EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 468
Offentligt

EUROPAS MILJØ

TILSTAND OG FREMTIDSUDSIGTER 2015

SYNTESERAPPORT

EUROPAS MILJØ

TILSTAND OG FREMTIDSUDSIGTER 2015

SYNTESERAPPORT

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Grafisk design: EEA/Intrasoft

Layout: Rosendahl-Schultz Grafisk/EEA

Juridisk meddelelse

Indholdet af denne publikation afspejler ikke nødvendigvis Europa-

Kommissionens eller andre EU-institutioners officielle holdning. Hverken

Det Europæiske Miljøagentur eller enkeltpersoner eller selskaber, der

optræder på agenturets vegne, kan gøres ansvarlige for den anvendelse,

der måtte blive gjort af informationerne i dette dokument.

Alle rettigheder forbeholdt

Gengivelse med kildeangivelse er tilladt, medmindre andet er angivet.

Henvisning

EEA, 2015.

Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter 2015: Synteserapport.

Det Europæiske Miljøagentur, København.

Information about the European Union is available on the Internet. It can be accessed

through the Europa server (www.europa.eu).

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015.

ISBN 978-92-9213-559-1

doi:10.2800/478706

Det Europæiske Miljøagentur

Kongens Nytorv 6

1050 København K

Danmark

+45 33 36 71 00

www.eea.europa.eu

Henvendelser: eea.europa.eu/enquiries

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUROPAS MILJØ

TILSTAND OG FREMTIDSUDSIGTER 2015

SYNTESERAPPORT

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synteserapport

Indholdsfortegnelse

Forord �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 6

Resumé �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 9

Del 1 Baggrund

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 19

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Europas miljøpolitik skal sikre et godt liv, inden for

Jordens økologiske grænser .......................................................... 19

Miljøpolitikken i Europa har haft betydelig succes i de

seneste 40 år ...................................................................................21

Vores forståelse af mange miljøudfordringers systemiske

karakter har udviklet sig ................................................................23

Miljøpolitiske ambitioner på kort, mellemlang og lang sigt .....25

SOER 2015 opstiller en vurdering af tilstanden og

fremtidsudsigterne for miljøet i Europa ......................................29

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 33

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Mange af de nuværende miljøudfordringer er af

systemisk karakter..........................................................................33

Globale megatrends påvirker fremtidsudsigterne for

miljøet i Europa ...............................................................................35

Europas forbrugs- og produktionsmønstre påvirker både

det europæiske og det globale miljø ............................................40

Menneskets aktiviteter påvirker vitale økosystemers

dynamikker på mange forskellige niveauer ................................44

Overdreven udnyttelse af naturressourcer er en trussel

mod menneskets sikre udfoldelsesmuligheder .........................46

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Indholdsfortegnelse

Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 51

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

Naturkapital udgør grundlaget for økonomier, samfund

og menneskers trivsel .................................................................... 51

Europas politiske mål om at beskytte, bevare og styrke

naturkapital .....................................................................................53

Nedgang i biodiversiteten og forringelser af økosystemet

mindsker modstandsdygtigheden ...............................................56

Ændret og intensiveret arealanvendelse er en trussel mod

jordøkosystemtjenester og forårsager tab af biodiversitet .....59

Europa er stadig langt fra at opfylde de vandpolitiske mål

og sikre sunde akvatiske økosystemer ........................................62

Vandkvaliteten er forbedret, men næringsstofindholdet i

vandområder er fortsat for højt ...................................................66

På trods af fald i luftemissioner lider økosystemerne

stadig under eutrofiering, forsuring og ozon .............................69

Biodiversiteten i hav- og kystområder falder og udgør en

stigende trussel mod de nødvendige økosystemtjenester ......72

Klimaforandringernes indvirkninger på økosystemer

og samfund nødvendiggør indførelse af

tilpasningsforanstaltninger ...........................................................75

3.10 En integreret forvaltning af naturkapital kan øge den

miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige

modstandsdygtighed .....................................................................78

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 83

4.1

4.2

4.3

4.4

Øget ressourceeffektivitet er afgørende for fortsat

samfundsøkonomisk fremgang ....................................................83

Ressourceeffektivitet og reduktion af

drivhusgasemissioner er strategiske politiske prioriteter ........85

Trods mere effektiv materialeanvendelse er det

europæiske forbrug fortsat meget ressourceintensivt ............87

Affaldshåndtering forbedres, men Europa er langt fra en

cirkulær økonomi ............................................................................89

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synteserapport

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

Overgangen til et lavemissionssamfund kræver større

reduktion af drivhusgasemissioner .............................................93

Mindre afhængighed af fossile brændstoffer vil reducere

skadelige emissioner og fremme energisikkerhed ....................96

Øget transportefterspørgsel påvirker miljøet og

menneskers sundhed .....................................................................99

Emissioner af industrielle forurenende stoffer er faldet,

men forårsager fortsat betydelig skade hvert år ....................103

Reducering af vandstress kræver øget effektivitet og

forvaltning af efterspørgslen efter vand...................................106

4.10 Fysisk planlægning påvirker i høj grad de fordele, som

europæere henter fra landressourcer .......................................109

4.11 Der er behov for et integreret perspektiv vedrørende

produktions- og forbrugssystemer ............................................ 110

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede

sundhedsrisici �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 115

5.1

5.2

5.3

5.4

Menneskers trivsel afhænger i høj grad af et sundt miljø ...... 115

Europæisk politik anlægger et bredere perspektiv på

miljøet, menneskers sundhed og trivsel ................................... 116

Miljømæssige, demografiske og livsstilsmæssige

ændringer giver sundhedsmæssige udfordringer ................... 119

Vandtilgængeligheden er generelt forbedret,

men forurening og knaphed forårsager fortsat

sundhedsproblemer ..................................................................... 121

Luftkvaliteten er forbedret, men mange borgere

eksponeres fortsat for farlige forurenende stoffer ................124

Eksponering for støj vækker stor sundhedsmæssig

bekymring i byområder ...............................................................128

Bysystemer er relativt ressourceeffektive, men skaber

også flere eksponeringsmønstre ............................................... 131

Sundhedsvirkningerne af klimaforandringer kræver

tilpasning på forskellige niveauer...............................................134

Risikostyring skal tilpasses nye miljø- og

sundhedsspørgsmål .....................................................................136

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Indholdsfortegnelse

Del 3 Når vi ser fremad

De systemiske udfordringer, Europa står over for �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 141

6.1

Fremskridtet mod målene for 2020 er blandede, og

visionerne og målsætningen for 2050 vil kræve en ny

indsats ............................................................................................ 141

Opfyldelse af de langsigtede visioner og målsætninger

kræver refleksion over vores nuværende viden og

politiske rammer ...........................................................................145

Sikring af menneskehedens grundlæggende

ressourcebehov kræver integreret, sammenhængende

styring ............................................................................................148

Globaliserede produktions- og forbrugssystemer giver

store politiske udfordringer ........................................................150

EU's bredere politiske rammer er et godt grundlag for en

integreret reaktion, men der skal sættes handling bag

ordene ............................................................................................152

6.2

6.3

6.4

6.5

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til

omlægning �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 155

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

Et godt liv i en ressourcebegrænset verden kræver

omlægning til en grøn økonomi..................................................155

Justering af de foreliggende politiske tilgange kan hjælpe

Europa til at opfylde sin vision for 2050 ....................................156

Med innovativ styring kan sammenhængene mellem

politiske tilgange udnyttes .......................................................... 159

Investeringer her og nu er afgørende for gennemførelse

af langsigtede omlægninger ....................................................... 161

Større videngrundlag er en forudsætning for at håndtere

langsigtede omlægninger ............................................................164

Fra visioner og ambitioner til troværdige, praktisk mulige

omlægningsforløb .......................................................................166

Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Landenavne og landegrupperinger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 171

Liste over figurer, kort og tabeller�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 173

Forfattere og kilder �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 176

Litteraturhenvisninger �½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½�½ 178

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synteserapport

Forord

I omkring 40 år har Den Europæiske Union været førende i verden på

miljøområdet. Denne rapport sammenfatter resultaterne af de sidste fire

årtiers veldefinerede og ambitiøse EU-miljøpolitik. Den redegør for den

vigtigste viden, som er til rådighed for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og

Det Europæiske Miljøovervågnings- og Miljøoplysningsnet (Eionet).

Generelt viser resultaterne, at det er lykkedes at reducere miljøbelastningen.

Det er især bemærkelsesværdigt set i lyset af den dramatiske udvikling

gennem de seneste årtier i Europa og i resten af verden. Uden en stærk

politisk dagsorden ville den kraftige økonomiske vækst over denne periode

have haft meget store konsekvenser for økosystemerne og for menneskers

sundhed. EU har demonstreret, at gennemtænkt og bindende politik

fungerer og giver enorme fordele.

I det syvende miljøhandlingsprogram, “Et godt liv i en ressourcebegrænset

verden”, opstiller EU en ambitiøs vision frem til 2050: en

lavemissionsøkonomi, en grøn cirkulær økonomi og modstandsdygtige

økosystemer som grundlag for borgernes velfærd. I lighed med rapporten

fra 2010 fokuserer denne rapport på nogle af de store udfordringer, som

følger af ikkebæredygtige produktions- og forbrugssystemer, og på de

langsigtede, ofte komplekse og kumulative konsekvenser for økosystemer

og for menneskers sundhed. Desuden forbinder globaliseringen

europæerne med resten af verden gennem en række systemer, som åbner

op for udveksling af mennesker, penge, materialer og idéer.

Det har givet os mange fordele, men har samtidig givet anledning til

bekymringer om miljøvirkningerne af vores lineære "køb, brug og smid

væk"-økonomi, vores uholdbare afhængighed af mange naturressourcer,

et økologisk fodaftryk, som overmatcher jordens kapacitet, eksterne

miljøvirkninger i de fattige lande og en ulige fordeling af de socioøkologiske

fordele af den økonomiske globalisering. Ambitionen om at realisere EU's

vision for 2050 ligger ikke lige for. Bare tanken om, hvad det betyder at leve

i en ressourcebegrænset verden, er nemlig noget, som vi har meget svært

ved at forholde os til.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Forord

Men én ting, der står lysende klart, er imidlertid, at en omlægning af centrale

systemer såsom transport, energi, boliger og fødevaresystemer er selve

kernen i de foranstaltninger, der skal gennemføres på den lange bane. Vi har

helt grundlæggende behov for, at gøre disse systemer bæredygtige ved at

gøre dem til lavemissionssystemer, gøre dem meget mere ressourceeffektive

og sikre, at de fremmer økosystemernes modstandsdygtighed. Samtidig

er det relevant at omtænke de systemer, der har været styrende for

fødesystemerne og ikke skabt bæredygtige, men fastlåste situationer inden

for finans, skat, sundhed, retsvæsen og uddannelse.

EU er førende i kraft af sine politikker, såsom det syvende

miljøhandlingsprogram, klima- og energipakken for 2030, Europa

2020-strategien samt Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning

og innovation. Disse og andre politikker har samme mål og forsøger på

forskellige måder at afbalancere sociale, økonomiske og miljømæssige

overvejelser. En intelligent udmøntning og styrkelse af disse mål kan være

med til at flytte grænserne for teknologi og videnskab i Europa, skabe jobs

og forbedre konkurrenceevnen, samtidig med at det giver mening rent

økonomisk at finde fælles strategier til at løse fælles problemer.

EEA er som vidensaktør og i samarbejde med sine partnere i færd med at

finde løsninger på disse udfordringer ved at udforme en ny vidensdagsorden,

der kobler støtte til politikgennemførelse sammen med en øget forståelse

af, hvordan de mere langsigtede systemiske målsætninger nås. Dette

tager udgangspunkt i nytænkning, der gør op med silotankegang, fremmer

informationsudveksling og integration og opstiller nye indikatorer, der sætter

de politiske beslutningstagere i stand til at sammenligne økonomiske, sociale

og miljømæssige resultater. Sidst, men ikke mindst, vil fremsyn og andre

metoder i stigende omfang blive anvendt til at bane vej for nye tiltag frem

mod 2050.

Både mulighederne og udfordringerne er enorme. De kræver et fælles formål,

forpligtelser, indsats, etik og investeringer fra os alle. Med start i 2015 har

vi 35 år til at sørge for, at de børn, der fødes i dag, vil komme til at leve på

en bæredygtig planet i 2050. Det synes måske at ligge langt ud i fremtiden,

men mange af de beslutninger, vi træffer i dag, vil være afgørende for, om

og hvordan vi lever op til dette samfundsprojekt. Jeg håber, at indholdet

af SOER 2015 vil være nyttigt for alle, der er på udkig efter dokumentation,

forståelse og motivation.

Hans Bruyninckx,

Administrerende direktør

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Resumé

Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2015 (SOER 2015)

I 2015 befinder Europa sig omtrent midtvejs mellem iværksættelsen af

EU’s miljøpolitik i begyndelsen af 1970’erne og EU’s vision for 2050 om

"Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (

). Bag denne vision ligger

en erkendelse af, at Europas økonomiske velstand og velfærd er uløseligt

forbundet med dets naturlige miljø – fra frugtbare jorder til ren luft og rent

vand.

Ser vi tilbage på de seneste 40 år, har gennemførelsen af miljø- og

klimapolitikker givet betydelige fordele for de europæiske økosystemers

funktion og for Europas borgeres sundhed og levestandard. I mange

dele af Europa er den lokale miljøtilstand lige så god i dag som ved

industrialiseringens start. Forureningsbekæmpelse, naturbeskyttelse og

bedre affaldshåndtering har alt sammen været medvirkende hertil.

Miljøpolitikken skaber også økonomiske muligheder og bidrager derved

til Europa 2020-strategien, der skal gøre EU til en intelligent, bæredygtig

og inklusiv økonomi frem til 2020. F.eks. er miljøindustrisektoren,

der producerer varer og tjenester til miljøbeskyttelse og bevarelse af

naturressourcer, vokset med over 50% i volumen mellem 2000 og 2011.

Den er en af de få økonomiske sektorer, der har haft vækst med hensyn til

indtægter, handel og job siden den finansielle krise i 2008.

På trods af de seneste årtiers forbedringer på miljøområdet står Europa i

dag over for betydelige udfordringer. Europas naturkapital bliver forringet

som følge af samfundsøkonomiske aktiviteter som landbrug, fiskeri,

transport, industri, turisme og byspredning. De globale miljøbelastninger

er steget med hidtil uset takt siden 1990'erne, ikke mindst drevet af

økonomisk vækst og befolkningsvækst samt ændrede forbrugsmønstre.

(

)

Visionen for 2050 er forankret i EU’s syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synteserapport

Samtidig har en stigende forståelse af de særlige udfordringer, som

Europas miljø er stillet over for, og afhængigheden af økonomiske og

sociale systemer i en globaliseret verden skabt en stadig større erkendelse

af, at den eksisterende viden og de eksisterende forvaltningsstrategier ikke

er tilstrækkelige til at løse udfordringerne.

Udarbejdelsen af SOER 2015 skal ses i dette lys. På basis af data og

information fra adskillige offentliggjorte kilder tager denne synteserapport

pulsen på miljøets tilstand samt tendenser og fremtidsudsigter i Europa set i

en global sammenhæng og analyserer muligheder for at omlægge politikker

og viden i forlængelse af 2050-visionen.

Europas miljø i dag

For at realisere visionen for 2050 skal der sættes ind på tre centrale

områder:

•

beskyttelse af naturkapitalen, der understøtter økonomisk velstand og

menneskers velfærd

stimulering af en ressourceeffektiv, kulstoffattig og social udvikling

sikring af mennesker mod miljøbetingede sundhedsrisici.

•

Den sammenfattende analyse i Tabel ES.1 viser, at selv om miljøpolitikken

har skabt mange forbedringer, udestår der fortsat betydelige udfordringer

på hvert af disse områder.

Europas

naturkapital

er endnu ikke beskyttet, bevaret og

forbedret i overensstemmelse med de ambitiøse mål i det syvende

miljøhandlingsprogram. Reduceret forurening har forbedret luft- og

vandkvaliteten i Europa væsentligt. Men tab af jordbundens funktioner,

jordforringelse og klimaforandringer giver fortsat anledning til bekymring

og truer udvekslingen af miljøvarer og -tjenester, der ligger til grund for

Europas økonomiske resultater og velfærd.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Resumé

Tabel ES�½1

Intet mål

En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet

5–10 år

tendenser

20+ år

udsigter

Fremskridt

i forhold til

politiske

mål

Intet mål

�½

Intet mål

þ/�½

�½

þ/¨

Ikke

relevant

Intet mål

¨/�½

Læs

mere i

afsnit …

Beskyttelse, bevarelse og forbedring af naturkapital

Terrestrisk biodiversitet og ferskvandsbiodiversitet

Arealanvendelse og jordbundsfunktioner

Ferskvandsområders økologiske status

Vandkvalitet og tilførsel af næringsstoffer

Luftforurening og virkningerne heraf for

økosystemerne

Biodiversitet i hav- og kystområder

Klimaændringernes virkninger på økosystemer

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Materiale- og ressourceeffektivitet og

materialeudnyttelse

Affaldshåndtering

Drivhusgasemissioner og modvirkning af

klimaforandringer

Energiforbrug og forbrug af fossile brændstoffer

Transportefterspørgsel og dermed forbundne

miljøvirkninger

Industriforurening af luft, jord og vand

Vandforbrug og vandmangel

Beskyttelse mod miljøbetingede sundhedsrisici

Vandforurening og dermed forbundne

miljøbetingede sundhedsricisi

Luftforurening og dermed forbundne

miljøbetingede sundhedsricisi

Støjforurening (navnlig i byområder)

Bysystemer og grå infrastruktur

Klimaforandringer og dermed forbundne

miljøbetingede sundhedsrisici

Kemikalier og dermed forbundne miljøbetingede

sundhedsrisici

Vejledende vurdering af tendenser og udsigter

Forværrede tendenser dominerer

Tendenser viser et blandet billede

Forbedrede tendenser dominerer

Bemærk:

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

Vejledende vurdering af udviklingen mod de

politiske mål

�½

Stort set ikke på rette spor i forhold til

at nå de centrale politiske mål

Delvist på rette spor i forhold til at nå de

centrale politiske mål

Stort set på rette spor i forhold til at nå

de centrale politiske mål

De vejledende vurderinger, der præsenteres hér, er baseret på nøgleindikatorer (som er

tilgængelige og anvendt i SOER's tematiske vurderinger) samt på ekspertvurderinger. I

de tilsvarende kasser for "Tendenser og udsigter" i de respektive afsnit findes yderligere

forklaringer.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synteserapport

En stor del af de beskyttede arter (60%) og naturtyper (77%) anses for

at have en utilfredsstillende bevaringsstatus, og Europa er langt fra at

opfylde sit samlede mål om at standse tabet af biodiversitet senest i 2020,

også selv om visse mere specifikke mål er blevet opfyldt. Virkningerne

af klimaforandringerne forventes fremadrettet at tage til i styrke, og de

underliggende årsager til tabet af biodiversitet forventes fortsat at være til

stede.

Med hensyn til

ressourceeffektivitet

og lavemissionssamfundet

er tendenserne opmuntrende på den korte bane. Udledningen

af drivhusgasser i Europa er faldet med 19% siden 1990 trods en

produktionsstigning på 45 %. Andre miljøbelastninger er ligeledes afkoblet i

absolutte tal fra økonomisk vækst. Brugen af fossile brændstoffer er faldet,

og det samme gælder visse forurenende stoffer i transportsektoren og

industrien. EU’s samlede ressourceforbrug er faldet med 19% siden 2007,

der produceres mindre affald og genanvendelsessatserne er blevet bedre i

næsten alle lande.

Samtidig med at politikken virker, har den finansielle krise i 2008 og den

efterfølgende økonomiske afmatning også været en medvirkende årsag

til, at en del af miljøbelastningen er blevet reduceret, og det er endnu

uafklaret, om alle forbedringer vil vare ved. Desuden kan ambitionsniveauet

i den eksisterende miljøpolitik være utilstrækkeligt til at nå Europas

langsigtede miljømål. F.eks. viser skønnene for drivhusgasudledninger, at

faldet i øjeblikket ikke er tilstrækkeligt stort til, at EU kan komme nærmere

indfrielsen af 2050-målet om at reducere udledningerne med 80–95%.

Med hensyn til de miljøbetingede sundhedsrisici er der i de seneste årtier

sket markante forbedringer i drikke- og badevandskvaliteten, og visse

farlige forureningsstoffer er blevet nedbragt. På trods af forbedringer

i luftkvaliteten fortsætter luft- og støjforurening dog med at forårsage

alvorlige sundhedsvirkninger, navnlig i byområder. I 2011 kunne

omkring 430.000 for tidlige dødsfald i EU tilskrives fine partikler (PM

2.5

Eksponering for miljøbetinget støj skønnes at være en medvirkende årsag

til mindst 10.000 for tidlige dødsfald som følge af hjertekarsygdomme og

slagtilfælde hvert år. Derudover sætter øget brug af kemikalier, navnlig i

forbrugerprodukter, i forbindelse med en observeret stigning i endokrine

sygdomme og lidelser hos mennesker.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Resumé

Udsigterne for

miljøbetingede sundhedsrisici

i de kommende

årtier er usikre, men giver anledning til bekymring på visse områder.

Forbedringerne i luftkvaliteten forventes f.eks. ikke at være tilstrækkelige

til at forhindre fortsat skade på sundheden og miljøet, samtidig med

at sundhedsvirkningerne, som følge af klimaforandringer, forventes at

forværres.

Forståelse af systemiske udfordringer

Når vi betragter disse tre prioriterede indsatsområder i det syvende

miljøhandlingsprogram, har Europa gjort fremskridt i forhold til at reducere

visse centrale miljøbelastninger, men ofte har disse forbedringer endnu ikke

kunnet omsættes til en forbedret modstandsdygtighed i vores økosystemer

eller i reducerede risici mod sundheden og velfærden. Desuden er

udsigterne på lang sigt ofte mindre positive end de seneste tendenser

kunne antyde.

Der er en lang række faktorer, der bidrager til disse forskelle. Miljøsystemers

dynamik kan betyde, at der er en væsentlig

tidsforskydning,

før reducerede

belastninger slår igennem til forbedringer i miljøets tilstand. Desuden

vil mange

belastninger forblive høje

i absolutte tal trods de seneste

reduktioner. F.eks. tegner fossile brændstoffer sig fortsat for to tredjedele

af EU's energiforsyning, hvilket lægger et stort pres på økosystemerne som

følge af klimaforandringer, forsurings- og eutrofieringsvirkninger.

Feedbackmekanismer, indbyrdes afhængighed og fastlåsning

miljøsystemer og samfundsøkonomiske systemer underminerer ligeledes

indsatsen for at tage presset af miljøbelastningen og de dermed forbundne

virkninger. F.eks. kan en forbedret effektivitet i produktionsprocesserne

reducere omkostningerne for varer og tjenesteydelser og dermed skabe

et incitament til øget forbrug (den såkaldte "boomerangeffekt"). Ændrede

eksponeringsmønstre og menneskets sårbarheder, f.eks. i forbindelse

med urbanisering, kan modvirke reduktioner i belastningerne. Og de ikke-

bæredygtige produktions- og forbrugssystemer, der er ansvarlige for mange

miljøbelastninger, kaster også mange fordele af sig, bl.a. flere job og en

højere indtjening. Dette kan skabe stærke incitamenter for sektorer eller

samfund til at modsætte sig ændringer.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synteserapport

Måske udspringer de vanskeligste udfordringer for europæisk

miljøforvaltning af, at miljøfaktorer, tendenser og virkninger bliver mere

og mere globaliserede. En lang række langsigtede megatrends påvirker

i dag Europas miljø, forbrugsmønstre og levestandard. F.eks. har det

eskalerende ressourceforbrug og udledninger, der er fulgt i kølvandet af

global økonomisk vækst i de seneste årtier, opvejet fordelene ved Europas

succes med at skære ned på drivhusgasudledninger og forurening, og

har samtidig skabt nye risici. Globalisering af forsyningskæderne betyder

også, at mange virkninger for produktionen og forbruget i Europa opstår i

andre dele af verden, hvor europæisk erhvervsliv, forbrugere og politiske

beslutningstagere har relativt begrænset viden om, incitamenter til og

mulighed for at påvirke dem.

Omlægning af politik og viden med henblik på overgang til en

grøn økonomi

Det Europæiske Miljøagenturs rapport

Europas miljø – Tilstand og

fremtidsudsigter 2010

(SOER 2010) pegede på det presserende behov,

som Europa har for at sadle om til en meget mere integreret strategi

for håndtering af vedvarende, systemiske miljøudfordringer. Rapporten

identificerede overgang til en grøn økonomi som en af de forandringer,

der er nødvendige for at sikre bæredygtighed på den lange bane i Europa

og de omkringliggende områder. Den i tabel ES.1 sammenfattede analyse

giver i et vist omfang dokumentation for fremskridtet mod at gennemføre

dette grundlæggende skift.

Sammenfattet peger analysen på, at hverken miljøpolitikken alene eller

økonomiske og teknologidrevne effektivitetsgevinster synes at være

tilstrækkelige til at realisere 2050-visionen. At sikre velfærd inden for de

økologiske grænser kræver grundlæggende omlægninger i de produktions-

og forbrugssystemer, der forårsager miljø- og klimabelastninger. Sådanne

omlægninger vil i sagens natur medføre fundamentale forandringer

i dominerende institutioner, praksis, teknologier, politik, livsstil og

tankegang.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Resumé

En omtænkning af eksisterende politiske strategier kan yde et væsentligt

bidrag til sådanne omlægninger. På området for miljø- og klimapolitik

er der fire etablerede og supplerende strategier, der kunne fremme

udviklingen mod langsigtede omlægninger, hvis de betragtes under

ét og implementeres på en sammenhængende måde. Der er tale om:

at afhjælpe

af kendte virkninger for økosystemet og menneskers sundhed,

samtidig med at der skabes samfundsøkonomiske muligheder gennem

ressourceeffektive teknologiske innovationer;

at tilpasse

til forventede

klima- eller andre miljøforandringer gennem stigende modstandsdygtighed,

f.eks. i byer;

at undgå

af potentielt farlige miljøpåvirkninger af menneskers

sundhed og velfærd og økosystemer ved at træffe forebyggende

foranstaltninger baseret på tidlig varsling fra videnskaben; og

at genoprette

af modstandsdygtighed i økosystemer og samfundet ved

at forbedre naturressourcer, bidrage til økonomisk udvikling og bekæmpe

sociale uligheder.

Om Europa får succes med at sadle om til grøn økonomi, vil til dels komme

til at afhænge af, om der findes en passende balance mellem disse fire

strategier. Politiske pakkeløsninger, der omfatter kort- og langsigtede

mål, der specifikt anerkender forholdet mellem ressourceeffektivitet,

økosystemernes modstandsdygtighed og menneskers trivsel, kan

fremskynde omlægningen af Europas produktions- og forbrugssystemer.

Forvaltningsformer, der inddrager borgere, ikke-statslige organisationer,

erhvervsliv og byer, vil bidrage yderligere hertil.

Der findes en lang række andre muligheder for at styre omlægninger af

ikkebæredygtige produktions- og forbrugssystemer:

•

Implementering, integration og sammenhæng i miljø- og

klimapolitikken.

Grundlaget for forbedringer på kort og lang sigt i

Europas miljø, menneskers sundhed og økonomisk velstand hviler

på fuld implementering af politikken samt en bedre integration af

miljøet i de sektorpolitikker, der bidrager mest til miljøbelastninger og

-virkninger. Sådanne områder omfatter energi, landbrug, transport,

industri, turisme, fiskeri og regionaludvikling.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synteserapport

•

Investering i fremtiden.

De produktions- og forbrugssystemer,

der opfylder grundlæggende sociale behov, som f.eks. mad, energi,

bolig og mobilitet, er afhængige af dyr og varig infrastruktur, dvs.

at investeringsvalgene kan have virkninger på lang sigt. Det gør

det afgørende at undgå investeringer, der låser samfundet fast i

eksisterende teknologier og derved begrænser mulighederne for

innovation eller hindrer investeringer i alternativer.

Støtte til og videreudvikling af nicheinnovation.

Innovationstempoet

og udbredelsen af idéer spiller en central rolle i forhold til at drive

systemiske overgange fremad. Ud over nye teknologier kan innovation

antage forskellige former, herunder finansielle instrumenter som

grønne obligationer og betalinger for økosystemtjenester; integrerede

ressourceforvaltningsstrategier; samt sociale innovationer, som f.eks.

"prosumerisme", som betyder, at forbrugerne og producenterne

går sammen om at udvikle og tilvejebringe f.eks. energi, mad og

mobilitetstjenester.

Forbedring af vidensgrundlaget:

Der er en kløft mellem på den

ene side de tilgængelige og etablerede data for overvågning og

indikatorer, og på den anden side den viden, der er nødvendig for

at støtte overgangene. For at bygge bro over denne kløft kræves

der investeringer i en bedre forståelse af videnskaben om systemer,

fremadrettet information, systemiske risici og forholdet mellem

miljøændringer og menneskers velfærd.

•

Den fælles tidshorisont for EU’s syvende miljøhandlingsprogram, EU's

flerårige finansielle ramme 2014–2020, Europa 2020-strategien og

rammeprogrammet for forskning og udvikling (Horisont 2020), giver en

enestående mulighed for en bedre udnyttelse af synergieffekter på tværs af

politik-, investerings- og forskningsaktiviteter til støtte for overgangen til en

grøn økonomi.

Den finansielle krise har ikke fået Europas borgeres til at sætte mindre

fokus på miljøspørgsmål. Tværtimod er Europas borgere af den stærke

overbevisning, at der er behov for en endnu større indsats på alle niveauer

for at beskytte miljøet, og at de nationale fremskridt bør måles ud fra

miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Resumé

I det syvende miljøhandlingsprogram har EU en vision om, at unge i dag

vil leve halvdelen af deres liv i et lavemissionssamfund, der er baseret på

en cirkulær økonomi og modstandsdygtige økosystemer. Ved at leve op til

denne forpligtelse kan Europa bringe sig på forkant med den videnskabelige

og teknologiske udvikling, men samtidig kræver det en større erkendelse

af, at indsatsen haster og kræver større mod. Denne rapport yder et

vidensbaseret bidrag til realiseringen af disse visioner og mål.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik

Ændrede rammebetingelser for

Europas miljøpolitik

"I 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologiske grænser. Vores velfærd

og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ, cirkulær økonomi, hvor intet

spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversiteten

beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets

modstandsdygtighed. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været

afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for et sikkert og bæredygtigt

globalt samfund."

Kilde:

Syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013).

1�½1

Europas miljøpolitik skal sikre et godt liv, inden for

Jordens økologiske grænser

Ovennævnte vision er selve kernen i Europas miljøpolitik i det syvende

miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget af EU i 2013 (EU, 2013). Men

den ambition, der ligger til grund herfor, er på ingen måde begrænset til

miljøhandlingsprogrammet. En lang række nye politikdokumenter har

supplerende eller tilsvarende ambitioner som centralt element (

Denne vision er ikke længere blot en vision med et miljømæssigt sigte,

hvis den da nogensinde har været det. Den kan ikke ses isoleret fra sin

bredere økonomiske og samfundsmæssige sammenhæng. Ikke alene

underminerer ikkebæredygtig brug af naturressourcer økosystemernes

modstandsdygtighed, det har også både direkte og indirekte konsekvenser

for sundheden og levestandarden. De nuværende forbrugs- og

produktionsmønstre forbedrer vores livskvalitet – samtidig med at de

paradoksalt nok udgør en trussel mod denne.

(

)

Se f.eks. Den Europæiske Unions køreplan for et ressourceeffektivt Europa (2011),

Energikøreplanen 2050 (2011), En køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi i 2050 (2011), En køreplan for et fælles europæisk transportområde

(dokumenteret som en hvidbog i 2011), Biodiversitetsstrategien (2012), samt flere andre

dokumenter på europæisk eller nationalt plan.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

De miljøbelastninger, der følger i kølvandet af disse mønstre, har reelle

og stigende konsekvenser for vores økonomi og velfærd. F.eks. skønnes

omkostningerne ved skade på sundhed og miljø som følge af

luftforurenende stoffer fra Europas industrianlæg at udgøre mere end

100 milliarder EUR om året (EEA, 2014t). Disse omkostninger er ikke alene

økonomiske; de kommer også til udtryk i form af en lavere levealder for

Europas borgere.

Derudover er der noget, der tyder på, at vores økonomier er ved at

nærme sig de økologiske grænser, som de er indkapslet i, og at vi allerede

så småt oplever nogle af virkningerne af fysiske og miljøbetingede

ressourcebegrænsninger. Det er de stadigt alvorligere følger af ekstreme

vejrbegivenheder og klimaforandringer et godt billede på, og det

samme gælder vandknaphed og tørke, ødelæggelse af levesteder, tab af

biodiversitet, og forringelse af jord og jordbund.

Vender vi blikket fremad, peger demografiske og økonomiske

basisfremskrivninger på en fortsat befolkningstilvækst og en hidtil

uset stigning i antallet af middelklasseforbrugere i hele verden. I dag

anses under 2 milliarder mennesker af verdens samlede befolkning på

7 milliarder for at være middelklasseforbrugere. I 2050 forventes antallet

af mennesker på Jorden at nå op på 9 milliarder, og mere end 5 milliarder

af dem vil tilhøre middelklassen (Kharas, 2010). I kølvandet af denne vækst

vil der sandsynligvis følge en intensiveret kamp globalt om ressourcer, lige

som der vil ske en øget belastning af økosystemerne.

Denne udvikling sætter spørgsmålstegn ved, om Jordens økologiske

grænser kan holde til den økonomiske vækst, som vores forbrugs- og

produktionsmønstre er baseret på. Allerede i dag sætter den stigende

konkurrence spørgsmålstegn ved adgangen til nøgleressourcer, og

samtidig har priserne på de store ressourcekategorier i de seneste år

været meget svingende, hvilket har vendt tendenserne på lang sigt i

nedadgående retning.

Disse tendenser viser klart, hvor stor betydning sammenhængen mellem

økonomisk bæredygtighed og miljøtilstanden har. Vi bliver nødt til at

sikre os, at miljøet på den ene side kan anvendes til at opfylde væsentlige

behov og på den anden side sikrer sunde livsbetingelser. Det er klart, at

fremtidens økonomiske resultater vil være betinget af, at vi indtænker

miljøet som en grundlæggende del af vores økonomiske politik og

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik

socialpolitik (

), i stedet for blot at betragte naturbeskyttelse som et

"supplement".

Fremme af en sådan integration mellem miljøpolitik, økonomisk politik

og socialpolitik er selve kernen i traktaten om Den Europæiske Union,

som "arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en

afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi

med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og

sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af

miljøkvaliteten" (artikel 3, i traktaten om Den Europæiske Union).

Den foreliggende rapport

Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2015

har til formål at lægge grunden til en udvikling mod denne integration.

Den giver et omfattende overblik over miljøtilstanden og -tendenserne

og fremtidsudsigterne for miljøet i Europa, i form af en såkaldt

midtvejsevaluering: Vi kan nu se tilbage på omkring 40 års EU-miljøpolitik,

samtidig med at 2050 (det år, vi satser på at leve et godt liv inden for

Jordens grænser) ligger lidt under 40 år ud i fremtiden.

1�½2

Miljøpolitikken i Europa har haft betydelig succes i de

seneste 40 år

Der er siden 1970'erne blevet indført en lang række miljølove. Disse udgør

nu det mest omfattende moderne sæt standarder i verden. Den samlede

EU-miljølovgivning – også kaldet EU's regelværk på miljøområdet – udgør

tilsammen omkring 500 direktiver, forordninger og afgørelser.

I samme periode er miljøbeskyttelsesniveauet i de fleste dele af

Europa blevet forbedret betydeligt. Udledningerne af specifikke luft-,

vand- og jordforurenende stoffer er generelt reduceret væsentligt.

Disse forbedringer er for en stor dels vedkommende et resultat af den

omfattende miljølovgivning, der er blevet forankret over hele Europa,

og de fører både en række direkte miljømæssige, økonomiske og

samfundsmæssige fordele og mere indirekte fordele med sig.

(

)

Dette kom f.eks. til udtryk i en tale om den nye miljøbevidsthed, "New environmentalism",

af tidligere Europa-Kommissær Janez Potočnik den 20. juni 2013 (EC, 2013e).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Miljøpolitikkerne har i et vist omfang været med til at sikre fremskridt

mod en bæredygtig grøn økonomi – dvs. en økonomi, hvor politikker og

innovationer sætter samfundet i stand til at anvende ressourcer effektivt,

og derved fremme menneskets trivsel på en inkluderende måde, samtidig

med at de natursystemer, som vi baserer os på, bevares. EU’s politikker har

skabt grobund for innovation og investeringer i miljøvarer, hvilket igen har

genereret job og eksportmuligheder (EU, 2013). Derudover har integrationen

af miljømål i sektorpolitikkerne, f.eks. politikkerne for landbrug, transport og

energi, skabt finansielle incitamenter til miljøbeskyttelse.

EU's politikker og lovgivning vedrørende luftkvalitet har givet reelle fordele

både for menneskets sundhed og for miljøet. Samtidig har de givet

økonomiske muligheder, f.eks. for sektoren for ren teknologi. Skøn i EU's

forslag til en pakke om en politik for ren luft viser, at 40% af indtægterne

i større ingeniørvirksomheder i EU allerede i dag stammer fra deres

miljøportefølje, og dette tal forventes at stige (EC, 2013a).

De generelle fremskridt i miljøkvaliteten er blevet dokumenteret af de

fire tidligere rapporter om

Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter

(SOER) offentliggjort i 1995, 1999, 2005 og 2010. Alle disse rapporter har

konkluderet, at "miljøpolitikken har udmøntet sig i væsentlige forbedringer

[…] men der ligger fortsat store miljømæssige udfordringer foran os".

I mange dele af Europa og på mange miljøområder er den aktuelle situation

blevet bedre. For mange af os er vores lokale miljøs tilstand uden tvivl lige så

god i dag, som den har været det siden industrialiseringen af vores samfund.

Men i flere tilfælde fortsætter lokale miljøtendenser med at give anledning

til panderynken, ofte som følge af en utilstrækkelig udmøntning af vedtagne

politikker.

Samtidig fortsætter nedbrydningen af naturkapitalen med at udgøre en

trussel mod god økologisk tilstand og økosystemernes modstandsdygtighed

(forstået her som miljøets evne til at tilpasse sig eller tåle forstyrrelser uden

at falde sammen og ende i en anden, kvalitativt anderledes, tilstand). Tab af

biodiversitet, klimaforandringer, eller kemiske byrder tilfører yderligere risici

og usikkerhed. Med andre ord har reduktioner i visse miljøpåvirkninger ikke

nødvendigvis udmøntet sig i positive udsigter for miljøet mere generelt.

Nye vurderinger af de vigtigste tendenser og udviklingen over de

seneste 10 år har gentagne gange bekræftet disse forskelligartede

udviklingstendenser (EEA, 2012b). Kapitel 3, 4, og 5 i denne rapport

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik

indeholder tematiske vurderinger af disse og lignende miljøudfordringer – og

bekræfter igen dette samlede billede.

1�½3

Vores forståelse af mange miljøudfordringers

systemiske karakter har udviklet sig

I de seneste år har miljø- og klimapolitikken udviklet sig i takt med en

større forståelse af de miljømæssige problemer. Denne forståelse, som

er beskrevet både i denne rapport og i tidligere rapporter i serien

Europas

miljø – Tilstand og fremtidsudsigter

(SOER), anerkender, at de miljømæssige

udfordringer, vi står over for i dag, ikke er så meget forskellige fra dem, der

eksisterede for 10 år siden.

Miljøpolitiske initiativer, der er blevet vedtaget for nylig, fortsætter med

at sætte fokus på klimaforandringer, tab af biodiversitet, ikkebæredygtig

brug af naturressourcer og miljøbelastninger af sundheden. Disse

problemområder er fortsat vigtige, men der er en stigende erkendelse

af sammenhængen mellem dem, samt deres vekselvirkning med en lang

række samfundstendenser. Disse indbyrdes sammenhænge gør det

både mere kompliceret at definere problemer og at forholde sig til dem

(Tabel 1.1).

Tabel 1�½1

Udvikling i miljøudfordringer

Karakterisering af

udfordringens type

Centrale træk

Specifik

Lineær årsag/

virkning; store

(punktvise) kilder;

ofte lokale

1970'erne/1980'erne

(indtil i dag)

Skader på skovene

som følge af syreregn;

byspildevand

Målrettede politikker

og instrumenter

rettet mod et enkelt

problem

Diffus

Kumulative årsager;

flere forskellige kilder;

ofte regionale

1980'erne/1990'erne

(indtil i dag)

Transportrelaterede

emissioner;

eutrofiering

Politikintegration og

folkeoplysning

Systemisk

Systemiske årsager;

indbyrdes forbundne

kilder; ofte globale

1990'erne/2000'erne

(indtil i dag)

Klimaforandringer;

tab af biodiversitet

Sammenhæng

mellem politikkerne

og andre systemiske

tilgange

I fokus i

Omfatter forhold

som

Fremherskende

politisk reaktion

Kilde:

EEA, 2010d.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Generelt er der tidligere taget fat om specifikke miljømæssige

problemstillinger, ofte med lokale virkninger, via målrettede politikker og

instrumenter rettet mod et enkelt problem. Det har været tilfældet for

problemer som f.eks. affaldsbortskaffelse og beskyttelse af arter. Imidlertid

har anerkendelsen af diffuse belastninger fra forskellige kilder siden

1990'erne ført til et øget fokus på integration af miljøhensyn i sektorpolitikker,

f.eks. inden for transport- eller landbrugssektoren, med blandede resultater.

Som bemærket ovenfor – og som belyst i hele denne rapport – har sådanne

politikker været en medvirkende årsag til, at en del af miljøbelastningerne

er blevet reduceret. Der er dog ikke nogen tvivl om, at de ikke har haft så

stor succes med at stoppe tabet af biodiversitet som følge af ødelæggelse af

levesteder og overudnyttelse, med at fjerne risici mod menneskers sundhed

som følge af kombinationen af kemikalier, der er blevet tilført til vores miljø,

eller med at dæmme op for klimaforandringer. Med andre ord kæmper vi

med at få løst de langsigtede systemiske miljøudfordringer.

Når udviklingen er gået i forskellige retninger, skyldes det flere faktorer

og komplekse forhold, der er indbyrdes forbundne. Drejer det sig om

miljøproblemer med relativt specifikke årsagssammenhænge, kan en

mere ukompliceret politikudformning nedbringe miljøbelastninger og den

umiddelbare skade, de forvolder. Er der imidlertid tale om mere komplekse

miljøproblemer, kan der være flere forskellige medvirkende årsager til

belastning af miljøet, hvilket gør det vanskeligere at udforme politiske

modsvar. Moderne miljøpolitik bliver nødt til at forholde sig til begge

problemtyper.

Denne spirende forståelse af miljøudfordringerne kan i et vist omfang

allerede spores i den nye strategi om at udforme sammenhængende

"politiske pakkeløsninger", der bygger på en indsats i tre trin:

(1) fastsættelse af generelle kvalitetsstandarder for miljøtilstanden, der

skal styre den samlede udvikling af sammenhængende politiske tiltag

internationalt

(2) fastsættelse af tilsvarende generelle mål for miljøbelastninger (ofte med

en opdeling på land, økonomisk sektor eller begge)

(3) udformning af specifikke politikker, der tager fat om kritiske punkter,

drivkræfter, sektorer eller standarder.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik

EU's klimapolitikker illustrerer denne tilgang: De generelle politiske

ambitioner styres for en stor dels vedkommende af den internationalt

anerkendte målsætning om at holde den globale opvarmning nede på

under 2 °C i forhold til førindustrielle niveauer. I EU er dette blevet omsat

til samlede mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser (f.eks. en

reduktion i udledningerne på EU-niveau med 20% i 2020, og med 40% i

2030, i forhold til 1990-niveauerne). Dette knytter på sin side an til en række

mere specifikke politiske tiltag, bl.a. direktiver om handel med emissioner,

vedvarende energi, energieffektivitet og andre.

Den tematiske strategi for luftforurening udstikker rammerne for den

eksisterende EU-politik for luftkvalitet. Her følger EU's lovgivning en tilgang

med to pakker for gennemførelse af såvel lokale luftkvalitetsstandarder

som kontrol af afbødende foranstaltninger ved kilden. Denne

kontrol af afbødende foranstaltninger ved kilden omfatter bindende

nationale grænseværdier for emissioner af de vigtigste forurenende

stoffer. Derudover findes der kildespecifik lovgivning, der vedrører

industriemissioner, emissioner fra biler, brændstofkvalitetsstandarder, og

andre kilder til luftforurening.

Et tredje eksempel er Europa-Kommissionens forslag til en ny pakke

vedrørende cirkulær økonomi (EC, 2014d). Pakken opdeler den overordnede

målsætning om et nul-affaldssamfund i en række mere specifikke delmål.

For at nå disse mål kræves det, at de medtages og integreres fuldt ud i mere

specifikke politikker (som ofte er sektorspecifikke).

1�½4

Miljøpolitiske ambitioner på kort, mellemlang og

lang sigt

Genetablering af økosystemernes modstandsdygtighed og forbedring

af menneskers velfærd tager ofte væsentligt længere tid, end det tager

at reducere miljøbelastningerne eller forbedre ressourceeffektiviteten.

Hvor sidstnævnte ofte er et spørgsmål om to årtier eller mindre, kræver

førstnævnte normalt adskillige årtiers vedholdende indsats (EEA, 2012b).

Disse forskellige tidshorisonter udgør en udfordring for den politiske

beslutningsproces.

Ikke desto mindre kan de forskellige tidshorisonter integreres i en vellykket

helhedsstrategi, da en indfrielse af de langsigtede visioner kræver opnåelse

af kortsigtede mål. EU og mange europæiske lande er således i stigende

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

grad gået i gang med at udforme miljø- og klimapolitikker, der tager fat om

de forskellige tidshorisonter (Figur 1.1). Disse omfatter:

•

specifikke miljøpolitikker, der opstiller deres egne tidsplaner og frister

for gennemførelse, indberetning og revision, ofte med mere kortsigtede

mål

tematiske miljø- og sektorpolitikker, der er udformet inden for

rammerne af mere helhedsorienterede politikker, herunder specifikke

mål på mellemlang sigt for 2020 eller 2030

langsigtede visioner og mål, primært med et 2050-perspektiv for

samfundsmæssig omlægning.

•

Figur 1�½1

Langsigtet omstilling/mål på mellemlang sigt i forbindelse med

miljøpolitik

Miljømæssig

bæredygtighed

· EU's aﬀaldsmål

· Vandrammedirektivet

· Fiskeri under maksimalt

bæredygtigt udbytte

· Årtusindudviklingsmål

(MDG)

2015

· Europa 2020-mål

· Standsning af tabet af

biodiversitet

· EU's klimamål

· Luftkvalitetsmål

· EU's aﬀaldsmål

2020/2030

2050

· 2050-vision i syvende

miljøhandlingsprogram

· Reduktion af

drivhusgasser med

80-95%

· Plan for vandpolitikken

· Nul-virkninger (luft)

· Ingen

netto-landovertagelsee

· Mål for bæredygtig

udvikling (SDG)

Tid

2015

Tematiske politikker tidsplaner og frister

2020/2030 Overordnede politikker (Europa 2020, syvende miljøhandlingsprogram), eller speciﬁkt mål

2050

Langsigtede visioner og mål, primært med et perspektiv for samfundsmæssig omlægning

Kilde:

EEA, 2014m.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik

Det syvende miljøhandlingsprogram spiller inden for disse rammer en

særlig rolle og opstiller en sammenhængende ramme for miljøpolitikker,

der forener det korte, mellemlange og lange sigt. Disse politikker er

bredt baseret på principperne om forebyggende indsats, om at gribe

ind mod forureningen ved kilden, om at forureneren betaler, samt

på forsigtighedsprincippet. Som nævnt ovenfor opstiller programmet

derudover en ambitiøs vision for 2050 og fastsætter ni prioriterede

målsætninger for, hvordan man kommer tættere på denne vision (Boks 1.1).

Boks 1.1

Den Europæiske Unions syvende miljøhandlingsprogram

Der bør forfølges tre indbyrdes forbundne tematiske målsætninger sideløbende

med hinanden, idet en foranstaltning, der træffes under én målsætning, ofte vil

medvirke til gennemførelsen af de øvrige mål:

1. at beskytte, bevare og forbedre Unionens naturkapital

2. at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi

3. at beskytte Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for

deres sundhed og trivsel.

Såfremt ovennævnte tematiske mål skal nås, er det nødvendigt med en ramme,

der støtter en effektiv indsats – de følges derfor op af fire hermed forbundne

prioriterede mål:

4. at maksimere gavnligheden af Unionens miljølovgivning gennem forbedring af

gennemførelsen

5. at forbedre videns- og evidensgrundlaget for Unionens miljøpolitik

6. at sikre investeringer til miljø- og klimapolitikken og håndtere miljøeksternaliteter

7. at forbedre integrationen af miljøhensyn og den indbyrdes sammenhæng

mellem politikker.

To yderligere prioriterede mål fokuserer på at løse lokale, regionale og globale

udfordringer:

8. at forbedre bæredygtigheden for Unionens byer

9. at øge Unionens effektivitet ved at løse internationale miljømæssige og

klimarelaterede problemer.

Kilde:

Syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

EU’s Europa 2020-strategi er et eksempel på en strategi på mellemlang sigt.

Den beskæftiger sig med den indbyrdes sammenhæng mellem miljøpolitik,

økonomisk politik og socialpolitik. Den opstiller den kombinerede

målsætning om at blive en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi. Et

af de fem udtrykkelige overordnede mål, der skal nås senest ved udgangen

af årtiet, fokuserer på klimaforandringer og bæredygtig energianvendelse

(Boks 1.2).

Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa er et delinitiativ i Europa

2020-strategien. Den beskæftiger sig udtrykkeligt med vores brug

af ressourcer og foreslår veje til at adskille økonomisk vækst fra

ressourceforbruget og dets miljøvirkninger. Imidlertid er dens fokus til dato

at øge ressourceproduktivitet, og ikke at opnå en absolut adskillelse fra

ressourceforbrug eller sikring af økologisk modstandsdygtighed.

Boks 1.2

Fem overordnede mål for Europa 2020-strategien

Europa 2020 er Den Europæiske Unions nuværende vækststrategi. Den

understreger den trestrengede målsætning om at blive en intelligent, bæredygtig og

inklusiv økonomi – og omfatter fem mere specifikke overordnede mål for hele EU.

1. Beskæftigelse: 75% af de 20–64-årige skal være i beskæftigelse.

2. Forskning og udvikling (F&U): 3% af EU's BNP skal investeres i F&U.

3. Klimaforandringer og bæredygtig energianvendelse: drivhusgasemissioner

reduceres med 20% i forhold til 1990-niveauet (eller 30%, hvis betingelserne

er til stede); 20% af energien skal komme fra vedvarende energikilder;

energieffektiviteten øges med 20%.

4. Uddannelse: reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under

10 %, og mindst 40% af befolkningen i alderen 30–34, der har en uddannelse på

tertiært niveau.

5. Bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion: mindst 20 millioner færre

mennesker i – eller i risiko for – fattigdom og social eksklusion.

Kilde:

Websted for Europa 2020: http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik

1�½5

SOER 2015 opstiller en vurdering af tilstanden og

fremtidsudsigterne for miljøet i Europa

Sigtet med denne rapport er at give politiske beslutningstagere og

offentligheden en helhedsvurdering af, hvor langt vi er kommet mod

opnåelsen af miljømæssig bæredygtighed i almindelighed og af specifikke

politiske målsætninger i særdeleshed. Denne vurdering er baseret på

objektive, pålidelige og sammenlignelige miljøoplysninger, og den trækker

på det evidens- og vidensgrundlag, som Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet) råder

over.

With this in mind, this report informs European environmental policy

in general Det er set i dette lys, at denne rapport præger europæisk

miljøpolitik i almindelighed og dens gennemførelse i perioden frem

til 2020 i særdeleshed. Den omfatter både en refleksion over Europas

miljø i en global sammenhæng og specifikke kapitler, der sammenfatter

tilstanden for, tendenser i og fremtidsudsigterne for miljøets tilstand i

Europa.

Den hér præsenterede analyse er baseret på – og følges op af – en række

afsnit om centrale emner. Hertil hører 11 afsnit om globale "megatrends"

og deres relevans for Europas miljø, 25 tematiske vurderinger på

europæisk plan om specifikke miljøemner og 9 afsnit, som giver mulighed

for at foretage en sammenligning af udviklingen på tværs af europæiske

lande baseret på fælles indikatorer. 39 landeafsnit sammenfatter

miljøtilstanden i disse europæiske lande, og tre regionale afsnit giver et

lignende overblik over den arktiske region, Middelhavet og Sortehavet –

regioner, hvor Europa deler ansvaret for bevarelse af sårbare økosystemer

med sine naboer (Figur 1.2).

Kapitlerne i denne synteserapport fokuserer på tre specifikke dimensioner.

Fokus for Del 1 i denne rapport (dvs. kapitel 1 og kapitel 2) er at fremme

vores forståelse yderligere af de hidtil usete forandringer, indbyrdes

forbundne risici, globale "megatrends" og økologiske grænser, der påvirker

Europas miljø både direkte og indirekte. Der findes mange sammenhænge

mellem miljø og klimaudfordringer og deres underliggende drivkræfter,

hvis kompleksitet gør dem vanskeligere at forstå.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Figur 1�½2

SOER 2015's struktur

SOER2015

Globale

megatrends

Et sæt af

11 vurderinger, som

beskæftiger sig med:

• Divergerende

globale

befolknings-

tendenser

• Mod en verden

med flere byer

• Ændrede

sygdomsbyrder

og risici for

pandemier

• Accelererende

teknologiske

forandringer

• Fortsat økonomisk

vækst?

• En stadig mere

multipolar verden

• Intensiveret global

konkurrence om

ressourcer

• Stigende

belastninger af

økosystemer

• Klima-

forandringernes

stadigt alvorligere

konsekvenser

• Øget

miljøforurening

• Diversificerede

tilgange til

forvaltning.

Desuden vil der

være rapporten om

globale megatrends.

Tematiske

vurderinger

Et sæt af

25 vurderinger, som

beskæftiger sig med:

• Luftforurening

• Biodiversitet

• Virkninger af

klimaforandringer

og tilpasning

• Mindskelse af

klimaændringerne

• Skove

• Ferskvand

• Marine

• Støj

• Jordbund

• Affald

• Landbrug

• Forbrug

• Energi

• Industri

• Maritim

• Turisme

• Transport

• Sundhed

• Ressource-

effektivitet

• Luft- og

klimasystem

• Jordsystemer

• Hydrologiske

systemer

• Bysystemer

• Naturkapital

• Grøn økonomi.

Sammenligninger

på tværs af lande

Et sæt af

9 vurderinger, som

beskæftiger sig med:

• Luftforurening

(fokus på udvalgte

forurenende

stoffer)

• Biodiversitet (fokus

på beskyttede

områder)

• Klimaforandringer

(fokus på

drivhusgasser)

• Ferskvand (fokus

på næringsstoffer i

floder)

• Affald (fokus

på fast

husholdningsaffald)

• Landbrug (fokus på

økologisk landbrug)

• Energi (fokus på

energiforbrug og

vedvarende energi)

• Transport (fokus på

persontransport)

• Ressource-

effektivitet (fokus

på materielle

ressourcer).

Disse

sammenligninger

er baseret på

miljøindikatorer, der

er fælles for de fleste

europæiske lande.

Lande og regioner

Et sæt af

39 vurderinger,

der sammenfatter

rapporter om

miljøtilstanden og

fremtidsudsigter

for miljøet i hvert af

de 39 europæiske

lande:

• 33 EEA-

medlemslande

• 6 samarbejdslande

i det vestlige

Balkan.

Desuden giver

3 vurderinger

et overblik over

de vigtigste

miljøudfordringer i

udvalgte regioner,

der rækker ud over

Europa:

• Det arktiske

område

• Sortehavet

• Middelhavet.

Alt det ovennævnte findes på:

www�½eea�½europa�½eu/soer.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ændrede rammebetingelser for Europas miljøpolitik

Fokus for Del 2 (dvs. kapitel 3, kapitel 4, og kapitel 5) er at belyse

gennemførelsen og forbedringen af eksisterende politiske tilgange, navnlig

dem, der er indeholdt i de tre tematiske målsætninger, der er nedfældet

i det syvende miljøhandlingsprogram: (1) at beskytte, bevare og forbedre

Europas naturkapital; (2) at omstille Europa til en ressourceeffektiv, grøn og

konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi; og (3) at beskytte Europas borgere

mod miljørelaterede belastninger og risici for deres sundhed og trivsel.

Fordelt over disse tre kapitler i Del 2 er der sammenfattende vurderinger

af tendenser og fremtidsudsigter for 20 miljøområder. Baseret på

ekspertvurderinger og belyst gennem miljømæssige nøgleindikatorer sætter

disse vurderinger spot på udvalgte tendenser, der er observeret over de

seneste 5–10 år, og opstiller et fremtidsscenarie over 20 år eller mere, der

tager udgangspunkt i eksisterende politikker og foranstaltninger. Desuden

giver kapitlerne en status over den generelle udvikling mod de politiske

målsætninger for de respektive miljøområder.

Del 3 (dvs. kapitel 6 og kapitel 7) reflekterer over det billede, der tegner sig

af tilstanden og fremtidsudsigterne for Europas miljø. Med udgangspunkt i

denne bedre forståelse af, hvor vi står i dag, har disse kapitler til formål at

anvise muligheder for at tilpasse miljøpolitikken for at sikre en nemmere

omstilling til et mere bæredygtigt samfund (Se tabel 1.2 for de anvendte

kriterier i forbindelse hermed).

Tabel 1�½2

Forklaring anvendt i den sammenfattende vurdering af

"tendenser og fremtidsudsigter" i hvert afsnit

Vejledende vurdering

af tendenser og fremtidsudsigter

Forværrede tendenser dominerer

Vejledende vurdering

af fremskridt mod de politiske mål

�½

Overordnet set ikke på rette vej i

forhold til at nå de centrale politiske

mål

Delvist på rette vej i forhold til at nå

de centrale politiske mål

Overordnet set på rette vej i forhold

til at nå de centrale politiske mål

Tendenser udviser et blandet billede

Forbedrede tendenser dominerer

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

Det europæiske miljø set i et

bredere perspektiv

2�½1

Mange af de nuværende miljøudfordringer er af

systemisk karakter

EU’s politiske miljøforanstaltninger har vist sig at være særdeles effektive

til at afhjælpe lokale, regionale og kontinentale miljøbelastninger. Nogle

af de miljø- og klimaudfordringer, vi står overfor i dag, adskiller sig dog

fra de udfordringer, som vi med succes har håndteret i de sidste 40 år. De

nuværende udfordringer er både systemiske og kumulative af karakter og

afhænger ikke blot af vores handlinger i Europa, men også af den globale

kontekst.

Mange af de nuværende miljøudfordringer er karakteriseret ved at være

meget komplekse (dvs. de har flere årsager, og der er mange indbyrdes

forbundne sammenhænge mellem deres underliggende årsager og

indvirkninger). De er vanskelige at beskrive og definere præcist, da de

påvirker forskellige dele af miljøet og samfundet på forskellige måder. De

opfattes derfor ofte forskelligt af forskellige grupper i samfundet og på

forskellige geografiske skalaer.

Der findes tre systemiske karakteristika, som er særligt vigtige og fælles for

mange af de nuværende miljøudfordringer (Figur 2.1).

For det første har de direkte og indirekte

effekt på eksponeringen for

miljøfaktorer,

som påvirker menneskers sundhed og trivsel, samt vores

velstand og levestandard. Disse faktorer omfatter skadelige stoffer i vores

omgivelser, ekstreme vejrforhold såsom oversvømmelser og tørke samt

(i ekstreme tilfælde) risikoen for, at hele økosystemer bliver ubeboelige. Alle

disse faktorer kan komme til at udgøre en begrænsning af vores fremtidige

adgang til grundlæggende miljøressourcer såsom ren luft, rent vand og

frugtbar jord.

For det andet er de uløseligt

forbundet med vores forbrug og mønstre

for ressourceforbrug.

Det er i den forbindelse relevant at inddele de

miljøgoder, der er genstand for det største ressourceforbrug, i kategorier:

fødevarer, vand, energi og materialer (sidstnævnte omfatter også

byggematerialer, metaller og mineraler, fibre, træ, kemikalier og plastic),

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Figur 2�½1

Tre systemiske karakteristika for miljøudfordringer

UROPÆISKE

ØKOS

YST

ALE

Adgang til og

eksponering

for miljø

MAD

VAND

FOLKESUNDHED OG

TRIVSEL

ENERGI

MATERIALER

Ressourceudnyttelse

(forbrug)

Ingen klar

grænse mellem

global og

europæisk

Kilde:

EEA.

samt landjord. Udnyttelsen af disse ressourcer er afgørende for menneskers

trivsel. Samtidig medfører udvinding og forbrug af ressourcer – navnlig

når det foregår ukontrolleret – en negativ påvirkning af de økosystemer,

hvor ressourcerne forefindes.F.eks. kan fossile brændstoffers udskiftning

med bioenergiafgrøder løse energiproblemer, men medfører også

skovrydning og jordomlægninger på bekostning af naturområder (UNEP,

2012a). Det har betydning for det område, der er tilgængeligt til dyrkning af

fødevareafgrøder. Da de globale fødevaremarkeder er forbundne, har det

også betydning for fødevarepriserne. Miljøforringelser har derfor alvorlige

konsekvenser for den nuværende og langsigtede adgang til afgørende

ressourcer.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

For det tredje er deres udvikling

afhængig af europæiske tendenser

og globale megatrends,

herunder tendenser relateret til demografi,

økonomisk vækst, handelsmønstre, teknologiske fremskridt og

internationalt samarbejde. Disse langsigtede mønstre for forandringer, som

manifesterer sig på globalt plan over årtier, bliver stadigt sværere at udrede

(Boks 2.1). Den indbyrdes forbundne globale kontekst gør det vanskeligere

for lande at løse miljøproblemer unilateralt. Selv store grupper af lande,

som optræder i fællesskab (som f.eks. EU), kan ikke løse disse problemer på

egen hånd.

Klimaforandringerne er et godt eksempel herpå: Emissioner bidrager til

globale koncentrationer i atmosfæren, som har konsekvenser langt væk fra

emissionskilden – og potentielt langt ind i fremtiden. Et andet eksempel er

emissionerne af ozonprækursorer i Europa, som er faldet betydeligt i de

seneste årtier, men hvor de målte koncentrationer af jordnær ozon kun

er reduceret marginalt eller endog er øget som følge af den vidtrækkende

transport af forurenende stoffer fra lande uden for Europa (EEA, 2014r).

2�½2

Globale megatrends påvirker fremtidsudsigterne for

miljøet i Europa

Globalisering og forekomsten af globale tendenser betyder, at

miljøforhold og -politikker i Europa ikke kan forstås fuldt ud – eller

håndteres hensigtsmæssigt – uden at være tænkt ind i sammenhæng med

globale dynamikker. Globale megatrends vil ændre Europas fremtidige

forbrugsmønstre og påvirke det europæiske miljø og klima. Kan disse

udviklinger forudses, kan Europa drage fordel af de muligheder, de

medfører, til at opfylde miljømålene og bevæge sig hen imod de mål, der er

fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram.

Disse megatrends vedrører demografi, økonomisk vækst,

produktionsmønstre og handel, teknologiske fremskridt, nedbrydning af

økosystemer og klimaforandringer (Figur 2.2 og Boks 2.1).

Ifølge FN’s prognoser (UN, 2013) forventes den globale befolkning at

være på mere end 9 milliarder inden 2050. Befolkningstallet er i dag

på 7 milliarder og i 1950 var det på under 3 milliarder. Siden 1900 er

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Figur 2�½2

Globale megatrends analyseret i SOER 2015

Divergerende globale

befolkningstendenser

GMT

Mod en verden med

ﬂere byer

GMT

Ændrede

sygdomsbyrder og

risici for pandemier

GMT

Accelererende

teknologiske

forandringer

GMT

Fortsat

økonomisk vækst?

osystemer

Øk

Mad

Vand

Energi Materialer

GMT

Land

En stadig mere

multipolar verden

GMT

Intensiveret

global konkurrence

om ressourcer

GMT

Stigende belastninger

af økosystemer

GMT

Klimaforandringernes

stadigt alvorligere

konsekvenser

Diversiﬁcerede

tilgange til

forvaltning

GMT

Øget

miljøforurening

Kilde:

EEA.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

Boks 2.1

Et udvalg af globale megatrends analyseret i SOER 2010 og

SOER 2015

Divergerende globale befolkningstendenser:

Verdens befolkning er fordoblet til

7 milliarder siden 1960’erne og forventes fortsat at vokse, selv om udviklede økonomier

har aldrende befolkninger og i visse tilfælde også oplever et fald i befolkningsantallet.

Omvendt vokser befolkningerne i de mindst udviklede lande hastigt.

Mod en verden med flere byer:

I dag lever over halvdelen af Jordens befolkning i

byområder, og denne andel forventes at stige til to tredjedele inden 2050. Med de

rette investeringer kan denne fortsatte urbanisering fremme innovative løsninger

på miljøproblemer, men den kan også medføre et øget ressourceforbrug og en øget

forurening.

Ændrede sygdomsbyrder og risici for pandemier:

Risikoen for nye og genopdukne

sygdomme og nye pandemier hænger sammen med fattigdom og øges med

klimaforandringerne og den øgede mobilitet for mennesker og varer.

Accelererende teknologiske forandringer:

Nye teknologier ændrer verden radikalt,

navnlig inden for nano- bio-, informations- og kommunikationsteknologier. Det

åbner op for muligheder for at mindske menneskehedens miljøindvirkninger og øge

ressourcesikkerheden, men det medfører også risici og usikkerheder.

Fortsat økonomisk vækst?:

Selv om eftervirkningerne af den seneste økonomiske

krise stadig lægger en dæmper på den økonomiske optimisme i Europa, forudser de

fleste prognoseundersøgelser fortsat økonomisk vækst på globalt plan i de kommende

årtier – med et accelererende forbrug og ressourcebrug til følge, navnlig i Asien og

Latinamerika.

En stadigt mere multipolar verden:

Tidligere dominerede et forholdsvist lille antal

lande produktionen og forbruget på globalt plan. I dag er der ved at ske en betydelig

rebalancering af den økonomiske magt, idet navnlig de asiatiske lande oplever

fremgang, hvilket påvirker den indbyrdes globale afhængighed og handel.

Intensiveret global konkurrence om ressourcer:

Når økonomier vokser, bruger

de oftest flere ressourcer, det være sig både vedvarende biologiske ressourcer og

ikkevedvarende lagre af mineraler, metaller og fossile brændstoffer. Industrielle

udviklinger og ændrede forbrugsmønstre bidrager også til denne øgede efterspørgsel.

Stigende belastninger af økosystemer:

Tabet af global biodiversitet og

nedbrydningen af naturlige økosystemer vil fortsætte som følge af den globale

befolkningstilvækst og de tilknyttede øgede behov for fødevarer og energi, hvilket vil gå

hårdest ud over fattige befolkninger i udviklingslandene.

Klimaforandringernes stadigt alvorligere konsekvenser:

Opvarmningen af

klimasystemet er utvetydig, og siden 1950’erne har mange af de observerede

ændringer været uden fortilfælde i flere århundreder eller årtusinder. I takt med

at klimaforandringerne manifesterer sig, forudses alvorlige indvirkninger på både

økosystemer og menneskelige samfund (herunder fødevaresikkerheden, hyppigheden

af tørkeperioder og ekstreme vejrforhold).

Øget miljøforurening:

Økosystemerne over hele verden er i dag udsat for kritiske

niveauer af forurening i stadigt mere komplekse kombinationer. Menneskelige

aktiviteter, global befolkningstilvækst og ændrede forbrugsmønstre er de væsentligste

årsager til denne voksende miljøbyrde.

Diversificerede tilgange til forvaltning:

Uoverensstemmelsen mellem de øgede

langsigtede globale udfordringer, som samfundene står over for, og regeringernes

mere begrænsede beføjelser skaber et behov for supplerende forvaltningsstrategier,

hvor erhvervslivet og det civile samfund får tildelt en større rolle. Disse ændringer

er nødvendige, men vækker bekymring med hensyn til koordinering, effektivitet og

ansvarlighed.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

materialeforbruget tidoblet (Krausmann et al., 2009) og vil sandsynligvis

være fordoblet igen inden 2030 (SERI, 2013). Verdens efterspørgsel efter

energi og vand forventes at stige med mellem 30% og 40% over de næste

20 år (se f.eks. IEA, 2013, eller The 2030 Water Resource Group, 2009).

Tilsvarende forventes den samlede efterspørgsel efter fødevarer,

foderstoffer og fibre at stige med ca. 60% frem til 2050 (FAO, 2012), mens

arealet af dyrkbar jord pr. person kan risikere at blive reduceret med 1,5%

pr. år, hvis der ikke iværksættes store politiske ændringer (FAO, 2009).

Menneskets aftag af den primære nettoproduktion (dvs. den andel af

vegetationsvæksten der anvendes direkte eller indirekte af mennesker)

er steget støt i takt med befolkningstilvæksten. Menneskeskabte

arealomlægninger, som f.eks. omlægning af skov til dyrket jord eller

infrastruktur (inklusive minedrift), muliggør en stor del af det årlige aftag

af biomasse i Afrika, Mellemøsten, Østeuropa, Centralasien og Rusland.

I modsætning hertil står afgrøder eller tømmer for den største del af

aftaget i de vestlige industrialiserede lande og Asien.

Selv betragtet hver for sig er hver af disse ovennævnte globale tendenser

bekymrende. Betragtet under ét ser de ud til at have en dybtgående

indvirkning på miljøet og tilgængeligheden af afgørende ressourcer på

globalt plan.

Bekymringer omkring fødevare-, vand- og energisikkerheden har været

årsag til transnationale jorderhvervelser i de sidste 5-10 år, hovedsageligt

i udviklingslandene. Mellem 2005 og 2009 alene udgjorde de globale

udenlandske jorderhvervelser omkring 470.000 km

, hvilket svarer

til størrelsen af Spanien. I visse lande (navnlig Afrika) er store dele af

landbrugsarealet blevet solgt til udenlandske investorer, hovedsageligt fra

Europa, Nordamerika, Kina og Mellemøsten (Kort 2.1).

En øget efterspørgsel efter fødevarer i kombination med

befolkningstilvækst og klimaforandringer forventes også at udgøre

en stor trussel mod adgangen til ferskvand (Murray et al., 2012). Selv

hvis vi fremover anvender vand på en endnu mere effektiv måde, vil

den landbrugsintensivering, som er nødvendig for at opfylde verdens

voksende efterspørgsel efter fødevarer og foderstoffer – som følge

af befolkningstilvækst og ændrede spisevaner – kunne føre til alvorlig

vandstress i mange verdensdele (Pfister et al., 2011).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

Kort 2�½1

Transnationale jorderhvervelser, 2005–2009

Det

Forenede

Kongerige

Forenede

Stater

Sierra

Leone

Liberia

Gabon

Ægypten

Israel

Kina

Sydkorea

De Forenede

Arabiske

Emirater

Indien

Philippinerne

Papua

New Guinea

Erhvervet område

efter

investorland

i tusind km

Procent af

landets

købte

dyrkede areal

Ingen data

30 100 %

* Erhvervede områder, kun over ét tusind km

Kilde:

Taget fra Rulli et al., 2013.

Den tiltagende ressourceknaphed i andre dele af verden, som kan blive

resultatet af disse tendenser, har vidtrækkende konsekvenser for Europa.

Først og fremmest vækker den øgede konkurrence bekymring med hensyn

til sikkerhed i adgangen til de vigtigste ressourcer. Priserne på de vigtige

ressourcer er steget i de seneste år efter flere årtier med tilsyneladende

konstant tilbagegang. Højere priser reducerer alle forbrugeres købekraft,

men det er ofte de fattigste, der mærker det hårdest (

(

)

Verdensbanken (World Bank), 2008, anfører, at fødevarekrisen i 2008 øgede antallet af

fattige på verdensplan med 100 millioner, med deraf følgende langsigtede konsekvenser

for sundhed og uddannelse. Stigninger i oliepriserne forstærkede disse konsekvenser.

Fødevarepriserne steg derefter til tilsvarende høje niveauer i 2011 og 2012 (Verdensbanken

(World Bank), 2013).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Denne udvikling har både direkte og indirekte indvirkninger på

ressourcesikkerheden. Europas langsigtede forsyning af – og adgang til –

fødevarer, energi, vand og materielle ressourcer afhænger ikke blot af, at

man formår at forbedre ressourceeffektiviteten og sikre modstandsdygtige

økosystemer i Europa, men også af globale dynamikker, som ligger

uden for Europas kontrol. Europæiske bestræbelser på at mindske

miljøbelastningen bliver i stigende grad modarbejdet af hastigt voksende

tendenser i andre dele af verden.

2�½3

Europas forbrugs- og produktionsmønstre påvirker både

det europæiske og det globale miljø

Globaliseringen indebærer ikke blot, at globale tendenser har indvirkninger

på samfundet, økonomien og miljøet i Europa. Den indebærer også, at

forbrugs- og produktionsmønstre i et land eller en region bidrager til

miljøbelastningen i andre dele af verden.

De miljømæssige konsekvenser af Europas forbrug og produktion kan

ses fra to forskellige perspektiver. Først et ”produktionsperspektiv”, som

anlægger et bredt syn på belastningen som følger af ressourcebrug,

emissioner og nedbrydning af økosystemer inden for det europæiske

territorium. Dernæst et ”forbrugsperspektiv”, som fokuserer på

miljøbelastningen i forbindelse med de ressourcer, der anvendes, eller

emissioner, der er indlejret i produkter og ydelser, som forbruges i Europa –

både de, der er produceret i Europa, og de, der er importeret.

En væsentlig del af den miljøbelastning, der er forbundet med EU’s

forbrug, kan mærkes uden for EU. Alt efter hvilken form for belastning der

er tale om, forekommer mellem 24% og 56% af det samlede tilknyttede

fodaftryk uden for Europa (EEA, 2014f). Dette kan illustreres på følgende

måde: Ud af det jordfodaftryk, som er forbundet med produkter forbrugt

i EU, forekommer i gennemsnit 56% af dette fodaftryk uden for EU’s

territorium. Den del af EU’s miljøfodaftryk, som kan mærkes uden for EU’s

grænser, er steget i løbet af det sidste årti, både hvad angår jord-, vand- og

materialefodaftryk samt luftemissioner (Figur 2.3).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

Figur 2�½3

Andel af det samlede miljøfodaftryk, som er forbundet med

EU-27’s samlede efterspørgsel, og som kan mærkes uden for

EU’s grænser

Arealudnyttelse

Vandforbrug

Udledninger af forløbere

for troposfærisk ozon

Bemærk:

Kilde:

Materialeforbrug

Udledninger af forsurende luftforurenende stoffer

Drivhusgasemissioner

Fodaftrykket vedrører den samlede endelige efterspørgsel og omfatter

husholdningsforbrug, regeringernes forbrug og kapitalinvesteringer.

EEA, 2014f; taget fra JRC/IPTS analyse af World Input-Output Database (WIOD);

EC, 2012e.

Beregninger viser, at det samlede materialekrav og de samlede emissioner

forbundet med de tre forbrugskategorier i EU, som medfører den største

miljøbelastning – dvs. fødevarer, mobilitet og boliger (bebyggede områder)

– ikke er blevet væsentligt reduceret mellem 2000 og 2007 (EEA, 2014r). Set

fra et produktionsperspektiv er der dog i mange økonomiske sektorer sket

en reduktion i materialeefterspørgslen og i emissionerne, eller vækst har

ikke ført til flere emissioner. Denne uoverensstemmelse mellem udviklingen

set fra et produktionsperspektiv og fra et forbrugsperspektiv er almindeligt

udbredt.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Hvad angår CO

, er EU’s emissioner som følge af varer, der forbruges i Europa,

højere end emissioner i forbindelse med varer, der produceres i EU. Den

største forskel blev målt i 2008, hvor forbrugsemissionerne var cirka tre gange

så høje som produktionsemissionerne (Figur 2.4). I perioden fra 1995–2010

har EU’s emissioner i forbindelse med produktion vist en faldende tendens,

mens emissioner i forbindelse med forbrug efter en indledende forøgelse var

en smule højere i 2010 end i 1995 (Gandy et al., 2014). De globale emissioner

er steget i samme tidsperiode, og EU’s emissioner i forbindelse med forbrug

og produktion er faldet en smule i forhold til de globale CO

-emissioner fra

varer; fra henholdsvis 20% til 17% og fra 15% til 12%. Det skal imidlertid

erindres, at forbrugsbaserede estimater er omfattet af større datausikkerhed

og kortere tidsserier, samt vanskeligheder med at fastlægge systemgrænser

(EEA, 2013g).

Figur 2�½4

Estimeret globalt niveau og EU’s produktions- og

forbrugsbaserede CO

-emissioner fra varer

Gt CO

I alt verden

Bemærk:

EU forbrug

EU produktion

± 1 SD

Emissioner fra varer (produkter og tjenesteydelser) omfatter ikke emissioner fra

bymæssig bebyggelse samt fra privat vejtransport. Privat vejtransport skønnes at

bidrage med 50% af de samlede vejemissioner.

Gandy et al., 2014.

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

Den manglende standardisering gør det vanskeligt at anvende

forbrugsbaserede estimater i den politiske beslutningsproces.

Internationale miljøkonventioner (som f.eks. De Forenede Nationers

rammekonvention om klimaforandringer, UNFCCC) anlægger et

”territorialt” perspektiv i redegørelsen for et lands emissioner og

afbødningsindsats, idet de kun vedrører områder, der hører under et lands

suverænitet, og hvor et land kan gennemføre og håndhæve lovgivning og

politikker. Det territoriale perspektiv omfatter alle emissioner inden for et

lands territorium, uagtet hvilke økonomiske aktører der er ansvarlige for

emissionerne.

De internationale konventioner indeholder ikke et forbrugsperspektiv

på emissioner, men dette perspektiv indgår i EU’s politiske rammer

for bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, f.eks. i form af

produktstandarder og livscyklustilgange. Hvad angår klimaforandringer,

er det nødvendigt med en global tilgang til CO

-emissioner, da de påvirker

jordens klimasystem, ligegyldigt hvor de frigives. De store bestræbelser på

at bekæmpe klimaforandringerne har derfor fortsat fokus på at nå frem til

en global aftale om emissionsreduktioner, som dækker alle emissionskilder,

og hvor alle lande yder deres bidrag.

Der er en tilsvarende uoverensstemmelse mellem produktionsbelastninger

og forbrugsbelastninger i forbindelse med anvendelsen af vandressourcer.

Her fremkommer uoverensstemmelsen, når man sammenligner

vandforbruget i Europa med handlen med ”virtuelt vand” (vand, som

handles virtuelt som del af vandintensive produkter, f.eks. landbrugsvarer).

Begrebet ”virtuelt vand” dækker over mængden af ferskvand, som

anvendes til at fremstille varer, der handles internationalt. Det anslås, at

antallet af handelsforbindelser og mængden af vand, som er forbundet

med den globale fødevarehandel, mere end fordobledes i perioden fra

1986 til 2007 (Dalin et al., 2012).

Begrebet “virtuelt vand” har visse begrænsninger med hensyn til dets

anvendelse i den politiske beslutningsproces (EEA, 2012h). Men for de fleste

europæiske lande og regioner overstiger disse forbrugsbaserede estimater

af vandforbruget de territoriebaserede estimater (Lenzen et al., 2013). Det

skal dog bemærkes, at visse dele af Europa er nettoeksportører af virtuelt

vand. F.eks. anvender den spanske region Andalusien store mængder vand

til sin eksport af kartofler, grønsager og citrusfrugter, samtidig med at

den importerer kornprodukter og dyrkede afgrøder med lavere vandkrav

(EEA, 2012h).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

For at give et mere samlet indtryk kan forskellen mellem

produktionsbelastninger og forbrugsbelastninger illustreres med begrebet

“fodaftryk” (f.eks. Tukker et al., 2014; WWF, 2014). Det ”økologiske

fodaftryk” er f.eks. en indikator for den kombinerede anvendelse af jord,

vedvarende materialeressourcer og fossile brændstoffer. Denne indikator

viser, at de fleste europæiske lande på nuværende tidspunkt overstiger

deres tilgængelige biologiske produktive område eller deres ”biokapacitet”.

Foreliggende estimater viser, at det samlede globale forbrug overstiger

jordens regenerative kapacitet med over 50% (WWF, 2014).

Disse forskellige måder til at anskue forskellen mellem

produktionsrelaterede miljøbelastninger og forbrugsrelaterede

miljøbelastninger viser alle, at europæernes forbrugsvaner påvirker

det globale miljø. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt europæiske

forbrugsmønstre ville være bæredygtige, hvis de blev udbredt til resten

af verden – ikke mindst i lyset af de globale miljøændringer, der allerede

manifesterer sig.

2�½4

Menneskets aktiviteter påvirker vitale økosystemers

dynamikker på mange forskellige niveauer

Menneskets aktiviteter over hele verden er allerede nu i gang med

at ændre jordens store biogeokemiske kredsløb. Ændringerne er

tilstrækkeligt store til at ændre disse kredsløbs normale funktion. De

biogeokemiske kredsløb omfatter de globale kredsløb for transport

og transformation af partikler inden for jordens biosfære, hydrosfære,

litosfære og atmosfære. De regulerer transporten af kuldioxid, kvælstof,

fosfor, svovl og vand, som alle er af afgørende betydning for jordens

økosystemer (Bolin og Cook, 1983).

Disse dynamikker kan sammenfattes i to former for menneskeskabte

globale miljøændringer, som både direkte og indirekte påvirker miljøet i

Europa (Turner II et al., 1990; Rockström et al., 2009a):

•

Systemiske ændringer

(systemiske processer på globalt plan), dvs.

ændringer, som viser sig på kontinentalt eller globalt plan og har en

direkte indvirkning på miljøsystemerne (f.eks. klimaforandringer eller

havforsuring)

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

•

Kumulative ændringer

(aggregerede processer på lokalt eller regionalt

plan), dvs. ændringer, som hovedsageligt forekommer lokalt, men som

er så udbredte, at de kommer til at udgøre et globalt fænomen (f.eks.

jordforringelser eller vandknaphed).

Menneskets påvirkning af de globale kredsløb er nu større end nogensinde

før i jordens historie, og forskere hævder, at vi er trådt ind i en ny

geologisk epoke; den antropocæne tidsalder (Crutzen, 2002). I de sidste

tre århundreder, i takt med at den menneskelige befolkning er mere end

tidoblet, er omkring 30-50% af den samlede jordoverflade blevet ændret af

menneskelige aktiviteter.

De tilknyttede tal, som ofte citeres for at illustrere indvirkningen på de

biogeokemiske kredsløb – er chokerende; f.eks.

•

Brugen af

kulbaserede

fossile brændstoffer er øget med en faktor på

12 i løbet af det 20. århundrede, og koncentrationerne af forskellige

drivhusgasser i atmosfæren er væsentligt øget, f.eks. er koncentrationen

af kuldioxid (CO

) øget med mere end 30% og metan (CH

) med over

100%

Der fikseres i dag mere

kvælstof

syntetisk til anvendelse som gødning

i landbruget, end der fikseres naturligt i jordens økosystemer, og

kvælstofoxidemissioner fra forbrænding af fossile brændstoffer og

biomasse er større end udslip fra naturlige kilder

Den globale frigivelse af

fosfor

til biosfæren er tredoblet i forhold

til niveauerne før industrialiseringen, hvilket skyldes den øgede

anvendelse af gødning og den øgede husdyrproduktion (MacDonald

et al., 2011)

I dag er emissionerne af

svovldioxid

(SO

) fra afbrændingen af kul

og olie over hele jorden mindst det dobbelte af de samlede naturlige

emissioner (som hovedsageligt forekommer som dimetylsulfid fra

havene)

Over halvdelen af alt tilgængeligt

ferskvand

anvendes af mennesket

på globalt plan (primært til landbrugsproduktion), og undergrundens

vandressourcer udtømmes hurtigt i mange områder.

•

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Vi genererer altså mere forurening og affald på globalt plan og øger dermed

belastningen på jordens økosystemer. Det videnskabelige samfund er enigt

om, at vi bidrager til den globale opvarmning, og fremhæver den øgede

risiko for vandstress og vandknaphed. På trods af visse positive udviklinger

er det globale tab af levesteder og biodiversitet samt miljøforringelser

steget til hidtil usete niveauer. Næsten to tredjedele af verdens økosystemer

vurderes at være i nedgang (MA, 2005).

Menneskers eksponering for disse belastninger og de deraf følgende

indvirkninger er ulige fordelt, idet fattige områder og udsatte

samfundsgrupper ofte rammes hårdere end andre. Det Mellemstatlige

Panel om Klimaforandringer (IPCC, 2014b) anfører i sin seneste vurdering,

at klimaforandringerne vil forværre fattigdommen i udviklingslandene

og øge risiciene. Det er især et problem for mennesker, der lever i

dårlige bebyggelser, og som mangler grundlæggende infrastrukturer,

idet lavindkomstgrupper er uforholdsmæssigt afhængige af lokale

økosystemfunktioner. De globale miljøændringer vil derfor kunne bidrage

til at øge de sociale uligheder, hvilket kan få uheldige konsekvenser for

migration og sikkerhed.

Højindkomstlande vil også blive berørt af de tilknyttede risici.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har advaret om, at

den fortsatte ødelæggelse og erosion af naturressourcer vil kunne true den

stigning i levestandarden, vi har oplevet gennem de seneste to århundreder

(OECD, 2012).

2�½5

Overdreven udnyttelse af naturressourcer er en trussel

mod menneskets sikre udfoldelsesmuligheder

Det er blevet fremført, at vi nu har en tilstrækkelig viden om indretningen af

jordens systemer til at kunne fastlægge underbyggede planetære grænser

for vores klode (Rockström et al., 2009a). De planetære grænser defineres

som niveauer, der er “sikre” i forhold til farlige grænseværdier, der, hvis de

overskrides, medfører uoprettelige skadelige miljøforandringer, som vil true

økosystemets modstandsdygtighed og menneskets eksistensmuligheder

(Figur 2.5).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

Figur 2�½5

Kategorier af planetære grænser

Ukendte globale

tærskler, men regionale

grænser

Omfang af proces

Både globale og

regionale tærskler

Klimaforandringer

Systemiske ændringer

(systemiske processer

i global målestok)

Forsuring af havene

Ozon i stratosfæren

Globale fosfor-/kvælstofkredsløb

Atmosfærisk aerosolbelastning

Kumulative ændringer

(aggregerede processer

i lokal og regional målestok)

Brug af ferskvand

Ændring af arealudnyttelse

Tab af biodiversitet

Kemikalieforurening

Kilde:

Taget fra Rockström et al., 2009b.

En af disse planetære grænser er allerede blevet fastlagt af forskere,

som advarer om risiciene ved klimaforandringer. Disse advarsler

er politisk blevet omsat til 2 °C-grænsen, ifølge hvilken de globale

middeltemperaturer ikke må stige med mere end 2 °C over de

førindustrielle niveauer, hvis ikke det globale klima skal blive ramt af

uigenkaldelige forandringer.

Tilsvarende kan man for havforsuring fastsætte en biofysisk

grænsetærskel for niveauet for aragonitmætning i overfladevand (som skal

holdes på 80% eller derover af gennemsnittet før industrialiseringen for

havoverfladevand på globalt plan) for at sikre, at koralrev og de tilknyttede

økosystemer ikke bliver væsentligt påvirket.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 1 Baggrund

Det Internationale Ressourcepanel, som er oprettet under UNEP, har anført,

at den samlede omlægning af skov eller andre former for jord til dyrket

jord ikke bør overstige 1 640 millioner hektarer på globalt plan (UNEP,

2014a). Dyrket jord udgør allerede nu omkring 1 500 millioner hektarer,

hvilket svarer til cirka 10% af verdens landareal. Det skal bemærkes, at der

i den samme vurdering anslås en videre ekspansion på mellem 120 til 150

millioner hektarer, hvis der ikke gribes ind (UNEP, 2014a).

Hvad angår andre globale forandringer, kan det være mere vanskeligt

at definere ”sikre udfoldelsesmuligheder”

(safe operating space),

da der

enten ikke findes tærskelværdier, eller tærskelværdierne varierer mellem

de forskellige regionale eller endog lokale økosystemer. Dette kan i visse

tilfælde muligvis tilskrives videnskabelig usikkerhed om de biofysiske

grænseværdier eller kritiske værdier for forskellige processer samt om,

hvordan de er forbundet. I andre tilfælde er det uklart, hvilke konsekvenser

der er forbundet med at overskride tærskelværdierne, eller vi er måske ikke

klar over, at vi er ved at overskride dem.

På trods af disse usikkerheder er det påvist, at både globale og regionale

grænseværdier for visse områder allerede er blevet overskredet, herunder

grænserne for tab af biodiversitet, klimaforandringer og kvælstofkredsløb

(Rockström et al., 2009a). I visse dele af verden er de økologiske grænser for

vandstress, jorderosion eller skovrydning blevet overskredet på lokalt eller

regionalt plan.

Dette har både globale og regionale konsekvenser. F.eks. lider mange

regionale farvande af iltsvind (hypoxi) på grund af overdreven udledning af

næringsstoffer, hvilket får fiskebestandene til at forsvinde. Dette problem

har allerede ramt Europa. Østersøen – som er et halvvejs indelukket

regionalt hav med lavt saltindhold – anses i dag for at være verdens største

område med menneskeskabt hypoxi (Carstensen et al., 2014).

Når det overvejes, hvorvidt og hvordan økologiske grænser kan komme

til udtryk i de politiske miljømål på europæisk og nationalt plan, er det

også vigtigt at inddrage de særlige regionale forhold. En forståelse af et

begreb som globale grænseværdier er et meningsfuldt udgangspunkt for

at diskutere økologiske grænseværdier og politiske målsætninger, der

ligger under de globale værdier. Det er dog ikke ligetil at fastsætte disse

grænseværdier, som i høj grad vil være afhængige af regionale og lokale

karakteristika (Boks 2.2).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det europæiske miljø set i et bredere perspektiv

Boks 2.2

Hvordan kan vi fastsætte et sikkert rum for udfoldelse?

Der er en løbende akademisk debat om definitionen af termer som “globale

grænseværdier” og det tilknyttede begreb om et “sikkert rum for udfoldelse” (safe

operating space)

(Rockström et al., 2009a). Der findes supplerende begreber og

diskussioner i tidligere forskning om “bæreevne” (Daily og Ehrlich, 1992), “grænser

for vækst” (Meadows et al., 1972), “kritiske belastninger” og “kritiske niveauer

(UNECE, 1979) samt “sikre minimumsstandarder” (Ciriacy-Wantrup, 1952). Man

gjorde sig overvejelser om, hvordan man kunne sikre et bæredygtigt skovbrug, helt

tilbage i det 18. århundrede (von Carlowitz, 1713).

Den øgede forståelse for økologiske grænseværdier, som er blevet udviklet i de

seneste årtier, giver plads til spørgsmål om, hvordan et sikkert rum for udfoldelse

kan omsættes i politik. Hovedformålet med denne forskning har ikke nødvendigvis

været at støtte den politiske beslutningsproces direkte. Men forskningen kan

give næring til overvejelser om, hvordan man bedst kan udarbejde miljømål og

indikatorer til opnåelse af målet om at leve et godt liv, inden for jordens økologiske

grænser. Når der udarbejdes politikker og indikatorer for at sikre dette mål, er der

tre problemer, der skal overvindes:

•

Mangelfuld viden: Der er både “kendte ukendte” og “ukendte ukendte”, for så

vidt angår miljømæssige tærskelværdier på både europæisk og globalt plan –

samt hvad angår konsekvenserne af at overskride disse værdier. Derudover er

det vanskeligt at fastsætte tærskelværdier for ikkelineære processer.

Mangelfulde politikker: Selv på de områder, hvor vi har viden om globale

systemer, slår politikkerne ikke altid til med hensyn til den nuværende viden om,

hvad der skal gøres for at overholde miljøkravene.

Mangelfuld gennemførelse: Der er en betydelig kløft mellem de planer, der er

udarbejdet, og de resultater, der er opnået. Planer kan f.eks. forvanskes af, at

forskellige sektorpolitikker er uforenelige.

Taget fra Hoff et al., 2014.

•

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse

af naturkapital

3�½1

Naturkapital udgør grundlaget for økonomier,

samfund og menneskers trivsel

Termen ”kapital” anvendes normalt af økonomer til at beskrive et lager af

alt, hvad der har kapacitet til at generere strømme (almindeligvis af varer

og tjenesteydelser), som er til gavn for – og værdisættes af – mennesker.

Begrebet naturkapital er opstået i de sidste årtier som følge af den

stigende anerkendelse af, at miljøsystemer spiller en afgørende rolle for de

økonomiske resultater og for menneskers trivsel, idet de leverer ressourcer

og tjenester og absorberer emissioner og affald.

Naturkapital er den mest basale af de vigtigste kapitalformer

(dvs. produktionskapital, menneskelig kapital, samfundskapital og

naturkapital), da den tilvejebringer de grundlæggende betingelser

for menneskets eksistens. Disse betingelser omfatter frugtbar jord,

multifunktionelle skove, produktive jord- og havområder, ferskvand

af god kvalitet og ren luft. De omfatter også tjenester såsom

bestøvning, klimaregulering og beskyttelse mod naturkatastrofer

(EU, 2013). Naturkapitalen fastsætter de økologiske grænser for vores

samfundsøkonomiske systemer. Den er både begrænset og sårbar.

De ”strømme”, som naturkapitalen skaber, består af økosystemtjenester.

Økosystemtjenester er økosystemernes bidrag til menneskets

trivsel (Figur 3.1). De vigtigste kategorier er forsyningstjenester

(f.eks. biomasse, vand, fibre), regulerings- og vedligeholdelsestjenester

(f.eks. jordbundsdannelse, skadedyrs- og sygdomskontrol) samt

kulturelle tjenester (f.eks. fysiske, intellektuelle, spirituelle og symbolske

interaktioner med økosystemer, landskaber og havlandskaber)

(CICES, 2013). Disse tre former for tjenester understøttes af støttetjenester

(f.eks. næringsstofkredsløb) og leveres på en række niveauer, fra det

globale (f.eks. klilmaregulering) til det lokale (f.eks. beskyttelse mod

oversvømmelser).

Natursystemernes kompleksitet og visse miljøændringers uoprettelige

karakter betyder, at det ofte er umuligt at udskifte naturkapital med

andre former for kapital (kaldet manglende substituerbarhed), eller at det

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 3�½1

Begrebsramme for vurderinger af økosystemer i hele EU

Socioøkonomiske systemer

Økosystem-

tjenester

Genetisk

mang-

foldighed

Artsrigdom

Værdi

Brug og forvaltning af økosystemer

Andre kapitaltilførsler

Menneskets trivsel

Adgang til ernæring, ren luft,

vandsundhed, sikkerhed,

tryghed

Økonomisk værdi

Sundhedsmæssig værdi

Fælles (social) værdi

Anden værdi

Institutioner, virksomheder

politikker (landbrug,

skovbrug, ﬁskeri, miljø, osv.)

aktører og udnyttelse

Økosystemer

(nuværende og fremtidig tilstand)

Funktioner

Økologiske

processer

Funktionelle

træk

Biodiversitet

Biofysiske

strukturer

Drivkræfter

Biotiske

for forandring

veksel-

virkninger

Fordele

Respons

Kilde:

Maes et al., 2013.

indebærer betydelige risici. Risiciene og omkostningerne i forbindelse med

en fortsat ødelæggelse af økosystemerne og deres tjenester er endnu ikke

blevet ordentligt integreret i vores økonomiske systemer, sociale systemer

og beslutningstagningen.

Naturkapitalens tilstand og fremtidsudsigter er en indikator for vores

økonomis og samfunds miljømæssige bæredygtighed. Mens Europa

utvivlsomt har gjort fremskridt, hvad angår bevarelse og styrkelse af

sine seminaturlige systemer inden for visse områder, truer det fortsatte

overordnede tab af naturkapital bestræbelserne på at sikre biodiversitet

og opnå klimamålene (EU, 2013). De fleste belastninger på Europas

naturkapital stammer grundlæggende fra de samfundsøkonomiske

produktions- og forbrugssystemer, som sikrer vores materielle velstand.

Økonomiske og demografiske prognoser indikerer, at disse belastninger

med al sandsynlighed vil blive større.

Det afføder visse vanskeligheder at anvende begrebet kapital om

naturressourcer. Disse vanskeligheder omfatter bl.a. bekymringer for

den voksende tingsliggørelse af verden og den manglende erkendelse

af betydningen af biodiversitet og et rent, sundt miljø. Det er i denne

forbindelse vigtigt at understrege, at naturkapital ikke er det samme som

natur. Naturkapital er grundlaget for produktion i den menneskelige

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Boks 3.1

Opbygningen af kapitel 3

Det er et omfattende arbejde at vurdere tendenser inden for naturkapital, og SOER

2010 understregede behovet for en dedikeret forvaltning af naturkapital som

et middel til at integrere miljøprioriteringer og de mange sektorinteresser, som

afhænger af disse prioriteringer. I dette kapitel er der fokus på økosystemer, som

supplement til kapitel 4’s fokus på naturkapitalens ressourcedel. Afsnittene i dette

kapitel søger at vurdere økosystemernes kapital ved at se nærmere på tre aspekter:

•

tendenser i status for – og prognoserne for – biodiversitet, økosystemer og

deres tjenester, med fokus på biodiversitet, land, jord, ferskvand og marine

økosystemer (afsnit 3.3 til 3.5, 3.8),

tendenser i konsekvenserne af belastninger på økosystemer og deres tjenester,

med fokus på klimaforandringer samt på emissioner af næringsstoffer og

forurenende stoffer til luft og vand (afsnit 3.6 til 3.9),

overvejelser om mulighederne for langsigtede, indbyrdes forbundne

forvaltningsstrategier baseret på økosystemer (afsnit 3.10).

•

økonomi og leverandør af økosystemtjenester. Enhver samfundsøkonomisk

værdiansættelse af Europas naturkapital bør derfor, selv om det er et

vigtigt redskab til at integrere monetære værdier i de økonomiske systemer

og tilknyttede politikker, gå hånd i hånd med erkendelsen af, at økonomisk

værdiansættelse ikke kan omfatte hele den iboende værdi forbundet med

natur eller de kulturelle og spirituelle tjenester, den leverer.

3�½2

Europas politiske mål om at beskytte, bevare og styrke

naturkapital

Den Europæiske Union og dens medlemsstater – samt mange nabolande

i Europa – har indført en betydelig mængde lovgivning for at beskytte,

bevare og styrke økosystemerne og deres tjenester (Tabel 3.1). En bred

vifte af EU’s politikker påvirker og drager fordel af naturkapital.

Disse politikker omfatter bl.a. den fælles landbrugspolitik, den fælles

fiskeripolitik, samhørighedspolitikken og politikker for udvikling af

landdistrikter. Hovedmålet med disse politikker er ikke at beskytte

naturkapital, men lovgivning til at håndtere klimaforandringer, kemikalier,

industrielle emissioner og affald bidrager til at lette presset på jord,

økosystemer, arter og levesteder samt til at reducere udledningen af

næringsstoffer (EU, 2013).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

En af de nyere udviklingstendenser på dette område er, at EU-politikker,

som f.eks. det syvende miljøhandlingsprogram og biodiversitetsstrategien

for 2020 (EF, 2011b; EU, 2013), har anlagt et mere systemisk perspektiv på

emnet og eksplicit omhandler naturkapital. Et prioriteret mål i det syvende

miljøhandlingsprogram er ”at beskytte, bevare og forbedre Unionens

naturkapital”, og dette mål er fastsat inden for rammerne af en langsigtet

vision om, at ”I år 2050 lever vi et godt liv, inden for Jordens økologiske

grænser… hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor

biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger

samfundets modstandsdygtighed”.

Modstandsdygtighed betyder her evnen til at tilpasse sig eller tåle

forstyrrelser uden at falde sammen og ende i en anden, kvalitativt

anderledes, tilstand. Det er kun muligt at forbedre samfundets

modstandsdygtighed ved at bevare og styrke økosystemernes

modstandsdygtighed, idet social, økonomisk og økologisk bæredygtighed er

indbyrdes afhængige. Når økosystemets modstandsdygtighed ødelægges,

reduceres naturens kapacitet til at yde grundlæggende tjenester, hvilket

øger presset på både individer og samfund. Omvendt afhænger økologisk

bæredygtighed af sociale faktorer og af beslutninger om beskyttelse af

miljøet.

Kompleksiteten, hvormed økosystemer forringes (mange forskellige årsager,

skæbner og virkninger, som er vanskelige at udrede), gør det til en stor

udfordring at omsætte begrebet om økologisk modstandsdygtighed til

politik. Der er blevet truffet politiske initiativer i et forsøg på at overvinde

disse udfordringer ved at indføre begreber, som f.eks. ”god økologisk

status” og ”god miljøstatus” for vandområder, eller ”gunstig bevaringsstatus”

for levesteder og arter. Men forbindelserne mellem økosystemers

modstandsdygtighed, reducerede miljøbelastninger og forbedret

ressourceeffektivitet er ofte dårligt defineret. Der er svagere forbindelser

mellem modstandsdygtighed og politiske foranstaltninger og mål, end der

er mellem ressourceeffektivitet og politiske foranstaltninger og mål.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Tabel 3�½1

Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 1 i det syvende

miljøhandlingsprogram

Emne

Biodiversitet

Overordnede strategier

Biodiversitetsstrategien frem til 2020

Relaterede direktiver

Fugledirektivet

Habitatdirektivet

Forordningen om invasive fremmede

arter

Land og jord

Temastrategien for jord

Køreplan for et ressourceeffektivt

Europa

Vand

Plan til at sikre Europas

vandressourcer

Vandrammedirektivet

Direktivet om vurdering og styring af

risikoen for oversvømmelser

Byspildevandsdirektivet

Direktivet om prioriterede stoffer

Drikkevandsdirektivet

Grundvandsdirektivet

Nitratdirektivet

Hav

En integreret havpolitik, som

inkluderer den fælles fiskeripolitik og

strategien for blå vækst

Temastrategien for luftforurening

Havstrategirammedirektivet

Direktivet for maritim fysisk

planlægning

Direktivet om luftkvalitet

Direktivet om nationale

emissionslofter

Luft

Klima

EU-strategien for tilpasning til

klimaforandringer

Klima- og energipakken for 2020

Direktivet om vedvarende energi

Biomassedirektivet

Direktivet om energieffektivitet

Derudover er der en række EU-politikker, som påvirker de ovennævnte emner, f.eks.:

• Direktivet om strategisk miljøvurdering

• Direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet

Bemærk:

Se SOER 2015 tematiske vurderinger for flere oplysninger om bestemte politikker.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

3�½3

Nedgang i biodiversiteten og forringelser af

økosystemet mindsker modstandsdygtigheden

Tendenser og fremtidsudsigter: Terrestrisk biodiversitet og ferskvandsbiodiversitet

5-10 år – tendenser:

En stor andel af beskyttede arter og levesteder har ugunstige forhold.

20 år+ - fremtidsudsigter:

De underliggende mekanismer bag tabet af biodiversitet

forandres ikke til det bedre. Det er nødvendigt med en fuld gennemførelse af politikker

for at sikre forbedringer.

Fremskridt for de politiske mål:

Der er ikke gjort fremskridt til at sætte en stopper for det

overordnede tab af biodiversitet (biodiversitetsstrategien), men visse mere specifikke mål

er blevet opfyldt.

Se også:

SOER 2015’s tematiske vurderinger om biodiversitet, landbrug og skove.

Biodiversitet er variationen af liv og omfatter alle levende organismer i

atmosfæren, på land og i vand. Det omfatter diversitet inden for og blandt

arter, levesteder og økosystemer. Biodiversitet understøtter økosystemers

funktion og levering af økosystemtjenester. På trods af disse fordele og på

trods af biodiversitetens betydning for mennesker, går stadigt mere af den

tabt, hovedsageligt på grund af menneskelige aktiviteter.

Ændringer i de naturlige og seminaturlige levesteder – herunder tab,

fragmentering og forringelse – medfører betydelige negative konsekvenser

i form af byspredning, landbrugsintensivering, opgivelse af jord og intensiv

skovforvaltning. Rovdrift på naturressourcer, navnlig fiskebestande, er stadig

et stort problem. Den accelererede etablering og spredning af invasive

fremmede arter er ikke blot en væsentlig årsag til tab af biodiversitet,

men medfører også store økonomiske skader (EEA, 2012g, 2012d).

Klimaforandringernes øgede indvirkninger påvirker allerede nu arter og

levesteder og forværrer andre trusler. Disse indvirkninger forventes at

blive værre i de kommende årtier (EEA, 2012a). Et lyspunkt er, at visse

forureningsbelastninger, såsom emissioner af svovldioxid (SO

) er faldet,

men andre, såsom aflejring af kvælstof i atmosfæren, stadig er et problem

(EEA, 2014a).

Det var i 2010 tydeligt, at hverken det globale eller det europæiske mål om at

standse tabet af biodiversitet var opfyldt, på trods af store fremskridt inden

for naturbevarende foranstaltninger i Europa. Disse fremskridt omfatter

udvidelsen af Natura 2000-nettet af beskyttede områder samt redningen af

visse vilde arter, f.eks. store kødædere. I 2011 vedtog Europa-Kommissionen

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

biodiversitetsstrategien frem til 2020 med det hovedmål at ”Standse tabet

af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester i EU frem til 2020 og

– i det omfang, det er muligt – retablere dem og samtidig intensivere EU's

bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globalt plan”. Dette mål

understøttes af seks mål, der har til formål at bevare og genskabe natur,

bevare og styrke økosystemer og deres tjenester, imødegå de specifikke

drivkræfter bag tab af biodiversitet (landbrug, skovbrug, fiskeri, invasive

fremmede arter) samt at imødegå tab af den globale biodiversitet.

Der findes stadig ikke en komplet redegørelse for den europæiske

biodiversitets status og tendenser, og hvordan dette er forbundet med

økosystemernes funktion og den langsigtede levering af økosystemtjenester.

De oplysninger, der er tilgængelige om beskyttede arter og levesteder, giver

imidlertid anledning til bekymring. Det fremgår af vurderingen for 2007-2012

i artikel 17 i habitatdirektivet, at kun 23% af alle dyre- og plantearter og blot

16% af alle naturtyper blev anset for at have en gunstig bevarelsesstatus

(Figur 3.2). En kategorisering efter økosystemtype viser, at den samlede

procentdel af både arter og levesteder, som har gunstige forhold, er

højere i terrestriske økosystemer end i ferskvandsøkosystemer og marine

økosystemer.

Den største forandring i forhold til vurderingen for 2001-2006 er en

reduktion i andelen af vurderinger, hvor bevarelsesstatussen er ukendt, med

et fald fra 31% til 17% for arter og fra 18% til 7% for levesteder, hvilket viser

en forbedring af videns- og dokumentationsgrundlaget. En stor andel af de

arter (60%) og levesteder (77%), som blev vurderet i 2007-2012-vurderingen

er stadig omfattet af ugunstige forhold. Dette udgør for arter en forøgelse

fra 52% i 2001-2006-vurderingen og fra 65% for levesteder. Da der er sket

metodologiske ændringer fra den foregående rapporteringsperiode, er

det ikke muligt at sige, hvorvidt dette skyldes forringede forhold, eller

om det afspejler et større vidensgrundlag. Selv om der sker en større

samfundsmæssig indsats for at imødegå tab af biodiversitet, kan det

desuden tage tid, før denne indsats kan måles.

Et stort fremskridt er udvidelsen af Natura 2000-nettet for beskyttede

områder til at omfatte 18% af EU’s landområde og 4% af EU’s havområder.

Bevarelse og forvaltning af disse områder og andre nationalt udpegede

områder (og øget kohærens gennem udvikling af grønne infrastrukturer,

som f.eks. spredningskorridorer) er et kritisk skridt i beskyttelsen af Europas

biodiversitet.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 3�½2

Bevarelsesstatus for arter (top) og levesteder (bund) opdelt

efter økosystemtype (antal vurderinger i parentes) fra

habitatdirektivets artikel 17, vurdering for 2007–2012

Bevarelsesstatus for arter efter økosystem

Åbent hav (66)

Sokkel (55)

Kyst (53)

Fjorde og overgangsvande (35)

Floder og søer (615)

Vådområder (528)

Tyndt vegeteret land (551)

Hede og buske (404)

Skove (642)

Græsområder (609)

Dyrkede områder (41)

Byer (72)

20%

40%

60%

80%

100%

Bevarelsesstatus for levesteder efter økosystem

Åbent hav (6)

Sokkel (14)

Kyst (28)

Fjorde og overgangsvande (51)

Floder og søer (94)

Vådområder (61)

Tyndt vegeteret land (105)

Hede og buske (106)

Skove (229)

Græsområder (160)

20%

Tilfredsstillende

Ukendt

40%

60%

80%

100%

Ugunstig (utilfredsstillende)

Ugunstig (dårlig)

Kilde:

EEA.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Det kræver en fuldstændig og effektiv gennemførelse af

biodiversitetsstrategien frem til 2020 og af EU’s naturlovgivning, hvis der skal

opnås en stor og målbar forbedring i statussen for arter og levesteder. Det

vil også kræve politisk sammenhæng mellem sektorpolitikker og regionale

politikker (f.eks. landbrug, fiskeri, regional udvikling og sammenhæng,

skovbrug, energi, turisme, transport og industri). Det betyder, at den

europæiske biodiversitets skæbne og de økosystemtjenester, som den

understøtter, er tæt forbundet med den politiske udvikling på disse

områder.

Europa er også nødt til at se ud over egne grænser i kampen for at bevare

biodiversiteten. Et højt forbrug pr. indbygger er den primære årsag til

mange af de drivkræfter, der forårsager tab af biodiversitet. I den moderne,

stadig mere globaliserede økonomi, fremskynder de internationale

handelskæder forringelsen af levesteder, som ligger langt væk fra de steder,

hvor forbruget finder sted. Det betyder, at Europas bestræbelser på at

standse tabet af biodiversitet bør sikre, at miljøbelastninger ikke overføres

til andre steder i verden og dermed forværrer tabet af global biodiversitet.

3�½4

Ændret og intensiveret arealanvendelse er en trussel

mod jordøkosystemtjenester og forårsager tab af

biodiversitet

Tendenser og fremtidsudsigter: Arealanvendelse og jordbundsfunktioner

5-10 år - tendenser:

Tabet af jordbundsfunktioner som følge af (bymæssig) inddragelse af

land og jordforringelser (f.eks. på grund af jorderosion eller intensivering) fortsætter, og

næsten en tredjedel af Europas landskab er stærkt fragmenteret.

20 år+ - fremtidsudsigter:

Arealanvendelse og -forvaltning, og de tilknyttede

miljømæssige og samfundsøkonomiske drivkræfter, forventes ikke at ændre sig i en

positiv retning.

Intet

mål

Fremskridt for de politiske mål:

Det eneste ikkebindende eksplicitte mål er “ingen

nettoinddragelse af land inden 2050”, og at genskabe mindst 15% af de ødelagte

økosystemer inden 2020.

Se også:

SOER 2015’s tematiske vurderinger om landsystemer, landbrug og jord.

Arealanvendelse er en vigtig faktor, som påvirker økosystemers udbredelse

og funktion og dermed leveringen af økosystemtjenester. Forringelse,

fragmentering og ikkebæredygtig arealanvendelse udgør en trussel mod

leveringen af adskillige vigtige økosystemtjenester og mod biodiversiteten

og øger Europas sårbarhed over for klimaforandringer og naturkatastrofer.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Det bidrager også til at forværre jordforringelsen og ørkendannelsen.

Over 25% af EU’s territorium er påvirket af jorderosion forårsaget af vand,

hvilket skader jordfunktionerne og ferskvandskvaliteten. Jordforurening og

jordforsegling er også permanente problemer (EU, 2013).

Urbanisering er den dominerende årsag til ændringer i arealanvendelsen

i Europa. Dette fører i kombination med afvandring og intensiveret

landbrugsproduktion til et fald i de naturlige og seminaturlige levesteder.

I stedet for disse naturlige og seminaturlige levesteder anlægges der

kommercielle eller industrielle anlæg, minedrift eller byggepladser,

kaldet inddragelse af land. Urbanisering betyder også, at de resterende

naturlige og seminaturlige levesteder i stigende grad fragmenteres af

bebyggelser og transportinfrastruktur. 30% af EU’s territorium er stærkt

fragmenteret, hvilket påvirker økosystemernes indbyrdes sammenhæng

og sundhedstilstand. Det påvirker endvidere økosystemernes evne til

at tilvejebringe tjenester og bæredygtige levesteder for arter (EU, 2013)

(se også afsnit 4.10).

Tilgængelige data viser, at næsten halvdelen af al inddragelse af land

har fundet sted på bekostning af dyrkbar landbrugsjord og permanente

afgrøder, næsten en tredjedel er gået ud over græsningsarealer og et

varieret landbrug, mens mere end 10% har været til skade for skove og

kratområder (EEA, 2013j). I takt med, at disse former for arealdække i

skiftende grad erstattes af uigennemtrængelig overfladedækning, forringes

vigtige tjenester, som tilvejebringes af jorden, som f.eks. lagring, filtrering og

omdannelse af bl.a. næringsstoffer, forurenende stoffer og vand.

Inddragelse af land er en langsigtet forandring, som det er vanskeligt og dyrt

at gøre om. Det ses nu tydeligt, at der er komplekse sammenhænge mellem

mønstre for arealanvendelse, den tilknyttede miljøbelastning og de sociale

og økonomiske behov (Kort 3.1).

Der er indgået en lang række forpligtelser vedrørende arealanvendelse på

både internationalt og nationalt plan. Rio+20-resultaterne (UN, 2012a) viser

tydeligt, at der er behov for en verden uden yderligere jordforringelser,

mens EU har fastsat et mål om ”ingen nettoinddragelse af land” frem

til 2050. Det er også nødvendigt med EU-politikker vedrørende mål for

en bæredygtig udnyttelse af jord og land (EU, 2013). En begrænsning

af landinddragelse er allerede et vigtigt politisk mål på nationalt og

subnationalt plan (ETC SIA, 2013). Europa-Kommissionen er for indeværende

ved at udarbejde en meddelelse om landarealer som ressource.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Kort 3�½1

Oversigtskort over landinddragelse til byarealer og

landbrugsmæssige problemområder

- 20°

- 10°

0°

10 °

20 °

30 °

40 °

50 °

60 °

70 °

- 30°

60 °

50 °

40 °

500

0°

30 °

Vejledende kort over kombinerede miljøudfordringer i forbindelse med arealudnyttelse

Marginale landbrugsområder

Udfordringer: vedligeholdelse af biodiversitet i miljøet, stimulering af positive praksisser,

forbedring af lønsomheden uden intensivering

Landbrugsområder

Udfordringer: nedbringelse af belastningerne af luft, jord og naturlige levesteder, strategi

for naturreservater for bevarelse af naturmæssigt særligt værdifulde landbrugsstrækninger

Vigtigste vandede områder

Udfordringer: reduktion af vandstress

Urbanisering af områder

Inddragelse af byarealer 2000-2006

Udfordringer: minimering og nedbringelse af tab af levesteder

Uden for dækning

Kilde:

EEA, 2013f.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Europa-Kommissionen har anført, at dens mål er at samle disse forpligtelser

vedrørende arealanvendelse og fysisk planlægning i en sammenhængende

politik, som tager højde for både EU’s og medlemsstaternes respektive

kompetencer.

For at undgå en forøgelse af landinddragelser kan det være hensigtsmæssigt

at indføre incitamenter for genindvinding af jord og en mere kompakt

byudvikling. Integrationen mellem de forskellige politikområder fremmes

bedst ved at anlægge et landskabsperspektiv og tage initiativer til etablering

af grøn infrastruktur (som omfatter et områdes fysiske karakteristika og de

økosystemtjenester, som det tilvejebringer). Dette kan også bidrage til at

afhjælpe fragmentering og imødegå kompromiser indgået på bekostning af

miljøet. De politiske områder for landbrug og fysisk planlægning er særligt

velegnede til en sådan integration, da der er et tydeligt samspil mellem

landbrugets arealanvendelse og de europæiske og globale miljøprocesser.

3�½5

Europa er stadig langt fra at opfylde de vandpolitiske

mål og sikre sunde akvatiske økosystemer

Tendenser og fremtidsudsigter: Den økologiske status for ferskvandsområder

5-10 år - tendenser:

Blandede fremskridt. Over halvdelen af alle floder og søer er i en

ringe økologisk tilstand.

20 år+ - fremtidsudsigter:

Der forventes løbende fremskridt i takt med den fortsatte

gennemførelse af vandrammedirektivet.

�½

Fremskridt for de politiske mål:

Kun halvdelen af alle overfladevandområder opfylder

2015-målet og kan opnå en god status.

Se også:

SOER 2015’s tematiske vurderinger om ferskvandskvalitet og hydrologiske

systemer samt bæredygtig vandforvaltning.

Hovedmålet for EU’s og de enkelte EU-landes nationale vandpolitik er at

sikre, at der i hele Europa er en tilstrækkelig mængde af vand af god kvalitet

til at dække folks behov og tilgodese miljøet. Med vandrammedirektivet fra

2000 blev der indført rammer for forvaltning, beskyttelse og forbedring af

kvaliteten af vandressourcer i hele EU. Hovedmålet med dette direktiv er, at

alt overfladevand og grundvand bør have en god status i 2015 (medmindre

undtagelser er berettigede). For at opnå en god status skal visse standarder

for økologi, kemi, morfologi og vandmængder være opfyldt.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Vandkvantitet- og kvalitet er tæt forbundne. I 2012 blev der i planen til

at sikre Europas vandressourcer lagt vægt på, at et afgørende element i

opfyldelsen af standarden for en god status er at sikre, at der ikke foregår

overudnyttelse af vandressourcerne (EF, 2012b). I 2010 udarbejdede EU’s

medlemsstater 160 vandområdeplaner, der havde til formål at beskytte og

forbedre vandmiljøet. Planerne dækkede perioden 2009-2015, og de næste

kommende vandområdeplaner dækker perioden 2016-2021 og skal være

færdiggjorte i 2015. I de seneste par år har europæiske lande uden for EU

udviklet vandområdeaktiviteter, der modsvarer de aktiviteter, der er fastsat i

vandrammedirektivet (Boks 3.2).

Boks 3.2

Vandområdeplaner i EEA-medlemsstater og samarbejdslande

uden for EU

Norge og Island har iværksat aktiviteter til gennemførelse af EU’s

vandrammedirektiv (Vannportalen, 2012; Guðmundsdóttir, 2010), og i

Schweiz og Tyrkiet er der indført vandpolitikker, som kan sammenlignes med

vandrammedirektivet, for så vidt angår vandbeskyttelse og -forvaltning (EEA, 2010c;

Cicek, 2012).

I disse lande uden for EU er en stor andel af vandområderne påvirket af de

samme belastninger, som er omhandlet i EU’s vandområdeplaner. Mange af det

vestlige Balkans vandområder er stærkt påvirket af hydromorfologiske ændringer

og forurening fra kommunale, industrielle og landbrugskemiske kilder. Denne

forurening er en stor trussel mod ferskvandsøkosystemer (Skoulikidis, 2009). I

Schweiz er der store mangler i den økologiske status for overfladevand, navnlig i

de intensivt dyrkede lavlandsområder (det schweiziske plateau), hvor de seneste

vurderinger viser, at 38% af mellemstore og store flodområder har en utilstrækkelig

kvalitet som leveområde for makroinvertebrater, og at omtrent halvdelen af det

samlede flodareal (under 1.200 m.o.h.) er i en ændret, ikke-naturlig eller kunstig

tilstand eller er tildækket.

Flere lande deltager også i grænseoverskridende aktiviteter. Floden Sava er den

tredjestørste biflod til Donau og løber igennem Slovenien, Kroatien, Bosnien og

Hercegovina samt Serbien, da den har forgreninger i Montenegro og Albanien.

Den internationale kommission for Sava,

The International Sava River Commission,

samarbejder med disse lande om at udarbejde en vandområdeplan for Sava,

på linje med vandrammedirektivet. Tilsvarende samarbejder Schweiz med sine

nabolande om at opnå mål for vandbeskyttelse og handler dermed indirekte i

overensstemmelse med visse principper i vandrammedirektivet.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

I 2009 havde 43% af overfladevandområderne en god eller høj økologisk

status, og vandrammedirektivets mål om at nå en god økologisk status inden

2015 vil sandsynligvis kun blive opfyldt for 53% af alle overfladevandområder

(Kort 3.2). Det er kun en beskeden forbedring og langt fra at opfylde de

politiske målsætninger. Floder og overgangsvande er i gennemsnit i en værre

tilstand end søer og kystvande. Bekymringer om den økologiske status for

overfladevandområder er mest udtalte for de centrale og nordvestlige egne

af Europa, hvor der er intensiv landbrugspraksis og høj befolkningstæthed.

Status er heller ikke god for kystvande og overgangsvande i regionerne

omkring Sortehavet og Nordsøen.

Forurening fra diffuse kilder påvirker de fleste overfladevandområder.

Landbrug er en stor kilde til diffus forurening og forårsager

næringsstofberigelse fra gødning. Der er også fundet landbrugspesticider i

mange overflade- og grundvandsområder. Hydromorfologiske belastninger

(ændringer af vandområders fysiske udformning) påvirker også mange

overfladevandområder. Hydromorfologiske belastninger ændrer levesteder

og skyldes hovedsageligt vandkraft, navigering, landbrug, beskyttelse mod

oversvømmelser og byplanlægning. De næste vandområdeplaner skal derfor

indeholde foranstaltninger til at reducere de hydromorfologiske ændringer,

hvis de er årsag til, at den økologiske status falder til under ”god”.

Et andet problemområde er den kemiske status. Omkring 10% af floder

og søer er i en dårlig kemisk tilstand. Polycyklisk aromatisk kulbrinte er en

udbredt årsag til floders dårlige status, og tungmetaller forringer tilstanden

i floder og søer. Omkring 25% af grundvandet har en dårlig status, hvilket

primært skyldes nitrat. Det skal bemærkes, at den kemiske status for 40% af

Europas overfladevand er ukendt.

Det er forholdsvist klarlagt, hvilke belastninger flodområder især er udsat for,

men det er mindre tydeligt, hvordan disse belastninger skal håndteres, og

hvordan forskellige foranstaltninger kan bidrage til at opnå miljømålene. De

næste vandområdeplaner (2016-2021) er nødt til at udbedre disse mangler.

Derudover står vandforvaltningen over for en stor udfordring med at øge

effektiviteten af vandforbruget og tilpasse sig klimaforandringerne. Et middel

til at håndtere disse udfordringer er genskabelse af ferskvandsøkosystemer

og rehabilitering af oversvømmelsesområder som led i en grøn infrastruktur.

Disse foranstaltninger vil også medføre mange fordele, idet der anvendes

naturlige metoder til at bibeholde vandstanden, hvilket forbedrer

økosystemernes kvalitet, mindsker oversvømmelser og reducerer

vandknapheden.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Kort 3�½2

Procentdel af god økologisk status eller potentialet for klassificerede

floder og søer (øverst) og for kystvande og overgangsvande (nederst)

i vandrammedirektivets vandområdedistrikter

- 10°

0°

10 °

20 °

30 °

40 °

50 °

60 °

70 °

- 30°

- 20°

Procentdel af klassiﬁcerede

ﬂoder og søer i mindre

end god økologisk tilstand

eller potentielle i

ﬂoder og søer

< 10%

60 °

50 °

10–30%

30–50%

50–70%

50 °

70–90%

≥ 90%

40 °

EEA-medlemslande,

der ikke indberetter

i henhold til

vandrammedirektivet

Ingen data

0°

10 °

20 °

30 °

40 °

Uden for dækning

Procentdel af klassiﬁcerede

ﬂoder og søer i mindre

end god økologisk tilstand

eller potentielle i

kyst- og overgangsvande

< 10%

- 30°

- 20°

- 10°

0°

10 °

20 °

30 °

40 °

50 °

60 °

70 °

60 °

50 °

10–30%

30–50%

50–70%

50 °

70–90%

≥ 90%

40 °

EEA-medlemslande,

der ikke indberetter

i henhold til

vandrammedirektivet

Ingen data

0°

10 °

20 °

30 °

40 °

Uden for dækning

Bemærk:

Data fra Schweiz om kvaliteten af floder og søer, som er indberettet i forbindelse

med EEA’s udvekslinger af prioriterede data, er ikke sammenlignelige med

vurderingerne i EU’s vandrammedirektiv og er derfor ikke medtaget ovenfor

(se Boks 3.2 for flere oplysninger).

EEA, 2012c.

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

For at opnå sunde akvatiske økosystemer er det nødvendigt at anlægge et

systemisk perspektiv, da akvatiske økosystemers tilstand er tæt forbundet

med forvaltningen af jord- og vandressourcer og med belastninger fra

sektorer såsom landbrug, energi og transport. Der er mange muligheder

for at forbedre vandforvaltningen og indfri de politiske målsætninger.

Disse muligheder omfatter bl.a. en konsekvent gennemførelse af den

eksisterende vandpolitik og integrering af de vandpolitiske mål i f.eks.

den fælles landbrugspolitik, EU’s struktur- og samhørighedsfonde og

sektorpolitikker.

3�½6

Vandkvaliteten er forbedret, men næringsstofindholdet

i vandområder er fortsat for højt

Tendenser og fremtidsudsigter: Vandkvalitet og ophobning af næringsstoffer

5-10 år - tendenser:

Vandkvaliteten er forbedret, men der er stadig høje koncentrationer

af næringsstoffer mange steder, hvilket påvirker vandområdernes status.

20 år+ - tendenser:

I regioner med intensiv landbrugsproduktion vil den diffuse

kvælstofforurening stadig være høj og fortsat forårsage eutrofiering.

Fremskridt for de politiske mål:

Selv om direktivet om rensning af byspildevand

og nitratdirektivet sørger for, at der er kontrol med forureningen, er diffus

kvælstofforurening stadig et problem.

Se også:

SOER 2015’s tematiske vurderinger om ferskvandskvalitet og hydrologiske

systemer samt bæredygtig vandforvaltning.

For stor udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i vandmiljøer

forårsager eutrofiering, hvilket ændrer forekomsten og diversiteten af arter,

forårsager algeopblomstring, døde iltsvindszoner og nedsivning af nitrat til

grundvandet. Alle disse ændringer truer vandmiljøernes kvalitet på lang sigt.

Det går ud over leveringen af økosystemtjenester såsom drikkevand, fiskeri

og fritidsmuligheder.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Europas vandområder er meget renere i dag end for 25 år siden, hvilket

skyldes investeringer i kloakeringssystemer for at mindske forureningen fra

rensningen af byspildevand. Der er dog stadig udfordringer. Mere end 40%

af alle floder og kystvande er påvirket af diffus forurening fra landbruget,

mens mellem 20% og 25% er ramt af punktkildeforurening fra f.eks.

industrianlæg, kloakeringssystemer og spildevandsrenseanlæg (Kort 3.3).

Næringsstofniveauerne i ferskvandsområder er faldende. De

gennemsnitlige niveauer for fosfor og nitrat i europæiske floder faldt med

henholdsvis 57% og 20% mellem 1992 og 2011 (EEA, 2014q). Dette fald

afspejler hovedsageligt, at spildevandsbehandlingen er forbedret, og at

fosforniveauerne i rengøringsmidler er reduceret, og er ikke nødvendigvis

udtryk for virkningen af de foranstaltninger, der er truffet for at mindske

landbrugets udslip af nitrat på EU-plan og nationalt plan.

Selv om landbrugets kvælstofudledning er for nedadgående, er den

stadig høj i visse lande, navnlig i det vestlige Europa. Foranstaltninger

til at håndtere landbrugets forurening omfatter en mere effektiv

kvælstofanvendelse i afgrøde- og dyreproduktionen, bevarelse af kvælstof

i dyregødning under opbevaring og anvendelse samt fuld overholdelse af

nitratdirektivet. En forbedret krydsoverensstemmelse (den mekanisme,

der gør landbrugsstøtten afhængig af overholdelse af EU-lovgivningen) og

håndtering af utilstrækkelig spildevandsrensning samt ammoniakudslip fra

ineffektiv gødningshåndtering er afgørende, hvis der skal opnås yderligere

store reduktioner i næringsstofudledningen (EU, 2013).

En reduktion af den samlede udledning af næringsstoffer til

afvandingsområder på EU-plan forudsætter endvidere en tilgangsvinkel,

som omfatter hydrologiske systemer som helhed, idet ophobning af

næringsstoffer i floder og overfladevand har en afledt påvirkning på

overgangsvande og kystvande. Enhver foranstaltning til reduktion af

næringsstofudledning skal også tage højde for tidsforsinkelser, idet

det tager noget tid, før foranstaltninger med fokus på floder reducerer

belastningen på kyst- og havområder.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Kort 3�½3

Procentdel af klassificerede floder og søer (øverst) og kystvande

og overgangsvande (nederst) i vandrammedirektivets

vandområdedistrikter, som er påvirket af forureningsbelastninger

-10°

0°

10°

20°

30°

40°

50°

60°

70°

-30°

-20°

Procent af klassiﬁcerede

ﬂoder og søer, der påvirkes

af punkt- og/eller diﬀuse

belastninger i

ﬂoder og søer

< 10%

60°

50°

10–30%

30–50%

50–70%

50°

70–90%

≥ 90%

40°

EEA-medlemslande,

der ikke indberetter

i henhold til

vandrammedirektivet

Ingen data

0°

10°

20°

30°

40°

Uden for dækning

-30°

-20°

-10°

0°

10°

20°

30°

40°

50°

60°

70°

Procent af klassiﬁcerede

ﬂoder og søer, der påvirkes

af punkt- og/eller diﬀuse

belastninger i

kyst- og overgangsvande

< 10%

60°

50°

10–30%

30–50%

50–70%

50°

70–90%

≥ 90%

40°

EEA-medlemslande,

der ikke indberetter

i henhold til

vandrammedirektivet

Ingen data

0°

10°

20°

30°

40°

Uden for dækning

Bemærk:

Data fra Schweiz er ikke sammenlignelige med vurderingerne i EU’s

vandrammedirektiv, og er derfor ikke medtaget ovenfor. Schweiz har høje niveauer

for punktforurening og/eller diffus forurening, navnlig i de lavtliggende områder.

EEA, 2012c.

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

3�½7

På trods af fald i luftemissioner lider økosystemerne

stadig under eutrofiering, forsuring og ozon

Tendenser og fremtidsudsigter: Luftforurening og dens virkninger på økosystemer

5-10 år - tendenser:

Lavere emissioner af luftforurenende stoffer har bidraget til færre

overskridelser af grænserne for forsuring og eutrofiering.

20 år+ - fremtidsudsigter:

De langsigtede problemer i forbindelse med eutrofiering

forventes at bestå i visse områder, selv om der i høj grad vil blive rettet op på mange af

de skadelige indvirkninger af forsuring.

Fremskridt for de politiske mål:

Der er sket blandede fremskridt i opfyldelsen af EU’s

foreløbige miljømålsætninger for forsuring og eutrofiering for 2010.

Se også:

SOER 2015’s tematiske vurderinger om luftforurening.

Luftforurening skader både menneskers og økosystemers sundhedstilstand.

Den bidrager til eutrofiering, atmosfærisk ozon og forsuring af vand og

jord. Den påvirker også landbrugsproduktion og skove og medfører ringere

udbytte.

Luftforureningens vigtigste indvirkninger stammer fra emissioner fra

transport, elektricitetsproduktion og landbrug. Selv om der er sket en

reduktion af emissionen af luftforurenende stoffer i de sidste to årtier,

betyder den komplekse sammenhæng mellem emissioner og luftkvalitet,

at det ikke altid medfører tilsvarende forbedringer i økosystemernes

eksponering for disse forurenende stoffer.

Der er i de seneste årtier sket store forbedringer i reduktionen af

økosystemers eksponering for overdrevne forsuringsniveauer, og der

forventes yderligere forbedringer i kommende 20 år (EEA, 2013h). Der er

imidlertid ikke sket de samme forbedringer med hensyn til eutrofiering.

Det meste af det europæiske fastland oplever overskridelser af de kritiske

niveauer for eutrofiering (den øvre grænse, som et økosystem, som f.eks.

en sø eller en skov, kan tolerere uden at dets struktur eller funktion

lider skade). Det anslås, at cirka 63% af Europas økosystemområder og

73% af det område, som hører under Natura 2000-nettet af beskyttede

områder, i 2010 blev udsat for luftforureningsniveauer, som overskred

eutrofieringsgrænserne. Ifølge prognoserne for 2020 vil eksponeringen for

eutrofiering stadig være stor (Kort 3.4).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Kort 3�½4

Områder, hvor de kritiske niveauer for eutrofiering af ferskvand

og terrestriske levesteder er overskredet (CSI 005) som følge

af kvælstofaflejringer, der skyldes emissioner mellem 1980

(øverst til venstre) og 2030 (nederst til højre)

1980

1990

500

100 0 km

500

100 0 km

2000

2010

500

100 0 km

500

100 0 km

2020

2030

500

100 0 km

500

100 0 km

Økosystemers udsættelse for eutroﬁering

sk Ing

rid en

< e

0– 0

40 400

70 0–7

0– 00

> 00

Gennemsnitlige akkumulerede

overskridelser af de kritise belastninger

for eutroﬁering (i ækvivalenter =

mol kvælstof pr. hektar og år)

Kilde:

EEA, 2014d.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Forskellen i niveauerne for forsuring og niveauerne for eutrofiering skyldes

hovedsageligt, at emissioner af forurenende stoffer, som indeholder

kvælstof (der kan medføre eutrofiering), ikke er faldet så meget som

emissionerne af svovl (som medfører forsuring). Ammoniak (NH

) fra

landbrugsaktiviteter og kvælstofoxider (NO

) fra forbrændingsprocesser er

de største årsager til eutrofiering som følge af luftforurenende stoffer (EEA,

2014d).

EU’s luftkvalitetsdirektiv indeholder et mål om at beskytte vegetation

mod høje koncentrationer af ozon. Størsteparten af vegetation og

landbrugsafgrøder er udsat for niveauer, som er højere end målsætningen.

I 2011 var dette tilfældet for 88% af Europas landbrugsareal, med de højeste

værdier observeret i Syd- og Centraleuropa (EEA, 2013h).

EU’s luftpolitik er blevet kraftigt revideret, og Europa-Kommissionen

vedtog i slutningen af 2013 forslag til politikpakken for renere luft. Pakken,

som indeholder en række foranstaltninger og mål, forventes at medføre

en lang række fordele – forudsat at den vedtages og gennemføres som

planlagt. Disse fordele omfatter beskyttelse af 123.000 km

økosystemer fra

overdreven eutrofiering (herunder 56.000 km

områder, som er beskyttet

under Natura 2000) samt beskyttelse af 19.000 km

skovøkosystemer mod

forsuring frem til 2030, i forhold til et scenario uden indgriben (EF, 2013a).

Efter 2030 er 2050 blevet foreslået som frist for Europas opfyldelse af sine

langsigtede mål om at opnå niveauer for luftforurening, som ikke medfører

uacceptable skader for menneskers og miljøets sundhedstilstand. At opnå

disse langsigtede mål og de nødvendige emissionsreduktioner kræver

integrering af luft-, klima- og biodiversitetspolitikker. Derudover forbliver

luftforureningens grænseoverskridende konsekvenser problematiske, og

det er muligvis ikke nok blot at reducere emissionerne i Europa for at opnå

de langsigtede mål.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

3�½8

Biodiversiteten i hav- og kystområder falder og udgør en

stigende trussel mod de nødvendige økosystemtjenester

Tendenser og fremtidsudsigter: Biodiversiteten i hav- og kystområder

5-10 år - tendenser:

Få arter har en gunstig bevarelsesstatus eller en god miljøstatus.

20 år+ - fremtidsudsigter:

Klimaforandringernes belastninger og indvirkninger på

marine økosystemer forventes at fortsætte. For at opnå forbedringer kræves en fuld

gennemførelse af politikker.

�½

Fremskridt for de politiske mål:

Målet om at opnå en god miljøstatus inden 2020 (jf.

havstrategirammedirektivet) er stadig en stor udfordring.

Se også:

SOER 2015’s tematiske vurderinger om hav- og kystmiljø og marine aktiviteter.

Hav- og kystområder tilvejebringer naturressourcer samt muligheder for

handel, transport, fritidsaktiviteter og mange andre varer og tjenester. Hav-

og kystaktiviteter er stadig afgørende for Europas økonomi og samfund,

og der er store forventninger til en ”blå vækst”, dvs. bæredygtig vækst i

den maritime sektor. Havstrategirammedirektivet udgør miljøsøjlen i den

integrerede havpolitik. Havstrategirammedirektivet udgør sammen med

EU’s naturlovgivning og biodiversitetsstrategien frem til 2020 grundlaget

for EU’s politik om at opnå sunde, rene og produktive oceaner og have

inden 2020. Hovedformålet med havstrategirammedirektivet er at opnå

en ”god miljøstatus” inden 2020, og hovedessensen er gennemførelsen af

en økosystembaseret strategi for forvaltning af menneskelige aktiviteter i

havmiljøet.

Europas have står over for en lang række udfordringer vedrørende

bæredygtighed (Kort 3.5). Hav- og kystøkosystemer og biodiversitet er

under pres i hele Europa og har en bekymrende status (afsnit 3.3). Målet

om at opnå en god miljøstatus inden 2020 er i fare på grund af overfiskeri,

ødelæggelse af havbunden, forurening i form af næringsstofberigelse og

forurenende stoffer (herunder havaffald og undervandsstøj), indførelse af

invasive fremmede arter og forsuring af Europas have.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Kort 3�½5

Regionale have, der omgiver Europa, og de udfordringer

vedrørende bæredygtighed, som de står overfor

Rene og uforstyrrede have?

Havbundens integritet truet af fysisk tab og

skade.

Overfiskning har været faldende siden 2007 i

EU’s del af Atlanterhavet og Østersøen, men

41% af de vurderede bestande fiskes fortsat

over MSY.

Overfiskning er dominerende i Middelhavet

og Sortehavet.

Ikkehjemmehørende arter spreder sig.

Eutrofiering og forurening fortsætter.

Der opstår forurening med affald i havet

og støjforurening.

Sunde have?

9% af vurderingerne af marine levesteder og

7% af vurderingerne af marine arter fundet

i ‘tilfredsstillende bevaringsstatus”.

Klare tegn på, at mange grupper af arter og

levesteder ikke befinder sig i en sund tilstand

som følge af tab af biodiversitet.

Fiskebestandene begynder at komme sig,

men de fleste er ikke i overensstemmelse

med MSY-målene.

Der begynder at opstå systemiske forandringer

i økosystemer, som medfører tab af

modstandsdygtighed.

Produktive have

6,1 mio. job og 467 mia.

EUR i bruttoværditilvækst

skabt som følge af

maritime aktiviteter.

Anerkendt potentiale

for innovation og vækst

til støtte for Europa

2020-dagsordenen.

EU’s “Blå vækst”-strategi

forventes at skabe yderligere

bæredygtig brug af havene.

Sea

Great

(inc

rth

the

tte

ngl

ish

Celt

Klimaforandringer

Højere havtemperatur.

Stigende forsuring.

Større område påvirket af

hypoxi/anoxi.

Flere arter bevæger sig nordpå.

Nedsat modstandsdygtighed

af økosystemer og højere risiko

for at forårsage bratte

ændringer i økosystemer.

Biscay

and

oast

ria

tic

anean

Sea

err

dit

Mennesker og maritime økosystemer

Udnyttelsen af havenes naturkapital

forekommer ikkebæredygtig og

uafbalanceret: de fleste maritime

aktiviteter afhænger ikke af sunde have.

Passende politiske rammer, men der

resterer fortsat udfordringer med hensyn

til gennemførelsen heraf.

De politiske mål opfyldes ofte ikke til tiden.

Der tages ikke altid hensyn til videnskabelig

rådgivning ved fastsættelse af mål.

Økosystembaseret forvaltning er afgørende

for at sikre økosystemtjenester og

fordelene herved.

and

-Lev

Viden om havene

Der findes endnu ikke noget formelt kort over

EU’s havområde.

Mange kommercielle fiskebestande vurderes ikke.

Utilstrækkeligt overblik over den arealmæssige

udstrækning af menneskets aktiviteter.

Utilstrækkelig regional koordinering med henblik

på udveksling og harmonisering af havdata.

EU’s indberetningskrav har et stort antal

ubekendte eller vurderes ikke.

Kilde:

Taget fra EEA, 2014k.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Menneskelige aktiviteter har haft utilsigtede indvirkninger og ændret

balancen i hele økosystemer, som vi har set det i Sortehavet og Østersøen

samt visse dele af Middelhavet. Som reaktion herpå har de fleste af EU’s

politikker vedrørende kyst- og havmiljøer nu fokus på en økosystembaseret

tilgang, der sigter mod at afhjælpe de kombinerede indvirkninger af flere

forskellige former for belastninger. Målrettede politiske foranstaltninger og

en engageret forvaltningsindsats til at afbalancere menneskelige aktiviteter

kan bidrage til at beskytte og genskabe arter og levesteder og dermed

hjælpe med at bevare økosystemernes integritet. Udvidelsen af det marine

Natura 2000-net af beskyttede områder og de seneste bestræbelser på at

styrke fiskeriforvaltningen er eksempler på positive foranstaltninger.

Hvad angår kommercielt udnyttede fiskebestande, har fiskeripresset i

EU’s farvande i Atlanterhavet og Østersøen været faldende siden 2007,

hvilket har resulteret i synlige forbedringer af fiskebestandenes status.

Andelen af de vurderede bestande i disse farvande, som er blevet fisket i

mængder, der overstiger den maksimale bæredygtige fangst, er faldet fra

94% i 2007 til 41% i 2014. I modsætning hertil blev 91% af de vurderede

bestande i Middelhavet overfisket i 2014 (EF, 2014e). Den samlede mængde

af kommercielt udnyttede bestande er dog stadig væsentligt større end den

vurderede mængde. I Sortehavet kender man kun status for syv bestande,

og heraf er fem (71%) genstand for overfiskeri.

Den nye fælles fiskeripolitik mangler stadig at løse problemer med

gennemførelsen for at nå målet om, at alle fiskebestande inden 2020 kun

fiskes i rater, der overholder kvoten for den maksimalt bæredygtige fangst.

Disse udfordringer omfatter flådeoverkapacitet, adgang til videnskabelig

rådgivning, respekt for videnskabelig rådgivning, tilstrækkelig indførelse

af forvaltningsforanstaltninger og reduktion af skadelige indvirkninger på

økosystemet, navnlig ødelæggelser af havbunden.

Det er en udfordring at opnå en bæredygtig brug af havmiljøet. Stigningen

i maritime aktiviteter, såsom transport, offshore-produktion af vedvarende

energi, turisme og udvinding af levende og ikkelevende ressourcer, finder

sted, uden at der er en fuld forståelse af de komplekse interaktioner mellem

naturlige og menneskeskabte forandringer. Den finder også sted, uden

at der foreligger tilstrækkelig information om de forskellige aspekter af

biodiversitet og økosystemer. En af de største udfordringer er derfor at

sikre, at der er sammenhæng mellem blå vækst og de politiske mål om at

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

standse tabet af biodiversitet og opnå en god miljøstatus inden 2020. En

sådan sammenhæng er nødvendig for at sikre økosystemernes langsigtede

modstandsdygtighed og dermed den sociale modstandsdygtighed i de

samfund, som er afhængige af maritime aktiviteter.

3�½9

Klimaforandringernes indvirkninger på økosystemer

og samfund nødvendiggør indførelse af

tilpasningsforanstaltninger

Tendenser og fremtidsudsigter: Klimaforandringernes indvirkninger på økosystemer

5-10 år - tendenser:

Mange arters sæsoncyklusser og udbredelse har ændret sig på grund

af øgede temperaturer, opvarmning af havene og krympning af kryosfæren.

20 år+ - fremtidsudsigter:

Klimaforandringerne og indvirkningerne på arter og

økosystemer forventes at blive stadigt værre.

Intet

mål

Fremskridt for de politiske mål:

EU’s 2013 strategi og de nationale strategier for tilpasning

til klimaforandringer er ved at blive gennemført, og der foregår en vis grad af integrering

af tilpasninger til klimaforandringer i politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer.

Se også:

SOER 2015’s tematiske vurderinger om klimapåvirkninger, sårbarhed og

tilpasning, biodiversitet, havmiljøer og ferskvandskvalitet.

Vi oplever klimaforandringer i Europa og resten af verden.

Klimaforandringerne har nået nye højder i de seneste år;

middeltemperaturen er steget og nedbørsmønstrene har ændret sig.

Gletsjere, indlandsis og havisen i det arktiske område er også smeltet meget

hurtigere end tidligere antaget (EEA, 2012a; IPCC, 2014a). Klimaforandringer

stresser økosystemer, truer deres strukturer og funktioner og nedbryder

deres modstandsdygtighed over for andre belastninger (EEA, 2012b).

Klimaforandringernes vigtigste observerede og forventede indvirkninger

på de største biogeografiske regioner er vist i kort 3.6. De europæiske

farvande påvirkes af klimaforandringerne i form af havforsuring og

højere vandtemperaturer. Kystlinjerne er også udsatte på grund af øgede

havniveauer, erosion og kraftigere storme. Ferskvandssystemerne påvirkes

af faldende flodstrømme i Syd- og Østeuropa og stigende flodstrømme

i andre regioner. Ferskvandsøkosystemerne påvirkes også af hyppigere

og voldsommere tørkeperioder (især i Sydeuropa) samt af højere

vandtemperaturer. De terrestriske økosystemer viser tegn på ændret

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

fænologi og udbredelse og lider desuden under invasive fremmede arter.

