EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 510: Kopi af BYB alm. del - svar på spm. 30 om at kommentere artiklen Måling: Flertal vil lade udlændinge købe tomme spøgelsesboliger, dr.dk den 21. februar 2015, fra justitsministeren

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 510
Offentligt

Folketinget

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2013

Formueretskontoret

Christina Thode Hansen

2013-0032-0955

945109

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Landdistrikter og Øer har stillet til justitsministeren den

23. oktober 2013.

Morten Bødskov

Rikke-Louise Ørum Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 510: Kopi af BYB alm. del - svar på spm. 30 om at kommentere artiklen Måling: Flertal vil lade udlændinge købe tomme spøgelsesboliger, dr.dk den 21. februar 2015, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Landdistrik-

ter og Øer:

”Ministeren

bedes kommentere forslaget i henvendelsen af

9/10-13 fra Klaus Eggert, Humble, om forsøgsordning, der

giver udlændige mulighed for at købe helårsbolig, jf. ULØ

alm. del

–

bilag 5, og herunder give en udførlig redegørelse for

relevant lovgivning i den sammenhæng.”

Svar:

Reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark for personer, der

ikke har fast bopæl her i landet, findes i lov om erhvervelse af fast ejen-

dom (erhvervelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 28. august 1986,

som ændret ved lov nr. 1102 af 21. december 1994. Erhvervelsesloven

trådte i kraft 1. januar 1960.

Endvidere er der i medfør af lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks

tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber med senere ændringer udstedt

bekendtgørelse nr. 764 af 18. september 1995 om erhvervelse af fast ejen-

dom for så vidt angår visse EF-statsborgere og EF-selskaber samt visse

personer og selskaber fra lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejde (erhvervelsesbekendtgørelsen).

Det fremgår af forarbejderne til erhvervelsesloven (lovforslag nr. L 21 af

21. oktober 1959, Folketingssamling 1959-60, lovforslagets almindelige

bemærkninger), at formålet med erhvervelseslovgivningen

–

i lyset af den

udenlandske efterspørgsel på fast ejendom i Danmark sammenholdt med

det begrænsede areal til rådighed

–

er at give personer, der bosat i Dan-

mark, fortrinsret til at erhverve fast ejendom her i landet.

Det følger af erhvervelseslovens § 1, stk. 1, at personer, der ikke har bopæl

i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tids-

rum af i alt 5 år, kun kan erhverve adkomst på fast ejendom her i landet

med Justitsministeriets tilladelse.

Bestemmelsen omfatter både helårsboliger og fritidsboliger mv.

I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for er-

hververen, er der bl.a. gjort undtagelser fra erhvervelseslovens § 1, stk. 1,

for statsborgere fra EU- og EØS-lande, således at de pågældende under

visse betingelser kan erhverve en sådan helårsbolig uden Justitsministeriets

tilladelse, jf. erhvervelsesbekendtgørelsens § 3, jf. §§ 1 og 2. Det gælder

f.eks., hvis erhververen er beskæftiget som lønmodtager her i landet.

I sådanne tilfælde skal den pågældende blot afgive en erklæring til

Tinglysningsretten. Det skal af erklæringen bl.a. fremgå, at ejendommen

ikke er en fritidsbolig eller en fritidsgrund eller benyttes som sådan, jf. er-

hvervelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2. Erklæringen afgives over for ting-

lysningsdommeren under strafansvar.

Ved vurderingen af, om ejendommen skal tjene som helårsbolig

–

og der-

med være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i erhvervelsesbekendt-

gørelsen

–

er det den reelle anvendelse af ejendommen, der er afgørende.

Ejendommens klassificering som fritidsbolig, sommerhus eller helårsbolig

efter anden lovgivning er derimod ikke af betydning for denne vurdering.

I tilfælde, hvor ejendommen skal tjene som fornøden helårsbolig for per-

soner, der ikke er statsborgere i EU- og EØS-lande, er der ikke gjort tilsva-

rende undtagelser fra erhvervelseslovens § 1, stk. 1.

I sådanne tilfælde skal den pågældende således søge om Justitsministeriets

tilladelse til køb af fast ejendom i Danmark, medmindre vedkommende

opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1 (fast bopæl her i

landet eller tidligere bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år).

Efter Justitsministeriets praksis meddeler ministeriet i almindelighed tilla-

delse i sådanne tilfælde, hvis ansøgeren har lovligt ophold i Danmark og

erklærer over for ministeriet, at ejendommen skal anvendes som ansøge-

rens helårsbolig.

I tilfælde, hvor en ejendom med helårsboligstatus efter planloven skal

tjene som fritidsbolig mv. (såkaldt sekundær bolig), skal såvel statsborgere

fra EU- og EØS-lande som statsborgere fra lande uden for EU/EØS søge

om Justitsministeriets tilladelse til køb af en sådan ejendom i Danmark,

medmindre den pågældende opfylder bopælskriterierne i erhvervelseslo-

vens § 1, stk. 1 (fast bopæl her i landet eller tidligere bopæl her i landet i et

tidsrum af i alt 5 år).

Det er foreneligt med EU-retten at have en sådan regel, idet Danmark i

medfør af den såkaldte sommerhusprotokol (protokol nr. 32 om ejendoms-

erhvervelse af sommerhuse i Danmark)

–

uanset bestemmelserne i EU-

traktaterne

–

kan opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af

ejendomme, der ikke er helårsboliger.

Tilladelse til erhvervelse af fritidsbolig mv. (sekundær bolig) i Danmark

gives efter Justitsministeriets praksis kun, hvis ansøgeren har en ganske

særlig stærk tilknytning til Danmark.

Det afgøres efter en samlet vurdering, om tilladelse kan gives.

Som eksempler på de tilknytningsmomenter, der indgår ved den samlede

bedømmelse af, om tilladelse til erhvervelse af en fritidsejendom kan gi-

ves, kan bl.a. nævnes: Tidligere ophold i Danmark, særlig familiemæssig,

erhvervsmæssig, kulturel og økonomisk tilknytning til Danmark og speciel

tilknytning til den ejendom, der ønskes erhvervet.

I forhold til forslaget om at etablere en forsøgsordning, der giver mulig-

hed for, at udlændinge kan erhverve helårsbolig (ikke sommerhuse) i

Danmark, skal Justitsministeriet bemærke, at det

–

som anført ovenfor

–

allerede er muligt for personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, at er-

hverve fast ejendom her i landet. Dette kræver dog Justitsministeriets tilla-

delse, medmindre bopælskriterierne i erhvervelseslovens § 1, stk. 1, er op-

fyldt, eller

–

særligt for så vidt angår EU/EØS-borgere

–

at betingelserne i

erhvervelsesbekendtgørelsen er opfyldt.

Justitsministeriet har på den baggrund forstået forslaget derhen, at der på

forsøgsbasis ønskes en afskaffelse af kravet om indhentelse af tilladelse fra

Justitsministeriet, både hvor helårsboligen skal anvendes som fritidsbolig,

og hvor en helårsbolig erhverves af personer, der ikke er borger i et EU/

EØS-land.

En ordning, hvorefter udlændinge, herunder EU/EØS-borgere, uden Ju-

stitsministeriets tilladelse kan erhverve fast ejendom i Danmark, vil kræve

en ændring af erhvervelsesloven og erhvervelsesbekendtgørelsen, således

som disse regelsæt fortolkes og anvendes i praksis. Dette gælder uanset,

om det sker som led i en forsøgsordning begrænset til f.eks. bestemt områ-

de eller som en permanent afskaffelse af det gældende krav om tilladelse

fra Justitsministeriet.

Regeringen har ikke aktuelle planer om at tage initiativ til en sådan æn-

dring af erhvervelseslovens regler.

Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at holde fast i det grund-

læggende princip om, at personer, der er bosat i Danmark, har fortrinsret

til at erhverve fast ejendom i Danmark. En forsøgsordning, som den omtal-

te, vil ikke være foreneligt med dette princip.

I forhold til helårsboliger, der alene skal tjene som fritidsbolig mv., vil ind-

førelsen af en ordning, hvorefter udlændinge, herunder EU/EØS-borgere,

uden Justitsministeriets tilladelse kan erhverve ejendom i Danmark, udgø-

re en ændring af indholdet af den gældende lovgivning om erhvervelse af

fast ejendom af en sådan karakter, at ændringen vil kunne rejse spørgsmål

om, hvorvidt Danmark ville kunne bevare undtagelsesordningen i Som-

merhusprotokollen.