EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 503
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 16. april 2015

Kl. 10.30

Vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jacob Lund (S), Mette Reissmann

(S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech

Poulsen (SF), Per Clausen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Henrik

Høegh (V), Anni Matthiesen (V), Pia Adelsteen (DF) og Daniel

Rugholm (KF)

miljøminister Kirsten Brosbøl

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med miljøministeren vedr. samrådsspørgsmål C ad KOM (2013)

0920 om regeringens holdning til forslaget til NEC-direktivet, herunder særlig de

foreslåede reduktionsmål

KOM (2013) 0920

KOM (2013) 0920 (2013-14)

–

samrådsspørgsmål C

KOM (2013) 0920 (2013-14)

–

bilag 10 (revideret grund- og

nærhedsnotat af 15/4-15 om nedbringelse af nationale

emissioner af visse luftforurenende stoffer)

EUU alm. del (14)

–

bilag 470 (præsentationer fra den tekniske

gennemgang af forslag til nyt direktiv om reduktion af nationale

udledninger af luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) omdelt på

EUU alm. del - bilag 470)

EUU alm. del (2014-15)

–

bilag 427 (henvendelse af 31/3-15 fra

Landbrug & Fødevarer)

KOM (2013) 0920 (2013-14)

–

bilag 3 (referat af miljøministerens

indlæg på Miljørådsmødet den 12. juni 2014 vedr. NEC-direktivet

under Luftpakken)

EUU alm. del (2013-14)

–

bilag 651 (side 1184, senest behandlet

i EUU 24/6-14)

Samrådsspørgsmål C:

Stillet af Eva Kjer Hansen, formand (V)

”Ministeren bedes –

i forlængelse af samrådet i Europaudvalget den 24. juni 2014

–

re-

degøre for regeringens holdning til forslaget til NEC-direktivet og herunder særlig de fore-

slåede reduktionsmål, så snart regeringens holdning dertil er fastlagt.”

Formanden

påpegede, at ministeren muligvis havde sat rekord i, hvor lang tid det kan

tage at besvare et samrådsspørgsmål. Ministeren havde på et møde i udvalget den 24.

juni 2014 sagt, at hun efter sommerferien ville vende tilbage til udvalget vedrørende re-

786

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

duktionsmålene, men regeringen havde været meget længe om at melde yderligere ud.

En teknisk gennemgang af hele området havde fundet sted i ugen op til udvalgsmødet.

Miljøministeren:

Det er rigtigt, at tilbage i juni sidste år havde vi her i udvalget den første

drøftelse af Kommissionens forslag til NEC-direktivet. Vi aftalte ganske rigtigt, som for-

manden siger, at vi skulle have en fornyet drøftelse, når regeringen fik fastlagt sin hold-

ning til reduktionsmålene i forslaget. Den holdning fik vi fastlagt umiddelbart inden påske i

år, hvorefter udvalget fik oversendt et revideret grund- og nærhedsnotat med regeringens

holdning. Det er på den baggrund, at vi sidder her i dag.

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at baggrunden for Kommissionens forslag er

ganske alvorlig. Luftforurening er et af de helt store miljø- og sundhedsproblemer i EU og

i Danmark. Ifølge DCE ved Århus Universitet er der hvert år 3.300 danskere, der dør for

tidligt på grund af luftforurening. Luftforureningen koster det danske samfund 29 mia. kr.

årligt. Da luftforureningen som bekendt er grænseoverskridende, kan vi ikke løse proble-

met alene i Danmark. 75 pct. af luftforureningen herhjemme stammer fra udlandet, og

derfor er regeringen også enig i formålet med Kommissionens forslag

–

at vi på europæ-

isk plan får gjort noget ved problemet.

Forslaget fra Kommissionens indeholder to hovedelementer. For det første nationale re-

duktionsmål for 2020 for 5 stoffer. Det er NO

, svovl, ammoniak,

VOC’er

og fine partikler.

2020-målene blev fastlagt tilbage i 2012 i de internationale forhandlinger af den såkaldte

Gøteborgprotokol. I forslaget til NEC-direktivet foreslår Kommissionen at implementere

Gøteborgprotokollens 2020-mål uændret i EU. Det andet element i Kommissionens for-

slag

–

og det egentlige nye i forslaget

–

er reduktionsmålene for 2030. 2030-målene ved-

rører de samme fem stoffer plus endnu et stof, nemlig metan. Og de skærper kravene i

forhold til 2020-målene.

Selve reduktionsmålene for 2020 og for 2030 vil jeg ikke remse op her, idet vi i sidste uge

havde en teknisk gennemgang, men jeg vil blot henvise til tabel 1 i grund- og nærhedsno-

tatet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er væsentligt forskel på de to sæt mål.

2020-målene er fastlagt på baggrund af medlemsstaternes eksisterende nationale regler.

Det er de reduktionsniveauer medlemsstaterne kan nå i 2020 uden at stramme op på

deres regler. 2030-målene derimod er baseret på et ønske om at skærpe indsatsen mod

luftforureningen på tværs af EU fra 2020 til 2030. Kommissionens forslag til 2030-mål er

således baseret på en beregningsmodel, som basalt set skal sikre mest miljø for pengene

under hensynstagen til de enkelte landes økonomiske forudsætninger.

Som jeg indledte med at sige, er der væsentlige miljø- og sundhedsmæssige gevinster at

hente ved at regulere luftforureningen. Men luftregulering kan også være forbundet med

omkostninger, og de to størrelser skal som altid vejes op imod hinanden, så der er balan-

ce i tingene. Regeringen har derfor fået foretaget en omfattende konsekvensanalyse af

kommissionens forslag, og som et væsentligt led heri, har vi baseret os på fremskrivnin-

ger fra DCE på Aarhus Universitet.

787

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

Fremskrivningerne viser, hvilke reduktioner vi kan nå herhjemme i 2020 og 2030, hvis vi

alene baserer os på vores eksisterende lovgivning. Og vi har yderligere for ammoniak

fået IFRO på Københavns Universitet til at lave en fremskrivning over, hvilke reduktioner

Danmark realistisk kan nå i 2020 med vores eksisterende nationale regulering.

IFRO’s

rapport blev oversendt til Folketinget sammen med det reviderede grund- og nærhedsno-

tat og var desuden også genstand for en teknisk høring i Miljøudvalget i sidste uge. Re-

geringen har med andre ord gjort sit forarbejde grundigt, for vi vil være sikre på, at vi ba-

serer vores beslutninger på et sagligt og velfunderet grundlag.

Resultatet af fremskrivningerne viser kort fortalt, at Danmark i 2020 med al sandsynlighed

kan nå de foreslåede reduktionsmål på baggrund af vores eksisterende regler. Dette

gælder også for ammoniak, hvor vi vil benytte os af en teknisk justeringsmekanisme, som

vil sikre, at vi når reduktionsmålet. Jeg skal nok vende tilbage med en uddybning om

ammoniak lidt senere. Hvad angår 2030-målene, viser fremskrivningerne, at Danmark

generelt ikke kan nå helt op på de reduktionsmål, som Kommissionen foreslår på bag-

grund af den eksisterende regulering. Nogle vil vi være tæt på, andre vil vi være længere

fra. Det er igen baseret på de reduktioner, der vil følge af vores nuværende regler her-

hjemme. De præcise fremskrivninger fremgår af tabel 1 i grund- og nærhedsnotatet.

Med udgangspunkt i fremskrivningerne har regeringen analyseret hvilke omkostninger,

der vil være forbundet med at efterleve Kommissionens forslag. Som sagt viser frem-

skrivningen for 2020, at vi kan nå målene med vores allerede eksisterende lovgivning. Da

der således ikke skal indføres stramninger for at nå målene, betyder det, at der isoleret

set ikke vil være nye samfundsmæssige omkostninger forbundet med at efterleve 2020-

målene.

For 2030-målenes vedkommende viser fremskrivningerne som sagt, at vi ikke helt kan nå

niveauet i Kommissionens forslag. Vi skal med andre ord gøre en ekstra indsats, og det

vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmark. De samlede samfundsøko-

nomiske omkostninger ved at efterleve Kommissionens forslag til 2030-mål skønnes så-

ledes at være på omkring 5,1 mia. kr. pr. år. Heraf skønnes metanmålet alene at udgøre

langt størstedelen med 3,9 mia. kr. om året, mens svovlmålet vil koste 500 mio. kr. pr. år.

Der er altså tale om endog meget væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger, hvis vi

skal efterleve forslaget til 2030-målene. For god ordens skyld vil jeg henvise til tabel 2 i

grund- og nærhedsnotatet, hvor omkostningerne fremgår.

Det er de elementer

–

altså fremskrivningerne og omkostningsberegningerne

–

som har

dannet grundlag for regeringens holdning til Kommissionens forslag. Regeringens hold-

ning hviler på en balanceret tilgang: en balance mellem den hidtidige og fremtidige ind-

sats i Danmark og i de øvrige EU-lande, en balance mellem målene for 2020 og 2030 og

en balance mellem hensynet til sundhed, miljø og natur på den ene side og omkostnin-

gerne på den anden side. Og vi skal hele tiden huske på, at luftforureningen er grænse-

overskridende, og derfor har Danmark brug for, at vores nabolande påtager sig ambitiøse

forpligtelser.

788

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

Overordnet set ønsker regeringen derfor at opretholde et højt ambitionsniveau i 2020. I

forhold til mange andre EU lande har vi herhjemme været tidligere ude med ambitiøse

luftregler, og derfor kan vi også nå længere i 2020 end de fleste andre EU-lande eller

mange andre EU lande. Husk på, at 2020-målene i Kommissionens forslag er baseret på

landenes eksisterende regulering, og det gælder altså for alle landenes 2020-mål, og der-

for kommer Danmark også naturligt til at ligge blandt de mest ambitiøse lande i EU i

2020. Det er der sådan set ikke noget mystisk i. Da IFRO’s og

DCE’s

fremskrivninger vi-

ser, at Danmark fortsat kan nå målene i 2020 med vores nuværende regler uden yderli-

gere stramninger og omkostninger, mener regeringen, at der er god grund til at acceptere

Kommissionens forslag til 2020-mål. Dermed vil vi også kunne bidrage til at presse ambi-

tionsniveauet op for de øvrige EU-lande.

Det var 2020-målene. Når vi ser frem mod målene for 2030, mener regeringen til gen-

gæld, at det med vores ambitiøse 2020-indsats kun er rimeligt, at det frem til 2030 bliver

de andre EU-landes tur til at levere reduktionerne. Det er lige præcis den balance, der

ligger i regeringens holdning, mellem 2020- og 2030-målene. Det ligger da også i Kom-

missionens forslag, at mange af de lande, der først nu skal til at løbe deres reduktioner i

gang og derfor har forholdsvis små reduktionstal i 2020, derefter skal pålægges langt

større reduktionskrav frem til 2030. Det synes regeringen er ganske rimeligt. Regeringen

lægger samtidig afgørende vægt på, at yderligere omkostninger for Danmark til reduktio-

ner frem mod 2030 minimeres mest muligt. Vi vil derfor have, at de danske 2030-mål som

udgangspunkt bliver fastlagt på et niveau, der svarer til vores fremskrivninger baseret på

vores eksisterende danske regulering, uden at vi skal tage yderligere tiltag. For at være

på den sikre side vælger vi at lægge os i underkanten af fremskrivningerne, så vi tager

højde for de usikkerheder, der naturligt er på fremskrivninger, der rækker 15 år frem i ti-

den. Med en sådan balanceret tilgang lægger vi vægt på, at der er en fair byrdefordeling i

EU af de erhvervsøkonomiske omkostninger. Vi mener derfor, at Danmarks 2030-mål

som udgangspunkt ikke bør ligge over de andre EU landes.

Med denne holdning er det klart, at Danmark ikke umiddelbart kan acceptere Kommissio-

nens forslag til de danske 2030-mål. De skal længere ned, så vi undgår nye økonomiske

byrder. Det gælder særlig for metan, hvor regeringen lægger vægt på, at metan helt ud-

går af NEC-forslaget. For det første er der på nuværende tidspunkt kun begrænset kend-

skab til virkemidler, der for alvor kan reducere metanudledningen i Danmark yderligere.

Vores beregninger, som er baseret på de kendte virkemidler, viser, at Kommissionens

forslag til et dansk metanmål for 2030 vil indebære erhvervsøkonomiske konsekvenser

for Danmark på 3,2 mia. kr. årligt, hvoraf de 2,8 mia. kr. vil komme fra landbruget. Og det

er uacceptabelt for regeringen. Dertil kommer, at metan allerede er reguleret under kli-

makonventionen, hvorfor en særskilt regulering i NEC vil indebære en risiko for dobbelt-

regulering. Det er baggrunden for, at regeringen vil have metan ud af NEC-forslaget. Det

er heldigvis ikke en holdning, som vi står alene med i EU-kredsen.

På et enkelt punkt har regeringen dog lagt en anden linje i forhold til 2030-målene. Og det

er på partikler, som er den mest sundhedsskadelige type luftforurening, vi kender til. Re-

geringen har allerede gjort meget på partikelområdet. Sidste år lavede vi

”Ren

luft til dan-

789

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

skerne”-pakken,

hvor vi afsatte 149 mio. kr. til forskellige tiltag, herunder en væsentlig

partikelindsats. Men der er fortsat rum for, at vi kan gøre endnu mere for at reducere

sundhedsproblemerne ved partikelforurening. Derfor vil regeringen gerne forpligte Dan-

mark til, at vi leverer en yderligere skærpet indsats på partikler frem mod 2030. Vi vil så-

ledes gå med til et 2030-mål, der er på niveau med EU-gennemsnittet, hvilket indebærer,

at vi skal nå op på en reduktion på 54 pct. i 2030. Hvilke virkemidler vi skal tage i brug for

at nå det mål, vil vi først tage stilling til, når NEC-direktivet er vedtaget og skal implemen-

teres. Men jeg har en forventning om, at det kan nås ved forholdsvis få omkostninger. Det

drejer sig om at øge udskiftningerne af de gamle brændeovne i danske hjem

–

dem, der

forurener mest.

Lad mig nu som lovet uddybe ammoniakmålet for 2020, som jo har tiltrukket sig en hel

del opmærksomhed. Regeringens holdning indebærer som sagt, at vi fastholder de mål-

sætninger, som vi i 2012 forpligtede os til i Gøteborgprotokollen. Jeg vil igen understrege,

at grundlaget for alle medlemsstaternes forpligtelser i Gøteborgprotokollen er de eksiste-

rende nationale regler i hvert enkelt land. Det er årsagen til, at alle EU-lande har forskelli-

ge 2020-målsætninger. Det udtrykker blot, at landene har forskellige regler på de forskel-

lige stoffer, og at de derfor når forskellige reduktioner i 2020. Gøteborgprotokollen blev

forhandlet på plads i maj 2012 af Kommissionen på

EU’s

vegne på baggrund af mandater

fra medlemsstaterne. Regeringen gav i foråret 2012 således Kommissionen mandat til at

forhandle et ammoniakmål på 24 pct. for Danmark. I den forbindelse vil jeg nævne, at

Kommissionen i første omgang ønskede, at Danmark skulle påtage sig 31 pct. Men det

fik regeringen altså ned på de 24 pct., som blev Kommissionens endelige mandat.

Til grund for regeringsbeslutningen i 2012 lå en videnskabelig fremskrivningsrapport ud-

arbejdet af DCE på Aarhus Universitet fra januar 2012. Rapporten viste, hvor langt Dan-

mark kunne nå med ammoniakreduktionerne i 2020 med udgangspunkt i de eksisterende

regler. I Danmark har vi primært siden 2007 og senere med skærpelser besluttet i 2009

haft en ambitiøs regulering af ammoniak fra landbruget. Det var en regulering, der blev

indført af den daværende VK-regering.

DCE’s

fremskrivning i januar 2012 viste, at Dan-

mark med denne regulering ville kunne nå en ammoniakreduktion på 24 pct. i 2020. Det

var baggrunden for regeringens beslutning og den efterfølgende Gøteborgforhandling.

Folketinget blev i den forbindelse orienteret om mandatet til Kommissionen inden Gøte-

borgforhandlingerne gik i gang og blev efterfølgende orienteret om resultatet af forhand-

lingerne. Alt i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.

I forbindelse med det aktuelle forslag til NEC-direktivet, hvor Gøteborg målene altså im-

plementeres i EU, har regeringen på ny fået foretaget en konsolideret fremskrivning af

ammoniakreduktionerne. Det sker, fordi der i mellemtiden er stillet spørgsmålstegn ved

de 24 pct., bl.a. på baggrund af en fremskrivning fra DCE i 2013, som viste, at vi kun ville

kunne nå en reduktion på 15 pct. Fødevareministeriet og Miljøministeriet bad derfor i

2014 IFRO om at udarbejde en konsolideret fremskrivning. Fremskrivningen viser en ven-

tet ammoniakreduktion i 2020 på 21-23 pct. Dertil kommer, at regeringen vil benytte mu-

ligheden for at anvende en teknisk korrektionsmekanisme, der kompenserer for ny viden-

skabelig viden om udledningen af ammoniak fra handelsgødning. Det er en rent teknisk

790

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

administrativ øvelse, som vil indebære, at vi yderligere kan lukke en manko svarende til 3

procentpoint. Dermed vil Danmark samlet set sandsynligvis nå op på 24-26 pct. i 2020 og

dermed altså nå i mål med de 24 pct. med vores eksisterende regler. Det vil ikke kræve

yderligere regulering eller stramninger over for landbruget, og det vil dermed heller ikke

generere nye omkostninger for landbruget.

Siden IFRO lavede sin fremskrivning i 2014, er der kommet en ny opgørelse over de fak-

tiske ammoniakudledninger herhjemme. Den viser, at Danmark ved udgangen af 2013

allerede havde reduceret med 16 pct. Så de seneste faktiske reduktionstal viser altså, at

der ikke er langt igen op til målet, og at vi allerede er kommet længere end 2013-

fremskrivningerne, der sagde 15 pct. i 2020. De bestyrker yderligere

IFRO’s

fremskriv-

ning og billedet af, at vi når i mål med de 24 pct. i 2020.

Som det også fremgik af den tekniske gennemgang i sidste uge, har

IFRO’s

fremskriv-

ning taget højde for forventningerne til vækst i dansk landbrug frem til 2020. IFRO har

indregnet et realistisk vækstrum, der bl.a. er baseret på forventningerne til markedet efter

mælkekvoternes frigivelse og på den aktuelle økonomiske situation i landbruget. I den

forbindelse har IFRO også inddraget en realistisk vurdering af, hvor meget miljøteknologi

der vil blive indført i staldene frem til 2020. Tallene er baseret på Miljøstyrelsens opgørel-

ser over, hvor meget miljøteknologi der rent faktisk er blevet indført i staldene fra 2007 til

2013.

Så regeringen har baseret sin holdning på en realistisk vurdering af væksten i dansk

landbrug i de kommende år. Det er selvfølgelig helt afgørende, for regeringen lægger stor

vægt på at sikre gode vækstforhold for landbruget. Sagen her viser, at det godt kan

forenes med at fastholde en høj miljøbeskyttelse. Senest har vi med hjælpepakken til

landbruget i sidste måned foreslået, at der bevilliges 852 mio. kr. til at fremme vækst og

konkurrence i kvæg- og svineproduktionen. Herefter skal de 371 mio. kr. gå til investering

i miljøteknologi, hvilket bl.a. kan bidrage til at begrænse ammoniakudledningen. Så tinge-

ne hænger fint sammen.

Her til slut vil jeg gerne gentage, at regeringen ikke vil stille nye krav til landbrugets am-

moniakudledning. Vi skal bare lade vores nuværende regler fortsætte med at virke. Så

når vi i mål i 2020 og bidrager væsentligt til at få løst et stort sundheds- og miljøproblem

herhjemme og i EU.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at det var et fint udgangspunkt at gå forrest, men ikke

når man ligger alene i udbrud oppe foran. Det lod til at gøre sig gældende for Danmark

med et reduktionsmål på ammoniak på 24 pct. i stedet for EU-gennemsnittet på 6 pct.

Hvis man stiller strenge krav i et land og mindre strenge i det andet, og det første land har

udfordringer med hensyn til konkurrenceevnen, flytter produktionen til det andet land med

lempeligere krav. Luftforurening er som bekendt grænseoverskridende, så hvem vinder

på de strenge krav til Danmark? Forureningen vil formentlig stige, og Danmark vil miste

indtjeningen og arbejdspladserne. I IFO-rapporten baserede man beregningerne på en

791

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

stigning i mælkeproduktionen på 10 pct., men Arla mente, at stigningen vil være på 20

pct. Hvem mente ministeren om det?

Anni Matthiesen

bad ministeren bekræfte, at der ikke havde været forhandlinger i EU

om reduktionsmål siden sommeren 2014, og at der dermed ikke havde mulighed for at

påvirke målsætningerne. Regeringen var tilfreds med 2020-målene og troede på, at de

kunne nås, men ønskede til gengæld at reducere målsætningerne for 2030. Hvorfor fore-

stillede regeringen sig, at det ville være muligt at ændre på 2030-målene, når den ikke

havde haft mulighed for at ændre på 2020-målene?

Per Clausen

spurgte, om ministeren kunne bekræfte, at man når 2020-målsætningerne

ved ikke at foretage yderligere, men blot lade allerede vedtagne tiltag gøre sig gældende.

Og var det rigtigt forstået, at regeringen på intet område

–

bortset fra partikler

–

havde

tænkt sig at stramme miljølovgivningen frem mod 2030? Det var alvorligt. Man overtog en

lovgivning fra VK-regeringen, som man ikke strammer frem mod 2030, og hvis man får

svært ved at nå målene, vil man ændre målsætningerne, på trods af at ministeren er-

kendte, at problemet med luftforureningen er alvorligt. Og var det ikke korrekt, at den in-

vestering i nye stalde, som en øget mælke- og svineproduktion medfører, vil ske i hen-

hold til de nye miljøregler? Det vil sige, at man vil få udviklet ny miljøteknologi i et højere

tempo. Hvad angik metangas, forstod han, at det ikke ville være en del af miljøaftalen,

men betød det, at regeringen mener, at man ikke skal reducere udslippet af metangas?

Eller skal det håndteres i anden sammenhæng?

Henrik Høegh

refererede til ministerens udtalelse om, at man med tiltagene vil opnå væ-

sentlige sundhedsmæssige gevinster. Det ønsker alle, men man kunne spørge sig selv,

om gevinsten er stor nok, når 2,3 pct. af ammoniakfordampningen i EU kommer fra det

danske landbrug. Man risikerer, at den store forskel i kravene til landene kommer til at

betyde, at dansk svineproduktion flytter til Polen, der har lov til at øge udledningen af

ammoniak indtil 2020. Idet han henviste til regeringens

”Vækstplan

for Fødevarer”, spurg-

te han, om ministeren havde fået lavet en vurdering af konsekvenserne for dansk konkur-

renceevne ved forslaget om reduktionsmål

–

en slags nabotjek.

Pia Adelsteen

bad ministeren bekræfte, at hvis man fra dansk side intet yderligere gør,

reducerer man ammoniakudledningen med 24 pct. Til opklaring af svar på et skriftligt

spørgsmål, hun havde stillet ministeren i sagen, ville hun gerne vide, om ammoniak ind-

går i de luftmålinger, man foretager. Og får man renere luft af den tekniske korrektion på

3 pct., der er indeholdt i de 24 pct.? Hvad angik den skærpede indsats mod partikler, for-

stod hun det således, at man ikke ville lægge sig fast på, hvordan man skal reducere

dem, før direktivet er vedtaget. Det var bekymrende, for hvad med de udgifter, det even-

tuelt ville medføre? Hun var med på, at man kunne udskifte ældre brændeovne, men

havde man tænkt sig at give tilskud til det? I ministerens svar stod der endvidere, at udgif-

ten ved at øge indsatsen vil være på ca. 5 mia. kr. frem mod 2020, men at der vil komme

en sundhedsmæssig gevinst på 789 mio. kr. i Danmark alene på grund af den renere luft.

For udlandet regnede man med en gevinst på 1,9 mia. kr. Hvordan hang det sammen?

Hvis tre fjerdedele af den luft, man indånder i Danmark, er luft fra udlandet, og der sker

792

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

en større reduktion i Danmark end i mange andre lande, hvordan kan det give en større

gevinst i udlandet?

Lisbeth Bech Poulsen

henviste til svaret på spørgsmål 437, som hun havde modtaget

fra ministeren samme dag. Var det rigtigt opfattet, at forskellen mellem en ammoniakre-

duktion på 15 pct. og en på 24 pct. samfundsøkonomisk udgør 200 mio. kr.? Statsmini-

steren havde sagt, at regeringen ville hjælpe det trængte landbrug, og der var forhandlin-

ger om landdistriktprogrammet. Hendes kolleger fra højrefløjen sagde, at det var vigtigt at

hjælpe erhvervet, og at der skal være økonomisk støtte til nye miljøteknologier inden for

stalde, ellers kan man ikke opfylde ammoniakreduktionerne. Er det ikke underligt, når

man har en teknisk fremskrivning, der viser, at man opnår målsætningen på 24 pct. ved

eksisterende lovgivning, samtidig at give landbruget hundredvis af millioner til støtte til

moderne stalde, der giver ammoniakreduktion? Kunne ministeren kommentere det?

Jakob Lund

havde under den tekniske gennemgang bemærket, at den danske reduktion

havde været større end i mange af de andre europæiske lande, dog ikke så stor som i et

land som Holland. Hvis alle skal ende med at nå samme mål, må et land som Danmark

vel have et forspring i arbejdet med at opnå en effektiv produktion fremadrettet?

Miljøministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke var tvivl om, at NEC-

direktivet vil give en stor miljøgevinst og reducere luftforureningen i hele Europa. Luft-

forurening er grænseoverskridende, og det giver derfor god mening at beskæftige sig

med at reducere den. Derfor var regeringen positiv. Hvad angik Polen og målene for

2020, fremhævede ministeren, at disse var blevet fastlagt på baggrund af landets eksiste-

rende regulering. En række lande var ikke nået langt i arbejdet med at reducere ammoni-

ak og havde dermed et lavt reduktionsmål for 2020. Lavede man en fremskrivning for

Polen, viste den, at Polen kan opnå en reduktion på 1 pct. i 2020. Tager man de mål for

2030, som Kommissionen har foreslået, skal de lande, der i 2020 ikke skal levere så me-

get, til gengæld levere i 2030. For Polens vedkommende er det en reduktion på 22 pct.,

hvilket måtte betegnes som et meget stort spring fra 1 pct. Det vil derfor være en meget

kort planlægningshorisont at operere med, hvis man flytter sin produktion til Polen, idet

landet skal gennemføre en meget skrappere ammoniakregulering fra 2020. Regeringen

mente, at eftersom Danmark allerede i 2007 og 2009 havde implementeret skrappe reg-

ler, havde man allerede taget initiativ til at bidrage væsentligt til reduktionen af luftforure-

ning i Europa. I 2030 er det dermed ikke Danmark, men andre lande, der skal levere.

Ministeren bekræftede Arlas skøn på en stigning på 20 pct. i mælkeproduktionen fra

2014-2020. IFRO opererede med et vækstscenario på 18 pct. Det lå altså ikke langt fra

Arlas vækstskøn. Regeringen havde bedt eksperter om at konsolidere tallene, idet der

var en væsentlig forskel på de fremskrivninger, der var lavet i 2012 og dem, der var lavet i

2013. IFRO’s konsoliderede fremskrivning viste, at Danmark med de gældende vækst-

scenarier kan nå i mål med reduktionsforpligtelserne i 2020. De faktiske tal for 2013 viser,

at man allerede ved udgangen af 2013 havde nået en reduktion på 16 pct., mens DCE-

fremskrivningen viste, at man først i 2020 ville nå 15 pct.

793

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

Sidstnævnte var baseret på landbrugets eget vækstskøn, men man har altså allerede nu

overhalet den ammoniakreduktion, som man forventede at nå i 2020. Det understøttede

den konsoliderede fremskrivning om, at man kan nå reduktionsforpligtelser i 2020 uden

yderligere regulering.

Over for Anni Matthiesen bekræftede ministeren, at der ikke havde været EU-

forhandlinger af anneks 2, det vil sige, at man ikke var gået ind i forhandlingerne om de

enkelte reduktionsmål. Igennem næsten hele 2014 havde man dog en længere teknisk

konsultation med Kommissionen på baggrund af dennes første udkast til NEC-direktivet.

Man var ikke enig i grundlaget for Kommissionens beregninger, og det resulterede i, at

man i januar 2015 fik et korrigeret udkast til NEC-direktivet, ifølge hvilket reduktionsmåle-

ne var sat lavere på næsten alle parametre for Danmarks vedkommende. Regeringens

holdning var fastlagt på baggrund af korrigerede udkast.

Ministerens svar til Anni Matthiesen lød endvidere, at de politiske forhandlinger omhand-

ler ratificeringen af Gøteborgprotokollen og vedtagelsen af reduktionsforpligtelser for

2030. Regeringens udgangspunkt er, at 2030-mål skal sættes ned for Danmarks ved-

kommende, fordi Danmark var ambitiøs med den lovgivning, der allerede er vedtaget.

Til Per Clausen sagde ministeren, at det var korrekt, at 2020-målsætningerne opnås, hvis

blot man lader den nuværende udvikling fortsætte. 2020-tallene er baseret på fremskriv-

ninger af, hvad man vil opnå i 2020 på baggrund af den allerede eksisterende regulering

og politiske aftaler. Hvad stramninger angår, ønsker regeringen at gøre en yderligere ind-

sats imod partikler, idet de udgør den største trussel mod sundheden. Den konservative

tilgang til de andre stoffer skyldes, at Danmark allerede har påtaget sig en ambitiøs re-

duktion med 2020-målene, og at det derfor bør være andre lande, der holder for. En øget

produktion kræver ganske rigtigt nye stalde, som medfører miljøforbedringer på grund af

den nye teknologi. Danmark har den førende teknologi på området, og den øgede pro-

duktion og indførsel af ny teknologi var regnet med

i IFO’s fremskrivinger. Det var korrekt,

at regeringen havde foreslået at give yderligere støtte til miljøteknologi i nye stalde, og

det ville bidrage til, at man får sat gang i den grønne omstilling. Regeringen regulerer alle-

rede metan i klimasammenhæng og mener af frygt for dobbeltregulering ikke, at det også

skal reguleres i NEC-direktivet. Regeringen tror i øvrigt ikke, at man p.t. har den fornødne

teknologi til at kunne gennemføre reduktioner af metan, og gevinsten menes ikke at stå

mål med omkostningerne.

I respons på Henrik Høeghs spørgsmål om rentabiliteten ved at flytte produktion til Po-

len, sagde ministeren, at Polen skal levere en meget væsentlig indsats på ammoniak fra

2020 til 2030. En udflytning vil derfor være med en kortsigtet horisont. Det samme gjorde

sig gældende for en række andre EU-lande, der ikke har implementeret regulering, der

gør, at de vil være nået særlig langt i 2020. Regeringen havde iværksat nabotjek inden

for rammerne af fødevarevækstplanen. Gøteborgmålsætningen blev til i 2012 inden

vækstplanen, så der bliver ikke som sådan lavet et nabotjek. Men grundlaget for 2020-

målene er, at man har foretaget en fremskrivning på baggrund af alle landenes eksiste-

794

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

rende regulering: hvad har de allerede implementeret, hvilke politiske aftaler der er ind-

gået, og hvad man forventer man at kunne nå i 2020.

Ministeren bekræftede Pia Adelsteen i, at der ikke vil komme yderligere regulering, idet

regeringen forventer at nå i mål på baggrund af den allerede eksisterende. Hvis ministe-

rens skriftlige svar angående måling og modelberegninger ikke var klart nok, håbede hun,

at det efterfølgende kunne udbygges skriftligt. Luftkvaliteten bliver målt på målestationer

rundt om i landet. Hvad angik udledning fra forskellige kilder, havde man modelregninger

over, hvor meget f.eks. en enkelt ko udleder. Ministeren forklarede, at det er Gøteborg-

protokollen, der giver mulighed for tekniske korrektioner. De 3 pct., som Danmark forven-

ter at kunne korrigere for, var allerede godkendt inden for rammerne af NEC 2010-

målene, så man forventede, at det var en formsag at gøre det samme for 2020-målene.

Får man ny videnskabelig viden, kan man anmode om at få det taget i betragtning med

henblik på at justere sine reduktionsmål. Det var sket i Danmarks tilfælde, hvor man hav-

de fået ny videnskabelig viden om kunstgødning.

Om reduktion af partikler fremhævede ministeren, at det var normal procedure at beslut-

te, hvordan noget skal udføres, når det er vedtaget. Regeringen havde selvfølgelig set på

omkostningerne ved det, hvilket også fremgik af en af tabellerne i den tekniske gennem-

gang. Man skulle huske på, at den største kilde til partikelforurening i Danmark er bræn-

deovne, og derfor mente ministeren, at det var oplagt at finde ud af, hvordan man hurtige-

re kan udskifte de gamle ovne på en omkostningseffektiv måde. Regeringen havde i øv-

rigt fremsendt beregninger på, hvad den danske reduktion vil betyde for andre landes

gevinst, hvilket gav et tal på 1,9 mia. kr. Samtidig vurderede man, at der ville være en

mindst lige så stor gevinst for Danmark af de reduktioner, som andre lande foretager. Der

er dermed ikke tale om, at Danmark forærer de andre lande 1,9 mia. kr., for man får

mindst det samme igen. 75 pct. kommer udefra, så med de ambitiøse reduktionsmål, der

lægges op til for resten af EU, vil også i Danmark opnå en gevinst.

Ministeren foreslog at svare skriftligt på Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål om den sam-

fundsøkonomiske konsekvens af forskellige reduktioner af ammoniakudledning. De mid-

ler, regeringen foreslår afsat til støtte til nye staldanlæg, vil medføre, at man får imple-

menteret mere miljøteknologi, som kan have en gavnlig effekt på reduktionen af ammoni-

akudledning.

Til Jakob Lund sagde ministeren, at NEC står for nationale emissionslofter. I Kommissio-

nens beregningsmodel indsætter man landenes forskellige forudsætninger, og det resul-

terer i nogle forskellige 2030-mål. Ministeren var enig i, at Danmark har et forspring i for-

hold til mange andre lande, idet man tidligt har udviklet og implementeret ny teknologi.

Det gør, at Danmark er på forkant med en udvikling, som andre lande skal til at iværksæt-

te. Samtidig vil de danske virksomheder, der udvikler miljøteknologi, kunne øge deres

eksport.

795

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

Henrik Høegh

sagde, at han nu begyndte at fatte, hvad det handlede om: Danmark ud-

sætter sin konkurrenceevne 5-6 år væsentligt mere end de lande, Danmark konkurrerer

med, men betød det, at der var garanti for, at dansk landbrug og fødevareproduktion fra

2020 og fremefter har samme krav til ammoniakbegrænsning som nabolandene? Det

måtte være nemt at give en garanti om ens vilkår, hvis han havde forstået situationen

rigtigt.

Pia Adelsteen

påpegede, at når det hedder sig, at Polen skal gå fra 1 pct. til 22 pct., var

det jo vigtigt at vide af hvad. Og går Danmark fra 24 pct. i 2020 til 0 pct. i 2030? Derud-

over ville hun gerne vide, om der bliver udledt mere ammoniak, hvis man får flere økolo-

giske landbrug. Hvad angår et skærpet krav til partikler, måtte det vel også gælde de an-

dre lande, når man ved, at 75 pct. af luftforeningen i Danmark kommer udefra?

Anni Matthiesen

sagde, at det begyndte at trænge ind: Danmark har gjort et godt stykke

arbejde og skal blive ved frem til 2020. Det påvirker konkurrenceevnen, men fra 2020 kan

man læne sig tilbage og sige, at det så er de andre landes tur til at levere. Hun ville gerne

have bekræftet, at hvis man vil prøve at ændre på de nuværende ammoniakreduktion på

24 pct. og man f.eks. siger, at man gerne vil nøjes med en reduktion på 17 pct., betyder

der, at de andre lande levere mere. Regeringen brugte igen og igen udtrykket, at den har

accepteret reduktionsmålene, men var det ikke regeringen selv, der havde meldt dem

ind? Og hvad er straffen for f.eks. Polen, hvis de ikke kan tage et reduktionskvantespring

fra 2020 til 2030?

Per Clausen

fandt, at det måtte hænge sådan sammen, at hvis man vil gøre landbrugets

konkurrencevilkår bedre, skal man ikke ændre på 2020-målene, men på den gældende

lovgivning. Det vil sige, at hvis man ønsker at ændre på den målsætning, der er en frem-

skrivning af den nuværende lovgivning, må det være ensbetydende med, at man ønsker

at slække på lovgivningskravene på ammoniak. Syntes ministeren ikke, at det ville være

klogt - inden regeringen aftaler med Venstre og resten af højrefløjen at bruge hundredvis

af millioner kroner på støtte til nye stalde - at sikre sig, at Venstre ikke dagen efter sam-

men med et flertal i Folketinget svækker de lovkrav, der er forudsætningen for at lave

støtteordningen? Ellers gav synspunktet ingen mening. Og var det er godt eftermæle for

regeringen, at det var VK-regeringen, der indførte stramme regler på området, mens den

nuværende sørger for, at der komme erhvervsstøtte, så erhvervslivet kan leve op til det

krav, som VK-regeringen stillede? Det var efter hans mening en svag miljøpolitisk profil.

Derudover ville Per Clausen gerne vide, om han skulle forstå regeringens holdning såle-

des, at man indtil 2020 har en ambition om at gå i spidsen, og at man derefter går i hæn-

gekøje og venter på, at resten af verden indhenter Danmark?

Daniel Rugholm

opfattede kommentarerne fra mange af medlemmerne som et udtryk

for, at man mener, det indtil videre har været let at reducere. Det skyldtes måske, at pro-

duktionen i Danmark var gået den forkerte vej. Det var et modigt synspunkt at mene, at

ny teknologi vil opveje en øget produktion; det måtte indikere et særligt kendskab til den

fremtidige teknologi. Kunne ministeren bekræfte, at der ikke vil være yderligere regulering

og økonomiske tab for landbruget

–

også hvis man kommer i den fantastiske situation, at

796

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

produktionen øges? Eller blev den garanti kun udstedt ved den tilbagegang, man des-

værre havde set.

Jacob Ellemann-Jensen

sagde, at han ulig sine partifæller endnu ikke kunne blære sig

med at have forstået stoffet. Han var enig med ministeren i, at det er vigtigt at agere på

EU-niveau, men forstod ikke den konklusion, der går ud på, at Danmark skal gøre væ-

sentligt mere end mange andre lande. Hvis man samlet skal reducere med 6 pct. og man

i Danmark reducerer med 24 pct. uden at løfte et øjenbryn, kan det jo ikke kaldes ambiti-

øst, fordi man samtidig mindsker kravene til de andre lande. Det virkede ikke superklogt.

Miljøministeren

sagde, at man ikke kunne drage den konklusion. Da man fastsatte

2020-målene, besluttede man sige ikke for, at EU skal nå en reduktion på 6 pct. og for-

delte den ud på landene. Man så på hvert enkelt land og fastsatte så 2020-målet på bag-

grund af det enkelt lands eksisterende lovgivning.

Jakob Ellemann-Jensen

mente at være blevet lidt klogere af ministerens forklaring.

Hvad der vil ske, hvis man ikke når målsætningen, f.eks. hvis der sker vækst i fødevare-

produktionen? Får man et rap over nallerne fra Kommissionen og et krav om yderligere

foranstaltninger? Danmark havde allerede opnået en reduktion på 16 pct., sagde ministe-

ren, men det var jo på baggrund af en reduceret svineproduktion og deraf følgende fyrin-

ger i slagteribranchen. Det var ikke den bedste måde at opnå reduktioner på. Han var

indforstået med, at det ville være kortsigtet at flytte sin produktion til Polen, der skal sætte

kraftigt ind for at gå fra 1 pct. i 2020 til 22 pct. i 2030. For at det gav mening, ville det vel

sige, at med en reduktion på 1 pct. i Polen frem til 2020 vil Polen være på et lavere ni-

veau udledningsmæssigt, end Danmark var i 2005. Hvis ikke det var tilfældet, gav mini-

sterens argument ikke noget mening i forhold til at skabe lige konkurrenceforhold frem

mod 2030.

Miljøministeren

henviste til tabellen i NEC-forslaget over de forskellige landes udlednin-

gen i 2005. Den besvarede også Pia Adelsteens spørgsmål: Procent af hvad, handler om

landenes ammoniakudledning i ton i 2005. Tabellen viser, hvad man forventede, at de

enkelte lande ville nå i 2012 i henhold til Gøteborgmålsætningerne og på baggrund af

eksisterende regulering. Derefter følger Kommissionens forslag til mål for 2030. Det var

en nyttig tabel i anneks 2, som der endnu ikke var forhandlet om.

Formanden

appellerede til, at ministeriet fik udbygget tabellen med produktionen i lande-

ne, så man kan se målsætningerne i forhold til produktionen.

Miljøministeren

sagde, at udledningen i ton kunne give et hint om det, men ministeriet

ville forsøge at skaffe oplysninger til en uddybning.

Pia Adelsteen

påpegede, at udledningen i ton ikke nødvendigvis giver et billede af, om

der er en lille eller en stor produktion. Hvis man har været god til at iværksætte tiltag, kan

udledningen være lille på trods af en stor produktion og omvendt.

797

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

Formanden

sagde, at det var mest interessant at sammenligne i forhold til pr. enhed,

som f.eks. pr. liter mælk.

Miljøministeren

noterede sig ønsket fra udvalget. Nogle lande skal nå meget mere fra

2020 til 2030, end Danmark skal, fordi der i Danmark er tale om en fremskrivning af reg-

ler, der allerede er implementeret. For nogle lande er det så meget som en 40-procents

reduktion.

Henrik Høegh

påpegede, at det afhang af procent af hvad. Før 2005 fik Danmark forbudt

bredspredning af gylle, men det forbud har man ikke i Tyskland og Polen endnu. Så det

handler om regler i landene, for procenter kan se flotte ud, men situationen i landene var

vidt forskellig i 2005. Derfor bliver det sværere og sværere at konkurrere.

Miljøministeren

bekræftede, at ministeriet ville prøve at uddybe i henhold til udvalgets

ønske, men fastholdt, at hvis man ser på 2030-målene, skal nogle af de lande, som i

2020 skal levere meget lidt, levere en stor procentvis reduktion frem mod 2030. Til Anni

Matthisen sagde hun, at

IFRO’s vækstscenarier tog

højde for regeringens målsætning om

at fordoble det økologiske areal. Som svar til Pia Adelsteen sagde hun, at de andre lande

også skal have skærpede krav til partikler. Regeringens holdning er, at Danmark bør

lægge sig på EU-gennemsnittet på 54 pct. for partikler i 2030. Til Anni Matthiesen sagde

ministeren, at det ikke var et nulsumsspil, der gjorde sig gældende for 2020, og gentog, at

fremskrivningen var lavet på baggrund af landenes eksisterende regulering. Regeringen

havde ikke selv meldt tallet ind. Det er Kommissionen, der forhandler

på EU’s vegne på

baggrund af et mandat om, at målsætningerne ser være en fremskrivning af implemente-

ret lovgivning på området. Kommissionens udgangspunkt var, at det danske reduktions-

bidrag skulle være på 30 pct. i 2020, men det var regeringen ikke enig i, og det blev bragt

ned på 24 pct. på baggrund af DCE-fremskrivningen fra 2012. Ministeren anså det for

usandsynligt, at Danmark ikke vil nå sine reduktionsforpligtelser. Antager man, at nogle

lande ikke når i mål med deres reduktionsforpligtelser, vil der være grundlag for en trak-

tatkrænkelsessag.

Ministeren var selvsagt ikke enig med Per Clausen i, at regeringens oplæg var uambiti-

øst. Regeringen går på ingen måde i hængekøje, men fortsætter den ambitiøse indsats,

som den eksisterende regulering udgør. Den var som nævnt indført af den tidligere rege-

ring, og den nuværende regeringen ønsker at fastholde den, og hvad angår partikler, gør

man en ekstra indsats.

Ministeren bekræftede Daniel Rugholm i, at det var korrekt opfattet, at regeringen ikke

ville komme med yderligere regulering på baggrund af NEC-direktivet. Hun understrege-

de, at der var lagt et betydeligt vækstrum ind i IFRO’s fremskrivninger.

Regeringen tog

ønsker en fremgang og vækst for dansk landbrug, og det er der plads til inden for ram-

men. Ministeren anså det dog for hypotetisk at forestille sig mere vækst, end der var kal-

kuleret med i IFRO’s beregninger.

Dertil kom, at mere miljøteknologi vil det opveje en

øget belastning.

798

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

Anni Matthiesen

spurgte, om man kunne drage den konklusion, at der vil være plads til

mere vækst og en større ammoniakudledning, hvis der var færre økologer. Hun var glad

for, at ministeren troede på, at Danmark fra 2020 ikke behøver gøre mere, men det be-

kymrede hende, at man i EU vil forvente, at Danmark skal holde kadencen og fortsætter

med at ligge allerforrest. Hvad fik ministeren til at sige, at Danmark godt kan læne sig

tilbage fra 2020 og lade de andre trække læsset?

Per Clausen

kunne godt forstå, at Venstre undrede sig over regeringens synspunkt om,

at frem mod 2030 skal der ikke ske reguleringsstramninger, derfor fremregner man bare

med udgangspunkt i den nuværende regulering. Selv var han skuffet over det lave ambi-

tionsniveau i en socialdemokratisk regering: Man ønsker blot at høste frugterne af tidlige-

re vedtagelser. Regeringen havde gentagne gange lovet, at den ikke kunne drømme om

at stille øgede krav til landbruget, hvad angår ammoniak. Ville det så ikke være klogt af

regeringen af få et løfte fra Venstre om, at partiet ikke har tænkt sig at forringe regulerin-

gen, inden man kaster millioner af kroner ind i en støtteordning til nye stalde?

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at hvis man ønsker at gøre noget ved luftforureningen,

er det vel ikke vanskeligere, end at produktionen overvejende bør finde sted der, hvor

den forurener mindst. Danmark er f.eks. det mælkeproducerende land i EU, der har den

laveste udledning af ammoniak pr. kg. mælk. Han forstod ikke, hvorfor man gør det end-

nu vanskeligere for produktionen i Danmark med de ambitiøse mål. En mælkeproducent

ser på de absolutte krav, og de afgør, hvor producenten vil udvide sin produktion: om det

skal være i Danmark, Polen eller Tyskland. Det er muligt, at Polen skal reducere med 22

pct., men hvis kravene er lempeligere end i Danmark, skyder Danmark så ikke sig selv i

foden ved gang på gang at stramme skruen i det land, hvor produktionen forurener

mindst? Var ministeren enig i, at det virkede uklogt?

Lone Loklindt

spurgte, om ministeren havde et skøn over indtægterne ved den øgede

eksport, der vil være af dansk miljøteknologi til et voksende EU-marked. Den er til dels

allerede er udviklet, og man må forvente, at den fortsat bliver det.

Miljøministeren

svarede Anni Matthisen, at der som sagt var taget højde for et vækst-

rum, der indeholder regeringens målsætning om en fordobling af det økologiske areal.

IFRO forventer ikke en højere emissionen af ammoniak på grund af et lavere gødnings-

forbrug på de økologiske arealer. På den måde skaber man en balance, og færre økolo-

ger vil altså ikke give mere plads til vækst. Danmarks reduktionskurve flader som sagt ud

efter 2020, mens andres kurver stiger kraftigt. Regeringen lægger afgørende vægt på, at

omkostningerne bliver holdt nede, så andre lande skal levere det væsentligste bidrag

frem mod 2030.

Som svar på Per Clausens spørgsmål sagde hun, at det da ville være dejligt, hvis man

lige kunne lave en aftale med VK-regeringen om, at man ikke vil forringe reguleringen.

Regeringen ønsker ikke at ændre den regulering, som den tidligere regering indførte på

området, og hun havde heller ikke hørt, at Venstre eller Konservative ville ændre den.

799

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 503: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/4-15

26. Europaudvalgsmøde 16/4 2015

Hun kunne dog godt blive bekymret, når Jakob Ellemann-Jensen hævder, at regeringen

vil gøre det værre for dansk landbrug. Status er baseret på den regulering, som hans

eget parti havde indført, og som fremskrivningerne var baseret på. Så hvis man fastholdt,

at det var værre for danske landmænd end for andre, skyldtes det egen lovgivning.

Ministeren havde ikke umiddelbart nogen beregninger på, hvor store indtægter ny miljø-

teknologi kan medføre, men noterede sig, at Dansk Miljøteknologi forventer en kraftig

stigning i eksporten af miljøteknologi for at kunne møde de skærpede krav. Der er et sti-

gende marked - ikke bare i Europa, men i hele verden.

Mødet sluttede kl. 12.03

800