Landbruget påvirkes af ændringer i afgrødernes fænologi, i det anvendelige

dyrkningsareal og i afkast samt af et øget behov for kunstvanding i

det sydlige og sydvestlige Europa. Skovene påvirkes af stormmønstre,

skadegørere, sygdomme, tørke og skovbrande (EEA, 2012a; IPCC, 2014a).

Tilvejebringelsen af økosystemtjenester forventes at falde inden for

alle kategorier som følge af klimaforandringer i Middelhavsregionen og

bjergområderne. Der forudses både gevinster og tab i forbindelse med

leveringen af økosystemtjenester i de øvrige europæiske regioner, og

leveringen af kulturtjenester, såsom fritidsaktiviteter og turisme, forventes

at falde i de kontinentale, nordlige og sydlige regioner (IPCC, 2014a).

Der forudses kraftigere og hyppigere klimapåvirkninger i fremtiden. Selv

hvis drivhusgasemissionerne ophørte i dag, ville klimaforandringerne

fortsætte mange årtier endnu som følge af tidligere emissioner og

klimasystemets inerti (IPCC, 2013).

Det er af største vigtighed, at klimaforandringerne reduceres, men der er

også behov for tilpasninger til de allerede eksisterende klimaforandringer

og til de sandsynlige fremtidige scenarier. Tilpasningsforanstaltninger har

fokus på at sikre, at vi også under ændrede forhold bevarer funktionaliteten

af de goder, som opretholder vores eksistens, herunder infrastrukturer, det

naturlige miljø, vores kultur, samfund og økonomi (EEA, 2013c).

Europas evne til at tilpasse sig er generelt høj sammenlignet med andre

dele af verden. Der er imidlertid store forskelle mellem de forskellige dele

af Europa, for så vidt angår både de påvirkninger, som de vil blive ramt af,

og deres evne til at tilpasse sig disse påvirkninger (IPCC, 2014a). I 2013 blev

der vedtaget en EU-strategi for tilpasning til klimaforandringer. Strategien

støttede integrering (processen, hvormed tilpasning integreres i EU’s

eksisterende sektorpolitikker) og finansierede tilpasningsforanstaltninger i

landene. Den styrkede endvidere forskning og informationsudveksling. I juni

2014 havde 21 europæiske lande vedtaget nationale tilpasningsstrategier,

og 12 havde endvidere udarbejdet en national handlingsplan (EEA, 2014n).

Der foreligger vurderinger af risici og sårbarhed over for klimaforandringer

for 22 lande, men der mangler ofte informationer om omkostninger og

fordele ved tilpasning. Der mangler også informationer om virkningerne

af forvaltningsforanstaltninger vedrørende tilpasning i forbindelse

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Kort 3�½6

Klimaforandringernes vigtigste observerede og forventede

virkninger på de største biogeografiske regioner

Nordeuropa

Temperaturen stiger meget hurtigere end

verdensgennemsnittet

Mindre snedække og isdække på søer og ﬂoder

Øget ﬂodgennemstrømning

Arter bevæger sig nordpå

Højere høstudbytte

Lavere energiforbrug til opvarmning

Mere energi fra vandkraft

Stigende risiko for skader som følge af vinterstorme

Mere sommerturisme

Bjergområder

Temperaturstigning højere end gennemsnittet

i Europa

Mindre gletsjermasse

Mindre permafrost i bjergene

Planter og dyr ﬂytter sig opad

Høj risiko for udryddelse af arter i alpeområder

Højere risiko for jorderosion

Mindre skiturisme

Central- og Østeuropa

Mere ekstreme temperaturer

Mindre nedbør om sommeren

Højere vandtemperatur

Øget fare for skovbrande

Fald i skovenes økonomiske værdi

Arktis

Temperaturen stiger meget hurtigere end

verdensgennemsnittet

Reduktion af det arktiske havisdække

Reduktion af den grønlandske iskappe

Reducerede permafrostområder

Højere risiko for tab af biodiversitet

Intensiveret skibsfart og udnyttelse af olie-

og gasressource

Kystzoner og regionale have

Stigende havvandstand

Højere havoverﬂadetemperaturer

Stigende havforsuring

Fiske- og planktonarter bevæger sig

nordpå

Ændringer i fytoplanktonsamfund

Højere risiko for ﬁskebestandene

Det nordvestlige Europa

Stigning i vinternedbør

Stigning i ﬂodgennemstrømning

Arter bevæger sig nordpå

Faldende efterspørgsel efter energi

til opvarmning

Højere risiko for oversvømmelser

af ﬂoder og kystområder

Middelhavsregionen

Temperaturstigning højere end

gennemsnittet i Europa

Mindre årlig nedbør

Fald i årlig ﬂodgennemstrømning

Højere risiko for tab af biodiversitet

Højere risiko for ørkendannelse

Stigende vandefterspørgsel fra landbruget

Lavere høstudbytte

Højere risiko for skovbrande

Flere dødsfald som følge af hedebølger

Udvidelse af levesteder for sydlige

smittebærere

Mindre energi fra vandkraft

Faldende turisme om sommeren

og potentiel stigning i andre sæsoner

Kilde:

EEA, 2012i.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

med biodiversitet, da der kun er foretaget få empiriske undersøgelser

(Bonn et al., 2014). Udvikling af en grøn infrastruktur er et vigtigt redskab

til at styrke den naturbaserede tilpasning, og Europa-Kommissionen har

offentliggjort retningslinjer for tilpasningsplanlægning i forbindelse med

Natura 2000-nettet af beskyttede lokaliteter (EF, 2013c).

Tilpasning til klimaforandringer medfører flere udfordringer. En af disse

udfordringer er de forskellige forvaltningsniveauer, som skal inddrages.

Europa er nødt til at reagere på klimapåvirkningerne på både lokalt,

regionalt og nationalt plan samt EU-plan. En anden udfordring er at få

integreret de mange forskellige sektorpolitikker, som er berørte. Tilpasning

kræver, at der tages højde for de mange synergier og kompromiser mellem

konkurrerende miljømål. Disse problemstillinger kommer især til udtryk

i forbindelse med skove. Skove spiller en multifunktionel rolle, idet de

leverer en bred vifte af tjenester såsom tilvejebringelse af træ og andre

skovbaserede produkter, afhjælpning af og tilpasning til klimaforandringer

samt muligheder for fritidsaktiviteter og turisme. Skove har også en enormt

stor betydning for biodiversiteten (Forest Europe, UNECE og FAO, 2011).

3�½10

En integreret forvaltning af naturkapital kan øge den

miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige

modstandsdygtighed

Der er et tydeligt behov for integrerede og afpassede strategier til

forvaltning af naturkapital. Som problemerne med kvælstof viser, er

indsatser over for komplekse problemer kendetegnet ved fragmenterede og

parallelle strategier uden det store overblik (Boks 3.3).

Der er sket tydelige fremskridt, for så vidt angår nogle af de områder, der

er omhandlet i dette kapitel, men i mange tilfælde er den overordnede

tendens, at udviklingen går i den forkerte retning. Der er kritiske huller i

vores viden om status og tendenser for økosystemtjenester. Der sker dog

fremskridt, og arbejdet inden for rammerne af processen til kortlægning og

vurdering af økosystemer og økosystemtjenester er et vigtigt bidrag. Der er

også mangler i lovgivningen, navnlig for så vidt angår jord, og disse mangler

udgør en trussel mod leveringen af økosystemtjenester.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

Det nye skifte i den politiske tilgang til et mere systemisk perspektiv

på naturkapital markerer et vigtigt skridt hen imod gennemførelsen af

integrerede forvaltningsstrategier. Der er mange synergier og supplerende

fordele forbundet med en mere integreret tilgang. Foranstaltninger til

at afhjælpe og tilpasse sig til klimaforandringer vil øge økonomiens og

samfundets modstandsdygtighed, samtidig med at det fremmer innovation

og beskytter naturressourcer. Det er dog også nødvendigt at indgå visse

kompromiser, da der næsten altid er omkostninger forbundet med

en specifik foranstaltning (enten omkostninger for biodiversiteten og

økosystemer eller for mennesker).

Boks 3.3

Behovet for en integreret strategi for håndtering af kvælstof

Mennesket har i løbet af det seneste århundrede ændret den globale

kvælstofcyklus, og de nuværende niveauer overstiger allerede de bæredygtige

grænser (Rockström et al., 2009a). Menneskelige aktiviteter har omdannet

atmosfærisk kvælstof til mange reaktive kvælstofformer (som er afgørende for liv,

men kun findes i begrænsede mængder i naturen). I Europa er udslippet af reaktivt

kvælstof i miljøet mere end tredoblet siden 1900, hvilket har haft konsekvenser for

vandkvaliteten, luftkvaliteten, drivhusgasbalancen, økosystemer og biodiversitet

samt jordbundskvaliteten (Sutton et al., 2011).

Reaktivt kvælstof er ekstremt mobilt og bevæger sig gennem luft, jord og vand

og skifter mellem forskellige former for kvælstofforbindelser. Det betyder, at

kvælstofforvaltning kræver en integreret tilgang for at undgå skiftende former

for forurening af jord, luft og vand, eller at det bevæger sig til efterfølgende dele

af økosystemet. Det kræver også internationalt samarbejde og koordinering af

forskellige områder og aktører.

De eksisterende politikker vedrørende kvælstof er fragmenterede, og

European Nitrogen Assessment har identificeret en pakke med syv centrale

foranstaltninger for bedre forvaltning af den europæiske kvælstofcyklus. Disse

foranstaltninger vedrører landbrug, transport og industri, spildevandsrensning og

samfundsmæssige forbrugsmønstre, og de har til formål at levere en integreret

pakke til udvikling og anvendelse af politiske instrumenter (Sutton et al., 2011).

Det syvende miljøhandlingsprogram har til formål at sikre en mere bæredygtig og

ressourceeffektiv forvaltning af kvælstofcyklussen frem til 2020.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Økosystembaseret forvaltning er en afgørende del af en sådan integreret

tilgang. Formålet er at bevare økosystemer i en sund, ren, produktiv og

modstandsdygtig tilstand, hvilket også gør dem i stand til at levere de

tjenester og goder, som mennesket er afhængigt af. Økosystembaseret

forvaltning er en territorial tilgang, som anerkender de mange forbindelser,

kumulative indvirkninger og flere forskellige mål, som er gældende

for et bestemt område. En økosystembaseret forvaltning adskiller sig

således fra traditionelle tilgange, der kun omhandler enkelte emner

ad gangen, som f.eks. arter, sektorer og aktiviteter (McLeod og Leslie,

2009). Gennemførelsen af denne strategi for forvaltning af menneskelige

aktiviteter – som allerede gør sig gældende i forbindelse med forvaltningen

af vandmiljøet og i udviklingen af en grøn infrastruktur – vil bidrage til at

fremskaffe vigtig dokumentation og læring om den videre anvendelse af

sådanne langsigtede, indbyrdes forbundne tilgange til håndteringen af

systemiske miljøændringer.

Integrerede forvaltningsstrategier giver også mulighed for at korrigere

prioriteringen af fremstillet kapital i forhold til menneskelig, social og

naturlig kapital. Regnskabssystemer – både fysiske og monetære – er vigtige

for, at der kan træffes underbyggede politiske og investeringsmæssige

beslutninger, idet det kræver information om den nuværende status for

bestande at sikre den rette balance mellem udnyttelse, beskyttelse og

styrkelse af naturkapital. Det er en udfordring, i betragtning af det enorme

omfang af bestande og strømme og deres diversitet samt behovet for at

kvantificere tendenser i en række forskellige økosystemelementer.

Regnskaber skal suppleres med indikatorer, som kan levere informationer

til brug for politisk udvikling, gennemførelse af politikker og overvågning

af fremskridt. Gennemførelsen af FN’s reviderede system for integrerede

miljømæssige og økonomiske regnskaber (SEEA), den europæiske

strategi for miljøregnskaber og udviklingen af økosystemregnskaber er

vigtige skridt fremad. Biodiversitetsstrategien har til formål at vurdere

økosystemtjenesters økonomiske værdi (og fremme integrationen af disse

værdier i regnskabs- og rapporteringssystemerne på EU-plan og nationalt

plan inden 2020) og er en vigtig politisk drivkraft.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse, bevarelse og styrkelse af naturkapital

At beskytte, bevare og styrke naturkapital kræver foranstaltninger, der

kan forbedre den økologiske modstandsdygtighed og maksimere de

fordele, som en miljøpolitik kan medføre for økonomien og samfundet,

samtidig med at jordens økologiske grænser respekteres. At bibeholde

modstandsdygtige økosystemer kræver en stærk, sammenhængende

politisk ramme med fokus på gennemførelse, integration og anerkendelse af

forholdet mellem økosystemers modstandsdygtighed, ressourceeffektivitet

og menneskers trivsel. Det vil i kapitel 4 blive belyst, hvordan en forbedring

af ressourceeffektiviteten kan lette presset på naturkapitalen. I kapitel 5

redegøres der for, hvordan en øget modstandsdygtighed i økosystemerne

vil medføre fordele for menneskers sundhed og trivsel.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Ressourceeffektivitet og

lavemissionsøkonomi

4�½1

Øget ressourceeffektivitet er afgørende for fortsat

samfundsøkonomisk fremgang

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi som nye europæiske politiske

prioriteter bygger på erkendelsen af, at den fremherskende model for

økonomisk udvikling – baseret på konstant voksende ressourceanvendelse

og skadelige emissioner – ikke kan anvendes på lang sigt. Allerede i dag

ser Europas produktions- og forbrugssystemer sårbare ud. Kontinentets

økologiske fodspor (dvs. det område, som er nødvendigt for at dække

Europas efterspørgsel efter ressourcer) er dobbelt så stort som dets

landområde (WWF, 2014), og EU er dybt og i stigende grad afhængigt af

import for at opfylde sit ressourcebehov (Eurostat, 2014d).

Helt grundlæggende bygger ressourceeffektivitet på tanken om at "gøre

mere med mindre". Det er et udtryk for forholdet mellem samfundets

udnyttelse af naturen (i form af ressourceanvendelse, emissioner af

forurenende stoffer og mere generelt belastning af økosystemet) i forhold

til afkastet (såsom økonomisk produktion eller bedre levestandard).

Overgangen til lavemissionsøkonomi er et af de vigtigste aspekter af det

overordnede mål om at reducere den miljømæssige belastning afledt af

samfundets ressourceanvendelse.

Øget ressourceeffektivitet er afgørende i forhold til at opretholde de

samfundsøkonomiske fremskridt i en verden med begrænsede ressourcer

og begrænset økosystemkapacitet, men dette alene er ikke tilstrækkeligt.

Øget effektivitet er trods alt kun en indikation på, at produktionen øges

mere end ressourceanvendelsen og emissionerne. Der er ingen garanti for,

at belastningen af miljøet reduceres i absolutte tal.

Med hensyn til at vurdere bæredygtigheden af europæiske produktions- og

forbrugssystemer er det derfor nødvendigt at gå videre end blot at måle,

om produktionen øges hurtigere end ressourceforbruget og den dermed

forbundne belastning ("relativ

afkobling").

Der er snarere et behov for

at vurdere, om der er beviser for "absolut

afkobling",

hvor produktionen

øges, mens ressourceanvendelsen falder (Figur 4.1).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 4�½1

Relativ og absolut afkobling

kst

k væ

omis

telse

Øko

dnyt

rceu

Ress

Ingen afkobling

Ressourceudnyttelsen stiger

mindst lige så hurtigt som

den økonomiske vækst

Tid

Relativ afkobling

Ressourceudnyttelsen

stiger mindre hurtigt end

den økonomiske vækst

Absolut afkobling

Ressourceudnyttelsen

falder mens den

økonomiske vækst stiger

Kilde:

EEA.

Boks 4.1

Opbygningen af kapitel 4

Selv om tanken om at "gøre mere med mindre" grundlæggende er meget enkel,

er det ofte mere kompliceret at kvantificere ressourceeffektivitet i praksis. Før

det første er der meget stor forskel på ressourcer. Nogle er vedvarende, nogle

er udtømmelige, andre er ikke, nogle findes i rigelige mængder, andre er meget

knappe. Det er derfor ofte misvisende og ind imellem umuligt at sammenholde

forskellige ressourcetyper.

På samme måde er der stor forskel på, hvilke fordele samfundet drager af

ressourcerne. I visse tilfælde er det en god idé at evaluere ressourceeffektiviteten

ved at sammenligne ressourceinput med økonomisk produktion (f.eks. BNP). I

andre tilfælde kræver en vurdering af, om samfundet anvender ressourcerne på

den mest fordelagtige måde, en bredere strategi med inddragelse af andre faktorer

end de markedsmæssige, f.eks. kulturelle værdier i forbindelse med landskaber.

En vurdering af ressourceeffektiviteten kræver derfor en række forskellige

perspektiver. I afsnit 4.3-4.10 i dette kapitel forsøges dette gennem tre forskellige

spørgsmål:

•

Afkobler vi ressourceforbrug og produktion af affald og emissioner fra den

samlede økonomiske vækst? Dette er omhandlet i afsnit 4.3-4.5, hvor der

fokuseres på væsentlige ressourcer, CO

-emissioner og affaldsforebyggelse og

-håndtering.

Reducerer vi belastningen for miljøet i forbindelse med bestemte sektorer og

forbrugskategorier? Dette er omhandlet i afsnit 4.6-4.8, hvor der fokuseres på

energi, transport og industri. Tendenser i landbruget og dermed forbundne

indvirkninger på miljøet er beskrevet i detaljer i kapitel 3.

Maksimerer vi fordelene fra uudtømmelige, men begrænsede ressourcer såsom

vand og jord? Dette er omhandlet i afsnit 4.9 og 4.10.

•

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Ud over at vurdere forholdet mellem ressourceanvendelse og økonomisk

produktion er det også vigtigt at evaluere, om indvirkningerne på

miljøet som følge af samfundets ressourceanvendelse er faldende

("indvirkningsafkobling").

4�½2

Ressourceeffektivitet og reduktion af

drivhusgasemissioner er strategiske politiske prioriteter

Inden for de seneste år er ressourceeffektivitet og lavemissionssamfundet

blevet centrale temaer i den globale diskussion om overgangen til grøn

økonomi (OECD, 2014; UNEP, 2014b). Den grundlæggende betydning af

disse emner i forhold til fremtidens vækst er ligeledes afspejlet i Europas

planlægning på mellemlangt og langt sigt. I prioriteret mål nr. 2 i det

syvende miljøhandlingsprogram (EU, 2013) fastlægges f.eks. behovet for

"at omstille Unionen til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi".

På strategisk plan indeholder EU's politik en bred ramme for

ressourceeffektivitet og klimaforandringspolitik, herunder en række

langsigtede (ikkebindende) mål. Køreplanen for et ressourceeffektivt

Europa (EC, 2011c) indeholder f.eks. en vision for 2050, hvoraf det fremgår,

at " [i] 2050 vil EU's økonomi være vokset på en måde, som respekterer

ressourcebegrænsninger og planetære grænser, hvilket bidrager til global

økonomisk omstilling. Alle ressourcer bliver forvaltet på en bæredygtig

måde, lige fra råmaterialer til energi, vand, luft og jord" (

). På samme måde

fastlægges det i køreplanen for en kulstoffattig økonomi (EC, 2011a), at EU

inden 2050 bør sænke sine emissioner til 80% under 1990-niveauet gennem

nationale reduktioner.

Disse suppleres af politikker vedrørende specifikke belastninger og

sektorer. EU's 2020-mål om drivhusgasemissioner og energiforbrug (EC,

2010) er fremtrædende eksempler. Andre omfatter registrering, vurdering

og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EU, 2006),

direktivet om industrielle emissioner (EU, 2010a) og Europa-Kommissionens

hvidbog om transport (EC, 2011e).

(

)

I EU's temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (EC, 2005) defineres

ressourcer bredt, herunder "råstoffer som mineraler, biomasse og biologiske ressourcer,

miljøelementer som luft, vand og jord, strømmende ressourcer som vind, jordvarme,

tidevands- og solenergi, og rum (jordareal)."

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

En anden vigtig gruppe af politikker har til formål at støtte et skift fra det

lineære "tag-producer-forbrug-smid væk"-vækstmønster " til en cirkulær

model, der henter mest mulig værdi fra ressourcerne ved at fastholde dem i

økonomien, når et produkts levetid er slut. Som bemærket i Kommissionens

meddelelse: Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa

uden affaldsproduktion (EC, 2014d), kræver overgangen til en cirkulær

økonomi ændringer i hele værdikæden, herunder i produktdesign,

forretningsmodeller, forbrugeradfærd og affaldsforebyggelse og

-håndtering.

Tabel 4�½1

Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 2 i det syvende

miljøhandlingsprogram

Emne

Generelt

Overordnede strategier

Flagskibsinitiativ om et

ressourceeffektivt Europa

under Europa 2020-stragien.

Køreplan for et

ressourceeffektivt Europa

Køreplan for overgang

til en konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi

Relaterede direktiver

Affald

Temastrategi for

affaldsforebyggelse og

genanvendelse

Affaldsrammedirektivet

Direktivet om deponering af

affald

Direktivet om forbrænding af

affald

Energi

Grønbog om en ramme for

klima- og energipolitikkerne

frem til 2030

Køreplan for et fælles

europæisk transportområde

Energieffektivitetsdirektivet

Direktivet om fremme af

vedvarende energi

Direktivet om brændstofkvalitet

Direktivet om

emissionsstandarder

Vandrammedirektivet

Direktivet om miljøvenligt

design og energimærkning og

miljømærkeforordningen

Transport

Vand

Design og innovation

Plan for at beskytte Europas

vandressourcer

Handlingsplan for

økoinnovation

Bemærk:

Mere detaljerede oplysninger om specifikke politikker findes i SOER 2015's

tematiske vurderinger.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

4�½3

Trods mere effektiv materialeanvendelse er det

europæiske forbrug fortsat meget ressourceintensivt

Tendenser og fremtidsudsigter: Materiale- og ressourceeffektivitet og

materialeanvendelse

5-10 år – tendenser:

Der er i et vist omfang sket en absolut afkobling af

ressourceanvendelse fra den økonomiske produktion siden 2000, delvist forårsaget af

den økonomiske krise.

20+ år – fremtidsudsigter:

De europæiske økonomisystemer er fortsat ressourceintensive,

og en tilbagevenden til økonomisk vækst kan vende op og ned på de seneste

forbedringer.

Intet

mål

Fremskridt for de politiske mål:

Målene på dette område er aktuelt af kvalitativ art.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurdering om ressourceeffektivitet og forbrug.

I lyset af den voksende globale konkurrence om ressourcer har de

europæiske politikker i stigende grad fokuseret på at "dematerialisere"

den økonomiske produktion, dvs. reducere økonomiens ressourceforbrug.

I køreplanen for et ressourceeffektivt Europa (EC, 2011c) understreges

f.eks. risiciene i forbindelse med stigende ressourcepriser og byrderne på

økosystemerne som følge af den stigende efterspørgsel efter ressourcer.

EU's resultattavle for ressourceeffektivitet (Eurostat, 2014h), som

udarbejdes i overensstemmelse med køreplanen for et ressourceeffektivt

Europa, indeholder forskellige perspektiver vedrørende tendenser inden

for ressourceeffektivitet. Den udpeger "ressourceproduktivitet" – forholdet

mellem økonomisk produktion (BNP) og indenlandsk materialeforbrug

– som den vigtigste indikator. I det indenlandske materialeforbrug

vurderes mængden af råmaterialer (mål i masse), som anvendes direkte

af økonomien, herunder både materialer fra det indenlandske område og

nettotilstrømningen af varer og ressourcer fra udlandet.

Som bemærket af Kommissionen (EC, 2014j) har indikatoren "BNP/

indenlandsk materialeforbrug" visse begrænsninger. Den grupperer

forskellige ressourcer efter vægt og skjuler store forskelle med hensyn til

knaphed, værdi og dermed forbundne indvirkninger på miljøet. Den giver

ligeledes et forvrænget billede af ressourceefterspørgsel fra udlandet, fordi

den kun omfatter nettoimporten af ressourcer og ikke de råmaterialer, der

forbruges til at fremstille importen.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

I erkendelse af disse begrænsninger har Eurostat udarbejdet

skøn for EU-27 af råmaterialeforbruget, ind imellem også kaldet

"materialefodaftrykket". Materialefodaftrykket giver et mere helstøbt billede

af ressourceanvendelsen i forbindelse med det europæiske forbrug ved

at konvertere import og eksport til "råmaterialeækvivalenter", der giver et

skøn over de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af handelsvarer.

Som vist i Figur 4.2, medfører denne konvertering en betydelig stigning i

ressourceanvendelsen i forbindelse med EU's eksterne handel, selv om den

overordnede indvirkning på EU's samlede ressourceforbrug er ret lille.

Figur 4�½2

EU-27's indenlandske materialeforbrug og råmaterialeforbrug,

2000–2012

Mio. ton

10 000

8 000

6 000

4 000

2 000

Råmaterialeforbrug

Samlet import i råmaterialeækvivalenter

Samlet eksport i råmaterialeækvivalenter

Bemærk:

Kilde:

Indenlandsk materialeforbrug

Yderligere EU-27 import

Yderligere EU-27 eksport

Data for råmaterialeforbrug findes kun for EU-27. Af hensyn til sammenlignelighed

dækker data for indenlandsk materialeforbrug de samme lande.

Eurostat, 2014d og 2014e.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Trods deres begrænsninger kan det indenlandske materialeforbrug og

råmaterialeforbruget give et godt fingerpeg om økonomiens fysiske

omfang. Som vist i Figur 4.2, faldt EU's ressourceforbrug i perioden

2000-2012, selv om finanskrisen i 2008 og den deraf følgende økonomiske

krise i Europa tydeligvis bidrog til denne udvikling.

I modsætning til faldet i materialeforbrug voksede EU-28's BNP med 16%

mellem 2000 og 2012. Som følge deraf steg EU's ressourceproduktivitet

(BNP/indenlandsk materialeforbrug) med 29% fra 1,34 EUR/kg udnyttede

ressourcer i 2000 til 1,73 EUR/kg i 2012. Trods nylige forbedringer i

ressourceproduktiviteten er det europæiske forbrugsmønster fortsat

ressourceintensivt efter globale standarder.

Derudover males der i andre vurderinger af europæisk ressourceanvendelse

et mindre optimistisk billede af effektivitetsforbedringer. Wiedmann

et al. (2013) har f.eks. beregnet, at EU-27's materialefodaftryk forøgedes

i takt med BNP i perioden 2000-2008. Dette rejser spørgsmålet om

ressourceintensiteten i europæisk livsstil. Åbenbare effektivitetsforbedringer

kan delvist forklares af flytningen af materialeudvinding og fremstilling til

andre dele af verden.

4�½4

Affaldshåndtering forbedres, men Europa er langt fra en

cirkulær økonomi

Tendenser og fremtidsudsigter: Affaldshåndtering

5-10 år – tendenser:

Mindre affald deponeres på grund af reduceret produktion af nogle

typer affald, øget genanvendelse og større anvendelse af affald til energiudnyttelse.

20+ år – fremtidsudsigter:

Den samlede affaldsproduktion er fortsat høj, om end

gennemførelsen af affaldsforebyggelsesprogrammer kan modvirke dette.

Fremskridt for de politiske mål:

Tidligere succes med visse affaldsstrømme, men kun

blandet fremskridt på tværs af landene i forhold til at opfylde målene for genanvendelse

og deponering.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurdering om ressourceeffektivitet og forbrug.

Idéen om den "cirkulære økonomi, hvor intet går til spilde" (EU, 2013) er

central i forhold til bestræbelserne på at fremme ressourceeffektivitet.

Affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse gør det muligt for

samfundet at hente den størst mulige værdi fra ressourcerne og tilpasse

forbruget til det faktiske behov. Dermed reducerer de behovet for nye

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

ressourcer og mindsker den dermed forbundne energiudnyttelse og

indvirkningerne på miljøet.

Bedre affaldsforebyggelse og -håndtering kræver en indsats i hele

produktets livscyklus, ikke kun ved slutningen af dets levetid. Faktorer som

design og valg af materialer spiller en vigtig rolle i forhold til at fastslå et

produkts effektive levetid og mulighederne for reparationer, genbrug af dele

og genanvendelse.

EU har indført flere affaldspolitikker og -mål siden 1990'erne,

lige fra foranstaltninger rettet mod bestemte affaldsstrømme

og håndteringsmuligheder til bredere instrumenter såsom

affaldsrammedirektivet (EU, 2008b). Disse foranstaltninger suppleres af

produktlovgivning som direktivet om miljøvenligt design (EU, 2009c) og

miljømærkeforordningen (EU, 2010b), som har til formål at påvirke valg i

forbindelse med både fremstilling og forbrug.

Som omhandlet i affaldsrammedirektivet er den overordnede logik for

EU's affaldspolitik affaldshierarkiet, som prioriterer affaldsforebyggelse,

efterfulgt af forberedelse til genbrug, genanvendelse, genvinding og endelig

bortskaffelse som den mindst attraktive mulighed. Inden for denne ramme

er de europæiske tendenser inden for affaldsproduktion og håndtering stort

set positive. Selv om manglende data og forskellige nationale metoder til

beregning af affald medfører usikkerheder vedrørende data, er der en vis

dokumentation for, at affaldsproduktionen er faldet. Affaldsproduktionen

i EU-28 pr. indbygger (ekskl. mineralaffald) faldt med 7% i perioden

2004-2012, fra 1.943 kg/person til 1.817 kg/person (Eurostat, 2014c).

Tilgængelige data viser en vis afkobling af affaldsproduktion fra den

økonomiske produktion i fremstillings- og servicesektoren og fra

husholdningsudgifterne i forbrugsfasen. Produktionen af kommunalt affald

faldt med 4% mellem 2004 og 2012 til 481 kg pr. indbygger.

Ud over affaldsproduktion er der også tegn på bedre affaldshåndtering i

Europa. I perioden 2004-2010 reducerede EU-28, Island og Norge mængden

af deponeret affald betydeligt fra 31% af den samlede affaldsproduktion

(ekskl. mineralaffald, forbrænding, animalsk og vegetabilsk affald) til 22%.

Dette skyldtes delvist en forbedring i genanvendelsen af kommunalt affald

fra 28% i 2004 til 36% i 2012.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Bedre affaldshåndtering har reduceret belastningen i forbindelse

med bortskaffelse af affald som f.eks. forurening fra forbrænding eller

deponering. Men det har også mindsket belastningen i forbindelse med

udvinding og behandling af nye ressourcer. EEA anslår, at forbedret

kommunal affaldshåndtering i EU-27, Schweiz og Norge reducerede de

årlige nettodrivhusgasemissioner med 57 mio. ton CO

-ækvivalenter i

perioden 1990-2012, idet størstedelen af denne reduktion er opnået

siden 2000. De to vigtigste medvirkende faktorer til dette var reducerede

metanemissioner fra deponering og undgåede emissioner som følge af

genanvendelse.

Genanvendte materialer udgør en betydelig del af EU's efterspørgsel

efter visse materialer. De har f.eks. udgjort omkring 56% af EU-27's

stålproduktion inden for de seneste år (BIR, 2013). De store forskelle i

genanvendelsestallene i Europa (vist for kommunalt affald i Figur 4.3)

viser, at der er store muligheder for at øge genanvendelsen i mange

lande. Bedre genanvendelsesteknologi, infrastruktur og indsamling kan

reducere belastningen på miljøet yderligere og Europas afhængighed af

ressourceinput, herunder visse kritiske materialer (EEA, 2011a). På den

anden side udgør overkapacitet i forbrændingsanlæg i visse lande en

konkurrencemæssig udfordring i forhold til genanvendelse og gør det

sværere at flytte affaldshåndtering op i affaldshierarkiet (ETC/SCP, 2014).

Trods den seneste fremgang inden for affaldsforebyggelse og -håndtering

har EU fortsat en betydelig affaldsproduktion, og resultaterne i forhold til de

politiske mål er blandede. EU synes at være på vej mod sit 2020-mål om at

opnå et fald i produceret affald pr. indbygger. Men affaldshåndteringen skal

ændres radikalt for helt at kunne udfase deponeringen af genanvendeligt

eller genindvindeligt affald. På samme måde skal mange EU-medlemsstater

fortsat gøre en ekstraordinær indsats for at nå målet om 50%

genanvendelse af visse kommunale affaldsstrømme inden 2020 (EEA, 2013l,

2013m).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 4�½3

Genanvendelse af kommunalt affald i EEA-medlemslande,

2004 og 2012

Tyskland

Østrig

Belgien

Schweiz

Holland

Sverige

Luxembourg

Storbritannien

Danmark

Island

Slovenien

Norge

Frankrig

Italien

Irland

Finland

Estland

Spanien

Portugal

Ungarn

Bulgarien

Tjekkiet

Cypern

Polen

Litauen

Grækenland

Letland

Kroatien

Slovakiet

Malta

Rumænien

Tyrkiet

Montenegro

Serbien

Jugoslaviske Republik

Makedonien, Den

2004

Bemærk:

10%

20%

2012

30%

40%

50%

60%

Genanvendelsen beregnes som en procentdel af genereret kommunalt affald, der

genindvindes og komposteres. Ændringer i indberetningesmetoderne betyder, at

dataene for 2012 ikke er fuldt sammenlignelige med dataene for 2004, for så vidt

angår Østrig, Cypern, Malta, Slovakiet og Spanien. Polen har anvendt data fra 2005

i stedet for 2004 på grund af ændringer i metoden. I stedet for data for 2004 blev

der på grund af datatilgængelighed anvendt data for 2003 for Island; data for 2007

blev anvendt for Kroatien; data for 2006 blev anvendt for Serbien; og data for 2008

blev anvendt for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Eurostats datacenter for affald.

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

4�½5

Overgangen til et lavemissionssamfund kræver større

reduktion af drivhusgasemissioner

Tendenser og fremtidsudsigter: Drivhusgasemissioner og modvirkning af

klimaforandringer

5-10 år – tendenser:

EU har reduceret drivhusgasemissionerne til 19,2%

under 1990-niveauet og samtidig øget BNP med 45% og dermed halveret

"emissionsintensiteten".

20+ år – fremtidsudsigter:

De planlagte reduktioner i EU's drivhusgasemissioner

som følge af de gennemførte politikker er utilstrækkelige til at føre EU i retning af

dekarboniseringsmålet for 2050.

þ/�½

Fremskridt for de politiske mål:

EU ser ud til at "overgå" sine internationale og nationale

måle for 2020, men ser endnu ikke ud til at kunne opfylde målene for 2030 og 2050.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurdering om afhjælpning af klimaforandringerne.

For at undgå "en farlig forstyrrelse af klimasystemet" har det internationale

samfund aftalt at begrænse stigningen i den globale middeltemperatur

til under 2° C i forhold til de førindustrielle niveauer (UNFCCC, 2011). I

overensstemmelse med Det Mellemstatslige Panel om Klimaforandringers

(IPCC's) vurdering af, hvilke foranstaltninger de industrialiserede lande

skal træffe for at nå målet på 2° C, sigter EU mod at reducere sine

drivhusgasemissioner med 80-95% under 1990-niveauet inden 2050 (EC,

2011a).

I overensstemmelse med dette overordnede mål har EU's medlemsstater

vedtaget en række politiske foranstaltninger, herunder internationale

forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen. For 2020 har EU ensidigt forpligtet

sig til at reducere sine emissioner med mindst 20% sammenlignet med

1990-niveauet (EC, 2010).

Inden for de seneste to årtier har EU gjort store fremskridt i forhold til at

afkoble CO

emissioner fra økonomisk vækst. EU-28's drivhusgasemissioner

faldt med 19% i perioden 1990-2012 trods en stigning i befolkningstallet på

6% og en forøgelse på 45% af den økonomiske produktion. Som følge deraf

faldt drivhusgasemissionerne pr. euro i BNP med 44% i denne periode. EU's

emissioner pr. indbygger faldt fra 11,8 ton CO

ækvivalent i 1990 til 9,0 ton i

2012 (EEA, 2014h; EC, 2014a; Eurostat, 2014g).

Både makroøkonomiske tendenser og politiske initiativer har bidraget til

disse emissionsreduktioner. Den økonomiske omstrukturering i Østeuropa

i 1990'erne spillede en rolle, navnlig gennem ændret landbrugspraksis og

lukning af stærkt forurenende fabrikker i energi- og industrisektoren.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Senest har finanskrisen og de deraf følgende økonomiske problemer i

Europa uden tvivl bidraget til et brat fald i emissionerne (Figur 4.4), selv

om EEA's analyse viser, at den økonomiske tilbagegang stod for under

halvdelen af faldet i emissioner mellem 2008 og 2012 (EEA, 2014x). I

perioden 1990-2012 havde klima- og energipolitikken stor indvirkning på

drivhusgasemissionerne gennem fremme af energieffektivitet og andelen af

vedvarende energi i de europæiske landes energimix.

EU's succes med at mindske CO

-emissionerne afspejles i den fortsatte

fremgang i forhold til at nå politikmålene på dette område. EU-15's samlede

Figur 4�½4

Tendens i drivhusgasemissioner (1990-2012), prognoser for 2030

og mål for 2050

Millioner ton CO

-ækvivalenter

6 000

5 000

– 20%

mål

– 22%

– 28%

– 32%

– 40%

mål

4 000

3 000

2 000

1 000

1990

– 80%

målsæt-

ning

– 95%

målsætning

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

EU historiske emissioner

EU fremskrivninger "med eksisterende foranstaltninger"

EU fremskrivninger "med yderligere foranstaltninger"

Lineært forløb til mål og målsætninger

Kommissionens baseline for 2013 med vedtagne foranstaltninger

Kilde:

EEA, 2014w.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

gennemsnitlige emissioner i perioden 2008-2012 var 12% under basisårets

niveau (

), hvilket viser, at EU-15 mærkbart nåede sit mål om en reduktion på

8% i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode. EU-28 er allerede tæt på

at nå det ensidige mål om en reduktion på 20% for 2020 og er godt på vej i

forhold til at opfylde forpligtelsen til at reducere de gennemsnitlige emissioner

til 20% under basisårets niveau i Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode

(2013-2020).

Uanset disse resultater er EU fortsat langt fra at nå målet om en reduktion på

80-95% inden 2050. Ifølge medlemsstaternes prognoser ville de eksisterende

politikforanstaltninger kun reducere EU-28's emissioner med 1 procentpoint

mellem 2020 og 2030 til 22% under 1990-niveauet, og en gennemførelse af

de planlagte yderligere foranstaltninger ville øge denne reduktion til 28%.

Europa-Kommissionen anslår, at en fuldstændig gennemførelse af klima-

og energipakken for 2020 ville reducere emissionerne i 2030 til 32% under

1990-niveauet (Figur 4.4).

Ifølge disse prognoser er de eksisterende foranstaltninger ikke tilstrækkelige

til at opnå en reduktion på 40% inden 2030, som Kommissionen har foreslået

som et minimum for at fastholde kursen mod 2050-målet (EC, 2014c).

Vurderinger af emissioner i forbindelse med det europæiske forbrug

(herunder "iboende" drivhusgasemissioner i nettohandelsstrømme)

tyder på, at den europæiske efterspørgsel også er årsag til emissioner

i andre dele af verden. Skøn baseret på World Input-Output-databasen

viser, at CO

-emissionerne i forbindelse med EU-27's forbrug i 2009

udgjorde 4.407 mio. ton, hvilket var 2% højere end i 1995 (EEA, 2013g). Til

sammenligning var UNFCCC's produktionsbaserede skøn på 4.139 mio. ton

i 2009 9% lavere end i 1995. Yderligere oplysninger om Europas bidrag til de

globale emissioner kan findes i afsnit 2.3.

Disse data viser, at EU for at nå sine 2050-mål og bidrage fuldt ud til at nå

det globale mål på 2% skal fremskynde gennemførelsen af nye politikker

og samtidig omstrukturere den måde, hvorpå Europa imødekommer

efterspørgslen efter energi, fødevarer, transport og boliger.

(

)

I henhold til Kyotoprotokollen er drivhusgasemissionerne i "referenceåret" det relevante

udgangspunkt for overvågning af fremskridt i forhold til de nationale Kyotomål. Niveauet i

referenceåret beregnes primært på grundlag af drivhusgasemissioner i 1990.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

4�½6

Mindre afhængighed af fossile brændstoffer vil reducere

skadelige emissioner og fremme energisikkerhed

Tendenser og fremtidsudsigter: Energiforbrug og forbrug af fossile brændstoffer

5-10 år – tendenser:

Vedvarende energi er øget betydeligt i EU, ligesom

energieffektiviteten er øget.

20+ år – fremtidsudsigter:

Fossile brændstoffer dominerer fortsat EU's energiproduktion.

En omlægning af energisystemet til et miljøkompatibelt system kræver betydelige

investeringer.

Fremskridt for de politiske mål:

EU er på vej til at nå målet om vedvarende energi på 20% i

2020 og energieffektivitetsmålet på 20% i 2020.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurdering om energi og mindskelse af

klimaforandringerne.

Energiproduktion er grundlæggende for vores moderne livsstil og

levestandarder, og samtidig er den også ansvarlig for betydelige skader på

miljøet og menneskers trivsel. Som i andre dele af verden dominerer fossile

brændstoffer det europæiske energisystem og udgjorde over tre fjerdeldele

af EEA-33's energiforbrug i 2011 og næsten 80% af drivhusgasemissionerne

(EEA, 2013i).

Det er vigtigt at reducere Europas afhængighed af fossile brændstoffer – ved

at reducere energiforbruget og skifte til alternative energikilder – for at nå

Europas klimapolitiske mål for 2050. Det vil også medføre andre betydelige

økonomiske, miljømæssige og sociale fordele. Fossile brændstoffer er

ansvarlige for de fleste emissioner af forurenende stoffer som svovldioxid

(SO

), kvælstofoxider (NO

) og partikler. Derudover gør den voksende

afhængighed af import af fossile brændstoffer Europa sårbart over for

forsyningsbegrænsninger og prisvolatilitet, navnlig i lyset af den voksende

efterspørgsel efter energi i de hurtigt voksende økonomier i Sydøstasien.

I 2011 blev 56% af alle forbrugte fossile brændstoffer i EU importeret

sammenlignet med 45% i 1990.

Som reaktion på disse bekymringer har EU forpligtet sig til inden 2020

at reducere sit energiforbrug med 20% i forhold til business-as-usual-

fremskrivningerne. I absolutte tal svarer dette til en reduktion på 12% i

forhold til energiforbruget i 2010 (EU, 2012). Det er ligeledes EU's hensigt,

at vedvarende energi skal bidrage med 20% af det endelige energiforbrug

inden 2020 med en andel på mindst 10% inden for transport (EU, 2009a).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

De europæiske stats- og regeringschefer har aftalt nye overordnede mål

for 2030, som består i at reducere drivhusgasemissionerne med mindst

40% fra 1990-niveauet, øge vedvarende energi, til den udgør mindst 27%

af det endelige energiforbrug, og reducere energiforbruget med mindst

27% sammenlignet med business-as-usual (Det Europæiske Råd (European

Council), 2014).

EU har allerede opnået en del succes med at afkoble energiforbruget

fra den økonomiske produktion. I 2012 var EU's bruttoenergiforbrug 1%

højere end i 1990 trods en stigning på 45% i den økonomiske produktion

i den pågældende periode. Selv om de seneste års økonomiske uro

har lagt en dæmper på efterspørgslen efter energi, har politikker og

foranstaltninger også spillet en vigtig rolle. På længere sigt viser analyser af

nationale handlingsplaner for energieffektivitet, at EU med en fuldstændig

gennemførelse og håndhævelse af de nationale energieffektivitetspolitikker

kan nå sit 2020-mål (EEA, 2014w).

For så vidt angår energimix, er EU stærkt afhængig af fossile brændstoffer,

selv om deres bidrag til EU's bruttoenergiforbrug faldt fra 83% i 1990 til 75%

i 2012. Dette fald skyldtes i høj grad den øgede anvendelse af vedvarende

energi, som udgjorde 11% af EU's primære energiforbrug i 2012, en stigning

fra 4% i 1990 (Figur 4.5). Som følge deraf er EU på vej til at opfylde sit

2020-mål for vedvarende energi, hvilket kræver, at vedvarende energi skal

udgøre 20% af EU's bruttoenergiforbrug (EEA, 2013n).

En omkostningseffektiv overgang for det europæiske energisystem

kræver en lang række forskellige foranstaltninger i forhold til såvel

udbud som efterspørgsel på kontinentalt plan. På udbudssiden vil et

brud med de fossile brændstoffers fortsatte dominans kræve en dyb

forpligtelse til øget energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energi

og fortsat klima- og miljøsikring af energiprojekter. Der vil være behov for

store investeringer og lovændringer for at integrere nettene og fremme

væksten af vedvarende energikilder. På efterspørgselssiden er der behov

for grundlæggende ændringer i samfundets energiforbrug. Intelligente

målere, hensigtsmæssige markedsincitamenter, adgang til finansiering

for husholdninger, energispareapparater og høje ydelsesstandarder for

bygninger kan alle bidrage dertil.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 4�½5

Bruttoenergiforbrug efter brændstof (EU-28, Island, Norge og

Tyrkiet), 1990-2012

Millioner ton olieækvivalent

800

600

400

200

Olie

Gas

Bemærk:

Kul og brunkul

Atomenergi

Følgende procenttal angiver mængden af det samlede indenlandske

bruttoenergiforbrug, som hvert brændstof bidrog med i 2012: olie 34%, gas 23%,

kul og brunkul 18%, atomenergi 14%, vedvarende energi 11%, andre 0%.

EEA, 2014v.

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

Vedvarende energi

Andre

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

4�½7

Øget transportefterspørgsel påvirker miljøet og

menneskers sundhed

Tendenser og fremtidsudsigter: Transportefterspørgsel og dermed forbundne

miljøvirkninger

5-10 år – tendenser:

Med den økonomiske krise fulgte faldende efterspørgsel efter

transport og reducerede emissioner af forurenende stoffer og drivhusgasemissioner,

men transporten fortsatte med at have skadelige indvirkninger.

20+ år - fremtidsudsigter:

Visse transportrelaterede indvirkninger er faldende, men et

bæredygtigt mobilitetssystem vil kræve en hurtigere indførelse af foranstaltninger til at

kontrollere indvirkningerne.

Fremskridt for de politiske mål:

Positive fremskridt i forhold til effektivitet og kortsigtede

drivhusgasmål, men fortsat stor afstand til de langsigtede politikmål.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurdering af transport.

Den europæiske transportefterspørgsel er steget i takt med BNP de seneste

år, hvilket viser den indbyrdes afhængighed mellem transport og økonomisk

udvikling. Selv om anvendelsen af flere transportformer er faldet let siden

2007 i forhold til det høje niveau før krisen, har lufttransport slået alle

rekorder i 2011 (Figur 4.6).

Transportsystemer kan ligeledes påføre samfundet utallige omkostninger,

navnlig med hensyn til luft- og støjforurening (se også afsnit 5.4 og 5.5),

drivhusgasemissioner (afsnit 4.5) og fragmentering af landskabet (afsnit 3.4

og 4.10). Transportens skadelige indvirkninger på sundheden og miljøet kan

reduceres på tre måder:

undgåelse

af unødvendig transport,

udskiftning

i den nødvendige transport fra miljøskadelige til mere miljøvenlige former,

forbedring

af alle transportformers miljøvenlighed, herunder effektiv

anvendelse af infrastruktur.

Europæiske foranstaltninger til reduktion af transportemissioner

har typisk fokuseret på den sidste af disse foranstaltninger, nemlig

effektivitetsforbedring. Disse foranstaltninger har omfattet standarder

for brændstofkvalitet, grænseværdier for udstødningsemissioner

for luftforurenende stoffer og kuldioxid (CO

) samt inddragelse

af transportsektoren i de nationale emissionsgrænseværdier for

luftforurenende stoffer (EU, 2001b) og i henhold til EU's beslutning om

indsatsfordeling for drivhusgasser (EU, 2009b).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Disse foranstaltninger har været rimeligt vellykkede. Indførelse af

teknologier som katalysatorer har f.eks. reduceret forureningen fra

vejtransport betydeligt. Medlemsstaterne gør også fremskridt i forhold til

målet om, at 10% af transportenergien i de enkelte lande skal komme fra

vedvarende energikilder i 2020. Og kuldioxidemissionerne (CO

) pr. km

er faldende i overensstemmelse med målene i EU's lovgivning om nye

køretøjer (EU, 2009d).

Figur 4�½6

Vækst i transportefterspørgsel efter form (km) og BNP i EU-28

Indeks 2000 = 100

130

120

110

100

BNP

Bilpassagerer (Kroatien fra 2002)

Flypassagerer

Kilde:

Vejgods (EU-28)

Søfragt (EU-28)

Baseret på EC, 2014a, og Eurostat, 2014b.

100

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Ikke desto mindre vil effektivitetsforbedringer alene ikke løse alle

miljøproblemerne, til dels fordi effektivitetsforbedringer ofte modsvares

af voksende efterspørgsel (Boks 4.2). Transport, herunder emissioner

fra international transport, er den eneste sektor i EU, der med 24% af de

samlede emissioner i 2012 har øget sine drivhusgasemissioner siden 1990.

Vejtrafik er ligeledes den dominerende kilde til støj med hensyn til, hvor

mange mennesker der eksponeres for skadelige niveauer, idet jernbane- og

lufttransport også bidrager til befolkningseksponeringen.

Sammen med den øgede trafikmængde bidrager promoveringen

af dieselkøretøjer til problemer med luftkvaliteten. Dette skyldes,

at dieselkøretøjer generelt udleder flere partikler og kvælstofoxider

end benzinbiler, men mindre kuldioxid, selv om nye data viser, at

kuldioxidforskellen er faldende (EEA, 2014l). Derudover overstiger

-emissioner fra dieselkøretøjer i det virkelige liv ofte de grænseværdier

fra testcyklussen, som er beskrevet i de europæiske emissionsstandarder,

et problem, der også påvirker det officielle brændstofforbrug og de officielle

-emissionsværdier.

Den byrde, som transportsystemet udgør for miljøet, ville uden tvivl kunne

mindskes ved at udvikle køretøjer, der kører på alternative brændstoffer.

Det ville imidlertid kræve meget store investeringer i infrastruktur (i både

transport- og energisektoren) og udskiftning af etablerede systemer baseret

på fossile brændstoffer. Endvidere ville det ikke løse andre problemer som

tæt trafik, vejsikkerhed, støjniveauer og arealanvendelse.

Af disse grunde er der behov for mere grundlæggende ændringer i den

måde, hvorpå der transporteres passagerer og gods i Europa. Det lader

heldigvis til, at der er et kulturelt skift på vej væk fra anvendelse af biler i

udviklede regioner, navnlig blandt de yngre generationer (Goodwin, 2012).

Samtidig bliver cykling, delebiler eller offentlig transport mere og mere

populære løsninger.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

101

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Boks 4.2

Begrænsede gevinster fra effektivitetsforbedringer i

biltransportsektoren

Effektivitetsforbedringer er ofte utilstrækkelige til at kunne garantere et fald i

miljøbelastningerne. Teknologidrevne gevinster kan undergraves af livsstilsændringer

eller øget forbrug, delvist fordi effektivitetsforbedringer typisk gør et produkt eller

en tjenesteydelse billigere. Dette fænomen kaldes også "boomerangeffekten".

Tendensen ses tydeligt i transportsektoren. Selv om bilernes brændstofeffektivitet og

egenskaber med hensyn til emissioner blev løbende forbedret i perioden 1990-2009,

har den hurtige vækst i antal bilejere og antal kørte kilometer modvirket de potentielle

forbedringer. Det efterfølgende fald i tilbagelagt afstand og brændstofforbrug hang

tydeligt sammen med de økonomiske problemer siden 2008.

Europa-Kommissionens opfordrer i sin hvidbog om transport (EC, 2011e) til at

reducere kuldioxidemissioner (CO

) fra transport med mindst 60% inden 2050

sammenlignet med 1990-niveauet. Brugen af nye teknologier er identificeret som

det vigtigste middel i forhold til at opnå denne reduktion. Men som tendenserne i

Figur 4.7 viser, kan tekniske løsninger ikke altid reducere miljøbelastningerne som

forventet. Et transportsystem, der maksimerer både sociale og økonomiske fordele

og samtidig minimerer de miljømæssige og menneskelige belastninger, kræver en

integreret tilgang, der både omfatter produktion og forbrug.

Figur 4�½7

Brændstofeffektivitet og brændstofforbrug for private

biler, 1990-2011

Indeks 1990 = 100

160

150

140

130

120

110

100

Bilpark

BNP (mængder)

Kilde:

Tilbagelagt afstand med biler

Brændstoﬀorbrug for biler

Samlede CO

-emissioner

fra biler

Brændstoﬀorbrug pr. bil

i gennemsnit

Odyssee-databasen (Enerdata, 2014) og EC, 2014a.

102

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

4�½8

Emissioner af industrielle forurenende stoffer er faldet,

men forårsager fortsat betydelig skade hvert år

Tendenser og fremtidsudsigter: Industriforurening af luft, jord og vand

5-10 år – tendenser:

Industrielle emissioner afkobles fra den industrielle produktion i

absolutte tal.

20+ år – fremtidsudsigter:

Industrielle emissioner ventes at falde yderligere, men

forårsager fortsat betydelig skade på miljø og menneskers sundhed.

Fremskridt for de politiske mål:

Gode fremskridt for gennemførelsen af de bedste

tilgængelige teknikker. Politikken er styrket gennem direktivet om industrielle emissioner,

som endnu ikke er fuldt ud gennemført.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurderinger om industri, luftforurening, jord og

ferskvandskvalitet.

Ligesom energi- og transportsektoren leverer den europæiske industri en

kompleks blanding af fordele og omkostninger for samfundet. Ud over at

producere varer og tjenesteydelser genererer sektoren også omfattende

beskæftigelse, indtjening og skatteindtægter. Men industrien bidrager også i

høj grad til emissionerne af mange luftforurenende stoffer og drivhusgasser,

som i høj grad er til skade for miljøet og menneskers sundhed.

EU's politikker som direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse

af forurening (IPPC) (EU, 2008a) og dermed forbundne direktiver har

spillet en vigtig rolle i forhold til at begrænse industriproduktionens

negative indvirkning på miljøet inden for de seneste årtier. For nylig er

industriens forpligtelser blevet samlet i direktivet om industrielle emissioner

(EU, 2010a), som indeholder krav til omkring 50.000 store industrianlæg om

at undgå eller minimere emissioner og affald.

For så vidt angår klimaforandringspolitikken, er den vigtigste

foranstaltning, der omhandler industrien, EU's emissionshandelssystem

(EU, 2003, 2009b) (Boks 4.3). EU's emissionshandelssystem omhandler

drivhusgasemissioner fra over 12.000 elproduktions-, fremstillings- og

industrianlæg i 31 lande. Det omhandler også drivhusgasemissioner

fra omkring 1 300 luftfartsoperatører, der står for omkring 45% af EU's

samlede drivhusgasemissioner. De drivhusgasemissioner, der er omfattet

er EU's emissionshandelssystem, faldt med 19% mellem 2005 og 2013.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

103

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Boks 4.3

EU's emissionshandelssystem

EU's emissionshandelssystem er et effektiviseringsværktøj som en metode til at

øge det økonomiske afkast inden for økosystemets grænser. Det fungerer på den

måde, at det fastsætter en grænse for drivhusgasemissionerne i forskellige sektorer

og giver deltagerne mulighed for at handle med deres emissionskvoter. Det giver

et incitament til at gennemføre emissionsreduktioner de steder, hvor det kan gøres

billigst.

Selv om det er lykkedes at reducere emissionerne med EU's

emissionshandelssystem, er systemet inden for de seneste år blevet kritiseret

for ikke at motivere til tilstrækkelige lavemissionsinvesteringer. Dette skyldes

primært, at Europas uventede økonomiske vanskeligheder siden 2008 har bidraget

til en lav efterspørgsel efter kvoter. Et stort overskud af emissionskvoter påvirker

kulstofpriserne.

Første skridt var at ændre direktivet om emissionshandelssystemet i december

2013, og bortauktioneringen af 900 mio. emissionskvoter blev senere udskudt

fra 2014–2016 til 2019–2020. I januar 2014 foreslog Kommissionen at oprette

en markedsstabilitetsreserve for at gøre EU's emissionshandelssystem mere

pålideligt og sikre, at det fortsat leverer omkostningseffektive emissionsreduktioner

(EC, 2014h).

Europas industriemissioner af forurenende stoffer og drivhusgasser

er faldet siden 1990, mens sektorens økonomiske produktion er øget

(Figur 4.8). Miljølovgivning som EU's direktiv om store fyringsanlæg

(LCP-direktivet) (EU, 2001a) har bidraget til disse reduktioner. Andre

faktorer, der bidrager til emissionsreduktioner, omfatter energieffektivitet,

ændret energimix, end-of-pipe-teknologier til reduktion af forurening, et

skift i Europa væk fra visse tunge og mere forurenende fremstillingstyper

og virksomhedernes deltagelse i frivillige ordninger om at reducere

indvirkningerne på miljøet.

Trods forbedringerne, som ses i Figur 4.8, bidrager industrien fortsat

i høj grad til de europæiske emissioner af luftforurenende stoffer og

drivhusgasser. I 2012 stod industrien for 85% af alle emissioner af

svovldioxid (SO

), 40% af alle emissioner af kvælstofoxider (NO

, 20% af

alle emissioner af fine partikler (PM

2.5

) og non-metan-VOC'er og 50% af alle

drivhusgasemissioner i landene i EEA-33 (EEA, 2014b, 2014h).

104

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Omkostningerne i forbindelse med Europas industrielle luftforurening

er betydelige. Ifølge EEA's seneste analyse anslås skadesomkostningerne

(vedrørende skade på menneskers sundhed, tab af afkast på afgrøder

og materialeskader) i forbindelse med luftforurening fra de 14.000

mest forurenende anlæg i Europa at være mindst 329-1 053 mia. EUR i

femårsperioden 2008-2012. Det anslås, at halvdelen af omkostningerne

skyldtes emissioner fra blot 147, eller 1%, af anlæggene (EEA, 2014t).

Figur 4�½8

Industrielle emissioner (luftforurenende stoffer og

drivhusgasser) og bruttoværditilvækst (EEA-33), 1990-2012

Indeks (1990 (2000)) = 100

130

100

Bruttoværditilvækst

Ammoniak

NMVOC

Kilde:

EEA, 2014o, og Eurostat, 2014f.

Mono-nitrogenoxider

2.5

Svovldioxider

I alt drivhusgasser

(CO

-ækvivalenter)

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

105

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Fremadrettet vil yderligere gennemførelse af direktivet om industrielle

emissioner bidrage til at reducere denne indvirkning. Derudover indeholder

Europa-Kommissionens foreslåede politikpakke om ren luft i Europa (EC) et

nyt direktiv om mellemstore fyringsanlæg (EC, 2013f), som skal reducere de

årlige emissioner fra disse anlæg med anslået 45% for svovldioxid (SO

), 19%

for kvælstofoxider (NO

) og 85% for partikler (EC, 2013d).

Den fremtidige indsats for at kontrollere forureningen ved kilden

vil ligeledes få gavn af foranstaltninger, der skal styre forbrugerne i

retning af mindre skadelige produkter og tjenesteydelser. Som nævnt i

afsnit 4.3 og 4.4 viser forbrugsbaserede skøn over ressourceforbrug og

drivhusgasemissioner, at fordelene ved en mindre skadelig produktion i

Europa delvist opvejes af den øgede belastning på miljøet i andre dele af

verden i forbindelse med produktionen af varer til det europæiske marked.

4�½9

Reducering af vandstress kræver øget effektivitet og

forvaltning af efterspørgslen efter vand

Tendenser og fremtidsudsigter: Vandforbrug og vandstress

5-10 år – tendenser:

Vandforbruget er faldende i de fleste sektorer og i de fleste regioner,

men vandforbruget i landbruget og navnlig i Sydeuropa er fortsat et problem.

20+ år – fremtidsudsigter:

Vandstress vækker fortsat bekymring i visse regioner, og

effektivitetsforbedringer kan ikke opveje alle indvirkningerne fra klimaforandringer.

�½

Fremskridt for de politiske mål:

Vandmangel og tørke påvirker fortsat visse europæiske

regioner og dermed økonomiske sektorer og ferskvandsøkosystemer.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurderinger om ferskvandskvalitet, hydrologiske systemer

samt bæredygtig vandforvaltning, indvirkninger af klimaforandringer og tilpasninger,

samt landbrug.

Ferskvandsøkosystemer yder en vigtig service for vores samfund og

økonomier. Men i mange tilfælde er menneskets efterspørgsel efter vand

i direkte konkurrence med det vand, der er nødvendigt for at opretholde

vigtige økologiske funktioner. Bæredygtig vandforvaltning betyder først og

fremmest, at både mennesker og økosystemer har vand i den mængde

og kvalitet, som skal til for at opfylde deres behov, og at de resterende

ressourcer derefter fordeles på den mest fordelagtige måde for samfundet.

I EU's vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv defineres grænserne for

bæredygtigt vandforbrug via målet om overfladevand (floder og søer) og

grundvandsforekomster af "god tilstand" (se afsnit 3.5).

106

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

I Europa henter mennesker i gennemsnit ca. 13% af alt vedvarende og

tilgængeligt ferskvand fra naturlige vandområder, herunder overfladevand

og grundvand. Selv om dette efter globale standarder er et lavt tal, udgør

overudnyttelse fortsat en trussel mod Europas ferskvandsressourcer

(EEA, 2009b).

Den europæiske vandindvinding er overordnet set faldet siden 1990'erne

(Figur 4.9). Men landbruget, industrien, den offentlige vandforsyning og

turismen udgør en stor belastning for Europas vandressourcer. Efterspørgslen

overstiger ofte den lokale tilgængelighed, navnlig i sommerperioden

(EEA, 2009b, 2012j). Data fra Eurostat for perioden 1985-2009 viser, at fem

europæiske lande (Belgien, Cypern, Italien, Malta og Spanien) indvandt over

20% af deres tilgængelige ressourcer, hvilket tyder på, at deres vandressourcer

er belastede. Samlede årlige nationale data viser imidlertid ikke nødvendigvis

omfanget og alvoren af overforbruget af vandressourcer på subnationalt plan

eller den sæsonmæssige variation i tilgængeligheden og forbruget af vand.

Omkostningerne i forbindelse med dårlig forvaltning af vandressourcer

kan være meget omfattende. Overforbrug medfører reduktion i floders

vandføring, lavere grundvandsniveauer og udtørring af vådområder. Alle

disse tendenser har skadelige indvirkninger på ferskvandsøkosystemerne.

I 2007 skønnede Europa-Kommissionen (EC, 2007a), at mindst 17% af

EU's område var påvirket af vandmangel og anslog omkostningerne som

følge af tørke i Europa over de seneste 30 år til 100 mia. EUR – med store

konsekvenser for de dermed forbundne vandøkosystemer og deres brugere

(EEA, 2009b). Klimaforandringerne ventes at øge manglen på vand, navnlig i

Middelhavsregionen (EEA, 2012a).

Der er mange muligheder for at forbedre effektiviteten af vandforbruget

og dermed reducere belastningen af miljøet, men potentielt også skabe

omkostningsbesparelser og andre fordele som reduceret energiforbrug

(f.eks. i forbindelse med behandling af drikkevand og spildevand).

Industriel og offentlig vandforvaltning kan forbedres ved hjælp

af foranstaltninger som mere effektive produktionsprocesser,

vandbesparende foranstaltninger i bygninger og bedre byplanlægning.

Variationen i udsivningsraterne fra vandrør i hele Europa – fra under 10%

nogle steder til over 40% andre steder – viser ligeledes, at der er mulighed

for at opnå betydelige vandbesparelser (EEA, 2012c). I landbrugssektoren

lover især vandeffektive vandingsteknikker som drypvanding, ændrede

afgrødemønstre og genanvendelse af spildevand godt (EEA, 2012h).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

107

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 4�½9

Ændringer i brugen af ferskvand til vanding, industri, energikøling

og offentlig vandforsyning siden starten af 1990'erne

Østeuropa

Starten af 1990'erne

Seneste år

Vesteuropa

Starten af 1990'erne

Seneste år

Sydeuropa

Starten af 1990'erne

Seneste år

Tyrkiet

Starten af 1990'erne

Seneste år

Indvindinger (mio. m

/år)

Energi

Bemærk:

Industri

Oﬀentlig vandforsyning

Dataene viser den samlede vandindvinding pr. land eller region. Datene fra

"starten af 1990'erne" er baseret på de tidligst tilgængelige data for de enkelte

lande siden 1990, og de fleste vedrører 1990–1992. "Seneste år" vedrører de

seneste tilgængelige data for de enkelte lande, og de fleste vedrører 2009–2011. En

forklaring af landene i de enkelte regioner gives i CSI018.

Eurostat, 2014a.

Kilde:

108

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

På tværs af de økonomiske sektorer spiller effektiv vandmåling og

-prisfastsættelse en vigtig rolle i forhold til at øge efterspørgselsstyringen

og motivere til den mest gunstige fordeling af vandet i samfundet (efter

der er tildelt tilstrækkelige mængder vand til at opfylde menneskers og

økosystemers vandbehov). En gennemgang af prisfastsættelsen af vand i

Europa (EEA, 2013d) viser imidlertid, at mange medlemsstater ligger langt

under vandrammedirektivets krav om, at alle omkostninger i forbindelse

med forsyningspligtydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede

omkostninger, skal dækkes. Der gives ofte megen støtte til kunstvanding,

hvilket formentlig motiverer til ineffektivt vandforbrug.

4�½10

Fysisk planlægning påvirker i høj grad de fordele, som

europæere henter fra landressourcer

Ligesom vandressourcer er Europas landressourcer begrænsede og kan

anvendes på forskellige måder såsom til skovbrug, græsning, bevaring af

biodiversitet og byudvikling. Disse valgmuligheder giver en modstridende

blanding af fordele og omkostninger for jordejere, lokale og samfundet

generelt. Ændringer i arealanvendelsen, der skaber øget økonomisk afkast

fra jorden (såsom intensivt landbrug eller byudvikling), kan medføre tab

af ikkemarkedsmæssige fordele som kulstofbinding eller traditionelle

landskabers kulturelle værdi. Bedre landforvaltning består derfor i at finde

metoder til at opveje sådanne kompromiser.

Rent praktisk betyder dette som regel at begrænse væksten i byområderne

og indførelsen af infrastruktur (såsom transportnet) i naturen, som ellers

er processer, der kan medføre tab af biodiversitet og nedbrydning af

økosystemtjenester (se afsnit 3.3 og 3.4). Diffuse bystrukturer medfører

ofte mere en ressourceintensiv livsstil på grund af øget transport og

husholdningernes behov for energi. Dette kan øge belastningen på

økosystemer yderligere.

Byinfrastrukturens betydning i forhold til at bestemme effektiviteten af

arealanvendelsen afspejles i EU's mål om "ingen nettoinddragelse af land"

frem til 2050. Europa står over for en betydelig udfordring med hensyn

til at nå dette mål. De tilgængelige data siden 1990 viser, at bymæssige

beboelsesområder er vokset fire gange hurtigere end befolkningsvæksten,

mens industriområderne er vokset over syv gange så hurtigt (EEA, 2013f).

Byområderne bliver således mindre tætbefolkede.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

109

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Selv om den europæiske befolkningstilvækst sandsynligvis vil være minimal

i de kommende årtier, kan der være andre faktorer, der skaber en øget

efterspørgsel efter boliger. En af disse faktorer er sammensætningen af

husholdningerne, og den kan fortsat vokse – selv om befolkningstilvæksten

er negativ – i takt med, at husholdningerne bliver mindre. Antallet af

husholdninger i EU-28 steg med 23% mellem 1990 og 2010 fra 170 mio.

til 209 mio. Øget velstand, en aldrende befolkning og ændret livsstil

vil sandsynligvis bidrage til en fortsat reduktion i den gennemsnitlige

husholdnings størrelse.

De slående forskelle i urbaniseringsmønstrene i Europa viser, at der

er mulighed for at øge effektiviteten af arealanvendelsen. Andelen af

byarealer i Belgien er f.eks. næsten dobbelt så høj som i Nederlandene,

trods en befolkningstæthed, der er en tredjedel lavere (Figur 4.10). Disse

tal viser forskelle i den fysiske planlægning. Nederlandene har flere

planlægningsrestriktioner, mere kompakte byområder og en lavere andel

af enkelthuse end Belgien.

Bedre fysisk planlægning kan potentielt motivere til en mere

ressourceeffektiv tilgang til det byggede miljø. Det kan bidrage til

at reducere energiforbruget til transport og opvarmning og undgå,

at der indføres byinfrastruktur i naturområder (EEA, 2013f). En

integreret tilgang til fysisk planlægning bør optimere de økonomiske

udviklingsmuligheder og økosystemtjenester, reducere menneskers

eksponering for miljøbelastninger og reducere sociale uligheder.

Udfordringen består i at udforme et fremtidigt bymiljø, der generelt

tiltaler offentligheden, og som opfylder befolkningens behov (EEA, 2013f).

En del af løsningen vil sandsynligvis omfatte udviklingen af en "grøn

infrastruktur" i byområderne, dvs. planlagte net af naturlige eller delvist

naturlige områder, der forvaltes med henblik på at levere en række

økosystemtjenester (EC, 2013b).

Bedre fysisk planlægning vil omfatte både flere restriktioner for

byudvikling og færre restriktioner for udvikling i byområderne. Dette er

utvivlsomt et område med komplekse kompromiser. Nogle mennesker

foretrækker at bo tæt på naturen i stedet for i et kompakt byområde.

På samme måde indfører regeringer ofte restriktioner for højden af nye

bygninger for at bevare byens kulturelle identitet og bymiljø. Indbyggerne

sætter utvivlsomt pris på disse kendetegn, som bidrager til deres trivsel.

Samtidig er det vigtigt at anerkende, at sådanne restriktioner også i høj

grad kan øge boligomkostningerne i bymidterne (hvilket navnlig påvirker

fattige husholdninger) og fremme byudviklingen.

110

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Figur 4�½10

Urbaniseringsmønstre i Europa

Indbyggere pr. km

800 900 1.000 1.100

Malta

Belgien

Liechtenstein

Holland

Luxembourg

Tyskland

Schweiz

Rumænien

Cypern

Storbritannien

Tjekkiet

Ungarn

Slovakiet

Danmark

Østrig

Frankrig

Bulgarien

Italien

Polen

Serbien

Portugal

Albanien

Kroatien

Litauen

Slovenien

Kosovo*

Irland

Jugoslaviske Republik

Makedonien, Den

Spanien

Tyrkiet

Estland

Bosnien-Hercegovina

Finland

Sverige

Letland

Montenegro

Norge

Island

100

200

300

400

500

600

700

Andel af bystrukturer i det samlede landdække (%)

Befolkningstæthed

Andel af bystrukturer i det samlede landdække

Bemærk:

Landdækningsdataene stammer fra den senest tilgængelige opdatering af Corine

Land Cover-serien (2006). Befolkningsdataene er for det samme år.

*Som defineret i FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99

Kilde:

EEA, 2014c og Eurostat, 2014g.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

111

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

4�½11

Der er behov for et integreret perspektiv vedrørende

produktions- og forbrugssystemer

Ovenstående analyse af tendenser inden for ressourceeffektivitet i

Europa afstedkommer flere konsekvente temaer. På mange områder

øges effektiviteten: Samfundet finder metoder til at øge den økonomiske

produktion i forhold til de dermed forbundne miljøbelastninger. Men på de

fleste områder er ændringerne tilsyneladende ude af stand til at opfylde

EU's vision for 2050 om en økonomi, hvor "alle ressourcer bliver forvaltet på

en bæredygtig måde, lige fra råmaterialer til energi, vand, luft og jord".

En del af udfordringen ligger tilsyneladende i, at innovativ udvikling,

der fjerner belastningen på ét område, kan medføre en øget belastning

et andet sted. Effektivitetsgevinster kan medføre reducerede

produktionsomkostninger, øget købekraft hos forbrugerne og

dermed øget forbrug (boomerangeffekten). I transportsektoren har

øget brændstofeffektivitet f.eks. haft en begrænset indvirkning på

det overordnede brændstofforbrug, da det har medført øget kørsel

(Boks 4.1). Lignende tendenser er set på mange andre områder, herunder

husholdningsapparater og opvarmning (EEA, 2012e).

Disse effektivitetsgevinster er ofte en følge af teknologiske fremskridt, men

kan også opstå som følge af adfærdsmæssige ændringer, som f.eks. at der

smides mindre mad ud. Mindre madspild kan på denne måde reducere

forbrugernes efterspørgsel efter friske råvarer, men giver dem også flere

penge til at bruge på andre ting (WRAP, 2012). Den samlede indvirkning på

miljøet af denne beslutning afhænger af, om forbrugerne vælger at bruge

disse midler til at købe bedre kvalitet, bæredygtigt producerede fødevarer

eller blot øge forbruget af andre varer og tjenesteydelser.

Denne type feedback-effekt viser, at det er nødvendigt ikke blot at se på

isolerede effektivitetsforbedringer og i stedet integrere de produktions-

og forbrugssystemer, der opfylder samfundsmæssige funktioner, i

tankegangen (f.eks. fødevarer, bolig, mobilitet). Med dette perspektiv er

fokus ikke kun på materialestrømme, men også på de sociale, økonomiske

og miljømæssige systemer, som samfundets ressourceforbrug bygger på.

Ved at se forbrug og produktion som dele af et komplekst system, ses

også nogle af udfordringerne ved at skifte til et ressourceforbrugsmønster,

der giver et bedre samfundsøkonomisk og miljømæssigt resultat. Som

112

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

fremhævet af Meadows (2008) er det f.eks. tydeligt, at forbrugs- og

produktionssystemer kan tjene flere potentielt modstridende funktioner. Ud

fra kundens perspektiv kan fødevaresystemets primære funktion være at

levere fødevarer af den ønskede type, mængde og kvalitet til den ønskede

pris. Ud fra landbrugerens eller fødevareproducentens perspektiv kan

fødevaresystemets primære funktion være en kilde til beskæftigelse og

indtjening. For samfund i landdistrikterne kan systemet spille en vigtig rolle

med hensyn til samhørighed, arealanvendelse og traditioner.

Produktions- og forbrugssystemers multifunktionelle karakter betyder, at

forskellige grupper kan have modstridende motiver for at fremme eller

modstå ændringer. Ændringer i komplekse systemer vil sandsynligvis

medføre kompromisløsninger. Selv om en foranstaltning medfører

et gunstigt resultat for samfundet som helhed, kan den møde stor

modstand, hvis den udgør en trussel for en bestemt gruppe mennesker.

Enkeltpersoner eller grupper kan have en særlig stor interesse i at fastholde

status quo, hvis de har foretaget investeringer (f.eks. i færdigheder, viden

eller maskiner), der kan blive overflødige som følge af ændringerne.

Globaliseringen udgør endnu en administrativ udfordring. Som fremhævet

i afsnit 4.3 og 4.4 er der beviser på, at Europas reduktion i intensiteten af

materialer og drivhusgasemissioner i produktionen inden for de seneste

år delvist skyldes den ændrede industrielle produktion uden for EU.

Selv om Europa tilsyneladende har gjort store fremskridt ud fra et rent

produktionsmæssigt perspektiv, ser tendensen mindre positiv ud fra et

forbrugsmæssigt perspektiv.

Sådanne modstridende tendenser understreger problemerne med at

omstille de globale systemer, der opfylder den europæiske efterspørgsel

efter varer og tjenesteydelser. Europæiske forbrugere og lovgivere er

ikke tilstrækkelig informeret om ressourceforbruget og indvirkningerne i

forbindelse med yderst komplekse og forskelligartede forsyningskæder,

og de har kun ringe mulighed for at påvirke dem ved hjælp af traditionelle

statslige politiske instrumenter. Dette viser med al tydelighed behovet for

nye administrative strategier, der rækker ud over de nationale grænser og i

højere grad inddrager virksomheder og samfund.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

113

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Beskyttelse af befolkningen mod

miljøbetingede sundhedsrisici

5�½1

Menneskers trivsel afhænger i høj grad af et sundt miljø

Menneskers sundhed og trivsel hænger tæt sammen med miljøets tilstand.

Et naturligt miljø af høj kvalitet kan give flere fordele for den fysiske, mentale

og sociale trivsel. Men nedbrydning af miljøet – som forårsages af luft- og

vandforurening, støj, stråling, kemikalier eller biologiske agenser – kan have

en negativ indvirkning på sundheden.

Trods omfattende forbedringer inden for de seneste årtier er der fortsat

store miljømæssige udfordringer for sundheden. Ud over etablerede

problemer – som luftforurening, vandforurening og støj – kommer nye

sundhedsmæssige problemer til. De hænger sammen med langsigtede

miljømæssige og samfundsøkonomiske tendenser, ændringer i livsstil og

forbrug samt hurtig indførelse af nye kemikalier og teknologier. Endvidere

bidrager den ulige fordeling af miljømæssige og samfundsøkonomiske

forhold til gennemgående sundhedsmæssige uligheder (WHO, 2012;

EEA/JRC, 2013).

Menneskeskabte miljømæssige fænomener som klimaforandringer,

udtynding af naturressourcer og tab af biodiversitet har potentielt

vidtrækkende og langsigtede indvirkninger på menneskers sundhed og

trivsel. Deres komplekse samspil kræver en integreret analyse af forholdet

mellem miljø, sundhed og vores produktions- og forbrugssystemer (EEA/JRC,

2013; EEA, 2014i).

Som eksempel på systematisk analyse forbinder det økosystembaserede

perspektiv menneskers sundhed og trivsel med bevarelsen af naturlig

kapital og dermed forbundne økosystemtjenester (EEA, 2013f). Om end de

er meget lovende, er de økosystembaserede strategier fortsat hæmmet

af videnkløfter og usikkerhed. Der findes oplysninger om visse specifikke

temaer som luftforurening, støj, vandkvalitet og visse farlige kemikalier, men

forståelsen af samspillet mellem flere miljømæssige belastninger og sociale

og demografiske faktorer er endnu begrænset.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

115

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Boks 5.1

Opbygningen af kapitel 5

Menneskers sundhed og trivsel hænger tæt sammen med miljøets tilstand. En

række skadelige sundhedsvirkninger er blevet forbundet med miljøforurening og

andre former for nedbrydning af miljøet, og de sundhedsmæssige fordele ved

et naturligt miljø af høj kvalitet anerkendes i stigende grad. Dette kapitel giver et

indblik i klimaforandringers og andre miljømæssige faktorers indvirkninger på

menneskers sundhed. Det fremhæver de miljømæssige udfordringer i forhold

til sundhed og trivsel, og hvad dette betyder for vores håndtering af disse

udfordringer.

Afsnittene i dette kapitel er bygget op omkring følgende aspekter af forholdet

mellem miljø, sundhed og trivsel.

•

tanker om, hvordan miljøforhold, demografi, livsstil og forbrugsmønstre spiller

sammen og påvirker Europas sundhed (afsnit 5.3)

specifikke miljøaspekters indvirkning, som vandforurening, luftforurening og

støj, på menneskers sundhed (afsnit 5.4, 5.5 og 5.6)

overvejelser om menneskers sundhed og trivsel i komplekse systemer som

bymiljøer og klimaforandringer (afsnit 5.7 og 5.8)

overvejelser om behovet for nye strategier til håndtering af komplekse

miljømæssige udfordringer og nye risici (afsnit 5.9).

5�½2

Europæisk politik anlægger et bredere perspektiv på

miljøet, menneskers sundhed og trivsel

Bekymringer om menneskers sundhed og trivsel er stærke drivkræfter

bag miljøpolitikken, men håndteres primært gennem særskilte tilgange til

luftkvalitet, vandkvalitet, støj og kemikalier. Siden færdiggørelsen af EU's

handlingsplan for miljø og sundhed (EC, 2004a) i 2010 har der ikke været

nogen dedikeret miljø- og sundhedspolitik i EU.

Gennemførelsen af de eksisterende miljøpolitikker vil sandsynligvis

reducere specifikke sundhedsbyrder yderligere, men behovet for mere

systematiske strategier til at nedbringe sundhedsrisici anerkendes i nyere

EU-politikker. Det nyligt ændrede direktiv om vurdering af indvirkning på

miljøet styrker bestemmelserne om vurdering og forebyggelse af risici,

herunder for menneskers sundhed (EU, 2014a).

116

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Prioriteret mål nr. 3 i det syvende miljøhandlingsprogram er "at beskytte

Unionens borgere mod miljørelaterede belastninger og risici for deres

sundhed og trivsel". Det omhandler luftkvalitet, vandkvalitet og støj og

indeholder en EU-strategi for et ugiftigt miljø, som understøttes af et

videngrundlag om kemisk eksponering og toksicitet. Endvidere omhandler

det kemikalieblandingers indvirkning på sundheden og risikostyring

af nye og kommende spørgsmål som hormonforstyrrende stoffer og

nanomaterialer (EU, 2013).

Kemikaliepolitik er et særligt vigtigt område, for så vidt angår sundhed og

miljø. Den vigtigste "horisontale" kemikaliepolitik, REACH (om registrering,

vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) (EU, 2006),

indeholder en række foranstaltninger til bedre beskyttelse af menneskers

sundhed og miljøet. Forordningen omhandler imidlertid ikke problemet

med samtidig eksponering for flere kemikalier. Ansporet af voksende

beviser og sociale bekymringer ventes yderligere lovgivning om spørgsmålet

(EC, 2012c) samt om spørgsmålet om hormonforstyrrende stoffer

(EC, 2012d) at blive vedtaget.

Fremme af god sundhed og færre uligheder er et centralt tema i EU's

sundhedspolitik (EC, 2007b; EU, 2014b) og ligeledes en integreret del af

Europas intelligente og inklusive vækstmål (EC, 2010).

På internationalt plan omhandler Verdenssundhedsorganisationens

fælleseuropæiske miljø- og sundhedsproces miljø- og klimarelaterede

trusler mod menneskers sundhed, navnlig hos børn (WHO, 2010a). Ifølge

Verdenssundhedsorganisationens sundhedsstrategi for Europa er trivsel et

muligt fokus for en nyorientering af det 21. århundredes offentlige politik,

herunder miljødimensionen (WHO, 2013a).

Multilaterale miljøaftaler som de, der vedrører kemikalier (UNEP, 2012b),

er ligeledes af direkte relevans for menneskers sundhed og trivsel.

I dokumentet om resultatet af Rio+20 defineres menneskers sundhed som

en "forudsætning for, et resultat af og en indikator for alle tre dimensioner

af bæredygtig udvikling" (UN, 2012a).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

117

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Tabel 5�½1

Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 3 i det syvende

miljøhandlingsprogram

Overordnede strategier

EU's temastrategi for luftforurening

EU's politikpakke om ren luft

Direktiver (eksempler)

Direktivet om luftkvalitet

Direktivet om nationale

emissionslofter

Direktiver om drikkevand

Direktivet om rensning af

byspildevand

Direktivet om badevand

Direktivet om miljøkvalitetskrav

Emne

Luft

Vand

Vandrammedirektivet

Plan for at beskytte Europas

vandressourcer

Støj

Kemikalier

Forordningen om registrering,

vurdering og godkendelse af samt

begrænsninger for kemikalier

Temastrategi for en bæredygtig

anvendelse af pesticider

Direktivet om ekstern støj

Direktivet om en ramme for

Fællesskabets indsats for en

bæredygtig anvendelse af

pesticider

Forordningen om klassificering,

mærkning og emballering

Forordningen om

tilgængeliggørelse på markedet

og anvendelse af biocidholdige

produkter

Forordning om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler

Klima

EU's strategi for tilpasning til

klimaforandringer

Grøn infrastruktur – Styrkelse af

Europas naturkapital

Bemærk:

Mere detaljerede oplysninger om specifikke politikker findes i SOER 2015's

tematiske vurderinger.

118

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

5�½3

Miljømæssige, demografiske og livsstilsmæssige

ændringer giver sundhedsmæssige udfordringer

Forskellige demografiske og samfundsøkonomiske tendenser kombineret

med varige uligheder påvirker Europas befolknings sårbarhed over for

mange belastninger, herunder miljø- og klimamæssige belastninger.

EU's borgere lever længere end i mange andre dele af verden. Den

forventede levetid ved fødslen i EU-28 oversteg 80 år i 2012 og er højere

for kvinder. Forskellen på den laveste forventede levetid (68,4 år for mænd

i Litauen) og den højeste (85,5 år for kvinder i Spanien) i EU er betydelig.

Forventet levetid uden invaliditet målt i sunde år ved fødslen overstiger ikke

62 år i EU-28 (EC, 2014f).

Andelen af den ældre befolkning i EU-27 er steget inden for de seneste år.

Den nuværende andel af befolkningen over 65 år overstiger allerede 17,5%

og ventes at nå 29,5% inden 2060 (Eurostat, 2008, 2010, 2011) (Kort 5.1).

Den primære årsag til dårligt helbred i Europa er hjerte-kar-sygdomme

og luftvejssygdomme, kræft, diabetes, fedme og mentale lidelser

(IHME, 2013). Forstyrrelser i nervesystemets udvikling hos børn og

reproduktionsproblemer vækker i stigende grad bekymring sammen med

forekomsten af overførbare, vektorbårne sygdomme, navnlig i forbindelse

med klimaforandringer og globalisering (ECDC, 2012c, 2013). Der er ikke

tilstrækkelig forståelse for de faktorer, der er skyld i disse voksende

problemer for folkesundheden. Eksponering for miljømæssige faktorer

spiller uden tvivl en rolle, men der er begrænset viden om de komplekse

årsagsforbindelser og samspillet med demografiske eller livsstilsmæssige

faktorer. Der er behov for mere viden for at kunne håndtere disse

udfordringer (Balbus et al., 2013; Vineis et al., 2014; EEA/JRC, 2013).

Den ulige fordeling af miljørelaterede omkostninger og fordele i samfundet

er en anden vigtig faktor. Der er voksende belæg for, at miljørelaterede

uligheder og deres potentielle indvirkning på sundhed og trivsel i høj

grad hænger sammen med samfundsøkonomiske faktorer og evnen til at

klare sig og tilpasse sig (Marmot et al., 2010; WHO, 2012; EEA/JRC, 2013).

Endvidere synes dårlige miljøforhold at være forbundet med sociale

stressfaktorer (som fattigdom, vold mv.). Der er dog begrænset viden om

den sundhedsmæssige virkning af stress kombineret med forurening

(Clougherty og Kubzansky, 2009; Clougherty et al., 2007).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

119

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Kort 5�½1

Andel af bybefolkning over 65 år

-3 0 °

-2 0 °

-1 0 °

0°

10 °

20 °

30 °

40 °

50 °

60 °

70 °

60 °

50 °

40 °

50 0

0°

10 0 0

15 0 0 km

10 °

20 °

30 °

40 °

Udsatte personer – ældre anses for at være en gruppe, der er sårbar over for

forskellige eksponeringer for klimaforandringer

Andel af ældre befolkning

≥65 i byer/lande, 2004

Samlet bybefolkning, 2004

(byer i Schweiz, 2013)

< 100 000

100 000–250 000

250 000–500 000

500 000–1 000 000

> 1 000 000

Kilde:

EEA, 2012i.

120

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

da U ata

ta de

dæ n

kn for

–1

15 5

–1

17 7

–2

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Faktorer som bolig, fødevarer, mobilitet og rekreation påvirker både den

miljømæssige belastning og menneskers eksponering derfor. Livsstil og

forbrugsmønstre, som delvist formes af individuelle valg, spiller en vigtig

rolle her. På langt sigt kan menneskers sundhed i stigende grad afhænge

af nye metoder til at opfylde samfundsmæssige behov med langt lavere

miljøomkostninger. I de videre bestræbelser på at forbedre kvaliteten af

miljøet skal forureningsbekæmpende foranstaltninger derfor kombineres

med incitamenter til ressourceeffektive produktionssystemer og

bæredygtige forbrugsmønstre.

5�½4

Vandtilgængeligheden er generelt forbedret,

men forurening og knaphed forårsager fortsat

sundhedsproblemer

Tendenser og fremtidsudsigter: Vandforurening og dermed forbundne miljøbetingede

sundhedsricisi

5-10 år – tendenser:

Drikke- og badevand forbedres fortsat, og visse farlige forurenende

stoffer er blevet reduceret.

20+ år – fremtidsudsigter:

Flere ekstreme begivenheder (oversvømmelser og tørke) på

grund af klimaforandringer kan medføre flere vand- og sundhedsrelaterede problemer.

Nye forurenende stoffer, f.eks. fra lægemidler og produkter til personlig pleje, kan vække

bekymring i fremtiden ligesom algeopblomstringer og patogene mikroorganismer.

þ/¨

Fremskridt for de politiske mål:

Stor overensstemmelse med badevandsdirektivet og

drikkevandsdirektivet i Europa. Fortsat bekymring om kemikaliers indvirkning (herunder

nye forurenende stoffer).

Se også:

SOER 2015's tematiske vurdering om ferskvandskvalitet, miljø og sundhed.

Vandets kvantitative, økologiske og kemiske tilstand i Europa kan i høj

grad påvirke menneskers sundhed og trivsel (se også afsnit 3.5). Disse

sundhedsvirkninger kan mærkes direkte gennem manglende adgang til

drikkevand af god kvalitet, utilstrækkelige sanitære forhold, eksponering

for forurenet badevand og forbrug af forurenet ferskvand og forurenede

fisk og skaldyr. De kan også mærkes indirekte, når økosystemernes evne

til at levere tjenester, der er vigtige for menneskers trivsel, undermineres.

Den overordnede byrde af vandbårne sygdomme i Europa er muligvis

undervurderet (EFSA, 2013) og vil sandsynligvis blive påvirket af

klimaforandringer (WHO, 2008; IPCC, 2014a).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

121

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

De fleste europæere får renset drikkevand fra kommunale

forsyningssystemer, som opfylder kvalitetsstandarderne i

drikkevandsdirektivet (EU, 1998). Mindre vandforsyningssystemer, som

betjener omkring 22% af EU's befolkning og ikke i samme grad opfylder

kvalitetsstandarderne (KWR, 2011), er mere modtagelige for forurening

og indvirkningerne fra klimaforandringer. Der er navnlig behov for

at forbedre disse små vandforsyningers opfyldelse af standarderne i

drikkevandsdirektivet, så de kan modstå klimaforandringer (EEA, 2011f;

WHO, 2011c, 2010b).

Fremskridt siden 1990'erne med at indsamle og rense spildevand i

Europa i henhold til direktivet om rensning af byspildevand (EU, 1991) har

sammen med national lovgivning bidraget til en omfattende forbedring af

badevandskvaliteten og mindsket visse folkesundhedsmæssige risici i dele

af Europa (EEA, 2014g) (Figur 5.1).

Trods store fremskridt med hensyn til at mindske udledningen af

forurenende stoffer i Europas vande i de seneste årtier påvirker

næringsstoffer, pesticider, industrielle kemikalier og husholdningskemikalier

fortsat kvaliteten af overflade-, grund- og havvand. Dette er en trussel mod

vandøkosystemerne og vækker bekymring om potentielle indvirkninger på

menneskers sundhed (EEA, 2011d; ETC/ICM, 2013) (se også afsnit 3.5 og 3.6).

Kemikalier fra lægemidler, produkter til personlig pleje og andre

forbrugerprodukter kan have negative indvirkninger på miljøet og på

menneskers sundhed. Hormonforstyrrende stoffer vækker særlig stor

bekymring. Der er desværre ringe forståelse for disse kemikaliers veje

i miljøet og deres potentielle indvirkning på menneskers sundhed,

navnlig når mennesker eksponeres for blandinger af kemikalier, eller

hvis eksponeringen forekommer i sårbare befolkningsgrupper som

gravide kvinder, små børn og personer, der lider af visse sygdomme

(EEA, 2011d; Larsson et al., 2007; EEA, 2012f; EEA/JRC, 2013). Reducering

af kemikalieforurening ved kilden er blevet en vigtig foranstaltning i

forbindelse med ressourceeffektivitet, da avanceret spildevandsrensning og

rensning af drikkevand er både energi- og kemikalieintensivt.

Algeopblomstringer og den dermed forbundne spredning af

toksinproducerende cyanobakterier er forbundet med næringsstofberigelse

af vandområder, navnlig i varmt vejr, med eventuelle indvirkninger

på menneskers sundhed (Jöhnk et al., 2008; Lucentini et al., 2009).

122

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Figur 5�½1

Kvaliteten af saltvands- (øverst) og ferskvandsbadeområder

(nederst) i Europa, 1990-2013

Procent af saltvandsbadeområder

100

Procent af ferskvandsbadeområder

100

Udmærket kvalitet eller i overensstemmelse

med vejledende værdier

Mindst tilstrækkelig kvalitet eller

i overensstemmelse med obligatoriske værdier

Bemærk:

Figuren viser badevandskvaliteten i europæiske lande over tid:

1990: 7 EU-medlemsstater, 1991-1994: 12 EU-medlemsstater,

1995-1996: 14 EU-medlemsstater, 1997-2003: 15 EU-medlemsstater,

2004: 21 EU-medlemsstater, 2005-2006: 25 EU-medlemsstater,

2007-2011: 27 EU-medlemsstater. Fem medlemsstater (Den Tjekkiske Republik,

Luxembourg, Slovakiet, Ungarn og Østrig) har ikke noget saltvandsbadevand.

Kvalitetsklasserne i henhold til det nye badevandsdirektiv (2006/7/EC) er slået

sammen med kategorierne for opfyldelse i badevandsdirektivet (76/160/EEC).

Indikator: Badevandskvalitet (CSI 022), EEA, 2014g.

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

123

Dårlig eller ikke overensstemmende

Kvalitetsklassiﬁkation ikke mulig

Lukket

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Klimaforandringer kan øge forekomsten af skadelige algeopblomstringer

og væksten af cyanobakterier samt væksten af andre patogene

mikroorganismer (Baker-Austin et al., 2012; IPCC, 2014a).

Samtidig vækker vandknaphed og tørke i stigende grad bekymring

med potentielle alvorlige konsekvenser for landbrug, energi, turisme

og drikkevandsforsyning. Vandknaphed ventes at øges i takt med

klimaforandringerne, navnlig i Middelhavsregionen (EEA, 2012h, 2012a).

De deraf følgende begrænsede strømme kan øge koncentrationen af

biologiske og kemiske forurenende stoffer (EEA, 2013c). Store og små byer

kan i stigende omfang blive afhængige af grundvand som sikker adgang

til ferskvand (EEA, 2012j). Dette vækker bekymring om bæredygtighed,

da genopfyldning af grundvandsressourcerne ofte sker meget langsomt.

Klimaforandringernes indirekte virkninger på vandressourcerne omfatter

indvirkninger på dyresundhed, fødevareproduktion og økosystemernes

funktion (WHO, 2010b; IPCC, 2014a).

5�½5

Luftkvaliteten er forbedret, men mange borgere

eksponeres fortsat for farlige forurenende stoffer

Tendenser og fremtidsudsigter: Luftforurening og dermed forbundne miljøbetingede

sundhedsricisi

5-10 år – tendenser:

Europas luftkvalitet bedres langsomt, men fine partikler (PM

2.5

) og

jordnær ozon har fortsat alvorlige indvirkninger på sundheden.

20+ år – fremtidsudsigter:

Luftkvaliteten ventes at forbedres i årene frem til 2030, men der

vil fortsat være skadelige niveauer af luftforurening.

Fremskridt for de politiske mål:

Antallet af lande, der opfylder EU's luftkvalitetsstandarder,

øges langsomt, men et stort antal opfylder fortsat ikke standarderne.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurdering af luftforurening.

Luftforurening kan være til skade for menneskers sundhed gennem

direkte eksponering via indånding eller indirekte gennem eksponering for

forurenende stoffer, der transporteres gennem luften, deponeres på planter

og jord og akkumuleres i fødevarekæden. Luftforurening bidrager fortsat

til en stor del af byrden i forhold til lungekræft og luftvejs- og hjerte kar

sygdomme i Europa (WHO, 2006, 2013b; IARC, 2012, 2013). Der er i stigende

grad dokumentation for andre sundhedsvirkninger, herunder mindsket

fostervækst og for tidlig fødsel hos børn, der eksponeres prænatalt, samt

indvirkninger på sundheden i voksenlivet fra perinatal eksponering (WHO,

2013b; EEA/JRC, 2013).

124

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

EU har indført og gennemført en række lovgivningsinstrumenter til

forbedring af luftkvaliteten. Foranstaltninger til bekæmpelse af forurening

ved kilden og yderligere gennemførelse af den foreslåede politikpakke om

ren luft ventes sammen med den nyeste viden at forbedre luftkvaliteten

yderligere og mindske sundhedsvirkningerne inden 2030 (EU, 2013).

Situationen med hensyn til forurenende stoffer som bly, svovldioxid

og benzen er forbedret. Andre forurenende stoffer vækker fortsat

sundhedsmæssig bekymring, herunder partikler (PM), for hvilke der

endnu ikke er fastsat en nedre grænseværdi for sundhedsvirkninger,

jordnær ozon (O

), kvælstofdioxid (NO

) og kræftfremkaldende

polycykliske kulbrinter såsom benzo(a)pyren (BaP) (WHO, 2006). En stor

del af Europas bybefolkning eksponeres fortsat for skadelige niveauer

af luftforurening (Figur 5.2). Eksponeringen af Europas befolkning

bliver endnu tydeligere med de eksponeringsskøn, som er baseret på

Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer for luftkvalitet (WHO, 2006),

som er strengere end EU's luftkvalitetsstandarder for de fleste regulerede

forurenende stoffer (EEA, 2014a).

