Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 389
Offentligt
1507734_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015-13692
13. marts 2015
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-
425/13
Titel og kort sagsresumé
Kommissionen mod Rådet
Påstande: Artikel 2, andet punktum, og afsnit A, i bilaget
til Rådets afgørelse om godkendelse af åbning af
forhandlinger om at forbinde EU's
emissionshandelsordning med en
emissionshandelsordning i Australien annulleres, eller
subsidiært: Rådets afgørelse annulleres, og den anfægtede
afgørelses virkninger opretholdes, såfremt den annulleres
i sin helhed, og Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Singh e.a.
Sagen vedrører: 1) Når et ægteskab mellem en
unionsborger og en tredjelandsstatsborger ender i
skilsmisse, efter at unionsborgeren er udrejst fra en
værtsmedlemsstat, hvor denne unionsborger udøvede
EU-rettigheder, og når artikel 7 og artikel 13, stk. 2, litra
a), i Rådets direktiv 2004/38/EF finder anvendelse,
bevarer tredjelandsstatsborgeren da sin ret til ophold i
værtsmedlemsstaten herefter? Har tredjelandsstats-
borgeren i benægtende fald ret til ophold i
værtsmedlems-staten fra det tidspunkt, hvor
unionsborgeren er udrejst fra
værtsmedlemsstaten, og indtil skilsmissen træder i kraft?
2) Er kravene i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv
2004/38/EF opfyldt, når en unionsborger, der er gift
med en tredjelandsstatsborger, bl.a. med henvisning til
ægtefællens midler påstår at have tilstrækkelige ressourcer
som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 4? 3) Har
personer som sagsøgerne, såfremt det andet spørgsmål
besvares benægtende, ret i henhold til EU-retten (ud over
Deltager i PD
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Klima- og
energiministeriet
Kulturministeriet
Miljøstyrelsen
Processkridt
GA
Dato
17.03.15
C-
218/14
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Mundtlig
forhandling
23.03.15
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0002.png
C125/14
C-23/14
direktivet) til at arbejde i værtsmedlemsstaten for at
skaffe eller bidrage til at skaffe »tilstrækkelige midler«
som omhandlet i direktivets artikel 7?
Iron & Smith
Sagen vedrører: 1) Kan det eksisterende renommé i en
medlemsstat være tilstrækkeligt til at godtgøre et EF-
varemærkes renommé som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i
direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om varemærker (herefter
»direktivet«), selv i det tilfælde, hvor ansøgningen om
registrering af et nationalt varemærke, over for hvilket
der er rejst indsigelse under påberåbelse af et sådant
renommé, er indgivet i et andet land end den pågældende
medlemsstat? 2) Kan de af Den Europæiske Unions
Domstol fastsatte principper om reel brug af EF-
varemærket finde anvendelse inden for rammerne af de
territoriale kriterier, der anvendes i forbindelse med
bedømmelsen af et EF-varemærkes renommé? 3)
Såfremt indehaveren af det ældre EF-varemærke har
godtgjort EF-varemærkets renommé i andre lande end
den medlemsstat, hvortil ansøgningen om national
registrering er indgivet – og disse lande udgør en
væsentlig del af Den Europæiske Unions område – kan
det da uanset ovenstående kræves, at der også for så vidt
angår den pågældende medlemsstat fremlægges
tilstrækkelige beviser? 4) Såfremt det foregående
spørgsmål besvares benægtende, kan der da – i
betragtning af de særlige kendetegn ved det indre marked
– opstå en situation, hvor det varemærke, som i vid
udstrækning anvendes i en væsentlig del af Den
Europæiske Union, er ukendt for den relevante nationale
forbruger, og hvor den anden betingelse for at kunne
påberåbe sig registreringshindringen i direktivets artikel 4,
stk. 3, således ikke er opfyldt, eftersom der ikke er risiko
for, at varemærkets renommé eller særpræg påføres skade
eller udnyttes utilbørligt? Såfremt dette er tilfældet, hvilke
forhold skal indehaveren af EF-varemærket da godtgøre,
for at den nævnte betingelse bliver opfyldt?
Post Danmark
Sagen vedrører: 1. Efter hvilke retningslinjer skal det
afgøres, om en dominerende virksomheds anvendelse af
et rabatsystem med en standardiseret mængdetærskel
med de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte
karakteristika udgør et misbrug af en dominerende stilling
i strid med EF-traktatens artikel82? Som et led i
besvarelsen bedes det belyst, hvilken betydning det har
for vurderingen, Om rabatsystemets tærskler er fastsat på
en sådan måde, at rabatsystemet finder anvendelse på den
væsentligste del af kunderne på markedet? Som et led i
besvarelsen bedes det endvidere belyst, hvilken
betydning, om nogen, den dominerende virksomheds
priser og omkostninger har for bedømmelsen efter EF-
traktatens artikel 82 af et sådant rabatsystem
(betydningen af en as efficient competitor-test). Det
bedes samtidig belyst, hvilken betydning markedets
karakteristika i den forbindelse har, herunder om
markedets karakteristika kan berettige, at der kan påvises
markeds-afskærmende virkning ved andre undersøgelser
og analyser end en as efficient competitor-test, jf. herved
Udenrigsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelse
GA
24.03.15
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Kammeradvokaten
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen
Mundtlig
forhandling
26.03.15
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0003.png
C-67/14
punkt 24 i Kommissionens artikel 82-meddelelse. 2.
Hvor sandsynlig og alvorlig skal den
konkurrenceskadelige virkning af et rabatsystem, med
de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte
karakteristika, være, for at EF-traktatens artikel 82 finder
anvendelse? 3. Under hensyn til besvarelsen af spørgsmål
1-2, hvilke nærmere omstændigheder skal den nationale
domstol tage i betragtning ved vurderingen af, om et
rabatsystem, under omstændigheder svarende til dem der
er beskrevet i forelæggelsesbeslutningen (markedets og
rabatsystemets karakteristika), konkret har eller er egnet
til at have en sådan markedsafskærmende virkning, at det
udgør et misbrug omfattet af EF-traktatens artikel 82? Er
det i den forbindelse et krav, at den markedsafskærmende
virkning er mærkbar?
Alimanovic
Sagen vedrører: 1) Gælder ligebehandlingsprincippet i
artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 – med
undtagelse af udførselsforbuddet i artikel 70, stk. 4, i
forordning (EF) nr. 883/2004 – også for de særlige, ikke-
bidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 70,
stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004? 2) Såfremt
spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er – og i så fald i
hvilket
omfang – begrænsninger af ligebehandlingsprincippet i
artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 tilladt på
grundlag af bestemmelser i nationale retsforskrifter til
gennemførelse af artikel 24, stk. 2, i direktiv
2004/38/EF, ifølge hvilke adgangen til disse ydelser altid
er udelukket, når en unionsborgers opholdsret i den
anden medlemsstat alene udspringer af dennes status
som arbejdssøgende? 3) Er artikel 45, stk. 2, TEUF,
sammenholdt med artikel 18 TEUF, til hinder for en
national bestemmelse, som i alle tilfælde nægter
unionsborgere, der som arbejdssøgende kan påberåbe sig
deres ret til fri bevægelighed, en socialydelse, der tjener til
at sikre eksistensgrundlaget og samtidig også
letter adgangen til arbejdsmarkedet, for den periode, hvor
en opholdsret kun gælder arbejdssøgning, og uafhængigt
af tilknytningen til værtsmedlemsstaten?
Justitsministeriet
Udenrigsministeriet
Beskæftigelsesminister
iet
GA
26.03.15
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-
127/14
Titel og kortsagsresumé
Surmačs
Sagen vedrører: 1) Skal punkt 7 i bilag I til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/19/EF af 30. maj 1994 om
indskudsgarantiordninger fortolkes således, at
den heri
opstillede liste over personer, som skal anses
for tilknyttet det pågældende kreditinstitut, og
som skal nægtes retten til den garanterede
godtgørelse, er udtømmende? [org s. 10] 2)
Interessent
Finanstilsynet
Sagstype
Orienteringssag
Processk
ridt
GA
Dato
17.03.15
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0004.png
C-
533/13
T-30/12
Kan en person, som i medfør af sin
stillingsbeskrivelse har ret til at planlægge,
koordinere og føre tilsyn med en del af
kreditinstituttets virksomhed eller skal udøve
en funktion, men ikke med kreditinstituttets
virksomhed som helhed, og som ikke har
mulighed for at give instrukser til eller vedtage
bindende beslutninger for andre personer,
anses for et medlem af ledelsen i et
kreditinstitut eller en anden af de i punkt 7 i
direktivets bilag I omtalte personer? Skal der
tages hensyn til indholdet af nævnte del af
kreditinstituttets virksomhed eller af den
nævnte funktion? 3) Skal punkt 7 i direktivets
bilag I fortolkes således, at en medlemsstat
kan nægte at udbetale den garanterede
godtgørelse til en person, der i medfør af de
rettigheder og forpligtelser, som er anført i
vedkommendes stillingsbeskrivelse, ikke kan
anses for leder, men som faktisk har en
betydelig indflydelse på kreditinstituttets
lederes eller på kreditinstituttets personligt
ansvarlige personers beslutninger? Er det i den
sammenhæng relevant, at indflydelsen, der
udelukkende er uformel, er afledt af personens
autoritet, kompetencer og kendskab i
forbindelse med kreditinstituttets virksomhed?
AKT
Sagen vedrører: a) Skal artikel 4, stk. 1, i
vikardirektivet (2008/104/EF) fortolkes
således, at der pålægges de nationale
myndigheder, herunder retterne, en
permanent forpligtelse til at gøre brug af de
midler, de råder over, for at sikre, at ingen
nationale retsforskrifter eller bestemmelser i
kollektive overenskomster, der er i strid med
en bestemmelse i direktivet, er i kraft eller
anvendes? b) Skal direktivets artikel 4, stk. 1,
fortolkes således, at den er til hinder for en
national ordning, hvorefter anvendelsen af
vikaransatte kun er tilladt i de særligt
opregnede tilfælde, såsom udligning af
spidsbelastninger eller i forbindelse med
arbejdsopgaver, der ikke kan udføres af en
virksomheds egne arbejdstagere? Kan en
længerevarende anvendelse af vikaransatte
side om side med en virksomheds egne
arbejdstagere inden for rammerne af
virksomhedens sædvanlige arbejdsopgaver
kvalificeres som forbudt anvendelse af
vikaransatte? c) Hvilke midler råder retten
over, såfremt den nationale ordning anses for
at være i strid med direktivet, med henblik på
at nå direktivets mål, når der er tale om en
kollektiv overenskomst, der skal overholdes af
borgere?
IDT Biologika mod Kommissionen
Påstande: Annullation af den afgørelse, der
blev truffet den 5. oktober 2011 af EU’s
Beskæftigelsesmi
nisteriet
Orienteringssag
Dom
17.03.15
Ministeriet for
Fødevarer,
Landbrug og
Orienteringssag
Dom
18.03.15
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0005.png
C-
153/14
C-
delegation i Republikken Serbien, og hvorved
der blev givet afslag på det bud, der blev
afgivet af IDT Biologika GmbH inden for
rammerne af udbudsproceduren
EuropeAid/130686/C/SUP/RS Re-Launch
LOT 1 om levering af rabiesvaccine til
ministeriet for landbrug, skovbrug og
vandforsyning i Republikken Serbien for så
vidt angår parti nr. 1, og tildeling af buddet til
et konsortium af forskellige virksomheder
under ledelse af »Biovet a.s.«. Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
K&A
Sagen vedrører: 1.a. Kan udtrykket
»integrationsforanstaltninger« i artikel 7, stk. 2,
i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22.
september 2003 om ret til
familiesammenføring (EUT L 251, berigtiget i
EUT 2012 L 71) fortolkes således, at i
forbindelse med familiesammenføring kan en
medlemsstats kompetente myndigheder
kræve, at det familiemedlem, der søges
sammenført, skal have kendskab til
medlemsstatens officielle sprog på niveau A1
efter Den Fælles Europæiske Referenceramme
for Sprog samt kendskab på basisniveau til
medlemsstatens samfund, før disse
myndigheder giver familiemedlemmet
tilladelse til indrejse og ophold? 1.b. Har det
betydning for besvarelsen af dette spørgsmål,
også henset til proportionalitetsprøvelsen,
som beskrevet i Europa-Kommissionens
grønbog af 15. november 2011 om ret til
familiesammenføring, at den nationale
lovgivning, hvori de i spørgsmål 1.a. nævnte
krav er opstillet, fastsætter, at bortset fra
tilfælde, hvor familiemedlemmet har
godtgjort, at det på grund af et fysisk eller
psykisk handicap varigt vil være ude af stand
til at gennemføre integrationstesten, er det
kun, såfremt der foreligger en kombination af
ganske særlige individuelle omstændigheder,
der gør det berettiget at antage, at
familiemedlemmet varigt vil være ude af stand
til at opfylde integrationskravene, at
ansøgningen om tilladelse til indrejse og
ophold ikke må afslås? 2. Er formålet med
direktiv 2003/86/EF, særligt dettes artikel 7,
stk. 2, på baggrund af den i førnævnte
grønbog omhandlede
proportionalitetsprøvelse til hinder for, at
udgifterne til testen, hvorved det afgøres, om
familiemedlemmet opfylder de nævnte
integrationsforanstaltninger, andrager 350
EUR for hver gang, testen aflægges, og et
engangsbeløb på 110 EUR for pakken til
forberedelse af testen?
Kik
Fiskeri
Justitsministeriet
Orienteringssag
GA
19.03.15
Ministeriet for
Orienteringssag
Dom
19.03.15
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0006.png
266/13
C-
510/13
Sagen vedrører: 1.a. Skal reglerne om den af
forordning (EØF) nr. 1408/71 omfattede
personkreds og de regler, der fastsætter den
territoriale rækkevidde af henvisningsreglerne i
forordningens afsnit II, fortolkes således, at
disse henvisningsregler finder anvendelse i et
tilfælde som det foreliggende, i hvilket der er
tale om a) en i Nederlandene bosat
arbejdstager, b) der er nederlandsk
statsborger, c) der i al fald tidligere var
pligtforsikret i Nederlandene, d) arbejder som
sømand for en arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i Schweiz, e) udfører sit
arbejde om bord på en rørudlægger under
panamansk flag, og f) først udfører dette
arbejde uden for EU’s område (ca. 3 uger over
USA’s kontinentalsokkel og ca. 2 uger i
internationalt farvand), og dernæst over
Nederlandenes (perioder på en måned og ca.
en uge) og Det Forenede Kongeriges (en
periode på godt en uge) kontinentalsokkel,
hvorved g) den i denne forbindelse
erhvervede indtægt er pålagt nederlandsk
indkomstbeskatning? [Org. s. 21] 1.b. Hvis ja,
finder forordning (EØF) nr. 1408/71 da kun
anvendelse på de dage, hvor den pågældende
er beskæftiget over en EU-medlemsstats
kontinentalsokkel, eller også i den
forudgående periode, hvor han arbejdede
andetsteds uden for EU’s område? 2. Såfremt
forordning (EØF) nr. 1408/71 finder
anvendelse på en arbejdstager som omhandlet
i spørgsmål 1.a., hvilken lovgivning eller hvilke
lovgivninger udpeges da af forordningen som
den eller de lovgivninger, der skal finde
anvendelse?
E.ON Földgáz Trade
Sagen vedrører: 1) Finder de bestemmelser,
der fastlægger, hvem der kan anlægge sag i
henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/55/EF
af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af
direktiv 98/30/EF (herefter »2003-direktivet«)
i forbindelse med en administrativ afgørelse,
der blev vedtaget, mens dette direktiv var i
kraft, anvendelse, eller skal der i det
verserende søgsmål tages hensyn til
bestemmelserne i artikel 41 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF
af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af
direktiv 2003/55/EF (herefter »2009-
direktivet«), som trådte i kraft under sagens
behandling, under hensyntagen til
bestemmelsen i dets artikel 54, stk. 1, andet
afsnit, hvorefter de nævnte bestemmelser
finder anvendelse fra den 3. marts 2011? 2)
Børn,
Ligestilling,
Integration og
Sociale Forhold
Energistyrelsen
Orienteringssag
Dom
19.03.15
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0007.png
T-
412/13
T-
413/13
Såfremt 2009-direktivet skal anvendes, kan en
godkendt operatør, som har en økonomisk
interesse, som den i denne sag foreliggende, i
forbindelse med en appel iværksat til prøvelse
af en afgørelse, som godkender en netkodeks
eller fastlægger dens indhold, da anses for
»part, der er berørt« som omhandlet i artikel
41, stk. 17, i 2009-direktivet, eller er kun den
netoperatør, der er beføjet til at opfordre til
godkendelse af kodeksen, en berørt part? 3)
Såfremt 2003-direktivet skal anvendes, er
godkendelsen eller ændringen af netkodeksen,
som den, der har fundet sted i den
foreliggende sag, da omfattet af de tilfælde,
der er omhandlet i artikel 25, stk. 5 eller 6, for
så vidt det henviser til vurderingen af
ansøgninger om reservekapacitet? 4) Såfremt
der er tale om et tilfælde, der er omfattet af
artikel 25, stk. 6, i 2003- direktivet, kan en
godkendt operatør, som har en økonomisk
interesse som den i denne sag foreliggende, i
forbindelse med en appel iværksat til prøvelse
af en afgørelse, som godkender en netkodeks
eller fastlægge dens indhold, da anses for en
»berørt part«, eller er kun den netoperatør, der
er beføjet til at opfordre til godkendelse af
kodeksen, en berørt part? 5) Hvordan skal
artikel 25, stk. 11, i 2003-direktivet, i henhold
til hvilken de klager, som der henvises til i stk.
5 og 6, ikke udelukker anvendelse af
retsmidler i henhold til fællesskabsretten og
national ret, fortolkes, hvis det af svarene på
ovenstående spørgsmål fremgår, at national
ret underlægger anlæggelsen af søgsmål
strengere krav end dem, der følger af
direktivets eller fællesskabsrettens
bestemmelser?
Chin Haur Indonesia mod Rådet
Påstande: Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets
gennemførelses-forordning (EU) nr.
501/2013 annulleres delvis, for så vidt som de
udvider antidumpingtold til sagsøgeren og
afslår sagsøgerens anmodning om fritagelse.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at
betale sagsøgerens omkostninger vedrørende
retlig bistand samt andre med denne sag
forbundne omkostninger; og der træffes
bestemmelse om enhver anden foranstaltning,
som Domstolen måtte finde passende.
City Cycle Industries mod Rådet
Påstande: Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013
annulleres delvis, for så vidt som de udvider
antidumpingtold til sagsøgeren og afslår
sagsøgerens anmodning om fritagelse.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at
betale sagsøgerens omkostninger vedrørende
retlig bistand samt andre med denne sag
forbundne omkostninger; og der træffes
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Erhvervs- og
selskabsstyrelsen
Orienteringssag
Dom
19.03.15
Erhvervs- og
Vækstministeriet
Erhvervs- og
selskabsstyrelsen
Orienteringssag
Dom
19.03.15
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0008.png
T-
456/13
T-
538/11
Forenede
sager C-
108/14
og C-
109/14
C-
279/13
bestemmelse om enhver anden foranstaltning,
som Domstolen måtte finde passende.
Sea Handling mod Kommissionen
Påstande: Den anfægtede afgørelse, hvorved
Kommissionen nægtede Sea Handling S.p.A.
aktindsigt i henhold til begæringen af 27.
februar 2013, annulleres.
Europa-Kommissionen pålægges at fremlægge
de begærede dokumenter for sagsøgeren.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagens omkostninger.
Belgien mod Kommissionen
Påstande: Kommissionens afgørelse af 27. juli
2011 om Belgiens statsstøtte til finansiering af
screening for overførbare spongiforme
encephalopatier (TSE) hos kvæg (statsstøtte C
44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Larentia + Minerva m.fl.
Sagen vedrører: 1. Efter hvilken
beregningsmetode skal et holdingselskabs
(forholdsmæssige) fradrag af indgående afgift
på indgående ydelser [org. s. 2] i forbindelse
med tilvejebringelse af kapital til erhvervelse af
andele i datterselskaber beregnes, når
holdingselskabet senere (som påtænkt fra
start) leverer forskellige afgiftspligtige
tjenesteydelser til disse selskaber? 2. Er
bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i
Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om omsætningsafgifter til hinder for nationale
bestemmelser, hvorefter (for det første) kun
en juridisk person – og derimod ikke et
personselskab – kan indlemmes i en anden
skattepligtigs virksomhed (såkaldt
»Organträger«), og hvorefter det (for det
andet) kræves, at den pågældende juridiske
person finansielt, økonomisk og
organisatorisk (idet der består et over- og
underordnelsesforhold) »er indlemmet i
»Organträgerens« virksomhed«? 3. Såfremt det
andet spørgsmål besvares bekræftende: kan en
skattepligtig person påberåbe sig artikel 4, stk.
4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv
77/388/EØF om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om
omsætningsafgifter direkte?
C More Entertainment
Sagen vedrører: 1 Omfatter begrebet
overføring til almenheden i den forstand,
hvori udtrykket er anvendt i infosoc-
direktivets artikel 3, stk. 1, den foranstaltning,
at der på en hjemmeside, som er tilgængelig
for enhver, stilles et link, der kan åbnes med et
klik, til rådighed for almenheden til et værk,
som udsendes af indehaveren af ophavsretten
til værket? 2 Har den måde, hvorpå linket
Miljøstyrelsen
Orienteringssag
Dom
25.03.15
Ministeriet for
Fødevarer,
Landbrug og
Fiskeri
Orienteringssag
Dom
25.03.15
Skatteministeriet
Erhvervsstyrelse
n
Orienteringssag
GA
26.03.15
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrel
sen
Orienteringssag
Dom
26.03.15
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507734_0009.png
etableres, nogen betydning for bedømmelsen
af spørgsmålet under nr. 1? 3 Spiller det nogen
rolle, om tilrådighedsstillelsen af det værk,
hvortil der linkes, er begrænset på nogen
måde? 4 Kan medlemsstaterne indføre en
mere omfattende eneret for ophavsmanden
ved at lade overføring til almenheden omfatte
flere handlinger end dem, der er anført i
infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1? 5 Kan
medlemsstaterne indføre en mere omfattende
eneret for rettighedshaveren ved at lade
overføring til almenheden omfatte flere
handlinger end dem, der er anført infosoc-
direktivets artikel 3, stk. 2?
9