EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 359
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 23. januar 2015

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), næstformand,

Jacob Lund (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Per Clausen (EL),

Erling Bonnesen (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen

(DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard og ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål E

om bankunionen

EUU alm. del (14)

–

samrådsspørgsmål E

KOM (2013) 0520

–

bilag 7 (analyse fra Finansrådet:

”Overvejelser om deltagelse i bankunionen)

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 132 (om Danmarks

tilslutning til bankunionen)

Samrådsspørgsmål E

Stillet af Mette Bock (LA)

”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til, om Danmark skal tilslutte sig en

fælles europæisk bankunion”.

Mette Bock

begrundende samrådsspørgsmålet. Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal

tilslutte sig bankunionen, havde længe hængt i luften, og man havde ventet på, at rege-

ringen skulle melde ud. I de mange måneder, der var gået, havde både den økonomiske

situation og diskussionen i det offentlige rum ændret sig. Hun havde noteret sig, at Natio-

nalbanken nu var en varm fortaler for bankunionen, mens Finansrådet havde sagt, at

man måske skulle vente og se. I en artikel i Politiken den 21. januar med titlen ”Topmini-

ster i åbent mundhuggeri om bankunionen” stod der, at økonomi-

og indenrigsministeren

på et møde i Finansrådet havde udtalt, at bankunionen var lige om hjørnet. Den indstilling

havde en anden minister, Henrik Sass Larsen, åbenbart ikke kunnet genkende. Mette

Bock udbad sig en samlet holdning fra regeringen. Hvornår ville man få at vide, om bank-

unionen kommer til folkeafstemning, hvad regeringens anbefalinger vil være, og hvilket

tidsforløb der var tale om?

523

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Økonomi- og indenrigsministeren:

Spørgsmålet kan nok besvares rimelig kort, men jeg

fornemmer også, at der ligger mere bag. Man skal ikke altid tro på alt, hvad man læser i

aviserne, men jeg kan forstå, at Politiken har fattet interesse for et møde, der efterhånden

ligger nogle uger tilbage. Den del, der har tiltrukket sig mest opmærksomhed, tror jeg ikke

Politiken deltog i. Erhvervsministeren gjorde i hvert fald ikke, og derfor kan han jo heller

ikke sagt noget på det møde, som ikke er kommet frem. Lad nu det ligge. Det her er alt

for vigtigt til den slags pjat og fnidder. Derfor synes jeg også, det er fint at få lejlighed til at

gøre status her.

For at svare på spørgsmålet så kort som muligt er status, at regeringen endnu ikke har

fastlagt sin holdning til, om Danmark skal deltage i det styrkede banksamarbejde. Hvis

jeg skal uddybe bare en lille smule, har regeringen løbende været meget optaget af det

styrkede banksamarbejde, og vi har også haft lejlighed til at drøfte det her i udvalget en

del gange. Det er regeringens klare holdning, at banksamarbejdet er godt for den finan-

sielle og økonomiske stabilitet i EU og derfor også godt for Danmark, uanset om vi væl-

ger at deltage eller ej. Regeringen har

–

i øvrigt med bred opbakning her i udvalget og i

Folketinget

–

engageret sig tæt i udformningen af det forstærkede samarbejde, dels for at

sikre at samarbejdet bliver indrettet så fornuftigt som muligt, dels for at sikre at samarbej-

det ikke bliver en lukket klub for eurolande. Ikkeeurolande er lige så vigtig en del af det

indre marked for bankydelser som eurolandene. Det er lige så relevant for ikkeeurolande

at deltage i samarbejdet, hvis de ønsker det, som det er for eurolandene.

Derfor har det været et centralt mål for regeringen at sikre, at der ikke er åbenbare kon-

struktionsmæssige ulemper i det styrkede banksamarbejde, der indebærer, at vi ikke kan

være med, hvis vi ønsker det. Det er lykkedes. Der er på den baggrund bl.a. sikret vigtige

hensyn til den særlige danske realkreditmodel, så der ikke er formelle forhold her, der kan

stå i vejen for eventuel dansk deltagelse.

Banksamarbejdet er i dag en realitet. EU-lovgivningen er i al væsentlighed på plads, det

fælles tilsyn er i gang, og den fælles afviklingsmyndighed er netop etableret. Der er gen-

nemført et omfattende sundhedstjek af de europæiske banker. Det har bl.a. ført til en be-

tydelig styrkelse af bankernes kapital. Det har også udpeget fortsat svage banker, og der

er stillet krav om, at de skaffer mere kapital. Den proces er i gang nu. Det er i sig selv

store fremskridt for tilliden til banksystemet i EU.

Banksamarbejdet er desuden indrettet på sunde principper, og der er lagt et godt grund-

lag for et tilsyn af høj kvalitet. Inden for banksamarbejdet gælder det helt centrale princip:

I tilfælde af krisehåndtering af en bank er det ikke skatteyderne, men bankernes egne

aktionærer og kreditorer, der skal bære omkostningerne. Det er de samme principper,

som vi kender fra bankpakke III.

524

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

I lande både inden og uden for det styrkede banksamarbejde skal der etableres en fond

finansieret af bankerne selv. Landene uden for banksamarbejdet skal have hver deres

separate fond, mens landene i banksamarbejdet etablerer en fælles fond, som kombine-

rer alle de deltagende landes fonde. Fondene skal kunne træde til, hvis der

–

også efter

at bankens aktionærer og kreditorer har finansieret krisehåndtering i fornødent omfang

–

er behov for midlertidig assistance for at krisehåndtere f.eks. et institut, der har lidt meget

store tab.

Det er den grundlæggende konstruktion, og den er altså i tråd med de principper, vi ken-

der herhjemme fra bankpakke III. Når det gælder spørgsmålet om dansk deltagelse,

igangsatte vi sidste år et analysearbejde, som skal vurdere konsekvenserne af en even-

tuel dansk deltagelse i det styrkede samarbejde. Regeringen afventer det arbejde, som er

i fuld gang, og som jeg forventer afsluttet inden længe. Der er en række tekniske aspek-

ter, som skal analyseres helt i bund, og vi skal have Justitsministeriets § 20-vurdering,

der handler om spørgsmålet om suverænitetsafgivelse. Der er sikkert mange spørgsmål

her i dag, men jeg kan også love, at der vil blive rig lejlighed til at drøfte sagen med parti-

erne her i udvalget, når den endelige analyse foreligger. Det vil jeg glæde mig til.

Mette Bock

henviste til ministerens udtalelse om, at man skal være sikker på, at der ikke

er konstruktionsmæssige ulemper. Hvilke ulemper kunne det eksempelvis være? Hun

havde noteret sig, at nationalbanksdirektøren siger, at en af de væsentligste grunde til, at

Danmark bør indtræde i bankunionen, er, at man skal sikre det danske realkreditsystem.

Hvordan hang det sammen med ministerens udsagn om, at det danske realkreditsystem

allerede var sikret?

Per Clausen

spurgte, om ministeren mente, at der var gennemført tiltag, der sikrer imod

en ny finanskrise. Hvis ikke det var tilfældet, var der vel ingen sikkerhed for, at danske

skatteborgere ikke kommer til at betale til udenlandske banker?

Pia Adelsteen

undrede sig over de forskelligartede udmeldinger fra forskellige ministre.

Skyldtes det, at det var valgår? Ministeren havde selv udtalt sig meget positivt om bank-

unionen, mens andre ministre sagde, at de ikke havde taget stilling. Det gjorde forvir-

ringen om regeringens politik total.

Steen Gade

så frem til at læse rapporten. Socialistisk Folkepartis synspunkt var, at den

finansielle krise i Europa skyldtes visse landes og bankers uforsvarlige opførsel. Det var

alle kommet til at bøde for, og det havde medført, at man inden for det seneste år havde

gennemført det ene direktiv efter det andet for ikke at havne i en krisesituation igen.

Bankunionen var det sidste led i den proces. Han spurgte, om man efter ministerens op-

fattelse risikerer at komme til at betale for eventuelle krak af sydeuropæiske banker. Han

glædede sig over, at man fra dansk side havde brugt kræfter på at påvirke konstruktionen

af bankunionen. Men var det ikke lettere at påvirke, hvis man har sagt, at man er positiv, i

stedet for at sige, at det ved man ikke.

525

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Lars Barfoed

delte ministerens opfattelse af, at bankunionen er rigtig for euroområdet og

nødvendig for at sikre et stærkere tilsyn med og sikkerhed for den finansielle sektor.

Spørgsmålet var, om Danmark som et ikkeeuroland bør vente med at tilslutte sig til den

dag, Danmark måtte blive en del af eurosamarbejdet. Han undrede sig også over natio-

nalbankdirektørens udtalelser. Hvis vurderingen af realkreditobligationers sikkerhed og

likviditet var sikret, så han ingen tvingende grund til at gå ind i bankunionen for at sikre

realkreditten. Nationalbankdirektøren havde også sagt, at det ville koste 55 mia. kr. at

polstre danske banker til at stå uden for bankunionen. Det forstod han ikke, for der er jo

det samme tilsyn og sikkerhed, som banker i bankunionen har. Hvordan forholdt ministe-

ren sig til nationalbankdirektørens udtalelser?

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at regeringen havde fået mandat til at sørge

for, at der i det forstærkede samarbejdes konstruktion ingen hindringer er for, at Danmark

- med sin særlige realkreditmodel - kan vælge at deltage. Det mente regeringen at have

opnået ved sit benarbejde. Så man fremad, kunne udfordringerne blive, at der med kon-

struktionen og lovgivningen på plads opstår en tilsynspraksis. Den indrettes efter de del-

tagende lande, og det, at Danmark nu er i en situation, hvor der ikke er konstruktions-

mæssige forhindringer, betyder ikke, at der ikke med tiden kan opstå en praksis, der skal

ændres, for at Danmark kan deltage. Det hørte med til overvejelserne.

Ministeren bekræftede Lars Barfoeds udsagn om dansk realkredit. Realkreditobligatio-

nerne er blevet vurderet kreditværdige på samme niveau som statsobligationer. Ministe-

ren mente, det ville være klogest, hvis Nationalbanken selv redegjorde for sine synspunk-

ter; så ville han selv holde sig til regeringens. Som han forstod det, kiggede nationalban-

ken på forskellen mellem lande, der ikke er omfattet af deres kapitalkrav, og dem der er

inden for banksamarbejdet.

Om de krisetiltag, som både Steen Gade og Per Clausen nævnte, sagde ministeren, at

man kan se det forstærkede banksamarbejde som en del af eurolandenes svar på, hvor-

dan man kan undgå en ny finanskrise. Ingen kan garantere, at det ikke sker igen, men

der er søsat mange initiativer belært af erfaringerne fra krisen: forstærket kapitalkrav, li-

kviditetskrav, bail-in-modeller. Det er ligesom i Danmark, hvor det ikke er skatteyderne,

men først og fremmest bankernes aktionærer og kreditorer, der skal betale. Fondene vil

være af en størrelse, hvor det vil kræve bankkriser, der er større end dem, man har set i

de senere år, før de løber tør. Bankerne skal altså bidrage til en fælles fond, som en fæl-

les afviklingsmyndighed kan trække på, hvis nedskrivningen af aktionærers og kreditorers

tilgodehavende ikke er nok. Hvis Danmark deltager og danske institutter derfor bidrager til

den fælles fond, kan de i sagens natur komme til at betale for krisehåndtering i andre lan-

de. Omvendt vil andre landes banker i givet fald betale for krisehåndteringen af danske

institutter. Sådan vil det være i en gensidig forsikringsordning, der er betalt af de finansiel-

le institutter.

526

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Ministeren understregede, at det i den forbindelse var vigtigt at huske, at alle de største

banker har været igennem et omfattende sundhedstjek. Gennemgangen har medført en

betydelig styrkelse af institutternes kapitalgrundlag, og nogle er blevet mødt med et krav

om yderligere kapitalstyrkelse, for at man kan være sikker på, at der er klarhed over si-

tuationen, inden man kaster sig ud i en fælles forsikringsordning. Generelt vil der altså

være større likviditets- og kapitalkrav, og et fælles tilsyn med ens spilleregler vil mindske

sandsynligheden for, at banker kommer i problemer, og fonden bliver taget i brug.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at der ikke var grund til at tvivle på regeringens hold-

ning, som han lige havde opridset: Regeringen synes, det forstærkede samarbejde er en

god idé, og det vil være godt for Danmark, uanset om man vælger at deltage eller ej. Men

man havde endnu ikke taget stilling til deltagelse. Det var både erhvervs- og vækstmini-

sterens og alle andre ministres holdning. Man ville selvfølgelig meddele beslutningen, når

den forelå.

Mette Bock

var forvirret. Ministeren sagde, at regeringen mener, at det er en god idé at

deltage, og samtidig sagde han, at regeringen ikke har taget stilling. Hun var med på, at

der endnu ikke var en afklaring af det juridiske, men havde regeringen besluttet, at der

ikke skal være folkeafstemning, hvis der ikke er tale om suverænitetsafgivelse?

Lars Barfoed

uddybede, at hans spørgsmål gik på, hvad ministeren mente om national-

bankdirektørens udtalelser. Det måtte ministeren jo være den nærmeste til at svare på:

dels det med realkreditten, dels det med polstringen af danske banker. Han så frem til

den analyse, som ministeren havde nævnt, og ville gerne vide, om man i den forbindelse

forventede at få klarhed over, hvordan man konstruerer samarbejdet mellem Finanstilsy-

net og ECB. Det er kompliceret at få samspillet til at fungere, når Danmark ikke er en del

af euroen

–

ikke mindst i en bankafviklingssituation. Havde man en dialog med ECB om,

hvordan man skal tilrettelægge regler og mekanismer? Eller ville man vente med den, til

man eventuelt beslutter sig for at deltage i bankunionen?

Per Clausen

sagde, at det var rart at få bekræftet igen og igen, at regeringen stod fuld-

stændig ubrydeligt sammen. I forlængelse af Lars Barfoeds ytringer ville han gerne vide,

om det kan have negative konsekvenser for et ikkeeuroland at have ECB som tilsyns-

myndighed. Bliver der taget nogle hensyn til eurolandene, som kan stå i modsætning til

hensyn til lande, der ikke er en del af eurozonen? Og mente ministeren, at hvis man hav-

de etableret en buffer inden den seneste finanskrise, ville alle omkostninger ved krisen

være blevet betalt af den finansielle sektor?

Økonomi- og indenrigsministeren

gjorde Per Clausen opmærksom på tre vigtige ele-

menter. For det første forsøger man nu at forebygge via et fælles tilsyn og stærke kapital-

krav. Det er klart, at hvis alle de initiativer, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var ble-

vet taget tidligere, havde bankerne været bedre til at håndtere de store nedskrivninger,

som førte til krisen. For det andet var rigtig meget under finanskrisen bail-out, hvor man

skød penge ind i nødlidende banker. Nu er det bail-in, hvor det i første omgang er kredito-

rer og aktionærer, der skal betale.

527

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

For det tredje taler man nu om fonde med et indestående, der ville kunne have dækket,

hvis det første ikke havde virket, og det andet ikke havde været nok. Ministeren sagde

endvidere, at der overordnet var tale om at understøtte finansiel stabilitet, hvilket er et

gode, uanset om man er euroland eller et ikkeeuroland. ECB gjorde derfor ikke forskellige

hensyn gældende.

Til Lars Barfoed sagde han, at regeringen havde fulgt og bidraget til konstruktionsfasen af

bankunionen og ville fortsætte med at følge processen. Der var selvfølgelig forskel lov-

givningsarbejdet og på at omsætte til praksis. Her vil man i første omgang orientere sig

imod dem, der er omfattet af den praksis, man skal udvikle. Det giver sig selv, at hvis

Danmark beslutter sig for at deltage, er Danmark også med til at fastlægge praksis.

Man kunne ikke lokke ministeren til at anmelde nationalbankens gøren og laden. Ministe-

ren pointerede, at der selvfølgelig er konsekvenser af alle valg: at være med, ikke være

med eller vente og se tiden an. Regeringen analyserede plusser og minusser, men han

havde forstået det således, at Nationalbanken kigger på, at Danmark ligger meget højt

ratet i forvejen som samlet økonomi, og at man skal prøve at forvisse markederne om, at

Danmark har mindst lige så høj en finansiel stabilitet og mindst lige så stærkt et tilsyn

som andre steder. Man kan ikke vide, om der er andre lande, der har stærkere kapital-

krav, men som ikke kommer til at være med i det forstærkede banksamarbejde.

Til Mette Bock sagde ministeren, at regeringen ikke havde taget stilling til § 20-

spørgsmålet. Det ville man gøre, når man fik vurderingen, og man kunne ikke få ministe-

ren til at sige, at uanset hvad konklusionen siger, skal Danmark til folkeafstemning. Man

vil følge grundlovens forskrifter. Regeringen synes, at et forstærket banksamarbejde er

en god idé. Derfor havde regeringen aktivt bidraget til at få samarbejdet på plads, fordi

det kan bidrage til finansiel stabilitet i eurozonen. Det har Danmark også glæde af. Man

vurderer, om der er så mange fordele ved at deltage, at man bør gøre det. Han syntes

ikke, det burde være så vanskeligt at forstå, at man godt kan mene, at det forstærkede

samarbejde er en god idé, uanset om Danmark deltager eller ej.

Mette Bock

ville gerne vide, hvad der skulle til for, at Danmark ikke skal med i bankunio-

nen. Hvilke forhold kunne få ministeren til at ændre holdning? Og mener han, at der på

nuværende tidspunkt er lavet aftaler, som sikrer den danske realkredit, eller er det en

forudsætning for realkreditten, at Danmark også går ind i bankunionen?

Økonomi- og indenrigsministeren

understregede, at regeringen under konstruktionen

af bankunionen havde taget højde for, at den danske realkreditmodel ikke er en forhin-

dring for deltagelse. Hvordan det videre udvikler sig, afhænger af regeringens valg. Prak-

sis udvikles i forhold til de lande, der er med i bankunionen, og derfor kan man ikke vide,

hvor det bærer hen. Der er endnu ikke noget, der foranlediger en ændring af det danske

realkreditsystem, for den har man kæmpet for i lovgivningsarbejdet. Ministeren var glad

for, at Mette Bock og han var nået til en forståelse af, at regeringen mener, at ideen om

banksamarbejdet er god uanset dansk deltagelse. Hvis regeringen vurderer, at ulemper-

528

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

ne ved at deltage er større end fordelene, vil det selvfølgelig føre til, at Danmark ikke del-

tager.

Lars Barfoed

tvivlede på, om ministeren forstod spørgsmålet. Ministeren ville ikke kom-

mentere nationalbankdirektørens udtalelser, men det var svært at forstå, hvordan ministe-

ren på den ene side kan sige, at alt det med realkreditten er klaret, mens nationalbankdi-

rektøren siger, at det er et problem for realkreditten, hvis Danmark ikke er med i bank-

samarbejdet. Det kunne ikke være rigtigt, at ministeren ikke kunne sige sin mening om,

hvorvidt nationalbankdirektøren havde ret. Lars Barfoed var enig med ministeren i, at li-

kviditeten og vægtningen af danske realkreditobligationer var klaret, men var det ikke så-

dan, at reglerne, der har at gøre med, hvordan man vægter danske realkreditobligationer,

har betydning for Danmark uanset dansk deltagelse? Sagen var håndteret fornuftigt, men

var det ikke under alle omstændigheder en sag, man skulle have taget sig af?

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede, at det var et særskilt kompleks, og at

det var relevant uanset dansk deltagelse i banksamarbejdet. Hvad angår realkredittens

stilling, afhænger det af, om man kigger bagud eller fremad. Hvis man kigger bagud på

den proces, der har ført frem til, at det forstærkede banksamarbejde nu går i gang, er der

i konstruktionen taget højde for, at Danmark kan deltage med sin realkreditmodel. Så

langt, så godt. Så diskuterer man konsekvenserne af de valg, som Danmark træffer: om

man beslutter sig for at deltage, vente eller ikke at deltage. Praksis bliver tilrettelagt efter

de lande, der deltager, og hvis ingen lande har en realkreditmodel som den danske, kan

man ikke vide med sikkerhed, hvordan praksis vil blive. Det kan derfor ske, at det fremad-

rettet udvikler sig ugunstigt for dansk realkredit. Risikoen er der, hvis man ikke er til stede

ved bordet.

Lars Barfoed

undrede sig over ministerens udtalelse om, at tilsynspraksis fremadrettet

kan blive problematisk for Danmark, for var det ikke rigtigt, at det problem kun kan opstå,

hvis Danmark indtræder i unionen på et senere tidspunkt og der er udviklet en tilsyns-

praksis, som er problematisk for realkreditinstitutterne? Hvis Danmark står udenfor, vil det

ikke være et problem, hvad de udvikler i bankunionen for realkreditinstitutter, for de har

ingen.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at det som altid var svært at spå om, hvad

der kommer til at ske. Det var rigtigt, at der var spørgsmålet om udviklingen inden for

banksamarbejdet. Hvis den sker på en måde, der ikke afspejler, hvad man ville have

gjort, hvis Danmark var med, kunne det blive sværere for Danmark, hvis man på et tids-

punkt ønsker at deltage. En anden risiko var, at udviklingen inden for banksamarbejdet

påvirker realkreditten i øvrigt, fordi de deltagende lande har bestemte ønsker til, hvordan

reguleringen i øvrigt skal være. Danmark skal derudover aktivt sørge for at blive opfattet

som et sted, hvor banktilsynet og den finansielle stabilitet er af samme kaliber som inden

for det forstærkede banksamarbejde, og derfor vil man ofte lade sig inspirere af, hvordan

man tilrettelægger tingene i banksamarbejdet. Hvis ikke man gør det, vil der være risiko

for, at man vil lægge en risikopræmie på i forhold til Danmark.

529

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Det var det, man måtte vurdere, og man ville søge at minimere eventuelle usikkerheder.

Der var både spørgsmålene om det juridiske arbejde inden for det forstærkede samarbej-

de, det generelle samarbejde og den lovgivning, der følger på europæisk plan, og så

selvfølgelig relationen mellem tilsynet inden for det forstærkede samarbejde og de lande,

som står udenfor.

Mette Bock

sagde, at det nu stod klart, at ministerens holdning var, at aftalerne om real-

kreditten udelukkende sikrer, at Danmark kan indtræde i bankunionen, hvis man ønsker

det. Men var det ikke rigtigt forstået, at uanset dansk deltagelse er der ingen garanti for

realkreditten? Hun kendte ministerens argument om, at det var bedre at sidde med ved

bordet end ikke at sidde med, men der var vel ingen garanti for, at den danske realkredit

var sikret, hvis den aftale, der var lavet, udelukkende gik på, at det, at man har realkredit-

ten i Danmark, ikke er en forhindring for at indtræde i bankunionen. Så sagde ministeren

vel også, at uanset om Danmark er med eller ej, er der ingen garanti for realkreditten.

Eller er der en garanti for, at Danmark definitivt har sikret realkreditten, hvis man går med

i bankunionen?

Økonomi- og indenrigsministeren

påpegede, at det ikke kun er, når man diskuterer

forstærket banksamarbejde, at der skal gøres et benarbejde for at sikre den danske real-

kredit. Likviditet og rating har også været noget, man skulle sikre og have en dialog om

for at få forståelse for den danske realkreditmodel. Det arbejde skal man også løbende

varetage i fremtiden. Man har med succes håndteret de udfordringer, der har været, og

som lovgivningsarbejdet i kølvandet på finanskrisen har medført. Det har man bl.a. kun-

net gøre ved at påvise, at den danske realkredit har været en stabil faktor - i en svær tid

og endda under en boligboble. Han mente derfor ikke, at der var grund til at tro, at den

danske realkreditmodel er truet. Det vigtigste for regeringen i diskussionen om det for-

stærkede banksamarbejde var, at det ikke blev konstrueret på en måde, så man skal

vælge mellem forstærket banksamarbejde og dansk realkredit. Danmark kan deltage og

samtidig bevare den danske realkreditmodel, men man var ikke fritaget for, at man skulle

gøre et stykke arbejde, når der kommer nye regler i fremtiden.

Formanden

bemærkede, at udvalget ville komme tilbage til emnet.

530

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3366 (økonomi og finans) den 27. januar 2015

Økonomi- og indenrigsministeren

ville forelægge sagen om benchmarkindeks til for-

handlingsoplæg. De øvrige sager var til orientering. Ministeren havde ingen bemærknin-

ger til forberedelsen af det kommende G20-møde.

1. Investeringsplan for Europa: Kommissionens forslag til en europæisk fond for

strategiske investeringer

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0903, KOM (2015) 0010

Rådsmøde 3366

–

bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (14) - bilag 159 (oversigt med projekter foreslået fra dansk side

til overvejelse under investeringsplanen) (fortroligt - dtfo.ft.dk) (papiromdelt

på KOM (2014) 0903 - bilag 1)

EU-note (14) - E 7 (EU-note af 28/11-14 om investeringsplanen)

Udvalgsmødereferat:

Senest forelagt til forhandlingsoplæg i EUU 5/12-14, referat foreligger ikke

EUU alm. del (14) - bilag 61 (side 4, senest behandlet i EUU 9/10-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen har netop fremsat sit konkrete for-

slag om en ny europæisk strategisk investeringsfond (EFSI). Tanken er, at Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet når til enighed om EFSI i juni i år, og at EFSI kan få effekt i midten af i

år. Forslaget indebærer, at EFSI etableres som en del af Den Europæiske Investerings-

bank (EIB). Sigtet er at mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-2017 via

garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-budgettet og 5 mia. euro fra EIB.

EFSI skal udpege projekter, hvor den ønsker at stille en EU-garanti til EIB. Det skal gøre

det muligt at tiltrække private investorer, så det samlede investeringsomfang på 315 mia.

euro kan nås.

Forslaget vedrører bl.a. ledelse af EFSI (såkaldt governance) og EU-budgetgarantien på

de 16 mia. euro til EIB. Bestemmelser vedrørende f.eks. EU-garantiens dækning foreslås

udmøntet i en særskilt EFSI-aftale mellem Kommissionen og EIB.

EU-landene deltager i EFSI via det fælles EU-bidrag. Derudover kan medlemslandene

yde direkte bidrag til EFSI. Andre tredjeparter end medlemslandene, f.eks. private inve-

storer og nationale vækstfonde, kan også bidrage til EFSI. Ud over direkte bidrag til EFSI

kan tredjeparter stille finansiering til rådighed via såkaldte investeringsplatforme. Disse

kan f.eks. oprettes på nationalt niveau og fremme investeringer på f.eks. energiområdet.

Landene og andre tredjeparter kan også deltage med finansiering i specifikke investe-

ringsprojekter.

531

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Der oprettes en bestyrelse i EFSI, som skal fastlægge retningslinjer for EFSI, bl.a. fon-

dens risikoprofil. Det foreslås, at direkte bidragsydere tildeles en plads i bestyrelsen, og at

deres stemmeandele afhænger af deres bidrag til EFSI. Kommissionen foreslår desuden,

at den får en plads i bestyrelsen som repræsentant for de fælles EU-institutioner.

Der nedsættes en investeringskomité, som sammensættes af eksperter på området. Ko-

miteen udpeges af bestyrelsen og skal bl.a. godkende brug af EU-garantien. Kommissio-

nen lægger op til, at EU-garantien til EIB på de 16 mia. euro understøttes af en konkret

overførsel på 8 mia. euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond. De 8 mia. euro foreslås

finansieret via midler fra EU-budgetprogrammerne Horisont 2020 (2,7 mia. euro), Con-

necting Europe-faciliteten (3,3 mia. euro) og EU-budgettets margin (2 mia. euro).

Regeringen støtter EFSI med henblik på at fremme investeringer, vækst og beskæftigelse

i EU og forventer at kunne støtte den enighed, som kan opnås på grundlag af Kommissi-

onen forslag. Regeringen lægger vægt på, at de projekter, som finansieres af EFSI, sam-

let set bidrager mest til disse mål. Det er vigtigt, at EFSI strukturelt understøtter det sigte.

Regeringen lægger vægt på, at EU-budgettets udgiftslofter respekteres, og at garantistil-

lelsen fra EU’s budget finansieres via omprioriteringer.

I lyset af erfaringen med Horisont

2020 og Connecting Europe-faciliteten, der generelt vurderes at have en høj merværdi,

lægger regeringen vægt på, at de projekter, som finansieres af EFSI, også er projekter

med de formål, som oprindelig var tiltænkt midlerne. Det vil sige, at EFSI bl.a. bør anven-

des til forskning og til infrastrukturprojekter.

Lars Barfoed

havde bemærket indikationer af regeringens forhandlingsposition og un-

drede sig over, at ministeren ikke ville have forhandlingsmandat i sagen, så han kendte

udvalgets holdning. De omprioriteringer, der lægges op til for at finansiere EU-garantien,

er bl.a., at man skal reducere forpligtelserne i henhold til programmerne Horisont 2020 og

Connecting Europe. Regeringen havde fremhævet, at det kunne betyde, at man kommer

til at reducere nogle vækstfremmende projekter inden for forskning og infrastruktur. Der-

for bakkede han op om, at det ikke går at finansiere noget, der skal skabe vækst, ved at

tage midler fra andre vækstprojekter, som Danmark har stor interesse i. Det burde rege-

ringen stå stærkt på. Han havde bidt mærke i, at der var lagt op til delegerede retsakter,

så man kan justere garantifonden opad i niveau. Hvad var regeringens holdning til det?

Steen Gade

påpegede, at man skal gøre samfundet klar til grøn omstilling. Det var bl.a.

oplagt at få et højhastighedsbredbåndsnet på europæisk plan for at skabe økonomisk

fremgang i nye industrier. Det kunne ikke være rigtigt, at man skulle til Sydkorea for at

finde det. Derudover var der brug for investeringer i forbindelser på elnettet, der er afgø-

rende for et land, der producerer vind. Steen Gade kunne forstå, at der var små pip fra

Kommissionen om lempelser, hvad angår landenes underskud. Sager er, at man har

pint næsten al saften ud af Europas økonomi i de senere år.

532

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Troede ministeren, at investeringsplanen ville få en effekt? Det ville være billigere for

samfundet, hvis man puttede pengene i en europæisk investeringsbank som statsinve-

steringer og økonomiske investeringer. I Danmark har man prøvet at få pensionssel-

skaber og andre til at investere i infrastruktur, men de gør det jo ikke rigtig. Det kan væ-

re, det kan lykkes, men det er alt sammen lidt dyrere for samfundet som sådan. Hvis det

blev styret ordentligt, kunne det være hensigtsmæssigt at brugte flere offentlige midler

på at sætte infrastrukturprojekter i gang.

Formanden

var i tvivl om, hvorvidt den fleksibilitet, der lægges op til, bare var bittesmå

pip. Man skal afvige lidt, tilpasse og udskyde mål på grund af strukturreformer, men kun-

ne ministeren sige mere præcist, hvor meget man må afvige, og hvor lang tid man må

udskyde

–

altså hvor stor en fleksibilitet taler man om i forhold til de ellers meget klare

målsætninger, der var sat for statsbudgettet og underskuddet?

Derudover havde regeringen påpeget, at man i den videre forhandling skulle diskutere de

uhensigtsmæssige konsekvenser, som finansieringen af EFSI kunne have. Hvilke konse-

kvenser kunne det være? Og kunne den have konsekvenser for nogle af de projekter,

som Danmark kunne være interesseret i under Horisont 2020 eller Connecting Europe-

faciliteten?

Økonomi- og indenrigsministeren

pointerede, at regeringen handlede inden for det

mandat, den havde fået. Hvis der blev brug for at modificere det, ville man skynde sig

tilbage til udvalget. Regeringen interesserede sig meget for, hvad Kommissionen vil opnå

ved at have en delegeret retsakt i forhold til garantiens størrelse. Til Eva Kjer Hansen og

Lars Barfoed sagde han, at EFSI skal finansieres inden for budgettet, idet man ikke øn-

sker et svulmende EU-budget som følge af initiativet, men det giver ikke mening at dirige-

re tiltag, der forventes at bidrage til væksten, et andet sted hen. Regeringen forsøgte at

skabe en balance ved at sige, at det er godt, at det

bliver finansieret inden for EU’s bud-

get, men hvad angår de ting, der har med forskning og infrastruktur at gøre, bør det gå til

investeringer, hvor man har mulighed for at tiltrække yderligere private investeringer til de

formål, som pengene oprindelig var tiltænkt. Dermed gør man aktiviteten på de områder

større, såfremt det lykkes. På spørgsmålet om, hvorvidt ministeren troede på indsatsen,

svarede han, at det forekom ham at være værd at gøre forsøget. Det er den almindelige

opfattelse, at der er ganske store private kapitalophobninger, som godt kan bidrage mere

til væksten, hvis de bliver bragt i spil. I Danmark har man et spillerum, men der er mange

lande, der ikke har det, og hvor det ikke er et alternativ, at staten øger sin gæld. Hvis det

lykkes, er det også til gavn for Danmark, at der kommer liv i nogle af de steder, hvor øko-

nomien er mest presset.

Over for Steen Gade og Eva Kjer Hansen uddybede han, at regeringen havde lagt vægt

på, at man ikke ønsker regelændringer, og at landene kan benytte sig af reglernes eksi-

sterende fleksibilitet. Hvorfor skulle man ønske sig mere? Det var vigtigt i forhold til fon-

den, at man ikke tillader store overskridelser af reglerne, hvorefter landene kan smide

nogle skillinger i fonden og sige, at de så er off the hook.

533

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Det er alene, hvis det den overskridelse, der er, kan henføres til et bidrag til fonden, at det

vil kunne tjene som en fritagelse for at komme ud i en særlig procedure. Der var dermed

fundet en balance, syntes han. Ministeren bekræftede over for Steen Gade, at hvad angik

investeringsmulighederne inden for EFSI, var både energi og bredbåndsinfrastruktur om-

råder, der kunne komme i spil.

534

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

2. Præsentation af det lettiske formandskabs arbejdsprogram

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3366

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det lettiske formandskab vil på rådsmødet præsen-

tere sit Økofin-program. Det lettiske formandskab ventes overordnet at lægge vægt på

styrkelse af investeringer, vækst og beskæftigelse.

For så vidt angår den økonomiske politik, ventes formandskabet at fokusere på vedtagel-

sen og implementeringen af investeringsplanen og den nye europæiske strategiske inve-

steringsfond (EFSI). Hertil kommer implementeringen af det europæiske semester og den

løbende gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere arbejdet med at sikre fair beskatning

og bekæmpelse af skatteunddragelse. Et vigtigt element heri bliver behandlingen af

Kommissionens kommende direktivforslag om automatisk udveksling af information ved-

rørende grænseoverskridende skatteaftaler mellem myndigheder og virksomheder. Der-

udover ventes formandskabet at fortsætte arbejdet med direktivet om et fælles konsolide-

ret skattegrundlag for selskaber (CCCTB) og forslaget om et forstærket samarbejde ved-

rørende en afgift på finansielle transaktioner (FTT).

Hvad angår det finansielle område, ventes formandskabet bl.a. at prioritere implemente-

ringen af det styrkede banksamarbejde og arbejdet med Kommissionens forslag om

strukturreform af banksektoren (opfølgning på Liikanenrapporten).

Lars Barfoed

spurgte, hvad regeringen mente der skulle gøres

fra EU’s side angående

strukturreformen af banksektoren. Han var ikke sikker på, at det var klogt, at EU gik mere

ind i det arbejde. Det burde man overlade til markedskræfterne.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at Liikanenrapporten indeholdt overvejelser

om reguleringen af bankernes konstruktion. Regeringen var årvågen. Så længe man ikke

kan vurdere, om det var årsagen til krisen, kunne man heller ikke være sikker på, at det

er løsningen på at forhindre en ny krise.

535

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

3. Præsentation af Kommissionens arbejdsprogram

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0910

Rådsmøde 3366

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen vil på rådsmødet præsentere sit ar-

bejdsprogram for 2015. Kommissionen har udpeget tre overordnede retningslinjer for den

økonomiske politik

–

investeringer, strukturelle reformer og finanspolitisk ansvarlighed

–

som danner ramme for de konkrete initiativer. Jeg vil kort nævne nogle af de centrale nye

initiativer.

Et af de vigtigste initiativer bliver investeringsplanen og opbygningen af den nye fond,

EFSI, som jeg netop har redegjort for. En anden vigtig prioritet for Kommissionen er fair

beskatning og bekæmpelse af skatteunddragelse. Kommissionen vil derfor bl.a. lægge

vægt på arbejdet med det kommende forslag om automatisk udveksling af information om

grænseoverskridende skatteaftaler mellem myndigheder og virksomheder.

På det finansielle område vil Kommissionen bl.a. fremsætte et forslag om krisehåndtering

og afvikling af systemiske virksomheder i den finansielle sektor, som ikke er kreditinstitut-

ter (f.eks. centrale modparter og forsikringsselskaber). Derudover vil Kommissionen

fremsætte en plan for udviklingen af en kapitalmarkedsunion, som bl.a. skal styrke og

diversificere finansieringsmulighederne og forbedre adgangen til kredit for små og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er) samt styrke kapitalstrømme på tværs af det indre mar-

ked.

Steen Gade

opfordrede regeringen til at fokusere på det store behov for fair beskatning.

Det er nødvendigt at have en markant dansk linje i bekæmpelsen af skattely. Det stod

også i formandskabets program.

Økonomi- og indenrigsministeren

anerkendte relevansen af fair beskatning.

536

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

4. Økonomisk styring

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0905, KOM (2015) 0012

Rådsmøde 3366

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

Senest forelagt EUU 5/12-14, evaluering af sixpack og twopack, referat

foreligger ikke

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen kommer i sin rapport med en over-

ordnet vurdering af EU’s styrkede økonomiske regler uden forslag til ændringer af regler-

ne. Vurderingen er gennemgående positiv. Reglerne har dog kun været i kraft i kort tid og

er kun delvis blevet anvendt i praksis, og der er derfor ikke grundlag for en fyldestgøren-

de vurdering nu.

Det overordnede indtryk er, at der ikke er stærk stemning for at kaste sig ud i større æn-

dringer af selve reglerne, men snarere at se på, om implementeringen af de nuværende

regler kan forbedres og gøres mere simpel eller transparent.

Fokus er således nu rettet mod Kommissionens meddelelse om fleksibilitet i stabilitets-

og vækstpagten. Kommissionen uddyber, hvordan reglerne tolkes og implementeres i

praksis, og hvordan der sikres fleksibilitet inden for rammerne af reglerne.

Angående den statistiske behandling af landenes eventuelle indskud i investeringsfonden

EFSI, vil Eurostat tage stilling til, om indskud skal tælle med i EU-opgørelsen af den of-

fentlige saldo (EDP-saldoen) i lyset af den endelige aftale om fonden. I forhold til sådanne

indskuds overensstemmelse med reglerne for uforholdsmæssigt store underskud vil

Kommissionen anvende reglerne om hensyntagen til alle relevante faktorer. Det indebæ-

rer, at man ikke vil give et land en henstilling, hvis landet overskrider 3-procentsgrænsen

for underskuddet alene som følge af et EFSI-indskud, hvis overskridelsen samtidig er be-

grænset og midlertidig (i praksis normalt tolket som et underskud, som højst udgør 3,5

pct. og højst er over 3 pct. i 1 år). En overskridelse af 60-procentsgrænsen for bruttogæl-

den, som alene skyldes et EFSI-indskud, vil heller ikke give en henstilling.

Landenes eventuelle indskud i enkeltprojekter, der medfinansieres af EFSI, tages der

ikke højde for i forbindelse med henstillinger. De vil blive behandlet i henhold til den så-

kaldte investeringsklausul. Hvis alle krav er opfyldt, kan der således gives dispensation til

at afvige midlertidigt fra de forebyggende regler. Det vil sige, at et land midlertidigt må

afvige lidt fra sit mellemfristede mål (MTO) eller tilpasningen mod dette mål.

537

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Angående strukturreformer oplyser Kommissionen, at man vil anvende en såkaldt struk-

turreformklausul i overensstemmelse med de nuværende regler. De giver mulighed for at

afvige midlertidigt fra MTO-reglerne og f.eks. udskyde efterlevelsen af MTO i tilfælde af

større strukturreformer. Kommissionen vil også tage højde for strukturreformer, når man

giver et land en henstilling og fastsætter fristen for at bringe et underskud ned under 3

pct. af BNP, eller når man tager stilling til længden på en eventuel forlængelse af fristen.

Angående reglernes fleksibilitet med hensyn til konjunkturforhold påpeger Kommissionen,

at der fortsat er mulighed for at justere kravene til landenes tilpasning til deres MTO af-

hængigt af den økonomiske situation. Kommissionen vil nu gøre mere ud af at skelne

mellem dårlige tider, hvor tilpasningskravet er mindre end �½ pct. af BNP, og meget dårli-

ge tider, hvor der ikke vil være noget tilpasningskrav, hvis landet har moderat gæld.

Regeringen tager Kommissionens meddelelse til efterretning og lægger vægt på at an-

vendelsen af fleksibiliteten finder sted inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagtens

regler.

Pia Adelsteen

ville gerne vide, hvornår udvalget kunne forvente at få en fyldestgørende

evaluering af twopacken eller sixpacken.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at der hverken var planlagt en ny evalue-

ring af two- eller sixpacken.

5. Forberedelse af G20-møde den 8.-10. februar 2015

–

Godkendelse af fælles EU holdning

Rådsmøde 3366

–

bilag 1 (samlenotat side 24)

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

538

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

6. Forordning om benchmarkindeks på det finansielle område

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0641

Rådsmøde 3366

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Sagen er ikke på dagsordenen for det kommende

Økofin-møde, men Rådet forventes at opnå enighed om sagen i nærmeste fremtid med

henblik på en efterfølgende aftale med Europa-Parlamentet.

Kommissionen har foreslået en regulering af benchmarks, dvs. indeks der udtrykker en

pris, rente, valutakurs el. lign., og som anvendes som reference i finansielle kontrakter.

De beregnes typisk ud fra løbende indmeldinger fra markedsaktører.

Herhjemme kender vi f.eks. rentebenchmarket CIBOR, der skal afspejle korte renter på

usikrede lån på markedet, og som har været brugt som reference i mange forskellige fi-

nansielle kontrakter. En kontrakt kan f.eks. indebære, at en part skal betale modparten

CIBOR plus 1 procentpoint for en ydelse, så den konkrete pris afhænger af, hvad CIBOR

er på et givent tidspunkt.

Der har i de senere år været tilfælde, hvor udenlandske banker er blevet idømt store bø-

der for at have manipuleret rentebenchmarks, konkret LIBOR og EURIBOR (henholdsvis i

London og i euroområdet). Kontrollen med disse bankers indmeldinger var ikke tilstræk-

kelig, og det var derfor muligt at indmelde på en måde, så disse benchmarks blev fastsat

fordelagtigt for bankerne selv. Det har medført omkostninger for andre aktører, som ellers

var i den tro, at de pågældende benchmarks var pålidelige. Forslaget sigter bl.a. på at

modvirke og forebygge sådanne situationer.

Konkret stiller forslaget en række krav til aktører involveret i udarbejdelsen af bench-

marks, som der vil være tilsyn med - både dem, der administrerer (sætter) benchmarket

og dem, der indmelder (stiller) data til fastsættelsen af benchmark. I Danmark er det

f.eks. Finansrådet, der sætter CIBOR, og en håndfuld større banker, der stiller data.

Administrator pålægges bl.a. at organisere sig, så interessekonflikter undgås, og sikre

passende interne kontrolprocedurer mv. Der stilles krav om, at benchmark og bereg-

ningsmetoder er tilstrækkeligt transparente og veldokumenterede og kan valideres. Stille-

re skal efterleve lignende krav og leve op til administrators adfærdskodeks.

Kravene vil være differentierede, efter hvor betydningsfulde de enkelte benchmarks er, og

efter hvilken karakter de har. Særlige benchmarks, der eksplicit vurderes som kritiske

som følge af deres udbredelse og betydning m.m., reguleres strammere. Tilsynet hermed

vil involvere tilsynsmyndigheder i andre berørte lande og den fælles EU-

værdipapirmyndighed ESMA. Efter bl.a. dansk ønske vil man nationalt kunne udpege

hjemlige benchmarks som kritiske, selv om de ikke nødvendigvis er kritiske på europæisk

niveau. Det skal sikre, at disse benchmarks kan omfattes af de strammeste regler.

539

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Vi har allerede taget forebyggende skridt herhjemme. Siden 1. januar 2013 har danske

referencerenter (f.eks. CIBOR) været under tilsyn. De foreslåede EU-regler er på dette

område i tråd med de danske regler, som de vil afløse. EU-reglerne omfatter dog også

andre benchmarks end referencerenter, og EU-reguleringen vil regulere både dem, der

sætter benchmarks og dem, der stiller data, mens vi i Danmark kun regulerer dem, der

stiller data.

Regeringen kan støtte forslaget, idet der fortsat arbejdes for, at kravene bliver så propor-

tionale som muligt. Det er vigtigt for forbrugere og virksomheder og for den finansielle

stabilitet, at der er en høj tillid til og pålidelighed af disse benchmarks.

Pia Adelsteen

spurgte, om det, set i lyset af at det var en forordning, som udvalget sag-

de ja eller nej til, meget hurtigt kunne ændres, uden at udvalget havde en indflydelse på

det. Ministeren havde fremhævet, at der var indført en mulighed for, at man f.eks. fra

dansk side kan udpege hjemlige benchmarks som værende kritiske, selv om de ikke

nødvendigvis er kritiske for resten af EU. Kan man ikke allerede det i dag? I regeringens

samlenotat stod der, at sagen kunne koste 1-2 års ekstra årsværk hos Finanstilsynet.

Passede det?

Per Clausen

syntes, det var vigtigt, at medlemslande kan udpege nationale benchmarks.

Det var medvirkende til, at Enhedslisten muligvis kunne støtte forhandlingsoplægget. Han

ville dog gerne vide, hvilke begrænsninger der er på muligheden for at lave nationale

benchmarks. Skal det godkendes af f.eks. EU-Kommissionen, eller definerer landene det

selv?

Lars Barfoed

meddelte, at Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig ministerens for-

handlingsoplæg.

Steen Gade

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede ministerens forhandlingsoplæg.

Eva Kjer Hansen

sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget og regeringens linje.

Hun ville dog gerne bede ministeren præcisere konsekvenserne af de danske regler. Iføl-

ge samlenotatet har de fremsatte regler sammenfald med allerede eksisterende regler,

og der skal justeres på en række bestemmelser. Hvis ministeren ikke kunne svare på

stående fod, måtte han gerne oversende et uddybende svar på, hvor der kræves ændrin-

ger.

Mette Bock

sagde, at Liberal Alliance tidligere havde støttet referencerenter, men ikke

kunne støtte forhandlingsoplægget på trods af regeringens udmærkede forbehold. Lige-

som Eva Kjer Hansen var Mette Bock i tvivl om omfanget af de uhensigtsmæssige kon-

sekvenser af forslaget, som også regeringen havde påpeget. Hun forstod ikke, hvorfor

der skulle gives mandat, før det var yderligere belyst.

540

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Økonomi- og indenrigsministeren

påpegede, at regeringen ikke havde talt om uhen-

sigtsmæssige konsekvenser i forhold til referencerenter. Ordet uhensigtsmæssigt optråd-

te i forbindelse med EFSI. Han ville gerne uddybe i et notat, at det nye er, at man ikke

bare regulerer dem, der stiller data til rådighed, men også administratoren af selve

benchmarkindekset, dvs. Finansrådet. For at regeringen kunne agere på et sikkert grund-

lag i de videre forhandlinger, skulle udvalget give mandat. Hvis Liberal Alliance syntes,

det grundlæggende var en god idé med troværdighed til et indeks, kunne partiet

genoverveje sit standpunkt. Det handler om, at man med muligheden for at få nationale

indekser indmeldt kan trække på den generelle troværdighed, der vil være omkring et

indeks, der er omfattet af visse rettigheder. Det var rigtigt, at det ikke var noget, der fun-

gerede som forhindring for at oprette nye indekser, og at der altså ingen begrænsning er

på, hvordan man kan regulere ting, der kun er af national interesse. Fra dansk side øn-

skede man muligheden for at blive omfattet af ét og samme regelværk, så man kan be-

hæfte indekset med samme troværdighed som de mere europæisk relevante.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at idet det var en forordning, ville den få direkte rets-

virkning, og Kommissionen kunne ikke lave den om efter forgodtbefindende. Det var kor-

rekt, at der var en udestående diskussion om tilsynsførende, altså Finanstilsynet, og no-

get ekstraarbejde skulle der nok være i det. Man var dog ikke færdig med at overveje og

afventede resultatet af forhandlingerne.

Pia Adelsteen

havde forstået det således, at det kun er i Danmark og i Storbritannien, at

man har indført en kontrol, så man ikke kan manipulere rentesatserne. I Danmark siger

man så nu, at hvis man går med til, at hele EU indfører de samme regler, bliver kontrollen

vurderet som bedre end den, man har i Danmark nu

–

på trods af, at man ikke har noget i

EU endnu, og på trods af at man ikke kender kvaliteten af kontrollen. Hun havde svært

ved at se, hvordan det skulle være gavnligt for Danmark at gå med i en endnu ikkeeksi-

sterende EU-ordning, som Danmark i øvrigt selv har indført.

Per Clausen

ville gerne have bekræftet, at de danske myndigheder fortsat ville føre til-

syn, uanset om man kommer under nogle mere omfattende regler. Han gik ud fra, at de

benchmarks, som Danmark kunne finde på at indføre af nationale grunde, og som rækker

ud over dem, som man laver i EU af EU-hensyn, kunne tilføjes EU-systemet. EU-reglerne

må altså ikke være mindre omfattende end de danske. Hvis ministeren kunne bekræfte

det, så Per Clausen ikke noget i vejen for, at Enhedslisten kunne støtte ministerens for-

handlingsoplæg.

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede Per Clausens formodninger. Det var og-

så en del af svaret til Pia Adelsteen med den tilføjelse, at det er op til Danmark, selv om

man synes, at eventuelle nationale indeks skal meldes til. Den store forskel er, at EU-

reglerne også regulerer administratoren af disse benchmarks. Det var vigtigt at tage med,

at regeringen mener, at der er rigelig fleksibilitet i reglerne; nu gjaldt det om at operere

inden for dem.

541

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Liberal Alliance var imod det.

7. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

542

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3365 (landbrug og fiskeri) den 26. januar 2015

Fødevareministeren

sagde, at der var tale om et kort rådsmøde den 26. januar, og at

alle punkterne var til orientering.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2015

–

Præsentation

Rådsmøde 3365

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Punktet er alene en orientering fra formandskabet, så jeg vil nøjes

med at henvise til samlenotatet.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for

torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestande,

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 1098/200

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0614

Rådsmøde 3365

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Fødevareministeren:

Det er et forslag, som vi fra dansk side har efterspurgt igennem

meget lang tid. Den gældende forvaltningsplan for torsk tager hverken højde for den nu-

værende bestandssituation eller for reformen af den fælles fiskeripolitik. Kommissionens

forslag vil gøre os i stand til at sikre en overordnet bæredygtig udnyttelse af kvoterne og

iværksætte mere effektive tiltag for at rette op på bestandssituationen i Østersøen

–

især

for torsk. Samtidig afskaffes havdage, der ikke længere er effektive, hvilket er påpeget i

den videnskabelige rådgivning.

Som noget nyt giver Kommissionens forslag mulighed for, at der på regionalt niveau kan

tages beslutning om bl.a. tekniske regler. Det giver mulighed for at få et regelsæt, der

netop tager højde for de regionale forhold i Østersøregionen.

Det er alt sammen positive elementer, som det gælder om at holde fast i under de kom-

mende måneders forhandlinger.

543

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

3. Det russiske forbud imod import af en række landbrugsprodukter fra EU

–

Information fra Kommissionen

Rådsmøde 3365

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (14)

–

bilag 269 (foreløbigt referat af EUU-møde 12/12-14,

hvor sagen senest blev forelagt)

Fødevareministeren:

Under punkt 3 vil Kommissionen informere om konsekvenserne af

det russiske importforbud. Her vil vi fra dansk side fokusere på situationen i svine-

sektoren. Emnet blev sidst drøftet på rådsmødet i december, hvor Danmark støttet af otte

andre medlemslande gjorde opmærksom på, at situationen nu er så alvorlig, at der bør

indføres midlertidig støtte til privat oplagring af svinekød. Kommissæren anerkendte, at

der er sket markante prisfald, og tilkendegav, at Kommissionen vil se på situationen i

denne måned. Der er stadig prisfald i sektoren

–

alene siden rådsmødet i december er de

danske priser faldet med yderligere 10,6 pct.

Det er dog positivt, at Kommissionen nu har fundet en fælles forståelse med de russiske

myndigheder om, at de enkelte EU-lande kan indgå tekniske aftaler om at genoptage ek-

sporten af f.eks. svinebiprodukter som fedt og spæk. Det vil sige produkter, der var omfat-

tet af restriktionerne for afrikansk svinepest fra februar 2014, men ikke af den generelle

embargo fra august 2014.

Det vil tage tid at få sådanne tekniske aftaler på plads, og det vil ikke dække alle svine-

kødsprodukter. Så derfor vil vi forsætte med at presse på for at få indført støtte til privat

oplagring af svinekød.

Erling Bonnesen

kvitterede for, at man arbejdede med muligheden for midlertidige lag-

ringsordninger. Han opfordrede ministeren til at presse yderligere på, for inden for de sid-

ste par dage var svineprisen faldet yderligere, og situationen var dermed ikke blevet min-

dre alvorlig.

Mette Bock

fandt det positivt, at der var en åbning i forhold til Rusland, men kunne mini-

steren vurdere, om det ville få konsekvenser? Hvad var russernes position? Kom det til at

medføre ændringer?

Lars Barfoed

understregede også, at prissænkningerne i svinesektoren vidner om en

alvorlig situation. Derfor var det også rigtigt at sætte ind med tiltag, som i høj grad var

blevet til på dansk initiativ. Han håbede, at man kunne få en ordning, der kan kompense-

re danske producenter. En anden sag, der udviklede sig ligeså alvorligt

–

om end på an-

dre parametre

–

var den stigende russiske aggression over for Ukraine. Lars Barfoed an-

så det derfor for vigtigt, at man håndterer situationen internt med kompensationer og ikke

giver russerne en opfattelse af, at EU ryster på hånden i forhold til sanktionerne over for

Rusland. Det er vigtigt at holde en meget fast linje.

544

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

Fødevareministeren

var meget enig med Lars Barfoed i, at man ikke skal i ryste på hån-

den. Det var vigtigt at sige, at det er et teknisk spørgsmål, som hverken er omfattet af den

russiske embargo eller EU-sanktionerne over for Rusland. Det handler om fødevarer til

den russiske befolkning. Til spørgsmålet om, hvorvidt russerne er med på en fælles for-

ståelse om, at der kan indgås tekniske aftaler om genoptagelse af eksport af svinebipro-

dukter, sagde ministeren, at aftalen var indgået mellem Kommissionen og de russiske

myndigheder. Hvis de ikke var interesserede, kunne de jo have undladt at lave en aftale,

men fødevaresituationen i Rusland var ret presset.

Man skulle huske, at der allerede i februar 2014 var blevet lukket for russisk import af

svinekød på grund af afrikansk svinepest. Fra dansk side ville man genoptage dialogen

med russerne om, at dansk svinekød ikke udgør en reel trussel. Man skal holde sig for

øje, at det tager tid, det er meget teknisk, og det kan være, at der skal foretages inspek-

tionsbesøg. Svinespæk og fedt er vigtige produktgrupper at afsætte til russerne, fordi det

russiske marked hidtil har betalt mere, end man kan få andre steder. Den økonomiske

situation for de danske svineproducenter vil dog være en anden, selv hvis man får åbnet

for eksporten til Rusland, fordi den russiske økonomiske situation har ændret sig mar-

kant.

Til Erling Bonnesen sagde ministeren, at han pressede på, så meget han kunne. Grun-

den til, at muligheden for privat oplagring af svinekød stadig var på dagsordenen, var den

danske indsats. Ministeren var indforstået med, at det yderligere prisfald på svineproduk-

ter understeger behov for at presse på, og fra dansk side benyttede man sig af alle mu-

ligheder for at udøve pres

–

formelt og uformelt.

4. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

545

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 359: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-15

15. Europaudvalgsmøde 23/1-2015

5. Siden sidst

Fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg kort informere om status over forhandlin-

gerne om forslaget om nye fødevarer. Europa-Parlamentets Miljøudvalg vedtog den 24.

november 2014 sin betænkning om forslaget. Udvalget ønsker, at forslaget skal omfatte

en midlertidig informationsordning om afkom af klonede dyr

–

den præcise rækkevidde af

en sådan ordning kendes ikke på nuværende tidspunkt. Afkom af klonede dyr er hverken

en del af Kommissionens forslag eller af Rådets generelle indstilling.

Det skal nævnes, at Miljøudvalgets betænkning endnu ikke formelt er vedtaget på Euro-

pa-Parlamentets plenarforsamling. Det skal også med, at det langt fra var et enigt Miljø-

udvalg, der inkluderede afkom af klonede dyr i betænkningen

–

32 stemte for og 31 var

imod.

På den baggrund er det vanskeligt at sige, hvilken rolle emnet kommer til at spille i de

næste triologforhandlinger, der forventes at finde sted i slutningen af februar. Men det er

naturligvis en udvikling, som vi følger tæt, og som vi vil holde udvalget informeret om.

546