Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 226
Offentligt
17. december 2014
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bisphenol A
DI Fødevarer og Plastindustrien har med interesse læst Fødevareministeriets statusnotat
om bisphenol A (BPA), som opfølgning på beretning vedr. B87.
Vi har noteret os, at EFSA forventes at offentliggøre sin endelige risikovurdering i januar
2015. Når det sker, vil der være et solidt, videnskabeligt og fagligt grundlag for at
vurdere, om der i EU skal fastsættes en anden grænseværdi end den gældende.
EFSA har på grundlag af en gennemgang af 450 videnskabelige undersøgelser foreløbig
konkluderet, at befolkningen udsættes for BPA i betydeligt mindre grad, end det blev
estimeret i 2006, og som lå til grund for det nuværende daglige tolerable indtag TDI på
50 mikrogram/kg kropsvægt/dag. Alligevel forventes EFSA - for en sikkerheds skyld - at
anbefale en reduktion af den gældende TDI med en faktor 10.
Det fremgår også af statusnotatet, at DTU Fødevareinstituttet forventes at være uenig i
EFSA’s anbefaling og foreslår en endnu lavere grænseværdi baseret på lavdosiseffekter.
DI Fødevarer og Plastindustrien kan ikke vurdere, om DTU Fødevareinstituttet skulle
have bedre dokumentation end EFSA.
For industrien er det vigtigt at have klare, faste og ens regler, og at reglerne er fastsat af
myndighederne på et videnskabeligt solidt og sagligt grundlag.
Fødevarer i Danmark er ikke udelukkende fremstillet i Danmark, og fødevarer, der
fremstilles i Danmark sælges ikke udelukkende i Danmark. Derfor må nationale
særregler undgås, da de medfører meget betydelige byrder og omkostninger, hvorved
dansk fødevareindustri mister yderligere konkurrenceevne.
Vi finder derfor, at Danmark bør afvente EFSA’s endelige vurdering, og på det grundlag
være med i en løsning på europæisk niveau, der er baseret på EFSA’s faglige
anbefalinger.
Fødevareindustrien er i dialog med sine leverandører om at udvikle og teste alternativer.
Som det fremgår af statusnotatet, er det ikke en let opgave, men den teknologiske