PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 381
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015-13692

6. marts 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

303/13 P

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Jørgensen Andersen m.fl.

(appel)

Påstande:- set aside the judgment of the General Court

(Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to the

Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11 Jorgen

Andersen v European Commissions and - reject the

application to annul Commission Decision 2011/3/EU

of 24 February 2010 concerning public transport service

contracts between the Danish Ministry of Transport and

Danske Statsbaner (Case C 41/08 (ex NN 35/08)); - and

order the applicant at first instance to pay the costs;

alternatively, - rule that the third plea at first instance is

not well founded and refer the case back to the General

Court for consideration of the first and second pleas at

first instance; - and reserve the costs of the proceedings

at first instance and on.

Kommissionen mod Rådet

Påstande: Artikel 2, andet punktum, og afsnit A, i bilaget

til Rådets afgørelse om godkendelse af åbning af

forhandlinger om at forbinde EU's

emissionshandelsordning med en

emissionshandelsordning i Australien annulleres, eller

subsidiært: Rådets afgørelse annulleres, og den anfægtede

afgørelses virkninger opretholdes, såfremt den annulleres

i sin helhed, og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Singh e.a.

Sagen vedrører: 1) Når et ægteskab mellem en

unionsborger og en tredjelandsstatsborger ender i

skilsmisse, efter at unionsborgeren er udrejst fra en

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Transportministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

10.03.15

C-

425/13

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Klima- og

energiministeriet

Kulturministeriet

Miljøstyrelsen

17.03.15

C-

218/14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Mundtlig

forhandling

23.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C125/14

C-23/14

værtsmedlemsstat, hvor denne unionsborger udøvede

EU-rettigheder, og når artikel 7 og artikel 13, stk. 2, litra

a), i Rådets direktiv 2004/38/EF finder anvendelse,

bevarer tredjelandsstatsborgeren da sin ret til ophold i

værtsmedlemsstaten herefter? Har tredjelandsstats-

borgeren i benægtende fald ret til ophold i

værtsmedlems-staten fra det tidspunkt, hvor

unionsborgeren er udrejst fra

værtsmedlemsstaten, og indtil skilsmissen træder i kraft?

2) Er kravene i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv

2004/38/EF opfyldt, når en unionsborger, der er gift

med en tredjelandsstatsborger, bl.a. med henvisning til

ægtefællens midler påstår at have tilstrækkelige ressourcer

som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 4? 3) Har

personer som sagsøgerne, såfremt det andet spørgsmål

besvares benægtende, ret i henhold til EU-retten (ud over

direktivet) til at arbejde i værtsmedlemsstaten for at

skaffe eller bidrage til at skaffe »tilstrækkelige midler«

som omhandlet i direktivets artikel 7?

Iron & Smith

Sagen vedrører: 1) Kan det eksisterende renommé i en

medlemsstat være tilstrækkeligt til at godtgøre et EF-

varemærkes renommé som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i

direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker (herefter

»direktivet«), selv i det tilfælde, hvor ansøgningen om

registrering af et nationalt varemærke, over for hvilket

der er rejst indsigelse under påberåbelse af et sådant

renommé, er indgivet i et andet land end den pågældende

medlemsstat? 2) Kan de af Den Europæiske Unions

Domstol fastsatte principper om reel brug af EF-

varemærket finde anvendelse inden for rammerne af de

territoriale kriterier, der anvendes i forbindelse med

bedømmelsen af et EFvaremærkes renommé? 3) Såfremt

indehaveren af det ældre EF-varemærke har godtgjort

EFvaremærkets renommé i andre lande end den

medlemsstat, hvortil ansøgningen om national

registrering er indgivet – og disse lande udgør en

væsentlig del af Den Europæiske Unions område – kan

det da uanset ovenstående kræves, at der også for så vidt

angår den pågældende medlemsstat fremlægges

tilstrækkelige beviser? 4) Såfremt det foregående

spørgsmål besvares benægtende, kan der da – i

betragtning af de særlige kendetegn ved det indre marked

– opstå en situation, hvor det varemærke, som i vid

udstrækning anvendes i en væsentlig del af Den

Europæiske Union, er ukendt for den relevante nationale

forbruger, og hvor den anden betingelse for at kunne

påberåbe sig registreringshindringen i direktivets artikel 4,

stk. 3, således ikke er opfyldt, eftersom der ikke er risiko

for, at varemærkets renommé eller særpræg påføres skade

eller udnyttes utilbørligt? Såfremt dette er tilfældet, hvilke

forhold skal indehaveren af EF-varemærket da godtgøre,

for at den nævnte betingelse bliver opfyldt?

Post Danmark

Sagen vedrører: 1. Efter hvilke retningslinjer skal det

afgøres, om en dominerende virksomheds anvendelse af

et rabatsystem med en standardiseret mængdetærskel

med de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte

Udenrigsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelse

24.03.15

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

26.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-67/14

karakteristika udgør et misbrug af en dominerende stilling

i strid med EF-traktatens artikel82? Som et led i

besvarelsen bedes det belyst, hvilken betydning det har

for vurderingen, Om rabatsystemets tærskler er fastsat på

en sådan måde, at rabatsystemet finder anvendelse på den

væsentligste del af kunderne på markedet? Som et led i

besvarelsen bedes det endvidere belyst, hvilken

betydning, om nogen, den dominerende virksomheds

priser og omkostninger har for bedømmelsen efter EF-

traktatens artikel 82 af et sådant rabatsystem

(betydningen af en as efficient competitor-test). Det

bedes samtidig belyst, hvilken betydning markedets

karakteristika i den forbindelse har, herunder om

markedets karakteristika kan berettige, at der kan påvises

markeds-afskærmende virkning ved andre undersøgelser

og analyser end en as efficient competitor-test, jf. herved

punkt 24 i Kommis-sionens artikel 82-meddelelse. 2.

Hvor sandsynlig og alvorlig skal den

konkurrenceskadelige virkning af et rabatsystem, med

de i punkt 10-11 i forelæggelsesbeslutningen nævnte

karakteristika, være, for at EFtraktatens artikel 82 finder

anvendelse? 3. Under hensyn til besvarelsen af spørgsmål

1-2, hvilke nærmere omstændigheder skal den nationale

domstol tage i betragtning ved vurderingen af, om et

rabatsystem, under omstændigheder svarende til dem der

er beskrevet i forelæg-gelsesbeslutningen (markedets og

rabatsystemets karakteristi-ka), konkret har eller er egnet

til at have en sådan markedsafskærmende virkning, at det

udgør et misbrug omfattet af EF-traktatens artikel 82? Er

det i den forbindelse et krav, at den markedsafskærmende

virkning er mærkbar?

Alimanovic

Sagen vedrører: 1) Gælder ligebehandlingsprincippet i

artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 – med

undtagelse af udførselsfor-buddet i artikel 70, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 883/2004 – også for de særlige, ikke-

bidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 70,

stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er – og i så fald i

hvilket

omfang – begrænsninger af ligebehandlingsprincippet i

artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 tilladt på

grundlag af bestemmelser i nationale retsforskrifter til

gennemførelse af artikel 24, stk. 2, i direktiv

2004/38/EF, ifølge hvilke adgangen til disse ydelser

altid er udelukket, når en unionsborgers opholdsret i den

anden medlemsstat alene udspringer af dennes status

som arbejds-søgende? 3) Er artikel 45, stk. 2, TEUF,

sammenholdt med artikel 18 TEUF, til hinder for en

national bestemmelse, som i alle tilfælde nægter

unionsborgere, der som arbejdssøgende kan påberåbe sig

deres ret til fri bevægelighed, en socialydelse, der tjener til

at sikre eksistensgrundlaget og samtidig også

letter adgangen til arbejdsmarkedet, for den periode, hvor

en opholdsret kun gælder arbejdssøgning, og uafhængigt

af tilknytningen til værtsmedlemsstaten?

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Konkurrence- og

forbrugerstyrelsen

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

26.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-

593/13

Titel og kortsagsresumé

Rina Services e.a.

Sagen vedrører: Er princippet om

etableringsfrihed (artikel 49 TEUF) og

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser

(artikel 56 TEUF) samt principperne i direktiv

2006/123/EF til hinder for vedtagelse og

anvendelse af en national bestemmelse,

hvorefter SOA’er (stiftet som aktieselskaber)

»skal have hjemsted i Den Italienske

Republik«? Skal den i artikel 51 TEUF nævnte

undtagelse fortolkes således, at den også

omfatter en virksomhed såsom den

attestering, der udføres [org. s. 17] af

privatretlige organer, som dels skal være stiftet

som aktieselskaber og virke på et

konkurrencepræget marked, dels deltager i

udøvelsen af offentlig myndighed og derfor er

underkastet en tilladelsesordning og strenge

kontroller foretaget af tilsynsmyndighederne?

Lafonta

Sagen vedrører: Skal artikel 1, stk. 1, nr. 1), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/6/EF af 28. januar 2003 om

insiderhandel og kursmanipulation

(markedsmisbrug) og artikel 1, [org. s. 6] stk.

1, i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af

22. december 2003 om gennemførelse af

direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition

og offentliggørelse af intern viden og

definition af kursmanipulation fortolkes

således, at kun viden, hvorom det med en

tilstrækkelig grad af sandsynlighed kan fastslås,

at dens potentielle indvirkning på kurserne på

de pågældende finansielle instrumenter går i

en bestemt retning, når den offentliggøres,

kan udgøre tilstrækkelig specifik viden i

henhold til disse bestemmelser?

BGW Marketing- & Management-Service

Sagen vedrører: Skal artikel 4, stk. 1, litra b), i

direktiv 2008/95/EF fortolkes således, at det i

forbindelse med varer og tjenesteydelser af

samme eller lignende art kan fastslås, at der i

offentlighedens bevidsthed er risiko for

forveksling, såfremt en bogstavrækkefølge

med fornødent særpræg, der dominerer det

ældre ord-/figurmærke med gennemsnitligt

særpræg, overtages i en tredjemands yngre

ordmærke på en sådan måde, at der til denne

bogstavrækkefølge føjes en dertil henvisende

beskrivende ordkombination, der forklarer

bogstavrækkefølgen som forkortelse af de

beskrivende ord?

Gullotta et Farmacia di Gullotta Davide &

Interessent

Erhvervsstyrelse

Sagstype

Orienteringssag

Processk

ridt

Dato

10.03.15

C-

628/13

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

11.03.15

C-20/14

Patent- og

Varemærkestyrel

sen

Orienteringssag

12.03.15

C-

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

12.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

497/12

C-

594/13

Sagen vedrører: 1) Er principperne om

etableringsfrihed, forbud mod

forskelsbehandling og konkurrence i medfør

af artikel 49 ff. TEUF til hinder for nationale

bestemmelser, som dels hindrer en autoriseret

farmaceut, der er medlem af den respektive

sammenslutning, men som ikke er indehaver

af en af fordelingsplanen omfattet forretning, i

at foretage detailsalg på sit håndkøbsudsalg

også af receptpligtige lægemidler på »hvid

recept«, dvs. lægemidler uden tilskud fra den

nationale sundhedsmyndighed, som derfor

udelukkende betales af forbrugeren, [org. s.

17] dels hermed også på dette område

fastsætter et forbud mod salg af bestemte

kategorier af lægemidler og indfører

kvoteregler vedrørende antallet af forretninger

i landet? 2) Skal artikel 15 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det deri fastlagte princip

også anvendes uden begrænsninger på

farmaceuterhvervet, uden at den

offentligretlige betydning af dette erhverv

begrunder forskellige ordninger mellem

indehavere af apoteker og indehavere af

håndkøbsudsalg hvad angår salg af de i det

første spørgsmål omhandlede lægemidler? 3)

Skal artikel 102 og 106 TEUF fortolkes

således, at forbuddet mod misbrug af en

dominerende stilling uden indskrænkninger

skal anvendes på farmaceuterhvervet, henset

til, at den farmaceut, der er indehaver af et

traditionelt apotek ved at sælge lægemidler i

medfør af en koncession med den nationale

sundhedsmyndighed begunstiges af, at

indehavere af håndkøbsudsalg ikke må sælge

lægemidler i kategori C, uden at dette har en

gyldig begrundelse i de rent uomtvistelige

særpræg hvad angår udøvelse af

farmaceuterhvervet, som er knyttet til

beskyttelsen af folkesundheden?

«go fair» Zeitarbeit

Sagen vedrører: 1. Vedrørende fortolkningen

af artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem: a) Kan en

medlemsstat udøve den skønsbeføjelse, som

tillægges den i forbindelse med anerkendelsen

som foretagende af almennyttig karakter, på

en sådan måde, at den ganske vist anerkender

personer, der leverer deres ydelser til social-

og plejeforsikringsinstitutioner, men ikke også

statsprøvede plejemedarbejdere, der leverer

deres ydelser direkte til plejekrævende? b)

Såfremt statsprøvede plejemedarbejdere skal

anerkendes som almennyttigt foretagende:

Følger anerkendelsen af et vikarbureau, der

stiller statsprøvede plejemedarbejdere til

Konkurrence- og

forbrugerstyrelse

Skatteministeriet

Orienteringssag

Dom

12.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

127/14

C-

533/13

rådighed for anerkendte plejeinstitutioner

(modtagende institutioner), af anerkendelsen

af det personale, der stilles til rådighed? 2.

Vedrørende fortolkningen af artikel 134, litra

a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem: Er

tilrådighedsstillelsen af statsprøvede

plejemedarbejdere med henblik på levering af

den modtagende institutions

(brugervirksomheds) plejeydelser

uomgængelig nødvendig som en transaktion

med nær tilknytning til social bistand og social

sikring, hvis den modtagende institution ikke

kan arbejdeuden personale?

Surmačs

Sagen vedrører: 1) Skal punkt 7 i bilag I til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/19/EF af 30. maj 1994 om

indskudsgarantiordninger fortolkes således, at

den heri

opstillede liste over personer, som skal anses

for tilknyttet det pågældende kreditinstitut, og

som skal nægtes retten til den garanterede

godtgørelse, er udtømmende? [org s. 10] 2)

Kan en person, som i medfør af sin

stillingsbeskrivelse har ret til at planlægge,

koordinere og føre tilsyn med en del af

kreditinstituttets virksomhed eller skal udøve

en funktion, men ikke med kreditinstituttets

virksomhed som helhed, og som ikke har

mulighed for at give instrukser til eller vedtage

bindende beslutninger for andre personer,

anses for et medlem af ledelsen i et

kreditinstitut eller en anden af de i punkt 7 i

direktivets bilag I omtalte personer? Skal der

tages hensyn til indholdet af nævnte del af

kreditinstituttets virksomhed eller af den

nævnte funktion? 3) Skal punkt 7 i direktivets

bilag I fortolkes således, at en medlemsstat

kan nægte at udbetale den garanterede

godtgørelse til en person, der i medfør af de

rettigheder og forpligtelser, som er anført i

vedkommendes stillingsbeskrivelse, ikke kan

anses for leder, men som faktisk har en

betydelig indflydelse på kreditinstituttets

lederes eller på kreditinstituttets

personligt ansvarlige personers beslutninger?

Er det i den sammenhæng relevant, at

indflydelsen, der udelukkende er uformel, er

afledt af personens autoritet, kompetencer og

kendskab i forbindelse med kreditinstituttets

virksomhed?

AKT

Sagen vedrører: a) Skal artikel 4, stk. 1, i

vikardirektivet (2008/104/EF) fortolkes

således, at der pålægges de nationale

myndigheder, herunder retterne, en

permanent forpligtelse til at gøre brug af de

Finanstilsynet

Orienteringssag

17.03.15

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Orienteringssag

Dom

17.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-30/12

C-

153/14

midler, de råder over, for at sikre, at ingen

nationale retsforskrifter eller bestemmelser i

kollektive overenskomster, der er i strid med

en bestemmelse i direktivet, er i kraft eller

anvendes? b) Skal direktivets artikel 4, stk. 1,

fortolkes således, at den er til hinder for en

national ordning, hvorefter anvendelsen af

vikaransatte kun er tilladt i de særligt

opregnede tilfælde, såsom udligning af

spidsbelastninger eller i forbindelse med

arbejdsopgaver, der ikke kan udføres af en

virksomheds egne arbejdstagere? Kan en

længerevarende anvendelse af vikaransatte

side om side med en virksomheds egne

arbejdstagere inden for rammerne af

virksomhedens sædvanlige arbejdsopgaver

kvalificeres som forbudt anvendelse af

vikaransatte? c) Hvilke midler råder retten

over, såfremt den nationale ordning anses for

at være i strid med direktivet, med henblik på

at nå direktivets mål, når der er tale om en

kollektiv overenskomst, der skal overholdes af

borgere?

IDT Biologika mod Kommissionen

Påstande: Annullation af den afgørelse, der

blev truffet den 5. oktober 2011 af EU’s

delegation i Republikken Serbien, og hvorved

der blev givet afslag på det bud, der blev

afgivet af IDT Biologika GmbH inden for

rammerne af udbudsproceduren

EuropeAid/130686/C/SUP/RS Re-Launch

LOT 1 om levering af rabiesvaccine til

ministeriet for landbrug, skovbrug og

vandforsyning i Republikken Serbien for så

vidt angår parti nr. 1, og tildeling af buddet til

et konsortium af forskellige virksomheder

under ledelse af »Biovet a.s.«. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

K&A

Sagen vedrører: 1.a. Kan udtrykket

»integrationsforanstaltninger« i artikel 7, stk. 2,

i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22.

september 2003 om ret til

familiesammenføring (EUT L 251, berigtiget i

EUT 2012 L 71) fortolkes således, at i

forbindelse med familiesammenføring kan en

medlemsstats kompetente myndigheder

kræve, at det familiemedlem, der søges

sammenført, skal have kendskab til

medlemsstatens officielle sprog på niveau A1

efter Den Fælles Europæiske Referenceramme

for Sprog samt kendskab på basisniveau til

medlemsstatens samfund, før disse

myndigheder giver familiemedlemmet

tilladelse til indrejse og ophold? 1.b. Har det

betydning for besvarelsen af dette spørgsmål,

også henset til proportionalitetsprøvelsen,

som beskrevet i Europa-Kommissionens

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

18.03.15

Justitsministeriet

Orienteringssag

19.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

266/13

grønbog af 15. november 2011 om ret til

familiesammenføring, at den nationale

lovgivning, hvori de i spørgsmål 1.a. nævnte

krav er opstillet, fastsætter, at bortset fra

tilfælde, hvor familiemedlemmet har

godtgjort, at det på grund af et fysisk eller

psykisk handicap varigt vil være ude af stand

til at gennemføre integrationstesten, er det

kun, såfremt der foreligger en kombination af

ganske særlige individuelle omstændigheder,

der gør det berettiget at antage, at

familiemedlemmet varigt vil være ude af stand

til at opfylde integrationskravene, at

ansøgningen om tilladelse til indrejse og

ophold ikke må afslås? 2. Er formålet med

direktiv 2003/86/EF, særligt dettes artikel 7,

stk. 2, på baggrund af den i førnævnte

grønbog omhandlede

proportionalitetsprøvelse til hinder for, at

udgifterne til testen, hvorved det afgøres, om

familiemedlemmet opfylder de nævnte

integrationsforanstalt-ninger, andrager 350

EUR for hver gang, testen aflægges, og et

engangsbeløb på 110 EUR for pakken til

forberedelse af testen?

Kik

Sagen vedrører: 1.a. Skal reglerne om den af

forordning (EØF) nr. 1408/71 omfattede

personkreds og de regler, der fastsætter den

territoriale rækkevidde af henvisningsreglerne i

forordningens afsnit II, fortolkes således, at

disse henvisningsregler finder anvendelse i et

tilfælde som det foreliggende, i hvilket der er

tale om a) en i Nederlandene bosat

arbejdstager, b) der er nederlandsk

statsborger, c) der i al fald tidligere var

pligtforsikret i Nederlandene, d) arbejderb

som sømand for en arbejdsgiver, der er

hjemmehørende i Schweiz, e) udfører sit

arbejde om bord på en rørudlægger under

panamansk flag, og f) først udfører dette

arbejde uden for EU’s område (ca. 3 uger over

USA’s kontinentalsokkel og ca. 2 uger i

internationalt farvand), og dernæst over

Nederlandenes (perioder på en måned og ca.

en uge) og Det Forenede Kongeriges (en

periode på godt en uge) kontinentalsokkel,

hvorved g) den i denne forbindelse

erhvervede indtægt er pålagt nederlandsk

indkomstbeskatning? [Org. s. 21] 1.b. Hvis ja,

finder forordning (EØF) nr. 1408/71 da kun

anvendelse på de dage, hvor den pågældende

er beskæftiget over en EU-medlemsstats

kontinentalsokkel, eller også i den

forudgående periode, hvor han arbejdede

andetsteds uden for EU’s område? 2. Såfremt

forordning (EØF) nr. 1408/71 finder

anvendelse på en arbejdstager som omhandlet

i spørgsmål 1.a., hvilken lovgivning eller hvilke

Ministeriet for

Børn,

Ligestilling,

Integration og

Sociale Forhold

Orienteringssag

Dom

19.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

510/13

lovgivninger udpeges da af forordningen som

den eller de lovgivninger, der skal finde

anvendelse?

E.ON Földgáz Trade

Sagen vedrører: 1) Finder de bestemmelser,

der fastlægger, hvem der kan anlægge sag i

henhold til artikel 25 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2003/55/EF

af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre

marked for naturgas og om ophævelse af

direktiv 98/30/EF (herefter »2003-direktivet«)

i forbindelse med en administrativ afgørelse,

der blev vedtaget, mens dette direktiv var i

kraft, anvendelse, eller skal der i det

verserende søgsmål tages hensyn til

bestemmelserne i artikel 41 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF

af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for naturgas og om ophævelse af

direktiv 2003/55/EF (herefter »2009-

direktivet«), som trådte i kraft under sagens

behandling, under hensyntagen til

bestemmelsen i dets artikel 54, stk. 1, andet

afsnit, hvorefter de nævnte bestemmelser

finder anvendelse fra den 3. marts 2011? 2)

Såfremt 2009-direktivet skal anvendes, kan en

godkendt operatør, som har en økonomisk

interesse, som den i denne sag foreliggende, i

forbindelse med en appel iværksat til prøvelse

af en afgørelse, som godkender en netkodeks

eller fastlægger dens indhold, da anses for

»part, der er berørt« som omhandlet i artikel

41, stk. 17, i 2009-direktivet, eller er kun den

netoperatør, der er beføjet til at opfordre til

godkendelse af kodeksen, en berørt part? 3)

Såfremt 2003-direktivet skal anvendes, er

godkendelsen eller ændringen af netkodeksen,

som den, der har fundet sted i den

foreliggende sag, da omfattet af de tilfælde,

der er omhandlet i artikel 25, stk. 5 eller 6, for

så vidt det henviser til vurderingen af

ansøgninger om reservekapacitet? 4) Såfremt

der er tale om et tilfælde, der er omfattet af

artikel 25, stk. 6, i 2003- direktivet, kan en

godkendt operatør, som har en økonomisk

interesse som den i denne sag foreliggende, i

forbindelse med en appel iværksat til prøvelse

af en afgørelse, som godkender en netkodeks

eller fastlægge dens indhold, da anses for en

»berørt part«, eller er kun den netoperatør, der

er beføjet til at opfordre til godkendelse af

kodeksen, en berørt part? 5) Hvordan skal

artikel 25, stk. 11, i 2003-direktivet, i henhold

til hvilken de klager, som der henvises til i stk.

5 og 6, ikke udelukker anvendelse af

retsmidler i henhold til fællesskabsretten og

national ret, fortolkes, hvis det af svarene på

ovenstående spørgsmål fremgår, at national

Energistyrelsen

Orienteringssag

Dom

19.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

412/13

T-

413/13

T-

456/13

T-

538/11

Forenede

sager C-

108/14

og C-

109/14

ret underlægger anlæggelsen af søgsmål

strengere krav end dem, der følger af

direktivets eller fællesskabsrettens

bestemmelser?

Chin Haur Indonesia mod Rådet

Påstande: Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets

gennemførelses-forordning (EU) nr.

501/2013 annulleres delvis, for så vidt som de

udvider antidumpingtold til sagsøgeren og

afslår sagsøgerens anmodning om fritagelse.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagsøgerens omkostninger vedrørende

retlig bistand samt andre med denne sag

forbundne omkostninger; og der træffes

bestemmelse om enhver anden foranstaltning,

som Domstolen måtte finde passende.

City Cycle Industries mod Rådet

Påstande: Artikel 1, stk. 1 og 3, i Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013

annulleres delvis, for så vidt som de udvider

antidumpingtold til sagsøgeren og afslår

sagsøgerens anmodning om fritagelse.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at

betale sagsøgerens omkostninger vedrørende

retlig bistand samt andre med denne sag

forbundne omkostninger; og der træffes

bestemmelse om enhver anden foranstaltning,

som Domstolen måtte finde passende.

Sea Handling mod Kommissionen

Påstande: Den anfægtede afgørelse, hvorved

Kommissionen nægtede Sea Handling S.p.A.

aktindsigt i henhold til begæringen af 27.

februar 2013, annulleres.

Europa-Kommissionen pålægges at fremlægge

de begærede dokumenter for sagsøgeren.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Belgien mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 27. juli

2011 om Belgiens statsstøtte til finansiering af

screening for overførbare spongiforme

encephalopatier (TSE) hos kvæg (statsstøtte C

44/08 (ex NN 45/04)) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Larentia + Minerva m.fl.

Sagen vedrører: 1. Efter hvilken

beregningsmetode skal et holdingselskabs

(forholdsmæssige) fradrag af indgående afgift

på indgående ydelser [org. s. 2] i forbindelse

med tilvejebringelse af kapital til erhvervelse af

andele i datterselskaber beregnes, når

holdingselskabet senere (som påtænkt fra

start) leverer forskellige afgiftspligtige

tjenesteydelser til disse selskaber? 2. Er

bestemmelsen i artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i

Rådets sjette direktiv 77/388/EØF om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning

om omsætningsafgifter til hinder for nationale

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Erhvervs- og

selskabsstyrelsen

Orienteringssag

Dom

19.03.15

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Erhvervs- og

selskabsstyrelsen

Orienteringssag

Dom

19.03.15

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

25.03.15

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

25.03.15

Skatteministeriet

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

26.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

279/13

bestemmelser, hvorefter (for det første) kun

en juridisk person – og derimod ikke et

personselskab – kan indlemmes i en anden

skattepligtigs virksomhed (såkaldt

»Organträger«), og hvorefter det (for det

andet) kræves, at den pågældende juridiske

person finansielt, økonomisk og

organisatorisk (idet der består et over- og

underordnelsesforhold) »er indlemmet i

»Organträgerens« virksomhed«? 3. Såfremt det

andet spørgsmål besvares bekræftende: kan en

skattepligtig person påberåbe sig artikel 4, stk.

4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv

77/388/EØF om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter direkte?

C More Entertainment

Sagen vedrører: 1 Omfatter begrebet

overføring til almenheden i den forstand,

hvori udtrykket er anvendt i infosoc-

direktivets artikel 3, stk. 1, den foranstaltning,

at der på en hjemmeside, som er tilgængelig

for enhver, stilles et link, der kan åbnes med et

klik, til rådighed for almenheden til et værk,

som udsendes af indehaveren af ophavsretten

til værket? 2 Har den måde, hvorpå linket

etableres, nogen betydning for bedømmelsen

af spørgsmålet under nr. 1? 3 Spiller det nogen

rolle, om tilrådighedsstillelsen af det værk,

hvortil der linkes, er begrænset på nogen

måde? 4 Kan medlemsstaterne indføre en

mere omfattende eneret for ophavsmanden

ved at lade overføring til almenheden omfatte

flere handlinger end dem, der er anført i

infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1? 5 Kan

medlemsstaterne indføre en mere omfattende

eneret for rettighedshaveren ved at lade

overføring til almenheden omfatte flere

handlinger end dem, der er anført infosoc-

direktivets artikel 3, stk. 2?

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrel

sen

Orienteringssag

Dom

26.03.15