Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 500
Offentligt
NOTAT
Kemikalier
J.nr. 001-12985
Ref. doble
Den 22. april 2015
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens delegerede direktiv ../…./EU af 31. marts 2015 om
tilpasning af bilag II i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
2011/65/EU om listen over begrænsede stoffer (RoHS2).
Delegeret retsakt.
1. Resumé
Kommissionens har udstedt direktiv ../…./EU om tilpasning af bilag II i Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU om listen over begrænsede stoffer
(RoHS2) (delegeret retsakt). Den delegerede retsakt begrænser fire ftalater -
DEHP, BBP, DBP og DIBP
-
i elektrisk og elektroniskudstyr. Rådet eller Europa-
Parlamentet kan gøre indsigelse over for ikrafttrædelse af retsakten frem til den
31. maj 2015. Den delegerede retsakt vurderes generelt at hæve
beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør
indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt og vil lægge dette til grund
per 4. maj 2015.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 31. marts 2015 ovennævnte forslag om tilføjelse af de
fire ftalater Bis(2-ethylhexyl)phthalate (DEHP), Butyl benzyl phthalate (BBP),
Dibutyl phthalate (DBP) og Diisobutyl phthalate (DIBP) til listen over begrænsede
stoffer i bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni
2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektro-
nisk udstyr (RoHS2). Rådssekretariatet videresendte sagen til medlemsstaterne
den 20. april 2015.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til Lissabontraktatens art. 290 og vil
træde i kraft, hvis ikke Rådet eller Europa-Parlamentet gør indsigelser mod den
med henholdsvis kvalificeret flertal og almindeligt flertal inden for to måneder.
3. Formål og indhold
Formålet med den delegerede retsakt er at tilføje de fire ftalater, DEHP, BBP, DBP
og DIBP til listen over begrænsede stoffer i bilag II til RoHS2. Grænseværdierne
for de fire ftalater er 0,1%.
Forslaget træder i kraft d. 22. juli 2019 for al elektronik dog med den undtagelse,
at stofferne først begrænses i medicinsk udstyr og måle- og moniteringsudstyr fra
d. 22. juli 2021. Ftalater bruges hovedsageligt som blødgører i PVC. I elektronik
anvendes PVC primært i ledninger, og i transformatorer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser