PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 16
Offentligt

Overvejelser om deltagelse i bankunionen

Finansrådet, den 8. oktober 2014

Indholdsfortegnelse

3.1

3.2

Anbefaling

Opsummering

Hvem er med – og i hvilken tilstand

Danmark

Fordelingsgevinster i en bankunion?

Den aktuelle sundhedstilstand

De makroøkonomiske udsigter

AQR og stresstestresultater

Banker holder endnu mange statsobligationer

Side 2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

De 10 ikke-eurolandes stillingtagen

Det nordiske bankmarked med en bankunion

Opsamling

Finansiel integration og bankunionen

Status på integration

Konsekvenser af bedre integration

Skarpere priser mm.

Lavere omkostninger, særligt på funding?

Mere finansiel stabilitet?

Afkobling mellem stat og banker?

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.3

5.1

Opsamling

Tilsyn

Fordele og ulemper ved at deltage i det fælles tilsyn

Enhedstilsyn

Regelgrundlag

Dataindsamling

Undersøgelser/tilsynsbesøg

Beslutningsprocedure

Administrative sanktioner

Koncerner/konglomerater

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

5.1.6

5.1.7

5.1.8

5.2

5.3

5.4

Genopretningsplaner, early intervention og trigger for afvikling

Udgifter til tilsyn under bankunionen

Makroprudentiel overvågning

Repræsentation i internationale fora

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.5

6.1

Opsamling

Afviklingsmyndigheden/fonden

Fordele og ulemper ved den fælles afviklingsmyndighed

Regelgrundlaget

National indflydelse på afviklingsbeslutninger

Udgifter til afviklingsmyndigheden

Afviklingsfondens konstruktion

ESM trækningsrettigheder

Danske erfaringer: Solidaritet ved bankafviklinger

Behæftede aktiver

Side 3

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.1.4

6.1.5

6.1.6

6.1.7

6.2

Afviklingsfondens økonomiske styrke

Historiske kriser

Bail-in kapital i større europæiske banker

Stresstest 1 – Sektoren som helhed

Stresstest 2 – Afvikling af enkelte banker

Stresstest for danske banker uden deltagelse i bankunion

Afvikling ved fravær af seniorgæld

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

6.2.5

6.2.6

6.3

6.4

Danske bankers udgifter til en afviklingsfond

Opsamling

Litteraturreferencer

Appendiks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur og tabeloversigt

Figur 1. Hvem bliver de store lande i en bankunion, og hvor høj er deres

risikoeksponering? ............................................................................. 22

Figur 2. Udenlandske banker har store markedsandele i enkelte EU-lande . 22

Figur 3. EU består af mange forskellige typer banker .............................. 23

Figur 4. Banksektoren er stor i nogle lande ........................................... 23

Figur 5. Fordelingsnøgle til omkostninger i en bankunion ........................ 24

Figur 6. Hvilke eurolande får nettogevinst ved bankunionens

afviklingsmekanisme?......................................................................... 25

Figur 7. Hvilke ikke-eurolande får nettogevinst ved bankunionens

afviklingsmekanisme?......................................................................... 26

Figur 8. Mere robuste EU-banker ......................................................... 26

Figur 9. Spredning i robustheden blandt EU’s banker .............................. 27

Figur 10. Store forskelle i balancen mellem udlån og indlån..................... 27

Figur 11. Visse banker finansierer sig relativt meget via centralbankerne .. 28

Figur 12. Lavt afkast i bankerne........................................................... 29

Figur 13. Større ubalancer internt og høj andel af dårlige lån i EU ............ 30

Figur 14. Markedet er endnu skeptisk over for bankerne ......................... 31

Figur 15. De systemiske risici synes på retur i EU .................................. 32

Figur 16. Store eksponeringer på tværs af EU’s banker ........................... 33

Figur 17. Realøkonomien i bedring, men stadig i en sårbar tilstand .......... 34

Figur 18. Boligmarkedet overvurderet i 3 eurolande ............................... 35

Figur 19. Begrænset vækstpotentiale i EU ............................................. 35

Figur 20. Høj offentlig gæld og underskud ............................................. 36

Figur 21. Større indfrielser i statsgæld inden for det næste år ................. 37

Figur 22. De offentlige finanser forbedres lidt i de kommende år .............. 37

Figur 23. EU-bankers eksponering, opdelt på sektorer og lande ............... 42

Figur 24. Visse banker har stigende eksponering mod hjemlandets

udstedelse af statsgæld ...................................................................... 43

Figur 25. Danske banker er primært orienteret mod ikke-bankunion lande 44

Figur 26. Målt på rentespænd et mere finansielt fragmenteret euroområde

....................................................................................................... 47

Figur 27. Danske banker relativt produktive .......................................... 48

Figur 28. Bankernes omkostningsratio i udvalgte lande .......................... 49

Figur 29. Forskelle i indtjeningsstruktur ................................................ 49

Figur 30. Store nationale banker, men mindre relativt til hele EU ............. 53

Figur 31. Behæftede aktiver i bankerne mere og mere udbredt ................ 74

Figur 32. Historiske kriser og betydningen for bankerne .......................... 75

Figur 33. Fordelingen af bail-in kapital i større europæiske banker, 2013 . 77

Figur 34. Stresstest af den europæiske banksektor ............................... 78

Figur 35: Inddeling af størrelseskategorier for signifikante banker ............ 80

Figur 36. Karakteristika for de relevante størrelsesgrupper...................... 80

Figur 37. Europæiske bankers evne til at absorbere finanskrisestød ......... 82

Figur 38. Alternative indbetalingsforløb til fond ...................................... 85

Figur 39. Alternative indbetalingsforløb til afviklingsfond inden og uden for

bankunionen ..................................................................................... 86

Tabel 1. Landekoder brugt i notatet ...................................................... 5

Tabel 2. Samlede aktiver i danske kreditinstitutter ................................. 21

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. EU-bankers eksponering, opdelt på sektorer ............................. 41

Tabel 4. Regeringers stillingtagen til deltagelse i bankunion .................... 44

Tabel 5. Beregning af ”signifikante” danske bankers udgifter til fælles tilsyn

....................................................................................................... 63

Tabel 6. Bail-in kapital i europæiske banker .......................................... 76

Tabel 7. Afvikling af kriseramt bank ved forskellige stød og bail-in niveauer

....................................................................................................... 81

Tabel 8. Stresstest af danske banker med dansk afviklingsfond ............... 83

Tabel 9. Afvikling uden mulighed for bail-in ved seniorgæld .................... 84

Tabel 10. Skøn på konsekvenser for udlån og indtægter grundet forskellige

indbetalingsforløb til afviklingsfond....................................................... 86

Tabel 11. Deltagende banker i EBA’s stresstest ...................................... 90

Tabel 1. Landekoder brugt i notatet

Anm.:

Østrig

Belgien

Bulgarien

Brasilien

Canada

Schweiz

Kina

Cypern

Tjekkiet

Tyskland

Danmark

Estland

Spanien

Finland

Frankrig

Storbritannien

Grækenland

Kroatien

Ungarn

Irland

GIPS-landene omtales jævnligt i notatet, og omfatter Grækenland, Italien,

Portugal og Spanien.

Indien

Italien

Japan

Litauen

Luxembourg

Letland

Malta

Holland

Norge

Polen

Portugal

Rumænien

Rusland

Sverige

Slovenien

Slovakiet

Tyrkiet

USA

Sydafrika

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Anbefaling

Finansielle markeder i Europa bliver stadig mere integrerede på tværs af

landegrænser. Kreditinstitutterne arbejder internationalt og er i visse tilfæl-

de meget store i forhold til de nationale økonomier.

På samme tid er finanstilsynet og til dels den finansielle regulering nationalt

forankret. Denne asymmetri kan risikere at bidrage til finansiel ustabilitet og

varetagelse af nationale særinteresser, når internationale kriser opstår.

Bankunionen har til formål at reducere risikoen for finansiel ustabilitet gen-

nem oprettelsen af et fælles europæisk tilsyn og en fælles europæisk afvik-

lingsmyndighed for nødlidende kreditinstitutter. Målet er derigennem at

skabe et stærkere indre marked for finansielle ydelser i Europa.

Denne rapport belyser fordele og ulemper ved at gå med i bankunionen set

fra de danske bankers synspunkt

Det er Finansrådets vurdering, at principperne og konstruktionen bag bank-

unionen grundlæggende er fornuftige.

Det er fornuftigt at harmonisere tilsynspraksis (singe rule book), standarder

og på sigt regelgrundlaget for finansielle institutioner i EU. Det er med til at

skabe et godt fundament for et indre marked for finansielle tjenesteydelser.

Dermed bliver konkurrencevilkårene også mere ensartede.

Den finansielle stabilitet i Europa forventes at blive styrket med oprettelse

af bankunionen. ECB forventes bedre at kunne forudse og håndtere syste-

miske risici og kriser end nationale myndigheder særskilt. Med en fælles

afviklingsfond og en forsikringsordning fås en større risikodiversificering,

ligesom omkostninger fordeles på flere lande.

Det er Finansrådets vurdering, at der trods de nævnte fordele er en række

væsentlige usikkerhedsmomenter. Beslutningen om deltagelse i bankunio-

nen bør derfor afvente yderligere afklaringer.

Et usikkerhedsmoment er, hvordan det praktiske tilsyn og samarbejde med

nationale tilsynsmyndigheder vil fungere i en bankunion. Det kan blive ad-

ministrativt tungt med risiko for dobbelt tilsyn og en vanskeliggørelse af an-

keprocessen.

Endvidere er der usikkerhed om, i hvilket omfang danske banker vil blive

pålagt yderligere gebyrer og øvrige udgifter til tilsynsmyndighederne og af-

viklingsmyndighederne, hvis Danmark deltager i bankunionen.

Side 6

Selve eurokonstruktionen eller overvejelser om en finansunion berøres ikke særskilt. Uagtet at

det kan have en vis betydning for både danskerne, såvel som for bankunionen. Derudover er

Grønlands og Færøernes situation ved en eventuel dansk deltagelse ikke berørt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er desuden uklarhed om, hvilke instrumenter, der kan bringes i anven-

delse ved håndteringen af nødlidende banker, herunder hvorvidt danske

banker vil blive omfattet af et troværdigt bagstopper regime, ved deltagelse

i bankunionen.

Vi har derudover behov for at se tiden an i forhold til, hvordan investorer og

kreditvurderingsbureauer vil bedømme bankunionen, og dermed den effekt

det måtte få for bankernes finansieringsomkostninger og dermed i sidste

ende for kunderne og den danske realøkonomi.

Et usikkerhedsmoment er desuden, hvor lang tid der går, før man kan fast-

slå, at den tætte forbindelse mellem stater og bankers finanser er brudt. I

enkelte lande har banker stadigvæk en høj andel af statsobligationer. De

samme stater har ofte en høj gæld og strukturelle underskud, og der fore-

står større indfrielser på kort sigt.

Makroøkonomisk er der usikkerhed om, hvornår det europæiske opsving

reelt er en realitet, og hvor stærkt det bliver. Det vil påvirke robustheden i

Europas banker i en periode blandt andet via indtjeningen, der i forvejen er

på et for lavt niveau.

Det er ydermere en forudsætning, at der kan laves en tilslutningsaftale, der

tager hensyn til det danske realkreditsystem.

Finansrådet anbefaler, at der løbende foretages en vurdering af usikker-

hedsmomenterne med henblik på at vurdere, om det er i dansk interesse at

deltage i bankunionen.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Opsummering

2.1 Hvem er med – og i hvilken tilstand

Eurolandenes banker er fødte deltagere i en bankunion. De resterende EU-

lande skal tage stilling hertil.

ECB får i samarbejde med nationale tilsyn det overordnede ansvar for at

føre tilsyn med alle banker i de deltagende EU-lande, hvilket som udgangs-

punkt omfatter euroområdets ca. 6.000 banker. I alt forventes ca. 130

bankkoncerner at komme under direkte tilsyn af ECB. Disse står for ca. 85

pct. af de samlede bankaktiver i euroområdet.

Fra Danmark vil Danske Bank, Nykredit og Nordea Bank Danmark automa-

tisk deltage, hvis Danmark deltager i bankunionen. Jyske Bank/BRFkredit

har også en tilpas stor størrelse i forhold til BNP. Nationalbanken finder det

derudover naturligt, at ECB også varetager tilsynet med de danske udpege-

de SIFI’er Sydbank og DLR Kredit, jf. Nationalbanken (2013b).

Europa som helhed må alt andet lige forventes at drage fordel af en fælles

bankunion ud fra en betragtning om det styrkede indre marked mv. Der er

dog fortsat stor heterogenitet blandt de potentielle medlemslande, hvorfor

nettogevinsten for hvert enkelt land er mere kompliceret at forudsige.

Generelt har EU’s banker en højere robusthed målt på egentlig kernekapital

end før krisen. Robustheden trækkes ikke blot af større og i forvejen velka-

pitaliserede banker, men af de banker, som kom ud af krisen med en svag

kapitaldækning.

Opdelt på tværs af lande spores der dog en vis variation i kapitaldækningen.

GIPS-landenes

banker er placeret i den lave ende, men også i disse lande

tyder det på, at robustheden er styrket.

I de senere år har der været megen fokus på likviditet og fundingmodeller-

ne i bankerne. Især de nordiske lande og GIPS-landene har haft et højt ud-

lån i forhold til indlån. I Danmark er det primært forklaret ved, at realkredit-

institutterne ikke tager indlån, men i andre lande kan det være tegn på

strukturelle problemer. GIPS-landene bruger også flittigt instrumenterne i

ECB.

De europæiske bankers evne til at generere overskud tynges stadig af ef-

terdønningerne fra den finansielle krise. Således forrentede bankerne i næ-

sten halvdelen af euro-landene egenkapitalen negativt i perioden 2008-

2012, og i ingen lande har banksektoren haft en forrentning over 10 pct.

Desuden er der en markant spredning inden for landene.

De seneste tal viser, at omfanget af dårlige lån (målt ved non performing

loans) stadig er på et højt niveau. Særligt i Spanien, Italien og Portugal har

Side 8

GIPS-landene omfatter Grækenland, Italien, Portugal og Spanien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de været relativt kraftigt stigende siden 2010, ikke mindst når man ser på

erhvervsudlån. IMF har vurderet, at banker i disse tre lande kunne stå over

for tab på erhvervslån beløbende til 282 mia. euro over en 2-årig periode.

Siden ECB annoncerede sit opkøbsprogram af statsobligationer og tilbød

likviditet til bankerne, er gældskrisen tilsyneladende kommet under kontrol.

Reformer af blandt andet pensionssystemer, arbejdsmarkedet og de finans-

politiske rammer har bremset den negative udvikling i flere makroøkonomi-

ske nøgletal, og der ses tegn på en svag bedring.

Siden 2008 har der været kraftige finanspolitiske opstramninger i GIPS-

landene. For eksempel er den græske strukturelle primære offentlige saldo

forbedret med næsten 16 pct. mellem 2008 og 2013. Selvom der er sket

reformer, er gælden stadig høj, og de offentlige finanser stadigvæk i under-

skud. Særligt Frankrig og Italien synes at være tilbageholdende med nød-

vendige reformer. Derudover står en række lande over for forholdsvis store

indfrielser af deres statsobligationer inden for det næste år.

Boligpriserne er formentlig endnu ikke stabiliseret oven på hvad, der kan

betegnes som prisniveauer noget højere end, hvad fundamentale forhold

kan forklare. Dette prisfald har været med til at lægge en dæmper på for-

brug og investering. Først når der ses positive tegn på boligmarkedet, må

der forventes grundlag for en tiltagende vækst. Ifølge ECB er der dog indi-

kationer på, at især boligpriserne i GIPS-landene ligger på et estimeret lige-

vægtsniveau. Det vil sige hverken over- eller undervurderet på nuværende

tidspunkt.

Endelig er vækstudsigterne positive i EU, men ikke pralende.

ECB m.fl. har hen over sommeren testet bankerne med henblik på at identi-

ficere de banker, der har et behov for at få tilført ny kapital inden, det fæl-

les tilsyn starter i november.

Erfaringerne fra stresstests tidligere i finanskrisen i både EU og USA, hvor

banker som for eksempel Dexia, Laiki, Bankia, flere irske banker, Citibank

og Bank of America opnåede gode men misvisende resultater gør, at vi for-

venter, at testen bliver grundig.

Nationalbanken har tidligere vurderet, at gennemgangen af bankernes ini-

tiale sundhed ser både ambitiøs og lovende ud. Den modsatte holdning har

været at finde blandt flere markedsdeltagere, herunder Erste Group Bank og

Bank of America Merril Lynch. Deres kritik går overvejende på, at ESRB’s

stressscenarier for særligt GIPS-landene er et kompromis efter politisk pres,

og dermed for bløde i en sammenligning med tilsvarende tests af de ameri-

kanske, engelske og schweiziske banksystemer.

En ambition med bankunionen er at bryde samspillet mellem stater og ban-

ker. Bankerne holder imidlertid stadig mange statsobligationer og er derfor

eksponeret over for statsgældsproblemer, der måtte genopstå. Det skyldes

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blandt andet, at CRD IV/CRR har bevaret bankernes incitamenter til at købe

statsobligationer givet de lave risikovægte og deres status som meget likvi-

de aktiver, der vægter tungt i de nye likviditetsmål.

Ikke-eurolandene skal tage stilling til, om de ønsker at søge optagelse i

bankunionen. P.t. har kun Storbritannien og Sverige definitivt meldt ud, at

de ikke ønsker deltagelse. Flere af de østeuropæiske lande vil automatisk

blive omfattet i takt med, at de bliver medlem af euroen.

Danske bankers marked er primært lokaliseret i lande, der forventeligt står

uden for bankunionen. Danske bankers forretninger er således p.t. primært

rettet mod Danmark. Men også udlån (eller andre fordringer) i Sverige og

Storbritannien fylder relativt meget, og hver især mere end til hele euroom-

rådet.

Opsamling

Inden for bankunionen

Makroøkonomi

På trods af økonomiske reformer i

de senere år vurderes der endnu at

være forholdsvis store ubalancer

på tværs af eurolandene. Herunder

boligpriser, afhængighed af ECB

som kilde til likviditet, samt ban-

kers robusthed kombineret med

dårlig indtjening og svage vækst-

udsigter.

Flere banker har en høj andel af

statsobligationer fra egne lande, og

flere lande har en høj offentlig

gæld og strukturelle underskud.

Der forestår desuden større gælds-

indfrielser på kortere sigt.

Danske banker er påvirket af europæ-

isk økonomi, men i mindre grad end

inden for en bankunion.

Relative sunde danske offentlige fi-

nanser og en robust banksektor.

Danske banker en del af det nordiske

bankmarked.

Uden for bankunionen

Side 10

2.2 Finansiel integration og bankunionen

Et integreret marked er en vigtig forudsætning for, at bankunionen vil virke

efter hensigten og styrke Europas samlede økonomi. Konstruktionen bag

bankunionen kan i sig selv være medvirkende til et mere integreret marked,

som kan styrke den samlede finansielle sektor inden for EU-samarbejdet.

Hvis ikke alle EU-lande vælger at deltage i bankunionen, risikerer man dog

større fragmentering i EU og et svagere indre EU-marked for finansielle tje-

nesteydelser.

Integration i den samlede europæiske finansielle sektor steg frem mod kri-

sen målt på diverse rentespænd, men siden har en række faktorer peget på

en større fragmentering. Det skyldtes blandt andet forskelle i risikoparamet-

re og fundingomkostninger på tværs af lande, men også en manglende ko-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordinering af finanspolitikken. Opsplitning af grænseoverskridende koncer-

ner har også spillet en rolle.

Estimationer peger på, at de danske banker er blandt de mest produktive i

EU, og må derfor forventes at stå stærkt i et større og mere velfungerende

marked. De ens konkurrencevilkår bør dermed give danske banker et godt

udgangspunkt for at konkurrere internationalt efter et par år, hvor omkost-

ningssiden har været i stærk fokus.

Det er usikkert, hvilken konsekvens deltagelse i en bankunion har for ban-

kers fundingomkostninger.

Udmeldingerne fra flere kreditvurderingsbureauer er ikke entydige. De fø-

rende bureauer har meldt ud, at de er i gang med at revidere deres ratings

som følge af BRRD. Da Danmark i princippet allerede praktiserer bail-in, er

det dog tvivlsomt, om danske bankers fundingomkostninger vil stige tilsva-

rende.

Hvis ECB anses for at være en mere troværdig tilsynsførende end det dan-

ske tilsyn, kan det muligvis indebære lavere fundingomkostninger for dan-

ske banker, hvis vi er med i bankunionen. På den anden side kan det også

tænkes, at det danske tilsyn vil regulere hårdere end ECB på grund af pres

fra markedet. Hvis det anerkendes af investorerne, kan det trække funding-

omkostningerne ned, hvis vi står udenfor.

Sammenfattende er det på nuværende tidspunkt således usikkert, om fun-

dingomkostningerne vil falde eller stige inden for en bankunion.

Et fælles tilsyn må i højere grad forventes at kunne holde fokus på den fi-

nansielle stabilitet end nationale tilsyn. ECB forventes desuden i højere grad

at kunne præge blandt andet makroprudentielle tiltag på EU-niveau, for ek-

sempel kapitalbuffere og risikovægte.

Omvendt kan en bankunion også betyde mindre fleksibilitet i håndteringen

af nationale finansielle eller makroøkonomiske stød, hvis beslutningskompe-

tencerne er koncentreret i ECB. Det samme gør sig gældende med eventuel

håndtering af nødlidende banker. Nettoeffekten af en højere integration for-

ventes dog at være positiv, blandt andet via lavere priser og mere innovati-

on.

Samlet set er der altså effekter i begge retninger, men overordnet vurderes

bankunionen at kunne bidrage til en styrket finansiel integration og stabilitet

i Europa.

Opsamling

Inden for bankunionen

Integration

Mere finansiel integration med andre

deltagerlande. Potentiale for mere

innovation og priskonkurrence.

Potentielt mere integration i det

skandinaviske marked.

Uden for bankunionen

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Markedskrav fra investorer og kreditorer

Forventes at ville kræve uændret

niveau af kapital og likviditet i dan-

ske banker, hvis ECB tilsyn opfattes

som et kvalitetsstempel.

Ratings

Usikkert om rating ændres. Udmel-

dinger fra kreditvurderingsbureauer

tyder om noget på nedjustering

blandt andet som følge af fraskrivel-

se af mulighederne for intervention

fra national regering.

Dansk realkredit

Usikkert, om der kan laves en til-

slutningsaftale, der tager tilstrække-

ligt hensyn til det danske realkredit-

system.

Finansiel stabilitet og makroprudentielle tiltag

ECB får rollen med at forudse og

håndtere systemiske risici og kriser.

ECB har mulighed for at fastsætte

strengere makroprudentielle krav

end nationale myndigheder, men vil

omvendt ikke have mulighed for at

nedsætte krav fra nationale myn-

digheder.

ECB kan fastsætte krav, som ikke

passer til strukturen eller konjunk-

turen i Danmark.

Store banker (danske og andre eu-

ropæiske) er ”relativt” små i forhold

til EU’s BNP. Dermed flere midler til

at håndtere større nødlidende dan-

ske banker. Dermed også flere

muskler bag danske banker og po-

tentielt højere finansiel stabilitet.

Bagstoppere

Uklarhed om hvilke instrumenter,

der kan bringes i anvendelse ved

håndteringen af nødlidende banker,

herunder hvorvidt danske banker vil

Ingen officiel bagstopper i tilfælde af

at afviklingsfonden ikke er stor nok

eller umiddelbar forventning om an-

den bagstopper end sektoren selv.

Makroprudentiel overvågning hånd-

teres af Det Systemiske Risikoråd

m.fl., og redskaber fastsættes natio-

nalt. Danske myndigheder vil i prin-

cippet stadig skulle følge henstillinger

fra ESRB/ECB.

Fleksibilitet i håndteringen af danske

risici. Mulighed for at redskaber i hø-

jere grad passer til danske forhold.

Systemiske risici fra omverdenen vil

stadig kunne importeres.

Større danske banker er store i for-

hold til Danmarks BNP.

Dansk hensyn til realkreditsystemet,

men også mindre indflydelse gene-

relt i EU-reguleringen.

Forventes uændrede. Kreditvurde-

ringsbureauer er i proces med at re-

videre deres ratings efter BRRD.

Afhængig af det danske finanstilsyn

tilgang kan investorer og kreditorer

forventes at ville kræve mere kapital

og likviditet i danske banker.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blive omfattet af et troværdigt bag-

stopper regime, ved deltagelse i

bankunionen.

Der vil dog være mulighed for offent-

lige stabiliseringsmekanismer, hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

Side 13

2.3 Tilsyn

Deltagelse i bankunionen vil betyde, at Finanstilsynets enhedstilsyn formelt

set ikke vil kunne opretholdes, idet det alene vil være solvenstilsynet, som

overgår til ECB.

