Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 174
Offentligt
1432458_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 7. november 2014 stillet mig følgende spørgsmål 71 alm.
del, stillet efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl, DF, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 71
Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste Danmark at udmønte EU´s mål for
reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 pct. senest i 2030 i forhold til 1990,
jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23. – 24. oktober 2014 jf. UPN Alm.
Del – bilag 14, som statsministeren støtter.
Svar
Først vil jeg gerne fastslå, at regeringens tilslutning på Det Europæiske Råd til EU´s
mål for reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 pct. 2030 i forhold til 1990 er
foretaget på bagrund af et bredt mandat i Folketinget den 28. februar 2014 med støt-
te fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Der vil være omkostninger ved gennemførelse af det nye klimamål. Jeg vil derfor
gerne understrege, at regeringen i forhandlingerne i EU har lagt vægt på, at der i
2030-rammen sikres en acceptabel byrdefordeling i ikke-kvotesektoren mellem lan-
dene. Der er således sat et loft for nationale reduktionsmål på maksimalt 40 procent.
Bl.a. på dansk initiativ blev der i konklusionerne fra Det Europæiske Råd opnået hen-
syntagen til omkostningseffektivitet ved beregning af nationale reduktionsmål for
lande med BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet. Desuden blev det fastslået, at
eksisterende fleksibilitetsmekanismer til at sikre mere omkostningseffektivitet gen-
nem handel med udledningsrettigheder mellem medlemslande skal styrkes betyde-
ligt. Der er på dansk foranledning endvidere skabt tilslutning til en ny fleksibilitetsme-
kanisme, som åbner mulighed for en begrænset opfyldelse af ikke-kvoteforpligtelser
ved brug af kvoter, hvilket kan gøre det billigere at opfylde reduktionsforpligtelsen for
ikke-kvotesektoren.
Det nye klimamål kan også give indtægter for danske virksomheder, som vil kunne
opleve et øget marked i EU for energieffektive og klimavenlige produkter. Derudover
kan der være positive sundhedsmæssige, økonomiske og udenrigspolitiske gevinster
ved mindre afhængighed af import af fossile brændsler og færre omkostninger som
følge af klimaforandringer. Det er dog vanskeligt at sætte tal på, hvad disse elemen-
ter vil betyde økonomisk set for Danmark på sigt.
Jeg vil derfor i besvarelsen fokusere på de potentielle udgifter til køb af kvoter for
danske kvotebelagte virksomheder, de indtægter, staten kan opleve som følge af
Ministeren
5. december 2014
J nr. 2014-2905
/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432458_0002.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
salg af kvoter, samt potentielle udgifter for staten til indfrielse af klimamål for de ikke-
kvotebelagte sektorer.
Af en række årsager er det meget vanskeligt at estimere omkostningerne med blot
nogenlunde præcision, idet en række vigtige parametre i 2030-rammen for klima- og
energipolitikken ikke er endeligt fastlagt, herunder blandt andet:
Danmarks andel af det fremtidige provenu fra auktionering af kvoter i EU.
Antallet af gratiskvoter til danske virksomheder.
Danmarks nationale reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030.
Omfanget af og adgangen til brug af den nye fleksibilitetsmekanisme, som tilla-
der begrænset anvendelse af kvoter til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sek-
torer.
Hvordan kulstoflagring i jord og skov (LULUCF) skal indgå.
Disse parametre vil først blive besluttet i forbindelse med forhandlingen af de konkre-
te retsakter, som Kommissionen tidligst vil fremsætte forslag til i 2015.
Derudover er der betydelig usikkerhed omkring grundlæggende data, herunder:
De fremtidige drivhusgasemissioner op til 16 år ud i fremtiden – både i Danmark
og i resten af EU, som bl.a. afhænger af den økonomiske udvikling, energipriser
og mange andre parametre. Emissionsopgørelserne ventes i øvrigt korrigeret i
overensstemmelse med de fra 2013 gældende opgørelsesregler (fra IPCC).
Estimater for fremtidige priser på kvoter og udledningsrettigheder for ikke-kvote
sektorerne. Det har hidtil vist sig meget svært at forudsige disse priser.
Estimater for omkostninger forbundet med nationale reduktionstiltag langt ude i
fremtiden, som bl.a. afhænger af teknologiudvikling og mange andre parametre.
Af ovennævnte årsager kan der kun laves grove skøn over mulige omkostninger ved
2030-rammen baseret på en række usikre antagelser om ovennævnte parametre,
som kort resumeres nedenfor:
Under antagelse om et muligt spænd for den private kvotesektors udledninger i 2030
på ca. 12 til 17 mio. t CO
2
, en gradvis reduktion i antallet af gratiskvoter til kvotevirk-
somheder samt den af Kommissionen forventede kvotepris på ca. DKK 300 skønnes
den private kvotesektor at kunne få en udgift på mellem DKK 2�½ og 4 mia. i 2030
1
.
Det ventes hovedsageligt at være el-producenter og fjernvarmeværker, der skal fi-
nansiere kvotekøbet, mens industrien fortsat forventes at modtage en del gratiskvo-
ter. Industrien og el-produktion er til gengæld fritaget for nationale CO
2
-afgifter, og el-
producenterne forventes at overvælte kvoteprisen på el-forbrugerne.
Under antagelse om at de nuværende basisår 2005 eller 2005-07 for fordeling af
provenuet fra kvotesalget bevares, skønnes staten i 2030 at modtage ca. 8 mio. kvo-
1
Spændet for udledninger er en følsomhed beregnet i forbindelse med Energistyrelsens Basisfremskriv-
ning, 2014, for året 2025, da fremskrivningen for kvotesektoren kun rækker frem til dette år. Følsomheden
er beregnet ved hhv. lav, middel og høj kvotepris, og spændet omfatter både faktiske og elhandelskorrige-
rede emissioner. Basisfremskrivningens kvotepriser i 2025 ligger væsentlig under Kommissionens kvote-
prisskøn for 2030, der anvendes i nærværende omkostningsberegning. Estimatet i Basisfremskrivningen,
2014, for udledninger ville have været lavere, såfremt der var anvendt en højere kvotepris.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432458_0003.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 3
ter, som ved den ventede kvotepris i 2030 på ca. DKK 300 kan sælges for godt DKK
2 mia.
Der gøres opmærksom på, at de ovenfor anførte beløb er rene indkøbsomkostninger
og ikke såkaldte samfundsøkonomiske omkostninger.
Ikke-kvotesektorens udledninger i 2030 ventes ifølge Energistyrelsens nye Basis-
fremskrivning at ligge i et spænd på mellem 26-30 mio. t CO
2
-ækvivalenter. Dan-
marks reduktionsmål i 2030 kan forventes at ligge mellem 36 pct. og 40 pct.
2
ift. 2005
og som følge heraf ventes, at reduktionsmankoen vil være ca. 1 til 7 mio. t CO2-
ækvivalenter i 2030. Det er imidlertid meget vanskeligt at skønne over udgifterne til
dækning heraf.
Danmarks reduktionsforpligtelse for ikke-kvotesektoren kan både opfyldes ved brug
af nationale virkemidler og/eller ved køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande.
For så vidt angår omkostninger ved at opfylde reduktionsforpligtelsen helt eller delvist
med nationale tiltag bemærkes, at der ikke foreligger solide data vedrørende redukti-
onsomkostninger i den ikke-kvoteomfattede sektor for 2030, og at der derfor ikke på
nuværende tidspunkt kan fremlægges et velunderbygget skøn herfor. Det såkaldte
virkemiddelkatalog, som blev udarbejdet i forbindelse med Regeringens Klimaplan fra
2013, indeholder beregninger af reduktionsomkostninger for en række mulige klima-
tiltag på tværs af kvote- og ikke-kvotesektorerne samt for kulstofoptag i jord og skov
for 2020. Disse beregninger indikerer, at der kan være omkostningseffektive redukti-
onspotentialer i Danmark på det ikke-kvoteomfattede område, men også at redukti-
onsomkostningerne stiger markant, jo højere en samlet reduktion, der skal opnås.
Dette tyder på, at der kan være betydelige omkostninger forbundet med en markant
national reduktionsindsats.
For så vidt angår omkostninger ved at opfylde reduktionsforpligtelsen helt eller delvist
ved køb af udledningsrettigheder i andre EU-lande bemærkes, at denne mulighed
ikke tidligere er blevet anvendt i praksis, og at der derfor er stor usikkerhed om, hvor-
vidt der vil være et likvidt marked for udledningsrettigheder, og på hvilket niveau pri-
sen i så fald vil blive fastsat. Det er således også forbundet med vanskeligheder at
give et rimelig sikkert skøn for omkostningerne ved dækning af ikke-
kvoteforpligtelsen ved brug af udledningstilladelser fra andre EU-lande.
Regeringen vil i de fortsatte forhandlinger om udmøntning af 2030-aftalen lægge
fortsat vægt på, at der sikres en acceptabel byrdefordeling mellem landene i ikke-
kvotesektoren, der tager højde for omkostningseffektivitet, herunder at der gives
bedst mulige vilkår for i begrænset omfang at anvende fleksibilitetsmekanismer til at
sikre dette.
Jeg vil afslutningsvis understrege, at EU´s drivhusgasreduktionsmål på mindst 40
pct. i 2030 desuden vil bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s tidligere
fastlagte langsigtede klimamålsætning på en reduktion af drivhusgasudslip på 80-95
2
Det maksimale reduktionsmål for ikke-kvotesektoren er 40 pct.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 4
procent i 2050 og tillige bidrage til realiseringen af en række partiers målsætning om
et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen