Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 553
Offentligt
1534600_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2015
EU-retskontoret
Sanne A. Edmonson
2015-6140-0823
1600188
Notat til Folketingets Europaudvalg og Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle
sag C-115/15, NA
1. Indledning
Storbritanniens Court of Appeal har forelagt præjudicielle spørgsmål for
EU-Domstolen i en sag vedrørende en pakistansk mor til to mindreårige
tyske statsborgere. Sagen rejser spørgsmål om bl.a. retten til fortsat ophold
i en værtsmedlemsstat for tredjelandsstatsborgere, som er tidligere ægte-
fælle til en unionsborger, der er udrejst, og om samspillet mellem unions-
borgerskabsrettighederne og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK) samt artikel 7 i EU’s charter om grundlæggende
rettigheder (chartret).
2. Sagens faktiske omstændigheder
NA er pakistansk statsborger og giftede sig i september 2003 med KA, der
er tysk statsborger. I marts 2004 flyttede parret til Storbritannien. NA blev
ved flere lejligheder udsat for vold i hjemmet. I oktober 2006, hvor NA var
gravid i femte måned, overfaldt KA hende og forlod parrets hjem. I de-
cember 2006 forlod han Storbritannien og anmodede de britiske myndig-
heder om at ophæve NA’s opholdstilladelse, da han permanent var flyttet
til Pakistan.
I den periode, hvor KA opholdt sig i Storbritannien, var han enten arbejds-
tager eller selvstændig erhvervsdrivende. NA og KA har to døtre, som er
født i Storbritannien i henholdsvis 2005 og 2007. Ifølge KA blev parret
skilt ved en såkaldt talaq udstedt i Pakistan i marts 2007. I september 2008
indledte NA en skilsmisseprocedure i Storbritannien, og en uigenkaldelig
skilsmisseerklæring blev udstedt i august 2009. NA fik tildelt forældre-
myndigheden over de to børn, som begge er tyske statsborgere.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 553: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA
NA har til appeldomstolen appelleret, at Upper Tribunal fandt, at hun ikke
opfyldte kravet for at blive anset for et familiemedlem, der har bevaret ret-
ten til ophold, jf. opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, idet hendes tidligere
ægtefælle ikke befandt sig i Storbritannien på datoen for skilsmissen.
Secretary of State har appelleret, at Upper Tribunal fastslog, at NA havde
ret til ophold i henhold til både artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) i medfør af principperne i Zambrano-
sagen og artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevæ-
gelighed inden for Fællesskabet. Secretary of State har ikke appelleret, at
Upper Tribunal endvidere gav NA medhold i hendes anlagte søgsmål på
grundlag af EMRK artikel 8.
Appeldomstolen har på den baggrund forelagt Domstolen følgende
spørgsmål:
1. Skal en tredjelandsstatsborger, som er tidligere ægtefælle til
en unionsborger, kunne godtgøre, at den tidligere ægtefælle
udøvede sine traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten
på tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret til op-
hold i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF?
2. Har en unionsborger i henhold til EU-retten ret til ophold i
en værtsmedlemsstat i medfør af artikel 20 TEUF og 21 TEUF
under omstændigheder, hvor den eneste stat i EU, hvor borge-
ren har ret til ophold, er den stat, hvor vedkommende er stats-
borger, men hvor en kompetent domstol har fastslået, at en ud-
sendelse af denne borger fra værtsmedlemsstaten til den stat,
hvor vedkommende er statsborger, udgør en krænkelse af den-
nes rettigheder i henhold til EMRK’s artikel 8 eller chartrets
artikel 7?
3. Hvis unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har
den forælder, der har forældremyndigheden over barnet alene,
i så fald en afledt ret til ophold i værtsmedlemsstaten, hvis
barnet ville være nødsaget til at følge forælderen, hvis denne
blev udsendt fra værtsmedlemsstaten?
4. Har et barn ret til ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til
artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i for-
ordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets forældre, der
er unionsborger, og som har været beskæftiget i værtsmed-
lemsstaten, ikke længere opholder sig i værtsmedlemsstaten,
når barnet påbegynder uddannelse i den pågældende stat?
2
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 553: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA
1534600_0003.png
3. Regeringens interesse i sagen
Spørgsmål 1 om opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, om bevarelse af fa-
miliemedlemmers ret til ophold i tilfælde af skilsmisse mv. har været rejst
i en anden verserende præjudiciel sag (sag C-218/14, Singh), hvor regerin-
gen har afgivet skriftligt og mundtligt indlæg. Der er tale om et spørgsmål,
som ikke ses at være afklaret i Domstolens praksis. I sine indlæg i Singh-
sagen har regeringen i overensstemmelse med dansk praksis argumenteret
for, at en afledt ret til ophold for en tredjelandsstatsborger ophører, når en
unionsborger, der tidligere har været gift med tredjelandsstatsborgeren, ud-
rejser fra værtsmedlemsstaten. Det er i forlængelse heraf regeringens op-
fattelse, at opholdsretten ikke efterfølgende kan bevares i medfør af op-
holdsdirektivets artikel 13, stk. 2, hvis parret bliver skilt
efter
unionsborge-
rens udrejse. Regeringen vil i et indlæg i nærværende sag gentage denne
argumentation.
Spørgsmål 2 og 3 vedrører en eventuel selvstændig ret for de to døtre til
ophold i Storbritannien i kraft af deres unionsborgerskab, jf. TEUF artikel
20 og 21, og i givet fald i medfør heraf en afledt opholdsret til deres mor.
Spørgsmålene er baseret på, at Upper Tribunal har vurderet, at det ville
være i strid med døtrenes rettigheder som unionsborgere i henhold til
EMRK artikel 8 eller chartrets artikel 7, hvis de blev udsendt af Storbri-
tannien som følge af afslaget på morens ansøgning om opholdstilladelse.
I henhold til Domstolens praksis vedrørende TEUF artikel 21 om unions-
borgeres ret til indrejse og ophold i en anden medlemsstat kan børn, der er
unionsborgere, have en selvstændig ret til ophold i en anden medlemsstat,
hvis betingelserne herfor er opfyldt. Barnets unionsborgerskab kan, hvor
unionsborgeren er efterkommer af en tredjelandsstatsborger, få afledte
retsvirkninger for tredjelandsstatsborgerens opholdsret, hvis den pågæl-
dende rent faktisk forsørger barnet. Det følger endvidere af Domstolens
praksis vedrørende TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet, at et barns
unionsborgerskab kan være til hinder for, at en medlemsstat nægter en
tredjelandsstatsborger en afledt opholdsret i en situation, hvor tredjelands-
statsborgeren forsørger sine børn, som er unionsborgere, og som har op-
hold i den medlemsstat, hvor de er statsborgere.
Regeringen har en væsentlig interesse i at argumentere for, at der ikke i
medfør af TEUF artikel 20 og 21 er ret til ophold eller en afledt ret til op-
hold i en situation, hvor der ikke er tale om, at afslaget på morens ansøg-
ning om ret til ophold i medfør af EU-reglerne har den virkning, at døtrene
3
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 553: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA
1534600_0004.png
vil være nødsaget til at forlade Unionens område, hvorved de fratages den
effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tillagt i kraft
af deres status som unionsborgere. Dette skyldes, at døtrene har ret til op-
hold i Tyskland, hvor de er statsborgere, og hvor moren, der faktisk tager
sig af børnene, har mulighed for at opnå en afledt ret til ophold. I den for-
bindelse vil regeringen henvise til Domstolens resultat i sag C-86/12,
Alokpa m.fl., hvor Domstolen fastslog, at TEUF artikel 20 og 21 ikke er til
hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger ret til at op-
holde sig på sit område, når denne statsborger er eneforsørger af små børn,
som er unionsborgere, og som har opholdt sig sammen med den pågæl-
dende tredjelandsstatsborger i denne medlemsstat siden deres fødsel, uden
at de er statsborgere i denne samme stat eller har gjort brug af deres ret til
fri bevægelighed, for så vidt som disse unionsborgere ikke opfylder betin-
gelserne i opholdsdirektivet, og et sådant afslag ikke fratager de nævnte
unionsborgere den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder,
som de er tillagt ved statussen som unionsborger, hvilket det tilkommer
den forelæggende ret at undersøge.
Det bemærkes, at regeringen ikke i indlægget vil forholde sig til det
spørgsmål, om det vil være i strid med døtrenes rettigheder som unions-
borgere i henhold til EMRK artikel 8 eller chartrets artikel 7, hvis de ud-
sendes af Storbritannien som følge af afslaget på morens ansøgning om
opholdstilladelse.
Spørgsmål 4 om, hvorvidt et barns ret til ophold i henhold til artikel 10 i
forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed kræver, at
forælderen, der er unionsborger, og som har udnyttet sin ret til fri bevæge-
lighed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, stadig har op-
hold i værtsmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor barnet påbegynder sin
uddannelse, har Domstolen ikke tidligere taget stilling til.
Det er regeringens vurdering, at der ud fra en formålsfortolkning af be-
stemmelsen og arbejdskraftens fri bevægelighed generelt bør argumenteres
for, at det er et krav, at forælderen har ophold, når barnet påbegynder ud-
dannelsen.
4