Da Danmark er et ikke-euroland, vil ECB’s tilsyn i tilfælde af dansk deltagel-

se i bankunionen skulle baseres på en samarbejdsaftale mellem ECB og de

danske tilsynsmyndigheder, og det skal via den danske lovgivning sikres, at

Finanstilsynet overholder afgørelser og retningslinjer fra ECB. Afgørelser vil i

sidste instans blive truffet uden dansk deltagelse i Styrelsesrådet, hvorfor

Finanstilsynet kan nægte at være bundet af afgørelsen, men ECB kan til

gengæld suspendere eller afslutte det tætte samarbejde med Finanstilsynet.

En afvisning af at følge en afgørelse vil derfor kunne være destruerende for

en fælles samarbejdsaftale, og det må derfor antages, at beslutninger truf-

fet af Tilsynsrådet i realiteten vil være bindende for Finanstilsynet.

ECB vil føre det direkte tilsyn med signifikante banker og oprette et ”joint

supervisory team” (JST) for hver signifikant bank. I JST deltager repræsen-

tanter fra den/de nationale tilsynsmyndighed(er). Det vil dog i praksis være

Finanstilsynet, som vil udføre tilsynet, herunder foretage inspektioner mv.

med deltagelse af ECB udpegede observatører. Resultater fra undersøgelser

mv. fremsendes til ECB, som vil skulle afgive instrukser til Finanstilsynet om

eventuelle tilsynstiltag.

Det må således forventes, at inspektionerne og eventuelle tilsynsskridt vil

ske på en mere ensartet måde i det fælles tilsyn, uanset at inspektionerne

baseres på nationale procedureregler. Da ECB alene fører tilsyn med syste-

met for ikke-signifikante banker, er det ikke klart, om dette også vil være

tilfældet for disse banker.

Før der træffes afgørelser i forhold til signifikante banker er der en forplig-

telse til at høre den pågældende bank. Finanstilsynets afgørelser vil derfor

efter al sandsynlighed blive mindre nationale. Derudover kan en anke af

afgørelserne blive besværliggjort af, at klage skal indgives til et administra-

tivt klagenævn under ECB, og at en domstolsprøvelse af rammerne for til-

synsskønnet vil være underlagt EU-Domstolen.

I bankunionen vil afgørelser i relation til ikke-signifikante banker konkret

blive truffet af Finanstilsynet og vil kunne ankes efter kendt procedure til

Erhvervsankenævnet og i sidste ende kunne indbringes for domstolene.

Regelgrundlaget for tilsynsvirksomheden i en bankunion vil som udgangs-

punkt være det samme inden for som uden for bankunionen: EU-forord-

ninger og den nationale implementering af EU-direktiver, herunder eventu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elle nationale undtagelser og eventuelt gold-plating. Forskellen vil kunne

opstå i de tilfælde, hvor et område ikke er EU-reguleret, eller området alene

er reguleret af guidelines fra EBA, hvilket betyder, at der er mulighed for

nationale regler eller tilsynspraksis. I denne forbindelse er den kommende

fælles tilsynshåndbog, som skal udarbejdes af EBA, vigtig. ECB har forplig-

tet sig til at følge dette regime, hvilket ikke er tilfældet for nationale myn-

digheder, da tilsynshåndbogen baseres på ikke-bindende guidelines.

Erfaringen viser, at Finanstilsynet i flere tilfælde har anvendt regler og prak-

sis, som afviger fra den generelle standard i EU. Som eksempel kan nævnes

anvendelse af nedskrivningsreglerne, tilsynsdiamanten og vurdering af, om

en bank er ”failing or likely to fail” og dermed skal afvikles. Selvom der sta-

dig skal anvendes nationale særregler som følge af implementering af EU-

direktiver, vil den øvrige regulering og praksis være ens for signifikante

banker inden for det fælles tilsyn, hvilket vil bidrage til øget level playing

field.

For ikke-signifikante banker vil de generelle regler fra ECB ligeledes gælde,

da ECB vil kunne udstede generelle regler med virkning for de ikke-signifi-

kante institutter. Disse regler vil skulle anvendes konkret af Finanstilsynet.

Praksis vil derfor kunne afvige fra ECB’s praksis.

Hvis Danmark ikke deltager i bankunionen, kan det ikke udelukkes, at Fi-

nanstilsynet finder anledning til at lægge en strammere linje i fortolkning og

anvendelse af tilsynsreglerne med den begrundelse, at man over for omver-

denen, herunder udenlandske investorer og ratingbureauer skal vise, at det

danske tilsyn er mindst ligeså forsigtigt som ECB’s tilsyn.

ECB som fælles tilsynsmyndighed skal finansieres af tilsynsgebyrer opkræ-

vet direkte af ECB. Nationale tilsynsmyndigheder opretholder muligheden

for at opkræve tilsynsgebyr for de opgaver, som ikke er overdraget til ECB

og for udgifter i forbindelse med samarbejdet med ECB samt de opgaver,

som de nationale tilsynsmyndigheder udfører efter ECB’s instruktioner, for

eksempel undersøgelser på stedet. Deltagelse i bankunionen kan dermed

godt give anledning til større tilsynsudgifter end uden for en bankunion.

Anvendelse af makroprudentielle redskaber til imødegåelse af systemiske

eller makroprudentielle risici overdrages ikke til ECB, hverken som følge af

det tætte samarbejde eller for euroområdets banker. ECB vil dog have mu-

lighed for at fastsætte strengere krav end de nationale myndigheder, men

vil omvendt ikke have mulighed for at nedsætte krav fra nationale myndig-

heder. Dette vil kunne give anledning til ”a race to the top” i relation til for

eksempel kapitalbuffere og risikovægte.

Ved deltagelse i bankunionen vil Danmark formentlig kunne få en mere di-

rekte mulighed for via ECB at kunne øve indflydelse på international finan-

siel regulering. De nye afstemningsregler i EBA (se afsnit 5.4) vil dog give

mindre mulighed for indflydelse på reguleringen, så længe disse afstem-

ningsregler gælder.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsamling

Inden for bankunionen

Single rule book

Regelgrundlaget for tilsynet vil være

EU-forordninger og national imple-

mentering af EU-direktiver inkl. na-

tionale undtagelser og særregler.

Harmonisering af standarder, prak-

sis (single

rule book),

EBA guide-

lines og på sigt regelgrundlaget,

skaber et godt fundament for et in-

dre marked for finansielle tjeneste-

ydelser, mere ens konkurrencevilkår

og mindre national særregulering.

Regelgrundlaget for tilsynet vil være

EU-forordninger og national imple-

mentering af EU-direktiver inkl. nati-

onale undtagelser og særregler.

Finanstilsynet er ikke bundet af sing-

le rule book og EBA guidelines, men

kan vælge at følge dem og tilnærme

sig ECB praksis. Finanstilsynet har

tidligere vist, at man ønsker at an-

vende regler og praksis, der afviger

fra den generelle standard i EU.

Tilsynsdiamant, danske nedskriv-

ningsregler (bilag 10) mm. må anta-

ges at køre videre som hidtil.

Det danske finanstilsyn kan endvide-

re blive tvunget til at regulere hårde-

re for at understøtte et i forvejen

effektivt tilsyn.

Uden for bankunionen

Side 15

Single point of entry

Mulighed for én indgang til tilsynet i

stedet for flere nationale tilsyn for

internationale banker og anvendelse

af ensartede regler, standarder og

praksis i hele koncernen.

Flere nationale tilsynsmyndigheder

involveret i tilsynet med dele af kon-

cernen og anvendelse af tilsvarende

nationale standarder og praksis.

Udgift til tilsynet

Der skal betales afgift for tilsyn bå-

de til ECB og nationale tilsynsmyn-

digheder. Der forventes ingen re-

duktion i udgifter til den nationale

tilsynsmyndighed. Ekstra udgift til

ECB estimeres til ca. 43-58 mio. kr.

Samarbejde med tilsynsmyndigheden

Usikkert hvordan det praktiske tilsyn

og samarbejde med nationale til-

synsmyndigheder vil fungere i en

bankunion. Det kan blive admini-

strativt tungt med risiko for dobbelt

Samarbejdet med Finanstilsynet vil

blive opretholdt som hidtil, og afgø-

relser kan påklages til Erhvervsanke-

nævnet.

Der skal som hidtil betales tilsynsaf-

gift til Finanstilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilsyn og vanskeliggøre ankeproces-

sen.

Side 16

2.4 Afviklingsmyndigheden/fonden

ECB som fælles tilsynsmyndighed vil betyde, at danske banker automatisk

vil blive omfattet af den fælles afviklingsmyndighed og skal bidrage til den

fælles afviklingsfond, hvis vi deltager i bankunionen.

Den fælles afviklingsmyndighed består af Single Resolution Board (SRB) og

de nationale afviklingsmyndigheder samt EU-Kommissionen og Rådet, og

det vil være SRB og de nationale afviklingsmyndigheder, som i samarbejde

vil skulle udføre opgaver i forbindelse med godkendelse af afviklingsplaner

mv., samt foretage de konkrete opgaver i tilfælde af en krisehåndtering.

SRB vil have en direkte instruktionsbeføjelse i forhold til de nationale afvik-

lingsmyndigheder, og der vil være en lang række af informationsforpligtel-

ser for de nationale afviklingsmyndigheder over for SRB. SRB vil i tilfælde

af, at en national afviklingsmyndighed ikke følger instrukser fra SRB, kunne

rette afgørelsen direkte til det enkelte institut eller overtage en krisehåndte-

ring.

Signifikante banker vil være direkte omfattet af SRB’s kompetence, men

forberedelse af SRB’s afgørelser vil dog skulle foretages af de nationale af-

viklingsmyndigheder, hvorfor kontakten mellem de enkelte institutter og

afviklingsmyndigheden primært må forventes at skulle foregå via de natio-

nale afviklingsmyndigheder. Ikke-signifikante banker vil som udgangspunkt

alene være omfattet af de nationale afviklingsmyndigheders kompetence.

Regelgrundlaget for afviklingsmyndighedens virke vil i lighed med nationale

afviklingsmyndigheder være Bank Recovery and Resolution direktivet

(BRRD). Harmoniseringsgraden i direktivet er ikke så høj som tilsigtet, idet

der er en række valgmuligheder og muligheder for undtagelse. Hvorledes

afviklinger håndteres i praksis, hvilken effekt afviklingerne vil have for ban-

ker i levende live, samt i hvor høj grad den fælles hæftelse for midlerne i

afviklingsfonden, vil blive aktuel, er derfor fortsat åbne spørgsmål.

Erfaringerne fra den danske Bankpakke III har vist, at det er afgørende vig-

tigt, at der også er level playing field i afvikling af banker. Markederne vil

reagere, hvis der er forskel i sandsynligheden for og størrelsen af tab i for-

bindelse med afviklingen af en bank.

Grundlaget for afvikling mv. af signifikante banker må som udgangspunkt

anses for at blive meget ensartet, hvis Danmark indgår en aftale om delta-

gelse i bankunionen, da de generelle EU-regler må forventes at blive an-

vendt ensartet.

Hvorvidt dette også er tilfældet for ikke-signifikante banker afhænger af,

hvorledes SRB vil anvende den indirekte kompetence til at modsætte sig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afviklingsbeslutninger, hvis det vurderes, at et krisehåndteringsskridt ikke

er i overensstemmelse med det generelle regelgrundlag.

Det er hensigten, at den fælles afviklingsmyndighed skal agere uden indfly-

delse fra medlemslandene, og det kan generelt fastslås, at det institutionelle

set-up har til formål at modvirke politisk eller national indflydelse på hen-

holdsvis trigger af afvikling, og hvordan det skal ske. Det er usikkert, om

danske offentlige stabiliseringsmekanismer vil kunne finde anvendelse ved

afviklingen af en dansk bank, men det kan ikke udelukkes, at den centrale

afviklingsmekanisme efter aftale med den danske stat kan anvende offentli-

ge stabiliseringsmekanismer efter nedskrivning af kapitalen, efterstillede

kreditorer og bail-in på 8 pct.

Den fælles afviklingsmyndigheds løbende opgaver skal dels finansieres af

gebyrer opkrævet direkte af SRB, dels de gebyrer, som de nationale afvik-

lingsmyndigheder opkræver for de opgaver, som de skal udføre.

De samlede udgifter til drift af en fælles afviklingsmyndighed kan risikere at

blive større for danske banker inden for end uden for bankunionen, da den

fælles afviklingsmyndighed forudsætter to myndigheder og en fuldstændig

separat tilsynsmyndighed, hvorimod der i et dansk set-up kan være mulig-

hed for en større fleksibilitet i anvendelse af ressourcerne.

Finansiering af afviklingerne vil skulle ske ved nedskrivning af aktionærerne

og efterstillet kapital samt nedskrivning af kreditorer også kaldet bail-in.

Herudover skal der oprettes en afviklingsfond til brug for det tilfælde, at

bail-in ikke er tilstrækkelig til at finansiere afviklingen svarende til afvik-

lingsafdelingen i henhold til Bankpakke III.

Den fælles afviklingsfond vil erstatte de nationale afviklingsfonde, som ind-

føres som en konsekvens af BRRD. I modsætning til de nationale fonde skal

den fælles fond opbygges over 8 år med lige store årlige bidrag til et målni-

veau på 1 pct. af de dækkede indlån, svarende til ca. 55 mia. euro. I op-

bygningsfasen vil fonden skulle bestå af nationale afdelinger, som gradvist

vil skulle overgå til at blive en fælles fond i løbet af den 8-årige indbeta-

lingsperiode.

Hvis fondens midler ikke er tilstrækkelige til at dække omkostninger i for-

bindelse med konkrete afviklinger, er der i lighed med de nationale fonde

mulighed for under nærmere omstændigheder at opkræve ekstraordinære

ex-post bidrag, som ikke kan overstige tre gange de normale årlige bidrag. I

opbygningsfasen vil denne mulighed følge opdelingen i nationale afdelinger,

hvorved ekstraordinære bidrag vil gå til henholdsvis de nationale afdelinger

og den fælles fond.

Ved dansk deltagelse vil det danske bidrag til fælles fond og nationale afde-

linger følge det overordnede mønster på det tidspunkt, man vælger at ind-

træde. Hvis deltagelse besluttes på et senere tidspunkt, vil det bidrag, der

skal betales, være et beløb svarende til det bidrag, man ville have skullet

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betale, hvis Danmark havde deltaget fra starten. Det vil kunne betyde, at

der vil skulle betales et ekstra beløb i opbygningsfasen på grund af forskel-

len i opbygningstiden.

Ved et eventuelt ophør af det tætte samarbejde vil de rettigheder og forplig-

telser, som er opstået før en afbrydelse af det tætte samarbejde, bestå,

herunder forpligtelser til ex-post bidrag.

Analysens opstillede stresstest peger på, at en afviklingsfond kun vil kunne

indgå som et brugbart redskab med samme tyngde som bail-in komponen-

terne, hvis der er tale om en krise, der rammer en relativ lille del af sekto-

ren. Hvis eksempelvis 20 pct. af sektoren bliver nødlidende, vil de 55 mia.

euro i afviklingsfonden bidrage som et relativt begrænset instrument sam-

menlignet med de øvrige redskaber (bail-in kapitalen). Det skal dog be-

mærkes, at risikoen for dette scenario må vurderes som relativt lille, da den

seneste krise ramte en betydelig mindre del af sektoren.

Derudover viser beregningerne, at bankerne generelt kan bære relativt sto-

re tab, hvis de tilgængelige bail-in redskaber tages i brug. Banker i alle stør-

relseskategorier er i stand til at absorbere tab svarende til de gennemsnitli-

ge nedskrivninger for nødlidende banker i perioden 2008-2012 (7,1 pct. af

aktiverne) ved brug af egenkapitalen og de efterstillede kapitalindskud.

Sammenholdes bankernes nuværende bail-in kapital med de nedskrivnin-

ger, de havde i perioden 2008-2012, vil næsten alle være i stand til at ab-

sorbere et stød med bail-in kapitalen. En del af bankerne ligger dog relativt

tæt på dette niveau med en overskydende kapitaldækning i intervallet 0-5

pct.-point. Det bemærkes i øvrigt, at de danske banker ser velpolstrede ud i

denne sammenhæng.

Opsamling

Inden for bankunionen

Uden for bankunionen

Side 18

Forsikringsordning og solidaritet mellem banker

Med en fælles afviklingsfond og en

forsikringsordning fås en større risi-

kodiversificering, ligesom omkost-

ninger fordeles på flere lande. Den

europæiske banksektor vil være med

til at finansiere afvikling af nødliden-

de danske banker. Og omvendt.

Den danske banksektor medfinansie-

rer selv nødlidende banker. Danske

banker medfinansierer ikke nødli-

dende europæiske banker.

Afviklingsfondens kapacitet

Beregninger peger på, at bankerne

generelt selv kan bære relativt store

tab, hvis de tilgængelige bail-in red-

skaber tages i brug.

Danske bankers bail-in kapital er

tilstrækkelig til at absorbere tab sva-

rende til dobbelt så store tab som

den seneste finansielle krise.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med undtagelse af store systemiske

kriser vurderes den europæiske af-

viklingsfond at have tilstrækkelig

tyngde.

Bliver der omkostninger ud over

hvad afviklingsfond mm. kan hånd-

tere, forventes Danmarks andel at

blive ca. 1,5-2 pct. afhængig af,

hvor mange EU-lande, der deltager.

Udgifter til afviklingsfonden

Der skal betales afgift for afviklinger

både til den centrale afviklingsmyn-

dighed og til nationale afviklings-

myndigheder. Der forventes ingen

reduktion i udgifter til den nationale

tilsynsmyndighed.

Formueakkumulering i afviklingsfond

Afviklingsfonden skal opbygges over

8 år og dermed med højere og færre

årlige rater end tilfældet uden for en

bankunion.

Den danske afviklingsfond vurderes

at have en relativ stor kapacitet selv

ved hårde stress-scenarier.

Side 19

Der skal betales afgift til den natio-

nale afviklingsmyndighed – Finansiel

Stabilitet A/S.

Afviklingsfonden skal opbygges over

10 år og dermed med lavere og flere

årlige rater end tilfældet inden for en

bankunion.

National fleksibilitet i håndtering af nødlidende banker

Som udgangspunkt ingen national

fleksibilitet i håndteringen af nødli-

dende danske banker. Det kan ikke

udelukkes, at den centrale afvik-

lingsmekanisme efter aftale med den

danske stat kan anvende offentlige

stabiliseringsmekanismer efter ned-

skrivning af kapitalen og efterstillede

kreditorer og bail-in på 8 pct.

National fleksibilitet i håndteringen

af nødlidende danske banker og mu-

lighed for anvendelse af offentlige

stabiliseringsmekanismer efter ned-

skrivning af kapitalen og efterstillede

kreditorer og bail-in på 8 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Hvem er med – og i hvilken tilstand

Eurolandenes banker er fødte deltagere i en bankunion. De resterende EU-

lande skal tage stilling hertil.

Som udgangspunkt vil ECB skulle føre tilsyn med alle banker i de deltagen-

de EU-lande, men i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder. Det

overordnede tilsyn vil til en start omfatte alle euroområdets ca. 6.000 ban-

ker.

ECB vil føre direkte tilsyn med kreditinstitutter, hvis aktiver

1. Udgør mindst 30 mia. euro eller

2. Mere end 20 pct. af hjemlandets BNP, medmindre de samlede akti-

ver er under 5 mia. euro.

3. Endelig er de tre mest signifikante banker i ethvert deltagerland au-

tomatisk omfattet, ligesom de banker, der har anmodet om eller

modtaget støtte fra euroområdets støtteprogrammer ESM/EFSF.

De resterende kreditinstitutter skal som udgangspunkt overvåges af de na-

tionale tilsyn. Dog kan ECB vælge på eget initiativ at overtage tilsynet, selv

om banken ikke umiddelbart lever op til kriterierne ovenfor. Særligt kan

banker blive anset som signifikante, hvis de har etableret datterselskaber i

mere end ét af deltagerlandene, eller de har en vis størrelse i forhold til

hjemlandets økonomi eller hele EU’s.

I afsnit 3.1 omtales de danske banker, der formentligt er med, hvis Dan-

mark ønsker at deltage, og i afsnit 3.2 hvilke udenlandske banker, der for-

ventes at deltage, og i hvilken forventet tilstand de er i. I afsnit 3.3 præsen-

teres en oversigt med status over de EU-lande, der skal tage stilling til del-

tagelse. Endelig giver afsnit 3.4 nogle få betragtninger på det nordiske

bankmarked i relation til bankunionen.

Side 20

3.1

Danmark

Danmark har p.t. ca. 90 penge- og realkreditinstitutter. Som det fremgår af

tabel 2, undergives Danske Bank, Nykredit og Nordea Bank Danmark ECB’s

direkte tilsyn, hvis Danmark deltager. Jyske Bank/BRFkredit har også en

tilpas stor størrelse i forhold til BNP. Nationalbanken finder det derudover

naturligt, at ECB også varetager tilsynet med de danske udpegede SIFI’er,

Sydbank og DLR Kredit, jf. Nationalbanken (2013b).

Danske Bank og Nordea koncernen vil også uden dansk deltagelse delvist

blive underlagt direkte tilsyn af ECB, da de har større datterselskaber i eu-

roområdet. Dertil kommer udenlandske datterselskaber fra deltagerlandene

placeret i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Samlede aktiver i danske kreditinstitutter

Samlede aktiver,

mia. kr.

Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S

Nykredit Realkredit A/S

Nordea Bank Danmark A/S og Nordea Kredit

Jyske Bank A/S og BRFkredit A/S

DLR kredit A/S

Sydbank A/S

Spar Nord Bank A/S

Arbejdernes Landsbank, Aktieselskab

FIH Erhvervsbank A/S

Vestjysk Bank A/S

Kilde:

Anm.:

2.975

1.417

1.008

489

147

144

Aktivstørrelse,

pct. af BNP

160%

76%

54%

26%

Side 21

Finanstilsynet, Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger.

Data for Nykredit Realkredit A/S er på koncernniveau, andre på kreditinstitut-

niveau. 2013.

3.2

EU's banksektor består af ca. 8.000 institutter. Disse er en del af ca. 1.300

bankkoncerner, hvoraf ECB får det overordnede tilsynsansvar med ca. 900

koncerner fordelt på euroområdet.

Ca. 130 bankkoncerner forventes at komme under direkte tilsyn af ECB (se

appendiks tabel A1 for en oversigt over de banker, der deltager i stresste-

sten, med hvilke der formentligt er et vist overlap). Disse står for ca. 85

pct. af de samlede bankaktiver i euroområdet.

Bedømt ud fra andelen af aktiver i en bankunion, er det særligt den tyske

og franske sektor, der fylder, se figur 1A.

Tyskland og Frankrig ligger dog relativt lavere, hvis der i stedet måles på

risici, se figur 1B. Risikovægtene udgør en høj andel af den samlede ekspo-

nering i de østeuropæiske lande, men også GIPS-lande som Portugal, Græ-

kenland, Irland, Spanien og til dels Italien ligger i den øvre halvdel i EU

Generelt bør man dog være forsigtig med at sammenligne risikovægtede aktiver på tværs af

lande, jf. bl.a. afsnit 3.2.5 om statsobligationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1. Hvem bliver de store lande i en bankunion, og hvor høj er deres risi-

koeksponering?

A: Andel af samlede bankaktiver i EU27

B: Risikovægtede aktiver/EAD

Side 22

Kilde:

Anm.:

Figur A: ECB og Finansrådets beregninger. Figur B: Ayadi og De Groen (2014

forthcoming).

B er beregnet som de samlede risikovægtede aktiver i pct. af exposure at de-

fault (EAD) inden for det enkelte land.

Ud over at mange EU-lande er tæt forbundet med hinanden, er der også en

høj tilstedeværelse af hinandens banker på tværs af landegrænserne, hvil-

ket kan gøre en betragtning af bankunionen mere kompliceret isoleret set. I

et ikke-deltagerland som Tjekkiet er for eksempel tæt på 90 pct. af bankak-

tiverne på udenlandske hænder, se figur 2. Heraf må en høj andel forventes

at være fra deltagerlandene.

Figur 2. Udenlandske banker har store markedsandele i enkelte EU-lande

Pct.

100

Kilde:

Anm.:

Schoenmaker og Peck (2014).

Grænseoverskridende aktivitet via filialer samt datterselskaber fra andre EU-

lande angivet som pct. af de samlede nationale bankaktiver, 2012.

Ud over grænseoverskridende aktiviteter er det også et komplekst bank-

landskab forstået på den måde, at der er betydelig forskel på forretnings-

og ejerskabsmodeller, størrelse og organisatorisk struktur mellem landene

(datterselskab i forhold til filialer mm.), hvilket kan gøre det udfordrende for

ECB at sikre en level playing field, se for eksempel figur 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3. EU består af mange forskellige typer banker

A: Banker fordelt på størrelse

Pct.

Side 23

B: Banker fordelt efter forretningsmodel

Kilde:

Anm.:

Figur til venstre: ECB, ESCB og Eurostat. Figur til højre: CEPS, 2012: Regula-

tion Of European Banks And Business Models: Towards A New Paradigm?

Figur A: Opgjort som bankaktiver i pct. af BNP. Figur B: Undersøgelsen inde-

holder data fra 74 europæiske banker i perioden 2006-2010. Bankernes akti-

ver udgør 2/3 af EU27's samlede bankaktiver, og indgår alle i EBA’s stresstest

2011. Af danske banker indgår Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit og Syd-

bank.

3.2.1 Fordelingsgevinster i en bankunion?

Europa vil som helhed formentlig vinde ved en fælles bankunion. Men ge-

vinsten bliver næppe ligeligt fordelt mellem landene og vil afhænge af man-

ge faktorer.

Der er endnu stor heterogenitet blandt medlemslandene målt på, hvor me-

get banksektoren udgør i forhold til realøkonomien, se figur 4.

Danmark har en stor banksektor sammenlignet med BNP, hvilket alt andet

lige betyder relativt større fordele ved at deltage, hvis man tillægger det

fælles forsikringselement stor betydning i forhold til den størrelse, vi nor-

malt indgår med i EU-sammenhænge. Det har lande som Luxembourg, Mal-

ta, Irland og Cypern, samt i mindre udstrækning Holland, også.

Figur 4. Banksektoren er stor i nogle lande

Kilde:

Anm.:

ECB, Eurostat og Finansrådets beregninger.

De samlede MFI-aktiver i forhold til BNP, EU27, ultimo 2013, ukonsolideret. Den

vertikale akse skærer ved 1000 pct. (ratioen for Luxembourg er 2000 pct.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24

Det bør imidlertid holdes op mod de potentielle omkostninger. Hvis det an-

tages, at et fælles bagstopper regime

skal dække de eventuelle tab eller

stille garantier, som bail-in, afviklingsfond mm. ikke kan håndtere, eller at

de deltagende lande må træde til, må det forventes, at omkostningerne for-

deles i henhold til ECB’s kapitalnøgle. Her bliver det særligt tyskerne og

franskmændene, der kommer til at holde for, jf. figur 5.

Hvis det antages, at Storbritannien på et tidspunkt går med, er de også

ganske store potentielle bidragsydere. Er alle EU28 lande med i bankunio-

nen, er Danmarks andel ca. 1,5 pct.

Figur 5. Fordelingsnøgle til omkostninger i en bankunion

Kilde:

Anm.:

ECB.

Procentandele baseret på ECB’s Capital Key. Pr. 1. januar 2014. Under anta-

gelse af at alle 28 EU-lande deltager.

I et nyere studie har to hollandske professorer (Schoenmaker og Siegmann

(2013)) forsøgt at skønne over, hvem der umiddelbart står til at få de stør-

ste fordele baseret på den nye fælles afviklingsmekanisme. Det vil sige, at

blandt andet tilsynsvinklen undtages. Flere forskere peger dog på, at det

særligt er fælles afvikling, der gør bankunionen effektiv, se for eksempel

Alter og Schüler (2012).

Beregningen er foretaget på baggrund af den forventede gevinst ved at skif-

te fra et nationalt afviklingssystem til en europæisk afviklingsmekanisme i

forhold til de omkostninger, de enkelte lande skal afholde til afviklingsfon-

den og er baseret på estimater aggregeret for de 25 største europæiske

banker, herunder en enkelt dansk. ESM eller en ny ordning medregnes som

bagstopper med en finansieringsnøgle svarende til figur 5. Gevinster define-

Det skal dog understreges, at det på nuværende tidspunkt er usikkert, hvilken rolle ESM skal

spille fremover, se også afsnit 6.1.5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res set fra samfundets synspunkt (såkaldte social benefits, det vil sige ikke

alene set fra de respektive bankers synspunkt).

Ideen er, at en central afviklingsinstans bedre kan optimere eksternaliteter

mm. på tværs af lande for grænseoverskridende banker, end en national

afviklingsinstans, der har en tendens til ignorere eksternaliteter på tværs af

grænser. Afviklingen af RBS eller Commerzbank kan være eksempler på

dette. Jo flere aktiver, en bank har på tværs af lande inden for bankunio-

nen, jo større er gevinsten i dette setup.

Der er selvfølgelig altid visse forbehold relateret til sådanne beregninger,

herunder metode og antagelser. Blandt andet kan de lande, der ikke har én

af de 25 banker i EU, få en fordel.

Ifølge studiet står Spanien og Holland til at få de største gevinster blandt

eurolandene, mens Frankrig, Italien og Tyskland netto taber, se figur 6. For

ikke-eurolande er fordelene størst for Storbritannien (der står til mere en ¼

af den samlede gevinst i EU, mens deres andel af omkostningerne kun er 15

pct.) og Sverige, derefter Danmark, se figur 7. Jf. ovenfor har de andre ik-

ke-eurolande dog ikke mulighed for en gevinst foranlediget af metodevalg.

Figur 6. Hvilke eurolande får nettogevinst ved bankunionens afviklingsmeka-

nisme?

Side 25

Kilde:

Anm.:

Schoenmaker og Siegmann (2013).

Gevinsten er defineret ved landets andel af den totale effektivitetsgevinst i EU

ved et fælles afviklingsregime.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 7. Hvilke ikke-eurolande får nettogevinst ved bankunionens afviklings-

mekanisme?

Side 26

Kilde:

Anm.:

Schoenmaker og Siegmann (2013).

Gevinsten er defineret ved landets andel af den totale effektivitetsgevinst i EU

ved et fælles afviklingsregime.

3.2.2 Den aktuelle sundhedstilstand

Generelt har EU’s banker en højere robusthed end før krisen målt på kerne-

kapitaldækningen, se figur 8A. Det er ikke kun det vægtede gennemsnit

(det vil sige trukket af et par store banker), der er stigende, men også

blandt de dårligst kapitaliserede banker er robustheden styrket, se figur 8B.

Måles kapitaldækningen i forhold til de ikke-vægtede aktiver (fremgår ikke

her) er robustheden dog ikke øget i tilsvarende grad. Det kan skyldes flere

faktorer, så som mindre risici i porteføljen, herunder afvikling af lavt profi-

table aktiviteter, brug af mere avancerede risikomodeller mm.

Figur 8. Mere robuste EU-banker

A: Kernekapitaldækning

B: Spredning i egentlig kernekapitaldækning

Kilde:

Anm.:

EBA Risk dashboard, Q1 2014.

Baseret på en stikprøve fra 55 europæiske banker. Figur A: Vægtet gnst. af

kernekapital i forhold til risikovægtede aktiver i EU27. Figur B: Egentlig kerneka-

pital i forhold til risikovægtede aktiver. Boksplottet angiver median, interkvartil-

afstand samt 5. og 95. percentil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opdelt på tværs af lande spores der dog en vis variation i kapitaldækningen,

se figur 9A. GIPS-landenes banker var ved udgangen af 2012 placeret i den

lave ende. Nyere tal, baseret på egentlig kernekapital, tyder på, at der for-

mentligt nok er sket en gunstig udvikling i flere lande, se figur 9B. Den sto-

re spanske banksektor er dog stadig blandt de dårligst stillede.

Figur 9. Spredning i robustheden blandt EU’s banker

A: Kernekapitaldækning

B: Egentlig Kernekapitaldækning

Side 27

Kilde:

Anm.:

ECB og EBA - EU-wide Transparency Exercise 2013.

Figur A: Kernekapital i forhold til risikovægtede aktiver i EU27, 2012. Figur B:

Egentlig kernekapital i forhold til risikovægtede aktiver i EU27, 2013. Data mang-

ler for visse lande.

I de senere år har der været megen fokus på likviditet og fundingmodeller-

ne i bankerne. Som det ses af figur 10, har især de nordiske lande og GIPS-

landene et højt udlån i forhold til indlån. I Danmark er det primært forklaret

ved, at realkreditinstitutterne ikke tager indlån, men i andre lande kan det

være tegn på strukturelle problemer, hvis for eksempel adgang til kapital-

markederne, der kan være mere ustabil end funding via indlån, bliver afskå-

ret i perioder med stress.

Figur 10. Store forskelle i balancen mellem udlån og indlån

Pct.

Kilde:

Anm.:

ECB.

MFI-sektoren eksklusiv centralbanker. Angiver forholdet mellem samlede udlån

og samlede indlån. 1. kvartal 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GIPS-landene har desuden en høj andel af deres passiver fra centralbanker-

ne, se figur 11.

Figur 11. Visse banker finansierer sig relativt meget via centralbankerne

Pct.

Side 28

Kilde:

Anm.:

ECB, IMF og ECB’s beregninger.

Andel af kreditinstitutternes passiver finansieret af centralbanken, pct., januar

2014. Kreditinstitutter er

givet ved MFI'er ekskl. centralbanker og pengemar-

kedsforeninger. Data for Storbritannien er ikke tilgængelige.

Mere robuste banker kan blandt andet komme i stand via bedre indtjening.

Bankerne har dog generelt haft svært ved at forrente investorernes kapital

gennem finanskrisen, se figur 12A. Næsten halvdelen af eurolandene forren-

tede egenkapitalen negativt gennem krisen. Ingen lande ligger gennemsnit-

ligt over en estimeret cost of capital på 10 pct.

Desuden er der en vis spredning inden for de enkelte lande, se figur 12B. I

Frankrig havde for eksempel en fjerdedel af banksektoren målt på andelen

af aktiver en negativ forrentning af egenkapitalen i 2012. I Grækenland var

det over 80 pct. En stigende og høj forrentning kan også omvendt være et

tegn på for stor risikotagning, men det nuværende niveau er nok nærmere

en indikator for problemer på indtjeningsfronten som følge af en svag real-

økonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 12. Lavt afkast i bankerne

A: Bankernes gennemsnitlige egenkapitalforrentning

B: Banker med negativ egenkapitalforrentning

Side 29

Kilde:

Anm.:

ECB samt Finansrådets beregninger.

Figur A: Gennemsnitlig (simpelt) egenkapitalforrentning i bankerne i perioden

2008-2012. Figur B: Institutter med negativ egenkapitalforrentning’s aktivandel

af landets samlede bankaktiver.

Markedsdeltagernes adfærd viser ydermere, at der er stor forskel på, hvor-

dan de ser bankernes sundhed i de enkelte lande. Siden starten af finanskri-

sen har der været periodevis kapitalflugt fra især GIPS-landene. For eksem-

pel er store indlånsbeløb blevet kanaliseret nordpå.

Særligt Tyskland har taget imod store beløb, jf. figur 13A, hvor den såkaldte

Target 2-balance tyder på store tyske fordringer på andre lande i euroområ-

det, formentligt deres banker. Target 2 fungerer dog således, at systemet i

princippet genlåner for eksempel spanske banker de spanske indlån, der er

placeret i Tyskland. Tilbage står dog, at ECB og eurolandenes centralbanker

implicit har garanteret banksektorerne i GIPS-landene, hvilket kan få store

konsekvenser, for eksempel hvis et land pludseligt vælger at forlade euro-

samarbejdet.

Med til billedet hører dog også, at udviklingen synes at have vendt siden

2012, hvor den europæiske gældskrise var værst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 13. Større ubalancer internt og høj andel af dårlige lån i EU

A: Bundesbanks fordringer på eurolande

B: Andel af tvivlsomme og misligholdte

Side 30

lån

Kilde:

Anm.:

Figur A: Bundesbank. Figur B: ECB.

Figur A illustrerer Bundesbanks fordringer inden for eurosystemet (Target 2).

Figur B viser de samlede brutto tvivlsomme og misligholdte lån som andel af de

samlede gældsinstrumenter og udlån, 2012. Tal for Rumænien fra 2011. Der

foreligger ikke data for Luxembourg, Irland, og Slovenien.

De seneste tal viser, at omfanget af dårlige lån (målt ved non performing

loans) stadigt er på et højt niveau, se figur 13B

. Spørgsmålet er desuden,

om de har toppet. Særligt i Spanien, Italien og Portugal har de været rela-

tivt kraftigt stigende siden 2010, især på erhvervsudlån

. IMF (2013) peger

på, at banker i disse tre lande kunne stå over for tab på erhvervsudlån be-

løbende til 282 mia. euro i de kommende to år

Det skyldes blandt andet den høje gæld blandt de ikke-finansielle virksom-

heder. I Portugal, Spanien og Italien var henholdsvis ca. 50 pct., 40 pct. og

30 pct. af gælden i 2013 hjemhørende i virksomheder, der har en interest

coverage ratio på under 1 (det vil sige indtjeningen rækker ikke til at dække

renteudgifterne på gælden).

Jf. afsnit 3.2.4 er det vigtigt, at sundhedsvurderingen af bankerne bliver

foretaget grundigt, inden det fælles tilsyn er påbegyndt, og at de dårlige

aktiver bliver håndteret.

Erfaringerne fra blandt andet Japan skræmmer. Efter krisen i starten af

90’erne blev de dårlige lån ikke fjernet fra bankernes balancer. Det betød,

at svage banker (såkaldte ”zombie” banker) opretholdt et større udlån til

svage virksomheder og i sig selv destabiliserede banksektoren, hvilket har

været med til at fastholde den japanske økonomi i en lav vækst. Det for-

stærkes kun af, at det nuværende lave renteniveau kan medføre, at nogle

banker kan udskyde tab, der måske burde realiseres.

Man skal dog være varsom med at tolke på NPL, da definitioner ikke er harmoniserede på tværs

af EU.

Spanien ligger i midterfeltet målt på disse tal. Noget tyder dog på, at det er en undervurdering.

ECB har i en anden publikation anført, at NPL i 2013 var på ca. 14 pct.

Ved en relativ mild stresstest, baseret på en LGD på 45 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Markedet er også skeptisk over for bankernes nuværende sundhedstilstand.

Som det fremgår af figur 14A og 14B, er for eksempel Fitch og Moody’s

stand-alone rating på et niveau betydeligt under før-kriseniveauet. Kredit-

vurderingsbureauerne deler altså ikke ubetinget den højere optimisme i

bankerne. Dertil kommer, at prisbaserede indikatorer tyder på, at kvaliteten

af bankernes aktiver er overvurderede

, jf. figur 14C, hvor kurs-indre værdi

for eurobankerne har været stigende, men stadig befinder sig under en

værdi på 1.

Figur 14. Markedet er endnu skeptisk over for bankerne

A: Bank ratings, Fitch

B: Bank ratings, Moody’s

C: Price-to-book ratios

Side 31

Kilde:

Anm.:

BIS 84th Annual Report, 2013/2014.

Aktiv-vægtet gennemsnit. Antallet af banker er angivet i parentes. EMEs er

emerging markets C: Baseret på 200 store banker. Aggregerede tal er beregnet

som den samlede børsværdi på tværs af institutter bosiddende i en bestemt regi-

on, divideret med den tilsvarende samlede bogførte værdi af egenkapitalen. De

nordiske lande dækker her over Danmark, Norge og Sverige.

De systemiske risici i EU vurderer ECB dog er på retur, jf. 15A og 15B. Både

målt på en sammensat indikator for systemisk stress og på sandsynligheden

for, at to store bankkoncerner i EU simultant skulle blive nødlidende inden

for det næste år

Eller at indtjeningen på aktiverne er for lav.

Dog med de forbehold, der normalt er forbundet med tolkninger på eksempelvis CDS præmier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 15. De systemiske risici synes på retur i EU

A: Systemisk stress indikator (CISS)

B: Ssh. for simultant default hos

Pct.

Side 32

mindst to store komplekse banker

Kilde:

Anm.:

ESRB Risk Dashboard, juni 2014.

Figur A: CISS omfatter 15 rå, hovedsageligt markedsbaserede, finansielle

stressmål, opdelt i fem kategorier: Sektoren for finansielle formidlere, pengemar-

keder, aktiemarkeder, obligationsmarkeder og valutamarkeder.

Figur B: Angiver et estimat af sandsynligheden for en systemisk begivenhed, dvs.

en samtidig misligholdelse af to eller flere store og komplekse bankkoncerner

inden for en periode på et år.

Selv om GIPS-landene er mere pressede end resten af EU, jf. næste afsnit,

er Tyskland og Frankrigs bankers eksponering mod netop disse lande endnu

af en tilsyneladende overkommelig størrelse, jf. figur 16. Kun de franske

banker har i forhold til deres egenkapital en relativ stor eksponering mod

den italienske økonomi.

Kendetegnende for GIPS-landenes banker er også, at deres udenlandske

eksponering er relativ stor i forhold til deres egenkapital. Det er dog ifølge

ECB’s tal primært mod økonomier uden for EU. Spanske banker er dog sær-

ligt eksponeret mod Storbritannien, ligesom de italienske banker er det mod

Tyskland.

Men landspecifikke stød kan således få disse lande til at nedbringe deres

udenlandske forretninger med de konsekvenser, det må have nationalt eller

regionalt. Som det for eksempel kunne ses i Østeuropa under den seneste

finanskrise.

Figur 16 illustrerer, at for eksempel skandinaviske bankers eksponering mod

ikke-eurolande, dvs. uden for bankunionen, er ganske betydelig. Også Øst-

rigs banksektor med dens eksponering mod Østeuropa er et markant ek-

sempel herpå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 16. Store eksponeringer på tværs af EU’s banker

Side 33

Kilde:

Anm.:

ESRB Risk Dashboard, juni 2014.

Angiver bankernes grænseoverskridende fordringer. Boblernes størrelse svarer

til de samlede udenlandske fordringer i forhold til den samlede egenkapital i

landets konsoliderede banksektor. Tykkelsen af pilene afhænger af forholdet

mellem de bilaterale udenlandske fordringer (det vil sige de fordringer banker i

land A har på banker og andre låntagere i land B) og den samlede egenkapital i

banksektoren. Data for udenlandske fordringer er fra Q4 2013 og data for den

samlede konsoliderede kapital er fra dec. 2012.

3.2.3

De makroøkonomiske udsigter

Siden ECB annoncerede sit opkøbsprogram af statsobligationer og tilbød

likviditet til bankerne (LTRO), er gældskrisen tilsyneladende kommet under

kontrol. Reformer af blandt andet pensionssystemer, arbejdsmarkedet og de

finanspolitiske rammer har bremset den negative udvikling i flere makro-

økonomiske nøgletal, og der ses tegn på en svag bedring.

GIPS-landene er dog fortsat mærket af krisen, som det fremgår af figur 17.

Ledigheden har stabiliseret sig, men på et højt niveau. Outputgabet i GIPS-

landene er betydeligt større end i resten af euroområdet, og udviklingen i

konkurrenceevnen, her målt ved enhedslønsomkostningerne, er også uhen-

sigtsmæssig

Endelig har den private gæld (se den offentlige gæld senere) været kraftigt

tiltagende op til og gennem finanskrisen, blandt andet som følge af udvik-

lingen på boligmarkedet. Italien og Grækenland ligger dog under gennem-

snittet i euroområdet.

Genopretningsfasen i disse lande må derfor forventes at være længere end

for resten af euroområdet.

GIPS-landene har desuden en højere prisvækst. Da de deler valuta med hele euroområdet,

stiller det dem også relativt dårligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 17. Realøkonomien i bedring, men stadig i en sårbar tilstand

Side 34

Kilde:

Anm.:

OECD, Economic Outlook 94.

A:Enhedslønomkostningerne er den nominelle løn korrigeret for produktiviteten.

B: Output gap er faktisk BNP udtrykt i pct. af strukturelt BNP. C: Ledigheden er

opgjort i pct. af arbejdsstyrken. D: Den private gæld er bruttogælden i den priva-

te ikke-finansielle sektor. Data for privat gæld i hele euroområdet er utilgængeli-

ge.

Boligpriserne er endnu ikke stabiliseret oven på hvad, der kan betegnes som

prisniveauer noget højere end, hvad fundamentale forhold kunne forklare.

Denne korrektion har været med til at lægge en dæmper på forbrug og in-

vestering. Først når der ses positive tegn på boligmarkedet, må vi forvente

grundlag for en tiltagende vækst. Ifølge ECB er der dog indikationer på, at

især boligpriserne i GIPS-landene

ligger på et estimeret ligevægtsniveau.

Det vil sige hverken over- eller undervurderet på nuværende tidspunkt, jf.

figur 18.

Intet estimat for Grækenland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 18. Boligmarkedet overvurderet i 3 eurolande

Pct.

Side 35

Kilde:

Anm.:

ESRB Risk Dashboard, juni 2014.

Angiver et skøn for over-/undervurderingen af boligpriserne i udvalgte EU-lande.

Estimaterne er baseret på fire forskellige værdiansættelsesmetoder: price-to-

rent ratio, pris-to-income ratio og to modelbaserede metoder. For hvert land

repræsenterer de to blå linjer intervalestimatet, beregnet som intervallet mellem

minimum- og maksimumestimatet for hver af de to datoer opgivet i forklaringen.

Data for Danmark er for 3. kvartal 2013.

Som det ses i figur 19, er vækstudsigterne frem mod 2020 positive over

hele linjen, men beskedne i lande som for eksempel Spanien og Italien.

Sammenlignet med resten af verden er de desuden langt fra flatterende, jf.

de forventede vækstrater i lande som Kina, Indien, USA m.fl.

Figur 19. Begrænset vækstpotentiale i EU

Pct.

Kilde:

Anm.:

OECD og Finansrådets beregninger.

Forventede årlige vækstrater i BNP i perioden 2013 til 2020.

Desuden er det meget lave niveau af inflation en kilde til usikkerhed. Stiger

væksten, stiger inflationen også, men i øjeblikket er risikoen for deflation

med til at gøre, at forbrugerne udskyder forbrug og investeringer, stifter

mindre gæld hertil mm.

Det kan ikke udelukkes, at negative resultater fra ECB’s gennemgang af

sundhedstilstanden i bankerne afslører større dårligdomme end forventet,

og dermed skaber et negativt stød til banksektoren og dermed realøkono-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mien. Et stød kunne for eksempel indebære brandudsalg af aktiver og min-

dre udlån til virksomheder.

Det kan medføre, at der i højere grad bliver fokus på match af aktiver og

passiver inden for et land, det vil sige mindre integration. Det betyder alt

andet lige, at lande med mangel på opsparing dermed også bliver ramt af

mangel på finansiering til investeringer.

I forvejen har de europæiske banker generelt nedbragt balancerne op mod

sundhedsgennemgangen for på den måde at stå stærkere. Konsekvenserne

har blandt andet været et lavere udlån til ikke-finansielle virksomheder, der

kan have modvirket vækst i enkelte lande.

Omvendt kan det også forekomme, at resultaterne fra ECB’s gennemgang

bliver bedre end forventet, hvormed tilliden til bankerne styrkes og får posi-

tive afsmittende effekter på realøkonomien.

Statsfinansernes holdbarhed er blandt andet en funktion af både bankernes

situation og økonomiens tilstand. Siden 2008 har der været kraftige finans-

politiske opstramninger i GIPS-landene. For eksempel er den græske struk-

turelle primære offentlige saldo forbedret med næsten 16 pct. mellem 2008

og 2013.

Selv om der er sket reformer, er gælden stadig høj, og de offentlige finanser

stadigvæk i underskud, se figur 20A og 20B. Også i et vigtigt euroland som

for eksempel Frankrig. Det skyldes blandt andet, at de finanspolitiske

stramninger er blevet modgået af forværrede konjunkturer. Alt andet lige

betyder den høje offentlige gæld, at den økonomiske fremgang bliver holdt

tilbage.

Figur 20. Høj offentlig gæld og underskud

A: Statsgæld

B: Offentlig saldo

Side 36

Kilde:

Anm.:

ECB.

Statsgæld i pct. af BNP og offentlig saldo i pct. af BNP, 2013.

Derudover står en række lande over for forholdsvis store indfrielser af deres

statsobligationer i det næste år, se figur 21. I procent af BNP ligger blandt

andet Italien, Frankrig, Spanien, Belgien, Portugal, Grækenland og Ungarn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relativt højt. Hvis et land i forvejen er begrænset på likviditeten, kan en høj

volume af indfrielser føre både likviditets- og solvensrisici med sig, som kan

få konsekvenser for de renter, der betales, og dermed hele holdbarheden

bag den offentlige gældstagning.

Figur 21. Større indfrielser i statsgæld inden for det næste år

Side 37

Mia. euro

Pct. af BNP

Kilde:

Anm.:

ESRB Risk Dashboard.

Angiver statsgældsindfrielser som planlagt ultimo april 2014 i mia. euro samt i

pct. af BNP. Indfrielsestidspunktet henviser kun til omsættelige værdipapirer (lån

er undtaget), herunder gæld udstedt i en anden valuta end den indenlandske.

Som det ses af figur 22 er der de kommende år planlagt yderligere stram-

ninger i finanspolitikken i hele euroområdet, som umiddelbart vil forbedre

de offentlige finanser. Stramningerne er dog mindre end de stramninger,

der blev foretaget mellem 2010 og 2013. Det er især i Grækenland, at

OECD forventer, at stramningerne stabiliseres. Dog på et relativt højt ni-

veau med et forventet strukturelt overskud på den offentlige saldo på 3,5

pct. og 3,6 pct. i henholdsvis 2014 og 2015.

Figur 22. De offentlige finanser forbedres lidt i de kommende år

Kilde:

Anm.:

OECD, Economic Outlook 94.

Figuren viser ændringen i den strukturelle primære offentlige saldo i pct. af

strukturel BNP i de enkelte år. Ændringen i den strukturelle primære offentlige

saldo bruges ofte som indikator for størrelsen af den diskretionære ændring af

finanspolitikken. GIIPS landene er Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spa-

nien. En positiv værdi svarer således til en stramning i finanspolitikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 38

Den fremtidige sundhedstilstand afhænger af, om EU er i stand til at modstå

det aktuelle pres fra en række store lande som Frankrig og Italien, der øn-

sker tilladelse til midlertidige overskridelser af de fastlagte grænser og der-

med at slække på budgetdisciplinen. Det er også kendetegnende, at mens

der er sket ganske markante reformer i Grækenland, Portugal og til dels

Spanien, så er Italien og Frankrig mere modstræbende.

Bankunionen i sig selv kan dog også styrke deltagerlandene. Ud over som

nævnt at opdæmme forbindelsen mellem statens og bankernes finanser, vil

staten i højere grad kunne finansiere deres budgetter via udlandet. I mod-

sat fald ville det job falde tilbage på de indenlandske banker, som dermed

ville medføre fortrængning af finansiering til andet forbrug og investering i

den private sektor.

3.2.4 AQR og stresstestresultater

Det er vigtigt for dansk deltagelse i en bankunion, at de deltagende banker

starter på lige fod. ECB, EBA, ESRB, nationale tilsyn m.fl. testede hen over

sommeren bankerne med henblik på at identificere de banker, der har et

behov for at få tilført ny kapital, inden det fælles tilsyn starter i november.

ECB’s comprehensive assessment består dels af et Assets Quality Review

(AQR), hvor det med baggrund i detaljerede værdiansættelsesregler i en

manual udarbejdet af ECB vurderes, hvorvidt der er foretaget tilstrækkelige

nedskrivninger og negative værdireguleringer af bankernes balancer pr. 31.

december 2013, dels af efterfølgende stresstests, hvor det vurderes, om

bankerne har tilstrækkelig kapital til at kunne modstå forskellige stresssce-

narier (baseline - og adverse scenario). AQR og stresstestene skal ses i

sammenhæng. Stresstestene tager således udgangspunkt i de AQR-

justerede balancer og kapitalforhold.

Offentliggørelsen af resultaterne ventes i den sidste weekend af oktober.

Det forventes, at de enkelte banker vil få besked om deres respektive resul-

tater ca. 48 timer før ECB’s offentliggørelse.

Banker, som dømmes til at være underkapitaliseret, vil inden for 2 uger fra

ECB’s offentliggørelse skulle indsende kapitaliseringsplaner, som vil blive

vurderet af ECB og de nationale tilsynsmyndigheder, som ligeledes vil over-

våge den efterfølgende implementering af planerne. I eventuelle kapitalise-

ringsplaner vil der kunne tages hensyn til visse kapitalbevægelser i 2014.

Bankerne vil få forskellige frister for, hvornår rekapitaliseringen skal være

gennemført afhængigt af, om underkapitaliseringen forekommer allerede

ved opgørelse af den AQR-justerede kapital, ”the baseline stress scenario”

eller ved ”the adversed stress scenario”. Ved de to førstnævnte gives en

frist på 6 måneder, mens underkapitalisering ved ”the adversed stress sce-

nario” forventes dækket inden for 9 måneder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de værste tilfælde skal ECB videregive deres konklusion til de ansvarlige

tilsynsmyndigheder. Ansvaret for, at der bliver fulgt op på kapitaldæknin-

gen, ligger hos de nationale tilsyn.

Da den fælles afviklingsfond indfases over en årrække (jf. kapitel 6), vil det

i starten være de nationale afdelinger af afviklingsfonden, der skal dække

eventuelle tab. Med andre ord, jo tidligere efter bankunionens begyndelse

eventuelle tab på nødlidende banker indtræffer, jo mere betales regningen

nationalt.

Erfaringerne fra stresstests tidligere i finanskrisen i både EU og USA, hvor

banker som for eksempel Dexia, Laiki, Bankia, flere irske banker, Citibank

og Bank of America opnåede gode men misvisende resultater gør, at vi for-

venter, at testen bliver grundig.

Det er da også Nationalbankens vurdering, at gennemgangen af bankernes

initiale sundhed ser både ambitiøs og lovende ud

Den modsatte holdning har et par markedsdeltagere. Østrigske Erste Group

Bank AG’s øverste chef har været blandt de skarpeste kritikere i offentlighe-

den, men også Bank of America Merril Lynch (BofAML) har stemt i. Kritikken

går overvejende på, at ESRB’s stressscenarier for særligt GIPS-landene er

et kompromis efter politisk pres, og dermed for bløde i en sammenligning

med tilsvarende tests af de amerikanske, engelske og schweiziske banksy-

stemer.

Især sætter BofAML spørgsmålstegn ved, om nøgletallene er stressede nok,

herunder boligprisernes betydning for indtjening og tab i bankerne. Som et

eksempel nævnes for eksempel husprisfald i grundscenariet, som ECB har

sat til ca. 5 pct. for Spanien, Italien, Grækenland og Portugal, mens Bank of

England har 35 pct. for det engelske system i deres egen test. Generelt lig-

ger GIPS-landene med de laveste boligprisfald i EU i stresstestens forud-

sætninger.

ECB forklarer forskelle i de landespecifikke stressscenarier med, at de

”reflekterer både forskellige strukturelle svar på fælles stød og, i nogen ud-

strækning, virkningen af landespecifikke stød”

Akademikere som Acharya og Steffen (2014) har også noteret sig, at stress-

testene ikke i tilstrækkeligt højt omfang adresserer eventuelle problemer

med likviditet, herunder bankernes beholdning af statsobligationer (se også

næste afsnit). Stresstesten inkluderer (modsat EBA’s tests i 2011-2012)

potentielle tab på statsobligationer, men ifølge Acharya og Steffen betyder

det ikke nødvendigvis det store for testens endelig resultat.

Side 39

Jf. Nationalbanken (2014).

Egen oversættelse, Draghi (2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 40

Problematikken omkring, hvor stort et eventuelt rekapitaliseringsbehov

(samt en testcase af, hvordan nødlidende banker håndteres fremover, se

også kapitel 6) der kan blive nødvendigt, blev illustreret i starten af august

måned, hvor portugisiske Banco Espirito Santo blev opsplittet, se boks 1.

Boks 1. Banco Espirito Santo

I august måned blev Banco Espirito Santo opsplittet i en grøn og en rød bank, efter

de den 30. juli havde rapporteret tab på 3,6 mia. euro. Aktionærernes kapital blev

inddraget. Credit Agricole mistede blandt andet aktier til en værdi af ca. 700 mio.

euro.

Efterstillet kapitalindskud (supplerende kapital, junior debt mm.) blev desuden bai-

led-in, mens seniorgælden blev overført til den grønne bank. Indlån (også over ind-

skydergarantiordningens grænse) er tilsyneladende ligeledes gået fri af bail-in.

Den grønne bank kaldes Novo Banco og modtog et kapitalindskud på 4,9 mia. euro

fra den portugisiske afviklingsfond. Fonden er dannet i 2012 og bestående af indskud

fra og skatter på bankerne.

Da dette ikke er nok til at kapitalisere Novo Banco, har banken oveni modtaget et

midlertidigt lån på 4,4 mia. euro fra myndighederne. Beløbet kommer fra et IMF-EU-

låneprogram (der resterede 6,4 mia. euro ud af et oprindeligt beløb på 78 mia. euro)

og påvirker i første omgang ikke statsfinanserne direkte. Det portugisiske rente-

spænd faldt da også umiddelbart efter centralbankens annoncering af redningspak-

ken.

Men det vil formentligt reducere den buffer, som myndighederne i forvejen havde sat

til side til bankproblemer på i alt 2 mia. euro. Dermed kan statsfinanserne potentielt

blive berørt, hvis nye banker skulle komme i problemer.

Grundlæggende har sagen også sat spørgsmålstegn ved den nationale overvågning

af bankerne. ECB’s sundhedsgennemgang, jf. ovenfor, må forventes at kaste mere

lys over dette. Det er muligvis netop det, der er sket i dette tilfælde.

Det er myndighedernes intention, at Novo Banco skal sælges videre til private inve-

storer. Den røde bank vil blive afviklet. Banco Espirito Santo var et eksempel på en

kompliceret koncern på tværs af landegrænser, hvorfor det også bliver en form for

test af myndighedernes håndtering.

Ifølge EU-Kommissionen er det desuden intentionen, at salgsprovenuet fra Novo

Banco skal bruges til at tilbagebetale de 4,4 mia. euro til staten. Den portugisiske

centralbank har dog i stedet meldt ud, at lånet fra staten skal udskiftes med lån fra

bankerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.5

Banker holder endnu mange statsobligationer

Side 41

En ambition med bankunionen er at bryde samspillet mellem stater og ban-

ker. De europæiske banker holder imidlertid stadig mange statsobligationer

og er derfor eksponeret over for statsgældsproblemer, der måtte genopstå.

Kausaliteten går også den anden vej. Kommer banker i problemer, har man

gennem den seneste finanskrise blandt andet oplevet, at de europæiske

stater træder til.

Grunden til, at bankerne holder mange statsobligationer, skyldes blandt an-

det, at CRD IV/CRR har bevaret bankernes incitamenter til at købe statsob-

ligationer givet de lave risikovægte og deres status som meget likvide akti-

ver, der vægter tungt i de nye likviditetsmål.

EU-bankernes primære kreditrisiko eksponering i bankbogen er mod almin-

delige virksomheder og husholdninger, se tabel 3. Målt på eksponerings-

værdien (ved misligholdelse, kaldet EAD) er eksponeringen mod stater (og

centralbanker) 19 pct. Dog kun 2 pct. målt ved risikovægtede aktiver

(RVA).

Tabel 3. EU-bankers eksponering, opdelt på sektorer

EAD

, pct. an-

Sektor

del

Regeringer/centralbanker

Erhvervsvirksomheder

Egenkapital

Institutioner

Andre ikke-gældsforpligtende aktiver

Husholdninger

Sekuritisering

Kilde:

Anm.:

EBA - EU-wide Transparency Exercise 2013.

Banksektorens risikoeksponering opdelt på portefølje, juni 2013. Hhv. Exposure

at default (EAD) og risikovægtede aktiver (RVA) andele.

RVA

, pct. an-

del

Også her ses dog en vis spredning mellem landene. Bankerne i Danmark og

Holland har blandt andet en meget lav eksponering over for stater, mens

bankerne i lande som Belgien, Irland og Slovenien er relativt højt ekspone-

ret, se figur 23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 23. EU-bankers eksponering, opdelt på sektorer og lande

Side 42

Kilde:

Anm.:

EBA - EU-wide Transparency Exercise 2013.

Eksponering målt på Exposure at default (EAD).

Hvis man alene betragter hvilke banker, der er eksponeret mod hvilke lan-

des statsobligationer, bemærkes det for det første, at GIPS-landenes banker

generelt er højt eksponeret mod hjemlandets finanser, se figur 24. Ekspo-

neringen har desuden været støt stigende gennem finanskrisen, formentligt

tilskyndet af ECB og dens LTRO-ordning, hvor den megen likviditet blev an-

vendt på at købe hjemlige statsobligationer.

Selv om denne carry trade umiddelbart holdt hånden under bankernes ind-

tjening, må positive og negative stød til statens finanser i en række lande

derfor forventes at påvirke bankerne i de involverede landes banker ganske

betydeligt. Jf. kapitel 4 kan det dog også have været med til at øge frag-

menteringen i EU’s banksektor.

Dertil kommer problemstillingen om, at forskellige landes finanstilsyn tilde-

ler forskellige risikovægte til de hjemlige statsobligationer under standardi-

sed approach. Ifølge BIS (2014) er det en væsentlig forklaring på den for-

holdsvis store variation i risikovægte på tværs af banker, og de anfører, at

især lande som Portugal, Spanien og Irland praktiserer en sådan home bias

med lave risikovægte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 24. Visse banker har stigende eksponering mod hjemlandets udste-

delse af statsgæld

Side 43

Kilde:

Anm.:

EBA - EU-wide Transparency Exercise 2013.

Andele i pct. af statens gæld (netto direkte positioner) holdt af hjemlige ban-

ker. Netto direkte positioner ifølge EBA’s definition.

3.3

De 10 ikke-eurolandes stillingtagen

P.t. har kun Storbritannien og Sverige definitivt meldt ud, at de ikke ønsker

deltagelse i bankunionen.

De resterende ikke-eurolande har primo oktober 2014 endnu ikke taget en-

delig stilling. I takt med at flere af dem bliver medlemmer af euroen, bliver

de dog automatisk omfattet af bankunionen.

De østeuropæiske lande er kendetegnet ved en høj tilstedeværelse af vest-

europæiske banker, som det fremgik ovenfor. Det vil så være op til den

valgte selskabskonstruktion, om de allerede er med i bankunionen.

For langt de fleste østeuropæiske lande vil det dog gælde, at de tilstedevæ-

rende banker er omfattet af bankunionen. Desuden har mange af landene i

forvejen knyttet deres valuta til euroen, hvilket kan være et argument for at

gå med, selv om de mister tilsynet med de udenlandske datterselskaber.

Finansrådet har kontaktet en række østeuropæiske bankforeninger. Deres

tilbagemeldinger går på, at den rumænske og den bulgarske centralbank

har meldt ud, at de er positive, den kroatiske centralbank vil afvente og den

tjekkiske centralbank er imod. Meldingerne fra Polen går på, at de er be-

tænkelige ved at miste indflydelse på tilsynet. Fælles for alle er dog, at der

ikke har været foreløbige regeringsudmeldinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4. Regeringers stillingtagen til deltagelse i bankunion

Nation

Anm.:

Primo oktober 2014.

Udmelding

Ikke taget stilling

Ude indtil videre

Ikke taget stilling

Ude indtil videre

Side 44

3.4

Det nordiske bankmarked med en bankunion

Danske bankers forretninger er p.t. primært rettet mod Danmark, hvis det

måles på udlån, se figur 25. Men også udlån (eller andre fordringer) til Sve-

rige og Storbritannien fylder relativt meget (jf. også figur 16), og hver især

mere end til hele euroområdet. Det vil sige til lande som forventeligt står

uden for bankunionen. Målt på dansk samhandel med udlandet fylder euro-

området, særligt Tyskland, dog relativt mere. Bankernes kunder er altså i

højere grad orienteret mod bankunionens geografiske område.

Figur 25. Danske banker er primært orienteret mod ikke-bankunion lande

Mia. kr.

2,500

2,000

1,500

1,000

500

Kilde:

Anm.:

Udlån fra danske pengeinstitutter i alt efter modpartsland, maj 2014.

Nationalbanken.

De større danske bankkoncerner betragtes ofte som nordiske banker, blandt

andet som konsekvens af en række fusioner på tværs af Norden og udnyt-

telse af stordriftsfordele. Bankerne i Norden har en række fællestræk, så-

som it-prioriteringer, kultur, historie, sprog, regeringer med fokus på øko-

nomisk holdbarhed, nogenlunde homogen implementering af EU-direktiver

mm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jf. oven for er Sverige ikke indstillet på at deltage i bankunionen. Norge er

udelukket på forhånd, mens Finland automatisk er med.

Side 45

3.5

Opsamling

Uden for bankunionen

Danske banker er påvirket af europæ-

isk økonomi, men i mindre grad end

inden for en bankunion.

Relative sunde danske offentlige fi-

nanser og en robust banksektor.

Danske banker en del af det nordiske

bankmarked.

Inden for bankunionen

Makroøkonomi

På trods af økonomiske reformer i

de senere år vurderes der endnu at

være forholdsvis store ubalancer

på tværs af eurolandene. Herunder

boligpriser, afhængighed af ECB

som kilde til likviditet, samt ban-

kers robusthed kombineret med

dårlig indtjening og svage vækst-

udsigter.

Flere banker har en høj andel af

statsobligationer fra egne lande, og

flere lande har en høj offentlig

gæld og strukturelle underskud.

Der forestår desuden større gælds-

indfrielser på kortere sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Finansiel integration og bankunionen

For en velfungerende bankunion er en vigtig forudsætning, at markederne

inden for euroområdet/EU ikke er for fragmenterede. Eksempelvis skal æn-

dringer i pengepolitikken gerne slå nogenlunde ens igennem på tværs. Fi-

nansiel stabilitet nødvendiggør også et mere integreret EU, hvis det er EU-

institutioner, der skal sikre dette.

Konstruktionen bag bankunionen kan i sig selv være et led i den retning

Hvis ikke alle EU-lande vælger at deltage i bankunionen, risikerer man dog

større fragmentering i EU og et svagere indre marked for finansielle tjene-

steydelser.

Finansiel integration er vigtig i sig selv, da det blandt andet sikrer en mere

efficient allokering af kapital og dermed højere produktivitet og vækst.

Bankunionen kan dog ikke stå alene, hvis EU fuldt ud finansielt skal integre-

res. Strukturelle reformer af arbejdsmarked, pensions- og skattesystemer

mm. må fortsætte, specielt i de mindre konkurrencedygtige GIPS-lande,

ligesom ECB må neddrosle sin rolle, og i stedet lade bankerne selv få inter-

bankmarkedet til at fungere.

Afsnit 4.1 gør status på den finansielle integration, mens afsnit 4.2 diskute-

rer de tænkelige konsekvenser af samme.

Side 46

4.1

Status på integration

Selv om det finansielle marked i EU er mere integreret end mange af de

andre delmarkeder, særligt siden introduktionen af euroen, har blandt andet

finanskrisen demonstreret, at markedet grundlæggende er fragmentet, når

det bliver sat på prøve.

Mens interbankmarkedet i EU er relativt højt integreret ifølge ECB’s finansiel

integrations indikatorer (selv om finanskrisen var et tilbageslag), er detail-

markederne i højere grad nationale.

I et integreret marked må man forvente en vis konvergens i indtjenings-

strukturerne, for eksempel mindre variation i rentemarginaler og gebyrer

Alt andet lige vil priserne tilnærme sig hinanden, selvfølgelig afspejlende

strukturelle forskelle (det danske realkreditmarked som et eksempel), for-

skelle i kreditrisici mm. Det må for eksempel anses som et sundt tegn, hvis

højere spredning i renterne skyldes, at risikopræmier fastsættes mere kor-

rekt end i perioden op til finanskrisen, hvor risici var prissat for lavt.

Som det ses i figur 26B var spredningen i udlånsrenten (her helt korte lån)

måske nok faldende frem mod 2008 for de ikke-finansielle virksomheder.

Modsat vil for eksempel en finansiel transaktionsskat eller strukturelle reformer gøre markeder-

ne mere fragmenterede.

Se for eksempel Claessens, Demirguc-Kunt og Huizinga (2000).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Siden da er der dog skabt større forskelle i eurolandenes udlånsrenter. Den

samme udvikling, men mindre markant, ses for husholdningernes boligren-

ter, jf. figur 26A. Forbrugerkreditrentens spredning i euroområdet er blot

blevet gradvist større over de seneste ca. 10 år.

Figur 26. Målt på rentespænd et mere finansielt fragmenteret euroområde

A: Husholdninger

B: Ikke-finansielle virksomheder

Side 47

Kilde:

Anm.:

ECB.

Standard afvigelse i MFI renter på tværs af euroområdet.

Mario Draghi kaldte i 2012 den lavere spredning i marginalerne frem mod

2008 ”et tegn på systematisk underprisfastsættelse af systemisk risiko”

hvorfor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om integrationen overhovedet

var på rette spor før, finanskrisen satte ind, hvis renterne lægges til grund.

Finansiel integration er dog ikke alene priskonvergens. Øget tilstedeværelse

af banker på tværs af grænser og lavere bankbeholdninger af hjemlige

statsobligationer, og i det hele taget en mere international diversifikation i

porteføljen, er også tegn på højere integration. Disse indikatorer bevægede

sig i retning mod mere integration, særligt i perioden 2000-2007, men har

dog ligeledes bevæget sig i den anden retning siden finanskrisens start.

Baggrunden for den højere fragmentation i de senere år kan skyldes flere

faktorer. De mest oplagte er forskelle i makroøkonomiske risici og kreditrisi-

ci, samt fundingomkostninger (herunder som følge af høj korrelation med

det, som staten betaler for at låne). Opsplitningen af for eksempel Dexia

kan også være en forklaring.

Den manglende koordinering i finanspolitikken i EU har givetvis også spillet

en rolle, ligesom det kan være en forklaring, at nogle lande i den monetære

union mere eller mindre permanent er kreditorlande, mens andre er debitor-

lande.

Egen oversættelse, Draghi (2012).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De Larosière-rapporten fra 2009 pegede desuden på en række regulatoriske

årsager til den manglende integration i EU

. Eksempler var landeforskelle i

tilsynspraksis samt definitioner af for eksempel et kreditinstitut, kapital og

misligholdte lån. Derudover angav man forskelle i indskydergarantiordnin-

ger, regnskabsregler, beregning af risikovægte, sikkerhedsstillelse i central-

banker mm. Endelig var der større forskel på den måde, som medlemslande

valgte at implementere direktiverne på.

Side 48

4.2

Konsekvenser af bedre integration

4.2.1 Skarpere priser mm.

Fordelene ved en bedre integration bør entydigt være en fordel for bankerne

og dens kunder. Mere konkurrence gør bankerne mere effektive og giver

skarpere priser (herunder færre prisudsving) og mere innovation, og der-

med højere vækst i realøkonomien.

En analyse fra Nationalbanken peger på, at de danske banker er blandt de

mest produktive i EU målt ved den såkaldte DEA-metode (jf. anmærkning til

figur 27), og må derfor forvente at høste fordele af et større og mere vel-

fungerende marked.

Figur 27. Danske banker relativt produktive

A: Målt ved DEA-metoden

B: Målt ved SFA-metoden

Kilde:

Anm.:

Nationalbanken (2013c).

DEA og SFA er to metoder til at vurdere hvor effektivt output produceres i

forhold til input. For en nærmere forklaring se Nationalbanken (2013c). Øvrige

norden omfatter Finland, Norge og Sverige. Vest- og Centraleuropa omfatter

Belgien, Frankrig, Holland, Irland, Luxembourg, Storbritannien, Schweiz, Tysk-

land og Østrig. Sydeuropa omfatter Grækenland, Italien, Portugal og Spanien.

Koncernbasis.

Den højere produktivitet afspejles også delvis i omkostningsrationen, der

ligger lavt i Danmark sammenlignet med andre lande, vi normalt sammen-

ligner os med, jf. figur 28.

The de Larosière Group 2009

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 28. Bankernes omkostningsratio i udvalgte lande

Side 49

Kilde:

Anm.:

Nationalbanken (2013a).

Omkostningsratioen er defineret som årets omkostninger i procent af indtægter.

Beregningerne bygger på aggregerede data for de kreditinstitutkoncerner, som

deltog i EBA’s kapitaltest i 2012.

Deltagelse i en bankunion må antages at få priserne til at konvergere endnu

mere. Som det fremgår af figur 29, tjente bankerne i hele EU mere på deres

aktiver i 2012 end danske banker, men har også højere omkostninger. Bli-

ver nedskrivningerne normaliseret, bør en øget priskonkurrence og en level

playing field give danske banker et godt udgangspunkt efter et par år, hvor

omkostningssiden har været i stærk fokus.

Figur 29. Forskelle i indtjeningsstruktur

Pct. af samlede

aktiver

1.4

1.2

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

Personale- og

administrationsudgift

Nettorenteindtægter

Andre

nettodriftsindtægter

Netto gebyr- og

provisionsindtægter

Danmark

Kilde:

Anm.:

Indtægter samt udgifter i pct. af samlede aktiver, 2012.

ECB og Finansrådets beregninger.

4.2.2 Lavere omkostninger, særligt på funding?

I et fragmenteret EU er der forskelle i tilsynspraksis, regler mm., som er

forbundet med omkostninger. En rapport fra Oliver Wyman (2014) har pe-

get på, at usammenhængende regulering koster banksektoren anslået 15

mia. dollars årligt på globalt plan.

På passivsiden er det muligt, at mere integration via en bankunion vil føre

lavere fundingomkostninger med sig. Det er dog usikkert.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 50

IMF's finansiel stabilitets rapport (2014) dokumenterer i et event study, at

fundingomkostninger for euroområdets banker faldt med ca. 15 bp. (målt

på CDS-spreads), da for eksempel bail-in kravet blev annonceret den 1. au-

gust 2013. Der var også en lille, men positiv og signifikant, effekt på ban-

kernes aktiekurser. Det på trods af, at et bail-in krav i sig selv ville øge fun-

dingomkostningen, da potentielle tab for kreditorer må forventes at blive

større.

