Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 553
Offentligt
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2015
EU-retskontoret
Sanne A. Edmonson
2015-6140-0823
1600188
Notat til Folketingets Europaudvalg og Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle
sag C-115/15, NA
1. Indledning
Storbritanniens Court of Appeal har forelagt præjudicielle spørgsmål for
EU-Domstolen i en sag vedrørende en pakistansk mor til to mindreårige
tyske statsborgere. Sagen rejser spørgsmål om bl.a. retten til fortsat ophold
i en værtsmedlemsstat for tredjelandsstatsborgere, som er tidligere ægte-
fælle til en unionsborger, der er udrejst, og om samspillet mellem unions-
borgerskabsrettighederne og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK) samt artikel 7 i EU’s charter om grundlæggende
rettigheder (chartret).
2. Sagens faktiske omstændigheder
NA er pakistansk statsborger og giftede sig i september 2003 med KA, der
er tysk statsborger. I marts 2004 flyttede parret til Storbritannien. NA blev
ved flere lejligheder udsat for vold i hjemmet. I oktober 2006, hvor NA var
gravid i femte måned, overfaldt KA hende og forlod parrets hjem. I de-
cember 2006 forlod han Storbritannien og anmodede de britiske myndig-
heder om at ophæve NA’s opholdstilladelse, da han permanent var flyttet
til Pakistan.
I den periode, hvor KA opholdt sig i Storbritannien, var han enten arbejds-
tager eller selvstændig erhvervsdrivende. NA og KA har to døtre, som er
født i Storbritannien i henholdsvis 2005 og 2007. Ifølge KA blev parret
skilt ved en såkaldt talaq udstedt i Pakistan i marts 2007. I september 2008
indledte NA en skilsmisseprocedure i Storbritannien, og en uigenkaldelig
skilsmisseerklæring blev udstedt i august 2009. NA fik tildelt forældre-
myndigheden over de to børn, som begge er tyske statsborgere.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk