Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 335
Offentligt
1498781_0001.png
NOTAT
Kemikalier
jukof/beand
Ref. MST-653-00865
Den 17. februar 2015
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Kommissionens forslag om ændring af bilag VI til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske
produkter (kosmetikforordningen)
Komitésag
1. Resumé
Formålet med forslaget er at forbyde brugen af UV-filtret 3-benzylidene
camphor. Der skal stemmes om forslaget den 23. februar 2015 i den stående
komité for kosmetik i Bruxelles efter forskriftsprocedure med kontrol.
Forslaget vil hæve beskyttelsesniveauet da 3-benzylidene camphor ikke længere
vurderes sikkert af EU´s videnskabelige Komite for forbrugersikkerhed og nu
forbydes. Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkono-
miske konsekvenser eller økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Der er heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, idet forslaget indebærer et
forbud mod brugen af UV-filtret 3-benzylidene camphor, som mistænkes for at
være hormonforstyrrende. Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen sendte den 29. januar 2015 invitation til afstemning blandt
medlemsstaterne om at afgive stemme om ovennævnte forslag den 23. februar
2015.
Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1223/2009 om kosmetiske produkter, særligt artikel 31, stk. 1.
Forslaget vedrører tilpasning af bilag VI, som er en liste over godkendte UV-filtre.
3-benzylidene camphor forbydes og fjernes derfor fra bilag VI. Derudover listes
stoffet på bilag II, som er en liste over forbudte stoffer.
Komiteen træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol i henhold til
forordning nr. 182/2011 artikel 12. Hvis der i komitéen er kvalificeret flertal for
forslaget, udsteder Kommissionen direktivet efter Europa-Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
komiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig
Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498781_0002.png
Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret
flertal, eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan
Kommissionen udstede direktivet efter at Europa-Parlamentet har gennemført en
legalitetskontrol af forslaget.
3. Formål og indhold
EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (VKF) konkluderede i juni
2013, at 3-benzylidene camphor ikke kan betragtes som sikkert at anvende i
kosmetiske produkter i koncentrationer op til 2 %. Konklusionen skyldes, at stoffet
har vist hormonforstyrrende egenskaber i forsøg med rotter ved lavere
koncentrationer.
I øjeblikket er UV-filtret tilladt i kosmetiske produkter i en koncentration på op til
2 %.
Det foreslås, at denne begrænsning finder anvendelse 6 måneder efter
ikrafttrædelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet høres
forud for den endelige vedtagelse, om Kommissionen har overskredet sine beføj-
elser i forbindelse med forslaget, om udkastet ikke er foreneligt med basisretsak-
tens formål eller indhold, eller om det ikke overholder nærhedsprincippet eller
proportionalitetsprincippet.
5. Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget er at udmønte EU reguleringsbeføjelser i allerede
gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er en forordning og vil være direkte gældende i Danmark.
7. Konsekvenser for Danmark
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Der vil være et halvt år til at sælge de produkter,
der er på hylderne, og Danmark har kun få produktionsvirksomheder på kosmetik-
området. Desuden er 3-benzylidene camphor ikke særligt udbredt på markedet i
Danmark.
Beskyttelsesniveauet
Forslaget vil give et højere beskyttelsesniveau, idet 3-benzylidene camphor, som
mistænkes for at være hormonforstyrrende, forbydes.
8. Høring
De foreslåede begrænsninger har været i høring på Kommissionens hjemmeside.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498781_0003.png
Forslaget, og et tilhørende rammenotat om det, har været i høring i Miljøspe-
cialudvalget 6. – 16. februar 2015. Der er ikke indkommet bemærkninger fra
organisationerne til sagen.
9. Generelle forventninger til andres landes holdninger
Der forventes at være en positiv holdning blandt medlemsstaterne. Stoffet er
allerede forbudt i Frankrig, og Danmark har sammen med Frankrig presset på for
et EU-forbud.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker at begrænse befolkningens udsættelse for problematiske kemi-
ske stoffer mest muligt. Særligt stoffer som mistænkes for at være hormonforstyr-
rende er i fokus hos Regeringen. Regeringen er derfor positiv over for forslaget om
at forbyde brugen af 3-benzylidene camphor. Brugen af stoffet er ikke udbredt i
Danmark.
Regeringen agter at støtte forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketinget. Den vurderes at være væsentlig,
og bør derfor forelægges Folketinget til orientering.
3