PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2014-20423

20. oktober 2014

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Processkridt

Dato

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-

252/13

Titel og kortsagsresumé

Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om

gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet det har

opretholdt bestemmelser i de nederlandske retsforskrifter, der er i strid med dette

direktivs artikel 1, stk. 2, litra a) og b), artikel 15 og artikel 28, stk. 2.

Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Olainfarm

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 10 eller en anden bestemmelse i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler fortolkes således, at

fremstilleren af et referencelægemiddel har en subjektiv ret til at iværksætte appel til

prøvelse af det kompetente organs afgørelse, hvorved der registreres et generisk

lægemiddel fremstillet af en anden fremstiller af lægemidler med anvendelse af det

af fremstilleren af referencelægemidlet registrerede lægemiddel som

referencelægemiddel? Udtrykt på en anden måde, kan der af nævnte direktiv

udledes en ret til domstolsbeskyttelse for fremstilleren af referencelægemidlet, med

henblik på, at det undersøges, om fremstilleren af det generiske lægemiddel lovligt

og med rette har henvist til det af fremstilleren af referencelægemidlet registrerede

lægemiddel, på grundlag af direktivets artikel 10? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende, skal direktivets artikel 10 og 10a da fortolkes således, at et

lægemiddel, der i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 10a er registreret

som et lægemiddel, der har fundet almindelig anerkendt anvendelse på det

Processkridt

Dom

Dato

22.10.14

C-

104/13

Dom

23.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

302/13

C-

305/13

medicinske område, kan anvendes som referencelægemiddel som omhandlet i

artikel 10, stk. 2, litra a)?

flyLAL-Lithuanian Airlines

Sagen vedrører: 1) Skal en sag, hvori der nedlægges påstand om erstatning for

skade og tab og om, at de sagsøgtes adfærd, bestående i indgåelse af en ulovlig

aftale og misbrug af en dominerende stilling, erklæres ulovlig, og som er støttet på

anvendelsen af almengyldige retsakter i en anden medlemsstat, anses for en

civil- eller handelsretlig sag i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Rådets

forordning (EF) nr. 44/2011, når der henses til, at ulovlige aftaler er ugyldige fra

tidspunktet for deres indgåelse, og at vedtagelsen af en retsregel derimod er en

statslig handling på det offentligretlige område (acta iure imperii), som er underlagt

de folkeretlige regler om staters jurisdiktionelle immunitet over for retter i andre

stater? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende (dvs. hvis der er tale

om en civil- eller handelsretlig sag i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

forordningen), skal erstatningssøgsmålet da anses for en sag vedrørende

gyldigheden af beslutninger truffet af selskabsorganer i henhold til forordningens

artikel 22, stk. 2, hvorved der er mulighed for ikke at anerkende retsafgørelsen i

medfør af forordningens artikel 35, stk. 1? 3) Såfremt genstanden for

erstatningssøgsmålet henhører under anvendelsesområdet for forordningens artikel

22, stk. 2, (enekompetence), har retten i den stat, hvori der anmodes om

anerkendelse, da pligt til at efterprøve, om der foreligger sådanne omstændigheder

som er opregnet i forordningens artikel 35, stk. 1, i forbindelse med anerkendelsen

af en retsafgørelse, hvorved der er iværksat foreløbige og sikrende retsmidler? 4)

Kan klausulen om grundlæggende retsprincipper i forordningens artikel 34, stk. 1,

fortolkes således, at anerkendelsen af en retsafgørelse, hvorved der er iværksat

foreløbige og sikrende retsmidler, er i strid med de grundlæggende retsprincipper

(ordre public) i en medlemsstat, 1) hvis det primære grundlag for iværksættelsen af

de foreløbige og sikrende retsmidler er det påstævnte beløbs anseelige størrelse,

uden at der er foretaget en rimelig og begrundet beregning heraf, og 2) hvis

anerkendelsen og fuldbyrdelsen af den pågældende retsafgørelse kan påføre de

sagsøgte parter et tab, som sagsøgeren – et selskab, der er erklæret konkurs – ikke

har mulighed for at erstatte i tilfælde af, at erstatningssøgsmålet forkastes, hvilket

kan have indvirkning på de økonomiske interesser hos den stat, hvori der anmodes

om anerkendelse, hvorved statens sikkerhed således bringes i fare, henset til at

Republikken Letland ejer 100% af aktierne i Lidosta Rīga og 52,6% af aktierne i AS

Air Baltic Corporation?

Haeger & Schmidt

Sagen vedrører: 1) Kan en speditøraftale, hvorved ordregiveren giver en speditør,

der handler i eget navn og på eget ansvar, til opgave at arrangere en godstransport,

som udføres af en eller flere transportvirksomheder for ordregiverens regning, og i

givet fald under hvilke betingelser have transport af gods som hovedformål som

omhandlet i artikel 4, stk. 4, sidste punktum, i [org. s. 5] Romkonventionen af 19.

juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser? 2) Hvis

speditøraftalen kan anses for en aftale om transport af gods som omhandlet i

nævnte konventions artikel 4, stk. 4, men den særlige formodning i denne

bestemmelse om, hvilken lov der finder anvendelse, ikke gælder i mangel af det

heri krævede sammenfald, skal ordlyden af det første punktum, hvorefter den

generelle formodning i stk. 2 ikke gælder for aftaler om transport af gods, da

fortolkes således, at retten i så fald ikke skal afgøre, hvilken lov der finder

anvendelse, på grundlag af denne formodning, som den skal se helt bort fra, men

efter det generelle lovvalgsprincip, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, dvs. ved at finde

frem til det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning til, uden særlig

hensyntagen til det land, hvor den part, der præsterer den for aftalen karakteristiske

ydelse, er hjemmehørende? 3) Hvis det antages, at speditøraftalen er omfattet af

den generelle formodning i artikel 4, stk. 2, og den oprindelige ordregiver har

indgået en aftale med én speditør, der herefter er blevet afløst af en anden speditør,

er det da muligt at fastlægge, hvilken lov der finder anvendelse på

kontraktforholdet mellem ordregiveren og den anden speditør, ud fra den første

speditørs forretningssted, således at loven i det udpegede land anses for at finde

Dom

23.10.14

Dom

23.10.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

461/13

C-

510/13

C-

137/13

generel anvendelse på hele transporttransaktionen?

Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, senest ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 fortolkes således, at

medlemsstaterne – med forbehold for undtagelser – er forpligtede til at nægte at

godkende et projekt, såfremt det kan medrøre en forringelse af tilstanden for et

overflade-vandområde, eller er denne bestemmelse alene udtryk for en målsætning

for vandområdeplanen? 2) Skal begrebet »forringelse af tilstanden« i

vandrammedirek-tivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), fortolkes således, at det alene

omfatter skadelige ændringer, der fører til en lavere klassifikation i henhold til

direktivets bilag V? 3) For det tilfælde, at spørgsmål 2 skal besvares benægtende,

spørges: Under hvilke forudsætninger foreligger der en »forringelse af tilstanden«

som omhandlet i vandramme-direktivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)? 4) Skal

vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii) og iii), fortolkes således, at

medlemsstaterne – med forbehold for undtagelser – er forpligtede til at nægte at

godkende et projekt, såfremt det indebærer risiko for, at der ikke opnås

henholdsvis en god tilstand for overfladevand eller et godt økologisk potentiale og

god kemisk tilstand for overfladevand på det relevante tidspunkt i henhold til

direktivet, eller er denne bestemmelse alene udtryk for en målsætning for

vandområdeplanen?

E.ON Földgáz Trade

Sagen vedrører: 1) Finder de bestemmelser, der fastlægger, hvem der kan anlægge

sag i

henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26.

juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af

direktiv 98/30/EF (herefter »2003-direktivet«) i forbindelse med en administrativ

afgørelse, der blev vedtaget, mens dette direktiv var i kraft, anvendelse, eller skal

der i det verserende søgsmål tages hensyn til bestemmelserne i artikel 41 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for

det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (herefter

»2009-

direktivet«), som trådte i kraft under sagens behandling, under hensyntagen til

bestemmelsen i dets artikel 54, stk. 1, andet afsnit, hvorefter de nævnte

bestemmelser finder anvendelse fra den 3. marts 2011? 2) Såfremt 2009-direktivet

skal anvendes, kan en godkendt operatør, som har en økonomisk interesse, som

den i denne sag foreliggende, i forbindelse med en appel iværksat til prøvelse af en

afgørelse, som godkender en netkodeks eller fastlægger dens indhold, da anses for

»part, der er berørt« som omhandlet i artikel 41, stk. 17, i 2009-direktivet, eller er

kun den netoperatør, der er beføjet til at opfordre til godkendelse af kodeksen, en

berørt part? 3) Såfremt 2003-direktivet skal anvendes, er godkendelsen eller

ændringen af netkodeksen, som den, der har fundet sted i den foreliggende sag, da

omfattet af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 25, stk. 5 eller 6, for så vidt det

henviser til vurderingen af ansøgninger om reservekapacitet? 4) Såfremt der er tale

om et tilfælde, der er omfattet af artikel 25, stk. 6, i 2003- direktivet, kan en

godkendt operatør, som har en økonomisk interesse som den i denne sag

foreliggende, i forbindelse med en appel iværksat til prøvelse af en afgørelse, som

godkender en netkodeks eller fastlægge dens indhold, da anses for en »berørt part«,

eller er kun den netoperatør, der er beføjet til at opfordre til godkendelse af

kodeksen, en berørt part? 5) Hvordan skal artikel 25, stk. 11, i 2003-direktivet, i

henhold til hvilken de klager, som der henvises til i stk. 5 og 6, ikke udelukker

anvendelse af retsmidler i henhold til fællesskabsretten og national ret, fortolkes,

hvis det af svarene på ovenstående spørgsmål fremgår, at national ret underlægger

anlæggelsen af søgsmål strengere krav end dem, der følger af direktivets eller

fællesskabsrettens bestemmelser?

Herbaria Kräuterparadies

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 889/2008

fortolkes således, at anvendelsen af de nævnte stoffer kun er et lovmæssigt krav,

23.10.14

Dom

05.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

såfremt en EU-retlig eller en med EU retten forenelig national bestemmelse

vedrørende den fødevare, som de nævnte stoffer skal tilsættes, direkte foreskriver

tilsætningen af de nævnte stoffer eller i det mindste angiver et minimumsindhold

for de nævnte stoffer, der skal tilsættes? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares

benægtende: Skal artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 889/2008 fortolkes

således, at anvendelsen af de nævnte stoffer også er et lovmæssigt krav i de tilfælde,

hvor markedsføringen af en fødevare som kosttilskud eller under anvendelse af

sundhedsanprisninger, uden at mindst et af de nævnte stoffer er tilsat, ville være

misvisende og vildledende for forbrugerne, da fødevaren på grund af for lav

koncentration af et af de nævnte stoffer ikke kan opfylde sit anvendelsesformål

som næringsmiddel henholdsvis det anvendelsesformål, der kommer til udtryk i

sundhedsanprisningen af den? 3. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal

artikel 27, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 889/2008 fortolkes således, at

anvendelsen af de nævnte stoffer også er et lovmæssigt krav i de tilfælde, hvor en

bestemt sundhedsanprisning kun må anvendes på fødevarer, som indeholder en

bestemt, såkaldt betydelig mængde af mindst et af de nævnte stoffer?

C-

166/13

Mukarubega

Sagen vedrører: 1) Skal retten til at blive hørt i forbindelse med enhver procedure,

hvilken ret udgør en integrerende del af det grundlæggende princip om respekt for

retten til forsvar og i øvrigt er fastsat ved artikel 41 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den pålægger en

forvaltning, som påtænker at træffe en afgørelse om tilbagesendelse af en

udlænding med ulovligt ophold – uanset om denne tilbagesendelsesafgørelse er

eller ikke er en følge af et afslag på opholdstilladelse, og bl.a. under

omstændigheder, hvor der er en risiko for, at den pågældende vil forsvinde – at

give den pågældende lejlighed til at fremsætte bemærkninger? 2) Tillader den

opsættende virkning af den retslige procedure ved en forvaltningsdomstol at

fravige en udlænding med ulovligt opholds mulighed for forudgående at kunne

fremføre sine synspunkter i forhold til en bebyrdende udsendelsesforanstaltning,

som påtænkes truffet over for vedkommende?

Cypra

Sagen vedrører »FØRSTE SPØRGSMÅL: Kan Republikken Cyperns

veterinærtjeneste som »kompetent myndighed« i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004, med kompetence til at udpege de

»embedsdyrlæger«, der udfører den af forordningen fastsatte veterinærkontrol af

slagtningen af dyr, pålægge et lovligt slagteri en driftstid, idet veterinærtjenesten

selv fastsætter, hvornår slagteriet kan være i drift og foretage slagtninger? ANDET

SPØRGSMÅL: Kan Republikken Cyperns veterinærtjeneste som »kompetent

myndighed« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

854/2004, med kompetence til at udpege de »embedsdyrlæger«, der udfører den af

forordningen fastsatte veterinærkontrol af slagtningen af dyr, nægte at sende en

»embedsdyrlæge« til et lovligt slagteri, som anmoder?

Österreichischer Gewerkschaftsbund

Sagen vedrører: 1) Skal princippet om pro rata temporis i § 4, stk. 2, i rammeaftalen

i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen

vedrørende deltidsarbejde (EFT 1998, L 14, s. 9), som ændret ved direktiv

98/23/EF (EFT 1998, L 131, s. 10), anvendes på et børnetillæg (»Kinderzulage«),

der er vedtaget i en kollektiv overenskomst (lønaftale) – idet der er tale om en

social ydelse fra arbejdsgiveren til delvis udligning af forældrenes udgifter til

underhold af det barn, for hvilket tillægget modtages – på grund af denne ydelses

(hensigtsmæssige) karakter? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15.

december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde (EFT 1998, L 14, s. 9),

som ændret ved direktiv 98/23/EF (EFT 1998 L 131, s. 10) fortolkes således, at en

ulige behandling af de deltidsansatte i form af en nedsættelse af børnetillægget i

forhold til arbejdstiden – i betragtning af den vide skønsmargin, som

Dom

05.11.14

C-

402/13

Dom

05.11.14

C-

476/12

Dom

05.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsmarkedets parter råder over ved fastsættelsen af et bestemt socialt og

økonomisk-politisk mål og de foranstaltninger, der er egnede til at opfylde dette

mål – er sagligt begrundet, såfremt det antages, at et forbud mod forholdsmæssig

tildeling af ydelsen a) vanskeliggør eller umuliggør deltidsansættelse i form af

forældreorlov på deltid (»Elternteilzeit«) og/eller ansættelse i ringe omfang under

en forældreorlov (»Elternkarenzurlaub«)og/eller b) fører til

konkurrencefordrejninger, fordi arbejdsgiveren belastes mere i økonomisk

henseende ved et større antal deltidsansatte, og til en ringere beredvillighed hos

arbejdsgiveren til at ansætte deltidsansatte og/eller c) fører til en begunstigelse af

deltidsansatte, der har flere deltidsansættelser og flere krav på

overenskomstmæssige ydelser såsom børnetillæg og/eller d) fører til en

begunstigelse af deltidsansatte, fordi disse har mere fritid end de fuldtidsansatte og

således har bedre børnepasningsmuligheder? 3) Såfremt det første og det andet

spørgsmål besvares benægtende: Skal grundrettighedschartrets artikel 28 fortolkes

således, at hvor der er tale om et arbejdsretligt system, i hvilket væsentlige dele af

de arbejdsretlige mindstestandarder tilvejebringes på grundlag af særligt udvalgte og

kvalificerede arbejdsmarkedsparters samstemmende socialpolitiske vurderinger, og

kun en detailbestemmelse (der strider mod et EU retligt forbud mod

forskelsbehandling) i en kollektiv overenskomst (her forholdsmæssig beregning af

børnetillæg ved deltidsarbejde) er ugyldig (efter national praksis), medfører denne

ugyldighed, at alle den kollektive overenskomsts bestemmelser for dette område

(her børnetillæg) er omfattet af ugyldighedssanktionen?

C-

477/13

Angerer

Sagen vedrører: 1. a) Er »specifikke og særlige årsager« som omhandlet i direktivets

artikel 10 de forhold, der defineres i de derefter nævnte tilfælde (litra a) til g)), eller

skal der ud over disse omstændigheder også foreligge »specifikke og særlige

årsager«, som gør, at ansøgeren ikke opfylder de forudsætninger, der er nævnt i

direktivets afsnit III, kapitel II og III? b) Hvilken karakter skal de »specifikke og

særlige årsager« have i sidstnævnte tilfælde? Skal der være tale om personlige

årsager – for eksempel forhold, der hænger sammen med den pågældendes

individuelle livsforløb der gør, at migranten undtagelsesvis ikke opfylder

forudsætningerne for en automatisk anerkendelse af hans uddannelse i henhold til

direktivets afsnit III, kapitel III? 2. a) Forudsætter begrebet arkitekt i direktivets 10,

