PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015-6881

20. februar 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

359/13

Titel og kort sagsresumé

Martens

Sagen vedrører: 1A. Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF

og artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1612/68, fortolkes

således, at den er til hinder for, at EU-medlemsstaten

Nederlandene indstiller studiestøtten til en uddannelse

uden for EU til et voksent barn, over for hvem en i

Belgien bosat grænsearbejder med nederlandsk

statsborgerskab, som arbejder dels i Nederlandene, dels i

Belgien, har forsørgerpligt, og dette sker på det tidspunkt,

da grænsearbejdet ophører, og arbejdstageren nu kun

arbejder i Belgien, og med den begrundelse, at barnet

ikke opfylder betingelsen om at have boet i

Nederlandene i mindst tre af de seneste seks år forud for

optagelsen på den pågældende undervisningsanstalt?

1B. Såfremt spørgsmål 1A skal besvares bekræftende, og

det antages, at de øvrige betingelser for studiestøtte er

opfyldt, er EU-retten da til hinder for, at studiestøtten

tilkendes for en periode, der er kortere end varigheden af

den uddannelse, som studiestøtten er bevilget til? Såfremt

Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 1A og 1B når til

den afgørelse, at reglerne om arbejdskraftens frie

bevægelighed ikke er til hinder for, at der i perioden fra

november 2008 til juni 2011 eller i en del af denne

periode ikke tilkendes Babette Martens nogen

studiestøtte: 2. Skal artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF

da fortolkes således, at de er til hinder for, at EU-

medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger

studiestøtten til en uddannelse på en undervisningsanstalt

i et OLT-område (Curaçao), som der var ret til, da den

pågældendes fader var beskæftiget i Nederlandene som

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Uddannelses- og

forskningsministeriet

Processkridt

Dom

Dato

26.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

657/13

C-

684/13

grænsearbejder, idet den manglende forlængelse

begrundes med, at den pågældende ikke opfylder den

betingelse, der gælder for enhver unionsborger, herunder

egne statsborgere, nemlig at den pågældende i mindst tre

af de seneste seks år forud for optagelsen på den

omhandlede uddannelse skal have boet i

Nederlandene?

Verder LabTec GmbH & Co. KG

Sagen vedrører: Er det foreneligt med etableringsfriheden

i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, at en national bestemmelse

foreskriver, at der ved overførsel af et aktiv fra et

indenlandsk til et udenlandsk driftssted inden for samme

virksomhed er tale om en udtagning til

ikkeerhvervsmæssige formål, således at der opstår en

udtagningsavance, idet der konstateres en urealiseret

kapitalgevinst, og en anden national bestemmelse giver

mulighed for, at udtagningsavancen fordeles ligeligt over

fem eller ti regnskabsår?

Demmer

Sagen vedrører: 1. Skal kravet om, at landbrugsarealet

ikke anvendes til "ikkelandbrugsaktiviteter", jf forordning

nr. 1782/2003, artikel 44, stk. 2, og kravet om, at

landbrugsarealet anvendes til "landbrugsaktivitet, eller (...)

fortrinsvis anvendes

til landbrugsaktivitet", jf forordning nr. 73/2009, artikel

34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at det er en betingelse

for støtte, at arealets primære anvendelsesformål er

landbrugs-mæssigt? a) I bekræftende fald bedes

Domstolen præcisere, hvilke parametre der skal tillægges

vægt ved afgørelsen af, hvilket anvendelsesformål der er

det "primære" i de tilfælde, hvor et areal benyttes til flere

forskellige formål samtidig. b) 1bekræftende flt/d bedes

Domstolen endvidere oplyse, om dette i givet fald

betyder, at sikkerhedszoner omkring landingsbaner og

rulle- og stopveje i lufthavne, er en del af lufthavnen og

er underlagt særlige regler og begrænsninger som de i

sagen omhandlede med hensyn til anvendelsen af

arealerne, men samtidig også benyttes til høst afgræsslæt

til grøntpilleproduktion, efter arealernes karakter og

anvendelse er støtteberettigede efter de nævnte

bestemmelser. 2. Skal kravet om, at landbrugsarealet

indgår i landbrugerens"bedrift", jf forordning nr.

1782/2003, artikel 44, stk. 2, og forordning nr. 73/2009,

artikel 34, stk. 2, litra a), fortolkes således, at

sikkerhedszoner omkring landingsbaner og rulle- og

stopveje i lufthavne, der er en del af lufthavnen og er

underlagt særlige

regler og begrænsninger som de i sagen omhandlede med

hensyn til anvendelsen af arealerne, men samtidig også

benyttes til høst afgræsslæt til grøntpilleproduktion, er

støtteberettigede efter de nævnte bestemmelser? 3.

Såfremt spørgsmål Ib og/eller spørgsmål 2 besvares

benægtende vil der da, fordi arealerne udover

anvendelsen til dyrkning af perma-nent græs til

grøntpilleproduktion tillige er sikkerhedszoner omkring

landingsbaner og rulle- og stopveje i lufthavne, a)

foreligge en fejl, der med rimelighed kunne have været

opdaget af landbrugeren, jf artikel 137 i forordning nr.

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

26.02.15

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Fødevaremenisteriet

Kammeradvokaten

26.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

515/13

C-

303/13 P

73/2009, hvis der desuagtet er tildelt betalingsrettigheder

for arealerne? b) foreligge en fejl, som landbrugeren med

rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf artikel 73,

stk. 4, i Kommission-ens gennemførelsesforordning nr.

796/2004, hvis der desuag-tet er udbetalt støtte for

arealerne? e) foreligge en uretmæssig betaling, som

støttemodtageren ikke kan anses for at have været i god

tro om, jf artikel 73, stk. 5, i Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 796/2004, hvis der

desuagtet er udbetalt støtte for arealerne? 4. Hvilket

tidspunkt er relevant ved vurderingen af, om a) der

foreligger en fejl, der med rimelighed kunne have været

opdaget af landbrugeren,jf artikel 137 iforordning nr.

73/2009, b) der foreligger en fejl, som landbrugeren med

rimelighed kunne forventes at have opdaget, jf artikel 73,

stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr.

796/2004, ej støttemodtageren kan anses for at have

handlet i god tro.ff artikel 73, stk. 5, i Kommissionens

gennemførelsesforordning nr. 79612004?

5. Skal vurderingen efter spørgsmål 4 a} - ej foretages for

hvert enkelt støtteår eller for udbetalingerne som helhed?

Ingeniørforeningen i Danmark

Sagen vedrører: Skal forbuddet mod direkte

forskelsbehandling på grund af alder i artikel 2 og 6 i

Rådets direktiv 2000178/EF fortolkes således, at det er

til hinder for, at en medlemsstat opretholder en

retstilstand, der indebærer, at en arbejdsgiver ved

opsigelse af en funktionær, der har været uafbrudt

beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ved

funktionærens fratræden skal udrede godtgørelse

svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men

således at denne godtgørelse ikke skal udbetales, hvis

funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for at

modtage folkepension?

Kommissionen mod Jørgensen Andersen m.fl.

(appel)

Påstande:- set aside the judgment of the General Court

(Fifth Chamber) of 20 March 2013, notified to the

Commission on 22 March 2013, in Case T-92/11 Jorgen

Andersen v European Commissions and - reject the

application to annul Commission Decision 2011/3/EU

of 24 February 2010 concerning public transport service

contracts between the Danish Ministry of Transport and

Danske Statsbaner (Case C 41/08 (ex NN 35/08)); - and

order the applicant at first instance to pay the costs;

alternatively, - rule that the third plea at first instance is

not well founded and refer the case back to the General

Court for consideration of the first and second pleas at

first instance; - and reserve the costs of the proceedings

at first instance and on.

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesminister

iet

Moderniseringsstyrels

Dom

26.02.15

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Kammeradvokaten

Transportministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Mundtlig

forhandling

09.03.15

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Titel og kortsagsresumé

Interessent

Sagstype

Processk

ridt

Dato

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

176/13 P

C-

200/13 P

C-41/14

C-43/14

C-

671/13

Bank Mellat mod Rådet for Den

Europæiske Union (Appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten (Fjerde

Afdeling) den 29. januar 2013 i sag T-496/10

ophæves. Domstolen træffer endelig afgørelse

i sagen og forkaster det af Bank Mellat anlagte

søgsmål til prøvelse af de anfægtede retsakter.

Bank Mellat tilpligtes at betale de

omkostninger, som Rådet har afholdt i første

instans og under denne appelsag.

Bank Saderat Iran mod Rådet for Den

Europæiske Union (Appel)

Påstande: Dommen afsagt af Retten (Fjerde

Afdeling) den 5. februar 2013 i sag T-494/10

annulleres. Der træffes endelig afgørelse i

tvisten, og Rådet for Den Europæiske Union

frifindes i sagen anlagt af Bank Saderat til

prøvelse af de restriktive foranstaltninger.

Bank Saderat tilpligtes at betale Rådets

omkostninger i forbindelse med sagens

behandling i første instans og under denne

appelsag.

Christie’s France

Sagen vedrører: Skal artikel 1, stk. 4, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF

af 27. september 2001 om følgeret for

ophavsmanden til et originalkunstværk,

hvorefter følgeretsvederlaget skal betales af

sælgeren, fortolkes således, at sælgeren skal

betale dette vederlag, idet denne bestemmelse

ikke kan fraviges ved aftale?

ŠKO–ENERGO

Sagen vedrører: Skal artikel 10 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

af 13. oktober 2003 om en ordning for handel

med kvoter for drivhusgasemissioner i

Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv

96/61/EF fortolkes således, at bestemmelsen

er til hinder for anvendelsen af nationale

retsforskrifter, som fastlægger, at

gratistildelingen af emissionskvoter i den

omhandlede periode skal pålægges gaveafgift?

Indėlių ir investicijų draudimas et

Nemaniūnas

Sagen vedrører:

1) kan artikel 7, stk. 2, i direktiv 94/19,

sammenholdt med punkt 12 i bilag I hertil,

fortolkes således, at såfremt en medlemsstat

fastsætter bestemmelse om, at de indskydere,

der er indehavere af værdipapirer

(indskudsbeviser) udstedt af et kreditinstitut,

ikke er omfattet af en garantiordnings

dækning, omfatter denne udelukkelse kun de

indskudsbeviser, der har (udviser) samtlige de

egenskaber, der kendetegner et finansielt

instrument i henhold til direktiv 2004/39 (når

der samtidig henses til eksistensen af andre

EUretsakter, eksempelvis Den Europæiske

Centralbanks forordning 25/2009), herunder

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

26.02.15

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

26.02.15

Kulturministeriet

Orienteringssag

Dom

26.02.15

Klima-, Energi-

Bygningsminister

iet

Orienteringssag

Dom

26.02.15

Finanstilsynet

Orienteringssag

26.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omsætningsmuligheden på sekundære

markeder? 2) Såfremt den berørte

medlemsstat vælger at gennemføre direktiv

94/19 og direktiv 97/9 i den nationale ret

således, at garantiordningen for indskydere og

investorer fastsættes i den samme retsakt (den

samme lov), kan artikel 7, stk. 2, i direktiv

94/19 og punkt 12 i bilag I til direktiv 94/19

sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i direktiv

97/9 og under hensyn til artikel 3 i direktiv

97/9 da indebære, at indehavere af

indskudsbeviser og obligationer ikke er

dækket af nogen af (garanti)ordningerne som

omhandlet i de nævnte direktiver? 3) Da de

nationale bestemmelser indebærer, at

indehavere af indskudsbeviser og obligationer,

der er udstedt af et kreditinstitut, ikke er

dækket af de garantiordninger, der er nævnt i

direktiv 94/19 og direktiv 97/9, spørges: a)

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 (som

ændret ved direktiv 2009/14), og artikel 10,

stk. 1, i direktiv 94/19 sammenholdt med

samme direktivs artikel 1, stk. 1, der definerer

begrebet indskud, anses for tilstrækkeligt klare,

præcise og ubetingede til at skabe subjektive

rettigheder, der kan påberåbes af

privatpersoner ved de nationale retsinstanser

med henblik på at opnå dækning af de krav,

som de har rettet mod det garantiorgan, som

medlemsstaten har oprettet, og som har til

opgave at forestå betaling i henhold til en

garantiordning? b) Skal artikel 2, stk. 2, og

artikel 4, stk. 1, i direktiv 97/9 anses for

tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til at

skabe subjektive rettigheder, der kan

påberåbes af privatpersoner ved de nationale

retsinstanser med henblik på at opnå dækning

af de krav, som de har rettet mod det

garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,

og som har til opgave at forestå betaling i

henhold til en garantiordning? c) Såfremt de

foregående spørgsmål (»3a« og »3b«) besvares

bekræftende, spørges, hvilken af de to

garantiordninger den nationale ret skal vælge

ved løsningen af en tvist mellem en

privatperson og et kreditinstitut, i hvilken

forbindelse der er rettet henvendelse til det

garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,

og som har til opgave at forvalte en

garantiordning for indskydere og investorer?

4) Skal artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i

direktiv 97/9 (sammenholdt med bilag I til det

nævnte bilag) fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for en national

lovgivning, hvorefter en

investorgarantiordning ikke omfatter de

investorer, der er indehavere af værdipapirer

udstedt af et kreditinstitut, på grund af det

finansielle instruments form (værdipapirer) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

365/13

T-

652/11

under forudsætning af, at kreditinstituttet ikke

har overført eller anvendt investorernes

midler eller værdipapirer uden disses

samtykke? Er den omstændighed, at det

kreditinstitut, der har udstedt værdipapirerne –

udstederen – [org. s. 12] samtidig optræder

som depotselskab for disse finansielle

instrumenter (mellemled), og at de investerede

midler ikke kan adskilles fra de andre midler,

som kreditinstituttet råder over, relevant for

fortolkningen af de nævnte bestemmelser i

direktiv 97/9 i forhold til beskyttelsen af

investorerne?

Republikken Litauen mod Europa-

Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse K(2013)

2436 endelig af 2. maj 2013 kendes ugyldig i

det omfang, den finder anvendelse på

Republikken Litauen, og i det omfang, den

afslår at finansiere specifikke udgifter under

ELFUL afholdt af Republikken Litauen.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Sabbagh mod Rådet

Påstande: Sagen antages til realitetsbehandling

i sin helhed. Samtlige anbringender tiltrædes.

Det fastslås, at de anfægtede retsakter kan

annulleres delvist, idet den del af retsakterne,

der søges annulleret, kan udskilles fra

retsakten i sin helhed. Som følge deraf:

Annulleres afgørelse 2011/782 af 1. december

2011, som ophæver afgørelse

2011/273/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Syrien, og

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1151 af

14. november 2011 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i

Syrien delvist, idet opførelsen af Bassam

Sabbagh på listen over personer, der er pålagt

sanktioner, ophæves. Subsidiært annulleres

afgørelse 2011/782 af 1. december 2011, som

ophæver afgørelse 2011/273/FUSP om

restriktive foranstaltninger over for Syrien, og

gennemførelsesforordning (EU) nr. 1151 af

14. november 2011 om gennemførelse af

forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i

Syrien idet Bassam Sabbagh slettes fra listen

over personer, der er pålagt sanktioner.

Subsidiært fastslås, at disse afgørelser og

forordninger ikke finder anvendelse på

Bassam Sabbagh, og det fastsættes, at Bassam

Sabbaghs navn og henvisningerne til den

pågældende fjernes fra listen over personer,

der er genstand for Den Europæiske Unions

sanktioner. Rådet tilpligtes foreløbigt at betale

500 000 USD i erstatning for den ikke-

økonomiske og økonomiske skade, der er lidt

Fødevareministe

riet

Orienteringssag

Dom

26.02.15

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

26.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

188/12

Forenede

sager C-

544/13

og C-

545/13

grundet den omstændighed, at Bassam

Sabbagh er blevet opført på listen over

personer, der er pålagt sanktioner. Rådet

tilpligtes at betale alle sagens omkostninger,

herunder særligt samtlige udgifter, salærer og

udlæg, som sagsøgeren har påtaget sig i

forbindelse med sit forsvar ved denne

retsinstans.

Breyer mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens beslutning af 16.

marts 2012 vedrørende sagsnr.

Ares(2012)313186 annulleres. Kommissionens

beslutning af 3. april 2012 vedrørende sagsnr.

Ares(2012)399467 annulleres, for så vidt der

herved blev givet afslag på aktindsigt i Østrigs

skriftlige indlæg i sag C-189/09.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Abcur m.fl.

