Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 442
Offentligt
1516392_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 27. februar 2015
Kl. 8.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jacob Lund (S), Helge Vagn
Jakobsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL),
Jakob Ellemann-Jensen (V) og Karsten Lauritzen (V).
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, minister for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen, justitsminister
Mette Frederiksen, uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten
Nielsen, klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg og mil-
jøminister Kirsten Brosbøl.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3374 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-
beskyttelse) den 9. marts 2015
Beskæftigelsesministeren forelagde pkt. 1a, 1b, 3 og 4. Socialministeren forelagde pkt. 1c
og 2. Pkt. 5 var delt ressort.
651
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
1. Europæisk semester 2015: Bidrag til Det Europæiske Råd 19.-20. marts 2015
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3374
bilag 1 (samlenotat side 3)
a) Prioriteter for handling inden for beskæftigelses- og socialpolitikker: politisk
guidance i 2015
I. Udkast til rådskonklusioner om den årlige vækstredegørelse og den
fælles beskæftigelsesrapport
Vedtagelse
KOM (2014) 0902
KOM (2014) 0902
bilag 1 (regeringens notat om det europæiske semester
og den årlige vækstundersøgelse 2015)
EU-note (14)
E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om
Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapport om
varslingsmekanismen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 285 (fortroligt) (side 351, samråd vedr.
Kommissions vækstanalyse for 2015)
II. Udkast til den fælles beskæftigelsesrapport
Vedtagelse
KOM (2014) 0906
Beskæftigelsesministeren:
Jeg vil primært orientere om det dagsordenspunkt, der ved-
rører en politisk drøftelse om det europæiske semester 2015.
Som I ved, er semesteret en årlig cyklus. På rådsmødet i december præsenterede Kom-
missionen den årlige vækstredegørelse og den fælles beskæftigelsesrapport. De to rap-
porter udgør som altid starten på det europæiske semester. Vi er nu nået til at skulle ved-
tage både selve beskæftigelsesrapporten og rådskonklusioner om vækstredegørelsen.
Rådskonklusionerne fremhæver, at forbedringen af økonomien i EU desværre går lang-
sommere end forventet. Selv om arbejdsløsheden synes at være stabiliseret, er der fort-
sat 24,4 millioner arbejdsløse i EU. En stor del af disse er unge og langtidsledige. Altså er
den europæiske ungeledighed fortsat uacceptabelt høj, og langtidsledigheden er fortsat
stigende. Med dette bagtæppe er budskaberne i rådskonklusionerne bl.a.
at vi i EU skal bevare fokus på at bekæmpe langtidsledigheden og ungeledighe-
den,
at der skal skabes flere og bedre jobs, og at incitamenterne til arbejde skal øges,
og endelig skal der fokus på opbygning af kompetencer og på brug af erhvervs-
uddannelser. Vi skal arbejde for at lette overgangen mellem uddannelse og ar-
bejde, og vi skal modvirke, at unge forlader uddannelsessystemet for tidligt.
652
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Det er budskaber, der flugter fint med regeringens linje, og som vi kan bakke fuldt op om.
b) (Evt.) Forslag til rådsbeslutning om beskæftigelsesretningslinjerne
Præsentation ved Kommissionen
Beskæftigelsesministeren:
Som led i semesteret fremlægger Kommissionen hvert år
forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker
for 2015. Lige nu er det imidlertid ikke helt klart, hvorvidt der kommer forslag om nye ret-
ningslinjer i tide til at behandle på EPSCO-mødet den 9. marts. Vi har indtryk af, at den
nye Kommission lige skal finde sine ben at stå på, og derfor må vi væbne os lidt med tål-
modighed.
c) SPC rapport om den sociale situation i EU
Vedtagelse af nøglebudskaber
Socialministeren:
Rapporten fra Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) kortlægger den
sociale situation i EU. Rapporten fremhæver ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed
som to væsentlige udfordringer for at skabe vækst i EU. Det noteres dog samtidig, at si-
tuationen har stabiliseret sig og ikke er for nedadgående. Rapporten fremhæver også, at
EU fortsat ikke gør fremskridt i at opnå sit 2020-mål for fattigdomsbekæmpelse. Fattig-
domstallet er således steget med 4,8 millioner personer siden 2008.
I nøglebudskaberne fremhæves bl.a. følgende:
Den økonomiske krise og følgerne deraf lægger pres på de sociale beskyttelsessystemer.
Pres kommer der også fra den demografiske udvikling i EU, hvor der kommer flere ældre
og færre i den erhvervsaktive alder.
Derfor er der brug for effektive sociale beskyttelsessystemer, der støtter alle, der har
behov for det.
Regeringen er positiv over for de foreslåede nøglebudskaber.
653
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
2. Sociale beskyttelsessystemer i EU: Finansielle arrangementer og effektiviteten
ved allokering af ressourcer
Vedtagelse af nøglebudskaber
Rådsmøde 3374
bilag 1 (samlenotat side 7)
Socialministeren:
Det næste punkt ligger tematisk tæt op ad det forrige. Således har
Komiteen for Social Beskyttelse sammen med Kommissionen udarbejdet nøglebudskaber
til en rapport om tendenser og udfordringer for de sociale beskyttelsessystemer i Europa.
Det sker også i dette tilfælde på baggrund af den fortsatte økonomiske krise og stigende
demografiske udfordringer. Nøglebudskaberne indeholder en række retningslinjer for den
fortsatte effektivisering af de sociale beskyttelsessystemer i EU. I nøglebudskaberne
fremhæves bl.a. følgende:
De sociale beskyttelsessystemer i EU er under pres grundet høj arbejdsløshed og
stigende demografiske udfordringer.
Der er derfor behov for økonomisk effektivisering.
De eksisterende systemer bør reformeres med fokus på social investering for at modvirke
yderligere pres.
Forebyggelse og aktivering er vigtige elementer til at bevare en effektiv arbejdsstyrke.
Rapporten og nøglebudskaberne indgår i arbejdet med de nationale reformprogrammer,
som medlemslandene sender til Kommissionen i marts/april.
Regeringen er positiv over for de foreslåede nøglebudskaber.
Nikolaj Villumsen
sagde, at Europas 4,8 millioner fattige kaldte på eftertanke. Den nye
græske regering taler om en humanitær katastrofe, fordi folk mangler basal adgang til
medicin og fødevarer, efter man har skåret massivt på velfærdssystemet. Hvorfor mente
man stadig, at den demografiske udvikling er det store problem? Det var jo snarere ar-
bejdspladser end arbejdskraft, der mangler.
Socialministeren
gentog, at rapporten peger på, at den langsigtede udfordring, som
man også ser mange steder i Sydøstasien, USA osv., er, at man står over for nogle me-
get store ældreårgange.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om det reelt var det største problem, nu hvor man står med
26 mio. arbejdsløse. Besparelser på velfærden har skabt 4,8 mio. fattige. De lande, der
har været hårdest ramt af krisen, har skåret ned på bl.a. børnehaver, hvad der får fød-
selstallet til at falde. Samtidig udvandrer den unge, veluddannede del af befolkningen.
Han opfordrede til at lave et realitetstjek på rapportens konklusioner.
Socialministeren
var enig i, at det var en problemstilling, der skulle adresseres. Han re-
fererede bare til, at der er fremtidige udfordringer med hensyn til den demografiske udvik-
ling.
654
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
3. Rådskonklusioner om inklusive arbejdsmarkeder
Vedtagelse
Rådsmøde 3374
bilag 1 (samlenotat side 9)
Beskæftigelsesministeren
behandlede punkterne 3-5 under et.
4. Rådskonklusioner om strategisk ramme for sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen 2014-2020
Vedtagelse
KOM (2014) 0032
Rådsmøde 3374
bilag 1 (samlenotat side 11)
Beskæftigelsesministeren
behandlede punkterne 3-5 under et.
5. Forslag til rådsbeslutning om etablering af beskæftigelseskomiteen og ophæv-
else af beslutning 2000/98/EC
Forslag til rådsbeslutning om etablering af Komiteen for Social Beskyttelse og
ophævelse af beslutning 2014/689/EC
Generel indstilling
Rådsmøde 3374
bilag 1 (samlenotat side 14)
Beskæftigelsesministeren:
Afslutningsvis kan jeg nævne, at der ud over 2020-punktet
er to sæt rådskonklusioner til vedtagelse. Det ene omhandler arbejdsmiljøindsatsen og
det andet handler om inkluderende arbejdsmarkeder, som det lettiske formandskab har
som tema. Begge rådskonklusioner flugter med den danske regeringspolitik og ventes
vedtaget uden videre debat på Rådsmødet.
Socialministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Eventuelt
Ministrene
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Ministrene
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
655
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3376 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015
Justitsministeren
ville forelægge punkterne 1 og 2 til orientering, mens punkterne 4 og 8
var til forhandlingsoplæg.
Ministeren havde i øvrigt medbragt sagkyndige personer inden for datasikkerhed, der ville
kunne besvare udvalgets tekniske spørgsmål.
1. Håndtering af migrationsstrømme
Udveksling af synspunkter
KOM (2013) 0869
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 3)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 280, senest behandlet i EUU 28/11-15)
Justitsministeren:
Migrationsstrømme er ved at være et fast punkt på vores rådsmøder.
Som I ved, har vi heftige problemer, især ved Middelhavet, men også andre steder, hvor
meget store grupper af mennesker kommer ind over den ydre europæiske grænse. På
rådsmødet i oktober blev der vedtaget rådskonklusioner om håndtering af migrations-
strømme. Forventningen til det kommende møde er, at Kommissionen og Udenrigstjene-
sten vil orientere om arbejdet med at udmønte disse rådskonklusioner i konkret handling.
Herudover forventer jeg, at der bliver en mere generel drøftelse. Normalt oplever man et
fald i antallet af migranter hen over vinteren. Denne tendens har været mindre udtalt i år,
hvilket kan hænge sammen med, at der er et historisk højt antal flygtninge, men der er
også noget, der tyder på, at det fortsatte store antal indrejsende hænger sammen med, at
menneskesmuglerne er blevet endnu mere kyniske og hårdhændede. Vi kan se, at både-
ne bliver ringere, og derfor et det selvfølgelig uhyre vigtigt, at vi på europæisk plan tager
diskussionen. Det er afgørende, at både Europol, Frontex og EASO blive bedre til samar-
bejde og udveksle oplysninger. Det er også vigtigt at fortsætte Khartoumprocessen, som
er et nyt samarbejde om bekæmpelse af menneskesmugling mellem EU og landene
langs migrationsruterne fra Afrikas Horn.
Med det store migrationspres bliver vi også nødt til at anerkende, at nogle frontlinjemed-
lemsstater
altså landene i syd
står i en uhyre svær situation. På den ene side er det
vigtigt, at vi anerkender problemet og gør, hvad vi kan, for at bidrage til, at de bliver løst.
På den anden side er det vigtigt, at vi holder fast i de retlige rammer. Alle EU-landene har
jo en forpligtelse til at gøre, hvad de kan, for at Schengens ydre grænser bliver sikret.
Som også nævnt tidligere er det vigtigt, at vores grundlæggende asylregler bliver over-
holdt.
Lisbeth Bech Poulsen
var enig i, at de retlige rammer skal respekteres, men det medfø-
rer problemer for landene i Sydeuropa. Dublinforordningen er under pres, og det ser ikke
ud til, at flygtningestrømmene bliver reduceret i de kommende år. Sammenholdt med den
økonomiske krise gør det, at der er forfærdelige forhold i nogle modtagerlande, som ikke
656
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
er i stand til at overholde de fælles regler. Det kan og skal man kritisere dem for, men
man er også nødt til at tænke over, hvordan man kan fordele byrderne i et europæisk
fællesskab.
Justitsministeren
mente ikke, det nytter noget at sige, at de sydlige modtagerlande selv
må klare det. Det ændrer dog ikke ved, at reglerne skal overholdes, og at det er modta-
gerlandets forpligtelse at sørge for, at der f.eks. bliver taget fingeraftryk. Dialogen havde
haft en positiv effekt, og det mente ministeren også var den rigtige måde at gøre det på.
Det er en balancegang mellem på den ene side at insistere på, at landene er forpligtet til
at følge reglerne, og på den anden side at anerkende, at det ikke er nemt. Udvalget hav-
de jo selv besøgt Italien og set, at presset var heftigt. Når det handlede om en mere lang-
sigtet diskussion om asylpolitik, mente hun, at regeringen og Socialistisk Folkeparti var
uenige. Regeringen var ikke tilhænger af et fælles asylsystem.
657
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
2. Terrorbekæmpelse udenlandske krigere og hjemvendte: implementering af nye
tiltag
Præsentation og/eller orienterende debat
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 7)
Justitsministeren:
Det er klart, at jeg kommer til at spille en særlig rolle på mødet. Des-
værre har en række europæiske lande i den senere tid været under angreb. Det er noget,
der berører os alle i en rådskonstellation, hvor vi sidder med problemerne så tæt på. Der
er ingen tvivl om, at angrebene i Paris og i København kommer til at præge diskussionen.
Det lettiske formandskab lægger op til en drøftelse af, hvordan vi kan følge op på den
erklæring, som stats- og regeringscheferne lavede på mødet den 12. februar 2015. Der
skal også følges op på en fælles erklæring fra det uformelle rådsmøde i Riga den 29.-30.
januar 2015. Tanken er at lave en konkret køreplan for, hvordan vi kommer videre. Udka-
stet er endnu ikke udsendt, så jeg kan ikke sige noget om det. Men det forholder sig altså
sådan, at regeringscheferne har talt, og nu skal vi have planen foldet ud.
Det siger sig selv, at vi fra dansk side bakker fuldt op om stats- og regeringschefserklæ-
ringen. Også her berører man det PNR-system, som vi forhåbentlig snart kan forhandle
videre med Europa-Parlamentet om. Fra dansk side har vi skubbet på for, at forhand-
lingerne kan gå i gang. Jeg kan forstå, at der er ved at være opblødning i Europa-
Parlamentet, og det er også på tide. Vi har ventet længe, og jeg håber, at vi i løbet af
2015 kommer tættere på rigtige forhandlinger. Det er område, hvor Danmark er forbe-
holdsramt. Derfor er vi som udgangspunkt ikke omfattet af et europæisk PNR-direktiv,
men som nogen ved, har vi som en del af regeringens terrorpakke foreslået, at vi skal i
gang med at etablere et nationalt PNR-system. Vores tanke er at designe det på en så-
dan måde, at vi kan samkøre vores danske PNR-system med det kommende europæi-
ske. Det betyder altså, at vi fra dansk side ikke venter på, at det europæiske kommer på
plads, for det kan desværre tage noget tid.
Jakob Ellemann-Jensen
fremhævede, at hele registersagen var forhalet i Europa-
Parlamentet, og at Danmark er ramt af et retsforhold og dermed ikke sidder med ved for-
handlingsbordet. Risikerer man, at de andre lande også når at komme med nationale sy-
stemer? Og hvordan sikrer man så, at de forskellige nationale systemer kan fungere
sammen?
Derudover ville han gerne vide, om der var noget nyt om fælles strafferetlige rammer for
udenlandske krigere og primært Syrienskrigere.
Justitsministeren
svarede, at PNR-systemet som bekendt var forsinket, men at hun hå-
bede, at den aktuelle terrordiskussion er med til at skubbe på i Europa-Parlamentet. Hen-
des bekymring gik på, at der, fra Europa-Parlamentet flytter på sig, til de opnår enighed
med Rådet og til den faktiske etablering af et funktionsdygtigt europæisk PNR-system, vil
gå en rum tid. I den danske PNR-sag mangler man hjemmel til at kunne udveksle alle
658
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
oplysninger mellem SKAT og politiet
bl.a. i Københavns lufthavn
og det vil man have
etableret nu. Ministeren mente ikke, at nationale PNR-systemer vil være til skade for det
fælleseuropæiske, idet sidstnævnte bygger på en harmonisering af de nationale syste-
mer. Et land med overvejelser om et nationalt system har også det europæiske system
for øje. Ministeren mente i øvrigt, at Danmark ikke er det eneste land, der tænker i en
samkøringsproces.
Justitsministeren tilføjede, at man diskuterede flere forskellige varianter af fælles strafret-
lige rammer for udenlandske krigere. Hvorvidt der var helt konkrete ideer på bordet, ville
hun besvare skriftligt.
659
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
3. Rådets beslutning om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien
og Rumænien
Vedtagelse/status
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (10)
bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra det rumænske
parlament vedr. deltagelse i Schengen)
EUU alm. del (10)
bilag 416
(åbent brev til regeringen fra danske MEP’ere
vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden af Schengensamarbejdet)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12)
bilag 274 (side 816, behandlet i EUU 22/2-13)
EUU alm. del (11)
bilag 8 (FO, Forhandlingsoplæg forelagt på møde i
Statsministeriet 19/9-11)
Justitsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål
fra udvalget.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, hvor længe det mandat vedrørende Schengen, der var
blevet givet i 2011 i forbindelse med regeringsdannelsen og dermed almindeligt kaos,
gælder. Det var måske mere et spørgsmål til formanden, men vidste ministeren, om det
skulle fornyes på et tidspunkt? Og er det afhængigt af udviklingen eller af en tidshorisont?
Justitsministeren
bekræftede, at mandatgivningen havde fundet sted flere år forinden.
Hun måtte være ham svar skyldig, for hun vidste ikke, om der er tradition for at forny
mandater i sager, der strækker sig over så lang tid.
Formanden
sagde, at der, så vidt hun vidste, ikke er en udløbsdato på et mandat. Hun
kendte til flere eksempler på mandater, der havde strakt sig over meget lang tid. Emnet
var dog relevant og hørte hjemme under udvalgets aktuelle diskussion om tidspunkter for
forhandlingsoplæg. Hun havde modtaget et svar fra regeringen i den sag, men havde
bare ikke nået at bearbejdet det. Formanden varslede et nyt underudvalgsmøde, så man
kan tage diskussionen om, hvorvidt mandater altid rækker langt ud i fremtiden, eller om
man skal tage højde for, at der kan ske ændringer og dermed få sagerne forelagt igen.
660
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
FO
4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)
Delvis generel indstilling
KOM (2012) 0011
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 20)
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 4
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 5
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 6
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 7
KOM (2012) 0011
svar på spørgsmål 8
EU-note (11)
E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 262, senest behandlet i EUU 28/11-14)
Justitsministeren:
Sagen her forelægger jeg med henblik på forhandlingsoplæg, og der-
for kommer jeg til at være noget mere detaljeret i min gennemgang.
Det er forventningen, at enigheden, som skal opnås på rådsmødet, vil omfatte forslagets
kapitel 2 om generelle principper for behandling af personoplysninger og de dele af for-
slaget, der vedrører tilsynsmyndighederne - herunder tilsynsmyndighedernes samarbejde
og den såkaldte one stop shop-mekanisme (kapitel 6, 7 og dele af kapitel 8). Udvalgets
formand har fået en god idé til den videre håndtering af sagen, som hun næsten selv skal
have lov til at uddybe. Jeg har allerede tilsluttet mig den.
Forslagets kapitel 2 er et vigtigt kapitel, som bl.a. indeholder generelle behandlingsprin-
cipper og behandlingsregler. Det bygger på samme systematik, som vi kender det fra det
gældende direktiv fra 1995, og som vi også kender det fra persondataloven.
Artikel 5 indeholder nogle generelle principper, som skal være opfyldt ved alle former for
behandling af personoplysninger. De skal være lovlige, rimelige og gennemsigtige for den
registrerede, ligesom personoplysninger kun må indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er uforenelig
med disse formål. Ud over at opfylde de generelle principper skal behandling af person-
oplysninger have et behandlingsgrundlag.
Som vi også kender det fra persondataloven, sondres der i forslaget mellem almindelige
personoplysninger og særlige kategorier af personoplysninger, dvs. følsomme personop-
lysninger. Behandlingen af de følsomme personoplysninger er
ligesom det er tilfældet i
dag
underlagt strengere betingelser end behandlingen af almindelige personoplysnin-
ger.
661
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Behandlingsgrundlagene er indeholdt i artikel 6. Det fremgår bl.a., at personoplysninger
kan behandles, såfremt den registrerede har givet entydigt samtykke, eller hvis behand-
lingen er nødvendig for overholdelse af en retlig forpligtelse, som gælder for den dataan-
svarlige.
Behandlingsgrundlagene i artikel 6 svarer i store træk til artikel 7 i det gældende direktiv,
som er implementeret i persondatalovens paragraf 6. Der lægges således ikke op til væ-
sentlige ændringer på dette punkt.
I artikel 9 opregnes udtømmende, hvilke oplysninger der kan anses for at være følsom-
me. Det svarer til opregningen i det gældende direktiv, dog bortset fra at oplysninger om
genetiske forhold er tilføjet. Artikel 9 indebærer, at behandling af eksempelvis oplysninger
om racemæssig eller etnisk baggrund er underlagt strengere betingelser end behandlin-
gen af eksempelvis oplysning om navn, fødselsdato og nationalitet. Udgangspunktet er
ligesom i dag
at behandling af følsomme oplysninger er forbudt, medmindre behandlin-
gen er tilladt i forordningen. Behandling kan bl.a. finde sted, hvis den registrerede har
givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, eller hvis behandlingen er nød-
vendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde,
hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke. Heller
ikke i forhold til artikel 9 lægges der op til væsentlige ændringer i forhold til gældende ret.
Artikel 7 vedrører betingelserne for anvendelse af samtykke som behandlingsgrundlag.
Forordningen lægger op til en mere detaljeret regulering af samtykke som behandlings-
grundlag i forhold det, som vi kender i dag. Det fremgår bl.a., at et samtykke ikke kan
danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde, såfremt der er en klar skævhed
mellem den registrerede og den dataansvarlige, og at denne skævhed gør det usandsyn-
ligt, at samtykket er givet frivilligt i alle forhold i den specifikke situation
Endelig indeholder kapitel 2 en bestemmelse om behandling af oplysninger om straffe-
domme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. Behandling af disse
oplysninger kan alene kan finde sted, hvis det sker enten under kontrol af en offentlig
myndighed, eller såfremt denne behandling er autoriseret i EU-lovgivning eller i national
lovgivning, som sikrer fornødne garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder. Bestemmelsen svarer i store træk til det, som følger af det gældende direktiv.
FO
Helt overordnet har vi fra dansk side
i overensstemmelse med det forhandlingsmandat, som
blev givet her i udvalget i november 2013
bl.a. arbejdet for, at behandlingsreglerne bedre
afspejler den afvejning, der skal ske mellem hensynet til beskyttelse af den registrerede og
hensynet til, at behandling af personoplysninger er nødvendig for stort set alle samfundsfor-
hold. Danmark har også arbejdet for, at offentlige myndigheder ligesom i dag får mulighed for
at anvende interesseafvejningsreglen i artikel 6, stk. 1, litra f, som behandlingsgrundlag.
Danmark har også lagt vægt på, at kravene til samtykke ikke bliver for restriktive.
Helt overordnet set er det Justitsministeriets vurdering, at vi samlet set kan være til-
fredse med udformningen af kapitel 2, som i høj grad er en videreførelse af det, der
662
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
allerede er gældende ret. Med hensyn til samtykke har Danmark arbejdet for, at for-
ordningen ikke indeholdt en så detaljeret regulering, men man vurderer altså, at for-
handlingsresultatet er tilfredsstillende.
Ud over kapitel 2 lægges der som nævnt op til, at der skal opnås enighed om de dele
af forslaget, der vedrører tilsynsmyndighederne, herunder tilsynsmyndighedernes
samarbejde og den såkaldte one stop shop-mekanisme. Forordningsforslaget bygger
på det udgangspunkt, at en tilsynsmyndighed er kompetent på sin egen medlemsstats
område. Dette udgangspunkt modificeres dog netop af one stop shop-mekanismen.
Mekanismen har, som I ved, været en af de store knaster og har været drøftet på flere
rådsmøder. Mekanismen går i hovedtræk ud på, at der i visse sager af grænseover-
skridende karakter forudsættes et samarbejde blandt tilsynsmyndighederne med hen-
blik på at opnå enighed om en afgørelse. Der, hvor man ikke kan opnå det, bliver sa-
gen henvist til Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som oprettes ved forordningen,
og som vil være sammensat af repræsentanter fra de 28 medlemsstaters tilsynsmyn-
digheder. EDPB vil kunne træffe afgørelse i sagen med to tredjedels flertal. Afgørel-
sen vil være bindende. Den afgørelse, som tilsynsmyndighederne bliver enige om,
eller den afgørelse, som træffes af EDPB, skal vedtages af den nationale tilsynsmyn-
dighed, før den har virkning i den pågældende medlemsstat.
Udover one stop shop-mekanismen indeholder forordningen også en betydeligt mere
detaljeret opregning af tilsynsmyndighedernes opgaver og beføjelser end det, vi ken-
der fra det tidligere direktiv. Det følger dog stadig i hovedtræk gældende ret.
I forhandlingerne af de dele af forslaget, som vedrører tilsynsmyndighederne, har vi
fra dansk side lagt afgørende vægt på, at one stop shop-mekanismen blev udformet
på en måde, der kan rummes inden for grundlovens rammer. Det betyder, at man fra
dansk side har lagt afgørende vægt på, at andre landes tilsynsmyndigheder ikke skal
kunne træffe afgørelser med direkte virkning for borgere og virksomheder i Danmark.
Derudover skal mekanismen selvfølgelig kunne fungere i praksis. Det er lykkedes at
sikre, at one stop shop-mekanismen er udformet på en måde, der kunne rummes in-
den for grundlovens rammer. Til gengæld er ordningen blevet meget tung og bureau-
kratisk, men der afviger den ikke fra andre EU-mekanismer
desværre.
Sammenfattende finder Justitsministeriet, at Danmark har opnået det bedst mulige
forhandlingsresultat. Det er derfor Justitsministeriets anbefaling, at Danmark støtter
den enighed, som der lægges op til på rådsmødet. Og det er det jeg håber på udval-
gets opbakning til.
Jeg skal afslutningsvis understrege, at den endelige udgave af teksten endnu ikke er
udstedt. Det er først rådsmøde om 14 dage, og når vi tager mandat nu, skyldes det
den mødefri uge 10. Den endelig tekst kan selvfølgelig afvige, men som den foreligger
nu, er det vores anbefaling, at vi opfordrer til enighed.
663
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Formanden
ville gerne være forvisset om, at udvalget ville blive orienteret, hvis der skete
en udvikling i teksten om databeskyttelse
det var der mulighed for det på det kommen-
de europaudvalgsmøde den 9. marts 2015. Hun havde dagen forinden talt med ministe-
ren om muligheden for et statusnotat, så udvalget kan få et overblik i en teknisk komplice-
ret sag og følge med i fremdriften i forhandlingerne. Det ville være nyttigt.
Lisbeth Bech Poulsen
spurgte, om regeringen var imod en fælles tilsynsmyndighed, der
har mulighed for at træffe bindende afgørelser for danske virksomheder, eller om regerin-
gen kun er imod, hvis andre nationale myndigheder får mulighed for at træffe bindende
afgørelser for danske virksomheder. Ministeren havde gjort rede for visse bekymringer,
men det var en god idé med en fælles tilsynsmyndighed, så længe man sikrer, at grund-
loven overholdes og danske borgeres retssikkerhed respekteres. Som det er nu, er det
f.eks. meget svært at få prøvet sin sag over for et udenlandsk firma i et andet land. Kunne
ministeren oplyse, hvilke danske særregler regeringen eventuelt ønskede videreført i en
ny forordning?
Nikolaj Villumsen
syntes det lød fornuftigt med et statusnotat. Han var ikke tvivl om, at
forordningens ændringer ville medføre meget bedre retssikkerhed og beskyttelse af data
for borgerne. Enhedslisten støttede mandatet og var enig med regeringen i, at det bør
være et direktiv frem for en forordning, og i, at one stop shop-princippet ikke må medføre,
at udenlandske myndigheder kan træffende afgørelser med bindende virkning for borgere
og virksomheder i Danmark. Der skulle også gøres noget ved det store antal delegerede
retsakter. Modsat regeringen var Enhedslisten ikke kritisk over for udstedelsen af admini-
strative bøder.
Jakob Ellemann-Jensen
mente også, det ville være gavnligt med en mere teknisk orien-
tering i en meget kompliceret sag. Han påpegede, at Danmark går ind for registerforsk-
ning og er meget dygtig til det. Hvordan stod det til med den? Hvad skal der til af samtyk-
keerklæringer, og hvad med personfølsomme oplysninger?
Justitsministeren
sagde, at registerforskning betyder meget for et land som Danmark.
Navnlig på sundhedsområdet er det uhyre vigtigt at fastholde det, hvilket man da også
vurderede muligt. Det havde ministeren også fremhævet, sidst hun tog mandat i sagen,
og hende bekendt var intet ændret.
Justitsministeren takkede Enhedslisten for opbakningen til mandatet. Hun havde talt med
formanden om, at det var svært at bevare overblikket over datasikkerhedsforslagene:
Hvad var der givet mandat til? Hvilke udeståender var der? Hun bekræftede, at hun ville
sørge for, at der blev udarbejdet en tidslinjeoversigt over sagens gang for hvert rådsmø-
de. Hvis der var behov for en mere teknisk gennemgang, kunne det også arrangeres.
Carsten Madsen, kontorchef i Justitsministeriet,
sagde, at det ikke helt var en fælles
tilsynsmyndighed, der var tale om. Systemet bygger som udgangspunkt på de nationale
tilsynsmyndigheder, som har kompetence i det enkelte land. Man har lavet nogle regler,
der forsøger at tage højde for, at der er behandlinger, der foregår i flere forskellige lande,
664
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
og man har ønsket, at virksomheder primært kun skal mødes af én hovedansvarlig til-
synsmyndighed. De sager, der går til denne hovedansvarlige europæiske tilsynsmyndig-
hed, er dem, hvor de nationale tilsynsmyndigheder ikke har kunnet blive enige om, hvad
hovedtilsynsmyndighedens afgørelse skal være. De berørte tilsynsmyndigheder i andre
lande bliver altså hørt om den afgørelse, som hovedtilsynsmyndigheden skal træffe, og
hvis de ikke kan blive enige, kommer det op på europæisk plan, hvor der bliver truffet en
bindende afgørelse for tilsynsmyndighederne. Men forhold mellem virksomheder og bor-
gere behandles stadig hos de nationale tilsynsmyndigheder.
Lisbeth Bech Poulsen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen er imod en fælles
tilsynsmulighed med mulighed for at træffe bindende afgørelser for danske virksomheder,
eller om den kun er imod, hvis andre nationale myndigheder får mulighed for at træffe
bindende afgørelser for danske virksomheder.
Justitsministeren
svarede, at man forholdt sig til det, der lå på bordet i stedet for at star-
te med at forestille sig en anden model. Derfor kommer regeringen heller ikke til at tage
stilling til, om man skal gøre det på en anden måde, når vurderingen er, at resultatet vil
komme til at ligge inden for de nuværende rammer.
Lisbeth Bech Poulsen
spurgte, hvad det nuværende direktivs danske særregler, som
bl.a. LO refererede til i høringssvaret, gik ud på.
Carsten Madsen, kontorchef i Justitsministeriet,
svarede, at der er en række regler i
Danmark, der fraviger persondatalovens generelle regler. Det var væsentligt for Danmark
at opretholde muligheden for nationale regler, bl.a. hvad angår mulighederne for at fore-
tage databehandlinger, grænser for behandlinger, også i betragtning af at det er en for-
ordning, hvor der som udgangspunkt ikke er mulighed for at fastsætte nationale regler.
På det sidste møde havde man netop diskuteret dette. Fra dansk side havde man frem-
ført, at det var et spørgsmål om fleksibilitet. Det var regeringens vurdering, at de mulig-
heder for fleksibilitet, der nu forelå, var de bedst opnåelige.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Liberal Alliance havde ytret sig imod det i en skriftlig melding forud for udvalgs-
mødet.
665
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
5. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
(EPPO)
Orienterende debat
KOM (2013) 0534
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 117)
KOM (2013) 0534
bilag 1 (brev af 12/11-13 fra Kommissionen om
begrundede udtalelser om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)
KOM (2013) 0534
bilag 2 (korrespondance af hhv. 14/3-14 og 2/4-14
mellem det britiske overhus og Kommissionen om Kommissionens
håndtering af det ”gule kort”)
KOM (2013) 0534
bilag 3 (Det hollandske Repræsentanternes Hus'
positionspapir af om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)
KOM (2013) 0534
svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 271, senest behandlet i EUU 28/11-14)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foreløbig retshjælp til
mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående
europæiske arrestordrer*
Generel indstilling
KOM (2013) 0824
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 147)
KOM (2013) 0824
spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 276, senest behandlet i EUU 28/11-14)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
Generel indstilling
KOM (2013) 0535
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 157)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 274, senest behandlet i EUU 28/11-14)
EUU alm. del (13)
bilag 51 (side 10, behandlet i EUU 4/10-13)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
666
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
FO
8. Forslag til forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og
virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter
i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
Delvis generel indstilling
KOM (2013) 0228
Rådsmøde 3376
bilag 1 (samlenotat side 175)
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 278, senest behandlet i EUU 28/11-14)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 8 omhandler et forslag til forordning om fritagel-
se for legalisering af visse offentlige dokumenter. Jeg nævner sagen med henblik på for-
handlingsoplæg. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formålet med forslaget er
at forenkle processen for anerkendelse af offentlige dokumenter i Den Europæiske Union
og dermed at fremme den frie bevægelighed for borgerne. Forslaget indfører en pligt for
myndighederne i medlemsstaterne til at acceptere visse offentlige dokumenter udstedt af
andre medlemsstater, uden at dokumenterne er legaliserede. En legalisering er en officiel
bekræftelse på, at underskriften på et offentligt dokument er ægte. Det er dokumenter,
der vedrører fødsel, død, navn, adoption, opholdssted, bopæl, statsborgerskab etc.
alt-
så nogle ret afgørende ting. Forslaget vedrører dog ikke anerkendelse af indholdet af of-
fentlige dokumenter.
Hvis en dansk myndighed har mistanke om, at et dokument ikke er ægte, giver forordnin-
gen mulighed for, at den danske myndighed kan kontakte den udstedende myndighed og
få bekræftet ægtheden af dokumentet. Som retstilstanden er i dag, er det apostillekon-
ventionen om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter,
der anvendes af størstedelen af EU-landene, selv om konventionen ikke er et EU-
instrument. Ifølge apostillekonventionen kan der i forhold til dokumenter, der officielt er
bekræftet i overensstemmelse med konventionens regler, ikke stilles yderligere krav om
legalisering, når det fremlægges i en anden stat, der har tiltrådt konventionen.
Forordningsforslaget, som skal behandles på rådsmødet, om fritagelse for legalisering
har været under forhandling siden juni 2013 og blev senest behandlet på RIA-rådsmødet i
december 2014. Der er opbakning fra de fleste medlemsstater. Det har dog været svært
at blive enige om, hvilke dokumenter der skal være omfattet af forordningen. Anvendel-
sesområdet for forordningen er blevet indskrænket væsentligt i forhold til Kommissionens
oprindelige forslag, og dokumenter vedrørende f.eks. selskaber er ikke længere omfattet.
Under forhandlingerne har man på et mere teknisk plan drøftet den foreliggende EU-
retspraksis og
har på den baggrund forsøgt at tilpasse forordningen således, at der i for-
ordningsteksten redegøres nærmere for forholdet mellem forordningsforslaget og den
konvention, der bruges i dag. Det har til formål at undgå, at EU får enekompetence i for-
hold til at gøre indsigelser mod tredjelandes tiltrædelse af
apostillekonventionen, men det
vil i sidste ende være op til EU-Domstolen at afgøre.
667
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget til forordning. Det
handler om at lette de administrative byrder for borgere og virksomheder. Danmark kan
støtte, at der i forordningsteksten redegøres for forholdet mellem forordningen og apostil-
lekonventionen. Det skal i den forbindelse være klart for borgeren, at han eller hun ikke
behøver en påtegning på et dokument, der er omfattet af forordningen, når han eller hun
rejser til en anden medlemsstat.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi på det kommende rådsmøde fra dansk side
tilkendegiver
at Danmark støtter initiativer, der bidrager til at lette de administrative byrder for
borgere og virksomheder i EU med henblik på at fremme den frie bevægelighed
og de økonomiske aktiviteter i EU
at Danmark generelt set er positivt indstillet over for forslaget.
-
-
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten bakkede op om forhandlingsoplægget.
Jakob Ellemann-Jensen
var glad for, at regeringen var positiv. Apostillepåtegninger og
legalisering er noget, eksportvirksomheder bruger meget tid på, når danske dokumenter
skal godkendes i udlandet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det.
668
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
9. Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring
Statusorientering
Rådsmøde 3376
bilag 2 (supplerende samlenotat)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 59 (side 1283, senest behandlet i EUIU 3/10-14
(ingen omtale)
EUU alm. del (12)
bilag 443 (side 1315, behandlet i EUU 31/5-13)
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
10. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
669
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
11. Siden sidst
Justitsministeren:
Selv om Europol-forslaget ikke er på dagsordenen for rådsmødet, vil
jeg kort orientere om status over forslaget, da det har udvalgets interesse. Status er ikke
så positiv, forstået på den måde, at der stadig ikke er den store fremdrift i forhandlinger-
ne. Derfor vurderer man, at den tidligst kan afsluttes til sommer. Jeg tør ikke spå om,
hvorvidt det kan lade sig gøre. Herefter vil der formentlig være en overgangsperiode, ind-
til det nye Europol er oppe at køre. Det er noget, som ikke har været drøftet af hverken
medlemsstaterne eller af Europa-Parlamentet.
Regeringen mener, at det er fantastisk vigtigt for dansk politi, at Danmark kan deltage
fuldt ud i Europols arbejde. Derfor foreslår vi, som I ved, at omdanne retsforbeholdet til en
tilvalgsordning. Det er regeringens forventning, at det nye Europol ikke er oppe at køre
inden folkeafstemningen om retsforbeholdet. Det er sagt med en vis usikkerhed, fordi
man ikke kender til forhandlingshastigheden, men som forhandlingerne skrider frem, er
det ikke vores forventning. For dem af os, der mener, at man skal vælge en tilvalgsord-
ning, er det godt nyt, for det betyder, at der ikke bliver et slip. Men jeg kan ikke love det.
Formanden
takkede ministeren for orienteringen om Europol. Det var meget nyttigt med
løbende opdateringer.
670
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3371 (konkurrenceevne - forskningsdelen) den 3. marts
2015
Uddannelsesministeren
sagde, at der var to punkter på rådsmødedagsordenen angå-
ende forskning. Dem ville hun forelægge til orientering, og afslutningsvis ville hun kort
orientere om EU-Domstolens dom i Martenssagen.
1. Oparbejdelse af stærke og bæredygtige sammenhænge mellem tiltag, som støt-
ter innovation og tiltag, som styrker Europas vækstpotentiale inden for det
europæiske forskningsrum
Meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2015
Præsentation ved Kommissionen - politisk drøftelse
KOM (2014) 0902
Rådsmøde 3371
bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2014) 0902
bilag 1 (regeringens notat om det europæiske semester
og den årlige vækstundersøgelse 2015)
EU-note (14)
E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om
Kommissionens
årlige
vækstundersøgelse
og
rapport
om
varslingsmekanismen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 285 (fortroligt dtfo.ft.dk) (side 351, lukket samråd
5/12-14 om Kommissionens vækstanalyse 2015)
EUU alm. del (14)
bilag 286 (side 372, senest behandlet i EUU 5/12-14)
Uddannelsesministeren:
Under det første punkt skal vi drøfte forsknings-, innovations-
og uddannelsespolitik med afsæt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2015.
Den vækstundersøgelse blev fremlagt i november sidste og indleder som sædvanlig det
europæiske semester. Vækstundersøgelsen drøftes nu i de forskellige rådsformationer.
Forskning og innovation står fortsat højt på den europæiske dagsorden, og Kommissio-
nens vækstundersøgelse peger på vigtigheden af vækstfremmende investeringer og
rammebetingelser inden for forskning, innovation og uddannelse for at holde fokus på en
holdbar vækst i EU. Kommissionen opfordrer til fortsatte offentlige og private investerin-
ger og understreger herunder betydningen af et gunstigt investeringsklima for at fremme
erhvervsinvesteringer i forskning og innovation samt understøtte det, som er billedet på
en stor del af Europa, nemlig de voksende og innovative SMV'er. Det kan vi fra dansk
side kun bakke op. Vi fastholder også et meget højt investeringsniveau og opfylder
desværre som et af de få EU-lande - målsætningen om at bruge 3 pct. af BNP på forsk-
ning og innovation. Regeringen har også løbende søsat en række initiativer, der fasthol-
der det høje ambitionsniveau på forsknings- og innovationsområdet. Et eksempel er etab-
leringen af Danmarks Innovationsfond sidste år og herunder løbende lancering af en
række samfundspartnerskaber og en styrket
indsats i forhold til SMV’erne.
671
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Det er også værd at fremhæve Horisont 2020 og hjemtagsmålsætning på 2,5 pct. Dan-
mark er også medvært for det, man kan kalde den største og mest avancerede fælleseu-
ropæiske forskningsfacilitet, nemlig European Spallation Source (ESS).
Kommissionens årlige vækstundersøgelse skal i år ses i sammenhæng med Kommissio-
nens investeringsplan fra november sidste år. Som en del af denne plan har Kommissio-
nen foreslået oprettelsen af Junckerplanen, eller som det mere korrekt hedder: Den Eu-
ropæiske Fond for Strategiske Investeringer, EFSI. Sigtet med investeringsplanen og
herunder fonden er på baggrund af garantier at mobilisere op til 315 mia. euro i nye eu-
ropæiske investeringer i 2015-17. Det har udvalget formodentlig fået forelagt i en anden
sammenhæng. Forslaget omfatter, at Horisont 2020 bidrager med 2,7 mia. euro til EU-
garantien, og regeringen og jeg har selvfølgelig fokus på, at indsatsen tilgodeser videns-
økonomien og dermed også den langsigtede, bæredygtige konkurrenceevne.
Investeringsplanen forhandles, som udvalget sikkert ved, i regi af Økofin, men det lettiske
formandskab ønsker, at vi også skal have en drøftelse af, hvorledes vi får mobiliseret fle-
re private investeringer ind i det europæiske forsknings- og innovationssystem.
672
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
2. Udfoldelse af Europas digitale potentiale: hurtigere og mere innovation gennem
åben, netværksbaseret og dataintensiv forskning
Meddelelse fra Kommissionen: Hen imod en blomstrende datadreven økonomi
Politisk drøftelse
KOM (2014) 0442
Rådsmøde 3371
bilag 3 (samlenotat side 5)
Uddannelsesministeren:
Under det andet punkt skal vi drøfte de forsknings- og innova-
tionsmæssige aspekter af den datadrevne økonomi på baggrund af en meddelelse fra
den tidligere Kommission. Heri fokuserer man bl.a. på tættere samarbejde på tværs af
grænser om deling af data og muligheden for mere ensartet regulering og politikudvikling,
når det kommer til databeskyttelse og datasikkerhed. Det er to ret vigtige emner, der går
på tværs af de forskellige rådsformationer
I oktober 2013 efterspurgte Det Europæiske Råd de rette rammebetingelser for en data-
dreven økonomi i Europa, og temaet forventes at være på dagsordenen for topmødet i
juni måned. Kommissionen forventes forud herfor
formodentlig i maj måned
at offent-
liggøre en strategi om det digitale indre marked og senere på året en handlingsplan for
den datadrevne økonomi.
Data betragtes som drivkraften og grundlaget for fremtidens økonomi, men af meddelel-
sen fremgår blandt andet, at kun to ud af tyve virksomheder, der forbedrer liv og tjener
penge på data, er europæiske. Den positive udlægning ville være, at der er et meget stort
europæisk potentiale til at løse nogle af vor tids største samfundsudfordringer ved udnytte
de digitale muligheder optimalt, herunder også udnyttelsen af Big Data.
Big data kan medvirke til at forbedre vores livskvalitet, skabe vækst og styrke vores de-
mokrati og borgernes inddragelse. Og derfor er det vigtigt at fokusere på og påvirke frem-
tidens big data-samfund gennem forskning og uddannelse. Vi er selv som borgere, for-
brugere og virksomheder medproducenter af data gennem vores brug af sociale medier,
offentlige myndigheder, stregkoder i supermarkederne, mobiltelefoner, betalingskort m.m.
En central udfordring i den sammenhæng er bl.a. håndtering af sikkerheds- og privatlivs
spørgsmål. Denne rådsformation skal spille ind i forhold til de forskningsmæssige aspek-
ter.
Danmark kan bryste sig af at være førende i verden inden for forskningsområdet big data
og særlig den del, der relaterer til genetisk data - bioinformatik - men også mere generelt
til håndtering af biologisk, kemisk, geografisk og geologisk data. Der er Danmark meget
stærkt. Samtidig er Danmark kendetegnet ved en høj grad af dataregistrering, og vi har
meget detaljerede registre inden for sundheds- og socialområdet samt meget store og
veldokumenterede biobanker, som er anerkendt på internationalt forskningsniveau. Dan-
mark har altså en meget stærk position i forhold til udnyttelse af big data-potentialet, og vi
har derfor interesse i at deltage aktivt i debatten. Innovationsfonden har i rækken af inno-
vationspartnerskaber fra det såkaldte INNO+-katalog netop opslået et samfundspartner-
673
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
skab, som hedder Smart Society baseret på udnyttelse af big data. Fristen for ansøgnin-
ger er ultimo april i år.
I en europæisk kontekst skal den politiske drøftelse på rådsmødet spille ind til udviklingen
af den europæiske digitale økonomi, og der forventes vedtaget rådskonklusioner herom
på rådsmødet i maj måned. Jeg vender tilbage til udvalget herom til den tid.
674
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
3. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Uddannelsesministeren:
Som nævnt vil jeg kort orientere om EU-Domstolens netop
afsagte dom inden for studiestøtteområdet. Som jeg tidligere skriftligt har orienteret ud-
valget om, afsagde EU-Domstolen i går dom i Martenssagen. Sagen omhandler også
studiestøtteområdet, og jeg har orienteret udvalget skriftligt. Over de senere år har EU-
Domstolen afsagt en række domme i sager om bopælskrav i forbindelse med studiestøtte
til uddannelse i udlandet. Denne sag behandler samme spørgsmål.
Som bekendt har Danmark allerede tilpasset SU-reglerne på baggrund af disse domme.
Det betyder, at kravet om bopæl i Danmark i 2 af de sidste 10 år er suppleret med en
række andre måder at vise sin tilknytning til Danmark på. Det kan f.eks. være skolegang i
Danmark i en betydelig periode.
Dommen faldt i går, så det er endnu for tidligt at sige noget om de eventuelle konsekven-
ser for de danske SU-regler. Regeringen vil gennemgå dommens præmisser med henblik
på at foretage en nærmere vurdering.
Nikolaj Villumsen
opfordrede til, at regeringens gennemgang af konsekvenserne for
SU’en sendes til udvalget.
Uddannelsesministeren
svarede, at gennemgangen automatisk ville blive sendt til
forsknings- og innovationsudvalget og til ordføreren på området, og at det også sagtens
kunne sendes til Europaudvalget.
675
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
FO
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3372 (transport, telekommunikation og energi
energi) den
5. marts 2015
Klima- og energiministeren
ville forelægge en strategi for energiunionen til forhand-
lingsoplæg og sagen om energiinfrastruktur til orientering.
1. Energiinfrastruktur: udvikling og prioriteter
Præsentation fra Kommissionen - Politisk drøftelse
KOM (2015) 0082
Rådsmøde 3372
bilag 1 (samlenotat side 2)
Klima- og energiministeren:
På energirådsmødet den 5. marts vil der være en politisk
drøftelse af udbygningen med energiinfrastruktur i Europa. Drøftelse vil ske på baggrund
af Kommissionens meddelelse om status for at opnå minimum 10 pct. interkonnektivitet
på elområdet i 2020. Kommissionen offentliggjorde i onsdags sin meddelelse herom som
en del af strategien om Energiunionen.
Spørgsmålet om energiinfrastruktur står højt på den europæiske dagsorden. Udbygning-
en af en velfungerende energiinfrastruktur er helt centralt for omstillingen til en lav-
emissionsøkonomi med 100 procent vedvarende energi i 2050. Den spiller en vigtig rolle i
at fremme den fulde udvikling af det indre energimarked og forbedre forsyningssikkerhed-
en.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014 om udbygning med
infrastruktur understreger dette. Konklusionerne understreger yderligere, at der vil blive
taget hastende forholdsregler for at opnå et minimum af 10 pct. interkonnektivitet på el-
området inden 2020. Det blev konkluderet, at Kommissionen jævnligt skal rapportere til
Det Europæiske Råd om udviklingen med det formål at opnå et mål på 15 procent i 2030.
jeg kan måske indskyde, at vi i Danmark balancerer omkring 100 pct., så det er ikke på-
trængende for os.
Kommissionens nye meddelelse gør status i forhold til at opnå målet om 10 procent inter-
konnektivitet på elområdet. Den konkluderer, at en række medlemsstater, heriblandt de
baltiske lande samt Spanien og Portugal, ligger under målsætningen, men at de fleste af
landene kan nå målet gennem implementering af de nuværende PCI-
infrastrukturprojekter og det, der hedder projekter af fælles interesse. Derudover peger
Kommissionen på, at fuld implementering af EU’s infrastrukturforordning, effektiv anven-
delse af EU’s finansielle instrumenter
og styrket regionalt samarbejde bør være centrale
redskaber til at accelerere udbygningen af energiinfrastruktur.
På energirådsmødet skal vi drøfte, hvilke redskaber EU bør fokusere på for effektivt at
forbinde vores energimarkeder gennem udbygning af energiinfrastruktur. Drøftelserne vil
især fokusere på, hvordan regionalt samarbejde kan være med til at facilitere, at vi når
676
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
målet på 10 pct. interkonnektivitet på elområdet, og
hvordan EU’s finansieringsinstrumen-
ter kan være med til at forbedre investeringsklimaet for infrastrukturprojekter.
Regeringen støtter den fortsatte udbygning af tilstrækkelige el- og gasforbindelser mellem
EU’s medlemsstater for at sikre et fuldt integreret og velfungerende indre marked, øge
forsyningssikkerheden og fremme integration af vedvarende energi. I den forbindelse er
det ligeledes vigtigt, at kapaciteten på elforbindelserne mellem landene står fuldt til rådig-
hed for elmarkedet, så der ikke opbygges flaskehalse rundt omkring i Europa.
Regeringen lægger vægt på, at infrastrukturudbygningen primært skal finde sted på et
markedsdrevet grundlag og i overensstemmelse med infrastrukturforordningen fra 2013. I
henhold til denne udvælges PCI-projekter af regionale fora på baggrund af en fælles
cost-benefitanalyse for at sikre, at der hverken over- eller underinvesteres i energiinfra-
struktur.
Endelig lægger regeringen vægt på at fremme regionalt samarbejde om el- og gasinfra-
struktur. Det har vi gennem mange år gode erfaringer med i nordisk sammenhæng. I år er
det 100 år siden, vi lagde det første elkabel til Sverige. I de senere år har der udviklet sig
et bredere samarbejde i Nordeuropa. Vi finder, at det er en vigtig forudsætning for at kun-
ne gennemføre målsætningen om øget anvendelse af vedvarende energi, velintegrerede
markeder og sikring af forsyningssikkerheden.
Lisbeth Bech Poulsen
sagde, at rapporten fra IPCC illustrerede alvoren bag forslaget.
Det var vigtigt at få udbygget nettet på tværs af grænserne, også for indførelsen af smart
grid. EU-finansieringen var vigtig for landenes opbakning, og hastigheden burde øges.
677
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
FO
2. Energiunionen
Præsentation fra Kommissionen - Udveksling af synspunkter
KOM (2015) 0080
Rådsmøde 3372
bilag 1 (samlenotat side 6)
EU-note (14)
E 14 (EU-note af 26/2-15
om EU’s energiunion)
Klima-, energi- og bygningsministeren:
Den første sag er det, der i daglig tale kaldes
energiunionen,
men hvis fulde og rammende titel lyder: ”En modstandsdygtig
energiunion
med en fremadskuende klimapolitik”. Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.
På energirådsmødet den 5. marts er der lagt op til en udveksling af synspunkter om den
strategi og handlingsplan for etablering af en energiunion, som Kommissionen fremlagde
i onsdags. Det forventes, at Det Europæiske Råd skal behandle strategien på mødet den
19.-20. marts 2015. Visionen om at etablere en energiunion er et af den nye Kommissi-
ons helt store strategiske projekter. Projektet ledes af Kommissionens næstformand, Ma-
roš Šefčovič,
i tæt samarbejde med resten af Kommissionen. Energiunionen er bygget op
omkring fem gensidigt afhængige og forstærkende dimensioner med overskrifterne:
1) energiforsyningssikkerhed
2) et fuldt integreret indre energimarked
3) reduktion af energiforbruget via energieffektivitet
4) reduktion af CO
2
5) forskning, innovation og konkurrenceevne.
Strategien for energiunionen ledsages af en handlingsplan med tiltag og forslag, som skal
udvikles og behandles over de næste 5 år. Energiunionen sigter på en større koordine-
ring og integrering af energi- og klimapolitikken på EU-plan og en langt højere grad af
koordinering med relevante politikområder som handel, relationer til tredjelande, land-
brug, transport og mange flere.
Danmark og hele EU’s energipolitik står i øjeblikket over
for nogle store udfordringer med
krav til nye måder at producere, transportere og forbruge energi på. Måden, hvorpå lan-
dene omkring os vælger at indrette deres energimarkeder, og hvad der besluttes på EU-
plan, påvirker det danske handlerum. Danmark er en lille åben økonomi i det regionale
elmarked
og er derfor næsten altid pristager fra vores store nabolande. Danmark har
naturligvis en interesse i at kunne påvirke de beslutninger, der skal træffes om energisy-
stemerne og
–markederne,
både i forhold til vores nabolande og i forhold til EU. Derfor
har vi også en interesse i, at der sker en større koordinering og integrering af energipoli-
tikken i EU-regi.
Danmark er allerede tæt integreret i omverdenen gennem bl.a. Nord Pool Spot og har
gode erfaringer hermed. Tæt regional elmarkedsintegrering er derfor ikke nyt for os, hel-
ler ikke i EU-regi. Et større regionalt og europæisk samarbejde på energiområdet rummer
store fordele for Danmark. Større sammenhængende energisystemer og -markeder vil
678
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
således give bedre mulighed for at omkostningsoptimere udnyttelsen af kapaciteten i
Danmark og sikre fortsat forsyningssikkerhed med færre omkostninger, end hvis Dan-
mark stod alene. Det er i tråd med vores hidtidige opbakning til det indre energimarked og
til det indre marked helt generelt.
Regeringen støtter derfor Kommissionens strategiske prioritet med at etablere en mod-
standsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Det er efter regeringens
mening et rigtig fornuftigt svar på de udfordringer, som Europa står overfor på energi- og
klimaområdet.
FO
Der er især fire aspekter i strategien for energiunionen, som regeringen lægger vægt på. For
det første skal energiunionen fokusere på at realisere det langsigtede mål om en lavemissi-
onsøkonomi i 2050 og adressere eventuelle barrierer, der kan stå i vejen for realiseringen af
dette mål. Energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi er vigtige elementer for
at nå de langsigtede mål. Regeringen støtter i den sammenhæng Kommissionens sigte mod
en mere integreret energi- og klimapolitik. En integreret politik, der både tilstræber større
sammenhæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken og bed-
re koordinering horisontalt med de førnævnte andre relevante politikområder
handel, kon-
kurrence, miljø og transport.
For det andet lægger regeringen vægt på, at det indre energimarked, som bør være ker-
nen i energiunionen, implementeres fuldt ud og styrkes for at fremme forsyningssikker-
hed, sikre konkurrencedygtige energipriser og øge bæredygtigheden. Yderligere EU-
initiativer skal være med til at styrke dette og sikre en bedre integration af vedvarende
energi. Et styrket regionalt samarbejde gennem fremme af markedssignaler i el- og gas-
reguleringen og udbygning af energiinfrastrukturen med pligt til at holde forbindelserne
åbne vil desuden være et vigtigt instrument til at bringe det indre energimarked op på det
næste niveau. I den forbindelse lægger regeringen vægt på, at energiunionen fremmer
udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden i elmarkedet for
bedre at kunne absorbere fremtidens betydelige mængder fluktuerende vedvarende
energi på en billig måde. Det er i god tråd med Kommissionens initiativ i strategien om
markedsdesign og elektricitetsmarkeder.
For det tredje prioriterer regeringen en solid og målrettet indsats mod realisering
af EU’s
2030-mål for CO
2
-reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet. Et effektivt og
ubureaukratisk forvaltningssystem til at sikre målopfyldelse og et reformeret og styrket
kvotehandelssystem vil være vigtige elementer heri. Vi arbejder altså for, at EU skal etab-
lere et ubureaukratisk forvaltningssystem. Regeringens prioriteter ligger fint på linje med
de indsatsområder, som Kommissionen fokuserer på i deres strategi. Kommissionen vil
således fremsætte lovgivning, der skal implementere 2030-målene for CO
2
-reduktion,
vedvarende energi og energieffektivitet samt infrastruktur, ligesom de bl.a. vil lancere en
proces, der kan sikre en dynamisk forvaltning af energiunionen.
679
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
For det fjerde vil regeringen i lyset af den geopolitiske situation lægge vægt på, at strate-
gien har fokus på at styrke europæisk energidiplomati, herunder EU’s eksterne energipo-
litik og -partnerskaber,
samt bidrage til bedre koordinering af EU’s eksterne energipolitik.
Jeg ønsker i dag Europaudvalgets opbakning til, at jeg på Danmarks vegne kan støtte de
overordnede strategiske rammer for energiunionen, som Kommissionen har præsenteret i
strategien. De mere konkrete forslag i handlingsplanen vender vi tilbage til, når Kommis-
sionen har fremlagt dem.
Formanden
bad ministeren uddybe, at forhandlingsoplægget udelukkende drejede sig
om det overordnede og ikke omfattede de konkrete elementer.
Klima- og energiministeren
bekræftede, at det drejede sig om en strategi med nogle
overordnede elementer, som ville udmunde i nogle konkrete udtryk, der ikke var omfattet
af forhandlingsoplægget.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at energiinfrastrukturen var en af energiunionens væ-
sentligste forudsætninger, og man blev desværre nærmest dagligt mindet om nødvendig-
heden af energiuafhængighed. Han var glad for præciseringen af mandatet og ville gerne
sikre sig, at ministeren ville vende tilbage til udvalget med et nyt og mere konkret forhand-
lingsoplæg. Jakob Ellemann-Jensen pointerede, at man skulle være ambitiøs på fælles-
skabets vegne, ikke bare sine egne. Det nytter ikke at tage førertrøjen på og spæne ud af
banen, mens de andre står måbende tilbage. De andre skulle være med, ellers risikerer
man, at konkurrenceevnen lider under det.
Hvad ville forslaget koste, og hvordan ville udgifterne blive fordelt på de enkelte med-
lemslande? Ville man som tidligere se nogle være mere ambitiøse end andre og dermed
dække en større del af omkostningerne? Kunne man sige noget om konsekvenserne for
dansk og europæisk erhvervsliv, eventuelt i form af et orienterende notat?
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget, selv om partiet
mente, at målet burde være 100 pct. vedvarende energi, og var imod at lagre CO
2
i un-
dergrunden og at sætte atomkraft på listen over vedvarende energikilder. Det ville være
dumt, ikke mindst i betragtning af atomulykkerne i Japan. Derudover burde man tænke i
andre måder at få omsat til vedvarende energi end kvotesystemet, der har vist sig ikke at
virke.
Lisbeth Bech Poulsen
sagde, at Socialistisk Folkeparti fandt energiunionsudspillet skuf-
fende og uambitiøst. Det var ikke forpligtende nok at åbne op for atomkraft og fortsætte
med kulenergi. Socialistisk Folkeparti støttede dog forhandlingsoplægget, fordi der var
tale om en overordnet ramme. Hun nævnte nogle punkter, Danmark burde arbejde for: at
gøre vedvarende energi til strategiens omdrejningspunkt, at fjerne statsstøtten til atom-
kraft
eventuelt ved at alliere sig med Østrig
at opprioritere energieffektiviteten, at revi-
dere strategien løbende ud fra den viden, man får om klimaudfordringer og forsyningssik-
680
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
kerhed, og at støtte det europæiske energitilsyn, ACER. Socialistisk Folkeparti var tilfreds
med regeringens linje, men der skulle helt klart arbejdes mere på området.
Klima- og energiministeren
svarede Lisbeth Bech Poulsen, at man allerede bakker
ACER op, og forsikrede Jakob Ellemann-Jensen, at man ville vende tilbage med et mere
konkret forhandlingsoplæg. Hvad det ville koste var endnu ikke tydeligt. Regeringens am-
bition var, at man med en øget konkurrence får reduceret omkostningerne til energi, ikke
at påtage sig flere udgifter. Kommissionen vil fremlægge nogle konkrete forslag, som skal
vurderes grundigt. Man kunne forestille sig og håbe på investeringer i den energiinfra-
struktur, der skal til for at binde landene sammen. Det så ministeren ikke som en omkost-
ning, men som en investering, der skal bringe det samlede omkostningsniveau ned.
Med hensyn til at være ambitiøs på egne og på fællesskabets vegne nævnte han, at da
Kina og USA gik sammen om at sætte sig nogle mål på det seneste klimatopmøde i Li-
ma, var der ingen tvivl om, at det bl.a skyldtes
EU’s ambitiøse 2030-mål. EU’s mål var et
kompromis mellem mere og mindre ambitiøse lande, der til sammen ses som ambitiøst
ude i verden. Havde det ikke været for mere ambitiøse lande, som f.eks. Danmark, havde
man ikke kunnet trække f.eks. Polen så langt, som man gjorde. Hvis man bare vil lægge
sig på EU-niveau, risikerer det samlede EU-niveau at blive lavere. Der findes en stribe
eksempler på, at Danmarks grønne satsninger har medført nye muligheder. Dagen før
havde Danmark f.eks. fået et tilbud på Horns Rev Havmøllepark, som var det hidtil billig-
ste bud på en havvindmøllepark i Nordsøen. Den banebrydende prissætning skyldtes, at
man har satset intenst på vindenergi. Derfor mente ministeren, at Danmark skulle tage
førerskab. Det øger den teknologiske og politiske handlekraft, og det er man også i en
række tilfælde blevet belønnet for.
Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at man selvfølgelig prioriterer vedvarende energi i
det fortsatte arbejde. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten talte imod CCS-lagring og a-
kraft, og det var heller ikke regeringens ønske. Der stod en forblommet vending om
forskning i sikkerhed ved atomkraft, hvilket han ikke var imod, men a-kraft er som be-
kendt ikke en dansk prioritet. Ministeren var dog ikke til sinds at alliere sig med Østrig og
prøve at forhindre statsstøtte til a-kraft. Nogle lande baserer deres energiforsyning på
atomkraft. Fra en CO
2
-vinkel er det ikke uacceptabelt, og regeringen ville ikke bruge for-
handlingskapital på at forhindre andre lande i at gå den vej, de for længst har valgt. Han
var enig i, at kvotesystemet ikke er en drivkraft, men han håbede stadig, at det en dag vil
virke. Det ville fortsat være hans ambition.
Lisbeth Bech Poulsen
var ikke enig med ministeren i, at det udelukkende er et nationalt
anliggende, om man har atomkraft. Hvis det går galt, går det ud over andre lande.
Jakob Ellemann-Jensen
indvendte, at han ikke mente, man skulle lægge sig i midterfel-
tet. Han mente bare, at man ikke skulle koble de andre fra. Venstre kunne støtte forhand-
lingsoplægget.
681
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet ingen partier havde ytret sig imod det.
3. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
682
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
FO
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3373 (miljø - klimadelen) den 6. marts 2015
Klima-, energi- og bygningsministeren
forelagde to sager på dagsordenen for miljø-
rådsmødet den 6.marts. Det drejede sig om Kommissionens meddelelse om Parisproto-
kollen og om energiunionen, som vi netop havde lejlighed til at drøfte i forbindelse med
min forelæggelse af energirådsmødet.
1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen i Paris
Udveksling af synspunkter -
Vedtagelse af partsindlæg om EU’s bi-
drag
KOM (2015) 0081
Rådsmøde 3373
bilag 1 (samlenotat side 2)
Klima-, energi- og bygningsministeren:
Nedtællingen er begyndt. Der er nu mindre
end 10 måneder
til COP21 i Paris. EU’s forhandlingsstrategi frem mod Paris er sat på
dagsordenen på rådsmødet den 6. marts. Her vil jeg sammen med mine kolleger med
udgangspunkt i Kommissionens netop offentliggjorte meddelelse om Parisprotokollen
drøfte, hvordan vi fra
EU’s side bedst kan arbejde for et ambitiøst resultat i Paris.
2015 bliver et afgørende år i klimaforhandlingerne, og jeg vil gerne kvittere for den gode
forespørgselsdebat, vi havde i Folketinget den 23. januar,
om FN’s klimaforhandlinger.
Jeg glæder mig over, at der er bred enighed om den danske linje, herunder at arbejde for
vedtagelse af en ambitiøs klimaaftale i Paris med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser
fra alle parter og særlig de store udledere. Men det bliver ikke let. Vi har derfor brug for
en koordineret tilgang internt i EU og en
fælles forståelse for EU’s prioriteter frem mod
Paris. Derved kan vi sikre, at EU får størst mulig indflydelse i forhandlingerne.
Kommissionens meddelelse om Parisprotokollen er et godt udgangspunkt for at drøfte
EU’s prioriteter og forhandlingsstrategi frem mod COP21.
Meddelelsen indeholder Kom-
missionens vision for en global klimaaftale og opregner en række af de svære spørgsmål,
vi skal finde en løsning på. Det gælder bl.a. spørgsmålet om differentiering af parternes
forpligtelser i en global klimaaftale, aftalens juridiske form og klimafinansiering.
Overordnet kan EU’s prioriteter opsummeres
i tre hovedprioriteter: 1) ambitiøse redukti-
onsbidrag fra alle lande, 2) en juridisk bindende aftale med et robust regelsæt og 3) at få
en fleksibel aftale, så parterne nemt kan øge deres reduktionsbidrag efter Paris. Det er
prioriteter, som vi fra regeringens side bakker fuldt op om og arbejder for.
EU har gjort sit hjemmearbejde og vil i løbet af marts fremlægge et ambitiøst bidrag til
den globale klimaaftale (det såkaldte Intended Nationally Determined Contribution
også
kaldet INDC).
EU’s bidrag vil bestå af et EU-internt
drivhusgasreduktionsmål på mindst
40 pct. i 2030 i forhold til 1990, som stats- og regeringscheferne vedtog på Det Europæi-
ske Råd i oktober sidste år.
Men det er også vigtigt, at vi fra EU’s side har en klar strategi
683
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
for, hvordan vi kan sikre indgåelse af en ambitiøs global klimaaftale i Paris. På rådsmødet
vil jeg derfor fokusere på to områder, som vi fra dansk side ser som væsentlige i den for-
bindelse, og som EU bør prioritere frem mod Paris. Der er tale om: 1) mobilisering af kli-
mafinansiering til ulandene og 2) allianceopbygningen med de progressive ulande.
Klimafinansiering er helt centralt både for at sikre en ambitiøs global aftale og for ulande-
nes omstilling til lavemission. EU bidrager allerede med klimafinansiering, og EU skal
også fremadrettet bidrage med klimafinansiering til omstilling i ulandene. Offentlige midler
kan imidlertid ikke gøre det alene, og derfor lægger vi fra dansk side vægt på mobilisering
af privat klimafinansiering. Vi har bl.a. fokus på at skabe bedre rammevilkår for klimainve-
steringer og begrænse private investorers risici ved klimainvesteringer gennem offentlige-
private partnerskaber. Det er den danske Klimainvesteringsfond et godt eksempel på. Det
er dog også nødvendigt, at ulandene selv bidrager efter evne, eksempelvis ved at skabe
gode rammevilkår. I forhandlingerne nævnes forskellige ønsker og forslag vedrørende
klimafinansiering. Ulandene har f.eks. argumenteret for nye globale finansieringsmål eller
kvalitative og kvantitative tilpasningsmål. Det er dog uacceptabelt for en række store ilan-
de. Det er derfor endnu uklart, hvordan et muligt kompromis på klimafinansiering kommer
til at se ud. Derfor er det for tidligt at lægge sig fast på en bestemt model. Vi skal langt ind
i 2015 for at få større klarhed
og et kompromis falder muligvis først på plads de sidste
timer i Paris. Men vi kigger selvfølgelig på, hvad vi kan nå.
Der er også brug for, at EU har fokus på målrettet allianceopbygning med særlig de pro-
gressive ulande, herunder de afrikanske og mindst udviklede lande samt de små østater.
Både de afrikanske og mindst udviklede lande samt de små østater har traditionelt priori-
teret reduktionsindsatsen højt. Det skal vi bygge videre på frem mod Paris, for EU kan
ikke løfte opgaven med at sikre ambitiøse reduktionsmål alene. Samtidig prioriterer disse
ulande både klimafinansiering og tilpasning til deres grønne omstilling meget højt. Her
handler det om at betrygge dem i, at EU også fremadrettet vil bidrage med klimafinansie-
ring til reduktions- og tilpasningsindsatser i ulandene. Alliancer mellem progressive i- og
ulande kan bidrage til at lægge pres på de fodslæbende store ulande. Det er Cartagena-
dialogen et godt eksempel på, og det er også derfor, vi fra dansk side prioriterer dette
forum højt.
Frem mod Paris skal vi se ambitiøse reduktionsbidrag fra alle lande og især de store ud-
ledere. EU har sit eget hus i orden og vil fremlægge sit bidrag i løbet af første kvartal. De
næste 6 måneder handler derfor ikke om, at EU skal give mere. Pilen peger derimod på
de store i- og ulande, og på hvad de vil bringe til forhandlingsbordet. En ny Kyotoprotokol,
der dækker mindre end 15 pct. af de globale udledninger, vil ikke løse klima-udfordringen.
