EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 156
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 6. november 2014

Kl. 12.00

Vær. 2-080

Eva Kjer Hansen (V), formand, Bjarne Laustsen (S),

Trine Bramsen (S), Helge Vagn Jacobsen (RV), Holger

K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob

Ellemann-Jensen (V) og Mette Bock (LA).

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard

Desuden deltog:

Formanden

advarede om, at der kunne være flere spørgsmål end ellers på dagens mø-

de, idet samlenotatet var oversendt meget sent. Det var den pæne måde at sige det på.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3343 (økonomi og finans) den 7. november 2014

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at der var arbejdet på sagerne til sidste øje-

blik, så udvalget kunne få dugfriske informationer. Man ville bestræbe sig på at overholde

aftaler om oversendelse af samlenotater. Der var tre sager til forhandlingsoplæg. De øv-

rige sager ville ministeren forelægge til orientering og slutte af med en opdatering på EU-

likviditetskrav og danske realkreditobligationer, idet det havde udvalgets store interesse.

Han havde ingen kommentarer til sagen om standardiserede momsangivelser, moder-

datterselskabsdirektivet, klimafinansiering og direktivet om forsikringsformidling.

1. Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)



Status

KOM (2013) 0071

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2013) 0071

–

svar på spørgsmål 1

EU-note (11)

–

E 33 (notat af 18/5-12 om skat på finansielle

transaktioner, nye beregninger fra Kommissionen)

EU-note (12)

–

E 19 (Note af 19/2-13 om forstærket samarbejde

vedrørende beskatning af finansielle transaktioner (FTT))

EU-note (12)

–

E 32 (Note af 30/4-14 om jagten på

skatteindtægter)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 471 (side 874, senest behandlet i EUU

2/5-14)

112

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Økonomi- og indenrigsministeren:

Situationen er fortsat, at en gruppe EU-lande har til

hensigt at indføre en skat på finansielle transaktioner (FTT) inden for rammerne af et for-

stærket samarbejde. Økofin skal i morgen gennemføre en statusdrøftelse af sagen. Det

er fortsat uklart, hvilken form for FTT der eventuelt vil kunne opnås endelig enighed om.

De deltagende lande fremsatte i forbindelse med Økofin i maj en fælles erklæring. Den

siger bl.a., at en FTT i de deltagende lande skal indføres trinvis og først omfatte aktier og

nogle derivater (det vil sige finansielle instrumenter, hvis værdi afhænger af et andet

værdipapir, f.eks. en aktie). Erklæringen siger, at dette første trin skal være gennemført i

de deltagende lande senest den 1. januar 2016. Udmøntningen af denne erklæring ude-

står. Et centralt spørgsmål er, hvilke principper afgiften skal bygge på. Det har betydning

for, hvordan afgiften kan påvirke de lande, der ikke deltager. Derudover er der selvfølge-

lig principperne for fordeling af et provenu fra afgiften, som landene også drøfter.

I forhold til hvilke principper afgiften skal bygge på, er der udstedelsesprincippet, som

betyder, at transaktioner med finansielle aktiver udstedt i et FTT-land som udgangspunkt

er omfattet af beskatning. Etableringsprincippet betyder ifølge forslaget, at finansielle in-

stitutioner uden for FTT-landene anses som etableret i et FTT-land, når de handler med

finansielle institutioner i et FTT-land, og derfor skal betale afgift til dette FTT-land. Rådets

Juridiske Tjeneste vurderer, at denne del af etableringsprincippet ikke er i overensstem-

melse med EU-traktaten. Vi lægger fra dansk side fortsat vægt på, at der tages højde for

ikkedeltagende medlemslandes interesser

i arbejdet med FTT’en

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om regeringen havde et overblik over, hvilke statsfi-

nansielle og samfundsøkonomiske omkostninger et forstærket samarbejde vil have for

lande, der ikke deltager. I samlenotatet blev det gentaget, at regeringen ingen ideologiske

vanskeligheder

har ved FTT’en, blot bekymringer af økonomisk og praktisk karakter.

Kunne ministeren forklare, hvad det betød

–

eller kunne man måske vælge en anden

terminologi?

Nikolaj Villumsen

syntes, at finansskatten var en god idé, idet den kan begrænse speku-

lation, afværge finanskriser og give en masse penge til klimaomstilling, jobskabelse og

udviklingsbistand. Enhedslisten så gerne, at Danmark deltog konstruktivt i skattens til-

blivelse. Regeringen mente, at dens holdning var velkendt, men den model, man var ved

at bygge op, kunne han ikke få til at stemme overens med regeringens frygt for konse-

kvenserne ved Danmarks tiltræden. Nu så det ud til at blive lavet på så smart en måde, at

en aktie bliver beskattet, uanset hvor den bliver handlet. Hvad gik regeringens modstand

på, når det blev indrettet på en måde, så man ikke kommer til at miste arbejdspladser?

Holger K. Nielsen

kendte udmærket den formulering, som Jakob Ellemann-Jensen hen-

viste til, og mente, at regeringen burde gå mere konstruktivt ind i sagen. Skatten vil få

konsekvenser, uanset om Danmark deltager eller ej

–

hvor omfattende de bliver, afhæn-

ger af de principper, der kommer til at gælde for FTT’en. Danmark

- og også Det Radika-

les Venstre - har altid lagt stor vægt på at sidde med ved bordet. Det gør man bedst ved

at erklære sig positivt indstillet. Man kan fremføre betingelser, der skal opfyldes, men det

113

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

med bare at sætte sig uden for med armene over kors mente han ikke var så klogt. Var

det muligt at få en skriftligt oversigt over de forskellige landes forhandlingspositioner?

Økonomi- og indenrigsministeren

syntes ikke, at der var grund til at bruge tid på at be-

kræfte allerede fremførte holdninger. Regeringen mente stadig, at dens indvendinger var

af praktisk karakter. Landene bag ønsket om et forstærket samarbejde var stadig uklare

omkring, hvad skatten kom til at gå ud på, på trods af at samarbejdet skulle træde i kraft

den 1. januar 2016. Det var problematisk, at en hel del lande kommer til at stå udenfor.

Man har forsøgt at overkomme det problem med et etableringsprincip, men Rådets Juri-

diske Tjeneste havde sagt, at det ikke var i overensstemmelse med traktaten. De spar-

somme overvejelser om løsninger syntes altså at stride mod de grundlæggende beslut-

ninger om, hvem der udskriver skatter i landene. Det ville overraske ministeren, hvis det

var blevet Enhedslistens synspunkt, at man skal kunne udskrive skatter i andre lande,

hvilket kunne blive konsekvensen af etableringsprincippet. Det var i hvert fald ikke rege-

ringens holdning.

Ministeren kunne berolige Holger K. Nielsen med, at regeringen bestemt ikke var passiv,

men naturligvis deltog i diskussionen for at sikre, at man forholder sig til problemet med,

at nogle lande vil være med og andre ikke.

Holger K. Nielsen

var med på, at regeringen var aktiv i sagen, men pointerede, at hvis

man bliver betragtet som et land, der fra start er meget imod et samarbejde, bliver indfly-

delsen betydeligt mindre. Man bør gå ind og arbejde konstruktivt for at få indflydelse. Så-

dan var det i alle former for politik, og det var en tilgang, Det Radikale Venstre havde hyl-

det i mange sammenhænge.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten var uenig med regeringen. Det er ærgerligt at

fravælge, at der kan komme milliarder ind. Man kunne diskutere, hvordan man bedst ind-

retter det, men et problem var jo, at alle ikke var med, og et andet var, hvor de penge,

man indkræver, ender henne. De diskussioner kunne man påvirke, hvis man selv gik med

i forhandlingerne.

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, at Holger K. Nielsen glemte at sige, at man

med sikkerhed ved, at også EU-lande kommer til at stå udenfor. Det gav de praktiske pro-

blemer, som man forsøgte at løse med principper, som Rådet mener er i uoverensstem-

melse med traktaten. Opgaven måtte være at sørge for ikke at lægge bånd på andre.

Ministeren gav Nikolaj Villumsen ret i, at Enhedslisten og regeringen ikke så ens på sagen

–

det havde han heller ikke forestillet sig.

Holger K. Nielsen

ville gerne have bekræftet, at der var en uenighed mellem Kommis-

sionens Juridiske Tjeneste og Rådets Juridiske Tjeneste, og at det altså ikke stod mejslet i

granit, at samarbejdet ikke kan lade sig gøre juridisk set.

114

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at det for så vidt var rigtigt, men at det vel var

naturligt, at det rejste visse traktatmæssige problemstillinger at udskrive skatter i andre

lande.

2. Standardiserede momsafgivelser



Orienterende debat

KOM (2013) 0721

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 118 (side 177, senest behandlet i EUU

8/11-13)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Moder/datterselskabsdirektivet



Politisk aftale

KOM (2013) 0814

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 576 (side 1121, senest behandlet i

EUU 19/6-14)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for kortbaserede

betalingstransaktioner



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 7. november

2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2013) 0547, KOM (2013) 0550

Rådsmøde 3343

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

EU-note (13)

–

E 17 (note af 14/3-14 om nye forslag påvirker

Dankortet)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Forslaget til revideret direktiv om betalingstjenester

skal ses i lyset af de seneste års udvikling med stigende anvendelse af kort, internet og

smartphones til at foretage betalinger. Direktivet stiller skrappere krav til de virksomheder,

som udbyder betalingstjenester. Kravene vedrører gennemsigtighed om f.eks. priser og

gebyrer samt sikkerhed ved brug af betalingstjenester og udvikling af nye tjenester. Der

er mange eksempler på betalingstjenester - nye eksempler er MobilePay og Swipp.

115

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Direktivet indfører regulering af udbydere af tredjepartsbetalingstjenester. Det er tjene-

ster, der opererer mellem betalingsmodtageren og betalers konto. Disse tjenester kan

–

mod forudgående tilladelse

–

f.eks. tilgå en brugers netbank. Ifølge kompromisforslaget

skal banktilsynsmyndigheden EBA fastlægge standarder, med henblik på at sikkerheden i

situationer, hvor brugeren har udleveret sine brugeroplysninger til tredjepartsbetalingstje-

neste, er i top. Standarderne skal f.eks. forhindre uautoriserede betalinger i en brugers

netbank. Direktivet skal gøre det nemmere for nye aktører at komme ind på markedet for

betalingstjenester. Eksisterende aktører skal derfor tillade nye aktører adgang til eksiste-

rende betalingssystemer, f.eks. adgang til de IT-systemer, som benyttes for betalingskort.

Forordningen om interbankgebyrer skal skabe lige vilkår for alle aktører på kortmarkedet.

Aktører er f.eks. kortudstedere, såsom et pengeinstitut eller kortindløsere

–

det vil sige,

den virksomhed (eksempelvis Nets), som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved

en kortbetaling - og kortselskaber, dvs. den virksomhed, som ejer rettighederne til et kort

(i Nets tilfælde eksempelvis Dankortet).

Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering på området, fordi konkurrencen i

markedet for interbankgebyrer ikke i sig selv har ført til, at gebyrerne svarer til omkost-

ningerne. Forordningen fastsætter lofter over interbankgebyrer for betalingskort, og de

såkaldte tillægsgebyrer for betalingskort forbydes. Det betyder, at en forretning ikke kan

opkræve eller overvælte et gebyr for betaling med betalingskort. Et interbankgebyr er et

gebyr, der betales af kortindløser (f.eks. Nets) til kortudsteder (eksempelvis en bank), for

at kortudsteder kan få dækket sine omkostninger ved udstedelse og brug af kortet. Kom-

missionen foreslog et loft på 0,2 pct. af transaktionens værdi for debetkort (f.eks. Dankor-

tet) og 0,3 pct. for kreditkort (som eksempelvis MasterCard).

Kompromisforslaget fastholder lofternes størrelse, men der er på dansk foranledning lagt

op til større fleksibilitet for landene til at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer efter de

nationale forhold. Kompromisforslaget giver således mulighed for, at landene kan vælge

at indføre et fast gebyr pr. transaktion, så længe dette samlet set for et debetkort for alle

brugere af kortet for 1 år er under et vægtet gennemsnit på 0,2 pct. Det er vurderingen, at

kompromisforslaget tilgodeser hensynet til Dankortet.

Der indføres også bestemmelser om co-badging, dvs. når et betalingskort indeholder fle-

re kort (f.eks. Visa/Dankort). Ifølge kompromisforslaget vil forretninger have mulighed for

at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når en forbruger be-

taler med et co-badged betalingskort, f.eks. Dankortet, når der betales med Visa/Dankort.

Ifølge Kommissionens forslag skulle forbrugeren foretage det valg ved hver transaktion,

men det får man nu med kompromisforslaget mulighed for at forudindstille. I modsætning

til Kommissionens forslag indeholder kompromisforslaget ikke et krav om en juridisk ad-

skillelse mellem kortselskaber og de selskaber, som står for gennemførelsen af en trans-

aktion (f.eks. Nets), men alene krav om en organisatorisk adskillelse.

116

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Når det gælder direktiver om betalingstjenester, lægger regeringen vægt på, at tredjepartsbe-

talingstjenesteudbyderes aktiviteter foregår på en måde, hvor betalingssystemerne fortsat er

sikre og betalernes oplysninger er sikret mod misbrug. Når det gælder forordningen om inter-

bankgebyrer, har regeringen arbejdet for, at effektive og velfungerende nationale betalings-

kort, som f.eks. Dankortet, undtages fra forordningen. Der har dog ikke i forhandlingerne væ-

ret opbakning til en egentlig undtagelse for den type betalingskort. Regeringen har derfor ar-

bejdet for større fleksibilitet i forhold til bestemmelserne om loft over interbankgebyrer, adskil-

lelse af betalingskortkortselskab og processingselskab og om co-badgede betalingskort. Re-

geringen kan støtte kompromisforslaget, under forudsætning af at de nuværende bestemmel-

ser om fleksibilitet for landene opretholdes.

Forslagene vil have nogle konsekvenser for den nuværende dankortmodel, men det er

vurderingen, at kompromisforslaget betyder, at Dankortet kan videreføres til gavn for for-

brugerne, idet der vil være behov for nogle ændringer af den danske regulering af dan-

kortet, herunder i abonnementsmodellen. Abonnementsmodellen for Dankortet indebæ-

rer, at forretningerne betaler et årligt abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved

dankortsystemet. Abonnementssatsen afhænger af, hvor mange transaktioner der gen-

nemføres i den pågældende forretning.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at landene opnår den nødvendige fleksibilitet til

at tilpasse lofterne over interbankgebyrer til nationale betalingskortsystemer. Det vurde-

res at være tilfældet i kompromisforslaget.

Regeringen lægger også afgørende vægt på, at det seneste kompromisforslag oprethol-

des, så forretninger har mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billig-

ste betalingskort, når der anvendes co-badged betalingskort som Visa/Dankort.

Regeringen lægger endelig afgørende vægt på, at det seneste kompromisforslag vedrø-

rende adskillelse af kortselskab og processingselskab opretholdes, så der er tale om en

organisatorisk og ikke juridisk adskillelse.

Jeg beder om udvalgets tilslutning til, at regeringen kan støtte kompromisforslaget om

betalingstjenestedirektivet og forordningen om interbankgebyrer.

Jakob Ellemann-Jensen

kunne tilslutte sig direktivets formål: mere konkurrence, gode

betalingsmuligheder for forbrugerne og for, at de erhvervsdrivende kan kratte penge ind.

Dertil kommer, at det er godt at følge med udviklingen inden for alternative betalingstje-

nester. Dog har man i form af Dankortet allerede et velfungerende og billigt system i

Danmark. I Europa-Parlamentet var det lykkedes for en alliance af tidligere medlemmer,

Emilie Turunen og Anne E. Jensen, at få Parlamentet til at undtage de nationale debet-

kort. Det var ikke lykkedes i Rådet. Hvorfor? Og hvilke økonomiske konsekvenser ville de

ændringer, som ministeren skitserede, få for Dankortet, de erhvervsdrivende og forbru-

gerne? Venstre lagde afgørende vægt på, at Dankortet fortsat kan eksistere som det go-

de betalingsmiddel, det er.

117

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Mette Bock

sagde, at Liberal Alliance ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. I hørings-

svarene kunne man se, at der var en del skepsis på trods af de gode intentioner om at

skabe mere konkurrence og bedre forbrugerpriser. Men var det reelt det, der ville komme

til at ske? Det, de danske parlamentarikere fik forhandlet igennem, var flot, og det var

ærgerligt, at det ikke gik igennem i andet led. Hvorfor arbejdede den danske regering ikke

videre for at fritage Dankortet?

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget,

idet partiet frygtede for Dankortets fremtid.

Holger K. Nielsen

understregede, at vælgerne går meget op i, hvordan det går det Dan-

kort, som mange af dem er så tilfredse med. Kunne ministeren uddybe, om kompromis-

forslaget giver sikkerhed for, at man fra dansk side kan fastholde det nuværende system.

Økonomi- og indenrigsministerens

hovedbudskab var, at kompromisforslaget gør, at

man kan udnytte fleksibiliteten til at sikre Dankortet og udviklingen af dette til gavn for

forbrugerne. Der kan være tilpasninger, men grundlæggende var det vigtigt at sikre den

model, som Danmark er glad for. Der havde ikke været stemning for at undtage nationale

debetkort, og fra dansk side har man også en interesse i at sikre ordnede forhold for tred-

jeparts betalingstjenester osv.

Til Holger K. Nielsen sagde ministeren, at regeringen kan støtte forslaget, fordi det giver

større fleksibilitet i forhold til loftet over interbankgebyrer. Man får mulighed for at lave et

gebyr for det samlede antal transaktioner frem for et gebyr ved hver transaktion. Man kan

opretholde Dankortet, som man kender det, og udvikle det, og forbrugere kan trøste sig

ved, at der er loft over, hvad gebyrer samlet set kan løbe op i. Det var også vigtigt med

den organisatoriske adskillelse mellem kortselskab og processingsselskab og co-

badgebetalingskort. Man får mulighed for at forudindstille kortterminalerne, så Vi-

sa/Dankortbrugerne ikke hver gang skal tage stilling til, om de vil betale med det ene eller

det andet, men aktivt skal vælge deres Visakort til, hvis de ønsker at bruge det frem for

den billigere dankortløsning.

Vurderingen var, at kompromisforslaget betød, at man kan videreføre Dankortet, men at

det kræver nogle ændringer af den danske regulering af kortet

–

herunder abonne-

mentsmodellen. Det ville man tage initiativ til, når sagen var landet. Ministeren under-

stregede, at der havde været bred politisk enighed om Dankortet i mange år, og regerin-

gen var glad for at have opnået den fleksibilitet, der gør, at man kan udvikle det. Derud-

over fandt ministeren det fornuftigt med ordnede forhold og konkurrence til glæde for for-

brugerne, når bare der var den fornødne fleksibilitet til velfungerende nationale modeller.

Det løste kompromisforslaget. Det var rigtigt, at der havde været gjort store bestræbelser

fra danske parlamentarikere for en undtagelse, men regeringen mente, at den løsning,

man havde landet, gav den fornødne fleksibilitet.

118

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Jakob Ellemann-Jensen

havde forstået på erhvervs- og vækstministeren på et samråd

dagen inden, at regeringen var parat til at ændre på den nuværende dankortaftale

–

den

mellem bankerne, Nets og detailhandelen - for at sikre Dankortets fremtid på de vilkår,

man kender. Var det en forudsætning for Dankortets fortsatte eksistens? Forudsætningen

for, at Venstre bakkede op om forhandlingsoplægget, var, at Dankortet kunne eksistere i

sin nuværende form

–

også på sigt. Hvis det krævede, at der skulle indgås en aftale mel-

lem tre parter - hvoraf ministeren ikke var en af dem - begyndte det at se lidt sort ud. Det

fremgik tydeligt af Europa-Parlamentets førstebehandling, at ændringsforslaget var gået

igennem:

”Articles 6 and 7 shall not apply to domestic debit card schemes that operate

with an average interchange fee or net compensation model which is verifiably below the

threshold value in articles 3 and 4”. Man havde altså fået noget igennem i Parlamentet,

men hvad var grunden til, at man ikke kunne få det igennem i Rådet.

Formanden

spurgte til ministerens vurdering af prisen på en korttransaktion fremover,

når flere kort bliver mere konkurrencedygtige i forhold til Dankortet. Havde man lavet et

estimat over det? Det forekom centralt i forhold til ønsket om at sikre Dankortet på længe-

re sigt.

Økonomi- og indenrigsministeren

gentog, at det navnlig var abonnementsmodellen,

der skulle ændres. Det var jo et reguleret område og formidlet af staten ved den davæ-

rende erhvervsminister. Det var selvfølgelig centralt for Danmark, hvad det vil komme til

at betyde for forbrugeren, men man mente altså, at fleksibiliteten vil gøre, at man kan

udvikle Dankortet også i de kommende år, og at det vil blive ved med at være en god og

billig måde at betale på. Regeringens vurdering var godt hjulpet på vej af Nets, der netop

mener, at fleksibiliteten giver ganske betragtelig luft mellem loft og transaktionspris på

Dankortet. Man måtte også huske på, at masser af danskere bruger andre typer beta-

lingskort, og det kommer dem til glæde og gavn, hvis reguleringen om interbankgebyrer

betyder, at de slipper billigere, når de betaler med f.eks. MasterCard.

Formanden

ville gerne have en nærmere redegørelse for, hvilke oplysninger fra Nets

eller andre, ministeren byggede sin vurdering på. En ting var at have en mavefornemmel-

se, en anden var de konkrete beregninger på, hvad den øgede konkurrence, som mini-

steren understregede var hele formålet med øvelsen, kom til at betyde.

Økonomi- og indenrigsministeren

præciserede, at den afgørende fleksibilitet handlede

om, man skal tage en pris pr. transaktion, eller om det skal være pr. den samlede mæng-

de transaktioner med et loft på 0,2 pct. Dankortets ejer, Nets, sagde, at man ikke var i

nærheden af det loft. Man kunne ikke lave en beregning på, hvorvidt et antal transaktio-

ner om 10-20 år vil komme til at få en konsekvens for forbrugerne, men regeringen var

betrygget af, at Nets sagde, at fleksibiliteten gør, at Dankortet kan fortsætte, som man

kender det

–

dog med nogle ændringer i abonnementsmodellen, som handler om forbin-

delsen til detailhandlen. Dankortet er så populært, fordi det er en billig måde at betale på,

og der var altså ikke grund til at frygte øget konkurrence.

119

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Bjarne Laustsen

mente, at mange var begejstrede for det europæiske

–

ikke mindst mi-

nisteren var en stor europæer. Dog bekymrede det danskerne, at EU vil spænde ben for

noget, der fungerer, såsom realkreditten og Dankortet. Hvis det danske banksystem ikke

fungerede ligesom i en række andre europæiske lande, ville man kunne forstå det. Men

det var ikke tilfældet. Selv havde han ikke været helt enig i liberaliseringen af realkredit-

ten, men finanskrisen havde dokumenteret, at den fungerer. Der var masser af andre ting

at tage fat på fra EU’ side, og ingen forhindrede i øvrigt andre udbydere af debetkort i at

være til stede på det danske marked.

Jakob Ellemann-Jensen

ville undlade at kommentere Bjarne Laustsens udtalelse, selv

om det var fristende. Generelt støtter Venstre en øget konkurrence på næsten alle områ-

der, fordi det gavner danskerne i sidste ende. Venstre støttede ministerens forhandlings-

oplæg, forudsat at Dankortet ikke bliver dyrere for forbrugerne eller for detailhandelen.

Økonomi- og indenrigsministeren

takkede for Venstres tilslutning. Han gentog, at det

var regeringens opfattelse, at den havde skaffet den fornødne fleksibilitet til at kunne be-

vare og videreudvikle Dankortet. Der ville også komme øget konkurrence mellem udbyde-

re af debetkort og en god regulering for aktører på området og ikke mindst for nye tredje-

parts betalingstjenester. Det måtte da være et fremskridt. Regeringen kunne dog ikke

give garantier for, hvad der ville ske ude i fremtiden, men syntes, at der var tale om et

godt kompromisforslag.

Ministeren takkede Bjarne Laustsen tak for de pæne ord, om end han ikke vidste, om han

fortjente at blive kaldt en stor europæer. Ministeren syntes, at den vanlige nordjyske op-

timisme hos Bjarne Laustsen svigtede lidt. Det var ved hårdt arbejde lykkedes at få aner-

kendt det danske realkreditsystem - også på et tidspunkt hvor realkreditfinansiering var

en kriseudløsende faktor. Han antog, at det var i fælles interesse at sikre, at banker er

bedre kapitaliserede, så de har større modstandskraft ved eventuelle nye kriser. Alle tiltag

er led i at tage bestik af den finansielle krise og forebygge nye. At man fra dansk side

samtidig var i stand til at sikre de særegne danske modeller

–

uanset om det var realkre-

ditten eller Dankortet

–

syntes ministeren vidnede om et godt samarbejde. Fælles regule-

ring og kapitalkrav til bankerne var en fordel, og det var afgørende for den danske model,

at man fik en god likviditetsvurdering af realkreditobligationer. Tilsvarende var det til fordel

for danskerne, at der var styr på kreditkortområdet, særlig når den tilkæmpede fleksibilitet

gør, at Dankortet kan bevares og udbygges. Man kan altså nå vigtige mål om at sikre så

lave priser for forbrugerne som muligt på deres betalingskort og finansiel stabilitet gen-

nem skærpet regulering af bankerne og tilmed på en måde, der gør det muligt at opret-

holde de ting, der er særligt danske. Det skulle man da glæde sig over.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Liberal Alliance stemte imod. Det Konservative Folkeparti og

Dansk Folkeparti var ikke til stede, men ville blive spurgt.

120

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken



Udkast til rådskonklusioner

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen kommentarer til dette punkt.

Udg.

6. Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 23.-24. oktober 2014



Udveksling af synspunkter



Punktet var udgået.

7. Klimafinansiering



Udkast til rådskonklusioner

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Evaluering af det styrkede tilsynssamarbejde i EU28 (EBA mv.)



Udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse uden drøftelse

KOM (2014) 0508, KOM (2014) 0509

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (14)

–

bilag 61 (side 10, senest behandlet i EUU

9/10-14)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der skal fastsættes regler for kreditinstitutternes

bidrag til de nye afviklingsfonde. Det gælder bidragene til de nationale fonde, som følger

af direktivet for alle 28 EU-lande (BRRD), og det gælder bidragene til den fælles fond for

landene i det styrkede banksamarbejde, som følger af afviklingsforordningen (SRM).

Kommissionen har fremlagt de konkrete forslag. Hovedparten af reglerne er udstedt i en

delegeret retsakt for alle EU28-lande. De nødvendige præciseringer for bidragene til den

fælles fond følger af Kommissionens forslag til Rådets implementerende retsakt, der skal

forhandles mellem landene (ikke Parlamentet) før den vedtages. Konstruktionen med to

121

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

retsakter er indviklet, men er valgt for at sikre, at reglerne for bidrag bliver stort set de

samme og understøtter lige konkurrencevilkår inden for og uden for banksamarbejdet.

Jeg vil bede udvalget om mandat på denne sag. Det skyldes, at den delegerede retsakt er

mere detaljeret end oprindelig forventet, og at vi fra dansk side har særlig fokus på vilkårene

for realkreditinstitutterne, som skal bidrage til en afviklingsfond, uanset om vi deltager i bank-

samarbejdet eller ej.

Hovedmodellen er, at et institut betaler bidrag på basis af dets andel af de samlede pas-

siver (indlån, gæld osv. fraregnet egenkapital og indskud dækket af indskydergaranti),

men for alle institutter. Denne base ganges med en risikojustering på mellem 0,8 og 1,5,

afhængigt af hvordan det enkelte institut rangerer på en række sammenvejede risikofak-

torer, f.eks. instituttets gearing, likviditet, kapital, andel af de samlede indlån m.v.

Et institut, som er mere risikabelt, vil derfor betale et højere bidrag end et mindre risika-

belt institut. Bidragene vil blive genberegnet hvert år. For små banker vil der være en

simplere model med lavere, faste gebyrer. Der vil være en skala med seks trin afhængigt

af bankens størrelse. Ca. 70 pct. af de danske pengeinstitutter (63 ud af 89) ventes at

skulle bidrage efter denne model. Dertil kommer det væsentlige for Danmark, at der tages

hensyn til realkreditinstitutternes særlige forhold. Der introduceres en specifik rabat på

disses bidrag på 50 pct. af det bidrag, de ellers skulle have betalt efter hovedmodellen.

Det er en god løsning. Regeringen er derfor tilfreds med den delegerede retsakt. Bran-

chen er så vidt muligt blevet informeret om disse konsultationer og er bekendt med mo-

dellen.

Kommissionens forslag til Rådets implementerende retsakt tilføjer praktiske forhold om

den fælles afviklingsinstans’

opkrævning af bidrag osv.

Forslaget til den implementerende retsakt har bl.a. en overgangsordning for bidragsbeta-

linger til den fælles fond på 8 år. Overgangen fra nationale fonde til en fælles fond for

lande i banksamarbejdet indebærer nemlig, at nogle landes banker kommer til at bidrage

mere og andre mindre, end de skulle have bidraget til den nationale fond. Det foreslås at

indfase denne tilpasning gradvis i overgangsperioden. Det ventes at være hoveddiskus-

sionen i de kommende forhandlinger i Rådet.

Formanden

var sikker på, at udvalget delte ministerens glæde over, at der var fundet en

løsning for den danske realkredit.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det rimeligt, at en begrænset mulighed for at gøre brug af

fonde medførte et mindre bidrag. Kunne ministeren sige noget om, hvad der vil ske med

en national fond, hvis den først indtræder i bankunionen på et senere tidspunkt?

Mette Bock

fandt det urimeligt, at EU skal blande sig i det danske realkreditsystem og

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget. Var en tilslutning til forslaget en forudsætning

122

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

for, at man kunne få lov til at bevare det danske realkreditsystem? Og hvor stor en øko-

nomisk belastning forventede man at det vil være for realkreditinstitutterne.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvorfor der ikke havde været afholdt en høring.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at retsakten havde været

i høring, men at der ingen bemærkninger havde været til den. Han bekræftede over for

Jakob Ellemann-Jensen, at det vil være hensigtsmæssigt at gå ind i den fælles fond, hvis

man træder ind i bankunionen på et senere tidspunkt, men at det ikke var en pligt. Mini-

steren var overrasket over Liberal Alliances holdning, fordi det ingen betydning har for

muligheden for at have realkreditinstitutioner i Danmark, men for bankernes mulighed for

at leve op til kapitalkravene. De muligheder var gode. Det havde også betydning for real-

kreditinstitutioner, når de er med i afviklingsfonden, at deres bidrag er afstemt med de

muligheder, de har. Det var derfor regeringens opfattelse, at der var tale en god løsning

for dansk realkredit, og ved hjælp af benarbejde og manges bidrag var det lykkedes at få

skabt en god forståelse for, at det danske realkreditsystem er et bidrag til den finansielle

stabilitet i Danmark. Det skulle der tages hensyn til det i reguleringen. Det var en god

model, der forelå, og ministeren håbede, at Liberal Alliance ville genoverveje at tiltræde

mandatet.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var positivt, hvis kreditinstitutter og banker i fremtiden er

med til at betale for bankkrak. Enhedslisten frygtede dog, at de fonde, man opretter,

kommer til være for små, og at de løber tør ved en ny krise. Og så vil det være skattebor-

gerne, der står i næste række. Enhedslisten stemte derfor imod forhandlingsoplægget.

Økonomi- og indenrigsministeren

understregede over for Nikolaj Villumsen, at det nye

og centrale var bail-in-muligheden på op til 8 pct. Regeringen havde i øvrigt ikke taget

stilling til bankunionen endnu. Når andre var fortalere for bankunionen, var det bl.a. et

forsøg på at være en del af en sammenslutning, der giver en større samlet fond. Det ad-

skilte sig fra, hvad man havde set tidligere. Der var selvfølgelig ikke nogen videnskabelig

afgrænsning af, hvad det rigtige var, men ministeren fandt dog den forskel med en bail-in

ganske substantiel.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Liberal Alliance og Enhedslisten var imod. Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti var ikke til stede og ville blive spurgt.

123

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

10. Revision af direktiv om forsikringsformidling (IMD)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 7. november

2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2012) 0360

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipapir-

finansieringstransaktioner



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 7. novem-

ber, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med

henblik på vedtagelse

KOM (2014) 0040

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Kommissionen har fremsat forslag vedrørende så-

kaldte værdipapirfinansieringstransaktioner. Sagen er ikke på det kommende Økofin, men

der ventes snarlig enighed på teknisk niveau.

Forslaget har til formål at øge gennemsigtigheden med værdipapirfinansieringstransakti-

oner. Forslaget skal også imødegå risikoen for, at den skærpede finansielle regulering af

det almindelige banksystem betyder, at nogle aktiviteter flytter over i andre og mindre

regulerede dele af det finansielle system.

Værdipapirfinansieringstransaktioner er f.eks. såkaldte genkøbstransaktioner og værdi-

papirlån. En genkøbstransaktion er en transaktion, hvor en part sælger et værdipapir til

en anden part, og hvor der ved aftalens indgåelse aftales en genkøbspris og en gen-

købsdato. Værdipapirudlån er en transaktion, hvor en part låner et aktiv til en anden part,

med aftale om at vedkommende returnerer et tilsvarende aktiv på et aftalt tidspunkt i

fremtiden. Det er kendetegnende for sådanne transaktioner, at værdipapirer bruges som

sikkerhed for finansiering.

Forslaget fastlægger et nyt krav om, at parter i sådanne transaktioner skal rapportere

oplysninger til transaktionsregistre. Dette krav gælder med nogle undtagelser alle parter,

f.eks. kreditinstitutter og pengemarkeds-, kapital- og hedgefonde samt ikkefinansielle

virksomheder. Kravet skal sikre en øget gennemsigtighed.

124

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Forslaget stiller desuden krav om samtykke fra modparten i de tilfælde, hvor finansielle

instrumenter bliver genanvendt i en anden transaktion med værdipapirer, når de er mod-

taget som sikkerhed. Formålet er at sikre, at et enkelt værdipapir ikke er lagt til sikkerhed

flere steder i det finansielle system, uden at de relevante modparter er bevidste herom.

Transaktionsregistrene og de indberettede oplysninger vil være tilgængelige for myndig-

hederne. Oplysningerne vil skulle offentliggøres i en overordnet form, som ikke identifice-

rer de enkelte parter i en transaktion.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men med enkelte æn-

dringer. Kommissionens forslag gav Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede

retsakter, hvor Kommissionen fik ganske vide beføjelser til at tilføje nye værdipapirfinan-

sieringstransaktioner til listen over omfattede transaktioner. Denne mulighed er udgået i

kompromisforslaget, som fastlægger en mere præcis definition af værdipapirfinansie-

ringstransaktioner. Kompromisforslaget indfører derudover valgfrihed mellem administra-

tive og strafferetlige sanktioner ved brud på forordningen.

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget. Det vil kunne øge gennemsigtigheden med

transaktioner værdipapirer og aktiviteter både i og uden for det almindelige banksystem. Der

bør være en passende balance mellem kravene om rapportering og de administrative byrder

for parter i sådanne transaktioner. Det hensyn vurderes at være imødekommet.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at valgfriheden mellem administrative sanktioner

og strafferetlige sanktioner fastholdes

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre støttede forhandlingsoplægget.

Mette Bock

henviste til Finansrådets høringssvar. Finansrådet støtter tiltag, der kan styr-

ke den finansielle stabilitet, men mente ikke, at det var tilfældet med forslaget. Mette Bock

syntes, det var et godt argument, at det vil være hensigtsmæssigt at vurdere effekten af

allerede vedtagen og kommende regulering frem for at foretage yderligere regulering.

Liberal Alliance kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Økonomi- og indenrigsministeren

undrede sig over, at Liberal Alliance ikke kunne til-

slutte sig mandatet i sagen. Det handlede om at skabe gennemsigtighed, og det var

svært at argumentere imod øget gennemsigtighed og det at sikre, at værdipapirer ikke

står som sikkerhed i flere forskellige aktiver på samme tid. Det måtte da bidrage til den

finansielle stabilitet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Liberal Alliance var imod det. Enhedslisten ville vende tilbage med en stillingta-

gen. Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ville blive spurgt.

125

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

12. Forslag til ændringsbudget seks

til EU’s 2014-budget



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0649

Rådsmøde 3343

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Lad mig begynde med at gøre opmærksom på, at

finansministeren kommer her i udvalget i morgen, hvor han vil tage forhandlingsmandat

på forslaget til ændringsbudget seks, som handler om den tekniske revision af medlems-

staternes EU-bidrag. Ved samme lejlighed vil han forklare detaljerne.

Kommissionens forslag til ændringsbudget seks vedrører primært en opjustering af

Kommissionens skøn for medlemsstaternes toldbidrag og en teknisk korrektion af med-

lemslandenes BNI- og momsbidrag til EU. Lidt forenklet er konsekvensen af dette, at en

række medlemslande isoleret set skal betale mere til EU, mens andre skal betale mindre.

Holland og Storbritannien skal f.eks. betale mere, mens Danmark skal betale mindre.

Landenes endelige EU-bidrag afhænger dog af en lang række forhold, herunder en ræk-

ke andre ændringsbudgetter i 2014, som endnu ikke er vedtaget. Det er vist ikke nogen

hemmelighed, at særlig Storbritannien har været utilfreds med både beløbet og timingen i

sin tilbagebetaling, og derfor har særlig Storbritannien ønsket punktet sat på dagsorde-

nen.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag, fordi der er tale om en teknisk øvelse,

hvor medlemslandenes EU-bidrag justeres i henhold til de gældende regler. Regeringen

har en vis forståelse for, at de medlemslande, hvis EU-bidrag stiger markant, står i en

svær situation. I forhold til processen er det ikke hensigtsmæssigt, at der med kort varsel

foretages så store ændringer i medlemslandenes EU-bidrag. Derfor vil regeringen arbej-

de tæt sammen med andre lande om, at der igangsættes et arbejde, så udsving i med-

lemslandenes EU-bidrag, der skyldes tekniske justeringer, varsles så tidligt som muligt,

så landene har tid til at tage højde for det i deres nationale budgetplanlægning.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte til beløbets størrelse. Var det 1 mia. kr., som omtalt i

pressen, eller 2,33 mia. kr., Danmark ville få retur. Og hvornår kunne man bruge penge-

ne? Og skulle det vedtages med kvalificeret flertal i Rådet? Det ville blive en udfordring

med Storbritannien. Jakob Ellemann-Jensen var med på, at finansministeren ville komme

i udvalget dagen efter, og at spørgsmålene eventuelt skulle stilles til ham.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at alle sten skulle vendes. Det var teknisk

kompliceret, og mange elementer havde overrasket medlemslandene. Forventningen var,

at Kommissionen eller formandskabet ville komme på banen med tekniske forslag til,

hvordan man kan finde en løsning for de særlig hårdt ramte lande. Bundlinjen var dog, at

alle lande skal overholde de fælles regler. Man forventede en beslutning i sagen i forbin-

delse med Økofin - budget - den 14. november 2014, som hørte under finansministeren.

126

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

13. Eventuelt

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men modtog

spørgsmål fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

antog, at ministrene skulle drøfte sagen om Luxembourg og

skattely. Ellers ville han opfordre ministeren til at tage den op. Man kunne vel hurtigt blive

enige om, at det skulle undersøges, men skulle Kommissionen undersøge sig selv, vel

vidende at formanden har været både stats- og finansminister i Luxembourg? Det kunne

give nogle habilitetsudfordringer. Han gik ud fra, at sagen hørte under den udmærkede

konkurrencekommissær, hvis integritet han ikke betvivlede, men kunne det give hende

habilitetsproblemer at skulle undersøge sin egen chef?

Nikolaj Villumsen

var enig i, at sagen skulle rejses på højeste sted. Han fandt det dybt

bekymrende med en ny kommissionsformand, der har ledt det land, der har snydt de

skattefællesskaber, som man har bygget op i Danmark og andre steder.

Holger K. Nielsen

gik ud fra, at sagen ville blive taget op på rådsmødet. En ting var,

hvad kommissionsformanden måtte have været med i, og hvad det måtte få af konse-

kvenser for ham, en anden, at man fra politisk hold bør interessere sig for sagen. Skatte-

lydebatten skal have en højere prioritet i det europæiske samarbejde, og det var på tide

at få en debat om Luxembourgs knap så sociale adfærd i samarbejdet. Luxembourg må

forklare baggrunden, og man må finde ud af, hvad man gør fremover. Han var klar over,

at der havde været en positiv udvikling, og det var vigtigt at holde fast i fremskridt - både

inden for EU og inden for OECD.

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, at sagen ville komme op under drøftelserne

på mødet. Fra dansk side vil man fremsætte de danske synspunkter om, at reglerne skal

overholdes, og at man skal nå til bunds i sagen. Konkurrencekommissæren har en særlig

plads i Kommissionen i den forstand, at vedkommende er uafhængig og træffer uaf-

hængige afgørelser. Derfor syntes ministeren ikke, at der var grund til at betvivle, at det

ville gøre sig gældende i sagen. Ministeren var enig med Holger K. Nielsen i, at det i høj

grad handler om Luxembourg som nation. På det sidste økofin-møde havde det været

positivt at konstatere, at der blev taget skridt til at komme bankhemmeligheden til livs -

også med Luxembourgs medvirken og man opgav endda ønsket om at få lov til at afskaf-

fe den lidt langsommere end alle andre. Det betød ikke, at der ikke kunne ske ting uden

for reglerne, så derfor måtte man forlade sig på, at det meget forstærkede internationale

retssamfund, som EU er, har faciliteterne til at gøre noget ved det.

Holger K. Nielsen

syntes, det var positivt, at ministeren ville tage skattesnydssagen op,

og gik ud fra, at sagen blev håndteret ret kontant af Kommissionen, kommissæren og af

de forskellige landes regeringer. Det var i fælles interesse.

127

EUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/11-14

6. Europaudvalgsmøde 6/11 2014

Jakob Ellemann-Jensen

var enig med Holger K. Nielsen i, at substansen i sagen hand-

ler om skattely og ikke om kommissionsformanden. Han havde spurgt til konkurrence-

kommissærens rolle, fordi han var interesseret i at undgå en situation, hvor kommissæren

saver sin egen gren over. Hvis kommissæren kom til en konklusion, der pegede på kom-

missionsformanden, ville konkurrencekommissæren også ryge, fordi Kommissionen er et

kollegium. Alle ville vel ryge. Han opfordrede dermed til, at man foretager en uvildig un-

dersøgelse.

Økonomi- og indenrigsministeren

kunne ikke uddybe sagen yderligere, men blot sige,

at regeringen interesserer sig meget for sagen og vil følge meget nøje, hvordan Kommis-

sionen håndterer den. Hvis det gav anledning til overvejelser, kunne ministeren jo vende

tilbage til udvalget i sagen.

14. Siden sidst

Økonomi- og indenrigsministeren:

Som lovet vil jeg give en opdatering på EU’s nye

likviditetsregler og dansk realkreditobligationer. Det har været en af de vigtigste sager for

regeringen og udvalget samt branchen her i løbet af det seneste år. Kommissionen ved-

tog de nye likviditetsregler for nogle uger siden (den 10. oktober, dvs. dagen efter vi se-

nest mødtes her i udvalget). Den løsning med hensyn til realkreditobligationer, vi fra

dansk side har arbejdet for, kom som ventet med i Kommissionens endelige delegerede

retsakt. Det er meget glædeligt.

Løsningen betyder, at danske realkreditobligationer, der opfylder objektive kriterier, vil

blive anerkendt som ekstremt likvide aktiver i den såkaldte level 1-kategori af aktiver. In-

stitutterne kan holde op til 70 pct. af deres likviditetsberedskab i ekstremt likvide realkre-

ditobligationer. Der vil alene være et begrænset haircut, således at realkreditobligationer-

ne kan tælle med i likviditetsberedskabet med 93 pct. af deres værdi.

De danske

institutter kan med de nye regler således holde stort set samme omfang af

realkreditobligationer til likviditetsformål, som de gør i dag. Det betyder, at de nye likvidi-

tetsregler ikke vil sænke efterspørgselen efter danske realkreditobligationer og gøre det

dyrere at låne penge til sin bolig. Jeg er meget tilfreds med, at det lykkedes.

Det bekræfter for mig, at man kommer langt med gode argumenter og en konstruktiv til-

gang også i EU-samarbejdet. Det har der været klart fokus på fra start. Vi vil selvfølgelig

fremsende et notat til udvalget om sagen.

Mødet sluttede kl. 13.15.

128