EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 26. september 2014

Kl. 10:00

Vær. 2-133

Morten Bødskov (S), næstformand, Jacob Lund (S),

Lars Barfoed (KF), Mette Bock (LA), Ida Auken (RV),

Jakob Ellemann-Jensen (V).

Udenrigsminister Martin Lidegaard.

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3334 (almindelige anliggender) den 29. september 2014

Udenrigsministeren forelagde punkterne på rådsmødet om almindelige anliggender til

orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23-24. oktober 2014 (udkast

til kommenteret dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3334

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

For så vidt angår forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd

den 23.-24. oktober, forventer jeg, at den kommenterede dagsorden vil blive præsenteret,

og at vi vil tage den til efterretning. Som vanligt finder den egentlige substansdrøftelse af

dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd først sted på vores møde umiddelbart for-

ud for topmødet.

Som det er udvalget bekendt, har EU’s stats-

og regeringsledere besluttet, at der senest i

oktober 2014 skal opnås enighed om en ny klima- og energipolitik for 2030. 2030-

rammen ventes således at blive topmødets vigtigste emne. Derudover ventes Kommis-

sionens meddelelse om energisikkerhed også at indgå i drøftelserne. Regeringen arbej-

der fortsat for en ambitiøs 2030-ramme, der kan sikre, at vi i EU når vores langsigtede

mål for klima- og energipolitikken på en omkostningseffektiv og bæredygtig måde. Som

klima-, energi- og bygningsministeren fremlagde for udvalget den 28. februar, arbejder vi

derfor for et bindende, byrdefordelt mål for drivhusgasreduktioner på mindst 40 pct., et

bindende, fælles EU-mål for vedvarende energi på 30 pct. og et ambitiøst, bindende mål

for energieffektivitet i 2030. Det er en klar prioritet for Danmark, at der opnås enighed om

en ambitiøs aftale på topmødet i oktober. En mere effektiv anvendelse af energien, øget

brug af vedvarende energi og et fuldt integreret indre energimarked kan alt sammen være

med til at forbedre Europas konkurrenceevne, reducere niveauet af drivhusgasreduktio-

ner og mindske afhængigheden af russisk gas og olie. Det vil forbedre klimaet, styrke

EU’s energisikkerhed og øge vækst og beskæftigelse i Danmark og Europa.

1261

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

I dansk optik hænger energisikkerhed og 2030-rammen tæt sammen. Vi vil derfor arbejde

for at sikre, at de afgørende beslutninger om de to emner træffes samtidig på topmødet i

oktober. Samtidig arbejder vi fra dansk side målrettet for, at EU’s klima-

og energipolitik

udmøntes så omkostningseffektivt som muligt med en retfærdig byrdefordeling mellem

medlemslandene. Men der er forsat mange udeståender, og det bliver ikke nemt at nå til

enighed om en aftale i oktober. Herudover forventes den økonomiske situation i EU at

blive adresseret på baggrund af en præsentation fra Kommissionen og det løbende ar-

bejde i Rådet. Det konkrete indhold er endnu ikke fastlagt. Desuden forventes det, at der

vil blive indkaldt til eurotopmøde i umiddelbar forlængelse af mødet i Det Europæiske

Råd.

Afhængigt af udviklingen vil Det Europæiske Råd også drøfte relevante udenrigspolitiske

emner.

Ida Auken

bad ministeren uddybe positionerne på klima- og energiområdet. Havde nogle

af de lande, der plejer at volde problemer, flyttet sig i den senere tid på baggrund af

forholdet til Rusland eller af, hvad der var sket

på FN’s generalforsamling? Det ville være

helt paradoksalt, hvis EU begyndte at slække på klimadagsordenen netop nu, når resten

af verden begynder at vende den til noget positivt, der handler om at sikre økonomierne

mod de trusler, der er forbundet med at være en olieøkonomi. Der er en optimisme på vej

mange steder, hvor folk faktisk frivilligt vælger at være med, fordi de kan se fordelene for

deres økonomier. Hvordan undgår man, at EU går bag af dansen på en ellers positiv

udvikling, hvor erhvervslivet er ved at komme med på omstillingen til en grøn økonomi?

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om der stadig er en agenda, der handler om, at

landene selv skal kunne sammensætte deres energimiks ud fra de bindende mål. Er det

noget, der bliver udfordret, og støtter man det fra dansk side?

Jacob Lund

spurgte, hvor ministeren troede de største udfordringer i energi- og

klimaforhandlingerne lå.

Udenrigsministeren

var forholdsvis optimistisk, hvad CO

-målene angik. De tre store

EU-lande, England, Frankrig og Tyskland, har offensivt tilsluttet sig den minimumsreduk-

tion af CO

på 40 pct., som Kommissionen har spillet ud med. Det forventede han at en

lang række lande også ville gøre. Et stort land

–

Polen

–

var imod, men det ville blive

svært at blokere forslaget, hvis alle andre lande er med. Noget mere broget så det ud

med hensyn til delmålene inden for energieffektivitet og vedvarende energi

–

hvor store

de skal være, om de skal være bindende eller vejledende osv. Her deler Danmark Tysk-

lands holdning, og det håber man at Frankrig også vil gøre. Herudover er det mere usik-

kert, hvordan landene placerer sig. Det er ikke nogen enkel opgave at blive enige, og der

er kræfter, der slet ikke ønsker, at der besluttes noget. Men netop koblingen til energisik-

kerhed så ministeren som en mulighed for at få Polen og de baltiske lande med; de er

meget optagede af at blive mindre afhængige af russisk gas. Afhængigheden af russisk

gas er med til at gøre europæisk energi dyr, og man kunne håbe, at den energisikker-

hedspolitiske dagsorden kunne bruges til at omvende nogle af de østeuropæiske lande.

1262

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

Det ville Danmark gøre meget for. Over en 10-årig periode kan det betyde rigtig meget for

importen af russisk gas, hvis man satser på energieffektivitet og vedvarende energi.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at selv om han ikke var med i Energirådet

længere, troede han ikke, at den nationale selvbestemmelse over energimiks var blevet

udfordret. Energimiks har været en hellig ko, lige siden man lavede Kul- og Stålunionen,

selv om det var kul og fri handel, det handlede om. Men når man begynder at indføre et

–

forhåbentlig rigtigt

–

indre marked for energi med mere ensartede støtteregler for vedva-

rende energi og en større samtænkning af handelen med tredjeparter, såsom Rusland, vil

man langsomt bevæge sig væk fra nationale beslutninger om energimiks. De beslutnin-

ger, man hver især træffer, vil påvirke de andre lande direkte. Det vil også blive sværere

at forfægte store nationale subsidieordninger, for de kan være konkurrenceforvridende.

Dette scenarie ligger ikke lige for, men der er masser af andre beslutninger, der gør med-

lemslandenes energiafhængighed af hinanden så stor, at det trækker i retning af større

ensartethed. Det er bl.a. på den baggrund, at nogle lande begynder at snakke om en

energiunion. Men der er altså ingen, der har haft modet til at tage et opgør med selvbe-

stemmelsen, og der er regeringen heller ikke endnu. Ministeren troede, at alle energipoli-

tiske beslutninger i EU om 10-15 år vil være så tæt forbundne, at det betyder mere at

træffe fælles beslutninger, uanset om man har taget en principbeslutning om det.

1263

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

EU’s makroregionale strategi for Adriaterhavet og det

Ioniske Hav



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0357

Rådsmøde 3334

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Rådet ventes at vedtage konklusioner om etablering af en EU-

strategi for Adriaterhavet og Det Ioniske Hav. Det bliver den tredje makroregionale strate-

gi. Den første var Østersøstrategien, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober

2009. Donaustrategien fra 2011 er det andet eksempel på en makroregional strategi.

Der skønnes ikke at være direkte danske interesser forbundet med etableringen af den

nye makroregionale strategi. Den vil i første række berøre de adriatiske EU-medlemmer

Grækenland, Italien, Slovenien og Kroatien og uden for EU: Albanien, Bosnien-

Hercegovina, Montenegro og Serbien.

Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

UDG.

Evaluering af EU’s eksisterende makroregionale strategier



Rådskonklusioner

KOM (2014) 0284

Rådsmøde 3334

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Punktet var udgået.