Det vil ikke løse klimaudfordringen, at det alene er de rige lande, der skal reducere. Vi
skal derfor have alle med ombord, og de store lande skal forrest i bussen.
Vejen til COP21 er således ikke uden udfordringer, og det vil kræve en aktiv indsats fra
alle at nå i mål. Men Danmark er klar til at yde sin del for, at vi i Paris til december kan få
en ambitiøs klimaaftale.
684
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
FO
2. Energiunionen
Præsentation fra Kommissionen - Udveksling af synspunkter
KOM (2015) 0080, KOM 82014) 0330
Rådsmøde 3373
bilag 1 (samlenotat side 6)
EU-note (14)
E 14 (EU-note af 26/2-15
om EU’s energiunion)
Klima-, energi- og bygningsministeren:
Jeg vil gerne fremhæve et enkelt aspekt: Vi
har fra dansk side støttet op om, at der også skal være en drøftelse blandt klimaministre-
ne om energiunionen. Regeringen er af den holdning, at energiunionen bør adressere de
barrierer, der eksisterer for at opnå en lavemissionsøkonomi i 2050. Derfor ser jeg frem til
drøftelsen, så også miljørådsformationen får en rolle at spille i arbejdet med energiunio-
nen.
3. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
685
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
UDG.
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3377 (transport, telekommunikation og energi
transport)
den 13. marts 2015
Punktet var udgået.
1.
Bidrag til EU’s konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse gennem udvikling af
transportpolitik
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3377
bilag 1 (samlenotat side 3)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 310, senest behandlet i EUU 28/11-14)
2. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21.
november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, for så
vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane
og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0029
Rådsmøde 3377
bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 316, senest behandlet i EUU 28/11-14)
EUU alm. del (13)
bilag 513 (side 1007 FO, forhandlingsoplæg forelagt
28/5-14)
FO
3. Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår åbning af
de nationale markeder for personbefordring med jernbane (PSO-forordningen)
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0028
Rådsmøde 3377
bilag 1 (samlenotat side 23)
Rådsmøde 3352
bilag 3 (Transportministeriets brev vedr. opfølgning på
Europaudvalgets møde 28/11-14)
Rådsmøde 3352
svar på spørgsmål 1
KOM (2013) 0028
svar på spørgsmål 1
KOM (2013) 0028
spørgsmål 2
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 268 (side 319, senest behandlet i EUU 28/11-14)
4. Eventuelt
5. Siden sidst
686
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Punkt 7.
Rådsmøde nr. 3373 (miljø) den 6. marts 2015
Miljøministeren
henviste til det samlenotat om klimadelen på rådsmødet den 6. marts,
som blev sendt til udvalget den 20. februar. Der var to miljøpunkter på dagsordenen: en
politisk drøftelse af miljødimensionen i semesteret og 2020-strategien og en drøftelse af
status over forhandlingerne af de nye bæredygtighedsmål efter 2015. Begge var til orien-
tering.
1. Miljø i EU's semester og 2020 strategi
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3373
bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2014) 0902
bilag 1 (regeringens notat om det europæiske semester
og den årlige vækstundersøgelse 2015)
EU-note (14)
E 8 (note af 3/12-14 fra den økonomiske konsulent om
Kommissionens årlige vækstundersøgelse og rapport om
varslingsmekanismen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (14)
bilag 285 (fortroligt) (side 351, samråd vedr.
Kommissions vækstanalyse for 2015)
EUU alm. del (13)
bilag 302 (side 603, senest behandlet i EUU 7/2-14)
Miljøministeren:
På rådsmødet skal vi have en politisk drøftelse af Europa 2020-
strategien og det europæiske semester, herunder den årlige vækstundersøgelse. Seme-
sterprocessen blev som sædvanlig indledt i november 2014 med fremlæggelsen af
Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Drøftelsen af den årlige vækstundersøgelse
på rådsmødet i marts er et fast led i semestercyklussen, og den udgør Miljørådets indspil
til semesterprocessen. I dette års semesterproces har Miljørådet imidlertid været tidligere
ude end sædvanligt, idet vi allerede tilbage i oktober sidste år vedtog et sæt rådskonklu-
sioner om grønning af semesteret og 2020-strategien. Således vil drøftelsen på rådsmø-
det basere sig på rådskonklusionerne fra oktober 2014 og desuden på Det Europæiske
Råds beslutning om klimamålene frem til 2030.
Rådskonklusionerne
fra oktober og EU’s klimamål
frem til 2030 understreger, at der i EU
er enighed om, at miljø er centralt for bæredygtig vækst. I forhold til 2020-strategien for-
venter jeg ikke, at drøftelsen på rådsmødet på dette punkt vil tilføje nogen væsentlige
nyheder til rådskonklusionerne fra oktober.
I årets vækstundersøgelse foreslår Kommissionen en ny fælles integreret tilgang til EU’s
økonomiske og sociale politik for 2015 baseret på følgende tre søjler:
1) En koordineret indsats for fremme af investeringer
2) En fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer
687
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
3) Finanspolitisk ansvarlighed.
Vækstundersøgelsen fokuserer naturligvis på økonomi. Men vækstundersøgelsen anfø-
rer også, at landene skal forholde sig til langsigtede udfordringer, som påvirker jobska-
belse og vækst, herunder bl.a. presset på naturressourcer og miljømæssige forhold.
Vækstundersøgelsen fremhæver bl.a. vigtigheden af et skift fra skatter på arbejde til skat-
ter på miljø, og den refererer til behovet for kvalificeret arbejdskraft inden for de grønne
sektorer og bedre faciliteter til håndtering af affald, genanvendelse og spildevand. Det er
der grund til at glæde sig over, og det ligger fint i tråd med Miljørådets konklusioner fra
oktober.
Regeringen finder det centralt, at
EU’s vækst er miljømæssigt
bæredygtig. Og vi støtter
derfor et fokus på at sikre passende rammebetingelser for langsigtet vækst i Europa, her-
under bl.a. ved at fokusere på grøn økonomi. Det gælder både 2020-strategien og det
europæiske semester.
688
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
2. Global bæredygtig udvikling efter 2015: Status på forhandlingerne
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3373
bilag 2 (samlenotat side 7)
Rådsmøde 3359
bilag 2 (henvendelse af 3/12-14 fra Globalt Fokus bl.a.
vedr. post-2015 dagsordenen)
KOM (2013) 0531
bilag 1 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord
Danmark m.fl. om udviklingsdagsordenen post-2015)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del
bilag 309 (side 488, senest behandlet i EUU 12/12-14)
EUU alm. del
bilag 286 (side 347, modtagelse af deputation fra Globalt
Fokus 5/12-14)
EUU alm. del
bilag 286 (side 407, behandlet i EUU 5/12-14)
Miljøministeren:
Vi skal på rådsmødet drøfte forhandlingerne af den kommende ramme
for bæredygtig udvikling efter 2015.
Efter sidste års uformelle proces i den åbne arbejdsgruppe i New York er de mere formel-
le forhandlinger nu gået i gang. Det er månedlige forhandlingsmøder frem til september,
hvor stats- og regeringscheferne efter planen skal vedtage de nye mål for bæredygtig
udvikling. Danmark skal deltage aktivt i forhandlingerne, og sagen er også prioriteret i
Miljøministeriet.
Hovedudfordringen i de kommende forhandlinger er på nuværende tidspunkt at fastholde
de 17 mål, som blev foreslået af FN’s åbne arbejdsgruppe i august sidste år. Langt ho-
vedparten af landene
herunder også Danmark
ønsker at bevare forslaget. Men der er
imidlertid også et mindre antal lande, der ønsker at reducere antallet af mål og delmål.
Målene indeholder en rigtig god balance mellem de tre dimensioner af bæredygtig udvik-
ling (den sociale, den økonomiske og den miljømæssige). De gør i al væsentlighed op
med silotænkningen og integrerer de tre dimensioner på tværs. Og de indeholder nogle
hovedprioriteter af stor vigtighed for Danmark, herunder bl.a. på miljødimensionen.
Hvis man åbner for en reduktion af målene, som nogle lande ønsker, vil det reelt være at
åbne for Pandoras æske. Det vil indebære en stor risiko for, at vi mister den følsomme
balance mellem de tre dimensioner
og dermed også en reel risiko for at miste en række
af Danmarks prioriteter.
Der er, som jeg tidligere har nævnt her i udvalget, ingen tvivl om, at miljødimensionen vil
komme under pres i slutforhandlingerne i New York. I den henseende vil en genåbning af
mål og delmål afgjort være et skridt i den forkerte retning. Vi vil fra dansk side gøre alt,
hvad vi kan, for at modvirke en genåbning og generelt holde et højt ambitionsniveau.
Jeg har desuden drøftet sagen med den nye miljøkommissær, der er enig i, at EU skal
spille en aktiv rolle. Og det vil jeg selvfølgelig også fastholde på rådsmødet.
689
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 442: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/2-15
20. Europaudvalgsmøde 27/2 2015
Jakob Ellemann-Jensen
var enig med ministeren i, at det kan være en Pandoras æske
at åbne for en reduktion af målene. Man skal dog være opmærksom på, at 17 mål er me-
get overskueligt, mens 169 delmål er knap så overskueligt. Det vil man få svært ved rent
kommunikativt at fordøje og formidle. Han var ikke fortaler for at fjerne nogle af målene,
men man skal sørge for at få dem præsenteret på en fornuftig måde.
Miljøministeren
anerkendte Jakob Ellemann-Jensens bekymringer. Afvejningen i forhold
til, om man skal åbne op og reducere antallet af mål, er, dels den kommunikative opgave,
som vil være lettere med færre mål, dels hensynet til at målene for bæredygtighed skal
være operationelle. Fra dansk side er man optaget af at sikre balance og af at integrere
dimensioner på tværs. Derfor er det også en fordel med delmål, idet de sikrer integratio-
nen tværs og beskriver, hvad man skal gøre, når de nye mål skal implementeres. Der er
lande, der ønsker at reducere antallet af mål, og som også bruger det argument med, at
så mange mål er svære at kommunikere ud. Ministeren var mere optaget af at få de rigti-
ge mål, dvs. den rigtige balance mellem de tre dimensioner og operationaliserbare del-
mål. Man ønsker fra dansk side ikke at åbne op for at reducere antallet af mål.
Mødet sluttede kl. 10.00.
690