Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 347
Offentligt
1501709_0001.png
25. februar 2015
Sagsnr. 2015-002980
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 3373 3373
Telefax 3391 7741
europanaev-
[email protected]
www.europa-naevnet.dk
Proces for eventuel ekstrapulje til oplysning om retsforbeholdet
Vi ved, at der kommer et valg om retsforbeholdet. I tilfælde af at regerin-
gens Koordinationsudvalg ønsker at afsætte midler til en særlig indsats i
forbindelse med valget vil Europa-Nævnet gerne gøre opmærksom på, at
det vil være hensigtsmæssigt, hvis processen fik et andet forløb end da
Folketinget bevilgede ekstra oplysningsmidler i forbindelse med valget om
Patentdomstolen.
Målet er at der bliver tid til at gennemføre en god, informativ oplysnings-
indsats.
I forbindelse med folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den
fælles patentdomstol besluttede Regeringens Koordinationsudvalg, at
der skulle iværksættes en oplysningsindsats, og den 6. februar 2014
blev et flertal i Finansudvalget enige om at afsætte 13, 5 mio. kr. til
oplysning. Oplysningsindsatsen er beskrevet i Aktstykke 67 af 17. ja-
nuar 2014. Heraf fremgår det, at 12 mio. kr. blev sat af til folkeoply-
sende aktiviteter til fordeling gennem Europa-Nævnet.
Ansøgningsrunden åbnede samme dag som aktstykkets vedtagelse, og
der var ansøgningsfrist den 28. februar. Ansøgningerne blev behandlet
i nævnet den 19. marts, og der blev meldt tilsagn og afslag ud den 24.
marts 2014.
Denne tidsplan var meget presset og gav ikke megen mulighed for at
potentielle ansøgere kunne udarbejde gennemtænkte ansøgninger.
Bevilgede projekter skulle herefter hastes igennem i uhørt forceret
tempo for at nå at få effekt før valget 25. maj 2014.
EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 347: Henvendelse af 25/2-15 fra Europa-Nævnet om processen for eventuel ekstrapulje til oplysning om retsforbeholdet
Side 2
Nævnet fik på trods af den knappe tidsplan 88 ansøgninger, hvoraf 62
fik tilskud. Dette viser klart behovet for en ekstra pulje i forbindelse
med særlige informationsindsatser ved afstemninger om konkrete em-
ner. Et af de projekter, som fik midler var DEO’s Patentavisen, som
foruden online-udgaven blev omdelt til knap 1 mio. husstande og bibli-
oteker og fulgt op af 30 debatarrangementer. Et andet projekt var Vi-
den og vækst!, hvor arbejdsmarkedets parter koordineret af Dansk
Erhverv bl.a. havde en løbende dialog med danskere via Facebook,
LinkedIn og Twitter.
Europa-Nævnet skal hermed opfordre Europaudvalget og Finansudval-
get til at arbejde for, at der så hurtigt som muligt træffes beslutning
om, hvorvidt der skal iværksættes en særlig oplysningsindsats i forbin-
delse med afstemningen om retsforbeholdet. Europa-Nævnet vil i så
fald gerne stille sig til rådighed i forbindelse med fordeling af midlerne
til oplysningsprojekter.
Venlig hilsen
Anne-Marie Meldgaard
Formand for Europa-Nævnet
Kopi: Kulturministeriet