På den anden side har kreditorerne også større incitament til at monitorere

udstederne og dermed mindske moralsk hasard, hvilket kan trække i den

anden retning. Da Danmark i princippet allerede praktiserer bail-in, er det

dog tvivlsomt, om danske bankers fundingomkostninger vil stige tilsvaren-

de.

IMF fandt til gengæld ikke nogen signifikante effekter på hverken CDS-

spreadet eller aktiekurserne ved annonceringen af den nye afviklingsmeka-

nisme, SRM.

Ved at bryde samspillet mellem stat og banker er det et argument, at ban-

kerne kan få lavere fundingomkostninger, da de ikke er afhængige af sta-

tens kreditrating. Det vil dog i højere grad få betydning for GIPS-landenes

banker end banker i for eksempel Nordeuropa, hvor de offentlige finanser er

stærkere.

Hvis ECB anses for at være en mere troværdig tilsynsførende end det dan-

ske tilsyn, kan det muligvis indebære lavere fundingomkostninger for dan-

ske banker. På den anden side kan det også tænkes, at det danske tilsyn vil

regulere hårdere end ECB på grund af pres fra markedet. Hvis det anerken-

des af kreditvurderingsbureauer og investorer, kan det trække fundingom-

kostningerne ned.

Om kreditorer og aktionærer vil acceptere et lavere afkast afhænger også

af, om banker ses som mere sikre inden for en bankunion end udenfor. Vil

ECB for eksempel i højere grad afvikle en bank sammenlignet med en bank

med de samme vilkår uden for bankunionen?

Udmeldinger fra diverse kreditvurderingsbureauer er ikke entydige om,

hvorvidt bankunionsdeltagelse samlet set er et plus eller minus. Hvis der er

en tendens, er den nok mod lavere ratings på grund af eventuelt mistet na-

tional offentlig støtte. Det skal dog understreges, at ingen forholder sig til,

om rating kan få et løft for eksempel qua et forventet stærkere tilsyn i for-

hold til en række sydeuropæiske økonomier.

S&P (2014) skriver i RatingDirect i marts i år, at

”With the EU’s proposed recovery and resolution legislation nearing fina-

lization, we plan to review our rating on European banks that benefit

from uplift…….We currently consider that subsequent medium-term rat-

ing actions would likely affirm or lower ratings by one or two notches de-

pending on a bank’s ability to adapt to the reforms”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 51

Fitch (2014) havde i samme måned stort set alle EU-lande på listen over

såkaldte Path 3-lande, hvor

“Path 3 countries are those where we see support for the commercial

banking sector as weakening more materially to the extent that, while

support is still possible for a failed bank, it will ultimately no longer be

able to be relied upon”.

Path 3-lande risikerer alle en nedjustering i ratingen, der tidligere har haft

fordel af løft via offentlig sektorstøtte. Sverige og Norge er Path 2-lande,

hvor støtten fra staten anses at være potentielt større.

Sammenfattende er det på nuværende tidspunkt således usikkert, om fun-

dingomkostningerne vil falde eller stige inden for en bankunion. De førende

bureauer har meldt ud, at de er i gang med at revidere deres ratings som

følge af BRRD.

4.2.3 Mere finansiel stabilitet?

Hvis de finansielle markeder i EU i en vis udstrækning er integrerede, kan

man ikke sige det samme om tilsynet, afvikling og bagstoppere, der gen-

nem den seneste finanskrise blev praktiseret med en national tilgang. Den-

ne manglende koordinering er siden blevet problematiseret.

Pengepolitik kan være et centralt redskab til at sikre finansiel stabilitet, men

kan ikke ses isoleret i en bankunionssammenhæng.

Som anført ovenfor er det vigtigt for eurolandene, at transmissionen af

ECB’s pengepolitik fungerer på tværs, og det vil blive styrket i en bankunion

med mere integration. Dermed må det forventes, at for eksempel geografi

spiller en mindre rolle for udlånsrenten, end den gør i dag.

Der vil dog stadig være forskelle, der afspejler kreditrisici, produkter etc.

Men generelt må gennemslaget til detailrenterne forventes at blive større.

Det vil ikke have direkte implikation for ikke-eurolandene, men indirekte, da

bankunionen gøres mere funktionsdygtig.

Lykkes det på samme tid at bryde den uheldige feedback mellem stater og

banker med en integreret bankunion, burde det også være gavnligt for den

finansielle stabilitet.

Alt andet lige vil regulatorisk arbitrage også blive mindre, når koordinerin-

gen af regulering bliver bedre. Det kan dæmme op for, at risici koncentreres

visse steder.

Et eksempel findes på passivsiden. Op til finanskrisen finansierede mange

banker sig med korte udenlandske lån via pengemarkederne. Ved de første

tegn på uro udtørrede den finansieringskilde. Havde bankerne i højere grad

været ejet eller opereret på tværs af grænser, ville konsekvenserne have

været mindre dramatiske. Situationen i de baltiske lande kontra de øvrige

østeuropæiske lande var en illustration af dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På aktivsiden vil en bankunion eventuelt kunne danne basis for en mere di-

versificeret portefølje, der potentielt kan være mindre følsom over for natio-

nale stød til økonomien

. Stød med tab, som oftest skulle absorberes

blandt aktionærerne, der i højere grad end i ikke-finansielle virksomheder er

nationale.

Det betyder også, at indkomst og forbrug bliver udjævnet mere til gavn for

finansiel stabilitet.

Et fælles tilsyn vil i højere grad kunne læne sig mod vinden af hensyn til den

finansielle stabilitet end nationale tilsyn må forventes at kunne.

Omvendt kan en bankunion også betyde mindre fleksibilitet i håndteringen

af nationale stød, hvis beslutningskompetencerne er koncentreret i ECB.

Asymmetrisk information kan desuden blive øget ved forretninger på tværs

af grænser, potentielt resulterende i mere risici i det enkelte institut. Skulle

fundingomkostningerne blive mindre med en bankunion, vil der ydermere

altid være den risiko, at bankerne øger gearingen mere end egenkapitalbe-

holdningen kan klare.

4.2.4

Afkobling mellem stat og banker?

Side 52

Et af de problemer, som finanskrisen afdækkede, var linket mellem banker

og stater. Bankerne holder, som det blev vist ovenfor, mange hjemlige

statsobligationer, og omvendt har staterne i flere lande implicit støttet ban-

kerne mod at blive så nødlidende, at afvikling kom på tale. Spørgsmålet er,

om dette link, og den medfølgende moralske hasard

, det implicerer, bliver

brudt med bankunionen.

Bankerne i EU er kendetegnet ved at være store i forhold til de nationale

økonomier, jf. figur 30a. Det har været en af forklaringerne på de mange

offentlige indgreb gennem finanskrisen, da en reel privat afvikling af store

nationale banker kunne få uoverskuelige konsekvenser.

I en bankunion må der forventes en bedre koordinering og flere muskler til

at håndtere problemer med nødlidende banker, især de store. Sammenlig-

nes bankernes aktiver med EU's BNP er deres relative størrelse på linje med

bankerne i USA, se figur 30B. Til sammenligning har for eksempel J.P. Mor-

gan Chase aktiver svarende til lidt under 20 pct. af det amerikanske BNP.

Hvis forslaget om strukturelle reformer af banksektoren vedtages, kan det dog have modsatret-

tede effekter.

For eksempel at banker påtager sig risici, velvidende at staten garanterer. Og omvendt, at

staterne stifter stor gæld, da de ved, at bankerne træder til som investorer.

Dertil kommer, at forskelle i regnskabsregler (hvor for eksempel derivater nettes ud i US

GAAP), en højere udnyttelse af sekuritisering i USA, hvor bankaktiver ”placeres” i Fannie Mae og

Freddie Mac mm., betyder, at de amerikanske bankbalancer er ”undervurderede” i en sammenlig-

ning med EU’s banker. Dertil kommer, at USA i langt højere grad bruger kapitalmarkederne end i

Europa, hvor bankerne dominerer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 30. Store nationale banker, men mindre relativt til hele EU

A: Samlede bankaktiver/Nationalt BNP

B: Samlede bankaktiver/EU BNP

Side 53

Kilde:

Anm.:

EU-Kommissionen: High-level Expert Group on reforming the structure of the EU

banking sector, oktober 2012.

Alle data refererer til bankernes koncernregnskaber.

Hvis bankunionen fungerer efter hensigten, bliver problemer i enkelte ban-

ker alt andet lige mere overskuelige at håndtere (se også kapitel 6). Som

det også vil fremgå, er afviklingsfonden dog formentligt ikke stor nok til at

håndtere større systemiske bankkriser.

I overgangsfasen til at fuld bail-in er implementeret i januar 2016, er det

usikkert, om linket mellem stat og bank brydes helt. Medmindre ESM eller

en ny fælles bagstopper ordning får lov til at spille en rolle, for eksempel

som garantistiller. Indtil videre er det dog en forudsætning, at et land kun

kan få adgang til midler fra det fælles bagstopper regime, hvis det indvilli-

ger i at blive underlagt et program, og landet ikke selv kan klare at rekapi-

talisere eventuelle banker.

I og med at afviklingsfonden også, indtil den er fuldt indfaset i 2023, består

af nationale afviklingsfonde, er det ligeledes en forhindring mod at bryde

linket mellem nationalstaterne og deres respektive banker. Derefter er den-

ne problemstilling dog mindre aktuel.

I de værste afviklingstilfælde, hvor afviklingsfondens bidrag på 5 pct. af

passiverne (efter 8 pct. er blevet udsat for bail-in) ikke er tilstrækkelige, og

en fælles bagstopper ordning ikke tages i brug, kan bail-out alligevel blive

et scenario. Det vil sige, at staten kan træde til på skatteydernes vegne.

Senere hen kan det dog ikke udelukkes at blive en belastning på bankerne,

da det kan blive fulgt op af en regning i form af nye bankskatter mm.

Det, at der muligvis kan gøres brug af en fælles bagstopper ordning, bety-

der også færre incitamenter for både stat og banker til at reducere risiko-

tagningen (se også afsnit 6.1.5 om ESM). Dermed kan der være moralsk

hasard tilbage i selve fondskonstruktionen (ligesom i tilsynet i øvrigt), hvis

der ikke bliver noget incitament til at gøre noget selvstændigt fra de enkelte

lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3

Opsamling

Uden for bankunionen

Side 54

Inden for bankunionen

Integration

Mere finansiel integration med andre

deltagerlande. Potentiale for mere

innovation og priskonkurrence.

Potentielt mere integration i det

skandinaviske marked.

Markedskrav fra investorer og kreditorer

Forventes at ville kræve uændret

niveau af kapital og likviditet i dan-

ske banker, hvis ECB-tilsyn opfattes

som et kvalitetsstempel.

Ratings

Usikkert om rating ændres. Udmel-

dinger fra kreditvurderingsbureauer

tyder om noget på nedjustering

blandt andet som følge af fraskrivel-

se af mulighederne for intervention

fra national regering.

Dansk realkredit

Usikkert, om der kan laves en til-

slutningsaftale, der tager tilstrække-

ligt hensyn til det danske realkredit-

system.

Finansiel stabilitet og makroprudentielle tiltag

ECB får rollen med at forudse og

håndtere systemiske risici og kriser.

ECB har mulighed for at fastsætte

strengere makroprudentielle krav

end nationale myndigheder, men vil

omvendt ikke have mulighed for at

nedsætte krav fra nationale myn-

digheder.

ECB kan fastsætte krav, som ikke

passer til strukturen eller konjunk-

turen i Danmark.

Store banker (danske og andre eu-

ropæiske) er ”relativt” små i forhold

til EU’s BNP. Dermed flere midler til

at håndtere større nødlidende dan-

ske banker. Dermed også flere

Systemiske risici fra omverdenen vil

stadig kunne importeres.

Større danske banker er store i for-

hold til Danmarks BNP.

Makroprudentiel overvågning hånd-

teres af Det Systemiske Risikoråd

m.fl., og redskaber fastsættes natio-

nalt. Danske myndigheder vil i prin-

cippet stadig skulle følge henstillinger

fra ESRB/ECB.

Fleksibilitet i håndteringen af danske

risici. Mulighed for at redskaber i hø-

jere grad passer til danske forhold.

Dansk hensyn til realkreditsystemet,

men også mindre indflydelse gene-

relt i EU-reguleringen.

Forventes uændrede. Kreditvurde-

ringsbureauer er i proces med at re-

videre deres ratings efter BRRD.

Afhængig af det danske finanstilsyns

tilgang kan investorer og kreditorer

forventes at ville kræve mere kapital

og likviditet i danske banker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muskler bag danske banker og po-

tentielt højere finansiel stabilitet.

Bagstoppere

Uklarhed om hvilke instrumenter,

der kan bringes i anvendelse ved

håndteringen af nødlidende banker,

herunder hvorvidt danske banker vil

blive omfattet af et troværdigt bag-

stopper regime, ved deltagelse i

bankunionen.

Ingen officiel bagstopper i tilfælde af

at afviklingsfonden ikke er stor nok

eller umiddelbar forventning om an-

den bagstopper end sektoren selv.

Der vil dog være mulighed for offent-

lige stabiliseringsmekanismer, hvis

betingelserne herfor er opfyldt.

Side 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Tilsyn

ECB overtager i november 2014 i henhold til forordning 1024/2013 det så-

kaldte solvenstilsyn med bankerne. Det vil sige tilsynet med bankernes ka-

pitalforhold, likviditet mv., men overtager ikke det såkaldte adfærdstilsyn –

tilsynet med forbrugerforhold, værdipapirhandel, hvidvask mv. samt

makroprudentiel overvågning.

ECB’s tilsyn vil omfatte følgende forhold:



Meddelelse af tilladelse



Etablering af filialer og grænseoverskridende virksomhed

Erhvervelse af kvalificerede andele

Kapitalkrav, likviditetskrav, store engagementer, leverage ratio mv.

Stresstest, risikostyring, intern kontrol

Genopretningsplaner og early intervention

Kapitalbuffere, hvis disse ikke er fastsat af nationale myndigheder

Tilsyn med koncerner og konglomerater og deltagelse i fælles

teams.

Side 56

Grundlaget for ECB’s tilsyn vil være EU-retten, dels direkte anvendelige for-

ordninger og dels den nationale implementering af direktiver. Hvis der i di-

rektiver er nationale undtagelser, eller der i forbindelse med en implemen-

tering er foretaget såkaldt gold-plating, vil det være de nationale regler,

som skal anvendes. Tilsvarende gælder for nationale valgmuligheder i for-

ordninger.

Endvidere vil ECB skulle anvende level 2-retsakter (implementing acts og

delegated acts) og ikke-bindende retsakter vedtaget af EBA – single rule-

book – og vil kunne udstede supplerende retsakter i det omfang, det findes

nødvendigt for at tilrettelægge eller præcisere de nærmere forhold i forbin-

delse med udførelsen af tilsynet.

ECB vil føre det direkte tilsyn med signifikante banker og oprette ”joint su-

pervisory team” såkaldt JST for hver signifikant bank. I JST deltager repræ-

sentanter fra den/de nationale tilsynsmyndighed(er).

For ikke-signifikante banker, vil det være de nationale tilsynsmyndigheder,

som vil føre tilsynet med den enkelte bank. ECB vil dog føre tilsyn med sy-

stemet, og der vil være en række oplysningskrav til de nationale myndighe-

der. Endvidere kan ECB overtage tilsynet, hvis der er søgt om støtte fra

ESM eller SRM.

Da Danmark er et ikke-euroland, vil ECB’s tilsyn skulle baseres på en sam-

arbejdsaftale mellem ECB og de danske tilsynsmyndigheder – Finanstilsynet

– jf. art. 7 i forordning 1024/2013. Det indebærer, at det via den danske

lovgivning skal sikres, at Finanstilsynet overholder retningslinjer og anmod-

ninger fra ECB, herunder tilvejebringer alle de oplysninger om banker, som

ECB måtte kræve. Det er endvidere et krav, at lovgivningen skal sikre, at

Finanstilsynet følger alle ECB’s beslutninger i forhold til konkrete banker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvorledes dette tænkes implementeret i dansk ret ved indgåelse af en sam-

arbejdsaftale er endnu uvist, men det må forventes, at en sådan retstilstand

vil være juridisk udfordrende.

Til forskel fra tilsyn med banker inden for eurozonen, vil tilsynsafgørelser

med danske banker således som udgangspunkt være indirekte også i for-

hold til de store banker, hvis Danmark deltager i bankunionen. ECB vil kun-

ne udstede instrukser til Finanstilsynet i forhold til signifikante banker og

koncerner under tilsyn, men kun generelle instrukser i forhold til mindre

banker.

Der vil skulle etableres et ”joint supervisory team” (JST) for hver signifikant

bank i lighed med eurozonebanker, hvor ECB vil være consolidating supervi-

sor, som vil have ansvaret for tilsynet med den enkelte bank. Denne JST vil

bestå af ECB og de nationale tilsynsmyndigheder – Finanstilsynet.

Ved deltagelse i bankunionen vil Finanstilsynet alene kunne træffe afgørel-

ser i forhold til signifikante banker på de områder, der er overdraget til ECB

efter instrukser fra ECB og på det juridiske grundlag, som ECB dikterer.

Side 57

5.1

Fordele og ulemper ved at deltage i det fælles tilsyn

5.1.1 Enhedstilsyn

Deltagelse i det fælles tilsyn vil betyde, at der ikke længere vil være et en-

hedstilsyn i Danmark. I dag fører Finanstilsynet tilsyn med alle dele af den

finansielle sektor, dels adfærdsregler i banken såsom god skik-regler, hvid-

vask og god værdipapirhandelsskik, dels bankernes øvrige forretningsfor-

hold såsom værdipapirhandel, investeringsforeninger og forsikringsvirksom-

hed.

Det vil således ikke være den samme myndighed, som har den endelige be-

slutningskompetence, hvilket kan være udfordrende for konglomerattilsynet

med danske konglomerater.

Omvendt vil det dog næppe have den store praktiske betydning, da det bå-

de for signifikante og ikke-signifikante banker vil være Finanstilsynet, som

vil være den umiddelbare kontaktmyndighed.

Finanstilsynet vil skulle orientere ECB om de afgørelser, der træffes i hen-

hold til de beføjelser, som ikke er overdraget til ECB vedrørende signifikante

banker.

5.1.2 Regelgrundlag

Grundlaget for tilsynet i den fælles tilsynsmyndighed vil være EU-forord-

ninger og den nationale implementering af EU-direktiver, herunder eventu-

elle nationale undtagelser. Hvis der er foretaget såkaldt gold-plating, det vil

sige, at der er indført strengere regler, end direktiverne dikterer, vil det væ-

re disse regler, som skal anvendes, hvilket vil være i lighed med grundlaget

for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsvarende vil gælde for bindende retsakter (level 2), udstedt af EU-Kom-

missionen og udarbejdet af EBA, der som oftest vil være udstedt som for-

ordninger.

Forskellen vil kunne opstå i de tilfælde, hvor et område ikke er EU-regule-

ret, eller området alene er reguleret af guidelines fra EBA, hvilket betyder,

at der er mulighed for nationale regler eller tilsynspraksis.

Af særlig betydning for dette vil være den fælles tilsynshåndbog, som EBA

skal udarbejde i henhold til forordning 1093/2010, art. 16. Det fremgår her-

af, at EBA skal ”with a view to establishing consistent, efficient and effective

supervisory practices within the ESFS, and to ensuring the common, uni-

form and consistent application of Union law, issue guidelines and recom-

mendations addressed to competent authorities or financial institutions”.

Disse guidelines vil ikke være bindende for de enkelte tilsynsmyndigheder,

men det fremgår af forordning 1024/2013, art. 4.3, at ECB skal anvende

disse regler i sin tilsynsvirksomhed også for banker fra ikke-eurozonelande,

der er indgået samarbejdsaftale med.

Hertil kommer, at ECB kan udstede supplerende regler, som vil skulle gælde

for alle, herunder en fælles tilsynsmanual.

Erfaringen viser, at Finanstilsynet i flere tilfælde har anvendt regler og prak-

sis, som afviger fra den generelle standard i EU. Som eksempel kan nævnes

anvendelse af nedskrivningsreglerne og tilsynsdiamanten.

Selv om der stadig skal anvendes nationale særregler som følge af imple-

mentering af EU-direktiver, vil den øvrige regulering og praksis være ens for

signifikante banker inden for det fælles tilsyn, hvilket vil bidrage til øget le-

vel playing field.

Ved fremtidig EU-regulering vil det endvidere være sandsynligt, at regule-

ringen vil blive udstedt som forordninger, som vil være direkte anvendelige

og ikke give mulighed for nationale undtagelser. Der vil endvidere være et

stærkt incitament for ECB til at søge en fuldstændig harmonisering af reg-

lerne generelt set.

For ikke-signifikante banker vil de generelle regler fra ECB ligeledes gælde,

da ECB vil kunne udstede generelle regler med virkning for de ikke-signifi-

kante institutter. Disse regler vil skulle anvendes konkret af Finanstilsynet,

hvorfor det ikke kan udelukkes, at praksis vil kunne afvige fra ECB’s praksis.

Hvis Danmark ikke deltager i bankunionen, kan det ikke udelukkes, at Fi-

nanstilsynet finder anledning til at lægge en strammere linje i fortolkning og

anvendelse af tilsynsreglerne med den begrundelse, at man over for omver-

denen, herunder udenlandske investorer og ratingbureauer, skal vise, at det

danske tilsyn er mindst ligeså forsigtigt som ECB´s tilsyn.

Side 58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.3

Dataindsamling

Side 59

Dataindsamling i EU baseres på FINREP og COREP, som er harmoniserede

standarder for løbende datakrav fra bankerne.

Danmark er ved at implementere de fælles standarder for indberetning,

hvorfor det må forventes, at regelgrundlaget bliver ensartet.

Data vil skulle sendes til Finanstilsynet uanset deltagelse i det fælles tilsyn

eller ej. Finanstilsynet vil have en forpligtelse til at videresende alt relevant

materiale til brug for ECB’s afgørelser inden for de områder, som er over-

draget til ECB.

5.1.4

Undersøgelser/tilsynsbesøg

Deltagelse i det fælles tilsyn vil betyde, at der for signifikante banker skal

nedsættes et fælles tilsynsteam, JST, hvor ECB vil være den konsoliderende

tilsynsmyndighed, og de nationale tilsynsmyndigheder vil være deltagere.

ECB vil dog ikke have direkte tilsynsbeføjelser i forhold til den enkelte bank,

men Finanstilsynet skal gøre brug af sine undersøgelsesbeføjelser i henhold

til ECB’s instrukser, og der vil være deltagelse af ECB-udpegede observatø-

rer i tilsynsbesøgene. Endvidere skal resultater fra undersøgelser fremsen-

des til ECB, som vil skulle afgive instrukser til Finanstilsynet om eventuelle

tilsynstiltag.

Det må således forventes, at inspektionerne og eventuelle tilsynsskridt vil

ske på en mere ensartet måde i det fælles tilsyn, uanset at inspektionerne

baseres på nationale procedureregler.

For ikke-signifikante banker vil ECB udstede generelle retningslinjer for un-

dersøgelser og tilsynsbesøg, men der vil alene være et krav til en efterføl-

gende indberetning af væsentlige tilsynsskridt, medmindre banken vil få

behov for assistance fra single resolution fund, SRF.

5.1.5 Beslutningsprocedure

Når der er indgået en samarbejdsaftale i henhold til art. 7 i forordning

1024/2013, vil kompetencen til at træffe afgørelser i relation til en signifi-

kant bank overgå til ECB. Afgørelser i relation til ikke-signifikante banker vil

forblive hos Finanstilsynet efter kendte procedurer.

I relation til signifikante banker vil ECB forberede afgørelsen og Tilsynsrådet

(Supervisory Board), som består af en formand og en næstformand, fire

repræsentanter fra ECB og repræsentanter fra tilsynsmyndighederne i hver

deltagende medlemsstat, vil træffe afgørelse i første instans. Tilsynsrådets

afgørelser træffes ved simpelt flertal.

Hvis Finanstilsynet er uenig i afgørelsen, kan man gøre indsigelse over for

Styrelsesrådet (Governing Council), som består af centralbankchefer fra eu-

rolandene, som træffer afgørelse med simpelt flertal. Da Danmark ikke er

medlem af euroen, vil der ikke være dansk deltagelse i denne beslutning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 60

Hvis Finanstilsynet er uenig i en afgørelse fra Styrelsesrådet, kan Finanstil-

synet nægte at være bundet af afgørelsen, men ECB kan til gengæld su-

spendere eller afslutte det tætte samarbejde med Finanstilsynet.

Der vil således være begrænset dansk indflydelse i beslutningsprocessen

(1/28) i Tilsynsrådet, og en afvisning af at følge en afgørelse vil være de-

struerende for en fælles samarbejdsaftale.

Det må således antages, at hvis der indgås en fælles samarbejdsaftale, vil

beslutninger truffet af Tilsynsrådet være bindende for Finanstilsynet.

Hvis en signifikant bank er uenig i en beslutning truffet af ECB og udført af

Finanstilsynet i henhold til national lov, er det tvivlsomt, om sagen kan an-

kes til Erhvervsankenævnet (som det gælder i dag), da Erhvervsankenæv-

net ikke vil have kompetence til at ændre en afgørelse truffet efter instruks

fra ECB. Banken må derimod kunne anke en sag til det særlige administrati-

ve klagenævn, som er oprettet i henhold til forordning 1024/2013, art. 24,

eller indbringe sagen for EU-Domstolen, da de danske domstole ikke vil væ-

re kompetente i sådanne sager.

Finanstilsynets afgørelser vil efter al sandsynlighed blive mindre ”nationale”,

og en anke af afgørelserne kan blive besværliggjort af, at klage skal indgi-

ves til et administrativt klagenævn under ECB, og at en domstolsprøvelse af

rammerne for tilsynsskønnet vil være underlagt EU-Domstolen.

Afgørelse i relation til ikke-signifikante banker vil konkret blive truffet af Fi-

nanstilsynet og vil kunne ankes efter kendt procedure til Erhvervsankenæv-

net og i sidste ende kunne indbringes for domstolene.

5.1.6

Administrative sanktioner

Ifølge forordningens art. 18, kan signifikante banker pålægges administrati-

ve sanktioner i form af bøder eller tvangsbøder. Sanktionen kan udgøre op

til det dobbelte af den gevinst, der er opnået, eller det tab der er undgået

som følge af overtrædelsen, hvis dette kan beregnes, eller op til 10 pct. af

den samlede årlige omsætning. Sanktioner offentliggøres, uanset om de er

anket eller ej.

Afgørelse om administrative sanktioner forberedes af en særlig undersøgel-

sesenhed (independent investigating unit), som består af særligt udpegede

personer, som ikke har deltaget i tilsynet med den pågældende bank. Den-

ne enhed forbereder en afgørelse til Tilsynsrådet efter at have hørt den på-

gældende bank. Afgørelser træffes af Tilsynsrådet og Styrelsesrådet efter

sædvanlig procedure.

Det antages, at afgørelser om sanktioner følger samme fremgangsmåde

som øvrige afgørelser truffet af Tilsynsrådet og Styrelsesrådet. Det vil bety-

de, at afgørelser om administrative sanktioner i forhold til danske signifikan-

te banker vil blive rettet til Finanstilsynet, som vil have en forpligtelse til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gøre dem gældende over for den pågældende bank. Hvis Finanstilsynet ikke

er enig i den trufne afgørelse, vil indsigelsesmulighederne, jf. ovenfor, kun-

ne anvendes. Bankens anke af afgørelsen vil ligeledes kunne ske i henhold

til ovennævnte procedure.

Implementeringen af denne del af en eventuel samarbejdsaftale vil give

særlige udfordringer, da der ikke umiddelbart synes at være en egnet sank-

tionsform i dansk retspraksis. Administrative bødeforelæg er nok den sank-

tionsform, der kommer nærmest, men administrative bødeforelæg forud-

sætter en erkendelse af skyld hos modtageren, idet sagen i modsat fald

overgives til politiet til videre strafferetlig forfølgning.

Det må endvidere forventes, at sanktioner fastsat af Tilsynsrådet og Styrel-

sesrådet vil have et højere niveau, end der er praksis for i Danmark, hvor

der ikke er praksis for meget høje bøder for overtrædelse af den finansielle

lovgivning. Også på dette område må der forventes at være udfordringer

ved implementeringen.

Hvorvidt, dette vil skulle gælde i forhold til de ikke-signifikante banker, er

uvist, men det må alt andet lige kunne have en afsmittende effekt på bøde-

størrelsen for de ikke-signifikante banker, da ”det ens skal behandles lige”.

5.1.7

Koncerner/konglomerater

Side 61

Det fælles tilsyn omfatter alene kreditinstitutter, det vil sige banker og real-

kreditinstitutter, men ikke forsikringsselskaber, pensionsselskaber og inve-

steringsforeninger.

Det fælles tilsyn omfatter alle banker etableret i deltagende medlemsstater,

finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, hvis ko-

ordineringen varetages af en banktilsynsmyndighed og filialer i en med-

lemsstat fra ikke-deltagende medlemsstater.

Der oprettes et fælles tilsynsteam for hver signifikant koncern med deltagel-

se af de nationale tilsynsmyndigheder fra hvert land. ECB vil være konsoli-

derende tilsynsmyndighed, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er i et

medlemsland.

Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er fra et ikke-deltagende land, vil

ECB være deltager i tilsynskollegiet, hvis der i koncernen indgår en signifi-

kant bank omfattet af ECB tilsyn.

Endvidere vil ECB etablere tilsynsteams på det højest mulige konsolide-

ringsniveau inden for bankunionen. Det har den konsekvens, at der kan bli-

ve etableret flere teams, hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er et

ikke-deltagende land, og der er signifikante banker i flere medlemsstater,

hvilket kan forekomme i for eksempel både Danske Banks og Nordeas til-

fælde. Dette kan være komplicerende for tilsynet med disse koncerner, hvis

Danmark ikke deltager i det fælles tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1.8

Genopretningsplaner, early intervention og trigger for afvik-

Side 62

ling

I det fælles tilsyn vil den endelige beslutning i relation til genopretningspla-

ner for signifikante banker være hos ECB, herunder eventuelle krav eller

tiltag som følge heraf.

Tilsvarende vil krav om kapitalbevaringsplaner i henhold til CRR/CRDIV, ak-

tivering af genopretningsplaner og iværksættelse af early intervention tiltag

være ECB’s kompetence.

Hvorvidt en bank opfylder kriterierne for at have tilladelse, eller banken er

”failing or likely to fail”, besluttes endvidere som udgangspunkt af ECB, men

Resolution Board i den fælles afviklingsmyndighed kan i særlige tilfælde på-

begynde en afvikling efter konsultation af ECB.

Erfaringerne fra Bankpakke III viser, at en harmonisering af tidspunktet for

afvikling (ikke bare af reglerne, men også af praksis) er af afgørende betyd-

ning for level playing field.

Der overlades stor fleksibilitet i Recovery and Resolution direktivet (BRRD)

til tilsynsmyndigheden til at fastslå, om en bank ikke kan opfylde betingel-

serne for at have tilladelse – om den er ”failing or likely to fail”. Den forud-

satte level 2-regulering er endnu ikke på plads, men det må forventes, at

der stadig overlades en høj grad af skøn til den enkelte tilsynsmyndighed.

En ensartet anvendelse af reglerne må derfor forudsætte en aftale om tæt

samarbejde med ECB. Dette må formentlig gælde for både store og små

banker, da der vil gælde et systemtilsyn i forhold til mindre banker. Et så

afgørende punkt som tidspunktet for afvikling må nødvendigvis være inde-

holdt i dette, idet en af betænkelighederne ved ikke at have de mindre ban-

ker under direkte tilsyn var, at de lokale tilsynsmyndigheder kunne have en

tilbøjelighed til ”forbearance” i forhold til nationale banker – sidst set i Spa-

nien i forhold til en række mindre banker.

5.2

Udgifter til tilsyn under bankunionen

ECB’s tilsynsmyndighed skal finansieres af tilsynsgebyr opkrævet direkte af

ECB. Gebyret skal fastsættes til de udgifter, ECB har til tilsynet baseret på

budgettet for det kommende år. Nationale tilsynsmyndigheder opretholder

muligheden for at opkræve tilsynsgebyr for de opgaver, som ikke er over-

draget til ECB og for udgifter i forbindelse med samarbejdet med ECB samt

de opgaver, som de nationale tilsynsmyndigheder udfører efter ECB’s in-

struktioner, for eksempel undersøgelser på stedet.

Ved udgangen af hvert kalenderår beregner ECB de forventede årlige om-

kostninger, som fordeles mellem institutterne, alt efter om det er institutter

under direkte tilsyn eller indirekte tilsyn. Inden for hver kategori beregnes

tilsynsgebyret på baggrund af de samlede aktiver og den samlede risiko-

eksponering:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Supervised banks will be able to estimate their annual supervisory fee by

using this published information, together with their own fee factors (total

assets and total risk exposure) as provided by the supervised banks con-

cerned. The ECB will detail the derivation of individual fee factors for each

supervised bank or group of banks in each fee notice issued.”

Ifølge foreløbige udmeldinger fra ECB vil ca. 85 pct. af udgifterne blive op-

krævet hos de signifikante bankkoncerner, som er underlagt ECB's direkte

tilsyn, og 15 pct. af ECB's samlede tilsynsudgifter hos de over 5.800 mindre

signifikante banker.

De årlige udgifter ventes at blive på ca. 40 mio. euro i 2014 og 260 mio.

euro i 2015 ifølge ECB. Udgifterne fordeler sig i store træk på 60 pct. til per-

sonaleomkostninger, 10 pct. til lokalerelaterede udgifter og 30 pct. til andre

driftsomkostninger, som for eksempel rejser, konsulenter og IT. Dette bety-

der, at de signifikante banker skal dække udgifter for 221 mio. euro i 2015.

I nedenstående beregning er de fire danske bankers samlede aktiver benyt-

tet til at udarbejde et skøn over bankernes samlede gebyr for 2015.

De signifikante banker, der på nuværende tidspunkt forventes at skulle ind-

gå i bankunionen og som ECB baserer deres skøn på, har samlede aktiver

på ca. 23.000 mia. euro, og det antages jf. ovenfor, at bankerne betaler en

andel vægtet i forhold til aktiverne.

Denne andel udgør ca. 3,5 pct., og de samlede udgifter fra danske banker

svarer dermed til ca. 58 mio. kr., jf. tabel 5.

Tabel 5. Beregning af ”signifikante” danske bankers udgifter til fælles tilsyn

Samlede aktiver

Danmark

Euroområdet

Dansk andel

809 mia. euro

23.000 mia. euro

3,5 pct.

221 mio. euro

7,8 mio. euro (58,0 mio. kr.)

Side 63

Samlede udgifter til tilsyn

Kilde:

Anm.:

Dansk bidrag (… 3,5 pct. af ovenstående)

Finanstilsynet, ECB og egne beregninger.

Nordea indgår i denne beregning med bankens danske aktiviteter. Derudover

indgår realkreditaktiviteter for Nykredit, Danske Bank, Nordea Danmark og

Jyske Bank.

Hvis det lægges til grund, at gebyret fastsættes ud fra bankernes risikovæg-

tede aktiver, vil de danske banker tegne sig for ca. 2,2 pct.

Det giver en

samlet udgift til tilsynet i størrelsesordenen 43 mio. kr.

Den resterende del af den danske sektor vil have udgifter i omegnen af 10

mio. kr. under antagelse af, at den resterende danske sektor skal betale,

ECB, maj 2014: ”Consultation paper: ECB regulation on supervisory fees – Q&A”

Baseret på EBA’s "EU-wide transparency exercise".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvad der svarer til 3,5 pct. af den resterende europæiske sektors andel af

de samlede udgifter.

Der er ikke indikationer på, at regningen til det danske finanstilsyn bliver

mindre i fremtiden. Hverken i eller uden for bankunionen.

Side 64

5.3

Makroprudentiel overvågning

Makroprudentiel overvågning varetages i de enkelte EU-lande af nationale

myndigheder oprettet efter henstilling fra European Systemic Risk Board

(ESRB), som blev etableret til at overvåge og understøtte den finansielle

stabilitet generelt i medlemslandene som følge af den finansielle krise.

I Danmark varetages denne opgave af Det Systemiske Risikoråd, som er

rådgivende, og har til opgave at:



identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark,

udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici,

komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle ri-

sici,

komme med henstillinger om initiativer på det finansielle område,

som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske finan-

sielle risici, og

blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg

for Systemiske Risici (ESRB).

Anvendelse af makroprudentielle redskaber – i form af fastsættelse af kon-

tracykliske buffere i henhold til CRR/CRD IV eller andre tiltag til at imødegå

systemiske eller makroprudentielle risici – fastsættes af de kompetente

myndigheder i Danmark efter henstilling fra Det Systemiske Risikoråd.

Denne kompetence overdrages som udgangspunkt ikke til ECB, hverken

som følge af det tætte samarbejde eller for eurozonebanker.

Der skal dog etableres et samarbejde mellem Det Systemiske Risikoråd/de

øvrige kompetente danske myndigheder og ECB, hvorefter ECB på forhånd

skal orienteres om afgørelser om eventuelle makroprudentielle tiltag og i

tilfælde af uenighed, skal den kompetente nationale myndighed begrunde et

eventuelt tiltag over for ECB.

ECB vil have mulighed for at fastsætte højere krav til kapitalbuffere eller

strengere krav til øvrige foranstaltninger til at imødegå systemiske eller

makroprudentielle risici, end de nationale myndigheder har krævet. Om-

vendt vil ECB ikke kunne nedsætte krav fra de kompetente nationale myn-

digheder.



Den resterende europæiske sektor vil skulle afholde 15 pct. af 260 mio. euro svarende til 39

mio. euro. Det giver et dansk bidrag på ca. 1,4 mio. euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund vil der kunne opstå ”a race to the top” i relation til kapital-

buffere mv., idet ECB vil have kompetence til at skærpe kravene til banker-

ne som følge af en vurdering af behov for makroprudentielle tiltag.

Side 65

5.4

Repræsentation i internationale fora

Danmark er i dag repræsenteret i en række EU-fora for finansiel overvåg-

ning og regulering herunder European Banking Authority (EBA), som udar-

bejder forslag til level 2-regulering i EU. Derimod er Danmark ikke direkte

repræsenteret i fora som IMF, Bank for International Settlement (BIS), Ba-

sel Committee on Banking Supervision eller Financial Stability Board (FSB),

som i dag kan betragtes som standardsættere for global regulering og der-

med også i sidste ende EU-regulering.

Ved at deltage i bankunionen vil Danmark kunne få en stemme via ECB,

som vil repræsentere de lande, som ikke er direkte medlemmer samt koor-

dinere synspunkter for de øvrige deltagende lande i bankunionen.

I forhold til deltagelse i arbejdet i EBA blev der i forbindelse med vedtagelse

af det fælles tilsyn vedtaget en række ændringer af stemmereglerne i EBA

af hensyn til ikke-deltagende lande i det fælles tilsyn. Hidtil har reglen væ-

ret, at afgørelser træffes ved simpelt flertal i Board of Supervisors (BOS)

med undtagelse af beslutninger vedrørende regelfastsættelse, som i lighed

med afstemningsreglerne i Rådet træffes med kvalificeret flertal.

I forbindelse med ECB’s overtagelse af tilsynet, vil ECB også koordinere

stemmeafgivelsen i BOS. Af hensyn til de øvrige ikke-deltagende lande ind-

føres en ny procedure for beslutningstagning i EBA – nemlig at der skal væ-

re et dobbelt flertal – det vil sige både et flertal blandt de lande, der er del-

tagere i det fælles tilsyn, og de som ikke er.

Disse regler skal dog revideres, når antallet af medlemslande, som ikke del-

tager i det fælles tilsyn, er nede på 4 eller derunder.

Når ECB påbegynder tilsynet i november 2014, vil antallet af deltagende

lande formentlig være 19 og ikke-deltagende lande 9.

Disse nye afstemningsregler vil således give Danmark en forholdsmæssig

større indflydelse på beslutninger i EBA end hidtil. Dette vil gælde så længe,

Danmark står uden for bankunionen i en gruppe på flere end 4 lande.

5.5

Opsamling

Uden for bankunionen

Inden for bankunionen

Single rule book

Regelgrundlaget for tilsynet vil være

EU-forordninger og national imple-

mentering af EU-direktiver inkl. na-

tionale undtagelser og særregler.

Regelgrundlaget for tilsynet vil være

EU-forordninger og national imple-

mentering af EU-direktiver inkl. nati-

onale undtagelser og særregler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Harmonisering af standarder, prak-

sis (single

rule book),

EBA-guide-

lines og på sigt regelgrundlaget,

hvilket skaber et godt fundament for

et indre marked for finansielle tje-

nesteydelser, mere ens konkurren-

cevilkår og mindre national særre-

gulering.

Finanstilsynet er ikke bundet af sing-

le rule book og EBA-guidelines, men

kan vælge at følge dem og tilnærme

sig ECB-praksis. Finanstilsynet har

tidligere vist, at man ønsker at an-

vende regler og praksis, der afviger

fra den generelle standard i EU.

Tilsynsdiamant, danske nedskriv-

ningsregler (bilag 10) mm. må anta-

ges at køre videre som hidtil.

Det danske finanstilsyn kan endvide-

re blive tvunget til at regulere hårde-

re for at understøtte et i forvejen

effektivt tilsyn.

Side 66

Single point of entry

Mulighed for én indgang til tilsynet i

stedet for flere nationale tilsyn for

internationale banker og anvendelse

af ensartede regler, standarder og

praksis i hele koncernen.

Flere nationale tilsynsmyndigheder

involveret i tilsynet med dele af kon-

cernen og anvendelse af tilsvarende

nationale standarder og praksis.

Udgift til tilsynet

Der skal betales afgift for tilsyn bå-

de til ECB og nationale tilsynsmyn-

digheder. Der forventes ingen re-

duktion i udgifter til den nationale

tilsynsmyndighed. Ekstra udgift til

ECB estimeres til ca. 43-58 mio. kr.

Samarbejde med tilsynsmyndigheden

Usikkert, hvordan det praktiske til-

syn og samarbejde med nationale

tilsynsmyndigheder vil fungere i en

bankunion. Det kan blive admini-

strativt tungt med risiko for dobbelt

tilsyn, samt vanskeliggøre ankepro-

cessen.

Samarbejdet med Finanstilsynet vil

blive opretholdt som hidtil, og afgø-

relser kan påklages til Erhvervsanke-

nævnet.

Der skal som hidtil betales tilsynsaf-

gift til Finanstilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6 Afviklingsmyndigheden/fonden

Hvis Danmark indgår i et tæt samarbejde med ECB som fælles tilsynsmyn-

dighed, bliver danske banker automatisk omfattet af den fælles afviklings-

myndighed og skal bidrage til den fælles afviklingsfond.

Da hjemlen for forordningen om den fælles afviklingsmyndighed (SRM) er

traktatens artikel 114 (indre marked), som Danmark ikke har noget forbe-

hold overfor, vil Danmark i tilfælde af et tæt samarbejde være direkte om-

fattet af bestemmelserne på lige fod med eurolandene.

Tilsvarende gælder for de regler, som følger af Agreement on transfer and

mutualisation of contributions to the single Resolution fund, som Danmark

har tilsluttet sig for det tilfælde, at man ønsker at indgå i et tæt samarbej-

de.

Den fælles afviklingsmyndighed består af Single Resolution Board (SRB) og

de nationale afviklingsmyndigheder samt EU-Kommissionen og Rådet.

Det vil være SRB og de nationale afviklingsmyndigheder, som i samarbejde

vil skulle udføre opgaver i forbindelse med godkendelse af afviklingsplaner

mv. samt foretage de konkrete opgaver i tilfælde af en krisehåndtering.

SRB vil have en direkte instruktionsbeføjelse i forhold til de nationale afvik-

lingsmyndigheder, og der vil være en lang række af informationsforpligtel-

ser for de nationale afviklingsmyndigheder over for SRB. SRB vil i tilfælde

af, at en national afviklingsmyndighed ikke følger instrukser fra SRB, kunne

rette afgørelsen direkte til det enkelte institut eller overtage en krisehåndte-

ring.

Signifikante banker vil være direkte omfattet af SRB´s kompetence dels i

form af godkendelse af afviklingsplaner og i tilfælde af behov for krisehånd-

tering. Forberedelse af SRB’s afgørelser vil dog skulle foretages af de natio-

nale afviklingsmyndigheder, hvorfor kontakten mellem de enkelte institutter

og afviklingsmyndigheden primært må forventes at skulle foregå via de na-

tionale afviklingsmyndigheder.

Ikke-signifikante banker vil som udgangspunkt være omfattet af de nationa-

le afviklingsmyndigheders kompetence.

De nationale afviklingsmyndigheder vil have kompetence til at varetage

”førkrise”-opgaver for ikke-signifikante banker, såsom at godkende afvik-

lingsplaner, foretage vurdering af, om et institut kan afvikles, vurdere

MREL-krav, early intervention mv. SRB vil skulle orienteres om de godkend-

te afviklingsplaner mv.

Ligeledes vil de nationale afviklingsmyndigheder i tilfælde af behov for kri-

sehåndtering have kompetence til at foretage krisehåndteringstiltag, som er

oplistet i krisehåndteringsplanerne for de ikke-signifikante banker. De nati-

onale afviklingsmyndigheder skal orientere SRB om alle påtænkte tiltag,

Side 67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvorefter SRB inden for en kortere frist kan modsætte sig denne afgørelse.

Hvis der i forbindelse med en afvikling opstår behov for at trække på den

fælles afviklingsfond, vil kompetencen til at træffe beslutninger vedrørende

afviklingen overgå til SRB.

Side 68

6.1

6.1.1

Fordele og ulemper ved den fælles afviklingsmyndighed

Regelgrundlaget

Grundlaget for afviklingsmyndighedens virke er i lighed med nationale afvik-

lingsmyndigheder Bank Recovery and Resolution direktivet (BRRD), som er

inkorporeret i forordningen om den fælles afviklingsmyndighed. Dette direk-

tiv har til formål at harmonisere reglerne for afvikling af banker og skal væ-

re implementeret i medlemsstaternes lovgivning den 1. januar 2015. Har-

moniseringsgraden i direktivet er ikke så høj som tilsigtet, idet der er en

række valgmuligheder og muligheder for undtagelse. Det vil således være

afgørende, hvorledes afviklinger håndteres i praksis for, hvilken effekt afvik-

lingerne vil have for banker i levende live, samt i hvor høj grad den fælles

hæftelse for midlerne i afviklingsfonden vil blive aktuel.

Tilsvarende vil gælde for bindende retsakter (level 2), udstedt af EU-Kom-

missionen og udarbejdet af EBA, der som oftest vil være udstedt som for-

ordninger.

Forskellen vil kunne opstå i de tilfælde, hvor et område ikke er EU-

reguleret, reguleret af EU-direktiver, eller området alene er reguleret af

guidelines fra EBA, hvilket betyder, at der er mulighed for nationale regler

eller tilsynspraksis.

Erfaringerne fra den danske Bankpakke III har vist, at det er afgørende, at

der også er level playing field i afvikling af banker. Markederne reagerer

kraftigt, hvis der er forskel i sandsynligheden for og størrelsen af tab i for-

bindelse med afviklingen af en bank.

Direktivet åbner for, at afviklingsmyndigheden kan undtage konkrete passi-

ver fra nedskrivning, for eksempel derivater, og under særlige omstændig-

heder kan fritage visse passiver fra nedskrivning og konvertering mod at

anvende afviklingsfonden til at finansiere differencen. Dette kan besluttes,

når der er nedskrevet, hvad der svarer til mindst 8 pct. af passiverne. End-

videre vil der være mulighed for anvendelse af government intervention

tools, hvor der stilles likviditet eller kapital til rådighed i en konkret afvik-

ling.

Der vil således være en række muligheder og fleksibilitet for afviklingsmyn-

digheden.

Hertil kommer, at på de områder, som ikke er fuldt harmoniseret så som

øvrige konkursregler, vil der skulle anvendes nationale regler.

Grundlaget for afvikling mv. af signifikante banker må som udgangspunkt

anses for at blive meget ensartet, hvis Danmark indgår en aftale om tæt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde, da de generelle EU-regler må forventes at blive anvendt ensar-

tet.

Hvorvidt dette også er tilfældet for ikke-signifikante banker afhænger af,

hvorledes SRB vil anvende den indirekte kompetence til at modsætte sig

afviklingsbeslutninger, hvis det vurderes, at et krisehåndteringsskridt ikke

er i overensstemmelse med det generelle regelgrundlag. Der vil således teo-

retisk kunne opstå en forskel i håndteringen af signifikante og ikke-signifi-

kante banker, som ikke alene skyldes forskel i størrelse og forretningsmo-

del.

6.1.2 National indflydelse på afviklingsbeslutninger

Det er hensigten, at den fælles afviklingsmyndighed skal agere uden indfly-

delse fra medlemslandene. Der oprettes et Single Resolution Board SRB,

som vil have ansvaret for dels at godkende afviklingsplaner og dels udar-

bejde en plan i tilfælde af en konkret afvikling. Planen skal efterfølgende

godkendes af EU-Kommissionen i en non-objection procedure.

Single Resolution Board skal bestå af en formand, næstformand og fire uaf-

hængige medlemmer udpeget af EU-Kommissionen og EU-Parlamentet og

en repræsentant fra hvert medlemslands afviklingsmyndigheder. I tilfælde

af en konkret afvikling vil Resolution Board agere i en executive form med

de uafhængige medlemmer og de relevante nationale medlemmer.

Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Hvorfor det enkelte medlemslands

indflydelse som udgangspunkt er begrænset. Der vil ikke være nogen veto-

ret for de enkelte medlemslande.

Hvorvidt en bank opfylder kriterierne for at have tilladelse, eller banken er

”failing or likely to fail”, besluttes som udgangspunkt af ECB, men Board

kan i særlige tilfælde påbegynde en afvikling efter konsultation af ECB.

Når ECB har besluttet en afvikling, vil Board skulle tage stilling til, om der er

en systemisk trussel (public interest), og om der er nogen alternativ privat

løsningsmodel.

Det vil således være hovedreglen, at det er den fælles tilsynsmyndighed,

som afgør, om der skal ske afvikling, og afviklingsmyndigheden hvordan

afviklingen skal ske. Det vil være den samme arbejdsdeling som mellem

Finanstilsynet og den kommende danske afviklingsmyndighed.

I tilfælde af at en dansk signifikant bank får så store problemer, at den skal

afvikles, vil beslutningen om afvikling i sidste ende skulle træffes af Styrel-

sesrådet (Governing Council) i ECB, jf. ovenfor, hvor der ikke er dansk re-

præsentation.

Generelt kan det fastslås, at det institutionelle set-up har til formål at mod-

virke politisk eller national indflydelse på henholdsvis trigger af afvikling, og

hvordan afviklingen skal ske. Anvendelse af offentlige stabiliseringsmeka-

Side 69

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nismer, som bliver en del af de muligheder, der bliver implementeret i

dansk ret som følge af BRRD, vil formentlig blive besværliggjort.

6.1.3 Udgifter til afviklingsmyndigheden

Den fælles afviklingsmyndigheds løbende opgaver skal dels finansieres af

gebyr opkrævet direkte af SRB, som fastsættes til de udgifter, SRB har

budgetteret med for det kommende år, dels de gebyrer, som de nationale

afviklingsmyndigheder opkræver for de opgaver, som de skal udføre.

De løbende opgaver består dels af godkendelse af afviklingsplaner mv., men

også af en mulighed for SRB til at foretage tilsyn og generelle undersøgel-

ser.

Hertil kommer de udgifter, som kan henføres til konkrete afviklinger, som

vil skulle dækkes af afviklingsfonden.

Der er endnu ikke noget estimat for de samlede udgifter til afviklingsmyn-

digheden. Der er dog forlydender om, at en sådan vil være hjemhørende i

Bruxelles og antages at få 300 ansatte.

De samlede udgifter vil herudover afhænge af, hvilke krav SRB vil stille til

de nationale afviklingsmyndigheder i forbindelse med varetagelse af opga-

ver for SRB.

Tilsvarende er der ikke noget estimat for en national afviklingsmyndighed i

Danmark som en konsekvens af implementeringen af BRRD. Der arbejdes i

øjeblikket på et lovforslag, som skal oprette en dansk afviklingsmyndighed.

Hvorledes denne skal indrettes og finansieres vides således endnu ikke,

men det forventes, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil foreslå en ”minima-

listisk” løsning, hvorefter de løbende opgaver (godkendelse af afviklingspla-

ner mv.), skal varetages af Finanstilsynet, og eventuelle afviklinger vil skul-

le foretages af en afviklingsmyndighed, som efter al sandsynlighed bliver

Finansiel Stabilitet A/S, som bemandes ad hoc til formålet. Det må derfor

som udgangspunkt forventes, at udgifter til den løbende drift af en dansk

afviklingsmyndighed uden for bankunionen vil være relativt minimale.

Endvidere lægges der så vidt vides ikke op til i den danske implementering

af BRRD, at afviklingsmyndigheden skal have tilsyns- eller undersøgelsesbe-

føjelser, hvorfor der ikke vil være dobbelt kompetence inden for tilsynsom-

rådet.

De samlede udgifter til drift af en fælles afviklingsmyndighed kan derfor ri-

sikere at blive væsentligt større for danske banker ved indgåelse af et tæt

samarbejde end uden for bankunionen, da den fælles afviklingsmyndighed

forudsætter to myndigheder,en fuldstændig separat tilsynsmyndighed og-

mulighed for tilsynskompetence, hvorimod der i et dansk set-up kan være

mulighed for en større fleksibilitet i anvendelse af ressourcerne, forudsat at

dette bliver resultatet af implementeringen af BRRD i dansk ret.

Side 70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 71

6.1.4 Afviklingsfondens konstruktion

Finansiering af afviklingerne vil skulle ske ved nedskrivning af aktionærerne

og efterstillet kapital samt nedskrivning af kreditorer også kaldet bail-in.

Herudover skal der oprettes en afviklingsfond til brug for det tilfælde, at

bail-in ikke er tilstrækkelig til at finansiere afviklingen svarende til afvik-

lingsafdelingen i henhold til Bankpakke III.

Den fælles afviklingsfond vil erstatte de nationale afviklingsfonde, som ind-

føres som en konsekvens af BRRD. Allerede indbetalte bidrag i den nationale

afviklingsfond vil kunne overføres til den fælles fond. Der kommer således

ikke som udgangspunkt nogen ekstra regning som følge af en eventuel

dansk deltagelse i bankunionen.

Fonden skal dog opbygges over 8 år (i modsætning til 10 år i BRRD) med

lige store årlige bidrag til et målniveau på 1 pct. af de dækkede indlån, sva-

rende til samlet ca. 55 mia. euro. Bidrag opkræves af de nationale afvik-

lingsmyndigheder og overføres til den fælles afviklingsfond i henhold til den

mellemstatslige aftale (intergovernmental agreement) om funktionen af en

Single Resolution Fund vedtaget af ECOFIN og ”accepteret” af EU-Parlamen-

tet. Aftalen blev endeligt underskrevet af 26 medlemsstater (eksklusiv UK

og Sverige) den 21. maj 2014. For ikke-euro-lande træder aftalen først i

kraft, hvis man tilslutter sig bankunionen.

I opbygningsfasen vil fonden skulle bestå af nationale afdelinger, som grad-

vist vil skulle overgå til at blive en fælles fond i løbet af den 8-årige indbeta-

lingsperiode. Det første år vil 40 pct. af de indbetalte midler (i alt ca. 2,8

mia. euro) fra de nationale afdelinger skulle overgå til den fælles fond, det

næste år yderligere 20 pct. af de indbetalte midler (ca. 8,3 mia. euro) og

resten ligeligt fordelt over de resterende 6 år.

Hvis fondens midler ikke er tilstrækkelige til at dække omkostninger i for-

bindelse med konkrete afviklinger, er der mulighed for under nærmere om-

stændigheder at opkræve ekstraordinære ex-post-bidrag, som ikke kan

overstige tre gange de normale årlige bidrag. I opbygningsfasen vil denne

mulighed følge opdelingen i nationale afdelinger, hvorved ekstraordinære

bidrag vil gå til henholdsvis de nationale afdelinger og den fælles fond.

Yderligere behov for midler til afviklinger skal opbygges via lånefaciliteter og

en eventuel offentlig ”financial arrangement”. I opbygningsfasen vil dette i

henhold til Statement of Eurogroup and Ecofin Ministers fra 18. december

2013 on SRM backstop kunne ske i form af ”bridge financing” fra enten na-

tionale kanaler, som i sidste ende skal betales af bidrag fra bankerne eller

fra ESM i henhold til de vedtagne procedurer og i overensstemmelse med

statsstøttereglerne.

Sideløbende med opbygning af den fælles fond skal der vedtages en fælles

back-stop, som skal have til formål at låne penge til afviklingsfonden i til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælde af behov. Finansieringen skal i sidste ende komme fra bankerne som

ex-post-bidrag og være fiskal neutral.

I tilfælde af dansk deltagelse vil det danske bidrag til fælles fond og natio-

nale afdelinger følge det overordnede mønster på det tidspunkt, man vælger

at indtræde. Hvis deltagelse besluttes på et senere tidspunkt, vil det bidrag,

der skal betales, være et beløb svarende til det bidrag, man ville have skul-

let betale, hvis Danmark havde deltaget fra starten. Det vil kunne betyde,

at der vil skulle betales et ekstra beløb i opbygningsfasen på grund af for-

skellen i opbygningstiden, jf. ovenfor.

Hvis der derimod er trukket fra fonden inden deltagelse på grund af bidrag

til kriseløsninger, vil det beløb, som skal overføres, skulle svare til det be-

løb, som følger af reglerne om genopbygning i BRRD og dermed den danske

implementering.

Ved et eventuelt ophør af det tætte samarbejde vil de rettigheder og forplig-

telser, som er opstået før en afbrydelse af det tætte samarbejde, bestå,

herunder forpligtelser til ex post-bidrag. I opbygningsfasen vil tilbagebeta-

lingen bestå af den nationale afdeling og en del af den fælles fond, som er

nødvendig til at opbygge en national fond, som overholder reglerne i BRRD

baseret på en række kriterier, som fremgår af forordningen. Efterfølgende

vil dette gælde for hele bidraget til fonden.

6.1.5

ESM trækningsrettigheder

Side 72

Som det fremgik ovenfor, kan afviklingsfonden potentielt låne midler fra

ESM, eller direkte rekapitalisere banker med visse tilknyttede krav.

ESM er dog indtil videre forbeholdt eurolande, da ESM blev etableret via en

mellemstatslig traktat uden for EU-konstruktionen. Det er endnu uklart,

hvordan ESM vil fungere med hensyn til banker i ikke-eurolande, der går

med i bankunionen. Der vil muligvis blive lavet en ny fælles bagstopper

ordning, der gælder alle lande i bankunionen, uanset om de deltager i euro-

en eller ej.

Risikodelingen via den fælles bagstopper er uden tvivl et incitament til at gå

med i bankunionen for flere lande, men uden klarhed kan det trække de

endelige beslutninger ud.

Så vidt vides er det desuden et krav, at alle nationale parlamenter skal væ-

re enige om, at den fælles bagstopper skal aktiveres. Det kan gå ud over

hastigheden og dermed effektiviteten i fonden. Derudover kan man forestille

sig en vanskelig proces, hvis den implicerede bank kun er aktiv i et mindre-

tal af landene inden for bankunionen.

6.1.6 Danske erfaringer: Solidaritet ved bankafviklinger

Med bail-in og afviklingsfonden oprettes en konstruktion, der minder om det

danske system, særligt bankpakke 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det, der især har kendetegnet de danske bankpakker, er, at de sunde ban-

ker har været med til at samle de usunde banker op. Ikke mindst omkost-

ningerne forbundet med afviklingen af en bank, eller overtagelse/fusion af

aktiviteter, inden det kom så vidt.

Det er uvist, om en sådan solidaritet inden for landegrænser også vil herske

på tværs af en bankunion. Som det vil fremgå efterfølgende, er afviklings-

fondens midler næppe tilstrækkelige til at håndtere en systemisk bankkrise.

Og jf. ovenfor, er det usikkert, hvordan den fælles bagstopper skal fungere,

eller om nationale regeringer i stedet for vil træde til ved finansiel uro.

EU-myndighederne kan i princippet se stort på dette, og i stedet ex-post-

finansiere omkostninger med nye skatter på banksektoren. De danske erfa-

ringer viser dog også, at solidariteten, og det at bankerne selv har været

interesserede i at bidrage til løsninger, har været med til at skabe en stabili-

tet omkring den samlede sektor.

6.1.7 Behæftede aktiver

Gennem finanskrisen har bankerne i højere grad brugt deres aktiver som

sikkerhedsstillelse for at mindske modpartens risici. Disse behæftede aktiver

bruges eksempelvis som backup for afdrag og betalinger til kreditorer og

ved afvikling af derivatkontrakter, sikkerhed over for centralbanker mm.

Disse behæftede aktiver kan i forhold til bail-in udgøre det problem, at kre-

ditorer uden sikkerhed får en endnu større regning end først antaget, hvis

en nødlidende bank må afvikles. Det kan også gå ud over indskydergaranti-

fondene i enkelte lande, hvis de er særligt udsatte. Blandt andet har IMF

været ude at påpege denne problemstilling, som ifølge dem kan forværre en

eventuel kommende finansiel uro. Det forstærkes kun af, at det ikke altid er

lige gennemskueligt, i hvor stort omfang den enkelte bank benytter sig af

behæftede aktiver.

Hvad, implikationen bliver for selve banken, afhænger af den præcise sam-

mensætning af både aktiver og passiver. Alt andet lige vil usikrede kredito-

rer kræve en højere risikopræmie. På den anden side er andre passivejere

bedre stillet, og vil forvente en lavere risikopræmie. Det bliver dog endnu

mindre gennemskueligt af, at der er indskydergaranti på en vis andel af

passiverne, hvor effekten på risikopræmien næppe slår igennem.

Som det fremgår af figur 31, har særligt GIPS-landene øget deres brug af

behæftede aktiver gennem finanskrisen, og ligger i dag på et relativt højt

niveau. De nordiske lande ligger også højt i denne sammenhæng, men det

skyldes nok nærmere strukturelle forskelle som det danske realkreditsystem

og lignende finansiering af boligmarkedet.

Side 73

De direkte omkostninger for banksektoren ligger i omegnen af 50 mia. kr., mens statens over-

skud er på godt 12 mia. kr. ifølge seneste bankpakkeregnskab (jf. EVM d. 29. januar 2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stigningen i GIPS-landene er særligt via centralbankerne, da deres banker

formentligt har været mere presset på likviditet end i andre lande. I takt

med at krisen overstås, bør denne likviditet og dermed sikkerhedsstillelse

reduceres. Men spørgsmålet er, om det vil være sket, inden bail-in effektivt

træder i kraft.

Omvendt kan dækkede obligationers status som meget likvide aktiver med-

føre flere behæftede aktiver, ligesom de nye regler for OTC derivater kan få

den samme effekt.

Figur 31. Behæftede aktiver i bankerne mere og mere udbredt

Pct.

Side 74

Kilde:

Anm.:

IMF – Global Financial Stability Report, Oktober 2013.

Angivet som pct. af samlede bankaktiver. ABS = Asset-Backed Securities.

6.2

Afviklingsfondens økonomiske styrke

Fælles afvikling vil betyde, at afviklingsomkostninger bliver fordelt mere

over kontinentet i stedet for at være koncentreret på et land.

Når en eventuel deltagelse i bankunionen overvejes, er det relevant at be-

tragte unionen som en forsikringsordning. Under den forudsætning bør de

øvrige deltagere betragtes, herunder risikoen for, at danske banker skal

bidrage til at dække tab i udenlandske banker.

Til det formål undersøges først, hvordan den seneste og øvrige kriser slog

igennem på danske og europæiske banker. Den seneste finansielle krise

anvendes som et udgangspunkt for en række teoretiske stress-scenarier,

der kan ramme europæiske banker.

Først betragtes den europæiske banksektor som helhed, og derefter foreta-

ges stresstesten på mikroniveau, hvor variationen i bankernes størrelse og

kapitaldækning sættes under lup.

Ifølge BIS (2010) er sandsynligheden for en systemisk bankkrise mellem 3,6 pct. og 5,2 pct.,

Det vil sige ca. hvert 20.-25. år kommer et land ud for bankkrise.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 75

6.2.1 Historiske kriser

Den finansielle krise i 2008 var af historisk størrelsesorden, når man sam-

menligner med tidligere kriser. I 2009 var der for EU en samlet negativ

vækst på ca. 5 pct., jf. figur 32A, hvilket var et markant tilbageslag i forhold

til tidligere kriser, hvor væksten blot faldt til lidt under 0 pct.

Figur 32. Historiske kriser og betydningen for bankerne

A: Historisk udvikling i EU’s BNP

B: Banknedskrivninger, 2008 - 2012

Kilde:

Anm.:

OECD, ECB samt Conlon & Votter (2014).

BNP-udviklingen i EU tager udgangspunkt i EU15.

Den seneste finansielle krise må derfor antages at danne et relevant grund-

lag for at stressteste den stødpude, som de europæiske banker har polstret

sig med for at kunne stå imod fremtidige kriser.

I perioden 2008-2012 kom det til udtryk i samlede nedskrivninger for den

danske banksektor i omegnen af 4 pct. af den samlede balance, jf. figur 32B

ovenfor. Til sammenligning havde de europæiske banker nedskrivninger på

ca. 2,5 pct.

Et tidligere studie

har belyst omfanget af nedskrivninger og konsekven-

serne heraf på de europæiske banker, der enten blev nationaliseret eller

rekapitaliseret i kølvandet på krisens udbrud i 2008.

Af dette studie fremgår det, at de banker, der blev nationaliseret, havde en

gennemsnitlig nedskrivning af de samlede aktiver på 7,1 pct. i perioden

2008-2012, mens de banker, der blev rekapitaliseret, havde en samlet ned-

skrivning på 4,0 pct. af balancen.

6.2.2 Bail-in kapital i større europæiske banker

I tilfælde af en eventuel afvikling, er det bankens egenkapital, efterstillet

kapital og seniorgæld, der i første omgang nedskrives i den nævnte række-

Enkelte lande har naturligvis oplevet kriser af større størrelsesorden.

Thomas Conlon & John Votter, UCD Center for Financial Markets, 2014:

“Anatomy of a Bail-In”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

følge. Herefter kan afviklingsfonden tages i brug, dog under forudsætning

af, at der er nedskrevet 8 pct. af passiverne.

Et udpluk af de større europæiske banker, der indgik i EBA’s stresstest, vi-

ser, at disse i gennemsnit har en egenkapital på ca. 5,6 pct. af den samlede

balance, jf. tabel 6. Efterstillede kapitalindskud udgør ca. 2,3 pct. af balan-

cen, mens seniorgælden udgør ca. 5,9 pct.

Tabel 6. Bail-in kapital i europæiske banker

Andel af balance, pct.

Egenkapital

Efterstillede kapitalindskud

Seniorgæld

Bail-in kapital, i alt

Kilde:

2013

5,6

2,3

5,9

13,8

Side 76

Finansrådets beregninger på baggrund af regnskabsdata fra europæiske ban-

ker.

Anm.:

Data dækker over 59 større europæiske banker, der indgår i EBA’s stresstest.

Målt på aktiver dækker dette udsnit omkring 60 pct. af det europæiske mar-

ked.

Denne opgørelse skal naturligvis betragtes med forbehold, dels fordi det kun

er et udsnit af den samlede masse, men også fordi der kan være variation i,

hvordan disse poster præcist er opgjort. Dertil kommer, at der kan være

undtagelser indeholdt i posterne, som ikke vil tages i brug som bail-in red-

skab.

Bankerne varierer dog relativt meget inden for alle tre balanceposter, og

derfor også på den samlede mængde bail-in kapital.

I figur 33 fremgår variationen inden for hvert bail-in komponent og derud-

over den samlede bail-in kapital.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 33. Fordelingen af bail-in kapital i større europæiske banker, 2013

Side 77

Kilde:

Finansrådets beregninger på baggrund af regnskabsdata fra europæi-

ske banker.

Anm.:

Det vægtede gennemsnit er illustreret ved den røde linje.

Som det fremgår, er der en markant variation i bankernes kapitalsammen-

sætning. Gennemsnitligt er de europæiske banker polstret til selv at absor-

bere tab med 13,8 pct. af balancen (samlet bail-in kapital).

De vægtede gennemsnit danner basis for en overordnet stresstest af sekto-

ren som helhed. I det følgende gennemgås forskellige scenarier, hvor for-

skellige andele af sektoren rammes af stød af varierende styrke.

6.2.3 Stresstest 1 – Sektoren som helhed

Denne stresstest tager udgangspunkt i en samlet europæisk banksektor

med en kapitaldækning svarende til gennemsnittet beskrevet i afsnittet

ovenfor.

Variationen i kapitaldækningen skal ses i forhold til, at bankernes risikovæg-

te ligeledes må antages at variere. Derfor må det forventes, at kapitaldæk-

ningen i forhold til de risikovægtede aktiver er mere homogen. Dette er na-

turligvis en grov antagelse, der adresseres i de følgende afsnit.

Ved at lave en stresstest, der tager udgangspunkt i en homogen sammen-

sætning af bankerne, kan der bringes klarhed over, hvor store stød sektoren

som helhed kan absorbere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 2. Metode ved stresstest af sektoren som helhed

Der tages udgangspunkt i en samlet europæisk banksektor med en samlet balance-

sum på 35.000 mia. euro, og det antages, at bankerne er rustet med 1.960 mia.

euro i egenkapital, 805 mia. euro i efterstillede kapitalindskud og 2.065 mia. euro i

seniorgæld.

Det antages, at henholdsvis 1, 5, 10 og 20 pct. af sektoren rammes af et stød med

nedskrivninger på mellem 0 og 20 pct. af aktiverne.

På den måde undersøges det, hvordan de forskellige stød absorberes af bail-in kapi-

talen, og i hvor stort omfang afviklingsfonden inddrages.

Side 78

I figur 34 ses implikationerne af stød i forskellige størrelser fordelt på hen-

holdsvis 1, 5, 10 og 20 pct. af sektoren. Det antages, at stødene fordeles

ligeligt på sektoren, og at bankernes kapitaldækning er ens. Samtidig anta-

ges det, at afviklingsfonden først indtræder, når alle tre bail-in komponenter

er fuldt opbrugt. På trods af, at der endnu er usikkerhed omkring, hvorvidt

det allerede vil ske, når 8 pct. af passiverne er bailet-in.

Figur 34. Stresstest af den europæiske banksektor

1 pct. af sektoren

5 pct. af sektoren

10 pct. af sektoren

20 pct. af sektoren

Kilde:

Anm.:

Finansrådets beregninger.

Det antages, at henholdsvis 1, 5, 10 og 20 pct. af sektoren rammes af et

stød med nedskrivninger på mellem 0 og 20 pct. af aktiverne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår, er sektoren overordnet set robust over for stød i kraft af

den relativt store mængde bail-in kapital, der ligger i bankerne.

Med en gennemsnitlig bail-in kapital på 13,8 pct. af passiverne, bliver afvik-

lingsfonden først aktiveret ved stød med nedskrivninger større end dette

niveau. Det vil altså svare til en krise med dobbelt så stor effekt på banker-

nes nedskrivninger, end hvad der var tilfældet i perioden 2008-2012.

De 55 mia. euro, der som udgangspunkt vil være til rådighed i afviklings-

fonden, bliver taget i brug, hvis eksempelvis 10 pct. af sektoren rammes af

stød af størrelsesordenen 13,8 pct. af aktiverne. Såfremt nedskrivningerne

fortsætter op til 15,4 pct., er fonden opbrugt, og yderligere tab skal dækkes

via andre kanaler.

Ser vi på scenariet, hvor 20 pct. af sektoren bliver nødlidende, er fondens

midler brugt op, når der nås et nedskrivningsniveau på 14,6 pct. af aktiver-

ne.

Overordnet set skal denne type test betragtes med forbehold, fordi den hvi-

ler på en række grove antagelser, herunder at alle bankernes modstands-

kraft - i form af bail-in kapital – er homogent fordelt i forhold til deres re-

spektive risikovægte, og at stødet fordeles med størrelser, der stemmer

overens med de respektive risikovægte.

Analysen viser tilmed, at afviklingsfonden primært skal ses som et redskab,

der tages i brug under enkeltstående tilfælde af bankafviklinger. Såfremt

større dele af sektoren rammes af store nedskrivninger, vil afviklingsfonden

fungere som redskab i et relativt begrænset omfang. Det skal dog under-

streges, at der skal meget store tab til for de enkelte banker, før fonden

skal tages i brug. Samtidig må der forventes en vis diskretion, da kompo-

nenter af bail-in kapitalen i enkelte tilfælde kan fritages. Disse forhold ana-

lyseres nærmere i det følgende.

6.2.4 Stresstest 2 – Afvikling af enkelte banker

Til at bringe flere nuancer ind i overvejelserne omkring de risici, der forelig-

ger for de deltagende lande/banker, kan det være hensigtsmæssigt at an-

skue bankerne hver for sig.

Vi inddeler derfor bankerne i det udsnit, der også er anvendt i afsnit 6.2.2, i

tre kategorier, herunder ”lille”, ”mellem” og ”stor”. Det skal dog understre-

ges, at ”lille” altså dækker over én af de mindre banker blandt Europas stør-

ste.

Side 79

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 35: Inddeling af størrelseskategorier for signifikante banker

Side 80

Kilde:

Anm.:

Finansrådets beregninger på baggrund af regnskabsdata fra europæiske banker.

Der ligger 59 større europæiske banker til grund. Bankerne i 1. kvartil danner

grundlag for kategorien ”lille”, bankerne i 2. og 3. for ”mellem” og bankerne i 4.

kvartil for ”stor”.

De mindre banker har en gennemsnitlig balancesum på 36 mia. euro, ban-

ker af ”mellem” størrelse har en gennemsnitlig balancesum på 187 mia. eu-

ro, mens de største har en samlet balancesum på 1.140 mia. euro. Dette

understreger igen den store variation i bankernes størrelse. I figur 36 ses de

centrale karakteristika for disse tre grupper

Figur 36. Karakteristika for de relevante størrelsesgrupper

Kilde:

Anm.:

Finansrådets beregninger på baggrund af regnskabsdata fra europæiske banker.

Der ligger 59 større europæiske banker til grund. Bankerne i 1. kvartil danner

grundlag for kategorien ”lille”, bankerne i 2. og 3. for ”mellem” og bankerne i 4.

kvartil for ”stor”.

De tre kategorier er inddelt efter fordelingen af bankerne i udsnittet, således at bankerne i 1.

kvartil danner basis for ”lille”, bankerne i 2. og 3. kvartil danner basis for ”mellem”, mens banker-

ne i 4. kvartil karakteriseres som ”store”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 81

Som det fremgår, er der stor variation i størrelsen på bankerne i udsnittet.

De små banker har en større mængde bail-in kapital i forhold til deres sam-

lede aktiver.

I tabel 7 nedenfor fremgår det, hvordan de respektive stød absorberes efter

metoden beskrevet i boks 3. Det ses, at såvel mindre som større banker

kan klare relativt store stød. Eksempelvis ville mindre, mellem og større

banker kunne absorbere et stød svarende til de nedskrivninger, som de eu-

ropæiske banker havde i den seneste krise (2,7 pct.), med henholdsvis 33

pct., 48 pct. og 49 pct. af egenkapitalen.

Såfremt stødet har samme størrelse som omfanget af nedskrivninger for

nødlidende banker under den sidste krise – det vil sige 7,1 pct. af aktiverne

– er de mindre banker fortsat i stand til at absorbere tabet med 88 pct. af

egenkapitalen. Mellemstørrelsesbankerne vil absorbere stødet med hele

egenkapitalen og 35 pct. af de efterstillede kapitalindskud. De store banker

absorberer stødet med hele egenkapitalen og de efterstillede kapitalindskud

samt 3 pct. af seniorgælden.

Boks 3. Metode ved stresstest af enkelte banker

Der tages udgangspunkt i en bank med en størrelse på henholdsvis lille (balance på

36 mia. euro), mellem (balance på 187 mia. euro) og stor (balance på 1.140 mia.

euro). Disse tre størrelseskategorier er rustet med en bail-in kapital på henholdsvis

17 pct., 11 pct. og 11 pct. af de samlede passiver.

Disse tre banker udsættes for negative stød med nedskrivninger af størrelsesorde-

nen 2,7 pct., 7,1 pct. og 15 pct. af aktiverne.

Det testet, i hvor høj grad bail-in redskaberne anvendes til absorbering af de respek-

tive stød.

Tabel 7. Afvikling af kriseramt bank ved forskellige stød og bail-in niveauer

Bankstørrelse

Stød

Nedskrivninger

Beløb, mia. euro

2,7 %

1,0

7,1 %

2,6

15 %

5,4

2,7 %

5,0

7,1 %

13,3

15 %

28,1

2,7 %

30,8

7,1 %

80,9

15 %

171,0

---

Lille

---

Middel

---

Stor

---

Absorbering fra ansvarlig kapital

Egenkapital

Efterstillede

kapitalind-

skud

Seniorgæld

71 %

100 %

35 %

100 %

33 %

88 %

100 %

48 %

100 %

49 %

100 %

Træk på afvik-

lingsfond, Mia.

Euro.

Kilde:

Finansrådets beregninger på baggrund af regnskabsdata fra europæiske banker.

0,0

7,3

0,0

49,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pålægges bankerne et relativt hårdt stød med nedskrivninger på 15 pct. af

aktiverne, er de mindre banker fortsat i stand til at absorbere stødet med

bail-in kapital. En middelstor bank ville nedskrive alle tre komponenter i ba-

il-in kapitalen og derefter efterlade et finansieringsbehov på 7,3 mia. euro til

afviklingsfonden.

En stor bank ville på samme måde nedskrive hele bail-in kapitalen og efter-

lade et finansieringsbehov på 49 mia. euro til afviklingsfonden. Dette holder

sig inden for grænsen på 5 pct. af passiverne.

En mere segmenteret undersøgelse af bankernes evne til at modstå kriser

ligger i at udsætte bankerne, der ligger i vores benyttede udsnit, for et stød,

der svarer til de nedskrivninger, de havde i perioden 2008-2012. Dette er

illustreret i figur 37 nedenfor.

Figur 37. Europæiske bankers evne til at absorbere finanskrisestød

Side 82

Kilde:

Anm.:

Finansrådets beregninger på baggrund af regnskabsdata fra europæiske banker.

Danske Bank, Sydbank, Jyske Bank og Nordea er markeret med røde punkter.

Det fremgår, at alle banker bortset fra én vil kunne dække en gentagelse af

de nedskrivninger, de havde i perioden 2008-2012 inden for deres bail-in

kapital. Ca. halvdelen af bankerne har en ekstra stødpude, målt ved diffe-

rensen, på under 10 pct. af balancen.

Det betyder dermed, at en andel af bankerne ligger relativt tæt på en situa-

tion, hvor afviklingsfonden vil skulle supplere med kapital.

Såfremt en fremtidig krise medfører nedskrivninger på over 7,1 pct. af akti-

verne, vil en del af bankerne altså være i farezonen for ikke at have til-

strækkelig mængde kapital til at kunne afvikle banken kun med brug af de

relevante bail-in redskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.2.5

Stresstest for danske banker uden deltagelse i bankunion

Side 83

Det kan være relevant at foretage samme stresstest med fokus på danske

banker under antagelse af, at Danmark forbliver uden for bankunionen, og

derfor kun har den nationale afviklingsfond til rådighed.

På samme måde som i ovenstående kan bankerne kategoriseres i tre stør-

relseskategorier, som oplagt vil være bankerne i henholdsvis gruppe 1, 2 og

3. Det er dog ikke muligt ud fra offentligt tilgængeligt regnskabsdata at

estimere den relative størrelse af de tre bail-in-komponenter for de respek-

tive størrelsesgrupperinger. Testens forudsætninger er dermed simplificeret

i forhold til ovenstående.

Det fremgår af tabel 8, at bail-in-kapitalen vil kunne absorbere tab af en

relativ stor størrelsesorden, uden at den danske afviklingsfond vil skulle

træde ind.

Tabel 8. Stresstest af danske banker med dansk afviklingsfond

Bankstørrelse

Stød

Nedskrivninger

Beløb, mia. kr.

Træk på afvik-

lingsfond, Mia.

kr.

Kilde:

Finansrådets beregninger på baggrund af tal fra Finanstilsynet og europæiske ban-

ker.

0,04

0,31

8,03

2,7 %

0,1

7,1 %

0,2

15 %

0,5

2,7 %

0,7

7,1 %

1,8

15 %

3,9

2,7 %

18,1

7,1 %

47,5

15 %

100,3

---

Lille

---

Middel

---

Stor

---

Ved de store stød med tab på 15 pct. af aktiverne vil afviklingsfonden skulle

dække henholdsvis 40 og 310 mio. kr. Tilsvarende vil en stor bank, der bli-

ver ramt af nedskrivninger på 15 pct. af aktiverne kræve et træk på afvik-

lingsfonden af størrelsesordenen 8 mia. kr.

Det skal i den forbindelse nævnes, at de store banker forventes at finansie-

re størstedelen af afviklingsfonden. Hvordan, den præcise fordeling bliver,

er endnu uafklaret, men antages det, at bidragene kommer til at afspejle

institutternes respektive andele af risikovægtede aktiver, vil de store banker

(gruppe 1) finansiere i omegnen af 75 pct. af fonden.

6.2.6

Afvikling ved fravær af seniorgæld

Der foreligger fortsat en del tvivl om, hvorvidt bail-in-redskaberne vil kunne

bruges i fuld udstrækning. Eksempelvis er det tvivlsomt, om seniorgælden i

praksis vil blive inddraget ved bail-in.

I tabel 9 gentages stresstesten fra oven for med den forudsætning, at seni-

orgælden ikke vil kunne bruges. Det vil svare til, at bankerne har 7,9 pct. af

passiverne reserveret som bail-in i stedet for de 13,8 pct., som tidligere an-

taget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9. Afvikling uden mulighed for bail-in ved seniorgæld

Bankstørrelse

Stød

Nedskrivninger

Beløb, mia. euro

2,7 %

1,0

7,1 %

2,6

15 %

5,4

2,7 %

5,0

7,1 %

13,3

15 %

28,1

2,7 %

30,8

7,1 %

80,9

---

Lille

---

Middel

---

Stor

---

Side 84

15 %

171,0

Absorbering fra ansvarlig kapital

Egenkapital

Efterstillede

kapitalind-

skud

Træk på afvik-

lingsfond, Mia.

euro.

Kilde:

Finansrådets beregninger på baggrund af regnskabsdata fra europæiske banker.

0,0

9,5

0,0

1,1

91,2

100 %

35 %

100 %

33 %

88 %

100 %

48 %

100 %

49 %

100 %

Det fremgår, at afviklingsfonden vil komme under pres, såfremt en ”stor”

bank udsættes for et stød med nedskrivninger på 15 pct. af aktiverne. I det

tilfælde vil banken stå med et efterslæb på 91,2 mia. euro, hvilket overskri-

der den øvre grænse ud fra fondens kapacitet på 55 mia. euro.

6.3

Danske bankers udgifter til en afviklingsfond

Den fælles afviklingsfond skal akkumulere formuen på 55 mia. euro over en

periode på 8 år. Såfremt Danmark ikke deltager i bankunionen, vil de dan-

ske banker stadig være forpligtet til at rejse et beløb på i alt 1 pct. af de

dækkede bruttoindlån til en national afviklingsfond.

De dækkede bruttoindlån i Danmark kunne ved udgangen af 2013 estimeres

til ca. 945 mia. kr., hvilket bevirker, at det samlede formuekrav vil ligge på

ca. 9,4 mia. kr.

Såfremt Danmark deltager i bankunionen, skal der indbetales et større be-

løb hvert år i perioden 2015-2022. I det alternative forløb, hvor Danmark

står uden for bankunionen, vil indbetalingerne fortsætte frem til år 2024

med mindre årlige beløb, som illustreret i figur 38.

Konkret betyder deltagelse i bankunionen et årligt bidrag til den fælles af-

viklingsfond på 1,2 mia. kr., mens en nationalfond i tilfælde af, at vi står

udenfor bankunionen, vil kræve årlige indbetalinger i størrelsesordenen 950

mio. kr.

Det samlede indlån var ved udgangen af 2013 opgjort til 1.743 mia. kr., og den dækkede andel

kan estimeres til ca. 54,2 pct. (baseret på tal fra Nationalbanken og Finanstilsynet). De dækkede

bruttoindlån kan derved beregnes til 944,6 mia. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur

. Alternative indbetalingsforløb til fond

A: Inden for bankunion

B: Uden for bankunion

Side 85

Kilde:

Anm.:

Finansrådets beregninger.

Det antages, at formuebehovet opbygges lineært over en periode på henholdsvis 8

og 10 år.

De forskellige indbetalingsforløb indebærer, at en større mængde kapital

bindes i fonden i perioden, hvor denne skal opbygges. Dette beløb er sti-

gende i perioden frem mod 2022, hvor der vil være akkumuleret lidt under

2 mia. kr. mere i fonden, hvis Danmark er med i bankunionen sammenlig-

net med det alternative forløb.

I et tredje alternativt forløb antager vi, at Danmark træder ind i bankunio-

nen efter tre år. I det tilfælde vil det kun være i de første tre år, at der vil

være bundet ekstra kapital i fonden, når man sammenligner med forløbet,

hvor vi er med fra starten. Træder vi ind i unionen efter tre år, skal der be-

tales et beløb up front, således at vi indhenter det beløb, vi ville have ak-

kumuleret, hvis vi havde været med fra starten.

Alle tre alternative forløb er illustreret i figur 39.

Denne passive likviditet kan betyde, at de øvrige aktiver alt andet lige må

fylde mindre, hvilket eksempelvis kan betyde et fald i udlånet. Kommer ka-

pitalen alternativt fra et overført overskud/egenkapital og køres uden om

balancen, kan det ligeledes medføre mindre udlån.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 39. Alternative indbetalingsforløb til afviklingsfond inden og uden for

bankunionen

Side 86

Kilde:

Anm.:

Finansrådets beregninger.

Det lægges til grund, at de danske indbetalinger til afviklingsfonden

fordeler sig på henholdsvis 8 og 10 år.

I tabel 10 nedenfor er det estimeret, i hvor stort omfang det vil påvirke ud-

lånet og indtægterne ud fra en betragtning af den passive kapital. Der tages

udgangspunkt i de to scenarier, hvor Danmark enten holder sig helt ude af

unionen, eller hvor Danmark træder ind efter tre år.

Tabel 10. Skøn på konsekvenser for udlån og indtægter grundet forskellige

indbetalingsforløb til afviklingsfond

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

Konsekvenser – uden deltagelse i bankunion

Lavere udlån, mia. kr.

Fald i nettorente- og

gebyrindtægter, mio. kr.

2,4

89,8

4,7

179,6

7,1

269,3

9,5

359,1

11,8

448,9

14,2

538,7

16,5

628,4

18,9

718,2

9,5

359,1

0,0

Konsekvenser – ved indtrædelse efter tre år

Lavere udlån, mia. kr.

Fald i nettorente- og

gebyrindtægter, mio. kr.

Anm.:

2,4

4,7

7,1

0,0

89,8

179,6

269,3

0,0

Beregningen er en approksimation baseret på antagelser om, at fri kapital kan geares til udlån med en fak-

tor 10, og at udlån genererer gennemsnitlige nettorente- og gebyrindtægter på ca. 3,8 pct. (beregnet ud fra

historiske regnskabstal.)

Under antagelse af, at det passive beløb alternativt kan geares, således at

der kan lånes godt 19 mia. kr. mere ud, vil bankerne altså generere øgede

nettorente- og gebyrindtægter i omegnen af 700 mio. kr. i 2020, hvis Dan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mark ikke deltager. Set over hele perioden 2015-2024 summer de lavere

årlige indtægter til i alt 3,6 mia. kr.

I det alternative scenarie, hvor vi indtræder efter tre år, vil de lavere indbe-

talinger i de tre første år kunne generere øgede indtægter for i alt ca. 500

mio. kr.

Det skal understreges, at denne type beregning er en alt andet lige betragt-

ning og hviler på grove antagelser. Det giver dog en god indikation af, at de

forskellige indbetalingsforløb ikke er af en uvæsentlig størrelsesorden.

Side 87

6.4

Opsamling

Uden for bankunionen

Inden for bankunionen

Forsikringsordning og solidaritet mellem banker

Med en fælles afviklingsfond og en

forsikringsordning fås en større risi-

kodiversificering, ligesom omkost-

ninger fordeles på flere lande. Den

europæiske banksektor vil være med

til at finansiere afvikling af nødliden-

de danske banker. Og omvendt.

Den danske banksektor medfinansie-

rer selv nødlidende banker. Danske

banker medfinansierer ikke nødli-

dende europæiske banker.

Afviklingsfondens kapacitet

Beregninger peger på, at bankerne

generelt selv kan bære relativt store

tab, hvis de tilgængelige bail-in red-

skaber tages i brug.

Med undtagelse af store systemiske

kriser vurderes den europæiske af-

viklingsfond at have tilstrækkelig

tyngde.

Bliver der omkostninger ud over

hvad afviklingsfondmm. kan håndte-

re, forventes Danmarks andel at bli-

ve ca. 1,5-2 pct. afhængig af, hvor

mange EU-lande, der deltager.

Udgifter til afviklingsfonden

Der skal betales afgift for afviklinger

både til den centrale afviklingsmyn-

dighed og til nationale afviklings-

myndigheder. Der forventes ingen

reduktion i udgifter til den nationale

tilsynsmyndighed.

Der skal betales afgift til den natio-

nale afviklingsmyndighed – Finansiel

Stabilitet A/S.

Danske bankers bail-in kapital er

tilstrækkelig til at absorbere tab sva-

rende til dobbelt så store tab som

den seneste finansielle krise.

Den danske afviklingsfond vurderes

at have en relativ stor kapacitet selv

ved hårde stress-scenarier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 88

Formueakkumulering i afviklingsfond

Afviklingsfonden skal opbygges over

8 år og dermed med højere og færre

årlige rater end tilfældet uden for en

bankunion.

Afviklingsfonden skal opbygges over

10 år og dermed med lavere og flere

årlige rater end tilfældet inden for en

bankunion.

National fleksibilitet i håndtering af nødlidende banker

Som udgangspunkt ingen national

fleksibilitet i håndteringen af nødli-

dende danske banker. Det kan ikke

udelukkes, at den centrale afvik-

lingsmekanisme efter aftale med den

danske stat kan anvende offentlige

stabiliseringsmekanismer efter ned-

skrivning af kapitalen og efterstillede

kreditorer og bail-in på 8 pct.

National fleksibilitet i håndteringen

af nødlidende danske banker og mu-

lighed for anvendelse af offentlige

stabiliseringsmekanismer efter ned-

skrivning af kapitalen og efterstillede

kreditorer og bail-in på 8 pct.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 Litteraturreferencer



Acharya og Steffen, 2014: Falling Short of Expectations? Stress-Testing the European

Banking System, CEPS

Alter og Schüler, 2012: Credit spread interdependencies of European states and banks

during the financial crisis, Journal of Banking and Finance, forthcoming

Ayadi og De Groen, 2014 forthcoming: Monitoring banking business models in Europe,

CEPS Publications.



Bank Of America Merill Lynch (BofAML), 2014:The ECB’s negotiated stress test.

BIS, 2014: 84

Annual report

BIS, 2010:An assessment of the long-term economic impact of stronger capital and li-

quidity requirements

Side 89



CEPS, 2012: Regulation Of European Banks And Business Models: Towards A New Para-

digm?

Conlon & Cotter, 2014: Anatomy of a Bail-In, UCD Center for Financial Markets

Draghi, 2014: Public Consultation on a draft Regulation of the European Central Bank

on supervisory fees, ECB Public Consultation

Draghi, 2012: Speech at the ECB-EC conference “Financial integration and stability: to-

wards a more resilient single financial market”.

ECB, May 2014:”Consultation paper: ECB regulation on supervisory fees – Q&A”.

ESRB, June 2014: Risk Dashboard

European Banking Authority, Stress Tests 2011 and Transparency Exercise 2013.

Fitch, 2014: Sovereign Support for Banks, Fitch Ratings

IMF, 2013 & 2014: Global Financial Stability Report

Nationalbanken 2013a: Finansiel Stabilitet 1. halvår 2013.

Nationalbanken, 2013b: Finansiel Stabilitet 2. halvår 2013.

Nationalbanken, 2013c: Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2013.

Nationalbanken, 2014: Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2014.

Oliver Wyman, 2014: The challenges ahead – The state of the financial services indus-

try 2014.



Schoenmaker og Peck, 2014: The State of the Banking Sector in Europe, OECD Working

Papers 1102.

Schoenmaker og Siegmann, 2013: Efficientcy Gains of a European Banking Union, Dui-

senberg og Tinbergen Paper

Standard og Poor’s, 2014: To Review Government Support in European Bank Ratings,

Ratings Direct

Standard og Poor’s, 2012: European Soverigns, Credit Matters eReports

The de Larosière group, 2009: The high-level group on financial supervision in EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8 Appendiks

Tabel 11. Deltagende banker i EBA’s stresstest

Land

Banknavn

BAWAG P.S.K. Bank für Arbeit und Wirtschaft und Österreichische Postsparkasse AG

Erste Group Bank AG

Raiffeisenlandesbank Oberösterreich AG

Raiffeisenlandesbank Niederösterreich‐Wien AG

Raiffeisen Zentralbank Österreich AG

Österreichische Volksbanken‐AG with credit institutions affiliated according to Article

10 of the C RR

AXA Bank Europe S.A.

Belfius Banque S.A.

Dexia NV*

Investar (Holding of Argenta Bank

‐

en Verzekeringsgroep)

KBC Group NV

Bank of C yprus Public C ompany Ltd

C o‐operative C entral Bank Ltd

Hellenic Bank Public C ompany Ltd

Aareal Bank AG

Bayerische Landesbank

C ommerzbank AG

DekaBank Deutsche Girozentrale

Deutsche Apotheker‐ und Ärztebank eG

Deutsche Bank AG

DZ Bank AG Deutsche Zentral‐Genossenschaftsbank

HASPA Finanzholding

HSH Nordbank AG

Hypo Real Estate Holding AG

IKB Deutsche Industriebank AG

KfW IPEX‐Bank GmbH

Landesbank Baden‐Württemberg

Landesbank Berlin Holding AG

Landesbank Hessen‐Thüringen Girozentrale

Landeskreditbank Baden‐Württemberg‐Förderbank

Landwirtschaftliche Rentenbank

Münchener Hypothekenbank eG

Norddeutsche Landesbank‐Girozentrale

NRW.Bank

Volkswagen Financial Services AG

WGZ Bank AG Westdeutsche Genossenschafts‐Zentralbank

Wüstenrot & Württembergische AG (W&W AG) (Holding of Wüstenrot Bank

AG Pfandbriefbank and Wüstenrot Bausparkasse AG)

Danske Bank

Nykredit

Jyske Bank

Sydbank

Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, S.A.

Banco de Sabadell, S.A.

Banco Financiero y de Ahorros, S.A.

Banco Mare Nostrum, S.A.

Banco Popular Español, S.A.

Banco Santander, S.A.

Bankinter, S.A.

C aja de Ahorros y M.P. de Zaragoza, Aragón y Rioja

C aja de Ahorros y Pensiones de Barcelona

C aja España de Inversiones, Salamanca y Soria, C AMP

C ajas Rurales Unidas, Sociedad C ooperativa de C rédito

C atalunya Banc, S.A.

Kutxabank, S.A.

Liberbank, S.A.

MPC A Ronda, C ádiz, Almería, Málaga, Antequera y Jaén

NC G Banco, S.A.

OP‐Pohjola Group

Banque PSA Finance

BNP Paribas

C .R.H.

‐

C aisse de Refinancement de l’Habitat

Groupe BPC E

Groupe C rédit Agricole

Groupe C rédit Mutuel

La Banque Postale

BPI France (Banque Publique d’Investissement)

RC I Banque

Société de Financement Local

Société Générale

Side 90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 91

Land

Banknavn

Alpha Bank, S.A.

Eurobank Ergasias, S.A.

National Bank of Greece, S.A.

Piraeus Bank, S.A.

OTP Bank Ltd

Allied Irish Banks plc

Permanent tsb plc

The Governor and C ompany of the Bank of Ireland

Banca C arige S.P.A.

‐

C assa di Risparmio di Genova e Imperia

Banca Monte dei Paschi di Siena S.p.A.

Banca Piccolo C redito Valtellinese, Società C ooperativa

Banca Popolare Dell'Emilia Romagna

‐

Società C ooperativa

Banca Popolare Di Milano

‐

Società C ooperativa A Responsabilità Limitata

Banca Popolare di Sondrio, Società C ooperativa per Azioni

Banca Popolare di Vicenza

‐

Società C ooperativa per Azioni

Banco Popolare

‐

Società C ooperativa

C redito Emiliano S.p.A.

Iccrea Holding S.p.A

Intesa Sanpaolo S.p.A.

Mediobanca

‐

Banca di C redito Finanziario S.p.A.

UniC redit S.p.A.

Unione Di Banche Italiane Società C ooperativa Per Azioni

Veneto Banca S.C .P.A.

Banque et C aisse d'Epargne de l'Etat, Luxembourg

Precision C apital S.A. (Holding of Banque Internationale à Luxembourg and KBL Euro-

pean Private Bankers S.A.)

ABLV Bank, AS

Bank of Valletta plc

ABN AMRO Bank N.V.

Bank Nederlandse Gemeenten N.V.

C oöperatieve C entrale Raiffeisen‐Boerenleenbank B.A.

ING Bank N.V.

Nederlandse Waterschapsbank N.V.

SNS Bank N.V.

DNB Bank ASA

Powszechna Kasa Oszczędności Bank Polski S.A (PKO Bank Polski)

Bank Handlowy w Warszawie S.A

Bank BPH S.A.

Bank Ochrony Środowiska S.A.

GETIN NOBLE BANK S.A.

ALIOR BANK S.A.

Banco BPI, S.A.

Banco C omercial Português, S.A.

C aixa Geral de Depósitos, S.A.

Espírito Santo Financial Group, S.A.

Nordea Bank AB (publ)

Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ) (SEB)

Svenska Handelsbanken AB (publ)

Swedbank AB (publ)

Nova Kreditna Banka Maribor d.d.

Nova Ljubljanska banka d. d.

SID

‐

Slovenska izvozna in razvojna banka, d.d.

Barclays plc

HSBC Holdings plc

Lloyds Banking Group plc

Royal Bank of Scotland Group plc