Køretøjer, industri, kraftværker, landbrug og husholdninger bidrager

til Europas luftforurening. Transport er fortsat stor bidragyder til den

dårlige luftkvalitet i byer og de dermed forbundne sundhedsvirkninger.

Dette skyldes navnlig mere trafik kombineret med promoveringen af

dieselkøretøjer (EEA, 2013b; Global Road Safety Facility et al., 2014).

Transportsystemet skal ændres helt grundlæggende, herunder med

teknologiske løsninger og adfærdsændringer, for at mindske dets skadelige

virkninger (se også afsnit 4.7).

Partikel- og ozonforurenings grænseoverskridende karakter kræver

nationale såvel som internationale bestræbelser for at reducere emissioner

af forløbere for forurenende stoffer som kvælstofoxid, ammoniak og flygtige

organiske forbindelser.

En anden vigtig kilde til partikler og polycykliske aromatiske kulbrinter

er afbrænding af kul og træ til opvarmning i husholdninger samt i

kommercielle og institutionelle anlæg. Et lavt emissionsniveau fra

husholdningerne kan i høj grad påvirke den jordnære koncentration.

Emissioner af benzo(a)pyren steg med 21% mellem 2003 og 2012 som

følge af stigningen (24%) i emissioner fra husholdningernes forbrænding

i Europa. Eksponering for benzo(a)pyren er udbredt, navnlig i Central- og

Østeuropa. I 2012 blev omkring 25% af EU's bybefolkning eksponeret for

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

125

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 5�½2

Procentdel af EU's bybefolkning, der potentielt eksponeres

for luftforurening, der overstiger udvalgte EU-standarder for

luftkvalitet (øverst) og WHO's retningslinjer for luftkvalitet

(nederst), 2000–2012

% (over EU’s luftkvalitetsstandarder)

100

% (over WHO’s retningslinjer for luftkvalitet)

100

2.5

Bemærk:

Kilde:

Yderligere oplysninger om den anvendte metodologi findes i CSI 004.

CSI 004, EEA, 2014a.

126

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

benzo(a)pyrenkoncentrationer over EU's målværdi. Vurderet i forhold til

WHO’s retningslinjer for luftkvalitet blev helt op til 88% af EU's bybefolkning

eksponeret for benzo(a)pyrenkoncentrationer over referenceniveauet

(EEA, 2014a).

De tilgængelige vurderinger af sundhedsvirkningerne af luftforurening kan

variere som følge af forskellige forudsætninger og visse metodologiske

spørgsmål (

). Europa-Kommissionen vurderede, at sundhedsvirkningerne

af eksponering for partikler kan være faldet med op til 20% mellem 2000 og

2010 (EU, 2013). Ikke desto mindre trækker luftforurening fortsat store veksler

på sundheden. EEA vurderede, at omkring 430.000 tilfælde af for tidlig død

i EU-28 i 2011 skyldtes fine partikler (PM

2.5

), mens den anslåede virkning af

eksponering for O

-koncentrationer oversteg 16.000 tilfælde af for tidlig død

pr. år (

) (EEA, 2014a).

Der mangler faste vurderinger for luftforureningens mindre alvorlige,

men mere generelle indvirkninger som hospitalsindlæggelser eller brug af

medicin. De eksisterende vurderinger er primært baseret på tilgange med

et enkelt forurenende stof, mens luftforurening rent faktisk omfatter en

kompleks blanding af kemiske komponenter, der sammen har en indvirkning

på menneskets sundhed (WHO, 2013b). Endvidere kan koncentrationer

af forurenende stoffer variere på grund af meteorologi, da spredning og

atmosfæriske forhold veksler fra år til år.

Kvaliteten af indendørs luft påvirkes ligeledes af luftkvaliteten udenfor,

forbrændingsprocesser, forbrugerprodukter, energieffektivitetsforbedringer

i bygninger og menneskelig adfærd. Eksponering for indendørs kemikalier

og biologiske agenser er blevet forbundet med åndedrætssymptomer,

allergier, astma og indvirkninger på immunsystemet (WHO, 2009a, 2010c,

2009c). Radon, en luftart, der forekommer naturligt i jorden, der siver ind

i bygninger, er et velkendt kræftfremkaldende stof. Eksponering for dette

(

)

(

)

Kvantificeringen af sundhedsvirkningerne af luftforurening følger strategien om forekomsten

af sygdomme som følge af miljøpåvirkninger. Forskellene mellem forskellige undersøgelser

bestemmes i høj grad af strategier for vurdering af koncentrationer af forurenende stoffer

(enten ved hjælp af observationer eller modeller) samt andre forudsætninger såsom antal

vurderingsår, befolkningsgrupper, inddragelse af naturlige bidrag til luftforurening mv.

Koncentration/responsfunktionerne i beregningerne er generelt de samme.

Ozontitrering i byerne medfører lavere O

-koncentrationer på bekostning af højere NO

koncentrationer. Eftersom det ikke er blevet vurderet, om det større antal tilfælde af for tidlig

død på grund af NO

hænger sammen dermed, kan resultaterne eventuelt undervurdere den

faktiske indvirkning af O

på for tidlig død.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

127

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

farlige indendørs forurenende stof kan forekomme under jorden eller i

dårligt ventilerede indendørs miljøer. Selv om europæiske borgere tilbringer

over 85% af deres tid inden døre, er der aktuelt ingen politiske rammer, der

slår bro mellem sikkerhed, sundhed, energieffektivitet og bæredygtighed

(EEA/JRC, 2013).

5�½6

Eksponering for støj vækker stor sundhedsmæssig

bekymring i byområder

Tendenser og fremtidsudsigter: Støjforurening (navnlig i byområder)

5-10 år – tendenser:

Eksponeringen for støj i udvalgte byområder har været stort set

konstant mellem 2006 og 2011 målt på to vigtige støjindikatorer.

Ikke

20+ år – fremtidsudsigter:

Der findes endnu ingen data, der kan gøre det muligt at

relevant vurdere de langsigtede tendenser.

Fremskridt for de politiske mål:

Ingen tydelige mål, men det syvende

miljøhandlingsprogram har til formål at reducere støjeksponeringen betydeligt inden

2020, så den nærmer sig WHO's anbefalede niveau.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurderinger om transport, støj og bysystemer.

Støjforurening har længe været anerkendt som en faktor, der påvirker

livskvalitet og trivsel og anerkendes nu i stigende grad som et aspekt af

folkesundheden. Vejtrafik er den største bidragyder til støjeksponering i

Europa. Selv om vejtrafik tydeligvis kan bidrage til skadelige indvirkninger,

er det en udfordring at håndtere støjforurening, da det er en direkte

konsekvens af samfundets efterspørgsel efter og behov for mobilitet og

produktivitet.

I henhold til direktivet om ekstern støj (EU, 2002) skal EU's medlemsstater

foretage støjkortlægning (med resultater for fælles indikatorer) og

udarbejde handlingsplaner baseret på støjkortene. Disse handlingsplaner

har ligeledes til formål at beskytte støjfri byområder mod øget støj.

I 2011 vurderedes det, at mindst 125 mio. mennesker blev eksponeret

for omfattende støj fra vejtrafik, som oversteg støjindikatoren L

den

(

) på

55 dB (EEA, 2014p). Derudover blev mange mennesker også eksponeret for

jernbane-, luftfarts- og industristøj, navnlig i små og store byer (Figur 5.3).

(

)

den

– Direktivet om ekstern støjs støjindikator – niveauet dag, aften og nat.

128

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Den gennemsnitlige støjeksponering (dvs. L

den

over 55 dB og L

night

over

50 dB) i udvalgte byområder forblev nogenlunde konstant mellem 2006 og

2011 ifølge sammenligningsdata indberettet af landene for disse to år.

Ekstern støj er ikke kun en kilde til irritation, men har været forbundet med

øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, herunder hjerteanfald og slagtilfælde

(WHO, 2009b; JRC, 2013). Den europæiske forekomst af sygdomme som

følge af miljøpåvirkninger anslås for støj at være mindst 1 mio. mistede

leveår pr. år baseret på tidligere data for støjeksponering for 2006 og for

vejtrafik alene (WHO/JRC, 2011). Senest er eksponering for ekstern støj

vurderet at bidrage til omkring 10.000 tilfælde af for tidlig død som følge af

hjerteanfald og slagtilfælde hvert år, hvor næsten 90% af de støjrelaterede

Figur 5�½3

Eksponering for ekstern støj i Europa i (*) og uden for byområder

i 2011

Antal mennesker (i mio.)

100

tri

ør

luf

fth

ør

Jer

den

over 55dB

Bemærk:

night

over 50dB

Baseret på data indberettet af landene inden den 28. august 2013.

Støjkortlægnings- og vurderingsmetoder kan variere fra land til land. Mangler i de

indberettede oplysninger er om nødvendigt udfyldt med ekspertvurderinger.

EEA, 2014p.

Kilde:

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

129

ør

jer

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

sundhedsvirkninger forbindes med vejtrafikstøj (EEA, 2014p). Disse tal

er imidlertid sandsynligvis meget undervurderede, da mange lande ikke

indberetter fuldstændige datasæt, hvilket forhindrer pålidelige analyser af

tendenser og eksponering.

Reduktion af eksponering for støj er en vigtig folkesundhedsmæssig

foranstaltning, som både europæiske og lokale foranstaltninger skal

sikre. Eksempler på lokale foranstaltninger omfatter installation af vej-

eller jernbanestøjbarrierer, hvor det er relevant, eller administration

af flytrafikbevægelser omkring lufthavne. Men de mest effektive

foranstaltninger er imidlertid de, der reducerer støj ved kilden, f.eks. ved at

mindske støjemissioner fra enkelte køretøjer ved at indføre mere støjsvage

dæk.

Grønne områder hjælper også med at reducere støjniveauet i byer. Der

er mulighed for at omtænke byplanlægning, arkitektur og transport for at

forbedre forvaltningen af støj i byerne. En nyudgivet vejledning om god

praksis i støjsvage områder (EEA, 2014j) er beregnet som støtte til byer

og lande i deres bestræbelser på at reducere støj. Det ville også være en

god ide at skabe bedre muligheder for at øge den offentlige bevidsthed og

inddrage borgerne (f.eks. EEA, 2011c, 2011e).

Der er ligeledes nye tegn på, at miljøstøj kan interagere med luftforurening

og have en endnu større indvirkning på menneskers sundhed (Selander

et al., 2009; JRC, 2013). Det bekræfter værdien af at overveje integrerede

reduktionsstrategier, der er rettet mod fælles kilder til både luftforurening

og støj, såsom vejtransport.

Yderligere bestræbelser på at reducere støjforureningen i Europa inden

2020 vil kræve en ajourført støjpolitik, som er afstemt efter den nyeste

videnskabelige viden, samt forbedringer inden for udformningen af byer og

foranstaltninger til reduktion af støj ved kilden (EU, 2013).

130

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

5�½7

Bysystemer er relativt ressourceeffektive, men skaber

også flere eksponeringsmønstre

Tendenser og fremtidsudsigter: Bysystemer og livskvalitet

5-10 år – tendenser:

Visse forbedringer, navnlig bolig- og end-of-pipe-emissionsløsninger.

God luftkvalitet og adgang til grønne områder er fortsat et problem i store byer.

Udvidelsen af byområderne fortsætter.

20+ år – fremtidsudsigter:

Øget bybefolkning i hele Europa kan forbedre optagelsen og

fragmenteringen af jord til infrastruktur og samtidig bidrage til pres på ressourcerne og

miljøkvaliteten.

Intet

mål

Fremskridt for de politiske mål:

Intet overordnet bypolitisk mål. Specifikke mål af relevans

for tematiske politikker (luft, støj mv.).

Se også:

SOER 2015's tematiske vurderinger om jordsystemer, ressourceeffektivitet,

sundhed og miljø, transport, energi, forbrug, indvirkninger af klimaforandringer og

tilpasning, affald, jord, luftforurening og ferskvandskvalitet.

Næsten 73% af den europæiske befolkning bor i byer, og dette tal

forventes at stige til 82% i 2050 (UN, 2011; 2012b). Byudvikling i Europa,

navnlig den stigende tendens til urbanisering af de perifere byområder,

kan øge belastningen på miljøet og menneskers sundhed, f.eks. gennem

landskabsfragmentering og luftemissioner fra transport (EEA, 2006; IPCC,

2014a) (se også afsnit 4.10).

Miljøvirkningerne for menneskers sundhed og trivsel er særligt udtalte i

byområder, hvor flere belastninger findes side om side. Dette kan påvirke

store befolkninger, herunder sårbare grupper som meget unge og ældre. En

potentiel forværring af disse indvirkninger som følge af klimaforandringer

viser behovet for målrettede tilpasningsforanstaltninger.

På den anden side giver kompakt byudvikling og mere ressourceeffektive

tilgange til det byggede miljø mulighed for at lette miljøbelastningen og øge

den menneskelige trivsel. Derudover kan velplanlagte nyområder med let

adgang til naturlige grønne områder medføre sundheds- og trivselsmæssige

fordele, herunder beskyttelse mod virkninger fra klimaforandringer

(EEA, 2009a, 2012i; EEA/JRC, 2013).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

131

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Andelen af grønne områder varierer meget fra by til by i Europa (Kort 5.2).

Men den faktiske anvendelse af grønne områder afhænger i høj grad

af adgangen til dem samt deres kvalitet, sikkerhed og størrelse. Der er

ligeledes markante kulturelle og sociodemografiske forskelle i opfattelsen af

grønne områder og holdninger til, hvordan de anvendes (EEA/JRC, 2013).

Betydningen af grønne byområder for menneskers sundhed og trivsel

anerkendes i stigende grad, delvist på grund af den større forståelse for

økosystemtjenester (Stone, 2009; Pretty et al., 2011). Der kan være store

fordele forbundet med grønne områder af høj kvalitet i forhold til fysisk

sundhed, mental og social trivsel samt øget livskvalitet, selv om arten af

dette samspil ikke forstås fuldt ud (EEA/JRC, 2013); (Depledge og Bird,

2009; Greenspace Scotland, 2008; Paracchini et al., 2014). Fragmenterede

beviser tyder på, at adgang til grønne områder bidrager til at mindske

(indkomstrelaterede) sundhedsmæssige uligheder (Mitchell og Popham,

2008; EEA/JRC, 2013).

EU's strategi for grøn infrastruktur (EC, 2013b) samt bedre metoder til

arealanalyse (EEA, 2014u) kan bidrage til at vurdere kompromiser og fordele

ved byudvikling. Der sættes ind på at fremme innovative bypolitikker for at

skabe sundere, tættere, grønnere og mere intelligente byer, f.eks. ved at

udpege byer til grønne hovedstæder (EC, 2014g).

Multifunktionel grøn infrastruktur spiller en rolle i byernes tilpasning til

klimaforandringer og påvirker temperaturregulering, øget biodiversitet,

beskyttelse mod støj, reduktion af luftforurening, forebyggelse af

jorderosion og forebyggelse af oversvømmelser (EC, 2013b; EEA, 2012i).

Tidlig integration af tilpasningsforanstaltninger, herunder grøn infrastruktur,

i byplanlægningen kan medføre langsigtede, omkostningseffektive

løsninger. Sådanne foranstaltninger er imidlertid endnu ikke gennemført i

vid udstrækning (EEA, 2012i; IPCC, 2014a) (se også afsnit 5.7).

Det er vigtigt at gennemføre yderligere politikker for bæredygtig

byplanlægning og udvikling for at gøre EU’s byer mere bæredygtige (EU,

2013). Intelligente planlægnings- og forvaltningsmekanismer kan påvirke

mobilitetsmønstre i retning af mere bæredygtige transportformer og

reduceret efterspørgsel efter transport. De kan også øge bygningers

energieffektivitet og dermed på samme tid reducere miljøbelastningerne og

skabe øget trivsel (EEA, 2013f, 2013a).

132

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Kort 5�½2

Andel af grønne byområder i de vigtigste byer i EU-27

-30°

-20°

-10°

0°

10°

20°

30°

40°

50°

60°

70°

60°

50°

40°

500

0°

1000

1500

10°

20°

30°

40°

Procentdel af grønne byområder i de vigtigste byer i EU-27

0–10

10–20 20–30

30–40 40–50 50–60 60–70 70–80

Ingen

data

Uden for

datadækning

Bemærk:

Kilde:

Byer inden for deres administrative grænser (Eurostat, 2014i).

EEA, 2010e.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

133

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

5�½8

Sundhedsvirkningerne af klimaforandringer kræver

tilpasning på forskellige niveauer

Tendenser og fremtidsudsigter: Klimaforandringer og dermed forbundne miljøbetingede

sundhedsrisici

5-10 år – tendenser:

Der er observeret tilfælde af for tidlig død som følge af hedebølger

og ændringer i overførbare sygdomme i forbindelse med den ændrede fordeling af

sygdomsbærende insekter (vektorer).

20+ år – fremtidsudsigter:

Der forudses stadig mere alvorlige klimaforandringer og

indvirkninger på menneskers sundhed.

Intet

mål

Fremskridt for de politiske mål:

EU's 2013-strategi og de nationale strategier for tilpasning

til klimaforandringerne gennemføres, og tilpasning til klimaforandringerne i politikker,

der omhandler menneskers sundhed (dvs. tidlig varsling af og handlingsplaner for

hedebølger), effektiviseres i et vist omfang.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurderinger om klimaforandringernes indvirkninger og

tilpasning, samt sundhed og miljø.

I Europa hænger klimaforandringernes indvirkning på sundhed og

trivsel primært sammen med ekstremt vejr, ændringer i fordelingen af

klimafølsomme sygdomme samt ændringer i miljømæssige og sociale

forhold (EEA, 2012a; IPCC, 2014a; EEA, 2013e).

Virkningerne af såvel observerede som forventede klimaforandringer for

menneskelige og naturlige systemer i Europa er ikke fordelt lige (EEA/

JRC, 2013; EEA, 2013c) (se afsnit 3.9). For at imødegå disse udfordringer

er der behov for tilpasningsforanstaltninger, der tager hensyn til den vidt

forskellige sårbarhed i forskellige regioner og samfundsgrupper (IPCC,

2014a). Sårbare befolkningsgrupper omfatter ældre og børn, personer

med kroniske sygdomme, socialt dårligt stillede grupper og traditionelle

samfund. Den arktiske region, Middelhavsområdet, byområder, bjerg- og

kystområder samt oversvømmelsestruede flodområder udgør særligt

udsatte regioner (EEA, 2012a, 2013c).

Klimarelaterede ekstreme vejrforhold som kuldeperioder og hedebølger

har både sundhedsmæssige og sociale indvirkninger i Europa (EEA,

2010a, 2012a). Den sandsynlige stigning i hyppigheden og intensiteten af

hedebølger, navnlig i Sydeuropa, forventes at øge antallet af dødsfald, der

skyldes varme, medmindre der træffes tilpasningsforanstaltninger (Baccini

et al., 2011; WHO, 2011a; IPCC, 2014a). Uden tilpasning ventes antallet af

varmerelaterede dødsfald at stige med mellem 60.000 og 165.000 pr. år i

Europa inden 2080'erne, afhængigt af scenariet (Ciscar et al., 2011).

134

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Virkningerne af hedebølger kan forværres i tætbefolkede byområder med

store befæstede og varmeisolerende overflader (EC, 2012a), utilstrækkelig

natlig køling og ringe luftudskiftning (EEA, 2012i, 2012a). Selv om de fleste

sundhedsvirkninger sandsynligvis vil forekomme i byområder, er der

ringe viden om, hvordan fremtidige ændringer i bygningsinfrastrukturen

vil påvirke den varmerelaterede sygdomsbyrde (IPCC, 2014a). I mange

europæiske byer er der udviklet varslingssystemer for hedebølger (Lowe

et al., 2011), men der er fortsat begrænset dokumentation for effektiviteten

af sådanne foranstaltninger (WHO, 2011b; IPCC, 2014a).

Sammenhængende tilgange til tilpasninger i byerne omfatter en

kombination af såkaldte "grønne", "grå" og "bløde" foranstaltninger

(EEA, 2013c). Tilpasningsstrategier for "grå" infrastruktur som bygninger,

transport, vandforsyning eller energiforsyning skal sikre, at denne

infrastruktur fortsat fungerer på en mere ressourceeffektiv måde (IPCC,

2014a). Visse tilpasningsforanstaltninger kan forvaltes i byerne såsom

varslingsplaner for hedebølger (et eksempel på en "blød" foranstaltning).

Andre foranstaltninger kan kræve mekanismer på flere forvaltningsniveauer,

herunder regionalt, nationalt eller internationalt, som f.eks. i forbindelse

med beskyttelse mod oversvømmelse (EEA, 2012i).

Hvis der ikke træffes tilpasningsforanstaltninger, vil den forventede øgede

risiko for oversvømmelse i kystområder og ved floder (i forbindelse med

et stigende havniveau og mere ekstreme nedbørsmængder) i høj grad

medføre flere skader i form af økonomiske tab og mennesker, der påvirkes.

Indvirkningerne på menneskers mentale sundhed, trivsel, beskæftigelse og

mobilitet kan være både omfattende og dybe (WHO og PHE, 2013).

Klimaforandringernes forventede indvirkning på fordelingen og den

sæsonmæssige forekomst af visse smitsomme sygdomme, herunder de, der

overføres af myg og flåter, betyder, at indsatsmekanismerne skal forbedres

(Semenza et al., 2011; Suk og Semenza, 2011; Lindgren et al., 2012; ECDC,

2012a). I planlægningen af tilpasnings- og indsatsforanstaltningerne skal

der tages højde for økologiske, sociale og økonomiske faktorer samt

klimaforandringer.

Risikoen kan illustreres ved udbredelsen nordpå af flåter og vektorbårne

sygdomme eller ved udbredelsen øst- og nordpå af den asiatiske tigermyg,

som er vektor for flere virusser, der aktuelt findes i Sydeuropa (ECDC,

2012b, 2012d, 2009; EEA/JRC, 2013). Klimaforandringer påvirker dyre- og

plantesygdomme (IPCC, 2014a), og de sandsynlige konsekvenser for

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

135

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

biodiversiteten kræver en integreret, økosystembaseret indsats (Araújo og

Rahbek, 2006; EEA, 2012a). Luftkvalitet, udbredelse af allergifremkaldende

pollen (der f.eks. fremkalder høfeber) eller andre eksisterende

miljøkvalitetsproblemer kan forværres af klimaforandringer.

Regionale forskelle i sundhedsvirkninger og tilpasningskapacitet kan,

medmindre de håndteres korrekt, forværre den eksisterende sårbarhed og

de samfundsøkonomiske skævheder i Europa. Hvis klimaforandringer f.eks.

har mere alvorlige følger for økonomierne i Sydeuropa end i andre regioner,

kan dette øge den eksisterende forskel mellem Europas regioner (EEA,

2012a, 2013c; IPCC, 2014a).

For at imødekomme disse udfordringer har EU vedtaget en strategi

om tilpasning til klimaforandringer, der også omfatter foranstaltninger

vedrørende menneskers sundhed. Flere lande har udarbejdet nationale

strategier for tilpasning til klimaforandringer, herunder sundhedsstrategier

og handlingsplaner (Wolf et al., 2014). Disse omfatter tidlige

varslingssystemer for hedebølger og bedre overvågning af smitsomme

sygdomme.

5�½9

Risikostyring skal tilpasses nye miljø- og

sundhedsspørgsmål

Tendenser og fremtidsudsigter: Kemikalier og dermed forbundne miljøbetingede

sundhedsrisici

5-10 år – tendenser:

Der fokuseres mere og mere på virkningerne af visse farlige

kemikalier. Hormonforstyrrende stoffer og nyfremkomne kemikalier vækker stigende

bekymring. Manglende viden og usikkerhed er fortsat et problem.

20+ år – fremtidsudsigter:

Kemikalier kan have langsigtede virkninger, navnlig persistente

og bioakkumulerende kemikalier. Gennemførelsen af EU-politikker og internationale

politikker vil sandsynligvis reducere kemikaliebyrden.

¨/�½

Fremskridt for de politiske mål:

Gennemførelsen af REACH fortsætter. Der er ikke opstillet

politiske mål for kemiske blandinger. Virkningerne af nyfremkomne kemikalier vækker

fortsat bekymring.

Se også:

SOER 2015's tematiske vurderinger om ferskvand, og sundhed og miljø.

136

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Ud over de velkendte miljøbetingede sundhedsproblemer i Europa dukker

også nye op. Disse nye trusler mod sundheden hænger typisk sammen med

livsstilsændringer, de hastige globale miljøændringer og udvikling inden for

viden og teknologi (se kapitel 2).

Den teknologiske udvikling har taget fart inden for de seneste år (Figur 5.4).

Lovende innovationer som nanoteknologi, syntetisk biologi samt genetisk

modificerede organismer udbredes hurtigere og hurtigere i samfundet.

Mennesker udsættes derfor for et hurtigt voksende udvalg af stoffer

og fysiske faktorer med stort set ukendte miljø- og sundhedsmæssige

virkninger, herunder nye kemikalier og biologiske agenser, lysforurening og

elektromagnetiske felter.

Navnlig kemikalier får øget opmærksomhed inden for videnskab og politik

på grund af deres udbredte forekomst og potentielle sundhedsvirkninger.

Ifølge EU's hurtige varslingssystem for farlige produkter (RAPEX) udgjorde

kemikalierisici i 2013 20% af næsten 2 400 anmeldelser i forskellige

produktkategorier, primært inden for legetøj, tekstiler, beklædning og

kosmetik (EC, 2014i).

En af bekymringerne er, at begrænset eksponering hos små børn for

visse blandinger af kemikalier kan påvirke sundheden i voksenlivet

(Grandjean et al., 2008; Grandjean og Landrigan, 2014; Cohen Hubal et al.,

2014). I denne henseende er der navnlig fokus på hormonforstyrrende

stoffer (WHO/UNEP, 2013). Flere lande har allerede truffet forebyggende

foranstaltninger for at reducere eksponeringen for disse kemikalier, navnlig

hos små børn og gravide kvinder (EEA/JRC, 2013), og hormonforstyrrende

stoffer indgår specifikt i EU's politiske arbejde med at skabe et giftfrit miljø

(EU, 2013).

Eksponering for kviksølv, som er et velkendt toksisk metal, vækker ligeledes

offentlig bekymring i visse dele af Europa på grund af dets indvirkning på

udviklingen af børns nervesystem (EEA/JRC, 2013). En ny global konvention

om kviksølv (Minamatakonventionen) ventes gradvist at bidrage til at

mindske denne risiko (UNEP, 2013). Forbruget af forurenede fisk og skaldyr

som følge af bioakkumulering af kviksølv og andre persistente forurenende

stoffer kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for sårbare grupper såsom

gravide kvinder (EC, 2004b; EFSA, 2005; EEA/JRC, 2013).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

137

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 2 Vurdering af tendenserne i Europa

Figur 5�½4

Afkortning af tiden til masseudbredelse af nye teknologier

Tid før massebrug

Lang

Kort

Compact disc

Smartphones

Internettet

Mobiltelefon

Sort/hvid-tv

Opﬁndelse tilgængelig

for oﬀentligheden

Farve-tv

>> >> 1926

1951

Computer

1979

1975 1983 1991

1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

1897

1873

1876

Telefon

Elektricitet

Kilde:

Radio

<< <<

År, der er nødvendige for, at en opﬁndelse bliver brugt

af en fjerdedel af den amerikanske befolkning

Ajourføring af EEA, 2010b, baseret på Kurzweil, 2005.

En bedre forståelse af komplekse eksponeringsmønstre, og hvordan

disse mønstre hænger sammen med livsstil og forbrugsadfærd, er

afgørende for bedre at kunne håndtere akkumulerede risici og forebygge

sundhedsvirkninger, navnlig i sårbare befolkningsgrupper.

For så vidt angår kemikalier anerkendes det i stigende grad, at det

nuværende paradigme, hvor stoffer vurderes ud fra de konkrete kemikalier

og under forudsætning af linearitet i forholdet mellem eksponering og

reaktion, undervurderer risiciene for menneskers sundhed og miljøet

(Kortenkamp et al., 2012; EC, 2012c). Der er behov for akkumulerede

risikovurderinger under hensyntagen til sårbare grupper, flere

eksponeringer, potentielle vekselvirkninger mellem kemikalier og virkninger

ved begrænset eksponering (Kortenkamp et al., 2012; Meek et al., 2011;

OECD, 2002).

138

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Beskyttelse af befolkningen mod miljøbetingede sundhedsrisici

Generelt skal der ved udforskningen af nye teknologiers indvirkninger

tages højde for en lang række sociale, etiske og miljømæssige virkninger

samt risici og fordele ved at træffe forskellige foranstaltninger. Gennem

tilsynsmekanismer baseret på forsigtighedsprincippet kan problemer

og muligheder forudses og administreres, og der kan reageres hurtigt

på ændret viden og ændrede omstændigheder (EC, 2011d; Sutcliffe,

2011; EEA, 2013k). Selv om der fortsat er et stort behov for mere viden

(Boks 5.2), er det i mange tilfælde berettiget at træffe forebyggende politiske

foranstaltninger.

Boks 5.2

Datamangel forhindrer bedre viden om kemikaliers virkninger

Der er stor mangel på videnskabelig forståelse for kemikaliers virkninger på

sundheden, navnlig på grund af begrænsede data. Bioovervågning af mennesker

(bestemmelse af kemikalier i blod, urin og andet væv) spiller en vigtig rolle med

hensyn til at skaffe disse manglende data. Det kan være en integreret tilgang

til menneskers eksponering for kemikalier fra forskellige kilder og gennem de

forskellige miljømæssige veje, som kemikalier benytter.

Nationale og europæiske tiltag, herunder (COPHES/DEMOCOPHES, 2009)-projekter,

giver sammenlignelige data fra bioovervågning af mennesker af høj kvalitet.

Sådanne aktiviteter bør støttes yderligere for at udvide informations- og

vidensgrundlaget og gøre det lettere at planlægge forebyggende foranstaltninger.

Der gøres ligeledes en indsats for at forbedre tilgængeligheden af eksisterende

oplysninger om kemikalier inden for miljømedier, fødevarer og foder, indendørs

luft og forbrugerprodukter.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

139

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

De systemiske udfordringer, Europa står over for

De systemiske udfordringer,

Europa står over for

6�½1

Fremskridtet mod målene for 2020 er blandede, og

visionerne og målsætningen for 2050 vil kræve en ny

indsats

I EEA’s rapport fra 2010

Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter

(SOER 2010) påpegedes det tvingende behov for, at Europa slår ind på en

mere integreret tilgang til de vedholdende systemiske udfordringer for miljø

og sundhed. Overgangen til en grøn økonomi blev identificeret som en af de

ændringer, der skal til for at sikre Europas bæredygtighed på langt sigt (EEA,

2010d). Analysen i denne rapport er sammenfattet i tabel 6.1. Alt i alt giver

den kun begrænset vidnesbyrd for, at vi er nået videre mod dette mål.

Tabel 6.1 viser, at Europas

naturlige kapital

endnu ikke i det nødvendige

omfang bliver beskyttet, bevaret og styrket for at indfri ambitionerne i det

syvende miljøhandlingsprogram. F.eks. anses en stor del (60%) af beskyttede

arter og typer af levesteder (77%) for at være i en ugunstig bevaringsstatus,

og Europa er ikke har kurs mod opfyldelse af sit overordnede mål om at

standse tabet i biodiversitet senest i 2020, selv om visse mere specifikke mål

er ved at blive opfyldt.

Skønt mindsket forurening har givet væsentligt bedre luft- og vandkvalitet

i Europa, er tab af jordfunktioner, jorderosion og klimaændringer fortsat

alvorlige problemer. Når man ser fremad, ventes klimaændringernes

virkninger at forstærkes, og de drivende kræfter bag tabet af biodiversitet

forventes fortsat at gøre sig gældende.

Ser man på

ressourceeffektivitet og lavkulstoføkonomi,

er de kortsigtede

tendenser mere opmuntrende. Europas drivhusgasudledninger er faldet

med 19% siden 1990, selv om den økonomiske produktion er steget med

45%. Forbruget af fossilt brændstof er mindsket, ligesom også udledningen

af visse forurenende stoffer fra transport og industri. I de senere år er EU's

totale ressourceforbrug aftaget med 18% siden 2007, affaldsproduktionen

er faldet, og genvindingsgraden er forbedret i næsten alle lande.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

141

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Disse tendenser må dog ses i en bredere socioøkonomisk sammenhæng.

Skønt politikkerne virker, bidrog finanskrisen i 2008 og den efterfølgende

økonomiske recession givetvis også til faldet i visse belastninger, og

tiden vil vise, om alle forbedringerne opretholders. Desuden er der

stadig mange betydelige belastninger trods de senere fremskridt. Fossile

brændsler tegner sig stadig for tre fjerdedele af EU's energiforsyning, og

de europæiske økonomiske systemer fortsætter det intensive forbrug af

materialeressourcer og vand. Ser man fremad, er de forventede reduktioner

i drivhusgasudledningerne ikke tilstrækkelige til at føre EU ind på en vej mod

målsætningen om fjernelse af kulstof (dekarbonisering) i 2050.

For miljøbetingede sundhedsrisici

er der sket markante forbedringer

i kvaliteten af drikkevand og badevand i de senere tiår, og visse farlige

forurenende stoffer er reduceret. Luftforurening og støj medfører dog

alvorlige helbredsvirkninger, navnlig i byområder. I 2011 blev ca. 430.000

for tidlige dødsfald i EU-28 tilskrevet fine partikler (PM

2.5

). Udsættelse for

ekstern støj skønnes at bidrage til mindst 10.000 årlige tilfælde af for tidlige

dødsfald af hjertesygdomme og slagtilfælde.

Forekomsten af endokrine sygdomme og forstyrrelser i det endokrine

system er ligeledes steget i takt med mere udbredt brug af kemikalier.

Udsigterne for miljøbetingede sundhedsrisici i de kommende tiår er

usikre. De fremskrevne forbedringer i luftkvaliteten forventes ikke at være

tilstrækkelige til at forhindre fortsat skade på helbred og miljø. Desuden må

klimaændringerne sundhedsvirkninger forventes at blive værre.

Tendenserne i tabel 6.1 viser som helhed flere forskellige mønstre. For det

første har politikkerne haft tydeligere virkning, når det gælder forbedring af

ressourceeffektiviteten end at sikre økosystemernes tilpasningsevne. Det

fald i miljøbelastningerne, der er knyttet til bedre ressourceeffektivitet, har

endnu ikke i tilstrækkelig grad givet sig udslag i mindre miljøpåvirkning eller

økosystemer med bedre tilpasningsevne. Skønt f.eks. vandforureningen er

aftagende, ventes de fleste ferskvandsområder i Europa ikke at opnå en god

økologisk tilstand i 2015. De langsigtede udsigter er desuden i flere tilfælde

mindre positive end de seneste tendenser lader formode.

142

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

De systemiske udfordringer, Europa står over for

Tabel 6�½1

Intet mål

En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet

5–10 år

tendenser

20+ år

udsigter

Fremskridt

i forhold til

politiske

mål

Intet mål

�½

Intet mål

þ/�½

�½

þ/¨

Ikke

relevant

Intet mål

¨/�½

Læs

mere i

afsnit …

Beskyttelse, bevarelse og forbedring af naturkapital

Terrestrisk biodiversitet og ferskvandsbiodiversitet

Arealanvendelse og jordbundsfunktioner

Ferskvandsområders økologiske status

Vandkvalitet og tilførsel af næringsstoffer

Luftforurening og virkningerne heraf for

økosystemerne

Biodiversitet i hav- og kystområder

Klimaændringernes virkninger på økosystemer

Ressourceeffektivitet og lavemissionsøkonomi

Materiale- og ressourceeffektivitet og

materialeudnyttelse

Affaldshåndtering

Drivhusgasemissioner og modvirkning af

klimaforandringer

Energiforbrug og forbrug af fossile brændstoffer

Transportefterspørgsel og dermed forbundne

miljøvirkninger

Industriforurening af luft, jord og vand

Vandforbrug og vandmangel

Beskyttelse mod miljøbetingede sundhedsrisici

Vandforurening og dermed forbundne

miljøbetingede sundhedsricisi

Luftforurening og dermed forbundne

miljøbetingede sundhedsricisi

Støjforurening (navnlig i byområder)

Bysystemer og grå infrastruktur

Klimaforandringer og dermed forbundne

miljøbetingede sundhedsrisici

Kemikalier og dermed forbundne miljøbetingede

sundhedsrisici

Vejledende vurdering af tendenser og udsigter

Forværrede tendenser dominerer

Tendenser viser et blandet billede

Forbedrede tendenser dominerer

Bemærk:

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

Vejledende vurdering af udviklingen mod de

politiske mål

�½

Stort set ikke på rette spor i forhold til

at nå de centrale politiske mål

Delvist på rette spor i forhold til at nå de

centrale politiske mål

Stort set på rette spor i forhold til at nå

de centrale politiske mål

De vejledende vurderinger, der præsenteres hér, er baseret på nøgleindikatorer (som er

tilgængelige og anvendt i SOER's tematiske vurderinger) samt på ekspertvurderinger. I

de tilsvarende kasser for "Tendenser og udsigter" i de respektive afsnit findes yderligere

forklaringer.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

143

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Disse afvigelser kan have flere forklaringer, f.eks.:

•

belastningerne fra ressourceforbrug og udledning er fortsat betydelige

trods de senere års reduktioner

miljøsystemernes kompleksitet bevirker, at der kan gå et stykke tid fra

belastningen mindskes, til dette slår igennem i miljøpåvirkninger og

miljøtilstand

eksterne belastninger (fra globale megatendenser og sektorer såsom

transport, landbrug og energi) kan have modsat virkning af specifikke

politiske foranstaltninger og lokale forvaltningsbestræbelser

teknologidrevne effektivitetsforbedringer kan blive undermineret af

livsstilsændringer eller øget forbrug, bl.a. fordi effektivitetsforbedring

kan gøre produktet eller tjenesteydelsen billigere

ændrede eksponeringsmønstre og øget menneskelig sårbarhed (f.eks.

knyttet til urbanisering, aldrende befolkning og klimaændringer) kan

opveje fordelene ved mindskelsen af den totale belastning

•

Sammenfattende har mange af de langsigtede trusler mod miljøet en

systemisk og grænseoverskridende karakter, der væsentligt hindrer

opfyldelsen af EU's vision for 2050 om et godt liv i en ressourcebegrænset

verden. Om det vil lykkes Europa at imødegå disse trusler vil i vid strækning

bero på, hvor effektivt det gennemfører de eksisterende miljøpolitikker og

tager de nødvendige yderligere skridt til at formulere integrerede tilgange

over for de nuværende trusler mod miljøet og sundheden.

144

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

De systemiske udfordringer, Europa står over for

6�½2

Opfyldelse af de langsigtede visioner og målsætninger

kræver refleksion over vores nuværende viden og

politiske rammer

Håndtering af disse trusler mod miljø og sundhed kræver eftertanke om de

eksisterende politiske rammer på tre områder: mangler i viden, mangler i

politikker og mangler i gennemførelse (Boks 2.2).

De foregående kapitler pegede på en række

mangler i vores

viden

om sammenhængen mellem økosystemers tilpasningsevne,

ressourceeffektivitet og menneskers velfærd. Nogle af manglerne skyldes

utilstrækkelig indsigt i miljøprocesser og -tærskler på både europæisk

og globalt niveau samt konsekvenserne af at overskride disse tærskler.

Andre er manglende viden på bestemte områder, såsom biodiversitet,

økosystemer og deres ydelser, nye teknologiers fordele og ulemper og de

komplekse vekselvirkninger mellem miljøændringer og menneskers helbred

og velfærd.

De politiske mangler

vedrører navnlig de tidsrammer, de nuværende

politiske rammer arbejder med (for få bindende langsigtede mål)

og omfanget af deres integration. Af tidsrammer havde EU i 2013

et omfattende sæt på 63 bindende og 68 ikkebindende mål, hvoraf

størstedelen skal opfyldes i løbet af 2015 og 2020 (Figur 6.1). Siden da har

både EU-landene og europæiske lande fortsat opstillet nye målsætninger

og mål for perioden 2025-2050, delvis som reaktion på øget indsigt i den

systemiske risiko. Dette gælder dog kun på nogle få politiske områder, og

få af disse nye målsætninger og mål er retligt bindende. Tidligere erfaringer

med at opstille mål understreger værdien af at sætte kortsigtede og

mellemfristede mål og tiltag, der baner vej frem mod mere langsigtede mål.

Hvad angår integrering af politikker skal det syvende miljøhandlingsprogram

forbedre miljøintegrationen og sammenhængen mellem politikkerne.

Handlingsprogrammet understreger, at mere effektiv integration af miljøet

i alle relevante politiske områder kan nedsætte sektorernes miljøbelastning

og derved medvirke til at opfylde de miljø- og klimarelaterede mål.

Trods visse fremskridt i integration (f.eks. klima og energi) er politiske

foranstaltninger stadig hovedsagelig sektoropdelte, navnlig inden for

økosystembaseret forvaltning (f.eks. landbrug og naturbeskyttelse).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

145

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Figur 6�½1

Bindende mål (til venstre) og ikkebindende mål (til højre) i EU's

miljøpolitikker, fordelt på sektorer og målår

Antal ikkebindende mål

Antal bindende mål

Energi

Drivhusgasudledninger og ozonnedbrydende stoﬀer

Luftforurening og luftkvalitet

Drivhusgasudledninger og luftforurening i transport

Aﬀald

Vand

Bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og ressourceeﬀektivitet

Kemikalier

Biodiversitet

Kilde:

EEA, 2013m.

146

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

20 0

20 1

20 3

20 4

20 5

20 6

20 7

20 8

20 0

20 8

20 0

20 1

20 2

20 3

20 4

20 5

20 6

20 8

20 0

2028

2030

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

De systemiske udfordringer, Europa står over for

Mangler i gennemførelse

er afstanden mellem de oprindelige politiske

hensigter og de leverede resultater. Denne afstand har en række årsager,

herunder forsinkelser i procedurer, manglende viden og vanskeligheder ved

at arbejde på tværs af forskellige styringsniveauer. De foregående kapitler

og andre undersøgelser viser, at fuldstændig og ensartet gennemførelse af

den eksisterende miljøpolitisk vil være en god og fornuftig investering både

for Europas fremtidige miljø og folkesundheden og for økonomien (EU,

2013).

Der går imidlertid ofte et tiår eller mere fra vedtagelse af EU's politikker for

miljø og klima til deres gennemførelse i landene. Inden for miljøpolitik er der

flere åbne traktatbrudsprocedurer end på noget andet EU-politikområde.

Og omkostningerne ved manglende gennemførelse af miljøpolitikker –

herunder omkostningerne ved sager om traktatbrud – er høje og anslås løst

til 50 mia. euro årligt (COWI et al., 2011). Bedre gennemførelse af, hvad der

allerede er vedtaget, kunne give en lang række socioøkonomiske fordele,

der ofte ikke indgår i de fremherskende cost-benefit-analyser.

I de senere år er der udarbejdet politiske pakker for at imødegå disse

mangler. Som regel har disse pakker bedre kunnet udfylde mangler i

viden og gennemførelse end politiske mangler (navnlig politiske mangler

vedrørende integration), fordi de stadig hovedsagelig er rettet mod

politiske enkeltområder. Der er plads til mere sammenhængende og

tilpasningsdygtige politiske tilgange, der gør det muligt til at reagere på

ændringer og håndtere vanskelige kompromiser, og som vil give en række

fordele.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

147

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

6�½3

Sikring af menneskehedens grundlæggende

ressourcebehov kræver integreret, sammenhængende

styring

Nyere analyser understreger den stærke indbyrdes afhængighed mellem de

systemer til ressourceforbrug, der opfylder Europas behov for fødevarer,

vand og materialer. Denne indbyrdes afhængighed kan betragtes i form af

systemernes drivende kræfter, de miljøbelastninger, de skaber, og deres

virkninger. Dette understreger yderligere værdien af integrerede tilgange til

handling (EEA, 2013f).

F.eks. bliver overfladevand og grundvandsreservoirer forurenet

med pesticider og for stor næringsstoftilførsel, som kræver kostbare

foranstaltninger til opretholdelse af drikkevandets kvalitet. I landbruget

kan vanding øge presset på vandsituationen, og dyrknings- og

afvandingsmetoder har betydning for risiciene for lokale oversvømmelser.

Landbrugsproduktion påvirker drivhusgasudledningerne, der igen driver

klimaændringerne.

Urbanisering har også følgevirkninger i form af opsplitning af levesteder

og tab af biodiversitet samt sårbarhed over for klimaændringer gennem

øget oversvømmelsesrisiko. Byggemetoder og bosætningsmønstre påvirker

umiddelbart miljøet og kan have stor betydning for energi- og vandforbrug.

Da de fleste miljøbelastninger fra bebyggelse skyldes anvendelsesfasen

(opvarmning og transport til og fra bebyggelsen), er der klar sammenhæng

mellem bebyggelse og energiforbrug.

Denne indbyrdes afhængighed bevirker, at det kan det få uventede

resultater at søge at imødegå disse udfordringer, fordi aflastende

foranstaltninger på ét område ofte øger belastningen på et andet. F.eks. kan

omlægning til bioenergiafgrøder mindske udledningen af drivhusgasser,

men øge belastningen på areal- og vandressourcer og potentielt påvirke

biodiversitet, økosystemfunktioner og landskabelige værdier.

Det kræver en integreret reaktion at håndtere en lang række kompromiser

og sekundære fordele, men de politiske valgmuligheder for at løse

disse problemer på europæisk niveau er på nuværende tidspunkt stort

148

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

De systemiske udfordringer, Europa står over for

set indbyrdes uafhængige. De ville med fordel kunne gennemføres i

et mere integreret geografisk og tidsmæssigt perspektiv, der forener

økosystembaseret forvaltning med fysisk planlægning. Et primært fokus for

sådanne kombinerede tiltag kunne være landbrugspolitik, da de nuværende

tilskuds- og støtteordninger ikke nødvendigvis er baseret på principper om

ressourceeffektivitet (Boks 6.2).

Boks 6�½2

Sektorpolitikker og den grønne økonomi

Den globale efterspørgsel efter ressourcer som fødevarer, fibre, energi og vand gør

det tvingende nødvendigt at udnytte vores naturlige ressourcer mere effektivt og

bevare de økosystemer, der er kilden til de naturlige ressourcer.

De EU-politikker, der skal styrke ressourceeffektivitet og bæredygtighed, er meget

forskellige i deres tilgang. For energi- og transportsektorerne er ambitionerne om et

lavkulstofsamfund således omsat til kvantitative mål for 2050 (se kapitel 4), men for

landbrug og fiskeri er det langsigtede perspektiv i det store hele uklart.

Skønt fødevaresikkerhed er et anliggende for både den fælles landbrugspolitik

og den fælles fiskeripolitik, mangler der stadig en sammenhængende og fælles

ramme. Dette til trods for, at landbrug og fiskeri skaber miljøbelastninger,

der svarer til hinanden. F.eks. påvirkes vandkvaliteten i kystområder af

næringsstofoverskuddet fra intensivt landbrug og akvakultur. En fælles tilgang

til håndteringen af miljøvirkningerne fra begge disse sektorer fortjener derfor

overvejelse. Dette anerkendes i stigende grad i overordnede politiske rammer

såsom det syvende miljøhandlingsprogram, biodiversitetsstrategien frem til 2020

og den integrerede havpolitik. Den nylige reform af den fælles landbrugspolitik

har indført nye foranstaltninger til grøn omstilling og gjort støtten afhængig af

tættere krydsoverensstemmelse med miljølovgivningen. Der er dog brug for en

mere ambitiøs og langsigtet tilgang til ressourceeffektivitet i til produktivitet,

arealudnyttelse, arealforbrug, CO

-opsamling, vandforbrug og afhængighed af

kunstgødning og pesticider.

Hvad fiskeriets bæredygtighed angår, giver fiskebestandenes økologiske tilstand

grund til stærk bekymring, navnlig i Middelhavet og Sortehavet, trods den stigende

vægt på økosystembaseret forvaltning. Den fælles fiskeripolitik har som mål at sikre

at fiskeri og akvakultur er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige. I praksis

er afvejningen af kortsigtede økonomiske hensyn mod langsigtede miljøhensyn

imidlertid stadig en udfordring.

For fødevaresikkerhedens vedkommende bør politikken også være rettet mod

forbrug af fødevarer, ikke kun produktion. F.eks. kan kostændringer, mere effektiv

distribution og forebyggelse af fødevarespild potentielt afbøde miljøbelastningen

fra fødevareforsyningen og – navnlig for landbruget – kompensere for det ringere

udbytte af mere miljøvenlig produktion.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

149

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

6�½4

Globaliserede produktions- og forbrugssystemer giver

store politiske udfordringer

De mere sofistikerede og større produktions- og forbrugssystemer, der

dækker den europæiske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser, stiller

store krav til politikker og erhvervsliv, men skaber også muligheder for

innovation. Systemerne til produktion og forbrug er verdensomspændende,

inddrager mange aktører og drives af en kombination af økonomiske

incitamenter, forbrugerpræferencer, miljøstandarder, teknologisk

innovation, udvikling af transportinfrastruktur og liberalisering af handlen

(EEA, 2014f).

Globaliseringen af forsyningskæderne kan gøre forbrugerne mindre

bevidste om de sociale, økonomiske og miljømæssige følger af deres

indkøbsvalg Det betyder, at forbrugernes valg kan have miljømæssigt og

socialt uønskede udfald, navnlig fordi markedspriserne på slutprodukterne

typisk ikke afspejler alle de omkostninger eller fordele, der opstår hen

gennem værdikæden.

En nylig analyse af de produktions- og forbrugssystemer, der dækker den

europæiske efterspørgsel efter fødevarer, elektriske og elektroniske varer

og beklædning, illustrerer den komplekse blanding af miljømæssige og

socioøkonomiske omkostninger og fordele, der kan opstå hen gennem

leverandørkæderne (EEA, 2014f). Disse systemer er særligt globaliserede,

og EU er stærkt afhængige af import af disse varer. Den voksende

internationale handel har givet de europæiske forbrugere visse fordele. Den

har imidlertid også gjorde det vanskeligt at gennemskue de miljømæssige

og sociale problemer ved det europæiske forbrug og håndtere dem

effektivt.

Systemer til produktion og forbrug kan have mange og undertiden

modstridende funktioner (se punkt 4.11). Det betyder, at man for at ændre

disse systemer uundgåeligt må vælge kompromiser. Derfor vil forskellige

grupper ofte have modstridende incitamenter til enten at fremme eller

modsætte sig forandringer; og når der sker ændringer, råber potentielle

tabere ofte højere end vinderne (EEA, 2013k).

150

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

De systemiske udfordringer, Europa står over for

Når man ser tingene i et integreret perspektiv, kan man få en mere

fuldstændig forståelse af forbrugs- og produktionssystemerne: Hvilke

incitamenter, der former dem, hvilke funktioner de varetager, hvordan

systemets elementer vekselvirker, hvilke virkninger, de har, og hvilke

muligheder, der er for at omorganisere dem (EEA, 2014f). Integrerede

tilgange såsom livscyklusbetragtninger kan også være med til at sikre, at

forbedringer på ét område (f.eks. mere effektiv produktion) ikke opvejes af

ændringer på andre områder (f.eks. øget forbrug) (se punkt 4.11).

Myndighedernes indsats til styring af de socioøkonomiske og miljømæssige

virkninger af produktions- og forbrugssystemerne kan møde mange

hindringer. Europæiske politiske beslutningstagere har vanskeligt ved

at håndtere kompromiser og overvåge virkninger knyttet til stærkt

sofistikerede forsyningskæder og har desuden forholdsvis ringe mulighed

for at påvirke disse virkninger i andre regioner i verden.

De europæiske politiske rammer er hovedsagelig rettet mod virkninger, der

optræder inden for Europa, og mod produktions- og bortskaffelsesstadierne

for systemer og produkter. Politikker for miljøvirkningerne af produkter

og deres forbrug er i deres tidlige stadie; en markant undtagelse

er dog energieffektiviteten af elektriske og elektroniske varer.

Informationsbaserede virkemidler såsom økomærkning er dominerende,

navnlig fordi de internationale handelsregler kun giver begrænset mulighed

for at påvirke produktionsmetoderne for importerede varer ved hjælp af

reguleringer og markedsinstrumenter. En overordnet udfordring er at finde

måder at omdanne produktions- og forbrugssystemer på og bevare eller

styrke deres fordele og samtidig mindske deres sociale og miljømæssige

skadevirkninger.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

151

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

6�½5

EU's bredere politiske rammer er et godt grundlag for en

integreret reaktion, men der skal sættes handling bag

ordene

Mange europæiske lande reagerede på finanskrisen i 2008 og 2009 ved at

indføre genopretningspolitikker med fokus på en grøn økonomi. Politikernes

fokus er efterfølgende flyttet til finanspolitisk konsolidering og løsning

af gældskrisen, men den seneste undersøgelse af europæiske borgeres

holdning til miljøet viser, at de stadig er lige optagede af miljøspørgsmål.

Europæiske borgere er overbevist om at der på alle niveauer bør gøres

mere for at beskytte miljøet, og at den nationale udvikling bør måles på

miljømæssige, sociale og økonomiske kriterier (EC, 2014b).

Den grønne økonomi anses af EU, FN og OECD for en strategisk tilgang

til de systemiske udfordringer global miljøforringelse, naturressourcers

sikkerhed, beskæftigelse og konkurrenceevne. Politiske initiativer til støtte

for målsætninger om en grøn økonomi findes i alle vigtige EU-strategier,

herunder Europa 2020-strategien, det syvende miljøhandlingsprogram,

EU's rammeprogram for forskning og innovation, (Horisont 2020) og

sektorpolitikker såsom transport og energi.

Den grønne tilgang til økonomien lægger vægt på, at den økonomiske

udvikling er ressourceeffektiv, respekterer miljøets grænser og er

retfærdigt fordelt i samfundet. Den kræver en samtidig indsats for at nå

økonomiske, miljømæssige og sociale mål. Den fremherskende politiske

praksis er fortsat hovedsagelig sektoropdelt og udformet af eksisterende

forvaltningsstrukturer. Vi mangler derfor endnu at udnytte alle de

muligheder, som den grønne økonomi giver for at tage de systemiske

udfordringer op og opnå synergier.

Det bredere perspektiv i den grønne økonomi giver en ramme for

integration af de nuværende politikker. F.eks. viser figur 6.2, hvordan

europæiske politiske prioriteter for forbrug af materialeressourcer

kan beskrives som et sammenflettet integreret sæt målsætninger.

En cirkulær økonomi tilstræber at optimere strømmene af

materialeressourcer ved at nedbringe spild så tæt som muligt til nul.

I ressourceeffektivitetssammenhæng omfatter dette affaldshåndtering og

affaldsforebyggelse.

152

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

De systemiske udfordringer, Europa står over for

Den grønne økonomi er en tilgang, der går længere end den cirkulære

økonomi og udvider fokus fra affald og materialeressourcer til, hvordan

forbruget af vand, energi, areal og biodiversitet bør styres efter

målsætninger om økosystemers tilpasningsevne og menneskers velfærd.

Den grønne økonomi vedrører også bredere økonomiske og sociale

aspekter såsom konkurrenceevne og social ulighed hvad angår udsættelse

for miljøbelastninger og adgang til grønne områder.

Ligesom tidligere rapporter om

Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter

(SOER), viser denne rapport, at miljøpolitik har resulteret i væsentlige

forbedringer, men at der stadig er store trusler mod miljøet. Den giver mere

detaljeret indblik i de udfordringer, Europa står over for ved overgang til en

grøn økonomi. Den er samtidig med til at udpege muligheder for at reagere

på disse udfordringer.

Figur 6�½2

Den grønne økonomi som en integrerende ramme for politikker

for materialeforbrug

Aﬀalds-

håndtering

Aﬀalds-

forebyggelse

Ressource-

eﬀektivitet

Menneskers

velfærd

Økosystemers

tilpasningsevne

Fokus på cirkulær økonomi

Fokus på grøn økonomi

Kilde:

EEA.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

153

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

Svarene på de systemiske

udfordringer: fra vision til omlægning

7�½1

Et godt liv i en ressourcebegrænset verden kræver

omlægning til en grøn økonomi

De eksisterende politikker for miljø og økonomi, der fokuserer på

effektivitetsforbedringer, er nødvendige for at virkeliggøre 2050-visionen

om et godt liv i en ressourcebegrænset verden, men slår næppe til i sig

selv. Overgangen til en grøn økonomi er en langvarig, flerdimensional

og fundamental proces, der kræver, at vi udfaser den nuværende

lineære økonomiske "udvind, fremstil, forbrug og smid væk"-model, som

forudsætter store mængder lettilgængelige ressourcer og energi. Dette

vil kræve dybtgående ændringer i fremherskende institutioner, praksis,

teknologier, politikker, livsstil og tænkning.

Overgang til en grøn økonomi indebærer, at miljøpolitikkens mere

langsigtede perspektiv må forenes med det forholdsvis kortsigtede fokus i

den økonomiske politik og socialpolitikken. Med nogen berettigelse lægger

beslutningstagere større vægt på problemer såsom arbejdsløshed og social

ulighed, fordi samfundet forventer øjeblikkelig handling og resultater.

Mindre vægt lægges på mere langsigtede tiltag, der ikke giver de samme

øjeblikkelige og synlige fordele, f.eks. genopretning af økosystemers

tilpasningsevne.

Disse forskelle i tidsskala er endnu en udfordring, fordi langsigtede visioner

og målsætninger kun kan opfyldes under forudsætning af kortsigtede

og mellemfristede tiltag og investeringer. Ved fastlæggelse af politikker

må EU sørge for, at mål og målsætninger for 2020-2030 baner vej for

virkeliggørelse af visionen for 2050 (se Figur 1.1). Det nyligt vedtagne

syvende miljøhandlingsprogram giver en sammenhængende systemisk

ramme for udvidelse af samfundenes indsats for at opfylde disse mål. Det

forpligter EU til at "stimulere overgangen til en grøn økonomi og tilstræbe

en fuldstændig afkobling af den økonomiske vækst fra miljøforringelse" med

visionen for 2050, der er "tænkt som en rettesnor for indsatsen frem til og

efter 2020" (EU, 2013).

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

155

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

7�½2

Justering af de foreliggende politiske tilgange kan

hjælpe Europa til at opfylde sin vision for 2050

I den nuværende politik for miljø og klima er der fire fremherskende,

indbyrdes sammenhængende og komplementære politiske tilgange, der

kan justeres, så de støtter overgang til en grøn økonomi. Disse fire tilgange

kan sammenfattes således: modvirk, tilpas, undgå og genopret. Hver tilgang

er baseret på forskellige former for viden og styringsordninger og giver

forskelligt behov for innovation. Hvis disse fire tilgange samlet indgår i

gennemførelse af eksisterende politikker og fremtidige politikker, kan dette

fremskynde omlægning til en grøn økonomi (Figur 7.1).

Figur 7�½1

Politiske tilgange til en langsigtet omlægning

Visioner

Modvirk

Styring

Undgå

Viden

Genopret

Tilpas

tio

156

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

Modvirk:

Politikker, der modvirker miljøforringelse, søger at mindske

belastningerne af miljøet eller opveje ressourceforbrugets skadevirkninger

på menneskers helbred og økosystemerne. De har været den

fremherskende reaktion i Europa siden midten af halvfjerdserne og er

effektive til at imødegå både "specifikke "og "diffuse" trusler mod miljøet

(Tabel 1.1). F.eks. har lovbestemmelser og økonomiske redskaber mindsket

forureningen fra kendte stabile kilder og forbedret ressourceeffektiviteten

ved at intensivere udvikling og indførelse af renere teknologier. Tabel 6.1

viser nogle succeshistorier.

Veltilrettelagte modvirkningspolitikker kan fremme socioøkonomiske

målsætninger. Omlægning af beskatning fra beskæftigelse til

ressourceforbrug og forurening kan f.eks. være en måde at opveje af

virkningen af en svindende arbejdsstyrke på i de kommende tiår og vil

samtidig give incitament til bedre ressourceeffektivitet. Miljøafgifter

er et underudnyttet politisk redskab: Indtægterne i EU fra sådanne

afgifter faldt fra 2,7% af BNP i 1995 til 2,4% i 2012. Skærpede normer for

forureningsbekæmpelse – især for luftforurening, klima, affald og vand – vil

ligeledes være et incitament til yderligere forskning, teknologisk innovation

og handel med varer og tjenesteydelser.

Tilpas:

Tilpasningspolitikker anerkender, at visse miljøforandringer er

uundgåelige. Sådanne politikker er rettet mod forudsigelse af de negative

virkninger af bestemte miljøforandringer og tiltag til forebyggelse eller

minimering af deres mulige skadevirkninger. Denne tilgang (og udtrykket

"tilpasning") optræder mest i forbindelse med klimaændringer, men

hovedprincipperne i sådanne politikker gælder størstedelen af den

økonomiske politik og socialpolitikken.

Tilpasningspolitikker er yderst relevante på områder som biodiversitet og

naturbeskyttelse, fødevare-, vand- og energisikkerhed og forvaltning af de

miljørelaterede sundhedsmæssige virkninger af befolkningens stigende

alder. Regionale økosystembaserede styringsmetoder (se kapitel 3) er et

eksempel på en tilpasningsorienteret metode, hvor der bruges naturlige

ressourcer til at sikre økosystemernes tilpasningsevne og deres ydelser til

samfundet.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

157

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Undgå:

Politikker, der bygger på forsigtighedsprincippet, kan forebygge

skader (eller uhensigtsmæssige handlinger) i meget komplekse og usikre

situationer. Den teknologiske udvikling har nu en hastighed og et omfang,

der ofte overstiger samfundets kapacitet til at overvåge risici og reagere på

dem, før de bliver udbredt. I en EEA-vurdering af 34 tilfælde, hvor tidlige

advarsler om risiko blev ignoreret, nævnes, at forsigtighedsforanstaltninger

kunne have reddet mange liv og forhindret omfattende skade på

økosystemer. Vurderingen omfattede en række forskellige sager, bl.a. om

kemikalier, lægemidler, nano- og bioteknologi samt stråling (EEA, 2013k).

Forsigtighedsprincippet giver også mulighed for, at samfundet engagerer

sig bredere i, hvor innovation fører hen. Det tilvejebringer en platform

for mere integreret risikostyring og debat om spørgsmål såsom styrken

af evidensgrundlag for indgriben, bevisbyrde og hvilke kompromiser,

samfundet er villigt til at indgå i forhold til andre målsætninger og

prioriteter. Dette er navnlig relevant for nye teknologier såsom

nanoteknologi, hvor risici og fordele for samfundet er både usikre og

omdiskuterede.

Genopret:

Genopretningspolitikker søger at korrigere miljøforringelser

(hvis det muligt) eller andre omkostninger, samfundet bliver pålagt. De

anvendes på de fleste miljøområder og i økonomisk politik og socialpolitik.

Med genopretningstiltag kan samfundet forbedre økosystemernes

tilpasningsevne, hvilket medfører mange fordele for menneskers helbred

og velfærd. De giver også mulighed for samtidig at forfølge sociale og

miljømæssige mål. F.eks. kan investering i grøn infrastruktur både forbedre

økosystemers tilpasningsevne og adgangen til grønne arealer.

Genopretning kan også bestå i opvejning af tilbageskridt forårsaget af

miljøpolitikker. Foranstaltninger mod drivhusgasudledninger kan f.eks.

give højere energiregninger, som rammer lavindkomsthusholdninger

uforholdsmæssigt (EEA, 2011b). Dette vil blive imødegået med

politiske genopretnings- og tilpasningsforanstaltninger vedrørende

fordelingsproblemer og energieffektivitet.

158

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

7�½3

Med innovativ styring kan sammenhængene mellem

politiske tilgange udnyttes

De fire tilgange (modvirk, tilpas, undgå og genopret) er knyttet til de fire

principper for miljøet i Traktaten om Den Europæiske Union: forureneren

betaler, og bekæmpelse, forebyggelse og indgreb skal ske ved kilden. Disse

tilgange kan kombineres på flere måder. Princippet om forebyggelse af

miljøforringelse dækker f.eks. foranstaltninger til at modvirke og undgå

problemer, mens konsekvenshåndtering indebærer tilpasnings- og

genopretningsforanstaltninger. Kendte problemer kan korrigeres med

foranstaltninger til modvirkning og genopretning, mens fremtidige og mere

usikre problemer kræver foranstaltninger til undgåelse og tilpasning.

En passende balance mellem disse tilgange og udnyttelse af synergier ved

integreret gennemførelse kan give fordele, som samfundet kan nyde godt af

i de kommende tiår. Politiske pakker med målsætninger og mål, der eksplicit

anerkender sammenhængene mellem ressourceeffektivitet, økosystemers

tilpasningsevne og menneskers velfærd såvel som de forskellige involverede

tidsmæssige og geografiske dimensioner, vil styrke integration og

sammenhæng og fremskynde omlægningerne.

I de senere årtier er der udviklet nye styringsmetoder som reaktion på

de stadig mere langsigtede og globaliserede miljøudfordringer. Den

styringsmæssige reaktion har primært været internationale aftaler eller

sammenlægning af myndighed i regionale blokke såsom Den Europæiske

Union. I den senere tid har de mellemstatslige processers begrænsninger

på globalt plan og de nye muligheder, der er skabt af den teknologiske og

sociale innovation, drevet brugerorienterede tilgange til netværksstyring

baseret på uformelle institutioner og redskaber. Dette har til gengæld stillet

stigende krav til gennemsigtighed og ansvarlighed hos myndigheder og

virksomheder.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

159

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Målene for ikkestatslige organisationer er i de senere år flyttet fra

primært at styre statslige og mellemstatslige processer til også at omfatte

opstilling af miljønormer og overvågning af tendenser (Cole, 2011). Det

har afgørende betydning, at virksomheder ofte har kommerciel interesse

i at indføre produktionsnormer, der i mange tilfælde er grundlaget for

modvirkningspolitikker. I denne henseende kan netværksstyring være med

til at rette forskellige interessenters interesser ind med de ikkestatslige

organisationer, der foreslår normerne, og de virksomheder, der fremmer

dem (Cashore og Stone, 2012).

F.eks. kan virksomhederne med certificerings- og mærkningsordninger

signalere god praksis til forbrugerne og udskille deres produkter fra

konkurrenternes. Sådanne tilgange bidrager i dag til indgreb mod

kendte miljøproblemer som skovrydning, opsplitning af økosystemer og

forurening (Ecolabel Index, 2014) foruden mod problemer med mindre

klar årsagssammenhæng, f.eks. eksponering af personer for kemikalier i

forbrugerprodukter.

I andre situationer går virksomhederne ind for harmoniserede normer

for modvirkning, fordi de reducerer produktionsomkostningerne eller

giver mulighed for lige vilkår med konkurrenterne. F.eks. illustrerer

den nuværende indførelse af EU's emissionsnormer for køretøjer i hele

Asien dels ønsket om større effektivitet i den globale produktion, dels de

forskellige roller og vekselvirkninger hos aktørerne i miljøforvaltning.

Netværk giver også nye muligheder på lokalt plan. Som det understreges

i målsætning 8 i det syvende miljøhandlingsprogram, har storbyer og

deres netværk en særlig vigtig rolle i forvaltningen af miljøet (se Boks 1.1).

Storbyer koncentrerer befolkninger, økonomiske og sociale aktiviteter

og innovation af enhver art og kan således være et laboratorium for

den integrerede gennemførelse af de fire tilgange beskrevet i afsnit 7.2.

Styrkelse af netværk i storbyer som illustreret af Borgmesterpagten

(CM, 2014) kan mangedoble fordelene gennem at støtte opskalering og

udbredelse af nicheinnovationer, der bidrager til bredere ændringer af

systemerne.

160

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

7�½4

Investeringer her og nu er afgørende for gennemførelse

af langsigtede omlægninger

Det syvende miljøhandlingsprogram fastlægger fire søjler i en gunstig

ramme for omlægning til en grøn økonomi:

implementering, integration,

information

investeringer.

De første to af dem har en fremtrædende

plads i kapitel 3-5 og tabel 6.1 og i de tilgange, der er omhandlet i afsnit 7.2.

Effektiv implementering af horisontale redskaber fokuseret på integration

såsom direktivet om strategisk miljøvurdering og direktivet om vurdering

af indvirkningerne på miljøet kan spille en vigtigere rolle ved langsigtede

omlægninger. Den tredje søjle, "information" går igen i hele rapporten og er

yderligere omhandlet i afsnit 7.5.

Den fjerde søjle vedrører investeringer. Investeringsvalg – og mere bredt

tilgængeligheden af økonomiske ressourcer – er hovedbetingelser, der

giver mulighed for langsigtede omlægninger. Dette skyldes til dels, at

de systemer, der opfylder grundlæggende samfundsbehov såsom vand,

energi og mobilitet, forudsætter en kostbar og holdbar infrastruktur.

Valg af investeringer kan derfor have langsigtede følger for disse

systemers funktion og virkningerne og levedygtigheden af alternative

teknologier. Omlægninger forudsætter i en vis udstrækning, at man

undgår investeringer, der fastlåser eksisterende teknologier, begrænser

valgmulighederne eller stiller sig i vejen for udvikling af erstatninger.

De skønnede finansielle behov for investeringer i infrastruktur til grøn

økonomi og innovation i europæisk og global skala er enorme. Realisering

af en lavkulstoffremtid i EU skønnes at kræve 270 mia. euro årligt i 40 år

(EC, 2011a). Der er mulighed for, at de økonomiske ressourcer til støtte

for omlægningerne tilføres gennem en række forskellige kanaler. Nogle af

disse kanaler er offentlige og består af specifikke tiltag af EU's finansielle

institutioner. Udfasning af miljømæssigt skadelige støtteordninger, der

forvrænger prissignalerne, kan ligeledes påvirke investeringsvalg og skabe

offentlige indtægter til investering.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

161

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Andre kanaler, f.eks. pensionsfonde, findes i den private sektor. Nogle,

såsom statsejede investeringsfonde, indeholder både offentlige og private

elementer. For investeringer gennem disse kanaler er der stort potentiale

i hybride instrumenter, herunder grønne obligationer (EEA, 2014s). Der er

stigende interesse for bæredygtige og ansvarlige investeringsstrategier, og

gennem de senere år har kapitalen været voksende (Eurosif, 2014).

På EU-plan er der støtte at hente til den grønne økonomi i EU's

flerårige

finansielle ramme

2014 2020, der indeholder bestemmelser om

investering af næsten 1 billion euro i

bæredygtig vækst, arbejdspladser

og konkurrenceevne

på linje med Europa 2020-strategien. Mindst 20%

af EU's budget for 2014-2020 vil gå til at omstille Europa til en ren og

konkurrencedygtig lavkulstoføkonomi gennem politikker for strukturfonde,

forskning, landbrug, politik, fiskeri og LIFE-programmet.

Investeringer kan også fremme og

opskalere økonomisk, teknologisk

og social innovation i nicheområder,

der sætter samfundet i stand til

at opfylde sine behov på mindre skadelig måde (Boks 7.1). Investering i

forskning og innovation har en vigtig rolle, ligesom investering i fremme

af udbredelsen af nye teknologier og metoder. EU's rammeprogram for

forskning og innovation (Horisont 2020) er primært fokuseret på fremme

af innovation, navnlig teknologisk innovation. Det omfatter desuden social

innovation gennem en række "samfundsmæssige udfordringer", af hvilke

samfundsmæssig udfordring 5 (klimaindsats, miljø, ressourceeffektivitet og

bæredygtig råstofforsyning) er særlig relevant.

EU har udtrykkelig forpligtet sig til at modernisere sit industrielle grundlag

ved at fremskynde anvendelsen af teknologisk innovation. Det har vedtaget

en politisk målsætning om, at fremstillingsindustrien skal have udgøre

20% af EU's BNP i 2020. Hvis man forfølger miljøinnovative løsninger, vil

denne målsætning kunne forene økonomiske, beskæftigelsesmæssige

miljømæssige og klimamæssige målsætninger.

162

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

Sideløbende med investering i nye teknologier må der også bruges midler

på at udpege, vurdere, håndtere og formidle de risici, der kan ledsage

innovation. Historisk er mindre end 2% af midlerne til EU-finansieret

offentlig forskning blevet anvendt til undersøgelse af de potentielle

sundhedsfarer ved nye teknologier. En andel på 5-15% forekommer mere

forsvarlig alt efter, hvor forholdsvis ny den pågældende teknologi er, og

hvor stort potentiale den har for persistens, bioakkumulering og pladsbehov

(Hansen og Gee, 2014).

Boks 7.1

Innovationer, der kan støtte de langsigtede omlægninger til

bæredygtighed

Som led i udarbejdelsen af SOER 2015-synteserapporten sammenkaldte EEA en

gruppe på 25 interessenter fra videnskab, erhvervsliv, politik og civilsamfund, der

skulle fremsætte betragtninger om udsigterne for miljøet i Europa. Under disse

drøftelser udpegede deltagerne fire grupper af innovationer med potentiale for

at støtte omlægninger i de systemer, der leverer Europas fødevarer, mobilitet og

energi.

Fælles forbrug

drejer sig om at give forbrugerne mulighed for at erhverve

produkter eller tjenesteydelser mere effektivt og med bedre udnyttelse af

ressourcerne. Dette kan betyde, at efterspørgslen dækkes på nye måder, bl.a. ved

overgang fra individuelle beslutninger til organiseret eller kollektiv efterspørgsel.

Prosumerisme

udvisker skellet mellem producent og forbruger og kan

betragtes som en særlig form for fælles forbrug. Et eksempel er distribuerede

energiproduktionssystemer, der er blevet mulige gennem teknologiske nyskabelser

som intelligent måling og intelligente elnet.

Social innovation

indebærer nye begreber, strategier og organisationsformer,

der bedre opfylder samfundets behov. Begge de nævnte eksempler er social

innovation, idet prosumerisme er social innovation, der delvis er muliggjort af

teknologisk innovation. Social innovation er en problemløsningsmetode, der har

stort potentiale for at skabe nye sociale relationer, og som måske er det vigtigste

element i at fremme bæredygtige omlægninger.

Miljøinnovation og miljødesign

går længere end teknologisk innovation og

inddrager miljøhensyn ved at nedsætte miljøpåvirkningen fra produkter eller

produktionsprocesser eller inddrage miljøhensyn i produkters design og livscyklus.

Energiudvinding fra madaffald, multitrofisk landbrug og efterisolering af bygninger

med genbrugsprodukter af papir er blot nogle eksempler på miljøinnovation og

-design.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

163

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Endelig har afgiftsmæssige foranstaltninger en vigtig rolle i at styre

investeringer og give incitament til dem. Miljøinnovationer kan have svært

ved at konkurrere med anerkendte teknologier, fordi markedspriserne

sjældent afspejler alle miljømæssige og sociale omkostninger ved forbrug

af ressourcer. Ved at justere priserne kan afgiftsreformer korrigere

markedsincitamenterne og generere skatteindtægter, der kan investeres

i miljøinnovation. Reform af tilskudsordninger med skadelig virkning for

miljøet er vigtig, navnlig inden for landbrug og energi. Som eksempel kan

nævnes, at trods den stigende interesse i fremme af vedvarende energi nød

Europas sektorer for fossilt brændsel og kerneenergi i 2012 stadig godt af et

betydeligt antal støtteforanstaltninger, der negativt påvirkede de offentlige

budgetter i krisetider (EEA, 2014e).

7�½5

Større videngrundlag er en forudsætning for at håndtere

langsigtede omlægninger

Udvidelse af videngrundlaget for miljøet kan sikre mange mål. Dette

gælder fremme af bedre gennemførelse og integration af miljø- og

klimapolitik, input af viden som grundlag for valg af investeringer, og støtte

til langsigtede omlægninger. Det udvidede videngrundlag sikrer også, at

politiske beslutningstagere og erhvervslivet har et godt beslutningsgrundlag,

der fuldt ud afspejler miljømæssige tærskler, risici, usikkerheder, fordele og

omkostninger.

Det nuværende videngrundlag for miljøpolitik bygger på overvågning, data,

indikatorer og vurderinger, der hovedsagelig er knyttet til gennemførelse

af lovgivning, formel videnskabelig forskning og initiativer inden for

"borgervidenskab". Der er imidlertid spring mellem den tilgængelige viden

og den, der er nødvendig for at opfylde de nye politiske behov. Dette kræver

udvidelse af videngrundlaget for politikudformning og beslutningstagning i

det kommende tiår.

Mangler i viden bliver fremhævet overalt i denne rapport. De

mangler i vores viden, vi må være særlig opmærksomme på, vedrører

systemvidenskab, komplekse miljøændringer og systemiske risici, hvordan

Europas miljø påvirkes af globale megatendenser, samspillet mellem

socioøkonomiske og miljømæssige faktorer, praktisk mulige omlægninger

i systemer til produktion og forbrug, miljøbetingede sundhedsrisici og den

indbyrdes sammenhæng mellem økonomisk udvikling, miljøforandringer og

menneskers velfærd.

164

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

Derudover er der områder, hvor videnudvikling kan støtte både politisk

beslutningstagning og investeringsvalg, nemlig integrerede miljø- og

økonomiregnskaber og afledte indikatorer. Hertil hører fysiske og monetære

regnskaber over den naturlige kapital og økosystemydelserne foruden

opstilling og brug af indikatorer, der supplerer og rækker ud over BNP.

Inddragelse af langsigtede perspektiver til støtte for politikudvikling og

beslutningstagning rejser andre spørgsmål. Langsigtede miljøpolitiske

målsætninger er kun eksplicit fastlagt på få områder, og til nye politikker

vil der være behov for mere information om den mulige udvikling og de

mulige valg, når vi i fremtiden møder øgede risici og usikkerheder. Sådanne

investeringer kan have sekundære fordele i form af bedre forvaltning af

nuværende politikker.

Fremskrivningsmetoder såsom horisontafsøgning, modelbaserede

prognoser og opstilling af scenarier bør anvendes bredere for at styrke

den strategiske planlægning. Fremadskuende vurderinger og medtagelse

af dem i regelmæssige rapporter om miljøets tilstand vil give bedre indblik

i fremtidige tendenser og usikkerheder og et mere solidt grundlag for de

politiske valgmuligheder og deres konsekvenser.

Yderligere gennemførelse af princippet "producér én gang, brug mange

gange" og brug af fælles tilgange og normer (f.eks. INSPIRE, Copernicus) kan

være med til at strømline indsatsen og frigive ressourcer. De nuværende

miljøinformationssystemer skal i de kommende år også indeholde nye

oplysninger om nye temaer og fremadskuende oplysninger i takt med at

hullerne i vores viden bliver udfyldt.

Styrkelse af grænsefladen videnskab-politik-samfund og borgernes

engagement er vigtige elementer i omlægningsprocesserne. Effektiv

involvering af interessenter er vigtig ved udvikling af fremtidige

omlægningsforløb og for at styrke tilliden hos politiske beslutningstagere og

offentligheden til den dokumentation, politikken bygger på. Offentligheden

er optaget af de nye problemer, der opstår, når den teknologiske

udvikling overhaler politikudviklingen. En systematisk integreret tilgang til

risikohåndtering vil kræve bredere og mere gennemsigtige videnskabelige,

politiske og sociale debatter og styrke Europas kapacitet til at identificere og

opskalere nicheinnovation til støtte for en omlægning.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

165

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

Som fremhævet i målsætning 5 i det syvende miljøhandlingsprogram har

EEA en særlig rolle i at styrke grænsefladen mellem videnskab og politik.

Sammen med Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet

(Eionet) danner det et partnerskab, der genererer tovejs kvalitetssikrede

miljødata og -oplysninger gennem fælles skabelse af viden og videndeling.

De skridt, der udpeges i det syvende miljøhandlingsprogram, giver

interessenterne grundlag for strategisk at overveje behovene for at

skaffe viden og prioriteringen. Heri indgår også overvejelse af rolle

og status af forskellige former for viden, og hvordan de er knyttet til

politikudformning og omlægninger. Den fælles tidsramme for EU's

syvende miljøhandlingsprogram,

den flerårige finansielle ramme

2014-2020 og rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont

2020) giver mulighed for synergier mellem behov for videnudvikling og

finansieringsordninger.

7�½6

Fra visioner og ambitioner til troværdige, praktisk

mulige omlægningsforløb

Denne rapport vurderer tilstanden af Europas miljø, tendenser og

fremtidsudsigter i global sammenhæng. Den giver detaljeret indblik i

de systemiske egenskaber af Europas miljømæssige udfordringer og

den gensidige afhængighed mellem dem og de økonomiske og sociale

systemer. Den analyserer mulighederne for at omstille politikker, styring,

investeringer og viden i henhold til visionen for 2050 om et godt liv i en

ressourcebegrænset verden.

Overgangen til en grøn økonomi i Europa indebærer, at vi bevæger os

ud over strategierne for økonomisk effektivitet og optimering og tager

forandringer af hele samfundet til os. Miljø- og klimapolitikker har en

central rolle i denne bredere tilgang. Det syvende miljøhandlingsprogram

indeholder en klar vision og har en klar retning. Men for at det skal lykke for

os på kortere og længere sigt, må vi anerkende betydningen af bæredygtige

tilgange og løsninger til de mange udfordringer og systemiske risici, som

Europa og verden står over for.

166

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

Resultaterne i denne rapport suppleres af nye data fra det europæiske

strategi- og politikanalysesystem, som har vurderet det politiske og

økonomiske miljø, Europa vil stå over for de næste tyve år, og Europas

politiske muligheder for at håndtere det (ESPAS, 2012). Det understregede,

at Europa og verden befinder sig i en periode med stadig hurtigere

forandringer navnlig hvad angår magt, demografi, klima, urbanisering

og teknologi. At overvåge disse tendenser og opstille alternative

reaktionsmuligheder bliver afgørende for Europas evne til at håndtere

disse udfordringer, der rummer både øget usikkerhed og samtidig øgede

muligheder for forandringer på systemniveau.

Rapportens resultater hænger også sammen med udviklingen i

erhvervslivet. F.eks. pegede den sidste vurdering fra World Economic

Forum på tre miljørisici blandt de ti risici, som erhvervslivet skal være

mest opmærksomt på (WEF, 2014). Vurderingen opfordrer til fælles

initiativer fra interessenterne, bedre kommunikation og læring blandt

interessenterne, og nye måder at give incitament til langsigtet tænkning

på. De enkelte virksomheder fokuserer nu også på integreret langsigtet

ressourceforvaltning, f.eks. ved at vurdere følgerne af sammenhængen

mellem fødevarer og vand for deres fremtidsudsigter og opstille nye typer af

forretningsmodeller (RGS, 2014).

På de globale niveau fastslog Rio+20-konferencen i 2012, at verden har brug

for nye typer politikker for bæredygtig udvikling hvis vi skal have et godt liv

i en ressourcebegrænset verden (UN, 2012a). Bedre indsigt i de systemiske

udfordringer og deres tidsmæssige dimension har i de senere år ført til

opstilling af rammer for globale miljøproblemer i form af tærskelværdier,

grænser og kløfter. Disse karakteristika er klart sammenfaldende i

klimaændringerne, som vel er den mest kritiske komplekse systemiske

udfordring, vi står over for. Det samme kan siges om forandringerne i

økosystemerne.

Som helhed bliver tanken om begrænsede ressourcer ikke anerkendt

af eller seriøst indarbejdet i samfund, økonomier, finansielle systemer,

politiske ideologier eller vidensystemer. Rio+20-erklæringens målsætninger

om et lavkulstofsamfund, økosystemers tilpasningsevne, grøn økonomi

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

167

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 3 Når vi ser fremad

og retfærdighed er alle vævet sammen med de centrale systemer, som

samfundenes velfærd afhænger af. Hvis man kan fatte disse kendsgerninger

og udforme fremtidige tiltag i henhold dertil, kan det gøre omlægningerne

mere troværdige og praktisk mulige globalt.

Europæiske borgere er overbevist om, at miljøets tilstand påvirker

livskvaliteten, og at der bør gøres mere for at beskytte miljøet. De går ind

for handling på europæisk plan og højere prioritering af EU-finansiering

til støtte for miljøvenlige aktiviteter. Europæerne går også ind for, at

den nationale fremgang måles på miljømæssige, sociale og økonomiske

kriterier, og er bredt enige om, at miljøbeskyttelse og effektiv brug af

naturressourcer kan styrke den økonomiske vækst, skabe job og bidrage til

social samhørighed (EC, 2014b).

Samtidig vil denne stigende fælles forståelse ikke være tilstrækkelig. Hvis

dette kombineres med en tvingende følelse af hastværk, vil visionerne

og ambitionerne for 2050 og hurtigere bliver omsat til praktisk mulige og

samtidig troværdige konkrete skridt og forløb.

Denne rapport konkluderer, at en traditionel, trinvis tilgang baseret

på effektivitet ikke er tilstrækkelig. I stedet behøves grundlæggende

nytænkning af ikkebæredygtige systemer til produktion og forbrug på

baggrund af de europæiske og globale realiteter. Den gennemgående

udfordring i de kommende tiår bliver at omstille mobilitet, landbrug,

energi, byudvikling og andre forsyningssystemer på en måde, så de globale

naturlige systemer bevarer tilpasningsevnen som grundlag for et godt liv.

Den systemiske karakter af den her påpegede problematik og dynamik

kræver systemiske løsninger. Der i dag en lang række fastlåsninger af

systemer, som må overvindes, f.eks. inden for videnskab, teknologi,

finansvæsen, afgiftspolitik, regnskabspraksis, forretningsmodeller og

forskning og udvikling. Den fremtidige styring af omlægningsforløb vil

skulle fordele indsatsen mellem at løse sådanne fastlåste situationer og

opretholde fremskridtene mod de kortsigtede og mellemfristede mål,

samtidig med at man så vidt muligt undgår nye fastlåste situationer på vejen

mod visionerne for 2050.

168

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Svarene på de systemiske udfordringer: fra vision til omlægning

At opstille brugbare, troværdige og praktisk mulige omlægningsforløb vil

indebære en kombination af opfindsomhed og kreativitet, mod og større

fælles forståelse. Den mest fundamentale overgang i det moderne samfund

i det 21. århundrede bliver vel at genopfinde hvad det vil sige at have et

højt velfærdsniveau i samfundet og samtidig fatte og acceptere, at verden

er ressourcebegrænset. Ellers er der voksende risiko for overskridelse af

tærskelværdier og grænser, som vil føre til flere ødelæggende og uvelkomne

påvirkninger, der ændrer samfundet.

I sit syvende miljøhandlingsprogram forestiller Europa sig, at de, der er små

børn i dag, vil leve det halve af deres liv i et lavkulstofsamfund baseret på

en cirkulær økonomi og tilpasningsdygtige økosystemer. At opfylde denne

forpligtelse kan bringe Europa til grænserne for videnskaben og teknologien,

men det kræver større forståelse af, at det haster, og mere handlekraft.

Denne rapport er et videnbaseret bidrag til opfyldelse af disse visioner og

mål.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

169

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Landenavne og landegrupperinger

Denne rapport fremlægger en indgående beskrivelse af miljøets

status, tendenser og fremtidsudsigter for alle 39 medlemslande og

samarbejdslande i Det Europæiske Miljøagentur – i det omfang, det har

været muligt.

Som et agentur i Den Europæiske Union følger Det Europæiske Miljøagentur

Kommissionens Vejledning i Udformning af EU-publikationer hvad angår

landenavne. Vejledningen er tilgængelig her: http://publications.europa.eu/

code/en/en-370100.htm.

De her angivne landegrupper bygger på den officielle klassificering

i Kommissionens vejledning og den nomenklatur, der anvendes af

GD Udvidelse.

Region

EØS-

medlemsstater

(EEA-33)

Underregioner

EU-28

(Dvs. EU-27 +

Kroatien)

Undergruppe

EU-15

Lande

Østrig, Belgien, Danmark, Finland,

Frankrig, Tyskland, Grækenland,

Irland, Italien, Luxembourg, Holland,

Portugal, Spanien, Sverige og

Storbritannien

Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland,

Ungarn, Letland, Litauen, Malta,

Polen, Rumænien, Slovakiet,

Slovenien samt Kroatien

Tyrkiet, Island

Liechtenstein, Norge, Schweiz,

(Island)

EU-12 + 1

EU-

kandidatlande

Den Europæiske

Frihandels-

sammenslutning

(EFTA)

EEA's

samarbejdslande

(Vestbalkan)

EU-

kandidatlande

Potentielle EU-

kandidatlande

Bemærk:

Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske

Republik Makedonien, Montenegro,

Serbien

Bosnien-Hercegovina, Kosovo i

henhold til UNSCR 1244/99

Af praktiske grunde er grupperne baseret på traditionelle politiske grupperinger

(pr. medio 2014) frem for miljømæssige kriterier. Der er derfor forskelle i

miljøpræstationer inden for grupperne og betydelige overlap mellem dem.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

171

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Når det giver mening, kan bestemte afsnit af rapporten henvise til regionale

grupperinger baseret på biogeografiske egenskaber for at illustrere

bestemte tendenser. Men når dette gøres, er de pågældende regionale

grupperinger og det tilgrundliggende rationale tydeligt forklaret.

172

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Liste over figurer, kort og tabeller

Figurer

Figur 1.1

Figur 1.2

Figur 2.1

Figur 2.2

Figur 2.3

Langsigtet omstilling/mål på mellemlang sigt i forbindelse

med miljøpolitik ..............................................................................26

SOER 2015's struktur ......................................................................30

Tre systemiske karakteristika for miljøudfordringer .................34

Globale megatrends analyseret i SOER 2015..............................36

Andel af det samlede miljøfodaftryk, som er forbundet

med EU-27’s samlede efterspørgsel, og som kan mærkes

uden for EU’s grænser .................................................................... 41

Estimeret globalt niveau og EU’s produktions- og

forbrugsbaserede CO

-emissioner fra varer ..............................42

Kategorier af planetære grænser .................................................47

Begrebsramme for vurderinger af økosystemer i hele EU .......52

Bevarelsesstatus for arter (top) og levesteder (bund)

opdelt efter økosystemtype (antal vurderinger i parentes)

fra habitatdirektivets artikel 17, vurdering for 2007–2012 .......58

Relativ og absolut afkobling ..........................................................84

EU-27's indenlandske materialeforbrug og

råmaterialeforbrug, 2000–2012....................................................88

Genanvendelse af kommunalt affald i EEA-medlemslande,

2004 og 2012....................................................................................92

Tendens i drivhusgasemissioner (1990-2012), prognoser

for 2030 og mål for 2050................................................................94

Bruttoenergiforbrug efter brændstof (EU-28, Island,

Norge og Tyrkiet), 1990-2012 ........................................................98

Vækst i transportefterspørgsel efter form (km) og BNP

i EU-28 .............................................................................................100

Brændstofeffektivitet og brændstofforbrug for private

biler, 1990-2011 .............................................................................102

Figur 2.4

Figur 2.5

Figur 3.1

Figur 3.2

Figur 4.1

Figur 4.2

Figur 4.3

Figur 4.4

Figur 4.5

Figur 4.6

Figur 4.7

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

173

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Figur 4.8

Figur 4.9

Industrielle emissioner (luftforurenende stoffer og

drivhusgasser) og bruttoværditilvækst (EEA-33), 1990-2012 ...105

Ændringer i brugen af ferskvand til vanding, industri,

energikøling og offentlig vandforsyning siden starten af

1990'erne .......................................................................................108

Urbaniseringsmønstre i Europa ................................................. 111

Kvaliteten af saltvands- (øverst) og

ferskvandsbadeområder (nederst) i Europa, 1990-2013 ........123

Procentdel af EU's bybefolkning, der potentielt

eksponeres for luftforurening, der overstiger udvalgte

EU-standarder for luftkvalitet (øverst) og WHO's

retningslinjer for luftkvalitet (nederst), 2000–2012 ................. 126

Eksponering for ekstern støj i Europa i (*) og uden for

byområder i 2012 ..........................................................................129

Afkortning af tiden til masseudbredelse af nye teknologier ....138

Bindende mål (til venstre) og ikkebindende mål (til højre) i

EU's miljøpolitikker, fordelt på sektorer og målår ...................146

Den grønne økonomi som en integrerende ramme for

politikker for materialeforbrug ...................................................153

Politiske tilgange til en langsigtet omlægning .........................156

Figur 4.10

Figur 5.1

Figur 5.2

Figur 5.3

Figur 5.4

Figur 6.1

Figur 6.2

Figur 7.1

Kort

Kort 2.1

Kort 3.1

Kort 3.2

Transnationale jorderhvervelser, 2005–2009 .............................39

Oversigtskort over landinddragelse til byarealer og

landbrugsmæssige problemområder .......................................... 61

Procentdel af god økologisk status eller potentialet for

klassificerede floder og søer (øverst) og for kystvande

og overgangsvande (nederst) i vandrammedirektivets

vandområdedistrikter ....................................................................65

Procentdel af klassificerede floder og søer (øverst)

og kystvande og overgangsvande (nederst) i

vandrammedirektivets vandområdedistrikter, som er

påvirket af forureningsbelastninger ............................................68

Kort 3.3

174

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Liste over figurer, kort og tabeller

Kort 3.4

Områder, hvor de kritiske niveauer for eutrofiering af

ferskvand og terrestriske levesteder er overskredet

(CSI 005) som følge af kvælstofaflejringer, der skyldes

emissioner mellem 1980 (øverst til venstre) og 2030

(nederst til højre) .............................................................................70

Regionale have, der omgiver Europa, og de udfordringer

vedrørende bæredygtighed, som de står overfor .....................73

Klimaforandringernes vigtigste observerede og forventede

virkninger på de største biogeografiske regioner .......................77

Andel af bybefolkning over 65 år................................................120

Andel af grønne byområder i de vigtigste byer i EU-27 ..........133

Kort 3.5

Kort 3.6

Kort 5.1

Kort 5.2

Tabeller

Tabel ES.1 En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet ........ 11

Tabel 1.1

Tabel 1.2

Tabel 3.1

Tabel 4.1

Tabel 5.1

Tabel 6.1

Udvikling i miljøudfordringer (EEA, 2010d) .................................23

Forklaring anvendt i den sammenfattende vurdering af

"tendenser og fremtidsudsigter" i hvert afsnit ..........................31

Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 1 i det

syvende miljøhandlingsprogram..................................................55

Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 2 i det

syvende miljøhandlingsprogram..................................................86

Eksempler på EU-politikker, der vedrører mål 3 i det

syvende miljøhandlingsprogram................................................ 118

En vejledende oversigt over tendenser på miljøområdet ......143

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

175

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Forfattere og kilder

Ledende forfattere hos EEA

Jock Martin, Thomas Henrichs, Cathy Maguire, Dorota Jarosinska,

Mike Asquith, Ybele Hoogeveen.

EEA's rådgivende gruppe

Hans Bruyninckx, David Stanners, Katja Rosenbohm, Paul McAleavey,

Ronan Uhel.

EEA-forfattere af og medvirkende til SOER 2015-briefinger

Adriana Gheorghe, Alfredo Sanchez Vincente, Almut Reichel,

Anca-Diana Barbu, Andrus Meiner, Anita Pirc Velkavrh,

Anke Lükewille, Annemarie Bastrup Birk, Aphrodite Mourelatou,

Barbara Clark, Carlos Romao, Catherine Ganzleben, Cathy Maguire,

Cécile Roddier Quefelec, Cinzia Pastorello, Colin Nugent, Daniel

Álvarez, David Quist, Dorota Jarosinska, Eva Goossens, Eva Royo

Gelabert, François Dejean, Frank Wugt Larsen, Geertrui Louwagie,

Hans-Martin Füssel, Jan-Erik Petersen, Jasmina Bogdanovic,

Johannes Schilling, John van Aardenne, Johnny Reker, Katarzyna Biala,

Lars Mortensen, Marie Cugny-Seguin, Martin Adams, Mihai Tomsecu,

Mike Asquith, Milan Chrenko, Nikolaj Bock, Roberta Pignatelli,

Pawel Kazmierczyk, Peter Kristensen, Silvia Giulietti, Spyridoula Ntemiri,

Stefan Speck, Stéphane Isoard, Teresa Ribeiro, Tobias Lung,

Valentin Foltescu, Wouter Vanneuville.

SOER 2015-koordinationsgruppe

Jock Martin, Thomas Henrichs, Milan Chrenko, Andy Martin, Brendan

Killeen, Cathy Maguire, Frank Wugt Larsen, Gülçin Karadeniz, Johannes

Schilling, Mike Asquith, Søren Roug, Teresa Ribeiro.

176

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Forfattere og kilder

Medvirkende ved produktion og redaktion

Antonio De Marinis, Carsten Iversen, Chanell Daniels, Henriette Nilsson,

John James O'Doherty, Marie Jaegly, Marina Sitkina, Mauro Michielon,

Nicole Kobosil, Patrick McMullen, Pia Schmidt.

Kilder

•

Bidrag fra europæiske temacentre (ETC) – ETC for luftforurening

og afbødning af klimaændringer, ETC for biodiversitet, ETC for

klimaændringernes virkninger, sårbarhed og tilpasning, ETC for

arealoplysninger og arealanalyse, ETC for bæredygtigt forbrug og

bæredygtig produktion, ETC for vand

baggrundsarbejde foretaget af Stockholm Environment Institute med

støtte fra Prospex

feedback fra og drøftelser med kollegaer fra GD Miljø, GD Klima, Det

Fælles Forskningscenter og Eurostat

feedback fra Eionet – via nationale knudepunkter fra

33 EEA-medlemslande og 6 EEA-samarbejdslande

feedback fra EEA's videnskabelige udvalg

feedback og vejledning fra EEA's bestyrelse

feedback fra kolleger i EEA

dette udkast er også baseret på drøftelserne under to dedikerede SOER

2015-interessentworkshops 9.-10. december 2013 i København og 6.-7.

februar 2014 i Leuven.

•

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

177

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Litteraturhenvisninger

Araújo, M. B. and Rahbek, C., 2006, 'How Does Climate Change Affect

Biodiversity?',

Science

313(5792), pp. 1 396–1 397.

Baccini, M., Kosatsky, T., Analitis, A., Anderson, H. R., D'Ovidio, M., Menne, B.,

Michelozzi, P., Biggeri, A. and PHEWE Collaborative Group, 2011, 'Impact of

heat on mortality in 15 European cities: attributable deaths under different

weather scenarios',

Journal of Epidemiology & Community Health

65(1),

pp. 64–70.

Baker-Austin, C., Trinanes, J. A., Taylor, N. G. H., Hartnell, R., Siitonen, A. and

Martinez-Urtaza, J., 2012, 'Emerging Vibrio risk at high latitudes in response

to ocean warming',

Nature Climate Change

(3), pp. 73–77.

Balbus, J. M., Barouki, R., Birnbaum, L. S., Etzel, R. A., Gluckman, S. P. D.,

Grandjean, P., Hancock, C., Hanson, M. A., Heindel, J. J., Hoffman, K., Jensen,

G. K., Keeling, A., Neira, M., Rabadan-Diehl, C., Ralston, J. and Tang, K.-C.,

2013, 'Early-life prevention of non-communicable diseases',

Lancet

381(9860)

(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3849695) accessed 30 May

2014.

BIR, 2013,

World steel recycling in figures 2008–2012: Steel scrap – a raw

material for steelmaking,

Bureau of International Recycling.

Bolin, B. and Cook, R. B., 1983,

The major biogeochemical cycles and their

interactions,

Scientific Committee On Problems of the Environment (SCOPE).

Bonn, A., Macgregor, N., Stadler, J., Korn, H., Stiffel, S., Wolf, K. and van

Dijk, N., 2014,

Helping ecosystems in Europe to adapt to climate change,

BfN-Skripten 375, Federal Agency for Nature Conservation.

Von Carlowitz, H. C., 1713,

Sylvicultura oeconomica.

Carstensen, J., Andersen, J. H., Gustafsson, B. G. and Conley, D. J., 2014,

'Deoxygenation of the Baltic Sea during the last century',

Proceedings

of the National Academy of Sciences

(http://www.pnas.org/content/

early/2014/03/27/1323156111) accessed 1 April 2014.

178

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

Cashore, B. and Stone, M. W., 2012, 'Can legality verification rescue global

forest governance?: Analyzing the potential of public and private policy

intersection to ameliorate forest challenges in Southeast Asia',

Forest policy

and economics

18, pp. 13–22.

Cicek, N., 2012, 'EU Turkish cooperation on River Basin Management

Planning – EU Accession process in Turkey'.

CICES, 2013,

Towards a Common International Classification of Ecosystem

Services

(http://cices.eu) accessed 27 May 2014.

Ciriacy-Wantrup, S. V., 1952,

Resource conservation: economics and policies,

University of California Press, Berkeley, California, USA.

Ciscar, J.-C., Iglesias, A., Feyen, L., Szabó, L., Regemorter, D. V., Amelung, B.,

Nicholls, R., Watkiss, P., Christensen, O. B., Dankers, R., Garrote, L., Goodess,

C. M., Hunt, A., Moreno, A., Richards, J. and Soria, A., 2011, 'Physical and

economic consequences of climate change in Europe',

Proceedings of the

National Academy of Sciences

108(7), pp. 2 678–2 683.

Clougherty, J. E. and Kubzansky, L. D., 2009, 'A framework for examining

social stress and susceptibility in air pollution and respiratory health',

Environmental Health Perspectives

117(9), pp. 1 351–1 358.

Clougherty, J. E., Levy, J. I., Kubzansky, L. D., Ryan, P. B., Suglia, S. F., Canner,

M. J. and Wright, R. J., 2007, 'Synergistic effects of traffic-related air pollution

and exposure to violence on urban asthma etiology',

Environmental Health

Perspectives

115(8), pp. 1 140–1 146.

CM, 2014, 'The Covenant of Mayors', (http://www.covenantofmayors.eu/

about/covenant-of-mayors_en.html) accessed 29 October 2014.

Cohen Hubal, E. A., de Wet, T., Du Toit, L., Firestone, M. P., Ruchirawat,

M., van Engelen, J. and Vickers, C., 2014, 'Identifying important life stages

for monitoring and assessing risks from exposures to environmental

contaminants: Results of a World Health Organization review',

Regulatory

Toxicology and Pharmacology

69(1), pp. 113–124.

Cole, D. H., 2011, 'From global to polycentric climate governance',

Climate

law

2(3), pp. 395–413.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

179

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

COPHES/DEMOCOPHES, 2009,

Human Biomonitoring for Europe – a

harmonized approach,

COPHES Consortium to Perform Human

Biomonitoring on a European Scale (http://www.eu-hbm.info/cophes)

accessed 9 October 2012.

COWI, ECORYS and Cambridge Econometrics, 2011,

The costs of not

implementing the environmental acquis.

Final report to European Commission

Directorate General Environment., ENV.G.1/FRA/2006/0073.

Crutzen, P. J., 2002, 'Geology of mankind',

Nature

415(6867), pp. 23–23.

Daily, G. and Ehrlich, P. R., 1992, 'Population, Sustainability, and Earth's

Carrying Capacity',

Bioscience

42(10), pp. 761–771.

Dalin, C., Konar, M., Hanasaki, N. and Rodriguez-Iturbe, I., 2012, 'Evolution

of the global virtual 25 water trade network',

Proc. Natl. Acad. Sci

109,

pp. 5 989–5 994.

Depledge, M. and Bird, W., 2009, 'The Blue Gym: Health and wellbeing from

our coasts',

Marine Pollution Bulletin

58(7), pp. 947–948.

EC, 2004a, Communication from the Commission to the Council, the

European Parliament and the European Economic and Social Committee –

'The European Environment and Health Action Plan 2004–2010', COM(2004)

416 final (SEC(2004) 729).

EC, 2004b, Information note: methyl mercury in fish and fishery products.

EC, 2005, Communication from the Commission to the Council, the

European Parliament, the European Economic and Social committee and

the Committee of the Regions – Thematic Strategy on the sustainable use of

natural resources, COM(2005) 0670 final.

EC, 2007a, Communication from the Commission to the European

Parliament and the Council – Addressing the challenge of water scarcity and

droughts in the European Union, COM(2007) 0414 final.

EC, 2007b, White paper – Together for health: a strategic approach for the

EU 2008–2013, COM(2007) 0630 final.

180

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

EC, 2010, Communication from the Commission 'Europe 2020 – A strategy

for smart, sustainable and inclusive growth', COM(2011) 112 final.

EC, 2011a, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and

the Committee of the Regions – A Roadmap for moving to a competitive low

carbon economy in 2050, COM(2011) 112 final, Brussels, 8.3.2011.

EC, 2011b, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and

the Committee of the Regions – Our life insurance, our natural capital: an EU

biodiversity strategy to 2020, COM(2011) 0244 final.

EC, 2011c, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and

the Committee of the Regions 'Roadmap to a Resource Efficient Europe',

COM(2011) 571 final.

EC, 2011d, DG Research workshop on Responsible Research and Innovation

in Europe, 16–17 May 2011, Brussels.

EC, 2011e, White paper: Roadmap to a Single European Transport Area –

Towards a competitive and resource efficient transport system, COM(2011)

144 final, Brussels, 28.3.2011.

EC, 2012a, Comission Staff Working Document. Guidelines on best practice

to limit, mitigate or compensate soil sealing, SWD(2012) 101 final/2.

EC, 2012b, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and

the Committee of the Regions – A Blueprint to Safeguard Europe's Water

Resources, COM(2012) 673 final.

EC, 2012c, Communications from the Commission to the Council: The

combination effects of chemicals – Chemical mixtures, COM(2012) 252 final,

Brussels 31.5.2012.

EC, 2012d, EU conference on endocrine disrupters – current challenges in

science and policy, 11–12 June 2012, Brussels.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

181

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

EC, 2012e, Global Resources Use and Pollution, Volume 1, Production,

consumption and trade (1995–2008), EUR 25462 EN, European Commission,

Joint Research Centre, Institute for Prospective Technological Studies.

EC, 2013a, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee

and the Committee of the Regions: A clean air programme for Europe,

COM(2013/0918 final, Brussels, 18.12.2013.

EC, 2013b, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and

the Committee of the Regions: Green infrastructure – enhancing Europe's

natural capital, COM(2013) 0249 final.

EC, 2013c, Guidelines on Climate Change and Natura 2000. Dealing with the

impact of climate change on the management of the Natura 2000 network

of areas of high biodiversity value, Technical Report – 2013 – 068.

EC, 2013d, Impact assessment on the Air Quality Package (summary),

SWD/2013/0532 final.

EC, 2013e, 'Press release: Speech by Janez Potočnik –

New Environmentalism,

(http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-13-554_en.htm) accessed

7 November 2014.

EC, 2013f, Proposal for a Directive of the European Parliament and of the

Council on the limitation of emissions of certain pollutants into the air from

medium combustion plants, COM(2013) 0919.

EC, 2014a, 'AMECO database', (http://ec.europa.eu/economy_finance/db_

indicators/ameco/zipped_en.htm) accessed 2 September 2014.

EC, 2014b, Attitudes of European citizens towards the environment. Special

Eurobarometer 416.

EC, 2014c, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and

the Committee of the Regions 'A policy framework for climate and energy in

the period from 2020 to 2030', COM(2014) 15 final of 22 January 2014.

182

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

EC, 2014d, Communication from the Commission to the European

Parliament, the Council, the European Economic and Social Committee and

the Committee of the Regions 'Towards a circular economy – A zero waste

programme for Europe', COM(2014) 398 final of 2 July 2014.

EC, 2014e, Communication from the Commission to the European Parliment

and the Council concerning a consultation on fishing opportunities for 2015

under the Common Fisheries Policy, COM(2014) 388 final

EC, 2014f, 'European Community Health Indicators (ECHI)', (http://ec.europa.

eu/health/indicators/echi/list/index_en.htm#id2) accessed 14 March 2014.

EC, 2014g, 'European Green Capital', European Green Capital (http://

ec.europa.eu/environment/europeangreencapital/index_en.htm) accessed

14 October 2014.

EC, 2014h, Proposal for a decision of the European Parliament and of the

Council concerning the establishment and operation of a market stability

reserve for the Union greenhouse gas emission trading scheme and

amending Directive 2003/87/EC, COM(2014) 20/2, Brussels.

EC, 2014i, 'RAPEX facts and figures 2013. complete statistics. Rapid Alert

System for non-food dangerous products (RAPEX), The Directorate-General

for Health and Consumers of the European Commission.', (http://ec.europa.

eu/consumers/consumers_safety/safety_products/rapex/reports/index_

en.htm) accessed 27 August 2014.

EC, 2014j, 'The Roadmap's approach to resource efficiency indicators',

(http://ec.europa.eu/environment/resource_efficiency/targets_indicators/

roadmap/index_en.htm) accessed 20 May 2014.

ECDC, 2009,

Development of Aedes albopictus risk maps,

European Centre for

Disease Prevention and Control, Stockholm, Sweden.

ECDC, 2012a,

Assessing the potential impacts of climate change on food- and

waterborne diseases in Europe,

Technical Report, European Centre for

Disease Prevention and Control, Stockholm, Sweden.

ECDC, 2012b, 'Exotic mosquitoes – distribution map – Aedes aegypti', (http://

ecdc.europa.eu/en/activities/diseaseprogrammes/emerging_and_vector_

borne_diseases/Pages/VBORNET_maps.aspx) accessed 22 November 2012.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

183

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

ECDC, 2012c,

The climatic suitability for dengue transmission in continental

Europe,

ECDC Technical Report, European Centre for Disease Prevention and

Control, Stockholm, Sweden.

ECDC, 2012d, 'West Nile fever maps', (http://www.ecdc.europa.eu/en/

healthtopics/west_nile_fever/West-Nile-fever-maps/Pages/index.aspx)

accessed 6 November 2012.

ECDC, 2013,

Annual epidemiological report 2012. Reporting on 2010

surveillance data and 2011 epidemic intelligence data,

European Centre for

Disease Prevention and Control, Stockholm, Sweden.

Ecolabel Index, 2014, 'All ecolabels', (http://www.ecolabelindex.com/

ecolabels) accessed 4 September 2014.

EEA, 2006,

Urban sprawl in Europe: The ignored challenge,

EEA Report

No 10/2006, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2009a,

Ensuring quality of life in Europe's cities and towns,

EEA Report

No 5/2009, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2009b,

Water resources across Europe – confronting water scarcity

and drought,

EEA Report No 2/2009, European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2010a,

Mapping the impacts of natural hazards and technological

accidents in Europe: an overview of the last decade,

European Environment

Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2010b,

The European environment – state and outlook 2010: Assessment of

global megatrends,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2010c,

The European environment – state and outlook 2010: Freshwater

quality,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2010d,

The European environment – state and outlook 2010: Synthesis,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2010e,

The European environment – state and outlook 2010: Urban

environment,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

184

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

EEA, 2011a,

Earnings, jobs and innovation: the role of recycling in a green

economy,

EEA Report No 8/2011, European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2011b,

Environmental tax reform in Europe: implications for income

distribution,

EEA Technical report No 16/2011, European Environment

Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2011c, 'European Soundscape Award', European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2011d,

Hazardous substances in Europe's fresh and marine waters –

An overview,

EEA Technical report No 8/2011, European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2011e, 'NoiseWatch', (http://watch.eyeonearth.

org/?SelectedWatch=Noise) accessed 10 November 2012.

EEA, 2011f,

Safe water and healthy water services in a changing environment,

EEA Technical report No 7/2011, European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012a,

Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2012 –

an indicator-based report,

EEA Report No 12/2012, European Environment

Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012b,

Environmental indicator report 2012: Ecosystem resilience and

resource efficiency in a green economy in Europe,

European Environment

Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012c, European

waters – current status and future challenges: Synthesis,

EEA Report No 9/2012, European Environment Agency, Copenhagen,

Denmark.

EEA, 2012d,

Invasive alien species indicators in Europe – a review of streamlining

European biodiversity (SEBI) Indicator 10.

EEA Technical report No 15/2012,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012e,

The European environment – state and outlook 2010: consumption

and the environment – 2012 update,

European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

185

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

EEA, 2012f,

The impacts of endocrine disrupters on wildlife, people and their

environments – The Weybridge+15 (1996–2011) report,

EEA Technical report

No 2/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012g,

The impacts of invasive alien species in Europe.

EEA Technical

report No 16/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012h,

Towards efficient use of water resources in Europe,

EEA Report

No 1/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012i,

Urban adaptation to climate change in Europe,

EEA Report

No 2/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2012j,

Water resources in Europe in the context of vulnerability,

EEA Report

No 11/2012, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013a,

Achieving energy efficiency through behaviour change what does

it take?,

EEA Technical report No 5/2013, European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013b,

A closer look at urban transport TERM 2013: transport indicators

tracking progress towards environmental targets in Europe,

EEA Report

No 11/2013, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013c,

Adaptation in Europe – Addressing risks and opportunities from

climate change in the context of socio-economic developments,

EEA Report

No 3/2013, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013d,

Assessment of cost recovery through water pricing,

EEA Technical

report No 16/2013, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013e,

Assessment of global megatrends – an update. Global megatrend

8: Growing demands on ecosystems,

(http://www.eea.europa.eu/publications/

global-megatrend-update-8/at_download/file).

EEA, 2013f,

Environmental indicator report 2013 – Natural resources and

human well-being in a green economy,

European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

186

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

EEA, 2013g,

European Union CO

emissions: different accounting perspectives,

EEA Technical report No 20/2013, European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013h, 'Exposure of ecosystems to acidification, eutrophication and

ozone (CSI 005) – Assessment published December 2013 – European

Environment Agency (EEA)', (http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/

indicators/exposure-of-ecosystems-to-acidification-2/exposure-of-

ecosystems-to-acidification-5) accessed 27 May 2014.

EEA, 2013i, 'Final energy consumption by sector (CSI 027/ENER 016)', (http://

www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/final-energy-consumption-

by-sector-5/assessment-1) accessed 28 May 2014.

EEA, 2013j, 'Land take (CSI 014/LSI 001) – Assessment published June 2013 –

European Environment Agency (EEA)', (http://www.eea.europa.eu/data-and-

maps/indicators/land-take-2/assessment-2) accessed 27 May 2014.

EEA, 2013k,

Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation,

EEA Report No 1/2013, European Environment Agency, Copenhagen,

Denmark.

EEA, 2013l,

Managing municipal solid waste – a review of achievements in

32 European countries,

EEA Report No 2/2013, European Environment

Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013m,

Towards a green economy in Europe EU environmental policy

targets and objectives 2010–2050,

EEA Report No 8/2013, European

Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2013n,

Trends and projections in Europe 2013 – Tracking progress towards

Europe's climate and energy targets until 2020,

EEA Report No 10/2013,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014a,

Air quality in Europe – 2014 report,

EEA Report No 5/2014,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014b,

Annual European Union greenhouse gas inventory 1990–2012

and inventory report 2014,

EEA Technical report No 9/2014, European

Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

187

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

EEA, 2014c, 'Corine Land Cover 2006 seamless vector data', (http://www.eea.

europa.eu/data-and-maps/data/clc-2006-vector-data-version-3) accessed

15 October 2014.

EEA, 2014d,

Effects of air pollution on European ecosystems. Past and future

exposure of European freshwater and terrestrial habitats to acidifying and

eutrophying air pollutants,

EEA Technical report No 11/2014, European

Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014e,

Energy support measures and their impact on innovation in

the renewable energy sector in Europe,

EEA Technical report No 21/2014,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014f,

Environmental indicator report 2014: Environmental impacts of

production-consumption systems in Europe,

European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014g,

European bathing water quality in 2013,

EEA Report No 1/2014,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014h,

European Union emission inventory report 1990–2012 under the

UNECE Convention on Long-range Transboundary Air Pollution (LRTAP),

EEA

Technical report No 12/2014, European Environment Agency, Copenhagen,

Denmark.

EEA, 2014i, 'Global megatrends update: 3 Changing disease burdens and

risks of pandemics', European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014j,

Good practice guide on quiet areas,

EEA Technical report

No 4/2014, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014k,

Marine messages: Our seas, our future – moving towards a new

understanding,

Brochure, European Environment Agency, Copenhagen,

Denmark.

EEA, 2014l,

Monitoring CO

emissions from passenger cars and vans in

2013,

EEA Technical report No 19/2014, European Environment Agency,

Copenhagen, Denmark.

188

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

EEA, 2014m,

Multiannual Work Programme 2014–2018 — Expanding the

knowledge base for policy implementation and long-term transitions,

European

Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014n,

National adaptation policy processes across European countries –

2014,

EEA Report No 4/2014, European Environment Agency, Copenhagen,

Denmark.

EEA, 2014o, 'National emissions reported to the UNFCCC and to the EU

Greenhouse Gas Monitoring Mechanism', (http://www.eea.europa.eu/data-

and-maps/data/national-emissions-reported-to-the-unfccc-and-to-the-eu-

greenhouse-gas-monitoring-mechanism-8) accessed 15 October 2014.

EEA, 2014p,

Noise in Europe 2014,

EEA Report No 10/2014, European

Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014q, 'Nutrients in freshwater (CSI 020) – Assessment created October

2013 – European Environment Agency (EEA)', (http://www.eea.europa.eu/

data-and-maps/indicators/nutrients-in-freshwater/nutrients-in-freshwater-

assessment-published-5) accessed 27 May 2014.

EEA, 2014r,

Progress on resource efficiency and decoupling in the EU-27,

EEA

Technical report No 7/2014, European Environment Agency, Copenhagen,

Denmark.

EEA, 2014s,

Resource-efficient green economy and EU policies,

EEA Report

No 2/2014, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014t,

Costs of air pollution from European industrial facilities 2008–2012

– an updated assessment,

EEA Technical report No 20/2014, European

Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014u,

Spatial analysis of green infrastructure in Europe,

EEA Technical

report No 2/2014, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014v, 'Total gross inland consumption by fuel (CSI 029/ENER 026)',

(http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/primary-energy-

consumption-by-fuel-3/assessment-1) accessed 3 September 2014.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

189

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

EEA, 2014w,

Trends and projections in Europe 2014 – Tracking progress

towards Europe's climate and energy targets until 2020,

EEA Report No 6/2014,

European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA, 2014x, Why did GHG emissions decrease in the EU between 1990 and

2012?, EEA analysis, European Environment Agency, Copenhagen, Denmark.

EEA/JRC, 2013,

Environment and human health,

EEA Report No 5/2013,

European Environment Agency and the European Commission's Joint

Research Centre.

EFSA, 2005,

Opinion of the Scientific Panel on Contaminants in the Food Chain

on a Request from the European Parliament Related to the Safety Assessment

of Wild and Farmed Fish.

EFSA Journal, 236, pp. 1–118, European Food Safety

Authority, Parma, Italy.

EFSA, 2013,

The European Union Summary Report on Trends and Sources of

Zoonoses, Zoonotic Agents and Food-borne Outbreaks in 2011,

Scientific Report

of EFSA, European Food Safety Authority, Parma, Italy.

Enerdata, 2014, 'Odyssee energy efficiency database', (http://www.enerdata.

net/enerdatauk/solutions/data-management/odyssee.php) accessed

15 October 2014.

ESPAS, 2012,

Citizens in an interconnected and polycentric world – Global trends

2030,

Institute for Security Studies, Paris, France.

ETC/ICM, 2013,

Hazardous substances in European waters – Analysis of the

data on hazardous substances in groundwater, rivers, transitional, coastal

and marine waters reported to the EEA from 1998 to 2010,

Technical Report,

1/2013, Prague.

ETC/SCP, 2014,

Municipal solid waste management capacities in Europe,

ETC/

SCP Working Paper No 8/2014, European Topic Center on Sustainable

Consumption and Production.

ETC SIA, 2013,

Land Planning and Soil Evaluation Instruments in EEA Member

and Cooperating Countries (with inputs from Eionet NRC Land Use and Spatial

Planning).

Final Report for EEA from ETC SIA.

190

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

EU, 1991, Council Directive 91/271/EEC of 21 May 1991 concerning urban

waste-water treatment, OJ L 135, 30.5.1991, pp. 40–52.

EU, 1998, Council Directive 98/83/EC of 3 November 1998 on the quality of

water intended for human consumption, OJ L 330, 5.12.1998, pp. 32–54.

EU, 2001a, Directive 2001/80/EC of the European Parliament and of the

Council of 23 October 2001 on the limitation of emissions of certain

pollutants into the air from large combustion plants, OJ L 309, 27/11/2001,

pp. 1–21.

EU, 2001b, Directive 2001/81/EC of the European Parliament and of the

Council of 23 October 2001 on national emission ceilings for certain

atmospheric pollutants, OJ L 309, 27.11.2001, pp. 22–30.

EU, 2002, Directive 2002/49/EC of the European Parliament and of the

Council of 25 June 2002 relating to the assessment and management of

environmental noise, OJ L 189, 18.7.2002, pp. 12–25.

EU, 2003, Directive 2003/87/EC of the European Parliament and of the

Council of 13 October 2003 establishing a scheme for greenhouse gas

emission allowance trading within the Community and amending Council

Directive 96/61/EC, OJ L 275, 25/10/2003, pp. 32–46.

EU, 2006, Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of

the Council of 18 December 2006 concerning the Registration, Evaluation,

Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH), OJ L 396, 30.12.2006,

pp. 1–849.

EU, 2008a, Directive 2008/1/EC of the European Parliament and of the

Council of 15 January 2008 concerning integrated pollution prevention and

control, OJ L 24, 29.1.2008, pp. 8–29.

EU, 2008b, Directive 2008/98/EC of the European Parliament and of the

Council of 19 November 2008 on waste and repealing certain Directives,

OJ L 312, 22.11.2008, pp. 3–30.

EU, 2009a, Directive 2009/28/EC of the European Parliament and of the

Council of 23 April 2009 on the promotion of the use of energy from

renewable sources and amending and subsequently repealing Directives

2001/77/EC and 2003/30/EC, OJ L 140/16.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

191

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

EU, 2009b, Directive 2009/29/EC amending Directive 2003/87/EC so as

to improve and extend the greenhouse gas emission allowance trading

scheme of the Community, OJ L 140, 5.6.2009, pp. 63-87.

EU, 2009c, Directive 2009/125/EC of the European Parliament and of the

Council of 21 October 2009 establishing a framework for the setting of

ecodesign requirements for energy-related products, OJ L 285, 31.10.2009,

pp. 10–35.

EU, 2009d, Regulation (EC) No 443/2009 of the European Parliament and

of the Council of 23 April 2009 setting emission performance standards

for new passenger cars as part of the Community's integrated approach to

reduce CO 2 emissions from light-duty vehicles, OJ L 140, 5.6.2009, pp. 1–15.

EU, 2010a, Directive 2010/75/EU of the European Parliament and of the

Council of 24 November 2010 on industrial emissions (integrated pollution

prevention and control), OJ L 334, 17.12.2010, pp. 17–119.

EU, 2010b, Regulation (EC) No 66/2010 of the European Parliament and of

the Council of 25 November 2009 on the EU ecolabel, OJ L 27, 30.1.2010,

pp. 1–19.

EU, 2012, Directive 2012/27/EU of the European Parliament and of the

Council of 25 October 2012 on energy efficiency, amending Directives

2009/125/EC and 2010/30/EU and repealing Directives 2004/8/EC and

2006/32/EC, OJ L 315/1, 14.11.2012.

EU, 2013, Decision No 1386/2013/EU of the European Parliament and of

the Council of 20 November 2013 on a General Union Environment Action

Programme to 2020 Living well, within the limits of our planet, OJ L 354,

20.12.2013, pp. 171–200.

EU, 2014a, Directive 2014/52/EU of the European Parliament and of the

Council of 16 April 2014 amending Directive 2011/92/EU on the assessment

of the effects of certain public and private projects on the environment.

EU, 2014b, Regulation No 282/2014 of the European Parliament and of the

Council of 11 March 2014 on the establishment of a third Programme for

the Union's action in the field of health (2014-2020) and repealing Decision

No 1350/2007/EC.

192

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

European Council, 2014, European Council (23 and 24 October 2014):

Conclusions on 2030 Climate and Energy Policy Framework, SN 79/14,

Brussels, 23 October.

Eurosif, 2014,

European SRI Study.

Eurostat, 2008, 'Population projections 2008–2060: From 2015, deaths

projected to outnumber births in the EU-27 – Almost three times as many

people aged 80 or more in 2060 (STAT/08/119)', (http://europa.eu/rapid/

pressReleasesAction.do?reference=STAT/08/119).

Eurostat, 2010,

Highly educated men and women likely to live longer. Life

expectancy by educational attainment. Statistics in focus 24/2010,

European

Union.

Eurostat, 2011,

Active ageing and solidarity between generations. A statistical

portrait of the European Union 2012,

Eurostat, Luxembourg: Publications

Office of the European Union.

Eurostat, 2014a, 'Annual freshwater abstraction by source and sector',

(http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=env_wat_

abs&lang=en) accessed 2 September 2014.

Eurostat, 2014b, 'GDP and main components – volumes', (http://appsso.

eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=nama_gdp_k&lang=en)

accessed 3 September 2014.

Eurostat, 2014c, 'Generation of waste', (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/

nui/show.do?dataset=env_wasgen&lang=en) accessed 15 October 2014.

Eurostat, 2014d, 'Material flow accounts', (http://appsso.eurostat.ec.europa.

eu/nui/show.do?dataset=env_ac_mfa&lang=en) accessed 27 May 2014.

Eurostat, 2014e, 'Material flow accounts in raw material equivalents –

modelling estimates', (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.

do?dataset=env_ac_rme&lang=en) accessed 15 October 2014.

Eurostat, 2014f, 'National Accounts by 10 branches – aggregates at current

prices', (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=nama_

nace10_c) accessed 15 October 2014.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

193

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Eurostat, 2014g, 'Population on 1 January', (http://epp.eurostat.ec.europa.

eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=t

ps00001) accessed 2 September 2014.

Eurostat, 2014h, 'Resource efficiency scoreboard', (http://epp.eurostat.

ec.europa.eu/portal/page/portal/europe_2020_indicators/ree_scoreboard)

accessed 8 March 2014.

Eurostat, 2014i, 'Urban Audit', (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/

page/portal/region_cities/city_urban).

FAO, 2009,

How to feed the world in 2050. Issue brief for the High-level Expert

Forum, Rome, 12–13 October 2009,

Food and Agriculture Organization of the

United Nations.

FAO, 2012,

World agriculture towards 2030/2050: the 2012 revision,

ESA

Working Paper 12-03, United Nations Food and Agriculture Organization,

Rome, Italy.

Forest Europe, UNECE and FAO, 2011,

State of Europe's forests, 2011: status &

trends in sustainable forest management in Europe,

Ministerial Conference on

the Protection of Forests in Europe, Forest Europe, Liaison Unit Oslo, Aas,

Norway.

Gandy, S., Wiebe, K., Warmington, J. and Watson, R., 2014, Second

Interim

Project Report Consumption Based Approaches to Climate Mitigation: Data

Collection, Measurement Methods and Model Analysis – GWS and Ricardo-AEA.

Global Road Safety Facility, The World Bank and Institute for Health Metrics

and Evaluation, 2014,

Transport for Health: The Global Burden of Disease From

Motorized Road Transport,

IHME; the World Bank, Seattle, WA; Washington,

DC.

Goodwin, P., 2012,

Peak travel, peak car and the future of mobility: Evidence,

unresolved issues, policy implications, and a research agenda,

Working paper,

International Transport Forum Discussion Paper.

Grandjean, P., Bellinger, D., Bergman, Å., Cordier, S., Davey-Smith, G.,

Eskenazi, B., Gee, D., Gray, K., Hanson, M., Van Den Hazel, P., Heindel,

J. J., Heinzow, B., Hertz-Picciotto, I., Hu, H., Huang, T. T.-K., Jensen, T. K.,

Landrigan, P. J., McMillen, I. C., Murata, K. et al., 2008, 'The Faroes Statement:

194

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

Human Health Effects of Developmental Exposure to Chemicals in Our

Environment',

Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology

102(2), pp. 73–75.

Grandjean, P. and Landrigan, P. J., 2014, 'Neurobehavioural effects of

developmental toxicity',

The Lancet Neurology

13(3), pp. 330–338.

Greenspace Scotland, 2008,

Greenspace and quality of life: a critical literature

review.

Prepared by: Bell, S., Hamilton, V., Montarzino, A., Rothnie, H.,

Travlou, P., Alves, S., research report, Greenspace Scotland, Stirling.

Guðmundsdóttir, 2010, 'WFD-Implementation Status 2010'.

Hansen, S. F. and Gee, D., 2014, 'Adequate and anticipatory research on the

potential hazards of emerging technologies: a case of myopia and inertia?',

Journal of Epidemiology and Community Health

68(9), pp. 890–895.

Hoff, H., Nykvist, B. and Carson, M., 2014,

Living well, within the limits of our

planet? Measuring Europe's growing external footprint.

SEI Working Paper

2014-05.

IARC, 2012,

Diesel Engine Exhaust Carcinogenic,

Press release, 213,

International Agency for Research on Cancer, Lyon, France.

IARC, 2013,

Outdoor air pollution a leading environmental cause of cancer

deaths,

Press Release No 221, 17 October 2013, International Agency for

Research on Cancer, World Health Organization, Lyon, France.

IEA, 2013,

World energy outlook 2013,

International Energy Agency, Paris,

France.

IHME, 2013,

The Global Burden of Disease: Generating Evidence, Guiding Policy –

European Union and European Free Trade Association Regional Edition,

Institute

for Health Metrics and Evaluation, Seattle, WA.

IPCC, 2013,

Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of

Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel

on Climate Change, Intergovernmental Panel on Climate Change,

Cambridge

University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.

IPCC, 2014a,

Climate change 2014: Impacts, adaptation and vulnerability,

Cambridge University Press, Cambridge, UK and New York, USA.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

195

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

IPCC, 2014b, 'Summary for Policymakers'. In:

Climate Change 2014: Impacts,

Adaptation, and Vulnerability. Contribution of Working Group II to the Fifth

Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change,

Intergovernmental Panel on Climate Change, Cambridge University Press,

Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.

Jöhnk, K. D., Huisman, J., Sharples, J., Sommeijer, B., Visser, P. M. and Stroom,

J. M., 2008, 'Summer heatwaves promote blooms of harmful cyanobacteria',

Global Change Biology

14, pp. 495–512.

JRC, 2013,

Final report ENNAH – European Network on Noise and Health,

Scientific and Policy Report by the Joint Research Centre of the European

Commission.

Kharas, H., 2010,

The emerging middle class in developing countries,

OECD

Development Centre, Working Paper No 285, Organisation for Economic

Cooperation and Development.

Kortenkamp, A., Martin, O., Faust, M., Evans, R., McKinlay, R., Orton, F. and

Rosivatz, E., 2012,

State of the Art Assessment of Endocrine Disrupters.

Report

for the European Commission, DG Environment.

Krausmann, F., Gingrich, S., Eisenmenger, N., Erb, K.-H., Haberl, H. and

Fischer-Kowalski, M., 2009, 'Growth in global materials use, GDP and

population during the 20th century',

Ecological Economics

68(10),

pp. 2 696–2 705.

Kurzweil, R., 2005,

The singularity is near: When humans transcend biology,

Viking, New York.

KWR, 2011,

Towards a Guidance Document for the implementation of a risk-

assessment for small water supplies in the European Union, Overview of best

practices.

Report to the DGENV European Commission (EC Contract number:

070307/2010/579517/ETU D2), Watercycle Research Institute.

Larsson, D. G. J., de Pedro, C. and Paxeus, N., 2007, 'Effluent from drug

manufactures contains extremely high levels of pharmaceuticals',

Journal of

Hazardous Materials

148(3), pp. 751–755.

196

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

Lenzen, M., Moran, D., Bhaduri, A., Kanemoto, K., Bekcahnov, M., Geschke,

A., and Foran, B., 2013, 'International trade of scarce water',

Ecological

Economics

94, pp. 78–85.

Lindgren, E., Andersson, Y., Suk, J. E., Sudre, B. and Semenza, J. C., 2012,

'Monitoring EU emerging infectious disease risk due to climate change',

Science

336(6080), pp. 418–419.

Lowe, D., Ebi, K. L. and Forsberg, B., 2011, 'Heatwave Early Warning

Systems and Adaptation Advice to Reduce Human Health Consequences of

Heatwaves',

International Journal of Environmental Research and Public Health

8(12), pp. 4 623–4 648.

Lucentini, L. and et al., 2009, 'Unprecedented cyanobacterial bloom and

microcystin production in a drinking-water reservoir in the South of Italy:

a model for emergency response and risk management'. In: Caciolli, S.,

Gemma, S., Lucentini, L., eds.:

Scientific symposium. International meeting

on health and environment: challenges for the future. Abstract book,

Istituto

Superiore di Sanità, Rome, Italy.

MA, 2005,

Millennium Ecosystem Assessment — Ecosystems and human

well-being: health – synthesis report,

Island Press, New York, USA.

MacDonald, G. K., Bennett, E. M., Potter, P. A. and Ramankutty, N., 2011,

'Agronomic phosphorus imbalances across the world's croplands',

Proceedings of the National Academy of Sciences

108(7), pp. 3 086–3 091.

Maes, J., Teller, A., Erhard, M., Liquete, C., Braat, L., Berry, P., Egoh, B.,

Puydarrieux, P., Fiorina, C. and Santos, F., 2013,

Mapping and assessment

of ecosystems and their services – An analytical framework for ecosystem

assessments under action 5 of the EU biodiversity strategy to 2020,

(http://www.

citeulike.org/group/15400/article/12631986) accessed 28 May 2014.

Marmot, M., Allen, J., Goldblatt, P., Boyce, T., McNeish, D., Grady, M. and

Geddes, I., 2010,

Fair society, healthy Lives. The Marmot review. Strategic review

of health inequalities in England post-2010,

UCL, London, United Kingdom.

McLeod, K. and Leslie, H., eds., 2009,

Ecosystem-based management for the

oceans,

Island Press, Washington, DC.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

197

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Meadows, D. H., 2008,

Thinking in systems: a primer,

Chelsea Green

Publishing.

Meadows, D. H., Meadows, D. L., Randers, J. and Behrens, W. W., 1972,

The

limits to growth,

Universe Books, New York, New York, USA.

Meek, M., Boobis, A., Crofton, K., Heinemeyer, G., van Raaij, M. and Vickers,

C., 2011, 'Risk assessment of combined exposure to multiple chemicals:

A WHO/IPCS framework',

Regulatory Toxicology and Pharmacology

60(2),

pp. S1–S14.

Mitchell, R. and Popham, F., 2008, 'Effect of exposure to natural environment

on health inequalities: an observational population study',

The Lancet

372(9650), pp. 1 655–1 660.

Murray, S. J., Foster, P. N. and Prentice, I. C., 2012, 'Future global water

resources with respect to climate change and water withdrawals as

estimated by a dynamic global vegetation model',

Journal of Hydrology

448–449, pp. 14–29.

OECD, 2002,

OECD Conceptual Framework for the Testing and Assessment

of Endocrine Disrupting Chemicals,

(http://www.oecd.org/env/

chemicalsafetyandbiosafety/testingofchemicals/oecdconceptualframework

forthetestingandassessmentofendocrinedisruptingchemicals.htm) accessed

20 November 2012.

OECD, 2012,

OECD Environmental Outlook to 2050,

Organisation for Economic

Cooperation and Development, Paris, France.

OECD, 2014,

Economic policies to foster green growth,

(http://www.oecd.org/

greengrowth/greeneco) accessed 27 May 2014.

Paracchini, M. L., Zulian, G., Kopperoinen, L., Maes, J., Schägner, J. P.,

Termansen, M., Zandersen, M., Perez-Soba, M., Scholefield, P. A. and

Bidoglio, G., 2014, 'Mapping cultural ecosystem services: A framework

to assess the potential for outdoor recreation across the EU',

Ecological

Indicators

45, pp. 371–385.

Pfister, S., Bayer, P., Koehler, A. and Hellweg, S., 2011, 'Projected water

consumption in future global agriculture: Scenarios and related impacts',

Science of The Total Environment

409(20), pp. 4 206–4 216.

198

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

Pretty, J. N., Barton, J., Colbeck, I., Hine, R., Mourato, S., MacKerron, G.

and Woods, C., 2011, 'Health values from ecosystems'. In:

The UK National

Ecosystem Assessment,

Technical Report, UNEP-WCMC, Cambridge, UK.

RGS, 2014,

The Energy Water Food Stress Nexus – 21st Century Challenges –

Royal Geographical Society with IBG,

(http://www.21stcenturychallenges.org/

challenges/the-energy-water-food-stress-nexus) accessed 6 November 2014.

Rockström, J., Steffen, W., Noone, K., Persson, Å., Chapin, F. S., Lambin, E.

F., Lenton, T. M., Scheffer, M., Folke, C., Schellnhuber, H. J., Nykvist, B., de

Wit, C. A., Hughes, T., van der Leeuw, S., Rodhe, H., Sörlin, S., Snyder, P. K.,

Costanza, R., Svedin, U. et al., 2009a, 'A safe operating space for humanity',

Nature

461(7263), pp. 472–475.

Rockström, J., Steffen, W., Noone, K., Persson, Å., Chapin, F. S., Lambin,

E., Lenton, T. M., Scheffer, M., Folke, C., Schellnhuber, H. J., Nykvist, B., de

Wit, C. A., Hughes, T., van der Leeuw, S., Rodhe, H., Sörlin, S., Snyder, P. K.,

Costanza, R., Svedin, U. et al., 2009b, 'Planetary Boundaries: Exploring the

Safe Operating Space for Humanity',

Ecology and Society

14(2) (http://www.

ecologyandsociety.org/vol14/iss2/art32/) accessed 29 May 2014.

Rulli, M. C., Saviori, A. and D'Odorico, P., 2013, 'Global land and water

grabbing',

Proceedings of the National Academy of Sciences

110(3),

pp. 892–897.

Selander, J., Nilsson, M. E., Bluhm, G., Rosenlund, M., Lindqvist, M., Nise, G.

and Pershagen, G., 2009, 'Long-Term Exposure to Road Traffic Noise and

Myocardial Infarction',

Epidemiology

20(2), pp. 272–279.

Semenza, J. C., Suk, J. E., Estevez, V., Ebi, K. L. and Lindgren, E., 2011,

'Mapping Climate Change Vulnerabilities to Infectious Diseases in Europe',

Environmental Health Perspectives

(http://www.ehponline.org/ambra-doi-

resolver/10.1289/ehp.1103805) accessed 20 December 2011.

SERI, 2013, 'SERI Global Material Flows Database', (http://www.materialflows.

net/home) accessed 2 December 2013.

Skoulikidis, N., 2009,

The environmental state of rivers in the Balkans – a review

within the DPSIR framework,

407(8), pp. 2 501–2 516.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

199

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

Stone, D., 2009, 'The natural environment and human health', in: Adshead,

F., Griffiths, J., and Raul, M. (eds),

The Public Health Practitioners Guide to

Climate Change,

Earthscan, London, United Kingdom.

Suk, J. E. and Semenza, J. C., 2011, 'Future infectious disease threats to

Europe',

American Journal of Public Health

101(11), pp. 2 068–2 079.

Sutcliffe, H., 2011,

A report on responsible research and innovation,

prepared

for the European Commission, DG Research and Innovation.

Sutton, M. A., Howard, C. M. and Erisman, J. W., 2011,

The European Nitrogen

Assessment: Sources, Effects and Policy Perspectives,

Cambridge University

Press.

The 2030 Water Resource Group, 2009,

Charting our water future.

Tukker, A., Tatyana Bulavskaya, Giljum, S., Arjan de Koning, Stephan Lutter,

Moana Simas, Konstantin Stadler and Richard Wood, 2014,

The Global

Resource Footprint of Nations. Carbon, water, land and materials embodied

in trade and final consumption calculated with EXIOBASE 2.1,

Leiden/Delft/

Vienna/Trondheim.

Turner II, B. L., Kasperson, R. E., Meyer, W. B., Dow, K. M., Golding, D.,

Kasperson, J. X., Mitchell, R. C. and Ratick, S. J., 1990, 'Two types of global

environmental change: Definitional and spatial-scale issues in their

human dimensions',

Global Environmental Change

(http://www.public.asu.

edu/~bturner4/Turner%20et%20al%201990.pdf).

UN, 2011,

Population distribution, urbanization, internal migration and

development: an international perspective,

United Nations Department of

Economic and Social Affairs.

UN, 2012a, General Assembly resolution 66/288: The future we want,

A / RES/66/28, 11 September 2012, United Nations.

UN, 2012b,

World Urbanization Prospects – The 2011 Revision – Highlights,

New

York.

UN, 2013,

World population prospects: the 2012 revision,

United Nations

Department of Economic and Social Affairs, New York, USA.

200

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

UNECE, 1979, Convention on Long-range Transboundary Air Pollution,

United Nations Economic Commission for Europe.

UNEP, 2012a,

Global environment outlook 5 – Environment for the future we

want,

United Nations Environment Programme.

UNEP, 2012b,

The global chemicals outlook: towards sound management of

chemicals,

United Nations Environment Programme, Geneva, Switzerland.

UNEP, 2013, Minamata Convention Agreed by Nations, (http://www.unep.

org/newscentre/Default.aspx?DocumentID=2702&ArticleID=9373&l=en)

accessed 18 February 2013.

UNEP, 2014a,

Assessing Global Land Use: Balancing Consumption with

Sustainable Supply. A Report of the Working Group on Land and Soils of the

International Resource Panel.

Bringezu S., Schütz H., Pengue W., O ́Brien M.,

Garcia F., Sims R., Howarth R., Kauppi L., Swilling M., and Herrick J.

UNEP, 2014b,

Green economy – What is GEI?,

(http://www.unep.org/

greeneconomy/AboutGEI/WhatisGEI/tabid/29784/Default.aspx) accessed

27 May 2014.

UNFCCC, 2011, Decision 2/CP.17 of the seventeenth Conference of Parties

on the Outcome of the work of the Ad Hoc Working Group on Long-term

Cooperative Action under the Convention.

Vannportalen, 2012,

The Water Framework Directive in Norway,

(http://www.

vannportalen.no/enkel.aspx?m=40354) accessed 26 August 2014.

Vineis, P., Stringhini, S. and Porta, M., 2014, 'The environmental roots

of non-communicable diseases (NCDs) and the epigenetic impacts of

globalization',

Environmental research.

WEF, 2014,

Global Risks 2014 Ninth Edition,

World Economic Forum, Geneva,

Switzerland.

WHO, 2006,

Air quality guidelines for particulate matter, ozone, nitrogen dioxide

and sulfur dioxide. Global update 2005. Summary of risk assessment,

World

Health Organization, Geneva, Switzerland.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

201

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Synthesis report | Del 4 Litteraturhenvisninger og bibliografi

WHO, 2008,

Protecting Health in Europe from Climate Change,

World Health

Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2009a,

Guidelines on indoor air quality: dampness and mould,

World

Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2009b,

Night noise guidelines for Europe,

World Health Organization,

Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2009c,

WHO Handbook on indoor radon. Public health perspectives,

World Health Organization, Geneva, Switzerland.

WHO, 2010a,

Declaration of the Fifth Ministerial Conference on Environment

and Health. Parma, Italy, 10–12 March 2010,

World Health Organization,

Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2010b,

Guidance on water supply and sanitation in extreme weather

events,

World Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen,

Denmark.

WHO, 2010c,

WHO guidelines for indoor air quality: selected pollutants,

World

Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2011a,

Climate change, extreme weather events and public health,

meeting report, 29–30 November 2010, Bonn, Germany, World Health

Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2011b,

Public health advice on preventing health effects of heat,

World

Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2011c,

Small-scale water supplies in the pan-European region,

World

Health Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO, 2012,

Environmental health inequalities in Europe – Assessment report,

World Health Organization Regional Office for Europe, Copenhagen,

Denmark.

WHO, 2013a,

Health 2020: a European policy framework supporting action

across government and society for health and well-being,

World Health

Organization Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

202

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Litteraturhenvisninger

WHO, 2013b,

Review of evidence on health aspects of air pollution – REVIHAAP

project technical report,

World Health Organization, Regional Office for

Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO/JRC, 2011,

Burden of disease from environmental noise,

World Health

Organization, Regional Office for Europe, Copenhagen, Denmark.

WHO and PHE, 2013,

Floods in the WHO European Region: health effects and

their prevention,

World Health Organization Regional Office for Europe and

Public Health England.

WHO/UNEP, 2013,

State of the science of endocrine disrupting chemicals –

2012,

World Health Organization, United Nations Environment programme,

Geneva, Switzerland.

Wiedmann, T. O., Schandl, H., Lenzen, M., Moran, D., Suh, S., West, J.

and Kanemoto, K., 2013, 'The material footprint of nations',

Proceedings

of the National Academy of Sciences

(http://www.pnas.org/content/

early/2013/08/28/1220362110.short) accessed 15 May 2014.

Wolf, T., Martinez, G. S., Cheong, H.-K., Williams, E. and Menne, B., 2014,

'Protecting Health from Climate Change in the WHO European Region',

International Journal of Environmental Research and Public Health

11(6),

pp. 6 265–6 280.

World Bank, 2008,

Rising food and fuel prices: addressing the risks to future

generations,

The World Bank, Washington DC.

World Bank, 2013,

Global Food Crisis Response Program,

(http://www.

worldbank.org/en/results/2013/04/11/global-food-crisis-response-program-

results-profile) accessed 1 April 2014.

WRAP, 2012,

Decoupling of waste and economic indicators,

Final report, Waste

& Resources Action Programme, United Kingdom.

WWF, 2014,

Living Planet Report 2014 – Species and spaces, people and places.

Europas miljø | Tilstand og fremtidsudsigter 2015

203

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015 EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015 EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015 EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

Det Europæiske Miljøagentur

Europas miljø — Tilstand og fremtidsudsigter 2015:

Synteserapport

2015 — 203 s. — 14.8 x 21 cm

ISBN 978-92-9213-559-1

doi:10.2800/478706

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EU

Gratis publikationer:

• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

• Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer.

Kontaktoplysninger kan findes på: http://ec.europa.eu

eller fås ved at sende en fax til +352 2929-42758.

Betalingspublikationer:

• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

Betalingsabonnementer (f�½eks�½ Den Europæiske Unions Tidende og

samlinger af afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol):

• Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer

(http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 468: Miljøagenturets præsentation af miljørapport Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2015

TH-01-15-001-DA-N

doi:10.2800/478706

Det Europæiske Miljøagentur

Kongens Nytorv 6

1050 København K

Danmark

+45 33 36 71 00