Sagen vedrører: 1. Er et receptpligtigt

humanmedicinsk lægemiddel – der alene

anvendes af akutmedicinske tjenester, for

hvilket der ikke er udstedt en

Markedsføringstilladelse af den ansvarlige

myndighed i en medlemsstat eller i

henhold til forordning (EØF) nr. 2309/93,

der bliver fremstillet af en aktør som den i

sagen ved Stockholms tingsrätt omhandlede,

og som bestilles af sundhedsvæsenet under de

i sagen ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, omfattet af en af

undtagelserne i artikel 3, nr. 1) eller 2), i

direktiv 2001/83 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske

lægemidler, navnlig i en situation, hvor der

findes et andet godkendt lægemiddel med

samme aktive bestanddel, samme dosering og

samme lægemiddelform? 2. Såfremt et

receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel

som omhandlet i spørgsmål 1 ovenfor er

omfattet af artikel 3, nr. 1) eller 2), eller artikel

5, stk. 1, i direktiv 2001/83, skal lovgivningen

om reklameforanstaltninger for lægemidler da

anses for ikke at være harmoniseret, eller er

den type foranstaltninger, som i sagen påstås

at udgøre reklame, reguleret i direktiv

2006/114 om vildledende og

sammenlignende reklame? 3. Såfremt direktiv

2006/114 om vildledende og sammenlignende

reklame finder anvendelse i henhold til

spørgsmål 2, under hvilke grundlæggende

forudsætninger udgør de foranstaltninger, som

skal efterprøves ved Stockholms tingsrätt

(brug af lægemidlets produktnavn,

varenummer og

AnatomicTherapeuticChemical-kode,

anvendelse af en fast pris for lægemidlet,

udbredelse af oplysninger om lægemidlet i

Nationella Produktregistret för

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

27.02.15

Sundhedsstyrelse

Konkurrence og

forbrugerstyrelse

Orienteringssag

03.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Läkemedel NPL (nationalt produktregister for

lægemidler), påførelse af

NPLidentifikationsmærke på lægemidlet,

spredning af et oplysningsblad om lægemidlet,

udlevering af lægemidlet via en elektronisk

bestillingstjeneste for sundhedsvæsenet og

meddelelse af oplysninger om lægemidlet

gennem en publikation, der udgives af en

national brancheorganisation), da reklame i

direktiv 2006/114’s forstand? 1. Kan et

receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel –

der tilberedes og udleveres under de i sagen

ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, og for hvilket der ikke er

udstedt en markedsføringstilladelse af den

ansvarlige myndighed i en medlemsstat eller i

henhold til forordning (EØF) nr. 2309/93 –

anses for at være et lægemiddel som

omhandlet i artikel 3, nr. 1) eller 2), i direktiv

2001/83 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske

lægemidler, navnlig i en situation, hvor der

findes et andet godkendt lægemiddel med

samme aktive bestanddel, samme dosering og

samme lægemiddelform? 2. Såfremt et

receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel,

der tilberedes og udleveres under de i sagen

ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, er omfattet af direktiv

2001/83, kan direktiv 2005/29 om

virksomheders urimelige handelspraksis over

for forbrugerne da finde parallel anvendelse

med direktiv 2001/83 for så vidt angår de

påståede reklameforanstalt-ninger? 3. Såfremt

et receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel,

der tilberedes og udleveres under de i sagen

ved Stockholms tingsrätt foreliggende

omstændigheder, er

omfattet af artikel 3, nr. 1) eller 2), eller artikel

5, stk. 1, i direktiv 2001/83, skal

lovgivningen om reklameforanstaltninger for

lægemidler da anses for ikke at være

harmoniseret, eller er den type

foranstaltninger, som i sagen påstås at udgøre

reklame, reguleret i (i) direktiv 2006/114 om

vildledende og sammenlignende

reklame og/eller (ii) direktiv 2005/29 om

virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugerne? 4. Såfremt direktiv

2006/114 om vildledende og sammenlignende

reklame finder anvendelse i henhold til

spørgsmål 3, under hvilke grundlæggende

forudsætninger udgør de foranstaltninger, som

skal efterprøves ved Stockholms tingsrätt

(brug eller påførelse af lægemidlets

produktnavn, varenummer og ATC-kode,

anvendelse af en fast pris for lægemidlet,

udbredelse af oplysninger om

lægemidlet i NPL, påførelse af NPL-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

534/13

identifikationsmærke på lægemidlet,

spredning af et oplysningsblad om lægemidlet,

udlevering af lægemidlet og

oplysninger herom via en elektronisk

bestillingstjeneste for sundhedsvæsenet og

via egen hjemmeside, meddelelse af

oplysninger om lægemidlet gennem en

publikation, der udgives af en national

brancheorganisation, meddelelse af

oplysninger om lægemidlet i Apotekets

Centrala Artikelregister og et hermed

forbundet register (JACA), meddelelse af

oplysninger om lægemidlet i en anden

national oplysningsdatabase for lægemidler

(SIL), meddelelse af oplysninger om

lægemidlet via Apotekets Terminalsystem

ATS eller et tilsvarende

ekspeditionssystem, udlevering af oplysninger

om ens egne og en konkurrerende

leverandørs lægemidler i samarbejde med

lægepraksisser og patientorganisationer,

markedsføring af lægemidlet, foranstaltninger

vedrørende den farmaceutiske

kontrol af lægemidlet og konkurrerende

lægemidler, undladelse af at oplyse om

dokumenterede og relevante forskelle mellem

produkterne, undladelse af at oplyse

om det egne lægemiddels sammensætning og

om Läkemedelsverkets vurdering af

lægemidlet, undladelse af at oplyse

sundhedsvæsenet om Läkemedelsverkets

videnskabelige råds vurdering af det

konkurrerende produkt, fastholdelse af et vist

prisniveau for lægemidlet, angivelse af en

gyldighedstid på tre (3) måneder for

recepter, ekspedition af det pågældende

lægemiddel – i stedet for det

konkurrerende lægemiddel – på et apotek, selv

om patienten har recept på det

konkurrerende lægemiddel, forsvar og

hindring af markedsoverføring af

standardiserede tilberedninger til det

konkurrerende lægemiddel, herunder at

lokale apoteker har nægtet at leveret det

konkurrerende lægemiddel, samt

anvendelse af en fast pris som del af

tilskudssystemet uden forudgående afgørelse

fra den nationale myndighed) da reklame i

direktiv 2006/114’s forstand?

Fipa Group m.fl

Sagen vedrører: Er Den Europæiske Unions

principper på miljøområdet i henhold til

artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde og

direktiv 2004/35/EF 1 af 21. april 2004

(artikel 1 og artikel 8, stk. 3; 13. og 24.

betragtning) – og navnlig princippet om, at

forureneren betaler, forsigtighedsprincippet,

princippet om forebyggende indsats og

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

Dom

04.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

T-

496/11

T-

543/13

C-

242/14

princippet om indgreb over for miljøskader

fortrinsvis ved kilden – til hinder for en

national lovgivning som den, der følger af

artikel 244, 245 og 253 i lovdekret nr. 152 af

3.4.2006, hvorefter den administrative

myndighed – i tilfælde af konstateret

forurening af et område, og såfremt det

hverken kan fastslås, hvem der er ansvarlig for

forureningen, eller opnås afhjælpende

foranstaltninger fra den ansvarlige – ikke kan

pålægge ejeren, som ikke er ansvarlig for

forureningen, at gennemføre foranstaltninger

til sikring i nødstilfælde og rensning, og

hvorefter ejeren alene kan pålægges et

økonomisk ansvar, der er begrænset til

områdets værdi efter gennemførelsen af

rensningsforanstaltningerne?

Det Forenede Kongerige mod ECB

Påstande: Den Europæiske Centralbanks

(ECB) Eurosystem Oversight Policy

Framework af 5. juli 2011 1 annulleres, i det

omfang det fastsætter en etableringspolitik,

der skal finde anvendelse på centrale

modparters clearingsystemer (central

counterparty clearing systems (CCP'er)), som

er etableret i medlemsstater, der ikke indgår i

eurosystemet.

Fischer-Lintjens

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »ret til« i

artikel 27 ff. i forordning (EØF) nr. 1408/71

fortolkes således, at for fastlæggelsen af, fra

hvilket tidspunkt der er ret til

pension eller rente, er tidspunktet for

vedtagelsen af en afgørelse om tildeling, i

henhold til hvilken pensionen er blevet

udbetalt, eller tidspunktet for den med

tilbagevirkende kraft tilkendte pension,

afgørende? 2) Såfremt der med begrebet »ret

til« sigtes til begyndelsestidspunktet for den

med tilbagevirkende kraft tilkendte pension:

Er det foreneligt hermed, at en

pensionsberettiget, der er omfattet af artikel

27 i forordning (EØF) nr. 1408/71 efter

nederlandsk lovgivning, ikke kan tegne en

sygeforsikring med den samme

tilbagevirkende kraft?

Saatgut-Treuhandverwaltung

Sagen vedrører: a) Er en landbruger, som har

benyttet formeringsmateriale af en beskyttet

sort, der er tilvejebragt ved dyrkning, uden at

have indgået kontraktlig aftale herom med

indehaveren af sortsbeskyttelsen, forpligtet til

at betale et rimeligt vederlag i henhold til

artikel 94, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.

2100/94 af 27. juli 1994 om EF

sortsbeskyttelse og hvis den pågældende har

handlet forsætligt eller uagtsomt at betale

erstatning for enyderligere opstået skade som

følge af krænkelsen af sortsbeskyttelsen i

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

04.03.15

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

04.03.15

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

05.03.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

526/13

C-

593/13

henhold til forordningens artikel 94, stk. 2,

hvis han på tidspunktet for den faktiske

anvendelse af høstudbyttet med henblik på

formering på marken

endnu ikke har opfyldt de forpligtelser til at

betale et rimeligt vederlag (dyrkningsvederlag),

som påhviler ham i henhold til denne

forordnings artikel 14, stk. 3, fjerde led, jf.

artikel 5 ff. i Kommissionens forordning (EF)

nr. 1768/95 af 24. juli 1995 om

gennemførelsesbestemmelser vedrørende

landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i

Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-

sortsbeskyttelse?« b) Hvis det første spørgsmål

skal besvares således, at landbrugeren også

kan opfylde sin forpligtelse til at betale et

rimeligt vederlag for dyrkningen efter den

faktiske anvendelse af høstudbyttet med

henblik på formering på marken: Skal de

nævnte bestemmelser fortolkes således, at de

fastsætter en frist, inden for hvilken

landbrugeren, som har anvendt

formeringsmateriale tilvejebragt ved dyrkning

af en beskyttet sort, skal opfylde den ham

påhvilende forpligtelse til at betale et rimeligt

vederlag for dyrkningen, for at dyrkningen i

henhold til artikel 94, stk. 1, i forordning (EF)

nr. 2100/94 jf. artikel 14 i samme forordning

kan betragtes som »berettiget«?

Fast Bunkering Klaipėda

Sagen vedrører: Skal artikel 148, litra a), i

direktiv 2006/112 fortolkes således, at

bestemmelserne heri vedrørende

momsfritagelse ikke kun finder anvendelse på

leveringer til en driftsherre af et fartøj, som

anvendes til sejlads i rum sø, og som anvender

varerne til forsyninger til fortøjet, men også på

andre leveringer end til fartøjets driftsherre,

dvs. til ukendte mellemmænd, når den

endelige anvendelse af varerne er kendt på

forhånd og behørigt fastslået på

leveringstidspunktet, og beviser, som

bekræfter dette, er indleveret til

afgiftsmyndigheden i overensstemmelse med

kravene i lovgivningen?

Rina Services e.a.

Sagen vedrører: Er princippet om

etableringsfrihed (artikel 49 TEUF) og

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser

(artikel 56 TEUF) samt principperne i direktiv

2006/123/EF til hinder for vedtagelse og

anvendelse af en national bestemmelse,

hvorefter SOA’er (stiftet som aktieselskaber)

»skal have hjemsted i Den Italienske

Republik«? Skal den i artikel 51 TEUF nævnte

undtagelse fortolkes således, at den også

omfatter en virksomhed såsom den

attestering, der udføres [org. s. 17] af

privatretlige organer, som dels skal være stiftet

Søfartsstyrelsen

Orienteringssag

05.03.14

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

10.03.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

628/13

C-

497/12

som aktieselskaber og virke på et

konkurrencepræget marked, dels deltager i

udøvelsen af offentlig myndighed og derfor er

underkastet en tilladelsesordning og strenge

kontroller foretaget af tilsynsmyndighederne?

Lafonta

Sagen vedrører: Skal artikel 1, stk. 1, nr. 1), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2003/6/EF af 28. januar 2003 om

insiderhandel og kursmanipulation

(markedsmisbrug) og artikel 1, [org. s. 6] stk.

1, i Kommissionens direktiv 2003/124/EF af

22. december 2003 om gennemførelse af

direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition

og offentliggørelse af intern viden og

definition af kursmanipulation fortolkes

således, at kun viden, hvorom det med en

tilstrækkelig grad af sandsynlighed kan fastslås,

at dens potentielle indvirkning på kurserne på

de pågældende finansielle instrumenter går i

en bestemt retning, når den offentliggøres,

kan udgøre tilstrækkelig specifik viden i

henhold til disse bestemmelser?

Gullotta et Farmacia di Gullotta Davide &

Sagen vedrører: 1) Er principperne om

etableringsfrihed, forbud mod

forskelsbehandling og konkurrence i medfør

af artikel 49 ff. TEUF til hinder for nationale

bestemmelser, som dels hindrer en autoriseret

farmaceut, der er medlem af den respektive

sammenslutning, men som ikke er indehaver

af en af fordelingsplanen omfattet forretning, i

at foretage detailsalg på sit håndkøbsudsalg

også af receptpligtige lægemidler på »hvid

recept«, dvs. lægemidler uden tilskud fra den

nationale sundhedsmyndighed, som derfor

udelukkende betales af forbrugeren, [org. s.

17] dels hermed også på dette område

fastsætter et forbud mod salg af bestemte

kategorier af lægemidler og indfører

kvoteregler vedrørende antallet af forretninger

i landet? 2) Skal artikel 15 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det deri fastlagte princip

også anvendes uden begrænsninger på

farmaceuterhvervet, uden at den

offentligretlige betydning af dette erhverv

begrunder forskellige ordninger mellem

indehavere af apoteker og indehavere af

håndkøbsudsalg hvad angår salg af de i det

første spørgsmål omhandlede lægemidler? 3)

Skal artikel 102 og 106 TEUF fortolkes

således, at forbuddet mod misbrug af en

dominerende stilling uden indskrænkninger

skal anvendes på farmaceuterhvervet, henset

til, at den farmaceut, der er indehaver af et

traditionelt apotek ved at sælge lægemidler i

medfør af en koncession med den nationale

Finanstilsynet

Orienteringssag

Dom

11.03.14

Erhvervsstyrelse

Konkurrence- og

forbrugerstyrelse

Orienteringssag

12.03.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

594/13

sundhedsmyndighed begunstiges af, at

indehavere af håndkøbsudsalg ikke må sælge

lægemidler i kategori C, uden at dette har en

gyldig begrundelse i de rent uomtvistelige

særpræg hvad angår udøvelse af

farmaceuterhvervet, som er knyttet til

beskyttelsen af folkesundheden?

«go fair» Zeitarbeit

Sagen vedrører: 1. Vedrørende fortolkningen

af artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem: a) Kan en

medlemsstat udøve den skønsbeføjelse, som

tillægges den i forbindelse med anerkendelsen

som foretagende af almennyttig karakter, på

en sådan måde, at den ganske vist anerkender

personer, der leverer deres ydelser til social-

og plejeforsikringsinstitutioner, men ikke også

statsprøvede plejemedarbejdere, der leverer

deres ydelser direkte til plejekrævende? b)

Såfremt statsprøvede plejemedarbejdere skal

anerkendes som almennyttigt foretagende:

Følger anerkendelsen af et vikarbureau, der

stiller statsprøvede plejemedarbejdere til

rådighed for anerkendte plejeinstitutioner

(modtagende institutioner), af anerkendelsen

af det personale, der stilles til rådighed? 2.

Vedrørende fortolkningen af artikel 134, litra

a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem: Er

tilrådighedsstillelsen af statsprøvede

plejemedarbejdere med henblik på levering af

den modtagende institutions

(brugervirksomheds) plejeydelser

uomgængelig nødvendig som en transaktion

med nær tilknytning til social bistand og social

sikring, hvis den modtagende institution ikke

kan arbejdeuden personale?

Skatteministeriet

Orienteringssag

Dom

12.03.14