1264

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

4. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014. Den

strategiske dagsorden, vækstkapitlet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3334

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Udenrigsministeren:

Formandskabet har til hensigt, at Rådet for Almindelige Anliggen-

der en gang om måneden skal drøfte en af de strategiske prioriteter, som blev vedtaget af

Det Europæiske Råd i juni. Den første drøftelse finder sted på det kommende rådsmøde

og vil omhandle vækstkapitlet. Formandskabet vil i december udarbejde en samlet rap-

port til Det Europæiske Råd om Rådets drøftelser, hvorfor vi får lejlighed til at vende til-

bage til dette spørgsmål.

Fra dansk side støtter vi fuldt ud op om de strategiske prioriteter. Vækst- og jobskabelse

er en hovedprioritet for regeringen, og derfor er det meget positivt, at vi på det kommende

møde skal drøfte, hvordan vi sikrer gennemførelsen af lige præcis vækstdagsordenen.

Jakob Ellemann-Jensen

var i den grad enig i, at det vigtigste er at skabe vækst og

arbejdspladser. Ville regeringen foreslå nogen konkrete initiativer i Rådet? Man taler

meget om det, men hvad gør Danmark konkret? Når ministeren nævnte, at styrkelse af

RIA-området også er en prioritet, måtte Jakob Ellemann-Jensen bemærke, at Karthago

bør ødelægges og retsforbeholdet afskaffes. Var der noget nyt om tidsperspektivet for

Danmarks udtræden af Europol? Og om udtrædelsens konsekvenser for hjemsendelse af

ikkedanske EU-borgere? Det var muligvis justitsministerens bord, men han ville alligevel

spørge.

Udenrigsministeren

pointerede, at Danmarks helt store mærkesager er de områder,

hvor det indre marked har uudnyttet potentiale: energi, tjenesteydelser og det digitale

marked. Ud over reformsporet har vækstkapitlet et investeringsspor, og her så regeringen

gerne at man investerede mere i fremtiden: infrastruktur for energi, for transport, i uddan-

nelse og forskning i stedet for at fortsætte nogle store støtteregimer på områder, der

egentlig ikke bidrager så meget til væksten.

Det var ganske rigtigt justitsministeren, der kunne fortælle om de finere nuancer vedrø-

rende retsforbeholdet og Europol, men så vidt udenrigsministeren forstod, var Europol-

forordningen blevet forsinket og ville først træde i kraft hen mod sommeren. Det gav

Danmark lidt mere tid.

1265

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

Lars Barfoed

fandt det interessant, at Europol-forordningen var blevet udsat. Ifølge

regeringsgrundlaget skulle retsforbeholdet afskaffes i denne valgperiode, og det kunne

man så stadig nå, inden forordningen træder i kraft. Han så frem til, at regeringen ville

tage initiativ til det

–

og huskede på, hvordan den hånede den tidligere regering for ikke at

gøre det.

Ida Auken

syntes, at regeringen burde fokusere på det samme i Europa som i Danmark,

nemlig at skabe vækst og arbejdspladser. I Danmark har man fået de fleste af de tiltag,

der skal afbøde den finansielle krise, indført, og nu handler det om at skabe vækst og

arbejdspladser. Det handler om konkurrenceevne og om Europas særlige udfordringer og

styrker. Europa har ikke ret mange ressourcer, hverken energiressourcer eller sjældne

jordarter, jern og fosfor osv. Det ville være fint, hvis regeringen kunne signalere meget

tydeligt til Kommissionen og Rådet, at Europas konkurrenceevne skal øges gennem

ressourceeffektivitet og -sikkerhed. Hun vidste, det lå udenrigsministeren på hjerte, og det

var et godt sted at lægge et politisk pres. Hvis man skal skabe nye arbejdspladser i

Europa, må man være dygtigere end de andre på et område, hvor priserne globalt stiger

så voldsomt, at alle produktionsvirksomheder kan mærke det. I Danmark er priserne på

råvarer steget dobbelt så hurtigt som lønningerne de sidste 10 år. Men her skal man blive

førende, og det foreslog hun at regeringen skulle presse på for.

Jakob Ellemann-Jensen

var fuldstændig enig i regeringens prioriteter. Men hvad var

stemningen omkring bordet

–

forventede man opbakning til dem? Man skal væk fra

støtteordninger, der belønner ineffektivitet, for at fremme vækst og beskæftigelse. Han

var klar over, at den europapolitiske aftale ikke var på dagsordenen, men det var hans

opfattelse, at Danmark har brug den. Udenrigsministeren havde før sommerferien varslet

forhandlinger i august, og Jakob Ellemann-Jensen spurgte derfor, om ministeren stadig

mente, det var vigtigt at få sådan en aftale. Venstre mener, det er vigtigt både for

regeringen, oppositionen og Europa.

Udenrigsministeren

var helt enig i, at man skulle have en europapolitisk aftale så hurtigt

som muligt. Der havde ikke været tale om mangel på vilje, men der havde været en del

ude i verden at se til. Ministeren glædede sig over oppositionens vilje til at tage fat om

retsforbeholdet og de ting, som man er enige om hæmmer Danmark. Som en

fremtrædende socialdemokratisk politiker havde sagt, gavner retsforbeholdet kun de

kriminelle

–

og det var den fungerende formand, han henviste til.

Ministeren var enig i Ida Aukens fokus på ressourceeffektivitet. Det er nyt, at man

prioriterer de kommende 5 års arbejde, også for Rådet. Grøn energi og sikkerhed er en af

de fem prioriteter, men ressourceeffektivitet fylder lidt mindre, og det ville han gerne tage

med på rådsmødet, også under vækstdagsordenen, som han ville vende tilbage til inden

næste GAC-møde. Det var hans opfattelse, at alle lande i det indre marked var enig i

princippet, men der var også nogle meget store kommercielle interesser på færde. Og i

nogle lande optager tjenesteydelser, velfærdsydelser og arbejdskraftens frie

bevægelighed nogle partier meget, at det bliver sværere at fremme den dagsorden.

1266

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

Jakob Ellemann-Jensen

takkede for løftet om indkaldelse til forhandlinger. Han havde

stor forståelse for, at udenrigsministeren havde mange krige at tage sig af, men det var

ikke Venstre, der havde afskaffet europaministerposten; det havde regeringen selv gjort.

5. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger til dette punkt.

1267

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

6. Siden sidst

a) Orientering om det uformelle europaministermøde i Milano den

28-29. august 2014

Udenrigsministeren:

Lad mig afslutningsvis informere om det uformelle europamini-

stermøde, der blev afholdt i Milano den 28.-29. august. Jeg har skriftligt informeret jer om

dagsordenen forud for mødet, da der var indikationer på, at de uformelle drøftelser kunne

lede til igangsættelsen af en proces om EU's funktionsmåde. Lad mig kort ridse op, hvad

der kom ud af det.

Der var generel tilslutning til oprettelsen af en vennegruppe på embedsmandsniveau, der

skal se på, hvordan EU kan fungere bedre og mere effektivt inden for rammerne af Lissa-

bontraktaten. Det første møde fandt sted i går. Gruppen vil mødes en gang om måneden

frem til december, hvor Rådet for almindelige anliggender (GAC) vil blive præsenteret for

en rapport. Den vender jeg selvfølgelig tilbage til, når den foreligger.

Der var derudover

en drøftelse af, hvordan GAC’s koordinerende rolle kunne styrkes i

forhold til at sikre opfølgning og implementering af de strategiske prioriteter for de næste

5 år, som Det Europæiske Råd vedtog i juni. Den første drøftelse

–

om vækstkapitlet

–

finder som sagt sted allerede på det kommende møde.

Den sidste drøftelse vedrørte rådsformationerne. Der var enighed om at sikre en bedre

udnyttelse af de allerede eksisterende regler i Rådets forretningsorden, f.eks. at undgå

præsentationspunkter, fulde bordrunder, falske B-punkter m.v.

b) Orientering om den kommende Europa-Kommission

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg gerne her til sidst nævne, at formanden for Europa-

Kommissionen, Jean-Claude Juncker, den 10. september offentliggjorde porteføljeforde-

lingen i den kommende Europa-Kommission.

Som noget nyt er det værd at bemærke, at hollandske Frans Timmermans er blevet ud-

nævnt som første næstformand med betydelige beføjelser til at gennemgå, hvad der

håndteres bedst af EU, og hvad der håndteres bedst nationalt. Formålet er at sætte

handling bag ambitionen om at undgå EU-tiltag på områder, som medlemslandene bedst

selv varetager, og altså sikre håndhævelsen af subsidiaritetsprincippet. Jeg nævner det

blot, fordi jeg ved, at subsidiaritetsprincippet har udvalgets interesse.

