PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015-207

23. januar 2015

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-28/12

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Rådet

Påstande: Afgørelse vedtaget af Rådet og

repræsentanterne for regeringerne for Den Europæiske

Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, af 16. juni 2011

om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig

anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Forenede Stater som den første part, Den Europæiske

Union og dens medlemsstater som den anden part,

Island som den tredje part og Kongeriget Norge som den

fjerde part og om undertegnelse på Unionens vegne og

midlertidig anvendelse af en tillægsaftale mellem Den

Europæiske Union og dens medlemsstater som den

første part, Island som den anden part og Kongeriget

Norge som den tredje part om anvendelsen af

lufttransportaftalen mellem Amerikas Forenede Stater

som den første part, Den Europæiske Union og dens

medlemsstater som den anden part, Island som den

tredje part og Kongeriget Norge som den fjerde part

(2011/708/EU)( 1 ), annulleres. Virkningerne af

afgørelse 2011/708/EU opretholdes. Rådet for Den

Europæiske Union tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Alimanovic

Sagen vedrører: 1) Gælder ligebehandlingsprincippet i

artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004 – med

undtagelse af udførselsfor-buddet i artikel 70, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 883/2004 – også for de særlige, ikke-

bidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 70,

stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 883/2004? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er – og i så fald i

Deltager i PD

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Transportministeriet

Trafikstyrelsen

Processkridt

Dato

29.01.15

C-67/14

Beskæftigelsesminister

iet

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Ministeriet for Børn,

Ligestilling,

Integration og Sociale

03.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

125/14

C-

106/14

hvilket omfang – begrænsninger af ligebehandlings-

princippet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 883/2004

tilladt på grundlag af bestemmelser i nationale

retsforskrifter til gennemførelse af artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2004/38/EF, ifølge hvilke adgangen til disse

ydelser altid er udelukket, når en unionsborgers

opholdsret i den anden medlemsstat alene udspringer af

dennes status som arbejds-søgende? 3) Er artikel 45, stk.

2, TEUF, sammenholdt med artikel 18 TEUF, til hinder

for en national bestemmelse, som i alle tilfælde nægter

unionsborgere, der som arbejdssøgende kan påberåbe sig

deres ret til fri bevægelighed, en socialydelse, der tjener til

at sikre eksistensgrundlaget og samtidig også

letter adgangen til arbejdsmarkedet, for den periode, hvor

en opholdsret kun gælder arbejdssøgning, og uafhængigt

af tilknytningen til værtsmedlemsstaten?

Iron & Smith

Sagen vedrører: 1) Kan det eksisterende renommé i en

medlemsstat være tilstrækkeligt til at godtgøre et EF-

varemærkes renommé som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i

direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om varemærker (herefter

»direktivet«), selv i det tilfælde, hvor ansøgningen om

registrering af et nationalt varemærke, over for hvilket

der er rejst indsigelse under påberåbelse af et sådant

renommé, er indgivet i et andet land end den pågældende

medlemsstat? 2) Kan de af Den Europæiske Unions

Domstol fastsatte principper om reel brug af EF-

varemærket finde anvendelse inden for rammerne af de

territoriale kriterier, der anvendes i forbindelse med

bedømmelsen af et EFvaremærkes renommé? 3) Såfremt

indehaveren af det ældre EF-varemærke har godtgjort

EFvaremærkets renommé i andre lande end den

medlemsstat, hvortil ansøgningen om national

registrering er indgivet – og disse lande udgør en

væsentlig del af Den Europæiske Unions område – kan

det da uanset ovenstående kræves, at der også for så vidt

angår den pågældende medlemsstat fremlægges

tilstrækkelige beviser? 4) Såfremt det foregående

spørgsmål besvares benægtende, kan der da – i

betragtning af de særlige kendetegn ved det indre marked

– opstå en situation, hvor det varemærke, som i vid

udstrækning anvendes i en væsentlig del af Den

Europæiske Union, er ukendt for den relevante nationale

forbruger, og hvor den anden betingelse for at kunne

påberåbe sig registreringshindringen i direktivets artikel 4,

stk. 3, således ikke er opfyldt, eftersom der ikke er risiko

for, at varemærkets renommé eller særpræg påføres skade

eller udnyttes utilbørligt? Såfremt dette er tilfældet, hvilke

forhold skal indehaveren af EF-varemærket da godtgøre,

for at den nævnte betingelse bliver opfyldt?

FCD et FMB

Sagen vedrører: »Når en »artikel« som omhandlet i

forordning nr. 1907/2006 (Reach) er sammensat af flere

elementer, der hver især opfylder definitionen af »artikel«

i nævnte forordning, finder de forpligtelser, der følger af

forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33, da kun

anvendelse på den samlede artikel eller på hvert enkelt

element, der opfylder definitionen af »artikel«?«

Forhold

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

04.02.14

Justitsministeriet

Udenrigsministeriet

Miljøstyrelsen

12.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-

375/13

Titel og kortsagsresumé

Kolassa

Sagen vedrører: Art. 15, stk. 1, art. 5, nr. 1),

litra a), art. 5, nr. 3), art. 25 og 26 i forordning

(EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen).

Da den nationale domstol har stillet en lang

række spørgsmål, henvises der i øvrigt til selve

forelæggelseskendelsen.

Starjakob

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 21 i

chartret om grundlæggende rettigheder,

sammenholdt med artikel 7, stk. 1, artikel 16

og artikel 17 i direktiv 2000/78/EF. Grundet

det præjudicielle spørgsmåls længde henvises

til selve den præjudicielle

forelæggelseskendelse for uddybning.

KPN Group Belgium et Mobistar

Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts

2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester

(forsyningspligtdirektivet), navnlig artikel

9 og 32 fortolkes således, at den sociale takst

for tjenester omfattet af forsyningspligten

samt den i forsyningspligtdirektivets artikel 13,

stk. 1, litra b), omhandlede

kompensationsmekanisme ikke alene gælder

for elektronisk kommunikation ved hjælp af

en telefontilslutning til et offentligt tilgængelig

kommunikationsnet på et fast sted men også

for elektroniskkommunikation ved hjælp af

mobile kommunikationstjenester og/eller

internetabonnementer? 2. Skal

forsyningspligtdirektivets artikel 9, stk. 3,

fortolkes således, at medlemsstaterne må lade

flere særlige takstvalgmuligheder end de i

forsyningspligtdirektivets artikel 9, stk. 2,

omhandlede være omfattet af

forsyningspligten? 3. Såfremt svaret på første

og andet spørgsmål er benægtende, er de

pågældende bestemmelser i

forsyningspligtdirektivet forenelige med

lighedsprincippet, således som det er affattet i

blandt andet artikel 20 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

Siemag Tecberg Group GmHB mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre

Marked

Påstande: Afgørelsen, der blev truffet den 5.

september 2013 af Fjerde Appelkammer ved

Interessent

Justitsministeriet

Sagstype

Orienteringssag

Processk

ridt

Dom

Dato

28.01.15

C-

417/13

Beskæftigelsesmi

nisterie

Orienteringssag

Dom

28.01.15

C-1/14

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

29.01.15

T-

593/13

Erhvervsstyrelse

Orienteringssag

Dom

30.01.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

117/14

C-

148/14

C-

317/14

Kontoret for Harmonisering i det Indre

Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag

R 1261/2013-4), annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale

sagens omkostninger. Der berammes en dato

for et retsmøde.

Nisttauz Poclava

Sagen vedrører: 1) Er en national lovgivning,

der bestemmer, at en tidsubegrænset

arbejdskontrakt til støtte for iværksættere skal

indeholde en prøvetid på et år, hvorunder

arbejdsgiveren frit kan opsige arbejdstageren, i

strid med EU-retten og forenelig med den

grundlæggende ret, der er sikret ved artikel 30

i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder? 2) Krænker

prøvetiden på et år i den tidsubegrænsede

arbejdskontrakt til støtte for iværksættere

formålet med og bestemmelserne – §§ 1 og 3

– i direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen

vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er

indgået af EFS, UNICE og CEEP?

Nordzucker

Sagen vedrører: Skal emissionshandels-

direktivets artikel 16, stk. 3 og 4, i fortolkes

således, at bøden for overskridelse af

emissionskvoterne også skal pålægges i

tilfælde, hvor driftslederen senest den 30. april

i et år har returneret et antal kvoter, som

svarer til den samlede emission, som han har

angivet i sin rapport om anlæggets emissioner

i det foregående år, og denne rapport er

vurderet som tilfredsstillende af verifikator,

men den kompetente myndighed efter den 30.

april konstaterer, at de samlede emissioner

fejlagtigt er anført for lavt i den verificerede

emissionsrapport, rapporten korrigeres, og

driftslederen returnerer de yderligere kvoter

inden for den nye frist?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget

Belgien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 45 TEUF og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5.

april 2011 om arbejdskraftens frie

bevægelighed inden for Unionen (1) ved at

kræve, at kandidater til stillinger ved de lokale

myndigheder, der er hjemmehørende i de

fransk- eller tysksprogede regioner, hvor det

ikke fremgår af kandidaternes

eksamensbeviser eller certifikater, at de har

gennemført deres studier på det pågældende

sprog, opnår et af SELOR udstedt certifikat,

efter at have bestået en af dette organ

afholdt eksamen, som eneste bevis på

sprogkundskaber for at få adgang til disse

stillinger. Kongeriget Belgien tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

05.02.15

Energistyrelsen

Orienteringssag

05.02.15

Uddannelses- og

Forskningsminist

eriet

Orienteringssag

Dom

05.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

392/13

Rabal Cañas

Sagen vedrører: 1. Skal begrebet »kollektiv

afskedigelse« i artikel 1, stk. 1, litra a), i

direktiv 98/59, som – afhængigt af den

fastsatte kvantitative grænse – omfatter alle

»afskedigelser, som foretages af en

arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke

kan tilregnes arbejdstageren selv«, henset til, at

der er tale om et EU-retligt begreb, fortolkes

således, at det er til hinder for, at den

nationale gennemførelsesforskrift begrænser

dette begrebs rækkevidde til alene at omfatte

en nærmere bestemt type opsigelser, nemlig

opsigelser, der sker af økonomiske, tekniske,

organisatoriske eller produktionsmæssige

grunde, således som det er fastsat i artikel 51,

stk. 1, i Estatuto de los Trabajadores? 2. Skal

der ved beregningen af antallet af

afskedigelser, der skal medregnes med henblik

på at fastslå, hvorvidt der foreligger en

»kollektiv afskedigelse« som defineret i artikel

1, stk. 1, i direktiv 98/59 – hvad enten der er

tale om »afskedigelser, som foretages af en

arbejdsgiver« [litra a)], eller »opsigelser af

arbejdskontrakter, som foretages af en

arbejdsgiver af en eller flere grunde, som

ikke kan tilregnes arbejdstageren selv, forudsat

at antallet af afskedigelser udgør

mindst fem« [litra b)] – tages hensyn til

individuelle ophør af arbejdskontrakter på

grund af udløbet af en tidsbegrænset

arbejdskontrakt (aftalt tidsrum, arbejdsopgave

eller tjenesteydelse), såsom de ophør af

arbejdskontrakter, der er omhandlet i artikel

49, stk. 1, litra c), i Estatuto de los

Trabajadores? 3. Skal begrebet »kollektive

afskedigelser foretaget inden for rammerne af

arbejdskontrakter, der er indgået for et

bestemt tidsrum eller med henblik på en

bestemt arbejdsopgave«, som er anvendt i

artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 98/59, der

omhandler situationer, på hvilke direktivet

ikke finder anvendelse, defineres udelukkende

på grundlag af det strengt kvantitative

kriterium i artikel 1, stk. 1, litra a), eller kræves

det endvidere, at grunden til den kollektive

afskedigelse hidrører fra et og samme

kollektive aftalegrundlag vedrørende samme

tidsrum, tjenesteydelse eller arbejdsopgave? 4.

Tillader begrebet »virksomhed« som et »EU-

retligt begreb«, der er væsentligt for

definitionen af, hvad der skal forstås ved

»kollektiv afskedigelse« i artikel 1, stk. 1, i

direktiv 98/59, henset til direktivets karakter

af minimumsdirektiv, som fastsat i dettes

artikel 5, en fortolkning, der gør det muligt, at

den retsforskrift, der gennemfører direktivet i

medlemsstatens nationale lovgivning – i

Spaniens tilfælde artikel 51, stk. 1, i Estatuto

Beskæftigelsesmi

nisteriet

Orienteringssag

05.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de los Trabajadores – med henblik på

beregningen af omfanget af den kvantitative

begrænsning udelukkende refererer til et

»foretagende« [»empresa«] som helhed og

dermed udelukker situationer, hvor den i

nævnte bestemmelse fastsatte kvantitative

grænse ville være blevet overskredet, hvis

virksomheden var blevet valgt som

referenceenhed?

C-

498/13

Agrooikosystimata

C-

607/13

Sagen vedrører:: Er det nødvendigt at være

landbruger for at have ret til at være omfattet

af den langsigtede plan for at tage

landbrugsarealer ud af drift i henhold til

reglerne [i forordning (EØF) nr. 2078/92 og

forordning (EF) nr. 746/96], eller er det

tilstrækkeligt at de pågældende har påtaget sig

den økonomiske risiko for de arealer, der er

omfattet af planen, og er ansvarlige for driften

heraf?

Cimmino e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 11 i forordning

(EF) nr. 2362/98, hvorefter medlemsstaterne

skal kontrollere, at de erhvervsdrivende

udøver importvirksomhed for deres egen

regning som en selvstændig økonomisk enhed

med hensyn til ledelse, personale og drift,

fortolkes således, at al importvirksomhed, som

udøves for en traditionel erhvervsdrivendes

regning, er udelukket fra de toldfordele, der

normalt indrømmes, når denne virksomhed

udøves af personer, der kun formelt opfylder

de krav, der er fastsat for »nye

erhvervsdrivende« i den pågældende

forordning? 2) Giver forordning (EF) nr.

2362/98 en traditionel erhvervsdrivende

mulighed for at sælge bananer, hidrørende fra

området uden for Den Europæiske Union, til

en nytilkommen erhvervsdrivende med hvem

det aftales, at bananerne skal indføres

til Unionens område til en lavere toldsats og

videresælges til den nævnte traditionelle

erhvervsdrivende til en pris, som aftales inden

transaktionen i sin helhed, uden at den

nytilkomne erhvervsdrivende bærer nogen reel

forretningsrisiko eller iværksætter nogen

organisatoriske foranstaltninger med henblik

på gennemførelsen af en sådan transaktion? 3)

Udgør aftalen i ovenstående punkt 2 en

tilsidesættelse af forbuddet mod

overdragelse af nye erhvervsdrivendes

rettigheder til traditionelle erhvervsdrivende i

artikel 21, stk. 2, i forordning (EF) nr.

2362/98, således at den foretagne

overdragelse er uden virkning, og der skal

betales den fulde toldsats og ikke den lavere

sats som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i

forordning nr. 2988/95?

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

Dom

05.02.15

Ministeriet for

Fødevarer,

Landbrug og

Fiskeri

Orienteringssag

05.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

627/13

og C-

2/14

C-

671/13

Sag C-627/13:

Sagen vedrører: Er lægemidler som defineret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/83/EF af 6. november 2001 om

oprettelse af en fællesskabskodeks for

humanmedicinske lægemidler, der indeholder

registrerede stoffer, altid undtaget fra

anvendelsesområdet for forordning (EF) nr.

273/2004 og forordning (EF) nr. 111/2005 i

medfør af artikel 2, litra a), i disse

forordninger, eller er det kun tilfældet, når

lægemidlerne er sammensat på en sådan måde,

at de registrerede stoffer ikke let kan benyttes

eller udskilles ved hjælp af let anvendelige eller

økonomisk fordelagtige midler?

Sag C-2/14:

Er lægemidler som defineret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF

af 6. november 2001 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske

lægemidler, der indeholder »registrerede

stoffer«, altid undtaget fra anvendelsesområdet

for forordning (EF) nr. 273/2004 og

forordning (EF) nr. 111/2005 i medfør af

artikel 2, litra a), i disse forordninger, eller er

det kun tilfældet, når lægemidlerne er

sammensat på en sådan måde, at de ikke

let kan benyttes eller udskilles ved hjælp af let

anvendelige eller økonomisk fordelagtige

midler som omhandlet i de nævnte

forordninger?

Indėlių ir investicijų draudimas et

Nemaniūnas

Sagen vedrører: 1) kan artikel 7, stk. 2, i

direktiv 94/19, sammenholdt med punkt 12 i

bilag I hertil, fortolkes således, at såfremt en

medlemsstat fastsætter bestemmelse om, at de

indskydere, der er indehavere af værdipapirer

(indskudsbeviser) udstedt af et kreditinstitut,

ikke er omfattet af en garantiordnings

dækning, omfatter denne udelukkelse kun de

indskudsbeviser, der har (udviser) samtlige de

egenskaber, der kendetegner et finansielt

instrument i henhold til direktiv 2004/39 (når

der samtidig henses til eksistensen af andre

EUretsakter, eksempelvis Den Europæiske

Centralbanks forordning 25/2009), herunder

omsætningsmuligheden på sekundære

markeder? 2) Såfremt den berørte

medlemsstat vælger at gennemføre direktiv

94/19 og direktiv 97/9 i den nationale ret

således, at garantiordningen for indskydere og

investorer fastsættes i den samme retsakt (den

samme lov), kan artikel 7, stk. 2, i direktiv

94/19 og punkt 12 i bilag I til direktiv 94/19

sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i direktiv

97/9 og under hensyn til artikel 3 i direktiv

97/9 da indebære, at indehavere af

Sundhedsstyrelse

Orienteringssag

Dom

05.02.15

Finanstilsynet

Orienteringssag

05.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indskudsbeviser og obligationer ikke er

dækket af nogen af (garanti)ordningerne som

omhandlet i de nævnte direktiver? 3) Da de

nationale bestemmelser indebærer, at

indehavere af indskudsbeviser og obligationer,

der er udstedt af et kreditinstitut, ikke er

dækket af de garantiordninger, der er nævnt i

direktiv 94/19 og direktiv 97/9, spørges: a)

Skal artikel 3, stk. 1, artikel 7, stk. 1 (som

ændret ved direktiv 2009/14), og artikel 10,

stk. 1, i direktiv 94/19 sammenholdt med

samme direktivs artikel 1, stk. 1, der definerer

begrebet indskud, anses for tilstrækkeligt klare,

præcise og ubetingede til at skabe subjektive

rettigheder, der kan påberåbes af

privatpersoner ved de nationale retsinstanser

med henblik på at opnå dækning af de krav,

som de har rettet mod det garantiorgan, som

medlemsstaten har oprettet, og som har til

opgave at forestå betaling i henhold til en

garantiordning? b) Skal artikel 2, stk. 2, og

artikel 4, stk. 1, i direktiv 97/9 anses for

tilstrækkeligt klare, præcise og ubetingede til at

skabe subjektive rettigheder, der kan

påberåbes af privatpersoner ved de nationale

retsinstanser med henblik på at opnå dækning

af de krav, som de har rettet mod det

garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,

og som har til opgave at forestå betaling i

henhold til en garantiordning? c) Såfremt de

foregående spørgsmål (»3a« og »3b«) besvares

bekræftende, spørges, hvilken af de to

garantiordninger den nationale ret skal vælge

ved løsningen af en tvist mellem en

privatperson og et kreditinstitut, i hvilken

forbindelse der er rettet henvendelse til det

garantiorgan, som medlemsstaten har oprettet,

og som har til opgave at forvalte en

garantiordning for indskydere og investorer?

4) Skal artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 2, i

direktiv 97/9 (sammenholdt med bilag I til det

nævnte bilag) fortolkes således, at disse

bestemmelser er til hinder for en national

lovgivning, hvorefter en

investorgarantiordning ikke omfatter de

investorer, der er indehavere af værdipapirer

udstedt af et kreditinstitut, på grund af det

finansielle instruments form (værdipapirer) og

under forudsætning af, at kreditinstituttet ikke

har overført eller anvendt investorernes

midler eller værdipapirer uden disses

samtykke? Er den omstændighed, at det

kreditinstitut, der har udstedt værdipapirerne –

udstederen – [org. s. 12] samtidig optræder

som depotselskab for disse finansielle

instrumenter (mellemled), og at de investerede

midler ikke kan adskilles fra de andre midler,

som kreditinstituttet råder over, relevant for

fortolkningen af de nævnte bestemmelser i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-76/14

C-

340/13

direktiv 97/9 i forhold til beskyttelsen af

investorerne?

Manea

Sagen vedrører: 1. Henset til bestemmelserne i

lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift,

der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110

TEUF da fortolkes således, at den er til hinder

for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift

på forurenende emissioner, der finder

anvendelse på alle udenlandske

motorkøretøjer, når de registreres i denne stat,

idet afgiften ligeledes finder anvendelse ved

overdragelse af ejendomsretten til et nationalt

motorkøretøj, med undtagelse af tilfælde hvor

en sådan afgift eller en lignende afgift allerede

er blevet betalt? 2. Henset til bestemmelserne i

lov nr. 9/2012 og til genstanden for den afgift,

der er fastsat i nævnte lov, skal artikel 110

TEUF da fortolkes således, at den er til hinder

for, at en EU-medlemsstat indfører en afgift

på forurenende emissioner, der finder

anvendelse på alle udenlandske

motorkøretøjer, når de registreres i denne stat,

idet denne afgift for så vidt angår nationale

motorkøretøjer først skal betales, når

ejendomsretten hertil overdrages, hvilket

medfører, at et udenlandsk køretøj kun kan

anvendes, såfremt afgiften er betalt, mens et

nationalt køretøj kan anvendes

tidsubegrænset, uden at afgiften betales, frem

til det tidspunkt, hvor ejendomsretten til et

sådant køretøj overdrages, såfremt der sker en

sådan overdragelse?

Bpost

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 12, femte led, i

direktiv 1997/67/EF, som ændret ved direktiv

2002/39/EF og 2008/06/EF, fortolkes

således, at den indebærer en forpligtelse til

ikke-diskriminering bl.a. i forholdet mellem en

befordringspligtig virksomhed og

konsolidatorer, når der er tale om

operationelle rabatter, som tildeles af denne

virksomhed, idet de rabatter, der udelukkende

angår mængde, alene er omfattet af artikel 12,

fjerde led? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares bekræftende, er den rabat, der

udelukkende angår mængde, da i

overensstemmelse med forpligtelsen til

ikke-diskriminering i artikel 12, fjerde led, når

den prisforskel, der derved indføres, er baseret

på en objektiv omstændighed vedrørende det

geografiske marked og de relevante

tjenesteydelser, og denne rabat ikke indebærer

en udelukkelsesvirkning eller en

loyalitetsforpligtelse? 3) Såfremt første

spørgsmål besvares benægtende, tilsidesætter

den mængderabat, der tildeles en konsolidator,

da princippet om ikkediskriminering

i artikel 12, femte led, når dens størrelse ikke

Miljøstyrelsen

Orienteringssag

10.02.15

Transportministe

riet

Trafikstyrelsen

Orienteringssag

Dom

11.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-18/14

C-

349/13

svarer til den rabat, der tildeles en afsender,

som indleverer det samme antal forsendelser,

men svarer til samtlige de rabatter, der tildeles

samtlige afsendere på grundlag af antallet af

forsendelser fra hver af disse afsendere, som

konsolidatoren har indsamlet forsendelser

hos?

C-18/14, CO Sociedad de Gestion y

Participación e.a.

Sagen vedrører: 1) Må den kompetente

myndighed, såfremt den udtrykkeligt tillader

en påtænkt erhvervelse som omhandlet i

artikel 15a i direktiv 2007/44/EF, i henhold til

national lovgivning knytte begrænsninger eller

betingelser til denne tilladelse? Har det herved

nogen betydning, om disse begrænsninger

eller betingelser er baseret på tilsagn fra den

potentielle erhverver som omhandlet i tredje

betragtning til direktivet? 2) Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal de

begrænsninger og betingelser, som den

kompetente myndighed har fastsat, være

nødvendige i den forstand, at uden disse

begrænsninger og betingelser havde den

kompetente myndighed set sig nødsaget til at

gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse

på grundlag af vurderingen ud fra de i artikel

15b i direktiv 2007/44/EF omhandlede

kriterier? 3) Såfremt det er tilladt at fastsætte

begrænsninger og betingelser, er der da i

direktivets artikel 15b, stk. 1, hjemmel til, at

den kompetente myndighed i forbindelse med

erhvervelsen må stille krav med hensyn til

»corporate governance« i det selskab, der

ønskes erhvervet, såsom krav med hensyn til

bestyrelsens sammensætning i et »two tier

board«?

Oil Trading Poland

Sagen vedrører: Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets

direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om

den generelle ordning for punktafgiftspligtige

varer, om oplægning og omsætning heraf samt

om kontrol hermed (EFT L 76 af 23.3.1992, s.

1, med senere ændringer, polsk specialudgave,

kapitel 9, bind 1, s. 179) samt den tilsvarende,

gældende artikel 1, stk. 3, litra a, og andet

afsnit i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16.

december 2008 om den generelle ordning for

punktafgifter og om ophævelse af direktiv

92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12,

med senere ændringer) fortolkes således, at

disse bestem-melser ikke er til hinder for, at

en medlemsstat pålægger en punktafgift på

smøreolier under KN-kode 2710 19 71 – 2710

19 99, der anvendes til andet end brændsel til

opvarmning eller motorbrændstof, efter

reglerne for den harmoniserede punktafgift på

forbrug af energiprodukter?

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Finanstilsynet

Orienteringssag

11.02.15

Skatteministeriet

Orienteringssag

Dom

12.02.15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

543/13

T-

579/11

Fischer-Lintjens

Sagen vedrører: 1) Skal begrebet »ret til« i

artikel 27 ff. i forordning (EØF) nr. 1408/71

fortolkes således, at for fastlæggelsen af, fra

hvilket tidspunkt der er ret til pension eller

rente, er tidspunktet for vedtagelsen af en

afgørelse om tildeling, i henhold til hvilken

pensionen er blevet udbetalt, eller tidspunktet

for den med tilbagevirkende kraft tilkendte

pension, afgørende? 2) Såfremt der med

begrebet »ret til« sigtes til

begyndelsestidspunktet for den med

tilbagevirkende kraft tilkendte pension: Er det

foreneligt hermed, at en pensionsberettiget,

der er omfattet af artikel 27 i forordning

(EØF) nr. 1408/71 efter nederlandsk

lovgivning, ikke kan tegne en sygeforsikring

med den samme tilbagevirkende kraft?

Akhras mod Rådet

Påstande: Punkt 3 i tabel A i bilaget til Rådets

afgørelse 2011/522/FUSP annulleres, for så

vidt som det vedrører sagsøgeren. Punkt 3 i

tabel A i bilag I til Rådets forordning (EU) nr.

878/2011 annulleres, for så vidt som det

vedrører sagsøgeren. Punkt 2 i tabellen i bilag

II til Rådets afgørelse 2011/628/FUSP

annulleres, for så vidt som det vedrører

sagsøgeren. Punkt 2 i tabellen i bilag II til

Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011

annulleres, for så vidt som det vedrører

sagsøgeren. Det fastslås, at artikel 4, stk. 1, i

Rådets afgørelse 2011/273/FUSP (som

ændret) ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

Det fastslås, at artikel 5, stk. 1, i Rådets

forordning (EU) nr. 442/2011 (som ændret)

ikke finder anvendelse på sagsøgeren. Rådet

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

12.02.15

Justitsministeriet

Udenrigsminister

iet

Orienteringssag

Dom

12.02.15