litra c), at migranten i oprindelsesmedlemsstaten ud over at have udøvet tekniske

aktiviteter inden for byggeplanlægning, [org. s. 3] tilsyn med bygge- og

anlægsarbejder og bygværker også har arbejdet kunstnerisk skabende og har udøvet

aktiviteter vedrørende byplanlægning, økonomi og i givet fald bevaringsværdige

bygninger eller ville have haft tilladelse til at udøve sådanne aktiviteter efter endt

uddannelse, og i givet fald i hvilket omfang? b) Forudsætter begrebet arkitekt i

direktivets artikel 10, litra c), at migranten har en uddannelse på universitetsniveau,

der hovedsagelig vedrører arkitektur i den forstand, at den ud over at omfatte

tekniske spørgsmål vedrørende byggeplanlægning, tilsyn med bygge- og

anlægsarbejder og bygværker også omfatter kunstnerisk skabende virksomhed og

byplanlægning, økonomi og eventuelt bevaringsværdige bygninger, og i givet fald i

hvilket omfang? c) (i) Er det afgørende for besvarelsen af spørgsmål 2 a) og b),

hvorledes titlen »arkitekt« sædvanligvis anvendes i andre medlemsstater (direktivets

artikel 48, stk. 1); (ii) eller er det tilstrækkeligt, at det fastslås, hvorledes titlen

»arkitekt« sædvanligvis anvendes i oprindelsesmedlemsstaten og

værtsmedlemsstaten; (iii) eller kan det aktivitetsspektrum, der normalt er forbundet

med titlen »arkitekt« inden for Den Europæiske Unions område, udledes af

direktivets artikel 46, stk. 1, andet afsnit?

Mayaleh mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/256/FUSP af 14. maj 2012 om

gennemførelse af Rådets afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører Adib Mayaleh. Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 410/2012 af 14. maj 2012 om gennemførelse

af artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger

Dom

05.11.14

Forenede

sager T-

307/12

og T-

408/13

Dom

05.11.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører Adib

Mayaleh. Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 og

91 i Rettens procesreglement.

C-42/13

Cartiera dell’Adda

Sagen vedrører: 1) Er fællesskabsretten til hinder for en fortolkning, hvorefter den

ordregivende myndighed i et tilfælde, hvor en virksomhed, der deltager i en

udbudsprocedure, i selve ansøgningen om deltagelse har undladt at angive, at en

teknisk direktør i virksomheden ikke er genstand for en procedure eller er blevet

dømt som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra b) og c), i lovdekret nr. 163/2006, skal

træffe afgørelse om at udelukke virksomheden, også selv om denne behørigt har

godtgjort, at udtrykket teknisk direktør er blevet anvendt ved en rent materiel fejl?

2) Er fællesskabsretten til hinder for en fortolkning, hvorefter den ordregivende

myndighed i et tilfælde, hvor en virksomhed, der deltager i en udbudsprocedure,

har fremlagt relevant og behørigt bevis for, at de personer, med hensyn til hvilke

der skal afgives erklæringer i henhold til artikel 38, stk. 1, litra b) og c), ikke er

genstand for en procedure eller er blevet dømt som omhandlet i denne

bestemmelse, skal træffe afgørelse om at udelukke virksomheden som følge af dens

manglende overholdelse af en bestemmelse i den lex specialis, i medfør af hvilken

den offentlige udbudsprocedure blev indledt?

Mac

Sagen vedrører: Er artikel 34 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde til hinder for en national lovgivning, der bl.a. gør udstedelse af en

markedsføringstilladelse ved parallelimport for et plantebeskyttelses-middel

betinget af, at det pågældende middel i eksportstaten er omfattet af en i

overensstemmelse med direktiv 91/414/EØF udstedt markedsføringstilladelse, og

som følgelig ikke tillader udstedelse af en markedsføringstilladelse ved

parallelimport for et middel, der i eksportstaten er omfattet af en

markedsføringstilladelse ved parallelimport, og som er identisk med et godkendt

middel i importstaten?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om

rensning af byspildevand, idet det ikke har sikret opsamlingen og rensningen af

byspildevand fra 57 byområder med mere end 2 000 og mindre end 10 000

personækvivalenter. Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Dom

06.11.14

C-

108/13

Dom

06.11.14

C-

395/13

Dom

06.11.14