Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 378
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet
Dep sagsnr:29783
Den 9. marts 2015
FVM 386
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af forord-
ning (EF) nr. 606/2009 for så vidt angår det maksimale totale svovldioxidind-
hold, hvis vejrforholdene har gjort det nødvendigt (komitologi)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en gennemførelsesforordning om tilladelse til forhø-
jelse af det maksimale totale svovldioxidindhold for visse tyske vine produceret af druer
høstet i 2014. Forslaget giver ikke anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
Forslaget forventes sat til afstemning i Komitéen for den fælles markedsordning den 17.
marts 2015. Regeringen kan støtte forslaget. Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyt-
telsesniveauet i Danmark og i EU.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om tilladelse til, at det maksimale totale svovldioxid-
indhold for visse tyske vine produceret af druer høstet i 2013 forhøjes med højst 50
mg/l.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om op-
hævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og
(EF) nr. 1234/2007, navnlig i forordningens artikel 91, c).
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den fællesmarkedsord-
ning.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen
forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kom-
missionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komi-
téen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for appeludval-
get. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage
forslaget/indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Forslaget forventes sat til afstemning den 17. marts 2015.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale
om gennemførelsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.