdi for hele gruppen af citrusfrugter,
for mandler, hasselnødder, pistacienødder, valnødder og porrer, samt i hoved-
gruppen animalske produkter (landdyr) for lever og spiselige slagte-biprodukter af
ged, heste, æsler, mulddyr og muldæsler samt andre husdyr (kaniner og kængu-
ruer), for spiselige slagte-biprodukter fra kvæg samt for alle produkter af får und-
tagen andet.
For desmedipham sættes maksimalgrænseværdien ned for sukkerroer (roden).
For desmedipham sættes ny maksimalgrænseværdi for rødbeder og bladbeder.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 559: Grund- og nærhedsnotat om komitésag om maksimalgrænseværdier for en række pesticider, abamectin m.v.
1534890_0004.png
4
For dichlorprop-P sættes maksimalgrænseværdien ned for alle afgrøder i hoved-
gruppen korn. For lever af kvæg, får, ged, heste, æsler, mulddyr og muldæsler
samt andre husdyr (kaniner og kænguruer).
For dichlorprop-P sættes maksimalgrænseværdien op for appelsiner.
For dichlorprop-P sættes ny maksimalgrænseværdi for spiselige slagte-biprodukter
af svin, kvæg, får, ged, heste, æsler, mulddyr og muldæsler samt andre husdyr
(kaniner og kænguruer).
For haloxyfop-P sættes maksimalgrænseværdien ned for hele hovedgruppen friske
eller frosne grøntsager, for alle afgrøder i gruppen rod- og knoldgrøntsager og i
gruppen løg undtagen kepaløg, for alle afgrøder i grupperne frugtgrøntsager og
kål, i gruppen bladgrøntsager og friske urter undtagen bredbladet endivie og timi-
an, i grupperne friske stængelgrøntsager, svampe og tang, for tørrede linser, lupi-
ner og andet i hovedgruppen tørrede bælgfrugter, for alle afgrøder i hovedgruppen
olieholdige frø og frugter undtagen solsikkefrø, for alle afgrøder i hovedgruppen
korn og hovedgruppen te, kaffe, urteudtræk og kakao, for alle afgrøder i hoved-
gruppen sukkerplanter undtagen sukkerroer (roden). Endvidere for lever, nyre,
spiselige slagte-biprodukter og andet af svin, for nyre, spiselige slagte-biprodukter
og andet af kvæg, for spiselige slagte-biprodukter af får og ged, af heste, æsler,
mulddyr og muldæsler samt af andre husdyr (kaniner og kænguruer), for alle pro-
dukter af fjerkræ – høns, gæs, ænder, kalkuner og perlehøns, strudse og duer, for
grupperne fugleæg, padder og krybdyr, snegle samt for andre animalske produk-
ter af landdyr.
For haloxyfop-P sættes maksimalgrænseværdien op for tørrede bønner og ærter,
for solsikkefrø, for lever af kvæg, for lever og nyre af får og ged, for nyre af heste,
æsler, mulddyr og muldæsler, samt for nyre af andre husdyr (kaniner og kængu-
ruer).
For haloxyfop-P sættes ny maksimalgrænseværdi for lever af heste, æsler, muld-
dyr og muldæsler, for lever af andre husdyr (kaniner og kænguruer) samt for hele
gruppen mælk.
For oryzalin sker kun justeringer af detektionsgrænsen, så grænsen svarer til,
hvad man teknisk kan måle.
For phenmedipham sættes maksimalgrænseværdien ned for alle afgrøder i under-
gruppen spinat og lignende (blade), estragon og andet i undergruppen urter samt
for artiskokker og sukkerroer (roden).
For phenmedipham sættes maksimalgrænseværdien op for jordbær og rødbeder.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kon-
trol.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 559: Grund- og nærhedsnotat om komitésag om maksimalgrænseværdier for en række pesticider, abamectin m.v.
1534890_0005.png
5
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-
sekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA), som har vurderet, at de foreslåede ændringer vedrøren-
de maksimalgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at der ikke
vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende
maksimalgrænseværdier. DTU Fødevareinstituttet bemærker, at Den Europæiske Fødeva-
resikkerhedsautoritet (EFSA) ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombinati-
onseffekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbejdes
i EFSA målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinati-
onseffekter skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en
egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og
indtag af pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vurde-
ring af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffekter.
På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give anledning
til sundhedsmæssige betænkeligheder.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund at betyde et uændret beskyttelses-
niveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Landbrug & Fødevarer tager umiddelbart vurderingen fra Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet (EFSA) til efterretning og har ikke indvendinger imod forslaget.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab,
at alle fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 559: Grund- og nærhedsnotat om komitésag om maksimalgrænseværdier for en række pesticider, abamectin m.v.
6
Alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforordnin-
gens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle stofferne er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand
på fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, re-
geringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.