EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Den 19. september 2014

Kl. 10.00

2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov, næstformand, Ida

Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL),

Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og

Lars Barfoed (KF).

Minister for uddannelse og forskning Sofie Carsten Nielsen, for-

svarsminister Nicolai Wammen, erhvervs- og vækstminister Henrik

Sass Larsen og fødevareminister Dan Jørgensen.

Desuden deltog:

Formanden

orienterede indledningsvis udvalget om en uheldig situation, der havde fundet

sted dagen før i forbindelse med den britiske udenrigsministers besøg. På det åbne møde

havde ministeren åbenbart ikke svaret, som embedsværket syntes han skulle, og folk fra den

britiske ambassade havde bedt om at få standset tv-transmissionen. I befippelsen havde

medarbejderne så lukket for lyden. Det var beklageligt, og lyden var samme aften blevet lagt

ud på hjemmesiden. Formanden fandt det uacceptabelt, at man midt i det hele modsatte sig

transmissionen, da der var en klar aftale med den britiske ambassade om, at mødet ville blive

transmitteret. Hun havde derfor bedt den britiske ambassade om en undskyldning, og hæn-

delsen ville blive talt igennem, så det ikke ville ske en anden gang. Formanden understrege-

de, at det var et absurd krav, idet der allerede var mange journalister til stede, der havde note-

ret sig, hvad den britiske udenrigsminister sagde.

1233

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3333 (konkurrenceevne) den 25.-26. september 2014

Erhvervs- og vækstministeren

forelagde to sager til orientering og en til tidligt

forhandlingsoplæg, der forventedes sat på dagsordenen for et fremtidigt rådsmøde som

a-punkt. Under siden sidst ville han orientere om forhandlingerne om forordningen om

interbankgebyrer.

1. Varemærkereformen



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0161, KOM (2013) 0162

Rådsmøde 3333

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 511 (side 948, senest behandlet i EUU

15/5-14)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er varemærkereformen.

Jeg nævner sagen med henblik på tidligt forhandlingsoplæg. Jeg har to gange tidligere

orienteret Europaudvalget om denne sag

–

senest i maj 2014

–

og har i den forbindelse

noteret mig udvalgets bemærkninger. Nu er forhandlingerne nået et skridt længere, og vi har

en kompromistekst, som kan danne baggrund for de videre forhandlinger med Europa-

Parlamentet.

Varemærkereformen indeholder to elementer:

et revideret direktiv om harmonisering af landenes lovgivning om varemærker og

en ændring af forordningen vedrørende EU-varemærker.

Målet med de to forslag er at modernisere og opdatere varemærkesystemerne i hele EU.

Desuden harmoniseres reglerne for nationale varemærker med reglerne for EU-varemærket

yderligere. Det er regeringen positiv over for.

Kommissionens forslag indeholder bl.a. nye bestemmelser, der har til formål at bekæmpe

piratkopiering og varemærkeforfalskning. Forslagene indebærer f.eks., at varer, der

transporteres igennem EU, kan tilbageholdes og destrueres, hvis de krænker et varemærke

her. I dag skal indehaveren af varemærket bevise eller sandsynliggøre, at varerne skal

sælges i EU.

Regeringen støtter bekæmpelsen af piratkopiering og varemærkeforfalskning, men arbejder

samtidig for, at den lovlige handel ikke bliver unødigt påvirket. Her kan jeg f.eks. nævne

handelen med generisk medicin, der er købt uden for EU, og som skal anvendes i f.eks.

Afrika. Hvis denne medicin er i transit i EU på vej mod den endelige destination, mener

regeringen ikke, at den skal kunne destrueres, selv om den krænker et varemærke i EU.

Den seneste kompromistekst medfører, at retten til at stoppe og destruere varerne

bortfalder, hvis ejeren af varerne i transit kan bevise, at indehaveren af varemærket ikke kan

forbyde markedsføringen af varerne i destinationslandet, f.eks. hvis varemærket ikke gælder

på destinationen.

1234

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Det er regeringen tilfreds med, da det vil beskytte erhvervsdrivende, der handler lovligt, imod

at få destrueret deres varer. Ændringerne findes både i direktivet og forordningen, da

direktivet regulerer de nationale varemærker, og forordningen regulerer EU-varemærket.

En virksomhed kan ansøge om et EU-varemærke og forny det mod betaling af gebyrer. Re-

geringen er positiv over for, at gebyrerne i den seneste kompromistekst fastsættes direkte i

forordningen og ikke som foreslået af Kommissionen i en delegeret retsakt.

Regeringen mener, at gebyrerne for EU-varemærker skal afspejle størrelsen af det territori-

um, der gives en eneret til. Det er derfor naturligt, at et europæisk varemærke skal koste

mere end et dansk varemærke. Der skal således være incitament for virksomhederne til kun

at søge beskyttelse på de markeder, som de reelt er interesserede i. På den måde bliver

EU-varemærkeregistret ikke fyldt med varemærker, der ikke bruges. Der er f.eks. ikke grund

til, at den lokale bagers varemærke er beskyttet i Spanien og Grækenland, eller at en ru-

mænsk frisør har beskyttet sit varemærke i Danmark. Regeringen mener derfor ikke, at der

bør ske yderligere nedsættelser af ansøgningsgebyret for et EU-varemærke, som der ellers

har været lagt op til. Regeringen er positiv over for den seneste kompromistekst, der bibe-

holder ansøgningsgebyret, samtidig med at f.eks. gebyret for indsigelse, ophævelse og ap-

pel sænkes.

Det er vigtigt, at de gebyrer, som brugerne

–

dvs. virksomhederne

–

betaler til det europæi-

ske varemærkekontor i forbindelse med ansøgning om EU-varemærker, først og fremmest

kommer selvsamme brugere til gavn. F.eks. i form af forbedringer af varemærkesystemet

eller kvaliteten af sagsbehandlingen. Derudover er regeringen opmærksom på, at landene

får dækket de udgifter, der udspringer af EU-varemærkesystemet. Regeringen er af den op-

fattelse, at overskud fra det europæiske varemærkekontor som udgangspunkt skal overføres

til EU’s budget, så det kan modregnes i medlemslandenes bidrag til EU-budgettet.

Dette

fremgår også af den seneste kompromistekst til forordningen, som regeringen derfor kan

støtte.

Der foregår allerede i dag et omfattende samarbejde mellem Det Europæiske Varemærke-

kontor og medlemslandene. Regeringen støtter, at rammerne for samarbejdet reguleres i

forordningen, og lægger vægt på, at medlemslandenes udgifter til deltagelse i EU-projekter

dækkes af Det Europæiske Varemærkekontor. Desuden bør det fremgå, at der er tale om et

frivilligt samarbejde. I Kommissionens oprindelige forslag til forordningen blev Kommissionen

bemyndiget til at vedtage delegerede retsakter på en lang række områder. I den seneste

kompromistekst er der ingen delegerede retsakter tilbage, hvilket regeringen er meget til-

freds med. Nu reguleres væsentlige emner som f.eks. gebyrerne direkte i forordningen.

Visse emner, såsom indholdet af en ansøgning om EU-varemærker og detaljerne

vedrørende indleveringen af ansøgninger, er ændret til gennemførelsesretsakter. Her

udarbejdes reglerne i komiteer med deltagelse af medlemslandene, sådan som det også

sker i dag. På andre områder, såsom fornyelse af EU-varemærker og ophævelse af EU-

varemærker, er der indsat rammer i selve forordningen, mens detaljerne fastsættes i en

gennemførelsesretsakt. Det vil sige, at en større del af reguleringen sker i selve

1235

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

forordningen, end det er tilfældet i dag, hvor der er gennemførelsesbestemmelser på

området. Regeringen lægger vægt på, at reglerne fastsættes ved gennemførelsesretsakter i

tilfælde, hvor det er vigtigt for virksomhederne, at der er ensartede regler på tværs af EU.

Det gælder f.eks. procedurer i forbindelse med indsigelser imod EU-varemærker og

ophævelser, som både findes i EU-varemærkesystemet og i nationale varemærkesystemer.

Samlet set er regeringen derfor tilfreds, da der ikke længere er delegerede retsakter tilbage i

kompromisteksten, og da de tilbageværende gennemførelsesretsakter er relevante for at

skabe ensartede regler på tværs af EU.

Med henblik på at effektivisere varemærkesystemet foreslås en række mere tekniske

ændringer i forordning og direktiv. Når man ansøger om et EU-varemærke i dag, foretager

Det Europæiske Varemærkekontor søgninger for eksisterende EU-mærker, der ligner det,

der ansøges om. Formålet er at give virksomheden et billede af, hvad de er oppe imod.

Regeringen kan støtte, at det fremgår af forordningen, at disse søgninger fortsat foretages

med mulighed for, at virksomhederne kan vælge, om de ønsker at modtage resultatet.

Regeringen arbejder for, at søgningerne kommer til at omfatte både EU- og nationale

varemærker. Det vil give virksomhederne det mest retvisende billede af de varemærker, der

allerede findes på markedet.

I Kommissionens forslag til forordningen indgår også en række ændringer i Det Europæiske

Varemærkekontors organisationsstruktur for at tilpasse den til andre EU-agenturer. Det er

regeringens opfattelse, at man ikke blot skal ændre for ændringens skyld. Regeringen kan

på den baggrund støtte den seneste kompromistekst, som opretholder den nuværende

struktur af Det Europæiske Varemærkekontor. En struktur, som har vist sig at være

velfungerende.

I Kommissionens forslag til ændring af forordningen lægges der desuden op til, at de

nationalt udpegede varemærkedomstole

–

i Danmark Sø- og Handelsretten

–

skal stille

deres sag i bero, hvis der verserer en sag ved Det Europæiske Varemærkekontor.

Regeringen mener, at domstolsprocesser generelt bør forsinkes mindst muligt. Med

forslaget kan en mulig krænker, som er indstævnet ved domstolene, forsinke

domstolsprocessen ved at anlægge sag hos varemærkekontoret. Det mener regeringen ikke

er hensigtsmæssigt. Regeringen kan derfor støtte den seneste kompromistekst, hvor det

bl.a. tydeliggøres, at domstolene kun skal sætte deres sag i bero, hvis der allerede verserer

en sag ved Det Europæiske Varemærkekontor på det tidspunkt, hvor der anlægges sag ved

de nationale domstole.

På langt de fleste områder er medlemslandenes og også Danmarks ønsker blevet

imødekommet i løbet af forhandlingerne af varemærkereformen, hvilket afspejles i den

seneste kompromistekst. Det gælder reglerne for varer, der transporteres igennem EU,

gebyrerne, og hvordan indtægterne herfra bruges, delegerede retsakter generelt og

strukturen af Det Europæiske Varemærkekontor. Regeringen kan derfor samlet set støtte

den seneste kompromistekst, som vil udgøre Rådets udspil i forhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

1236

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Lisbeth Bech Poulsen

konstaterede, at generisk medicin i transit i Europa skal beskyt-

tes, selv om den muligvis krænker et europæisk varemærke. Men hvad hvis det krænker

et varemærke et andet sted i verden? Hun var ikke helt med på distinktionen her. Er den

beskyttelse ikke i modstrid med de internationale frihandelsregler, som ifølge papirerne

også skal respekteres?

Lisbeth Bech Poulsen spurgte opklarende til samlenotatet og den kommenterede dags-

orden: Hvad var forskellen på ændringsforslagene og det, regeringen understregede? Så

vidt hun forstod ændringsforslagene, skal varig transit i EU udgøre en krænkelse til for-

skel fra i dag, hvor det kun er kommercielle handlinger, der udgør krænkelser. Men sam-

tidig mener regeringen, at det er den erhvervsmæssige og ikke den private brug af an-

dres varemærker, der er ulovlig.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at gebyret nu fastsættes i forordningen og ikke som

før foreslået i delegerede retsakter. Men det ville vel stadig blive bestemt af EU på en

eller anden måde. Hun spurgte også til overskuddet på varemærkeordningen. Var der en

garanti for, at overskuddet modregnes i de nationale bidrag, eller får EU bare flere pen-

ge?

Jakob Ellemann-Jensen

så forordningen som et fint næste led i den fælles tilgang til

den immaterielle retlige regulering. Udvalget havde tidligere drøftet muligheden for at syl-

te sager om krænkelse af varemærker ved Sø- og Handelsretten ved at anlægge den

samme sag på Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (OHIM). Som han forstod

forelæggelsen og samlenotatet, vil man forhindre dette. Det ville være positivt.

Det var også positivt, at antallet af delegerede retsakter er mindsket, og Jakob Ellemann-

Jensen var enig i, at gebyrstørrelsen var fint balanceret. Hvis ikke man lader den ganske

vidtrækkende eneret koste noget, vil det medføre en eksplosion af irrelevante varemær-

kebeskyttelser.

Hvad forbrugeres import af varer via internethandel angik, var han enig i, at man som

forbruger ikke altid kan vide, om der er tale om parallelimport. Men man skal også passe

på ikke at gøre hinanden dummere, end man er. Kunne man indføre en vurdering af,

hvornår man som forbruger bør kunne indse, at noget er parallelimporteret og ulovligt?

Lars Barfoed

tilsluttede sig forhandlingsoplægget.

Mette Bock

så forslaget i forlængelse af patentdomstolen. Det kunne give mindre bu-

reaukrati, hvad Liberal Alliance altid går ind for, så de støttede forhandlingsoplægget.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Lisbeth Bech Poulsen, at baggrunden for de

betænkeligheder, der havde været, sidst de drøftede forslaget, og som f.eks. kunne

handle om generisk medicin, var fjernet. Hvad der så sker med varerne, når de når frem

til bestemmelsesstedet, kommer an på, hvilke regler de har der, og det kunne ministeren

1237

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

ikke svare på. Som udgangspunkt var den oprindelige bekymring om, at varer i transit

kunne risikere at blive destrueret, uagtet at de ikke på bestemmelsesstedet krænker no-

gen varemærker, blevet imødekommet. Et lykkeligt budskab, mente han.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at forskellen var, at medlemslandene selv vil fastsætte

gebyrerne frem for Kommissionen. Der var lagt op til, at pengene går tilbage til Danmark

og det danske budget, så det burde være på det rene.

Han svarede Jakob Ellemann-Jensen, at man ikke længere kunne spekulere i at forlænge

varemærkesager ved Sø- og Handelsretten. Han mente, at alle udvalgets bekymringer

desangående var blevet imødekommet. Med hensyn til parallelimporterede varer kunne

man vel godt tilføje nogle bemærkninger, der tydeliggør forbrugernes ansvar.

Lisbeth Bech Poulsen

bemærkede, at ministeren havde misforstået hendes

–

nok lidt

kryptisk formulerede

–

spørgsmål. Hun havde ikke spurgt om, hvad der vil ske med varer

på bestemmelsessteder uden for EU. Men hvad hvis et varemærke fra f.eks. Canada bli-

ver krænket i transit gennem EU? I den kommenterede dagsorden stod, at internationale

frihandelsaftaler skal respekteres. Betød det, at man skulle håndhæve andre landes va-

remærker?

I regeringens kommentarer stod der, at det er den erhvervsmæssige og ikke den private

brug af andres varemærker, der er ulovlig, men ændringsforslaget gælder varer til privat

og erhvervsmæssig brug. Derfor spurgte hun, om ikke der så var et modsætningsforhold.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget. Hun

var glad for, at ministeren mere eller mindre havde garanteret, at overskuddet fra geby-

rerne kommer retur til Danmark og ikke bliver brugt på andre ting i EU-regi.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Lisbeth Bech Poulsen, at canadiske varemær-

ker ikke vil blive håndhævet i EU. Ingen af frihandelsaftalerne indebærer varetagelse af

den form for myndighedsopgaver.

Han understregede, at regeringen er positiv over for reformen, fordi den muliggør en me-

re effektiv bekæmpelse af varemærkeforfalskning, fordi det er den erhvervsmæssige brug

af andres varemærker, der er ulovlig, og som udgangspunkt ikke den private brug.

Nikolaj Villumsen

havde delt Lisbeth Bech Poulsens bekymringer, men på baggrund af

ministerens besvarelse kunne Enhedslisten godt støtte forslaget. I modsætning til Liberal

Alliance så de ikke forslaget i forlængelse af patentdomstolen

–

der er jo netop forskel på

at tage patent på en idé og at have et varemærke.

Formanden

konstaterede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1238

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

2. Midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0130

Rådsmøde 3333

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til politisk

drøftelse, og jeg nævner den til orientering.

Der lægges op til, at Konkurrenceevnerådet skal drøfte midtvejsevalueringen af Europa

2020-strategien. En lignende drøftelse af midtvejsevalueringen forventes i de øvrige råds-

formationer i løbet af efteråret 2014. Europa 2020-strategien

er EU’s langsigtede vækst-

strategi, der løber fra 2010 til 2020. Europa-Kommissionen præsenterede i marts 2014 en

meddelelse om status for Europa 2020-strategien og har i maj 2014 iværksat en offentlig

høring, der skal danne baggrund for midtvejsevalueringen af strategien i 2015. I status-

meddelelsen vurderer Europa-Kommissionen, at Europa 2020-strategien stadig er lige så

relevant i dag som i 2010, herunder at de fleste af de langsigtede udfordringer grundlæg-

gende er de samme. Det drejer sig bl.a. om lav produktivitetsvækst, manglende udnyttel-

se af digitale muligheder og ineffektiv anvendelse af ressourcer. Det italienske formand-

skab lægger op til, at drøftelsen i Konkurrenceevnerådet skal omhandle, hvordan strate-

gien mere effektivt kan fremme vækst og beskæftigelse.

Regeringen er enig i, at de overordnede prioriteter og mål i Europa 2020-strategien fort-

sat er relevante og velbegrundede. På nationalt niveau har vi med bl.a.

”Vækstplan

DK”

”Vækstpakke

2014” igangsat en række initiativer, der skal sætte skub i væksten og

øge produktiviteten nu og her og frem mod 2020. Som en lille åben økonomi er Danmark

dog afhængig af, at også EU er i vækst. Regeringen støtter derfor et øget fokus på, hvor-

dan man konkret kan styrke EU’s vækstpotentiale, f.eks. gennem videreudvikling af det

indre marked, herunder det digitale indre marked.

1239

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

3. Rådskonklusioner om industriel konkurrenceevne



Præsentation ved Kommissionen



Politisk drøftelse



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2014) 0014

Rådsmøde 3333

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag forelægger jeg til orientering. Det drejer

sig om rådskonklusionerne vedrørende industriel konkurrenceevne. Sagen er på dagsorde-

nen for rådsmødet til politisk drøftelse og vedtagelse af rådskonklusioner. Rådskonklusio-

nerne skal fungere som indspil til Kommissionens kommende køreplan for at fremme indu-

striel konkurrenceevne i Europa, som Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at

udarbejde i maj 2014. Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på tre overord-

nede emner, henholdsvis:

1. Industriens generelle konkurrenceevne,

2. Integrering af industripolitiske hensyn på andre politikområder (også kaldet mainstre-

aming) og

3. Styrkelse af Rådet for Konkurrenceevne og Højniveaugruppen for Konkurrenceevne og

Vækst.

Kommissionen har i sin seneste meddelelse om industripolitik fra januar 2014 fremlagt en

målsætning om, at industrien skal udgøre 20 pct. af EU’s BNP i 2020. Formandskabets ud-

kast til rådskonklusioner opfordrer til, at DER bakker op om Kommissionens målsætning om

de 20 pct. og opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan målsætningen kan indgå i

Europa 2020-strategien. I forbindelse med forhandlingerne af rådskonklusionerne har en

række medlemslande inklusive Danmark udtrykt modstand mod at fastsætte et mål for indu-

striens andel af BNP. Det forventes på den baggrund, at de endelige rådskonklusioner blot

vil henvise til de 20 pct., uden at der bliver tale om et bindende mål. Det er regeringen meget

tilfreds med.

Regeringen lægger vægt på, at der sættes fokus på at styrke Europas industrielle konkur-

renceevne. Det er derfor vigtigt, at der igangsættes initiativer med henblik herpå også på

europæisk plan. På nationalt plan har regeringen fremlagt en strategi for Danmark som

produktionsland, som fokuserer på, hvordan Danmark kan fastholde og udvikle arbejds-

pladser i Danmark bl.a. ved hjælp af avanceret produktion. Når regeringen ikke støtter

Kommissionens 20-pct.-målsætning er baggrunden således ikke, at vi er uenige i intenti-

onerne, men at denne type mål er svære at gøre operationelle i virkeligheden, bl.a. fordi

grænsen mellem fremstilling og service ikke er skarp. Regeringen arbejder derfor for, at

målsætningen om, at industrien skal udgøre 20 pct. af BNP ikke bliver en formel målsæt-

ning, men at der i stedet satses på at løfte den samlede vækst og beskæftigelse. Råds-

konklusionerne opfordrer derudover til, at EU’s institutioner og medlemsstater forbedrer ko-

ordinationen vedrørende industripolitik og skaber øget synergi mellem de enkelte politikom-

råder.

1240

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Regeringen er enig i, at der er behov for at integrere konkurrenceevne i andre politikom-

råder, men lægger vægt på, at konkurrenceevnehensyn integreres på lige fod med andre

politikområder.

Endelig opfordrer rådskonklusionerne til at styrke Rådet for Konkurrenceevne og Højni-

veaugruppen for Konkurrenceevne ved mere systematisk at drøfte forslag, der har stor be-

tydning for konkurrenceevnen og ved at etablere en fast formand for højniveaugruppen, der

kan udarbejde et mere langsigtet arbejdsprogram. Det er regeringens opfattelse, at dette vil

være til gavn for industrien generelt. På den baggrund kan regeringen støtte rådskonklu-

sionerne.

Pia Adelsteen

var glad for, at regeringen tager afstand fra 20-pcts.-målene, men støtter

den overordnede intention. Det var sjældent, hun roste, så det skulle ministeren tage

imod.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt også den arbitrære fastsættelse af industriens andel af

EU’s BNP på 20 pct. besynderlig. Hvem og hvordan måler man, og hvad med de andre

sektorer? Det ville være bedre med et generelt fokus på forbedring af konkurrenceevnen.

Lars Barfoed

delte regeringens opfattelse. Det var meningsløst at have en målsætning

om, at industrien skal udgøre en bestemt andel af BNP, når man ikke har defineret indu-

stri præcist. Og hvad betyder det for andre erhverv, som f.eks. servicesektoren. Var det

en målsætning, at de skal udgøre en mindre andel? Det måtte vel blive konsekvensen.

Det virkede lidt planøkonomisk på ham, men hvis man endelig skulle have den form for

målsætning i den private sektor, havde det været bedre at sige, at industrien skal bidrage

med mindst så og så mange procents vækst i den samlede BNP-vækst, så det ikke vil gå

ud over andre erhverv.

Ministeren

gav Lars Barfoed havde ret i, at det var en underlig målsætning. Det må be-

tyde mere, hvad værdien af det, folk skaber, er, end hvilken andel af BNP man har. For

50 år siden stod industrien for en meget større andel af Danmarks BNP end i dag, hvor

den til gengæld bidrager med en meget større velstand, der skyldes en enestående effek-

tivitetsudvikling. Det samme gælder landbruget.

1241

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

4. Net- og informationssikkerhedsdirektivet



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0048

Rådsmøde 3333

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 513 (side 1045, senest behandlet i

EUU 28/5-14)

Forsvarsministeren:

Jeg har Kommissionens forslag til et net- og informationssikker-

hedsdirektiv som punkt på dagsordnen. Indledningsvis vil jeg blot nævne, at erhvervs- og

vækstministeren ad flere omgange - og senest i maj 2014

–

har nævnt sagen for udvalget

til orientering. Jeg nævner den nu med henblik på et tidligt forhandlingsmandat, da Rådet

forventes at opnå politisk enighed inden det kommende rådsmøde. Formålet med Kom-

missionens forslag er at styrke net- og informationssikkerheden i Europa ved at gøre

medlemslandene og en række markedsoperatører mere modstandsdygtige over for

blandt andet it-nedbrud og cyberangreb.

De centrale elementer i forslaget er

at medlemslandene skal udpege en national kompetent myndighed med ansvar for

net- og informationssikkerheden og etablere en såkaldt CERT

–

dvs. en it-

beredskabsenhed, der kan håndtere trusler og sikkerhedshændelser,

at medlemslandene skal vedtage en national strategi for net- og informationssikker-

hed,

at medlemslandene skal samarbejde og udveksle information med hinanden om

bl.a. aktuelle trusler og sikkerhedshændelser samt koordinere håndteringen af

hændelser,

og at offentlige myndigheder og en række såkaldte markedsoperatører skal leve op

til nogle nærmere fastlagte sikkerhedskrav og rapportere til den kompetente myn-

dighed, når der sker en sikkerhedshændelse

–

f.eks. et større cyberangreb.

Markedsoperatører dækker i Kommissionens forslag over 1) informationssamfundstjene-

ster, såsom e-handelsplatforme, sociale netværk og søgemaskiner og 2) operatører af

særligt samfundsvigtige infrastrukturer i energi-, transport-, bank-, finans- og sundheds-

sektorerne.

Fra regeringens side bakker vi overordnet set op om Kommissionens forslag, som vi me-

ner er et godt skridt på vejen til at sikre et højt niveau af net- og informationssikkerhed.

Regeringen støtter, at medlemslandene skal udpege en national kompetent myndighed

og en CERT med ansvar for net- og informationssikkerheden, men arbejder for, at med-

lemslandene så vidt muligt selv kan tilrettelægge deres nationale myndighedsstruktur.

Det enkelte medlemsland skal selv kunne afgøre, hvilken type myndighed der er bedst

egnet til at løse opgaven som national kompetent myndighed og CERT

–

f.eks. om der er

behov for at dele opgaven ud på flere myndigheder.

1242

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Regeringen mener, at det er vigtigt, at hvert medlemsland er i stand til at forebygge og

håndtere it-trusler og sikkerhedshændelser. Vi støtter derfor, at medlemslandene forpligtes

til at udarbejde en national strategi for net- og informationssikkerhed, som angiver strategi-

ske mål og konkrete politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal sikre et

højt niveau for net- og informationssikkerhed.

Indtil nu har samarbejdet om net- og informationssikkerhed mellem medlemslandene væ-

ret frivilligt og meget uformelt. Det ønsker Kommissionen at gøre op med i forslaget. I for-

slaget er der derfor lagt op til, at medlemslandene forpligtes til at samarbejde om net- og

informationssikkerheden ved bl.a. at rundsende varslinger om trusler og hændelser og

planlægge koordinerede reaktioner på hændelser af en vis størrelse.

Regeringen støtter, at kompetente myndigheder i forskellige EU-lande arbejder sammen

for at hæve net- og informationssikkerheden i Europa. Vi støtter således et samarbejds-

netværk, der er operationelt i et relevant omfang, men hvor udveksling af følsomme eller

fortrolige oplysninger kun sker på frivillig basis. Regeringen arbejder desuden for, at en-

hver deling af oplysninger skal ske på en sikker måde, og at deling af personoplysninger

skal ske efter de gældende regler om persondatabeskyttelse.

Kommissionens forslag lægger op til, at offentlige myndigheder og markedsoperatørerne

skal sikre, at deres net- og informationssystemer kan modstå uheld og bevidste hand-

linger. Den kompetente myndighed kan f.eks. stille krav om, at den offentlige myndighed

eller markedsoperatøren gennemgår en sikkerhedsrevision og laver en dokumenteret

sikkerhedspolitik.

Derudover skal offentlige myndigheder og markedsoperatører rapportere alle sikkerheds-

hændelser, der har en betydelig indvirkning på net- og informationssikkerheden, til den

nationale kompetente myndighed. Regeringen arbejder i den forbindelse for, at markeds-

operatørerne og offentlige myndigheder ikke bliver ramt af uproportionale administrative

byrder.

Regeringen arbejder for, at sikkerhedskravene skal svare til de nuværende EU-krav til

teleudbyderne, så vi sikrer ens vilkår på tværs af sektorer. Det betyder f.eks., at rapporte-

ringen af alvorlige sikkerhedshændelser bør være obligatorisk. Regeringen arbejder også

for, at sikkerhedskravene skal baseres på nationale og internationale standarder.

Endelig arbejder regeringen for en klarere afgrænsning af, hvilke markedsoperatører der

skal være omfattet af sikkerheds- og rapporteringskravene, og for, at offentlige myndig-

heder så vidt muligt skal blive ved med at være omfattet af forslaget. Det vil sikre et fæl-

les minimumsniveau af net- og informationssikkerhed i de nationale administrationer.

Kommissionens forslag indeholder en række delegerede retsakter, der giver den vide be-

føjelser til at udstede regler på området. Regeringen arbejder dog for, at de delegerede

retsakter udgår og de nævnte elementer i stedet reguleres direkte i direktivet, da der efter

vores mening er tale om væsentlige elementer.

1243

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

I forhold til gennemførelsesretsakter i Kommissionens forslag arbejder regeringen for, at

de kun anvendes der, hvor der skal sikres ensartet implementering.

Regeringen arbejder desuden for, at det er undersøgelsesproceduren og ikke rådgiv-

ningsproceduren, der skal anvendes i forbindelse med gennemførelsesretsakterne, da

der er tale om spørgsmål vedrørende national sikkerhed.

Formandskabet har i september måned - og siden samlenotatet blev oversendt til udval-

get - udarbejdet forskellige kompromistekster. Jeg vil derfor her afslutningsvis for god

ordens skyld kort opsummere de væsentligste ændringer.

I relation til samarbejdsnetværket bliver der nu lagt op til, at rundsendelse af varslinger

kun sker på baggrund af hændelsesrapporteringer fra markedsoperatørerne, og hvis

hændelsen har et grænseoverskridende element. Derudover vil deltagelsen i en koordi-

neret håndtering af hændelser være frivillig for medlemslandene. I relation til sikkerheds-

og rapporteringskravenes anvendelsesområde bliver der nu lagt op til, at offentlige myn-

digheder undtages, men at definitionen af markedsoperatører samtidig ændres, så den

dækker både private og offentlige udbydere af samfundsvigtige funktioner. Undtagelsen

for mikrovirksomheder er desuden slettet, men som et kompromis er definitionen af mar-

kedsoperatører ændret, så man opnår en tilsvarende kvalificering af de omfattede mar-

kedsoperatører.

Jeg skal på den baggrund indstille til, at udvalget giver regeringen mandat til at fortsætte

forhandlingerne i den nævnte retning.

Pia Adelsteen

ville gerne vide, hvorfor de foreslåede fælleskrav til it-sikkerhed ikke skulle

gælde mikrovirksomheder. Med henvisning til regeringens støtte til EU-regler på området,

undrede hun siger over, hvordan det i det hele taget er muligt at etablere fælles regler,

når udviklingen inden for it sker så hurtigt. Man risikerer at basere nogle fælles regler på

gammel teknologi. Der ville det være rart som medlemsstat, der ønsker et højt sikker-

hedsniveau, selv at kunne bestemme og undgå at skulle omkring et meget bureaukratisk

system.

Lars Barfoed

mente, alle kunne være enige om, at it-sikkerhedsniveauet skal være højt.

Diverse hændelser i Danmark havde gjort det klart, at der er brug for tiltag for at sikre

borgernes retssikkerhed. Men det var vigtigt at diskutere, om der skulle reguleres på EU-

plan. Han var sådan set enig i regeringens retning i sagen og forhandlingernes udvikling,

men mente det var afgørende at sondre mellem et generelt behov for øget it-sikkerhed,

som landene selv kan håndtere, og et reelt behov for EU-regulering på grund af det indre

marked, grænseoverskridende transaktioner og lignende. Regeringen havde accepteret

Kommissionens meget generelle betragtninger og vurderet, at forslaget var i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, men kunne ministeren uddybe, hvorfor det var nød-

vendigt med EU-regler? Lars Barfoed var enig i regeringens principielle holdning til de

delegerede retsakter, der så vidt muligt skulle forhandles ud.

1244

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om grunden til at Danmarks forsvarsundtagelse ikke

spillede ind her, var, at det ikke havde noget med krudt og kugler at gøre. Cyberangreb

kunne efter hans mening jo være ligeså ødelæggende som atomangreb. Han fandt det

begavet med fælles it-sikkerhedsregler. På den måde undgår man 28 forskellige regule-

ringer, og det er jo de færreste danske virksomheder, der kun opererer inden for kongeri-

gets grænser. For ham var det væsentligt at undgå en dobbeltlovgivning med danske

regler på den ene side og fælles EU-regler på den anden. Var der lagt op til, at man holdt

sig til fællesreglerne?

Mette Bock

var enig i, at man burde kigge nærmere på it-sikkerheden, men også på, om

det er EU eller medlemsstaterne, der har den primære interesse i at få bedre sikkerhed.

Hun fandt det interessant, at der allerede var lagt op til nogle undtagelser fra fælles krav:

mikrovirkomhederne, national sikkerhed og følsomme oplysninger. Hun kunne ikke få øje

på de store fordele ved fælles EU-regler og ved, at sikkerheden ikke styres af medlems-

staterne selv. Hvis det langsigtede mål var at forbedre sikkerheden, burde det drives af

landene, og Liberal Alliance kunne derfor ikke støtte mandatet.

Nikolaj Villumsen

var meget enig med Rådet for Digital Sikkerhed, der opfordrede til en

offentlig debat om net- og informationssikkerhed. Han delte ministerens bekymring for de

delegerede retsakter, der giver Kommissionen lov til at lave ikkeuvæsentlige ændringer

uden demokratisk kontrol. Forhandlingsoplægget fra regeringen var problematisk, fordi

det lagde op til, at der kan stemmes for forslaget, selv om Kommissionen bibeholder den

magt, som ligger i de delegerede retsakter. Enhedslisten kunne derfor ikke støtte manda-

tet.

Forsvarsministeren

svarede medlemmerne, at formålet med forslaget var at styrke net-

og informationssikkerheden i Europa og gøre medlemslandene mere modstandsdygtige

over for cyberangreb og it-nedbrud. Han anerkendte, at det var et spørgsmål til diskussi-

on, om det skal foregå i EU-regi eller i medlemsstaterne. Man må dog erkende, at inter-

nettet i sin natur er grænseoverskridende, og at det derfor er hensigtsmæssigt med fælles

løsninger og standarder i Europa. Derved undgår man, at nogle lande bliver unødigt ud-

sat for angreb uden at kunne forsvare sig.

Ministeren understregede, at der var tale om minimumsregler, og at de enkelte lande kan

bygge oven på dem, hvis de ønsker særlige nationale løsninger. Regeringen så det som

et godt skridt i retning af en forbedret it-sikkerhed

–

i Danmark og på EU-plan

–

men for-

beholdt sig retten til, at landene kan træffe nationale beslutninger ud over det fælles re-

gelsæt.

Hvad angår mikrovirksomhedernes undtagelse fra reglerne, forklarede ministeren, at man

i forhandlingsforløbet havde haft en tekst om mikrovirksomhederne, men at status nu var,

at der var tale om et minimumharmoniseringsdirektiv.

1245

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

I det seneste forslag til kompromistekst fra formandskabet var undtagelsen slettet og er-

stattet af ny definition af markedsoperatører, hvor det afgørende bliver, i hvilket omfang

den pågældende markedsoperatør er afhængig af net- og informationsteknologi; hvor

mange brugere markedsoperatøren reelt berører, og hvor stor betydning en hændelse vil

have. Grunden til, at man i første omgang ville undtage mikrovirksomhederne

–

defineret

som virksomheder med færre end ti ansatte og en årlig omsætning under 15 mio. kr.

–

var, at man vil undgå, at de kommer til at sidde med store omkostninger, som kan gøre

det svært for dem at blive på markedet. I det seneste udspil tager man højde for, hvilken

rolle virksomheden spiller, og ser på, om det er en stor eller en lille aktør. Man er altså

gået væk fra en tilgang baseret på antal ansatte og omsætning. Det mente ministeren var

en fornuftig måde at gribe det an på.

Ministeren havde forstået det således, at Nikolaj Villumsen og Lars Barfoed delte regerin-

gens holdning til de delegerede retsakter. Regeringen mener ikke, at der er i direktivfor-

slaget er tale om uvæsentlige elementer, og arbejder således også for, at de delegerede

retsakter udgår og reguleres direkte i forslaget. Det var også i den retning forhandlingerne

bevægede sig og udgangspunktet i den seneste kompromistekst. Hvis de delegerede

retsakter var årsagen til, at Nikolaj Villumsen ikke kunne støtte mandatet, kunne ministe-

ren sige, at den seneste kompromistekst tog hensyn til den bekymring. Ministeren håbe-

de dermed, at Enhedslisten kunne bakke op om forhandlingsoplægget.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte mandatet. Det forekom hen-

de mærkeligt, at formålet med forslaget skulle være forbedret it-sikkerhed, men samtidig

taler man om minimumsharmonisering

–

det vil sige, hvis man vil have bedre sikkerhed,

kan man bare sørge for det nationalt. Hvad var så formålet? Det gav ikke mening, for in-

ternettet er jo grænseoverskridende, og hun kendte ingen virksomheder, der ikke gjorde

alt for at lave et system for at sikre deres kunder og brugere bedst muligt.

Lars Barfoed

var enig i målet om at skabe en robusthed i landene over for angreb, men

det var i sig selv ikke et argument for, at EU skulle regulere på området. Han var med på,

at internettet er grænseoverskridende i sin karakter, og det var det omdrejningspunkt

–

sammenholdt med styrkelsen af det indre marked

–

man skulle se på i vurderingen af, om

der var behov for EU-regulering. Lars Barfoed var glad for, at der ikke var lagt op til en

intervention i den nationale myndighedsstruktur, og for, at regeringen arbejder imod de

delegerede retsakter. Kunne ministeren bekræfte, at det vedtagne forslag præcist er snit-

tet sådan til, at reguleringen handler om det, der er relevant: grænseoverskridende kon-

sekvenser og brud på it-sikkerheden? Han var med på at give regeringen mandat til at

forhandle videre i den beskrevne retning, men sagde, at man så måtte se, hvordan for-

slaget ville ende med at se ud. Endelig ville han gerne vide, hvad den videre proces var.

Nikolaj Villumsen

takkede for ministerens opfordring til at støtte mandatet, men måtte

takke nej. Problemet var, hvis den nuværende positive retning i forhold til de delegerede

retsakter skulle ændre sig undervejs.

1246

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Forsvarsministeren

glædede sig over at fornemme, at hvis den nuværende tekst endte

med at blive til virkelighed, ville Enhedslisten være tilfreds. Pia Adelsteen og han havde

nok forskellige opfattelser af, hvad der er fornuftigt, når det gælder EU. Som han havde

forstået det, gik hendes kritik på, hvorfor man skal lave fælles regler, hvis man alligevel

kan tilføje regler nationalt. Han fandt det først og fremmest hensigtsmæssigt at sørge for,

at alle EU-lande har et højt sikkerhedsniveau, for cyberangreb kender ikke til landegræn-

ser og kan ramme med en pludselig og ødelæggende kraft. Hvis der er fælles regler, kan

landene også holde hinanden informeret, hvis de bliver udsat for angreb. Ministeren men-

te ikke, at det at have fælles regler og samtidig sætte ind nationalt med ekstra beskyttel-

sesmekanismer var modstridende. Man går efter et højt fælles beskyttelsesniveau, og så

kan landene lægge ovenpå.

Til Lars Barfoed sagde ministeren, at han anerkendte, at det er en principiel diskussion.

Forhandlingsforløbet havde været positivt og flyttet sig i retning af den danske holdning.

Som Lars Barfoed også vidste, var det dog sjældent, at et land kan få alle sine ønsker

opfyldt, men regeringen kunne konstatere, at forhandlingerne bevæger sig i en fornuftig

retning. Ministeren glædede sig over den brede opbakning blandt udvalgets medlemmer,

men havde også noteret sig bekymringerne, der lå tæt op ad dem, som regeringen selv

havde og ville arbejde videre med. Den videre proces var trilogforhandlinger i oktober

2014 og en forventet aftale i løbet af 2015. Der ville sandsynligvis være en 2-årig imple-

menteringsfrist.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod ministerens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

1247

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

5. Europa 2020-strategien: Midtvejsevaluering og Kommissionens

meddelelse om ”Forskning og innovation som kilde til fornyet

vækst”



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0339

Rådsmøde 3333

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Der er to punkter på dagsordenen, som begge

forelægges til orientering. Begge punkter vedrører forskning

Under det første punkt skal vi drøfte forsknings- og innovationspolitik som led i den

igangværende midtvejsevaluering af den overordnede vækststrategi for Europa

–

det, der

hedder Europa 2020-strategien. EU 2020-strategien udstak tilbage i 2010 kursen for de

næste 10 år i Europa. Strategien fastlægger bl.a. målsætningen om at bruge 3 pct. af

BNP på forskning og innovation, hvad der er vigtigt på dette område. Det er en ret ambi-

tiøs og flot målsætning. En bred offentlig høring og politiske drøftelser om denne strategi i

løbet af efteråret 2014 skal munde ud i et forslag til en ny post krise-vækststrategi fra

Kommissionen næste år frem mod 2020. Drøftelsen på forsknings- og innovationsområ-

det tager afsæt i Kommissionens meddelelse fra juni

i år om ”Forskning og innovation

som kilde til fornyet vækst”. I meddelelsen fremhæves betydningen af investeringer

forskning og innovation samt reformer som en sikker drivkraft for vækst. Samtidig frem-

hæves forslag, der skal hjælpe EU-landene med at give deres budgetter størst mulig

gennemslagskraft på et tidspunkt, hvor rigtig mange medlemsstater stadig kæmper med

budgetstramninger. Dagsordenen holdes derved konstant på den rette kurs. Det er til

stadighed vigtigere at sikre større effektivitet og kvalitet i de offentlige forsknings- og in-

novationsudgifter. Det er jeg og regeringen helt enige i, og det tror jeg også at udvalget

er. Der er ingen tvivl om, at forsknings- og udviklingspolitikken i de seneste år er gået fra

at være et perifert område til at være en langt mere integreret del af vores landes struk-

turpolitik i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser.

Kommissionen anerkender i meddelelsen, at reformer på forsknings- og innovationsom-

rådet skal tilpasses den enkelte medlemsstat. I Danmark har der som bekendt været fo-

kus på en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, hvilket bl.a. er sket i form af en reform

af vores forskningsrådssystem. Senest etablerede vi Danmarks Innovationsfond den 1.

april i år. Nu her i efteråret følger så en stor bred international evaluering af Det Frie

Forskningsråd, som bl.a. skal belyse betydningen og effekten af den finansiering, der ka-

naliseres ad den vej. Det er en stor international evaluering. Vi bliver således ved med at

se på, om noget kan gøres bedre i vores forskningssystem. Medlemsstaterne opfordres i

meddelelsen også til at adressere de centrale samfundsmæssige udfordringer, vi står

over for. Dette flugter fint med lanceringen af de såkaldte samfundspartnerskaber på

forsknings- og innovationsområdet fra INNO+-kataloget fra sidste år. Disse samfunds-

partnerskaber skal være med til at løse samfundsmæssige udfordringer og skabe vækst

og ikke mindst beskæftigelse i Danmark.

1248

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Som led i aftalen om fordelingen af forskningsreserven sidste år blev det aftalt at igang-

sætte en række samfundspartnerskaber i år, og processen er skudt i gang af netop Dan-

marks Innovationsfond, som startede den 1. april.

I meddelelsen peger Kommissionen også på vigtigheden af eksempelvis infrastrukturin-

vesteringer. Det er her værd at bemærke, at Danmark jo er medvært for ESS (European

Spallation Source), og at vi nu er så langt, at jeg for nylig sammen med min

–

nu tidligere

–

svenske kollega kunne tage det første spadestik til det rigtig omfattende anlæg i Lund,

som skal være i gang fra 2019.

Det bringer mig til det andet punkt på dagsordenen, som omhandler et indre marked på

forskningsområdet - det, som kaldes det europæiske forskningsrum, European Research

Area (ERA). Man kan sige, at de to politiske drøftelser på rådsmødet hænger snævert

sammen. Byggestenene til det europæiske forskningsrum omfatter eksempelvis fri bevæ-

gelighed for forskere og videnskabelig viden, ligestilling, effektive nationale forskningssy-

stemer og investeringer i netop forskningsinfrastruktur. Sidste år på samme tid drøftede

–

og det var jo så min forgænger

–

Kommissionens første fremskridtsrapport, og nu

skal den anden fremskridtsrapport drøftes. Heri vurderes medlemsstaterne på de udvalg-

te parametre, og den politiske diskussion og de næste skridt finder sted på baggrund

heraf. Danmark klarer sig godt og er stadigvæk en af frontløberne, men fremskridtsrap-

porten er først lige blevet offentliggjort, og jeg ser frem til at dykke mere ned i dens kon-

klusioner på de enkelte indsatsområder inden for det europæiske forskningsrum.

6. Anden fremskridtsrapport om det europæiske forskningsrum



(Evt.) Præsentation ved Kommissionen



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0575

Rådsmøde 3333

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

Uddannelses- og forskningsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1249

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

8. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren:

Til slut vil jeg gerne orientere udvalget om status over

forhandlingerne om interbankgebyrer. På et samråd i maj 2014 orienterede jeg udvalget

om Kommissionens forslag til en forordning om interbankgebyrer. Forordningen indehol-

der en række bestemmelser, der kan få betydning for dankortsystemet. Jeg lovede at

vende tilbage til udvalget med en status på forhandlingerne. I juni sendte jeg et nonpaper

til Kommissionen, hvori det overordnede budskab er, at dankortet bør undtages fra for-

ordningen. Det er nu blevet præsenteret i rådsarbejdsgruppen, og de første reaktioner

viste, at det er en vanskelig sag. Vi fortsætter selvfølgelig drøftelserne med Kommissio-

nen og det italienske formandskab med henblik på at skabe forståelse for vores syns-

punkter og sikre det bedst mulige rammer for dankortet.

Lars Barfoed

spurgte, om der var tale om en generel undtagelse fra forordningen. Hvis

ikke, hvilke regler var det så præcis, at dankortet skulle undtages fra?

Ministeren

henviste til den drøftelse, han og udvalget havde haft af forordningen, som

indebar nogle udfordringer for dankortet. Han havde på den baggrund sendt Kommissio-

nen et nonpaper, som udvalget også havde modtaget. Glæden over den danske position

var ikke stor blandt de andre lande, men regeringen ville kæmpe for den alligevel.

Formanden

spurgte, om dette nonpaper var blevet oversendt, hvad ministeren og sekre-

tariatet bekræftede. Hun regnede med, at ministeren ville vende tilbage, så snart der var

noget nyt i sagen. Ministeren havde under drøftelsen udtrykt en forventning om, at dan-

kortet kunne blive omfattet af en undtagelse, og det var vigtigt for udvalget at følge forlø-

bet.

1250

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Punkt 2. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål J om EU-

støtten til solbærbeplantning

EUU alm. del (13)

–

samrådsspørgsmål J

Samrådsspørgsmål J

Stillet af Eva Kjer Hansen

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt EU-støtten

til solbærbeplantning har ødelagt

markedet for danske solbæravlere, jf. Jyllands-Posten den 6. august 2014 (Erhverv, side

3):

”Danske bær giver blodrød bundlinje”.

Ministeren bedes i den forbindelse også oplyse,

om der forsat gives støtte til solbærbeplantning og lignende og ligeledes oplyse, hvordan

markedskonsekvenserne for sådan støtte afdækkes. Endelig bedes ministeren oplyse,

om han vil tage initiativ til at forbedre vilkårene for solbærproducenterne i Danmark, så

solbær bevares som den største afgrøde for dansk bæravl.”

Eva Kjer Hansen

begrundede samrådet med, at der i løbet af sommeren havde været en

diskussion af de danske solbæravleres vilkår. Avlerne havde fremført den påstand, at

EU-støtten resulterer i ulige konkurrencevilkår, og man ønskede derfor en afklaring af,

hvordan vilkårene er for de danske avlere i forhold til avlerne i andre lande. Ministeren

havde selv fokus på at fremme danske produkter, så det var naturligt at gå ind i den dis-

kussion.

Fødevareministeren:

Tak for invitationen. Der bliver spurgt til flere ting, men lad mig

starte med at svare på de faktuelle dele af samrådsspørgsmålet, der relaterer sig til artik-

len i Jyllands-Posten fra den 6. august. Artiklen nævner for det første, at store høstår har

været medvirkende til at presse prisen ned på danske solbær, og det er jo entydigt kor-

rekt. Artiklen nævner for det andet, at det især er EU-støtte til plantning af 10.000 hektar

solbær i Polen, der har været med til at skabe overproduktion og dermed prisfald på sol-

bær. Det er et standpunkt, som jeg ikke kan tilslutte mig

–

tværtimod er det næppe sådan,

tingene hænger sammen.

Sagen er den, at der engang har eksisteret en ordning med EU-støtte til plantning af sol-

bær i Polen. Ordningen stammer dog tilbage fra perioden 2004-2006, da Polen indtrådte i

EU, og indebar støtte til tilplantning af frugtbuske i forbindelse med modernisering af fø-

devaresektoren og udvikling af landbruget i Polen. Siden da har der ikke ifølge ministeri-

ets oplysninger eksisteret målrettede støtteordninger til solbærsektoren i Polen. Ifølge de

statistikker, mine embedsmænd har indhentet fra bl.a. Den Danske Ambassade i Polen,

har det samlede areal med solbær været relativt konstant i Polen i de seneste 10 år. Der

er altså ikke inden for de senere år blevet plantet flere solbærbuske, og derfor kan man

sige, at den påstand ikke er korrekt.

1251

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Når man ser på priser igennem årene, har de også udvist meget store udsving. Det tyder

altså samlet set i højere grad på, at solbærmarkedet grundlæggende er et vanskeligt

marked, hvor der i almindelighed er en overproduktion i gode høstår med store prisfald til

følge, hvorimod mindre gode høstår kan lede til højere priser i en periode.

Selv om der ikke har været specifik støtte til solbæravlere i Polen siden 2006, findes der

generelle ordninger, som polske bæravlere kan søge tilskud fra - ordninger, som de kan

søge på lige fod med andre produktionsgrene i landbruget. Det sker inden for rammerne

af EU’s fælles landbrugspolitik.

Ligesom i Danmark gives der i Polen støtte til landbruget

via en række ordninger. Her kan nævnes tilskud til investeringer til modernisering af land-

bruget, tilskud til unge landmænd og arealtilskud til økologisk produktion. Lignende ord-

ninger findes eller har eksisteret i Danmark. I Danmark kan bæravlere eksempelvis søge

støtte til investeringer under miljøteknologiordningen - f.eks. til pesticidreduktion og dryp-

og gødevandingsudstyr.

Der er altså ikke noget, der tyder på, at der i Polen generelt skulle være støtteordninger,

som er konkurrenceforvridende i forhold til danske solbæravlere. Støtten ydes under et

fælles EU-regelsæt. I den forbindelse vil jeg tilføje, at de polske solbæravlere også er

hårdt ramt af de lave afregningspriser, der følger af overproduktion i EU. Afregningspri-

serne i Polen har f.eks. heller ikke kunnet dække de polske avleres produktionsomkost-

ninger i 2014.

Hvad angår spørgsmålet om, hvordan markedskonsekvenserne ved EU-støtteordninger

bliver afdækket, kan jeg oplyse, at der er fastsat fælles rammer under EU's landbrugspoli-

tik for, hvordan man kan og må støtte forskellige sektorer og produktioner. Rammerne er

sat af Rådet og Europa-Parlamentet, og Kommissionen påser, at reglerne overholdes.

Endelig bliver jeg spurgt til mine tanker om fremtiden for danske solbæravlere, og hvad

jeg vil gøre for at forbedre solbærproducenternes vilkår. I mine øjne er netop dansk sol-

bæravl et eksempel på, at vi i Danmark kan og skal konkurrere mere på danske kvalitets-

produkter end på mængde. Polen og andre store lande vil til enhver tid kunne levere stør-

re mængder af f.eks. solbær end os og i langt de fleste tilfælde med lavere produktions-

omkostninger. Til gengæld vil deres produkter f.eks. ofte indeholde flere pesticidrester

end vores, hvis de følger det generelle billede. En undersøgelse fra DTU Fødevareinsti-

tuttet fra i år viser, at dansk frugt og grønt generelt indeholder færre pesticidrester end

frugt og grønt fra mange andre lande - en tendens, der også spores for danske bær.

Derudover er danske forbrugere i stigende grad interesserede i at købe lokalt producere-

de fødevarer af høj kvalitet. Og de er villige til at betale gode penge for det. I supermark-

edet kan en bakke solbær med 500 gram sælges for 20-30 kr., men for at avlerne kan få

glæde af det spirende hjemmemarked, kræver det, at man kan finde de lokale solbær i

den lokale brugs. Og her er der desværre lidt langt mellem de gode eksempler.

1252

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Det er sådan set også en af bevæggrundene til den debat, jeg har startet hen over som-

meren, og som kommer til at fortsætte hen over efteråret. Den handler om, hvordan vi

kan sætte fokus på værdien af at købe lokalt producerede råvarer - købe danske varer.

Som udvalgets medlemmer vil vide, kan man selvfølgelig ikke gå ud og sige: Køb dansk.

Punktum. Basta. Hvorfor? Bare fordi det er dansk. Det går selvfølgelig ikke. Men man må

gerne gå ud og sige: Køb dansk, fordi man med stor sandsynlighed kan sige, at det er

sundere, fordi der er færre pesticidrester. Eller: Køb dansk, for så får du produkterne fri-

ske og lige der, hvor de er produceret.”

En af måderne at opnå det på - ud over at sætte debatten i gang og prøve at skabe fokus

- er at have en dialog med detaiIhandelen om, hvordan de kan bidrage med at gøre disse

varer tilgængelige. Jeg har indledt en proces med detailhandelen, og vi vil i de kommen-

de måneder som et led i en række initiativer på fødevareområdet se på, hvordan vi kan

tilvejebringe større udbud af lokale fødevarer.

Helt generelt vil jeg tilføje, at ved at holde fokus på kvalitet, produktudvikling og ikke

mindst oplysning af forbrugere om danske bærs kvalitet og sundhedsstatus har vi måske

mulighed for nye markedsåbninger. Og her må bæravlerne også selv spille en aktiv rolle

og overveje, hvordan de kan videreudvikle deres produktion og finde afsætningskanaler,

der prioriterer køb af danske bær og bruger det som et salgsparameter.

Et eksempel er forædling af bær. Det har Frederiksdal Gods haft stor succes med. Her

har man siden 2006 produceret vin af surkirsebær, og man har flere gange modtaget pri-

ser og hæder for deres kirsebærvin. I 2014 fik de en aftale med Kina om levering af 522

flasker vin af den type, som vores verdenskendte restaurant NOMA også udbyder. Det

lyder måske ikke at så meget, men det er vist nogle ret dyre flasker. På samme måde har

Cold Hand Winery i Randers og Aqua Vitae på Fyn fundet en niche i at producere højkva-

litetsspiritus af danske bær og frugter til flere hundrede kroner pr. flaske. Ved danmarks-

mesterskaberne i frugtvin og frugtbrændevin på Frederiksdal Gods i maj 2014 var der 25

udstillende frugtvinproducenter. Det kan godt ligne begyndelsen på, hvad man måske

kan kalde en dansk frugtvinsrevolution i stil med det, vi har set i specialølsbranchen inden

for de senere år. Frugtvinene er blot et eksempel på, at fokus på kvalitet og danske råva-

rer åbner døre og skaber nye forretningsmuligheder.

Et andet kvalitetsparameter er økologi. Derfor arbejder jeg på at etablere en støtteord-

ning, der kan komme økologiske solbæravlere til gode. Der er tale om en særlig støtte til

økologisk frugt- og bærproduktion. Ordningen mangler dog den endelige godkendelse i

EU-Kommissionen, men jeg regner med, at det sker, og at den kan træde i kraft i 2015.

For at opsummere tror jeg på, at det innovation, produktudvikling og ikke mindst oplys-

ning af forbrugerne skal bane vejen for et økonomisk fornuftigt fundament i dansk bær-

produktion. På et svært marked skal forbrugerne have en særlig interesse i at købe dan-

ske bær. Det kræver en bevidsthed om, at man ved at købe dansk køber kvalitet - be-

vidsthed, som både producenter, myndigheder og detailhandlen har interesse i at styrke.

Og alle vi, der sidder her, vil nok også gerne være med på den.

1253

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Eva Kjer Hansen

ville gerne bringe ministeren tilbage på sporet. Hun fandt det positivt, at

ministeren så klart kunne sige, at der ikke var støtte til solbærproduktionen i Polen. Det

var vigtigt at få slået fast, at der ikke er forskellige støtteordninger, der forvrider konkur-

rencen, når ønsket er at skabe ensartede konkurrencevilkår. Kunne ministeren uddybe,

om det gjaldt generelt, og om man kan være sikker på, at det er baseret på grundige ana-

lyser af konsekvenserne for markedet, der, hvor man tillader støtteordninger. Det er afgø-

rende for opbakningen til den fælles landbrugspolitik og til det indre marked, at der ikke

sker forvridning af konkurrenceevnen. Det var godt, at støtteordninger ikke var forklarin-

gen på solbæravlernes situation.

Eva Kjer Hansen ville også gerne vide, om der generelt var ens vilkår for solbæravlere i

Polen og i Danmark, eller om der på grund af danske regler på området er en større for-

skel på produktionsvilkårene i de to lande. Og hvad ville de initiativer, som ministeren

havde planlagt for økologiske solbær, betyde for produktionen i Danmark

–

også på be-

skæftigelsessiden? Bekymringen gik på, at solbærproduktionen er for nedadgående, og

at det vil blive vanskeligt at købe danske solbær i fremtiden.

Fødevareministeren

sagde, at det fælles regelsæt for landene var ret strikst af mange

årsager. Han havde selv som tidligere medlem af Europa-Parlamentet og medlem af

Budgetkontroludvalget været med til at skubbe på for at sikre en ensretning og også et

detaljeringsniveau, som til tider kan være lidt for emsigt, men som handler om at sikre lige

konkurrence og undgå snyd. Det var klart, at der var en vis fleksibilitet, navnlig for de

penge, der udbetales i søjle II. Landene kan vælge at bruge disse penge forskelligt, men

der var ikke noget, der tydede på, at Polen ville benytte sig af de muligheder i nogen sær-

lig grad, fordi de havde valgt at overføre 25 pct. fra søjle II til søjle I. Det betyder, at de

har færre penge til miljøteknologi. Danmark har derimod valgt at overføre mellem 5-7 pct.

i de første 3 år fra søjle I til søjle II, hvilket potentielt kan føre til støtte til forskellige former

for miljøteknologi og miljøforbedring, som de danske solbæravlere også vil kunne få gavn

af. Ministeren vurderede, at der, hvor der er fleksibilitet, har man i Danmark en lige så

god og måske endda bedre mulighed for støtte, end det ser ud til, at man vil benytte sig

af i Polen. Forestiller man sig, at de ville lave en de minimis-ordning i Polen, som der

havde været rygter om, vil der formentlig være tale om småpenge, og det ikke noget, der

grundlæggende vil ændre ved konkurrenceforholdene. Det, der betyder noget for, om

branchen i Danmark er presset, er, om det er et godt eller et dårligt høstår, og hvilke mar-

keder man har adgang til.

Ministeren håbede, at den økologiske støtteordning fra 2015 ville betyde, at man kunne

tilbyde et tillæg på 4.200 kr. pr. hektar oven i den normale arealstøtte. Der var ikke nok

data og viden til at kunne sige noget meningsfyldt om, hvor mange job det vil kunne ska-

be, men ministeren håbede, at det kunne være med til at støtte i en svær tid. Ministeren

understregede, at Polen altid vil kunne konkurrere med Danmark på lønninger, jordpriser

og andre rammebetingelser, såsom pesticidafgift. I Danmark har man bredt vedtaget en

pesticidlovgivning, som medfører en forholdsvis høj pesticidafgift. Det skulle man tænke

ind, og ministerens pointe var derfor, at det for Danmark ikke er en farbar vej at konkurre-

re med Polen på mængde og pris.

1254

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Strategien må være at fremhæve, at de danske produkter er højkvalitetsprodukter, som

skal kunne afsættes til en højere pris. Det vil formentlig også betyde, at man vil være

mindre følsom over for markedets fluktuationer

–

fluktuationer, der også påvirker Polen

ganske meget.

Jacob Lund

var enig i ministerens udtalelser, men tilføjede, at det også handlede om at

udvikle landbrugets mindre fødevaregrupper og at uddanne og at videreudvikle ideer til

en udbredelse af disse mindre fødevarer. Ministeren havde nævnt produktionen af surkir-

sebærvin, men der kunne være andre muligheder for at forædle det danske landbrugs

nicheprodukter, så man kan udnytte dem bedre, end man gør i dag

–

og ikke bare produ-

cere bærrene.

Eva Kjer Hansen

fandt det interessant, at ministeren så klart sagde, at landbrugsrefor-

men og søjle II betyder, at der nu kan være forskellige tilskudsmuligheder og dermed for-

skel i konkurrencevilkår for de forskellige nicheproduktioner. Det var meget bekymrende,

at man kunne støtte forskellige tiltag og dermed give forskellige produktionsvilkår. Hun

bad ministeren om at få et skriftligt svar på forskellene i produktionsvilkårene i Danmark

og i Polen - både for det konventionelle og det økologiske landbrug.

NOT

Fødevareministeren bekræftede, at en skriftlig redegørelse ville blive oversendt. Han

erklærede sig til dels enig i risikoen for konkurrenceforvridning og fandt det trist, at det var

blevet muligt at flekse fra søjle II til søjle I. Han havde hellere set, at man kun kunne flytte fra

søjle I til søjle II, og at det var en generelt høj procentdel tilsvarende den, man havde valgt at

lægge sig på i Danmark. I det konkrete tilfælde, hvor det handlede om at finde muligheder for

at forbedre vilkårene for nogle pressede producenter, måtte man sige, at det var til Danmarks

fordel. Uden at skulle gøre sig alt for klog på polsk politik antydede ministeren, at det var en

ulempe for polakkerne, at de ikke i samme grad kunne benytte søjle II til at støtte f.eks. øko-

logisk bærproduktion. Han var enig med Jakob Lund i, at der er gode muligheder for de min-

dre fødevaregrupper. Det baserede han på samtaler med interessenter i detailhandelen, for-

brugerorganisationer osv. og på interessen for at købe lokalt dansk og for at genopfinde råva-

rer, som ikke var blevet brugt så meget igennem de senere år. Selv var han blevet meget

velinformeret om solbær i dagene op til mødet og syntes, det var tåbeligt, så lidt solbær han

havde spist i sit liv. De er fyldt med c-vitaminer, og ministeren lod det være en opfordring til

sine kolleger at spise solbær, så de kunne holde sig sunde og raske.

Eva Kjer Hansen

spurgte ind til, hvor stor en del af de fælles landbrugsmidler, der efter

ministerens mening skulle ligge i søjle II. Hun havde tolket ministerens udtalelser i retning

af, at overførselen af midler til søjle II giver mulighed for forskellige støtteordninger i for-

skellige lande. Idet ministeren gerne så flere penge i søjle II, måtte hun konkludere, at

han i virkeligheden ønskede en landbrugspolitik, hvor det i langt større udstrækning var

op til de enkelte lande at beslutte, hvilke former for produktion de ønsker at støtte.

1255

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Fødevareministeren

sagde, at han ikke var helt enig i den linje, som Venstre havde for-

fulgt i mange år, ifølge hvilken modulationen - som man kaldte det tidligere - skulle være

obligatorisk for alle lande. Han var dog enig så langt, at det ville være bedre, hvis mulig-

heden for at flekse fra søjle I til søjle II var bedre, end den så ud til at blive nu. Han syn-

tes, det var trist, at man at kunne flytte midler fra søjle II til søjle I. I Danmark havde man

efter hans mening lagt sig på et fornuftigt niveau på 5,6 og 7 pct. Det handler om, at det

skal foregå i et tempo, som landbruget kan følge med i, men det er også en erkendelse

af, at landbruget er inde i omstillingsfase, hvor man skal være opmærksom på øgede mil-

jøkrav, der betyder, at der er brug for investeringer. Der vil være øgede krav til dyrevel-

færd og mere økologi. I det hele taget mente han at man vil se, at de penge, der bruges i

søjle II, vil have ganske stor betydning

–

ikke kun i forhold til at leve op til de direktiver,

man skal leve op til, men også for at skabe vækst og job.

Eva Kjer Hansen

gentog sit spørgsmål: Hvor stor en andel af midlerne så ministeren

gerne i søjle II i procent?

Fødevareministeren

sagde, at han netop havde sagt, at han ikke gik ind for en fælles,

ens høj procentdel i søjle II i hele Europa. Han var ikke klar over, hvor høj Venstre syntes

den skulle være, men Venstre havde altid sagt, at den skulle være obligatorisk og fælles

for alle. Det gik han ikke ind for. Det er fint, at de enkelte lande selv kan vælge, hvad de

vil, for de har forskellige behov. Det niveau, som man var landet på i Danmark, betegne-

de han som fornuftigt

–

i hvert fald for Danmark.

Eva Kjer Hansen

spurgte, om det betød, at det ikke var selve rammen for, hvor meget

der kunne flyttes rundt med mellem søjle I og II, som ministeren ville ændre på.

Fødevareministeren

svarede, at var fint at tage en ideologisk debat, men at man lige

havde lavet en landbrugsreform, som fastlagde rammerne en del år ud i fremtiden. Han

gentog, at de 5-7 pct., som Danmark ligger på, er fornuftigt. Der kunne sagtens være lan-

de, som har behov for mere, og det kunne også være, at man i Danmark på et tidspunkt

vil gøre mere brug af muligheden for at flekse.

Eva Kjer Hansen

pointerede, at hendes spørgsmål havde grobund i, at ministeren selv

havde udtrykt, at man bør have større fleksibilitet. Han syntes, det var forkert, at midler

fra søjle II kunne flyttes til søjle I og ville gerne have flere penge fra søjle I til søjle II. Der-

for var det vel naturligt, at hun spurgte til rammen for, hvad man kan flytte fra den ene

søjle til den anden, og hvor bred den skulle være, hvis det stod til ministeren. Det var o.k.,

hvis hun ikke kunne få svar på mødet, men det måtte være rimeligt, at hun spurgte uddy-

bende til ministerens eget bidrag.

1256

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/9-14

38. Europaudvalgsmøde 19/9-14

Fødevareministeren

forsikrede formanden om, at hun måtte spørge alt det, hun ville.

Ministerens ideologiske standpunkt var, at europæisk

–

og ikke kun dansk - landbrug skal

omstille sig i fremtiden. Derfor var det trist, at nogle lande i stedet for at bruge landbrugs-

støttemidler til faktisk at gøre landbruget grønnere og mere fokuseret på dyrevelfærd,

mere moderne og mere kvalitetsorienteret

–

som man gør det i Danmark

–

vælger at gå

den modsatte vej og tage nogle penge fra søjle II og bruge dem, som man har gjort det i

Polen. Han kendte ikke nok til polsk landbrugspolitik til at komme med et forslag til, hvad

en fornuftig procentdel ville have været. Det ville måske også være en utidig indblanding

fra hans side, men det var klart, at hvis man vælger at flytte 25 pct. af midlerne fra søjle II

til søjle I, er det ikke fremadrettet.

Formanden

takkede ministeren og så frem til at få et uddybende skriftligt svar.

Mødet sluttede kl. 11.55

1257