EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 523
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen/Departementet

Den 7. maj 2015

FVM 396

NOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i

det demersale fiskeri Nordsøen (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Det Regionale Samarbejdsforum om Fiskeriforvaltningen i Nordsøen (Scheveningengrup-

pen)

er ved at udarbejde et udkast til fælles henstilling om udformningen af den plan,

som skal sikre, at udsmidsforbuddet for fiskerier efter ni demersale arter i Nordsøen,

Skagerrak og Kattegat kan gennemføres gradvist i perioden 2016-2019 i overensstem-

melse med den nye grundforordning for den fælles fiskeripolitik. På baggrund af en fælles

henstilling fra Scheveningengruppen skal Kommissionen udarbejde forslag om indførel-

sen af udsmidsforbuddet, der vedtages som delegeret retsakt. Det forventes, at Sche-

veningengruppens formandskab fremsender den fælles henstilling til Kommissionen inden

den 1. juni 2015. Efterfølgende skal Kommissionen foreslå en delegeret retsakt således

at denne kan træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2016. Da den fælles henstilling

endnu ikke er afsendt til Kommissionen kendes den præcise dato for offentliggørelsen af

den delegerede retsakt endnu ikke og dermed heller ikke deadline for eventuel indsigelse

mod den delegerede retsakt. Forslaget forventes at have en positiv virkning for beskyt-

telsesniveauet i Danmark. Regeringen vil afstå fra at stemme, da forslaget ikke vurderes

at være tilstrækkeligt ambitiøst.

Baggrund

Grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 18, lægger op

til et udvidet regionalt samarbejde mellem medlemsstater med en direkte forvaltnings-

mæssig interesse i geografiske områder inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

De pågældende medlemsstater kan med hjemmel i artikel 18 fremsende en fælles hen-

stilling om indholdet af en plan for gennemførelse af udsmidsforbuddet til Kommissionen.

Kommissionen kan på baggrund af den fælles henstilling vedtage en endelig plan. Den

delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør

indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan forlænges med 2

måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet

træffer beslutning om indsigelse med et flertal af sine medlemmer. Rådet træffer beslut-

ning om indsigelse med kvalificeret flertal.

Scheveningengruppen består af de medlemsstater, der har direkte fiskeriinteresser i Nordsøen, Skagerrak og

Kattegat, det vil sige Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Frankrig. Gruppen

er drivkraften i regionaliseringsprocessen, ikke mindst med hensyn til formulering af fælles henstillinger på fi-

skeriområdet, og helt aktuelt i arbejdet med formuleringen af planer for implementeringen af udsmidsforbud-

det. Kommissionen deltager ad hoc.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

Da den fælles henstilling endnu ikke er afsendt til Kommissionen kendes den præcise da-

to for offentliggørelsen af den delegerede retsakt endnu ikke og dermed heller ikke dead-

line for eventuel indsigelse mod den delegerede retsakt.

Kommissionen forventer, at forslaget kan vedtages som en delegeret retsakt cirka fem

måneder efter den fælles henstilling er modtaget officielt af Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Gennemførelsen af udsmidsplaner er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik,

hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Et af de centrale elementer i reformen af den fælles fiskeripolitik er gradvist at bringe ud-

smid til ophør i alle fiskerier, ved at indføre et udsmidsforbud (landingsforpligtelse). Tids-

planen for indførelse af udsmidsforbuddet fremgår af den nye grundforordning. Første del

af udsmidsforbuddet trådte i kraft den 1. januar 2015 og omfattede fiskeri efter pelagiske

arter og industriarter, samt fiskeri i Østersøen. Anden del træder i kraft den 1. januar

2016 og omfatter blandt andet fiskerierne efter ni demersale arter (torsk, kuller, hvilling,

sej, jomfruhummer, tunge, rødspætte, kulmule og dybvandsrejer) i Nordsøen, Skagerrak

og Kattegat, samt gradvist frem til 1. januar 2019 bifangster af de ni arter, når disse

fanges i andre fiskerier efter de ni arter.

Med reformen af den fælles fiskeripolitik indgår det regionale samarbejde mellem med-

lemsstaterne som et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelse af fælles henstillinger

og forslag inden for fiskeriforvaltningen. Derfor er Scheveningengruppen i dialog med

Kommissionen ved at udarbejde et udkast til fælles henstilling om en udsmidsplan for fi-

skerierne efter de ni demersale arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det forventes,

at Scheveningengruppens formandskab fremsender den endelige fælles henstilling til

Kommissionen inden den 1. juni 2015, således at Kommissionens delegerede retsakt kan

vedtages og træde i kraft med virkning fra den 1. januar 2016.

En udsmidsplan kan i henhold til grundforordningen indeholde følgende elementer:



Bestemmelser for fiskeri eller arter, omfattet af udsmidsforbuddet, herunder ændring

af tekniske regler med henblik på at øge redskabernes selektivitet.



Bestemmelser om undtagelser fra udsmidsforbuddet for så vidt angår arter, som iføl-

ge videnskabelig dokumentation udviser en høj overlevelsesrate.



Bestemmelser om særlige undtagelser (”de minimis”)



Bestemmelser om fangstdokumentation.



Hvis det er relevant, fastsættelse af bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser

Det rådgivende Råd for Nordsøen har fremlagt en plan for indfasning af udsmidsforbud-

det art for art. Kommissionen har konkluderet, at denne model ikke efterlever grundfor-

ordningen, da grundforordningen opererer med et fiskeribaseret udsmidsforbud. Sche-

”De minimis” er en begrænset undtagelsesbestemmelse, som indebærer, at visse fangster inden for en nær-

mere fastsat grænse ikke skal fratrækkes en kvote, ligesom der ikke er krav om, at sådanne fangster skal brin-

ges i land, men de skal dog registreres fuldt ud. Den overordnede bestemmelse fremgår af grundforordningen,

mens de nærmere betingelser fastlægges i udsmidsplanerne.

Fisk under bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse må i henhold til grundforordningen ikke sælges,

frembydes eller udbydes til salg til direkte konsum, og anvendelsen begrænses således til andre formål, herun-

der fiskemel, fiskeolie, foder til selskabsdyr, tilsætningsstoffer, lægemidler og kosmetik.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

veningengruppen forventes at sende udkast til fælles henstilling til høring i Det rådgiven-

de Råd for Nordsøen primo maj 2015.

Inden Kommissionen kan fremsætte forslag til den delegerede retsakt skal Schevenin-

gengruppens henstilling forelægges Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité

for Fiskeri (STECF) med henblik på en faglig videnskabelig vurdering af de enkelte ele-

menter i udsmidsplanen, herunder en vurdering af den krævede videnskabelige doku-

mentation for eventuelle undtagelser. Forelæggelsen for STECF varetages af Kommissio-

nen.

Hovedelementerne i udkastet til den fælles henstilling er dels et forslag til definition af de

ni fiskerier dels et forslag til tidsmæssig indfasning af udsmidsforbuddet for hver af de ni

arter, når disse fanges som bifangster i de respektive fiskerier.

Definition af fiskerierne

For at sikre en ensartet implementering af landingsforpligtelsen på tværs af farvandsom-

rådet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skal definitionerne af fiskerierne ske ved anven-

delse af objektive kriterier.

Udkastet forventes på denne baggrund at foreslå, at fiskerierne efter de ni demersale ar-

ter defineres ud fra anvendelsen af de redskabskategorier, som er defineret i EU-

lovgivningen. Ud fra anvendelse af et givent redskab ved fiskerne og kontrolmyndighe-

derne således hvilket fiskeri, der udføres, og dermed hvilke arter, der skal bringes i land.

Herefter defineres fiskerierne på følgende måde:

- Fiskeri med TR1 (trawl og snurrevod mv. ≥ 100 mm) er fiskeri efter

kuller

rød-

spætter,

samt for visse fartøjer også

sej,

jf. nedenfor.

- Fiskeri med TR2 (trawl og snurrevod mv. ≥70-99 mm) er fiskeri efter

jomfru-

hummer

tunge,

samt i Skagerrak også

kuller.

- Fiskeri med GN og GT (garn) er fiskeri efter

tunge.

- Fiskeri med LL1 (langline) er fiskeri efter

kulmule.

- Fiskeri med BT1 (bomtrawl ≥ 120 mm) er fiskeri efter

rødspætter.

- Fiskeri med BT2 (bomtrawl 80-119 mm) er fiskeri efter

tunge.

- Fiskeri med tejner og bundgarn er fiskeri efter

jomfruhummer.

- Fiskeri med trawl 32-69 mm er fiskeri efter

rejer.

Hvilling

optræder med enkelte undtagelser alene som bifangster i andre fiskerier.

Supplerende definition for sej

Fiskeriet efter sej foregår primært i bestemte områder på bestemte tidspunkter af året,

hvor fiskeriet er forholdsvist rent, og der derfor kun i beskedent omfang optræder bi-

fangster af andre arter.

Fiskeriet foregår imidlertid med samme redskabskategori (TR1) som fiskeriet efter andre

rundfisk, for eksempel kuller. Udkastet forventes derfor at supplere definitionen ud fra

redskabstype med en definition baseret på historik. Et fartøj defineres således som sejfi-

skerfartøj ved anvendelse af TR1-redskaber, hvis fartøjet samlet har landet mere end 50

% sej i gennemsnit pr. år i perioden 2011-2013. For sådanne fartøjer træder udsmids-

forbuddet i kraft fra 2016. For øvrige fartøjer betragtes sej som en bifangst og udsmids-

forbuddet træder først i kraft fra 2018, jf. nedenfor om bifangster.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

Torsk

For så vidt angår torsk fremhæver flere medlemsstater, at der er et modsætningsforhold

mellem implementeringen af udsmidsforbuddet og den eksisterende genopretningsplan

for torsk

[1]

, som blandt andet gælder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Genopretningsplanen for torsk foreskriver at der sker en årlig reduktion af antallet af

KW-dage for de redskabsgrupper, der bidrager mest til torskedødeligheden. Da det mest

målrettede torskefiskeri sker ved brug af stormaskede trawl og snurrevod, samt garnred-

skaber vil disse redskabsgrupper alt andet lige medføre større torskedødelighed. I den

sammenhæng anvendes omregningskoefficienter (der årligt opdateres) baseret på red-

skabernes gennemsnitlige bidrag til torskedødeligheden.

For at overholde landingsforpligtelsen vil det for visse fiskeriers vedkommende være

nødvendigt at anvende mere selektive redskaber end det er tilfældet nu eller skifte til

nye fiskepladser. Et skifte til fiskeri med større maskestørrelser, kan betyde et skifte til

en ny redskabsgruppe med generel højere torskedødelighed (baseret på gennemsnittet

af redskabskategorien, historik og bifangstregler) og dermed færre KW-dage, mens et

skifte til mere fjerntliggende fiskepladser vil betyde længere sejltid og dermed større for-

brug af KW-dage. For Danmarks vedkommende er denne problemstilling ikke så relevant,

da der allerede i dag (særligt i Nordsøen og Skagerrak) anvendes selektive redskaber, og

KW-dagetildelingen er tilpasset denne situation.

Et eventuelt andet problem med torskegenopretningsplanen kan være, at den i forhold til

TAC-fastsættelse ikke giver mulighed for discardtilskrivning, og derfor ikke har forudset

den nye situation med en landingsforpligtigelse. Genopretningsplanen foreskriver, at de

årlige stigninger i TAC er begrænset til maksimalt 20 %. Landingsforpligtelsen vil derfor

kræve en særlig discardtilskrivning.

Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til en ny flerårig forvaltningsplan for fle-

re arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i 2015. Denne skal vedtages i Rådet og i Eu-

ropa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Scheveningen-gruppen

forventes på baggrund af ovenstående skitserede problemer at anbefale, at implemente-

ringen af landingsforpligtelsen i fiskerier efter torsk udsættes til den 1. januar 2017 eller

senere i afventning af vedtagelsen af en sådan forvaltningsplan.

Indfasning af udsmidsforbuddet for bifangster

Udsmidsforbuddet kan ifølge grundforordningen indføres gradvist frem til 1. januar 2019

for de ni arter, når disse fanges som bifangster i de andre fiskerier efter de ni arter. Her-

ved kan der tages højde for, at indførelsen af udsmidsforbuddet for bifangster af en given

art kan give særlige udfordringer, for eksempel fordi kvoten er relativ lille i forhold til

omfanget af udsmid, fordi håndteringen af arten ombord er særlig problematisk, eller

fordi der er behov for ændring af fartøjernes tekniske indretning. En senere implemente-

ring giver således tid til at tilpasse fiskeripraksis til de ændrede vilkår.

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for

torskebestande og for fiskeri efter disse bestande med senere ændringer.

[1]

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

Udkastet forventes således at foreslå, at udsmidsforbuddet for bifangster af de ni arter

indføres efter følgende tidsplan, jf. dog nedenstående om planens levetid:

1. januar 2016: Dybvandsrejer.

1. januar 2017: Kuller, jomfruhummer, tunge og hvilling.

1. januar 2018: Torsk, sej og rødspætter.

1. januar 2019: Kulmule.

Undtagelser fra landingsforpligtelsen

Scheveningengruppen arbejder på nuværende tidspunkt med forslag om undtagelser be-

grundet i høj overlevelse for jomfruhummer fisket med hhv. tejner og trawl med ”svensk

rist”, og for rødspætter og tunge fisket med bund- og bomtrawl og garn, samt torsk i

bundgarn. Sådanne forslag skal være videnskabeligt begrundede. Omfanget af videnska-

belig dokumentation der kan etableres inden den 1. juni 2015 er usikkert.

Der arbejdes desuden med forslag om

de minimis-undtagelser

på op til 7% for jomfru-

hummer fisket med trawl med ”svensk rist”, for rødspætter og tunge fisket med bund- og

bomtrawl samt garn, for rejer fisket med trawl med rist og rejer og jomfruhummer i

trawlfiskeri.

De forskellige forslag til undtagelser er endnu ikke færdigbehandlet i Scheveningengrup-

pen, blandt andet mangler en yderligere præcisering af undtagelsernes omfang og den

videnskabelige dokumentation.

Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser

På dansk foranledning arbejdes med et forslag om at sænke den bevarelsesmæssige

mindstereferencestørrelse (tidligere mindstemål) for jomfruhummer i Kattegat og Ska-

gerrak fra de nuværende 130 mm til 85 mm.

Begrundelsen er et ønske om harmonisering med mindstereferencestørrelsen i Nordsøen,

som er netop 85 mm. Niveauet på 130 mm i Skagerrak og Kattegat er historisk begrun-

det. Der er tale om samme biologiske bestand, og der er hverken biologisk eller anden

begrundelse for en forskel. Det Internationale Havforskningsråd (ICES) skønner, at ud-

smidet af jomfruhummer under mindstereferencestørrelsen i fiskeriet i Skagerrak og Kat-

tegat i dag udgør ca. 50 % af de samlede fangster af jomfruhummer. Undersøgelser vi-

ser, at mindre end 2 % af fangsterne er mindre end 85 mm. Ved at sænke mindsterefe-

rencestørrelsen til 85 mm udnyttes de biologiske ressourcer således væsentligt bedre

uden at skade bestanden. DTU Aqua vurderer, at der ikke er en biologisk risiko ved at

sænke mindstereferencestørrelsen til 85 mm.

Kontrol

Der er nedsat en kontrolgruppe, som skal foretage en analyse af de kontrolinstrumenter,

som kan anvendes for at overvåge efterlevelsen af landingsforpligtelsen. Disse kategori-

sere efter effektivitet. Videre vil der blive foretaget en risikovurdering af de demersale fi-

skerier efter arter og flådesegmenter i overensstemmelse med udsmidsplanen. Det er

hensigten at foreslå de mest effektive kontrolinstrumenter (elektronisk fjernovervågning

og observatører) anvendt i de fiskerier, som vurderes at have den højeste risiko. Arbej-

det koordineres med det fælleseuropæiske arbejde i EU's Kontrolagentur (EFCA). Der fo-

religger ikke endnu et kontrolforslag. Dette er dog ikke nødvendigt for fremsættelse af

planen.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

Planens levetid

En generel præmis for udsmidsplanerne er, at Kommissionen på grundlag af en fornyet

henstilling fra de regionale grupper kan fremsætte forslag om ændring af udsmidsplaner-

ne. Dette kunne eksempelvis være en justering af utilsigtede virkninger af planen, ikke

mindst i lyset af de mange usikkerheder, der knytter sig til en gennemgribende omlæg-

ning af fiskeriforvaltningen. En justering vil også kunne vedrøre forslag til nye undtagel-

ser begrundet i høj overlevelse eller

de minimis.

Der er dog i forhandlingerne fremsat et ultimativt krav om, at udsmidsplanen i første

omgang alene kommer til at gælde for 2016. For indfasning i 2017 og 2018 af fiskeriet

efter torsk og for bifangster vil man alene formulere en hensigtserklæring. Kravet er be-

grundet med ønsket om at sikre ensartede fiskerivilkår i Nordsøen og i de nordvestlige

farvandsområder.

Udtalelse

Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt.

Konsekvenser

Der er allerede forudset statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige

ved indførelse af udsmidsforbuddet, som er vedtaget i forbindelse med den nye grund-

forordning. Ligeledes er det forudset, at overgangen i forbindelse med indførelsen af ud-

smidsforbuddet vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det er vurderingen, at udsmidsforbuddet på sigt vil bidrage til en mere effektiv og bære-

dygtig anvendelse af ressourcerne og dermed have en positiv virkning på beskyttelsesni-

veauet i Danmark og i EU.

I relation til den konkrete discardplan forudses der først og fremmest øgede offentlige

udgifter til administration og i relation til kontroldelen. Der vil endvidere være erhvervs-

økonomiske konsekvenser, som afhænger af, hvad der opnås enighed om i det endelige

kompromis, herunder i form af eventuelt påkrævede ændringer i fiskeripraksis og dæk-

ningsbidragskalkulen på henholdsvis kort og lang sigt fra de fisk, der hidtil er blevet

smidt ud, men nu skal landes.

Høring

De danske interesseorganisationer er blevet orienteret gennem CFP-Dialogforum

Forslaget til udkast til udsmidsplan har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og der er

kommet følgende bemærkninger:

Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO) finder overordnet set, at der

skal ske en kvotetilskrivning, der følger udsmidsandelen, når alt skal bringes i land, alle

restriktioner omkring havdage (KW dage) skal annulleres og fiskerne skal have frit red-

skabsvalg, da DFPO finder, at frit redskabsvalg vil være mest økonomisk effektivt.

Fødevareministeriet har etableret et ad hoc CFP-Dialogforum med deltagelse af blandt andet fiskerierhvervet,

NGO’er og DTU Aqua, der skal medvirke til at forberede den praktiske implementering af den fælles fiskeripoli-

tik i regi af NaturErhvervstyrelsen.

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

DFPO mener ikke at det er hensigtsmæssigt at definere fiskerierne i planen ud fra de

redskabskategorier, der foreslås.

DFPO er enige med regeringen i, at forslaget til planen ikke er fuldt tilfredsstillende. For-

eningen er dog ikke enig i, at det vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

DFPO finder ligeledes, at forslaget måske er udtryk for den mest betydelige omlægning

siden kvotesystemets indførelse i januar 1983, og at forslaget i sin udformning lægger op

til en beklagelig fejlforvaltning.

DFPO stiller i den sammenhæng spørgsmålstegn ved, hvordan kvotetilskrivningen skal

gennemføres, når ikke alle fangster af en given art underlægges forbuddet på samme tid.

DFPO finder, at hvis ikke en reel forøgelse af kvoterne gennemføres, samtidig med indfø-

relse af udsmidsforbuddet, så vil forbuddet reelt svare til en reduktion af kvoterne. DFPO

bemærker derudover, at da alle arter i Nordsøen (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat), er i

stille, kraftig eller markant fremgang, vil en manglende kvotetilskrivning være med til at

betyde fiskestop på grund af opfiskede kvoter. DFPO forslår derfor, at der etableres en

hurtigere biologisk rådgivning og en funktionel positiv nødprocedure, så man undgår

denne problematik.

DFPO foreslår ydermere som løsning på den ifølge foreningen skabte usikkerhed om kvo-

tetilskrivning en tilvalgsordning (opt-in), hvor den enkelte medlemsstat har muligheden

for selv at beslutte, at udsmidsforbuddet omfatter alle fangster af en given art. Dette vil

give mulighed for at give den relevante kvotetilskrivning.

DFPO finder at i forhold til undtagelser for udsmidsforbuddet for arter med høj overlevel-

se, er der ikke er grund til at lave særregler for jomfruhummer, der er fanget i trawl med

rist. Hvis hummerne overlever med rist, så er der ikke noget, der tilsiger, at de ikke også

skulle overleve uden rist. Ifølge DFPO forbedrer indsættelsen af en rist ikke overlevelsen.

Undtagelsen bør derfor gælde for hummer fanget med trawl generelt.

DFPO finder grundlæggende, at rødspætte og tunge bør undtages fra udsmidsforbuddet,

idet disse arter har en høj overlevelse, og en forpligtelse til at lande dem vil udelukkende

tjene til at forhøje den nuværende dødelighed. En nylig analyse af overlevelse for rød-

spætter fra DTU Aqua har vist, at overlevelse for rødspætter fra trawlfartøjer er endog

meget høj; selv efter en time på dæk overlever mindst 70 %.

DFPO finder det interessant, at rødspætten der udsmides i meget store mængder også er

den art, der har vist den mest positive bestandsudvikling i Nordsøen gennem de seneste

år. Også her er et vigtigt område, hvor der er behov for, at de politikere som har vedta-

get indførelse af udsmidsforbuddet også tager ansvar for, at forbuddet indføres på en

måde som ikke ødelægger eksistensgrundlaget for erhvervet.

DFPO mener endvidere, at regler om mindstemål –ikke er relevante i forbindelse med en

forpligtelse til at lande al fangst. Derfor bør målet ideelt sættes til 0 for alle arter, og så

må det være op til den enkelte fisker at tilrettelægge sit fiskeri inden for kvoten. Alterna-

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

tivt bør mindstemålet sættes til det mindst mulige mål, men være ens for alle farvands-

områder.

Endelig henviser DFPO til, at de har fremsendt deres forslag til

de minimis

undtagelser i

et separat dokument.

Afslutningsvis påpeger foreningen, at der burde have været større åbenbarhed overfor

erhvervet i forbindelse med udformningen af planen. Samtidig med at dette sker, skal

planen efter DFPOs opfattelse underkastes en økonomisk analyse, der tydeligt afdækker,

hvad de økonomiske konsekvenser vil blive for fiskerne.

Verdens Natur Fonden (WWF) finder, at det er meget væsentligt for incitamentsstruktu-

ren vedrørende udsmid, at vi får belyst overlevelsesraterne i de specifikke fiskerier og at

det kan overvejes at lave undtagelser for udsmidsforbuddet, som følger de konkrete fi-

skeriers overlevelsesrate for udsmid pr. art fremfor at behandle alle fiskerier over en

kam. Overlevelsesraten bør derfor undersøges specifikt for garn, snurrevod og

trawl/flyshoot fiskerier, så disse fiskerier kan behandles forskelligt i den kommende ind-

førelse af udsmidsforbuddet.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) støtter det regionale samarbejdes forsøg på at

opnå enighed om undtagelser for udsmidsforbuddet på grund af høj overlevelse for jom-

fruhummer fisket med tejner for rødspætter og tunge fisket med garn, samt torsk i

bundgarn. FSK mener endvidere, at alle passive redskaber i udgangspunkt bør fritages

for landingsforpligtelsen med mindre senere undersøgelser viser en lav overlevelse.

I forhold til videnskabelig dokumentation mener FSK ikke, at 1. juni 2015 er sidste chan-

ce for omfanget af videnskabelig dokumentation, der kan etableres, da Scheveningen-

gruppen foreslår, at udsmidsforbuddet først træder i kraft gradvist for en række arter

indtil 2019. FSK finder i den sammenhæng, at skånsomme fiskerier bør være fritaget for

udsmidsforbuddet i udgangspunktet.

FSK finder, at en kvotetilskrivning skal fordeles ligeligt imellem de danske fiskere. Ende-

lig mener FSK ikke at det fremmer og belønner det naturskånsomme og bæredygtige fi-

skeri, hvis det er de fiskere med det største udsmid, der bliver kompenseret og belønnet

med den største kvotetilskrivning. Foreningen fremfører, at tidligere fødevareminister

Henrik Høegh i et svar til Folketinget i januar 2011 også har givet udtryk for dette.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til gennemførelse af tiltag i fiskeriforvaltningen, som føl-

ger af den nye grundforordning.

Regeringen vil arbejde for at få et praktisk velfungerende udsmidsforbud, og for at reg-

lerne bliver så enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive som muligt.

Regeringen vil arbejde for, at den gradvise implementering af udsmidsforbuddet bliver så

ambitiøs som mulig, herunder at der bliver mulighed for førtidig implementering (til-

valgsordning).

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 523: Delegeret retsakt vedr. udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet (landingsforpligtelsen) i det demersale fiskeri Nordsøen

Regeringen arbejder for en harmoniseret tilgang regionalt i forhold til dokumentation og

kontrol, idet regeringen fortsat ser kameraovervågning som et godt middel til at sikre en

effektiv kontrol til overholdelse af udsmidsforbud.

Regeringen arbejder for at opnå en plan for de ni omfattede demersale fiskerier i Nord-

søen, Skagerrak og Kattegat, der opfylder målene i reformen om den fælles fiskeripolitik

i EU, herunder en anvendelsen af undtagelser, som er videnskabelig begrundet og som

for så vidt angår de minimis først anvendes, når andre muligheder er udtømte.

Regeringen arbejder for en hel eller delvis harmonisering af bevarelsesmæssige mindste-

størrelser for jomfruhummer mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

Regeringen finder imidlertid, at det kompromis om en fælles henstilling, der på nuværen-

de tidspunkt tegner sig i Scheveningengruppen, ikke har et tilstrækkeligt højt ambitions-

niveau. Planen bør omfatte årene 2016 til 2019, herunder en tidsplan for indfasningen af

bifangsterne. Ifald man fra dansk side modsætter sig henstillingen, kan Kommissionen

kun fremsætte et forslag om en udsmidsplan efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Der er en meget stor risiko for, at drøftelserne herom kan blive en fornyet politisk dis-

kussion af selve indførelsen af udsmidsforbuddet. Regeringen vil derfor afstå fra at

stemme.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det vurderes ikke at der fra Rådet vil blive gjort indsigelse mod Kommissionens delege-

rede retsakt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der er oversendt et orienterende notat om regionalt samarbejde indenfor den fælles fi-

skeripolitik til Folketingets Europaudvalg den 2. april 2014.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.