1268

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

Lars Barfoed

kaldte dagsordenen for ganske tilforladelig og havde ikke mange kritiske

bemærkninger. Han spurgte dog om, hvordan ministeren vurderede Kommissionens

ambitioner på klima- og energiområdet i lyset af den nye porteføljefordeling. Lars Barfoed

var enig i, at det var spændende og positivt med Timmermans’ udnævnelse som

næstformand med vidtgående beføjelser til at stoppe forslag, han vurderer er i strid med

nærhedsprincippet, og at han også er forpligtet til at sikre gode relationer til de nationale

parlamenter. Det var udvalget stærkt optaget af. Men han var skeptisk på energi- og

klimaområdet, for selv om ambitionerne så ud til at være usvækkede, kunne

sammenlægningen af klima- og energiområdet under den spanske kommissær give

mistanke om en neddrosling af ambitionerne. Det håbede han ikke var tilfældet, for det er

vigtigt, at Europa har en ambitiøs klimatilgang.

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig ministerens bemærkninger om Timmermanns

rolle. Det lugtede lidt af den nærhedskommissær, som Venstre og andre havde efterlyst.

Udenrigsministeren

svarede Lars Barfoed, at det var svært at vurdere klima- og

energikommissæren, før Kommissionen kommer i gang. Om selve porteføljefordelingen

ville han sige, at de lande i Europa, der har haft en fælles klima- og energiminister

–

f.eks.

Danmark og Storbritannien

–

har der været et høje ambitionsniveauer CO

-mæssigt osv.

For fem år siden, da de to områder blev adskilt, diskuterede man, om det var en

svækkelse for klimakommissæren ikke at have energiområdet med, for det er jo det

område, hvor man kan komme længst hurtigst og billigst. Derfor så han indtil videre

sammenlægningen som en chance for at styrke klimakommissærens muligheder på

området. Ministeren var selv meget optaget af klimaspørgsmålet og havde sat en stor del

af oktober måned af til at rejse rundt og diskutere det med sine europæiske kolleger. Han

håbede at få lejlighed til at tale med den kommende kommissær den følgende uge, så

han kunne få et førstehåndsindtryk af hans overvejelser. Porteføljefordelingen var han

ikke så bekymret over. Kommissæren får travlt, men til gengæld får han også ansvar for

både at sætte målene og at opnå dem. I de lande, hvor man har valgt at gøre det, har det

vist sig at være en god idé.

Lars Barfoed

mente heller ikke, at sammenlægningen af klima og energi i sig selv var

problematisk. Men man kunne overveje, om kommissæren på området bærer nogle

synspunkter med sig fra sit hjemland, som gør ham mindre motiveret til virkelig offensivt

at fremme klimadagsordenen. Det kunne man måske få belyst, når ministeren

forhåbentlig havde haft lejlighed til at tale med ham

–

og forhåbentlig påvirke ham i den

rigtige retning. Som ministeren også antydede, er mange af dem, der har været skeptiske

over for klimadagsordenen, blevet mere tilbøjelige til at følge den nu, hvor man kan se, at

det også drejer sig også om energiforsyningssikkerheden på sigt.

1269

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 40: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/9-14

39. Europaudvalgsmøde 26/9-14

Ida Auken

fandt formuleringerne i den nye kommissionsformands mission letters,

herunder det til Miguel Arias Cañete, betryggende, for han fremhæver, at Europa skal

blive ved med at være ledende inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Men

hvis man ser på det mission letter, der var sendt til miljøkommissæren, var der blevet sat

et vist spørgsmålstegn ved hele dagsordenen vedrørende ressourceeffektivitet og det,

man kalder cirkulær økonomi.

Udenrigsministeren

havde ikke yderligere kommentarer om kommissæren. Dog var

hans erfaring, at folk, der ikke før har arbejdet så meget med klima, kommer til at brænde

for det, fordi det går op for dem, hvor vigtig en dagsorden det er, og hvor meget der kan

gøres

–

og hvor hurtigt og billigt.

Mødet sluttede kl. 10.30.

1270