Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 20
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev 16. september stillet mig følgende
spørgsmål 209 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 209
Ministeren
7. oktober 2014
J nr. 2014-2352
/
"Ministeren citeres i artiklen i Altinget den 12. september 2014: ”Forsinket
afgiftsanalyse udfordrer grøn sektor” for følgende: ”Der er tale om en række
omfattende analyser, og det har vist sig nødvendigt at udskyde afslutningen af
analysen af flere grunde, herunder forsinkelse af offentliggørelsen af EU-
Kommissionens nye rammebestemmelser for statsstøtte til miljø og energi”. Vil
ministeren på den baggrund redegøre for, hvad det er for nogle præcise grunde,
der gør, at analysen er forsinket?"
Svar
EU-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi er trådt
i kraft den 1. juli 2014. Det var oprindelig forventet, at Retningslinjerne for statsstøtte
til miljøbeskyttelse og energi var vedtaget og trådt i kraft tidligere end 1. juli 2014. Det
er et omfattende arbejde at få overblik over den samlede betydning af de reviderede
retningslinjer, og få analyseret de forskellige muligheder, hvilket er den primære
årsag til, at afgifts- og tilskudsanalysen er forsinket og udskudt til foråret 2015, jf. svar
på KEB spørgsmål 203.
Desuden har EU-Kommissionen den 5. september 2014 meddelt skriftligt, at
Kommissionen finder, at det danske PSO-system er traktatstridigt i forhold til
håndtering af importeret elektricitet. Løsningen af denne verserende sag er også
medvirkende til forsinkelsen af afgifts- og tilskudsanalysen.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen