Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 140
Offentligt
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg vedrørende Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2014/2135
Kommissionen har den 26. september 2014 sendt åbningsskrivelse nr.
2014/2135 til Danmark. Baggrunden for åbningsskrivelsen er, at Kom-
missionen mener, at Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2005/29/EF
af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for for-
brugere på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv
84/450/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF
og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 (herefter direktivet) er mangelfuldt gennemført i dansk ret.
Kommissionen anfører, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad har gennem-
ført følgende definitionsbestemmelser i direktivet:
Art. 2, litra b,
vedrørende definitionen af ”erhvervsdrivende”.
Art. 2, litra c,
vedrørende definitionen af ”produkt”.
Art. 2, litra j, vedrørende
definitionen af ”utilbørlig påvirkning”.
Herudover anfører Kommissionen, at direktivet efter art. 3, stk. 1, finder
anvendelse på al handelspraksis over for forbrugerne, herunder også fi-
nansielle tjenesteydelser, som er undtaget fra markedsføringsloven i med-
før af lovens § 2, stk. 2. Kommissionen anfører på den baggrund, at de
ønsker oplyst, hvordan direktivet er implementeret i dansk ret for så vidt
angår finansielle tjenesteydelser.
I relation til de stillede spørgsmål har regeringen anført følgende i svaret:
1) Vedrørende
begrebet ”erhvervsdrivende”
Regeringen mener, at begrebet
”erhvervsdrivende” i markedsføringsloven
er i overensstemmelse med definitionen i artikel 2, litra b, i direktivet,
som derfor er korrekt gennemført.
Til støtte herfor anføres, at det allerede i markedsføringsloven fra 1974
og sidenhen i både forarbejderne til markedsføringsloven og Forbruger-
ombudsmandens praksis har været slået fast, at ”erhvervsdrivende” i
markedsføringslovens forstand er et bredt defineret begreb, der skal for-
stås som fysiske eller juridiske personer, der udøver privat erhvervsvirk-
somhed og offentlig erhvervsvirksomhed, som kan sidestilles hermed.
Definitionen dækker over erhvervsdrivende og de, der handler på vegne
af disse eller i deres navn, og omfatter alle handlinger fra den indledende
reklame over produktion, distribution og salg til den efterfølgende service